Forretningsområde Energi & Teknik 2019 var første år med Energi & Teknik som et samlet forretningsområde, hvorfor der i årets løb har været et naturligt fokus på at opbygge samarbejder på tværs af organisationen om kunder og aktiviteter. Som et led i at styrke forretningsområdets udvikling blev der rekrutteret en ny direktør, der tiltrådte d. 1. oktober.
EL-HANDEL Igen i 2019 kom der nye spillere på markedet, der er præget af hård konkurrence. Det har betydet tab af kunder, men da det også er lykkes at hente nye kunder ind, specielt i nye geografier, så har selskabet formået at fastholde sin markedsandel på kundeantal. AURA El-handel oplever glade og tilfredse kunder og er en af årets højdespringere indenfor kundeservice i en måling foretaget af analysefirmaet Wilke på tværs af branchen. Vi oplevede i 2019, at langt størstedelen af vores erhvervskunder gentegner aftaler. Primært indenfor de mindre og mellemstore virksomheder, der sætter pris på AURAs værdisæt opbygget omkring troværdighed, ærlighed, og at man holder, hvad man lover. Vores delebilskoncept med elbiler har oplevet stadig stigende interesse, både fra kunderne og fra medierne. Der er i 2019 ansat en dedikeret medarbejder, som står i spidsen for optimering og videreudvikling. En af opgaverne vil være at se på, hvordan vi kan gøre det endnu nemmere at komme i gang med at bruge bilerne, så de anvendes mest muligt samt optimerer indtjeningen. I november 2019 besluttedes det at afvikle AURA Shoppen. Oprindeligt blev webshoppen etableret ud fra et ønske om at prøve konceptet af, for at se om der kunne skabes en bæredygtig forretning. Man har i webshoppens levetid leveret produkter til både eksisterende og nye AURA-kunder og fået en værdifuld erfaring på området, men salget har ikke været tilstrækkeligt til at ønske at forsætte med shoppen. RÅDGIVNING Afdelingens rådgivnings- og konsulentydelser understøtter klimadagsordenen og er med til at hjælpe kunderne til en grønnere energi- og miljøprofil. Der er igennem året arbejdet med flere store kunder, både om udførelse af energisyn, realisering af energibesparelser og øvrige rådgivningsydelser. Der er endvidere indgået aftaler om store opgaver omkring energioptimering til udmøntning i 2020. Energispareordningen, som er en stor del af afdelingens nuværende grundlag, bliver nedlagt med udgangen af 2020 i den form, vi kender i dag, og erstattes af en markedsbaseret tilskudspulje. Det betyder, at Energistyrelsen selv skal administrere energibesparelserne, hvilket naturligvis også 16 Ledelsesberetning / Forretningsområder
Forretningsområdet Energi & Teknik består af El-handel, Rådgivning og Installation. El-handel sælger el til private og erhvervskunder i hele Danmark og håndterer AURA Delebiler Rådgivning tilbyder energirådgivning til private, kommuner og erhvervskunder. Rådgivningsydelserne omfatter blandt andet bygherrerådgivning af energitekniske anlæg, energimærkning, energisyn, energiovervågning og energiledelse. Installation indeholder to afdelinger; El-installation, der er engageret i nybyggeri, renovering og service samt opsætning af el-ladestandere, samt Entreprise, hvis væsentligste opgaver er etablering, drift og vedligehold af vejbelysning og andre el-tekniske opgaver samt ledningsregistrering.
har betydning for virksomhedernes planlægning af deres energispareprojekter, og deraf at afdelingens kompetencer skal i spil på en anden og ny måde. Med de danske og europæiske mål om CO2-reduktion forudses det, at der fortsat vil være stor efterspørgsel på ydelser, der medvirker til at optimere virksomhedernes energiøkonomi og sikre den grønne omstilling. Rådgivning har deltaget i flere forsknings- og udviklingsprojekter og har herigennem opbygget relationer til kunder og forskningsinstitutioner. INSTALLATION Entreprise har i 2019 vundet cirka samme antal udbud indenfor vejbelysning og el-entrepriser som året før. De sager, der er vundet, har dog været lidt mindre, hvilket afspejler sig i en lavere omsætning på området. Til gengæld er der via gode samarbejdsrelationer med kommuner, større virksomheder, hovedentreprenører og private bygherrer løbende kommet et større antal regningsarbejder ind i løbet af året, så omsætningen fastholdes på niveau med året før.