1 minute read

Du skal kunne spise trygt

Mad og drikke er afgørende for vores livskvalitet, sundhed og sociale liv. Men for mange af vores medlemmer kan det føles som et spil russisk roulette. For hvad hvis det, du putter i munden, kan gøre dig syg eller bringe dig i livsfare?

Når du eller dine børn har en fødevareallergi, skal du hver dag tage mange hensyn, når du køber ind, afleverer ungerne i institution, går på restaurant eller planlægger en ferierejse. Og denne planlægning kan ofte være forbundet med en følelse af at være til besvær. Det kan føles som om, man kræver ekstra af sine omgivelser, når man spørger, hvad leverpostejen indeholder, fordi varedeklarationen er utydelig, eller når man ringer til restauranten for at sikre sig mod allergener.

Men det er vigtigt, at vi fastholder retten til at værne om vores sygdom og retten til at passe på os selv og vores kære. Vi kan også tillade os at forvente, at vores omverden tager et ansvar. Fødevareproducenter, restauranter og institutioner skal have den nødvendige viden, og der skal være systemer, der sikrer, at vi trygt

This article is from: