TEKNIK I BADMINTON - SUPPLERENDE MATERIALE TIL VIDEOKLIP
TEKNIK I BADMINTON Udgiver © Badminton Danmark Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby Redaktion Ulrik Ditlev Jansen Bo Ømosegaard Forfattere Preben Nørgaard Sune D. Albrechtsen Ulrik Ditlev Jansen Foto Badminton Danmark 5. udgave, 3. oplag, 2017
TEKNIK I BADMINTON ....................................................................................................................................................... 2 INTRO ............................................................................................................................................................................ 2 PRINCIPPER FOR BENARBEJDSTEKNIK ........................................................................................................................ 3 FORSPÆNDING ............................................................................................................................................................ 3 CENTRALBEVÆGELSE ................................................................................................................................................ 4 TYNGDEPUNKT OG UNDERSTØTTELSESFLADE ..................................................................................................... 4 PRINCIPPER FOR SLAGTEKNIK ...................................................................................................................................... 5 FORSPÆNDING ............................................................................................................................................................ 5 KETSJERENS BEVÆGELSESVEJ ............................................................................................................................... 5 KROPPENS BETYDNING FOR SLAGET ...................................................................................................................... 5 HÅNDLED ...................................................................................................................................................................... 5 GREB ............................................................................................................................................................................. 6 GRUNDBEVÆGELSER ...................................................................................................................................................... 8 FORHÅNDS-UNDERHÅNDSBEVÆGELSEN ................................................................................................................ 8 BAGHÅNDS-UNDERHÅNDSBEVÆGELSEN ................................................................................................................ 8 FORHÅNDS-OVERHÅNDSBEVÆGELSEN .................................................................................................................. 9 BAGHÅNDS-OVERHÅNDSBEVÆGELSEN .................................................................................................................. 9 NOTER TIL VIDEOMATERIALET ..................................................................................................................................... 10 FORHÅNDSSIDEN: LIGE TILBAGELØB MED SAKS.................................................................................................. 10 FORHÅNDSSIDEN: DEFENSIVT BENARBEJDE MED STEMSKRIDT....................................................................... 11 BAGHÅNDSSIDEN: BENARBEJDE TIL SAKSEBEVÆGELSEN ................................................................................ 12 BAGHÅNDSSIDEN: DEFENSIVT BENARBEJDE MED STEMSKRIDT....................................................................... 13 BENARBEJDE FRA SC TIL KORT FORHÅNDSHJØRNE ........................................................................................... 14 BENARBEJDE FRA SC TIL KORT BAGHÅNDSHJØRNE ........................................................................................... 15 CLEAR MED LIGE TILBAGELØB OG SAKS ............................................................................................................... 16 DROP STÅENDE ......................................................................................................................................................... 17 TRUKKEN BAGHÅND.................................................................................................................................................. 18 PRESSET BAGHÅND .................................................................................................................................................. 19 KRYDS CUT STÅENDE I FORHÅNDSSIDEN ............................................................................................................. 20 KRYDS CUT MED SAKS I BAGHÅNDSSIDEN ........................................................................................................... 21 STIKSMASH STÅENDE ............................................................................................................................................... 22 LIGE NETDROP I FORHÅNDSSIDEN ......................................................................................................................... 23 LIGE NETDROP I BAGHÅNDSSIDEN ......................................................................................................................... 24 KRYDS NETDROP FORHÅNDSSIDEN....................................................................................................................... 25 KRYDS NETDROP BAGHÅNDSSIDEN....................................................................................................................... 26 LIGE LOB I FORHÅNDSSIDEN ................................................................................................................................... 27 LIGE LOB I BAGHÅNDSSIDEN ................................................................................................................................... 28 TAPSLAG I FORHÅNDSSIDEN ................................................................................................................................... 29 TAPSLAG I BAGHÅNDSSIDEN ................................................................................................................................... 30 KORT LIGE SMASHOPSAMLING I FORHÅNDSSIDEN ............................................................................................. 31 KORT LIGE SMASHOPSAMLING I BAGHÅNDSSIDEN ............................................................................................. 32
TEKNIK I BADMINTON OPFATTELSEN AF TEKNIKKEN I BADMINTON HAR ÆNDRET SIG RADIKALT I DE SENERE ÅR. DET GÆLDER BÅDE BENARBEJDS- OG SLAGTEKNIK. – citat fra det gamle teknikhæfte
Teknikker har hidtil været opdelt i grundlæggende teknik og avanceret teknik, og læringsrækkefølgen har været, at spilleren først skulle tilegne sig de grundlæggende teknikker for at kunne komme videre til de avancerede teknikker. Dette har rent faktisk betydet, at mange spillere har trænet de grundlæggende benarbejds- og slagteknikker for senere at kunne aflære disse bevægelser og træne på at få de avancerede benarbejds- og slagteknikker som en del af slagrepertoiret. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Derfor skelnes der ikke længere mellem grundlæggende og avanceret teknikker, men derimod har vi ét benarbejds-og slagrepertoire, som spillere skal træne hen i mod at kunne besidde. Dvs. at en U13-spiller skal benytte den samme teknik, som en spiller i verdenseliten. Når det er sagt, er det klart, at der vil være taktiske, psykiske/sociale og fysiske forskelle, som vil spille ind på benarbejds- og slagteknikkerne, hvorfor der vil være variationer mellem U13-spillerens og verdenselite-spillerens teknikker. Akkurat som der er variation i to verdenselite-spilleres teknikker. Endvidere vil den samme spiller også variere sin egen teknik fra én given spilsituation til en anden given spilsituation, således at teknikken er optimeret til spilsituationen. Teknikbeskrivelserne her i hæftet skal derfor betragtes som idealslag, som der naturligvis er variationer af.
INTRO Badminton indeholder et teknisk, et taktisk, et psykisk/socialt og et fysisk element. Badmintonpræstationen er et sammenspil mellem disse fire hovedområder, og hvert hovedområde kan være en begrænsende faktor for de tre øvrige hovedområder. Man kan ikke sige, at ét af hovedområderne er vigtigere end et af de øvrige hovedområder, men man vil i given træningsperiode prioritere et eller flere af hovedområderne frem for de øvrige hovedområder. Set over længere tid skal træningen, som i mange andre idrætter, indeholde disse fire hovedområder. Dette hæfte omhandler teknik i badminton – mere specifikt benarbejdsteknik og slagteknik. Først gennemgås principperne for benarbejdsteknik, slagteknik og grundbevægelser, der er fundamentet for vores slagtekniske forståelse, og herefter de specifikke benarbejds- og slagteknikker. Om videomaterialet Hæftet skal ses som en helhed med videomaterialet. I videomaterialet vises alle principper, bevægelser og slag. Videoklippene er opbygget således, at der i rækkefølge vises normalt tempo, slowmotion, slowmotion kombineret med stillbilleder ved kommentarerne, slowmotion med kommentarerne og til sidst i normalt tempo. Formålet med denne rækkefølge er at give mulighed for at få en fornemmelse af bevægelsen samtidig med, at der fremhæves detaljer og nøglepunkter. Herudover kan alle videoklip ses i normalt tempo og slowmotion uden instruktion. Disse videoklip kan bruges som fremvisning i hallen, og dermed bruges som et visuelt hjælpemiddel i træningen af spillerne. Videomaterialet er samlet i tre playlister på Badminton Danmarks YouTubekanal (Badmintondk), som du finder på følgende link: http://www.youtube.com/user/Badmintondk Nedestående QR-koder linker til de tre playlister. Ligeledes er der QR-koder, som linker til de enkelte teknikker i hæftet.
PRINCIPPER OG GRUNDBEVÆGELSER I BENARBEJDS- OG SLAGTEKNIK – TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
TEKNIK I BADMINTON
BENARBEJDS- OG SLAGTEKNIKKER MED INSTRUKTION – TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
BENARBEJDS- OG SLAGTEKNIKKER UDEN INSTRUKTION – TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
Side 2 af 32
Principper for benarbejdsteknik Benarbejdet inddeles i fire faser. Disse fire faser skal ses som et teknisk analyseredskab for træneren, og ikke som at benarbejdet skal udføres i fire adskilte faser, eller at de fire faser er repræsenteret i alle benarbejdsmønstre. Benarbejdet tilsigtes at være så sammenhængende som muligt. 1. fase: Benarbejdet omkring spillecentrum. 2. fase: Bevægelsen til slagstedet. 3. fase: Benarbejdet omkring slaget til bolden. 4. fase: Bevægelsen tilbage mod spillecentrum. De fire faser er forskellige, alt efter hvorfra på banen spilleren skal returnere bolden, men hver fase har alligevel nogle vigtige fællestræk. I fase 1 og 3 findes de meget kraftige opbremsninger og afsæt til og fra spillecentrum, som i hjørnerne skal kombineres med slaget til bolden på en hensigtsmæssig måde. I fase 2 afpasses bevægelsen til slagstedet (hvor langt er der til bolden, hvor hurtigt kommer bolden, osv.). Benarbejdet til det samme hjørne kan derfor se noget forskelligt ud fra gang til gang. I fase 4 afpasses hastigheden og retningen ind mod spillecentrum efter både spillerens eget slag og forventningerne om modstanderens returnering. Spillecentrum (SC) er ikke fast placeret på banen. Som udgangspunkt ligger SC midt på hver banehalvdel, dvs. der, hvor diagonalen mellem venstre netstolpe og højre hjørne ved baglinjen krydser diagonalen mellem højre netstolpe og venstre hjørne ved baglinjen. SC er mobilt, og det ses ofte, at spilleren flytter SC, afhængigt af hvor spilleren lige har returneret fra, og hvilken forventning denne har til modstanderens returnering. Begreber Som træner eller instruktør er det nødvendigt at kende de vigtigste biomekaniske principper, som benarbejdet bygger på. Det er principperne omkring: • • • •
Forspænding Centralbevægelse Tyngdepunkt Understøttelsesflade
RETNINGSBESTEMT FORSPÆNDINGSBEVÆGELSE
CENTRALBEVÆGELSEN
Forspænding Forspænding betyder, at man laver en bevægelse, hvor muskulaturen foretager en excentrisk kontraktion i øjeblikket inden en kraftig koncentrisk kontraktion. Derved kan der udvikles mere muskelkraft, og den efterfølgende bevægelse kan blive mere kraftfuld. I praksis betyder dette, at forspænding kan skabes ved, at en bevægelse indledes med en modbevægelse. Det ses eksempelvis, når man skal hoppe. Her vil man typisk starte med at bøje i ankel-, knæ- og hofteled, hvorefter man strækker i ankel-, knæ- og hofteled. I benarbejdsteknik bruges forspændingsbevægelsen ved hop, landing, stemskridt samt retnings- og temposkift. Forspændingsbevægelsen ved SC er illustreret nedenfor.
(1.1)
TEKNIK I BADMINTON
(1.2)
(1.3)
(1.4)
FIGUR 1
Side 3 af 32
I figur 1 ønsker spilleren et så kraftigt afsæt fra SC som muligt i retning mod det lange baghåndshjørne efter at komme fra det korte baghåndshjørne. Spilleren sætter af på venstre ben (1.1) og laver et fladt hop/skridt (1.2) og lander forskudt med højre ben først. Benene står retningsbestemt med understøttelsesfladen placeret delvis foran kroppen, forskudt mod spillerens korte forhåndshjørne og tyngdepunktet sænket (1.3). Dette går direkte over i et to-bens afsæt mod det lange baghåndshjørne (1.4). Forspændingen opstår under landingen, hvor hofte- og knæstrækkerne laver excentrisk kontraktion, dvs. de bremser kroppens bevægelse bagud/nedad. Dette går direkte over i afsættet mod baghåndshjørnet ved, at hofte- og knæstrækkerne laver koncentrisk kontraktion. Forspænding medfører: • • •
At musklerne får tilpas tid til at udvikle maksimal kraft, inden den skal trække sig sammen (koncentriske kontraktion). Den øgede muskellængde medfører øget kraftudvikling. Elastisk energi deponeres i bindevæv og sener under musklens forlængelse (den excentriske kontraktion). Denne energi bidrager til muskelkontraktionens koncentriske fase.
Alt i alt medfører dette, at musklerne i forbindelse med forspænding kan udvikle op til 40 % større kraft, end hvis der ikke var forspænding.
Centralbevægelse Ved en centralbevægelse starter bevægelsen i de store muskelgrupper og forplanter sig gennem et eller flere led til de mindre muskelgrupper.
FIGUR 2
Et clear kan illustrere dette: Centralbevægelsen starter med afsæt på højre ben, der medfører en rotation i hoften om kroppens lodrette akse mod uret efterfulgt af en rotation i kroppen, indadrotation i overarmen og i underarmen. Der er mindst to fordele ved denne centralbevægelse: • •
Den første bevægelse videregiver en del af sin energi til den næste bevægelse, som igen videregiver en del af sin energi til den tredje bevægelse osv. Den første bevægelse forspænder de muskler, der skal udføre den næste bevægelse, osv.
Centralbevægelsen, som den er skitseret her, er en vigtig del af teknikken i clear og smash i forhånden. Benarbejdet på figur 2 er godt for slagbevægelsen, fordi saksebevægelsen helt automatisk starter en lodret rotation i hoften via afsættet med højre ben og svinget bagud med venstre ben.
Tyngdepunkt og understøttelsesflade En betingelse for at kunne bremse effektivt op – f.eks. i forbindelse med en saksning – er, at venstre fod er sat i gulvet langt bag ved kroppens tyngdepunkt. Jo større hastighed bagud, jo længere bagved kroppen skal venstre ben sættes i gulvet. Det samme princip gælder ved afsæt og forspændingsbevægelsen. På figur 1 er begge ben placeret foran kroppen under det kraftige afsæt bagud. Den optimale afstand mellem fødderne giver en god balance og betyder endvidere, at spilleren har mulighed for at sætte af bagud i flere retninger.
TEKNIK I BADMINTON
Side 4 af 32
Hvis spilleren alligevel skal frem mod nettet – f.eks. fordi vedkommende er blevet fintet – må han først sætte et eller begge ben i gulvet bag ved kroppen, før bevægelsen fremad kan starte.
Principper for slagteknik Forspænding Forspændingen opnås som tidligere omtalt ved, at bevægelsen indledes med en modbevægelse. Ved et clearslag eller i overhåndskastebevægelse opnås forspændingen normalt ved hjælp af centralbevægelsen, som starter omkring hoften. Dette betyder, at muskler i mave, bryst og skulder forlænges, således at der efterfølgende sker en excentrisk kontraktion. Det samme gør sig gældende i armens muskulatur, hvor der sker en udadrotation af overarmen og en udadrotation (supination) i underarmen. Udadrotationerne bremses af en excentrisk kontraktion i indadrotatorerne, og bevægelserne går direkte over i indadrotation af overarmen og underarmen (pronation). For at få den bedste forspænding og den bedste bevægelseskontrol, er det yderst vigtigt, at musklerne er mest muligt afslappede i modbevægelsen lige før den excentriske kontraktion. Hvis ikke det lykkes, hæmmes kraftudviklingen og bevægelseskontrollen, og dermed kan spilleren ikke slå så hårdt og præcis, som det måske er ønsket.
Ketsjerens bevægelsesvej Ketsjerens bevægelsesvej kan beskrives som en tilbagesvingsfase – en fremsvingsfase op til træfpunktet og en gennemsvingsfase, som er ketsjerens bevægelse efter træfpunktet. Dette skal opfattes som en analysemulighed for træneren og ikke som at slaget slås i tre faser. Et slag skal som hovedreglen slås som en kontinuerlig bevægelse. Slaget starter med, at ketsjeren og armen føres til udgangspositionen for det givne slag. Ketsjeren føres bag bolden i tilbagesvingsfasen, bevægelsen går direkte over i fremsvingsfasen, hvor ketsjeren accelereres fremad og opad til boldkontakt. Det er i dette skifte fra tilbagesvingsfasen til fremsvingsfasen, at forspændingen i armen sker. Efter træfpunktet svinges ketsjeren igennem til klarstilling (gennemsvingsfasen).
FIGUR 3
Accelerationen til et clearslag kommer fra centralbevægelsen, rotationer i over- og underarm (grebet strammes – mere herom senere) og strækning af albuen. I andre slag eksempelvis stiksmash, vil accelerationen komme fra rotationer i over- og underarm (grebet strammes). Og yderligere vil accelerationen i et holdt lob komme fra rotationer i underarmen (grebet strammes). Dette betyder, at længden af ketsjerens bevægelsesvej varierer meget, i forhold til hvilket slag der skal slås. Princippet er, at længden af ketsjerens bevægelsesvej skal være så kort som muligt inden træfpunktet, dog uden det kommer til at gå ud over den ønskede retning og kraft i slaget.
Kroppens betydning for slaget Kroppen kan overføre kraft til slaget via centralbevægelsen, hvilket kan ses på alle spillemæssige niveauer. Det er endnu ikke bestemt, hvor stor en del af kraften i slaget der stammer fra kroppens rotation. Det er dog muligt at sige følgende: • •
Kroppens kraftoverførelse til slaget bliver mindre eller lig nul i pressede spilsituationer ved bagbanen (overhåndsslag), eksempelvis ved trukken baghåndsslag samt alle underhåndsslag fra for- og midtbanen. For øvede spillere er det muligt at slå selv hårde slag uden kropsrotation, men med kropsrotation slås endnu hårdere.
Håndled Håndleddet har en naturlig stor bevægelighed. Det kan bøjes 60-80 grader bagud, 60-90 grader fremad og 20-30 grader mod lillefinger- og tommelfingersiden. Disse bevægelser kan kombineres, så alle cirkelbevægelser kan udføres med håndleddet.
TEKNIK I BADMINTON
Side 5 af 32
Håndleddet har praktisk talt ingen betydning for slagkraften i hårde slag. Hastigheden i slaget stammer fra afsæt på højre ben, der starter hofterotation, kropsrotation og fra en udretning af albueleddet samtidig med en kraftig og hurtig rotation af overarm og underarm. Håndleddet bruges ikke til at styre slagretningen i de hårdeste slag. Her er det greb, træfpunkt og timing af rotationerne, der bestemmer. Dog kan håndleddet bruges i mindre kraftfulde slag til at korrigere boldens retning. Som hovedprincip skal ketsjerbladet stå vinkelret på slagretningen i træfpunktet.
Greb Grebet tager altid udgangspunkt i udgangsgrebet. Grebet justeres i forhold til, hvor bolden træffes i forhold til kroppen. Alle drejninger er beskrevet for en højrehåndsspiller og set fra håndtaget mod ketsjerhovedet. De beskrevne principper vil være omvendt for en venstrehåndsspiller.
FIGUR 4
I udgangsgrebet ligger tommelfingeren ud for mellemrummet mellem pege- og langfingeren. Lillefingeren ligger ved håndtagets bagkant, og ringfingeren ligger tæt opad lillefingeren. Ring-, lang- og pegefingeren ligger med lidt afstand. Tommelfingeren holdes med blommen skråt på ketsjerens håndtag. Grebet er løst, og der skal være en vinkel mellem ketsjeren og underarmen. Når udgangsgrebet ses fra oven, danner tommel- og pegefinger et V, som er ved håndtagets smalle side. Når bolden træffes foran kroppen i forhåndssiden, drejes grebet mod uret. Hvis træfpunktet ligger bag kroppen drejes grebet med uret, således at ketsjerhovedet er parallelt med nettet. Når bolden træffes foran kroppen i baghåndssiden, drejes grebet med uret. Hvis træfpunktet ligger bag kroppen drejes grebet mod uret, således at ketsjerhovedet er parallelt med nettet. I grebet ved baghåndsslag med træfpunkt foran kroppen kan tommelfingeren med fordel løftes lidt, således at pegefingeren og tommelfingeren ligger lige højt placeret på håndtaget. Herved vil tommelfingeren kunne bidrage til at accelerere ketsjeren op i fart.
UDGANGSGREB
TEKNIK I BADMINTON
DREJNING MED OG MOD URET
GREBSÆNDRING
Side 6 af 32
ur Gr et eb ho , så et d ve led re d e je m et e s a s m ed r t k e ne pa ets d tt ral je et e lt r -
ur Gre et be , ho sål t dr ve ed eje d es s m et e at me ed r p ke d ne ar tsj tte ale er lt t
od er s m tsj eje ke elt dr at aral et es eb ed r p et Gr , sål et e nett ed d et ur hov me
Baghåndssiden (bsh)
Udgangsgreb
Forhåndssiden (fsh)
Udgangsgreb.
od er s m tsj eje ke elt dr at aral et es eb ed r p et Gr , sål et e nett ed d et ur hov me
Bolden træffes foran spilleren (nettet)
Bolden træffes bagved spilleren (baglinjen)
FIGUR 5
Der bør arbejdes med grebsændring i forbindelse med grundbevægelserne, ellers tillæres spillerne en uhensigtsmæssighed, som skal aflæres i et senere træningsforløb. Grebsændringer fortages ved at pege- og tommelfingeren drejer ketsjerens håndtag. Håndens øvrige fingre ligger og støtter på ketsjerens håndtag, så ketsjeren ikke tabes. Grebet om ketsjerens håndtag skal altid være løst i mellem slagene og under en stor del af slagudførelsen. Således vil ketsjeren ikke tabes eller drejes i hånden, men spilleren vil stadig bevare muligheden for at spænde om ketsjerens håndtag i slagets fremsvingsfase og herved kunne bidrage yderligere til ketsjerens acceleration inden træfpunktet.
TEKNIK I BADMINTON
Side 7 af 32
Grundbevægelser I dette afsnit beskrives de enkelte slagtyper. Der fremhæves vigtige elementer i bevægelserne. Slagtyperne bliver opdelt i forhånds-underhåndsslag, baghånds-underhåndsslag, forhånds-overhåndsslag og baghånds-overhåndsslag. Her beskrives principperne for de 4 slagtyper. En uddybning af de enkelte slagtyper findes under slagbeskrivelse. Beskrivelsen af principperne i de enkelte grundbevægelser skaber en forståelse for, hvordan tilbagesving, fremsving, træfpunkt og gennemsving hænger sammen. I tillæg uddybes begreber som indad- og udadrotation i forhold til slagtyperne. I grundbevægelserne er der et langt tilbagesving, et langt fremsving og et tydelig gennemsving efter træfpunktet.
Forhånds-underhåndsbevægelsen Forhånds-underhåndsslag er grundbevægelsen for serv, netdrop, lob, lange og korte forhånds-opsamlinger. Grebet afhænger af hvor bolden træffes i forhold til kroppen. Se afsnittet greb. 1. 2.
3. 4. 5.
Spilleren påbegynder tilbagesvinget ved at trække ketsjeren bagud med let bøjet arm så ketsjeren peger frem/op. Armen er afslappet med løst greb. Tilbagesvinget går direkte over i et fremsving hvor albuen føres frem mod bolden. Overarm og underarm udadroteres, hvorefter armen rettes ud mens ketsjeren bliver hængende bagud. Armens udadrotation skaber en forspænding i armens indadrotatorer. Udadrotationen går direkte over i en indadrotation, og grebet strammes i forbindelse med at indadrotationen startes. Der er en tydelig vinkel mellem ketsjer og underarm. Højre armen slutter foran kroppen med armen let indadroteret. TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________
Baghånds-underhåndsbevægelsen Baghånds-underhåndsslag er grundbevægelsen for serv, netdrop, lob, lange og korte baghånds-opsamlinger. Grebet afhænger af hvor bolden træffes i forhold til kroppen. Se afsnittet greb. 1. 2. 3. 4.
Spilleren påbegynder tilbagesvinget ved at trække albuen tilbage og ind foran kroppen med ketsjeren pegende opad. Armen er afslappet med løst greb. Tilbagesvinget går direkte over i et fremsving ved at albuen føres væk fra kroppen og fremad. Overarm og underarm indadroteres. Armen strækkes, grebet strammes samtidig med at underarm og overarm udadroteres lige før træfpunktet. Ketsjeren slutter fremme foran kroppen pegende let opad. TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
TEKNIK I BADMINTON
_______________________________________________________
Side 8 af 32
Forhånds-overhåndsbevægelsen Forhånds-overhåndsslag er grundbevægelsen for clear, drop, tapslag og smash. Slagbevægelsen udføres med udgangsgreb, da bolden rammes over skulderen/ud for kroppen 1.
2. 3. 4. 5.
Spilleren vender venstre side mod nettet og har vægten på højre ben. Ketsjeren er løftet og armen er bøjet. Denne stilling er en slags udgangspunkt for alle forhånds-overhåndsslag. Armen er afslappet med løst greb (se afsnittet om centralbevægelsen) Højre albue bevæger sig frem/op mod boldens træfpunkt samtidig ved at ketsjeren cirkles ned bag ryggen. Overarm og underarm udadroteres og dette skaber en forspænding i indadrotatorerne. Albuestrækning begynder og udadrotationen i over- og underarmen går direkte over i en indadrotation i overarm og en kraftig indadrotation i underarm, samtidig med grebet strammes. I gennemsvingsfasen forsætter arm og ketsjer fremad og indadrotationen af overarm og underarm forsætter samt farten løber af. Ketsjerens slutposition er foran kroppen pegende mod gulvet. TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________
Baghånds-overhåndsbevægelsen Baghånds-overhåndsslag er grundbevægelsen for presset baghåndsslag, baghåndsclear, baghåndsdrop, baghåndstapslag og baghåndssmash. Slagbevægelsen udføres med udgangsgreb, da bolden rammes over skulderen/ud for kroppen. 1.
2.
3. 4. 5.
Spilleren påbegynder tilbagesvinget ved at trække albuen tilbage og ind foran kroppen. Underarmen er vandret, og håndleddet er bøjet lidt tilbage mod håndryg/tommelfingersiden, så ketsjeren peger lige op. Armen er afslappet med løst greb. Tilbagesvinget går direkte over i et fremsving ved at føre albuen udad-opad, så ketsjeren peger nedad. Overarm og underarm indadroteres og ketsjeren peger nedad. Albuestrækning begynder og indadrotationen i over- og underarmen går direkte over i en udadrotation, samtidig strammes greb. Overarm og underarm udadroteres lige før træfpunktet. Træfpunktet er ud for kroppen med udgangsgreb. Tommelfingeren ligger dog lidt oppe samt trykker på håndtaget og styrer slaget. I træfpunktet er der en tydelig vinkel mellem ketsjer underarm. I gennemsvingsfasen forsætter udadrotationen til yderstilling. Fra maksimal udadroteret yderstilling går ketsjer/underarm tilbage til udgangsstilling. TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
TEKNIK I BADMINTON
_______________________________________________________
Side 9 af 32
Noter til videomaterialet Forhåndssiden: Lige tilbageløb med saks Retningsbestemt forspændingsbevægelse • Afstand mellem fødderne. • Da bevægelsen sker lige tilbage, er understøttelsesfladen delvis foran kroppen. • Benene er let bøjede, så tyngdepunktet ligger lavt. • Se også afsnittet om forspændingsbevægelsen. Chassé • Chasséet skal være fladt med let bøjede ben, så tyndepunktet forbliver lavt. • Chasséets længde afhænger af situationen. Det tilstræbes at komme bag bolden. • Hvis bolden skal slås tættere på sidelinjen, tilpasses tilbageløbet, så spilleren har siden til bolden, således at spilleren kan bruge kropsrotationen i saksebevægelsen. Understøttelsesfladen er delvis placeret bag kroppen i saksehoppets landing • Sakset starter med et kraftigt afsæt på højre ben. Kraften i afsættet går opad og bagud. • Venstre ben trækkes aktivt bagud. • Understøttelsesfladen er delvis bag kroppen i landingen efter sakset. • Bevægelsen bagud stoppes umiddelbart efter landingen og går direkte over i et fremadrettet afsæt. • I det fremadrettet afsæt skal kraften genereres fladt fremad og ikke opad.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 10 af 32
Forhåndssiden: Defensivt benarbejde med stemskridt Retningsbestemt forspændingsbevægelse • Afstand mellem fødderne. • Da bevægelsen sker til forhåndshjørnet, er understøttelsesfladen foran kroppen til venstre. • Benene er let bøjede så tyngdepunktet ligger lavt. • Se også afsnittet om forspændingsbevægelsen. Krydsbagom • Længden af krydsbagom skridtet afhænger af hvor presset en situation er. • Krydsbagom skridtet sker med let bøjede ben, så tyngdepunktet forbliver nede. • Benarbejdet til slagstedet afpasses, så spilleren kommer så tæt på bolden som muligt (højt træfpunkt og god balance i slagøjeblikket). Højre fods placering i det lange stemskridt. • Den defensive situation betyder at bolden ofte rammes bag kroppen. Fodens placering vil derfor pege mod side/baglinje. • I stemskridtet ud på højre fod bliver hælen sat i gulvet først og dernæst forfoden.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 11 af 32
Baghåndssiden: Benarbejde til saksebevægelsen Retningsbestemt forspændingsbevægelse • Afstand mellem fødderne. • Da bevægelsen sker til baghåndshjørnet, er understøttelsesfladen foran kroppen til højre. • Benene er let bøjede så tyngdepunktet ligger lavt. • Se også afsnittet om forspændingsbevægelsen. Et fladt hink, hvor kroppen drejes rundt • Efter afsæt i spillecentrum går afsættet direkte over i en hinke-/drejebevægelse. • Hinke/dreje bevægelsen skal være en flad bevægelse, hvor der er fodkontakt med gulvet på venstre fod. • Hinke/drejebevægelsen skal være aktiv, så venstre fod trækkes bagud. • Bevægelsens længde afhænger af situationen. Det tilstræbes dog at komme så tæt på bolden som muligt. Understøttelsesfladen er delvis placeret bag kroppen i saksehoppets landing • Sakset starter med et kraftigt afsæt på højre ben. Kraften går opad og bagud. • Venstre ben trækkes aktivt tilbage. • Understøttelsesfladen er bag kroppen i landingen efter sakset. • Den bagudrettet kraft stoppes umiddelbart efter landingen og går direkte over i et fremadrettet afsæt væk fra slagstedet. • I det fremadrettet afsæt skal kraften genereres fladt fremad og ikke opad.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 12 af 32
Baghåndssiden: Defensivt benarbejde med stemskridt Retningsbestemt forspændingsbevægelse • Afstand mellem fødderne. • Da bevægelsen sker til baghåndshjørnet, er understøttelsesfladen foran kroppen til højre. • Benene er let bøjede så tyngdepunktet ligger lavt. • Se også afsnittet om forspændingsbevægelsen. Chassé • Chasséet skal være fladt med let bøjede ben, så tyndepunktet forbliver lavt. • Chasséet længde afpasses efter situationen. Det tilstræbes at komme tæt på bolden, så slaget kan slås i balance med oprejst krop. • Chasséet går direkte over i et langt stemskridt. Højre fods placering i det lange stemskridt • Den defensive situation betyder at bolden ofte rammes bag kroppen. Fodens placering vil derfor pege mod side/baglinje. • I stemskridtet ud på højre fod bliver hælen sat i gulvet først og dernæst forfoden.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 13 af 32
Benarbejde fra SC til kort forhåndshjørne Retningsbestemt forspændingsbevægelse • Forspændingen sker ved, at spilleren sænker tyngdepunktet. I pressede situationer sænkes tyngdepunktet yderligere, før modstanderen slår til bolden. • Tyngdepunktet sænkes, og venstre fod sættes i gulvet bagved ved kroppen forskudt til venstre, dvs. modsat bevægelsesretningen. • Der sættes af på venstre fod, der er sat i gulvet på tværs af bevægelsesretningen, og dernæst på højre, som peger nogenlunde i løberetningen. Chassé • Der laves et fladt chassé mod slagstedet. Tempoet tilpasses i forhold til træfpunktet. Fodens placering peger i bevægelsesretning • Højre fod peger i bevægelsesretningen og hælen sættes i gulvet først. • Resten af foden får kontakt med gulvet, og bevægelsen bremses samtidigt med, at venstre fod trækkes lidt ind under kroppen. • Tilbageløbet starter med, at der sættes af på højre væk fra slagstedet. Resten af tilbageløbet sker ved et chasséløb eller baglænsløb. • Tempoet tilbage mod SC tilpasses efter, hvornår næste retningsbestemte forspænding skal ske.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 14 af 32
Benarbejde fra SC til kort baghåndshjørne Retningsbestemt forspændingsbevægelse • Forspændingen sker ved, at spilleren sænker tyngdepunktet. I pressede situationer vil forspændingen ske ved et nedfald. • Afstanden mellem fødderne øges. • Tyngdepunktet sænkes, og understøttelsesfladen lægges delvis bagved ved kroppen forskudt til højre, dvs. modsat bevægelsesretningen. • Der landes først på højre fod, som er på tværs af løberetningen, og dernæst på venstre, som peger nogenlunde i løberetningen. Langt stemskridt • Der laves et langt stemskridt ud på højre ben mod slagstedet. Tempoet tilpasses i forhold til træfpunktet. • I visse situationer kan afstanden tilpasses med et hink på venstre fod inden stemskridtet. Fodens placering peger i bevægelsesretning • Højre fod peger i bevægelsesretningen og hælen sættes i gulvet først. • Resten af foden får kontakt med gulvet og bevægelsen bremses samtidigt med at venstre fod trækkes lidt ind under kroppen. • Tilbageløbet starter med at højre ben presser væk fra slagstedet. Resten af tilbageløbet sker ved et chasséløb og baglænsløb. • Tempoet tilbage mod SC tilpasses til hvornår næste retningsbestemte forspænding skal ske.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 15 af 32
Clear med lige tilbageløb og saks Albuens startposition – udgangsgreb med løst afslappet greb • Ketsjeren kommer fra en position foran kroppen og bliver trukket tilbage over skulderen. • Startpositionen for albuen er i skulderhøjde, hvor albue/skulder peger bagud. Højre ben er bagved venstre, og kroppens venstre side peger mod nettet. • Albuen er bøjet, så ketsjeren peger frem/op. Afsæt på højre fod og venstre ben trækkes aktivt tilbage. Albuen føres frem/op mod bolden • I afsættet til sakset vil det primært være højre ben, der leverer kraften til afsættet som også starter centralbevægelsen. Hvis der skal sakses meget bagud, vil venstre ben dog være mere aktivt ved at dette trækkes tilbage. • Albuens bevægelse frem/op mod bolden sker i et kort og hurtigt ryk med afslappet arm og greb. • Med albuen fremme/oppe strækkes armen, grebet strammes og en indadrotation i overarm og underarm påbegyndes • Den høje albue betyder et højt træfpunkt. Slutpositionen fremme foran kroppen med ketsjeren pegende nedad. I landingen efter sakset er venstre fod bag kroppen • Efter træfpunktet af bolden, som ligger over skulderen, føres slaget igennem og sluttes fremme foran kroppen. • Indadrotation i over- og underarm gøres færdig og får derfor ketsjeren til at pege nedad i slutpositionen. • Venstre fod sættes i gulvet bag kroppen i landingen, så det er muligt at bremse den bagudrettede bevægelse samt udføre et fremadrettet afsæt væk fra slagstedet. Højre ben trækkes en smule ind under kroppen før landingen efter sakset, så afstanden mellem fødderne ikke bliver for stor.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 16 af 32
Drop stående Albuens startposition – udgangsgreb med løst afslappet greb • Forberedelsesfasen og startpositionen slagarmen er den samme som til clearslaget • Ketsjeren bliver trukket tilbage over skulderen. • Startpositionen for albuen er i skulderhøjde, hvor albue/skulder peger bagud. Det betyder, at kroppens venstreside peger mod nettet med højre fod bagerst. • Vægten er på højre ben, der er let bøjet. • Albuen er bøjet så ketsjeren peger frem/op. Afsæt på højre ben og albuen føres frem/op mod bolden • Der sættes af på højre ben og højre hofte, skulder og albue bevæges fremad i slagretningen. • Albuens bevægelse frem/op mod bolden sker med en kontrolleret og blød bevægelse, hvor arm og greb er afslappet. Over- og underarm udadroteres i langsommere hastighed end ved clearslaget og giver derfor en mere begrænset forspænding. • Med albuen fremme/oppe rettes armen ud og en langsom indadrotation i overarm og underarm påbegyndes. • Den høje albue betyder et højt træfpunkt. Ketsjerens fart er lav i fremsvinget og ketsjeren slutter foran kroppen • Efter træfpunktet af bolden, som ligger over skulderen, føres slaget igennem og sluttes fremme foran kroppen. • Afsættet på højre ben, der starter slaget, går direkte over i et fremadrettet skridt efter bolden er ramt.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 17 af 32
Trukken baghånd Startpositionen er med lav albue inde foran kroppen med ketsjeren pegende opad • I bevægelse mod slagstedet føres ketsjeren i startpositionen. Underarmen er vandret og håndleddet bukket mod håndryg/tommelfingersiden. • Grebet drejes mod uret, da træfpunktet ligger bag kroppen Ketsjeren ”tabes”/albuen føres væk fra kroppen • Der trædes ud på højre ben med et langt stemskridt. • Ketsjeren ”tabes” ved en indadrotation af over- og underarm. • Albuen føres væk fra kroppen og trækkes med rundt i slagretningen samtidig med at over- og underarm udadroteres. • I hele slagfasen er det vigtig at være afslappet i arm og greb. Bolden rammes med strakt arm. Og der er en tydelig vinkel på ketsjer og underarm • Det tilstræbes at komme så tæt på bolden, så overkroppen er så oprejst som muligt i hele slagfasen. Det øger også mulighederne for at få et højt træfpunkt og en tydelig vinkel mellem ketsjer og underarm, så håndleddet er bagud bøjet i træfpunktet. • Foden sættes ofte i gulvet før bolden træffes. I meget pressede situationer sker det lige før eller samtidig med bolden bliver ramt. • Der sættes af på højre ben umiddelbart efter bolden er ramt.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 18 af 32
Presset baghånd Lav albue i startpositionen med ketsjeren pegende opad • Armen er afslappet med løst greb. • Grebet afhænger af hvor bolden rammes i forhold til kroppen. Det er dog vigtigt, at tommelfingeren styrer og trykker i slagets retning. Her bliver det siden af tommelfingeren, der trykkes med. • Benarbejdet afpasses, så man forsøger at komme så tæt på bolden så mulig, så man kan slå slaget med oprejst overkrop, da det giver et højt træfpunkt og markant vinkel på ketsjer og underarm. Albuen trækkes hurtigt op og over-/underarm indadroteres maksimalt • Med albuen trukket op og armen maksimalt indadroteret bliver der skabt en kraftig forspænding. • Armen rettes ud umiddelbart efter at albuen er trukket op. • Grebet strammes samtidig med udadrotationen startes. Armen stoppes i strakt position lige før træfpunktet og udadrotationen gøres færdig • Foden sættes ofte i gulvet før bolden træffes. I meget pressede situationer sker det lige før eller samtidig med bolden bliver ramt. • Der sættes af på højre ben og kroppen drejes rundt umiddelbart efter bolden er ramt.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 19 af 32
Kryds cut stående i forhåndssiden Albuens startposition – udgangsgreb med løst afslappet greb • Forberedelsesfasen og startpositionen af slagarmen er den samme som til clearslaget. • Ketsjeren bliver trukket tilbage over skulderen. • Startpositionen for albuen er i skulderhøjde, hvor albue/skulder peger bagud. Det betyder at kroppens venstreside peger mod nettet med højre fod bagerst. • Vægten er på højre ben der er let bøjet. • Albuen er bøjet så ketsjeren peger frem/op. I træfpunktet peger håndryggen væk fra kroppen • Slaget slås med udgangsgreb. Det er dog muligt at dreje grebet en smule med uret, for derved at være i stand til at cutte meget i bolden. • Albuens bevægelse frem/op mod bolden sker i et kort og hurtigt ryk med afslappet arm og greb. Armen rettes ud, og der startes en begrænset indadrotation. • Indadrotation går over i en let udadrotation i underarmen, efterfulgt af en bøjning af håndleddet mod lillefingersiden. • Træfpunktet ligger lige foran højre skulder. Slutposition med armen i neutral stilling • Da indadrotationen stoppes lige før træfpunktet sluttes armen i neutral stilling (hverken indad eller udadroteret) • Efter træfpunktet sker gennemsvinget foran kroppen.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 20 af 32
Kryds cut med saks i baghåndssiden Albuens startposition – udgangsgreb med løst afslappet greb • Startpositionen for albuen er i skulderhøjde hvor albue/skulder peger bagud. Højre ben er bagved venstre og kroppens venstreside peger mod nettet. • Albuen er bøjet så ketsjeren peger frem/op. Underarmen indadroteres og håndryggen peger ind mod kroppen i træfpunktet og derved cuttes bolden • Afsæt på højre ben og højre fod sakses frem mens albuen føres frem/op mod bolden. • Albuens bevægelse frem/op mod bolden sker i et kort og hurtigt ryk med afslappet arm og greb. • Slaget slås med et afslappet/halvløst udgangsgreb. • Med albuen fremme/oppe rettes armen ud og en indadrotation i overarm og underarm påbegyndes. • Stor vinkel på ketsjer og underarm og håndryggen peger mod kroppen i træfpunktet hvilket betyder at bolden bliver cuttet. Underarmen er mere indadroteret i træfpunktet end ved clearslaget. • Træfpunktet ligger over venstre skulder Ketsjerens slutposition er foran kroppen parallelt med sidelinjen med over- og underarm kraftigt indadroteret • Understøttelsesfladen ligger bag kroppen i landingen, så det er muligt at bremse den bagudrettede bevægelse samt udføre et fremadrettet afsæt væk fra slagstedet.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 21 af 32
Stiksmash stående Albuens startposition – udgangsgreb med løst afslappet greb • Forberedelsesfasen og startpositionen af slagarmen er den samme som til clearslaget • Ketsjeren bliver trukket tilbage over skulderen. • Startpositionen for albuen er i skulderhøjde hvor albue/skulder peger bagud. Det betyder at kroppens venstreside peger mod nettet med højre fod bagerst. • Vægten er på højre ben, der er let bøjet. • Albuen er bøjet, så ketsjeren peger frem/op. Der laves en kraftig indadrotation i underarmen, træfpunktet er foran højre skulder • Fra udgangspositionen fortages et fremadrettet afsæt på højre ben. • Albuens bevægelse frem/op mod bolden sker i et kort og hurtigt ryk med afslappet arm og greb. • Med albuen fremme/oppe rettes armen ud, grebet strammes samtidig med en indadrotation i overarm og underarm påbegyndes. • Den høje albue betyder et højt træfpunkt der ligger foran højre skulder. • Spilleren skal have en fornemmelse af at ramme bolden ”oven i” så boldbanen bliver stejl. • Slaget slås med udgangsgreb. Slutpositionen er med høj albue og underarm kraftig indadroteret • Gennemsvinget efter træfpunktet er kortere end ved f.eks. clear. Det betyder at slagarmens bevægelse stoppes efter træfpunktet af bolden, og der sluttes med høj albue.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 22 af 32
Lige netdrop i forhåndssiden Grebet er drejet mod uret og der holdes løst • Ketsjeren føres fra sin udgangsposition foran kroppen ud mod slagstedet ved at udadrotere i over- og underarm, strække albueleddet og løfte armen. • Samtidigt ændres grebet ved at udgangsgrebet drejes mod uret samt lang-, ring- og lillefingeren løsnes en anelse om håndtaget. Hånden holdes højere end ketsjerhovedet • Hånden holdes højere end træfpunktet. • Kombinationen af det løse greb og at håndleddet bøjes mod håndryggen sikrer, at ketsjerhovedet hælder nedad, da håndens placering er højere end ketsjerhovedet. • Hvor meget eller hvor lidt, ketsjerhovedet skal hælde ind mod nettet er meget afgørende for, hvor tæt netdroppet bliver på nettet. • Desuden er det også meget situationsbestemt, hvor meget hæld der skal være på ketsjerhovedet. Dette afgøres af, hvor tæt træfpunktet er på nettet, og hvor højt træfpunktet ligger i forhold til netkanten. Ketsjerhovedet føres ud mod sidelinjen • Ketsjeren føres frem mod træfpunktet under stemskridtet. Højre fod sættes i gulvet kort før træfpunktet med hælen først. Det er situationsbestemt, hvornår foden sættes i gulvet. Jo mere presset spilleren er, jo senere sættes foden i gulvet. • I takt med tyngdepunktet sænkes pga. stemskridtet, holdes hånden i samme højde set i forhold til nettet. • Kort før træfpunktet føres ketsjeren ud mod sidelinjen ved en lille udadføring af armen, som sker i skulderleddet og en lille indadrotation i underarmen. • Efter træfpunktet forsættes ketsjerens bevægelse mod sidelinjen, hvor armen sænkes og indadroteres for at blive ført tilbage til udgangspositionen foran kroppen.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 23 af 32
Lige netdrop i baghåndssiden Grebet er drejet med uret og der holdes løst • Ketsjeren føres fra sin udgangsposition foran kroppen ud mod slagstedet ved at indadrotere i over- og underarm, strække albueleddet og løfte armen. • Samtidigt ændres grebet ved at udgangsgrebet drejes med uret samt lang-, ring- og lillefingeren løsnes en anelse, og tommelfingeren flyttes en anelse op ad håndtaget. Hånden holdes højere end ketsjerhovedet • Hånden holdes højere end træfpunktet. • Kombinationen af det løse greb og et buk i håndleddet mod håndens tommelfingerside sikrer, at ketsjerhovedet hælder nedad, da håndens placering er højere end ketsjerhovedet. • Hvor meget eller hvor lidt ketsjerhovedet skal hælde ind mod nettet er meget afgørende for, hvor tæt netdroppet bliver på nettet. • Desuden er det også meget situationsbestemt, hvor meget hæld der skal være på ketsjerhovedet. Dette afgøres af, hvor tæt træfpunktet er på nettet, og hvor højt træfpunktet ligger i forhold til netkanten. Ketsjerhovedet føres ud mod sidelinjen • Ketsjeren føres frem mod træfpunktet under stemskridtet. Højre fod sættes i gulvet kort før træfpunktet med hælen først. Det er situationsbestemt, hvornår foden sættes i gulvet. Jo mere presset spilleren er, jo senere sættes foden i gulvet. • I takt med tyngdepunktet sænkes pga. stemskridtet, holdes hånden i samme højde set i forhold til nettet. • Kort før træfpunktet føres ketsjeren ud mod sidelinjen ved en lille udadføring af armen. • Efter træfpunktet forsættes ketsjeren bevægelse mod sidelinjen, hvor efter armen sænkes og udadroteres, for at blive ført tilbage udgangspositionen foran kroppen.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 24 af 32
Kryds netdrop forhåndssiden Grebet er drejet lidt med uret, der holdes løst og bevægelsen mod slagstedet skal ligne et netdrop • Ketsjeren føres fra sin udgangsposition foran kroppen ud mod slagstedet ved at udadrotere i over- og underarm, strække albueleddet og løfte armen. • Slaget slås med et greb, hvor udgangsgrebet drejes lidt med uret samt lang-, ring- og lillefingeren løsnes en anelse om håndtaget. Det er hensigtsmæssigt at grebsændringen sker så sent som muligt i forhold til træfpunktet. • Det tilsigtes at slagbevægelsen ligner et lige netdrop så lang tid som muligt. Armen sænkes og der laves en indadrotation i armen • Tilbagesvingsfasen startes ved at armen sænkes og ketsjeren føres en anelse ud mod sidelinjen ved et buk i håndleddet mod tommelfingersiden. • I fremsvingsfasen laves der en indadrotation i underarmen og en lille indadrotation i overarmen, grebet strammes lidt. Vinklen mellem armen og ketsjeren er 90°-110°, bolden træffes på siden • Kort inden træfpunktet er vinklen mellem underarmen og ketsjeren øget markant. • I træfpunktet vender ketsjerhovedet næsten lodret. Hvor meget lodret ketsjerhovedet skal vende er situationsbestemt, og afhænger af hvor højt bolden træffes i forhold til netkanten. Bolden træffes på siden. • I gennemsvingsfasen forsætter indadrotationen i armen, men forsøges stoppet hurtigst muligt efter træfpunktet, og ketsjeren føres tilbage til udgangspositionen foran kroppen.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 25 af 32
Kryds netdrop baghåndssiden Der holdes udgangsgreb og løst samt bevægelsen mod slagstedet skal ligne et netdrop • Ketsjeren føres fra sin udgangsposition foran kroppen ud mod slagstedet ved at indadrotere i over- og underarm, strække albueleddet og løfte armen. • Slaget slås med udgangsgrebet, lang-, ring- og lillefingeren løsnes en anelse og tommelfingeren flyttes en anelse op ad håndtaget. Det er hensigtsmæssigt at grebsændringen sker så sent som muligt i forhold til træfpunktet. • Det tilsigtes at slagbevægelsen ligner et lige netdrop så lang tid som muligt. Armen sænkes og der laves en udadrotation i armen • Tilbagesvingsfasen startes ved at armen sænkes. • Fremsvingsfasen laves der en udadrotation i under- og overarmen, håndleddet bøjes mod håndryggen. Vinklen mellem armen og ketsjeren er 90°-110°, bolden træffes på siden • Kort inden træfpunktet er vinklen mellem underarmen og ketsjeren øget markant. • I træfpunktet vender ketsjerhovedet næsten lodret. Hvor meget lodret ketsjerhovedet skal vende er situationsbestemt, og afhænger af hvor højt bolden træffes i forhold til netkanten. Bolden træffes på siden. • I gennemsvingsfasen forsætter udadrotationen i armen, men forsøges stoppet hurtigst muligt efter træfpunktet, og ketsjeren føres tilbage til udgangspositionen foran kroppen.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 26 af 32
Lige lob i forhåndssiden Grebet er drejet mod uret, og der holdes løst • Ketsjeren føres fra sin udgangsposition foran kroppen ud mod slagstedet ved at strække albueleddet og løfte armen samtidig med, at der udadroteres i over- og underarm. • Samtidigt ændres grebet ved at udgangsgrebet drejes mod uret samt lang-, ring- og lillefingeren løsnes en anelse om håndtaget. • Det tilsigtes, at slagbevægelsen ligner et lige netdrop så lang tid som muligt. Ketsjerhovedet sænkes ved et buk i håndleddet mod håndryggen • Ketsjerhovedet sænkes i tilbagesvingsfasen ved at bøje håndleddet mod håndryggen, og grebet løsnes yderligere. • At ketsjerhovedet sænkes er vigtigt, da det giver ketsjeren en passende bevægelsesvej, og ketsjeren dermed kan nå at accelerere nok op i fart til, at den ønskede kraft i slaget opnås. Der strammes i grebet og indadroteres i underarmen kort før bolden træffes • Fremsvingsfasen starter med, at grebet stammes om håndtaget, og der laves en indadrotation i underarmen. • Bolden træffes lige under skulderhøjde. • I gennemsvingsfasen forsætter indadrotationen kortvarigt, indtil ketsjerhovedet er lodret. • Der slappes af i grebet og ketsjeren føres tilbage til udgangspositionen foran kroppen.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 27 af 32
Lige lob i baghåndssiden Grebet er drejet med uret og der holdes løst • Ketsjeren føres fra sin udgangsposition foran kroppen ud mod slagstedet ved at strække albueleddet og løfte armen samtidig med at der indadroteres i over- og underarm. • Samtidigt ændres grebet ved, at udgangsgrebet drejes med uret samt lang-, ring- og lillefingeren løsnes en anelse og tommelfingeren flyttes en anelse op ad håndtaget. • Det tilsigtes, at slagbevægelsen ligner et lige netdrop så lang tid som muligt. Ketsjerhovedet sænkes ved en lille indadrotation i underarmen • Ketsjerhovedet sænkes i tilbagesvingsfasen ved en lille indadrotation i underarmen, og albuen løftes en lille smule. Vinklen mellem ketsjeren og armen/hånden øges muligvis. • At ketsjerhovedet sænkes er vigtigt, da det giver ketsjeren en passende bevægelsesvej. Dermed kan ketsjeren nå at accelerere nok op i fart til, at den ønskede kraft i slaget opnås. Der strammes i grebet og udadroteres i underarmen kort før bolden træffes • Fremsvingsfasen starter med, at grebet stammes om håndtaget, og der laves en udadrotation i underarmen samtidigt med at albueleddet strækkes næsten fuldt. • Bolden træffes omkring skulderhøjde. • I gennemsvingsfasen bøjes albuen let og udadrotationen forsætter kortvarigt, indtil ketsjerhovedet næsten er lodret. • Der slappes af i grebet, og ketsjeren føres tilbage til udgangspositionen foran kroppen.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 28 af 32
Tapslag i forhåndssiden Ketsjerhovedet holdes højt • Ketsjeren føres fra sin udgangsposition foran kroppen ud mod slagstedet ved at løfte armen. • Samtidigt ændres grebet ved at udgangsgrebet drejes mod uret samt lang-, ring- og lillefingeren løsnes en anelse om håndtaget. • Ketsjerhovedet holdes højt for at kunne nå bolden så hurtigt og højt som muligt. Slaget udføres med en kort og hurtig svingbevægelse • Tilbagesvingsfasen startes med lille udadrotation i underarmen og buk i håndleddet mod håndryggen. • Albueleddet er stadig let bøjet. Der laves en indadrotation og strammes i grebet kort før bolden træffes • I fremsvingsfasen laves det en lille indadrotation i underarmen, samtidigt med at grebet strammes. • Albueleddet og håndleddet strækkes i fremsvingsfasen. • Kort efter træfpunktet føres armen nedad, og ketsjeren føres lidt væk fra nettet ved at albueleddet og håndleddet bøjes bagover. • Der slappes af i grebet og ketsjeren føres tilbage til udgangspositionen foran kroppen.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 29 af 32
Tapslag i baghåndssiden Ketsjerhovedet holdes højt • Ketsjeren føres fra sin udgangsposition foran kroppen ud mod slagstedet ved at løfte armen. • Samtidigt ændres grebet ved at udgangsgrebet drejes med uret samt lang-, ring- og lillefingeren løsnes en anelse og tommelfingeren flyttes en anelse op ad håndtaget. • Ketsjerhovedet holdes højt for at kunne nå bolden så hurtigt og højt som muligt. Slaget udføres med en kort og hurtig svingbevægelse • Tilbagesvingsfasen startes med en indadrotation i underarm. • Albueleddet er stadig let bøjet. • Benarbejdet er vist med et to-bens afsæt, hvor der landes efter træfpunktet. Slaget kan også slås hvor der udføres med et stemskridt, her vil højre fod oftest sættes i gulvet kort før træfpunktet. Der laves en udadrotation og strammes i grebet kort før bolden træffes • I fremsvingsfasen laves der en udadrotation i underarmen, samtidigt med at grebet strammes. • Albueleddet strækkes i fremsvingsfasen. • Kort efter træfpunktet føres armen nedad, og ketsjeren føres lidt væk fra nettet ved at indadrotere i underarmen. • Der slappes af i grebet og ketsjeren føres tilbage til udgangspositionen foran kroppen.
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 30 af 32
Kort lige smashopsamling i forhåndssiden Ketsjeren føres hurtigt mod slagstedet • Ketsjeren føres fra sin udgangsposition foran kroppen ud mod slagstedet ved at udadrotere i over- og underarm, strække albueleddet. • Hvis træfpunktet ligger udfor kroppen, holdes der udgangsgrebet. • Hvis træfpunktet ligger foran kroppen, vil udgangsgrebet drejes lidt mod uret. Slaget slås med en lille indadrotation • Fremsvinget starter med en indadrotation i underarmen. Vinkel mellem armen og ketsjeren når bolden træffes • Når bolden træffes er der en vinkel mellem ketsjeren og underarmen. • Det bestræbes, at hånden er placeret lavere end træfpunktet. • Indadrotationen i underarmen stoppes kort efter træfpunktet. • Ketsjeren føres tilbage til udgangspositionen foran kroppen
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 31 af 32
Kort lige smashopsamling i baghåndssiden Ketsjeren føres hurtigt mod slagstedet • Ketsjeren føres fra sin udgangsposition foran kroppen ud mod slagstedet ved at indadrotere i over- og underarm, strække albueleddet. • Hvis træfpunktet ligger udfor kroppen, holdes der udgangsgrebet, dog tommelfingeren flyttes en anelse op ad håndtaget. • Hvis træfpunktet ligger foran kroppen, vil udgangsgrebet drejes lidt med uret og tommelfingeren flyttes en anelse op ad håndtaget. Slaget slås med en lille udadrotation • Fremsvinget starter med en udadrotation i underarmen. Vinkel mellem armen og ketsjeren når bolden træffes • Når bolden træffes er der en vinkel mellem ketsjeren og armen. • Det bestræbes, at hånden er placeret lavere end træfpunktet. • Udadrotationen i underarmen stoppes kort efter træfpunktet. • Ketsjeren føres tilbage til udgangspositionen foran kroppen
TRÆNERENS NOTATER
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ VIDEOKLIP TIL TRÆNERENS FORBEREDELSE
_______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________ _______________________________________________________
VIDEOKLIP TIL INSTRUKTION AF SPILLEREN
_______________________________________________________
TEKNIK I BADMINTON
Side 32 af 32
Læs mere om uddannelser og materialer til trænere på badminton.dk eller kontakt os. Badminton Danmark Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby info@badminton.dk Tlf. 70 60 50 76