Totempælen - Maj 2021

Page 24

Mini Hej Minier Så fik vi endelig lov til at holde spejdermøder sammen igen. Det er fedt! Først i lidt mindre grupper, hvor I lavede en lækker tre retters menu - tomatsuppe med sprøde rugbrødscroutoner og saftige burgere på Trangia, og afsluttede det hele med pandekager over bål! Mums! Vi fik også lov til at tage på tur - men på et noget andet niveau end sædvanligt. Der var ingen varm hytte og intet rindende vand - men seje som I er var der alligevel 19 som kom med overnatning i bivuak. Heldigvis har gruppen anskaffet nogle dejligt varme vintersoveposer, så ingen frøs i den kølige martsnat. I april har vi arbejdet med orientering - I har lært lidt om verdenshjørnerne og hvordan man bruger et kompas. På det sidste møde var I på skattejagt efter med skattekort, som I har lavet til hinanden. Heldigvis fandt alle patruljer guldskattene. På de sidste møder inden sommerferien gør vi klar til et selvstændig-forløb, så I er klar til at tage på sommerlejr! Årets sommerlejr går til Nekselø, hvor vi sammen med mikroerne skal bruge en lille uge. Vi skal sove i telt, lave mad over bål, bade, bygge tømmerflåder og en masse andet sjov. Vi skal også så en overnatning mere i naturen - det bliver en overnatning i bivuak eller telt - men denne gang bliver der forhåbentlig ikke brug for vintersoveposer

- 24 -


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.