Koncerter og korprøver

Definition af korlederens og dirigentens rolle

Her har vi stillet følgende spørgsmål

2. Hvilken rolle spiller en korleder eller dirigent for jer?

Kapitlet kort

Svarpersonerne forbinder korlederen eller dirigenten med musikken, men det musikfaglige* kan sjældent stå alene. Personligheden, stemningen, og det sociale rum, som korlederen eller dirigenten skaber, er ifølge svarpersonerne lige så væsentligt, og dermed får korlederen eller dirigenten mange roller.

En korleder eller dirigent har en blækspruttefunktion, hvor man ofte har brug for at besidde en bred vifte af kompetencer som rækker ud over de sang- og musikfaglige. Eksempelvis nævnes roller som psykolog, konfliktløser og pædagog. Behovet for kompetencer er ofte afhængig af korets organisering og aktivitetsniveau, samt hvilken arbejdsdeling der er mellem bestyrelse og korleder eller dirigent.

Endelig fremgår det af den måde svarpersonerne omtaler korene på, at der er forskel på, om et kor er ’dirigentens kor’ eller ’korets kor’. Når en dirigent har startet et kor, kan ’ejerskabet’ til repertoire og arrangementer samt stil og stemning være bundet op på dirigenten. Stopper dirigenten, kan koret være nødt til at starte helt forfra. Når koret er korets og har ansat en korleder eller dirigent, kan engagementet fra dirigenten eventuelt være mindre, men til gengæld har korets medbestemmelse, gennem en højere grad af organisering i bestyrelsen, muligvis en positiv betydning for korets langsigtede eksistens.

*Note: Udtryk som korfaglig, sangfaglig, og musikfaglig bruges i rapporten om den samlede opgave som en dirigent eller korleder forventes at løse dvs. musikalsk forberedelse og ledelse, afvikling af prøver og koncerter og ledelse af samarbejdet i forbindelse med de musikalske aktiviteter. Med korfaglig forstår rapporten dermed ikke f.eks. bestyrelsesarbejde, planlægning af ture eller rejser mv.

”Dirigenten har jo mange roller også dybt afhængig af, hvad det er for et kor”, siger en dirigent for et børne- og ungdomskor. Et udsagn fra en bestyrelsesformand for klassisk kammerkor fra Aarhus uddyber dirigentens rolle: ”Ud over at være en god dirigent synes jeg, at han laver rigtig god musik. Og så formår han også at skabe en god stemning, og det er altafgørende”.

Svarpersonerne i fokusgrupperne er enige om, at der er mere end det musikalske, som er væsentligt for en korleder eller dirigent, men de holder fast i, at kernen er det musikalske.

Musik og ’alt det andet’

”Først og fremmest spiller kordirigenten en væsentlig rolle for, hvordan repertoiret er, hvordan standarden er, og hvordan stemningen er i et kor, og hvordan man synger sundt”, siger en korleder for et børne- og ungdomskor. En bestyrelsesformand fra København fokuserer på fortolkningen af musikken: ”Det er altafgørende for mig, at dirigenten formår at føre os alle sammen ind i musikken, og tolker musikken på den måde, vi alle sammen godt kan lide”.

En kantor for semi-professionelt kor i Nordjylland siger: ”Jeg vil helst have, at et kor synger helt rent, og hvis ikke de kan synge flerstemmigt, så må de synge enstemmigt”.

En børnekorleder fra Nordjylland siger: ”Der skal være glæde, og det nytter ikke noget at være sur”. En lignende udtalelse kommer fra en kantor for semi-professionelt kor i Nordjylland, der siger: ”Jeg har meget dårlige erfaringer med at være sur. Jeg mener faktisk ikke, at jeg har være sur de sidste 35 år i koret”.

En korleder for et børne- og pigekor i København peger ligeledes på, at der kan være mange andre opgaver forbundet med kor end det musikalske: ”Jeg øver mig i virkelig at uddelegere noget ansvar, fordi jeg rigtig gerne vil sætte fokus på musikken meget højt”.

Roller og opgaver i ledelsen af koret

En bestyrelsesformand fra Aalborg, som desuden selv er korleder fortæller i overensstemmelse med mange svarpersoner, om forskellen på rollerne i forskellige kortyper: ”Hvis det er i semi-professionelle kor, som mit kor er, så er det en inspirator. Så er det en fagperson, der går forrest, og når han siger hop, så spørger vi hvor højt. Og så diskuterer vi ikke så meget, fordi det er perfektionen, vi går efter. Men hvis det er i et folkekor, som jeg også synger i, så er det en inspirator og en far, en mor, en der går forrest, men som også ligesom sætter stemningen, og som ligesom står for det og tager sig af alt det sociale. Og er det i et ungdomskor eller et børnekor, så betyder en dirigent for mig at være en pædagog”.

En dirigent for et voksenkor siger: ”Jeg skal nok levere varen hver torsdag, men alt det andet, det må koret tage sig af. Også at få blik for den der svære balance mellem det, som dirigenten skal tage sig af, kunstnerisk planlægning, repertoire osv. og lede korprøverne og koncerter, men alt det andet kan rigtig godt i mange tilfælde ligge hos kormedlemmerne og give dem et større ansvar for at holde sammen på koret. […] Jeg tror, skelnen ligger i mellem om det er dirigentens kor, hvad det kan være i mange tilfælde. Specielt hvis dirigenten har startet koret på et tidspunkt. Eller om det er korets kor, der ansætter en dirigent. […] Jeg skal nok levere varen, og jeg vil gerne hygge med dem. Jeg vil gerne være venner og kammerater, med alle dem jeg kan være det med. Men jeg er primært ansat, og koret skal tage sig af at sætte de rammer, for at jeg kan udøve mit hverv”.

En enkelt korleder for et kor med socialt sigte uddyber om sin rolle: ”Jeg skal motivere dem, og at jeg skal udfordre og drille og underholde lidt for at gøre det festligt og ikke tungt med indstuderingen. Der skal være flow over det. Og det er især vigtigt i min sammenhæng, hvor mange af dem har diagnoser, og de skal både lave armbøjninger undervejs og ryge 20 cigaretter. Så der skal bare tempo på i indstuderingen for at fastholde deres koncentration. Og så det dér med at opdrage dem, det er egentlig for, at de kan få nogle af de sociale kompetencer, som de ikke har, i min sammenhæng [et kor med socialt sigte]”. En enkelt svarperson, der er rytmisk korleder i Aalborg, omtaler idealet om at få sangerne til at tænke selv: ”For mig er korlederens rolle at gå foran og lede det klart. Det siger jo sig selv, men for mig er det faktisk også en enormt fornem opgave at få folk til at tænke selv. Da jeg gik på konservatoriet for år tilbage, så har vi arbejdet meget med begrebet om det intelligente kor. […] Vi har to ører og en mund. Så du skal lytte dobbelt så meget, som du synger […] Men hvis jeg kan nå derhen til, at jeg kan dirigere mindre, fordi jeg får dem til at tænke selv og tage ansvar for det, vi skal, så har jeg nået rigtig langt i min måde at være korleder på.

Den rette person

En bestyrelsesformand i København siger: ”Det er næsten altafgørende, at man har en god dirigent”, og en kunstnerisk leder og dirigent for et performancekor nuancerer synspunktet: ”Det er afsindig vigtigt, at man har den rigtige dirigent til det rigtige kor”. En bestyrelsesformand for klassisk kor betoner, at: ”Det er meget vigtigt, at man kan mærke, at dirigenten er en bestemt person, og at dirigenten står fast ved den person, man er”. Og bestyrelsesformanden tilføjer lidt senere: ”Det er jo en person, som også investerer rigtig meget af sit liv og sin fritid, for det er jo ikke det, man bliver rig af at være dirigent”.

Om end mange svarpersoner omtaler meget andet end musikalske kompetencer hos korleder og dirigent, så siger en enkeltstående korleder for et børnekor i Aarhus: ”Men jeg tror alligevel, at dirigenten er op til 50 procent af det, de kommer for. For hvis jeg laver dårlige korprøver, så kommer de ikke.