Økonomi II

korleder fra Nordjylland opsummerer: ”Uanset hvilket fagligt udgangspunkt man har, så er fællesskabet bare et kerneord for kor - og kaffepausen også”.

Flere svarpersoner omtaler deres kor som deres anden familie og betoner livslange venskaber. En korleder fra en musikskole i Midtjylland udtrykker det således: ”Koret er et ekstra sted man kan høre til, det er en ekstra familie”. En bestyrelsesformand fra Sjælland betoner at: ”Det er min anden familie. […] Det er simpelthen nogle venskaber, som har holdt længere end min mand”.

Mange svarpersoner betoner, at det musikalske fællesskab kan rumme forskelle som kultur, baggrund og alder. En bestyrelsesformand fra Aarhus fortæller, hvordan kor kan skabe fællesskab på tværs af forskelle generelt: ”Muligheden for at møde en masse mennesker, man i øvrigt aldrig vil møde. Nogen som ikke ligner mig […]. Det, vi har til fælles, er musikken, men i øvrigt fuldstændig vidt forskellige baggrunde og profession og alder og alt”. En gospelkorleder fortæller, hvordan kor kan samle mennesker på tværs af alder: ”Der er enormt stor aldersspredning. Jeg har sangere fra 18 til 75 år i samme kor”.

I samtalerne i fokusgrupperne var der enighed om, at musikalsk udvikling er vigtigt i et kor, uanset kortype og niveau. En korleder fra et sundhedskor på Sjælland siger: ”Jeg tror, det er vigtigt, at man har en udvikling.” En bestyrelsesformand fra et mandskor i Sydvestjylland fortæller: ”I takt med at vi hver især udvikler os, så bliver vores kor udviklet” og en børnekorleder fra Nordjylland siger: ”Mit børnekor det […] er børn, der ikke kan synge. Men det er fantastisk. […] Der er glæde, og man har noget sammen, man tør noget, og at det er for alle. […] Det er fedt, at man kan se den der udvikling, at de tør”.

Skolebørn og dannelse

De lærings- og dannelsesmæssige perspektiver samt en sund stemme betones af mange af de voksne svarpersoner i deres omtale af børnekor.

En børnekorleder fra Sjælland siger: ”De lærer jo alt lige fra fraser til selvsikkerhed til at indgå i en social sammenhæng, hvor alle er lige vigtige. Så man må hverken give for lidt eller for meget, og det er jo en fin måde at kunne lære børn det på, synes jeg. Noget som skolerne formentlig forsøger, men ikke kan på samme måde, som vi kan i kor”.

En børnekorleder fra Nordjylland siger: ”Om det så er Mozarts Requiem, eller om det er børnesange, der synges, hvor man virkelig giver den gas, så sker der bare noget i den her gruppe, som er helt magisk, som får børn til at vokse på en måde, som jeg elsker at arbejde med. Jeg elsker at se, hvordan det kan ændre på nogle ting rent socialt, at man får mange kompetencer ved det”. Her betones de sociale kompetencer ligeledes, som børn opnår ved korsang. Om end svarpersonerne taler mest om sociale kompetencer, er udgangspunktet det sanglige, ligesom korlederen fortsætter: ”For mig står det sangtekniske selvfølgelig også meget i fokus. For mig er det meget vigtigt, at man arbejder med sunde stemmer”.

En korleder for et børnekor fra Sjælland opsummerer, hvad svarpersonen mener børnekor er og kan: ”Kor handler også om indtrykket af musik. Hvordan er det, man kan høre musik? Hvordan kan man skabe musik sammen? Hvordan kan man bruge sin krop, sin stemme?”.

Tro

Enkelte svarpersoner betoner, at gospelkor og gudstjenester tilbyder sangere og sognebørn et tros-perspektiv. Et bestyrelsesmedlem fra Sjælland siger: ”Jeg tror, der er noget helt specielt ved gospelkor, som jo hviler på det kristne budskab og de tekster, vi synger. Der er noget, der er anderledes end i mange andre kor. Det er ikke noget krav i vores kor, at man skal være kristen eller troende”.

En kantor (korleder ansat i en kirke) fra Jylland siger at: ”Ud fra et kirkemæssigt synspunkt er det jo også lige som at være med til at skabe rammen for andres tro, kan man sige. Eller medvirke til, at folk kan gå til gudstjeneste og danne et musikalsk grundlag”.

Sang opleves som sundt

I samtalerne i fokusgrupperne var der enighed om, at man oplever, at sang er sundt for både krop og sind.

En bestyrelsesformand fra Sjælland siger, at kor er: ”Berigende for krop og sjæl”. En børnekorleder fra Aarhus nævner, at ”Både for børn og voksne er kor en måde at komme i kontakt med sine følelser på. Det at lave musik er jo et kompleks af modsatrettede følelser, […] så man træner simpelthen sit følelsesliv”. En bestyrelsesformand fra Odense udtrykker det således: ”Det er bare en stor fornøjelse at synge. Og når nu jeg er blevet ældre, så hænger det også sammen med, at det faktisk er sundt at synge”.

Enkelte korledere, der repræsenterer sundhedskor, deltog i samtalerne. Lederen af et fynsk sundhedskor siger: ”Sundhedskor er jo et sted, hvor man faktisk kan få det bedre rent helbredsmæssigt, og folk er sammen om en fælles ting. De kommer med det samme problem. Det er et sted, hvor de faktisk, har jeg erfarede i løbet af de fem år, jeg har haft det, har fået det bedre rent fysisk. Større kapacitet på lungerne, og bedre stemmefunktion hos de parkinsonramte. […] Det er helt anderledes end det, jeg er vant til som dirigent, det er en helt anden form og en anden ramme, som jeg har udviklet i løbet af de her år”.

For mange af svarpersonerne handler kor også om at gøre noget for andre, eller give noget til andre ved korprøven eller koncerten. En sangleder for et KOL-kor på Sjælland beretter følgende: ”En af mine KOL-sangere kommer og fortæller: ”Du ved godt det her er grunden til, at jeg overhovedet gider gå i gang med en uge? Det er for at komme her”. - Så er man da med til at gøre en forskel”, kommenterer sanglederen.

En korleder for et gospelkor i Nordjylland fortæller følgende: ”Jeg har nogle, som af deres socialrådgiver, bliver opfordret til at gå til kor og bliver sendt af sted […] For det er en del af deres ’behandling’, det synes jeg er enormt berigende at have et kor, hvor der er plads til alle”. Og korlederen fortsætter lidt senere i interviewet: ”Der er også mange, der ugentligt skriver til mig, at det er en slags terapi for dem, at sjælen bliver simpelthen forfrisket af at synge, og det synes jeg er vildt, hvad musik kan gøre for mennesker”. En korleder for et rytmisk kor fra Sjælland siger: ”Du skal virkelig have din hjerne kørende, når du synger i kor, at være med i din egen stemme, de andre stemmer og alt, hvad der sker”. Det er et synspunkt flere svarpersoner nævner. En bestyrelsesformand i klassisk kor fra Sjælland betoner det således: ”Det er en god måde at bruge hjernen på - på en anden måde. At man bruger sin musikalske del af hjernen eller den kunstneriske del af hjernen i stedet for. Hvis man nu har et teknisk krævende job, eller hvad man nu har, så er det en helt anden udfordring, man giver sin hjerne. Der er også det sociale, selvfølgelig. Og det at være sammen med andre i sangen”.

En korleder for et voksenkor betoner også det fysiske ved kor som en motivation: ”I mit kor er sangerne over 50. […] Der er jo mange af dem, der ikke dyrker motion, men det der med, at de kommer hen et sted, og de får strukket ud og får brugt kroppen. Altså det er lige så meget en form for fitness for mange af dem, tror jeg, som er god for dem. Så det kropslige element tror jeg, mange undervurderer i kor”.