Med Unlock Music skabte JazzDanmark i sensommeren 2020 et rum for jazzen på trods af restriktioner og forsamlingsforbud.
Advertisement
Publikum blev inviteret med på en live jazzrute med korte koncerter for 25-40 personer ad gangen, hvor musikere fra forskellige grene af jazzen gav deres bud på et kondenseret musikalsk møde. Resultatet blev stemningsfulde gåture med koncerter i Kolding, Svendborg og Helsingør, hvor publikum vandrede fra musikoplevelse til musikoplevelse.
”Unlock Music var et koncertformat uden en traditionel scene. Musikerne var placeret på stranden, i græsset, mellem gamle bøgetræer eller på en bakketop med havudsigt. De spillede i naturen og var samtidig en del af naturen selv – nogle af musikerne hældte for eksempel sten fra stranden over trommerne eller improviserede over bladenes bevægelser i vinden. Et band ventede sågar på publikum i et gammelt bøgetræ på ruten,” fortæller Agnete Serup, projektleder ved JazzDanmark.
Med Unlock Music skabte JazzDanmark et fleksibelt format, der hurtigt kunne justeres efter de aktuelle coronarestriktioner. Det gjorde live-musik mulig under pandemien. Hvem: JazzDanmark Hvad: Unlock Music Concert Walks Bevillingsår: 2020 Beløb: 150.000 kr.
"Unlock Music gav en magisk stemning i uformelle rammer. For publikum var det en positiv oplevelse at erfare, hvor forskelligt jazz kan lyde, og hvordan det er at lytte ude i det fri, mens vinden bevæger bladene og dit pandehår. Det giver en stærk sanseoplevelse. Og musikerne oplevede lidt lys i en mørk tid – både økonomisk og kunstnerisk – der gav flere af dem nye idéer til fremtidige projekter. Agnete Serup, projektleder, JazzDanmark