Hvis treårige William får en kvart peanut, kan han ikke få luft

Under det hvide, skarpe supermarkedslys står Camilla Stærmose Hansen og inspicerer en varedeklaration. Hendes øjne scanner ingredienserne på bagsiden af en leverpostej for at sikre sig, at hun ikke får noget ned i sin indkøbskurv, der indeholder jordnødder. Det er en tirsdag formiddag i Brande. Der er en del mennesker, der er ude at handle. De mennesker, der er omkring Camilla, lægger mad i deres indkøbskurv uden at undersøge, hvad fødevaren indeholder. Men den luksus har Camilla ikke.

– Nogle gange bliver svensk, dansk, finsk og norsk mikset sammen på de her varedeklarationer. Det er simpelthen så træls, og det er svært at gennemskue, hvad der er hvad. Når der er lille skrift på noget, er det virkelig også en udfordring, fordi det er svært at se, hvad varen egentlig indeholder, fortæller Camilla, mens hun løfter sin indkøbskurv og fortsætter ned ad gangene i Kvickly.

Camilla går ned til slikafdelingen, men stopper pludselig, da hun ser et påskeæg. Hun forsøger at læse varedeklarationen, men fordi påskeægget er pakket ind i folie, er det en svær opgave. Bogstaverne er nemlig helt krøllet sammen.

– Det her er jo noget, som William sikkert gerne ville have, men når varedeklarationen står på folie, er det virkelig bare svært. Jeg er jo nærmest nødt til at skille varen fra hinanden for at se, hvad der er i. Jeg oplever også, at varedeklarationen en gang imellem står på noget, der er gennemsigtigt, og jeg er simpelthen nødt til at droppe at købe det, fordi jeg ikke kan se, om varen indeholder jordnødder, fortæller Camilla, mens hun lægger påskeægget fra sig igen.

Dagen, hvor William bliver hentet i en ambulance

Det er en dag ligesom så mange andre. William på halvandet år sidder omkring spisebordet med sin mor og far i familiens hjem. Camilla har lavet en smoothie, og den smager William. Men i smoothien er der peanutbutter. William begynder at klø sig i øjnene. Williams forældre, Camilla og Bjarke, mistænker, at han er ved at få øjenbetændelse, fordi hans øjne bliver mere og mere røde. Dagen fortsætter, og Bjarke tager op og træner.

Camilla forsøger at lægge William til at sove, men da han pludselig kaster voldsomt op, går det op for Camilla, at der ikke er tale om en øjenbetændelse. Camilla bærer William ud i badet for at fjerne det opkast, der er på ham. I badet begynder William at savle. Og bliver dvask. Og bliver meget, meget rød. Camilla ved nu, at William har brug for hjælp. Hun ringer 112. Alarmcentralen fortæller, at det er en alvorlig situation, så de sender en ambulance med det samme. I telefonen fortæller alarmcentralen, at de mistænker, at det er fødevareallergi.

I ambulancen er William meget stille. Han observerer, men reagerer ikke på, at han får taget blodprøver. Da ambulancen ankommer til Herning Hospital, får familien besked på, at William skal blive til observation hen over natten. Lægerne på hospitalet konstaterer, at William har jordnøddeallergi. Familien finder senere ud af, at hvis William får en kvart peanut, går han i anafylaktisk shock.

Tilbage i supermarkedet

Der kommer flere og flere mennesker til supermarkedet. Camilla har lagt de ting, som hun skal bruge, i sin indkøbskurv, så nu stiller hun sig i køen. Foran Camilla står en kvinde med langt, sort hår, der langsomt lægger sine varer på båndet. Hun køber blandt andet noget hotdogbrød, der er livsfarligt for William. Det er svært at forstå, at fødevarer, der ser så uskyldige ud, kan få en lille hals til at lukke sig sammen. Camilla betaler for sine varer, lægger dem ned i en pose og går ud til sin bil. Nu skal hun hjem og pakke sine varer ud, inden William skal hentes i børnehave.

Der hænger et billede af William, når man træder ind i Williams børnehave, så alle forældre og børn ved, at han er allergisk over for jordnødder. Foto: Privat.

LEDENDE OVERLÆGE:

Der er ingen tvivl om, at der er flere mennesker i de senere år, der har fået konstateret fødevareallergi. Der er samtidig heller ingen tvivl om, at der eksisterer et misforhold mellem antallet af mennesker, der tror, at de har en fødevareallergi, og dem, der reelt har det.

Har jeg mon en fødevareallergi? Det er der mange mennesker, der spørger sig selv om, når de oplever ubehag i forbindelse med et måltid. I dag vil vi selv være med til at vurdere, om vi har fødevareallergi. Og det skaber store udfordringer for dem, der rent faktisk har fødevareallergi.

Du kan ikke læse dig til, om du har fødevareallergi

Vi lever i en tid, hvor al slags information altid kun er en Googlesøgning væk. Vi finder viden om sygdomme på internettet, når vi vil finde ud af, hvad vi fejler. Vi googler symptomer og giver os selv diagnoser. Vi vil selv løse vores problemer og søger svar på, hvad vi fejler, her og nu.

– Vi ser flere og flere patienter, der mistænker, at de har fødevareallergi.

Mistanken kan selvfølgelig være helt reel, men vi oplever også børn og voksne på selvbestaltede diæter på et løst og ikke fagligt funderet grundlag, fortæller Henrik Fomsgaard Kjær, der er ledende overlæge i Allergicentret på Odense Universitetshospital.

Anna Schneider-Kamp, der er lektor ved Syddansk Universitet, peger på, at lægens rolle har ændret karakter hen over de seneste år. Hun fortæller, at nogle patienter betragter lægen som en medicinsk serviceleverandør, der bliver skiftet ud, hvis den ikke virker på den efterspurgte måde.

– De moderne, ressourcestærke patienter prøver at overtage den praktiserende læges funktion. De googler symptomer, giver sig selv diagnoser eller bruger ikke den medicin, lægen har ordineret, fortæller Anna SchneiderKamp.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til vores rådgivning, der sidder klar alle hverdage kl. 9-12 og onsdag kl. 16-18 på telefonnummer: 43 43 42 99. Telefonrådgivningen er gratis og for alle.

Farlige konsekvenser for dem, der rent faktisk har en fødevareallergi ” Og hvad er så problemet med det?” kunne man spørge sig selv. Er det ikke godt, at vi selv tager initiativ til at undersøge, hvad vi fejler? Den helt store udfordring kan være, at dem, der rent faktisk har fødevareallergi, bliver taget mindre alvorligt, når de fortæller om deres fødevareallergi.

– Som eksempel har mange børn allerede i institutionsalderen diætrestriktioner med hjemmefra, selvom det ikke har en lægefaglig begrundelse. Risikoen er, at dem, som vi virkelig skal passe på i forhold til svære eller endda livstruende reaktioner, drukner i alt det andet. Og det kan bekymre mig, fortæller Henrik Fomsgaard Kjær, der dog understreger, at der kan være andre lægefaglige årsager til specifikke diæter end fødevareallergi.

Gå til lægen, så du får den hjælp, du har brug for

Der er mange mennesker, der bekymrer sig om allergiske reaktioner og giver sig selv unødige restriktioner. Og det er ærgerligt. De symptomer, som de oplever, kan nemlig sagtens skyldes

Tema Mad

< læge, hvis man mistænker fødevareallergi. Det kræver en grundig udredning i erfarne hænder. Det gælder både for dem, der viser sig at have fødevareallergi, men også dem, der ikke har, men som vi så skal hjælpe på anden vis, fortæller Henrik Fomsgaard Kjær, der er ledende overlæge i Allergicentret på Odense Universitetshospital. noget andet end allergi. Mange symptomer på fødevareallergi minder nemlig om symptomer på andre lidelser.

Hvis du har fødevareallergi, vil du opleve symptomer, stort set hver gang du får den fødevare, som du ikke tåler. Hvis du fx har problemer med fødevarer, der krydsreagerer med pollen, kan det være, at du kun har symptomer i pollensæsonen. Symptomerne afhænger også af, hvor meget du spiser af den fødevare, du ikke kan tåle, men også hvordan fødevaren er tilberedt. Nogle med krydsallergi tåler for eksempel kogte frugter og grøntsager bedre end rå.

Med andre ord, så er fødevareallergi et komplekst lægefagligt felt. For at få den rigtige behandling er man nødt til at besøge sin læge.

– Mit klare budskab er, at man skal gå til sin praktiserende læge, hvis man mistænker fødevareallergi. Hvis lægen vurderer, at mistanken er relevant, kommer man videre til en egentlig udredning. Vi er et højt specialiseret center, og vi kommer i mål. Hvis vores patienter har en fødevareallergi, skal vi nok finde den. Vi har ekspertisen og nogle rigtig gode diagnostiske muligheder, fortæller Henrik Fomsgaard Kjær.