Adgang til kor

Rekruttering

Følgende undersøges

Arbejdes der med at rekruttere bredt ift. køn, alder og etnicitet?

Ekskurs

Spørgeguidens afsluttende spørgsmål til rekruttering i forhold etnisk diversitet blev sjældent eksplicit stillet i samtalerne. Til gengæld tog svarpersonerne i fokusgrupperne selv emnet rekruttering i forhold til køn og alder op i forbindelse med Udfordringer og muligheder, og derfor bringes kapitlerne i denne sammenhæng.

Rekruttering: Drenge og mænd

Kapitlet kort

Svarpersonerne oplever, at rekruttering er en udfordring på flere fronter. I forhold til køn er det en udfordring at skaffe drenge- og mandssangere. Desuden er det en udfordring at holde på drengene, mens deres stemmer er i overgang, så de udvikler deres mandsstemme og fortsætter med at synge herefter.

Flere svarpersoner synes at opleve en begyndende holdningsændring i forhold til køn generelt, hvor forventninger blødes op. Det kommer til udtryk som en højere grad af accept eller naturlighed omkring, at drenge også kan synge.

Svarpersonerne er enige om, at en af løsningerne er at styrke fødekæden og skabe flere drengekor.

”Jeg synes, jeg oplever generelt, at det er nemmere end tidligere at få korsangere, at der er flere der gerne vil synge i kor. Men jeg synes også, jeg oplever netop den der skævhed mellem damer og mænd. Og problemet er, at det kan accelerere helt absurd, hvis først grupperne begynder at falde fra hinanden. Når der så sidder et par stykker tilbage, der kigger efter kollegaer. Jeg ved ikke hvad løsningen er. Jeg tror Drengekor er absolut en af løsningerne netop for at give drengene et frirum”.

Sådan siger en dirigent for fire amatørkor fra Roskilde. Svarpersonerne er enige med dirigenten i, at der er en skævhed mellem antallet af drenge og piger samt mænd og kvinder, der synger – og ønsker at synge i kor.

Fødekæde

En bestyrelsesformand for kammerkor i København siger: ”Så sidder jeg i ’den anden ende nu’ og kan jo bare se, hvor afsindig vigtig denne fødekæde er. Det nytter jo ikke noget at skære nogle af leddene væk. Vi kan ikke skære børnekor væk, for så er der ikke nogen, der synger i ungdomskor. Vi kan ikke skære ungdomskorene væk, for så er der ikke nogen, der kommer op og synger i voksenkor. Så det er jo en kæmpe lang fødekæde, som er rigtig, rigtig vigtigt at have med”.

En professionel klassisk sanger fra København foreslår følgende: ”Vi skal nok, som en sagde, helt tilbage til folkeskolen og få kickstartet noget mere fødekæde. Så kan det være, at det kan sprede sig ad åre. Men det er måske ikke kun noget, der tager ti år”.

En korleder for flere typer børnekor på Sjælland peger ligeledes på fødekæden som helt central: ”For mig er det fødekæden i det. Fordi der vil falde nogle fra også piger. Det sker altid, og det vil ske. Jeg har også været gymnastiktræner. De falder også fra i gymnastik, så det er bare den alder, hvor man hellere vil spille computer, eller hvor det kræver mere at holde fast i dem. Hvis der er en fødekæde, så vil der måske være 50 procent, som så fortsætter. Så kan man håbe på, at har man den fødekæde, og så kan det være, at de også bliver ved, når de bliver voksne. Jeg har sunget i kor, siden jeg var barn, og jeg er ikke blevet professionel sanger. Jeg fortsætter som korleder, men jeg har mange veninder også, som er lærere eller sygeplejersker eller skolelærer, som synger i kor ved siden af, fordi de har gjort det, siden de var børn”.

En kirkekulturmedarbejder, som er korleder for flere typer børnekor, siger: ”Jeg kan også tilslutte mig med voksenkor i Nordjylland. Der har det virkelig været en nedadgående kurve inden for den klassiske korsang med mandsstemmer. I og med de har lukket den klassiske afdeling [på konservatoriet] i Aalborg, så det har jo gjort meget i forhold til, at det er de samme mandlige solister, der bliver brugt. Ja, det er de samme korsangere, der går igen. Vi har heldigvis [… flere kor] heroppe som er rigtig gode, men de kæmper. Så tænker jeg i hvert fald, at der er et arbejde at gøre både på universitetet og andre uddannelsessteder, at man slår et slag for at få mandsstemmer og arbejder på at få drengekor i området”.

En bestyrelsesformand fra Sjælland beretter om, hvordan et herrekor kan løfte et geografisk område med mandsstemmer: ”Det her område har totalt stor glæde af mandskoret. Det er jo noget, der virkelig har sat gang i syngelysten hos mændene, og de siver også ud i de andre kor”.

Køn og holdningsændring

En bestyrelsesformand for gospelkor bemærker følgende: ”Jeg sidder og tænker, at kvindefodbold er på vej op. Men det har immervæk også taget mange år, og jeg tror simpelthen, der er noget kønsbestemt. Altså unge drenge, teenagedrenge og dem, indtil de bliver 40 år. Det er bare ikke in at være korsanger, når man er af hankøn, det tror jeg bare ikke, det er. Så det er en kæmpe, kæmpe ting, medmindre man er klassisk uddannet. Jeg tror, dem der har gået til drengekor, det har mine egne børn, de fatter interesse for det, de får en mere professionel tilgang. Og hvis der er noget prestige i det, noget professionalitet i det, så kan drengene være med, men derudover så er det altså en holdningsændring, og det er jo ikke noget, man lige laver”.

En bestyrelsesformand fra Sjælland foreslår følgende: ”Også i skolerne kunne man måske overveje at præsentere det som noget eksklusivt at være med i drengekoret. Når man underviser i musik, så nogle gange så synger drengene, og de har noget særligt, de synger og det er vigtigt at give dem mulighed for at opleve, at det er særligt at synge i kor”.

En korleder på en privatskole med fire kor samt forældrekor siger: ”Ganske kort til det med kønnet, så har jeg oplevet, at der lige så stille begynder at komme flere og flere drenge til kor, og jeg tænker lidt, at udviklingen i samfundet som helhed er, at der bliver lidt mere plads til at være sej i det køn, man nu har, men på mange, mange forskellige måder. Så det er lidt mit håb, at nogle af de drenge, de holder ved”.

En enkelt korleder taler om at opbygge den generelle musikalitet og uddanne drenge i f.eks. beatboxing til den rytmiske scene. Her er anderledes muligheder for at holde på drengene, mens stemmen går i overgang. Korlederen, som også er konservatoriestuderende i rytmisk korledelse fra Aalborg, foreslår følgende:

”Vi har mange børnekor, hvor der faktisk kommer drenge, men de falder fra. Og noget af det, som jeg oplever, at de faktisk bliver fanget af, det er sådan noget som beatbox. Og beatbox er noget af det, vi virkelig mangler blandt andet i vokalgrupperne, og det der med at have en forståelse af, hvad det vil sige. Det er tit basserne, der tager beatboxtjansen. Men hvis vi nu kunne vende den om og i stedet for at vi uddanner dem til at blive gode basser, så fanger vi dem, den anden vej rundt. Det kæmpestore problem er, at vi har næsten ikke nogen beatboxere i Danmark. Og det kræver, at der ligesom kommer flere af dem og kommer nogen, som kan gå ud og starte den gnist allerede fra de er små, faktisk. Fordi at det er den anden vej rundt. Og det er ikke sang på samme måde, som teenagedrengene også tit får problemer med, fordi deres stemme går i overgang. Der kommer en masse problemer der, hvor vi taber dem. Og så er de faktisk tabt i et godt stykke tid, med mindre at de også er musikere på en eller anden måde ved siden af. Så det tænker jeg, at det var noget, man godt kunne gøre mere ved, og som man kunne lave en masse fedt med på sigt”.