batk badmintons aldersrelaterede trĂŚningskoncept
batk badmintons aldersrelaterede træningskoncept Udgiver © Danmarks Badminton Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby
Projektledelse Finn Trærup-Hansen, Sportschef, DBF Bo Ømosegaard, Talentudviklingschef, DBF Stig Eiberg, konsulent, Team Danmark
Redaktion Bo Ømosegaard, ansvarshavende Lise Kissmeyer
Forfattere Bo Ømosegaard Lise Kissmeyer Finn Trærup-Hansen Sofie Ejlersen
Interviewpersoner og bidragydere Kim Andersen
Tanja Berg
Jette Boyer
Helen Elbjørn
Lennart Engler
PG Fahlström
Morten Frost
Lian Ying Zhang
Peter Gade
Ulrik Ditlev Jansen
Thomas Kjær
Jakob Høi Kristensen
Mikkel Elbjørn Larsen
Per Larsen
Jens Maibom
Bjarne Nielsen
Preben Nørgaard
Jacob Oehlenschläger
Steen Schleicher Pedersen
Zhang Qiang
Anne Skelbæk
Tove Skelbæk
Kim Vistisen
Grafisk tilrettelæggelse og produktion Grete Durhuus og Ulla Aagren
Tryk Mark & Storm Grafisk
ISBN 978-87-990229-2-2 1. udgave, 2. oplag. 2008
6.4 BATK ANBEFALINGER — TRÆNINGSMÆNGDE OG TRÆNINGSFORDELING Badmintontræning i hal, anden træning i hal, andre idrætsaktiviteter og anden fysisk aktivitet har alt sammen afgørende indflydelse på den enkelte spillers udvikling. BATK giver derfor konkrete anbefalinger på træningsmængde og træningsfordeling i de enkelte aldersgrupper for hvert af disse områder.
Fig. 6-3. Anbefalet fordeling mellem badmintontræning og andre aktiviteter BadmINTRO FØR PuBERTET 5-8 år / U9 9-12 år U11-U13
PUBERTET 13-15 år U15 konk.
EFTER PUBERTET 15-18 år U17-U19
alle
alle
elite
konk.
elite
Samlet træningstid (træn. + konk.)
23
23
19
22
16
23
Med ketsjer og bold
4
8
9
13
9
15
- heraf konk. + konk.lignende træning
2
3
4
5
4
7
- heraf badminton ikke spilrelateret
2
5
5
8
5
8
Træning uden ketsjer og bold
19
15
10
9
7
8
- heraf aktiviteter i forbindelse med badmintontræning
3
5
4
5
3
8
- andre aktiviteter som ikke har direkte forbindelse med badmintontræning
16
12
6
4
4
0
Fordeling mellem all-round og badmintonspecifik træning
81 / 19
67 / 33
53 / 47
41 / 59
44 / 56
32 / 68
Tallene i figuren angiver timer pr. uge – undtaget nederste række, som er procenttal.
6.4.1 FORDELING MELLEM BADMINTONTRÆNING OG ANDEN TRÆNING
giver den samlede grundlæggende stimulering, der er så afgørende for børnenes udvikling og mulighed for at udvikle deres fulde potentiale.
Som det kan ses af tabellen, så fylder ”andre aktiviteter som ikke har direkte forbindelse med badmintontræning” meget op til og med U13 – dvs. træning uden ketsjer og bold. Dette er et helt grundlæggende element i den langsigtede strategi med overvægt af all-round træning i de yngste årgange, jf. fig. 6-2. Denne træning ligger uden for badmintonregi, og badmintontrænerne har derfor ikke direkte mulighed for at give spillerne denne træning. Men som træner eller klub bør man kraftigt opmuntre og tilskynde børnene til så meget aktivitet som muligt, og opfordre dem til at deltage i andre idrætsgrene. Det er både de organiserede og de spontane, frie aktiviteter, der
Husk, at denne grundlæggende motorisk-fysiske stimulering IKKE kan indhentes senere i livet: Hverken gennem mere badmintontræning i ungdoms-/seniorårene eller gennem mere motorisk-fysisk grundtræning senere i livet! De 16 ugentlige træningstimer uden for den egentlige badmintontræning for de 5-8 årige og 12 timer for de 9-12 årige kan umiddelbart synes af voldsomt meget. Det er det faktisk ikke, for alle fysisk stimulerende og udfordrende aktiviteter tæller med. En aktiv barndom, hvor børnene tumler deres krop i leg og fysiske aktiviteter, er nok til at give et solidt fysisk-motorisk grundlag for resten af livet. Organisering og planlægning af træning og konkurrencer
83
Eksempler på ”andre aktiviteter”, som ikke har direkte forbindelse med badmintontræning De aktive træningstimer fra ”andre aktiviteter” for de 9-12 årige kan på ugebasis fx se sådan ud: Idrætstimer 2 lektioner á 30 min Leg i skolegården 4 frikvarterer á 10 min i 5 dage Leg efter skoletid i institution 5 dage á 30 min Leg hjemme 3-5 dage á 0,5-2 t Cykling som leg eller transport 5 dage á 15 min Leg og aktivitet i weekend 2 dage á 2 t Svømmehal med venner 1 dag á 1,5 t I alt
1,0 t 3,3 t 2,5 t 4t 1,25 t 4,0 t 1,5 t 17,55 t
På den ene side er dette lavt satte tal, idet de sagtens kunne være langt højere. Fx er der mange børn, som bruger lang tid på fysiske aktiviteter efter skoletid – fodbold, andre boldlege, rulleskøjter og inliners, sjipning, klatre og kravle mv. på legeplads – og så bliver det samlede antal aktive timer langt højere end de 17,55 timer. På den anden side bygger denne opgørelse på, at børnene rent faktisk er fysisk aktive, og ikke kun bruger deres tid på stillesiddende aktiviteter. En fornuftig blanding af stillesiddende aktiviteter og mange forskellige fysiske aktiviteter er det bedste for en alsidig udvikling af børn og unge.
6.4.2 FORDELING AF BADMINTONTRÆNINGEN Figur 6-4. Anbefalet fordeling mellem de forskellige typer af badmintontræning BadmINTRO FØR PuBERTET 5-8 år / U9 9-12 år U11-U13 alle Spilletræning
alle
PUBERTET 13-15 år U15 konk.
EFTER PUBERTET 15-18 år U17-U19 elite
konk.
elite
1,5
2
2,5
3
3
5
2
2
0
0
0
0
Teknisk træning
2,5
3,5
3,5
5,5
2,8
5
Taktisk træning
0,25
1
1,5
2
1,8
3
Fysisk træning i alt
0,5
1,1
2,1
4
2,7
6
- heraf fysisk træning på badmintonbane
0,25
0,25
0,75
1,25
0,75
2
Timer i hal
6,5
8,75
8,25
11,75
8,25
15
Timer pr. haltræning
1,5
1,75
2
2
2
2
Haltræninger pr. uge
4
5
4
6
4
7,5
Haltræninger pr. uge hvis al motorisk / fysisk træning udføres i andetsteds
3
4
4
6
4
7,5
Motorisk / fysisk basis i forbindelse med badmintontræning
Tallene i figuren angiver timer pr. uge.
84
BATK
Kommentarer til figur 6-4: > > > >
Længden af et haltræningspas er 60 – 90 minutter for den præpubertære periode og kan øges til 90 – 150 minutter for pubertet og efter Tidsforbruget indenfor de enkelte elementer afspejler vigtigheden af at træne dette i aldersgruppen Opdeling i ”Fysisk træning i alt” og ”- heraf fysisk træning på badmintonbane” betyder, at noget træning med fordel kan (eller skal!) gennemføres på banen – som eksempelvis badmintonspecifik træning og slagtræning – mens fx funktionel hurtighedstræning og styrketræningsøvelser kan udføres andre steder Dette skema skal læses i sammenhæng med spillerens øvrige træning og aktiviteter (figur 6-3). Det er det samlede billede over alle fysiske aktiviteter, der tæller
Figur 6-5 indeholder de elementer, der ligger udenfor den øvrige træning. Sammen med figurerne 6-3 og 6-4 danner de tre skemaer en helhed. Det er vigtigt endnu en gang at fremhæve, at den overordnede langsigtede strategi, skemaerne tilsammen illustrerer, forudsætter, at der i de yngste aldersgrupper 5-8 år og 9-12 år gennemføres mange aktivitetstimer udenfor den egentlige badmintontræning. Badmintonandelen af træningstimerne stiger kontinuerligt op gennem aldersgrupperne, og især for dem der vælger elitesporet, ender badminton med at fylde rigtig meget af hverdagen.
6.5 INDIVIDUELLE FOKUSOMRÅDER De aldersrelaterede anbefalinger bør kombineres med individuelle fokusområder. Alle spillere kan opstille et eller flere individuelle udviklingsområder, som er særlig vigtige for netop deres fremtidige udvikling. Vi er alle forskellige, og nogle har nemmere ved noget end andet, ligesom det er nemt at få tillagt sig gode eller dårlige vaner af ene eller anden årsag. Så selv om en gruppe spillere har fået den samme træning med de samme trænere, vil deres individuelle fokusområder typisk være meget forskellige. Alle spillere kan forbedre sig på mange områder, så det er ikke svært at finde relevante ting at træne individuelt. Det afgørende – og svære – er at vælge præcis dét område, som betyder mest for den enkelte spillers langsigtede udvikling. Tag de aldersrelaterede anbefalinger med i overvejelserne. Tekniske færdigheder bør eksempelvis have førsteprioritet som individuelle fokusområder i U11, U13 og U15.
I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på at arbejde både med spillernes i forvejen stærke sider og svage sider. Der er ikke noget endegyldigt svar på denne fordeling – ud over, at det er vigtigt af arbejde med begge sider. Mentalt er det udfordringen at gøre alle elementer og facetter i spillet til en potentiel mulighed. Hverken spiller eller træner må lade sig begrænse, bevidst eller ubevidst, af ting, som en spiller ikke kan pt. eller er dårligt til og ”nok aldrig kan lære at bruge effektivt i kamp”. Skridt for skridt kan en spiller udvikle nye elementer, og set over et helt karriereforløb kan en spillers mulige valg af kampstrategier udvikles dramatisk.
Eksempel - at træne et individuelt fokusområde: Hvis en spiller ønsker at forbedre evnen til at slå angrebsslag fra det lange baghåndshjørne og efterfølgende komme med fremad på banen og holde presset ved nettet, er det vigtigt at være opmærksom på alle elementer, som indgår i dette: - Det tekniske – er slagteknikken og benarbejdsteknik ken i orden, så bevægelse og slag også er effektive f x i meget højt tempo? - Det taktiske – er spilleren i stand til at vurdere spils ituationen korrekt, så den offensive mulighed a nvendes i de spilsituationer, hvor det giver en fordel; men ikke i uhensigtsmæssige situationer? - Det fysiske – er styrke og spændstighedsniveauet godt nok til fx at udnytte de tekniske færdigheder? - Det mentale – tør spilleren bruge det offensive frem r yk under kamp, når det virkelig gælder; og tør spil leren lade være, hvis det er det rigtige? Oftest er det én eller måske to steder, begrænsningen ligger. Er det fx en teknisk begrænsning, arbejdes der målrettet på den. Når teknikken så er på plads, kan spillerens taktiske vurderinger så godt vise sig at være begrænsende for at anvende det offensive fremryk i kamp. Når spilleren så gennem et taktisk fokus er blevet i stand til at fange de rigtige spilsituationer, kan det vise sig, at spilleren ikke tør bruge det i kritiske kampsituationer osv. Eksemplet illustrerer, at der kan gå alt mellem få måneder og flere år for effektivt at nå den udvikling, man ønskede. Men hvis spiller og træner har valgt at fokusere på netop det, som er allervigtigst for spillerens udvikling, er indsatsen givet særdeles godt ud – alternativt vil spilleren aldrig lære det!
De individuelle fokusområder skal som regel fastholdes gennem længere tid – fra få måneder til flere år – for at sikre, at forbedringerne kan fastholdes og bringes til anvendelse under pres i kampsituationer.
Organisering og planlægning af træning og konkurrencer
85
6.6 PRAKTISKE FORHOLD UNDER TRÆNING Det er vigtigt at give børnene plads til at udfolde sig og lege – og også huske at give dem plads, så alle får mulighed for at prøve at spille på hel bane. Blandt de mindste, i hvert tilfælde de 5-8 årige, bør man samtidig være opmærksom på om banen og udstyrets størrelse matcher børnenes evner.
6.6.1 længdeN AF TRÆNINGSPAS Det er hensigtsmæssigt at opdele træningen i moduler af cirka 10 - 30 minutters varighed og skifte mellem forskellige elementer. Det giver afveksling og alligevel tid til indlæring. For de mindste kan det være nødvendigt med kortere intervaller, alt efter hvor gode de er til at koncentrere sig. Længden af det enkelte træningspas er også afhængig af alder:
”Træningen for børn foregår i dag alt for ofte efter ”SAS-modellen”. Dvs. med beregnet overbooking. Hvis man har fem baner, har man mere end 20 børn. Så regner man med, at der er nogle afbud, og så er der minimum fire børn på alle baner. Dvs. børnene aldrig får en hel bane til at udfolde sig på. Det er et problem – især for udvikling af singlespillere.” Morten Frost, tidligere landstræner og verdens bedste singlespiller i 1980’erne
86
BATK
Før pubertet / 5-12 år / U7-U13 > 60 - 90 minutter – med megen afveksling og hurtige skift og justeringer
Pubertet/ 13-15 år / U15 > 90 - 120 minutter
Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 > 90 - 150 minutter
6.6.2 TrænerresurSer Generelt gælder det, at jo yngre børnene er, des færre spillere pr. træner. Store individuelle forskelle i en træningsgruppe vil også kræve færre spillere pr. træner. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem de klassiske ”holdtræninger” og de mere kvalitative ”talenttræninger”, som i dag ofte forekommer som ”tekniktræninger” eller individualiseret træning med færre spillere pr. træner end holdtræningerne. Det er muligt for én træner at organisere og styre 24 børn på 6 baner, men i de allerfleste sammenhænge er det ikke optimalt. Bare 2-4 hjælpetrænere (fx gode og lidt ældre
ungdomsspillere), der kan lægge op, kan være med til at løfte niveauet betragteligt, og især i de yngre aldersgrupper kan det være en stor praktisk hjælp for trænere. Vær opmærksom på, at når der skal indlæres nye teknikker, så stiger behovet for trænerbemanding. Der bør kun være 2-6 spillere pr. træner – uanset alder! Generelt kan en træner arbejde effektivt med flere spillere ad gangen, jo ældre spillerne er:
Før pubertet / 5-12 år / U7-U13 > 2 - 6 spillere pr. træner
Pubertet/ 13-15 år / U15
Pubertet/ 13-15 år / U15 >
Giv de større piger mulighed for at arbejde i et træningsmiljø, som er tilrettelagt efter pigernes behov socialt, indlæringsmæssigt og indholdsmæssigt. Fx kunne det være en god ide også at lade pigerne arbejde med de elementer, hvor de teknisk/motorisk måtte halte efter drengene.
Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 >
Fortsæt den teknisk/motoriske træning fra puberteten, men fokuser nu i stadig stigende grad på, hvordan pigerne håndterer det stærkt konkurrenceorienterede miljø i både trænings- og konkurrencemæssige sammenhænge. Lad om muligt pigerollemodeller indgå i trænergruppen – eksempelvis 1. holdspiger.
> 4 - 8 spillere pr. træner
Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 > 6 - 12 spillere pr. træner
6.6.3 PIGETRÆNING Som tidligere beskrevet, så er det vigtigt at tilgodese pigerne i den daglige træning ved at tilbyde særlige pigetilbud med pigetræner og pigetræning. I praksis kan det betyde, at en del af træningstiden er opdelt i drenge- og pigetræning – eller man kan arrangere særlige events kun for piger, fx i weekender. Det er dog en vigtig daglig motivationsfaktor og social kvalitet for både piger og drenge at træne sammen, så adskilte drenge- og pigetræninger bør maksimalt udgøre 1/3 af træningen.
Før pubertet / 5-12 år / U7-U13 > Opdelingen er ikke relevant for de helt små, da de ikke er bevidste om forskellene.
Organisering og planlægning af træning og konkurrencer
87
”Det primære skal være at lære børnene at være gode mennesker og have en ordentlig adfærd på banen – men også uden for sporten. Det kommer før badminton!”
7.1 Intro og STATUS Det er meget vigtigt at skabe et træningsmiljø, som giver de allerbedste rammer for børnene at spille badminton i. Et miljø, der bedst muligt stimulerer hver enkelt spillers personlige udvikling og gør spillerne til glade, ansvarsfulde og selvbevidste spillere. Badminton skal være et attraktivt tilbud, der er fuldt på højde med de allerbedste fritidstilbud til de unge. Som mange af de andre traditionelle boldspil, står også badminton i dag overfor store udfordringer i ungdomsarbejdet. Der har været et fald i børn, der vælger badminton, og der er – som ved de andre idrætsgrene – et stort frafald især omkring puberteten. Det er især pigerne, der vælger sporten fra. For dem, der vælger sporten til og satser på elitevejen, er der til gengæld en høj grad af fastholdelse og et meget lille frafald.
De mest almindelige stresskilder for børn Hedstrom & Gould Research in Youth Sports, 2004: > Forældre og trænere der stiller for store forventninger > Der sættes for meget fokus på at skulle vinde > Træning der er for langsigtet og for lidt baseret på det sjove her og nu > Passivitet og mangel på action og indflydelse > Ødelæggende hierarki > Fortravlethed > For ambitiøse mål og for hård konkurrence Badmintonsporten står sammen med de andre fritidstilbud overfor udfordringen, at man skal tiltrække en børnegruppe, der vokser op i en tid, hvor de har utrolig mange valgmuligheder. Det er zapper-generationen, der er vant til at vælge hurtigt til og fra. Samtidig er de unge – især for pigernes vedkommende – stadig mindre grundmotorisk trænede, når de starter på sporten, og det giver dem et sværere udgangspunkt.
7.2 BAGGRUNDSVIDEN At arbejde med miljø, og dermed hele den daglige indpakning af sporten, er et meget bredt og diffust område, der handler om mennesker og følelser. Derfor er BATK’s anbefalinger vedrørende træningsmiljø heller ikke konkrete retningslinier, men mere et oplæg til inspiration
Zhang Quiang, træner Aarhus
og eftertanke. I sidste ende er det vigtigt, at hver klub og hver træner finder netop deres værdier og metoder, som passer til deres historik, stil, personligheder m.m. Udgangspunktet for BATK anbefalingerne er en grundlæggende tro på, at et sundt og godt miljø er fyldt med masser af kærlighed! Masser af menneskelig kontakt, interesse, humor, kommunikation, samarbejde og forståelse. Så længe det er de gode og de dygtige mennesker, der går forrest, så er man godt på vej. I BATK regi har vi valgt at sætte fokus på tre afgørende byggestene for at skabe det gode miljø:
Hvad skaber god motivation – og hvordan ser det gode læringsmiljø ud? Det er essentielt at finde og stimulere hver enkelt spillers motivation og stimulere den glæde ved spillet, som betyder mest lige her og nu – en glæde ved badminton, som gerne skulle være så stærk, at den kan holde i mange, mange år. Børn er ekstra sårbare at træne og tilvænne et konkurrencemiljø, fordi deres selvværd er under opbygning.
Hvad skaber kontinuitet og tilknytning – og hvordan ser det gode klubmiljø ud? Spillerens trivsel og glæde ved at komme i en badmintonklub er afgørende for deres tilknytning på sigt. Man må skabe rammer og rutiner, der på den ene side tilgodeser helheden, men på den anden side også tilgodeser forskelle på hver enkelt spiller, på drenge og piger, på de forskellige aldersgrupper, på de forskellige eliteniveauer m.m.
Hvad skaber godt liv og gode mennesker – og hvordan stimuleres personlige udvikling og trivsel? Spillerne skal udvikle sig til stærke og selvstændige individer, der lærer at tage ansvar og handle målrettet og bevidst. Det gælder om at klæde de unge spillere på til at træffe deres egne valg og prioritere deres indsats derefter. Sportslivet hænger uløseligt sammen med det øvrige liv og de mange forskellige ”ingredienser”, de unge har i deres tilværelse – og som er meget omskiftelige. Træneren er den centrale kommunikator, og forældrene er en altafgørende medspiller for at få alle enderne til at nå sammen. I det følgende kommer der først nogle grundlæggende forudsætninger og viden om børns udvikling og herefter anbefalinger indenfor hvert af de tre områder separat.
Træningsmiljø
97
7.3 viden OM børn – MOTIVATION OG INDLÆRING
”Uden engagement og lyst til at lære – lærer man uendelig lidt!” Derfor er det så vigtigt at kende og forstå børnenes motivation. Men det er desværre ikke helt simpelt. Inden for almen motivationsteori kan man finde nogle fundamentale forudsætninger for at skabe optimale læringsmiljøer, der gælder for både børn og voksne.
Motivationsteori Mennesket handler instinktivt sådan, at vi søger derhen, hvor vi har det bedst. Og vi har det alle bedst, når vi er i situationer, hvor vi føler os kompetente, effektive og selvbestemmende. Børnene søger derfor også kontrol og spænding, selvbekræftelse og sjov. De søger væk fra situationer, hvor de er inkompetente og oplever mangel på kontrol. Der er en alt afgørende sammenhæng mellem evner og udfordringer. De skal matche hinanden. Det er altid sjovt, når man lige kan klare en øvelse og mærker fremgangen og forbedringen!
Mød barnet, der hvor det er - her og nu! I praksis betyder det, at man skal give nok nye udfordringer til, at det er spændende. Men ikke give så mange, at det er angstfremkaldende. Og giv ikke så få udfordringer, at det bliver kedeligt. Find hele tiden på nye opgaver af forskellig art og karakter. Følg hele tiden med i, hvordan 98
BATK
det går med at løse opgaven. Juster og tilret. Opmuntre eller provokere – alt efter hvem det er, eller hvad der arbejdes med. Forskning og erfaring har vist, at den stærkeste og sundeste motivation er den indre motivation.
Om indre motivation – sammenskrevet fra en række motivationsteorier: Den indre motivation bygger på den udfordring, vi finder i at løse opgaver for vores helt egen skyld – fordi vi synes, at det er spændende og giver mening i sig selv! Der skelnes mellem spillere, der er indre motiverede, og spillere, der er ydre motiverede. De indre motiverede spillere ser på, hvordan de mestrer udfordringerne. De vil ofte være fokuseret på selve opgaven, og de vil måle deres forbedringer i forhold til deres personlige standarter. Eksempelvis hvor gode de er blevet til at placere serverne tæt på servelinien. Ydre motiverede spillere er styret af ydre vurderinger gennem andres vurdering af deres præstationer. Ydre motiverede vil ofte hænge fast i andres opfattelser af succes og fiasko. For sådanne personer vil et nederlag være et nederlag, uanset hvor godt man spiller. Denne type spillerne har det svært ved transitionsfaser - eksempelvis under vækstspurter og i transitionen fra ungdom til seniorspiller – fordi der pludselig er længere til toppen, og man derved bliver ”én blandt mange”. Det er vigtigt at holde sig for øje, at disse motivationstyper ikke er ”endelige” persontræk, og vi kan som forældre og trænere være med til at påvirke hvilket syn, der er det dominerende hos spilleren. En anden vigtig pointe er, at når vi arbejder med denne indre fordybelse – og med at udfordre os selv med at mestre detaljen – så har vi størst mulighed for at opleve den optimale tilstand flow.
Flowtilstanden – inspiration fra Mihaly Czikszentmihalyi: Flow er, når vi bliver så fordybet, at vi lukker alt andet ude og kan glemme tid og sted, os selv og alt andet omkring os. Det er en total opslugthed og en form for lykke oplevet gennem aktivitet. Det helt specielle ved flow er, at vi i denne tilstand lærer allerbedst, samtidig med at denne tilstand virker så stærkt på os, at vi passioneret kommer til at elske aktiviteten, og dermed bliver dybt motiveret!
Det er med andre ord glæden ved selve sporten og aktiviteten, man som træner, forældre og andre, der er involverede i spilleren, skal bygge på. Man bør derfor forsøge at fjerne fokus fra den ydre motivation, der er drevet af andres vurdering af spillernes præstation – dvs. man ikke skal stimulere de faktorer, som børnene ikke selv har kontrol over – såsom præmier, udtagelser og resultater. For at fremme den stærke motivation i glæden ved selve aktiviteten, skal man også undgå passivisering, manglende indflydelse, uklare mål, for ambitiøse mål, hård konkurrence, hektiske og fortravlede rammer.
Børns motivation Før puberteten kan de unges motivation for sport have meget forskellig karakter. Karakteristisk for børn er, at de først har en bred, diffus og meget omskiftelig motivation. Dvs. de har ikke én særlig grund til at dyrke sport, og den kan skifte fra den ene dag til den anden – faktisk fra træningspas til træningspas. Det kan være venner, tvstjerner, skolen, fordi hallen ligger lige i nærheden m.m. Motivationen for børn er meget påvirket af familiebaggrund, venner, hvad der er in, socialt accepteret m.m. Men de har en helt naturlig glæde ved at bevæge sig! Når børnene nærmer sig puberteten, begynder motivationen at blive mere målrettet. Børnene begynder at
finde egne kompetencer og egen lyst til at blive bedre og skabe sig en identitet. Men det er også her i puberteten, at de mange nye impulser og indtryk sætter ind, så det er også her, der kan komme en vis mætning og træthed ovenpå lang tids engagement i den samme træning og i den samme hal. Sidst i puberteten kommer den dybe og specifikke motivation, og det er først her, at de virkelig selv dedikerer dem til en sag, og deres valg bygger i høj grad på deres oplevelse af succes og trivsel. Det er her de store drømme og mål bliver så konkrete, at de er klar til at arbejde langsigtet for dem. Når man skal planlægge børnenes træning og udvikling, er det vigtigt at have børnenes udvikling og behov for øje. Det er vigtigt at respektere de behov, som børnene har i de forskellige perioder. Som nedenstående teori påpeger, er det vigtigt ikke at have for travlt på børnenes vegne. De skal også have tid til leg og sjov! Børnene har brug for den brede og uforpligtende stimulering. Ikke for tidlig specialisering. Man kan sagtens udfordre børnene og give dem sjove opgaver – men man må ikke glemme det legende, og man skal samtidig sørge for, at det ikke bliver en voksen form for pres.
Faser i børns indlæring - Hedstrom & Gould Research in Youth Sports, 2004: Fase 1:
(6-13 år)
Kærlighed / leg
Fase 2:
(13-15 år)
Indlæring / præcision
Fase 3:
(15- år)
Satsning / specialisering
I dag ser man flere steder, at ambitiøse systemer og specielt ambitiøse forældre presser børnene, så man springer fase 1 over. Forskningen kender endnu ikke konsekvenserne til fulde, men tendenserne viser, at hvis ikke børnene for lov at lege og uforstyrret får lov at udvikle deres glæde ved spillet, så fremelsker de ikke den helt fundamentale motivation, der skal drive dem til den lange målrettede indsats. Træningsmiljø
99
Kilder til glæder Man ved fra undersøgelser af, hvad børnene kan lide ved sporten, at der er mange forskellige ”kilder til glæder”, som findes i hver sin blanding i det enkelte barn. Det stiller krav til trænere og forældre om at forstå, hvorfor lige netop dette barn dyrker sin sport?
Idrætsbørns motivationskilder, hentet fra amerikanske undersøgelser, Tara K. Scanlan 1997: > Aktiviteten – at spille og lege > Kompetence – at mestre > Sociale værdier – at have tilknytning > Fremgang og forbedring – at vinde > Fysisk form – at være sund > Anerkendelse og status – at få ydre belønning Flere undersøgelser har vist, at det vigtigste for børnene er, at det er ”sjovt”, og at ”de er gode til noget”. Men det mest interessante ved disse undersøgelser er, at det ”at vinde” ligger meget langt nede på listen hos børnene. Og næsten nederst for pigerne! Det sociale er en værdi for børnene, der ligger som den helt fundamentale motivation. Det sociale kan ikke undværes eller fravælges. Det har store konsekvenser for den enkelte spillers motivation – hvordan er vennerne i klubben? Mere om hvordan man kan skabe det ”sociale kit” i næste afsnit om klubmiljø.
Den sårbare opbygning af selvværd Børnenes selvværd er under opbygning, og før puberteten skal man være meget opmærksom på, at det er meget vigtigt for dem at føle sig elsket, og at det er ok at fejle. Børnene er meget afhængige af andres vurderinger og feedback – for de kan ikke selv bedømme tingene. Først omkring puberteten begynder de at måle sig selv i forhold til andre og få en ide, om de er gode eller dårlige. Nederlag begynder at få en meget stor betydning og derfor også at lejre sig. De stræber efter at være perfekte. Mens de er helt små og uselvstændige, er forældrene er de vigtigste. Når børnene nærmer sig puberteten og frigørelsen/selvstændigheden, vil træneren og kammeraterne få mere betydning. Efter puberteten har de mest brug for vennerne og for rådgivere. Det giver et kæmpestort ansvar til træneren, som dermed er med til at bygge børnene op. Det er utrolig vigtigt, hvordan man kommunikerer til de yngste og til dem, der starter i klubben. Det betyder samtidig, at træneren skal være helt klar over, hvordan han introducerer børnene til et konkurrencemiljø. Det skal gøres med stor omtanke! Vinde og tabe skal introduceres langsomt, og der skal hele vejen op gennem årene holdes bevidst fokus på, at der ikke er sammenhæng mellem sportslig succes og menneskelige kvaliteter. De to ting må ikke hænge sammen i de unges 100
BATK
identitetsdannelse. De er lige gode mennesker, om de vinder eller taber. De skal kunne lide sig selv, og de skal vide, at andre holder af dem lige meget hvad!
Optimalt træningsmiljø Smit & Smolls CET-studie fra 1996: - Sammenskrevet af idrætspsykolog, Sofie Ejlersen: Undersøgelse viser, at spillerne får mest ud af træningen, når træneren udviser en støttende og instruktiv træneradfærd frem for en fejlfindende og straffende. Børn med et lavt selvværd er i særlig høj grad påvirkelige overfor forskellige former for træneradfærd og støtte, da de har et større behov for positivt feedback fra andre. CET-undersøgelsen viser, at hvor trænerne agerer mere opmuntrende, mere instruerende samt mindre kontrollerede og straffende medfører: > større spilleglæde hos børnene > børnene kan bedre lide træningsmiljøet > et markant mindre frafald: 5 % i CET forsøget mod 25 % i kontrolgruppen > øget selvværdsfølelse hos børnene > signifikant fald i præstationsangst hos børnene Man skal altså skabe et miljø for børnene, hvor de får ros og konstruktiv feedback. Hvor der ikke er urimelige krav eller kritik. Kedsomhed er ødelæggende, og bekymringer har den egenskab, at denne følelse vil dominere alt andet. De fleste børn er heldigvis meget ærlige. Er badminton ikke sjovt – så stopper de! Men man skal dog være opmærksom på, at der også findes typer, der ikke evner at sige fra og kæmper med forskellige indre reaktioner på mistrivsel – primært angst, stress og lavt selvværd.
7.3.1 BATK ANBEFALINGER TIL MOTIVATION OG INDLÆRING
7.4 VIDEN OM børn – trivsel og klubmiljø
Før Pubertet / 5-12 år / U7-U13
Klare rammer og klare værdier
> > > >
Et godt klubmiljø skal som udgangspunkt bygge på tilknytning, anerkendelse, udvikling og indflydelse. Børnene trives bedst i et miljø, hvor de føler sig sikre, trygge og accepterede. Men kvaliteten af arbejdet afhænger i høj grad af, hvordan og hvor meget man kan få børnene til at være med, deltage, tage ansvar og føle sig som en del af holdet og helheden. Det kræver, at man som træner og klubleder er bevidst om, hvor og hvornår man sørger for at få klubbens værdier sat i spil og konkretisere sig – hvornår er det man snakker, og hvornår er det man følger op og hvilke redskaber bruger man?
Fokus på leg og sjov – og ikke alvor og krav. Lav brede og alsidige aktiviteter. Giv børnene oplevelser af at mestre og få succes. Gør udfordringerne mindre end evnerne. Vær meget bevidst om, at spillerne aldrig må tro, at deres evner på banen har noget som helst at gøre med, hvor gode mennesker de er. Det samme gælder om de vinder eller taber! Sørg for at rose og opmuntre. Introducer konkurrence under kontrol. Giv succesoplevelser.
Pubertet / 13-15 år / U15 > Find kilderne til den nu mere målrettede og indi viduelle motivation. Giv udfordringer, der matcher evnerne. Sørg for at ramme niveau. De skal lige kunne klare opgaverne – med kortsigtede mål. Giv masser af positiv feedback. > Hold øje med motivationen og helheden i hverdagen. Holder spilleren den sunde balance, eller er der brug for at give lidt luft eller lidt anden inspiration? > Tilvænning til konkurrence. Pas på at ydre pres og vurderinger ikke tager overhånd – det kræver mål rettet guidning. Hold fokus på den indre motivation og børnenes egen kontrol. Find det sjove i konkur rencerne.
Efter Pubertet / 15-18 år / U17-U19 > > >
Stimuler den mere målrettede motivation og stil større krav. Nu kan udfordringer godt være krævende og lidt større end evnerne. Specialiser spillerne og lær dem at arbejde med langsigtede mål og udfordringer. Hjælp dem med at finde glæden og formålet ved det lange og seje træk. Gå mere direkte til dem som individer og hjælp dem med at identificere deres stærke og svage sider. Men bak dem altid op og vis dem, at de ikke står alene.
Inspiration og ideer til motivation - fra BATK research: Gør det til fast kutyme at evaluere både trænere og træning - og få spillerne til at melde tilbage med oplevelser, deres glæde og motivation. Spillerne skal lære at udfordre sig selv, og de skal lære at ”fjerne alle undskyldninger” og de ydre forklaringer. Det er dem, der gerne vil vinde, der bliver de bedste. Derfor skal man også stimulere konkurrenceevnen i træningen! Spillet drejer sig også om at vinde og spille om points! Det skal trænes! Og der kan trænes mange facetter af taktik og spilforståelse og tekniske elementer, mens man spiller. Brug IKKE straf!!!
Både som børn og voksne trives vi bedst i miljøer, hvor vi kender præmisserne. Det giver klarhed at kende til regler, værdier, normer, rutiner, traditioner – og at vide, hvad man skal gøre for at slå til og leve op til forventningerne. Man skal ikke være bange for at markere meget tydeligt og præcist lige fra den første dag i klubben, hvad det er for et sted og hvilke regler, der gælder. Det giver børnene tryghed, at de kan aflæse reglerne med det samme, og det kan samtidig give dem sunde og anderledes udfordringer. Det viser, at man tager dem alvorligt. Fortæl børnene, hvad man kræver af dem, og anvis dem masser af veje og muligheder til, at de kan spille med og få indflydelse på hverdagen og træningen. Men hold fast i den klare linie – alle spillerne skal altid vide, hvem der bestemmer, og hvilke regler der gælder på og udenfor banen! Vær ikke bange for at være klar og autoritativ. Erfaringer viser, at i stærke og velfungerende klubmiljøer, er der stærke profiler og personligheder. Der er tydelig markering af en bevidst kultur, som ”kulturbærerne” – de centrale trænere, ledere og spillere – formidler både direkte mand til mand og i klubbens opbygning og daglige adfærd. Hvad fremhæves eksempelvis som god og dårlig adfærd? For de små og nye spillere gælder det om at hjælpe dem godt i gang. De er usikre overfor en helt ny verden, og de er ikke vant til at tackle nye miljøer. De har brug for at blive taget ved hånden. De har brug for at blive set som person og ikke bare endnu en ny spiller. For de integrerede pubertetsbørn bliver det vigtigt, at der er handling bag holdninger, og deres personlige udvikling og trang til at løsrive sig og blive selvstændige bliver respekteret. De skal have plads til at få indflydelse, mere og mere ansvar og selv mulighed for at præge klubben. Lyt til hver enkelt og vurder, hvordan og hvor meget de har brug for at blive taget med på råd. For de ældste, der har fundet deres identitet og ståsted efter puberteten, gælder det om at få dem til at tage værdierne til sig. Der skal være fokus på at få de ældre spillere til at være rollemodeller, så det er dem, der med til Træningsmiljø
101
”Udgangspunktet for hele BATK er, at alle børn skal have chancen for at udnytte deres fulde potentiale. Derfor skal de stimuleres og motiveres gennem hele opvæksten – gennem leg, fysiske aktiviteter og træning i attraktive miljøer. Hvis man sørger for at give dem denne ballast, så kan de selv med tiden beslutte, hvordan de vil bruge deres badminton alt efter evner og ambitioner. Men det er vigtigt, at de har fået den fulde chance fra start.” DBF´s Talentudviklingschef Bo Ømosegaard
BATK – Badmintons Aldersrelaterede TræningsKoncept – er den første samlede beskrivelse af, hvordan vi sikrer danske ungdomsbadmintonspillere de bedst mulige udviklingsbetingelser. Hele grundlaget for BATK er at arbejde langsigtet! BATK henvender sig til trænere, spillere, klubledere og forældre på alle niveauer – for selv om det mest iøjnefaldende resultat bliver bedre badmintonspillere, kommer retningslinierne for BATK alle til gode. BATK bygger på den nyeste veldokumenterede viden om træning af børn og unge. Denne viden er kombineret med erfaringerne fra mere end 25 af Danmarks mest fremtrædende badmintontrænere samt elitespillere, forældre og klubledere. BATK opdeler børnene i fire alders- og udviklingsperioder fra 5 til 18 år/-U9 til U17-U19 og kommer med konkrete anbefalinger. Men det er vigtigt at slå fast, at alle BATK anbefalinger er knyttet til børnenes fysisk/mentale udviklingstrin, ikke til alder eller aldersgrupper. Et bærende princip bag BATK er at forene målrettethed og forsvarlighed. Det gælder både på det fysiske og det træningsmæssige plan – men i lige så høj grad ved at sikre en god sammenhæng mellem uddannelse, hverdagsliv og sporten. BATK præsenterer den relevante baggrundsviden om børn og unges fysiske og mentale udvikling, og kommer med udgangspunkt i den danske klubstruktur med anbefalinger om bl.a.: - teknisk, taktisk, fysisk og mental træning - organisering, omfang og planlægning af træning og konkurrence - træningsmiljøer med fokus på motivation, indlæring, trivsel og personlig udvikling - rådgivning, henvendt til klubledere, trænere og forældre; herunder en forældreguide Det er sjovt at spille badminton – men det er sjovest at være del af et udviklende, forsvarligt og muntert træningsmiljø – både for spillere, trænere, klubledere og forældre!