2 minute read

Hvis du fjerner “skolegårdens sikrer du allergivenlighed og

Bidrager vi til biodiversiteten, hvis vi begrænser mængden af græs i vores haver? Ja, det gør vi, ifølge Christina Kaaber-Bühler, der er direktør i Vild Med Vilje. Tag med mig på besøg i Christinas have til en snak om urokser, den vilde natur og græs, som hun kalder for “skolegårdens bøller”.

Det er en grå og mild onsdag morgen i februar. Alligevel er det ikke svært at forestille sig de farvestrålende blomster og vilde urter, der pynter i Christina Kaaber-Bühlers have i årets varme måneder. Lige nu venter haven tålmodigt på, at de første solstråler bryder igennem skyerne og finder vej ned til de små spirer, der ligger på lur i jorden.

Christina tager stilling til hver eneste krog i sin have. Der er for eksempel en masse områder, hvor der ikke må være græs. Og det er der en helt særlig grund til.

– Græsset er skolegårdens bøller. Det er dem, der altid vinder kampen over de små urter i vores næringsrige jord. Jeg går året rundt og luger græs væk fra mine vilde urter, fordi græs er så vanvittigt konkurrencedygtigt. Hvis vi ikke fjerner græs i vores haver, kommer græsset til at domi- nere, fortæller Christina, mens hun smilende hilser på overboens børn, der er på vej i vuggestue.

Man har misforstået biodiversiteten, hvis man bare lader alt vokse vildt

Det er ikke kun de vilde urter i Christinas have, der bliver generet af græsset. Højt græs, der blomstrer, gør nemlig mennesker med pollenallergi syge. Allergi over for græspollen er den mest udbredte pollenallergi i Danmark.

O mkring en million danskere lider af pollenallergi. Sæsonen for græs er lang og kan være hård at komme igennem, når man har allergi. Især nu, hvor det er blevet populært at lade græsset gro. Når græsset er højt, bliver der sendt masser af pollen ud i luften, og det er til stor gene for personer med allergi.

Hovedformålet med Christinas arbejde i Vild Med Vilje er at skabe en vildere, rigere og mere mangfoldig natur, der sikrer biodiversitet. Men biodiversitet betyder ikke, at man bare skal lade naturen vokse frit. Det er en udbredt misforståelse. Biodiversitet handler om mangfoldighed i naturen. Den handler om de mange forskellige levende organismer i naturen – fra frøer til svampe og bakterier. Og græs skaber ikke mangfoldighed i naturen. Faktisk tværtimod.

Leg urokse i din have

Solen kigger pludselig frem, mens vi står og taler sammen i Christinas have. Det føles næsten som forår, selvom vinteren ikke helt har sluppet sit tag endnu. Christina kigger på noget græs i et af sine bede, bøjer sig forsigtigt forover og piller græsset op.

Hun fortæller, at vi ikke har brug for mere græs i Danmark. Vi har faktisk for meget græs allerede. For mange år siden blev græsset spist af urokser, elge, heste og mammutter, men det sker ikke længere. Det konkurrencedygtige græs har derfor rigtig gode betingelser for at overtage store områder, fordi det ikke bliver spist længere.

– Hvis jeg ikke går ind og leger urokse i min have, kommer de der græsser til at dominere. Vi har jo masser af græs derude alle mulige steder. Det er jo ikke det, der er en

Der kommer naturligt græs i Christinas have, og når græsset får en vis størrelse, så hiver hun det op.

This article is from: