Indledning
En søster til en af mine oldefædre, Agnes Meta Rigmor Aabrink f. Pedersen giftede sig 2. gang med Timofei Ksenofontowich Jaschik, livskosak for Dronning Dagmar. Han fulgte med Dagmar fra Rusland, og sov, efter sigende, foran hendes dør på Hvidøre Slot. Agnes og Timofei giftede sig den 10. maj 1925 i den russisk ortodokse kirke i Bredgade, og holdt ”festen” på Hvidøre. Timofeis forældre hed: Far – Ksenofont Jaschik og Mor – Vasselisa Varna. Han var gift med Martha Sidorska og forlod hende og børn, for at følge med Dagmar.
Der findes en del materiale i min familie og Timofei, der er også en erindringsbog. Jeg var for nyligt på Hvidøre Slot, og kuratoren der, kendte også til ham. Da Dagmar blev genbegravet for nogle år siden, var jeg til en ceremoni – og udstilling i et kapel på Assistens Kirkegården, og nogle år før – var der en stor udstilling på Tøjhusmuseet, hvor jeg også havde kontakt med andre, der var interesseret i Dagmar, og derfor også i Timofei. Timofei og Agnes fik ikke børn, så der er ikke nogle aner til dem. Vedlægger et skriv fra en bog, jeg lavede til min søn, da han blev konfirmeret. Kærlig hilsen, Pia Wind
Slægten Aabrink og deres forbindelse til den russiske zsarina Jens Christian Aabrink1 hed faktisk slet ikke Aabrink til en begyndelse – muligvis tog han navnet i stedet for Pedersen for at komme først i telefonbogen, for hans levevej var glarmester. Jens var den første landglarmester på Amager, og han vandrede rundt der i 1872 med sin glaskiste på ryggen. Men Jens’ historie begynder i Århus, hvor han bliver født den 24. juli 1865, men hvad begrundelsen er for at familien altid fejrede hans fødselsdag en måned før, den 24. juni – kender vi desværre ikke. Jens bliver født udenfor ægteskab og kommer i pleje på Hotel Royal hos en familie Danielsen. Som ung har han søfartsbog og er optaget i søværnet. Hvorfor han kommer til København vides ikke, men her bliver han glarmester og har forretning en kort periode på Amagerbrogade 167 (1911-1913). Det var i 1911 han tog navneforandring – givetvis af ovennævnte begrundelse.
! Jens Christian Aabrink
1
Ane nr.: 56, 2xtipoldefar.
De 6 børn kommer alle godt i vej – bortset måske fra Axel Conrad, der på en eller anden måde er i unåde og ikke for lov at tage navnet Aabrink – måske fordi han var familiens boheme? I stedet kalder han sig for Albrink, og tager sin egen hævn, Axel Conrad Albrink bliver kunstmaler, og man kan af og til se et af hans billeder på kunstauktion. En af Jens døtre har en særlig spændende historie – idet hun gifter sig med en russisk kosak, en livskosak for hendes majestæt kejserinde Maria Feodorovna. Timofei Ksenofontowitch Jaschik blev født den 28. april 1878 i Novo Minskaya, Kubanobsky i Rusland og dør i 16. juli 1946 i Danmark. Og hvorfor så det? I 1915-1928 er han Underfændrik i Kuban Kosakhæren. Han forlader kone, Martha Sidorska fra Minsk og 4 børn i Rusland for at følge med hans arbejdsgiver enkekejserinden, som han var livkosak for, Hendes Majestæt Kejserinden Maria Feodorovna – kejserinde Dagmar. Dagmars søn, den russiske zar Nikolaj II havde betroet netop ham at passe på hende. Timofei fulgte kejserinde Dagmar først til England, hvor hun besøgte sin søster Alexandra og derefter videre til Danmark, hvor hun boede på Amalienborg om vinteren og på Hvidøre om sommeren. Og den trofaste kosak følger med hende overalt, hvorhen det skal være. I 1922 bliver Timofei forelsket i Agnes Metha Rigmor Aabrink da hun besøger sin første mands kusine, der er ansat på Hvidøre, hvor Timofei også er. Efter sigende lå han uden for kejserindens dør og sov. Som Timofei skriver i sine erindringer: ”I 1922 traf jeg på Hvidøre en ung dame, der kom for at besøge en veninde. Hun var sortklædt, for hun havde lige mistet sin fader. Jeg forsøgte at få en samtale i gang. Det var ikke let, men det lykkedes mig da at få at vide, at hun hed Agnes Aabrink. Vi traf hinanden nogle gange, og selv om ordet for kærlighed lyder højst forskelligt på dansk og på russisk, er følelsen den samme”. Agnes går til russisk og forsøger at lære den russiske trosbekendelse. Dagmar ”godkender” Agnes og den 10. maj 1925 bliver de gift i den russiske kirke. Kejserinden var hendes gudmor, og ved ægteskabet tager Agnes navneforandring til Nina og konverter. Bryllupsfeste bliver holdt i en stor spisesal på Hvidøre.
Den 13. oktober 1928 dør kejserinden. Storfyrstinderne Xenia og Olga og hendes bror prins Valdemar var til stede.
! Parret bliver købmandspar på Vestervang 47 i Valby, og får aldrig børn. Timofei bliver aldrig dansk statsborger, og lærer aldrig at tale dansk. Agnes skriver hans livshistorie2 ned – og flere af familiens effekter var 2003 udstillet på Tøjhusmuseet i København under udstillingen: En pragtfuld tid. Timofei dør den 17. juli 1946 og er begravet i Assistens Kirkegårds russiske sektor. Agnes førte i nogle år købmandsforretningen i Vestervang videre – og solgte den. Selv døde hun 7. juni 1952 og blev begravet ved sin mands side.
2
En Livkosaks erindringer, 1968, 103 sider, ill. forlaget Zac. Trykt i 800 eksemplarer. Artikel i Billedbladet nr. 1, 7. januar 1941, 4. årgang.