Kejserindes Maria Fjodorovna liv i Rusland og i Danmark
Dagmar kom til Rusland den 14. september 1866. Det kongelige skib “Slesvig” ankom til Kronstadt, hvor den danske prinsesse var allerede blevet ventet af den kejserlige familie: Alexander I, hans hustru Maria Alexandrovna og alle deres børnene: Vladimir, Aleksej, Maria og kronprins Alexander. Varmt og hjerteligt hilst folket på den kommende kronprinsesse, og skibene saluterede efter hendes ankomst.
Det var som om, at Dagmars skæbne altid var at blive den russiske kejserinde. Jeg tror, at denne rolle var ønsket for hende og forsætlig. Hun forstod godt, at hun ikke var fri i valget af sin ægtefælle. Slægtskabet af de kronende huse var det vigtigt politisk skridt både for Rusland og for Danmark.
Hun forlod for evig sin kære København, da hun kun var 18, men Dagmar var helt parat til det nye liv, til optagelse og tilpasning af fremmed kultur, sprog og religion. Jeg må sige, at prinsessen berede sig ivrigt, og hun gennemført sin flytning til Rusland med omhu: hun læste russisk, lærte Ruslands historie og studerede om den ortodokse religion.
I Rusland havde Maria Fjodorovna gennemført en lang række aktiviteter. For eksempel, hun arbejdede i Det russiske Røde Kors, som var blevet skabt af kejserinde Maria Alexandrovna i 1867. Kronprinsessen deltog i samfundsarbejder endnu en gang under russisk-tyrkisk krig, for hvilket hun blev dekoreret med en orden. Men hun kom i spidsen for det Rode Kors bevægelsen lige efter Hendes majestæts død i 1881. Det vigtigste opgave for RRK var der en medicinsk og materiel hjælp til syge og sårede soldater under krige. Under Maria Fjodorovnas ledelse fungerede organisationen under russiskjapansk og 1. Verdenskrig. I fredfyldt tid var dens praktisk aktiviteter rettet på bistand til syge og handikappede soldater, og organisationen hjalp folk, der kom til skade i naturkatastrofer, jordskælv, brander, epidemier, hunger. Høsten slå fejl i 1891 i 25 provinser i Rusland, og RRK samlede 5 millioner rubler ved donationer. Der blev arrangeret 3400 stationer, hvor folk i hungersnød kunne få hjælp. Efter at Maria Fjodorovna var kommet tilbage til Danmark, boede hun i et slot i Hvidøvre. I eksilet fortsættet hun at tage imod mennesker, som ønskede at mødes med hende, og hjulpet så
vidt muligt dem, der bad om det. Hun blev besøgt af russiske immigranter, udenlandske offentlige repræsentanter, de tidligere russiske generaler, fyrster, for ikke at nævne de pårørende... Hendes skæbne var at overleve sine sønner. Dagmars yngste datter, Olga Alexandrovna, var ved hendes side til det sidste. Olgas børn, Tikhon og Gurij, hyggede sig tit med deres bedstemor, der elskede dem meget. Til hendes sidste dage var sammen med Dagmar to trofaste livkosakker Т. Jaschik og K. Poljakov. Man kan undre sig over, hvor dybt tog hun ortodokse tro til sig. Hun elskede og forstod også russisk folk. Med vældig bitterhed og tungt hjerte forlod Maria Fjodorovna Rusland. Jeg er sikker på, efter at hun havde boet der mere end 50 år, blev hun russer indtil sin død. Når man kigger på Dagmars billeder nu, som mener om de dage, hvor hun var alene eller med sin familie, må man ikke få øje på hendes indre. Jeg tror på, at hun bliver altid elsket af mange mennesker.
Jeg hedder Lyubov. Jeg er fra Rusland og bor nu i Sankt-Petersborg. Jeg studerer på Herzen Universitet og læser dansk inden for 2 år. Faget, som jeg skal få, er kulturology. Jeg holder af humanistiske fag. Der er historie, filologi, sprog og litteratur. Jeg kunne godt lige at læse om Dagmars levetid, som jeg selv har elsket meget.