TIVOLI

Bag Tivolis indgange ligger ikke bare en forlystelsespark, men en kulturinstitution med lange traditioner inden for klassisk musik, dans og underholdning. Her er både balletskole, symfoniorkester, big band og verdensstjerner. Og et kulturprogram der skulle finde en ny form under krisen.

Augustinus Fonden har i Årsskrift 2020 interviewet balletmester Peter Bo Bendixen om hans oplevelser som kulturaktør i 2020:

Da nedlukningen blev meldt ud, stod jeg i Sydafrika. Det var i forbindelse med balletopsætningen af ”Napoli,” og jeg skulle caste. Jeg nåede lige hjem til Danmark, og så lukkede jeg stort set ned. Til at begynde med tænkte jeg hverken i kunst eller kultur, men var kun fokuseret på, at nu var vi ramt af en krise, denne sygdom – og det skulle vi over.

Der gik noget tid, før vi virkelig forstod konsekvenserne. Det blev alvor, da vi indså, at vi måtte aflyse alt over flere måneder i Tivoli. Pludselig svømmede det hele over i praktik, ting der skulle løses, aflyses, flyttes, beslutninger der skulle tages. En hel balletskole med 350 elever, som vi skulle lukke ned. Vi havde planlagt en stor gallaforestilling i Koncertsalen i anledning af H.M. Dronningens 80-års fødselsdag. En aften med sublim dans på et højt niveau særligt til hende. Vi havde lagt meget tid og mange kræfter i arrangementet. Det var utrolig ærgerligt at aflyse.

EN GANSKE SÆRLIG KULTURSOMMER

Da mulighederne for åbning igen opstod, så satte vi hurtigt stort fokus på, hvad der rent faktisk kunne lade sig gøre. Og meget lykkedes: Vi fik stablet en stærk jazz-festival på benene med store navne. Det klassiske musikformat ’Stjernestunder’ opstod som noget nyt og med meget store navne, internationale og danske – som pludselig var hjemme i stedet for at have spillejobs ude i verden. Vi fik meget op at køre, og det blev noget ganske specielt. Normalt når vi har store stjerner i Tivoli, så flyver de ind og ud på en enkelt dag. Nu blev de hængende. De var begejstrerede og værdsatte at optræde, fordi alt andet var aflyst. Det gav en helt unik stemning.

DANSEFESTIVAL – FLERE NYE FORMATER

Et andet nyt format i Tivoli blev en vellykket dansefestival. Overalt i verden så vi en enorm kreativitet. Dansekompagnier, som lagde deres arbejde ud digitalt, så vi kunne følge med. I Danmark betød det også, at vi fik øje på nye samarbejdspartnere. Dansefestivalen blev et resultat af et møde mellem mange genrer, hvor vi stillede Pantominens scene til rådighed for alt fra hip-hop og flamenco til moderne dans og klassisk ballet. På allerhøjeste niveau. Det gjorde mig glad at se hip-hopperne fra Uppercut opleve de klassiske dansere fra Kammerballetten og omvendt. Og Ida Praetorius fra Kammerballetten, der udbrød: ”Hvor var det fedt, det I lavede!.” Jeg tror også, det gjorde dem stolte.

Man bliver noget sammen. I stedet for at være isolerede hver for sig.

KULTUR SKABER RELATIONER MELLEM MENNESKER

Overordnet set har krisen sat fokus på, at vi kan noget helt unikt i Tivoli. Vi agerer på tværs af mange kunstarter, som et af de få steder i Danmark. Vi har et symfoniorkester, et bigband, en balletskole og alle garderne i Tivoli Garden. Og besøgende kunstnere fra hele verden. Vi skaber relationer mellem mennesker – det er essensen i det vi gør.

Jeg bliver så glad, når jeg kan se de små balletbørn bevæge sig gennem Tivoli side om side med musikerne fra Copenhagen Phil. Og jeg ved, hvilken oplevelse de får, for jeg kan huske det fra min egen barndom. Lyden af orkestret der spiller op. At gå forbi en åben dør og få et kig ind på danseren, der er meget ældre og i gang med opvarmningen til aftenens forestilling. Eller brudstykket af ham ved flyglet, der når klimaks, fejler og prøver igen. Tivoli er et væksthus for kunsten og kulturen.