Placering

rundt til de forskellige kirker i et område eller sådan noget. Det kunne være et ønskescenarie, så jeg ved godt, der er en masse kurser, man kan gå på, men det er ikke sikkert, man kan få det til at passe ind i sit arbejdsliv”.

Efterspørgsel på korte, opkvalificerende kurser

Blandt svarpersonerne er der enighed om, at løbende inspiration og opkvalificering er efterspurgt. En professionel sanger som også selv er korleder udtrykker det således:

”Det kunne være - f.eks. har jeg været med på Masterclass for unge stemmer på Den Jyske Sangskole en weekend, hvor man lige får nogle indspark - der blev nævnt noget nyt repertoire og nogle nye øvelser, så man lige får noget. Når man har gjort det [dirigeret kor] igennem noget tid, så kommer man hurtigt ind i de samme riller, og de samme steder, man finder repertoire, og der kan det være dejligt at møde nogle andre dirigenter og kunne sparre med og kunne blive inspireret igen på ny og kunne dele erfaringer på den måde. Så der har jeg været glad for at være med på den masterclass der”.

En bestyrelsesformand i et klassisk kor fra København fortæller: ”Ja, så er der altså nogle korledere, som jeg har haft som vikar, som er upræcise. Altså som ikke kan sætte et ordentligt ”t” eller som slår, så man ikke ved, hvornår man skal starte. Altså de har virkelig brug for hjælp. Så nogle kortere kurser rundt om i landet i korledelse til dem, der ikke er så erfarne og måske ikke er uddannet i det. Men jeg tænker på sådan nogle inspirationsdage for de erfarne korledere, hvor man mødes og udveksler erfaringer med andre dirigenter og så ellers få noget komponist-input”.

En korleder for et gospelkor på en musikskole i Midtjylland siger om efteruddannelse inden for gospelkor: ”Det er jo for vildt selvlært og springer ud af egne interesser. Og så har jeg jo selv opsøgt gospelmiljøet og bare stået foran mit spejl og tænkt: ’Hey, jeg tror, de dirigerer på den der måde’, fordi det der med at slå fire slag, det får jeg ikke en sanger til at gøre det, jeg gerne vil have af, så der mangler selvfølgelig også noget til gospeldirigenter. Men jeg synes også omvendt, at man sætter sit eget præg på det så meget, at det er lidt svært at putte i et 4-taktsskema. Men omvendt så kunne 4-skemaet selvfølgelig give en ballast, og så kunne man bruge det en gang imellem til en lille ballade og noget. [...] Men jeg synes, I har fuldstændig ret i, at der er langt ind på konservatoriet. Om man så har gået der eller ej. Der mangler lidt flere weekendkurser eller enkelte hele dage, hvor man lige kunne give hinanden et løft. Det kunne være rigtig godt”.

Efteruddannelsesinstitutioner

Når samtalerne faldt på, hvilke institutioner, der kan efteruddanne korledere og dirigenter i fremtiden, var svarpersonernes respons nuanceret.

En kulturskoleleder i Danmark siger: ”Men jeg synes da, at konservatorierne, og hvad der nu ellers må være af videregående uddannelser, det er da naturligt, at de påtager sig den opgave. [...] Der er mange steder, hvor man kan møde inspirationen, men hvis man har brug for et efteruddannelsesforløb, så mangler det nok lidt. Det kunne være supergodt, at der var nogen opkvalificeringsuddannelser, for også på vores skole har vi gode medarbejdere, men det er ikke ensbetydende med, at hvis man skal virke i 40 år, at man ikke kan have brug for at få en saltvandsindsprøjtning på et eller andet tidspunkt. Det har vi alle sammen brug for”.

En bestyrelsesformand for et klassisk kor siger: ”Jeg vil sådan set bare godt lige minde om, at hele uddannelsesområdet er under opblødning, hvis vi kigger fremad i tiden. Universiteterne og konservatoriet nærmer sig en åbning ligesom andre universiteter gør, og de giver mange, mange nye muligheder for, at man som ikke universitets- eller konservatorieuddannet kan tage kurser, masterprogrammer osv. Og det er en udvikling, vi bare kommer til at se mere og mere af, det er jeg helt sikker på”.

En musikskoleleder fra Sønderjylland siger til gengæld: ”Jeg er ikke helt enig i, at vi bare skal pege pilen på konservatorierne, fordi der er rigtig mange korledere, som ikke ser sig selv som tagende efteruddannelse på konservatoriet. Fordi det ligger jo ligesom i ordet, at hvis man efteruddanner sig på konservatoriet, så er det fordi man i starten er konservatorieuddannet. Og det er der altså rigtig mange korledere, som ikke er. Og jeg synes, der er et kæmpe hul, som i gamle dage - da var det DAKU, der udfyldte det, altså Dansk Amatørkor Union - som udbød korlederkurser, og DAKU eksisterer ikke mere. Så var det korlederforeningen, og de har lidt ligesom sluppet det og har ikke udbudt noget rigtigt. Lidt nogle seminarier og så videre, men ikke rigtigt. Så jeg synes faktisk, der er et hul i forhold til også sådan nogle grunduddannelser. Kirkemusikskolen gør det lidt, men alligevel ikke. Men før i tiden kunne man faktisk tage sådan en grunduddannelse som korleder, og jeg tænker, der er mange folkekor rundt omkring i de tyndt befolkede egne, som finder den lokale korleder henne på deres lokale folkeskole, og som godt kunne trænge til at blive klædt på som korleder bedre end det de er blevet fra den uddannelse, de så kommer fra. Så ja, der er virkelig et hul i uddannelserne, synes jeg”.