4. BAENK 17/18 - #mentoo

Page 1


#MenToo Efter kvinderne har været uhørligt meget i fokus i de seneste par måneder,

og de utallige #metoo-indslag er blevet en vant del af vores hverdag,

ønsker vi i BAENK at oprette en modreaktion: #mentoo.

Mændene er naturligvis også en del af #metoo – men ikke i en nær så stor grad som kvinder. Og damerne skal vi så sandelig heller ikke glemme, men i dette blad ønsker BAENK at lægge op til en god diskussion, og selvfølgelig at levere en god portion underholdning inde under emnet #mentoo

– vi ønsker alle en god læselyst og en dejlig forårstid fyldt med ligestilling…

Kærlig hilsen BAENK


!

INDHOLDSFORTEGNELSE 3

REPORTAGE FRA EN ANDEN VERDEN

5

MANLY MEMES

6

SPILLESTEDET HARDERS

9

HOROSKOP

11

GUYS NIGHT OUT

12

TOP 10 MÆND

13

HOT OR NOT

14

SERIEANBEFALING

15 #

EMMA GAD SAYS SOMETHING ABOUT #MENTOO

DENNE UDAGVE AF BAENK ER UDARBEJDET AF: !

!

Asger Ara 1.d Anna Akvariefisk 2.s Emma Elektrisk-ål 3.y Johanne Junglebogen 2.a Laura Laban 3.m Nina-Simone Næbdyr 1.m !

Rasmus Rapand 3.m Simone Søanemone 3.y Viola Vegetarfinke 2.a Forside: Anna Akvariefisk 2.s Bagside: Asger Ara 1.d !


Reportage fra en anden verden Vi bliver mødt af en ung mand i kedeldragt, og fire-fem øjenpar kigger på os samtidig. De er glade for at se os. Det er som om, at de har ventet os. Som om at vi er de udvalgte og endelig ankommet. Hallen er stor, højloftet og kold. Kedeldragterne ligger i en bunke bag det, der ligner en skranke. Uden megen tøven smider vi vores jakker og tasker og påklæder os armygrønne-camouflerede kedeldragter. Manden i kedeldragten som lader til at være en slags overordnet, (en overordnet der ikke nødvendigvis har det største overblik), har taget en kasse frem med høretelefoner i. Han har selv et par liggende mod hans lange, brune hår med hestehale. De er trådløse med tre kanaler, så man kan skifte imellem stykker af lyd. På den ene er der svag house-musik, i den anden høres fuglefløjt, og den tredje spiller skrattende ambient-musik. Nu træder vi ind i den nye verden. ”Det bliver magisk” siger han og smiler lidt for roligt. I hallens første konstellation hænger træer lavet af ståltråd ned fra loftet. Der står flere små træer rundt omkring. Vi ligger os ind i en gennemhullet hule også lavet af ståltråd, og føler os ikke yderligt begejstret. Imens er vores guide gået videre. Jeg ser en stor bunke af ståltråd ligge, og jeg tvivler på, om det er en del af udstillingen, eller om den bare ikke er klar endnu, lige meget hvad, ved jeg ikke, hvad jeg skal føle af at se på ståltråd. Den næste konstellation er et lukket, hvidt rum. På væggene er der tegninger, som jeg umiddelbart ikke kan gennemskue. Så bryder han den: ”Ja, det er så vores kusserum. Der er også en kusse-malerbog, og på de sidste sider kan du tegne din egen kusse eller en venindes.” Mine ene ven studerer malerbogen, og min anden ven læser, sammen med mig, digtene, der står ved siden af tegningerne. De handler mere eller mindre åbenlyst om lykke… ”Her kan I se jer selv i tusind dimensioner”, jeg antager ham nu som hippie-art-fyren. Der står tre spejle. Og lidt knust glas på jorden. Vi kigger lidt rundt. Min eneste tanke er, at det er lidt underligt at se sig selv bag fra. Hippie-art-fyren fører os hurtigt videre gennem nogle hængende lærreder, prøver at overraske og skræmme os. Vores blikke flakker bare ukomfortabelt mellem hinanden. Det sidste rum er bare en udstilling for at sælge nogle keramik-frøer. Det hele ender i et åbent rum med plads til en intimkoncert, og en anden art-fyr laver pandekager, og andre sidder snakkende. Alle er i kedeldragter. Vi beslutter at gå runden en gang mere, hvor vi nu fokuserer på at mærke lydene i vores høretelefoner. Ståltrådstræerne bliver ikke smukkere af house-musik, kusserne bliver ikke smukkere af fuglefløjt, spejlbillederne bliver ikke smukkere af ambient-musik, og frøerne bliver bare ikke smukkere nogensinde. Jeg har taget høretelefonerne af og går imod udgangen, parat til at tage min meget lille dragt af. Foran mig vender endnu en hippie-art-fyr sit hoved mod mig, og uden mimik siger han hej. Jeg smiler nervøst. ”Har du været inde i rummet?” spørger han med hans helt blanke øjne klamrende til mine. Hans udstråling gør mig en smule utilpas. Han er seriemorder-behersket. Fuldstændigt neddæmpet følger han mig og mine venner ned af en mørk gang og ind af en dør til et rum med madrasser, puder og tæpper. Vi kan ikke så meget andet end bare at gå med ham. Jeg ved ikke, hvad det er. Vi tager vel chancen. Lyset består af lyskæder og stearin. Han fortæller, hvilken kanal vi skal stille høretelefonerne om på, og at vi ved at ligge på madrassen, der fyldte hele gulvet, ville kunne mærke vibrationerne fra musikken. For første gang tøver vi, og det er ikke uden usikkerhed, at vi ligger os. Jeg kan ikke se ham nu og bliver urolig, men så sænker noget over mig. Han har samlet tæpperne op og begynder at putte os. Trykker flere tæpper helt ind mod min krop og finder også puderne frem. Underlaget er et eller andet teknologi, som faktisk fungerer, som han sagde. Alle baslyde og stortrommer kan man mærke som vibrationer. ”Åben munden” han står bag mig, jeg havde ikke set ham og min hals klapper sammen. Han hvisker ”åben munden, lad det smelte på tungen”. Han ligger et eller andet ukendt på min tunge. Vi er virkelig havnet i en hippe-art-fyrs drømmerum. Jeg sætter mig op og spørger prompte og ivrigt, hvad

3


fanden det er. Min ven der ligger bag mig har også fået noget på tungen af ham, og griner da han siger: ”det er mørk chokolade, dude”. Det er et underligt scenarie, der foregår bag mine øjne. Den nye hippie-art-fyr fucker med os og siger sarkastisk, at selvfølgelig ville han give os lsd. Vi får bånd over vores øjne og lever os ind i musikken og vibrationerne, så godt vi nu kan. Der var kommet sang på. Jeg smugkigger og ser, at han sidder og spiller, det vi hører, live med en computer og mikrofoner. Jeg tager høretelefonen væk fra det ene øre og kan høre, at det er ham, der nærmest skriger i en mikrofon. Så får jeg et chok. Vores guide, den langhårede hippie-art-fyr står og spiller guitar med en hvid maske på. Hurtigt lukker jeg øjnene igen og lytter videre lidt endnu. Kort efter kommer nogle andre gæster ind, de har dog sprunget kedeldragterne over, og jeg ved virkelig ikke, hvad de kedeldragter var til for i det hele taget. Min anden ven opfordrer til, om vi ikke skal gå og lade nogle andre prøve. Denne gang kommer vi i god behold helt hen til vores ting. Jeg smider hastigt kedeldragten og finder min jakke og taske. Hippie-art-fyrene næsten løber hen til os. Vi siger pænt tak for oplevelsen og suges mod den åbne dør. De er glade for, at vi kom og prædiker om, at de har åbent hele dagen og i mange dage frem. Vi svarer ikke rigtigt, men kommer ud af døren til Frederiksøen, hvor verden er, som vi kender den. Jeg ved stadig ikke, om de tog røven på os. Om det var overhovedet var seriøst.

Skrevet af: Asger Ara 1.d Fra en oplevelse med kunst på Frederiksøen en gang i februar 2018

4



Spillestedet Harders Af Simone Søanemone 3.y Svendborgs hyggeligste spillested ligger i Møllergade. Spillestedet hedder Harders, og her er jeg frivillig, hvilket naturligvis betyder, at jeg ikke er blevet betalt for at skamrose stedet. Derimod består mit job hovedsagligt af barvagter og PR-arbejde, og jeg har derfor snakket med Mads Stephensen, der er booking- og PR-ansvarlig på stedet. Han har nemlig en vision om at skabe et spillested, der både appellerer til Svendborgs unge, såvel som ældre, og af den grund har Harders blandt andet indført Klub 25, der er de unge og studerendes garanti for koncerter med nutidige bands til SU-venlige priser. Det, og meget mere, fortæller han om herunder, så hvis du er interesseret i at høre mere, er det nu, du skal læse med. Ungdomskoncerter til studievenlige priser ”Ud over de tilskud, vi får fra kommunen og kunststyrelsen, har vi et samarbejde med musikhuset Posten i Odense, hvorfra vi får en del ekstra penge til at lave øremærkede nicheog vækstlagskoncerter. Det betyder koncerter for de unge og dem, der gerne vil høre noget andet end det, de kan opleve i Borgerforeningen og Kammerateriet med mere. Vores primære opgave i den sammenhæng er, at skabe ny musik og mere musik i Svendborg, og det er her, at vi rigtig gerne vil have fat i nogle gymnasieelever, fordi der tit er nogle koncerter, der henvender sig til dem, og har et kunstnerisk niveau, der forhåbentlig kan inspirere nogle unge til selv at lave nogle ting. I den forbindelse har vi lavet en studenterklub, vi har kaldt Klub 25. For alle de koncerter i det regi kan man komme ind for 50kr inkl. gebyr, både i forsalget og i døren, hvis man er studerende og har studiekort, eller er under 25 år. I snit har vi omkring 20 årlige koncerter i Klub 25.

Blandt andet har vi haft besøg af Barselona, Franske Piger, CHINAH, IRAH og Tårn.” Koncertplanen for efteråret bliver tilgængelig i slutningen af april, og det fulde program vil kunne ses på opslagstavlen foran hovedindgangen. Mere information kan findes på hjemmesiden www.harders.nu eller på Harders’ Facebookside Spillestedet Harders. Her er det blandt andet muligt at abonnere på stedets begivenheder og hermed sikre sig, at man ikke misser nogle af de fede koncerter. Til sidst kan spillestedet findes på den endnu primitive Instagram-konto @harders.nu

Barselona på Harders. Billede af Ronni Jørgensen.

Bliv frivillig på Harders, og bestem, hvad der skal spilles! Har du lyst til at være frivillig? Som frivillig er der mulighed for at prøve kræfter med de forskellige opgaver i huset, og, som noget helt

nyt, søger Harders såkaldte ambassadører fra gymnasiet. Disse ambassadører kommer til at dele begivenheder og koncerter med deres omgangskredse og Svendborg Gymnasium, og vil derudover få mulighed for selv at

6

!


bestemme hvilke koncerter, der skal spilles, i samarbejde med Mads. At være frivillig er altså meget mere end barvagter, og Harders kan altid bruge en ekstra hånd.

koncerter. Denne rabat fås dog kun i døren, og kan ikke bestilles i forsalg. Derudover er der ekstra fordele i form af kurser og arrangementer i samarbejde med førnævnte spillesteder.

”Jeg har en drøm om, at man havde de her ambassadører. Eksempelvis kunne man have to på hver årgang, som bare havde til opgave at dele de ting, der sker på Harders, som er relevante for gymnasiets elever, i sit netværk. Så kunne man mødes en gang hver anden måned og tale om booking, så ambassadørgruppen kunne være med til bestemme, hvem der skulle spille her. Man kan også være med til at afvikle koncerter og lave marketing og PR. Eksempelvis kunne man komme og hente plakater og hænge dem op, for alle disse ting har vi også brug for. Som frivillig kan man også arbejde med bandcare, hvor man mødes med kunstnerne, når de kommer om eftermiddagen og sørger for at de får mad og har det hyggeligt backstage. Det eneste, man så skal, er, at rydde op når man tager hjem, eller dagen efter.”

”Vi arbejder på at lave aftaler med forskellige steder i byen, eksempelvis kaffebarer eller Baggårdsteatret. Vi arbejder altså på at skabe flere muligheder for at bruge medlemskortet, så der bliver nogle flere fordele ved at være frivillig. Derudover har alle frivillige på Harders gratis adgang til de kurser, der afholdes på Posten, og det er kurser, man kan skrive på sit CV. Dette kunne eksempelvis være kurser i lydteknik, eventing eller barkurser” Landets (måske) billigste øvelokaler ”Harders er en øvelokaleforening, og vi driver de eneste øvelokaler i Svendborg. Mange øver naturligvis derhjemme, men vi har de eneste offentlig tilgængelige øvelokaler. Vi har tolv af dem, og de er stort set altid fyldte. Det koster 300kr pr. mand pr. måned at have øvelokale her, og så er det tilgængeligt 24 timer i døgnet. Det er ret billigt. Det er faktisk måske det billigste i landet.”

Fordelene ved at være frivillig Fordelene ved at være frivillig er blandt andet, at man får gratis entré til alle Harders’ koncerter. Derudover er alle drikkevarer gratis, når man er på vagt, og når man kommer som gæst, er drikkevarer halv pris. Man får desuden et lille plastikkort, som man kan bruge på alle de spillesteder Harders samarbejder med; Tobaksgården i Assens, Posten og Dexter i Odense og Kansas City, hvor man får halv pris på ikke-udsolgte Spillestedet Harders Møllergade 36 5700 Svendborg

Kontaktinformation Hvis arbejdet som frivillig lyder som noget for dig, eller du blot er interesseret i at høre mere, kan du kontakte Mads Stephensen på mads.harders@gmail.com eller ringe på tlf. 62213090 for mere information.

@harders.nu

7

Spillestedet Harders


APRIL

MAJ

14.04

02.05

THE CONSOLATION

MUSIKLINJEN

18.04

05.05

Sydfyns ErhvervsForskole

21.04

THE NEW SPRING 11.05 STEVE SWALLOW

26.04

16.05

POETRY SLAM I CAFEEN

DEATH MACHINE UFFE LORENZEN + AFTERPARTY

ESBEN AMDISEN & DE BLEGE MÆND I SORT

28.04

REST IN BEATS

POETRY SLAM I CAFEEN 25.05

GADEFEST I MØLLERGADE 29-30/06

SVENDBORG JAZZ FESTIVAL

= KLUB25 BILLETTER I FORSALG & MERE INFO:

WWW.HARDERS.NU


Horoskop Af Johanne Junglebogen & Viola Vegetarfinke 2.a

Tyren (21. april – 21. maj) Alt kører for dig lige nu i skoletiden, for du har lige afleveret en opgave - og du har det godt med det. Inden for kærligheden er du dog lidt uheldig… Du ville gerne have danset lanciers med hende den søde. Men du kan dog udføre et særligt kærlighedsritual (hvis du er meget desperat!). Ritualet vil vende din kærlighedscyklus om. Ritualet indebærer blandt andet to milliliter to dage gammelt spyt fra dit ”crush” og et friskt birkeblad. I denne måned svinger du godt med: jomfruen Vægten (24. september – 23. oktober) Øv, kærligheden går ikke så godt, hva… Men hvordan kunne du også vide at hun var en fuckgirl. Men det er fint, for du har det super godt med dine veninder, lav flere interne jokes!! I denne måned svinger du godt med: tyren (da i begge har uheld på kærlighedsfronten… tag en snak om tingene) Jomfruen (24. august – 23. september) Foråret er her, og det er tid til forandring! Så skift din seng ud med en stor klat slim, som du fremover kan tilbringe lange, trygge nætter i. Ingredienser er: kontaktlinsevæske, barberskum og skolelim. Hvis du føler dig ekstra speciel, kan du komme noget lyserødt glitter i mixen. I denne måned svinger du godt med: krebsen Fisken (19. februar – 20. marts) Du glæder dig frygtelig meget til den truende lockout, som venter lige om hjørnet. Men det råber du ikke højt om, i frygt for at skolen vil udstøde dig. Og hey, du kender jo også dig selv godt nok til at vide, at du ikke kommer til at læse op på pensum – og så kan du godt se frem til en fremtid som en taber som ligger i sengen med siddesår i mors kælder! I denne måned svinger du godt med: vægten Stenbukken (22. december – 20. januar) Du har fortjent det stykke kage, min skat. YOLO. I denne måned svinger du godt med: skorpionen Krebsen (22. juni – 22. juli) Du skuffer godt nok mor og far for tiden, hva? Når de siger at du skal rydde op på værelset, så skal der altså ryddes op, og der er ikke tid til dikkedarer! Overspringshandlinger som Paradise Hotel og Divaer i Junglen kan altså vente til når du er GAMMEL! I denne måned svinger du godt med: løven

9


Løven (23. juli – 23- august) Uha, det går ikke så godt for missekatten i denne måned. Kløerne er uskarpede, knurhårene er knækkede, og poterne er slatne. Men frygt dog ej! I sjældne tilfælde kan det godt lade sig gøre at gemme sig i køleskabet. Så pak dig ind i sølvpapir, og hop ind i køleskabet (som alligevel er dit yndlingssted i hele huset!). Så kan din familie finde dig senere på ugen, og nyde dig som en lækker, kølig snack. I denne måned svinger du godt med: fisken Tvillingen (22. maj – 21. juni) I denne uge får du 40+ tindermatches! Wuhu for dig! U go, boy! Men husk ikke at blive suget ind i fuckboy-universet, det er et giftigt sted, hvor pigerne ikke føler sig tilpas. Og sidst men ikke mindst vil du få 400 unmatches om dagen. Find dig i stedet en ordentlig partner, som elsker tinder lige så meget som dig. I denne måned svinger du godt med: skytten Skytten (23. november – 21. december) Vi ved at dansk ikke ligefrem er dit yndlingsfag, men du kører med klatten lige nu! Forvent en rimelig god årskarakter. Tip: læs Kongens Fald – den elsker alle dansklærere. Men nyd også dit liv! Se Dexter… det er virkelig en god serie ;) I denne måned svinger du godt med: stenbukken Vandmanden (21. januar – 18. februar) Dit gode humør smitter af på andre! Smil til hende den søde kantinedame, selvom de ikke havde flere bagels tilbage i sidste uge. Alle har fejl. Husk at livet går videre. Du lever kun en gang. Kærligheden er lige rundt om hjørnet. Jeg kan se et lys for enden af tunnelen. I denne måned svinger du godt med: vædderen Vædderen (21. marts – 20. april) Damn, jeg er ret jaloux på dig. Du og dine homies er festens midtpunkt, og du scorer for vildt lige nu!! Dit liv er en regnbue smurt med englestøv og belagt med gyldent kanelsukker. I denne måned svinger du godt med: vandmanden Skorpionen (24. oktober – 22. november) Du er on fire lige nu med dit kærlighedsliv, men du må lige trække i håndbremsen, for du har for travlt med at jagte de stakkels små pyller-drenge. De er bare uvidende og naive fårekyllinger, som til en hver tid vil lytte til den vise 2.g’er eller 3.g’er. Glem ikke de mere erfarne, vise muligheder som gemmer sig i gyms hjørner. I denne måned svinger du godt med: tvillingen

10


Emma Gad says something about #mentoo Tiderne skifter, og ditto med synet på mænd. For at opspore en mere allaround forståelse for hankønnets fænomenale natur har vi derfor allieret os med selveste Emma Gad, som i sit mesterværk Takt og Tone fremlægger datidens interessante syn på de kære Herrer. Vurdér selv, om du agter at hente inspiration fra de alternative formaninger og retningslinjer og således gøre dig egnet til herskabslivet anno 1918.

For yngre Herrer bestaar for Tiden den mest passende Visitdragt i en sort Jaket (ogsaa kaldet cut away) med mørkstribede Benklæder, høj sort Silkehat og kulørt Slips i diskrete Farver. En Herre kan sende Blomster til en Dame, saa kostbare de end monne være, naar han vil vise hende en Opmærksomhed, i Tilfælde, hvor andre Gaver vilde være ilde anbragt. En Herre kan danse flere Danse med en Dame, men hvis det overskrider Begrebet flere, ventes en forlovelse. Naar en Dame og en Herre er i Samtale, og Damen under denne rejser sig, maa Herren følge hendes Eksempel. Det er en pinlig Situation for en Herre at staa på Gaden med en ung Pige ved Totiden om Natten og ikke ane, hvorledes han skal blive af med hende og blot være glad, hvis han i en Razzia i Kvarterets Nattebeværtninger kan finde Nattevagten, hvem han maa give Drikkepenge for at faa den Skønne afleveret. Hvis en Dame vil opnaa et eller andet hos en Mand, handler hun i de fleste Tilfælde klogt ved først at søge at vinde hans Frue for Sagen. Herrer bør vogte sig vel for at henfalde til den almindelige mandlige Skødesynd at være gnaven og ubehagelig eller tvær og tavs. Naar Mænd først er blevne gnavne, er der ingen Vej tilbage. Det er Damen, der byder til Haandtryk, og ikke Herren. Hvis en Dame f. Eks. er nedringet, eller hendes Kjole ved et Uheld kommer til at vise lidt mere af Smalbenet end beregnet, bør en Herre ligesaa lidt lade sit Blik hvile derpaa, som han vilde gøre, hvis hun var højhalset eller iført lang Kjole. Af Emma Elektrisk-Ål 3.y.

11


Guys’ night out

!


Top 10 mænd by Rasmus Rapand 3.m

Følgende liste er baseret på empiriske undersøgelser, der er udført på Oxford Universitet af garvede, unge, such good, such smart mennesker, med henblik på at nå frem til hvilke mænd, der besidder den objektivt største kvalitet målt på O.H.Q.U.E.E.R.O.W.O.W.!-skalaen ("Objective High Quality Unit of Eastern European Research – Oh wow, Oscar Wilde!!!"-skalaen). Med andre ord, skal denne liste ikke tages let. Det er alvorlige sager, så hvis du har et gran salt, så bør du indtage det med noget andet end denne liste. Ikke mere snak – hermed listen:

1.! Tom Kristensen (digteren)# 2.! 'David' af Michelangelo (the well-proportioned guttermand)# 3.! Harry Styles (curator of the heavens and inventor of One Direction)# 4.! Muhammad Ali – delt fjerdeplads med Sophus fra 2.m# 5.! Josef (Bibelens underdog)# 6.! St. St. Blicher (det er hviiiiidt herude, amirite?)# 7.! Franz Ferdinand (inventor of WW1)# 8.! Jeanne d'Arc (what a man, what a male...)# 9.! Søren Brun (a.k.a. Charlie Brown) # 10.Rasmus Klump#

Vi ses på den anden side af dette enigma – dette under – livet, som stadig må fortolkes.

13



Serieanbefaling: Tør aldrig tårer bort uden handsker Af: Laura Laban 3.m

Filmbranchen har ikke altid været fyldt med minoritetsfortællinger, men nu synes en hel række ufortalte historier pludselig at knopskyde i mediebilledet, så omverdenen kan få et indblik i, hvor helt utroligt mange forskellige måder der er at leve på. Og ikke mindst, hvor forkert man kan føle sig, hvis man skiller sig ud fra mængden. I anledning af temaet #mentoo har BAENK set den svenske serie, ”Tør aldrig tårer bort uden handsker”, som handler om en gruppe homoseksuelle unge mænd i 80’ernes AIDS-ramte Stockholm – og den skal have en anbefaling med på vejen! ”Tør aldrig tårer bort uden handsker” er en miniserie på tre afsnit, der i flashbacks følger 19-årige Rasmus’ rejse fra en indeklemt hverdag i barndomslandsbyen til Stockholms pulserende og frie natteliv. Her springer han ud som homoseksuel og møder en gruppe farverige fyre, som hurtigt tager ham til sig som familie. Samtidig render den unge Benjamin rundt og missionerer for Jehovas Vidner i de stockholmske opgange, og da han en dag møder Rasmus gennem en fælles ven, hvirvles de med ét ind i en forelskelse. Lykken varer dog ikke længe, da Benjamin pludselig tvinges til at vælge mellem familie og kærlighed, og vennegruppen sideløbende rammes af AIDS én for én. Serien er både næsten for tragisk, varm og smuk på én gang. Med blikket rettet mod en tid, hvor AIDS blev omtalt som bøssepesten, og man knap turde røre ved smittede personer (heraf seriens titel), forsøger serien at give en stemme til de mennesker, der mærkede epidemien helt tæt på. Men udover at fortælle en vigtig historie i et nyt lys, er serien også en visuel oplevelse i sig selv. Især de pastelfarvede barndomssekvenser, som står i stærk kontrast til scenerne fra de farvestrålende natklubber, giver serien et helt specielt udtryk. Alt i alt ender ”Tør aldrig tårer bort uden handsker” et sted mellem fuldkommen rå virkelighed og utrolig smuk rekonstruktion.

Vurdering: 5 ud af 6 tårer

PS! Serien kan ses gratis på Filmstriben

15


Tegn den sejeste mand du kender:


Tegn ligestilling:


Tegn #mentoo:

BAENK TEGNER Indsend dine super seje tegninger til baenksg@gmail.com Vi kårer tre vindere, der får æren af at pryde vores facebook væg. God tegnelyst!


!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.