Dommerbetænkning: Hillerød Syd by BCVA

IDÉKONKURRENCE OM HELHEDSPLAN FOR HILLERØD SYD DOMMERBETÆNKNING SEPTEMBER 2013

indhold FORORD.............................................................................................................................................. 1 KONKURRENCEOPGAVEN .................................................................................................................. 3 DOMMERKOMITEENS INDLEDENDE BEMÆRKNINGER ...................................................................... 6 FORSLAG 5/68487 - 1. PRÆMIE DKK 350.000 .................................................................................. 10 FORSLAG 8/13031 - 2. PRÆMIE DKK 150.000 .................................................................................. 16 FORSLAG 12/54571 - INDKØB DKK 50.000 ...................................................................................... 22 FORSLAG 22/75115 - INDKØB DKK 50.000 ...................................................................................... 26 KONKURRENCEFAKTA ...................................................................................................................... 30

forord Hermed præsenteres resultatet af idékonkurrencen om en helhedsplan for Hillerød Syd, som blev udskrevet den 21. februar 2013. Hillerød Kommune valgte at afholde en åben idékonkurrence ud fra et ønske om at få den størst mulige idérigdom som grundlag for valget af den nye bydels fremtid. Med idékonkurrencen er der taget hul på første fase i et meget langt udviklingsperspektiv. Der indkom i alt 25 forslag, som alle blev optaget til bedømmelse. Dommerkomiteen vurderer, at konkurrenceprogrammet, i sin formulering af opgaven, har været meget åbent og bredt inviteren de over for at få en mangfoldighed af idéer der efterfølgende kan indarbejdes i helhedsplanen. Det afspejler sig i forslagenes store diversitet, hvor besvarelserne kommer omkring mange interes sante overvejelser om bydelens mulige fremtid. Besvarelserne har, uagtet at konkurrenceresultatet umiddelbart afspejler, at det har været ud fordrende at arbejde med områdets store skala, givet anledning til gode diskussioner, om hvilken bydel der kan skabes. Således har dommerkomiteen haft lejlighed til at kvalificere svar på spørgs mål som: ”Hvordan kan der arbejdes med en etapevis udvikling, der er robust over for skiftende efterspørgsel? Hvordan lykkes det forslagene at skabe en identitet for den nye bydel? Og hvordan tackles bæredygtighed i den store skala?” Dommerkomiteen er endt med at udpege et vinderforslag, som kommer med en klart formuleret idé, der viser en forståelse for stedet og områdets udfordringer, og som synes at kunne modtage den ønskede forandring over tid. Herudover er der valgt et forslag, der tildeles en 2. præmie, og der indkøbes to forslag. I det følgende vil man kunne læse et resumé af, hvorledes konkurrenceopgaven var stillet samt dommerkomiteens generelle vurdering af de indkomne forslag. Derefter følger en detaljeret gen nemgang og vurdering af de præmierede konkurrenceforslag og deres ideer til Hillerød Syd. God læselyst!

Sign. Dommerkomiteen Hillerød, den 16. august 2013

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

konkurrenceopgaven Udviklingen af Hillerød Syd kommer til at stå som den største enkeltstående byudviklingsudfordring siden opførelsen af Frederiksborg Slot. Den nye bydel vil udvide Hillerød bys areal med op mod en fjerdedel og vil få stor betydning for de næste mange års udvikling af kommunen.

Livet i bydelen Helhedsplanen skulle udformes, så bystrukturen med sine byrum, funktioner og forbin delser understøttede visionen om at skabe et liv i bydelen. Livet i bydelen skulle designes på de præ misser som bydelens kommende rolle i regionens byhierarki giver.

Bydelen skal skabes helt fra grunden. Flere større projekter udgør dog et væsentligt åbningstræk for udviklingen af den nye bydel: En ny S-togs station og det nye Hospital Nordsjælland. Helhedsplanen på ca. 300 ha skal leve op til fremtidens krav om social, økonomisk og energimæssig bæredygtighed. Naturligt nok vil byudviklingen strække sig over flere år og helhedsplanen skal udformes, så den bliver mest mulig robust og fleksibel over for dette. Trafiknettet vil også komme til at spille en væsentlig rolle for bydelens sammenhængskraft hvordan den forbindes med det omkringliggende område og Hillerød by.

Bydelens unikke identitet Det skulle beskrives, hvordan der kunne introduceres en strategi for tilbli velsen af et rummeligt fysisk træk, der kunne være gennemgående i hele bydelen. Strategien skulle tæn kes, enten i sin gennemførte helhed eller som enkelt træk, at være unik for bydelen Hillerød Syd. Strategi en skulle således have en karakter og tilstedeværelse, så den medvirkede til eller ligefrem definerede byde lens identitet. Der var således tænkt på en strategi, der kunne medvirke til at strukturere bydelens ud bygning over tid som et visuelt styrende træk. Af hensyn til områdets udbygning, over forventet mange år, måtte det gerne overvejes, om det eller de forslåede elementer ville kunne etableres helt eller delvist i en tidlig fase. Dette skulle særligt gøres gældende, hvor der var tale om forslag, der havde en karakter, hvor det var medvirkende til at give byde len identitet eller hvor der ville være tale om tiltag, der ville medføre øget attraktivitet af området for kommende købere.

Nedenstående er en gengivelse fra konkurrenceprogrammet vedrørende ønsker og krav til den stillede opgave, som deltagerne skulle forholde sig til. Helhedsplanen Helhedsplanen for Hillerød Syd for ventedes, med afsæt i en unik hovedidé, at forholde sig til en række udfordringer for at kunne opfylde visionen for bydelen og de mennesker der skal bo, arbejde og leve der. Idéen eller idéerne kunne tage afsæt i konkurrencens udfordringer, og det forven tedes, at helhedsplanen i sin disponering havde for holdt sig til disse udfordringer. Disponering af bystruktur og funktioner i de stationsnære områder Helhedsplanen skulle anvise mulighed for lokalisering af en række overordnede funktioner i bydelen. Lokaliseringen af funktionerne og bystrukturens tæthed skulle designes med afsæt i afstanden til den kommende S-togs station og med afsæt i de øvrige forudsætninger.

Trafik Det skulle beskrives, hvordan der ville kunne tilrettelægges et trafiknet, der ville sikre koblingen mellem forbindelserne i områdets periferi samt de primære veje på en fleksibel og overbevisende måde. Trafiknettet skulle sikre, at cyklen som trans portmiddel fremmes og prioriteres og samtidig un derstøtter anvendelsen af kollektiv trafik. Det forventedes desuden, at helhedsplanen havde forholdt sig særligt til Overdrevsvejens betydning for sammenhængskraften i bydelen. Bevægelse Helhedsplanen skulle anvise, hvordan der ville kunne etableres særlige anlæg og tiltag, der ville fremme bevægelse. Anlæg og tiltag ville

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

Hillerød Syd skal opfylde en rolle, både som forstad til Hillerød, som del af en selvstændig by der deltager aktivt i livet i Hovedstadsområdet, og med potentialet for at blive en attraktion i sin egen ret i Øresundsregionen. Citat fra konkurrenceprogrammet.

med fordel kunne tænkes multifunktionelle og sam mentænkes med andre anlæg, forbindelser og regn vandssystemer. Regnvand Helhedsplanen skulle indtænke, hvordan der ville kunne designes et regnvandssystem til by delen. Regnvandssystemet skulle kunne fungere i de tætte og mest urbane dele af bydelen og i de åbne og landskabsprægede dele af bydelen. Designet af regnvandssystemerne forventedes at forholde sig til, hvorledes de blev tænkt sammen med de eksisteren de vandløbssystemer, der føres ud af konkurrence området. Nyt Hospital Nordsjælland Det skulle demonstre res, hvordan helhedsplanen ville kunne tilvejebringe et robust grundlag for et fremtidigt samspil mellem livet i bydelen og Nyt Hospital Nordsjælland. For området reserveret til fremtidige udvidelser af hospitalet ønskedes særligt beskrevet et udviklings scenarie for hvordan dette område ville kunne ud nyttes i en længerevarende midlertidig periode. Regnvandssystemerne kunne, uden for de fremtidige mere tætte urbane områder i bydelen, overvejes sammentænkt med bevægelsesmuligheder og for bindelserne.

Fleksibilitet og etaper Helhedsplanen skulle udfor mes, så den ville kunne rumme en stor fleksibilitet i forhold til at kunne sikre en fremtidig udbygning, der vil komme til at strække sig over flere årtier. Helhedsplanen skulle ledsages af en beskrivelse af, hvordan planen ville kunne etapeinddeles, således at udviklingen af bydelen ville kunne ske på en hen sigtsmæssig måde. Etapeinddelingen skulle tage højde for, at udviklingen af hospitalsområdet er en etape, der forventeligt bliver realiseret i begyndelsen og at etableringen af stationen, stationsforplads og adgang hertil ligeledes ville ske i de første år af byde lens udvikling. Økonomisk bæredygtighed Helhedsplanen skulle udformes på et økonomisk bæredygtigt niveau. Det betyder, at helhedsplanen skulle bygge på en reali stisk balance mellem forventede salgsindtægter og forventede anlægsinvesteringer. Deltagerne forven tedes at have en overordnet forståelse for at prove nu fra udvikling af erhverv og boliger i Hillerød har et mere begrænset niveau.

Tak til alle deltagerne: Vibeke Rønnow Landskab | Tue Trærup Madsen, arkitekt MAA, MDD | Magma 5 architecture v. Ostermann & Kleinheinz | Claus Nebelin, arkitekt MAA + Peter Hvidt, arkitekt MAA | BOGL v/ Jens Linnet + Michael Sten Johnsen arkitekt MAA + Svend Algren, landskabsarkitekt, arkitekt MAA + Jens Nyboe Andersen | Mexican and Slovenian architects, s.l.p. | Anders Borg, arkitekt MAA + Kristian Langkilde, arkitekt MAA | SLETH | Jun Wu | Tom Mose Petersen, arkitekt MAA + Andreas Skov Petersen, arkitekt MAA + Jonas Tesch | AR Urbanism John Pardey Architects + Exterior Architecture + Living Transport + Karl Baker (LSEcities) + Lia Ghilardi (Noema) + Bill Gething (Systainability + Architecture) | Steen Høyer, arkitekt MAA | We architecture + JWH Arkitekter + SWECO | citypeople v. Nicolai Steinø, arkitetk MAA + Esben Obeling| NOBEL arkitekter | Gianni Roncaglia + Ernesto Giulio Toscani + Matteo Roncaglia + Lisa Roncaglia | .FABRIC / Kay Sales, arkitekt MDL + Clotilde Imbert | FARSØ HAVE | Aaro Artto, arkitekt SAFA + Salla Hoppu, arkitekt SAFA | Active City Transformation | Morten Dam Feddersen, arkitekt MAA + Morten Kjer Jeppesen, arkitekt MAA + Ulrik Mathiasson, arkitekt MAA | Riikka Von Martens, arkitekt SAFA |Esa Kengas, arkitekt SAFA + Johanna Vuorinen, arkitekt SAFA | Pelle Backman + Ebba Hallin |

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

dommerkomiteens indledende bemærkninger Med idékonkurrencen har ambitionen været at få et overordnet greb, der kan styre udviklingen af den nye bydel fremadrettet. Et greb der på en gang bringer karakter og identitet til området, udnytter og understøtter områdets landskabelige træk og får koblet hospital, station og nye byområder sammen på en overbevisende måde. Opgaven har været udfordrende, idet stedet rum mer en række bindinger og ubekendte faktorer som kommer til at udgøre en central del af udbygningen. Særligt hospitalet, som bliver hele udgangspunktet for områdets udvikling, ligger som et stort indtegnet felt, men uden yderligere information om dets karak ter, udformning og orientering. Endelig har det ligget deltagerne frit for at fortolke udbygningsgraden af Hillerød Syd, hvilket har givet udfordringer i forhold til at vurdere områdets skala og tæthed. Landskabet består af kuperede landbrugsjorde, der brydes af spredte bebyggelser og massive beplant ningsvolumener som danner væg mod terrænnets bugtede former. I nord afgrænses området mod Hillerød af boligbebyggelser samt sportskilen og den beskyttede Salpetermose. Mod vest og nord vest ligger virksomhedsdomiciler som store former i åbne grønne arealer. Her ligger også Favrholm med sin karakterfulde gårdbebyggelse og nærlig gende sø. Mod syd ligger åbne marker og området mod øst er præget af skov. Konkurrenceområdet gennemskæres fra øst til vest af Overdrevsvejen der allerede nu inden udbygningen i kraft af sit vejtracé og trafik er stærkt dominerende i området. Mod syd og øst afgrænses konkurrenceområdet af jern banesporene der fører ind til Hillerød bymidte.

og tilgange som flere projekter overordnet har haft. Nogle forslag er naturligvis også overlejringer mel lem disse tilgange. Øer i landskabet Flere af forslagene besvarer opga ven ved at organisere bebyggelse som ’øer’ med for skellige tætheder, der placeres i det åbne kulturland skab. I nogle forslag bliver ’øerne’ meget kompakte, med høj bebyggelsestæthed, hvilket kun muliggør mere urbane bebyggelsestypologier. I andre projekter bliver ’øernes’ størrelse, grundet en lavere bebyggel sestæthed, så store, at de næsten flyder sammen. Dette resulterer, i nogle forslag, at de tilbageværende grønne arealer kommer til at fremstå som restarea ler. I forhold til en langsigtet udvikling, som kræver fleksibilitet og robusthed, anses ø-princippet for at besidde store kvaliteter grundet ’øernes’ fleksibilitet samt muligheden for at gøre mindre dele af planen færdig uden at resten af området fremstår ufærdigt. Samtidig skaber flere af forslagene nogle interessante landskabsrum, i form af store englandskaber, sport landskaber og skovarealer. Rum, der kan få stor rekre ativ værdi for hele området. En række forslag, såsom 5/68487 6/45454, 12/54571,13/19087 og 24/40686, er alle forslag, som er nået langt med denne tilgang.

HELHEDSPLANEN OG LANDSKABSTRÆK

Patchwork Andre forslag har valgt, ud fra en mere el ler mindre overbevisende analyse, at opdele området i en række delområder/kvarterer. Delområderne til deles forskellig organisering, bygningstypologier, skala og tætheder ud fra den eksisterende situation og landskabskvaliteter. Flere af forslagene argumenterer med, at forstaden rummer stor diversitet og at dette derfor også er oplagt i Hillerød Syd. Dommerkomiteen har ved gennemgangen drøftet forslagene med inte resse. Men ved nærmere gennemgang, har mange af disse forslag ikke fremstået særlig robuste. Ønsket om variation har i flere forslag skabt uklare og rodede strukturer, der desværre ikke virker overbevisende.

De indkomne forslag har selvklart grebet opgaven forskelligt an, hvilket har været givtigt for diskussio nerne og bedømmelsen af projekterne. Dog er der en række sammenfaldende strukturer, principper

Følgende forslag er typiske eksempler på denne strategi: 3/27489, 2/78757, 7/38754, 9/52018, 10/13184, 11/86062,17/53200 og 4/22000.

d o m m e r ko m i t e e n s i n d l e d e n d e b e m æ r k n i n g e r

Grid og netværk Nogle forslag udlægger store grid-strukturer ud over store dele af området som organiserende struktur. Disse ’udhules’ ofte med grønne og blå rum af forskellige størrelser og karak ter. Mange af disse projekter har ved nærmere gen nemgang, vist sig svære at etapedele, da de i lange perioder vil fremstå ufærdige. Men samtidig har en del af disse projekter en stor robusthed, da griddet i princippet kan optage hvad som helst . Følgende forslag er typiske eksempler på denne strategi: 4/22000, 8/13031, 13/19087, 14/12684 Landskabet som identitetsskaber En række af forslagene tager afsæt i en strategi, hvor det ek sisterende landskab, sammen med nye storskala landskabselementer såsom alleer, bakker, søer og skovplantning, skaber strukturen for den videre ud vikling. Dommerkomiteen har fundet denne tilgang værdifuld i forhold til tidsperspektivet i udviklingen. Følgende forslag er typiske eksempler på denne strategi: 5/68487, 8/13031, 12/54571, 15/22482, 19/68112 og 22/75115.

SKALA OG RUMLIG FORSTÅELSE Det har været tydeligt, at det har været en generel udfordring for mange af forslagene både at skulle håndtere en helhedsplan for hele området samt at skulle komme med forslag til stationsområdets be byggelsesstruktur. Det fremgår meget tydeligt af forslagene, at udform ningen af stationsområdet ikke har været nogen nem opgave. Flere forslag har forsøgt at skabe en tæt by som stationsnærhedsprincippet lægger op til. Dette har i flere forslag enten resulteret i tæt karrebebyg gelsesstrukturer i samme eller større skala som Hille rød by. Samt bydele med gangstrøg der er længere end den eksisterende gågade i Hillerød. Nogle forslag har også valgt at gå meget i højden med f.eks. tårne, hvilket dommerkomiteen har vurderet, ikke fungerer i forhold til Hillerød bys skala og Fredriksborg Slots monumentalitet. Nogle forslag arbejder endvidere med store bydannelser, hvoraf nogle også har valgt at overdække store områder. Det har den udfordring, at de kan være meget svære at etapedele og derfor længe vil kunne fremstå ufærdige. Samtidig fremstår de ikke økonomiske bæredygtige. At Nyt Hospital Nordsjællands udformning og struk tur ikke har været kendt under konkurrenceforløbet har for konkurrencedeltagerne og dommerkomiteen,

været en udfordring. Dette har betydet, at nogle af forslagsstillerne har valgt selv at tegne udlæg for, hvordan det kommende sygehus kan komme til at se ud, hvor andre har valgt at vise en stor bar plet. Det har i denne konkurrence ikke været hensigten at tage stilling til konkrete designforslag til udformning af sygehuset. Det har været vigtigt at vurdere forsla genes tilgang til knudepunktet, som er koblingen og trafikadgangen mellem S-togs station og sygehus og at få det til at fungere. Dommerkomiteen har vurderet, at de bedste be svarelser er de forslag, der har formået at skabe en urbanitet i en realistisk skala mellem S-togs statio nen og det kommende sygehus. Dette er gjort ved at skabe en direkte forbindelse mellem disse to anker punkter, hvor der naturligt vil være mange menne sker og hvor længden på denne forbindelse vurderes at have en størrelse og skala, der sandsynliggør byliv og kan understøtte nogle enkelte butikker og caféer.

TRAFIKLØSNINGER En stor del af forslagene har taget udgangspunkt i det trafikforslag, der ligger som bilag til konkurren cen. Nogle forslag, især de forslag der organiserer sig som øer, har ud fra dette udarbejdet meget enkle trafikløsninger, hvor blinde veje fører direkte ind til delområderne. Andre forslag har kortsluttet de for skellige veje, eller som i flere af gridforslagene, etab leret meget store vejarealer for at kunne trafikforsy ne alle områder. Dommerkomiteen har lagt vægt på at finde forslag med en enkel og derved økonomisk bæredygtig trafikforsyning. Samtidig er der blevet lagt vægt på at finde forslag som lægger op til en prioritering af gående og cyklister.

SAMMENHÆNG MED HILLERØD BY I forhold til sammenhæng med Hillerød by fordeler projekterne sig i to lige store kategorier: En grup pe, som forsøger at koble sig på den eksisterende bystruktur mod nord ved at bygge videre på den eksisterende struktur. Den anden gruppe, især for slagene med mere opløste strukturer, kobler sig ikke direkte på Hillerød by, men arbejder med en mere åben struktur, som danner en overgang mellem Hil lerøds bystruktur og det åbne landskab. En del pro jekter i begge grupper tager afsæt i de eksisterende nord-sydgående retninger og kobler sig på Hillerød by med f.eks. lange alléer samt andre beplantninger og landskabsrum. Denne tilgang har dommerkomiteen

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

Forslag 5/68487 - 1. præmie DKK 350.000

Forslag 8/13031 - 2. præmie DKK 150.000

Forslag 12/54571 - indkøb DKK 50.000

Forslag 22/75115 - indkøb DKK 50.000

d o m m e r ko m i t e e n s i n d l e d e n d e b e m æ r k n i n g e r

vurderet giver god mening, da det danner en fin over gang mellem det eksisterende og det nye område.

BÆREDYGTIGHED Forslagene indeholder generelt mange gode idéer og tiltag til bæredygtighed, som Hillerød Kommune kan tage med i den videre planlægning af området. Nogle går meget detaljeret til værks helt ned i byg ningsskala og foreslår mange fine og detaljerede løsninger omkring solceller på bygninger, nye byg ningstypologier, vertikal grøntsagsdyrkning, hus standsvindmøller osv. Der savnes dog i flere tilfælde, at forslagsstillerne kommer med bud på, hvordan disse tiltag skal kunne videreudvikles inden for al mindelig dansk planpraksis. Andre forslagsstillere vurderer, at det er en plan lægningsopgave og arbejder derfor med løsninger i den store skala. F.eks. trafikløsninger der prioriterer cykler og gående, jordhåndtering, etablering af gode rekreative områder, vandopsamlingsområder og kompakte bebyggelser. I nogle af disse forslag er der også en klar forståelse for, at et projekt også skal være økonomisk bæredygtigt, for at det kan lykkedes at udvikle de andre bæredygtighedstiltag. De fleste forslag indeholder idéer til håndtering af regnvand. Der er idéer til meget enkle løsninger, som tager afsæt i områdets landskabstopografi. Idéer som kan udføres forholdsvis enkelt og billigt. Andre foreslår avancerede løsninger med kanaler og bassiner med kanter osv. Det forekommer dommer komiteen, at flere af forslagsstillerne ikke har kigget så nøje på koterne i landskabet og derfor forslået løsninger som dommerkomiteen vurderer f.eks. vil kræve store pumpeløsninger. Dommerkomiteen har fokuseret på forslag der arbej der ud fra en enkel og økonomisk bæredygtig tilgang til regnvandshåndtering og generel bæredygtighed. Forslag, som vurderes kan udføres relativt enkelt i en videre byggemodning af området.

bolig blandes i samme grad som det kendes fra den klassiske by. Dette vurderes ikke at være realistisk i forhold til den type erhverv, der typisk vil lokalisere sig i området, samt den måde området sandsynligvis vil blive udviklet på i form af større projektenheder. An dre forslag har i deres strukturering af området skabt enheder og delområder som enkelt vil kunne optage enten boliger og erhverv eller en blanding af dette. Dette ser dommerkomiteen som en stor styrke, da det giver en stor fleksibilitet i udviklingen af området alt efter hvilke udviklingsønsker, der måtte komme.

SAMMENFATNING Generelt for alle forslagene gælder, at de har varieret kvalitet. Enkelte forslag har demonstreret en tydelig viden og erfaring med planlægning i den store skala. Hvorimod flertallet af forslagene peger på, at det har været udfordrende at arbejde med områdets store skala og placering i regionen. I dommerkomiteens drøftelser har områdets land skabskvaliteter samt bydelens fremtidige identitet i forhold til resten af Hillerød været et vigtigt udgangs punkt. Endvidere er der blevet lagt vægt på at finde ambitiøse og nytænkende forslag. Forslag som samti dig er realiserbare og i deres struktur er robuste nok til en viderebearbejdning og justering i forhold til de kommende mange års udvikling af området. I vurderingen og præmieringen har en enig dommer komite valgt en række forslag, der alle har en klar idé og struktur. Da idékonkurrencen er første fase i et meget langt tidsperspektiv har det været vigtigt at finde et vinderforslag med en klar idé, der samtidig er robust nok til en efterfølgende viderebearbejd ning og justering. Derudover har dommerkomiteen ønsket at præmiere alternative koncepter og idéer som nemt kan anvendes i den videre udvikling af helhedsplanen og indarbejdes i vinderforslaget.

FORDELING AF BOLIGER OG ERHVERV

Dommerkomiteen har vurderet, at flere af forslage ne, der arbejder med landskabstilgangen og ø-til gangen eller kombinationer af dette, er interessante. Især fordi denne tilgang vil kunne skabe en ny og langtidsholdbar identitet og struktur for området. Derfor har dommerkomiteen også valgt at præmiere flere af disse typer forslag.

Stationsnærhedsprincippet danner grundlag for en stor vægtning af erhverv tæt ved stationen. Dette udgangspunkt slår igennem i størstedelen af forsla gene. Nogle af forslagene arbejder endvidere med en meget blandet by i hele området, hvor erhverv og

Ud fra det afleverede lave antal forslag og den sam lede kvalitet, har dommerkomiteen valgt at uddele præmier og indkøb for i alt DKK 600.000. Disse er fordelt således: 1.præmie, 2.præmie og 2 x indkøb.

5/68487 1. PRÆMIE DKK 350.000 BOGL v. Jens Linnet i samarbejde med arkitekt MAA Michael Sten Johnsen; landskabsarkitekt MAA Svend Algren og Jens Nyboe Andersen. Medarbejdere Philip Dahlerup, Michael Wenzel, Carola Cless og Mikala Kaja Krebs Konsulent Agronomist M.Sc. Jørgen Løgstrup, Transform Aps. Ophavsretten til forslaget tilhører såvel BOGL som Michael Sten Johnsen og Svend Algren.

HELHEDSPLAN OG LANDSKABSTRÆK Forslaget påpeger udfordringen i, at skabe en samlet ny bydel, og give den en intensitet, når bydelen som ud gangspunkt vil blive gennemskåret af store trafikanlæg. Med det udgangspunkt foreslås det at lade landskab og ét stort landskabstræk være det overordnede strukturerende element i sammenhæng med grup per af bebyggelse. Man lader skarptskårne lunde og læhegn styre den fremtidige udbygning. Fra Sports kilen og Salpetermosens landskaber med forbindelse til bymidten og Frederiksborg Slot. Læhegn-struktu ren vil danne landskabelige afgrænsede rum. Forslaget bygger på kontrasterne mellem landska bets bløde kurver og de fremtidige bebyggelsers skarpe kanter. De karakteristiske aflange byggefelter er 40-50 meter brede og ses som felterne på et brætspil hvor fremtidig bebyggelse er brikkerne. Planlægningen koncentrerer sig så om at skabe spil leregler, som over tid står for variationen og udviklin gen, inden for de enkelte feltopdelinger. Mellemrum mene vil fremstå som grønne kiler der kulminerer i By-grønningen, som medfører, at der etableres støjafstand til Overdrevsvejen. Pladsen mellem stationen og hospitalet Forslagets stærkeste træk ligger i den centrale plads mellem stationen og hospitalet ’Kilepladsen’, som dannes af

Helhedsplan 1:12500

Kilepladsen

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

den kortest tænkelige afstand, mellem områdets tyngdepunkter, S-togs stationen og Nyt Hospital Nordsjælland. ’Kilepladsen’ starter med stibroen som fører fra perronerne mod hospitalet. Det pulserende liv som beskrives har i kraft af ’Kile pladsens’ placering en stor chance for at blive en realitet. Den anviste busforbindelse til centrum vil på samme vis indgå som et vigtigt element, for sammenkoblingen af Hillerød by og Hillerød Syd. At S-togs stationen på den modsatte side af Overdrevsvejen udnævnes til Stationspark virker meget overbevisende, idet fortætningspunktet er trangt mellem Overdrevsvejen og banelegemet. Derfor virker det naturligt, at man på sigt foreslår inddragelse af perspektiv-arealet som en mulig udvidelse. Som en del af Kilepladsen og som delvis overgang til hospitalsområdet indføres et stort spejlbassin. I spejlbassinet etableres en række økologiske øer med drivhustårne som bytorvets grønne element.

UDVIKLINGSTAKT / ETAPEDELING Udviklingstakten og etapedelingen har på grund af den valgte trafikløsning stor frihed for igangsætning. Overdrevsvejen er ikke alene om tilkobling til det nye område, hvilket giver stor fleksibilitet. Udviklingen kan startes i forbindelse Stationsparken, Hestehaven, Smørkildebakke eller i forbindelse med vådområderne, i tilknytning til eksisterende bebyggelse, uafhængigt. Strukturens fleksibilitet afspejles endvidere i dispo neringen af bolig - / erhvervsfordelingen. Her anviser projektet en fordeling, som kan læses meget åben fordelingen vil over tid kunne tilpasses ønsker og krav.

forsl ag 5/68487

BEHANDLING AF OVERFLADEVAND / BÆREDYGTIGHED I forslaget beskrives de grundlæggende faktorer for den bæredygtige strategi at være regnvands- og spil devandshåndtering, men også udnyttelsen af lokale forhold som mikroklima, solorientering og læ for vindpåvirkning. Senere i udviklingen ser man gennem tænkte byggematerialer m.m. for at kunne give store ressourcemæssige gevinster. De udstrakte grønne rumdannelser, præget af de eksisterende småsøer og vandløb, forstærkes af nye søer og frilægninger af rørlagte åer. Herved opstår ét sammenhængende vådområde. Man vil endvidere med den landskabelige tilgang, læhegn, lunde og skov bræmmer skabe en CO2 balance. Landskabsrummene vil samtidigt byde på optimale friluftsaktiviteter med græsarealer med varierede pasningsniveauer. I forsla get henvises til ønsket om en politisk vilje til reelt at kunne gennemføre en bred bæredygtig palet.

bygrønning med bykant

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

SAMMENFATNING Dommerkomiteen vurderer, at forslaget udviser en stor skala-forståelse i de viste bymæssigheder - og holder skalaen åben for senere fortolkning i kraft af fleksible spilleregler. Beplantningsbåndene danner præcise skovbryn, som fint optegner kur verne i terrænet. De langstrakte etableringsfelter sikrer at der fortsat vil være lange kig igennem landskabets åbne rum. Den stramt udlagte land skabsstrategi vil have en egen kvalitet, som over tid vil modtage kvartersdannelser tilpasset tids punktet for udviklingen. En robusthed som følges op med fordelingen bolig/erhverv samt planens store frihed i de enkelte kvarterers udviklingsræk kefølge. Forslaget har en præcist formuleret konceptuel vision, som vil kunne modtage den ønskede foran dring over tid. Der beskrives en klar forståelse for den by, bebyggelse og landskabelige bearbejdning

som skal sættes i spil, med en tilpas overlegen og legende forståelse for problemstillingen. Forslagets overlegne styrke ligger i, at der skabes den ønskede bymæssighed med ’Kilepladsen’, hvor drivkraften er tyngdepunkterne S-togs stationen og Nyt Hospital Nordsjælland. ’Kilepladsen’ vil være et stærkt afsæt for udviklingsprocessens igangsættelse. Dommerkomiteen ville foretrække at vandet som element kunne indgå mere centralt beskrevet i de bebyggede felter. Endvidere vil læhegn og solorien tering skulle anskueliggøres i en viderebearbejdning af forslaget. Skabes der unødig skyggesituationer og i givet fald, hvordan kan disse afhjælpes? Byggefelter nes bredde bør overvejes, blandt andet i forbindelse med beregning af nødvendig infrastruktur og sollys.

forsl ag 5/68487

Til Hillerød bymidte

rsvej

Frederiksborghallen

Milne

Sportskilen

leå Pø

Salpetermosevej

Evt. ambulance

Hospital

Lyngevej

Overdrevsvejen

Til Nørre Herlev

Ambulance

Overdrevsvejen

Hestehaven

lba

Lyngevej

Station

g S-to

Hospital

Tilkørsel Hospital

Lyngevej

Roskildevej

Til Faurholm og vådområdet

Afsætning Hospital

Roskildevej

Sportskilen

Til Kongernes Nordsjælland

jen

Brødeskov

Til Brødeskov og Hanebjergskolen

Hovedstidiagram gang-og cykelstier

Forslag til ny busrute

Trafikdiagram kørende trafik

hovedsti mellem Hillerød bycentrum og hospital. Rækker af eksisterende elletræer bevares ind mod Salpetermosen.

Hestehavevej

8/13031 2. PRÆMIE DKK 150.000 SLETH (ophavsret) v. Søren Leth, arkitekt MAA og Rasmus Therkildsen, arkitekt MAA Medarbejdere Søren Leth, arkitekt MAA; Lars Jensen, arkitekt MAA; Søren Chr. Madsen, arkitekt MAA; Jeppe Bonne Olsen, arkitekt MAA; Clara San Millan, Ma. in Architecture, Andreas Gotthelf Kristensen, Ba. in Architecture.

HELHEDSPLAN OG LANDSKABSTRÆK Forslaget griber fat i området med det, de selv kalder en klar og markant landskabelig struktur. Med udgangspunkt i Hillerød bys Y- formede træk, der lader grønne kiler trænge helt ind i bymidten, tager projektet afsæt i dette princip og lader byens udvidelse fortsætte ud i landskabet til en X-form. Forslagets analyse fortolker på hele Hillerøds hi storiske og planmæssige greb på en overbevisende måde, der sikrer at nye tiltag flettes naturligt ind i det eksisterende. Hillerød Syd struktureres i tre markante kiler der organiserer bebyggelser i to ben (der udgør bunden af X-formen) med et åbent landskab imellem dem. Kilerne understreges af lange nord-syd gående akser af poppelbeplantninger, der tegner grænsen mellem de forskellige områdetematikker og kiler den grønne fælled helt ind imod Hillerød bys midte. Kilerne definerer tre kvarterer bygget op over hver sin tematik og skala under betegnelserne haverne, parken og fælleden. Haverne og parken definerer bebyggelsesområder med to gridstrukturer i hver sin maskestørrelse. Haverne i vest repræsenterer den lille, mere private haveskala i velafgrænsede land skabsrum, der brydes af et mere organisk lag i form

af fritlagte vandløb. Parken er et kultiveret landskab i større skala. Begge strukturer udgør en slags spil leplade, der kan optage forskellige arkitektoniske typologier, grønne strukturer og programmer inden for maskestørrelsens takt. Systemet er robust over for fremtidige udviklingsmuligheder, idet det sikrer rytme og skala uden at dikterer form og indhold. To store landmarks identificeres som betydningsful de nøglefigurer, der træder frem i forhold til kilernes mere homogene flader. Det ene er hospitalet, som med sin størrelse og omfang bliver en umiskendelig stor figur i området. Det andet er en 25 m høj kun stig bakke som ligger i den åbne fælled, som foreslås skabt af overskudsjord fra byggeriet. Begge figurer ses som væsentlige aktører og pejlemærker flettet ind i det eksisterende landskabsrum. Bakken tænkes også som en rekreativ destination på fælleden. Byliv og bevægelse Projektet identificerer hospita let og det liv der kommer til at opstå omkring dette som det mest oplagte afsæt for skabelse af byliv. Koblingen fra stationen føres derfor ad den kortest mulige vej til hospitalets indgang, hvor en bymæssig pladsdannelse foreslås. Forslaget forudsætter, at hospitalet vil orientere sig udad mod den lokale by mæssighed og ikke lukke af mod omverden. Det er et

Helhedsplan 1:12500

Helhedsplanen

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

forsl ag 8/13031

Kig mod Bakken på Fælleden

To grønne linier Tværsnit og længdesnit

fornuftigt og pragmatisk greb, der sikrer at livet til og fra hospitalet udnyttes maximalt som bidragsyder til en urban situation, samtidig med at det må anskues som en kvalitet for hospitalet, at det forankres i et lokalt liv. Det er også i den øst-vestgående retning, med kob ling mellem station, hospital og videre forbi havernes bytorv til Favrholm, at den primære bevægelse til fods og cykel skal foregå. Generelt er infrastrukturen udlagt så områder så vidt muligt forsynes udefra fra de større veje, mens den indre trafik, der primært er på de bløde trafikanters præmis, fletter bydelene sammen internt gennem et netværk af stier.

UDVIKLINGSTAKT / ETAPEDELING Forslaget peger på de to lange linjer gennem land skabet som et bærende åbningstræk for igangsæt ning af en indtagelse af området og hovedgrebet slået an fra start af. Herefter vil hospital og station naturligt blive omdrejningspunkt for udviklingen af Hillerød Syd nogle år frem. De overordnede landska belige træk bygges i nogenlunde samme takt med fokus på hovedstier, vandområder samt etablering af landskabshøj. Udbygningen af haverne og par kerne vil efterfølgende ske i begge kiler, med start langs den øst-vestgående hovedsti og herefter udad i nord-syd gående retning. Det betyder at byen i lang tid vil savne en egentlig kobling til Hillerød by, og at det kræver en fuldt udbygget plan for at projektets hovedgreb står klart og aflæseligt i landskabet.

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

forsl ag 8/13031

Blå grøn struktur

BEHANDLING AF OVERFLADEVAND / BÆREDYGTIGHED Bæredygtighed tænkes ind gennem infrastruktur og udnyttelse af lokale ressourcer, der kan bidrage med nye landskabelige oplevelseskvaliteter. Rørlagt vand fritlægges i det nordlige udviklingsområde, så der opstår en landskabelig struktur af vandhuller og krogede vandløb, der vil flette sig ind og bryde op i havebyens gridstruktur og bringe variation til planen. Regnvand opsamles og bortskaffes lokalt i hele om rådet via forsinkelsesbassiner lavt i terrænnet. Over skudsjord fra hospitalsbyggeriet udnyttes til dannel se af et lokalt landmark. Intern trafik understøttes af et righoldigt net af forbindelsesstier.

SAMMENFATNING Forslaget rummer nogle klare kompositoriske greb, der sætter struktur på området med en figur, der henter sin reference i baroklandskabets skala og ge ometriske aksiale system. Systematikken og logikken synes at indfange området overbevisende, som en ramme der skaber mulighed for kvaliteter i alle ska laer. Forslaget er på en gang storslået og pragmatisk – storslået, fordi der er tænkt nogle klare og veldoku menterede overordnede takter ind i projektet, som vil skabe en visuel aflæselig struktur i koblingen til Hillerød by og pragmatisk, fordi mange af løsningerne på infrastruktur og sammenhænge finder sin simplest mulige form på en selvfølgelig og ligefrem måde. Projektet er tænkt flot igennem fra start til slut. Det bliver dog nogle meget store træk med poppelhegn, der strækker sig over en kilometer, og derfor synes projektet sårbart over for divergenser. Ligeledes sy nes forslaget også at forudsætte en fuld udbygning, før hovedgrebet vil stå klart aflæseligt i landskabet.

12/54571 INDKØB DKK 50.000 Steen Høyer, arkitekt MAA Medarbejder Jonathan Houser, Stud. Arch. MAA

Diagram over bygningstypologier. Størrelserne spænder fra 33.000 til 120 m2 pr. enhed

Forslagets overordnede idé er at skabe en række koncentrerede bebyggelser i et åbent landskab med lunde og småskove. Forslaget tager, med for slagsstillerens egne ord, udgangspunkt i, at gode bydele er overskuelige, sammensatte og koncen trerede, som det kendes fra ældre bykerner som Præstø, Skælskør og Hillerød.

Med dette udgangspunkt struktureres planen om kring 16 stk. ca. 200m x 200m store bebyggelsesen heder. Enheder som tager afsæt og skala i landsbyen som identitetsgivende element og overskuelig stør relse. Bebyggelserne er placeret i mellemkoten, som landsbyer traditionelt er placeret i Danmark. Omkring dem etableres vådområder til opsamling af regnvand

Helhedsplan 1:12500, der viser bebyggelser, skove, overordnede veje og jerbaner samt terræn, med søer.

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

Modellerne viser bebyggelserne og lunkerne i terrænnet, der udnyttes til regnvand afledt fra tætte overflader som tage og asfaltveje til bebyggelserne. Alle befæstelser i bebyggelserne er græsarmering, grus og græs.

og lunde, der giver læ. Det overskydende landskab foreslås anvendt til kvægopdræt og rideheste, samt eventuelle større rekreative anlæg efter behov. Opbygningen af bebyggelserne sker fra et givent punkt med et ønske om en bygningsmæssig variati on. Bystrukturen styres ud fra en række spilleregler,

som ikke forudsætter en helt ny arkitektur, økonomi ske opsving eller byggetekniske revolutioner - men bygger videre på eksisterende kvaliteter. Forslaget arbejder med en række bebyggelsestypologier, fra 100 m2 op til 33.000 m2, ud fra et overordnet ønsker om at skabe forskellighed. Forslagets tiltag omkring bæredygtighed handler

forsl ag 12/54571

Strøgforløbet mellem hospitalet, torvet og stationen. Her ses et kig fra torvet mod hospitalsindgangen.

overordnet om et godt mikroklima med udgangs punkt i bebyggelsernes placering, håndtering af regnvand, at bygge tæt og aflaste de eksisterende vandløb og landbrugsareal. Infrastrukturen er meget enkelt og klart løst som et prioriteret netværk af cykel- og gangsystemer, der forbinder internt og til de omkringliggende områder. Biltrafikken foregår i et blindt system. Etapedelingen kan ske efter behov, men det foreslås at starte omkring S-togs stationen. Forslagets styrke er dets enkelhed og dets insisteren på at gennemføre dette helt ud. Gennem en klar analyse og forståelse af Hillerød og resten af områ dets kulturlandskab, og hvorledes man med en enkel tilgang placerer sig i dette rum, skabes en robust og fleksibel plan for området. Udgangspunktet er, at gode bebyggelser har en særlig identitet og stor vari ation, der sikrer genkendelse og tilhørsforhold. Men bebyggelserne er tæt på at være en utopi i forhold til hvordan lignende områder typisk udvikles. Eller som forslagsstiller selv skriver ”træerne vokser ikke ind i himlen, med de prøver så godt de kan!”. Samlet set er det et robust og fleksibelt forslag, der vil kunne udvikles i enkelte afsluttede enheder. Dog

savnes en sammenhæng med Hillerød by. Og selvom der er taget udgangspunkt i en meget grundig ana lyse af landskabet, så ender forslaget med at virke generisk, som en generel løsning for, hvordan man bebygger i det danske kulturlandskab. Bæredygtighedstilgangen om at bo tæt fordi det er billigt og bæredygtigt finder dommerkomiteen tilta lende. Men det vurderes ikke at være muligt med så tæt en bebyggelse, omkring 150 %, kombineret med parkering i konstruktion, som den eneste ’vare’ på hylden, når området skal videresælges og udstykkes. Men tanken er interessant og vil sagtens kunne ind arbejdes i det videre arbejde med området. Forslaget får et indkøb for sin enkle tilgang og meget præcise måde at bygge i et typisk dansk kulturland skab. Endvidere roses forslaget for sin ekstremt prag matiske, nøgterne og lavpraktiske tilgang til bære dygtighed i planlægningsskala. En tilgang hvor det at tænke sig om bliver et overordnet tema til at spare på resurserne og at håndtere regnvand. Hvor det at placere sin bebyggelse, hvor man tidligere altid har gjort det, bliver en enkel, billig og naturlig måde at skabe et godt mikroklima for bebyggelserne.

22/75115 INDKØB DKK 50.000 Morten Dam Feddersen, arkitekt MAA; Morten Kjer Jeppesen, arkitekt MAA; Ulrik Mathiasson, arkitekt MAA (alle med ophavsret).

Fugleperspektiv af stationsområdet set mod syd

Forslaget tager afsæt i de unikke landskabelige bin dinger og kvaliteter der karakteriserer området. Der foreslås en strategi, hvor særlige træk i landskabet underbygges og forstærkes til unikke områder, der kan danne et kvalitativt underlag for de nye bebyggelser.

byggeri. Samtidig nedbryder beplantningen Over drevsvejens gennemskærende karakter. I det nord lige område fritlægges vandløb til nye vådområder med eng og sø, og i sydvest tager en række læhegn afsæt i omgivelsernes markstrukturer.

Som reference til de mange jagtskove og store be plantningsvolumener i Hillerødomegnen anlægges en stor cirkulært udformet naturskov helt centralt i området. Skoven bliver en markant voluminøs figur, der skalamæssigt kan spille op til det nye hospitals

De tre landskabelige karakterer danner ramme om særlige lokale bebyggelsestypologier og boformer, så man kan vælge at bo midt i en skov, nær sø og mose og i herregårdsinspirerede gårdbebyggelser på åbne marker langs læhegn. De udgør hver især nogle fint

Helhedsplan 1:12500

View af vådlandskabet set med skoven i horisonten

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

gennemtænkte situationer og typologier, hvor der er tænkt på oplevelseskvaliteterne i det nære. Et fjerde udbygningsområde udfoldes omkring den eksisterende lille by med individuelle bebyggelses lodder, mens arealet mellem hospitalet og stationen udvikles til en egentligt urban situation. Forslaget sø ger at imødekomme det komplekse krydsningspunkt, hvor mange situationer kiler sig sammen, med et stort skålformet cirkulært torv, der som et hængsel lægger sig som det underste lag og skaber flow og forbindelser mellem by, vej, spor og landskab. Situ ationens kompakthed tolkes her til et potentiale for en urbanitet hvor bymæssigheden udvikles i et be vægelsesloop på tværs af Overdrevsvejen. Overdrevsvejen indrammes af en støjvold der brydes med broer. Hermed adresseres det meget domineren de vejanlæg, der er visuelt og auditivt allestedsnær værende i området, samtidig med at det infrastruk turelt deler det i to. Ud over en række nødvendige

forsyningsveje der primært trækkes ind i området fra de omgivende hovedveje foreslås et omfattende sy stem af rekreative stier og aktivitetspunkter i det åbne landskab mellem de forskellige områder. Det er en stor kvalitet i forslaget, at der fokuseres på at skabe og forstærke landskabets kvaliteter og at de med deres forskellige udtryk vil give variation i området så Hillerød Syd ikke læses som en homo gent udbygget bydel, men som et oplevelsesrigt og varieret landskab. Uden at indtegne præcise tal på bebyggelsesprocen ten så angiver planen dog nogle forholdsvist tyndt udbyggede områder. Dommerkomiteen er tvivlsom me over for det realistiske i at bygge så spredt som projektet synes at kræve for at bevare sine kvaliteter. Undtagelsen er byområdet nær stationen, der er mere kompakt, men måske også det sted med fær rest rumlige stedsspecifikke kvaliteter

forsl ag 22/75115

Bystruktur

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

konkurrencefakta

KONKURRENCEUDSKRIVER, – FORM OG SPROG Hillerød Kommune. Åben idékonkurrence i henhold til EU-direktiv nr. 2004/18/EF (udbudsdirektivet). Idékonkurrencen blev annonceret i udbudsbekendt gørelse 2013/S 039-062292. Konkurrencesprog dansk. Aflevering på engelsk dog tilladt. Konkurrencemateriale dansk. KONKURRENCEPROGRAMMET UDARBEJDET AF Hillerød Kommune KONKURRENCEOPGAVEN Helhedsplanen på ca. 300 ha skal leve op til frem tidens krav om social, økonomisk og energimæssig bæredygtighed. Der ønskedes bl.a. gennem hånd teringen af landskabet og regnvandsløsninger at få strategier til udvikling af bydelens nye identitet. Derudover ønskedes der forslag til en arkitektonisk strategi for planlægning af varierede boliger, grøn ne erhverv- og sundhedsvirksomheder, butikker og byrum mm. Naturligt nok vil byudviklingen strække sig over flere år og derfor ønskedes forslag til en realistisk etapedeling. Helhedsplanen skulle udfor mes så den ville blive mest mulig robust og fleksibel over for et langvarigt udviklingsforløb. Trafiknettet vil også komme til at spille en væsentlig rolle for by delens sammenhængskraft, hvordan den forbindes med det omkringliggende område og Hillerød by. KONKURRENCEPERIODE 21. februar – 16. maj 2013

ANTAL INDSENDTE FORSLAG 25 ANTAL FORSLAG OPTAGET TIL BEDØMMELSE 25 FORSLAGENES FORDELING DANSKE/ UDENLANDSKE 15/ 10 DOMMERKOMITE For Hillerød Kommune: Borgmester Kirsten Jensen, formand for dommerkomiteen, Peter Nisbeth, viceborgmester Thomas Vang Chri stensen, Tue Tortzen, Peter Langer, Christina Thor holm, Klaus Markussen, Peter Frederiksen, Peter Lennø, alle medlemmer af økonomiudvalget. Arkitekt Bjørn Raagaard Andersen, By og Miljø, Natur og Byplan. FAGDOMMERE UDPEGET AF ARKITEKTFORENINGEN Arkitekt MAA Flemming Frost, arkitekt MAA MDL Bettina Lamm, arkitekt MAA Jonas Sangberg. RÅDGIVERE FOR DOMMERKOMITEEN Kommunaldirektør Erik Nygreen; direktør Lars Mørk, Teknik og Økonomi; afdelingsleder Rie Lind, By og Miljø; byplanchef Hans Brigsted; byplanlæg ger Jens Ulrik Romose; byplanlægger Petra Freisle ben Hækkerup; medlem af regionsrådet Marianne Stendell, Region Hovedstaden; Trine Heinemann, Region Hovedstaden / Nyt Hospital Nordsjælland

k o n k u r r e n c e fa k ta

DOMMERKOMITEENS SEKRETÆR Arkitekt MAA Bettina Mylin, Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling BEDØMMELSESKRITERIER Forslagene er blevet bedømt ud fra følgende kri terier: Kvaliteten i de byplanmæssige, landskabelige og arkitektoniske løsninger jævnfør konkurrencepro grammets krav og ønsker. Samtidig blev der lagt vægt på forslagenes opfyl delse af økonomisk bæredygtighed og robusthed overfor en langsigtet planlægning. BEDØMMELSESPERIODE 30. maj – 16. august 2013 SAMLET PRÆMIESUM DKK 600.000 BEDØMMELSEN Dommerkomitéen afholdt i alt seks bedømmelsesmøder. På et indledende formøde for fagdommerne blev samtlige forslag gennemgået, og følgende 13 forslag blev udvalgt som særligt interessante: 1, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 17, 19, 20, 21, 22 og 24. På første bedømmelsesmøde præsenterede fag dommerne samtlige forslag for hele dommerkomi téen og dommerkomitéen besluttede at følgende 13 forslag skulle gå videre til det andet bedømmelses møde: 1, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 17, 19, 20, 21, 22 og 24.

På andet bedømmelsesmøde blev de 13 forslag gennemgået igen. Dommerkomitéen besluttede derefter, at syv forslag skulle gå videre til møde 3. På tredje bedømmelsesmøde blev forslag 1, 5, 12, 19, 8, 22 og 24 gennemgået. Der blev heraf udvalgt fem forslag til at gå videre til fjerde møde: 1, 5, 8, 12 og 22. På fjerde bedømmelsesmøde blev det besluttet, at forslag 5/68487 skulle udpeges som vinder, og at præmiefordelingen i øvrigt skulle være 2. præmie til forslag 8/13031 samt indkøb til forslag 12/54571 og 22/75115. På femte bedømmelsesmøde blev dommerbe tænkningen underskrevet og navnekuverterne åbnet. De præmierede og indkøbte forslag er udpeget af en enig dommerkomite. KONKURRENCERESULTAT OG FORDELING AF PRÆMIESUM Forslag 5/68487, 1. præmie. Vinderforslaget tildeles DKK 350.000. Forslag 8/13031, 2. præmie. Tildeles DKK 150.000. Forslag 12/54571 og 22/75115, indkøb. Tildeles hver DKK 50.000 kr. OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTAT 10. september 2013

d o m m e r b e tæ n k n i n g h i l l e r ø d s y d

UNDERSKRIFTER

Kirsten Jensen

Peter Nisbeth

Thomas Vang Christensen

Tue Tortzen

Peter Langer

Christina Thorholm

Klaus Markussen

Peter Frederiksen

Peter Lennø

Bjørn Raagaard Andersen

Flemming Frost

Bettina Lamm

Jonas Sangberg

Idékonkurrence om helhedsplan for Hillerød Syd Dommerbetænkning Redaktion: Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling Grafisk tilrettelæggelse: Eckardt ApS Forsideillustration: Eckardt ApS / BOGL Landskabsarkitekter Print: Sangill Grafisk Oplag: 200 Udgivelsesdato: 10. september 2013