Årsberetning 2014 by Beredskabsforbundet

Ă&#x2026;rsberetning 2014

Beredskabsforbundets mĂĽl er at bidrage til et robust samfund og sikre, at borger og beredskab er sammen om at skabe tryghed for alle og enhver, i dag og i fremtiden...

Redaktørens ord

Årsberetning 2014 Om året med fælles mål, om året med fokus på Det Robuste Samfund Beredskabsforbundet fyldte 80 år den 8. juni 2014 kl. 16.55. Frivillige i alle aldre har igennem 80 år været uundværlige i redningsarbejdet og har ydmygt ageret under forskellige beredskabsorganisationer. Og dette fejredes både under Folkemødet på Bornholm og under Landsrådet i Nyborg. 2014 var ikke alene Beredskabsforbundets jubilæumsår, men også et begivenhedsrigt år præget af forandringer og nye tiltag. I slutningen af 2014 satte Beredskabsforbundet et ambitiøst projekt i gang: ‘Mindst én robust borger i hvert hjem’, som led i sin nøglestrategi for at uddanne befolkningen, og dermed sikre, at robuste borgere og robuste beredskaber går hånd i hånd for at øge trygheden i samfundet. Samfundets og mediernes interesse i projektet blev overvældende. Envidere har Beredskabsforbundet iværksat en ny kommunikations-strategi for at synliggøre og oplyse om de frivilliges samlede indsats i det danske beredskab. Der blev etableret en ny arbejdsgang for at få artikler fra frivillige til det interne blad FRIVILLIG, og historier til eksterne medier. Og undertegnede udarbejdede et nyt format og design for magasinet Beredskab, for at stille skarpere krav til historierne og det visuelle udtryk. Målet var at bringe historier om de mest aktuelle begivenheder med fokus på de frivilliges engagement i det moderne Danmark og udenfor landets grænser, og tage pulsen på samfundets behov i forhold til sikkerhed og tryghed. Vi talte med nationens mest fremtrædende beslutningstagere og delte deres synspunkter med vores læsere. Det nye magasin blev født for at fortælle, hvem Beredskabsforbundet er, og for at kommunikere frivilliges smukke værdier ud, og skildre frivilliges essentielle rolle som beredskabs-frivillige, for beslutningstagere, politikere, og for omverdenen generelt. Og også for at inspirere alle, der vil gøre en forskel, til at melde sig ind i Beredskabsforbundet og blive frivillig. Det er med stolthed, at vi, også i år, i Årsberetningen kan nævne, at Beredskabsforbundet altid har været og fortsat er, den eneste organisation som proaktivt samler alle frivillige i det danske redningsberedskab og er med til at gøre befolkningen mere selvhjulpen. Derfor er Beredskabsforbundet en naturlig del af samfundets fremtid. Men mens vores tanker allerede vandrer mod fremtiden, så vil jeg hermed invitere til, at vi sammen kigger tilbage på 2014 som året med fælles mål, som året med fokus på Det Robuste Samfund. Årsberetning 2014, indholder udover regnskabet, et udvalg af artikler om de væsentligste begivenheder i 2014, samt nogle fortræffelige indlæg: ved Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen, ved Beredskabsforbundets Præsident Tom Behnke, MF, og ved forbundets landschef, Per Junker Thiesgaard. Årsberetningen åbnes med en hilsen fra Danmarks Forsvarsminister, Nicolai Wammen, der i 2014, med stort engagement og entusiasme har fulgt Beredskabsforbundets og de frivilliges arbejde. Når hjælp er en æressag!

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør

Indhold

ARTIKLER: 5 6 7

8 Beredskab

8 9

SEPTEMBER 2014

10 12 14

Forebyggelse er en nøgle til at løse udfordringer og til at sikre nationens tryghed.

Dwight D. Eisenhower: ‘…we should take nothing for granted, plans are nothing, planning is everything’…

18 22 26 28 29

30 32 34 36

38 39 40 46 48

50 55

Vi vil altid have brug for frivillige Af Forsvarsminister, Nicolai Wammen Af Direktør for Beredskabsstyrelsen, Henning Thiesen Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF Dronningens Nytårstale og Beredskabsforbundets gave Af Landschef, Per Junker Thiesgaard I 80-års Jubilæums-året, 2014, tog Beredskabsforbundet hul på fremtiden Af Landschef, Per Junker Thiesgaard Beredskabsforbundet fyldte 80 år den 8. juni 2014, kl. 16.55 Af Redaktionen Det nye magasin Beredskab Af Cath Alxeandrine Danneskiold-Samsøe Årets Folkemøde 2014 bød på debat, oplysning og forebyggelseskampagne Af Redaktionen Frivillige i aktion ved årets største brande Af Redaktionen ”Det Robuste Samfund” Hovedtemaet ved Landsrådsmøde 2014 Af Redaktionen Robust Borger Af Redaktionen Hæderstegn 2014 Af Jeanette Dea Nørrregaard Katastrofeberedskabets Dag Af Jeanette Dea Nørrregaard Parade de la Flamme, Paris 2014 Af Redaktionen ’Gold Cross of Merit’ til frivillige bag Projekt Østbørn Af Redaktionen Frivillige og værnepligtige i aktion ved ekstremt vejr Af Jeanette Dea Nørrregaard Holstebro-kredsens fantastiske førstehjælpere Af Johnny Leth-Andersen, Kommunikationsassistent Region Midtjylland Frivillige indsamlede hospitalsudstyr til den 3-dje verden Ved Jeanette Dea Nørrregaard Mindehøjtidelighed i Holmens Kirke Af Jeanette Dea Nørrregaard Magasinet Beredskab tog en tur rundt på konkurrencepladsen i Ringkøbing under årets Landsstævne Af Anders Hochheim Totalforsvarets Dag 2014 Af Jeanette Dea Nørrregaard Hvad laver I i Beredskabsforbundet Af Landschef, Per Junker Thiesgaard Regnskab 2014 Organisation og Delegerede

Indhold

Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Chefkonsulent v/ Beredskabsforbundet Steen Svanholmer Protektor: Hendes Majestæt Dronningen REDAKTIONEN:

Chefredaktør & Kreativ Chef:

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com

Design:

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com Skribenter:

Redaktionen v/CDS Art & Visibility Beredskabsforbundets Kommunikationsafdeling Jeanette Dea Nørregaard Anders Hochheim

Foto:

Beredskabsstyrelsen, Christian Hansen, Cath A. Danneskiold-Samsøe, Henrik Stage, Sunne Schønnemann, Peter Linnebjerg Larsen, Palle Peter Skov, Steen Brogaard, Johnny Wichmann, Rune Johansen, Tuala Hjarnø, Anders Sune Bang, Niels Schmidt, Bjørn Nielsen, Mathias Øgendal, alarm112danmark.dk, Jeanette Dea Nørregaard Produktion:

18 4

Mediegruppen A/S Tlf.: 75841200 www.mediegruppen.net Dtp: Camilla Riber v/Mediegruppen A/S

”Vi vil altid have brug for frivillige” Af Forsvarsminister, Nicolai Wammen

Beredskabsforbundet fejrede 80 års jubilæum i 2014. Gennem 80 år har Beredskabsforbundet således været en vigtig samarbejdspartner for rigtig mange aktører i redningsberedskabet. Når vi i Danmark i dag har et robust og effektivt beredskab, skyldes det i høj grad de frivilliges indsats. De frivillige kan vi ganske enkelt ikke undvære i fremtidens beredskab. Beredskabsforbundet fungerer i den sammenhæng godt som organisatorisk ståsted for frivillige i redningsberedskabet og har i dag opbygget en lokal struktur, der kan motivere og engagere frivillige i beredskabet

rolle er at udgøre en stor og kompetent reserve, som kan indsættes, hvis behovet opstår. Dette er i min v erden også med til at styrke robustheden i samfundet.

Danmark har i hele Beredskabsforbundets levetid haft behov for et relevant og robust beredskab – det gælder også fremadrettet. Et robust beredskab, der udvikler sig i takt med, at samfundet udvikler sig. Men beredskab er mere end bare de såkaldte ”blå blink-opgaver”. Beredskab er også forebyggelse. Forebyggelse er således en afgørende faktor i arbejdet med at gøre samfundet robust.

Som et eksempel på omstillingsparatheden kan nævnes de frivillige i Københavns Brandvæsen. I 2014 år fik de frivilligprisen for deres indsats i forbindelse med branden på Frihedsmuseet. De var med til at redde uerstattelige genstande med stor betydning for Danmarkshistorien og bragte dermed fokus på redning af værdigenstande som en mulig opgave for frivillige.

Beredskabsforbundet har her en vigtig opgave. Beredskabsforbundet, og dermed også de frivillige i redningsberedskabet, har således en vigtig opgave i at øge befolkningens kendskab til betydningen af et godt beredskab og vigtigheden af forebyggelse. Det er nemlig før den store ulykke indtræffer, at det robuste samfund skal skabes. Det er samtidig i den fase, at frivillige kan gøre en forskel til gavn for danskernes sikkerhed og tryghedsfølelse.

Uanset hvilken vej frivilligområdet udvikler sig de kommende år, kommer Beredskabsforbundet til at spille en vigtig rolle som organisatorisk ståsted for de frivillige. Det er i mødet med andre frivillige, at den enkelte frivillige motiveres til at uddanne sig med henblik på at løse nye såvel som velkendte opgaver inden for redningsbered skabet.

Når det er sagt, er der er ingen tvivl om, at frivillige, uanset om de er kommunale, statslige eller fra Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, skal støtte f.eks. ved de storme, brande og ulykker, som rammer Danmark hvert år. Det er min overbevisning, at de frivilliges helt centrale

Jeg mener, det er vigtigt, at beredskabet, herunder også Beredskabsforbundet, ser på muligheder og ikke begrænsninger, når de frivillige skal være med til at støtte redningsberedskabet. Jeg er sikker på, at såvel Beredskabsforbundet som de frivillige i redningsberedskabet er klar til at omstille sig og påtage sig nye opgaver, som fremtiden måtte bringe.

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang ønske Beredskabsforbundet tillykke med jubilæet. I er med jeres indsats, store engagement og vilje med til at sikre, at vi har et robust beredskab i Danmark, der på effektiv vis kan håndtere ulykker og katastrofer.

Xxxxxxxxxxxxxx

Af Direktør for Beredskabsstyrelsen, Henning Thiesen

Kære frivillig. Som direktør for Beredskabsstyrelsen er det mig en fornøjelse at se, hvordan aktørerne indenfor redningsberedskabet arbejder sammen om at løse de mange forskellige opgaver, der løses af det samlede redningsberedskab. Derfor er det også med stor tilfredshed, at jeg til dagligt oplever et stærkt og tæt samarbejde mellem Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen. Vi har sammen udviklet forebyggelsesuddannelsen, Robust Borger, som allerede nu får stor – og velfortjent – opmærksomhed. Og jeg forventer, at opmærksomheden om uddannelsen bliver endnu større i takt med, at den foldes yderligere ud og tilbydes bredt til befolkningen. Én ting er, at vi arbejder sammen om udviklingen af f.eks. forebyggelsesuddannelsen, Robust Borger. Men det er også vigtigt at huske på, at en del af vores samarbejde om at løse opgaver indenfor redningsberedskabet faktisk går ud på, at vi hver især i hhv. Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen understøtter hinanden, da de opgaver, vi løser, er forskellige. Jeg er glad for, at forbundet har et stærkt ståsted med bl.a. Robust Borger og ved at støtte kommunernes anvendelse af frivillige, mens styrelsen fokuserer på de operative opgaver og myndighedsopgaverne. Og jeg er glad for, at vi med vores samarbejde med hinanden på hver vores måde bidrager til løsningen af opgaver indenfor redningsberedskabet. Fremover vil der fortsat være brug for jer frivillige i Beredskabsforbundet – hvad enten I har kontrakt med en kommune eller staten om at løse operative opgaver eller har valgt at koncentrere indsatsen om at løse forbundets opgaver på bl.a. forebyggelsesområdet. Jeg tror ikke, at opgaverne indenfor redningsberedskabet bliver færre, og du og de andre frivillige i Beredskabsforbundet udgør et vigtigt bidrag til løsning af opgaverne - både nu og i fremtiden. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde. Tak for dit bidrag! Med venlig hilsen Henning Thiesen Direktør 6

Præsidentens ord

Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF

2014 vil blive husket for rigtigt meget, for det var et år, hvor der virkelig skete meget, og meget forskelligt. Vi fejrede 80 års jubilæet på flere måder. Dels kransenedlægelse ved vores stifters grav, reception og festligheder på Bornholm til folkemødet, og ikke mindst ved vores landsrådsmøde i Nyborg. 80 år gammel, men stadig frisk og i fuld gang, også med alle de ting vi ”plejer” at gøre med hjælp og støtte til beredskabet både kommunalt og regionalt, men også vores egne begivenheder som sommerlejr for projekt østbørn, hjælp til pakning af brugt hospitalsudstyr til donation, men også den tilbagevendende begivenhed med landsstævne hvert andet år. I 2014 var det Ringkøbing-Skjern, der lagde plads til stævnet, og jeg vil altid huske det stævne. Et stævne, hvor der blev dystet i flere forskellige relevante discipliner, og hvor de frivillige i sandhed viste, hvad de kan. Jeg fik i den grad bekræftet, at vi alle kan være meget trygge ved at sætte de frivillige til at løse samfundsvigtige opgaver, når det går løs med både vind, vand og ild. Men også en indsigt i det fantastiske sociale sammenhold, der er mellem frivillige fra alle dele af landet. Året vil også blive husket som året, hvor vi fik sat det nye kursus Robust Borger på skinner og var klar til at undervise befolkningen, så man selv kan gøre noget for at forebygge ulykker og katastrofer, og selv gøre en forskel, hvis ulykken eller katastrofen alligevel rammer. Nu er vi klar med materialet og måden det skal gøres på. Herefter er det kun et spørgsmål om at skaffe nok undervisere, og så nå vores mål om mindst en robust borger i hvert hjem i Danmark. For mig personligt var 2014 et fantastisk år, hvor jeg fik lov til at kigge med og kigge forbi de mange frivillige og de mange forskellige aktiviteter. Alle steder har det været meget tydeligt, at frivillige er gjort af et særligt stof. Man hjælper og støtter. Man løser opgaverne, men man husker også at få sine kammerater med hele vejen. Et sammenhold og en ildhu, der kan gøre enhver præsident stolt af Beredskabsforbundets mange frivillige. Når hjælp er en æressag.

Xxxxxxxxxxx

Dronningens Nytårstale og Beredskabsforbundets gave til Dronningen Af Landschef, Per Junker Thiesgaard Skærmbillede www.dr.dk

80-års Jubilæumsåret 2014 begyndte ganske særligt for os i Beredskabsforbundet. Traditionen tro begyndte året med Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale, men i år var der særlige hilsner til os. Dronningen nævnte frivilligheden og inviterede til samhørighed, netop de værdier vi i Beredskabsforbundet står for. Men Dronningen sendte også en anden anerkendelse til alle os frivillige … Beredskabsforbundets gave til Dronningens regent-jubilæum stod nemlig foran Dronningen under årets Nytårstale. Vores Ambassadør grevinde Cath Alexandrine Danneskiold- Samsøe designede i anledning af Dronningens jubilæum i 2012 en særlig og personlig kalender-opsats til Dronningen.

Og selvsamme kalender-opsats fik særlig plads i årets Nytårstale. Dronningen havde hele tiden vores smukke ord foran sig: ”Beredskabsforbundet - når hjælp er en æressag” Vi véd, at Dronningen blev meget glad for gaven fra Beredskabsforbundet. Nu har vi fået syn for sagn. Og vi véd, at intet er tilfældigt, når Dronningen er involveret. Kalender-opsatsen var bragt fra Dronningens daglige skrivebord til bordet til TV-transmissionen. Jeg synes det var en ganske særlig Nytårshilsen fra Hendes Majestæt til os alle i Beredskabsforbundet. Til alle frivillige. Når hjælp er en æressag!

Jubilæumsåret, 2014

I 80 års jubilæumsåret, 2014, tog Beredskabsforbundet hul på fremtiden Af Landscheften, Per Junker Thiesgaard

Samtalen i Beredskabsforbundet har i flere år gået på alle de nye tiltag og forandringer, som har været nødvendige for at optimere vores forbund i forhold til det moderne samfunds behov. Strategien blev udarbejdet og forandringer blev sat i værk. Nogen af os stillede spørgsmål ved, om vi kunne overkomme de mange forandringer - til og med, om det mon gik for stærkt… Men vi er i 2014 allerede i mål med store forandringer. Vi har taget hul på fremtiden og er i fuld gang som forandret forbund, der tilbyder relevante og efterspurgte bidrag til såvel det robuste beredskab, som den robuste borger. Resultaterne for 2014 taler for sig selv! Vi har bevist, at Beredskabsforbundet ikke hænger fast i fortiden - men ærer vores grundværdier, som de har været igennem 80 år, alt imens vi tilpasser os til det moderne Danmark. Vi har gennemgået en større forandring, end vi måske til daglig tænker over - netop fordi forandringerne løbende er sket gradvist og med stor involvering af kredse og regioner. Se på de mange begivenheder i året der gik - så bliver det med det samme klart, at vi er i fuld gang med at løfte vores nye opgaver, og vores organisation er blevet decentraliseret og regionale konsulenter er blevet en naturlig del af arbejdet med at støtte det frivillige arbejde og samarbejdet med såvel kommunale som statslige beredskabsmyndigheder.

Vi havde således i 2014 et rekord-antal deltagere på Faglig Leder kurserne - kurser, hvor nye kreds- og vicekredsledere får det nødvendige indblik i, hvad Beredskabsforbundet står for, hvem vores samarbejdspartnere er, og hvad vores kerneopgaver er. Vi er godt igang med at bygge et stærkere fundament for vores organisation. Samtidig strømmede det til med frivillige, der gerne vil undervise i Robust Borger uddannelsen. Javist, vi skal bruge mange flere, men udviklingen var ikke til at tage fejl af - i 2014 lykkedes det at gøre Robust Borger interessant for både frivillige og befolkningen. Beredskabsforbundet er med andre ord godt klædt på til de kommende års udfordringer, hvor 20 nye, store beredskaber vil skabe nye rammer for det frivillige arbejde landet over samtidig med at Beredskabsforbundet sætter ind med en kraftigt forøget indsats på at skabe lokalt forankrede frivilligenheder, der uddanner Robuste Borgere og står til rådighed for samfund og beredskab med en støttelinie i form af Tryghedspunkter. Forandringen er sket - 2014 blev året, hvor vi for alvor løftede de nye opgaver - nu skal vi holde fast og fortsætte med at løse efterspurgte og relevante opgaver for samfund og beredskab, og være med til at gøre en forskel. Det er det, der driver frivilligheden, og det er det, samfundet har behov for. Når hjælp er en æressag.

Megatrends og Drivere

1934

1944

1954

1964

Beredskabsforbundet fyldte 80 år den 8. juni 2014, kl. 16.55 Vi skal ære dem, som frivilligt tager initiativ til at sikre samfundets trygge fremtid For 80 år siden manifesterede nogle idealistiske ildsjæle, med Hofjægermester Torben Alexander Foss i spidsen, samfundets kæmpe behov for frivilliges indsats, og tog initiativ til at stifte en organisation for disse frivillige. Beredskabsforbundets markerede søndag den 8. juni 2014, kl. 16.55, 80-års jubilæet ved en Mindehøjtidelighed med kransenedlæggelse ved stifterens, Torben Alexander Foss’ gravsted på Them Kirkegård. Frivillige i alle aldre har igennem 80 år været uundværlige i redningsarbejdet og har ydmygt ageret under forskellige beredskabsorganisationer. Det begyndte med frygten for en ny stor krig i Europa og et behov for at beskytte danskerne mod giftgas og brandbomber. Organisationen, der i dag tæller 7.500 medlemmer, har igennem tiderne ﬂere gange skiftet navn Det første danske Civilforsvar hed Dansk Luftværnsforening, og blev etableret i 1934. Fra 1938 fik foreningen nye opgaver, da det egentlige Civilforsvar blev etableret med Statens Civile Luftværn. Fra 1949 til 1989 hedder foreningen Civilforsvars-forbundet, og siden 1989, Beredskabsforbundet - det navn vi kender i dag. Siden stiftelsen af Dansk Luftværnsforening, har frivillige i beredskabet hjulpet danskerne gennem besættelse og krig, vinterstorme og hedebølger, og stået klar, når det brænder på. I dag hedder samlingspunktet for de frivillige, Beredskabsforbundet, og opgaverne handler mindre om krig og mere om naturkatastrofer. Fælles for den frivillige indsats er fortsat et stærkt ønske om at hjælpe, når mennesker er i nød. Frivillige og deres ivrige engagement i at yde hjælp i livstruende situationer, fejredes i 2014, både under årets Folkemøde på Bornholm, og ved Landsrådsmødet i Nyborg, og naturligvis med en retrospektiv artikel om frivilliges indsatser i det nye magasin Beredskab. Her bragte vi fortællinger om frivilliges 80 år lange historie i redningsberedskabet, underbygget af en række arkivbilleder, som illustrerede markante begivenheder og redningsarbejde udført af diverse aktører i det danske beredskab, med frivilliges direkte involvering. Historiens gode pointer gav mange af os stof til eftertanke i forbindelse med en ny politisk aftale om beredskabet, som skulle indgåes i 2014, hvor forventningerne pegede på, at redningsberedskabet stod overfor grundlæggende strukturændringer. Jubilæumsårets refleksioner bragte således gode pointer, at lære af historien, til fremtidens Beredskabsforbund.

Xxxxxxxxxxxx

1974

1984

1994

2004

2014

”Når hjælp er en æressag”

Xxxxxxxxxxxx

Beredskab

SEPTEMBER 2014

80 års jubilæum

NOVEMBER 2014

JUNI 2014

1934

BEREDSKABSFORBUNDET

“Beredskabsforbundet 80 år med fælles mål: At være for hinanden! Når hjælp er en æressag”

BEREDSKABSFORBUNDET

“Civilisationen er et kapløb mellem uddannelse og katastrofe”

Forebyggelse er en nøgle til at løse udfordringer og til at sikre nationens tryghed. Dwight D. Eisenhower: ‘…we should take nothing for granted, plans are nothing, planning is everything’…

Uddannelse er vigtig! Det er vores ansvar at ruste os til at være selvhjulpne, robuste borgere, og til at kunne spille en aktiv rolle i udviklingen af fremtidens trygge samfund

Et über aktuelt PR værktøj, det nye magasin Beredskab Formidling af frivilliges værdier til omverdenen - med nyt format, i et tidløst design, og skarpere krav til historierne Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Ambassadør for Beredskabsforbundet og chefredaktør for magasinet Beredskab

a jeg blev beæret med Beredskabsforbundets Ambassadørpost, trådte jeg varsomt ind i rollen. Jeg ville først have større indsigt i det danske Beredskabs virke, inden jeg begyndte med konkrete opgaver for Beredskabsforbundet.

Da jeg to år senere takkede ja til tilbudet fra Landssekretariatets chef, Solveig Andersen, om at tage ansvar som Chefredaktør for magasinet Beredskab, vidste jeg, at vores budskaber om frivilliges essentielle rolle, også skulle formidles til beslutningstagere, politikere, og til omverdenen generelt.

Som research talte jeg med mange, også med flere markante meningsdannere fra det danske erhvervsliv, hvorefter jeg hurtigt forstod, og vil indrømme i dag, at jeg ikke var alene omkring den manglende forståelse af, hvem Beredskabsforbundet er.

Personligt, ønskede jeg at skabe det mest effektive PR værktøj for Beredskabsforbundet… i form af et trykt magasin.

Min research bekræftede, at synligheden af frivilliges indsatser desværre ikke var tilstrækkelig. Og forbundets kommunikationsmaterialer havde alt for intern karakter, og derfor ikke fangede ‘alle andre’ i samfundet. Omverdenen forstod helt enkelt ikke hvad Beredskabsforbundet egentlig laver. Desværre… 12

For også at kunne trænge igennem til vores nye target, læsere uden for beredskabet, var det nødvendigt at skabe et helt nyt format for magasinet, præget af høj kvalitet, med godt og relevant indhold, pakket ind i et tidløst design med en international kant. Derfor udarbejdede jeg i 2014 på vegne af Beredskabsforbundet det nye magasin, med det formål at stille skarpere krav til historierne og det visuelle udtryk, for at skildre

Megatrends og Drivere

I morgen bliver ikke som i dag, vi skal dygtiggøre os til at kunne håndtere kompleksiteter i en verden af hurtige forandringer… Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Foto: Peter Andersen

At være for hinanden…

Når man tænker på Danmarks mest fremtrædende, visionære personligheder gennem tiderne, kan man ikke undlade at tænke på J. C. Jacobsen og hans Carlsberg imperium.

levede “som vil huskes for, at han ” Mødet med et menneske e… gøre det rette og intet frygt op til sine idealer om at

Når man nærmere analyserer baggrunden for J.C. Jacobsens fremgang, ﬁnder man en beskeden mand, hvis fremgang primært lå i hans åbenhed for forandringer, nysgerrighed og trang til at udforske andre kulturer og alt det ‘ukendte’, samt hans ﬂittige grundnatur og evne til at dygtiggøre sig.

old-Samsøe

Af Cath Alexandrine Danneski

forelse har vi haft behov for siden menneskets oprind Xxxxxxxxxxxx Lige billeder. tion. En opriginspira vi søger er, vi Uanset, hvor ambitiøse r, vi til at reflektere over de værdie tig inspiration, der får os inspiratior vi gerne vil skabe. Når respekterer, og de værdie eget rer den os til at sætte vores motive dst, allerbe er nen alle er en del af. præg på den historie, vi

ske bag det inspirerende menne Jeg ville gerne tale med i det altid har været engageret generalen, mennesket der lt med – til manges glæde – paralle som og d, samfun danske sine ivrige demed sig et marker har sit professionelle virke, elser. batter og journalistiske udfold

For at være robust kræver det relevante kompetencer, for at kunne følge med. Xxxxxxxxxxxx

Hvis vi vil skabe et robust samfund er det helt enkelt op til os selv at dygtiggøre os.

ger med anat dele viden og erfarin 8 med unge Kjeld Hillingsø ser dét, af livet. Især når det er dre, som en essentiel del Foto: Tualade kan sikre så Hjarnø se, dannel og tion ildsjæle, som søger inspira nu vores land, Danmark – både et robust samfund og sikre

Det robuste samfund har brug for frivillige interview – en inspirerende mand til

Jeg har inviteret sø. generalløjtnant Kjeld Hilling

og i fremtiden.

len’ jeg ville interviewe…

Men det er ikke ‘genera 30

Af Anders Hochheim Fotos: Palle Peter Skov

Selv om krig ikke spiller nogen væsentlig rolle i Beredskabsstyrelsens vurdering af truslerne mod det danske samfund, kom krig og et dansk krigsberedskab til at fylde meget da Beredskab forsøgte at få et interview med Forsvarsminister Nicolai Wammen på blokken. Interviewaftalerne faldt en efter en, fordi borgerkrigen i Syrien og truslen fra ISIS invaderede ministerens kalender - og spørgsmålet om indsættelse af danske F16-fly blev en realitet. Derfor endte interviewet med at foregå pr. mail. Er der behov for frivillige i beredskabet i et samfund som det danske? Og hvorfor? - Frivillige i redningsberedskabet indgår som en vigtig del af samfundets samlede beredskab, hvad enten det er det kommunale eller det statslige redningsberedskab. - Når vi i Danmark har et robust beredskab, skyldes det blandt andet de frivilliges indsats. Frivillige i redningsberedskabet er typisk ildsjæle, der bruger rigtig mange timer til gavn for os borgere og samfundet som helhed. - Jeg værdsætter både det store arbejde, de frivillige udfører, og deres engagement. Som jeg ser det, vil der også i fremtiden være brug for frivillige i redningsberedskabet. 24

Har vi råd til u

forudsigelighed

er?

Magasinets hoved tema er bygget op Fordi det er essen om emnerne ris iko tielt at inspirere til en ærlig dialog , trusler og sikkerhed. sårbarhed og ret te omkring samfun vo res prioritering og ind 25 dets reelle ger, der styrker sikke sats mod de mest rheden og derm relevante løsnin indse, at vi ikke ed ska ber øget tryghed har råd til at væ . Vi er nødt til at re uforberedt på ufo ru Af Cath Alexandrin dsi ge lig e Danneskiold-Sa heder. msøe Til min samtale har jeg inviteret et menneske, som været ivrigt eng altid har ageret i den nati onale såvel som nale politik - et internatiomenneske, som ser og hører alt gennem re komplekse face fletter, og derfor er i stand til at kon med sin fortræffeli kludere ge mening.

Uffe Ellemann-Je nsen deler båd

frivilliges essentielle rolle som beredskabs-frivillige, og på den måde inspirere alle, der vil gøre en forskel, til at melde sig ind i Beredskabsforbundet og blive frivillig i beredskabet.

erfaringer og synspunkter omk ring dansk sikk De samme indflydelsesrige personer, er siden udgivelsen aferhee sine dspolitik med os, ver os også sine og bedste bud på sin egen personlige ringsliste - hvis prio det var op til ham ‘det nye magasin’, blevet varme fortalere leva for Beredskabsselv at vælge de nte værktøjer for mes t Og netop hans fort at skabe et robust sam ræffelighed, han fund. s integritet og visd inspirer er os alle - værdier, forbundet og vores om, gerne hver udgivelse jeg har inviteret og lægger Uffe Ellemann-Je et interview. nsen til af magasinet Beredskab frem på deres egne skriveborde… 12

Vores nye magasin skulle bringe tendenser og udvikling i den verden vi lever i nu, også ud fra andre vinkler end de frivilliges, netop for at fremhæve, hvorfor der er så stort behov for frivillige nu.

Fordi som de siger: “nu kender vi til Beredskabsforbundets virke og vi takker for at være eksponeret i magasinet Beredskab, sammen med den vigtige del af danskerne - alle de frivillige som sætter deres liv på spil for os andre, når alvorlige situationer indtræffer” (Flemming Besenbacher, Professor og bestyrelsesformand for Carlsberg Group, og for Carlsberg Foundation).

Siden 2014 har vi således bragt historier om de mest aktuelle begivenheder parallelt med skildringen af frivilliges engagement i det moderne beredskab i Danmark og udenfor landets grænser, og taget pulsen på samfundets behov i forhold til sikkerhed og tryghed. Vi taler med nationens mest fremtrædende beslutningstagere og deler deres synspunkter med vores læsere.

På den måde spreder det nye magasin Beredskab forbundets værdier ud over hele Danmark, som et über moderne PR værktøj for frivillige i Beredskabsforbundet. Og netop det var og er mit mål med det trykte magasin Beredskab. Når hjælp er en æressag! 13

Folkemøde 2014

Årets Folkemøde 2014 bød på debat, oplysning og forebyggelseskampagne Det blev til fire begivenhedsrige dage i “Beredskabets Telt” fra 12.- 15. juni, med fokus på forebyggelses-indsatsen og de “robuste borgere”. 89.000 gæster deltog i den politiske festival i år og dermed gjorde den til et rigtigt folkemøde. Af Redaktionen

Helt centralt for successen på Folkemødet var, at Redningsberedskabet for andet år i træk, blandt andet med Beredskabsforbundet som drivkraft, havde valgt at skabe et fælles univers i form af Beredskabets telt, hvor Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck og Beredskabsforbundet stod side om side med ét fælles budskab: ”Robuste borgere i et robust samfund”. ”Vi er stolte af samarbejdet med de øvrige parter. Vi udfylder alle forskellige roller i redningsberedskabet og samfundets beredskab, og sammen kan vi gøre forskel. Redningsberedskabet skal være kendetegnet ved, at vi løser de opgaver, vi bliver stillet overfor, på tilfredsstillende vis. I vores samarbejde omkring Folkemødet er Beredskabsforbundets deltagelse særligt blevet bemærket ved, at vi møder massivt op med brede og forskelligartede kompetencer og løfter i flok. Det er det, vi kan, og som vi er gode til. Derudover er Folkemødet en unik mulighed for at møde politikere på alle niveauer. Her mødes beslutningstagere og helt almindelige borgere i øjenhøjde, og diskuterer nødvendigheden af den robuste borger for at øge samfundets tryghed”, siger Beredskabs forbundets frivillige konsulent, Jesper Marcussen. Beredskabsforbundets frivillige konsulent, Jesper Marcussen, stod for koordineringen af forbundets aktiviteter på Folkemødet. 14

- Et politisk folkemøde skal naturligvis indeholde masser af debatter rundt omkring i teltene, og det havde vi også, ligesom Beredskabsstyrelsens ekspert i katastrofehistorie, Rasmus Dahlberg, holdt oplæg under overskriften ”Behjælpsomhed - blå blink og næstekærlighed”. Men samtidig havde vi også valgt at tage de mere folkelige briller på og arrangere mere interaktive aktiviteter. I løbet af de fire dage var der mulighed for at opleve forskellige aktiviteter i beredskabsfagligt regi for eksempel ”Hjerte-lunge-redning”, ”Brand bekæmpelse”, og vi simulerede et fingeret færdselsuheld, hvor folk kunne se, hvordan beredskabet arbejder, når der er sket en ulykke. Og det vækkede stor interesse, fortæller Jesper Marcussen. Midt i en brydningstid På Folkemødet var Beredskabsforbundet også vært for en debat mellem ordførere fra en række af Folketingets partier. De brugte debatten til at markere synspunkter om beredskabet og fremsætte visioner om den fremtidige organisering af det beredskabet og det frivillige beredskabs rolle. En debat, der på mange måder var og er aktuel, fordi regeringen på det tidspunkt havde varslet et kommende oplæg til en ny organisering af det civile beredskab.

Foto: Jeanette Dea Nørregaard

FolkemĂ¸de 2014

Folkemøde 2014 At det udspil skulle komme i form af en aftale mellem Finans ministeriet og Kommunernes Landsforening uden inddragelse af ordførerne umiddelbart efter Folkemødet, havde de færreste set komme.

stitutioner og store virksomheder, siger Søren Brandt og tilføjer, at en del af henvendelserne er fra andre egne af Danmark, og derfor vil Beredskabsforbundet naturligvis tilbyde dem forebyggelseskurser i deres eget område fra en af vores øvrige frivillige regioner.

Udspillet var først ventet i august i år, når forhandlingerne i Redningsberedskabets Strukturudvalg var afsluttede, men reelt blev redningsberedskabets struktur fastlagt i forbindelse med Regeringens aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 2015.

Fejrede 80 år under Folkemødet Beredskabsforbundet benyttede dagene på havnen i Allinge til at fejre det frivillige beredskabs 80 års jubilæum. Omkring 250 jubilæums-gæster var i løbet af torsdag den 12. juni forbi Beredskabets Telt.

Regeringen ønskede en model med 12 brandvæsener svarende til de nuværende politikredse, men forhandlingerne endte med en model, hvor kommunerne selv skal finde sammen i 20 fælles kommunale brandvæsener.

Beredskabsforbundets Musikkorps stod for at sætte en festlig stemning med et godt og varieret program. Arrangementet åbnedes af forbundets nye præsident, Tom Behnke (MF) med en tale, der havde fokus på samfundets behov for frivillige.

Målet med at skære de nuværende 87 beredskabsenheder ned til 20 er at skabe større og mere bæredygtige enheder og opnå effektiviseringer og besparelser, og fortsat sikre et høj serviceniveau. På den baggrund har Beredskab spurgt en række af ordførerne om deres syn på det frivillige beredskabs rolle i det fremtidige beredskab.

- I dag skal vi være klar til at hjælpe, når stormen raser eller regnen vælter ned eller andre uforudsigelige katastrofer pludseligt rammer os voldsomt. De frivillige uddanner sig, træner og øver og kan også deltage i opgaver uden for Danmarks grænser. Og når opgaverne kommer, så er de frivillige klar til at gøre en forskel for at beskytte og hjælpe befolkningen og det kan vi være stolte af.

De konservatives ordfører på beredskabsområdet, Tom Behnke, der også er præsident for Beredskabsforbundet, var forundret over, at finansministeren valgte at indgå en aftale direkte med kommunerne uden at inddrage Folketingets partier forinden.

Efter et nifoldigt leve, tog landschef Per Junker Thiesgaard over på talerstolen og lagde vægt på, at det er ude i det lokal-forankrede frivillige arbejde, at forskellen gøres, når det gælder:

- Som ordfører havde jeg forventet noget andet, men vi må se i øjnene, at aftalen er indgået, og at et politisk flertal på Christiansborg bakker aftalen op. Det er den politiske virkelighed, vi har, siger Tom Behnke. Succes med forebyggelse på Folkemødet Udover debatter i Beredskabets telt havde frivillige fra Beredskabsforbundets Region Hovedstaden sat en stor forebyggelseskampagne i gang, for at motivere folk til befolkningskurserne i forebyggelse “Den Robuste Borger”. Kampagnen fik stor opmærksomhed blandt publikum, fortæller viceregionsleder for Beredskabsforbundets Region Hovedstaden, Søren Brandt. Planlægningen i den frivillige Region Hovedstaden startede tilbage i marts måned, hvor man valgte at iværksætte en massiv kampagne for at komme i kontakt med borgerne. - Vi har brugt ret mange ressourcer på Folkemødet i år - både menneskelige og økonomiske. Og det føles som om, det har virket; 500 personer har vist mere omfattende interesse og har bedt om yderligere oplysninger om kurser og den robuste borger. Og af de 500 er der flere som repræsenterer skoler, fagforeninger, uddannelsesin16

- Uden forbundets ca. 225 frivillige ledere og de mange frivillige, de har med sig derhjemme, ville vi ikke kunne gøre den store forskel. Vi skal som Beredskabsforbund gøre os stor umage med at udbygge den folkelige og lokale forankring i samfundet. I løbet af receptionen benyttede flere af forbundets samarbejdspartnere lejligheden til at komme med lykønskninger fra taler stolen. Blandt andre direktør Henning Thiesen, Beredskabsstyrelsen, Generalmajor Finn Winkler, chef for Hjemmeværnet, Folketingsmedlem Bjarne Laustsen, kommitteret i Hjemme værnet og tidligere præsident i Beredskabsforbundet, samt Sven Lindgren, formand for det svenske Civilförsvarsförbundet. Den begivenhed kunne Beredskabsforbundet have valgt at fejre mange andre steder i Danmark, men valget faldt på Folkemødet og chancen for at fejre dagen midt i den folkelige debat om alt mellem himmel og jord, i vrimlen mellem politikere og spindoktorer og de mange andre, der bare var mødt op til demokratiets svar på Roskildefestivalen for at deltage i debatterne eller blot høre på. Dagene i Allinge blev brugt i samspil med de andre organisationer, der indgår i beredskabet - Alle dem som Beredskabsforbundet har en fælles opgave med - at passe på Danmark.

Xxxxxxxxxx

Xxxxxxxxxxxx

Frivillige i aktion ved årets største brande En solrig juli måned gjorde naturen knastør, og gav travlhed hos landets beredskaber. Hos Lolland-Falster Brandvæsen oplevede man i løbet af otte dage tre store brande, hvor omkring 60 frivillige deltog i redningsarbejdet. Af Beredskabsforbundet Foto: Bjørn Nielsen

Xxxxxxxxxxxx

Den første brand fandt sted søndag d. 20. juli på Hotel Falster i Nykøbing Falster. Årsagen var ild i en frituregryde og omkring 20 personer blev evakueret fra hotellet. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, selvom den voldsomme brand også nåede at brede sig til tagkonstruktionen i bygningen. Der deltog omkring 30 brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen i slukningsarbejdet – blandt dem var 12 frivillige, der i alt brugte 70 timer på opgaven. Langvarig slukningsopgave på losseplads Dagen efter var der igen bud efter brandfolkene, da der om aftenen mandag d. 21. juli udbrød brand på Refas losseplads ved Hasselø syd for Nykøbing. 15 frivillige fra Lolland- Falster Brandvæsen var i sving i 150 timer i løbet af de fire dage, det tog at få slukket branden helt. De fik hjælp fra Beredskabsstyrelsen Sjælland og Hedehusene, der blandt andre sendte 14 frivillige, som i alt brugte 221 timer på det store arbejde med efterslukningen af lossepladsen. Der blev brugt over fire millioner liter vand i forbindelse med slukningsarbejdet – primært pumpet op fra Guldborgsund og Marrebæk kanalen. Bjarne Noer Larsen, der er vicebrandchef i Lolland-Falster Brandvæsen forklarer, at en brand i et større affaldsoplag generelt tager lang tid at slukke:

- Mængden af brændbart materiale - altså affaldet - er stort. Derudover brænder affaldsoplag ofte i lommer. Derfor var vi i denne situation nødt til at skille affaldet ad – ved brug af en kran med grab – og efterfølgende slukke affaldet ”grab for grab”, siger vicebrandchefen. Assistance til naturbrand Kort tid efter skulle brandfolkene igen i dragterne for at bekæmpe en naturbrand i Horreby Lyng mandag d. 28. juli. 125 timer blev det til i denne omgang fordelt på de 17 frivillige brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen.

Frivillige – en uundværlig ressource Ud over det faste brandberedskab råder Lolland-Falster Brandvæsen over et større frivilligt beredskab som supplement ved større hændelser, fortæller vicebrandchef Bjarne Noer Larsen: - Vi har to beredskabsniveauer – niveau 1, som varetager de daglige hændelser, og niveau 2, hvor grundstenen er de frivillige. Og de er en uundværlig ressource i vores beredskab, fordi vi på grund af vores geografi og infrastruktur kan blive isoleret og komme i alvorlige situationer, hvor vi skal kunne klare os selv, indtil vi igen kan få assistance nordfra.

20 5

Xxxxxxxxxxxx Seks frivillige hjalp ved voldsom brand i Greve Kl. ca. 02.00 natten til mandag d. 13. oktober 2014 rykkede frivillige fra Greve Brandvæsen ud for at hjælpe til ved en større brand i Greve Kommune. Da indsatsleder mødte på brandstedet, brændte det kraftigt fra taget på en villa, så mens røgdykkerhold blev sendt ind i den brændende byg ning, for at få folk ud, blev Greve frivillige Brandvæsen og Solrød Brandvæsen alarmeret. Gennem hele natten og ud på morgenen arbejdede brandfolkene på stedet. Heldigvis kom ingen personer noget til ved branden, men huset fik store brandog sodskader.

42 frivillige i aktion ved storbrand - 40 fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene og 2 fra Frederikssund-Halsnæs Natten til lørdag d. 11. oktober kl. 01.25 lød meldingen om en stor bygningsbrand i Kagerup ved Helsinge i Nordsjælland. Vagthavende befalingsmand på indsatsen var Jesper Spange fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene, der i første omgang fik sendt frivillige af sted med tankvogn og sprøjte. Efterfølgende blev der også behov for at rekvirere lysmast, højtryks-kompresser og endnu en tankvogn sendt fra BRS Sjælland i Næstved. Det viste sig dog hurtigt, at det skulle blive en længerevarende opgave at få bugt med branden og derfor havde vagthavende hos BRS Sjælland bedt om hjælp fra Hedehusene, fortæller Jesper Spange:

- Der var tale om to store haller, der var bygget sammen og de var fyldt med bigballer. Når sådan noget brænder, giver det en kraftig strålevarme og lige meget hvad vi hælder på, så fordamper det, så vores første opgave var at sørge for vandtransport og få sikret et stråtækt hus mod gløder, der faldt ned undervejs, siger Jesper Spange.

Den øvrige indsats handlede om at begrænse spredningen af ilden og få revet de sammenstyrtningstruede betonmure ned, så de ikke udgjorde en fare for redningsmandskabet. Der blev også etableret en ”slangegruppe”, som sørgede for at lægge vandslanger hele vejen rundt om det store skadested, så der var mulighed for at få tilført mere vand fra en nærliggende sø. Indsatsen ved storbranden i Kagerup strakte sig over hele fem dage og blev først afsluttet den efterfølgende onsdag. I alt 40 frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene skiftedes til at være i gang undervejs, mens

Frederikssund-Halsnæs Brand & Redningsberedskab assisterede med to frivillige fra deres forplejningshold, så mandskabet kunne få morgenmad lørdag - efter den første hårde nats arbejde. Fotos: Beredskabsstyrelsen, Faxe Brand & Redning, Bjørn Nielsen, Mathias Øgendal, alarm112danmark.dk

21 10

”Det Robuste Samfund” Hovedtemaet ved Landsrådsmøde 2014 Traditionen tro afholdt Beredskabsforbundet Landsrådsmøde i slutningen af juni 2014, hvor omkring 250 af forbundets frivillige ledere, delegerede, samarbejdspartnere og ambassadører var samlet i Nyborg til Landsråd og temadag om ”Det Robuste Samfund”. Af Redaktionen Foto: Johnny Wichmann

Med Beredskabsforbundets Musikkorps toner som festlig baggrund, indtog inviterede gæster deres plads i salen på Hotel Nyborg Strand, lørdag d. 21. juni 2014. Dagen indledtes ved indmarch af Beredskabsforbundets mange faner, hvorefter forbundets konstituerede præsident Tom Behnke, MF, bød velkommen til de mange fremmødte. Landsrådets temadag begyndte med uddelingen af 21 hæderstegn, forestået af præsident Tom Behnke og landschef Per Junker Thiesgaard. (Se navnene på Hæderstegnsmodtagerne på side 28). 22

Bjarne Laustsen, afgående præsident for Beredskabsforbundet og i dag Kommitteret for Hjemmeværnet, gik på talerstolen med varme ord og et glimt i øjet: ’kammerater’, rettet til forsamlingen for sidste gang. Han udtrykte sin glæde ved at kunne overlade præsidentposten i Tom Behnkes trygge hænder og glædede sig til det fremtidige samarbejde mellem beredskab og Hjemmeværn. Bjarne Laustsen fremhævede succeser under sine otte års virke, såsom etableringen af redningsberedskabsprisen og styrkelse af økonomien for ungdomsbrandkorps, men udtrykte også bekymring for fremtidens besparelser på beredskabsområdet.

Afslutningsvis fremhævede han vigtigheden af at holde sammen i beredskabet, og takkede alle frivillige for altid at være til rådighed og stille op, når det virkelig gælder. En stor overraskelse var et kort, men smukt indlæg ved redningsdirektør Lars Vester, som på vegne af Falck overrakte en check på 25.000 kroner til Beredskabsforbundet. Med denne donation markerede Falck på symbolsk vis sit engagement i Beredskabsforbundets arbejde, samt opbakning til det robuste samfund. En smuk gestus. Beredskabschef for Københavns Brandvæsen, Jacob Vedsted Andersen, tog som ordstyrer, derpå hul på dagens videre forløb, og inviterede landschefen, Per Junker Thiesgaard på talerstolen. Med henvisning til Beredskabsstyrelsens rapport ’Det Nationale Risikobillede’ gjorde Per Junker Thiesgaard opmærksom på samfundets sårbarhed og vigtigheden af, at vi forstår risikobilledet: ”Ekstremt vejr må vi forvente oftere – farlige pandemier vil ske og nye trusler som cyberangreb, hvor betalingssystemer lammes eller strømmen forsvinder i længere perioder, kan presse beredskabet og samfundet til det yderste. Alene under stormen Allan og Bodil, som alle taler så meget om, lagde frivillige tilsammen mere end titusindvis af indsatstimer. Det støttede godt op om det professionelle beredskab, der også lagde titusindvis

af indsatstimer under de to storme. Alligevel blev beredskabet presset til det yderste - især under stormen Bodil, lød det fra Per Junker Thiesgaard, der samtidig forklarede, hvordan der også kan skabes robusthed, ”når solen skinner”: - Det kan ske ved at uddanne de såkaldte ’Robuste borgere’, der bidrager til beredskabet ved at forebygge ulykker, forstå beredskabet og dets opgaver, og vide hvordan man får oplysninger, hvornår man skal kalde på hjælp, og ikke mindst vide, hvordan man kan tage vare på sig selv og sin familie i op mod 72 timer. Landschefen sluttede af med at fortælle om vigtigheden af at motivere til ’Det Robuste Samfund’. Her fremhævede han Beredskabsforbundets vision om, at der i fremtiden skal være mindst én robust borger i hvert hjem i Danmark: - Det er ikke alene en vision, men vores hovedopgave, som er en af forbundets vigtigste, og den skal og vil vi løfte sammen. Scenen blev derefter overladt til Danmarks tre ypperligste eksperter inden for hver deres område. De tegnede det nationale risikobillede - det virkelige billede af alvorlige konsekvenser, nationen kan blive udsat for. Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed, FE, fortalte om cybertruslen: 23

Xxxxxxxxxxxx

-Vi bliver mere og mere digitaliserede og vi bliver det til en grad, som gør os meget sårbare og udsatte for diverse cyber angreb. Overlæge på Afdelingen for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, fortalte om det daglige arbejde med overvågning af infektionssygdomme og rådgivning af sundhedsstyrelsen og andre myndigheder. Overlægen forklarede, hvad udbrud, epidemier og pandemier er for en størrelse; hvilke trusler, der følger med, afdækning af smittekilder og konsekvenser, samt om smitteberedskabet i Danmark. Chef for Center for Beredskabsplan lægning og Krisestyring hos Beredskabsstyrelsen, Mads Ecklon, gav en introduktion til rapporten Det Nationale Risikobillede, som blev udgivet den 9. april 2013 og som viser de ti største trusler, vi står over for nu og i fremtiden. I forbindelse med Mads Ecklons indlæg blev deltagerne sat på arbejde. Der skulle arbejdes i grupper i ’konsekvens-spillet’, som gik ud på at placere små plastikdyr, som hver symboliserede én af de ti trusler, på en særlig bord-dug med konsekvens- zoner, alt efter hvor store konsekvenser man mente truslen ville kunne få efterfølgende. Truslerne var for eksempel ekstremt vejr, pandemier, cyberangreb og terror. Det var tankevækkende, at meningerne var så forskellige. Det skabte en livlig debat rundt omkring alle bordene, og spillet gav megen stof til eftertanke. Alle forlod mødet med en fornemmelse af, hvor vigtigt det er at skabe stor opmærksomhed omkring det reelle nationale risiko billede, og hvad vi som borgere bør vide. Afslutningsvis fortalte Steen Svanholmer, chefkonsulent i Beredskabsforbundets Landssekretariat, om den seneste reviderede udgave af befolkningsuddannelsen, og hvad man lærer, når man uddannes til ’Robust Borger’.

Det lærerige lørdagsprogram sluttede om aftenen med receptioner for modtagerne af hæderstegnene og en festmiddag. Søndag den 22. juni 2014 afholdtes selve Landsrådet med fællessang, indvielse af ny fane fra Region Sjælland, og valg af Tom Behnke som ny præsident for Beredskabsforbundet. Landschef Per Junker Thiesgaard fortalte om forbundets organisation og opgaver i fremtidens redningsberedskab, mens Præsident Tom Behnke med sin beretning blandt andet omtalte frivilliges mange indsatser, og de mange opgaver som frivillige har løst i det forgangne år, og fremhævede de mange udfordringer beredskabet står over for i fremtiden. Under Landsrådet sade man også goddag og farvel til vicelandschefer Lennart Olsson, der har været Vicelandschef siden 2012, blev udpeget til at fortsætte på posten endnu to år, mens Else Højsager, Vicelandschef siden 2011, takkede af og overlod posten til nytiltrådte Vicelandschef Mathias Rassov med ordene: ’Pas godt på Beredskabsforbundet!’. Beredskabsforbundets Mindeord – Else Højsager Else Højsager døde den 22. Oktober 2014, 71 år gammel. Else Højsager var en af Beredskabsforbundets allermest aktive og respekterede frivillige. Hun bidrog aktivt til samfundets tryghed som frivillig i næsten 40 år. Med sin venlige og elskværdige facon, fik Else nære venner i beredskabet over hele landet. Hun trådte først tilbage fra lederposter på Landsrådet i juni 2014 - men til det sidste bidrog hun med udviklingen af fremtidens lederuddannelse for frivillige. Else er savnet af os alle. Og hun vil derfor altid være tilstede med os. Ære være hendes minde!

1 million danskere skal på skolebænken igen. De skal uddannes til at være robuste borgere. Det skal gøre dem bedre rustede til selv at vurdere situationen og tage stilling til, hvor vidt de skal trække på det offentlige nødberedskab. På den måde vil vi få en bedre og mere effektiv udnyttelse af samfundets investering i beredskabet. Steen Svanholmer, chefkonsulent i Beredskabsforbundet, ryster ikke på hænderne over ansvaret for at mere end 1 million danskere over de næste 30 år skal gennem Beredskabsforbundets borgeruddannelse, Robust Borger. ”Uddannelse og instruktion har altid været et af kerneområderne i det frivillige beredskab, derfor er vi godt rustet til at påtage os opgaven, selv om vi i dag ikke har alle de mange undervisere, som opgaven kræver, på plads” - siger Steen Svanholmer. Robust Borger Robuste borgere er sammen med et velorganiseret og robust beredskab en forudsætning for, at vi kan udvikle og fastholde et robust, dansk samfund. Robust Borger-uddannelsen skal uddanne borgere i Danmark, så de er rustede til at klare sig og tage vare på familien i forbindelse med uheld i hverdagen og når der sker noget ekstraordinært. På kurset lærer deltagerne, hvordan man skal forholde sig i forbindelse med en ulykke eller, når der varsles storm eller store mængder regn. Samtidig lærer deltagerne, hvordan man forebygger uheld og forbereder sig på voldsomme hændelser udefra, for eksempel ekstreme vejrsituationer. Når borgerne ved, hvordan de skal agere ved uheld og ekstreme vejrsituationer, medvirker de til, at beredskabets ressourcer kan prioriteres og sættes ind dér, hvor der er størst behov for hjælp. På kurset bliver deltagerne introduceret til: • Redningsberedskabets kapacitet og deres egen rolle i forhold til beredskabet? • Hvad det betyder, når sirenen lyder • Hvad der kræves for, at de selv og deres nærmeste kan klare sig selv i op til 72 timer uden el, vand, varme og indkøbsmuligheder • Hvilken af alarmtjenesterne 112, 114 eller Akuttelefonen skal man ringe til? Hvad sker der, når man ringer efter hjælp • Hvordan man laver en plan for, hvordan familien skal agere, hvis: strømmen går der går ild i huset det meste af huset pludseligt står under vand 26

Privatfoto fra Ribe indsatsen.

Beredskabsforbundet uddelte 21 Hæderstegn ved Landsrådsmødet 2014 På Beredskabsforbundets Landsrådsmøde lørdag den 21. Juni 2014, uddeltes i alt 21 hæderstegn Beredskabsforbundet ønsker alle modtagerne stort tillykke Af Jeanette Dea Nørregaard, Foto: Johnny Wichmann

Bageste række fra venstre: Per Junker Thiesgaard, Landschef for Beredskabsforbundet Finn Winkler, Chef for Hjemmeværnet Jakob Vedsted Andersen, Beredskabschef for Københavns Brandvæsen Flemming Nygaard-Jørgensen, Beredskabschef, Næstved Brand & Redning Karsten Thurøe, Sektionsleder, Beredskabscenter Nordjylland Jesper Janholm, kredsleder i Kreds København Syd Tom Behnke, Præsident for Beredskabsforbundet (ikke modtager) Christian Hey Mortensen, Frivillig i Beredskabsforbundet, Kreds Fanø Midterste række fra venstre: Pia Johnsen, Redningshundefører- og instruktør ved Horsens Redningsberedskab Torben Andersen, 1. Viceregionsleder i Region Sjælland Charlotte Lund, Regionsleder i Region Midtjylland Ejgil Bank Olesen, Provst ved Holmens Kirke Lennart Olsson, Vicelandschef i Beredskabsforbundet (ikke modtager) Else Højsager, afgående Vicelandschef i Beredskabs forbundet (ikke modtager)

Forreste række fra venstre: Anders Nørregaard, Underdirektør, Beredskabsstyrelsen Egon Michael Søndergaard, Kredsledelsesmedlem i Skive Kredsen Viga Sundahl, Kredsleder i Beredskabsforbundets Middelfart kreds Peter Seloy, Beredskabschef i Albertslund Kommune Solveig Andersen, Sekretariatschef i Beredskabsforbundet Vagn Rosenkrantz Andersen, kredskasserer, Ålborg Kirsten Larsen, Viceregionsleder i Region Hovedstaden Torben Olsen, Kasserer i København Kreds Vestegnen På billedet ses alle Hæderstegnsmodtagerne, med undtagelse af Jakob Dronninglund Madsen, Beredskabsmester ved Beredskabsstyrelsen og Torben Tørnqvist, Beredskabschef i Langeland Kommune, som begge desværre var forhindret.

Xxxxxxxxxxxx

Fotos: Sune Schønnemann

Katastrofeberedskabets Dag

En ny type Åbent Hus-arrangementer i Beredskabsstyrelsens regi har i år sat fokus på det robuste samfund ved afholdelsen af Katastrofeberedskabets Dag. Den første af slagsen foregik i Hedehusene i maj. Af Jeanette Dea Nørregaard

- Det er en solrig forårslørdag i Hedehusene, da stilheden pludselig bliver afbrudt af flere sirener. En sky af sort røg står op i luften, en stor kran løfter en dykpumpe på plads og der går et gys gennem en større menneskemængde, da politiet kaster en sømmåtte på tværs af vejen. Sådan fortæller Sune Schønnemann, der er vicekredsleder i Albertslund om den begivenhed han overværede lørdag den 3. maj 2014. Heldigvis var der hverken tale om en stor ulykke eller terrorangreb, men derimod Katastrofeberedskabets Dag, som Beredskabsstyrelsen Hedehusene afholdt i samarbejde med Beredskabsforbundet og Politiskolen. - Vi holder Katastrofeberedskabets Dag for at øge borgernes bevidsthed om, hvordan de selv kan bidrage til at styrke samfundets robusthed, herunder befolkningens viden om, hvordan de skal forholde sig ved større ulykker eller katastrofer som fx skybrud eller storme, siger Sektionschef ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Lars Isbye. Beredskabsplan for hjemmet Og der var netop også mulighed for at blive klogere på, hvordan man sikrer sig selv og sin familie bedst ved at få lavet en beredskabsplan for sit eget hjem. Beredskabsforbundet Region Hovedstaden var repræsenteret med en stand, hvor frivillige sørgede for at dele foldere ud og få talt med de besøgende om forebyggelse og brandsikkerhed. Samtidig var der mulighed for at blive tilmeldt et forebyggelseskursus: - Vi havde stand lige ved siden af politiet, hvilket var et stort trækplaster for de små drenge - de kunne få en børne-brandhjelm og balloner hos os og mens ungerne legede hos politi-

et, kunne vi så tale forebyggelse med forældrene, siger Sune Schønnemann og påpeger, at hvis der sker en større hændelse i Danmark, er det vigtigt, at den enkelte borger ved, hvordan man klarer sig selv i krisesituationer: - Det så man eksempelvis i byerne omkring Roskilde Fjord, da den store stormflod ramte. Beredskabet måtte fokusere på personredning, evakuering og sikring af samfundsvitale installationer, som fx transformerstationer og lignende, hvilket medførte, at de enkelte husejere selv måtte stå for at sikre deres hjem mod oversvømmelser. Gennem Beredskabsforbundets Forebyggelsesuddannelse kan de enkelte borgere lære, hvordan de kan sikre sig selv, når samfundet ikke har ressourcerne til at hjælpe dem her og nu, siger vicekredslederen. 400 besøgende Næsten alt katastrofeberedskabets materiel var repræsenteret, fx det elektroniske søgeudstyr, der kan finde overlevende i sammenstyrtede bygninger, HazMat-beredskabet, der rykker ud ved udslip af farlige stoffer, behandlingspladser beregnet til tilskadekomne, det landsdækkende SINE-radiosystem og termiske kameraer. Arrangementet bestod af en blanding af aktiviteter, hvor gæsterne selv blev involveret. Ved alle publikumsinvolverende aktiviteter var der uddannet personale, og man kunne låne relevant sikkerhedsudstyr. Beredskabsstyrelsen Hedehusene anslår, at omkring 400 personer besøgte beredskabscenteret på dagen. Efterfølgende er der blevet afholdt Katastrofeberedskabets Dag på styrelsens øvrige centre i Haderslev, Thisted, Allinge, Herning og Næstved. 29

Xxxxxxxxxxxx

Parade de la Flamme, Paris 2014

Beredskabsforbundet deltog den 25 oktober 2014 med en delegation i det franske beredskabsforbunds – Féderation Nationale de Protection Civile – årlige ceremoni Cérémonie du ravivage de la flamme du soldat inconnu. Ceremonien består af en parade på Champs Èlyssès med deltagelse af de fremmødte frivillige organisationer, og en efterfølgende kransenedlæggelse ved den evige flamme under Triumfbuen. Af Redaktionen Baseret på en beretning af Henrik Stage, konsulent BF Region Nordjylland

Beredskabsforbundets regioner udpeger hvert år en frivillig, der i det forgangne år har gjort en særlig indsats for BF regionen, til den delegation, der tager til Paris. Den danske delegation bestod i 2014 af informationsassistent Jeannette Nauta-Ridderstrøm, Region Hovedstaden, kredsleder Jan Vestentoft, Holstebro, vicekredsleder Ib Skov Pedersen, Middelfart, kredsleder Niels Henrik Odgaard, kreds Vesthimmerland, uniformsansvarlig Hanne Rasmussen, Region Sjælland, bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, SFB, John Jannsen og under tegnede BF konsulent Henrik Stage, der varetager Beredskabsforbundets internationale opgaver. - “Selve paraden fandt sted ud på eftermiddagen lørdag den 25. oktober, hvor vi samledes nær Danmarkshuset på Champs-Èlyssèes. På fortovet stod alle de franske frivillige og tog imod os. Der har været flere tusinde med flere franske faner inkluderet deres veteraner, og musikkorpset med flotte sorte uniformer og deres guldinstrumenter. I paraden deltog mange frivillige fra det franske Protection Civile, franske krigsveteraner og som de eneste udlændinge Beredskabsforbundet fra Danmark. Det var en gestus fra os i Danmark, som de franske arrangører omtalte meget positivt. Beredskabsforbundet blev med sin fane placeret længst fremme i paraden, og det var en meget stor, ærefuld og højtidelig oplevelse at repræsentere Danmark, og at være en del af paraden, da vi gik op ad Champs-Èlyssèes mod Triumfbuen” - siger Henrik Stage. 30

- Vi tog opstilling under Triumfbuen og hilste med fanen under kransenedlæggelsen. - Efter ceremonien takkede en delegation med præsidenten for Protection Civile i spidsen for alles deltagelse, og herefter stillede alle op til foto foran den evige flamme. Arrangementet blev efterfulgt af en middag på restaurant. Under aftenen fik vi talt livligt sammen, og udvekslede erfaringer. Vi talte om vores organisa tioners ligheder og forskelle. Vi fik god indsigt i organisationen Protection Civile og dens mangeartede opgaver. Bl.a. erfarede vi, at organisationen har helt selvstændige opgaver inden for brandog redning, herunder ambulancekørsel i flere områder. Uddannelse af befolkningen hører til organisationens opgaver, ligesom førstehjælpsopgaver og brandsynslignende opgaver i visse regioner. Vores kontaktofficer kom fra Strasbourg, hvor Protection Civile og det lokale brandvæsen har aftale om dagligt grænseoverskridende samarbejde, hvor både Protection Civile og Technisches Hilfswerk har faste opgaver i forbindelse med indsatser i et større grænseområde inklusive højderedningsopgaver i alpeområdet. - Vi brugte aftenen på at knytte kontakter til kolleger i vores store søsterorganisation, og den sluttede med gode udsigter for det fremtidige samarbejde. Vi var et hold forventningsfulde deltagere, der ankom til Paris – og alle forventninger blev til fulde indfriet.” - siger Henrik Stage. Beredskabsforbundet var endnu en gang en værdig repræsentant af de danske farver.

Xxxxxxxxxxxx

’Gold Cross of Merit’ til frivillige bag Projekt Østbørn

Beredskabsforbundets frivillige har i mere end 20 år inviteret børn fra Østeuropa på sommerferie i Danmark – og i langt de fleste af årene er invitationerne gået til børnehjemsbørn i Polen. Mange hundrede frivillige har gennem årene været involveret i sommerlejrene, og der lægges hvert år mere end 25.000 frivilligtimer i denne helt særlige humanitære opgave – en opgave, der selvfinansieres gennem donationer og frivilligt arbejde. I december 2014 blev seks frivillige ildsjæle hædret med det fornemme polske hæderstegn ’Gold Cross of Merit’. Af Redaktionen Foto: Henrik Stage

’Gold Cross of Merit’ til Jan Vestentoft, Lene Schade, Bent Schade, Preben Jakobsen, Kirsten Nielsen og Else Højsager

Polen siger tak og betaler tilbage ved at hjælpe sine naboer i øst

Rådhuset i Aars i Vesthimmerlands Kommune dannede rammen om ceremonien, hvor den polske ambassadør, Rafał Wiśniewski, på vegne af Polens præsident, Bronisław Komorowski, overrakte det fornemme ’Gold Cross of Merit’ til seks ildsjæle fra Projekt Østbørn.

Ambassadør Rafał Wiśniewski sagde bl.a. i sin tale: ”Polen står i gæld til Danmark, Beredskabsforbundet og særligt alle de frivillige, som har gjort det muligt for så mange børn at få en ferie fra deres liv på børnehjemmene. Denne gæld forsøger vi at betale tilbage – dog ikke til Danmark, men ved at følge jeres fremragende eksempel og rette vores hjælp mod vores naboer i øst og lige nu mod Ukraine”.

De seks modtagere var Jan Vestentoft, Lene Schade, Bent Schade, Preben Jakobsen, Kirsten Nielsen og et familiemedlem, der modtog medaljen på vegne af nyligt afdøde Else Højsager. Fælles for modtagerne er, at de i mange år har været blandt de drivende kræfter i at planlægge og afholde sommerlejrene. 32

Ambassadøren sagde endvidere: ”Det er altid vanskeligt at udvælge de personer, som skal hædres med en sådan medalje, som jo er et symbolsk tegn på vores taknemmelighed.

Vi ved godt, at der er rigtig mange ud over de seks modtagere, der gennem tiden har gjort alt dette muligt. Vi håber, at I vil bringe vores dybeste tak til alle disse frivillige for at have løftet opgaven og til deres familier for at have givet tid og plads dertil”. Landskoordinator for Projekt Østbørn, Bent Schade, holdt en takketale på vegne af modtagerne, hvori han udtrykte tak og stolthed over at få overrakt en så ærefuld hædersbevisning – og forsikrede om, at indsatsen vil fortsætte også i årene fremover. Vesthimmerlands borgmester, Knud Kristensen, havde sørget for de festlige rammer og sikret, at der var kaffebord til de mange fremmødte, der var med til at fejre dagen. 4.500 børn har været på sommerlejr og fået minder for livet Siden starten i 1992 har 4.500 børn deltaget i sommerlejrene, der hvert år afholdes i Hjørring, Holstebro, Kolding og Ishøj. Sommerlejrene varer 14 dage, hvor de frivillige i projektet har gjort alt for at give børnene gode og spændende oplevelser, samtidig med at børnene også har haft en voksen at kunne gå til – en voksen, som var der for det enkelte barn. Sommerlejrene finder sted i ugerne 27 og 28, og de gør en stor forskel. ”Børnene har lært at smile, mens de har været i Danmark,” fortalte en polsk børnehjemsleder efter en lejrtur.

Forud for afholdelsen af sommerlejrene går et stort arbejde med at arrangere og planlægge alt det praktiske i forbindelse med opholdet, men et lige så stort arbejde er det at søge donationer og sponsorater, hvilket ikke altid har været en let opgave. Hver enkelt sommerlejr skal selv få budgettet til at balancere – og alene det forarbejde tager et halvt år. Flere af børnene har været faste gæster på lejrene gennem mange år, og i dag har Projekt Østbørn stadig kontakt med deltagere fra de første lejre. De er voksne nu, men mindes stadig de gode stunder, hvor de var i Danmark og fik nogle dejlige oplevelser, som de bærer med sig. Ud over selve oplevelsen på lejrene har Projekt Østbørn igennem mange år været i Polen og fulgt børnene der og har samtidig medbragt indsamlede effekter til børnene. Og det er ikke småting, de frivillige kører til Polen. I efteråret 2014 afgik igen en lastbil læsset med tøj, legetøj, børnemøbler og senge til børnehjem, handicaphjem og babyhjem.

FAKTA Via Beredskabsforbundets hjemmeside: http://beredskab.dk/om-os/oestboern/. Kontakt: landskoordinator Bent Schade tlf.: 40 25 56 50.

Ekstremt vejr

Frivillige og værnepligtige i aktion ved ekstremt vejr

I starten af september hjalp frivillige ved det voldsomme skybrud ved Ringkøbing-Skjern, og i oktober var der igen behov for frivillige kræfter, da Ribe-området blev ramt af kraftigt tordenvejr med ødelæggende lynnedslag Af: Jeanette D. Nørregaard Foto: Niels Schmidt

På brandstationen i Ribe havde man usædvanligt travlt natten til onsdag d. 8. oktober, da fem huse blev ramt af lynnedslag i Ribe og omegn. Kjeld Tauman, der er beredskabsinspektør for Brand og Redning i Esbjerg, deltog som indsatsleder for stationen i Ribe og havde tjekket de forskellige varsler om kraftig regn og tordenvejr: - Og så forbereder man sig jo på, at der kan blive travlt. Men det er ikke sådan, at vi på forhånd havde kaldt mandskab ind til opgaven, siger han. Den første melding kom omkring kl. 23.00 og lød på brand i en garage i Ribe. Kort tid efter kom meldingen om brand i en stråtækt villa i Ribe. Efter midnat blev yderligere tre huse ramt af lynnedslag – to villaer i Ribe og et stuehus ved en landejendom ved Rødding. Frivillige tilkaldt Syv frivillige brandmænd blev tilkaldt og var, sammen med det faste mandskab, indsat i tidsrummet kl. 23.00 til kl. 5.00 om morgenen, hvor de tog sig af slukningsarbejdet de fem forskellige steder. Heldigvis kom ingen personer til skade, men to af husene har fået omfattende skader, mens de resterende slap med skader i elinstallationerne, fortæller indsatsleder Kjeld Tauman og tilføjer: - Vi er utroligt glade for vores frivillige brandmænd, der indgår som en fast og aktiv del af beredskabet ved større hændelser. Ifølge DMI var der 800 lynnedslag i Danmark den pågældende nat, hvoraf langt størstedelen ramte i det sydvestlige Jylland. Skybrud i Ringkøbing-Skjern I weekenden lørdag d. 6. -7 september var det frivillige beredskab i Ringkøbing-Skjern Kommune i aktion, da kraftig regn væltede ned over det vestjyske område. Lokalt faldt der flere steder over 160 millimeter vand i løbet af lørdagen, og på bare to timer blev det til 44 millimeter over byen Borris øst for Skjern, og Videbæk nord for Skjern. Det betød ødelagte veje og en idrætshal, der blev sat under vand. Omkring middag blev fire mand sendt afsted til Idrætscenteret i Videbæk med pumper og generator, og kunne ved ankomst kon34

statere at opgaven var større end først forventet, fortæller Laurits Frandsen, leder af det frivillige beredskab i Ringkøbing-Skjern Kommune. I samråd med indsatsleder blev det derfor besluttet at tilkalde ekstra styrker. Både frivillige med en A-sprøjte, samt Beredskabsstyrelsens vagthold blev tilkaldt til at pumpe og fylde sandsække. Vandet var allerede løbet i teknikrummet til stedets svømmehal, og truede med at nå de elektriske installationer. Og da der i løbet af eftermiddagen kom endnu et regnvejr ind over Videbæk, måtte vi kalde flere styrker fra Beredskabs styrelsen, og udlægge i alt ca. fire km slanger for at pumpe vandet væk, forklarer Laurits Frandsen. Ældre mennesker fanget i vandmasserne Samtidig med indsatsen omkring idrætscenteret, blev der kaldt til gårdbrand, og senere på eftermiddagen indløb der en melding fra 112 om to ældre mennesker, der var fanget i deres hus, hvor vandmasserne truede med at skylle huset væk. To frivillige blev sendt fra opgaven i Videbæk, samtidig med at indsatsleder og en A-sprøjte fra Falck kørte afsted fra branden. Omkring kl. 23 lørdag aften var de alle færdige med opgaverne – troede de. - Vi var netop afgået fra Videbæk, da indsatsleder kaldte op, og sagde vi skulle fortsætte mod Skjern, da Kirkeåen og Ganer Å i Skjern var gået over sine bredder. Vi blev her indsat til akut trafikregulering, da hovedvej 28 var spærret af en lille meter vand. Ret hurtigt derefter, blev Beredskabsstyrelsen indsat til pumpeopgaver på to ældrecentre tæt på åerne. Vores frivillige hjalp her med ledelse på skadestederne, samt forplejning af de værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen, fortæller Laurits Frandsen. Søndag eftermiddag var der igen behov for assistance med pumper til det ene plejecenter, og søndag nat kunne de sidste frivillige så køre hjem. Beredskabsstyrelsen blev efterfølgende sat ind med ekstra pumpekapacitet på Skjern engene, da pumpestationerne ikke kunne følge med til at pumpe vandet ud i Skjern å og Ringkøbing.

Xxxxxxxxxxxx

Fantastiske førstehjælpere… Holstebro kredsen kan noget, som mange kredse sukker efter at få etableret, nemlig deres førstehjælp- og nødbehandlertjenestegren. Af Johnny Leth-Andersen. Kommunikationsassistent Region Midtjylland Foto: www.holstebroberedskab.dk

Holstebrokredsen består af ca. 45 frivillige, hvoraf de ca. 25 er tilknyttet førstehjælp og nødbehandlertjenesten. Udover førstehjælp og nødbehandlergrenen består Holstebrokredsen også af en brandog redningsgren samt indkvartering og forplejning. Desuden hører Ordenskorpset også til i Holstebrokredsen. Kredsen har en relativ lang historie helt tilbage fra Koldkrigstiden, men har senest gennemgået en omfattende strukturændring, hvor specielt Førstehjælp og Nødbehandling blev en realitet, og kredsen har haft Førstehjælpsvagter siden 2008. Per Pedersen, der er frivillig i Holstebro, og snart leder af netop Førstehjælp og Nødbehandler-grenen fortæller her om arbejdet. Per tiltræder hvervet lige efter nytår. Per har været tilknyttet Holstebrokredsen i ca. 8 år, men har et 25 års jubilæum som frivillig lige om hjørnet. Kredsens succes inden for førstehjælp/nødbehandling startede for en del år tilbage, da de (Holsterbro) som de fleste andre

steder i landet havde en førstehjælpsgren som ”sejlede”. Det ville Kennet Damholdt som også er en del af tjenestegrenen, og primus motor på Førstehjælps-reetableringen, gerne have ryddet gevaldigt op i, for som han sagde: Det må kunne gøres bedre... han var på det tidspunkt en del af Røde Kors, og han startede så småt op med nogle 12 timers kurser i førstehjælp. Efter det fulgte uddannelsen i håndtering af til skadekommende, alt imens Kennet selv blev uddannet som ambulancebehandler/redder. Det har den indvirkning, at hans undervisning bliver meget struktureret og præhospitals, noget som faldt i god jord. Hvis du kommer som nyudklækket frivillig, og gerne vil indenfor i det store behandlertelt, samt ønsker at nå helt til tops i førstehjælp, så kræver det, at du først tager et 12 timers førstehjælpskursus - så bliver man førstehjælper. Dernæst et kursus i håndtering af tilskadekommende, der er et 20 timers kursus, og så Behandlerpladsuddannelsen, så uddannelsen Supplerende behandlerplads. Nu kan du blive

Xxxxxxxxxxxx

udnævnt til nødbehandler. Udover det, kan man tage uddannelsen som Vagtleder. For at blive Vagtleder kræves, at man har en lidt større uddannelse som fx Per Pedersen, der er uddannet ”Medic” i Forsvaret, eller som Kennet, der har uddannelsen som Ambulanceredder, eller noget andet tilsvarende sundhedsfagligt. Først da kan man blive Vagtleder. Vagtlederen er den, der leder vagten, det er også ham Nødbehandleren kan sparre med, og det er ham, der i den sidste ende træffer de afgørende valg fx om der skal kaldes ambulance eller ej. Hvordan har man så fundet ”krukken med guldet”, og hvordan startede succesen med førstehjælpen egentlig op? Kredsen har forstået, hvordan man bruger sine kontakter, bl.a. i Falck, som udover at give førstehjælperne masser af ros, desuden er meget villige til at lade henvendelser gå videre til Førstehjælps/nødbehandlergruppen, om div. vagter bl.a. til Tartelet og Kopi festivallen, Rock i Holstebro osv. De penge som kredsen får for vagterne, er investeret direkte i nyt materiel, som passer nøjagtig til det, der er i ambulancerne, bl.a. spineboardet, der gør, at når ambulancerne kommer frem, så kan de bare bytte lige over, så patienten ikke skal flyttes igen, men faktisk hurtigt er transportklar. Derudover har førstehjælperne søgt TrygFonden om økonomiske midler, og det har resulteret i, at de har fået et kæmpe behandlertelt med ambulance-sluser og fire behandlerrum samt to ”små” telte på tre gange tre meter som bliver brugt til små markeder og lignende. Desuden har de også fået hjertestarter AED. TrygFonden har givet ca. 160.000 kr. Nordea har sponsoreret deres gule førstehjælpsjakker, noget som Kennet Damholdt har søgt af flere omgange. Førstehjælperne deltager i utrolig mange ting, intet for stort intet for småt,

alt fra HTH-løbet, H olstebro Rocker, Speedway til en weekendmesse i Vinderuphallen. Per Pedersens ambitioner fremover er, at få en læge tilknyttet Kredsen, ligesom de har gjort med stor succes i Århus. Indbegrebet af frivillighed møder du i Holstebro Beredskabs motto: Engagement, Frivillighed, Forskel, Samfund (*kilde: Holstebro Beredskabs web-site)

• Engagement: Uden det fornødne engagement kan du ikke levere det stykke arbejde du gerne vil, og som andre forventer af dig. Du er din makkers sikkerhed, og han er din. Uden engagement vil I ikke kunne passe på hinanden eller hjælpe andre i nød. • Frivillighed: Lysten til at hjælpe andre kun for at hjælpe dem. Lysten til at gøre en indsats uden at forvente noget igen. Måske får du tak, måske ikke. Men du ved du har gjort dit bedste for at hjælpe andre, og du har det godt med det. • Forskel: Du ønsker at gøre en forskel. Om det er en forskel for en enkelt person der er faldet og kommet til skade, eller om det er en forskel for 30 nødstedte familier der ikke har noget sted at sove fordi snestormen forhindrer dem i at komme hjem – det er ligegyldigt. Du gør en forskel. • Samfund: Du er en del af samfundet og ønsker at bidrage til det ved at styrke det og tage del i dets velbefindende. Du tager dig af de svage i samfundet, men hjælper også de stærke når de har brug for det. Du ved at der til gengæld altid vil være nogen for dig når du har brug for det. Så simpelt kan det siges, og for de der stadig ikke har set idéen er der kun tilbage at sige: Prøv det! Det er stærkt vanedannende. Ord som fællesskabsfølelse, samfundsnytte og arbejds glæde vil få helt ny betydning – for altid! 37

Foto: René Andersen

Frivillige indsamlede hospitalsudstyr til den tredje verden

I starten af februar måned i år hjalp omkring 30 frivillige med at tømme en afdeling på Sct. Elisabeth Hospital i Sundby på Amager for udfaset hospitalsudstyr, så organisationen Global Medical Aid kunne få det sendt videre ud i verden til gavn for fattige i Benin i Afrika. Af: Jeanette Dea Nørregaard

I Danmark udfases der hvert år hospitalsudstyr for millioner af kroner, og danske medicinalfirmaer destruerer en betragtelig mængde medicin. Langt det meste af lægeudstyret og medicinen er stadig fuldt anvendeligt, og kan derfor være med til at redde menneskeliv i den tredje verden, hvor millioner af mennesker ellers dør af helt banale sygdomme, fordi de mangler den rette medicin og udstyr til behandling. Hos organisationen Global Medical Aid sørger man løbende for at indsamle både udstyr og medicin, og til denne opgave fik de hjælp af frivillige fra Beredskabsforbundets kredse i København, Frederiksberg, Næstved, Greve, Albertslund og Hedehusene. Den konkrete opgave gik ud på at få tømt en afdeling af Sct. Elisabeth Hospital i Sundby for udstyr og inventar inden den 1. marts 2014 og ifølge Benthe Petersen, som både er konsulent i Beredskabsforbundet og frivillig på opgaven, forløb ’projekt tømning’ som planlagt: - Det er en humanitær opgave, som vi er rigtig glade for at være en del af, for det ligger i blodet hos frivillige, at de hellere end gerne stiller sig til rådighed for at kunne hjælpe andre. Det var hårdt fysisk arbejde, men med det rette værktøj og hjælpemidler sørgede vi for ikke at få løftet for meget. Vi lavede på forhånd aftaler om, hvem der skulle møde ind hvornår, og der blev arbejdet i skiftehold med at få pillet ting ned fra væggene og få afmonteret fx loftlifte og samlet senge, skabe og andet udstyr på gangene, så det kunne pakkes i de opstillede containere. Samarbejdsaftale mellem Beredskabsforbundet og Global Medical Aid Tømningen af en afdeling på Sct. Elisabeth Hospital er kommet i stand på baggrund af en samarbejdsaftale som Global Medical Aid indgik med Beredskabsforbundet i 2013. Johnny G. Larsen, der, i denne sammenhæng, er Beredskabsforbundets repræsentant og medlem af Global Medical

Aids bestyrelse finder, at den indgåede samarbejdsaftale på fornem vis støtter op om Beredskabsforbundets motto: ’Når hjælp er en æressag’: - Samarbejdet mellem Beredskabsforbundet og Global Medical Aid er et humanitært samarbejde, som bl.a. omfatter, at Beredskabsforbundet i koordination med Global Medical Aid nedtager og pakker udfaset hospitalsudstyr til udviklingslande. Samarbejdsaftalen er fremadrettet, men bliver løbende evalueret undervejs, og der er en forventning om, at der er et årligt pakkebehov på 50 containere. Formanden for Global Medical Aid, Hans Frederik Dydensborg, fortæller, at i Benin er sundhedspersonalet godt uddannet og kompetencerne ligger stort set på højde med de danske, men de mangler alt indenfor udstyr og inventar: - Derfor er hjælpen fra de frivillige helt uundværlig. Vi kunne ikke have løst opgaven uden alle de engagerede mennesker, der tilsammen har brugt op mod 400 timer på at samle og pakke udstyr til gavn for befolkningen i Benin. Uden bistand fra Maersk Line kunne vi heller ikke have påtaget os opgaven, da de har støttet os med 23 gratis containere til Afrika og Asien og dermed dannet grundlag for, at vi med øjeblikkeligt varsel kunne sige ja til at demontere og tømme flere etager af hospitalet. Global Medical Aid har siden stiftelsen i 2010 doneret medicin og hospitalsudstyr for ca. 95 millioner kroner til sundhedsministerierne i syv lande i samarbejde med 16 medicinalfirmaer og ni hospitaler i Danmark. Transporten af medicin og udstyr støttes af private fonde, Danida, Maersk Line og Forsvaret, som bl.a. har fløjet fire sendinger til Afghanistan. De frivilliges hjælp med den konkrete opgave på Sct. Elisabeth Hospitalet har betydet, at der er blevet sendt fem containere med udstyr og inventar til Benin.

Mindehøjtidelighed

Til minde om brandog redningsfolk Årets mindehøjtidelighed for omkomne brandog redningsfolk, afholdtes den 3. Oktober 2014 i Holmens Kirke Tekst og foto: Jeanette Dea Nørregaard

Forsvarsminister Nikolai Wammen deltog, sammen med 200 andre gæster, for personligt at udtrykke taknemmelighed over den store indsats som landets brandog redningsfolk yder dagligt. Mindehøjtideligheden og Den Danske Redningsberedskabspris, er en højtidelighed for hele Danmarks rednings beredskab, og for alle, der har gjort og gør en forskel: frivillige, deltidsbrandfolk, ansatte i kommuner, Beredskabsstyrelsen, Falck, og alle, der i øvrigt er med til at skabe tryghed og sikkerhed ved deres virke i redningsberedskabet. Beredskabsgudstjenesten blev holdt ved Holmens Kirkes provst Ejgil Bank Olesen. Forsvarsministeren vil gerne personligt være med til at mindes brandog redningsfolk, der har mistet livet i tjenesten - Jeg synes, det er en smuk ceremoni, der på meget værdig vis markerer, at der er mennesker, der sætter livet på spil hverdagens helte – og det gælder selvfølgelig i særlig grad dem, der mister livet i tjenesten. Men der er også mange andre, der i løbet af et år sætter livet på spil, for at vi andre kan sove trygt om natten. Og derfor er det med ydmyghed, at jeg er her i dag, fordi det bestemt er noget, vi skal være taknemmelige for, sagde Forsvarsminister Nikolai Wammen. Ingen prismodtagere i år Efter prædiken og smukke salmer, holdt kolonnechef i Beredskabsstyrelsen, Ole Mæhlisen, tale på vegne af pris komitéen for Den Danske Redningsberedskabspris. I år var der dog ingen prisuddeling, da priskomitéen ikke havde

modtaget indstillinger, der kunne give anledning til en prisoverrækkelse. Brand- og redningsfolk yder hver dag et stort arbejde, der gør en forskel, men de er meget ydmyge omkring deres indsats og det er ikke altid, at Priskomiteen får kendskab til de helt ekstraordinære resultater, der giver anledning til uddelingen af prisen. Brandmand mistede livet i år - Vi kan som borgere være taknemlige for, at vi har dygtige brandog redningsfolk, som er villige til at gøre en ekstra ordinær indsats for at komme os til undsætning. Det skal vi huske på og reflektere ekstra over på denne særlige dag, hvor vi med årets gudstjeneste mindes de brandog redningsfolk, der gennem årene har mistet livet under tjeneste. Dem, der har betalt den højeste pris i kampen for at redde liv, ejendom og miljø, sagde Ole Mæhlisen, og nævnte en ulykke tidligere på året, hvor en brandmand omkom under tragiske omstændigheder, da en brandbil væltede under udrykning til en gårdbrand ved Kolind på Djursland. Ulykken skete den 16. februar 2014, og kostede André Møller fra Brand og Redning Djurslands station i Ebeltoft livet. Han blev 44 år. Kransenedlæggelse inde i kirken I år foregik kranselægningen inde i selve kirken. For kranselægningen stod Niels Mørup, formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Allan Søgaard Larsen, koncernchef for Falck A/S. Ordene ”Æret være de brandog redningsfolk, som satte livet til i tjenesten”, efterfulgtes af et minuts stilhed.

Over 200 personer deltog i mindehøjtideligheden – deriblandt medlemmer af Folketinget og repræsentanter fra en række organisationer: Beredskabs forbundet, Beredskabsstyrelsen, Det Offentlige Beredskabs Landsforbund, Falck Danmark A/S, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fælles Forbund (3F), Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

Magasinet Beredskab tog en tur rundt på konkurrencepladsen i Ringkøbing under årets Landsstævne Selv om Beredskabsforbundets Landsstævne ind i mellem - med et glimt i øjet – omtales som Beredskabs OL, så er hverken deltagere eller dommere optaget af konkurrenceelementet eller mesterskaberne.

For de fleste af deltagerne handler det om kammeratskab, socialt samvær og en glad weekend, hvor man taler om beredskab, gear og action. Af Anders Hochheim Foto: Palle Peter Skov

Det var som om, at vejrguderne og meteorologerne havde et behov for at bede om godt vejr - og at det lige præcis skulle være i den weekend, hvor frivillige fra hele landet satte hinanden i stævne i Ringkøbing. Allerede i dagene inden weekenden og Landsstævnet skruede DMI op for forventningerne med varsler om temperaturer op mod 20 grader og svag til jævn vind. Det så ganske vist ikke sådan ud på køreturen fra København til Ringkøbing lørdag morgen. Tågen fulgte os over det meste 40

Sjælland og Fyn og lettede først, i den sidste rundkørsel inden Ringkøbing. Under Fanemarchen brød solen gennem disen, og kun det våde græs på sportspladsen vidnede om en kølig og fugtig nat. Beredskabsforbundets Landsstævne 2014 var i gang under en høj, blå himmel over Ringkøbing. På landsstævnet blev der kæmpet i en række konkurrencer, der på hver sin vis afspejler opgaver, som man typisk kommer ud for som frivillig i beredskabet.

Opgaverne var i år samlet under temaer, som afspejler, at de globale klimaforandringer også påvirker de opgaver og rutiner, man skal mestre i det civile beredskab i Danmark: Tørke, sne og storm, samt 5-kamp, håndtering af tilskadekomne og en kombi-konkurrence for de voksne frivillige og en særlig konkurrence for ungdomsbrandkorps.

- Vi er her for at være med og gøre det godt. Vi vil selvfølgelig gerne vinde, men det er oplevelsen og samværet med frivillige fra de andre kredse, der er det vigtigste.

Kammeratskabet trækker På Stormbanen er de fem frivillige fra Holbæk, Jesper, to gange Klaus, Viggo og Jan, i færd med at sætte sig op til kampen mod uret og dommernes skarpe øjne.

Bestikkelse og samarbejde Det virker lidt absurd at stå i septembersolen og spejde efter konkurrencen Sne. Der er hverken snedriver eller -plove i sigte, men derimod gang i gullaschkanonen og opvaske børsten i området, hvor man konkurrerer på indkvarteringsplaner og storkøkkendrift.

På banen skal de fem frivillige rydde adgangsvej, understøtte etagedæk, bjærge en bil, sætte stige op til anden sal og redde en person ned på båre. Mens vi taler om opgaverne på banen får de løbende de sidste dessiner om opgaverne fra indsatslederen. Han har fulgt indgående med i konkurrenternes håndtering af opgaverne - og ikke mindst udset sig de steder, hvor der bliver scoret dyrebare strafpoint. Point, som dommerne senere veksler til strafsekunder, der lægges oven i tiden. De er enige om, at landsstævnet er godt for deres sammenhold i det daglige og motiverer til at træne i traditionelle beredskabsopgaver. - Træningen har givet os en masse. Især på kammeratskabet og sammenholdet, siger Jesper.

Gutterne fra Holbæk endte på en samlet tredjeplads efter Randers 2 og Vejle.

Årets konkurrencemenu lød på boller i karry til et par hundrede sultne og forfrosne borgere i tilfælde af en tidlig snestorm. - Indkvartering og forplejning er en vigtig opgave for det frivillige beredskab, og her får vi lov til at vise, at det ikke kun er styrelsen, der kan, men at vi frivillige er skarpe og kan, når det gælder, siger Hanne Trolle, der er en af årets strenge dommere. - Niveauet er højt, og man skal virkelig have øjnene med sig for at afsløre fejl, siger Hanne Trolle og forklarer, at djævlen ligger i detaljen. - Jeg tjekker løbende deres hygiejne, som er et af de mest væsentlige kvalitetskrav, når man skal lave mad til mange. 41

Xxxxxxxxxxxx

Landsstævne 2014 Jeg ser på deres håndtering af råvarer og om opvaskevandet har den korrekte temperatur. - Og så lægger jeg mærke til, om de holder deres tidsplaner og følger de opskrifter, de har præsenteret for dommerne. Hanne Trolle synes, det er sjovt og inspirerende at deltage som dommer, fordi holdene er dygtige - og fordi de ser mere på det sociale og udviklende i opgaverne end på placeringerne. - I år manglede et af holdene to deltagere i teamet. Dem lånte de så fra en konkurrent, fortæller Hanne Trolle, som undervejs i konkurrencen tog i mod bestikkelse i fuld offentlighed i form af kage, varm kaffe og en lun trøje, da temperaturen faldt hen på eftermiddagen. Lederskab Ved Tørkebanen fortæller Rune fra Ringkøbing-Skjern, at opgaven på banen er en samarbejdsøvelse. - De skal vise, at de kan arbejde sammen som et hold, og at opgaverne er klart fordelt og under en præcis ledelse. Han løber hurtigt konkurrencens rutiner igennem: Standardudlægning af brandslanger fra en bil, indtrængning gennem dør, hvorefter holdet skal redde en person, skifte flasker og ind og udføre efterslukning. - Det er alt sammen rutiner, man kan komme ud for under en brand, og derfor kan holdene vise, at de arbejder sammen og fungerer godt som et team, forklarer Rune. Han deltager ikke selv i dagens konkurrencer, men udfylder en række opgaver i forbindelse med konkurrencerne under stævnet, som Ringkøbing-Skjern er værter for. Fantastisk stævne Henning Skallebæk, der til daglig er regional konsulent i Beredskabsforbundet Region Midtjylland, er godt tilfreds med forløbet af Landsstævnet. - De frivillige i Ringkøbing har gjort et fænomenalt godt stykke arbejde med planlægningen, og så har de ageret rigtigt på de uforudsete ting og løst de problemer, der opstår hen ad vejen på bedste vis. Selv hans jyske beskedenhed holder ham ikke tilbage fra at kalde stævnet et af de bedste - blandt andet fordi vi også var heldige med flere ting. - Vejret har jo været med os på alle måder, og så har lokaliteten med alle konkurrencerne samlet på et forholdsvis lille område været med til at give stævnet en særlig intensitet. 43

Landsstævne 2014 - Jeg har især været glad for, at folk er blevet på pladsen for at se de andre konkurrencer. Det har været med til at skabe en helt speciel stemning og givet en masse liv og glæde, siger Henning Skallebæk. Henning Skallebæk har som regional konsulent siddet med i styregruppen og arbejdsgruppen og har på den måde været tæt på forberedelserne. - Vores opgave har været at stille de rigtige spørgsmål og på den måde har vi hjulpet de frivillige i Ringkøbing-Skjern kredsen, som har arbejdet med planlægningen siden efteråret 2012, hvor man fik overdraget erfaringerne fra 2010, sammen med en liste med gode råd, siger Henning Skallebæk og understreger, at styregruppen og Ringkøbing er klar til at overføre viden og erfaringer til Næstved, der skal være vært for stævnet i 2016. Selfies med forsvarsministeren Landsstævnet fik også prominent besøg af Forsvarsminister Nicolai Wammen. Han havde fundet tid i en travl kalender til at besøge stævnet i Ringkøbing og møde frivillige og høre mere om tankerne i det frivillige beredskab over en frokost med lokale specialiteter. Under besøget udtrykte Nicolai Wammen stor respekt for de frivilliges arbejde, som med hans ord er et forbilledligt eksempel på et folkeligt engagement med stor betydning for danskernes hverdag. Fra sin tid som borgmester i Århus fra 2006 til 2011 kender Nicolai Wammen alt til det frivillige beredskabs betydning for en kommune. Det kom til udtryk, da forsvarsministeren under turen rundt på stævnepladsen tog sig god tid til at tale med deltagerne i landsstævnet. Undervejs fik Nicolai Wammen også tid til at tage en stribe selfies i selskab med brandkadetter og opdatere sin Facebook-profil med en stribe glade landsstævnefotos. Fællesskab Landsstævnet er først og fremmest de frivilliges stævne. Det mener forbundets regionsleder i Syddanmark, Marianne Kjær. - I ledelsen ser vi jo hinanden ret ofte og ved, hvad der rører sig andre steder. Det gør de frivillige ikke, og derfor er landsstævnet en supervigtig begivenhed, som giver dem mulighed for at lære frivillige fra resten af landet at kende. Det er v igtigt, at de får et netværk, bliver inspireret og ser, hvordan de andre arbejder, siger Marianne Kjær. - Jeg kan se, at de frivillige kommer her, fordi de gerne vil det sociale. Sådan er jeg også selv, sådan lidt sindssyg social, griner hun. 44

FAKTA

Beredskabsforbundets Landsstævne 2014. Resultater: Håndtering af tilskadekomne, HAT Aarhus København 2 Aalborg 3

98 point 95 point 94 point

Storm: Randers 2 Vejle Holbæk

29 min. 39 sek. 30 min. 40 sek. 38 min. 45 sek.

Tørke: Frederikshavn Ringkøbing-Skjern 1 Nordsjælland

12 min. 51 sek. 12 min. 53 sek. 14 min. 51 sek.

5-kamp: Skanderborg Djursland Lolland 1

23 min. 36 sek. 24 min. 41 sek. 33 min. 55 sek.

Sne: Frederikssund Herning Ringsted

4 timer 16 min. 25 sek. 4 timer 36 min. 10 sek. 4 timer 45 min. 06 sek.

Kombi: Hedehusene 3 Frederikshavn Hedehusene 2

20 min. 53 sek. 31 min. 44 sek. 27 min. 31 sek.

5-kamp for ungdomskorps Frederikssund København Næstved

31 point 46 point 59,5 point

- Stævnet i år er et af de allerbedste, jeg har været med til i mine 23 år i det frivillige beredskab. Alt klappede. Fra stævnecafeen fredag aften, over konkurrencerne og til festen sluttede lørdag aften. Og så fik vi god mad. Det er også vigtigt. Marianne Kjær er glad for, at Ringkøbing-Skjern lykkedes med at stable det fantastiske stævne på benene, fordi det giver energi til hele det frivillige arbejde. - I dag er det ikke så let at få folk med til et weekend- arrangement sammenlignet med tidligere. Med det flotte stævne tror jeg, at deltagerne tager hjem og fortæller begejstret om landsstævnet, og det vil få flere til at deltage næste gang, siger Marianne Kjær.

Xxxxxxxxxxxx

Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Frivillige til Totalforsvarets Dag 2014 Totalforsvarets Dag er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor de besøgende får indblik i, hvordan beredskabet arbejder til hverdag. Omkring 95 frivillige tog aktivt del i dagen på Nordre Toldbod i København. Af: Jeanette Dea Nørregaard

En masse engagerede frivillige fra redningsberedskaberne i Region Hovedstaden var lørdag d. 23. august klar til at give publikum en helt særlig oplevelse: • Frederikssund deltog med kommandovogn og lift, hvor man kunne komme op og få det store overblik. • København deltog med følgeskadecontainer og ambulance. • Rudersdal Hørsholm lavede 1.500 frikadeller til de besøgende. • Frederiksberg var klar med nødbehandlertrailer og vandspærringer. 46

• Egedal deltog med ATV og skiltevogn. • Nordsjælland stillede med ambulance. • Politiets Beredskabs-Ordenskorps var repræsenteret med en patruljevogn. • Dansk Søredningsselskab deltog med en båd. De frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene stod for forplejningen af alle udstillere, ligesom de havde klippestanden, lænsepumpecontainer og vandkanon opstillet. Fokus på Robust Borger Beredskabsforbundets Musikkorps sørgede for den musikalske

underholdning ved udstillingen og gav koncerter i løbet af dagen. Derudover var Beredskabsforbundet Region Hovedstaden tilstede med en stand, hvor der er fokus på den ”robuste borger”, fortæller viceregionsleder Søren Brandt: 1

- Beredskabsforbundet tilbyder kurser i det at være ”robust borger”, så frivillige fortalte om forebyggelse. Hvad vil det egentlig sige at være en robust borger, og hvordan bliver man det. Vi var også klar til at lave badge til børnene med navn og telefonnummer, så de kunne komme hjem til rette ”ejermand”, hvis de skulle blive væk. I det hele taget var der mange forskellige aktiviteter ved de enkelte beredskaber. Nok er det en udstilling, men det er en udstilling, hvor alle – unge som gamle, børn som voksne – har mulighed for at kravle rundt på udstyret eller pille ved de mange ”mærkelige” ting som vi bruger til hverdag i redningsberedskabet, siger Søren Brandt, og bliver suppleret af Sune Schønnemann, vicekredsleder i Beredskabsforbundet Albertslund:

- I løbet af dagen var der kraftige byger af flere omgange, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og efterhånden som forbundets telt blev fyldt med personer, der søgte ly fra regnen, havde vi en oplagt mulighed for at informere om vores frivillige arbejde med at skabe robuste borgere, fortæller han. Unikt samarbejde Søren Brandt var godt tilfreds med dagen og glad for, at så mange frivillige fra forbundet stillede op til arrangementet og på denne måde var med til at skabe en unik dag for de mange besøgende.

Udstillingsansvarlig Rita Rold Runager fra Totalforsvarsregion Sjælland udtrykte også glæde over forløbet af dagen: - Arrangementet har igen i år været en stor succes, selvom vejret ikke har været med os. Det enestående samarbejde mellem alle totalforsvarets parter er med til at gøre arrangementet muligt. Omkring 6.000 deltog i Totalforsvarets Dag, der arrangeres af Hjemmeværnet i samarbejde med Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Københavns Brandvæsen, Københavns Politi, Region Hovedstaden, Falck, Forsvarets sundhedstjeneste og Flyvevåbnet.

Foto: 1, 2. Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, 3, 4. Peter Linnebjerg Larsen, 5. Sune Schønnemann,

47 5

Hvad laver I i Beredskabsfrobundet

Beredskabsforbundet ønsker at bygge bro mellem redningsberedskabets komponenter og sørge for, at befolkningen inddrages aktivt i redningsberedskabet, så beredskabstanken udbredes. Det øger robustheden og det skaber øget tryghed. Af Landschef, Per Junker Thiesgaard

Vi kunne ikke have ønsket os bedre rammer til at fejre Beredskabsforbundets 80 år end årets Folkemøde på Bornholm. Og for at forstå det, så lad os kort vende tilbage til, hvor det hele begyndte. Internationalt Røde Kors opfordrede i 1932 sine nationale afdelinger til at træffe forberedelser mod faren for luftangreb. I Danmark står tre særdeles handlekraftige mænd frem. De stod i spidsen for den komité, der skabte Dansk Luftværnsforening det nuværende Beredskabsforbund - dengang for 80 år siden. De stod frem, ikke fordi de var særligt interesserede i civilforsvar eller beredskab. De stod frem, fordi de havde omsorg for befolkningen, for samfundet, og fordi de gennem deres øvrige virke havde en indsigt, der fortalte dem, at denne sag var vigtig. Og de gav al deres tid og energi for sagen - som vi hørte fra stifterens familie i forbindelse med kransenedlæggelsen på årsdagen i Them den 8. juni, hvor datteren til stifteren Torben Foss, Birgitte Lowsow, kiggede på en af fløjene i hjemmet Løvenholt, og sagde: “Ja, den skulle have haft en etage mere, men så blev far jo så optaget af civilforsvaret - så det blev aldrig til noget.” Den prioritering kan mange frivillige - og deres familier - nok stadig nikke genkendende til. De tre var ikke alene om opgaven ret længe - da de nødvendige beslutninger var truffet, lovgivningen etableret, og økonomien begyndte at falde på plads, bl.a. gennem Landslotterier - fik de hurtigt tusinder af danskere til at deltage aktivt - dels i foreningens organisatoriske arbejde, dels med dens operative luftværnsopgaver. Beredskabsforbundet er derfor stiftet som en folkelig bevægelse af borgere, der kerer sig om samfundet og vores alle sammens sikkerhed. Og som ønsker at oplyse befolkningen om, hvordan man bedst tager vare på sig selv og sin familie. Blot seks år senere blev forberedelserne desværre til nødvendig virkelighed med den Anden Verdenskrigs udbrud, og endnu flere meldte sig, og oplysningsarbejdet blev udvidet med faktiske opgaver i praksis, som “luftmeldere” “husvagter” og meget andet. Ved Anden Verdenskrigs afslutning lyder medlemstallet i forbundet på omkring 594.000 - det svarer til 15% af datidens 48

befolkning. Civilforsvaret var en del af borgerens bevidsthed. I dag er vi 7.500 medlemmer. Heraf er mindst de 5.000 også aktive som frivillige i kommunale og statslige beredskaber. Vi har ikke en krig at læne os op ad - heldigvis - så vi skal ikke ønske os tilbage til tiden med en halv million medlemmer, af den grund. Men vi skal som Beredskabsforbund gøre os større umage med at udbygge forankringen i samfundet. For vores mål og opgave er den samme - sagen har ikke forandret sig, eller tabt vigtighed i de 80 år, der er gået. Beredskabsforbundet ønsker at bygge bro mellem redningsberedskabets komponenter og sørge for, at befolkningen inddrages aktivt i redningsberedskabet, så beredskabstanken udbredes. Det øger robustheden og det skaber øget tryghed. Men Beredskabsforbundet og vores arbejde er ikke almindeligt kendt. Da navnkundige Ruth Langhoff, der var sekretær i Danske Kvinders Beredskab fra 1948 og landssekretær i forbundet indtil 1984, skrev Beredskabsforbundets historie i anledningen af 50 års jubilæet i 1984, slutter hun beretningen med sine personlige betragtninger på tiden: Her reflekterer hun over, hvordan det kan være, at Beredskabsforbundet, med al dets ihærdige information, afholdelse af kurser for befolkningen, og hverve-kampagner, alligevel ikke er kendt af de fleste danskere, og at der ikke er flere medlemmer? Da den folkelige forening blev stiftet inviterede man hele samfundet med. Der var omkring 400 delegerede fra alle dele af samfundet ved de første Landsråd. I dag har vi under 50. Forbundets sag er evig aktuel. Men en langt bredere forankring i samfundet er en nødvendig forudsætning for, at vi kan lykkes. Og det vil være helt i den ånd, Beredskabsforbundet blev stiftet i. For at svare på Ruth Langhoffs undren i sit efterskrift, så gennemførte vi i foråret en undersøgelse. Her spurgte vi vores samarbejdspartnere, politikere og andre meningsdannere om deres oplevelse af forbundet - samt forventningerne til os. Resultatet var ærligt - og det var ikke kun ros, kan jeg afsløre. Og netop derfor var resultatet samtidig særdeles brugbart - vi kan nemlig af svarene se, at vi i en lang årrække i vores kommunikation har været vendt mere mod beredska-

Hvad laver I i Beredskabsfrobundet bet og vores egen inderkreds end mod samfundet og befolkningen i almindelighed: Vi har et langt stykke af vejen kommunikeret om os selv, for os selv, og til os selv. Det har været fint for de aktive i beredskabet. Men det skaber ikke synlighed eller en bred, folkelig opbakning til den vigtige sag. Vi har her i jubilæumsåret besluttet at tage den udfordring op. På Folkemødet på Bornholm uddelte vi således den første udgave af magasinet Beredskab i sin helt nye udformning. Det nye magasin er rettet til alle og ikke kun til os beredskabsfaglige, men i høj grad mod vores omverden. Så det er første skridt. Allervigtigst af alt, vil vi gøre en ekstra, - og stor - indsats for at skabe de Robuste Borgere. Vi har taget et motto til os: “Stærke relationer giver stærke resultater.” Det gælder stærke relationer mellem Beredskabsforbundet og vores samarbejdspartnere og omverden, men det gælder især mellem Beredskabsforbundet og den almindelige borger. Vi behøver i dag ikke en halv million operative frivillige, der kan give beredskabet en hånd med i det operative arbejde, men det gjorde ikke noget, om vi uden for den snævre beredskabs-faglige kreds havde en halv million borgere, der kerede sig om at være mere selvhjulpne, og kunne sikre sig selv og sin familie ved at forstå beredskabet og sit eget ansvar bedre. Borgere, der kan forebygge ulykker og tage ansvar for sig selv og familien, når det uventede sker. Og på den måde hjælpe beredskabet og ikke unødigt trække på dets operative ressourcer. Vi tror de findes, hvis vi starter dialogen rigtigt. De skal være Robuste Borgere. Og de måtte også gerne være støttemedlemmer i Beredskabsforbundet og i en løbende dialog med os og dermed beredskabet. Derfor har vi også her i jubilæumsåret i Landsledelsen besluttet en to-strenget strategi: • Den ene del går ud på at fortsætte det gode arbejde med at være organisation for de tusindvis af frivillige. Alt det gode, vi har gjort godt i mange år. Det fortsætter vi med.

• Den anden del går ud på, gennem oplysning, dialog og befolkningsuddannelse, at sikre, at der i hvert hjem er mindst én Robust Borger. Beredskabsforbundet etablerede derfor i 2014 en regional struktur med regionale konsulenter og regionskontorer og påbegyndte etableringen af et regionalt samlingspunkt for frivillige i hver region. Vi ønsker gennem den regionale struktur både at styrke de nuværende frivillig-miljøer, der støtter og supplerer det operative beredskab, men også have muligheden for at etablere eller styrke frivillige ressourcer, hvor der i dag, eller i fremtiden i den ny struktur, ikke er et aktivt frivilligmiljø. Disse nye frivillig-enheder består af Beredskabsforbundets Forebyggelses-frivillige, der uddanner “Robuste Borgere” til daglig, og står til rådighed for beredskabet med støtte-opgaver såsom Tryghedspunkter og stabsarbejde, hvis katastrofen rammer. Sagt på en anden måde: Når solen skinner uddanner vi borgerne til robuste borgere. Når det “stormer” står vi til rådighed for beredskabet med Tryghedspunkter. Mit ønske til Beredskabsforbundet i dag er: Lad os lykkes med begge dele af strategien. Så er vi nået langt. Og kan vi over tid nå at uddanne én Robust Borger i hvert hjem, vil vi igen være en organisation med bred folkelig forankring og opbakning - til gavn for såvel samfund som beredskab. Præcis sådan som vi var tænkt, da vi blev stiftet for 80 år siden. Derfor var netop Folkemødet det rette sted at markere stiftelsen - og skyde “den Robuste Borger” igang for alvor. Når hjælp er en æressag.

Hvad laver I i Beredskabsforbundet? • Beredskabsforbundet er den eneste organisation for alle frivillige i det danske beredskab. • Beredskabsforbundet synliggør og oplyser om de frivilliges samlede indsats i det danske landskab • Beredskabsforbundets forbyggelsesfrivillige uddanner den robuste medborger - der kan forebygge ulykker og kan afhjælpe mindre skader, og véd hvad de skal gøre, når vejret bliver ekstremt eller katastrofen rammer. • Beredskabsforbundets vision er mindst én robust borger i hver husstand. • Beredskabsforbundet er lokalt forankret over hele landet og bygger på et 80-årigt fundament, hvor det at tilbyde andre hjælp og støtte er en æressag. • Beredskabsforbundet samler de frivillige og tilbyder frivillige uddannelse til både selvudvikling som leder og til gavn som forebyggelsesfrivillig. • Beredskabsforbundet hjælper med at hverve frivillige og deltidsbrandfolk til det danske redningsberedskab og styrker dermed beredskabet og samfundet. • Hendes Majestæt Dronning Margrethe er protektor for forbundet.

Den robuste Borger + Det robuste Beredskab = Det robuste Samfund 49

Årsregnskab for finansåret 2014

RESULTATOPGØRELSE 2014 RESULTATOPGØRELSE 2014 Note Note

Ordinære driftsindtægter Ordinære driftsindtægter 1 Salg af varer og tjenester 1 Salg af varer og tjenester Øvrige overførselsindtægter Øvrige overførselsindtægter 2 Andre driftsindtægter 2 Andre driftsindtægter Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsudgifter Ordinære driftsudgifter 3 Husleje, leje og leasing 3 Husleje, leje og leasing 4 Andre ordinære driftsudgifter 4 Andre ordinære driftsudgifter Forbrugsudgifter i alt Forbrugsudgifter i alt Lønninger Lønninger Pension Pension - Lønrefusion - Lønrefusion Personaleudgifter i alt Personaleudgifter i alt Tilskud Tilskud Udgifter i alt Udgifter i alt

2013 2013 605.200 605.200 13.500.000 13.500.000 51.800 51.800 14.157.000 14.157.000

296.200 296.200 14.100.000 14.100.000 448.800 448.800 14.845.000 14.845.000

795.500 795.500 5.881.700 5.881.700 6.677.200 6.677.200 6.452.600 6.452.600 936.600 936.600 648.500 648.500 6.740.700 6.740.700 1.384.400 1.384.400 14.802.300 14.802.300

886.300 886.300 5.544.600 5.544.600 6.430.900 6.430.900 6.166.300 6.166.300 1.056.400 1.056.400 502.800 502.800 6.719.900 6.719.900 1.479.800 1.479.800 14.630.600 14.630.600

0 0 1.200 1.200 -1.200 -1.200

0 0 35.900 35.900 -35.900 -35.900

-646.500 -646.500

178.500 178.500

Renter Renter Finansielle indtægter Finansielle indtægter Finansielle udgifter Finansielle udgifter Renter i alt Renter i alt Årets resultat Årets resultat

2014 2014

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2014 Note 5 6 7 8 9

10 11 12 13 14 15

Aktiver Indskud i BFUC P/S Tilgodehavender Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS Likvide beholdninger Tilgodehavende fra det offentlige Aktiver i alt

2013

2014

1.000.000 636.600 125.000 486.600 688.700 2.936.900

1.000.000 705.400 125.000 846.800 430.300 3.107.500

Aktiver i alt

2.936.900

3.107.500

Passiver Egenkapital Egenkapital

1.281.300

1.459.800

Anden kortfristet gæld Igangværende arbejder Hensættelser Redningsberedskabsprisen

Kortfristet gæld i alt

327.300 127.000 99.700 1.101.600 0 1.655.600

1.039.400 441.400 0 100.000 66.900 1.647.700

Passiver i alt

2.936.900

3.107.500

Gæld Gæld vedr. køb varer/tjenesteydelser

Noter til regnskab 2014

NOTER TIL REGNSKAB 2014 1 Salg af varer og tjenester Salg af varer og tjenester består af følgende poster: Husleje, BFUC mv. Abonnementer, BEREDSKAB Kontingent, støttemedlemmer Annoncer, BEREDSKAB og betaling for deltagelse i landsrådsmøde Salg af varer og tjenester i alt

80.300 6.600 49.700 159.600 296.200

2 Andre driftsindtægter Salg af varer og tjenester består af følgende poster: Gaver ifm. jubilæum, Falck Tilskud fra Beredskabsforbundets Uddannelsescenter P/S Tilskud fra Falck, Orient Fonden mv. Tilskud fra Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS Andre driftsindtægter

25.000 200.000 153.800 70.000 448.800

3 Husleje, leje og leasing Udgiften til husleje, leje og leasing er forøget med kr. 91.000, der er anvendt til betaling for kontorer til Beredskabsforbundets regionale konsulenter ved Beredskabsstyrelsens centre i Thisted, Herning, Ha-derslev, Næstved og Birkerød. 4 Andre ordinære driftsudgifter Andre ordinære driftsudgifter består af følgende poster: Befordring, overnatning og repræsentation, herunder landsrådsmøde 1.964.400 Øvrige varekøb, annoncering, radioreklame Bliv Brandmand NU. Kursusmaterialer til forebyggelsesuddannelse, kopimaskiner, kontorhold, inventar, hjemmeside, BF-reporter App mv. 701.800 Trykning, ”Beredskab”, forsendelse årsrapport, brochurer, plakater mv. 911.700 IT indkøb og drift, løn- og regnskabssystem samt telefon 391.800 Forsikring 222.300 Arbejdsmarkedsbidrag 109.400 Uniformer 217.800 Konsulentbistand og advokat 1.025.400 Forbrugsudgifter i alt 5.544.600 5 Indskud i Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S Beredskabsforbundet Uddannelsescenter er etableret ved apportindskud fra Beredskabsforbundet i form af kapitaliseret goodwill. 6 Tilgodehavende Beredskabsforbundets tilgodehavende på kr. 705.400 indeholder dels debitorer på kr. 521.200 dels tilgodehavende på kr. 88.200 vedrørende fleksjob-refusion samt periodiseringsposter på kr. 96.000. 7 Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS Posten angiver Beredskabsforbundets anpart i Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS. 8 Likvide midler Beredskabsforbundets kassekredit i Danske Bank har et maksimum på kr. 300.000. 9 Tilgodehavende fra det offentlige Beredskabsforbundet har kr. 430.300 til gode i moms. 10 Egenkapital Egenkapital pr. 1. januar 2014 Overskud 2014 Egenkapital pr. 31. december 2014

1.281.300 178.500 1. 459.800

Noter til regnskab 2014 11 Gæld vedr. køb varer/tjenesteydelser Beredskabsforbundets skyldige beløb til kreditorer udgør kr. 1.039.400. . 12 Anden kortfristet gæld Beredskabsforbundets skyldige beløb til lønkreditorer udgør kr. 282.300 samt træk på kassekredit kr. 159.100. 13

Igangværende arbejder

Bliv Brandmand Nu – kampagne Igangværende arbejder i alt 14

Hensættelser

Lønforpligtelse til fratrådt personale Hensættelser i alt 15

Redningsberedskabsprisen

Indbetalt af priskommitteen til anvendelse i 2015 Redningsberedskabsprisen i alt

2013 99.700 99.700

2014

2013 1.101.600 1.101.600

2014 100.000 100.000

2013

2014 66.900 66.900

Beredskabsforbundet har den 10.12.2009 stiftet Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS og den 1.1.2011 Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S. Formålet er at opdele Beredskabsforbundets kommercielle og non-kommercielle virksomhed. Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S er etableret som et partnerselskab, hvortil følgende aktiviteter er overført fra Beredskabsforbundet:  Kommerciel kursusvirksomhed  Effektsalg  Forlagsaktivitet  Salg af sikkerhedsartikler via netbutik  Sponsor- og fondsvirksomhed. Værdien af Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S udgør pr. 31.12.2014 kr. 305.000 jf. de udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS er etableret som et anpartsselskab med den ene funktion at være komplementar for BFUC. Komplementarselskabet har ikke nogen ejerandel af partnerselskabet. Partnerselskabet ejes fuldt ud af Beredskabsforbundet som eneste kommanditaktionær. Komplementarselskabet ejes ligeledes fuldt ud af Beredskabsforbundet. Beredskabsforbundet har en rest leasingforpligtelse på kopimaskiner pr. 31.12.2014 på kr. 216.750.Leasingaftalen udløber med udgangen af maj 2016. Hedehusene, den 7. april 2015 Solveig Andersen Sekretariatschef

Den uafhĂŚngige revisors pĂĽtegning

Regnskab 2014 fordelt på hovedformål (netto)

Organisation (foreningsmæssigt ståsted for frivillige) Landsråd 683.200 Landsledelsesseminar 94.100 Præsidie 243.600 Landsledelse, befordring, møder, kuverter mv. 111.000 BF-stævne 113.600 Forligsarbejde og strukturudvalg 58.800 Redningsberedskabsprisen, udgift 38.500 Regions- og kredstilskud, musikkorps og marchforening 969.600 Regionalt, lokalt og kommunalt samarbejde, herunder reg. konsulenter 295.400 Tilskud fra samarbejdspartnere i forbindelse med forbundets jubilæum -175.000 FKB-årsmøde 20.100 Internationalt samarbejde og parade i Paris 47.900 Ungdomsbrandkorps 59.700 Frivilligkontaktudvalget 3.700 Støttemedlemmer -41.400 Uniformering af frivillige 213.600 Diverse arbejdsgrupper 4.000 Løn 3.225.600 Kapacitetsomkostninger, indtægt -163.000 Kapacitetsomkostninger, fordelt 764.000 6.567.000 Information og hvervning Bladet ”Beredskab” 755.100 Folkemøde og jubilæum 91.500 Kommunikationsstrategi og kommunikationsassistenter 353.600 Hjemmeside, sociale medier og markedsføring 43.700 Informations- og hvervekampagner, herunder tilskud 427.500 Råd for frivillig forebyggelse og hvervning 14.800 Barak H1, Frøslev og BF Historie online 13.700 Bliv Brandmand Nu, kampagner, materialer, hjemmeside og annoncering 737.200 Løn fastansatte, fordelt 2.486.400 Kapacitetsomkostninger, fordelt, indtægt -125.600 Kapacitetsomkostninger, fordelt, udgift 588.800 5.386.700 Uddannelse Robust Borger 702.800 Faglige lederkurser, regionale kurser mv. 69.200 Løn fastansatte, fordelt 1.008.000 Kapacitetsomkostninger, fordelt, indtægt -50.900 Kapacitetsomkostninger, fordelt, udgift 238.700 1.967.800 Bevilling 14.100.000 13.921.500 Årets resultat 178.500

Organisation

Delegerede

Præsident Tom Behnke, MF

BanestyrelsenBF-Barakkens Venner

Landschef Per Junker Thiesgaard

Vicelandschef Else Højsager 1/1-2/6 2014 Vicelandschef Mathias Rassov

Vicelandschef Lennart Stauersbøl Olsson

Brandfolkenes Organisation Dansk Brand- & Sikringsinstitut Dansk Folkehjælp Dansk Røde Kors

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand Henrik Sohl

Danske Regioner

Region Nordjylland, regionsleder Kurt J. Pedersen 1/1-9/7 2014

Det offentlige Beredskabs Landsforbund

Region Nordjylland, regionsleder Hardy J. Wounlund Region Midtjylland, regionsleder Charlotte Lund

Region Syddanmark, regionsleder Marianne Kjær Region Sjælland, regionsleder Britta Mortensen

Region Hovedstaden, regionsleder Carsten Lind Olsen Region Nordjylland, viceregionsleder Janne H. Jensen Region Nordjylland, viceregionsleder Lene K. Schade

Region Midtjylland, viceregionsleder Nanna V. Aggerholm

Det Biovidenskabelige fakultet Folk & sikkerhed Foreningen af Danske Kvinders Beredskab Frederiksberg Kommunalbestyrelse Frederiksberg Brandvæsen Frederikshavn Kommune Gentofte Kommune Kolding Kommune

Region Midtjylland, viceregionsleder Flemming Elniff

Københavns Brandvæsen

Region Syddanmark, viceregionsleder Bent Fritz

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket

Region Syddanmark, viceregionsleder Frank Kristiansen

Københavns Politi

Region Sjælland, viceregionsleder Torben Andersen

Odense Kommune

Region Sjælland, viceregionsleder Erling Møller Jensen Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Nielsen

Region Hovedstaden, viceregionsleder Søren Brandt

Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Larsen

Region Hovedstaden, viceregionsleder Hanne Buchholdt Sekretariatschef Solveig Andersen Chefkonsulent Steen Svanholmer

Regionalkonsulent Hovedstaden Benthe Petersen Regionalkonsulent Sjælland Mette Højgård

Politidirektørforeningen Politiforbundet Region Sjælland Rigspolitiet Rudersdal Hørsholm Kommune Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab Vejen Kommune Vejle Brandvæsen

Regionalkonsulent Nordjylland Henrik Stage

Venstres Landsorganisation

Regionalkonsulent Syddanmark Torben Jensen

Aarhus Kommune

Regionalkonsulent Midtjylland Henning Skallebæk

Aalborg Kommune

Ambassadør Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

BEREDSKABSFORBUNDET