Vejen til succes!

Page 1

VEJEN TIL SUCCES

Best Practice inden for klubudvikling og 窶電rift


INSPIRATION TIL UDVIKLING BEST PRACTICE INDEN FOR KLUBUDVIKLING OG -DRIFT I denne folder kan du læse et sammenkog af de bedste erfaringer, som en række succesfulde badmintonklubber rundt om i landet har gjort sig for at fastholde eksisterende og tiltrække nye medlemmer. SPRING OVER HVOR GÆRDET ER LAVEST Det er Badminton Danmarks håb, at erfaringerne fra de succesfulde klubber i folderen vil give jeres badmintonklub ny inspiration til, hvordan I succesfuldt kan gribe driften og udviklingen af klubben an lokalt. Samtidig vil den forhåbentlig spare jer for at skulle ned af et par blindgyder, men i stedet gøre det lettere for klubben at dedikere de begrænsede frivillige kræfter på at gå direkte mod målet for at fastholde eksisterende og tiltrække nye medlemmer. BAGGRUNDEN FOR FOLDEREN Ved medlemsregistreringen i 2013 viste det sig, at Badminton Danmark havde fået 13 nye medlemsklubber, men samtidig også havde mistet knap 3.000 medlemmer. Badminton Danmark tog derfor initiativ til et udviklingsprojekt sammen med DIF – Flere Fjer – for at stoppe medlemsnedgangen og fortsætte de positive takter i klubtilgangen.


SÅDAN GØR DE SUCCESFULDE BADMINTONKLUBBER Projektet består bl.a. af en klubundersøgelse, gennemført i 2014, som har givet os indgående indsigt i de faktorer, der har størst betydning for, hvorvidt man bliver en succesfuld badmintonklub eller ej. En badmintonklubs succes vurderes i denne sammenhæng i særdeleshed ud fra klubbens evne til at fastholde eksisterende medlemmer og tiltrække nye. SPILLER BOLDEN TIL JER Med denne folder spiller vi fjerbolden tilbage til alle jer i de danske badmintonklubber, for den nedadgående udvikling for dansk badminton kan ikke vendes uden jeres hjælp. Vi håber, at I vil lade jer inspirere af kluberfaringerne i folderen og bruge den til at udtænke nye aktiviteter og tiltag i jeres badmintonklub i de kommende år. Med venlig hilsen Badminton Danmark

NY INSPIRATION TIL DIN KLUB


MODTAGELSE AF NYE MEDLEMMER De succesfulde badmintonklubber har udarbejdet en velkomststrategi for nye medlemmer. Den nedskrevne velkomststrategi betyder, at modtagelsen af nye medlemmer er langt mindre tilfældig end tilfældet er i klubber uden en velkomststrategi. CENTRALE ANBEFALINGER • Hav en nedfældet velkomststrategi for nye medlemmer (der f.eks. inkluderer kort intro til sporten, kort rundvisning, udpegning af kontaktperson og uddeling af velkomstfolder) • Udvælg særlige ’velkomstansvarlige’ i klubben, der er gode til at byde forskellige medlemstyper velkommen (f.eks. motionister eller børn/unge og deres forældre) • Giv nye medlemmer en velkomstfolder (med klubbens værdier, tilbud, kontaktpersoner, grundlæggende badmintonregler m.m.) • Vigtige kontaktinformationer skal være opdateret i folderen og på klubbens hjemmeside • Eventuelle sociale tiltag og tilbud til medlemmerne oplyses via klubbens kommunikationskanaler (hjemmeside, nyhedsbrev, sociale medier, opslagstavler, lokalpressen m.m.) • Øvrige nyheder om klubbens aktiviteter oplyses også via klubbens kommunikationskanaler • Betragt alle nye medlemmer som potentielle frivillige – også de unges forældre!

ALLE KAN BLIVE BIDT AF BADMINTON



MEDLEMSFASTHOLDELSE De succesfulde badmintonklubber er bevidste om, at voksenmotionisterne er helt afgørende for klubbens generelle sociale liv, klubbens økonomi og den daglige klubdrift. Derfor udbyder klubberne ugentlige fællestræninger med en træner og betragter klubbens sociale miljø og liv som en meget vigtig del af badmintonkulturen. Klubberne har derfor også mange sociale arrangementer – både formelle og spontane – for medlemmerne. Klubben støtter også op om og gør det nemt for medlemmerne selv at arrangere sociale arrangementer. Klubberne prioriterer også de mindre gode badmintonspilleres behov for at blive bedre og opleve sportslig udvikling, fremfor blot at overlade dem til sig selv. Nøglen til motionist-fastholdelse er derfor at prioritere fællestræninger for voksenmotionisterne og at modstå fristelsen for at vælge den tilsyneladende ’nemme løsning’ med blot at tilbyde motionisterne ’pay & play’, da risikoen for medlemsfald så bliver meget stor.


CENTRALE ANBEFALINGER • Betragt voksenmotionisterne som nøglen til klubbens generelle sociale liv, økonomi og daglige klubdrift • Prioritér det sociale miljø og liv i klubben højt (både mht. fællestræninger, formelle og spontane arrangementer) • Lad trænere, der har en oprigtig interesse i motionistgruppen, styre fællestræningerne • Udbyd udelukkende ’pay & play’ i de timer, hvor det ikke er muligt at have kluborganiserede fællestræninger • Afprøv løbende nye træningsaktiviteter, spilsystemer og -koncepter • Hav en officiel målsætning om, at langt størstedelen af klubbens medlemmer skal deltage i fastlagte og organiserede fællestræninger fremfor ’pay & play’


MEDLEMSVARETAGELSE Dansk badminton befinder sig desværre ikke længere i den gunstige situation, som sporten tidligere har gjort, hvor badminton nærmest var en folkesport, og hovedparten af de danske børn blev introduceret til badminton gennem skolen. Derfor har de succesfulde badmintonklubber valgt at forholde sig aktivt og ansvarligt til den generelle medlemsnedgang i badmintonsporten. Klubberne går derfor nye veje og afprøver løbende nye træningsaktiviteter, spilsystemer og -koncepter samt lader sig inspirere af andre klubbers gode erfaringer for at fastholde eksisterende og tiltrække nye medlemmer i fremtiden og dermed bidrage til at vende den generelle medlemsnedgang. CENTRALE ANBEFALINGER • Lær af andre klubbers erfaringer – både indenfor sporten og udenfor sporten • Etabler netværk med andre nærliggende klubber, så der opstår mulighed for at udbyde flere fællestræninger for bredden og motionisterne • Dyrk lysten, viljen og nysgerrigheden efter at prøve noget nyt i klubbens ledelse, i trænerstaben og i medlemsbasen • Foreningsfitness.dk kan være et oplagt supplement til en veletableret badmintonklub


BESTYRELSESARBEJDE De succesfulde badmintonklubber er bevidste om, at nye ledere i badmintonklubben ikke kommer af sig selv, og de sørger løbende for at inddrage nye kræfter i bestyrelsesarbejdet. CENTRALE ANBEFALINGER • Udarbejd en frivillighedsstrategi. Få vejledning og værktøjer hertil på frivillighedstjek.dk • Opret mentor- eller følordning, hvor potentielle nye ledere får en blød start med meget konkrete og afgrænsede ansvarsområder og en løbende introduktion til klubbens bestyrelsesarbejde • Sørg for bredt samarbejde og sparring om opgaverne, så ingen står alene med en opgave som frivillig – vær gerne tre om én større, løbende opgave, så der altid er nogen at diskutere med • Beskriv de hovedopgaver, som en bestyrelsespost indeholder. Det gør det lettere for potentielle bestyrelsesmedlemmer/suppleanter at melde sig til posten og komme godt fra start i bestyrelsesarbejdet • Inddrag unge og nye medlemmer i klubarbejdet ved at give dem både medansvar og medbestemmelse for f.eks. stævneplanlægning, sociale arrangementer m.m.


SAMARBEJDE MED ANDRE KLUBBER De succesfulde klubber supplerer den lokale, sportslige konkurrence på badmintonbanen med de nærliggende badmintonklubber med et tæt samarbejde på bestyrelses- og ledelsesniveau – med de selvsamme klubber. Samarbejdet betyder, at klubberne sammen kan stå stærkest muligt i konkurrencen mod andre idrætsudbydere og idrætstilbud bl.a. i form af fælles lokal markedsføring af badmintonsporten. Desuden kan de nuværende medlemmer inddrages aktivt i opgaven med at skaffe nye medlemmer, da det ofte er lettest at hverve medlemmer, som ligner en selv. Disse medlemshververe kan desuden belønnes, når de lykkes med opgaven, så de oplever at blive anerkendt for deres indsats. De succesfulde klubber oplever desuden, at klubberne i fællesskab kan løse tunge administrative opgaver ved f.eks. at samfinansiere en deltidsansat professionel kasserer og en ekstern revisor. Derigennem frigøres flere arbejdsressourcer til det klubrelaterede udviklingsarbejde fremfor den tunge drift, som flere også finder mindre interessant end udviklingsarbejdet.


CENTRALE ANBEFALINGER • Konkurrér mod naboklubber på banen, men samarbejd med dem uden for banen • Samarbejd om fælles lokal markedsføring af badmintonsporten og stå stærkest muligt i konkurrencen mod andre idrætsudbydere og idrætstilbud • Lav evt. lokale profiler på jeres klubber, så man kan kende forskel på jeres prioriteringer og primære målgrupper • Lad unge rekruttere unge, motionister rekruttere motionister osv. • Gå sammen om samfinansiering og professionalisering af tunge driftsopgaver for at skabe mere plads til klubrelateret udviklingsarbejde


ALLE FORTJENER AT OPLEVE GLÆDEN VED AT SLÅ TIL EN FJERBOLD

Badminton Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby Tlf.: 43 26 21 52 info@badminton.dk badminton.dk

Yonex official partner


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.