Verden faldt sammen en junidag på Hvidovre Hospital

Mathias BaySmidts verden faldt sammen en junidag på Hvidovre Hospital

– nu er han endelig tilbage i hallen

Den tidligere dobbelte danske mester Mathias Bay-Smidt har brugt det seneste år på ikke bare én, men to kvartalslange, hårde genoptræninger efter operationer i begge hofter. Langt om længe er han tilbage i hallen med det samme mål, som han satte sig, den dag han fik beskeden om, hvor håbløst det stod til med hofterne. - Jeg vil 100 procent tilbage, hvor jeg var, lyder det.

Af Lasse Kjær Hansen

Han mærkede det første gang i januar sidste år, Mathias Bay-Smidt.

Et besynderligt niv på forsiden af hoften, der især kunne mærkes, når han rejste sig efter at have siddet ned i længere tid. Et lille niv eller jag, der få måneder senere skulle vise sig at have kolossale konsekvenser og være en mulig karrieredræber for den fremadstormende doublespiller.

Smerten tog nemlig til, jo mere han spillede, og derfor blev han i løbet af foråret 2020 henvist til undersøgelse hos en kirurg på Hvidovre Hospital. På grund af pandemien, som brød løs i mellemtiden, blev tiden imidlertid udskudt til juni.

Den ambitiøse badmintonspiller fortsatte derfor med at træne i det begrænsede omfang, som var muligt, og da turneringerne var få, begyndte hofterne egentlig at føles bedre. Forrige år havde en af Team Danmarks læger godt nok konkluderet, at der var noget ekstra knogle omkring hans hofte, som han skulle være opmærksom på. På det tidspunkt troede han dog ikke på, at smerterne var relateret til det.

Men så oprandt dagen for undersøgelsen hos kirurgen med speciale i hofter.

- Jeg kan huske, at jeg brød fuldstændig sammen, kort efter jeg kom ud fra den samtale. Jeg sad der bare i lang, lang tid sammen med Michael Ries (Team Danmark fysioterapeut, red.), som var med og var en god støtte, fortæller Mathias Bay-Smidt.

Kirurgen kunne berette, at den unge badmintonspillers ledlæbe i hoften var kraftigt beskadiget. Så godt som flækket.

Det er den, der sørger, at knoglerne ikke støder sammen i hoften. - I princippet er det slidgigt, som har medført, at brusken i mine hofter slides hurtigere, forklarer Mathias Bay-Smidt.

Der skulle en operation til, lød det, og den dengang 24-årige fik at vide, at der efterfølgende ville gå minimum et halvt år, inden han ville komme til at spille badminton igen. De fleste har gener op til et år efter operationen, var den direkte besked. I samme ombæring fik han lov at tænke over, om han også ville have lavet den tilsvarende operation i den anden hofte, så snart den første var trænet op, for før eller siden ville den ende i samme forfatning som sidemakkeren. Ved hurtig hovedregning kunne Bay-Smidt pludselig se et år ud i fremtiden, som langt fra lignede et forløb, der stemte overens med hans drømme og planer.

- Det var, som om hele verden faldt sammen om ørerne på mig. Jeg vidste godt, >>

at en operation er en stor omgang, men det var først der, det gik op for mig, hvor slemt det stod til. Jeg tror, at det, der ramte mig hårdest, var, at jeg på et øjeblik kunne se det, jeg har drømt om og levet for de sidste mange år, blive revet væk fra mig, siger Mathias Bay-Smidt.

På det tidspunkt befandt Bay-Smidt sig da også et spirende sted i karrieren. I 2019 blev han dobbelt dansk mester, vandt Super 300-turneringen Swiss Open i mixeddouble og tog en andenplads ved SaarLorLux Open i herredouble, inden han op kort før jul blev optaget i landsholdsgruppen.

Han var veletableret i makkerskaber med Rikke Søby i mixeddouble og Lasse Mølhede i herredouble og begyndte at nærme sig adgangen til de allerstørste turneringer og mesterskaber. Selv om det kan virke som det mest ærgerlige tidspunkt, så har det været afgørende for Mathias Bay-Smidt, at han trods alt nåede at levere af øverste hylde.

- Det var selvfølgelig et uheldigt tidspunkt i min karriere, men samtidig også lidt heldigt. Jeg nåede at bevise og få bekræftet over for mig selv, at jeg godt kan nå derop, hvor det er rigtig sjovt. Var det sket et år eller to tidligere, tror jeg, at kampen om at komme tilbage ville have føltes endnu længere, fordi jeg både ville skulle tilbage

på niveau og derudover løfte det betragteligt, siger Mathias Bay-Smidt.

Bedre blev timingen i den hofteopereredes optik kun af, at der som konsekvens af coronapandemien knap nok har været nogen turneringer at spille.

- Man siger, at en skade aldrig kommer på et godt tidspunkt, men den her gang har jeg nok været heldig. Mentalt tror jeg, at det har været nemmere at sidde på sidelinjen i den her periode, end hvis der havde været en masse turneringer, jeg var gået glip af. Selvfølgelig har det kriblet i mig under dem, der har været, men det er trods alt gået an, siger Mathias Bay-Smidt.

Mere end et år efter at han fik den ulykkelige besked på Hvidovre Hospital, begynder han nu endelig at ane lyset for enden af tunnelen efter to omgange under kniven, senest i slut oktober hvor han gennemgik operation i den anden hofte.

Dernæst begyndte det tilsvarende genoptræningsforløb, han netop var kommet ud af oven på første operation, og fra sommer 2020 og stort set frem til nu har Bay-Smidt således brugt det meste af sin tid på at få kroppen på ret køl.

Det er sket gennem en gradvis øget genoptræning, der i stor stil har bestået af lavintens cykling, træning i vand og mild styrketræning med det konstante mål for øje om at gøre comeback. Perioden har dog også givet anledning til dybere refleksioner om livet efter en professionel sportskarriere.

- Jeg røg selvfølgelig ret brat ud af det der tunnelsyn, man har med hele tiden at udvikle sig, blive bedre og spille turneringer, og der tænkte jeg da over, at jeg jo også skal have en krop, der dur efter min badmintonkarriere. Men siden den dag, jeg fik beskeden på Hvidovre Hospital, har jeg tænkt, at uanset hvad skal det ikke være de her hofteproblemer, der er skyld i, at jeg ikke nåede mine mål og drømme med badminton. Så siden da har målet været at komme 100 procent tilbage, hvor jeg var, siger Mathias BaySmidt, som undervejs i forløbet kun er blevet bekræftet i den beslutning og i sin kærlighed til sporten.

I begyndelse af juni kunne han nemlig langt om længe fatte ketcheren igen og påbegynde spiltræningen i Brøndby Hallen.

- Jeg har virkelig savnet at spille, at udvikle mig og nørde badminton, kan jeg mærke. Samtidig er det bare noget andet at stå op og vide, at man skal ned til fællesskabet og være en del af teamet i forhold til kun at være i styrkelokalet. Der er en anden intensitet og stemning i hallen, som jeg har savnet. Så overordnet set har det her setback kun givet mig mere motivation, lyder det fra Mathias Bay-Smidt, der har lagt ud med at træne med på damedoubletræningen på det Nationale Elite Træningscenter i Brøndby.

- Nu regner jeg med stille og roligt at øge træningsmængden i hallen. Det er det, jeg har fokus på, og så prøver jeg ellers at bevare tålmodigheden og tage tingene skridt for skridt. Så må tiden vise, hvor højt et niveau, jeg kan komme tilbage på.