Totempælen - Maj 2021

Page 22

Mikro Hej mikrospejdere, Så kom spejder endelig i gang igen i marts - det er dejligt at I er kommet tilbage alle sammen, og er så gode til at komme til møderne. Vi har allerede nået meget - I tog Klar dig selv-mærket i marts, og nu lærer I noget om Førstehjælp, blandt andet ved at forbinde jeres stakkels bamser, som måtte på Bamsehospital i denne uge, de små (og store!) stakler.

I onsdags fik mikroerne en ny leder, han hedder Thomas og har selv været spejder i 10 år i Bellahøj - velkommen til Thomas! Fedt du vil være med! Vi prøvede også at komme en tur i Zoologisk Have i april, men vejrguderne modarbejdede os på det groveste, med en masse sludsne og kraftig blæst. Så er det godt, at jeres forældre er dejlig fleksible, og kunne hente de fleste allerede efter 2 timer i det kolde vejr. Til gengæld var isbjørnene yderst tilfredse, som I kan se på billedet Inden vores sidste møde d. 16/6 kommer vi til at tage mærkerne Skattejæger og Spis naturen, så I får prøvet en masse forskelligt spejder, og nogle vigtige færdigheder, inden I bliver minispejdere efter sommerferien - og efter vores sommerlejr i juli! På sommerlejren tager vi afsted til den dejlige ø Nekselø sammen med minispejderne, som er lidt ældre end jer - på den måde får mange af jer mulighed for at møde nogle af dem, I skal gå til spejder sammen med, når I er rykket op på Gruppeturen til august.

- 22 -


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.