BCVA / DOMUS Grønby Strand

GRØNBY STRAND

TRANSFORMATION OG RENOVERING AF BRØNDBY STRAND PARKERNE TEAM: DOMUS ARKITEKTER A/S ARKITEKTFIRMAET BCVA ApS KRAGH & BERGLUND LANDSKAB MOE RÅDGIVENDE INGENIØRER

BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE

For yderligere information kontakt arkitekterne: BCVA ApS CVR 35483977 Kanonbådsvej 12B 1437 København K Danmark www.bcva.dk info@bcva.dk tlf. 51949570

INDHOLD

The job of buildings is to improve human relations: architecture must ease them, not make them worse - Ralph Erskine

INTRODUKTION, HOVEDPRINCIPPER DGNB, BEBOERPROCES

1 2

DISPOSITIONSPLANEN DISPOSITIONSPLAN LIVET OP PÅ NIVEAU FIRE NYE PLADSER FORTÆTNINGSSTRATEGI REGNSVEJRSPARKEN

3 5 7 9 11

BYGNINGERNE HØJHUSENE HØJHUSENE, MATERIALER, TOP OG BUND LAVHUSENE RENOVERINGSLØSNINGER, KONSTRUKTION KLIMA

13 15 17 19 20

BELYSNING, GÅRDRUM OG TRAFIK GÅRDHAVERNE BELYSNING PARKERING TRAFIK

21 22 23 24

PROCES OG ØKONOMI PROCESPLAN ETAPEPLAN BEBOERPROCES TOTALØKONOMI LAR OG BIODIVERSITET

25 26 27 29 30

INTRODUKTION Fremtidens Brøndby Strand Parkerne er et område som både rummer store kvaliteter bymæssigt og som ligger midt i naturen.

Det rummer det bedste fra naturen og det bedste fra byen. Naturen tæt på og et rigt byliv. Her tænkes klimaet ind i hvert aspekt af dagligdagen – og bliver et pejlemærke energimæssigt, transportmæssigt og socialt.

Udfordringer I dag er hele bebyggelsen og landskabet orkestreret øst-vest. Bebyggelsen fremtræder ensformig og gør stedet fattigt på oplevelser. Bebyggelsen er funktionsdelt og lagdelt både i plan og snit.

Voldene og det separerede trafikmønster bevirker at fodgængere og cyklister generelt aldrig har overblikket, hvilket i sidste ende betyder at det føles utrygt at færdes i området.

Samtidig har vi klimaudfordringerne, på bydelsniveau specielt med hensyn til regnvand hvor vi som samfund de kommende år er nødt til at anvise nye løsninger. Disse store ændringer skal bruges til at skabe varige værdier, rumligt, socialt og miljømæssigt.

Et nyt ansigt mod verden.

Disse udfordringer udmunder i 5 overordnede landskabelige strategier: Der etableres 4 nye pladser der er bebyggelsen hængsler og nye ansigt mod omverdenen. Der åbnes op ved pladserne, så rumlige orienteringen ændres til at gå syd-nord på tværs af bebyggelsen for at bryde homogeniteten. Der etableres en regnvandspark i esplanadeparken som flettes sammen med bebyggelsen.

Der etableres en ny øst-vest gående niveaufri urban forbindelse strædet, der samler cyklister og gående på samme niveau ved centerpladserne. Der etableres en ny grøn supercyklsti der møder strædet ved de 4 nye pladser.

En ny åbenhed I dette forslag er parken delt op i segmenter, der er henholdsvis nord syd som kan programmeres forskelligt – det giver en større rumlig variation og en større programmatisk fleksibilitet. Parken nedbrydes på tværs og bindes sammen med centerpladserne der som store hænglser knytter det hele sammen. Parken åbnes helt op ved centerpladserne.

HOVEDPRINCIPPER De nuværende cykelstier bliver til åer Det giver 3 niveauer i parken som programtisk kan noget forskelligt – vandspejlet -1,5 m.o.h. og regnvandsbufferen i 1,5-2,5 m.o.h., det vi kalder dyrkningsfeltet i 2,5-3 meter, og selve fælleden/grønningen som ligger i 3-6,5 m. Ved cykelstierne i kilerne lede regnvand til parken fra gårdrummene og ud i de nye søer i området. De nye cykelstier og gangstier etableres hævede, så de kommer op på niveau med centerpladserne, så man får bedre overblik og kan overskue området. Cyklister og vand bytter så at sige position.

BEBYGGELSE OG NATUR FLETTES Esplanadeparken har potentiale til at være bydelens samlende landskab, men voldene omkring den er en barriere for Brøndby Strand Parkernes forbindelse til resten af byen.

Dele af den nordlige vold kan fjernes, uden den den øst/vestgående biltrafik nedlægges. Af overskudsjorden anlægges et varieret, åbent og naturligt landskab med lokal jordbalance.

Den resterende vold mødes med et let skrånende landskab, så ankomsten til centerpladserne etableres direkte fra parken og tunellerne kan nedlægges.

Nye forbindelser Vest-øst forbindes bebyggelsen internt med strædet – en urban forbindelse der går gennem bebyggelsen som en rød tråd, og hvor kommende fortætninger planlægges. Regnvandparken bindes primært sammen med en grøn supercykelsti, som er den nye attraktive forbindelse til stationen, samt andre regionale destinationer. På centerpladserne mødes strædet og supercykelstien, og fletter trafikken sammen på samme niveau, overskueligt og nemt tilgængeligt.

FORBINDELSER OG AKTIVITETER SAMLES Den separerede trafik separerer også menneskelige aktivitet.

Tuneller, trapper, paralle stier og trafik på forskellige niveauer erstattes af et samlende stræde i ét niveau. Omkring højhusene flyder strædet ud i bypladserne, hvor alle mødes uanset om ankomsten foregår til fods, på cykel, med bus eller bil. Når flere mødes på pladserne, giver det bedre vilkår for et fremtidigt byliv og en højere grad af tryghed.

Fire nye bydelspladser pladser er bebyggelsens nye ansigt Strategien for centerpladserne er at her flettes parken og bebyggelsen sammen, her flettes by og natur sammen. Her mødes gående, cyklende og bilende, og her er bebyggelsen ny ansigt der byder velkommen. Centerpladserne har direkte og niveaufri adgang til den nye åbne regnvandspark.

De enkelte centerpladser har hver deres stærke tema som ikke bare giver noget til den enkelte bebyggelse, men også rækker udover det nære – altså en aktivitet som har interesse for hele Brøndbystrand, fx et nyt super skaterområde eller en markedsplads, centerpladserne skal have baggrund i et reelt program, så det ikke kun bliver en æstetisk øvelse – den bør rettes mod mange målgrupper, så intentionen om et stærkt mødepunkt imødekommes.

Klyngerne af tre højhuse, der omgiver hver centerplads, gør det nemt at identificere ankomsten selv på lang afstand. Højhusene renoveres med nuanceforskelle klyngerne imellem, hvilket styrker pladsernes unikke identiteter. Beboerne har mulighed for at præge pladsernes identitet yderligere gennem forskelligartede aktiviteter og beslutninger om fremtidigt nybyggeri i menneskelig skala.

Nye varige værdier Strategien for bydelen som helhed er at der ved de kommende udbud er sikret at bydelen kan klassificeres som DGNB guld og at bydelen miljømsæsigt, økonomisk, socialt, procesmæssigt, teknisk som kan certificeres som Danmarks første bæredygtige bydel – en grøn by på alle mulige måder. Miljømæssigt bliver Brøndby Strand en af Danmarks største og mest ambitiøse planer, et sted hvor der skabes nye varige værdier, og som viser en ny grøn fremtid. Et område som borgerne i bydelen viser stolt frem.

Hvilke tiltag der implementeres i hvilken fase er ikke afgørende.

Den fleksible plan giver mulighed for at der på simpel vis kan byttes om på rækkefølger og faser.

ROBUST PLANPROCES Brøndby Strand Parkernes samlede forandring sker i flere trin og på baggrund af forskellige beslutninger, der er med til at nuancere bebyggelsen. Alt efter behov og ressourcer skal rækkefølgen af initivativerne kunne ændres uafhængigt af de andre.

Hele områdets rekreative regnvandspark Ved at grave ud til regnvand og LAR i parken, bliver der en mængde overskudsjord. Jorden bruges til at forbinde parken op til centerpladserne, etablere et nyt hævet stisystem med en supercykelsti og et nyt parklandskab. Typemæssigt vil det minde om voldparkerne i København, med et åbent parklandskab på de øvre niveauer og vandet i bunden. Det bliver hele områdets nye regnvandspark – og kan anvendes til ikke bare at afkoble regnvandet fra kloakken i Brøndbystrand bebyggelsen, men også som regnvandsikring for bebyggelserne syd for Esplanadeparken.

02660 SIDE

1

Visualisering af grøn kile.

BEBOERPROCES -VÆRDIER OG METODE

DGNB Den bæredygtige proces DGNB introduceres med sine fem hovedkvalitetsgrupper, som projektets redskab til sikring af en helhedsorienteret bærdygtig bebyggelse. Da denne opgave er en planlægningsopgave er målet ikke at leveres et færdigprojekteret projekt, men en række redskaber der dels kan bruges til at kvalificere planlægningen.

Målet er at udbudsmaterialet sikrer at hele bebyggelsen kan opnå en DGNB certificering – gerne guld – sådan at der stilles en række krav til de teams der byder ind på de enkelte etaper, og at der stilles en række krav til entreprenøren, sådan at der både processen, det færdige resultat kan opnå certificering. Projektgruppens rolle er ikke nødvendigvis at tegne det færdige projekt – men at skabe rammerne for et fantastisk og bæredygtigt byggeri. Vi ser både på bæredygtigheden i forhold til DGNBs kriterier for bygninger og i forhold til DGNB’s kriterier for bydele, som nærområdet ved boligbebyggelsen også bidrager til.

DGNB skal sikre et bæredygtigt Brøndby Strand Parkerne der tager ansvar for at det som bygges, belaster miljøet mindst muligt, men samtidig skaber mest mulig værdi for dem der skal bruge og drive bebyggelsen i fremtiden. Man kan ikke generalisere bæredygtighed, da alle opgaver udspringer fra forskellige forudsætninger, ønsker og krav. Derfor er vores tilgang at sammensætte en individuel proces for implementering af bæredygtighed, efter brugenes behov og ambitionsniveau.

DE FEM HOVEDKVALITETSGRUPPER Miljømæssig Kvalitet Under denne kvalitet analyseres påvirkningen på det lokale og globale miljø, ressourceforbrug og genanvendelse af affald.

Hvordan bliver miljøet påvirket af de valg som træffes? Økonomisk Kvalitet Under denne kvalitet analyseres totaløkonomi og den økonomiske ydeevne.

Er det et økonomisk fordelagtigt valg som bliver truffet?

Sociokulturel og Funktionel Kvalitet Under denne kvalitet analyseres sociale kvaliteter, sundhed, komfort og beboere tilfredshed, funktioneller og designmæssige kvaliteter.

Giver det valgte tiltag en ny eller øget positiv social adfærd i bebyggelsen?

Tekniske Kvaliteter Under denne kvalitet analyseres den tekniske infrastruktur, vedligeholdelse og rengøring, mobilitet og transport.

Kan det valgte tiltag sikre minimeret energiforbrug og optimeret vedligeholdelse?

Proces Kvaliteter Under denne kvalitet analyseres brugerinddragelse, planlægning og sag-/myndighedsbehandling og kvalitet i den videre byggeproces.

Er det nogle retvisende og kvalificerede tidsplaner som bliver udarbejdet?

Fokus vil være at der skabes et byggeri, der både her-og-nu og på lang sigt repræsenterer en økonomisk værdi. Dette skabes ved at stille krav til materialer og løsninger med lavt energiforbrug og lang holdbarhed. Dette gælder også arkitektonisk holdbarhed, da vores bygninger skal være attraktive for flere generationer og gennemleve mange nye trends og idealer. Denne holdning er også miljømæssig ansvarlig, fordi det der holder og lever i mange år, samtidig belaster vores klima mindst muligt.

Bæredygtighed er ikke et tillægsprodukt, men en integreret del af udviklingen af det nye Brøndby Strand. Derfor skal man tidligt i de indledende faser, definerer en klar målsætning som styrer projektet i den rigtige retning, helt fra start.

Vi lægger op til et procesforløb som tager udgangspunkt i en grundig forventningsafstemning og afklaring af hvilke parametre indenfor de fem hovedkvalitetsgrupper som bygherre og brugergrupper vil arbejde med i processen. Resultatet formuleres til en bæredygtighedsstrategi, som udstikker retningslinjer for byggeriets bæredygtighedsprofil og strategien bliver dermed et effektivt redskab til at træffe beslutninger ud fra. Dette mål defineres med alle interessenter gennem workshops med fokus på bæredygtighed, fordi at alle dermed har ejerskab i en bæredygtig udvikling i alle faser og alle løsninger. Dette skaber grundlaget for helhedsorienteret bæredygtig arkitektur.

Bæredygtighedsaspekterne indskrives i udbudsmaterialet for at sikre at rådgivere og entreprenører forpligter sig til at følge den vedtagne bæredygtighedsstrategi. Udbud og byggeprogram skal stille præcise krav til udformningen af bæredygtighedsstrategien, således at det er muligt at evaluere eller måle på om den enkelte leverandør af ydelser eller produkter lever op til bæredygtighedsstrategiens målsætning.

Jo tidligere i processen bæredygtighedsaspekterne integreres jo bedre. Ved at definere kriterier for bæredygtighed i projektet fra starten giver det mere værdi til processen for både den miljømæssige, den økonomiske og den sociale bæredygtighed. Det er i projektforløbets første faser det er ideelt at beslutte, afprøve og justere projektet for at skabe størst mulig værdi og mindst muligt tab.

For at forankre bæredygtighed i projektet, udpeges fire bæredygtighedskoordinatorer (to på bygningsniveau og to for bydelsniveau), som er dedikeret til at håndterer bæredygtighedsaspektet gennem hele projektet. Bæredygtighedskoordinatorerne vil arbejde med forankring af bæredygtighed fra de første tanker og skitser, gennem planlægning, projektering, udførelse til commissioning og drift. Rollen skal være en balancegang mellem på den ene side at skabe et mulighedsrum der gør at projektets aktører kan udfolde sig kreativt, men samtidig sikre en proces i bevægelse, der overholder tid og økonomi. Rollen er ikke vagthund, men en faglig motivator og facilitator.

Der vil i projektforslaget være nedslag som beskriver hvordan det konkret tænkes at DGNBs kriterier håndteres i forslaget.

Den danske model Helt specielt for den almene sektor i Danmark er det omfattende beboerdemokrati, som giver beboerne flertal i alle de besluttende organer i de almene boligorganisationer og den enkelte en omfattende råderet over egen bolig.

For at udmønte beboerdemokratiet efter hensigten er det imidlertid rådgiveres ansvar at klarlægge beslutningslag og niveauer således at demokratiske principper bliver reelle ved at valgene træffes på et klart og gennemskueligt grundlag. Lidt polemisk sagt, er det vigtigt at beboerprocesser ikke opfattes som en særskilt disciplin – men at beboerne aktivt integreres i beslutningsprocessen!

By – kvarter – bygning – bolig Med sin størrelse repræsenterer Brøndby Strand Parkerne i sig selv hele spektret fra byens- til den helt nære og menneskelige skala – og lige præcis denne nuancering og frasering er det fraværende og svage element i bebyggelsen i sin monotone, nuværende udformning – og netop det der skal til for at forankre vitalitet, lang levetid og høj bo- og livskvalitet i bebyggelsen.

Iterative processer I processen skal vi derfor igennem sondringer og beslutninger i alle skalatrin med tilhørende interessenter – bebyggelsens udveksling og interaktion med byen i dialog med politikere, myndigheder, Landsbyggefonden, naboer.. – tilbage i mindre fora (boligselskabernes byggeudvalg), hvor de enkelte kvarterers identitet og karakter udforskes og formuleres for igen at kunne bringes op i by perspektivet så forskellighed og identitet kan udvikles og understøttes til ægte livgivende diversitet i det lange bystrøg. Tilsvarende cirkulære processer fortsætter mellem kvarter og bygning, bygning og bolig osv.

“Jeg sætter pris på at her er plads til mange generationer. Mange af mine tidligere elever er vokset op her, men det er ikke alle, der har lyst til at blive.

Jeg vil gerne gøre mit for at de unge ikke flytter væk”

Norma Jakobsen (73) har boet på 12. sal i Tranumparken de sidste 12 år. Hun er pensioneret skolelærer fra Brøndby Strand Skole og har kendt rigtig mange af de nu voksne beboere som børn, da de var elever.

Norma er med i flere af Brøndby Strand Parkernes foreninger bl.a. Kreagruppen -og så spiller hun billard nede i kælderen hver torsdag eftermiddag.

Norma har været med i HP4-udvalgende og vil denne gang også være engageret.

Hun håber at kunne engagere “de unge” som hun har haft i skolen til at være med.

Livet i byer og boliger er komplekst og facetteret - og det kræver dedikerede ressourcer og engagement at udforske og udvikle de gode løsninger. Sideløbende med at det vindende rådgiverteam udarbejder illustreret byggeprogram og designmanual forestiller vi os derfor at totalrådgiverteams for de respektive kvarterer og boligselskaber er udvalgt og arbejder med klarlæggelsen af de mere detaljerede programmer, som også inkluderer boligernes interiører og tekniske systemer. Kvaliteten ved at idéudvikling og beslutninger foregår koordineret top–down og bottom–up er indlysende og vil sikre alles engagement og ejerskab i det endelige resultat.

At forstå for at kunne foreslå Arbejdet fra erkendelse til den endelige løsning vil vi håndtere og synliggøre i en klassisk kronologisk femdelt struktur, som sikrer fremdrift og dokumentation under processen og som sammen med en hovedtidsplan udgør styringsredskaberne for den fælles indledende fase: 1. Screening (at stille diagnosen) 2. Idéer – potentialer 3. Virkemidler – Løsninger 4. Cost – benefit 5. Implementering, overdragelse Se uddybende beskrivelse af beboerproces på side 27

“Det bedste er nok naboskabet i vores rækkehusstang. Men vi ser ikke meget til de andre. Lavhusene har deres egen verden og centerpladserne er ikke rare. Det vil jeg gøre noget ved”

Familien Hansen har boet i det østlige rækkehus i Kisumparken i otte år.

Jane (39) arbejder i på et kontor i København og Keld (43) er postbud. Nu hvor børnene er store har de begge besluttet sig for at være med i de kommende udvalg, når omdannelsen af Brøndby Strand Parkerne går i gang.

Sofia (14) går på Brøndby Strand Skole og har gået til karate på Langbjergskolen siden hun var 8. Rasmus (17) går på Hvidovre Gymnasium og spiller fodbold i Brøndby Strand IK.

“Vi er glade for at bo her og kan se en fremtid her for vores kommende børn, nu hvor beslutningen om omdannelsen er taget. Vi vil gerne være med til at beslutte, hvad der skal ske, men det er ikke sikkert at vi får tid”

Julie Skov (22) og Morten Pedersen (24) flyttede fra deres lille to-værelses lejlighed i Maglelund da Julie blev gravid med tvillinger. Nu har de en rummelig 4V i Albjergparken, hvor de trives.

På trods af at de før boede 5 min fra “Parkerne” havde de aldrig været derind og havde nok også nogle fordomme om området. Da omdannelsen af “Parkerne” blev annonceret, kom de på andre tanker.

De vil gerne være med til at påvirke udviklingen af området, men tvivler selv på om de får tid til det.

02660

SIDE

2

DISPOSITIONSPLANEN

evt. fremtidig parkering

evt. fremtidig parkering

Eks boldbane evt. fremtidig parkering

LAR

LAR genbrugsstation værksted/byttebix

private haver Kontor

Olle Kolle til skolen

åbent værksted

Legeplads Olle Kolle

VANDPLADSEN

STRÆDET

Grillplads

6,0 x

4,0

3

spejlbassin i terasser

fitness boldspil på græsset solbadning

Supercykelsti

Bistader

kompost

beach volley Høj lysmast

fødselsdag på plænen

x

4,0

parkour

Park Klippet græs

ungdomsboliger

Kaffebar

STRÆDET

parkering under Strædet

Ophold

boldbane

kiosk

grillpladser

kaffebar

2,0

event klatretårn x

Køkkenhaver x

siv

sti

petanque mastebelysning AKTIVITETSPLADSEN

Skaterområde

2,0

ungdomsboliger

leg

Høj lysmast

Høj lysmast

boldspil på plænen

SIDE

mødested

Vandleg

til skolen

02660

STRÆDET

mastebelysning

x

hønsegård

fitness

Legeplads

x

svævende gangbro spejlbassin parkour Park Park

værksted/byttebix genbrugsstation

tagrør

Kaffebar

eksisterende terræn udjævnes

Eks parkering

cykel- gangsti

cykel- gangsti

Park

siv

parkering

cykel- gangsti

evt. fremtidig parkering

picnic

Park

x

6,0

Høj lysm Park fugletårn

leg i træernes skygge kompost

picnic regnvandsbassin

picnic udflugt med klassen

6,0

x

skolehaver x

2,0

4,0

DISPOSITIONSPLAN

evt. fremtidig parkering

Eks boldbane

evt. fremtidig parkering

LAR

LAR

BRØNDYVESTER BOULEVARD

vand leg

Eks basketbane

fange insekter

høje græsser

mastebelysning

ungdomsboliger

lyshul

Cafe STRÆDET

parkering

parkering under Strædet

Legeplads

genbrugsstation byttebix/værksted

Marked

LAR parkering under Strædet

6,0

klippet græs

eksisterende terræn udjævnes Supercykelsti

Køkkenhaver Cafe

Høj lysmast træbro

Køkkenhaver

vådområde

boldspil på græsset

høje græsser træbro picnic

x

4,0

Park regnvandsbassin

2,0

Brønden

ældreboliger

svævende gangbro bro

6,0

x

4,0

x

2,0

Park x

klippet græs

6,0

Køkkenhaver

opstammede træer

Køkkenhaver tagrør

vandpost

Supercykelsti Høj lysmast

Grønby Klimacenter

sti

fange insekter Vådområde

LAR undervisning

regnvandsbassin skrænt

Klub

plantebed

Klatretårn

Høj lysmast Park

ungdomsboliger

træer

Kiosk Klub

mod Brøndby Strand Station

Brøndby Strand Kirke

x

hønsegård

x

boldbane

MARKEDSPLADSEN

fårehold

Park

vådområde

værksted

6,0 x

frugttræer

genbrugsstation værksted/byttebix

Kontor

beboerhus

x

fugletårn

private haver

mastebelysning Grønby Naturskole

0

mast

cykel- gangsti

LAR

MARKEDSPLADSEN

mødested

evt. fremtidig parkering

evt. fremtidig parkering

evt. fremtidig parkering

cykel- gangsti Eks boldbane

Dispositionsplan 1:3000

Relaterede emner: Oversigt over eksisterende/nyt dæk, side 24 Etapeplan, side 26

02660

SIDE

4

LIVET OP PÅ NIVEAU! Hverdag

En tur til Brøndby Strand Parkerne til fods starter ved en mørk tunnel. Når tunnellen er passeret kigger man ind under rækkehusenes parkeringsdæk og fornemmer straks at livet foregår på et andet niveau -et niveau som dog kun beboerene kender til.

Når Jane træder ud af S-toget en sommeraften på Brøndby station mødes hun af højhusene, som markerer sig klart i landskabet. Basen og træerne på toppen lyser op indikerer at her sker noget nyt. På afstand kan man se at der gang i det nye skateranlæg, som ikke bare er for Brøndby strand men en tur værd for hele området. Fra stationen tager hun cyklen – simpelthen fordi det er det hurtigste og cykling er blevet mere interessant og sikkert efter at stier og cykler i området er rykket op på samme niveau. Man kan styre direkte efter den af de 4 nye bypladser man skal til, af de nyanlagte stier i parken.

På langs af bebyggelsen er det ikke meget bedre. Ruten for fodgængere er snørklet: Skjult bag bygninger, i lukkede broer og afskåret af veje uden fodgængerovergange. Slitagen på græsset afslører at de lokale krydser over her alligevel.

For cyklisterne er turen endnu mere ulogisk. De mødes af trapper og trin og befinder sig ofte på andre niveauer end både biler og fodgængere.

På vejen gennem parken kører hun over en bro og gennem toppen af en sivskov. Der er aktivitet i parken, dels i dyrkningshaverne og dels med boldspil i kanterne, børnefamilierne sidder i kanten ned til søerne og holder picnic. Efter at have kørt direkte til bydelspladsen, som er blevet hele områdets mødeplads, hilser Jane på sin nabo som kommer i bil. Fordi der hele tiden er mennesker, gående, bilende og cyklende føler hun sig trygt.

En gang imellem tager hun bussen -busstoppestedet er også blevet en del af pladsen. I det hele taget føles det offentlige rum meget mere trygt efter renoveringen. Man kan se direkte over i parken, alle mødes på de fire nye pladser, belysningen leder helt naturligt en videre og selv parkeringskælderen er blevet farverigt udsmykket af en lokal graffitikunstner. Det har der været en del røre om, det har skabt debat - men det er nu blevet meget sjovt og friskt synes hun.

Det komplekse system af veje og stier er svært at aflæse.

Trafikseparetionen separerer ikke kun trafikformer, men også det spontane og tilfældige møde mellem mennesker. Bebygelsen kommer derfor let til at fremstå mere mennesketom ud end hvad tilfældet i virkeligheden er.

OP PÅ NIVEAU I fremtidens Brøndby Strand Parker er livet samlet på ét niveau.

Alle krydser nu centerpladserne uanset om de ankommer i bil, med bus, til fods eller på cykel, hvilket øger sandsynligheden for at møde andre betragteligt.

Pladserne er bundet sammen af et langsgående stræde, som forbinder alle aktiviteter og bevægelser i hele bebyggelsen. Fremover mødes alle på pladserne og de bløde trafikanter fortsætter sammen over strædet. Dermed forbedres mulighederne for byliv markant og fornemmelsen for tryghed stiger -særligt for udefrakommende.

Der er opstået et nyt liv i bebyggelsen. Bebyggelsen fået nye fællessteder, og den nye regnvandsspark er taget i brug simpelthen fordi det er blevet meget nemmere at komme derover, end da Esplanadeparken lå gemt bag tunnellerne. De lokale børnehaver og skoler bruger naturcentret og dyrkningshaverne, som udflugtsmål og i undervisningen, og det er også med til at skabe liv i bebyggelsen i dagligdagen. I det hele taget er bebyggelsen åbnet op til omverdenen uden at miste sine kvaliteter og særpræg, den funktionelle parkeringskælder, de private gårdhaver de gode lejligheder og den fantastiske beliggenhed tæt ved strand og skov. Fra sin lejlighed kan Jane følge livet på strædet, den fantastiske udsigt over parken og vandet. Jane er stolt over at bo i et byggeri, der næsten ikke bruger varme og indeklimaet er også blevet meget bedre.

Relaterede emner: Fire nye pladser, side 9 Belysningsstrategi, side 22 Oversigt over eksisterende/nyt dæk, side 24

drage

pinus sylvestris

parktræer betula pendula lystfiskeri

bådbro

02660 SIDE

5

klippet græs køkkenhaver gårddyr

busstoppested supercykelsti

vej

marked lokale varer

pavillion

lege gleditsia

dobbelthøk lobby Snit gennem Bytorvet

1:500

“Da vi var Sofia og jeg var små måtte vi ikke lege dernede, for vores forældre kunne ikke se os. Efter at strædet blev lavet, blev turen over til lavhusene mere naturlig -og legekammeraterne derfra begyndte ogsp at komme over til os i rækkehusene”

“Det er fint at vores bil kan stå dernede i tørvejr -og nu kommer der nok flere aflåste p-pladser.

Men legepladsen var der alligevel ikke mange der brugte. Den nye er bedre og der er mere sol”

Udsigt fra rækkehusdæk mod centerplads og lavhuse Eksisterende forhold (t.h.)

Visualisering af fremtidige forhold (herunder)

eplads

02660

SIDE

6

FIRE NYE PLADSER De fire nye pladser er Brøndby Strands Parkernes nye ansigt udadtil. Hvor pladserne før var gemt bag volde, er de nu tilgængelige direkte fra Esplanadeparken. Hvis også parken indrages i forandringerne, giver det en enestående mulighed for at koble byrummet på pladserne med landskabet i parken.

De fire centerpladser får hver deres unikke identitet baseret på de muligheder, som Strandesplanadens delvise nedlæggelse bringer samt beboernes behov.

Længst mod øst kan store dele af pladsen sænkes til parkens niveau og trække de landskabelige karakteristika ind i byrummet.

Tættest på stationen bygges parkens terræn op mod volden, så det bymæssige stræk kan trækkes over vejen. På sigt kan bymæssigheden forstærkes med fortætninger, der forbinder stationen med Brøndby Strand Parkerne.

Vandpladsen

Aktivitetspladsen

Bytorvet

Naturpladsen

De to vestligste pladser får mulighed for at sænke terrænet i et hjørne mod parken. Den ene med mulighed for en kobling til en skaterpark, der kan trække besøgende fra et stort opland. Den anden med mere afdæmpede aktiviteter knyttet det den lokale afledning af regnvand, der eksponeres yderligere i denne del af parken.

Hver plads kan over tid fortættes med få nye byggerier, der er indrammer pladsen og styrker orienteringen mod parken. De nye bygninger skal have en aktiv stueetage med en aktivitet, der styrker bylivet: F.eks. et seniorkollektiv med beboerdrevet cafe i stueetagen eller et boligforeningskontor med foreningslokale i stueetagen. En oplagt fortætningsmulighed er at opgradere affaldspladsen til en avanceret genbrugsstation: Varetransport i niveau 0, samt en byttebiks og reparationsværksted på pladsen i niveau 1. Nybyggeriet behøver med andre ord ikke at forudsætte store kommercielle investeringer, men kan i første omgang eksponere og styrke de aktiviteter, der allerede findes i Brøndby Strand Parkerne.

Klatrevæg Skulptur

Relaterede emner: Fortætningsstrategi, side 9 Oversigt over eksisterende/nyt dæk, side 24 Procesplan/udbygningstakt, side 25 Etapeplan, side 26

Naturskole

Springvand

Marked

Spejlbassin Tribune DGNB anvendes til at sikre variationen af de sociale og bymæssige aktiviteter og tilbud i bebyggelsen. Aktivitets pladsen integrerer fysiske aktiviteter i byrummet, og her tænkes genanvendelse af byggematerialer fra bygningsrenoveringen. På Vandpladsen er fokus på genanvendelse af vand i økosystemer og og lokal nedsivning. Bytorvet kan have et varieret tilbud af lokale sociale funktioner, som indkøb, apotek, lægepraksis, politistation m.m. Derudover vil der blive etableret en let konstruktion som kan udnyttes til markedsplads, mini-koncert eller andet. Naturpladsen, er fokus på økologi og små grønne oaser, her findes den lokale grønthandler, blandt græssende får og klukkende høns.

02660 SIDE

7

Picnic Byhaver

Vandleg

Skatepark

Marked Cafe

cykelsti

private haver

plan 1:500 5,00

6,00 6,00

enggræs iris

eks. rampe 6,00

5,00

2,80 eksisterende dæk grænse

2,80

6,80

6,00 garderobe

eksisterende bro - fjernes

eks dæk

kontor

aflevering/afhentning/lager i niveau 0

genbrugsstation med byttebix og værksted

depot græs

depot lobby til ovenliggende boliger

43 ‰ ->

eks dæk

småbornsleg

post

2,80

4,50

eksisterende bro - fjernes

terrænmur

cafe med ældreboliger på toppen

eksisterende dæk grænse

eksisterende bro - fjernes 39 ‰ ->

<- 47 ‰

eks dæk

25 ‰ ->

eks. terrænmur

nyt dæk

3,50

6,00

eks. p-plads

nyt dæk

eksisterende bro - fjernes

5,50

værksted

eksisterende dæk grænse

hæk

eksisterende dæk græns

6,80

,40

køkken/bar

aviser

græs

butik

dobbelthøj lobby med opbevaring- og opholdsmøbel

indgang boliger

boder

depot

græs

kasse cafe udeservering

eks dæk

6,80 bro eksisterende bro - erstattes af landopfyld

udeservering

eksisterende dæk grænse 6,50

indgang cafe bænk

6,80

6,80 eksisterende dæk grænse

eksisterende dæk grænse eksisterende landopfyld

nyt landopfyld

foreningslokale

nærpoliti

byttebix /genbrug græs

shop 01_ tøj bytte shop 02_ ophold m. lager og prøverum cykel reparatør 6,80 eftermiddagssol eksisterende dæk grænse 27 ‰ -> eksisterende landopfyld græs

33

aktivitets rum / mad verksted lekse cafe med køkken

‰

dobbelthøj lobby med opbevaring- og opholdsmøbel

6,80

pavillion foreningslokaler og kontorermarkedsboder chaussésten

dufthave bænk

6,80

6,00

læsehjørne markedsplads

storkely børne

<- 14 ‰

<entre

dobbelthøj grøn lobby med skulptur trappe+ opbevaring- og opholdsmøbel

shop 03_ cafe /bar

højstammede træer græs

eksisterende dæk græns eksisterende landopfyld

6,40 udeservering

græs

p-plads

eks. lyshul p-pl

busholdeplad

6,00

6,00

supercykelsti møder pladsen

6,00 5,50

Bytorvet, plan 1:500

supercykelsti

picnic

6,00

4,50 4,00

6,50 bro

5,00

6,00

02660

SIDE

8

3,50

FORTÆTNINGSSTRATEGI 1 EKSISTERENDE SITUATION

2 FORBINDELSE BROERNES LUKKEDE SIDER HINDRER UDSYN OG ORIENTERING

3 FORTÆTNINGSFELTER

EN KLAR FORBINDELSE ETABLERES

FORTÆTNINGSFELT NEDSKALERET BYRUM FORAN LOBBY

NATUREN TRÆKKES IND PÅ PLADSEN

VEJEN FRA CENTERPLADSEN OG VIDERE ER UOVERSKUELIG

NY DOBBELTHØJ LOBBY FORBINDER PLADS MED PARKERING UNDER DÆK

4 FORBINDELSEN TILPASSES

5 INDRAMNING

6 EKSEMPEL CENTRALT PLACEREDE BYGNINGER HAR AKTIVE STUEETAGER FORTÆTNING MED STØRRE BYGNINGER INDRAMMER PLADSEN

GANGLINJER

ØVRIGE BYGNINGER HAR SOM MINIMUM ÅBNE STUEETAGER

FORTÆTNING MED SMÅ BYGNINGER, PAVILLONER OG AKTIVITETER BEVARER ÅBENHEDEN MOD PARKEN

UDSIGT TIL PARKEN INDRAMMES

“Pladsen var tom og blæsten kunne være hård. Det hjalp da markedpladsen og de andre små bygninger kom.

Markedspladsen er det bedste. Der er kun grøntmarked hver lørdag, men så bruger vi den til loppemarked og vi har plantebyttedag, madkulturdag.....”

DGNB anvendes til at sikre variation i beboersammensætningen, hvor fx ungdomsboliger eller seniorkollektiver kunne være nye boligtype. I fortætningsstrategien er der fleksible muligheder for udnyttelse af byrummet, fx en klatrevæg integreret i en ny bygning med café og boliger.

02660 SIDE

9

HØJHUSES STUEETAGER AKTIVERES

Visualisering af Bytorvet

02660

S I D E 10

REGNVEJRSPARKEN Genbruget af regnvand tager udgangspunkt i en fuldstændig afkobling af regnvand i kloaksystemet for hele området. Disse ændringer foreslås brugt, så der skabes varige værdier for hele Brøndby Strand, gennem en omlægning af parken, så den får en højere biodiversitet og en større rekreativ værdi.

Lysmaster / Program / Funktion

Livet i parken udgøres af alle brugerne - de unge der spiller bold, børnehaver på udflugt, cyklisterne og dem, der dyrker de urbane haver. Der er direkte og uhindret adgang fra pladserne, og parkens natur indbyder til en aftentur for alle beboerne i Brøndbyvester.

Nye varige værdier til fælles bedste glæde Der etableres, meget enkelt, en række vådområder i området ved at grave ud. Den overskydende jord fra udgravningerne benyttes til at skabe et højtliggende parkanlæg, Fælleden, i kote 4-6, hvor de fremtidige stisystemer placeres. Stierne flyttes altså op og omlægges så den kommende supercykelsti gennem området, kan koble sig på centerpladserne. Supercykelstien suppleres med et sekundært fintmasket stisystem. Der bliver 4 topografiske zoner, vand, siv, de urbane haver og Fælleden med slået græs, som kan noget vidt forskelligt og supplerer hinanden programmatisk.

Beplantningen skaber rumlig variation Fra at parken har været orienteret vest-øst, ændres beplantningen til at gå nord-syd. Esplanadeparken fungerer i dag, som en tragt for vinden – og det vil blive brudt ved at indføre lægivende beplantning nord-syd. Samtidig opdeler beplantningen parken i delområder, så den kan bruges forskelligt og parken kan kobles funktionelt op på centerpladserne, hvor der her vil holdes fri for beplantning. Beplantningen bryder den monotone park og skaber rumlig variation, med områder der kan være vidt forskellige. Foran centerpladserne er der beplantningsfrit, for at skabe åbenhed, overskuelighed, wayfinding og dermed tryghed.

Hvor motivet i parken, i første fase, tog sit udgangspunkt i et vådområde, på samme måde som standparken ved Køge Bugt, er regnvandsparken suppleret med det dyrkningslandskab, der historisk engang var i området med en blanding af græsarealer, holme, marker, engarealer, vådområder og grøfter. Det er stadigvæk en regnvandspark og kan løse det tekniske omkring regnvand, men bliver nu også et funktionelt opholdsareal, et dyrkningsareal og et naturområde.

Biodiversiteten øges med 75 % Biodiversiteten er udregnet på modeludsnittet, der dækker ca.

74.000 m2 og stiger fra 0,66 til 0,91, primært på grund af vådområderne, sedumtagene på lavhusene og søerne. Biodiversiteten i regnvandsparken stiger fra i dag, hvor det klippede græs udgør en stor del fra 0,64 til 1,04, grundet tilgangen til vand, forskellige typer af vådzoner og de mange nye randzoner (se side 30).

DGNB skal sikre krav til effektiv arealudnyttelse og til genanvendelse af jord til opbygning af nyt terræn. Esplanadeparkens nye landskab med søer, vandhuller og utæmmet natur, er en integreret del af den samlede regnvandshåndtering/LAR for Brøndby Strand Parkerne som helt afkobles det kommunale regnvandssystem, hvilket også vil have en økonomisk effekt på kommunen. I Esplanadeparken etableres nyttehaver til lokale madproduktion, og habitat og biofaktor øges (se side 30).

Lægivende beplantning Beplantningen åbnes helt op ved de 4 nye pladser og orkestrerer parken i en ny opdeling syd-nord. En helt ny rumlighed, der bryder den lange monotone esplanade. Beplantningen underopdeler regnvandsparken i områder, der yderligere kan tematiseres funktionelt.

Park

Fælleden med slået og uklippet græs er parkens hverdagsrum. Det er her man spiller bold, samles til picnic eller sidder og nyder udsigten ned over søerne.

kote 4,0 - 6,0

Urbane haver De urbanehaver er dyrkningslaget i parken, der kan benyttes af alle og ligger sådan at de har nem adgang til vand fra vådområderne med enkle manuelle brøndpumper. Såfremt de ikke er i brug indgår de i fælleden.

kote 3,0 - 4,0

Vådområde / Buffer Vådområderne med tagrør er regnvandsbufferen for den omkringliggende bebyggelse. Tagrørsbeplantningen giver rumlig variation fra stierne i området, biodiversitet og naturoplevelser.

kote 1,5 - 3,0

Søer Søerne med permanent vandspejl giver biologisk mangfoldighed og evig variation i parken. Og fungerer samtidig som udsigtspunkt fra højhusene, der trækker himlen ned.

Motivet med de lavere liggende søer på et smalt område kendes fra Københavns voldparker. I Københavns voldparker er der som her en højtliggende fælled, der direkte og funktionelt knytter direkte an til omgivelserne, og søer i bunden der tilfører natur og variation.

kote 1,5

“Genbrugsstationen er genial. Den gamle affaldsplads lå gemt nede under p-dækket og jeg glemte nærmest den var der. Nu er der også en byttebix og et værksted, hvor vi ordne ting, der er gået i stykker”

Værksted Genbrugsstation

Indgang til dobbelthøj lobby fra plads Indgang til dobbelthøj lobby fra parkering

02660 SIDE

11

Snit gennem Naturplads 1:200

LAR Vi kender ikke de præcise forudsætninger og har derfor vurderet potentialer ud fra potentialekort. Selv om der ikke for nuværende, er problemer med oversvømmelser i området, vil en afkobling af regnvandet fra kloakken, kunne bidrage positivt, i andre områder. Ved at fjerne regnvandet fra kloakken vil oversvømmelser under skybrud kunne minimeres i nedstrøms oplande. Herved mindskes behovet for at klimasikre det eksisterende kloaksystem, hvilket både er dyrt og besværligt.

LAR potentialekort: Viser moræneler / dårlige nedsivningsforhold

“Da vi boede i Maglelund blev vores kældre oversvømmede flere gang. Nu løber også deres regnvand ned i parken”

Undersøgelse I dommerbetænkningen er der ønske om at vi belyser en regnvands afkobling talmæssigt og en bekrivelse af hvor meget regnvand der kan håndteres, inden for matriklen. Undersøgelsen er opbygget i 3 dele.

“Tvillingerne leger rigtig godt ude i parken. De bygger huler, fanger insekter eller sopper. Og det bedste er at jeg kan gøre det med dem i hverdagen mens Morten laver aftensmaden”

LAR grundvandskort: Grundvandstanden ligger ca. 1,5m over havet

“Alle pladserne har noget særligt.

Men stemningen på Naturpladsen er uden sidestykke. Her mødes vi til picnic og gåture... ..det minder mig om min barndom, hvor jeg boede ved Østre Anlæg”

Rensning Da vejvand kan indeholde miljøfremmede stoffer, som ikke er ønskværdi i miljøet, ønskes disse fjernet, inden vejvandet ledes til parken. Dette påtænkes løst ved at lede vejvandet gennem et “renseareal”, hvor vandet ledes over. Rensearealet er et område i terrænet, hvor der er udlagt en kalktype, som binder partikler og olie i vejvandet og derved fjerner de uønskede stoffer. Dette er en velkendt og gennemprøvet løsning, med lang levetid og lidt drift.

Rensning LAR - ophold Biologisk rensning Fra forurenet til rent LAR - p-plads LAR - belagte områder LAR - grønne områder

Historisk kort over området: Viser tidligere dyrkningsarealer

1 Lokal løsning uden Esplanadeparken Da grundvandet ligger forholdsvis tæt på terræn og jorden består af moræneler vil det være vanskeligt at håndtere regnvandet lokalt mellem blokkene ved nedsivning. En mulighed vil være at håndtere vandet på overfladen i form af søer og kanaler o. lign. Den lavt beliggende parkeringskælder, gør nedsivning med faskiner i gårdhaverne problematisk. Det vil være mere end vanskeligt at håndtere skybrud med regnvandsløsninger mellem blokkene uden at det vil kræve store terrænreguleringer, som kan vanskeliggøre trafikafviklingen. Derfor vil det være nødvendigt med overløb til kloak, for at sikre bygninger og andre værdier mod oversvømmelse ved kraftig regn og skybrud.

2 Esplanadeparken inddrages Der udgraves søer i området. Søerne er ud fra potentialekortet, for grundvandsspejl, vurderet til at have et permanent vandspejl i ca. kote 2. Den eksisterende park ligger ca. i kote 3. Bufferen etableres ved udgravning mellem kote 2 og kote 3. Den opgravede jord benyttes til at skabe et højtliggende parkanlæg i kote 3-6, hvor det fremtidige stisystem placeres. Med forslaget som det ligger nu, vil der være mulighed for at håndtere ca. 45.000 m3 vand. Ved en 100 års regnhændelse vil der være behov for et reservoir på ca. 13.000 m3 for parken og det nordlige område.

3 Regnvand fra boligområderne mod syd inddrages Såfremt det sydlige område også inddrages er der behov for et reservoir på ca. 20.000 m3 ved en 100 års regnhændelse. Altså vil regnvandsparken med ca. 45.000 m3 også i dette tilfælde have kapacitet til at kunne fungere ved en 100 års regnhændelse. Hændelsen 2. juni 2011 var en 350 års hændelse, blot til sammenligning. Desto mere vand vi får i parken - desto bedre for økosystemet og jo mindre belastes kloaksystemet. (...fortsættes på side 30)

nuværende terræn

Indgang til dobbelthøj lobby fra park

02660

S I D E 12

BYGNINGERNE

HØJHUSENE N

N

1

BSP’s nuværende funktionalistiske arkitektur, hvor selve funktionaliteten er under forfald er naturligvis et paradoks.

Svaret er for os helt åbenlyst: Facadefornyelsen har det bredest mulige perspektiv i forhold til at forbedre boligkvaliteten. Funktionelt inddrager vi de uopvarmede altanudestuer i bebyggelsens klimatiserede zone (forenkler klimaskærmen og eliminerer kuldebroer) Hertil tilføjer vi et nyt facadelag – betragtet som en zone – i variation fra simpel efterisolering med nye beklædninger til altan- og karnapelementer, som beriger og nuancerer de bagvedliggende

funktioner og rum. Præcist hvor det nye facadeplan ligger er en kilde til bearbejdning i det videre forløb – og mange variationer i placering af altan, karnap – evt. andre elementer, konstruktionsog materialevalg kan tænkes.

Fælles er, at modulariteten i bebyggelsen bliver et potentiale, udfoldet ved at den endeløse monotoni af ens betonelementer og vinduesformater erstattes af en palette af karakterfulde komponenter og materialiteter. En designmaual, som genskaber relief og atter betoner, farvesætter og proportionerer bebyggelsens ”krop” med inspiration i – og som modspil til - de storslåede omgivende landskabelige scenarier.

N

Nordlejligheden som kollektivbolig

N

N

2

N

3

N

N

N

1

2

N

N

1

N

Nordlejligheden opdelt i to lejligheder med mindre tilbygning mod nord

2

3

N

N

N

Det er oplagt at ombygge højhusenes nordlejlighed til mindre lejligheder eller til nye boligtyper så som kollektivboliger/bofællesskaber. Det er ligeledes muligt at tilbygge nye rum mod nord, hvilket kan være med til at aktivere den passive nordvæg og tilbyde lejligheder med udsyn til flere sider og af højere kvalitet.

02660 S I D E 13

N

Lejlighedstype 1, køkkenaltan 1:100.

N

Lejlighedstype 1, stuealtan 1:100.

N N

N

Nordlejligheden opdelt i to lejligheder med mindre større tilbygning mod nord

“Jeg drikker min morgenkaffe i køkkenet, men har nu udsigt over Køge Bugt selv når jeg sidder ned. Sådan var det ikke før. ....og når solen skinner åbner jeg helt op. Så føles det som om at hele rummet kommer ud i det gode vejr”

Plan højhus 1:200.

Højhusene er fremtidssikret ved bla. at forstørre badeværelserne så det er muligt at etablere tilgængelighedsboliger.

3

N

HØJHUSENE Strategien for facadeomdannelse hjælper med at forstå, forstærke og forny bebyggelsens kvaliteter med respekt for det arkitektoniske udgangspunkt som beskrevet i 1. fase har vi søgt at raffinere yderligere. Vi har diskuteret hensynet til den eksisterende vertikale underdeling af højhusene ved hjælp af tunge vægge, profillerede altaner (oprindelige) og lette partier – sat overfor monotoni og stakato, som denne vertikale underdeling også fremmer visuelt såvel som i boligernes variationsmuligheder. Man kan jo med rette betvivle om denne ”stivhed” reflekterer modernismens / funktionalismens optimale udtryksform – eller om der er plads til forbedringer?

I viderebearbejdningen af højhusets planløsninger fandt vi endvidere, at der var en oplagt variationsmulighed i at altanen ikke nødvendigvis er fikseret til hjørnet – samtidig med at dagslys / indeklimaberegningerne pegede på, at altanelementet (hvor facadeglaspartiet er trukket tilbage og dermed får lidt skygge fra den højtstående sol) fungerer fint med et gulv-til-loft glasareal og at særligt de sydvendte fremliggende partier skal reduceres i glasareal.

Logikken førte til en altan / karnap version – hvor alle boliger har et fremliggende karnap-parti og et i bygningskroppen integreret altanparti med et rumstort oplukkeligt glasfoldepart mellem bolig og altan. Som vist i 1. fase er altanen smal (ca.

90 cm) idet den på de gode varme sommerdage kan integreres fuldt ud i den bagvedliggende stue eller spisekøkken – og på de mange dage med hårdere klima er kontakten til omgivelserne stadigvæk tæt og den smalle altan har karakter af et grønt rum, som udsigten filtreres igennem – en gigantisk ”plantekasse”.

Ved at variere kombinationen af altan og karnap-motivet fra etage til etage opnås funktionelt / programmatisk en variation i det lidt ”stive” og ensformige udbud af boligindretninger – og i facaden opstår en langt større rigdom af relief, nuancer og fraseringer – som vel at mærke kommer ”indefra” (helt i funktionalismens ånd). De mange lodrette facadeopdelinger elimineres (og det vil naturligvis være et emne til genstand for diskussion hvorvidt dette velkendte tema for at ”slanke et tårn” er vigtigt - eller monotont i sin gentagelse) Til gengæld opstår en mulighed for at give modulariteten i de ”lette” facader en ny og mere moderne 3 dimensional fortolkning og relieffet i denne nye karakter understreger fremadrettet forskellen mellem de lette åbne og de tunge, mere lukkede og bærende facader samtidig med at motivet nu kan føres mere homogent rundt om bygningens hjørner.

Hvert tårn får alene i programmeringen sit eget unikke udtryk og med mulighed for præfabrikation med et højt kvalitets og designniveau udleves bebyggelsens modularitetsprincip med variation og identitet i den nære skala – præcist hvad den nuværende arkitektur ikke formår.

Sydfacade: 1:200

Vestfacade 1:200

02660

S I D E 14

HØJHUSENE - MATERIALER

2. etapes viderebearbejdning af basen understøttes fortsat af lokalt varierende landskabelige snit, som stedvist fritlægger dele af underetagen – ligesom højhusene nu ikke længere opfattes som ensomme brikker på et forladt plateau, men iscenesættes som bygningsmæssige højdepunkter på aktivitetspladsernes fælles ankomstflader i direkte forlængelse af parken.

Primært skaber vi en fælles ankomstflade for hver højhusgruppe, hvorom de tilføjede glasfoyerrum for hvert af de tre højhuse orienterer sig. I glasfoyerrummene er der et åben dobbelthøjt område med trappeforbindelse til parkeringsniveauet, som øger overskuelighed og tryghed og etablerer en tiltrængt ”mellemskala” med lys og luft omkring adgangssituationen fra begge niveauer. Øvrige lette partier i underste etage udskiftes så lys og åbenhed præger adgangsområdet og bliver motiverende for at nye aktiviteter vil indtage dele af bygningen omkring ankomsten - naturligvis fortsat med plads til barnevogne, cykler mv. i et vist omfang.

Facadezoom top: Tagterrasse m. væksthus

I det nuværende golde beton interiør introducerer vi en ”foring” med plads til postkasser, udelegetøj, haveredskaber i varme materialer og farver – måske emner for bytte- og fællesskab, indbyggede sidde- og opbevaringsmøbler mv., skalaen, farve og materialeholdningen skal være mere intim – karakteren inspirerende og imødekommende. Bearbejdningen af basen vil være det bærende princip for – og første skridt i fortætningsstrategien.

Fællesskabstankegangen videreføres i højhusenes top i varierende tematikker (jf. 1. etape) og som en naturlig konsekvens i et almene boligbyggeri, hvor man har muligheden for at hellige disse attraktive arealer til alle beboernes glæde. Forventningen om at ventilationsstrategien vil blive baseret på udpræget anvendelse af decentrale anlæg og at teknik taghusene derfor kan reduceres væsentlig – frigør de attraktive tagarealer.

I forslaget illustrerer vi principielle funktionelle og arkitektoniske typologier for indretningen indeholdende både beskyttede udendørs taghaver og rum for varierende anvendelse. Indenfor disse + evt. supplerende typer forestiller vi os at programmeringen skal foregå lokalt og inspirere til variation og mangfoldighed i bygningernes sky-line. Bearbejdningen af top- og base vil også i bebyggelsens mellem- og storskala (skyline) tilføre helt åbenlys kvalitetsforøgelse i et for nuværende ganske u-udfoldet motiv, som yderligere er en af grundstenene i modernismens guidelines.

DGNB skal anvendes til udvælgelse af materialer, så der vælges de bedste udfra en miljø og totaløkonomisk perspektiv. Til det anvendes LCA (livscyklusanalyse) og LCC (totaløkonomiske beregninger). Fokus på den sociale identitet og mulighed for at mødes uformelt med sine naboer tæller positivt i DGNB. Mulighed for det understøtter projektets udnyttelse af taget på højhusene.

02660 S I D E 15

Facadezoom midt: Modulært facadesystem, grønne altaner

Facadezoom base: Ny lobby med sociale og komercielle programmer

Facadepalette, kombinationsmuligheder høj- og lavhuse MODULER PALETTE

Facademoduler: keramisk panel, vindue med brystningspanel, altandør bag altan m gitter af galvaniseret stål

Vinduer: Termoglas med og uden solcellefilm.

Ramme af vedligeholdelsesfrit karboniseret træ.

Beton- eller keramikelementer

Solcelle paneler

Indfarvede beton- eller keramikelementer i naturlige nordiske farver taget fra områdets eksisterende farvepalette

HØJHUSENE - TOP OG BUND Selv om kritikken af det eksisterende er generatoren for omdannelsen – er det altid langt mere interessant at forsøge at ”stille diagnosen” eller med andre ord at kvalificere kritikken med henblik på at udfolde ”kuren” - og realisere drømmen. BSP er fra de store planers tid – fascinerende i sin storhed, men skræmmende i sin éndimmensionalitet og monotoni De bedste modernistiske byggerier formår at realisere variationen indenfor systemet – detailrigdommen styrker tydeligvis konceptet Detaljen handler om at bringe den menneskelige skala ind i systemarkitekturen - bearbejdningen af forløbet fra forarealerne til åbne og imødekommende indgangsforhold, adgangsveje, gelænderet, som udformes så det passer til hånden – den lille fælles altan med tomatplanterne som man deler med naboerne på reposen ved luftslusen, boligindretningens refleksion i facaden – brystningshøjde eller vinduespartier til gulv etc.

Bebyggelsens stort set ens elementer og vinduesformater erstattes af paletter af karakterfulde komponenter.

Farvede betonelementer, forskellige typer af støbninger / formsider / tilslag over paneler med solceller, grønlige stenplader til rødlige nuancer i keramik.

En robust designramme som muliggør lokale fraseringer og yderligere bearbejdning, som genskaber relief, tillader farve- og materialerigdom og ikke som nu fremhæver tilfældige arkitektoniske elementer som vinduesrammer eller lignende, men henter inspiration i de fantastiske omgivelser, samspillet med de nye landskabselementer og primært – naturligvis – i at skabe rammen for menneskers boliger og liv.

Skalaforståelsen er vigtig for den kvalitative opfattelse af bebyggelsen set udefra, men naturligvis mindst lige så vigtig set indefra – fra offentlig til halvoffentlig, det nære, opgangen, indgangsdøren – ind i boligen for til slut at betragte parken, havet, verden fra sit helt private ophold.

Altanen som boligens forlængelse har i særdeleshed i højhuset en særlig dramatik. En beskyttet niche i balance mellem yderste privathed, elementernes rasen og en fabelagtig udsigt.

Top version 1: Fællehus m. grøn terasse

kontor/nærpoliti

Ny dobbelthøj lobby foret med træmøbel og opbevaring samt skulpturel træppe.

Top version 2: Væksthus m fælles terasse.

Top version 3: Fælleshus med gårdhaver.

Program som i dag men mulighed for udvikling

Køkkenhave

Top version 4: Botanisk have.

Lektiecafé eller aktivitetsrum for børn f.eks. dagpleje

Ny lobby med adgang til parkeringsniveau. Foret med træmøblem med mulighed for opbevaring, så som udelegetøj/haveredskaber etc.

Ny lobby med adgang til parkeringsniveau. Foret med træmøblem med mulighed for opbevaring, så som udelegetøj/haveredskaber etc.

Café el. bar Program som i dag men mulighed for udvikling

Hele ”facadezonen” er designoptimeret til at kombinere sol- og lyd- og vindafskærmning med optimalt lysindfald, udsyn møblerings- og opholdsmuligheder.

Forening

cykelværksted el. cykelforhandler

Program som i dag men mulighed for udvikling

Base versioner

Denne diversitet og kompleksitet af mennesker, liv og aktiviteter bliver detaljeringen, der bringer vitalitet til den store stivnede betonmastodont. Bebyggelsen skal udtrykke sit menneskelige indhold – herigennem skabes identiteten for både bygninger, bebyggelse og udearealerne.

N N

Imødekommende lobby og samlende aktivitetsrum

Grønne haver og fællesrum på toppen

02660

S I D E 16

LAVHUSENE

Filosofien for facade- og boligomdannelsen i lavhusene følger principperne som beskrevet under højhusene, da der er en række paralleller i udgangspunktet. Også her er de oprindelige altaner inddraget i et glasinddækket uopvarmet rum – en situation, som nok er vanskelig at ”rulle tilbage” igen – men en zoning, som ikke lever op til en fremtidig ambition om lavenergistatus. Derfor indlemmer vi også her den tidligere altanzone i boligens reelt møblerbare og klimatiserede brugsareal.

Udenpå genskaber det ny facadelag (tilsvarende i højhuset) de originale ”hængende haver” med det karakteristiske skrånende snit, som tilgodeser sollys og nedbør i alle de terrasserede grønne plateauer - og som forekommer at være en fantastisk fortolkning i havebyen med sin fascinerende blanding af rækkehus- og parkbebyggelsesstemning. For at opnå harmoni og systematik i vestfacaden etableres der også altanmoduler på 4. sal der følger altansystematikken fra de nedre etager.

Et særligt fokus gives til stueetagens boliger, hvor hegn og espalier afskærmer de private for- og baghaver, hvor det forhåbentlig i dialogen med beboerne kan lykkes at etablere den hårfine balance mellem privatheden ved boligerne og helheden i gårdrummet.

N

Lavhus 4-3-2 etage 1:200

N

N N

1. etage/stueetage. Illustreret mulighed for tilgængelighedsboliger og elevator i gavlopgangen.

Tilgængelighedsboliger Generelt vurderer vi det som værende uhensigtsmæssigt at disponering kan imidlertid fungere for f.eks. en lille familie med etablere elevatorbetjening af opgangene i lavhusene med en selvhjulpen kørestolsbruger – men det skal understreges, at henblik på tilgængelighed for kørestolsbrugere. Ikke alene skal 3 etage ikke alle boligens rum kan overholde gældende anvisninger.

For4 etage 2 etage der inddrages værelser i boligerne til selve elevatorrummet, men delen ved denne elevatorbetjening er endvidere at den betjener hele ankomstsituationen fra manøvrearealet ved trappen til selve 3 boliger pr. etage. Den anden oplagte mulighed er at indrette indgangen og entrébredden ved indgangsdøren skal i givet fald stueetagens boliger med henblik på maksimalt at tilgodese om disponeres, da de nuværende forhold er alt for trange. Alene tilgængelighedsanvisninger. To udvalgte eksempler på en sådan opgangen ved sydgavlene vil rent geometrisk med rimelighed boligindretning vises mere detaljeret herunder. kunne ombygges ved inddragelse af de to små toiletter i gavlI en gennemsnitslig lavhusbygning er der mulighed for at etableboligerne som vist på skitsen til venstre (indgrebet involverer re 9 stk. 2-vær, 4 stk. 3-vær og 3 stk. 4-vær boliger + mulighed dog bærende / stabiliserende betonvægge, så rentabiliteten skal for yderligere 9 tilgængelighedsboliger i overliggende etager pr. under alle omstændigheder undersøges nærmere). Den viste etableret elevator i gavlopgangen.

I indgangspartierne, som også er portgennemgange etableres som ved højhusene en ”foring” som integrerer postkasser, opbevaring og opholdsmuligheder i et nyt og mere rumligt, inspirerende miljø med imødekommende materiale- og farveholdning. Motivet med de ”hængende haver” kunne i viderebearbejdningen udvikles, så LAR-projektet i princippet startes på tagfladerne, over ”facadehaverne” og videre i gårdhaverne. Der findes allerede afprøvede facadevandingssystemer på markedet.

Programønsket om en stor grad af tilpasning tid de nuværende renoverede nordfacader har vi tilstræbt at tilgodese.

Vi finder dog, at øst-vest facaderne modsat haverummene i en viderebearbejdning og med et større kendskab til boligernes detailindretning har potentiale for styrket sammenhæng mellem bolig og haverum - f.eks med franske altandøre eller andre former for tematikker for lysindfald N og udblik.

Tilgængelighedsbolig for enlig/par 1:100

N

02660 SIDE

17

N N Tilgængelighedsbolig for familie 1:100

Facadezoom vestfacade:

Vestfacade 1:200 kl 14

“Jeg vil gerne have min gamle mormor til at bo herude, men de bedste boliger lå i højhusene og ventelisten på de egnede lejligheder var lang.

Nu får hun en tilgængelighedsbolig i vores gård -og så kan hun endda få en lille have”

Facadezoom østfacade

Østfacade 1:200 kl 10

02660

S I D E 18

RENOVERINGSLØSNINGER, KLIMA OG KONSTRUKTIONER røf

2

3 4

1 røf

røf

Klimatiltag - Højhuse 1. Vind: facadens frem og tilbagespring bryder vinden og minimerer vindtuneller langs højhusets facader og ved basen.

2. De grønne haver opsamler regnvand til eget forbrug. Solcellerne kan producere energi til belysdning i fællesarealerne og ventilation i boligerne.

3. Solindfald: Ved forøget vinduesareal på de smalle altaner giver det overliggende dæk skygge for solindfald og minimerer overophedning af boligen, mens forøget udsyn og lys giver større kvalitet i lejlighederne. Toppens programmer udnytter sollyset til fulde med væksthuse og fælleslokaler 4. Solceller etableres på tagene af toppens tilbygninger. Her kan de placeres opbrudt og orienteret i forhold til solen uden at være synlige.

22

05

Eksisterende facade: Inddækket altan medfører dårligt udsyn samt en stor kold zone i bygningen.

røf

Højhus facade 1:50

røf

2

Ny facade: Optimalt udsyn og isolering 22

3

05

røf

1

Klimatiltag - Lavhuse 1. For at understøtte den grønne og bæredygtige profil som Brøndby Strand Parkerne skal have i fremtiden etableres der sedum og regnvandsopsamling på lavhusets tage og over de nye præfabrikerede altanmoduler. Dette er med til at sikre bebyggelsen mod oversvømmelse og giver et smukt og vedligeholdelsesfrit tag.

2. LAR-tiltag som små regnvandsbassiner i gårdene er med til at udnytte regnvandets ressource som et rekreativt element.

3. Solcellepark etableres ovenpå lavhusene, hvor de frit kan stå imod solen mod syd og generere energi til nærområdets fællesarealer. Facadernes fremskudte præfabrikerede altanmoduler er med til at solafskærme bagvedliggende opholdrum/køkken samt de underliggende etager.

02660 SIDE

19

Ny facade: På varme dage kan hele facadepartiet åbnes op og boligen nedkøles.

22 05

Modularitet og præfabrikation Diagrammerne illustrerer princippet for facadetransformationen. Eksisterende lette facader fjernes – yderste del af altandækket afskæres og resten integreres i den klimatiserede zone således at kuldebroerne elimineres.

Nye facadeelementer udformes og monteres som rumstore præfabrikerede elementer.

Præfabrikationen muliggør designoptimering og høj kvalitetsniveau ved produktion under kontrollerede forhold. Tillige reduceres montagetiden på pladsen med reduceret gene for beboerne og vejrligsrisiko mm.

Denne facadetransformation tilgodeser beboernes ønsker om minimal kvadratmeterforøgelse i boligerne.

(Såfremt nogle beboerforeninger ønsker at facaden lægger ekstra kvadratmetre til boligen kan dette ligeledes indkorporereres i den ny facade.)

Lavhus facade 1:50 Nye Facader Nyt facadelag som gennemtænkt og designet funktions- og kvalitetszone (363) I BSP’s nuværende facadeudformning har systemtankegangen elimineret enhver form for indlevelse og kvalitet i facadeudformningen. Vi genetablerer facaden som formidler af overgangen mellem ude og inde med omhyggeligt designede zoner som tilgodeser lysindfald, udkig, solafskærmning samt ude- indeophold i det omskiftelige, uforudseelige men charmerende danske vejr.

4 etage

“De nye energiforbrugsmålere og apps har gjort det nemt at lære vores unger hvor de kan spare på energien. De har ligefrem gjort det til en leg”

Termisk indeklima Figur: Resultater for sydvendt køkken-alrum i højhus

Daylight factor

Termisk indeklima Figur: Resultater for sydvendt opholdsrum i højhus

Daglys højhus

N

Termisk indeklima Figur: Resultater for sydvendt køkken i lavhus

Termisk indeklima Figur: Resultater for sydvendt opholdsstue i lavhus

DGNB skal anvendes til stille krav til indeklimaet og bæredygtige løsninger på tekniske anlæg. I projektet er der bl.a. valgt en decentral ventilationsløsning, da det minimere dimensionerne på hovedføringskanaler og frigør plads på tag til sociale aktiviteter.

Der findes i dag filtre som har en levetid på 10-15 år, hvilket gør drift og vedligeholdelse af anlæggene minimal. Decentrale anlæg har lavt energiforbrug og stor varmegenvinding. Netop ventilationsanlæg vil være med til at der kommer et godt indeklima. Alle nye installationer skal være energibesparende, som vandbesparende brugsvandinstallationer, energibesparende hvidevarer og velisolerede varmerør.

DGNB skal sikre en bæredygtig renoveringsproces. Forslaget anvender præfabrikerede elementer, som giver gode arbejdsforhold og minimere montagetiden. Der anvendes få forskellige elementer som sammensættes i forskellige kombinationer for at skabe variation i facaden. Ved at trække store glaspartier tilbage i facaden opnås en solafskærmende effekt som er positivt på indeklimaet uden er udsyn og daglysforhold forringes. Genanvendelse og kildesortering af byggeaffald vil have høj prioritet under udførelsen.

Daglys lavhus

N

N Dagslys og termisk indeklima Termisk indeklima dækker over en række forskellige faktorer, hvoraf den væsentligste er temperaturforhold. I bygningsreglementet fremgår det at bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperaturer under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. For boliger opført efter lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse 2020, er der stillet direkte krav til temperaturerne: For boliger må 26°C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år og 27°C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år.

I beregningerne for Brøndby Strand Parkerne er der taget udgangspunkt i den mest kritiske bolig i henholdsvis højhus og lavhus, en bolig orienteret mod syd. Beregningerne er udført for de to rum hvor beboerne vil opholde sig i dagtimerne, køkken-alrum og opholdsrum.

Der er anvendt en god 3-lags energirude med en U-værdi på 0,55 W/(m2*K), g-værdi på 41% og en lystransmittans på 63%.

Boligerne ventileres med konstant luftskifte på 126 m3/h fordelt forholdsmæssigt på køkken-alrum, opholdsrum og soveværelser, der indblæses med en minimumstemperatur på 17°C. I højhuset er der taget udgangspunkt i en familie på to personer som opholder sig i de beregnede rum mellem kl. 7-8 om morge-

Trefor app er et eksempel på en smart og let måde for beboerne til at følge med i deres eget el, varm og vandforbrug.

N og 16-23 om aftenen i hverdage, i weekender opholder de nen sig i rummene mellem kl. 7-23.

I køkken-alrum kan det fulde vinduesareal mod syd samt 20% af vinduesarealet mod vest åbnes. I opholdsrummet kan 20% af vinduesarealet åbnes. Det antages at disse åbninger åbnes i brugstiden når temperaturen når 23°C. Udenfor brugstiden kan 15% af vinduesarealet i begge rum åbnes når temperaturen når 23°C. Der anvendes desuden indvendig manuel solafskærmning i brugstiden i køkken-alrum med en effektivitet på 0,5. Solafskærmningen er aktiveret i 10% af brugstiden.

I lavhuset er der taget udgangspunkt i en familie på tre personer som opholder sig i de beregnede rum mellem kl. 7-8 om morgenen og 16-23 om aftenen i hverdage, i weekender opholder de sig i rummene mellem kl. 7-23. I køkken-alrum kan 20% af vinduesarealet åbnes. I opholdsrummet kan 50% af vinduesarealet åbnes. Det antages at disse åbninger åbnes i brugstiden når temperaturen når 23°C. Der anvendes desuden indvendig manuel solafskærmning i brugstiden i opholdsrummet med en effektivitet på 0,5. For at undgå overophedning er der tilføjet et udhæng på med en dybde på 400 mm over opholdsrummet.

På baggrund af de beskrevne forudsætninger opnås tilfredsstillende temperaturer som lever op til kravene for lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020.

Adfærdsregulerende tiltag Allerede nu er udviklingen i automatik og styring milevidt foran best practice i byggeindustrien. Et 10-årigt barn kan uden problemer fjernstyre en avanceret drone med din Iphone, og samtidig kan vores vaskemaskiner ikke engang indstilles til koordineret med el-målerenautomatisk at vaske midt om natten når net belastningen og el-prisen som følge heraf er lavest. Vi må forvente en rivende udvikling allerede inden de første projekter i Brøndby Strand Parkerne realiseres i retning af, at automatik og brugeradfærd koordineres og gensidigt påvirker hinanden. Det vil sandsynligvis flytte milepæle i adfærd og forbrug med en stor bevidsthed omkring forbrug og adfærd, nat- og dagsænkning af temperaturer, automatisk afbrydning, fjerntilkobling etc.

Vi må kombinere den højteknologiske adfærd, som alle i forvejen betjener sig af med behovet for at ”lære” at leve i en ny tæt bolig med effektive installationer. Brugeradfærd kan have stor indvirkning på energiforbrug og på indeklimaet. Der skal ændres på mange gamle vaner fra da man boede i bebyggelsen før renoveringen til hvordan man bor i fremtidens bolig.

En sms eller en mail når forbruger højere end det plejer - man kunne måske gå på sin tablet og se og sammenligne sit forbrug med gennemsnittet af de andre lejligheder af samme type. Udveksling af gode råd om top-tuning af teknik og styring etc..

”Grønne kontakter” i samtlige boliger, der muliggør en nem afbrydelse af unødigt standby forbrug. Ved siden af eksisterende stikkontakter placeres kontakter med et grønt symbol. Alt el-udstyr, der tilsluttes disse kontakter, kan afbrydes via tryk på en afbryder, der placeres ved indgangsdøren.

Indikator i boligerne, der enten ved ”trafiklys”- eller smiley-indikering angiver hvordan boligens forbrug (el, vand og varme) ligger placeret i forhold til gennemsnittet. Er man ”rød eller gul” kan man via en app på mobil, tablet eller via internettet se uddybende forbrugsdata samt få gode råd til, hvordan man kan spare på energien.

Energiindikator-tiltaget suppleres med infoskærme, der opsættes i opgangene. Disse skærme viser ikke de enkelte boligers forbrugsdata, men et gennemsnit for opgangen, der sammenlignes med gennemsnittet for hele byggeriet. Infoskærmene vil ligeledes blive anvendt til opslag, og de vil kun være tændte, når der er tilstedeværelse på trappen. Lysstyring på trappeopgange og i kældrene, der sørger for at slukke lyset, når der ingen tilstedeværelse er.

02660

S I D E 20

GÅRDHAVER, BELYSNING OG TRAFIK

GÅRDHAVERNE Mange af gårdhaverne fungerer godt i dag, det virker som om der er et godt ejerskab til dem og der er tilstrækkeligt med funktioner, legeredskaber, grillpladser og nicher til at de er interessante – det vigtigste er at de er populære og at beboerne er glade for dem.

Et stærkt grundrum Vi forslår at de bevares hvis det er muligt – og ellers hvis de skal omlægges grundet byggesagen eller fordi beboerne ønsker det – kunne det være interessant hvis de blev forskelligartede, at de havde et tema som kunne inspirere og gøre dem interessante for brugerne. Det kunne være filtreret lys, bobler, hav/kyst, diger/ oversvømmelse, lysningen/skoven. Generelt arbejdes der med forskellige temaer, et eksempel kunne være et specifikt gårdrum, med kystlandskabet som tema. I dag møder de parkeringskælderen på samme måde, og temaet kunne give en variation i rampemotivet mod parkeringskælderen.

Driftsmæssige forbedringer Belægning, beplantning og belysning skal være mulige at drifte og i det hele taget skal det driftsmæssige aspekt tilgodeses i kommende udbud, og ses over en 30 årig periode. Boligforeningerne skal ikke stå med 30 forskellige armarturer og beplantninger der ikke kan driftes og et hav af forskellige belægningsten.

Til regnvandspark

Vandgran

Solskinshjørne

Leg GummibakkerOphold

Højt græs

Græsbakker Fyrretræer

Leg

Private haver Ophold Høje græsser

Høje græsser

Solskinshjørne Ophold Leg

+5.50

Pavillion Solskinshjørne

Træer, bevares

Lunke

Kilerne Mange af kilerne overgår til regnvandskiler hvor cykelstien i bunden erstattes af et grus/stens område, hvor regnvandet kan løbe.

Cykelstien placeres på et højere niveau og en evt undervegetation fjernes. Der suppleres med højtstammede træer og en belysning på master der kan iscenesætte regnvandsanlægget med store og små sten, grus og vand. Små naturlegepladser, trædæk og broer til leg etableres på tværs. De private haver i kilen bevares – af hensyn til trygheden og for at aktivere kilerne. Hvor der er plads kan der etableres boldbure og andre lokale aktiviteter.

Gårdhaven øst for Brøndbyvester boulevard Parkeringen lægges ud i kilen mod øst og parkeringsarealet inddrages til gårdhaven. Temaet der er valgt til gårdhaven omhandler kystlandskabet hvor vandet møder land, og trækker sig frem og tilbage. Den bløde topografi, sandbakkerne, digerne, marehalmen og vandet der bevæger sig i lavningerne. Belægningen ligges ud som en gul teglklinke, gummi og grus. I nicherne placeres leg, grillplads, borde-bænke, siddepladser og dufthaver.

Lunker leder vandet på overfladen til kilen og derfra videre til regnvandsparken. Gummi og faldgrus til tårne og gynger. Den hårde belægning til at køre på, lege på og skrive på. Den fligede form skaber mange nicher til leg og giver mange loops, altså er den god for børn. Programmet kan indrettes efter beboernes behov og den er fleksibel for bruger inddragelse – med dens mange nicher og generiske formsprog der kan ændre sig efter behov. Som noget nyt forslås rampen ned til parkeringskælderen etableret i fliget form, med beplantning både oppe og nede.

Trapper og støttemure belyses - det giver et spændende rum i parkeringskælderen og en unik ankomst til gårdhaven.

Private haver

Private haver

+6.00

Høje græsser Ahorn

Solskinshjørne Vandgran

Leg Gummibakker

Klatreleg Træer, bevares

Private haver Kirsebær Repos

Robinier Bregner

Bænk Bænk

Robinier

Rampe

+2.50

Bænk

Høje græsser

+6.00

+5.00 Eks. parkering

Robinier

Nye P-pladser P-pladser der flyttes

Nye P-pladser P-pladser der flyttes

+6.00 +6.00

02660

S I D E 21

Gårdhaven i Albjergparken / PAB. , plan 1:750 Eksempel på nyt gårdrum uden parkeringspladser.

BELYSNING Høj teknisk kvalitet på belysningen Belysningen har flere funktioner – den skal dels skabe et tilstrækkeligt højt lysniveau for at beboerne kan finde fx bilnøgler og kan se fx terrænspring og se ansigter på afstand. Det drejer sig om kvaliteten af lyset altså at det skal have et høj rar niveau, der skal være et tilstrækkeligt lysniveau på overfladerne og lyset må ikke blænde. Al belysning er vandalsikret og det foreslås at forenkle antallet af armarturer til så få som muligt af driftshensyn.

Der skal stilles krav til den kommende renovering på tværs, så boligforeningerne ikke lige pludselig står med 50 forskellige armarturer. Det er unødvendigt og skaber ingen kvalitet beboelsen.

“Det føles mere trygt at gå hjem i mørket nu. Og mine veninder tør osgå besøge mig om aftenen nu”

Enkel mastebelysning kan både og skabe varieret funktionsEnkel mastebelysning kan både iscenesætte og skabeiscenesætte varieret funktionsbelysning i høj kvalitet, og er vandalsikret grundet lyskildens placering. Ingen pullerter, ingen blændende belysning og ingen uplights af hensyn til driften. belysning i høj kvalitet og er hærværkssikret grundet lyskildens placering.

Ingen pullerter, ingen blændende belysning og ingen uplights af hensyn til driften.

Iscenesættelse skaber wayfinding Dernæst er det vigtigt at belysningen iscenesætter de strukturer der allerede findes så området ikke blot er forståeligt om dagen – men også om natten. Der skal være belysning på de mørke hjørner – så man føler sig tryg og forstår, at nu er man på strædet – der er indgangen til højhusene, og der er de flotte fyrretræer. Her er det muligt at arbejde med belysningen, for at skabe dybde og forståelse for landskabet. Samtidig har iscenesættelsen afgørende betydning for wayfinding i området.

Iscenesættelsen af bebyggelsens belysning den er lige så vigtig som den tekniske kvalitet. Der kan sagtens være en høj teknisk kvalitet på belysning – men en lav tryghed.

Højhusenes baser og toppe bliver pejlemærker og wayfindere -uden omveje.

Højhusenes baser og toppe bliver pejlemærker og wayfindere - uden omveje

De grønne kiler (med cykelstier) overgår til regnvandskiler. Cykelstien der kilerne overgår til regnvandskiler hvor cykelstien i bunden erstattes af en er i bunden erstattes af løbe, et grus/sten-område, hvor regnvandet kan løbe, grus/sten område hvor regnvandet kan til glæde for børn og voksne. Der tyndes ud i underbevoksningen etableres belysning på master. ud i underbevoksningen og etatil glæde for børn ogogvoksne.

Der tyndes bleres belysning på master.

Særlige punkter på Strædet fremhæves.

Et højt belysningsniveau på 100 lux, samt belysning af kanterne skaber tryghed i p-kælderen

Et højt belysningsniveau på 100 lux, samt belysning af kanterne skaber tryghed under dækket. Loft og gulv kan desuden males i lyse farver, så lyses ikke absorberes.

Belysningen på fladen fremhæver bevægelsesmønstrene

Åbningerne mod terræn belyses

(t.v.) Særlige punkter på strædet fremhæves (t.h.) Belysningen på fladen fremhæver bevægelsesmønstre

Huller i p-dækket med fyrretræer og bevoksning giver lýs om dagen og orienteringspunkter dag og nat.

Huller i p-dækket med fyrretræer og bevoksning giver lys om dagen og orienteringspunkter dag og nat

Åbningerne mod terræn belyses.

Dennye nye base skaber wayynding i parkeringskælderen Den dobbelthøje lobby skaber wayfinding under dækket.

Intelligent belysning skaber tryghed og sparer el Det er muligt at sænke belysningsniveauet intelligent og samtidig opnå større tryghed. En moderne LED belysning kan nat sænkes og styres efter bevægelser. Fx vil det være muligt i parkeringshuset at have en høj belysning omkring sig og i kanterne, ligeledes kan supercykelstien forsynes med intelligent belysning der styres af bevægelser.

Indgangene til højhuse bliver destinationer Indgangene til højhusene nye base er åben og belyst om natten og på bydelspladserne. På bydelspladserne er de synlige fra parken – og det er muligt at styre direkte mod de 4 nye pladser, belysningen på pladserne fungerer som wayfinder – uden omveje.

Parkeringskælderne skal ikke bare være trygge – de skal også være inspirerende og sjove For at skabe trykhed på parkeringsdækket vil belysning have høj prioritet. Der forslås et belysningsniveau på 100 lux. Belysnings inddeles i områder, som styres via bevægelsesfølere. Der vil altid være oplyst ved til/frakørsel, kanterne og ved lyshullerne med træer og græs, samt ved adgangsområder til kælderen. Hulrum er altid belyst. For at understøtte tryghedsfornemmelsen, skal parkeringsdækkene være lyse/hvide reflekterende. For at skabe diversitet gennem grafikken forslås en kunstner tilknyttet – gerne ved krav når bebyggelsen skal i udbud. Parkeringskælderne skal ikke bare være trygge – de skal også være inspirerende og sjove.

DGNB sikrer at det med en veldisponeret belysningsstrategi, opnås tryghed og at orienteringen i bebyggelsen er klar. Al ny belysning er LED og der anvendes automatisk tænd/sluk funktion, hvor der kan lade sig gøre, for at minimere elforbruget.

Der etableres solceller som tilskud strøm på fællesarealer og i byrummet.

02660

S I D E 22

PARKERING Parkeringsbehovet i Brøndby Strand Parkerne er stigende.

Den seneste lokalplan har åbnet op for flere parkeringspladser, hvoraf en del allerede er etableret.

Ved at samle alle aktiviteter og i ét niveau på det langsgående stræde, frigøres dele af serviceniveauet, der herefter kan udlægges til parkering.

Parkering -centerpl., kiler, gårdrum

Beboerne har givet udtryk for, at de er meget glade for de aflåste parkeringsmuligheder under dækket, og at der er lange ventelister. Samtidig er der problemer med at de ubrugte ikke-aflåste pladser under dæk benyttes til hurtig knallertkørsel mv.

Hvis mere aflåst parkering er et generelt ønske fra foreningerne, er det muligt at oprette mere aflåst parkering under rækkehusene samt under centerpladserne. Nye offentligt tilgængelige pladser, der kompensere for de aflåste, kan herefter etableres under åben himmel på serviceniveauet.

Parkering -serviceniveau

Parkering -under dæk

Parkering, eksisterende forhold

Mulig parkering -kiler

Den underjordiske parkering suppleres med parkering i gadeniveau både centralt ved centerpladserne og decentralt i den resterende del af bebyggelsen.

Mulig parkering -serviceniveau

Parkering -centerpl., kiler, gårdrum

Parkering -serviceniveau

Sted

Ændring, muligheder

Centerpladser -niveau 1

Antal uændret, men pladserne omplaceres. Evt. korttidsparkering efter behov

Centerpladser -niveau 0

Antal uændrer.

Flere pladser kommer ud i lyset.

Mulighed for mere aflåst parkering

Ved rækkehuse -niveau 0

Antallet kan udvides med ca. 50% Mulighed for mere aflåst parkering

Parkering -under dæk

Parkering, fremtidige forhold

Centerplads, under terræn - eksisterende Centerplads, under terræn Centerplads, - eksisterende under terræn - eksisterende I kilerne Antallet kan udvides med ca. 25 %terræn - eksisterende Ved rækkehuse, under terræn - eksisterende Ved rækkehuse, underVed terrr Centerplads terræn - eksisterende Centerplads Centerplads terræn - eksisterende 80 P pladser 80 P pladser 80 P pladser I gårdrum (PAB) Kan nedlægges efter behov ca 215 P -pladser ?? ca 215 P -pladser ?? ca 21 60 P pladser 60 P pladser 60 P pladser (se side 21)

Eksisterende centerplads, på terræn: 60 pladser

Eksisterende centerplads, serviceniveau: 80 pladser

Eksisterende situation ved rækkehuse, serviceniveau: ca. 215 pladser

DGNB skal sikre en klar trafikhåndtering og infrastruktur. Den Centerplads, under terræn - eksisterende Centerplads, under terræn Centerplads, - eksisterende under terræn - eksisterende Ved rækkehuse, under terræn - eksisterende Ved rækkehuse, underVed terrr Centerplads - eksisterende Centerplads - eksisterende Centerplads terræn - eksisterende efterspurgte terræn ekstraparkering foreslås til at være i niveau 0 terræn og 80 P pladser 80 P pladser 80 P pladser ca 215 P -pladser ?? ca 215 P -pladser ?? ca 21 kanten af bebyggelsen, derved frigøres niveau til byliv og 60i P pladser 60 P 1pladser 60 P pladser bløde trafikanter. Der kan skabes rum for at bylivet kan udvikle sig og det skabes et tættere kontakt og adgang for naboer og besøgende.

Ved at aflåse parkering og etablere ny belysning i niveau 0 opnås større tryghed. For at sikre tilgængelighed er der stadig parkeringsmuligheder på niveau 1, hvor dette er hensigtsmæssigt.

Det eksisterende p-dæk kan genanvendes ved en mindre renovering.

Centerplads 0 2 6 6 0 terræn - forslag 60SPI pladser D E 23

Fremtidig centerplads, på terræn: 60 P-pladser

Fremtidig centerplads, serviceniveau: 80 P-pladser

Fremtidig situation ved rækkehuse, serviceniveau: ca. 315 pladser

Centerplads, under terræn - forslag Centerplads, under terræn Centerplads, - forslagunder terræn - forslag Ved rækkehuse, under terræn - forslag Ved rækkehuse, underVed terrr Centerplads terræn - forslag Centerplads terræn - forslag 80 P pladser 80 P pladser 80 P pladser ca 316 P -pladser ?? ca 316 P -pladser ?? ca 31 60 P pladser 60 P pladser

TRAFIK Den eksisterende gennemkørende trafik på Strandesplanaden kan stadig på tilfredsstillende vis afvikles på Strandesplanadens nye profil og linjeføring.

Trafik til den centrale del af Brøndby Strandparkerne vil i fremtiden stadig have adgang fra Strandesplanaden og trafik til den vestlige del af Brøndby Strand Parkerne vil have adgang via Dyringparken.

Strandesplanaden øst for Brøndbyvester Boulevard er i dag ensrettet på hver side af Esplanadeparken. Den nordøstlige del lukkes og den sydlige del gøres dobbeltrettet for at kunne afvikle trafikken til Tybjergparken.

Trafik, eksisterende forhold

Buslinjen på Strandesplanaden bibeholdes, men samtidig suppleres med en lokal servicebus med stoppesteder på interne centrale placeringer i Brøndby Strand Parkerne og med direkte forbindelse til Brøndby Strand Station og Vallensbæk St

Servicebus

Bus 143

Gennemgående trafik

Vej

Trafik, fremtidige forhold Vej -ensrettet

Eksisterende dæk Eksisterende broer, der fjernes

“Strandesplanaden var over 2km lang og helt lige, så der var mange der kørte for hurtigt. Vi bor lige ud til vejen og kan tydeligt høre forskel, nu hvor vejen er kortere. Og hastigheden kommer naturligt helt ned ved pladserne”

Strædet - nyt dæk (enten bro eller landopfyld) Strædet - outline (nye belægninger) Oversigt over eksisterende og nyt dæk. Langt størstedelen af strædet etableres på landopfyld eller eksisterende dæk. Tilføjelsen af nyt dæk sker primært ved rækkehusene, hvor de erstatter de nuværende lukkede brokonstruktioner.

02660

S I D E 24

PROCES OG ØKONOMI

PROCESPLAN PROCESPLAN Med en stor grad af fleksibilitet og robusthed i planen, kan udbygningen af pladser, renovering af eksisterende bygninger, udvikling af byrum og fortætning ske i mange i planen, kan udbygningen af pladser, renoforskellige takter.

vering af eksisterende bygninger, udvikling af byrum og fortætning ske i mange forskellige Skiftende tiders ønsker og behov, og en høj grad af bebotakter.

erinddragelse er med til at præge det endelige resultat.

Skiftende tiders ønsker og behov, og en høj

Udviklingen er bundet op på en fast skabelon, ved grad af beboerinddragelse er med men til at præge at kombinere de forskellige tiltag og vælge til og fra vil der det endelige resultat. kunne skabes forskelligartede resultater.

EKSISTERENDE

OPHOLDSDÆK TILFØJES

TRÆER OG PLANTER TILFØJES

MERE OPHOLDSDÆK SAMT

UNGDOMSBOLIGER TILFØJES

BASKETBANE TILFØJES

Eksempel på udbygningstakt i niveau 1 ved strædet og rækkehusene

Udviklingen er bundet op på en fast skabelon,

ved at kombinere de forskellige tiltagafog Hvilke tiltag dermen implementeres i hvilken fase er ikke vælge til plan og fragiver vil der kunne skabes gørende. Den fleksible mulighed for atforskellider på gartedeom resultater. simpel vis kan byttes på rækkefølger og faser.

Hvilke tiltag der implementeres i hvilken fase

Omdannelsen er ikke afhængig af at starte med et stort og dominerende indgreb.for Der kanpå derimod startes med mulighed at der simpel vis kan byttes midlertige elementer optegnelser på fladerne, etablering om på rækkefølger og faser. af nye ganglinjer osv. På den anden side er der heller ikke noget til hinder Projektet for at udviklingen kan ske hurer ikke afhængig af forholdsvis at starte med tigt. et stort og dominerende indgreb. Der kan derimod startes med midlertige elementer

og dermed få et ejerskab til projektet.

LANDSKAB

Udgangspunkt

RENOVERING

forbindelser / overgange

mobile træer

facade-mock-ups / information

omlægning af p-areal / terræn

højhuse / taghaver / lobby

BEBOERPROCES

BYRUM

BEBOERPROCES

Men med simple til- og fravalgsmuligheder, vil det være interessant for den enkelte beboer

BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE

BEBOERPROCES

Men med simple til- og fravalgsmuligheder, vil det være ganglinjer osv.beboer På denatanden side er der helinteressant for den enkelte medvirke i procesler ikke nogetog til dermed hinder forfåatetudviklingen kan sen, sætte sit fingeraftryk ejerskab til ske forholdsvis hurtigt. projektet.

36

pladser / ophold / aktiviteter

version 1 - fortætning med mange volumner

omdannelse af esplanadeparken

lavhuse / grønne tage

version 3 - mere natur på pladsen

FORTÆTNING

midlertidige pavilloner

MIDLERTIDIGHED

02660 SIDE

25

markedsplads

UDBYGNING 1

nye volumener

UDBYGNING 2

RESULTAT

etapePLAN

Fase 2 FASE 0

FASE 1

dufthave

Højhusene renoveres

Strædet etableres på langs Pladser omlægges (Parkering omrokeres og rumdannende elementer indføres) Broer fjernes (små broer erstattes af strædet - store broer fjernes) Tunneller fjernes (landskab bearbejdes, så cykelstier lander på strædet)

Eks boldbane

evt. fremtidig parkering

vand leg LAR

Eks basketbane

BRØNDYVESTER BOULEVARD

Eks parkering

cykel- gangsti

evt. fremtidig parkering

cykel- gangsti

LAR

fange insekter

Park LAR høje græsser

50% bebygget

fitness boldspil på græsset solbadning

Supercykelsti

FASE 2

siv

mastebelysning AKTIVITETSPLADSEN

Kaffebar

STRÆDET

parkering under Strædet

beach volley Høj lysmast

parkour

mastebelysning

x

4,0

Køkkenhaver x

2,0

ungdomsboliger

kiosk

grillpladser

mødested

kaffebar

event klatretårn x

Skaterområde

parkering under Strædet

Ophold

boldbane

leg dufthave

Høj lysmast Bistader

ungdomsboliger

petanque

Park

x

6,0

Høj lysmast

leg i træernes skygge kompost

picnic

Park

Klippet græs

udflugt med klassen

fugletårn

Park fugletårn

picnic

x

skolehaver x

2,0

4,0

træbro

Legeplads

lyshul

Cafe STRÆDET

genbrugsstation byttebix/værksted

LAR

parkering under Stræd Kontor

mastebelys Grønby Naturs

MARKEDSPLADSEN Marked

beboerhus

x

6,0 x

6,0

klippet græs

eksisterende terræn udjævnes Supercykelsti

Køkkenhaver Cafe

Høj lysmast frugttræer

Køkkenhaver

Park

vådområde

boldspil på græsset

vådområde

høje græsser træbro picnic

x

4,0

hønsegård

Park regnvandsbassin

x

2,0

Esplanadeparken omlægges til Regnvandsparken Yderligere fortætning (efter behov) Brøndby Strand Kirke Tilføjelser til Strædet (efter behov) Fortætning af forbindelsen til Brøndby Strand St. (efter behov)

P

fårehold

Brønden Klub Kiosk Klub

mod Brøndby Str

Fortætninger og aktiviteter tilføjes Strædet Lavhusene renoveres Strædet langs rækkehusene udbygges og tilføjes aktiviteter.

regnvandsbassin

6,0

100% bebygget

STRÆDET mødested

ungdomsboliger

fitness

FASE 3

tagrør

ads

parkering

værksted/byttebix genbrugsstation

evt. fremtidig parkering

Eks boldbane

evt. fremtidig parkering

picnic

evt. fremtidig parkering

cykel- gangsti

Eks boldbane

02660

S I D E 26

vandpost

beboerproces 1. Screening - at stille diagnosen Screening er registrering og indsamling af alle former for faktuelle data, men også andre former for fortællinger og iagttagelser udgør en vigtig del af bebyggelsens historik og ”hukommelse”.

Også screeningen struktureres efter skala – og der foretages samtidig værdisætning af emner og delelementer, som styringsparameter for den videre bearbejdning med henblik på at formulere program- og designkrav 2. Idéer – potentialer Med udgangspunkt i konkurrenceprojektet suppleret af den akkumulerede viden i screeningen udarbejdes idékatalog over potentielle emner, løsninger og tiltag. Workshops med tværfaglig (og beboer-, brugergruppers)deltagelse er et godt forum for udvikling og afprøvning af idéer og vurdering af deres evne til at opfylde kriterier og målsætninger.

3. Virkemidler – Løsninger Ideerne struktureres og prioriteres og der foretages udvælgelse i byggeudvalg og styregruppe (denne sondring mellem idéudvikling og valg / prioritering er vigtig at erkende for alle involverede i processen) Udvalgte løsninger viderebearbejdes med henblik på at anskueliggøre anlægsøkonomiske, drifts-, energi- og miljømæssige samt andre verificerbare aspekter.

4. Cost – benefit Løsningerne dokumenterede effekt udarbejdes i forhold til totaløkonomi, energiforbrug, evt. miljøbelastning samt funktionelle, sociale og æstetiske aspekter herunder dagslysforhold, tilgængelighed mv.

5. Implementering, overdragelse Endelig balanceres løsningerne i forhold til hinanden samt bebyggelsens vision og helhedsbillede med henblik på at kunne viderebearbejdes i de følgende projektfaser. Overdragelsen foregår således løbende og ubevidst i kraft af totalrådgivernes og alle øvrige interessenters tidlige inddragelse og ejerskab, og det traditionelle engagements- og videns tab ved klassiske skarpe overdragelser søges elimineret.

Kommunikation En fælles opfattelse og overenskomst om proces og metode for helhedsplanlægningen er naturligvis afgørende for såvel beboerne (som de primære) som for alle andre involverede og interessenter i projektet. Afgørende er derfor en informationsstrategi, der både anskueliggør ovennævnte og tilgodeser en meget forskellig grad og karakter af engagement og deltagelse fra den enkelte beboers side.

“Når fokusgruppen synes om vores forslag, har vi en god idé om at de bliver vedtaget til generalforsamlingen. Hvis de er skeptiske, skal vi måske justere forslaget, inden det kommer til afstemning”

KULTURWEEKEND

“Det er rart at blive hørt uden at skulle sætte sig ind i alle detaljerne”

BRØNDBY STRANDS FESTIVAL “KULTURWEEKEND” AFHOLDES ÅRLIGT I ESPLANADEPARKEN. TIL FESTLIGHEDERNE VIL DER FREMOVER KNYTTES FORSKELLIGE SOCIALE AKTIVITETER, DER INSPIRERER OG INFORMER OM BRØNDBY STRAND PARKERNES FORANDRING. CENTERPLADSERNE VIL, I TAKT MED DERES FÆRDIGGØRELSE OG ÅBNING MOD PARKEN, KUNNE RUMME DELE AF FESTIVALLENS AKTIVITETER. GÆSTER, DER ENDNU IKKE HAR SAT DERES BEN I BRØNDBY STRAND PARKERNE, VIL MØDE ET ATTRAKTIVT OG ÅBENT BOLIGOMRÅDE.

“Jeg og mine venner fra Brøndby Karate Klub blev inviteret til at prøve en træningsdag med publikum på aktivitetspladsen. Den bliver mega nice, men vi gav udvalget nogle idéer til at gøre den bedre”

“Søren Ryge og Bonderøven var herude og for at hjælpe os i “De grønne fingre” med de første urbane haver. Sammen fik vi idéen om at holde høns og oprette fem bistader.

FREMTIDSVÆRKSTEDET

FORSKELLIGE BRUGERGRUPPER INVITERES TIL SOCIALE AKTIVITETER, SPIL, TEGNEDAGE OG MODELLERINGSDAGE, HVOR IDEER UDVIKLES OG INDSAMLES. BØRN INVITERES TIL AT UDVIKLE LEGEOMRÅDER, GANGBESVÆREDE TIL AT AFPRØVE TILGÆNGELIGHED, FORENINGER TIL AT UDVIDE DERES AKTIVITETER PÅ PLADSERNE ETC.

“Jeg var i tvivl om udvalgts forslag til den nye plads. Nu, hvor jeg ser det hver dag, tror jeg det det bliver godt -men jeg har nogle forslag....”

UDVALG OG FOKUSGRUPPER UDVALGENE AFPRØVER FORSLAG PÅ EN REPRÆSENTATIV GRUPPE BEBOERE FØR DET SÆTTES TIL AFSTEMNING.

“Vores højhus var det første, der fik facaderne renoveret. Vi inviterede alle de andre udvalg over for at følge byggearbejdet og møde de håndværkere, der skal renovere deres huse”.

“Jeg tager til Kulturweekend hvert år og mine venner fra klassen er med, selvom de ikke bor i “Parkerne”. Nu hvor der er åbnet ind til vores bydelsplads, tager deres forældre med -for de synes det er spændende at se forandringerne år for år”.

ERFARINGSBANK

FORENINGERNES OG BEBOERNES ERFARINGER DANNER GRUNDLAG FOR TILPASNINGER BESØG FRA ANDRE FORENINGER

“Når Julie har født, har vi ikke længere tid til at være til alle møderne -og så er det rart at være orienteret om forløbet. Vi kommer nok også til at stemme elektronisk det næste års tid.”

“De unge skal bo her i mange år endnu, så vores beslutninger skal være langsigtede og bæredygtige”.

BILL BOARDS

STORE BILLBOARDS AF FREMTIDENS BYRUM PLACERES I DE EKSISTERENDE BYRUM.

“Det er rart at pladsen allerede kan bruges til andet end parkering, selv om bygge arbejdet slet ikke er begyndt endnu . Der er jo plads nok”

“Løsningen var dyrere, men vi kunne se at det tjente sig ind på få år, var bedre for miljøet og gav et bedre indeklima -så vi stemte for”

“Vi i udvalget afprøver tre forskellige aktiviteter og byrum. Det første gav ikke meget opmærksomhed, men med det andet kom alle vores naboer ud på pladsen. Nu ved vi hvad der virker”

KOMMUNIKATION OG AFSTEMNING

SMS-SERVICE OG SOCIALE MEDIER ORIENTERER OM PROCESSEN OG AFSTEMNINGER, SOM OGSÅ KAN FORETAGES ELEKTRONISK NÅR VEDTÆGTERNE TILLADER DET. SERVICEN SUPPLERE DE TRADITIONELLE ORIENTERINGER PR. BREV OG OPSLAG SAMT ALM. AFSTEMNINGER.

VALG & KONSEKVENSER

UDVALGENES PRIORITERINGER VURDERES AF RÅDGIVERTEAM I FORHOLD TIL DGNB SAMT DRIFT OG VEDLIGEHOLD.

Se introduktion til Beboerproces på side 2

1:1

STORE FLYTBARTE TRÆER, BEPLANTNINGER, AKTIVITETER OG RUMSKABENDE ELEMENTER BRUGES TIL AT SKABE MIDLERTIDIGE BYRUM. PRØVEFELTER MED NYE BELÆGNINGER PÅ CENTERPLADSERNE OG MATERIALETEST MONTERET PÅ FACADERNE GIVER BEBOERNE MULIGHED FOR AT SE OG MÆRKE MULIGHEDERNE.

DGNB skal sikre krav til at der ikke kun inddrages interessenter som bor i bebyggelsen, men også udefrakommende interessenter; fx naboer som kunne få gavn af de nye aktiviteter i bebyggelsen og være med til at skabe liv i bebyggelsen; potentielle tilflyttere kan beskrive hvad Grønby Strand skal kunne tilbyde for at være en attraktiv bydel at flytte til; repræsentanter for kommunen som evt. renovationsfolk og trafikplanlæggere.

En tidlig inddragelse af beboere vil øge forankringen af bæredygtighed i projektet.

02660

S I D E 27

1 SCREENING

2 IDÉER - POTENTIALER

3 VIRKEMIDLER

4 COST-BENEFIT

5 IMPLEMENTERING

“Vores gæster fra Maglelund var lidt betænkelige over at gå hjem herfra første gang og vi kunne heller ikke forklare dem vejen ordentlig. Så de fór vild i p-kælderen”....

“Det er svært at forestille sig nu, hvor stierne er oppe. Vi får oftere besøg og flere af dem har skrevet sig op til de gode boliger”

“Når jeg kom med toget om aftenen, ringede jeg altid for at blive hentet.

Der var ikke rart i den øde park, i tunnellerne eller under broerne.

Stien gik også lige forbi p-kælderen udner rækkehusene. Det er fuldstændig anderledes nu, hvor man går på strædet. ”

Udsigt fra rampeanlæg i grøn kile Eksisterende forhold (t.h.)

Visualisering af fremtidige forhold (herunder)

02660

S I D E 28

TOTALØKONOMI - OPSUMMERING

EMNE

TILTAG

DRIFT OG VEDLIGEHOLD

DGNB

BEBOERPROCES

TOTALØKONOMI

Bydelsniveau

Etableringen af centerpladserne åbner bebyggelsen og giver nye aktiviteter på bydelsniveau. Brugere på bydelsniveau inddrages. Ny supercykelsti flytter trafikanter til cyklen. Regnvandsparken giver et nyt socialt mødested. Veldefinerede zoner for det private, semiprivate, semioffentlige og offentlige giver en større brug af udearealerne.

Minimering af befæstede arealer og klippede græsarealer påvirker drift og vedligehold positivt. Brugerindragelse med reel medindflydelse giver et bredt ejerskab til områdets aktiviteter.

I DGNB indgår vurderingen af temaet nærmiljø, oversvømmelsehyppighed, social og funktionel kvalitet.

Beboerne indrages på tværs af bydelen i udformning af de 4 nye pladser. Institutioner i bydelen indrages.

Renoveringen skaber nye varige værdier, socialt og funktionelt, på bydelsniveau.

Regnvandsløsninger

Etablering af LAR/regnvandsbassiner og nedsivning af regnvand.

Vand er en ressource - synliggørelsen af vandflowet bidrager til bebyggelsens identitet som bæredygtig bydel.

LAR-anlægget er designet så driften minimeres. Forsinkelses bassiner og regnvand i beyggelsen er lavteknologiske og kan fungere uden vand.

I DGNB stilles der store krav til LAR og genanvendelse af regnvand. Der findes en vandberegner som skal anvendes.

For at få nogle LAR og regnvandsystemer som fungerer og regnvandbassiner som ikke ødelægges, er det vigtigt af få beboerne integreret i denne proces.

Ved at fjerne regnvandet fra kloakken vil oversvømmelser under skybrud kunne minimeres i nedstrøms oplande. Herved mindskes behovet for at klimasikre det eksisterende kloaksystem, hvilket både er dyrt og besværligt.

Belysning

Der igangsættes en ny belysningsplan med nye energireducerende LED-armaturer, der kommer større daglysindtag til parkeringskælderen sommales i lyse farver.

Driften minimeres ved valg af LED-armarturer. Antallet af armarturer og apteringer minimeres.

DGNB stiller krav til anvendelse af energibesesparende lyskilder som LED og intelligente styringer. DGNB sikrer at belysning anvendes til at skabe tryghed.

Beboerrepræsentanter vil være med i processen, til at sætte fokus på hvor der i dag er utrygt at færdes, så denne usikkerhed fjernes.

Da byrum og vejbelysning er tændt i mange timer, kan der spares mange udgifter ved at vælge den rigtige løsning, til det skal totaløkonomi anvendes.

Biodiversitet

Det er et generelt motiv at der ønskes mere natur i bebyggelsen.

Esplanadeparken arbejdes ind i bebyggelsen, generelt begrønnes større arealer med taghaver sedum, begrønning af vægge.

Biodiversiteten øges dramatisk grundet de mange zoner med forskellig former for vand. Der anvendes sedum på lavhusene.

Naturområderne planlægges så de kræver minimum af pleje og vedligeholdelse. De veldefinerede zoner med tagrør og vand kræver et minimum af pleje. I bebyggelsen arbejdes med græsser og stauder, som er robuste og meget lidt plejekrævende. Bunden skal generelt være dækket med beplantning. Der fastlægges plejeniveauer alt efter brug, nogle arealer kan overgå til klipning/grøftepleje.

I DGNB stilles der krav til forøgelsen af biodiversiteten.

Biodiversiteten er udregnet efter SBI's metode. Brøndby strand har på planlægningsniveau en positiv faktor grundet et lille fodaftryk og en høj tæthed, samt mange parkeringspladser under dæk. Det er det potentiale der søges forløst.

Beboerne indrages i processen omkring de nye naturarealer og Naturarealer kan plejes ekstensivt og anlægsøkonomien planlægningen af dem så naturarealerne påvirker deres dagligdag forbedres ved at minimere graden af fast belægning. positivt og bliver kombineret med nye funktioner, legepladser, bænke og naturstier.

Kortere cykelstier, mindre vej

Cykelstier kobles på strædet, frem for at fortsætte til parken i eget tracé. Dele af Strandesplanaden og serviceniveauet erstattes af natur.

Arealet med belagt flade reduceres. Cykelstier dimensioneres således at fejemaskiner og andet driftsmateriel kan anvende og vedligeholde områderne.

Det tæller positivet at der disponeres til fordel for cykeltrafik og der Beboerudvalg og kommunen vil blive integreret i processen for er udlagt en klar trafikdisponering udvikling af den nye trafikstruktur. Dette for at sikre at det bliver en fremtidssikret plan til glæde for alle beboer og resten af kommunen

Mænden af asfaltreperationer reduceres. Mindre og mere enkel snerydning.

Tunneller og lukkede gangbroer

Fjernes. Erstattes af flade på terræn.

Dagslys frem for kunstlys. Ingen reparationer og hærværk.

Trykhed i byrummet har stor fokus. Dette har tæt tilknytning til belysning

Der vil være en del økonomiske driftmidler som fjernes ved at nedlægge tunneller og gangbroer.

Enkle minimerede plejeplaner

Stor grad af vild natur, der ikke skal plejes. Private haver udvides, hvor arealet foran står ubenyttet hen.

Få områder med klippet græs, dyrehold holder uønsket beplantning nede, stor grad af selvvanding vha. LAR.

I DGNB kan der stilles krav til Urban farming og til af den natur og Beboerudvalg sørger for stor diversitet og lave omkostninger til beplantning som anlægges har et minimum af vedligeholdelse. pleje vha. cost / benefit analyser.

aktiviteter i byrummet

Aktivitetsplads, Skaterbane, Markedsplads, Vandplads

Permanente tiltag som skateparken, etablers af stål og beton, Det vægtes positivt at der etablers sociale aktiviteter i byrummet. som kræver minimum af vedligeholdelse. Der vil være stor fokus Når der anvendes genbrugsmaterialer er det positivt. på hvilke materialer der anvendes, så drift og vedligholdelse holdes til et minimum.

Beboerworkshops der kan belyse hvilke aktiviteter som ønskes.

Der vil blive arbejdet med genanvendes i forbindelse med anlægning af de forskellige byrumsaktiviteter.

Nyttehaver

Der etableres nyttehaver i regnvandsparken. På strædet, på toppen af højhusene etableres urbane haver.

Driften og vedligeholdensen påhviler de enkelte beboere.

Nyttehaver er ikke kun med til at fremme lokal dykning, men vil Områderne foreslås organiseret i dyrkninglaug af en vis størrelse. også kunne danne nye personlige relationer, derfor vægtes de Gødning og vand er fra henholdsvis kompostering og regnvand højt under både miljømæssig og social bæredygtighed.

Beboerworkshops der kan belyse hvilke typer af nyttehaver der ønskes.

Jo mere selvforsynende dele af bebyggelsen vil blive, desto større er den totaløkonomiske gevinst.

Centerbygninger erstattes

Centerbygningerne er utidssvarende energimæssigt og funktionelt.

Erstattes af nye mindre multifunktionelle bygninger.

Nye bygninger etableres med vedligeholdelsesfrie facader og med lavt forbrug af el, vand og varme.

I DGNB vægter bygningers mulighed for multifunktionalitet højt.

DGNB skal anvendes til at stille krav til bygningen energiforbrug og indeklima.

Udvalg afdækker behov og ressourcer. Offentlige aktiviteter drives af foreninger og frivillige.

Fællesudgifter til el, vand- og varme reduceres. Der etableres solceller som giver tilskud til energiforbruget i bygningerne.

Hoveddisponering

Den ressourcemæssige dominerende bygnings-/ facadeomdannelse er udviklet med fokus på samlet at ajourføre: boligfunktionalitet (indretning / møblering), boligkvalitet (dagslys, udsyn, rumlige kvalitetsforbedringer), byggeteknik, indeklima, arkitektonisk balancering af helhed og detalje mv.

Sikres i de kommende projektfaser, som et løbende fokuspunkt projekteringsmøderne - således at DV vurderes på lige fod med funktionelle- æstetiske, sociale, miljømæssige og økonomiske forhold til det samlet set bedste resultat. Boligorganisationernes driftspersonale og ejendomsfunktionærer involveres løbende i arbejdet.

I forslaget er DGNB's kriterier anvendt til at sikre miljømæssigt hollistisk tilgang til opgaven - og da de overordnede valg er altafgørende - er forslaget forberedt for videre arbejde mht. certificering om ønsket

Som beskrevet under "beboerproces" er overblik og Med "aktive" værktøjer til totaløkonomiberegninger gennem alle gennemsigtighed i beslutningshierakiet udgangspunktet for byggeriets projekterings- og dermed beslutningsfaser sikres meningsfuld interessentinvolvering herunder naturligvis beboerne økonomisk ansvarlighed i bred forstand. som de primære

Facadeløsninger

Facadeløsninger reflekterer analyser af boligerne - så boligdiversitet og -kvalitet samt dagslysforhold udblik og private udeophold forbedres under ét tillige med at det nye arkitektoniske "helhedsbillede" afvejes og giver mening som refleksion af bebyggelsens "nye" funktionalitet

Der arbejdes med præfabrikerede, modulstore elementer som kan optimeres i design, kvalitet, funktion og vedligehold. De kan vendes rundt eller nås fra altan, så vinduespudsning ikke skal foregå via lift.

Fokus på: private uderum til alle (altanløsningen) dagslys, funktions- og rumoptimering, rumlig kvalitet, indeklima

Løsningen skal udformes som en designmæssig "ramme" for individuelle fortolkninger i de respektive afdelinger - og understøtter funktionel diversitet i boligerne

Præfabrikation med henblik på kvalitetsstyring, reduceret montagetid, design- og materialeoptimering mv.

Indeklima

For at få en god komfort og et godt indeklima etableres der mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding. For at minimere kanalføringer og for at få et lavt energiforbrug, foreslåes det at etablere decentraleanlæg.

Decentralt ventilationsanlæg har en mindre belastning end centrale, derfor er slid, væsentlig mindre. I dag findes der ligeledes filtersystemer som kun skal skiftes hver 10-15 år. Ved evt. driftfejl eller driftstop, påvirkes kun en beboer i stedet for en hel ejendom.

DGNB vil stille krav til genvinding på ventilationsanlæg, samt energiforbrug, krav til u-værdier, og til nye materialers forurening at luften.

Det er vigtigt at beboerrepræsentanter bliver integreret i proccessen for at få et velfungerende ventilationssystem i boligerne. Driftpersonalet skal også deltage, så deres erfaringer bliver integreret i den endelige løsning.

For at få det mest optimale økonomiske anlæg, skal der regnes på flere typer, med forskellige genvindingsgrader. Det er også vigtigt at se på om alternative løsninger som mikroventilationsanlæg ville være en økonomisk fordel udvalgte steder i projektet.

Tekniske løsninger

Alle nedslidte og utidssvarende tekniske installationer udskiftes til nye og enerigoptimerede. Installationer isoleres for at minimere varmetab fra dem.

Ved at udskifte, vil der opnås store driftbesparelser, da nye materialer sikre mod brud og store energispild. Der vil også blive etableret nye målere, så aflæsninger gøres nemmere og forbrug kan overvåges til sikring af lækager eller driftsstop.

DGNB kan sikres til at de der stille krav til at det er de mest energioptimerede dele som anvendes og til krav til vand og energiforbrug

Beboerrepræsentanter er aktivt med i valg af de endelige produkter, da det er dem som møder produkterne i deres boliger.

Driftpersonalet deltager også i processen for de tekniske systemer og styringer.

Der kan sparres mange penge ved at vælge den økonomisk rigtige løsning i forhold til de tekniske installationer, så her vil det have et særligt stort fokus på at det bliver nogle rentable løsninger.

Materialevalg

Der er valgt holdbare materialer af høj kvalitet i en favepalette med Materialerne er langtidsholdbare og robuste og vil dermed kræve DGNB's værktøjer (eksempelvis programmer for LCA større diversitet inspireret af områdets farver og og givelsernes minimal vedligeholdelse og drift - dette skal løbende vurderinger) foreslås anvendt i det videre forløb i forbindelse med fantastiske natursceneri, som en robust ramme for senere detaljering dokumenteres med "levende" værktøjer til totaløkonomiberegning detailløsninger og materialevalg og lokal individualitet

Materialerne på højhusene og lavhusene afstemmes så hver centerplads får forskellig identitet i kraft af materialernes farver.

Dette er med til at give beboerne en større identitetsfølelse og forbedre orienteringen i området. Hver beboerforening vil have mulighed for at have indflydelse på materialevalgene og farverne i deres område.

Valget af langtidsholdbare materialer er omkostelige, men set ud fra et 30 års driftperspektiv er der væsentlige besparelser at hente i kraft af reduceret drift og vedligeholdelse og ved at gedine materialer patinerer smukkere og holder i mange årtier, fremfor billigere materialer der hurtigt bliver slidte og skal udskiftes indenfor en kort årrække.

Dispositionsplan og landskab

Beboerrepræsententer vil bliver indraget i planlægningen af den nye trafiksturktur, hvor tuneller og broer fjernes til sikring af nye tiltag vil blive en forbefdreing for beboerne

Behovet for arbejdstimer til f.eks. græsslåning, hækkeklipning og ukrudtsbekæmpelse reduceres.

Fortætning

Bygninger

02660

S I D E 29

ENERGIBESPARELSER Totaløkonomi og energibesparelser Totaløkonomisk styring er et vigtigt redskab til at kvalificere tiltagene i forslaget. For at kunne vurdere bæredygtighedseffekten at forskellige løsninger løbende i processen, er det vigtigt ikke kun at se på anlægs eller anskaffelsessum, men også på den fremtidige drift af den valgte løsning. Totaløkonomiske beregninger er også et godt redskab til dialog med brugere og bygherre, da det viser den økonomiske konsekvens ved de valg som træffes i processen. Det er derfor vigtigt at disse beregninger startes tidligt i processen. Bygherrerådgiverteamet har god erfaring med totaløkonomiske beregninger som integreres i dialogen med brugerne.

Indledende beregninger på energibesparelse.

Med verdens fokus på forurening og CO2 begrænsning, er en stigning af energipriser uundgåelig. Derfor er i vores bæredygtige renovering vigtig at der arbejdes tidligt med analyser af hvilke energibesparelser som er mulige i forslagets forskellige tiltag. En tidlig indsats på afsøge de rigtige energitiltag viser sig at have en stor økonomisk gevinst. Projektgruppen har fra tidligere renoveringsprojektet erfaret at der kan opnås en teoretisk energibesparelse på mellem 55 % og 65 %.

I Grønby Strand forventes en energibesparelse på ca. 60 % Et højhus i Brøndby Strand brugte i 2011 i gennemsnit ca. 137 kWh/m2. Hvilket svarer til ca. 29.000 kr. pr. år for en lejlighed på 100 m2.

Lejerbo

T13

PAB

Rheumparken

gennemsnit

Ca. 147 kWh/ m2

Ca. 144 kWh/ m2

Ca. 140 kWh/ m2

Ca. 116 kWh/ m2

137 kWh/m2

LAR OG BIODIVERSITET

LAR - Den fremtidige proces? (fortsættelse fra side 17) For at kortlægge hele potentialet for en regnvandspark, kræves der mere kendskab til jordbundsforhold og grundvands placering. Derudover skal der ske en af eventuelle kortlægninger, af eventuelle rørførte bække i området. På gamle kort ses det, at der har løbet 2 mindre bække/grøfter gennem området. Hvis de forsat findes, evt. som rørlagte, vil de kunne åbnes og inddrages i vandsystemet i parken og bidrage til vandudskiftningen i tørvejrsperiode, til gavn for flora og fauna i parken.

Et potentiale for hele Brøndby Strand Klimatilpasningerne kan bruges til at skabe nye varige værdier og forbedre mindre gode nuværende forhold. Rekreativt vil regnvandsparken være et gode for hele området. Ved at inddrage bruger, beboer og naboer samt institutioner og skoler i området vil alle have mulighed for at blive hørt og dermed tage ejerskab for området og der vil blive skabt en ny grøn by til glæde for mennesker planter og dyr.

Nord

Regnvandspark

189 m2 111 m2

57 m2

Syd 170 m2

Nord Regnvandspark Syd

10 m2 172 m2

Belægningsareal

101 m2

194 m2

Det lavtliggende bufferareal

Tagareal Grønne arealer

Bufferareal 45.000 m3

Bufferarealets kapacitet i forhold til regnhændelser

Biofaktor-beregning park biofaktor

Eksist m2

m2

0,0 0,5 1,0

76.252 89.655 22.413

37.162 64.525 16.131

1,5 1,2 2,0 3,0

1.124 0 0 17.378

0 22.125 0 16.572

1,5 1,5

0 0

37.930 10.445

190.346

190.346

0,64

1,04

Belægninger Asfalt, beton Tætklippet græs Fritvokset græs, staudebed

Områderne

Arealfordeling

Kapacitet, m3

Projekt Buffer 45.000 m3

8411

Beplantninger Buskads og hække Urbane haver Træer, mindre Træer, store

5

11031

10

14388

25

20143

100

Hændelse, år

Vand

Men en stigning af energipriserne på 5 % om året, vil der, når Grønby Strand er gennemføret, efter 30 år være en akkumuleret besparelse på ca. 1.1 mio. kr. for en 100 m2 lejlighed i højhuset.

Efter de overordnede energimål for Grønby Strand er klarlagt, vil beregninger på bygningsdel udføres. Til disse beregninger forslås det er anvende DGNBs LCC værktøj, som projektteamet har erfaring med at bruge.

Tagrør/siv Biologisk levende søareal Samlet grundareal Biofaktor

Biofaktor-beregning modeludsnit biofaktor Asfalt, beton Brosten, grusflade Piksten, armeret græs Tætklippet græs Fritvokset græs, staudebed

Eksist

Projekt

m2

m2

0,0 0,2 0,4 0,5 1,0

31.346 0 0 26.880 6.434

26.931 0 1.431 23.075 5.483

1,5 1,2 2,0 3,0

1.124 0 0 9.279

1.141 4.084 0 11.200

0,5 1,5 1,5

0 0 0

0 2.728 926

0,5 1,0 1,5

0 0 0

0 760 0

0,0 0,5 1,0

8.700 0 0

1.206 7.494 0

74.500

74.500

0,66

0,91

Belægninger

Beplantninger Buskads og hække Urbane haver Træer, mindre Træer, store Vand Vandkunst Tagrør/siv Biologisk levende søareal Facadebeplantninger Facadebeplantning, tæt/klippet Facadebeplantning m. volumen Facadebelantning m. stort volumen Tagbevoksninger Tag uden plantning Tagplantning, sedum Tagplantning, langt, fritvokset græs Samlet grundareal Biofaktor

02660

S I D E 30

For yderligere information kontakt arkitekterne: BCVA ApS CVR 35483977 Kanonbådsvej 12B 1437 København K Danmark www.bcva.dk info@bcva.dk tlf. 51949570