PIGER I HÅRD KONKURRENCE - SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION

Page 1

PIGER I HÅRD KONKURRENCE - SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 1


BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE Udgiver © Badminton Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby Redaktion Finn Trærup-Hansen Lars Kofoed-Jensen Forfattere Lise Kissmeyer / www.lisekissmeyer.dk / Finn Trærup-Hansen Foto Badminton Danmark, Badminton Photo, Henrik Fløng Design og produktion Formegon ApS ISBN 978-87-990229-4-6 1. udgave, 1. oplag, 2014

2 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION Sportschefens mission – udfordringer og mål.........................................................5 Processen bag – metode og indtryk........................................................................... 6 Læseguide – holdninger og principper bag ............................................................8 DOKUMENTATION Teori – baggrundsviden om kønsforskelle.............................................................10 Praktik – oplevelser af ’den typiske pige’................................................................. 15 ANBEFALINGER Udviklingsmål – hvor vi er - og gerne vil hen........................................................20 Udviklingsmodel – hvordan vi kan gribe pigerne an.......................................... 22 Konkrete forslag – 15 ideer til at ’møde og flytte’............................................... 25 PRAKTIK Særlige fokuspunkter – casehistorier fra tre karrierefaser............................... 39 Centrale principper – vigtige huskeregler..............................................................46 Dine personlige overvejelser – før du går i gang.................................................48 Fremtiden – de næste skridt........................................................................................50 Litteratur og interviewpersoner.................................................................................. 51

Sport gør drenge til mænd, siger man. Men hvordan gør sport piger til kvinder? Citat fra bogen KVINDER PÅ BANEN

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 3


Det handler om at ville gøre det så godt som muligt. Vi vil begge gerne have succes. Men for Joachim handler det om, at han vil vinde turneringen. Jeg vil spille mit bedste badminton.

4 PIGER I HÅRD KONKURRENCE

CHRISTINNA PEDERSEN


SPORTSCHEFENS MISSION UDFORDRINGER OG MÅL

Målsætning hos 125 unge elitepiger mellem 15-18 år: > 31% af pigerne går efter at nå verdenstoppen > 56 % har ambitioner om at nå den danske elite > 45 % har det ’at udleve deres potentiale’ som slutmål Fra Team Danmark rapporten, ELITEKARRIERE PÅ SPIL

MOD TOPPEN AF SKAMLEN Dette er nogle af de erfaringer sportschef Finn Trærup-­ Hansen­har gjort sig gennem sine mange år som badmintonboss. Men er det en naturlov, at disse forskelle skal være der? Eller kan vi gøre noget målrettet for at udvikle miljøerne, så pigerne både kan komme til at ville, trives og præstere på et højere niveau. Måske på deres egen måde og ved hjælp af særlige metoder – men så sportschefen bedre kan nå i mål med hans primære opgave. Nemlig at levere topidrætsudøvere, der igen leverer medaljer og resultater.

Når Danmarks bedste badmintonspillere er rejst ud i verden og er landet ude i Asien, er der ofte sket det, at drengene er taget i hallen for at tjekke den ud, og pigerne er taget i et center for at shoppe. I den dag­ lige­træning i Brøndby har drengene et trænings­miljø, hvor der bliver gået vildt til den. Alle træner med alle. Der bliver hujet, råbt og skreget. Hos pigerne er der til gengæld ofte tavst, og der har løbende været konflikter på kryds og tværs, der har bremset for træningskvaliteten. Humøret, energien og viljen til at ville har ligget markant lavere.

Det er derfor, du sidder med denne pjece. Den er skrevet for at komme videre end til blot at konstatere, at der er disse mange tydelige forskelle på drenge og piger i det daglige på og udenfor banen.

Sportschefen sendte en reporter i marken for at samle ind, sortere og analysere. Opgaven lød på at tage afsæt i, hvad vi ved fra hverdag og eksisterende viden - og sluttelig komme med helt konkrete anvisninger, der kan være til inspiration for ikke kun badmintontrænere – men også gerne de mange andre i idrætsverdenen, der står med ’pige-udfordringen’.

FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN Målet er i sidste ende at kunne tilbyde et træningsmiljø, der møder pigerne bedst muligt. Og målet i denne omgang er helt specifikt eliteorienteret. En sportschefs opgave er at levere topresultater, og derfor er dette projekt vinklet efter ikke kun at få pigerne til at trives – men også stimuleres til at udvikle deres fulde sportslige potentiale. Pjecen ville se anderledes ud, hvis den handlede om at fastholde flest muligt piger i sporten generelt. Nu, hvor vi sidder med pjecen i hånden, er vi helt bevidste om, at vi er kommet langt, og vi har fået samlet meget ny og anvendelig viden. Men der er heller ingen tvivl om, at der stadig er rigtig meget arbejde foran os. Der er brug for fremadrettet at samle praktiske erfaringer ind, evaluere og målrettet udveksle for at blive klogere på de her forunder­ lige piger. Forhåbentlig er pjecen og det forudgående arbej­de det første vigtige skridt i den rigtige retning.

VI SKAL VIDE OG IKKE TRO For hvad ved vi egentlig om forskellene. Hvad er myter og fordomme? Hvad er reelt og vigtigt at tage hensyn til? Hvad kan vi lære af andre idrætsgrene og alle dem, der allerede bevidst og ubevidst har samlet dyrebare erfaringer med pigerne.

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 5


PROCESSEN BAG METODE OG INDTRYK

Jeg oplever det som om, jeg har været i to forskellige miljøer. Da jeg som ung startede på forbundstræningen, synes jeg, det var forfærdelig at være nederst i hierarkiet. Man blev ignoreret, fordi man var ung og en trussel. Dengang var jeg ikke gammel nok til at sige fra, og jeg endte med at tage mange års pause. I dag er jeg ældre og får en helt anden respekt, og det er en helt anden verden at færdes i. Jeg er også blevet mere konkurrencemindet og har fået mere erfaring, og jeg kan hvile i mig selv. JULIE HOUMAN

PRIVILEGERET

DE STØRSTE INDTRYK

Alle kan fortælle historierne om de mange og markante forskelle på drenge og piger i sporten. Men det slår hurtigt én, hvor lidt man egentligt ved, og hvor lidt man målrettet har gjort for at tilgodese pigerne i sporten.

Nu her hvor arbejdet er slut, står jeg tilbage med nogle oplevelser og input, som har gjort særlig indtryk på mig. Først og fremmest var kommentaren fra Kirsten Larsen på trænerseminaret under Denmark Open, det mest rammende og slående. Da Kirsten fortalte, hvordan hun selv og piger, hun har coachet, har oplevet det som totalt grænseoverskridende som pige, at skulle kaste sig ud i en benhård konkurrenceverden, hvor du specielt som singlespiller står helt alene.

Sportsverdenen har samtidig ikke den store tradition for at huske at lære af andre og dele viden på tværs af miljøerne. Derfor har det også været både en udfordrende og privilegeret opgave, at få lov at være med til at skabe noget, der forhåbentlig kan gøre noget godt for badminton som sport og piger som køn.

LIDT TEORI Missionen lød på at afsøge, hvad der er af viden i teori og forskning. Det viste sig hurtigt, at der ikke findes ret meget viden i bøger og rapporter. Men hvis du sidder tilbage med lyst til at læse mere, så kan det især anbefales at læse bøgerne ’Pæne Piger og Dumme Drenge’ og ’De stakkels Drenge’ og den rapport om elitepiger ’Elitekarriere på spil’ som Team Danmark stod bag.

STOR OPBAKNING Til gengæld har der været rigtig mange spændende bidragsydere, der har stillet sig til rådighed med deres viden og erfaringer. Alle har været utrolig åbne, imødekommende og givende og kastet sig ind i problematikkerne som en fælles projekt. Det er blevet til op imod 20 interviews og møder i løbet af 2012, og i forbindelse med Denmark Open holdt Badminton Danmark et lille seminar, der i høj grad bekræftende, hvor stor motivation der er for både at dele erfaringer og arbejde videre for en fortsat proces.

6 PIGER I HÅRD KONKURRENCE

Her fornemmede jeg, hvor stærke kræfter der helt fundamentalt er på spil. Det er en kæmpe stor og vigtig opgave at få pigerne til at svømme ovenpå disse fremmede vande.

KLÆDT PÅ TIL HIERARKI En anden historie, der gjorde stort indtryk, var Julie Houmans­fortælling om, hvordan hierarki og dårlig social stemning på træningen faktisk havde fået hende til at stoppe med at spille som ung og usikker pige. Endnu mere tankevækkende var det, at hun nogle år efter kunne komme tilbage som en stærkere og mere moden person og indtage en helt anden rolle - og derefter både trives og præstere.

KONTANTE KRAV Tankevækkende var det også at møde talentchefen fra svømmeforbundet, Michael Hinge. På forhånd forventede jeg jo, at han som repræsentant for en af vores mest succesrige kvinde-idrætsgrene, kunne komme med de vises sten.


Men jeg blæste næsten ned af cafestolen, da han meget kontant gav mig opskriften på successen med svømme­ pigerne: ’Han har svinet dem til’, var talentchefens udlægning af den tidligere landstræners håndtering af pigerne. ’Svineriet’ handlede godt nok kun om at fastholde pigerne til de sportslige aftaler, der var lavet. Og de blev samlet op igen.

KLAR BESKED Men svømme-erfaringerne dokumenterede så tydeligt, hvordan pigerne er klar til at tage en direkte og klar serveret udfordring op. Dette indtryk blev underbygget af kommentarerne fra mange af de aktive elitespillere med vores pt bedste kort, Christinna Pedersen, i spidsen. De efterspurgte meget klart ’den stærke mand’ som træner. Pigerne er ikke kun bløde – de er også meget kontante og trives rigtig godt med at få anvist klare veje og udfordringer. Det kan tænde en fantastisk stærk dedikation hos dem. Måske endnu stærkere end drengenes?!

Og ligger der lige så mange gode oplevelser i processen og i målopfyldelsen som for drengene?

FANTASTISK POTENTIALE Det har jeg ikke fundet noget endegyldigt svar på endnu. Men det er heller ikke nødvendigt, tænker jeg. I denne sammenhæng gælder det om at holde fast i, at pigerne kan og vil, hvis de stimuleres og hjælpes derhen. De gør det bare på en anden måde, og deres vej derhen er tydeligvis anderledes. Det er det, denne pjece sætter fokus på.

LIVETS MANGE BRIKKER Når det er sagt, har jeg en sidste historie, som gjorde meget indtryk på mig. Da jeg netop sad og diskuterede pigernes motivation og vilje med Camilla Martin, var eksverdensmes­terens slående kommentar netop, at hun aldrig havde haft som mål, at hun ville være nummer et i verden. Hun ville bare blive så god som mulig. Det kan altså drive en pige ret langt at have det fokus!

Og det fører mig videre til noget af det, jeg har spekuleret mest over undervejs. Det var først og fremmest den kvindelige træner Nadia Lyduch, der satte det grundlæg­gende­ spørgsmål på dagsordenen. Har pigerne en helt anden grundlæggende motivation end drengene?

Men hvad der slog mig allermest, var faktisk Camillas tilbage­ blik på sin karriere, og hvad der for hende havde gjort den afgørende forskel. Det var da hun via en psykolog fik mulighed for at få alle de andre brikker i hendes liv til at falde på plads. Det fortæller så stærkt, hvor mange puslespilsbrikker i hele tilværelsen, der skal falde på plads, for at en elitekarriere går op i en højere enhed.

Er det simpelthen imod pigernes grundnatur at ville vinde? Er de fleste piger drevet af ’at ville blive bedre’ og tilfredse med bare at nå egne eller andres mål?

Der er så mange menneskelige faktorer i spil, når vi skal forsøge at få piger til både at præstere og trives i en elite­ verden. Der er masser af udfordringer at gå i gang med.

Og i givet fald. Ligger der lige så meget vilje og dedikation i pigernes motivation som i drengenes?

Tak for hjælpen til alle - god læselyst

EN SÆRLIG PIGE MOTIVATION

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 7


LÆSEGUIDE - HOLDNINGER OG PRINCIPPER BAG

Når Camilla tabte, var det fordi modstanderen var bedre. Men når Poul Erik Høyer eller Peter Gade skulle forklare et nederlag, så skød de skylden på dem selv og deres spil, og de bevarede troen på, at de kunne slå alle.

DER SKAL GØRES FORSKEL Der er ingen tvivl. Der er forskel på drenge og piger – også når det kommer til deres måde at dyrke sport på! Der er nogle afgørende valg bag denne pjece. Først og fremmest, at vi på trods af, at vi lever i en ligestillingstid – har den tilgang, at der er forskel, og der skal gøres forskel. Der kan være gode intentioner i ’ikke at ville gøre forskel’. Men det vil være det samme som at give pigerne dårligere betingelser. For sporten kan også ses som det maskulines hjemmebane. Derfor er det som udgangspunkt pigerne, der skal støttes til at udfolde potentialet i konkurrencesport. Og derfor er det så vigtigt, at vi kommer godt i gang med at arbejde meget mere systematisk og bevidst med at hjælpe pigerne godt på vej.

DEN TYPISKE PIGE For overskuelighedens skyld kommer pjecen til at snakke meget om prototyperne ’drenge’ og ’piger’. Men som altid er virkelighedens verden meget mere nuanceret. Der

8 PIGER I HÅRD KONKURRENCE

STEEN S. PEDERSEN

er uendeligt mange forskellige typer drenge og piger. Der er drenge-piger og pige-drenge, og hver eneste spiller har sin unikke personlighed. Disse kontante køns-udmeldinger er altså kun skrevet for at skabe enkelhed og overskuelighed. I virkelighedens verden er det altid det allervigtigste at møde hver enkelt, som de er. Lige her og nu. Pjecens forskellige anbefalinger og tanker gælder selvfølgelig heller ikke kun for piger. For pjecen handler mest af alt om, hvordan vi i det hele taget skaber kontakt med mennesker. Det er relevant for både piger og drenge, store og små, stærke og svage. Men pigerne kan bare have mere akut brug for denne bevidste tilgang end drengene.

DE AKTIVES STEMME Pjecen bygger i høj grad på praktiske erfaringer, og vi har forsøgt at komme bredt omkring og ikke kun snakke med trænere, nuværende og tidligere aktive badmintonspillere – men også med trænere og aktive fra andre idrætsgrene, der arbejder med piger. Både individuelt, hold, boldsport og fysiske sportsgrene.


Vi har spurgt til oplevede forskelle, konkrete eksempler og specielt erfaringer med særlige tiltag overfor pigerne. ­Bagerst i bogen kan du se listen over folk, som vi har snakket med, og det materiale vi har kigget i.

SKÅRET TIL BENET Da det har været afgørende for os, at pjecen blev så letlæselig, kort og hverdags-nær som mulig, har vi valgt en ’skåret ind til benet’-stil, hvor vi har sorteret meget i materialet, strammet op og skrevet det sammen. Det gælder både interviewcitater og uddrag fra bøger. Du skal derfor være bevidst om, at det ikke er ordrette citater eller uddrag – men et meget redigeret og bearbejdet materiale, du sidder med.

MEST TIL TRÆNERE Pjecen er primært skrevet til jer trænere, og hovedvægten er lagt på det daglige arbejde, I udfører med spillerne i og omkring banen. Det betyder, at vi ikke i denne omgang har brugt ressourcer eller spalteplads til at gå i dybden med alle de andre faktorer, der er også spiller en markant rolle i pigernes hverdagsliv – dvs. forældrene, vennerne, skolen, fritiden m.m. Der vil helt klart være behov for også at lave materiale, der henvender sig direkte til disse ’medspillere’.

TAG SELV STILLING Til allersidst. Husk at dette materiale er tænkt som inspira­ tion til en overvejet indsats. Det er altså hverken en facitliste eller en opskriftsbog. Det handler om mennesker. Og når det gør dét, er der netop ingen ’rigtige løsninger’ eller én måde at gøre tingene på. Det gælder i sidste ende om at gå ud og gøre en forskel og gøre det så godt som muligt. Det er op til dig selv at hente de elementer, som du kan bruge til noget, og som giver mening for dig. Det vigtigste arbejde, du står overfor, er ikke bare at læse. Men at forholde dig kritisk og tænkende overfor alt, hvad der står. - Hvad synes du? Hvad giver mening for dig? Som den du er og med de piger - og med den kultur - du står overfor? Det handler i praksis om, at du skal tre ting. 1. Overvej hvad du vil med din indsats over for pigerne 2. Planlæg din indsats 3. Og evaluer og juster

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 9


TEORI - BAGGRUNDSVIDEN OM KØNSFORSKELLE

Piger bliver mopsede – drengene sparker til ting.

PÅ JAGT EFTER FAKTA Der er masser af myter og fordomme, når vi snakker kønsforskelle. For at vi kan få et ordentligt udgangspunkt til at arbejde med en bevidst og kvalificeret indsats overfor pigerne, er det vigtigt at få samlet nogle af de fakta, vi kan og bør forholde os til. Dette afsnit er en opsummering af nogle af de mest relevante pointer, vi er stødt på i litteratur og forskning. Det er langtfra nogen dækkende eller fuldstændig redegørelse for fysiologiske, sociologiske, psykologiske eller historiske forskelle.

BLANDING AF ARV OG MILJØ Når vi snakker og læser om køn, går meget af debatten ofte på, hvilke forskelle der er medfødte, og hvilke der er formet af vores måde at leve på. Også det har vi valgt at se bort fra. I denne sammenhæng er det ikke afgørende, hvad der har skabt forskellene – men at forstå hvilke forskelle, der bør anerkendes og tages afsæt i. Men det er dog samtidig vigtigt at forstå disse forskelle som omskiftelige og påvirkelige overfor samfundets udvikling af normer og forventninger m.m.

URGAMLE ROLLER ”Det har taget hundrede tusinder af år at udvikle hjernen, og det tager generationer at ændre hjernen.”… ”For eksempel fremmer det mandlige kønshormon, testosteron, den rumlige intelligens. Det har været smart for mænd at have, fordi de skulle finde vej hjem til bopladsen med deres bytte, mens kvinderne var samlere og tidligt har udviklet evnen til at kommunikere og til at forudse situationer.” - Fra interview med forfatter ANN-ELISABETH KNUDSEN, ’De pæne piger og de dumme drenge’ I det helt overordnede lys er det ikke så sært, at der er grundlæggende forskelle på drenge og piger, for de to køns fundamentale mission her på jorden er fra start gået i hver sin retning. Kvinderne skulle føde børn og pleje dem, og mændene skulle skaffe bytte og beskytte dem.

10 PIGER I HÅRD KONKURRENCE

Citat fra bogen DE STAKKELS DRENGE

Disse forskelle kræver forskellige fysiske og menneske­ lige­egenskaber, der er udviklet over tusinde af år. Det har blandt andet betydet, at de to køns primære motor – hjernen – er blevet udviklet forskelligt! Pige-hjerner arbejder på en anden måde end drenge-hjerner.

KØNSTYPISKE TRÆK - Fra bogen DE STAKKELS DRENGE

PIGE DRENG Finmotorik Grovmotorik Fingermotorik Armmotorik Håndarbejde Benarbejde Broderi Byggeri Klippe/klistrer Samler/flytter Dukker Biler Kopierer Opfinder Intim Ekspansiv Indadvendt Udadvendt Indendørs Udendørs Taler Handler Verbal Nonverbal Sidder Går Samarbejder Konkurrerer


KØNSTYPISKE SIGNALEMENTER - Fra bogen DE STAKKELS DRENGE Signalementerne bliver præstenteret med spørgsmålet om: Er dette en triviel kliche og en fantasi. Eller er det reelt og alvor?

PIGE DRENG Helst ikke optræde fysisk stærk Indadvendt og fysisk passiv Fremtræder som svag og sart Meget lydig og efterrettelig Leger meget med dukker og læser romaner Viser ubehag ved blod, vold og krig Bliver lettere bange og har let til gråd Lav smertetærskel og høj frustrationstærskel Bevæger sig ikke så meget uden for hjemmet og gør - hun det, er det også sammen med en hjerteveninde Er som lille morsyg og som ældre stadig stærkt knyttet - til moderen. Dog med skjult kærlighed til faderen Ikke særlig ambitiøs – svært ved at være selvstændig Går ind for omsorgsfagene Dyrker finmotoriske aktiviteter Men først og fremmest tilpas blød! Gennemgående lavmælt og holder lav profil Sætter pris på intimitet og følelser Er bedre til at formulere sig men mindre handlekraftig

HJERNE SAMSPIL Hjerneforskning er et område i rivende udvikling, og der kommer hele tiden ny viden til. Vi skal ikke gå i ned i detaljerne. Men i denne sammenhæng er det dog relevant at tage afsæt i, at der helt basalt er forskel på drenge og pigers hjerne, og hvordan vi bruger denne muskel. Vi er alle født med to hjernehalvdele. Den venstre hjernehalvdel er hjemsted for det matematiske, logiske og sproglige, som vi mennesker har til forskel fra alle andre dyr. Det er den ’digitale’ hjerne, der arbejder med enkeltdele. Den højre hjernehalvdel er den ’analoge’, der arbejder med helheder, rummelighed og det musiske. Imellem de to hjernedele er der en bro, der forbinder de to og gør, at de kan arbejde sammen. Når piger fødes er deres bro meget større end drengenes, og den vokser tilsvarende hurtigere. Det kan tolkes som et tegn på, at pigerne løbende skifter mere mellem de to halvdele. For hjernen er en elastisk muskel, og de dele af den, der bruges, stimuleres yderligere og vokser. Ny forskning viser, at det maskuline hormon testosteron er med til at blokere for adgangen til den venstre hjerne­

Fysisk stærk og robust Udadrettet og aktiv Hurtig og impulspræget Søgende og nysgerrig Interesseret i aggressionspræget legetøj Optaget af blod og vold Frygtløs og ikke let til tårer Høj smertetærskel og lav frustrationstærskel Bevæge sig meget uden for hjemmet - og da helst i flok eller bande Er som lille morsyg, mens han som ældre ser mere - op til sin far og efterligner denne Ambitiøs og konkurrenceminded Teknisk orienteret Dyrker grov-motoriske aktiviteter Men er først og fremmest tilpas sej! Gennemgående højrøstet og dominerende

halvdel. I praksis kan det aflæses ved, at drengene ofte har mere brug for at få tingene i hånden for at forstå og indlære. Men det giver dem også den fordel, at de er bedre til at finde vej og arbejde med geometri, atomfysik, kemi og mønstergenkendelse. Eksempelvis har drenge meget nemmere ved at overskue en hel fodboldbane og være spilfordeler.

STIMULERING AF EMPATI I og med at pigerne har bedre adgang til den venstre og digitale halvdel, hvor der er sprog og følelser og detaljer, bliver de mere verbale og kommunikerende. Piger forstår og rummer og tager generelt nemmere beskeder til sig. I praksis har man aflæst det ved forskningsforsøg, hvor man sætter folk med en baby på skødet, som de ikke kender kønnet på. Den, der holder babyen, vil ofte ende med at have pigen vendt med ansigtet indad mod sig selv og lave ansigter og underholde og fastholde på denne måde. Drengebabyen vil oftest blive vendt udad mod verden, så de kan se ting og action. Konsekvensen i dagligdagen bliver, at det på sigt bliver forskellige kompetencer, der stimuleres og dermed opøves.

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 11


Forskellene bliver altså selvforstærkende. For pigerne reagerer på ansigtsudtryk og på den menneskelige kommunikation. De bliver gode til at aflæse ansigter og stemninger og bliver mere ’menneskeligt kompetente’. Hvor drengene reagerer mere på genstande, action og på konkret fysisk kontakt. Drengene opøver ikke den samme evne eller motivation til at sætte sig ind i følelsesuniverset.

PIGERNE ER FORUD Pigernes hjerne vokser og modnes samtidig også meget hurtigere. Ved puberteten er de et par år længere fremme i udviklingen end drengene. Det betyder, at pigerne i en tidligere alder kan koncentrere sig længere tid af gangen, og de kan nemmere træffe valg. Det gør også, at pigerne bliver meget mere krævende. De går efter fakta og forklaringer, når de skal lære. De søger forståelse for mål og midler. Og de er meget fokuserede på at løse opgaverne rigtigt. Hvor drengene er til gengæld meget mere umiddelbare, autonome og eksperimenterende. Drengene har meget sværere ved strategiske valg og tænke langt, og derfor ofte bliver de opfattet som mere umodne og ustrukturerede, kaotiske og ’dumme’. Men faktisk handler det altså om, at kønnene udvikler sig ad hver deres vej og i hver deres has­ tig­hed.

INSTINKTIV LØSRIVELSE En anden afgørende forklaring på kønsforskellene er den ’kønsidentitet’, som de to køn på forskellig vis arbejder mod. Piger og drenge har hver deres retning og mål i forhold til deres løsrivelse fra forældrene – uden at vi her vil gå i dybden og forstå, hvorfor det er så forskelligt. Men drengene forsøger at løsrive sig og er handlingsorien­ terede. Pigerne har brug for relationerne og er orienterede mod følelser og bekræftelse. Drengene vil gå efter at sætte sig fri fra deres mor og være sig selv og finde autonomi og selvværd. De søger selvstændighed og søger mod faderen. De har fokus på sagen og ikke følelserne. De har brug for, at mor skal give slip, og far skal tage over. Pigerne skal forsøge at adskille sig fra deres mor. Men de skal også være lig hende. De får et ambi­ valent had-kærlighedsforhold til deres mor. Far bliver et ideal. Han er fri og stærk og selvstændig. De vender deres psykiske energi mod ham. I håb om at få anerkendelse og selvstændighed – men også for at blive set i deres kvindelighed. - Redigeret uddrag fra bogen DE PÆNE PIGER OG DE DUMME DRENGE

12 PIGER I HÅRD KONKURRENCE

FORSKELLIG ’LEGE-TRÆNING’ Grundforskellene kan ses allerede i tidligere stadier, hvor små drenge forlader moderen og går på eventyr i en meget større grad. De bliver derfor også straffet og sat på plads i en helt anden grad helt fra start. Det kan tolkes som en slags træning og tilvænning i at tage ud og tackle verden og møde modstand. Pigerne bliver i langt højere grad hos moderen. De søger trygheden, og de bliver ikke trænet til at søge grænser eller få kontant afstraffelse.

LEG BRUGES FORSKELLIGT Senere hen kan forskellene aflæses gennem, hvordan der leges. Hvad der leges med, og hvad der er vigtigst for de to køn. Drengene lukker impulser ude og leger drenge­lege med konkurrence og autonomi. Drengene vælger legen først - og herefter hvem de skal være med. Aktiviteten før det sociale. Piger vælger ikke legen først – men hvem der skal være med. Og hvem der ikke skal! Mens drengene leger i store grupper og tør bruge det til at markere sig, så arbejder piger i mindre grupper, hvor tilknytning og tilhørsforhold er det centrale.

USIKKERHEDEN I CENTRUM Pigernes usikkerhed står som en helt central drivkraft. Deres sårbarhed får pigerne til at søge ’nærvær, fællesskab og gensidig afhængighed’ og finde tryghed i gruppen. Pigerne går efter et fælles tilhørsforhold, hvor alle gerne skal være lige. Pigerne er afhængige af at være afholdte, og de arbejder meget med relationer. Det gør pigerne sårbare i forhold til deres selvtillid, selvværd og autonomi. Men det giver dem også styrke udi empati, relation og intimitet.

Allerede fra pigerne er helt små har de et stort behov for at blive set. Dygtighed bliver som ekstra hud og plaster. Den angst, alle mennesker har dybest nede for at miste kontrol, er meget mere udtalt for pigerne, og kan udvikle sig til endnu stærkere følelser som ’eksistentiel rædsel’. - Redigeret uddrag fra bogen PRÆSTATIONSFÆLDEN

DET PERFEKTE Usikkerheden fremelsker en anden markant egenskab, der bliver fremhævet i beskrivelsen af pigerne. Deres ofte ekstreme perfektionisme. Deres store krav til dem selv om at have alt under kontrol. De skal være dygtige og gøre alt perfekt. Og de har meget fokus på autoriteternes reaktioner, anerkendelse og accept. De er meget sårbare overfor kritik,


som de oftest tager meget personligt og reagerer indad. Pigerne oparbejder deres evne til at afkode og forstærker derfor løbende deres evne til at være lydhøre og påvirkelige overfor omgivelsernes reaktioner og stemninger.

UDVIKLE FREMFOR AT VINDE I denne sammenhæng forklarer det også – hvad forsk­ ningen­også påviser - at pigerne finder deres største glæde i selve processen - i at perfektionere og udvikle sig. Det fascinerer og motiverer dem mere end at vinde eller blive de bedste. Deres grundlægende motivation bliver anderledes end drengene, der er meget mere rettet mod resultat og mål-opfyldelse.

UDDANNELSE FREMFOR SPORT Pigernes perfektionisme får også konsekvenser for deres valg af karriere – eller deres manglende evne til at vælge sporten helt og fuldt til. Iagttagelser viser netop, at når pigerne når til et niveau og en alder, hvor de skal prioritere og passe uddannelse og karriere ind med sport, så er det meget mere problematisk for dem at vælge sporten til. For udover ønsket om at gøre alt perfekt, har piger samtidig nogle dybtliggende holdninger og værdier, der fortæller dem, at uddannelse er ’det vigtige’, og ’sporten for sjov’. Her spiller det selvfølgelig også ind, at pigerne over en bred kam ikke har de samme økonomiske indtjeningsmuligheder. ’Sports-valget’ er derfor alt i alt karrieremæssigt mere usikkert og derfor mere problematisk og mindre naturligt for pigerne.

DE VÆLGER IKKE SPORTEN I samme åndedrag er der også en anden afgørende forskel på drengene og pigerne, når det handler om deres valg af sporten. For undersøgelser viser netop, at pigerne er ’præ-refleksive’ i deres valg af sport. Det betyder, at pigernes valg af ’sportskarriere’ er en tilfældighed. De ender i sporten af andre grunde end et bevidst tilvalg eller ambi­ tioner. De hænger bare på, så længe det er sjovt, og de trives.

Troens modstykke er tvivlen, der dukker op i en række forskelligartede situationer, hvor pigerne tager deres satsning op til fornyet revision. At satse er således ikke udtryk for et tilvalg af elitekarrieren, som pigerne har truffet én gang for alle. Det er et tilvalg, som hele tiden balanceres i troen; men hvor tvivlen betyder nye overvejelser og en eventuel orientering mod verdenen udenfor sporten. - Uddrag fra rapporten ELITEKARRIERE PÅ SPIL

KAMP I ’SØDECIRKLER’ Det er centralt at slå fast, at pigerne samtidig gerne vil konkurrere og præstere - for de vil gerne vise, hvad de kan. Men når deres usikkerhed samtidig er så stærk, lærer de at konkurrere i smug og gennem skjulte magtkampe og et indirekte hierarki. Derfor bliver det ofte meget ambivalent for pigerne at konkurrere, fordi det er tabu at skille sig ud.

Pigerne socialiseres til at indgå i fællesskab, hvor oprettelse af relationerne har en værdi. Relationer og fællesskab styres i høj grad af en lighedsnorm, og det kan visualiseres som en cirkel – en ’sødecirkel’! Ingen må skille sig for meget ud! Hvis en pige gør det, måske uden at være bevidst om det, så får hun den bekendte kniv i ryggen og kan blive frosset ude af fællesskabet i en periode. Hvis hun bliver ved med at skille sig ud – ved at være smukkere eller smartere eller dygtigere i skole eller god til sport – og især hvis hun bruger præstationer til at føre sig frem – kan hun risikere at blive udelukket fra fællesskabet ved dramatiske konflikter eller ved stille afvisning. - Redigeret uddrag fra bogen KVINDER PÅ BANEN

SKJULT SUCCES I praksis betyder det, at pigerne opretholder en forestilling om relationer og fællesskab, hvor alle er lige, søde ved hinanden og forbliver accepteret. For at fastholde det, lærer pigerne hurtigt, at de ikke må prale af deres evner og præstationer. Der er snarere reglen om at gøre succesen eller præstationen mindre betydningsfuld, end den i virkelig­ heden er. Piger lærer hurtigt at manipulation og magtkampe skal foregå i det skjulte, mens de på overfladen er søde ved hinanden og lever op til lighedsnormen og omsorgsadfærden, der skal opretholde relationerne.

INGEN RO I ROLLER Vi skal ikke i dette regi inddrage hele den historiske udvikling af kvinderollerne og kønsrollemønstrene, men i forhold til den moderne elitekvinde, er det vigtigt at fremhæve et par tendenser. Først og fremmest har udviklingen af kønsrollerne betydet, at kvinderne har fået mange flere muligheder for at prøve dem selv af på livets arenaer på stort set lige fod med mændene – både i forhold til uddannelse, arbejde, karriere og sport. Derudover gælder det for det moderne samfund – og specielt unge – at de skal agere i en arena, der er præget af meget mere usikkerhed og utryghed end tidligere. Alt er på spil. Der er et minimum af definerede roller og hierarki i den evige opadgående ambitionsspiral. En af konsekven-

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 13


serne er, at kvinderne skal kæmpe en hårdere kamp for at tilfredsstille deres store krav til dem selv – både privat og på arbejdsmarkedet.

Mænd går generelt efter præstationer, og kvinder efter relationer. Men i den moderne verden går kvinderne oftere efter begge dele… - Redigeret uddrag fra bogen PRÆSTATIONSFÆLDE

PIGER SKAL FOR MEGET Forskningen i dag kan tydeligt aflæse de problemer kvinder og piger får som konsekvens af den hektiske udvikling. Det gælder i høj grad også de piger, der vælger eliteidrætten. ’Præstationsprinsesserne’ lider i mere og mere udtalt grad – og det rammer stadigt yngre piger. Der registreres stigende antal af piger med udtalt stress og angst i deres kamp for at leve op til alle ’s-erne’: – at være smuk, selvstændig, social, stærk, slank, skøn… Man ser i markant grad i dag, at pigerne reagerer på de mange krav med en udpræget udmattethed. For det er ’din egen skyld’, hvis du som ung pige ikke kan følge med. Og samtidig med at kravene stiger udefra, så lider mange af de unge piger i dag under, at de ikke har redskaber til at tackle de mange udfordringer. Mange piger vokser op som ’prinsesser og curlingbørn’, som bliver passet på og beskyttet, og de bliver derfor ikke optrænet til at møde udfordringer eller tage kampe op.

Præstationsstress påvirker kvinder mest. ’En dygtig kvinde er altid forkert. Enten er hun for hård, for flink, for feminin eller for maskulin. Hvor manden er normal, er den dygtige kvinde undtagelsen. - Uddrag fra bogen PRÆSTIONSFÆLDEN

PIGEVERDENEN ÅBNER SIG Pigerne er altså på mange fronter tvunget væk fra deres urrolle. Væk fra bleer og kødgryder og ’hygge-nygge’. De skal præstere og markere sig – men de har stadig nogle iboende egenskaber og drifter, der gør det både meget svært og kompliceret for dem, at tackle de krav, som de blandt andet møder i udtalt grad i elitesportsverdenen. Det er disse moderne piger, der skal forsøge at trives og begå sig i en sportsverden. Hvor det netop gælder om at turde tro på sig selv, turde gå hele vejen, stå frem, gøre det alene og kunne klare meget modgang og pres i en målrettet jagt efter at udvikle sig og præstere.

14 PIGER I HÅRD KONKURRENCE

KONKURRENCESPORT ER UDEBANE Sagt på en anden måde. Sporten er det maskulines hjemmebane, og pigerne er som udgangspunkt under krydspres i en arena, hvor de blandt andet skal overvinde deres usikkerhed og arbejde sig væk fra gruppens tryghed og gå på kompromis med deres perfektionisme. Det er disse udfordringer, vi skal arbejde videre med her! Hvis vi skal opsummere, hvilket billede af pigerne, vi står tilbage med – og som vi kan og skal arbejde videre med – så træder der tre hovedkarakteristika frem, som vi kan bruge til at forstå, hvilke piger det er, vi skal arbejde med. PIGERNE HAR TRE HOVEDKARAKTERISTIKA: 1. Følsomme – usikre og sensitive 2. Perfektionistiske – pligtopfyldende og kontrolsøgende 3. Socialt orienteret – tryghedssøgende og skjult konkurrence


PRAKTIK - OPLEVELSER AF ’DEN TYPISKE PIGE’

Piger og drenge kritiseres forskelligt. Pigerne kritiseres personligt for ’den du er’. Drengene kritiseres for deres præstation, og ’det de gør’.

VIRKELIGHEDENS VANSKELIGHEDER Efter denne korte ’teoritime’ og identifikationen af pigernes grundlæggende udfordringer ved sporten, er vi klar til at kaste os over hverdagens udfordringer! For hvad er det reelt, vi er oppe imod? Hvad er det for en oplevet adfærd og nogle træk, der ikke bare gør pigerne anderledes – men også gør dem sværere at få til at trives og præstere i en præstationsverden?

Uddrag fra bogen KVINDER PÅ BANEN

dre faktorer, der præger pigerne. Men vores fokus i denne omgang er ikke at gå i detaljer med at analysere baggrunden – men at skabe et godt afsæt for at kigge fremad og handle.

I forbindelse med alle interviewene har vi spurgt om, hvilke daglige oplevelser både trænere, ledere og de aktive selv har med pigerne? Hvor skiller pigerne sig ud på både godt og ondt? Hvad er det, der er typisk og kendetegner elitepiger?

100 PROCENT GENKENDELSE Svarene er meget sigende og fortæller på flere måder deres egen historie. For det er markant at alle – både trænere, ledere og aktive – oplever tydelige forskelle og kan fortælle stort set de samme historier i forskellige varianter. Men der er også en tendens i svarene til, at jo højere sportsligt plan, vi når op på - des mindre udtalt er trækkene. Det fornemmes, at der sker både en sortering, socialisering og ’optræning’ af pigerne til at konkurrere, og i holdidrætterne bliver disse tendenser endnu stærkere. Pigerne følger gruppen og flytter sig sammen.

TRE KASSER TIL SORTERING Vi har sorteret de mange eksempler og beskrivelser efter forrige afsnits tre hovedkarakteristika ved pigerne for at få et bedre overblik. En klarhed, som forhåbentlig bedre kan gøre os i stand til at forstå pigernes adfærd – og dermed på sigt gøre os i stand til at sætte kvalificeret ind. Som altid, når man laver en sådan forenkling i et skema, så bliver tingene lidt mere firkantede og unuancerede. I virkelighedens verden hænger tingene selvfølgelig altid mere komplekst sammen, og der er mange større eller min-

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 15


1. FØLSOMME – USIKRE OG SENSITIVE INDRE REAKTION > > > > > > >

Tager kritik personligt og vender det indad Har brug for at blive set og snakket til som mennesker Føler sig forfulgte og oplever tit ’uretfærdigheder’ og bliver sure Skifter personlighed og bliver indadvendte og mister energi og humør på banen Har svært ved at ville hundrede procent og dedikere sig Mere følsomme og større udsving i hverdagen De lukker sig inde i sig selv og bruger masser af energi på at håndtere følelser og reaktioner fra sig selv og andre

YDRE REAKTION > > > >

Vil guides og følger blindt og ukritisk ledere og trænere Meget autoritetstro Uselvstændige og svært ved selv at handle, udtænke og justere Ukoncentrerede og stærkt ydre fokus på, hvad ’omgivelser ser, siger og mener’

De har høje krav og er selvkritiske som udgangspunkt. De vil gøre det rigtige – og de har mere lukket fornemmelse som vender indad. Pigernes rammer for at gøre det rigtigt er snævre end drengenes. Den indre kamp gør, at de er mere selvbebrejdende undervejs, og samtidig skal de måske også håndtere en ’bitch-fight’ på det personlige plan, og det gør, at de generelt holder meget mere inde i hovedet. BO ØMOSEGAARD

Pigerne reagerer meget mere på følelser, og det påvirker dem, når de kommer til træning, hvis de har været uvenner med kæresten, eller hvis de har menstruation. De svinger meget mere end drengene, som slet ikke har så mange følelser indover. JULIE HOUMAN

Pigerne bruger meget mere en ’fornærmet attitude’ end drengene. Så det kræver meget mere snak hos pigerne. Og engang i mellem må man skære igennem. Det kræver generelt flere repetitioner af det, man vil sige, til pigerne. Man må som træner blive ved med at sige, at vi skal det her, for det er vigtigt. TINE SCHEUER

Det er tydeligt at se, at pigerne kigger meget ud fra banen og følger med i, hvad der foregår. De er meget mere fokuseret på, hvad omgivelser tænker og tror. Drengene har meget mere fokus inde på banen og på at vinde kampen.

16 PIGER I HÅRD KONKURRENCE

JACOB OEHLENSCHLÆGER


2. PERFEKTIONISTISKE - PLIGTOPFYLDENDE OG KONTROLSØGENDE INDRE REAKTION > > > >

Selvkritiske og med udpræget negativ indre dialog Har fokus på dét, der ikke var godt nok, og er aldrig tilfredse Mest trygge og motiverede, når de arbejder med proces og udvikling fremfor præstation og resultat Er bange for at prøve nyt og komme udenfor ’comfortzone’

YDRE REAKTION > Har brug for grundig forklaring på formål med alle øvelser og træningen > Har brug for at have klare succeskriterier og vide, hvad det perfekte er > Har svært ved at vælge sporten til, fordi de ikke vil gå på kompromis overfor uddannelse m.m.

Pigerne er ekstremt pligtopfyldende. De er gode til at opfylde et skema, og de holder sig til præcis det, der står. De gør aldrig mere end det, der står indenfor et skema. TRÆNERSEMINAR

Når de bliver lidt ældre og står i konkurrencesituationen, er drengene bedre til at fokusere på målet, og ’det vi skal’. Pigerne bliver mere usikre på, om det er godt nok, det de har lavet. Det samme gør sig gældende, når de træner og øver sig. De er meget kritiske overfor dem selv, og det de gør, og om de kunne have gjort bedre. Drengene gør det bare. MICHAEL HINGE

Pigerne er meget mindre risikovillige end drengene. Hvis der er et kvarter til overs, og man beder spillerne om at udforske spillet og træne finter og maskeringer, så har pigerne meget svært ved det. Jeg tror, de er bange for at komme til at se dumme ud. STEEN S. PEDERSEN

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 17


3. SOCIALT ORIENTERET – TRYGHEDS­ SØGENDE OG SKULT KONKURRENCE DEN ’BLØDE SIDE’ – NÅR DE ER PRESSEDE > > > > > >

Siger ikke deres mening, melder ud eller tager stilling Det er vigtigere for dem at være med og være en del af fællesskab end at vinde De tager mere hensyn og udviser omsorg for hinanden på træningen fremfor fokus på sportsligt udbytte Er meget opmærksomme på - og påvirkelige af - stemning på træning Føler sig dobbelt anderledes; både i forhold til piger udenfor sporten og i forhold til drengene på træning Har problemer med at deres krop og udtryk bliver ufeminint, fordi de udvikler muskler og vokser – modsat idealerne

DEN ’HÅRDE SIDE’ - NÅR DE KÆMPER FOR POSITION > Der opstår fnidder, magtkampe og ’pigeævl’ > Der opbygges hierarkier og svært gennemskuelige magtmønstre > De træner dårligt, fordi de ikke vil ikke hjælpe hinanden

Pigerne er ’dårlige vindere’, for de har for meget omsorg for de andre og synes, ’at det er synd’. Man ser det også på træningsbane. Man ser aldrig nogen piger komme til at skade hinanden til træning. De har en vindermentalitet, men det er ikke særlig markant. HENRIETTE JENSEN

Pigefnidder handler om, at der er nogen, der synes nogen er ondskabsfulde og har sendt et blik eller sagt noget. Det handler også om konkurrencen, og hvem der er trænerens favorit og kæledægge. Det kan godt være, at dem der tør være ligeglad med, hvad de andre siger, måske er dem, der går til tops. MIE SCHØTT

Det er et stort problem for træningen, for hvis pigerne ikke kan lide hinanden, så gider de ikke træne med hinanden, og så vil de ikke hjælpe hinanden. De arbejder ikke hårdt nok. De arbejder ikke optimalt. Selv om drengene ikke kan lide hinanden, så har de en kultur, hvor de går til den lige meget hvad. De melder klart ud. PER-HENRIK CROONA

18 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 19


UDVIKLINGSMÅL - HVOR VI ER - OG GERNE VIL HEN

Der var en ung pigespiller, der kom og sagde til mig, at hun ikke kunne holde det ud. At de sidder sammen som veninder, og derefter går de ind på banen og er fjender. Det viser hvor svært det er for dem, når de er så afhængige af det sociale, og det samtidig er så svært at etablere en relation til konkurrent. Pigerne reagerer med, at de bliver bange for at sige deres mening. De er bange for at blive udstødt af flokken og ikke blive accepteret. Det viser sig ved, at de har meget svært ved at snakke og finde et magtfrit område. Du snakker ikke frit, når andre har magt over dig. Det er derfor, det er meget svært og krævende.

KIRSTEN LARSEN

PEJLEPUNKTER Vi står altså med disse grundlæggende træk hos pigerne, der gør det svært for dem at tackle sporten. Og vi står med nogle typiske adfærdsmønstre, der ofte er uhensigtsmæssige. Udfordringen er at finde metoder til at ’angribe’ pigerne, så de kan komme til at trives og præstere bedst muligt i denne komplekse konkurrenceverden. For at vi kan gøre det på bedst mulig måde, er det bedste afsæt at gøre sig helt klar over, hvor vi gerne vil hen. Vores udviklingsmål!

TI TING AT ARBEJDE MED OG MOD Vi har valgt ti udviklingsmål, der tager afsæt i en iagt­taget adfærd – og som beskriver den ønskede slutsituation for elitepigerne. Vi har udvalgt disse indsatsområder for at gøre det nemmere at angribe og håndtere. Udviklingsmålene giver samlet et forsimplet billede af den ’ideelle elite­ pige’. Det kan være, du selv finder andre punkter, der er mere relevante, hvor du står. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi har noget håndgribeligt at snakke ud fra. Nogle pejlepunkter, som vi kan forholde os konkret til, når vi får brug for at diskutere, hvor vi er, og hvor vi gerne vil hen i processen med pigerne.

20 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


10 TYPISKE PIGETRÆK & > 10 UDVIKLINGSMÅL FOR ELITESPORTSPIGER 1. Usikre og selvkritiske > selvværd der ikke er afhængig af præstationer og måling 2. Selvmedlidenhed og negativ tilgang > positiv, opbyggelig og udviklende indre dialog 3. Tør ikke gå til den og forfølge sin chance > turde dedikere sig og gå ’all in’ 4. Uselvstændige, afhængige og autoritetssøgende > selvstændighed og evne til at tage egne beslutninger og stå på egne ben 5. Holde sig tilbage og ikke selv tage stilling eller træde i karakter > stille krav til sig selv og andre 6. Kan ikke tage fulde personlighed med ind i sporten – taber energi og power på banen > selvindsigt og evne til at holde fast i personlig kerne – også i konkurrence 7. Svært ved at prioritere sporten til og passe uddannelsen samtidig > tage et bevidst valg i forhold til karriere og acceptere kompromisser 8. Prioriterer fællesskaber og afhængig af at høre til gruppen > turde skille sig ud og have en særlig ’eliteidræts-identitet’ 9. Samvær og reaktionsmønster der bygger på sladder og fremmer fnidder > efterleve gruppens spilleregler for konstruktiv kommunikation 10. Meget påvirkelige af miljø og stemning > kunne fokusere og holde koncentration på spillet og banen

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 21


UDVIKLINGSMODEL - HVORDAN VI KAN GRIBE PIGERNE AN

Der er nogle piger, der kan gå ind i drenge-rollen og ville vinde! Turde præstere og måle sig. Som Camilla Martin, der også løsrev sig og arbejdede med psykolog. Det er den vej, man skal gå med personlig udvikling – for at komme hen og ville vinde. De vil gerne konkurrere – men de ved ikke, hvad de skal gøre ved alle de tanker og følelser, der kommer med. Man vinder meget ved at arbejde personligt og mentalt, og hvis man brugte meget tid sammen med dem – også på lejre. Man bruger ekstremt lidt tid på det – også i den daglige træning!

NADIA LYDUCH

INGEN FÆRDIGE LØSNINGER

MENNESKE ELLER ORGANISATION

Der findes ingen nemme opskrifter her. Udviklingsarbejdet vil altid være komplekst, omskifteligt og sammensat. For hver person og situation er unik og speciel. Vi møder hele tiden nye udfordringer og situationer. Og vi kan ikke isolere vores indsats. Der sker konstant masser af påvirkninger fra et utal af sider. Vi er en del af et større spil.

Derudover kan vi differentiere på hvilket plan, vi henholdsvis møder og flytter pigerne. Vi har igen valgt en helt simpel opdeling.

Men der, hvor vi først og fremmest kan sætte ind, er med vores bevidsthed. Så vi bliver klar over, hvad gør vi og hvorfor? Vi kan lave en slagplan for vores ’angrebsstrategi’ overfor pigerne, der anviser veje og metoder. Vi tager bevidst stilling til, hvordan det er vi tilrettelægger hverdagen og møder lige netop pigerne.

MØDE-FLYTTE MODELLEN Gennem arbejdet med at bearbejde de mange input – har vi været på jagt efter en ’model’ og et ’tankesæt’, der kunne anvise en hovedvej til at angribe pigerne. Vi er nået frem til en helt simpel model, der tager sit udspring i det faktum, at vi skal flytte pigerne ind i en verden, der er anderledes for dem. Og at pigerne samlet er en gruppe, der er ’speciel’ og har deres helt egne egenskaber. Derfor må vi først og fremmest MØDE dem som piger med forståelse og inddragelse – for at kunne tage dem med og FLYTTE dem. Vi skaber en relation, som gør det muligt at flytte dem.

22 PIGER I HÅRD KONKURRENCE

Om vi arbejder med mennesket og INDIVIDUELT med den direkte kontakt. Eller om vi arbejder ORGANISATORISK med de ydre rammer og vilkår omkring pigerne.

IKKE ENTEN-ELLER Opdelingen i møde-flytte betyder ikke, at de to tilgange er et enten-eller. Absolut ikke. I praksis vil det altid være et både-og. Men i forhold til bevidstheden om, hvad vi gør, og hvor vi sætter ind, er det en afgørende skillelinje at være bevidst om, hvad vi skal gøre for at møde ”vore” piger, og hvad vi skal gøre for at flytte ”vore” piger.

SORTERING AF MATERIALE Med denne simple model i baghovedet har vi sorteret i de mange gode konkrete råd til at arbejde med pigerne, som vi har samlet ind. Da puslespillet gik op, og vi havde fordelt de praktiske erfaringer stod vi tilbage med 15 gode råd, som vi kunne dele op i følgende punkter i vores MØDE-FLYTTE MODEL og med vores INDIVIDUEL-ORGANISATORISK underopdeling.


INDIVIDUELT

ORGANISATORISK

MØDE

FLYTTE

1. SE DEM ALLE 2. KOMMUNIKERE 3. FØLELSES-RUM 4. OPBAKNING

8. MÅLBEVIDSTHED 9. ’DRENGE-SIDER’ 10. SELVSTÆNDIGHED 11. KARAKTERSTYRKE 12. SELVLEDELSE

5. SAMARBEJDE 6. PIGE-TID 7. SOCIALE REGLER

13. SYNLIGE VÆRDIER 14. TAGE STILLING 15. FÆLLES FODSLAG Figur 1. MØDE-FLYTTE MODEL

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 23


24 PIGER I HÃ…RD KONKURRENCE


KONKRETE FORSLAG - 15 IDEER TIL AT ’MØDE OG FLYTTE’

I starten, da jeg kom fra Aalborg kom jeg bare og var med i flokken. Jeg var bare glad for at være der med de bedste spillere. Min indstilling var ’bare at gøre det så godt som muligt’. Jeg husker mig selv som mere social til træning, og vi var mange i samme båd, og vi var mange, der havde brug for veninder og at have det godt socialt sammen. Det er ikke fordi, jeg synes, det var forkert at ville være social – men det er bare vigtigt at få tænkt over hvad det er man vil opnå. Der er mange af pigerne som gerne vil være gode, men de kan ikke få det hele ud. Det kræver en dyb snak om, hvad det er man gerne vil opnå med sin sport. Om hvor meget man vil satse? Det tror jeg på er en sund tanke at gøre sig.

CHRISTINNA PEDERSEN

PRAKTIK FOR PRAKTIKERE Som tidligere skrevet er der ikke så mange miljøer, der har arbejdet målrettet eller bevidst med en indsats overfor ­pigerne og deres adfærd. Men når vi spørger til konkrete erfaringer med at gøre noget for og med pigerne, så er der alligevel mange gode tiltag og pointer.

15 STEDER AT STARTE De 15 anbefalinger er kommet frem gennem sortering af konkrete eksempler, der er afprøvet, og som interview­ personerne har budt ind med, når vi har spurgt: ’Hvad har I prøvet derude?’ . Dvs. der er ingen kvalitativ vurdering eller rangering i forhold til, hvad der er bedst eller vigtigst, eller hvad der har virket mest hensigtsmæssigt. Det er skudt fra hoften.

MERE OM PRINCIPPER BAGEFTER… I det efterfølgende vil vi først præsentere dig for alle de gode råd. Konkrete forslag som du kan bruge som et fremtidigt idékatalog. Efter de konkrete forslag har vi forsøgt at trække nogle grundlæggende principper ud. Det er de fundamentale tilgange til pigerne, som vi har fundet går igen bag stort set alle anbefalingerne. Vi har identificeret otte centrale principper, som vi mener, det er vigtigt at tænke med hele vejen igennem processen med pigerne.

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 25


1. SE DEM ALLE > SE DEM! LÆG MÆRKE TIL DEM! LAD DEM MÆRKE, AT DE ER SIGNIFIKANTE OG ANERKENDTE!

Helt fra første dag og helt ligegyldigt, om pigerne er gode eller dårligere, begyndere eller øvede. De har brug for at blive inddraget og taget med. Kald dem ved navn, hæng deres foto op, spørg til dem, lav jokes.

> HOLD DEM SAMMEN - LAD DEM IKKE STÅ ALENE!

Vær særlig opmærksom overfor at få alle med. Når der skal deles hold, så hold øje med, at der ikke står piger, der er isoleret eller alene. Knyt dem sammen og stimuler dem til at høre sammen om noget. Tag specielt i starten hensyn til, hvis de har veninder de følges med og er trygge ved. Selv når de kommer på et højere niveau og skal klare sig alene, kan man hjælpe dem med stadig at have en gruppe, som de hører til og er en del af.

> GLEM IKKE NOGEN!

Pigerne er specielt opmærksomme på, hvordan der bevidst og ubevidst bliver signaleret, hvem der har status og værdi. Så specielt når der skal niveau-deles, skal man være bevidst om at få alle med og få samlet dem op, som måske ikke er i den bedste gruppe. Giv dem eventuelt en anden form for opmærksomhed og vis dem, at de ikke er sorteret fra – men er placeret med vilje og kvalitet.

> VÆR OPMÆRKSOM PÅ KROPSSPROG OG DET USAGTE!

Pigerne har meget fokus på, alt det der ikke bliver sagt, og de tolker meget på handlinger og signaler, som du ikke selv som træner er bevidst om. Så vær opmærksom på, hvordan du bliver opfattet, og spørg eventuelt direkte til deres tolkning og forklar dig tydeligt.

Man skal give anerkendelse til hver enkelt spiller, og det kan man gøre ved at ’se hver enkelt som en signifikant anden’. Det gør man også, når man er kritisk, så viser man, at man har set dem. SVEND AAGE SØRENSEN

Måske skal træneren give sig tid til at tage sig af det næstbedste led. Det er utrolig vigtigt for pigerne at lade dem forstå, at de ikke er ’sendt væk’, selv om de ikke er de bedste. Pigerne er på vagt efter, om de ’nu skal kasseres og ikke kan bruges mere…’. De tanker blokerer for det positive, og de bliver ’pigefornærmede’. Det kan måske være smart at opdele gruppen i stjernerne og boblerne. DEBBIE LYNCH

26 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


2. KOMMUNIKERE > FORKLAR OG GIV GRUNDIGT BESKED!

Pigerne har brug for at få meget klar og kontant besked. Du skal forklare øvelserne, og hvad de skal lave – men også hvad formål er, og hvad succeskriterier er. De fungerer bedst, når de kender alle faktorerne.

> FASTHOLD OG TILKNYT MED KOMMUNIKATION

Udenfor banen kan du bruge facebook, sms, telefonen eller andre kommunikationsmidler, så du holder kontakten, og holder pigerne inddraget og tilknyttet, og så de mærker interessen og tilknytningen. Det er også en mulighed for at fange nogle af ’pige-fnidder-reaktionerne’, eller forhindre nogle misforståelser eller fejltolkninger af situationerne.

> SÆT DEN OVERORDNEDE PRÆMIS KLART OP

En særlig del af ’forklarings-arbejdet’ går på at tydeligt og klart – helt fra start – at få forklaret pigerne, hvad sporten er for en verden, og hvilke spilleregler og vilkår der er. Det gælder om at kridte banen op, så pigerne både kan blive trygge ved det måske lidt utrygge i at skulle konkurrere og sætte sig mål – og så der er et fælles mål, alle ved at man arbejder ud fra. At det er et udviklingsmiljø

Som pigetræner kan man påvirke meget hos spillerne via den tilgang, man har til dem. De har brug for at vide, at det ikke er personligt. De har brug for at få at vide, at man kan lide dem, selv om man giver dem kritik. Man kan nå rigtig langt ved at formå at få den enkelte spiller til at føle sig uundværlig. Man kan arbejde på at få dem til føle, at det er vigtigt, det de gør. HENRIETTE JENSEN

Det kræver tryghed at være kreativ, og det er vigtigt at give pigerne tryghed, men også at overveje, hvad tryghed betyder i et konkurrenceliv. Pigerne kan finde en tryghed ved at vide, at det er hårdt. Og det kræver målrettet og langsigtet arbejde at give dem værktøjer til at tackle dette. KIRSTEN LARSEN

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 27


3. FØLELSES-RUM > ORGANISERET TID OG PLADS TIL BLØD SNAK!

Anerkend pigernes behov for at være i deres følelser og snakke om dem og giv udtryk for dem, så giv tid til at tage snakkene enten før træning, eller ved særlige samlinger eller i forbindelse med træningen. Giv dem mulighed for at få luft og komme af med deres tanker og refleksioner.

> UORGANISERET TID OG PLADS TIL AT MØDE MENNESKET

Giv dig tid til at snakke og spørge om livet udenfor sporten og hvordan pigerne har det som ’dem selv’ og ikke som sportsmanden. Det betyder ikke, at man skal gå meget tæt på eller skal være fortrolige. Det vigtige er at vise interessen og vise respekten for mennesket. Det skal ikke gøres kunstigt eller gå over ens egne grænser – det kan også gøres med humor eller fælles snakke, der handler om andet end sporten.

Jeg gjorde det helt ubevidst og uden strategi, men da jeg var tilknyttet damelandsholdet gik jeg altid rundt og vækkede dem personligt. Jeg gik også altid en runde, når de skulle i seng og sagde godnat og snakkede lidt. På den måde fik jeg tid til at snakke med dem og fik nogle helt andre historier. Jeg fik alle historierne. På et tidspunkt kom der en anden mandlig leder fra DBU og kommenterede, at han syntes, at jeg brugte alt for meget tid på spillerne. Men når jeg møder spillerne i dag, så snakker de stadig om, at det var noget helt specielt. … HENRIETTE JENSEN

Samtalen, og det at blive set og hørt, er vigtigt. Det handler om de bløde værdier og at være opmærksom på dem. Man skal bekræfte dem, og det sker meget gennem samtale. De har et stort behov, og det skal man give sig tid til. Nogle mandlige trænere har svært ved det, fordi det kræver, at du er parat til at give af dig selv og parat til at investere nogle følelser og noget af din personlighed. Du kan ikke bare bestemme. Man skal spørge dem og spørge ind og snakke udenfor. Man skal give lidt og spørge til skolen, hvorfor de ser trist ud, hvad er grunden m.m. Jeg oplever, at pigetrænere har nemmere ved at etablere kontakt og tage fat i samtaler, hvor de gør ondt. De er ikke bange for at konfrontere. NADIA LYDUCH

28 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


4. OPBAKNING > GIV GUIDNING OG STØTTE

Pigerne søger ofte en stærk voksen, som de både kan knytte sig til, og som de kan lade sig lede af. Det kan både være af det gode og det dårligere. Hvis de bliver for uselvstændige eller knytter sig til nogle der ikke giver dem god hjælp – både fagligt og personligt – så er det et problem. Men du kan møde deres behov for at være der for dem og involvere dig og støtte og sparre – og også skubbe og udvikle på sigt. Men at der er én, er som udgangspunkt en god og tryg situation.

> TÆNK HELHEDEN I HVERDAGEN OG UDVIKLINGEN IND I RÅDGIVNINGEN

Man kan bruge sin rolle som tæt rådgiver til noget forskelligt, alt efter hvor pigerne er i deres udvikling. Men vær meget opmærksom på det ansvar, du har for at både at sige til og fra og eventuelt overdrage til andre, når der er behov for det hos enten dig eller hos spilleren. Vær også opmærksom på, at der måske kan være brug for at inddrage andre områder af livet – og vær afklaret over, hvor langt du vil og skal gå. Det kan være hensigtsmæssigt at få andre coaches til at tage sig af de dybere private og personlige forhold.

Det er en hjælp at tilbyde pigerne en form for socialt netværk, og ’en støtteperson, der er deres, og som de kan stole på og netop være tryg ved’. Deres situation som singlespiller gør dem som udgangspunkt ’alene’. Man må tage afsæt i dette og hjælpe dem. De har brug for anerkendelse og snak. Der skal bare være tid til den snak – man skal finde det rum. Og det er vigtigt at være professionel i tilgang – og være meget klar over, hvad man signalerer og hvilken form for kontakt man har, og om man kan tilbyde dem noget helt ’eksklusivt’. Kun for dem!? KIRSTEN LARSEN

Man skal være opmærksom på, at de piger, der har købt ’troen på dem’, og vælger at satse og investere, ofte bliver meget knyttet til trænerne og dermed bliver ekstra afhængige. De har brug for relationen og styrken fra træneren til at hjælpe dem videre, fordi de tvivler meget mere. STEEN S. PEDERSEN

Jeg opsøgte selv en sportspsykolog som 23-årig, fordi jeg ikke kunne ikke finde rundt i det store univers. Det handlede mest af alt om alle de andre ting, du bokser med i de svære år i netop 20’erne, hvor der sker en masse for dig på alle områder, men hvor du jo for alvor skal lære at blive voksen. For mig havde ikke noget med badminton at gøre, men det var den hjælp, jeg tror mange har brug for til at tackle de mange andre ting i livet. CAMILLA MARTIN

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 29


5. SAMARBEJDE > TEAM SAMARBEJDE

Pigerne kan godt lide at arbejde sammen i grupper og være i fællesskaber, så giv dem masser af muligheder for at arbejde i teams. Stimuler deres følelse af at høre til og deres ansvarlighed for at få helheden til at fungere.

> TEAMBUILDING OG TRÆNING

Giv dem deciderede øvelser, der handler om at være team og oplær dem i, hvordan man kan og skal fungere sammen. Giv dem gerne nogle redskaber, konkrete roller og opgaver, som de skal udfylde.

Man kan starte tidligt med at lære dem at arbejde sammen som gruppe. I O-løbs regi har vi været gode til at signalere, at vi er team og hjælper hinanden – og der er regler for, hvis man bliver dårligt behandlet og skal tackle uretfærdigheder. Det er blevet systematiseret. Der er ingen, der er hævet over fællesskabet. BO SIMONSEN

6. PIGE-TID > TRÆNING UDEN DRENGE

Giv pigerne mulighed for også at træne alene uden drengene, så de får lov at måle sig overfor hinanden og sig selv efter nogle andre kriterier, end dem drengene automatisk opstiller. Og giv mulighed for at der kan opstå en anden tone og energi. Erfaringerne siger dog, at det kan være svært at holde det sportslige niveau med den store spredning der ofte vil være på pigerne specielt i starten – og drengenes friske energi kan også være svær at undvære. Men lad pigerne tage udfordringen på at skabe ”drenge-energi” i selve træningen.

> SOCIALE AKTIVITETER UDEN DRENGE

Udenfor træningen kan pigerne også bruge tid og plads uden drengene til at få helt andre oplevelser og ture. Der er også masser af kvalitet og drive i at være sammen med drengene – men man kan lave ture eller arrangementer for pigerne alene og igen give dem mulighed for at udvikle og lære noget helt andet.

Vi startede særlig pigetræning fra U11 til U19 op, så de kunne få relationer på tværs og ikke føle sig så alene som piger. Men problemet var at de fik for lidt ud af det badmintonmæssigt, fordi der var for stort et spring i niveau. Der var kun en træner som ressource, og det var ikke nok. TRÆNERSEMINAR

30 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


7. SOCIALE REGLER > PIGERNES EGNE REGLER

Få pigerne til i samarbejde helt fra dag et at definere regler til, hvordan man skal være sammen og opføre sig overfor hinanden. Få alle til at dedikere sig og forpligte sig til, hvordan man skal tale og kommunikere. Både på banen, i omklædningsrummet og udenfor hallen. Der skal være klare regler og forventninger, som man kan bruge til at tackle de problemer og det fnidder, der eventuelt opstår.

> KLAR TONE

Opbyg en stil og tradition for, at man kan og skal tale direkte og få eventuelle konflikter og potentielt fnidder op i lyset. Inddrag pigerne til selv at skulle stå frem og stå ved, så de lærer at møde hinanden og tage tingene op – og helt grundlæggende acceptere hinanden og forskelligheder – men mest af alt de fælles regler.

Vi har gode erfaringer med at holde ’pigegruppe-møder’, hvor der bliver etableret kontrakter og aftaler, og hvor der gælder -’cut the crap’ – og tingene siges lige ud. GITTE PAULSEN

Det handler om at prøve at skabe et rum, hvor det er legalt at gå ’egne veje’. For den enkelte spiller er nødt til at gå egne veje. Spillerne har ikke behov for det samme. De skal ikke have fokus på veninderne – men på –’hvad der er vigtigt for mig’! Det kræver, at man arbejder meget med, at alle er ikke ens eller har brug for det samme. Hvis man behandler alle ens, så gør man forskel… PREBEN NØRGAARD

Da jeg lige var kommet på forbundstræningen som singlespiller, skulle vi på en overlevelsestur. Efter de forskellige øvelser der var lagt ind, skulle vi give hinanden feedback. Det foregik ved, at vi sad i en rundkreds, og den person der skulle evalueres, sad udenfor med ryggen til. Det fungerede helt vildt godt, og vi blev meget bedre til at komme med konstruktiv feedback på træningen. De sidste 3-4 år jeg var på forbundstræningen som doublespiller, holdt vi rigtig mange møder i gruppen, også flere med en sportspsykolog. Vi fik sagt en masse ting på kryds og tværs i gruppen, men det ændrede intet, når vi kom tilbage til træningen. MIE SCHIØTT

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 31


8. MÅLBEVIDSTHED > SÆTTE FOKUS PÅ PROCES OG UDVIKLING

Arbejde med konkrete udfordringer og opgaver og områder, hvor de kan blive bedre. Hold fokus på det målbare, der kan angribes. Både tage afsæt i deres trang til at gøre det perfekte og trygheden ved at kende opgaverne. Udnytte pigernes evne at arbejde disciplineret med at nå derhen. Og samtidig holde igen for at perfektionismen ikke tager overhånd.

> TRÆNE AT VILLE OG SÆTTE MÅL

Arbejde med det mentale og holde fast i at sætte sig mål og ville flytte sig. Gøre dem bevidste om deres egen mulighed for at vælge retning og fastholde dem selv på aftaler. Vise dem meget tillid og tiltro og vise dem, at man tror på dem og det kan lade sig gøre.

> VÆRDIER - SLAGORD OG INDRE MANTRAER

Simple slagord og indre mantraer, som man kan tage frem og afspille i sit indre univers – er et konkret redskab, som kan bruges til at flytte på mange forskellige typer af adfærd – men som er specielt godt egnet her. Find de centrale adfærdsmønstre der kan fastholde vilje og retning og fjerne tvivl og usikkerhed.

Man kan flytte på spillere til at ’ville’. Det handler meget om tillid fra træner. Man kan gøre mere og endnu mere gennem intens opbakning og gennem længere tids massiv opbygning af tillid til, at du som træner vil dem det bedste, og at du mener de er gode og kan blive bedre. HENRIETTE JENSEN

Der kan være noget der begrænser dem og hæmmer dem, og gør at de ikke vil løbe efter bolden. Det er vigtigt at sige til dem, at det er det eneste, man kan forlange af nogen. Det kan hjælpe dem resten af livet! Man skal hurtigt have dem væk fra den anden adfærd og få dem til at fokusere på dét, det handler om, AT SPILLE KAMPENE! Det kan hjælpe med et generelt slagord og princip, der gælder for alle såsom: ’Det er aldrig pinligt at gøre sit bedste!’. TINE SCHEUER

Man vinder så meget, hvis man fokuserer på udvikling. For det kan de gøre noget ved. Pigerne har meget sværere ved resultater og vilkår i konkurrencen! Man kan vende deres mange diffuse forventninger til dem selv - til dét, ’de kan gøre noget ved’. Hvis man kan få pigerne til det, så er man godt hjulpet. Som træner kan man referere til de forventninger, de har til præstationen – og flytte fokus hen på, hvordan de bruger det, de har trænet. Det er måden at få dem til at blomstre! Det er måden at arbejde med dem på! Tænke i udvikling! NADIA LYDUCH

32 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


9. ’DRENGE-SIDER’ > OPTRÆNE ’KONKURRENCEEVNEN’

Helt fra de er helt små og nybegyndere kan man starte med at lade pigerne konkurrere og dyste, så de tidligt kommer i gang med prøve – og vænne sig til – at vinde og tabe.

> UD AF COMFORTZONE

Få pigerne til at gøre ting, som de umiddelbart er lidt nervøse for eller generte. Lad dem arbejde med teknik og lege med nye detaljer eller ukendte øvelser. Så de vender sig til at man godt må dumme sig og lave fejl og ’være til grin’ ved at lege og fjumre. Sæt eksplicit værdi på det og forklar, at det er vejen til udvikling og forbedring.

> NYE ROLLER OG ANDRE AKTIVITETER

Sæt pigerne til at gøre noget andet og flyt dem fra vante rammer og forventninger, der ellers kan fastholde dem. Tag dem eventuelt med til andre sportsgrene eller arenaer, hvor de skal dyste og bruge dem selv på en helt anden måde. Hvor de kan opleve sig selv i en ny rolle med mere power, og hvor de skal bruge og vise andre sider af sig selv. Eller lav andre aktiviteter og øvelser på træningen, der på samme vis får dem til at skifte adfærd, når de skal slås eller skrige og råbe eller provokere…

Vi har leget med, at de tager medalje og strækker armene i vejret og jubler og klapper. Det har løst op for tingene. Når de kan mærke suset, så gør det det nemmere at sige det næste gang. De har fået lov til at give den gas. BO SIMONSEN

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 33


10. SELVSTÆNDIGHED > UDDELEGER ANSVAR

Udfordre pigerne til selv at tage stilling og selv vælge og tage konsekvenser af handling. Så de selv bestemmer træning og planlægger, og så de selv skal gennemføre processerne. Så de bliver bevidste om, at deres træning og deres udvikling i sidste ende er deres eget ansvar. Og at de også har ansvar overfor hinanden til træning og i konkurrence for at sikre kvalitet og gode oplevelser.

> UDDELEGER OPGAVER

Giv pigerne masser af jobs og opgaver i det daglige, hvor de selv skal stå for praktiske sager, planlægning eller andre projekter. Lad dem få erfaringer med at køre processerne fra start og til slut. Vask tøj, bag kage, skriv planer, arranger fester, book rejser, lav træningsplaner og lignende ansvar og send dem alene ud i verden, så de tør og lærer at kunne selv - rejs selv!

> KRITISK COACHING

Når pigerne bliver coachet både på banen og eventuelt også i forhold udenfor banen, gælder det om at være meget bevidst om, hvornår man kan overlade til pigerne selv at finde løsninger og selv tage stilling. Man kan overveje enten at lade helt være med at coache eller justere meget på, hvor meget man coacher. Hvor meget man stiller spørgsmål, og hvor meget man serverer løsninger – som pigerne måske vil få mere ud af at arbejde med selv.

Det virker som om pigerne nogle gange har for meget kørende inden i, fordi vi som trænere over-coacher, fordi vi gerne vil have betydning. Vi overdøver dem. Måske skulle vi overveje ikke at sige så meget, så vi ikke kommer til at forstyrre så meget. ’Get your brain out of the bodys way! STEEN S. PEDERSEN

34 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


11. KARAKTERSTYRKE > STIL KRAV TIL HINANDEN

Få pigerne til at træde i karakter og lav øvelser, hvor de skal melde klart og direkte ud. Få dem til at give feedback og evaluere hinanden eller træningen eller andet - med direkte og konstruktivt sprog, så de får træning i dette, og så de lærer, at det ikke er så farligt. Så de får fælles rutiner og spilleregler, der gør det muligt og naturligt for dem i det daglige. Udfordre pigerne til, at de skal kunne og turde være hinandens udviklings-hjælpere til at skubbe hinanden videre. Så evnen til at kunne kritisere ses som en ’gave’ til hinanden.

> STIL KRAV TIL PIGERNE

Arbejd selv som træner med den hårde og kontante tone, hvor du som træner med udgangspunkt i fælles aftaler om træning og udviklingsmål, fastholder pigerne. Giv dem kontant og umiddelbar modspil, så de både vænner sig til, at der bliver stillet krav, og at der er konsekvens og holdning bag, og så de bliver optrænet i at være i en præstationskultur, hvor man bliver vurderet, og der er kontante konsekvenser.

En af grundene til, at svømmesporten har haft så stor succes med pigerne, er fordi vores tidligere landstræner har haft en meget hård og direkte tone til pigerne, hvor han har skældt dem meget ud. Han har ikke gjort det personligt og samlet dem op igen. Det har handlet om de aftaler, de har lavet indbyrdes. Men drengene gider ikke høre på det eller finder sig i at blive talt til i den tone. Men han har arbejdet konsekvent med, at pigerne er meget pligtopfyldende med ’at gøre far tilfreds’. MICHAEL HINGE

I damesingle-gruppen har vi god erfaring med at lade spillerne kigge på videoer med hinanden, så der er flere spillere, der ser med på samme tid. De indtager forskellige roller og coacher forskelligt. Men det er godt for både gruppedynamikken og deres læring. PER HENRIK CROONA

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 35


12. SELVLEDELSE > KONSTRUKTIVE SPØRGSMÅL

Konfronter pigerne med deres adfærd og deres valg via konstruktive spørgsmål, der provokerer dem til at tænke sig om og blive bevidste om, hvad de gør, og hvorfor de gør det, og hvad de vil med det. Så de både lærer af selve processen og hvordan de kan blive bedre til at styre den – og så de bliver bevidste om deres egen rolle og muligheder for selv at få og tage indflydelsen.

> KONFRONTER ’NEGATIV ADFÆRD’

Konfronter pigerne i nuet og i situationen med deres egen adfærd og specielt, når de er uhensigtsmæssige for sig selv og deres udvikling – når de piber, er pjevsede, har selvmedlidenhed, kommer med undskyldninger og lignende. Stop det og sæt det i tale og få pigerne til at blive bevidste om, hvad adfærden i sig selv gør ved dem – og hvad det betyder i forhold til ambition om at ville udvikle sig og tage ansvar.

> ARBEJDE MED PERSONLIG UDVIKLING

Brug redskaber fra personlighedsudvikling, der kan lære pigerne at lære dem selv at kende. Man kan bruge redskaber som ressourcecirkler, test, logbøger eller dagbøger, hvor de kan fastholde og konfrontere sig selv med, hvordan de arbejder. Hvad der er deres stærke og svage sider. Lav øvelser, hvor de skal sætte sig i andres sted, eller hvor de skal tænke fremtidsscenarier eller lignende. Man kan selvfølgelig også arbejde målbevidst med den personlige udvikling og selvbevidstheden gennem personlig coaching udenfor banen.

Man kan ’aflære’ pigerne, og få dem til at tænke og ville og handle selv. Jeg har haft succes ved at gøre det ved at provokere dem – når de for eksempel bliver sure og fornærmede – så forholde dem det og deres egen reaktion. Det kan flytte dem, når de skal sætte ord på, hvad der foregår. De er meget modtagelige for, at man stiller udfordringer op for dem. TANJA BERG

36 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


13. SYNLIGE VÆRDIER > TÆNK I STEMNING OG ’TONE-SÆTTERE’

Hav fokus på hvordan det daglige miljø fungerer på det menneskelige plan og på, hvordan stemningen og tonen er. Forsøg at sprede den energi og den kommunikationsform, som du gerne vil have mere af. Vær bevidst om at bremse det, der giver dårlig stemning, og stimuler dét, der giver god stemning.

> FIND ROLLEMODELLERNE

Find eksterne rollemodeller enten i det lokale miljø, eller i national eliten, internationalt eller fra andre idrætsgrene – der står for de gode værdier og fremhæv og dyrk dem. Vær meget opmærksom på, hvordan personer og præstationer bliver rost og omtalt. Sæt ord på de værdier, som I gerne vil have fremhævet. Eksempelvis pigernes måde at udvikle sig på og angribe situationen med.

> SEND AMBASSADØRER UD

Find ambassadører i dit eget træningsmiljø, der får til opgave at vise vej for de andre med udvalgte værdier og adfærdsmønstre. Så de både indirekte viser vejen, og de måske også direkte får rollen til at skubbe og provokere og inspirere de andre. Eksempelvis at vise, at man skal kæmpe til sidste bloddråbe og aldrig give op. Vær meget opmærksom på, hvem der både har faglige og personlige kompetencer til at tage denne rolle, og hvem der socialt har en rolle, der giver effekt i gruppen

> INDRET LOKALER OG RUM – ’ARTEFAKTER’

Tænk i hvordan omgivelser ser ud. Hvad hænger der på væggene og hvad viser man med bannere, skilte, fotos, presseomtale, interne opslag, udsmykning mm. Hvad er det for historier man fortæller, og hvad vil man gerne fremhæve og hvordan kan stemning og ånd bæres og støttes af det fysiske ydre.

Miljøet har brug for foregangspersoner og rollemodeller. Men det er ikke alle, der kan indtage rollen, og det er ikke altid de bedste, der også kan stå frem foran de andre. I dag har vi i elitemiljøet tre stærke svømmere med lederkarakteristika. De kan stikke retning ud og gået forrest. Det har de altid kunnet – men meget mere tydeligt nu. De er gode til at tage sig af de nye svømmere. Modenhed er en nøglefaktor for at kunne. De skal lære, at de har denne rolle. MICHAEL HINGE

Det er jo et problem, hvis man har et træningsmiljø, hvor der ingen stemning er blandt spillerne. Stemningen skal jo smitte. Så man må være meget bevidst om, hvad det er for en stemning og et miljø, vi gerne vil have herinde. Man bør tænke meget mere på stemningen end de konkrete resultater. VI skal kunne arbejde sammen og hjælpe hinanden på træningen. Vi når ingenting, hvis vi ikke hjælper hinanden. NADIA LYDUCH

Det kan være afgørende at søge efter kvindelige rollemodeller. Måske står man med nogle topspillere, der ikke virker som rollemodeller og i stedet bremser for udviklingen. Men så gælder det om at sætte fokus på at få udviklet spillerne og få dem til at træde i karakter. Man må som leder gøre det bevidst og konkretisere det og også finde svar på, hvad det måske er, der bremser stjernen i at indtage den vigtige rolle som foregangsmand. CARSTEN HVID LARSEN

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 37


14. TAGE STILLING > SÆT PIGERNE PÅ DAGSORDENEN

Få hele organisationen i større eller mindre sammenhæng – dvs. både ledelse og daglige ansvarlige, bestyrelse og trænere – til at tage fælles stilling til, hvordan man vil angribe pigerne til daglig. Så man får en fælles forståelse og accept af, hvor og hvor meget og med hvilke mål, man vil tilgodese pigerne.

> LAV DIN EGEN STRATEGI

Tag stilling til din egen rolle og hvor og hvordan du vil og kan bidrage til at udvikle pigerne. Find eventuelt nogle særlige indsatsområder eller nogle allierede at arbejde sammen med. Identificer hvor de største udfordringer ligger, og hvor den gode energi og medvinden opstår.

15. FÆLLES FODSLAG > INDDRAGE ANDRE ’SAMARBEJDSPARTNERE’

Identificer hvor mange andre organisationer og personer, der er involveret i pigernes hverdag. Hvor mange andre er med til at påvirke og stimulere og præge. Det handler selvfølgelig i høj grad om familien, vennerne, eventuelt andre fritidsinteresser – men specielt i sportsligt regi om andre træningsgrupper og miljøer. Inddrag så vidt muligt alle instanserne i, hvordan du/I arbejder med pigerne, og hvad der er mål og indsatsområder. Med fokus på at skabe dialog og ikke mindst fælles fodslag og opbakning hvor muligt. Men som altid er løbende kommunikation og information en nøglefaktor for at få sammenhæng på alle områder.

> SIKRE ERFARINGSUDVEKSLING

Arbejd målbevidst med at indsamle erfaringer fra andre, der arbejder med de samme piger eller de samme problemstillinger i træningsmiljøer. Vær bevidst om, hvordan viden og planer bliver givet videre fra træningsgruppe til træningsgruppe – men også hvordan læring og erfaring bliver opsamlet og videregivet. Det kræver en styret indsats at sortere og rubricere viden alt efter, hvad man gerne vil vide mere – for at få folk til at blive bevidste og at huske at huske – og være opmærksom på at evaluere og lære af dét, man gør.

38 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


KONKRETE HANDLINGSPLANER CASEHISTORIER FRA TRE KARRIEREFASER

Det var svært at slå de andre – og svært at være den bedste og den kønneste og få meget fokus. Det gav meget misundelse. Men de andre søgte også sammen med mig for at få del af de gevinster, det kunne give. Jeg trivedes ikke godt med denne ’ondsindethed’. Men hvis man ikke er hardcore og kan lære at fungere i dette og har muligheden for at vælge drengeselskabet til i stedet for, så er man ilde stedt. CAMILLA MARTIN

INDIVIDUELLE HENSYN Der er selvfølgelig stor forskel på, hvilke principper og metoder, der er relevante at bruge – alt efter hvordan din træningsgruppe eller dine spillerprofiler ser ud. Udover at hver person er sin egen og helt unik – så vil der samtidig være nogle særlige forhold der gør sig gældende, alt efter hvor gamle pigerne er og ikke mindst, hvor langt de er nået i deres sportslige udvikling.

Af gode grunde kan vi ikke gå ned i enkelttilfælde. Men for at komme lidt nærmere hverdagen og de typiske situ­a­ti­ oner­­, du oftest ender i som træner, så har vi valgt at stille tre typiske situationer op. Vi har lavet tre ’nedslag’ i tre typiske ’karriere-faser’ - for på den måde at komme med nogle differentierede input til, hvordan du kan arbejde med pigerne på forskellige udviklingstrin. Hovedvægten er lagt på den sportslige udvikling, da aldersfordelingen jo kan svinge meget, alt efter hvornår pigerne starter.

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 39


1. CASE: KARRIEREFASE - ’START’ Du får en træningsgruppe med en flok piger, hvor der ikke har trænet så længe med forskel på deres badminton­ mæssige niveau og gå-på-mod. Dine særlige opgaver i forhold til pigerne er: > At sørge for pigerne bliver set, falder til og føler sig hjemme.

> Lav meget gerne lidt sjov og brug humor - og mest af alt husk dem. Hils på dem hver gang og kald dem ved deres navn. > Lav en fælles liste med navne billeder og en lille historie eller beskrivelse af dem, så de bliver en synlig og accepteret del af det eksisterende klub og træningsfællesskab.

> At etablere en relation til pigerne, hvor du imødekommer meget af det, der er vigtig for piger.

> Lad pigerne få opgaver, hvor de sørger for nogle ting til pigegruppen eller klubbens liv.

> At skabe en sjov og udfordrende træning. > At din interesse som træner for pigerne går videre end lige træningssituationen.

Du kan - inddrage pigerne i træningen > Gør ekstra ud af at snakke med pigerne om, hvad der skal ske i træningen, og hvordan det går med træningen.

> At være opmærksom på den enkelte, undergrupperingerne og dynamikken i gruppen.

> Snak om hvorfor vi skal være bedre til de enkelte ting og at tage en udfordring op

> At udvikle en plan for, hvordan spillerne skal få de første oplevelser af, hvad konkurrencesport er.

> Sørg for at pigerne føler sig set af hørt af dig som træner. Spørg til hvordan de opfatter dig og træning – og tjek, at I ser og hører og opfatter det samme.

Du kan - lade pigerne mærke, at du er opmærksom på dem > Få dem til at fortælle om og snak meget med dem om stort og småt vedrørende sporten og uden for sporten. Skab tid til denne indsats og sørg for, at du er opmærksom på den. > Sørg for at pigerne føler, du er interesseret i dem udover dét, at de er spillere. Prøv at følge med i deres liv. Spørg til hvordan de har det. Skriv og send beskeder til dem.

Du kan - lade pigerne opleve gruppefællesskabet > Sikre dig at pigerne er sammen i grupper og har tid til gruppen. Skab tilhør og sammenhold. Send beskeder og invitationer, så de kan se, at de indgår. Sørg for, at der er tid og plads, så de kan sludre og snakke og hygge med hinanden. > Sørg for at de oplever, de er en del af en større eller mindre gruppe. Brug energi på grupperne og snak om, hvordan de skal arbejde sammen om opgaverne. > Sæt gruppen sammen og brug tid på, at de selv skal (eller være med til at) lave regler for – ’hvordan skal vi snakke sammen og hvordan skal vi opføre os på træningen. Hvad kan vi stille af krav til hinanden, og hvad skal der ske, hvis nogle ikke lever op til reglerne?!’ > Lav øvelser, hvor pigerne skal snakke direkte til hinanden og følge op give kritik og lære af hinanden. Med fokus på oplevelsen af, at det er fælles oplevelser og reaktioner, som de alle sammen har. > Lad gruppefællesskabet strække sig ud over træningssituationen. Lav pigeaftener, fælles rejser, særlige pigesamlinger, små konkurrencer drenge mod piger eller del hallen op mellem drenge og piger i løbet af træningen.

40 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


Du kan - lade pigerne opleve konkurrence > Tilvæn pigerne til konkurrence skridt for skridt, hvor det er en øvelse og ikke en test. > Lav opgaver/ udfordringer, hvor pigerne konkurrerer mod sig selv. Snak om, hvor frustration eventuelt kommer fra, og hvad den betyder. > Lav små lege med spil og turneringer. Lad pigerne konkurrere og opleve både det at vinde og tabe. Brug tid på at samle op på, hvordan det er at tabe. Forklar alt det, de lærer af det. Lad dem dele oplevelsen af, hvordan det er at prøve at stå alene og prøve sig selv af. > Server nogle opgaver som en bevidst udfordring – hvor det er smart at blive god til både at kunne og turde vinde og tabe. Giv masser af feedback. Nogle gange lykkes vi andre gange lykkes vi ikke – men vi har forsøgt, og vi har lært noget. Træk gode eksempler frem og fremhæv de rolle­modeller, der tør og vil. Du kan - sætte den personlige udvikling på dagordenen (flytte spillere) > Gør dig klart, hvilke element(er) du vælger at udfordre pigegruppen og den enkelte spiller med. Hvor er det, du giver dem erfaring med at flytte sig fra dét, de har det godt med, til dét, de ikke har det så godt med – endnu?

> Find på øvelser og lege, hvor pigerne prøver kræfter med nye ting - eventuelt gøre noget fjollet og se dumme ud. Lad dem opleve, at de har lov til at være usikre, og der ikke sker noget ved det. > Introducer udviklingsmålene, der handler om at ”stå på egne ben” og ”at tage udfordringer op”. Sæt kontante ord på, hvordan sportsverden fungerer, når de tør være modige og ville lære noget og prøve sig selv af. Gør det attraktivt og spændende og som en unik mulighed for at lære noget andet og komme andre steder hen. Inddrag situationer fra andre dele af deres liv, hvor det handler om at turde og stå på egne ben. > Lad et par spillere eller en enkelt spiller stå for en aftalt overskuelig del af træningen. > Lav sammen med pigerne nogle værdier (retningslinjer) for, hvad deltagerne i gruppen skal gøre for få det bedste frem af sig selv igennem sporten. Som træner skal du sikre, at værdierne tager udgangspunkt i konkurrencesportens vilkår. Dvs. det handler om at udvikle sig, præstere og måle sig selv i forhold til egne standarder og andre spillere. Lav små kort, som spillerne kan få som huskeseddel. > Snak med forældrene og fortæl dem om, hvad I laver, og hvad jeres planer er, og hvilke andre personlige udviklingsmål, I også har med både træningen og livet i klubben.

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 41


2. CASE: KARRIEREFASE - ’GODT I GANG’ Pigerne er nu blevet ’rutinerede’ i miljøet og føler, at de hører til og er badmintonspillere. De er begyndt at konkurrere målrettet, og de er begyndt at fokusere på sporten. Pigerne i gruppen har valgt sporten til, og den fylder i deres hverdag og bevidsthed. Men i gruppen er der også tydelig forskel på niveau og ambitioner. Nogle vil og kan mere end andre. Dine særlige opgaver i forhold til pigerne er: > At udvikle pigernes evne til at konkurrere og at dedikere sig til målbevidst udvikling. > At samarbejde med den enkelte pige om personlig udvikling til at håndtere udfordringerne i konkurrenceidrætten. > Fortsat at være opmærksom på hele pigepersonen. > Fortsat at give plads til særlig pigetid og gruppefællesskab. > At støtte udvikling af selvstændighed i samarbejdet – og være mindre afhængig af dig. > At være mere kontant i forhold til aftalte spilleregler, værdier og mål. > At have en plan for hvad og hvordan, du vil udvikle på ”pige-udfordringerne”. Du kan - lade pigerne mærke, at du er engageret i dem og deres udvikling > Snakken om sporten er helt naturlig - men snak også med dem om deres situation. Få dem også til at tage stilling til deres engagement og drivkraft. Hvad dedikerer dem til sporten? > Lad dem mærke, du følger dem, når du ikke er der, og lad dem vide, at jeres relation er intakt, selv om de ikke lykkes lige her og nu. > Du kan være kontant om den positive og den negative del af indsatsen. Du kan forholde dig kontant til den måde jeres samarbejde fungerer på. Men jeres relation med gensidig respekt og jeres fælles projekt, der primært handler om hendes udvikling, skal bevares. > Brug koncentreret tid sammen med den enkelte og lav planer sammen. Udfordre spillere til selv at sætte mål og lave planer og dedikere sig til, hvor de gerne vil hen, og hvordan de gerne vil gøre det.

42 PIGER I HÅRD KONKURRENCE

> Følg op på planer og aftaler, tag tid til feedback og snak om udviklingen, så den enkelte har noget at arbejde med. Oftere og mere end hos drengene. > Også gruppens marginalspillere skal have opmærksomhed. Forklar dem, hvorfor der er forskelle. Giv dem opgaver og forpligt dem, så de skal gøre noget for helheden og sig selv. Du kan - sørge for at der er et tilhørsforhold til et fælleskab > Hav fokus på at piger stadig trives i et fællesskab. Sørg for at holde pigerne sammen i grupper, selvom du måske opdeler dem i nogle lidt mindre grupper, hvor du samler dem, der gerne vil det samme. > Overvej ved udtagelser at tage et par ekstra piger med til gruppen, for at de netop bliver lidt flere i gruppen, og I har en bredere trup. Tag et par stykker med, der har god energi og indstilling og vinder/giver mere her end på det sportslige. > Sørg for at grupperne og helheden i træningen stadig er intakt. Så der er mangfoldighed og bredde og giv plads til, at der stadig er nogle, der kan udvikle sig og hoppe med på vognen. Sørg for, at der ikke er nogen, der føler sig sorteret fra. De er ’boblere og på vej’ – giv dem opmærksomhed og husk dem. > Hold fast i regler for det sociale og udvikl dem og revider dem – og lad pigerne selv gøre dette i fællesskab. Snak om hvordan det går og hør, hvad pigernes eget behov og fokus er - og tag fat i konflikter eller fnidder, så snart det viser sig. Du håndhæver de regler, pigerne er enige om, og du har accepteret. > Støt individualitet i gruppen. Det er ok at være den bedste, og det er ok at arbejde på at blive den bedste. Men vi har brug for hinanden til at udvikle os. Konkurrencen i mellem de enkelte er et spørgsmål at lære mest fra træningen i gruppen. > Træn meget team-samarbejde med dem, hvor fokus er på, hvordan selve gruppen fungerer. Arbejd med fælles planer og mål. Hvordan de kan være ’hjælpere og guider’ for hinanden ved at skulle følge op på hinanden. Lad pigerne give hinanden kritik og evaluere hinanden og sæt fokus på, hvordan de tackler at kunne og give kritik – og ikke kun indholdet af kritik.


> Lav konkrete øvelser i den daglige træning, hvor de skal være direkte og verbale. Lad dem evaluere sammen både på indholdet og processen – hvad fik de ud af det, og hvordan var det? Du kan - lade spillerne opleve glæderne og udfordringerne i konkurrence > Giv hver enkelt nogle meget klare opgaver og udfordringer i og omkring træningen, hvor de kan og skal forbedre sig. Læg mærke til, hvordan de håndterer dem. Fremhæv gå-på-mod og når én spiller tør at satse, selvom de måske ikke er nået i mål. > Find på øvelser i sporten og uden for sporten, hvor pigerne skal ud af deres komfort-zone. Hvor de skal træne i at klare nye ting, være anderledes og gerne også aggressive. Snak om oplevelserne, og hvordan vi kommer videre. Konkurrencer med noget på spil er sjove, når det går godt. Men de skal vænne sig til, at der hører svære situationer med. > Konkurrer om andre ting end i badmintonspillet. > Snak også eksplicit om forventninger – hvad de forventer af dem selv, og hvilke andre forventninger, de prøver at leve op til. Følg op på præstationer – det er ikke godt nok, når det ikke lykkes – men det er heller ikke er en katastrofe. Det er en succes at prøve noget, der udfordrer, og det lærer os vigtige ting om, hvad vi skal blive bedre til. Du hjælper dem til at lære ny adfærd, og du lader dem prøve sig selv af – uden at jeres relationer er på spil. > Brug tid til at sparre om denne type af udviklingsmål og præstationer og sæt fokus på, hvordan de kan opleve glæde og trivsel ved at mærke fremgang og ved at teste sig selv. > Trøst mindre, accepter og gør det som en logisk del af sportslivet, at der er noget, der gør ondt en gang imellem. Se i stedet - sammen med spilleren - muligheder for at komme videre fra de smertelige situationer. Du kan - stimulere den personlige udvikling > Brug de 10 udviklingsmål til at vise, hvad der skal arbejdes med for at udvikle os i konkurrencesport. Træk tråde til forhold uden for sporten, hvor de også får meget ud af den udvikling. Evaluer og snak konkret med pigerne om, hvordan og hvor de udvikler sig. Hav den udvikling som et bevidst mål med træning og konkurrence og et succeskriterium, der også bliver vægtet højt i de daglige snakke. Så det bliver til den adfærd, der bliver fremhævet og ’præmieret’.

> Find og fremhæv rollemodeller – både i eget miljø og i andre attraktive elitemiljøer. Fremhæv de piger, der har ambitioner og tør og vil skille sig ud. Træk eksplicit frem, hvordan piger typisk reagerer, og hvilket udviklingspotentiale, de alle sammen har. Brug drengene bevidst. Til at stimulere og provokere og flytte og vise vej. Brug drengenes energi til at ryste op i pigerne og anvise konkrete veje og måder at være på og angribe udfordringerne på. > Hav særlig opmærksomhed på, hvordan pigerne reagerer, og hvordan de kan lære at arbejde med sig selv og skubbe sig selv videre. Snak om den indre dialog og find fælles strategier til at arbejde med denne indre samtale - og til at modarbejde den eventuelt negative og destruktive stemme. Stimuler deres selvindsigt ved at få dem til kritisk at lytte til dem selv og forholde sig til, hvad der er godt og hensigtsmæssigt for dem og kan bringe dem ind på den rigtige vej i forhold til personlig udvikling. > Giv pigerne masser af opgaver og ansvar i og omkring træningen og andre praktiske gøremål. Hvor de oplæres i at skulle og kunne selv. Hvor de skal tænke og handle og tage ansvar og selv styre. Men dosér, hvor meget de kan klare. Lav rutiner, hvor I følger op på, hvad pigegruppen kan og gør. Evaluerer eksplicit på, hvor selvstændige de er, så de ikke er i tvivl om, at det er et tydeligt prioriteret indsatsområde! > Inddrag også forældre og eventuelt skole og forklar om, hvor pigerne er, og hvad de arbejder med, og hvad der er deres udfordringer både sportsligt - men ikke mindst som konkurrencemennesker. > Sæt sammen med pigerne fokus på verden udenfor sporten og skab rutiner, så hverdagen går op og ikke stresser, og så der eventuelt også er helt klarhed over, hvor der må gås på kompromis. Lav ’kompromis-øvelser’, hvor der trænes ikke at skulle være helt perfekt. > Forklar dem, hvordan deres personlige udvikling i sporten kan bruges til at klæde dem på til at tackle udfordringer på livets andre baner – eksempelvis i skolen, den videre karriere eller som kvinde generelt. Lad dem fortælle og dele gode oplevelser, hvor de kan mærke, at de bliver bedre til at tackle udsatte situationer.

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 43


3. CASE: KARRIEREFASE – ’ELITEPLAN’ Nu står vi med en mindre flok piger, der er meget dedikerede og målrettede. De har været i konkurrence-miljøet en del år, og de har præsteret og markeret sig. De melder klart ud, at de vil gerne satse på badminton. Dine særlige opgaver i forhold til pigerne er: > At være opmærksom på de særlige udfordringer for piger i eliteverdenen og have en separat plan for, hvordan du vil udvikle de nødvendige kompetencer hos den enkelte og i gruppen. > At lytte og spørge ind til pigernes oplevelser og følelser. > At stimulere pigerne til at kunne arbejde alene og selvstændigt – kunne og turde være på egne ben. > At skabe mindre afhængighed til træner og andre ved at udvikle bevidstheden om, at udvikling bygger på egen dedikation til sporten - og ikke på omgivelsernes anerkendelse. > At fokusere på den udvikling (mestring), der fører mod det allerbedste og at kigge på flere aspekter ved den. > At sørge for at arbejdet med de forskellige konsekvenser af konkurrenceidrætten på alle områder af livet er på dagsordenen i jeres samarbejde. > At videreudvikle evnen til at kunne bruge hinanden i et fælleskab, der både er krævende og underlagt krav. > At udvikle en hel identitet, hvor dét at udvikle sig og at turde, hører til et det grundlæggende menneskelige fundament. Så spillerne kan finde tryghed i at være der og arbejde der, uanset om der kommer sejre eller nederlag. Du kan - videreudvikle træningskulturen til at udfordre og understøtte krævende udvikling i fællesskabet > Giv dem endnu flere selvstændige opgaver og ansvar både på og udenfor banen. Lad dem stå på egne ben og tage det fulde ansvar – og lad dem måske høste nogle hårde lærepenge ved at miste kontrollen. Så de mærker på egen krop, hvad det kræver, og hvad de måske mangler at lære. Men vær samtidig sikker på, at de føler sig godt ’bakket op’, og de har det sikkerhedsnet, som de har brug for. > Træk dig en gang i mellem tilbage fra dét, du plejer at gøre – i kort tid eller længere tid. Vær lidt opmærksom på, hvor pigerne reagerer – i det skjulte, i kommen­

44 PIGER I HÅRD KONKURRENCE

tarer­og i attituder. Evaluer så oplevelserne både dine og pigernes. Fremhæv positiv håndtering og snak om hvad, der kunne gøres anderledes for at den enkeltes udvikling bliver bedst mulig. > Vær særlig opmærksom på dem, der stadig har brug for at være del af et fællesskab og ikke kan stå helt alene. Find et større eller mindre team, de kan indgå i. Enten sammen med andre spillere i en særlig gruppering – eller måske på tværs af klub og i andre sammenhænge – eller med en coach eller andre fortrolige. > Du er måske nødt til at ændre tone og stil og provokere og udfordre mere - hvor du indirekte optræner pigerne i at klare hårdhed. Gør den modstand, pigerne højst sandsynligt møder, til håndgribelige udfordringer i stedet for problemer. Sæt fokus på at de udvikler sig og finder styrke ved at klare de svære situationer og perioder. Få dem til at bruge modgangen konstruktivt. Vær opmærksom på, at pigerne netop ikke bliver angste for det ubehagelige, uforudsigelige og ukontrollerbare. > Lad pigerne arbejde sammen på egne betingelser, og hvor de selv definerer deres egen kultur og regler i eliteidrættens rammer. Giv dem sparring og hjælp dem med at være fremadrettede og med fokus på at udvikle og hjælpe hinanden. Giv inspiration og input til godt teamarbejde. Sæt krav til at de på trods af det individuelle fokus, stadig skal arbejde sammen. Og gør dem bevidste om, hvad de giver og tager i teamsammenhænge. > Brug tid på at evaluere, hvordan pigerne fungerer i elite­verdenen som helhed. Og hav særlig opmærksomhed på både, hvad de siger og hvordan de reagerer i praksis - hvordan de hver især tackler hverdagen?! Hvor meget de kan stå på egne ben – hvor meget brug for guidning og hjælp? Differentier din tilgang alt efter, hvilken type spiller, du står med. Alt efter, hvad der er deres stærke og svage sider. Gør dig det klart og skriv eventuelt ned, hvordan du skal arbejde med den enkelte. > Vis anerkendelse til dem og lad dem bruge deres posi­ tion og erhvervede egenskaber til at ’ville og kunne’. Sæt dem i spil overfor de yngre og de mere usikre i træningen. Få dem til at indtage rollen som rollemodel og eventuelt være ambassadører i forhold til nogle særlige ønskede egenskaber og værdier, som de besidder og magter. De skal gøres bevidste om, hvad de med deres personlighed giver videre til de andre i træningsmiljøet i forhold til, hvad der er ’ønsket og ideel’ adfærd.


Start eventuelt i det små og se, om det kan skabe en selvforstærkende udvikling, hvor de selv bliver endnu bedre til den egenskab, de er ambassadører for. Eksempelvis at ’træne hårdt’ og ’aldrig give op’ etc.… Du kan - stimulere den personlige udvikling > Giv fokuseret og dedikeret tid til hver enkelt. Få pigerne til selv at sætte udviklingsmål op og se længere frem. Lad dem formulere deres mål, midler og ambitioner selv, så de tager ejerskab og er bevidste om, hvad de vælger til og fra. Du hjælper med at perspektivere mål, midler og ambitioner. > Kom med konkrete input til, hvordan de kan arbejde med dem selv og blive ved med at udfordre deres evne til at sætte sig mål. Hold fast i, at måden de arbejder på, og måden de er på, er afgørende for, om de har og får succes. Sæt fokus på processen i både det sportslige og det mentale og sikre dig, at det ikke kun handler om resultater.

> Brug mere energi på at inddrage verden udenfor. Sæt fokus på livet udenfor sporten og valg af karriere og uddannelse. Giv input om life-skills, og brug tid på at snakke om prioriteringer og gør dem helt bevidste om, hvor de må skære ned og gå på kompromis for at få deres dagligdag til at gå op med deres sportslige ambitioner. > Vær eksplicit i forhold til, hvad det kræver af dem som mennesker og på det personlige plan, så det er en tydelig opgave, de har fokus på. Og så de er klar over, hvad de skal arbejde med, og hvor de skal sætte ind. Hav ekstra fokus på, hvordan de med indre dialog kan holde fast i dem selv og nogle af de ting og personlige reaktionsmønstre, som de skal arbejde med for at nå deres mål. > Vær ærlig i din del af evalueringer – upåagtet af eventuelle emotionelle reaktioner. Vis, at I er fælles om at komme videre med spillerens udvikling, og I også kan bruge nederlag og modstand til udvikling.

> Find de ting og personer, der kan blive ved med til at udvikle den enkelte spiller og flytte dem videre. Du skal måske finde andre rådgivere og inspiratorer, der kan supplere dig og flytte dem.

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 45


CENTRALE FOKUSOMRÅDER VIGTIGE HUSKEREGLER

Man kan gå ind i mange tankeprocesser og prøve at få kravet om det perfektionistiske væk. Pigerne er meget styrede af deres forventninger, og forventningerne kan man ikke bruge til noget som helst! Forventninger og skuffelser går hånd i hånd. Det gælder om at få dem til indse, hvilke forventninger der er til dem både fra dem selv, forældrene eller trænerne.

NADIA LYDUCH

SE DET FRA OVEN Det har hele tiden været ambitionen med denne pjece, at vi skulle arbejde på det konkrete plan. At man ved at læse dette fik masser af konkrete råd til at ’angribe’ pigerne. Men til allersidst vil vi alligevel gerne bevæge os lidt op i helikopteren og prøve at fremhæve nogle af de centrale principper, der går på tværs af alle de håndgribelige anbefalinger.

FEM FOKUSPUNKTER Vi har fundet fem centrale principper, som vi finder, er helt centrale og afgørende at sætte i spil. Fokuspunkter, der kan og bør udnyttes, for at få sat pigerne, der gerne vil, sat maksimalt i spil. Fokuspunkter, der kan bør sættes i spil for at udvikle det fulde potentiale.

DET ALLERVIGTIGSTE Til sidst vil det være på sin plads at slutte med endnu engang at understrege det helt centrale for at få succes med at skabe elitepiger, der kan og vil. Her vil jeg gerne citere

46 PIGER I HÅRD KONKURRENCE

sportschefen fra et af vores mange møder, hvor han efter lang tids vanlig eftertænksomhed kiggede op og ridsede det hele op og sagde næsten disse ord. Citat fra sportschef Finn Trærup-Hansen frit efter hukommelsen: ’Det er alle disse principper og elementer, vi har listet op, der skal spille sammen for at vi kan få piger, der tør og vil og kan. Deres bevidsthed er helt central. De skal blive klar over, hvad de har gang i, hvor de gerne vil hen og hvad der kræves for at komme derhen. Og de skal være klar til at gøre det, der skal til. > Mest af alt handler det om, at de tager ejerskab for deres egne ambitioner. > Det er det ultimative succeskriterium for arbejdet med ­pigerne. > At de tør måle sig. At de tør se sig selv i øjnene og ikke være bange for det!’


DE FEM CENTRALE FOKUSPUNKTER 1. BEVIDSTHEDEN – TALE TIL HJERNEN Få pigerne til at tænke over, hvad de vil, hvorfor de vil det, hvad de kan bruge det til – og forholde sig til dem selv. Hvordan de reagerer og udfordre dem helt fundamentalt på, om de kan det her. Både lære at vinde og vinde. Kan de og tør de? Stærk kraft at få tændt i dem – de er gode til at reflektere og søger netop den større mening. Give dem begge dele – en mening for dem selv og en vished.

2. VILJEN – TALE TIL HJERTET Få pigerne til at dedikere sig og gå helt og fuldt ind for projektet og investere sig selv. Udfordre dem på den anden del i det første – om at ville og kunne. Få dem tændt på at se, hvor gode de kan blive? Hvor meget potentiale de har i sig, de selv kan forløse? Også en stærk, stærk kraft – bliver tit rodet og uklar og blandet med mange andre interesser for pigerne. Prøve at rendyrke den og adskille den fra andre ting.

3. RELATIONEN – SKABE EN STÆRK TILLIDSFULD RELATION MELLEM DIG OG SPILLEREN Det helt centrale for dig som træner. At du får spilleren med. At de har tillid til dig. Tillid til at du vil dem det bedste. Og at I vil det samme. At du er der, fordi du vil være med til at få spilleren videre og udvikle sig. At de kan mærke, at det er vigtigt for dig. At de er vigtige. At de kan stole på det du siger og gør – og mest af alt stole på, at du vil være der for dem hele vejen igennem. Denne relation kan trække så langt. Samtidig med at den også hele tiden er i spil og skal rettes til i ’selvstændighedens lys’. SÅ du ikke tager over eller er den der primært trækker. Du skal hjælpe og støtte og skubbe på og gøre at deres vej ikke er så usikker og ensom eller svingende eller ustabil. Men det skal samtidig hele tiden være deres egen vej, og de skal ikke gøre det for dig eller pga. dig eller kun hvis du er der.

4. TILHØRSFORHOLD – TALE TIL FÆLLESSKABET OG MILJØET OG DE ANDRE SPILLERE OMKRING DEM Udnytte at der er flere i samme situation, så de har denne vigtige kraft, der kan føre dem videre. At de er sammen med nogen og tilhører en gruppe – både i klub, eller på nationalt eller internationalt plan. At de er en del af et særligt team med en helt egen identitet. De er ’dem der vil’. Udnytte at dette fællesskab både provokerer og tænder dem og udfordrer dem – men at de hører hjemme her. At de skal kunne være alene og kæmpe for deres helt eget – men de gør det med og mod nogle andre, som de har brug for – men ikke er afhængige af.

5. ROLLEMODELLERNE – UDNYT BILLEDET OG FORBILLEDET OG DE BEVISER DER ER OMKRING Udnyt de andre spillere eller atleter eller andre personer, der i deres helt konkrete fremfærd og via det de har gjort og måden de gør det på viser – at det kan lade sig gøre. Der viser, hvordan de gør det og tackler et eliteliv. Hvordan de har det med det og trives og forhåbentlig har scoret masser af gevinster på det. Der er så meget power i den virkelige historie. At spillerne kan se og mærke, hvordan succes og resultat og konsekvens, ser ud. At det ikke er snak eller store urealistiske drømme. Men det er levende personer, som de kan lære af og måske endda også komme i dialog med og trække energi og drivkraft ud af – enten på den ene eller anden måde. Forbilleder og idoler har netop ofte masser af energi, der stråler ud af dem. Det kan man suge ud af dem – enten fra afstand eller tæt på. Men udnyt det og find dem!

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 47


DINE PERSONLIGE OVERVEJELSER - FØR DU GÅR I GANG

Som pigetræner kan man give krammer og et slag i numsen. Det er sværere for mænd at etablere fysisk kontakt. Måske er det fordi, jeg er kvinde, at jeg også kan sige og spørge og ting, som mænd ikke kan. Jeg synes, jeg kan være hårdere ved pigerne, uden at de bliver tøsepigefornærmede, end mændene kan. Jeg kan forlange noget mere, uden at de stiller sig på bagbenene.

NADIA LYDUCH

UDVIKLING – MED RETNING OG MÅL De mange muligheder og metoder kan måske virke uoverskuelige. Indsatsen behøver absolut ikke at være raket-videnskab i det daglige men er mere et spørgsmål om konsekvente handlinger At udvikle mennesker er jo en fascinerende, fantastisk og uendelig udfordring. Selvfølgelig kan du arbejde intuitivt og ubevidst og komme langt på gode menneskelige og faglige egenskaber. Men hvis du gerne vil holde linje og kvalitet i indsatsen, er den bedste vej at have sat kursen fra start. At have valgt sig sine indsatsområder og metoder med omhu. Så du er bevidst om, hvad du vil, og hvordan du vil prøve at gennemføre det. I denne sammenhæng er det allervigtigste, at du når at tænke dig om og tage stilling. Det er nemt at glemme i farten, hvor du måske bare bliver kaster sig ud i opgaverne. Men det er ’tankearbejdet’, der sikrer linje og retning - og dermed kvalitet.

KØREPLAN For at gøre en forskel… > Overvej hvad står pigerne for og hvad kulturen er - skriv ned > Planlæg din indsats for skabe gode relationer og understøtte udvikling – skriv ned > Planlæg din indsats for at flytte spilleren og gruppen, så de bedre håndterer konkurrencemiljøet – skriv ned > Beslut dig for hvad du gør først og hvad du skal have hjælp til – skriv ned > Gør tingene og læg mærke til, hvad der sker – skriv ned > Evaluer indsatsen med dig selv, med spillerne og andre involverede – skriv ned > Beslut hvad der er de næste skridt – skriv ned > Gør os glade og del dine erfaringer med andre trænere

AFLÆS DIN VIRKELIGHED I praksis betyder det, at du som træner må se på dine spillere og dine ressourcer – hvor er vi? Det første og vigtigste tjekpunkt er at vurdere, hvor spillerne er, og hvad de har brug for at udvikle sig godt videre. Du kan tage afsæt i sorteringen af pigerne efter de tre typiske træk og farver, som vi præsenterede i kapitlet om den typiske pige (side 16-18).

48 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


FARVETJEK Du kan analysere pigerne efter, hvordan deres adfærdsmønstre fordeler sig i forhold til de typiske træk. Er der mange usikre orange træk? Mange perfektionistiske grønne træk? Eller mange socialt tryghedssøgende røde træk? Du kan også bruge de 10 udviklingsmål som pejlepunkter. Du kan bruge dem til at tjekke efter, hvor I er, og hvor du ser mest mening og perspektiv i at sætte ind?

HVOR TRIVES DU BEDST Et andet tjekpunkt handler om dig selv og din naturlige tilgang til arbejdet. Udfordringen er at se dig selv udefra og vurdere, hvordan du er som type? Hvor ligger dine præferencer? Hvor kan du bedst lide at være, og hvilken roller falder du naturligt ind i? Hvor mange af de behov pigerne har for både at blive mødt og blive flyttet på, kan du bidrage med? Det er altid godt at kende sine forcer og udnytte dem. Lige så vigtigt er det også at erkende, hvor du har mangler, og hvor det er vigtigt, at du finder hjælp og nogle, der kan supplere dig.

’TJEK DIT KØN’ Der er ingen tvivl om, at kønnet i sig selv spiller en stor rolle, og der er nogle ubevidste faktorer, der spiller ind i mekanismerne mellem træner og spiller. Som citatet først i dette kapitel så rammende beskriver det, så er der forskel på, hvordan ting grundlæggende bliver opfattet, alt efter hvordan kønnene mikses. Samtidig ligger de grundlæggende pige-træk, vi har listet op, jo også hos de kvindelige ansvarlige. Kvindelige trænere vil eksempelvis oftest være stærkere i det empatiske og indlevende – men også svagere i forhold til at kunne tackle konflikter eller slippe egen perfektionisme. I praksis kan det betyde, at du må udfordre dig selv, at alt efter hvilket køn og hvilken type, du er. Som herretræner er der måske nye sider af sig selv, som du skal sætte dig for at udvikle – måske blive bedre til at lytte, aflæse og kommunikere. Som kvindetræner skal du måske blive bedre til at sætte sig udover sine egne reaktionsmønstre og leve med fejl og konfrontationer.

HVAD KAN I SKYDE MED Det grundige afsæt i din reelle dagligdag inkluderer også, at du som det tredje tjekpunkt må se kritisk på, hvordan I er klædt på i miljøet som helhed til at møde pigerne. Det handler både om, hvor mange I er, hvilke kompetencer de forskellige tilknyttede til miljøet har, og hvor de forskellige ’hjælpere’ har talent og lyst til at arbejde.

Det handler om at se hele teamet omkring pigerne som en helhed. Hvor er I stærke, og hvor er I svage. Og ikke mindst – er I enige om, hvor I gerne vil hen, hvordan I fordeler opgaver, og hvordan I gerne vil arbejde? Måske fører dette arbejde til, at I må på jagt efter nogle flere, der kan supplere jer. Måske en holdleder, der kan stå for noget af kontakten og den bløde opmærksomhed? Måske en specialtræner, der kan komme og skubbe til udvikling og udfordring? Måske der findes en forældre, der kan udfylde nogle enkle opgaver, der set i den samlede indsats kan have en positiv indflydelse på udviklingen.

DEL DINE TANKER Når du har gjort dig dine overvejelser og dannet dine indtryk, så gælder det om at lægge din plan og være bevidst om, hvor langsigtet den rækker. Hvad gør du her og nu, og hvad gør du på sigt? Gør det realistisk og overskueligt og til at gå i gang med. Det kan samtidig være smart at få meldt klart ud til omgivel­ serne. Så andre omkring dig både ved og forstår, hvad du gerne vil – men så du også kan få feedback og input og blive holdt fast på dine gode intentioner.

EVALUER LØBENDE Når du først er i gang, er det næste skridt selvfølgelig at evaluere løbende. Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvad er der brug for mere eller mindre af – hvor hænger det? Hvor rykker det? Hvordan ændrer pigerne sig? Og hvilke nye krav stiller udviklingen omkring jer – både på det sportslige og private plan? Det handler om at være ekstra bevidst om doseringen af at møde og flytte pigerne – og hele tiden vurdere hver enkelt spiller. Hvordan mikser du at skabe tryghed og imødekommenhed – og udvikle og skubbe på?

PRAKTISK – HUSKELISTE > Vurder pigerne > Vurder dine egne ressourcer > Vurder miljøet omkring jer > Find dine allierede – sæt et stærkt hold > Lav en plan – på kort og lang sigt > Informer og inddrag omgivelserne > Sæt i gang > Evaluer løbende og indhent feedback > Læg nye planer

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 49


FREMTIDEN DE NÆSTE SKRIDT

I dag ser jeg mig selv som meget mere konkurrenceminded, og når jeg er flyttet fra familie og venner, så er det fordi, jeg vil se, hvor god jeg kan blive til at spille badminton. Jeg ser træningen som et arbejde for at blive bedre og udvikle mig, og jeg henter det sociale et andet sted. Det er fint at have et godt miljø og venner, men man skal også være klar til at smide det.

CHRISTINNA PEDERSEN

VI SKAL I GANG

FÆLLES FORUM

Denne pjece er ved at være ved vejs ende. Ikke fordi vi er i mål. Det er faktisk først nu, vi skal til i gang. Foran os venter det vigtige arbejde med at få prøvet forslag og idéer målrettet af – og ikke mindst udveksle og lære af hinanden. Med den indsats kan vi for alvor kan blive klogere på, hvad der virker, og hvor der er brug for at udvikle på metoder og tankegange.

Der er ingen tvivl. Der vil opstå mange spørgsmål og en del usikkerhed. Ambitionen er da også som opfølgning på denne pjece, at skabe nogle synlige og interaktive platforme, hvor vi kan udveksle og udvikle videre.

Der bliver et behov for at finde løsninger på de ’typiske udfordringer’, som mange af jer støder på igen og igen i hverdagssituationerne ude i felten. Deler vi de dyrekøbte erfaringer, kan vi udvikle og samle mange flere anbefalinger.

Processen med at lave denne pjece i samarbejde med folk fra mange positioner i badmintonsporten - men ikke mindst i samarbejde med andre idrætsgrene - har vist, at der er stor opbakning og interesse hele vejen rundt for at dele og lære af hinanden.

Så skriver vi måske en bog om træning af piger og kvinder i konkurrencesport.

Det giver stor optimisme til at arbejde videre på. Og så er det bare at komme i gang! God arbejdslyst…

50 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


Interviewpersoner og bidragsydere Tanja Berg, elitetræner i badminton Per-Henrik Croona, badmintontræner på elitecenter Brøndby Thomas Engholm, elitetræner i badminton Michael Hinge, talentchef i svømning

Litteratur og inspiration ”Præstationsfælden - en overlevelsesguide for præstationsprinsesser”, Joanna Rose, Aleksander Perski ”Pæne piger og dumme drenge”, Ann-Elisabeth Knudsen ”De stakkels drenge - kønsforskelle i barndommen”, Gideon Zlotnik

Julie Houman, aktiv topspiller i badminton – efter at have holdt flere års pause

”Kvinder på banen - sport, køn og medier”, Alice Riis Bach

Ulrik Ditlev Jansen, uddannelseschef i Badminton Danmark

”How Jane Won”, Sylvia B. Rimm

Henriette Jensen, DBU

”Iscenesætning af køn i idræt”, Håkon Larssons

David Kiær, dametræner i fodbold,

”Elitekarriere på spil - en analyse af pigers elitetilværelse mellem samfundsmæssige og idrætslige normer”, Rasmus K. Storm m.fl.

Carsten Hvid Larsen, forsker ved SDU Kirsten Larsen, pigeprojektleder og tidl. topspiller i badminton

”See Jane Win - The Rimm Report”, Sylvia B. Rimm

Tine Scheuer Larsen, træner, kommentator og tidl. topspiller i tennis Nadia Lyduch, elitetræner i badminton Debbie Lynch, elitetræner i badminton Camilla Martin, tidl. topspiller i badminton Preben Nørgaard, elitetræner i badminton Jacob Oehlenschlæger, tidl. ungdomslandstræner i Badminton Danmark Gitte Paulsen, elitetræner i badminton Christinna Pedersen, aktiv topspiller i badminton Steen S. Pedersen, tidl. landstræner i Badminton Danmark Mie Schjøtt, tidl. topspiller i badminton Bo Simonsen, elitetræner i orienteringsløb og tidl. landstræner i Schweiz Svend Aage Sørensen, badmintontræner på elitecenter Aarhus Finn Trærup-Hansen, sportschef i Badminton Danmark Lars Uhre, landstræner i Badminton Danmark Bo Ømosegaard, talentudviklingschef i Badminton Danmark

SKAB TRIVSEL OG PRÆSTATION 51


Læs mere om Badminton Danmarks uddannelser og materialer til trænere på badminton.dk eller kontakt os. Badminton Danmark Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby info@badminton.dk Tlf. 43 26 21 52

52 PIGER I HÅRD KONKURRENCE


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.