LEDER BAENK igen. Vi ved ikke. Du ved ikke. På den ene side… men på den anden side. Man kan også sige, nej det holder jo heller ikke. Enten eller ik? Ambivalens. To Hot/not-lister. En bankmand. Intet horoskop. Værsgo og læs. 26.10.18 Vi på BAENKs redaktion vil gerne dedikere dette blad til Peter W (underviser på Svendborg Gymnasium fra 1982 til 2018). Vi ønsker ham en fornøjelig pension og alt held fremover.
AMBIVALENS 4. Følg BAENK 5. Ambivalens – En metaartikel 6. Demokratiets højborg 8. Stilikon 11. Snus 14. Krydsord 16. Baenkmand 17. Begrib dine begreber 20. Hot/not 21. Hot/not 2 22. ZK ha ha eller ZK nej nej 24. Svend Lings 25. Poesi 26. Edgy memes Udarbejdet af: Nina-Simone Næbdyr 2.m – Asger Ara 2.d Kamilla Kattalemur 3.z Asger Ara 2.d Asger Ara 2.d Nina-Simone Næbdyr 2.m Pouline Palmetyv 2.d Jeppe Jernspurv 3.m Sebastian Skægmejse Lisa Latterfugl 2.m Hjalte Hammerhaj 3.m Rasmus Reje Karl Kookaburra 2.d
Redaktør Redaktør Forside Bagside
G
!
- . EEE AA
@
. @
B
B
A ?H 2
/
@
@
2 -
A -
.
@A B
? AB AA
@
@ ?? - 2 F@
4
.
@ A @
AB
B
-
B B @
@
2
-
2
Ambivalens - En metaartikel Ambivalens. Hvad pokker er egentlig ambivalens? Da dette jo er en artikel om ordbetydninger, og du læser den, må vi antage, at du, kære artikellæser, er interesseret i at læse om artikler, der handler om ordbetydninger. Og som vi alle ved, starter enhver ordbetydningsmetaartikel, som har nogen som helst hold i margenen, med den såkaldte etymologiske forklaring af det ord, vi vil have krænget en betydning ud af. I dette tilfælde er ordet, vi vil have denne betydning ud af ikke et hvilket som helst ord, men rettere et helt bestemt og unikt (idet der ikke er andre ord der kan være dette ord, da de i så fald ville være det samme ord og dermed ikke kunne være andre ord) ord: Ambivalens. Dette ord ambivalens er altså ikke alene et helt unikt og enestående ord, men også et sammensat ord. Hvori denne sammensætning består og endvidere hvilke ord der sættes sammen i denne sammenslutning af den overordnede betydning, ambivalens, vil vi undersøge videre i denne ordbetydningsmetaartikel. Grunden dertil kan sammenfattes i, at vi her på ordbetydningsmetaartikeldirektoratet forventer, at du, kære ordbetydningsmetaartikellæser, forventer en redegørelse for den etymologiske sammensætning, der tilsammen udgør det ord, som vi her skriver en artikel om (ambivalens). Sådan en redegørelse kan man finde i et utal af kombinationer, men lige netop her starter vi altså med at gøre rede for de to led i vores sammensatte ord. Leddene er jo, som den skarpe ordbetydningsmetaartikellæser (en titel, vi her på ordbetydningsmetaartikeldirektoratet uden videre antager, kan gælde alle vor læsere, idet vi yder stor tillid til vor skare af ordbetydningsmetaartikellæsere, og derudover også konkludere, at man jo i en eller anden forstand må have en vis grad af skarphed for at kunne kløve de ord, vi på ordbetydningsmetaartikeldirektoratet nu engang benytter os af. Måske ikke en usammenlignelig skarphed (som i stedet findes hos læsere af vores underafdeling rodmorfemsbetydningsmetaartikeldirektoratet eller alternativt ved en nysleben køkkenkniv), men dog en grad af skarphed som tilnærmelsesvis vil kunne findes i en halvrusten økse, hvilket vi må konstatere er rigeligt til at kløve ord såvel som fyrrestammer.) vil have udarbejdet nemlig: ”ambi” samt også ”valens”. Hver for sig har disse førnævnte led hver en fortræffelig og derudover, som deres sammensætning, unik betydning. For det første er det første led, altså ”ambi”, et ord med betydningen ”begge”, en betydning der kun gør sig gældende, hvis man læser leddet på latin, hvilket tilfældigvis også er sproget hvorfra ordet stammer. Her adskiller dette led altså sig på fornemste vis fra dets sammensætning, da ambivalens jo betyder ambivalens hvad end du, kære ordbetydningsmetaartikellæser, læser ordet på latin eller dansk. Dermed er det første led altså adskilt fra dets sammensætning, og ligeså adskiller det andet led, ”valens” sig fra sammensætningen, da også kun det har sin etymologiske betydning på latin, og dermed ikke på dansk. Man kan altså sige at de to led tilnærmer sig hinanden ved sammen at adskille sig fra deres sammensætning, men det ville endog også være at tage munden for fuld, da de to led så sandelig også adskiller sig fra hinanden internt, altså eksternt fra det sammensatte ord(ambivalens). Den måske mest markante adskillelse disse ord lader fra sig må være, at de ikke betyder det samme, hverken på latin eller dansk, eller for sagens skyld noget som helst tænkeligt sprog. Årsagen til at de to ord ikke betyder det samme findes ovenstående, men vi kan sammenfatte hernede, at dersom de betød det samme ord, så måtte de sandsynligvis også være det samme ord, hvilket vi vel har etableret, at de nu engang ikke er, ergo har de ikke samme betydning. ”valens” har derimod betydningen af en kropslig begejstring, eller et begær. Sammenfattende kan vi altså fastsætte sammensætningen af de to delvist sammenfaldne led til en overordnet betydning af, at ”begære begge ting”. En bemærkelsesværdig og forbløffende opdagelse, som man om noget vil kunne skrive utallige spændende artikler om, men da vi nu engang, her på ordbetydningsmetaartikeldirektoratet kun beskæftiger os med metaartikler, må du, kære læser, ty til en af de mange andre artikler i dette blad, som frem for at være metaartikler blot er artikler. Skrevet af Jeppe Jernspurv
5
En punktvis gennemgang af ambivalensen ved Demokratiets Højborg og dennes åbningsdag Sebastian Skægmejse Der støder vi umiddelbart ikke på noget ambivalent, men det gør vi så, da vi skal til at bevæge os til tilskuerpladserne. For det første vi ser, da vi har fået sat os til rette (mig ved siden af en kameramand fra TV2, der bruger det meste af tiden på at zoome ind på de af vores allesammens folkevalgte, som skal til at slikke sig om munden, få sekunder før de gør det, nærmest som om han havde fået forsynets gave), er Mette Bock, kultur- og kirkeminister. Det vil sige hende, der til åbningsceremonien havde udpeget en præst, som tidligere havde udtalt, at homoseksuelle var cirka det samme som pædofile. Det andet punkt er nu nået.
Det er gråt, det er voldsomt koldt, det er den første tirsdag i oktober og dermed Folketingets åbningsdag. Min gut og jeg er ankommet alt for tidligt til at blive lukket ind til selve herligheden endnu, så vi er nødsaget til at blive stående udenfor sammen med demonstranterne, politiet, medierne og dronningens røde løber, der er pakket ind i plastik, så den ikke bliver gennemblødt af regnen eller besudlet af det almene folks såler. Her kommer første punkt på vores ambivalente opdagelsesrejse.
PUNKT 1 - KONGEHUSET: Kongehuset. Den ældgamle institution, der er mere tysk end dansk og huser i rigets hovedstad, København. En kilde til stor ambivalens blandt det danske folk. Der er selvfølgelig de to fløje, der enten er for eller imod. Den ene plejer at argumentere for, at Kongehuset både er godt for turismen, en stolt dansk tradition og i grunden meget ”hyggeligt”. Den anden fløj modargumenterer så med, at Kongehuset ikke er dansk, repræsenterer undertrykkelse og forfald, er en hån mod demokratiet, og at fx et H.C. Andersen Funland ville være lige så godt for turismen som dette gamle, forældede monarki. Og så er der den ambivalente. Dem der ikke rigtig ved hvad, der skal menes om det, og egentlig godt kan følge begge sider osv.
PUNKT 2 - KIRKEN: Kirken. Endnu en ældgammel institution, der overraskende nok er en del af vores samfund i det 21. århundrede, efter at den for hundredevis af år siden blev os påduttet af tyskerne. Også her er et emne omgivet af ambivalens og to fløje og den ambivalente fløj osv. Her vil jeg så ikke engang foregive det mindste, at jeg har nogen tvivl om, hvor jeg er placeret. Jeg synes helt ærligt, det er en ligegyldig diskussion, altså den om hvilken præst, der skal åbne Folketinget, for i vor tid burde kirken slet ikke have det fjerneste med vores demokrati at gøre. Her kan jeg så bringe en af fløjene i spil, nemlig den, der bruger argumentet, at ”Danmark er et kristent land, der bygger på kristne værdier, osv., osv.” Her siger jeg blankt fra. Lige så snart en gruppe mennesker tager patent på værdier, som fx næstekærlighed, gør de enten bevidst eller ubevidst alle, der ikke tilhører denne gruppe til onde mennesker. Og så kan de rende mig noget så grusomt.
Vi er blevet lukket ind i Borgen og må vente i Besøgssalen, eller hvad de nu kalder den gang, der ligger nede i kælderen til vores allesammens Folketing, og hvor vi skal vente sammen med de andre heldige borgere, der har fået lov til at overvære Lars Løkkes enetale.
6
Vi mister Mette Bock af syne, og snart er Kongehuset ankommet, og herligheden begynder. Pia K vælges til formand uden kamp, og Lars Løkke skal holde tale. Den går forholdsvis langsomt og gør god baggrund for megen ambivalens, men det er allerede blevet udtømt af diverse medier, så det dropper jeg. Til gengæld har man, når man sidder der bagerst i salen rig lejlighed til at studere de folkevalgtes gøren og laden. Og de er helt sikkert et nyt punkt værdigt.
Snart er vi hjemme, og jeg skal have skrevet denne her artikel, som på en eller anden måde skulle dække både ambivalens og Folketingets åbning i en pærevælling, og det bringer os til det sidste punkt.
PUNKT 4 – DEN HER ARTIKEL: Denne her artikel. Så vidt jeg ved, har den ikke noget med Tyskland at gøre overhovedet, men i hvert fald for mig en del med ambivalens. For har man det ikke altid ambivalent med det, man selv har forfattet? Er det ikke helt normalt? Når man har gjort sit bedste, men på anden side måske ikke helt. Har man nu fokuseret for meget på Tyskland? Nejnej, det var vel egentlig fint nok. Har man været for grov? Nej, for faen, så kan de lære det! Giver det overhovedet mening? Aner det ikke, det må læserne bedømme.
PUNKT 3 – DE FOLKEVALGTE: Jaaa… de folkevalgte. De repræsenterer folket og har ikke umiddelbart noget med Tyskland at gøre, men de er helt sikkert en kilde til ambivalens. For så sidder de der i salen og ser nok så koncentrerede ud, og vi sidder der på tilskuerpladserne og er rigtig stolte over, hvor seriøse og dedikerede de er. Men lykke varer jo ikke evigt, og i dette tilfælde ikke mere end godt 3 minutter. For så begynder den ene efter den anden at hive deres smartphones, ipads, og andet op og stirre ind i dem. Nogle af dem sidder og promoverer dem selv og skriver kommentarer ud på Twitter om statsministerens tale eller andet godt, mens andre helt åbenlyst spiller Candy Crush eller noget i den stil. Og sidder man som almen borger og føler sig lidt ambivalent, følelsesmæssigt rektalvoldtaget, eller hvad man nu skal kalde det. For kan det virkelig passe, at disse folkevalgte ikke engang kan koncentrere sig i noget så kort som 40 minutter på selve Folketingets åbningsdag uden at lave alt muligt andet?! De burde da i det mindste prøve at virke seriøse, som det er meningen, politikere skal!
Herligheden slutter, og vi forlader salen og Borgen og tager hjemad mod Svendborg efter et smut forbi Københavns rådhus for at bede en kort bøn til bronzeskulpturen af den rigtige Holger Danske: Thorvald Stauning, om at han snart gerne må vågne op og tage styringen igen.
7
”Som%udgangspunkt%kan% jeg%godt%lide%at%have,%ikke% nødvendigvis%dyre,%bare% eksklusive%mærker%på.”% %
”Det%er%ret%fedt%at%have%no? get,%før%det%bliver%rigtig%po? pulært”%
STILIKON
”De%giver%mig%lov%til%at% prøve%nogle%grænser%af”%
”Det%er%aldrig% ligegyldigt”%
I dette BAENK-blad skruer vi igen opmærksomheden over på det spruttende ungdomsliv på Gymnasiet. Det har været efterårsferie, og vi går nu officielt en mørkere tid i møde. Nogle vil i symbolsk forstand vælge at gå i dvale, komme og gå som var de maskiner, indtil at den næste forårsstråle skal skinne på deres unge ansigt igen. Andre vil fortsættende gå i sommertøj og håbe på at Danmark ikke får en vinter i år. Alt dette lyder deprimerende (og lidt bekymrende), og vi kan godt give jer lidt håb. BAENK kender en, som ser vinteren som den bedste chance til at udforske, eksperimentere og inspirere indenfor mode og tøj. I denne udgivelse af BAENK’s ”stilikon” har vi interviewet Søren Stevne fra 3.b. Af Lisa Latterfugl Beskriv din stil
skræddere her i Svendborg, som kan lægge tøj
okaaay… Den er meget som jeg ville kalde i
om, som de for eksempel har i London eller
fagsprog sådan high street/high end. Det er
København. Min kæreste er også en af mine
ikke udelukkende designermærker for jeg har
største supportere og kritikere, når det kom-
også tit genbrug og lignende, hvis jeg synes
mer til hvad jeg har på af tøj. Så ligeså vel at
det er fedt. Det er sådan set lidt lige meget
hun kan kalde mig lækker i en ting, kan jeg
hvor det er fra, bare at jeg synes det er fedt.
sagtens ligne en bøsse idiot i noget andet ha ha. !
Som udgangspunkt kan jeg godt lide at have,
Mine bedste kammerater henter jeg også in-
ikke nødvendigvis dyre, bare eksklusive
spiration fra. De er lidt en modsætning til
mærker på. Jeg kan bedst lide når det er vin-
mig. De giver mig lov til at prøve nogle græn-
ter, for så kan jeg stack’e tøjet, så man kan
ser af. Jeg har en kammerat der går meget op i
have en masse lag på. Om sommeren er det
sko og ham snakker jeg med om det. Vi dis-
bare sko, shorts og T-shirt, og det synes jeg
kuterer hvad der kan se fedt ud. Der er også
bliver lidt kedeligt. Vejret påvirker mig helt
en del ”flippere” på skolen, som giver mig
sikkert. Hvis jeg skal noget formelt så kan jeg
inspiration.
godt lide at skille mig helt ud. Hvordan? Min stil er meget sort/hvid baseret, og så måske
Hvornår blev du bevidst om din stil?
med en enkelt item som skinner igennem.
”Det skete meget pludseligt da jeg kom på efterskole, da jeg kommer fra Langeland af,
Hvor får du inspiration fra?
hvor det slet ikke er noget man gik op i over-
Jeg følger flere instagrammere, men én som
hovedet. I 9. klasse var der ingenting og det
er en stor inspiration, er en brite, der hedder
var Adidas bukser og en åndssvag hættetrøje
Sangiev som er indbegrebet af ”do-it-
hver dag. Alle de populære på min efterskole
yourself”. Han køber noget i genbrugen og så
gik i en masse, på daværende tidspunkt, de-
gør han det til sit eget. Den mulighed har jeg
signertøj som HBA, og noget lowkey som
ikke rigtigt, for vi har ikke rigtig så mange
Lacoste og Ralph Lauren. Et par stramme
!
9
1!
denim jeans, et par Lacoste sko og en skjorte.
Planlægning
Det er jeg langt fra nu, men det var sådan det
Jeg bruger altid aftenen før, da jeg godt kan
startede. De havde en eller anden form for
lide at gennemtænke. At prøve noget forskel-
hobby i det og det var ret inspirerende. Da jeg
ligt af og lige pludselig ’knips’, så får jeg bare
kom i 1.G, var det meget street som Palace,
et trip, hvor jeg lige har tid til at prøve alt mit
Supreme, Golfwang og Yeezy en smule. Jeg
tøj og finde ud af hvad der passer godt sam-
går meget i de tøjmærker der er oppe i tiden.
men. Første skoledag var det for eksempel
Det er ret fedt at have noget, før det rigtigt
også vigtigt at jeg skulle se lidt fresh ud eller
bliver populært. Tiden går meget på hvilke
en upcoming fest. Det er altid vigtigt at bruge
brands der er upcoming.
god tid aftenen inden. Det er aldrig ligegyldigt, jeg tænker altid over det.
Budget En masse dyrt tøj equals god stil, hvilket jeg
Min stil er meget varierende. Jeg har et par
synes er ærgerligt, især fordi jeg selv ofte
støvler som jeg har betalt lidt for mange pen-
bliver fanget af den tankegang. Har det et
ge for som folk har grint lidt over, da det er
logo eller et mærke, så har du god stil, selvom
høje hæle ik’, men jeg synes at de er så fede
du eller din forældre egentlig bare har en fed
og jeg føler mig så tilpas i dem, så jeg vender
pengepung. Meget af det jeg har er overpri-
det altid til noget positivt når folk kommente-
ced, jeg har diverse sider jeg altid går ind og
rer på dem. Det er ligegyldigt hvad andre si-
kigger på, da de tit har det tøj jeg søger til en
ger. Noget kan også være udfordrende, hvor
billigere pris. Der er også enkelte ting jeg bare
jeg prøver nye grænser af. Jeg føler mig
må have, så køber jeg det uanset hvad det
egentlig ikke begrænset på Gymnasiet, men
koster, men sådan er det slet ikke med det
man kunne jo altid ønske sig lidt flere, som
hele. Alt det tøj jeg har, har jeg købt via egne
gik op i det samme som jeg, men det finder
penge. Det er meget varierende, den ene må-
man oftest på diverse facebookgrupper.
ned kan det være en 3-5000 kr. og den næste måned er der måske maks. 1000 kr. Jeg handler meget på Vestiaire Collective, hvor de har brugt high-end tøj til billige priser. Der er Ssense, Farfetch, Matchesfashion. Generelt high-end retail. Jeg handler aldrig i butikker, medmindre det er genbrug.
!
10
2!
AMBIVALENTE FØLELSER OM SNUS af en anonym repræsentant for basically alle mandlige stx-elever
Jeg sidder med en skive i og skriver det her. Og det er ikke nogen stolt skive. Alligevel er det en behagelig skive. Jeg synes nemlig, at skiver er klamme samtidigt med at de lugter. Jeg synes de er grimme, og jeg synes de flotte. Bøtten er nemlig flot, der er rensdyr på.
11
Den er fra Sverige. Jeg kan godt lide det svenske land, og jeg synes godt om snus.
Samtidigt taler fornuften dog også til mig. Superego fortæller mig, at en Skive hurtigt bliver til en bøtte som bliver til en rulle. Forbruget stiger, tandkødet svier, og pungen lider. Og når ja, så er det også ulovligt.
12
Alligevel er snus min bedste ven, der får mig op, når jeg føler mig nede. Den er som en smuk elskerinde, en femme fatale, der forfører mig ned i en mørk hule af velvære og slørede tanker.
13
4 1
3.59
27 -86714
5-7.9 R
TAA K M BSK .52L HLM AK G ML M G 4 H H G G AM H - H K B K LEK O M GH L ML H KA E
LM KM E K M
MM
.52
36-7.9 - H LM E M NH KBI H HA 5IA M G H I M H K .52 0I K H K M KK 8M M N H K BO L N LG K M .52 .H OTL HM A G HA MM .52 - M N O K MM D E KLM H
15
LEK
L H H
Udtænkt Udarbejdet Tegnet Videreudviklet Støbt Formet Rettet Og Evalueret Af Asger Ara
16
Begrib dine begreber – En selvhjælpsartikel Når læreren taler i koder - Jeppe Jernspurv og Hjalte Hammerhaj Fagbegreber. Hvad ville gymnasiet være uden dem? Nok I virkeligheden ikke så meget. Der bliver I hvert fald brugt så meget tid på at lære dem, at man kan overveje, om gymnasiet overhovedet går ud på andet. Det hedder ikke at “være sammen”, det hedder at “socialisere”. Det hedder ikke at “trække vejret”, nej det hedder at “respirere”. Et ord har ikke “flere stavelser”, nej det er “polysyllabisk”. Det er en jungle at finde rundt i, og det hænder, at man får forvekslet to fagbegreber med hinanden – eller at man fuldstændig misforstår betydningen. Her har vi samlet nogle af de mest forbyttede og misforståede fagbegreber, som du kommer til at møde igennem din gymnasietid.
Grønkorn: Du kender grønkorn som organellen i plantecellen, der laver fotosyntese, men det er dog ej at forveksle med det kendte morgenmadsprodukt. Eks. ”Jeg er gået på en streng slankekur bestående af ’grønkorn’ hver morgen.”
Mitose: Dette fagudtryk stammer også fra biologi, det bruges når ukønnede celler deler sig. Det er nok også, derfor du bliver så forvirret, når folk kan finde på at udbryde det, idet de ser en person blive afsløret i seksuelt overgreb i tv. Eks. ”Kevin Spacey er blevet ramt af ’Me-Too’, se.”
Organeller: Begrebet for de små dele, en celle består af. Men overraskende også betegnelsen for en sjælden tropisk nælde, der, frem for at give svie, giver dig en orgasme. Eks. ”Jeg tager til Brasilien til efteråret, jeg bliver bare nødt til at prøve at røre en ’organelle’, før jeg dør”
Kromosom: Kromosomer er det, der indeholder alt det arvemateriale, som du er bygget op af. Det minder dog også om det historiske fagudtryk om udviklingen af Jylland i 1800tallet, da der blev bygget forurolige mængder af kroer overalt. Eks. ”Man har aldrig set så hyppig en udvikling siden den store ’kro-monsun’ i 1855.”
Enzymer: De er ansvarlige for at nedbryde alt hvad du spiser. Men ordet blev altså også brugt som skældsord i gamle dage – ca. tilsvarende til nutidens ”bitch”. Eks. ”Broder, de har mit ord. Deres kone er ’en syg mær’.”
17
Habitus: Inden for samfundsfaget er dette betegnelsen for alt, hvad du ejer og erfarer gennem dit liv. Men ordet bruges af overklassen om den pen, som adelige og andre finfolk har i skjortelommen. Eks. ”Skat, jeg skal til fest i aften, har du set min ’habit-tusch’?”
Rødforskydning: Bruges inden for fysikken til at beregne store afstande i rummet. Men det er altså også et meget specifikt begreb brugt om Europas invasion af Nordamerika i 1600-tallet. Da hændte det, at for at advare indianerstammer ville europæere ”for-skyde” et fåtal af indianerne, som dengang blev betegnet som ”de røde”. Eks. ”Et af de bedste eksempler på de brutale konsekvenser af Europas imperialisme er ’rødforskydningen’ i Nordamerika”
Ion: En ion kendes som et atom, der enten har optaget eller afgivet elektroner i sin yderste skal. Dermed skal det altså ikke forveksles med Jon, ham fra bagedysten. Eks. ”Ham der ’Jon’ kan sgu da finde ud af at bage en gemen hindbærsnitte, hva?”
Neutron: Neutronen er en af byggestenene for atomer. Men begrebet blev altså også hyppigt brugt i 2010, da filmen Tron blev rebootet i form af Tron Legacy, altså var der tale om en neo-Tron. Eks. ”Jeg ved ikke hvad jeg bedst kan lide; Tron- eller ’neo-Tron’-sagaen.”
Joule: Normalt bruger vi joule som en måleenhed for elektricitet, og det er nok det derfor, at Chris Macdonald er så svær at forstå i juletiden. Eks. ”Jeg glæder mig til at komme hjem og fejre ’joule’ med min familie.”
Hyperbel: Hyperbel bliver normalt brugt i to fag. Matematisk er en hyperbel en af de fire keglesnit, mens det i dansk er et sprogligt virkemiddel. Men ligesom det har to akademiske betydninger, så minder den også om 2 andre brugte betydninger. Enten en mega stor ærtebælg eller evnen til at drikke en øl hurtigt. Eks. ”Her i sommer var der bare ’hyperbælge’ i hele haven.” ”Årh, se Kim. Han kan ’hyberbælle’ en øl på 2,1 sekunder.”
18
Postmodernisme: Dette er normalt en af de sværeste tidsperioder at definere. Det kan dog virke underligt, da det var det præcis samme udtryk der blev brugt, da Post Danmark slog sig sammen med Post Nord. Eks. ”Jeg bestilte en pakke i går, og den er allerede kommet frem. Det hele er blevet så ’post-moderne’.”
Usynlig klipning: Denne klippemetode er kendt inde for medieverdenen, men et sjovt fakta er, at kejseren i ”Kejserens nye klæder” ikke kun blev snydt af to skræddere, men også af en frisør. Eks. ”Så, deres højhed. Med deres nye ’usynlige klipning’ vil dumme mennesker ikke kunne se deres smarte frisure. ”
Allegori: Din dansklærer vil nok forklare dig, at allegori er en historie fortalt igennem metaforer og symboler. Det kan dog være svært at forklare til italienere, da det også er på denne måde, de omtaler den amerikanske politiker Al Gore. Eks. ”Hvad er det nu ham miljøfyren hedder? Nårh ja. ’Al Gore-ri’.”
Feudal-samfundet: Dette fagudtryk refererer til den dominante samfundsstruktur i Vesteuropa omkring 900-tallet. Politiske kommentatorer har dog forslået, at det er et lignende navn, der skal bruges, når Anders Fogh og Rasmus Dahl uundgåeligt laver deres drømmesamfund. Eks. ”Inden for de næste 20 år vil vi nok se og selv leve i et ’Fogh-Dahlsamfund’.”
Urbanisering: I en samfundsfaglig kontekst vil urbanisering referere til mennesker, der flytter ind til storbyer, men faktisk er det også navnet på en schweizisk nationalkrise tilbage i 1823. Eks. ”Da der var økonomisk modgang i Schweitz, grundet at der ikke blev solgt andet end ure, tog staten en kontroversiel beslutning. Det som vi i dag kender som den store ’ur-banisering’.”
Vi håber, at denne lille guide har kunne oplyse nogle af de forvirringer, som du måske har haft, men har været for pinlige at spørge dine venner om. Med dette sagt håber jeg, at du er klar til at modtage ny undervisning med mere gåpåmod.
19
kl\31 VAL-\1
OT
OT
Lavet af Nina-Simone Næbdyr
1.( I K..AssEi.
bE
VAskm Av\
KA° "MN
kAI.JNE
uLE musN.; Tl)% YKK\C1 6TANQ?UTS-KAP.AK IJETF-REJ)^(7t.D.
OLP o v3 -t-v.E\i‘-cn 3 (Ad.
LivEmvelK TL MOR.Gku &N- td‘uN (7) EFTERk 6ti\Tln,c
T
*KFCX 5TE (7)1\\
titNCyle \\I OvE.5PRtmc),kiNi\lråLi NG,u,
tIW oN•11 `4•1 9. E- mbL, CpQ
Tø R HUD /Tr FOLK 6I (.) D 76\(7, PÅ N) 1141bA G
VE &IA N
'bÅk1G, A•KVSTI 6 k(0 L.k,SJ + .1-ER\\)£T
LUS
T-Y U5
(7)?.\\YD'F-0?-k2?Jt-I SLLYcilv,
1TON
AT
GEN)k)?N
-KAN-Ft NEN
1-10-rmOT HEk_Vti1GA Helvetica
*(c)I_D£.
UC
AT 4(‘G/11), PÅ SOL C.N M,\5"TEIZO
‘k-5 11--\)FÆRD1W-\ 3.(›3 TRÆ\\owukv K))\'‘ Mtm EN4 N\61\ -F\\1£
AT LE (;r1 0 APPE1 TAKik5K t ARE KO 5T& 1)E-16k (kEMP\S-TE%t. ) I. A DA(2,1 0 60Lt.\\J rn M•i1 \)Lf\\I•V( AL LC (2).0 KOMV‘ D\joi\ ANTON Fok 6EiJT AT 'Jo
A al
vitJ) lhoie k s Lerey
Gekrsclot.eNerie stAno, wict( hC4 J1(
ot
Pyl (ere
f)bel.$
'Keldr 15 ineyfies
Po 113r
Ket 3e,
1eS
VCA Itn -
Solcite/rit
3(4
(hvoraLf9i
Mory,liscoinc
(Amok,
CVA k ev
Le5 1
4
, ‹.)
k kt-1-
f
??..4)
Pi ei‘4.-;
11C't Ved4
Potrwin
[-CV'S
ke 46
:444ck,G(Je,
Ny e —
Dv"
tJret
1t \k`
L C4- 11
—
V A,--‘,GIshicPir. reic ler
eriV5 ktjme)t '
ptc iMeL-14 rvtut,,,,h ske_
'papcorY1 Cic4j5 vg2.,r
titXef
Ve,r;3e,
K961 kkA,9 r BIL\1\JK
KQ gerlokcIler b roi:1 3jere,,
M ievtriiier
frcl kedrtin \s< i , Vt for eY" ir441Pie iKriA viirby WinciftLi Ko 5G - Nit vv af Pouline [-Lye+ LavetPalmetyv Mo(YA -5 I- jQ' 1
ZK#ha#ha#eller#ZK#nej#nej?# !!et!essay!om!guilty!pleasures!med!udgangspunkt!i!ZK.! ! gange i diskussioner om god og dårlig Guilty#pleasure#playlister# musik. “Zum Zum” var min efterskoJeg tror vi alle går og har hver vores le-jam. Når den blev sat på til elevfe“guilty pleasure”, sådan nogle små sterne var alle klar på at finde deres ting vi inderst inde nyder, men ikke bri’s og straffe floor, som var det en tør indrømme til andre. En ambivalent ulydig bjørn i et cirkus. Med pisk og følelse. Det kan f.eks. være at se hele svineriet. Men da efterskoleåret Adam Sandler komedier, at sove lænvar slut, og vi blev splittet fra alle ge, se bumse-videoer på Youtube til vinde, blev det hele lige pludselig langt ud på natten, og andre trivielle meget sværere. En lang Ca Ca-løs ting i den dur. Og der vil jeg gerne tørke. lige være hurtig til at sige, at jeg jo ikke mener, at nogle af disse ting er Festivalerne kom, Langelands Festiværd at gå og være flov over, tværtivalen helt specielt, og endelig blev det mod er det jo en selv, der mener det. igen 100% socialt acceptabelt. Jeg husker helt specielt en morgen (i min For det er jo nemlig op til en selv, have, der ligger 5 min. fra pladsen) hvem man er. Derfor er det jo totalt midt i Langelands’, hvor besætningen plat, at man overhovedet skal gå og (der hovedsageligt består af efterskovære flov over sådan nogle ting, for vi lemennesker) sidder lige så stille og sætter jo selv vores egne regler til vovågner til drinks. Alle er lidt for sløve, res udstråling og image. ikke ligefrem så på til endnu en dag af nådesløs druk. Og som sendt fra Gud, Alle mennesker render rundt med en bliver en måtter-fåkker stor ZKeller anden ting, de ikke tør indrømblastende soundbox båret ind i haven. me, jeg tror, det meste er angående Som i slutningen af Hobitten, når den musik de hører. Min guilty pleadværgene joiner slaget. The tides have sure er, som du nok kan regne ud på turned. Og vi er blevet turnt. titlen, ZK. Jeg fucking elsker ZK, både ironisk og uironisk. Jeg kunne snakke hele dagen om ham. Jeg har forsvaret ham, og genren op til flere
Ok, tror jeg bliver nødt til at vende fokus tilbage på guilty pleasures, inden jeg får fyldt hele siden med ZK
22
“Konklusion”#
kærlighedsbreve. Det er svært at sætte finger på, hvad der gør det så svært at se i øjnene, at indrømme sådan nogle i bund og grund fuldstændig ligegyldige ting. Men det er jo det, det er jo slet ikke ligegyldigt! Musikken vi lytter til spiller en enorm rolle, når det kommer til det image, vi prøver at opnå. Og som jeg sagde i starten af teksten, så giver det jo slet ikke mening, at vi selv sætter alt for snævre grænser til vores kreative udfoldelse. Jeg synes, ærlig talt, at kunstnere som ZK, Gilli, Kesi er kunstnere, og det har taget mig tilløb at finde ud af det.
Jeg ved godt jeg lyder preachy, men man skal sgu høre den musik man har lyst til, og se de film man har lyst til, og gøre hvad man vil (inden for lovens grænser selvfølgelig)! Vi skal lære at stå ved det, vi nyder, og ikke lade os begrænse af samfundets normer (we live in a society). I fremtiden må vi alle prøve at undlade den der private session indstilling på Spotify og sige til vores followers, ja, jeg lytter til Zum Zum hver dag, ja, jeg elsker Adam Sandler, og ja, jeg synes det er nice at se Dr Pimplepopper!! Jeg håber du har nydt mit essay, jeg håber det gav noget at tænke over eller noget. Bonsoir Madame.
Som kommende m’er bliver jeg jo nødt til at have et bredt forråd af hip japansk indie syrepop fra 80’erne og holde mig så langt væk som muligt fra perkerrap, men jeg tror det er sundt at udvide sine horisonter.
Skrevet af Rasmus Reje
!
23
”Forestil*dig,*at*din*nærmeste*lider*ubeskriveligt,*og*læger*ikke*kan*hjælpe.*Forestil*dig,*at*det* eneste*dette*menneske*ønsker*er*en*stille*og*værdig*død.*Hvad*er*det*menneskelige*i,*at* frarøve*dette*valg?*”*Sådan*startede*den*pensionerede*læge*Svend*Lings*ud,*da*han*torsdag*d.* 11/10*besøgte*vores*filosofihold*på*Svendborg*Gymnasium*for*at*tale*om*aktiv*dødshjælp.* Svend*Lings*er*landskendt.*For*udover*at*være*fortaler*for*aktiv*dødshjælp,*har*han*selv* praktiseret*det*i*mange*år*fra*sit*bindingsværkshus*i*Kværndrup.**En*aktivitet*der*har*bonet* ud*i*en*dokumentar,*utallige*avisoverskrifter*og*en*betinget*dom*i*Svendborg*byret.* Svend*praktiserer*ud*fra*et*centralt*princip:*Alt*levende*skal*dø.*Og*for*ham*er*det*et*direkte* brud*på*menneskets*rettigheder,*at*man*ikke*selv*kan*bestemme,*hvornår*ens*liv*er*slut.*Men* frem*for*alt*handler*spørgsmålet*om*aktiv*dødshjælp*grundlæggende*om*menneskelig* medfølelse.*Og*lige*præcis*dér*lå*en*af*de*største*gevinster*ved*at*have*Svend*Lings*siddende* med*os*i*klasseværelset.*Vi*har*som*tredjeårselever*på*Gymnasiet*efterhånden*vænnet*os*til*at* lede*efter*sandheden*i*fagbøger,*logisk*konsistens*og*akademiske*abstraktioner.*Vi*har*fra* første*danskmodul*lært*at*fraskrive*følelsesladede*argumenter*som*noget*usagligt*pladder.*Og* selvfølgelig*er*det*en*vanvittig*vigtig*ting*at*kunne*skelne*mellem.*Men*i*længden*O*i* dagligdagen*O*kan*det*også*føles*som*om*man*bliver*trukket*langsomt*væk*fra*virkeligheden,* og*ind*i*et*fremmed*univers*af*formalia*og*tankeeksperimenter,*og*ikke*altid*rigtig*ved*hvor* det*ender*henne.* Svend*Lings,*derimod,*er*en*virkelig*mand*der*kæmper*for*en*virkelig*sag.*En*mand,*der*har* viet*et*halvt*liv*til*at*tale*med*mennesker,*der*bare*gerne*har*villet*dø,*uden*at*kunne.*Og*han* taler*først*og*fremmest*til*samvittigheden,*når*han*sidder*i*lokalet*og*spørger*os*om*vi*virkelig* kan*være*hinanden*det*bekendt.*Den*går*lige*i*hjertet.*Heldigvis.*Det*er*oplevelser*som*disse,* som*tvinger*os,*eleverne,*tilbage*til*virkeligheden.*Og*det*er*oplevelser,*som*man*kan*håbe*at* Svendborg*Gymnasium*vil*blive*ved*med*at*kunne*tilbyde*sine*elever*i*fremtiden.** *
*
*
*
*
24
Skrevet'af'Jeppe'Jernspurv'
Astral lige nu må glemme alle mulige overflødige dramaer lige nu alligevel autofokusere hen på dem lige nu bader i vandet lige nu stjerner for oven lige nu mærker astrallegeme lige nu øjne er astrale lige nu mine ord gennemgik spektre for at nå dig lige nu med balaclava lige nu skjule lige nu slette hukommelse lige nu stjæle sindsrytmer lige nu vandre gennem veje lige nu heller ikke totalitær lige nu brandmænd brændte i vandet lige nu jeg ville stadigvæk skamme og kaste ordene mod glasvægge indtil trommerne i avalon en dag lyder for mig når jeg sejler væk for aldrig mere at komme tilbage til den ungdom der synes så udødelig der synes så tåbelig fordi at jeg har sagt noget dumt til dig læser digtet der snart skal skrives lige nu forudser lige nu blive genfærd lige nu gribes lige nu så er kun selvdød lige nu du vil gerne ud det kan jeg mærke på dine ben
Skrevet af Asger Ara
25
Edgy%memes%and#broken#dreams! Thesis statement Denne artikel vil undersøge to former for memes, ud fra et ambivalent fokuspunkt. Ambivalens - Hvad er sjovt? Internettet, den største kilde til information siden det store bibliotek i Alexandria. Men vi ved godt at det ikke er information de fleste af os søger efter på nettet, og nej vi taler ikke om porno (gud forbyde det), men selvfølgelig om memes. Men hvis du nu er kommet hertil med en tidsmaskine fra 1876, vil vi for det første ønske dig tillykke (kontakt gerne BAENK’s postkasse eller alternativt Lars Løkke), og for det andet så har vi brugt internettets uendelige kilde til information, til at foretage en dybdegående undersøgelse om hvad det “dank” begreb memes egentlig er.
Edgy memes Forestil dig at du er sammen med dine venner. I er allesammen på jeres telefoner og kigger på memes. Du finder en/et meme, der får dig til at grine. Dine venner kigger interesseret, “hvad har du fundet?”, de vil se den/det, men nu har du det dårligt over at du valgte at grine af lige præcis denne/dette meme.
26
Men hvad er det ved denne/dette meme der gør at du griner, men alligevel har det sådan lidt dårligt med det? Denne følelse hedder ambivalens. “Edgy” memes som de kaldes, er ofte, som navnet indikerer, på grænsen af hvad man kan tillade sig at more sig over. Dette er en stor kilde til ambivalente følelser blandt unge, der gerne vil være “woke” og “lit af”, men samtidig lever vi i et samfund hvor den politiske korrekthed hersker, og der er en offentlig konsensus om, hvad der er, og ikke er okay at sige. Platte memes Som overskriften siger, er platte memes platte. Det er en type af memes, der er så dårlige og platte at de egentlig ikke er sjove, men alligevel har de en vis underholdningsværdi. Disse memes får os til at grine uden vi helt ved hvorfor. Her er vores bud på nogle platte memes:
Her opstår der igen en følelse af ambivalens, fordi et billede, der egentlig ikke er sjovt, alligevel får os til at grine. Konklusion Selvom denne artikel måske ikke har været mega informativ, håber vi stadig, at artiklen kan være med til at sætte nogen tænker i gang hos dig, næste gang du ser eller deler en/et ”spicy” meme, om hvorfor den/det egentlig er sjov? Skrevet af Karl Kookaburra og Pouline Palmetyv !
27
B
A N B E F A L E R
A E N K
https://www.dr.dk/tv/se/temaloer dag-de-kloge-traeer/temaloerdag-dekloge-traeer-2/de-kloge-traeer#!