Årsberetning 2013 by Beredskabsforbundet

Årsberetning

2013

“Beredskabsforbundets mål er at bidrage til et robust samfund og sikre, at borger og beredskab er sammen om at skabe tryghed for alle og enhver, i dag og i fremtiden…”

Redaktørens ord

Beredskabsforbundets formål er at bidrage til et robust samfund og sikre, at borger og beredskab er sammen om at skabe tryghed for alle og enhver, i dag og i fremtiden… Med tanken om Årsberetning kigger vi på året, som er gået og reflekterer over de mange begivenheder, som gjorde indtryk på os og på Danmark. Generelt stod 2013 i forandringens tegn – også hos Beredskabsforbundet. Ledelsen lagde blandt andet vægt på en effektiviseringsstrategi, og på at sætte fokus på kommunikation og formidling af ‘hvem’ Beredskabsforbundet egentlig er. I Beredskabsforbundet har man på konstruktiv vis valgt at anerkende, at majoriteten af Danmarks befolkning ikke kender til Beredskabsforbundet, på trods af organisationens og de frivilliges kæmpe store indsats og Beredskabsforbundets essentielle rolle i det danske samfund. Det var en konfronterende, men en yderst ærlig og konstruktiv konklusion! Det positive ved denne konfronterende konklusion var, at den bragte vilje og kapacitet til forbedring, hvorved den gode forandring kunne iværksættes. Derfor blev der for alvor sat forandringer i værk hos Beredskabsforbundet i 2013. Som fænomen er forandringer desværre noget som mange af os er bange for! Mange af os har angst for det ‘ukendte’ og for at forlade vores faste rutiner. Historien beviser, at transformation altid er rettet mod forbedring og derfor er uundgåelig. Samfundet er altid i tikkende forandring, især i krisetider og med den digitale verden, hvor forandringer sker med lysets hastighed. En positiv indstilling til forandringer, samt åbenhed og forståelse for hinandens standpunkter er nødvendigt for gøre fremskridt. Et positivt mind-set er ikke aldersbetinget, alle kan være med. Det er en overordnet betingelse for, at vi alle kan gå hånd i hånd med tidens ånd og stå sammen om det fælles mål: at være til hjælp og nytte for det moderne Danmark. Beredskabsforbundet er den eneste organisation som proaktivt samler alle frivillige i det danske redningsberedskab, samt er med til at gøre befolkningen selvhjulpen. Derfor er Beredskabsforbundet en naturlig del af samfundets fremtid. Netop derfor er det så vigtigt at kommunikere Beredskabsforbundets rolle og værdier ud i det danske samfund, så de danske borgere motiveres til at være en del af det større billede. Beredskabsforbundets Årsberetning 2013 indledes med forord af den nye Præsident Tom Behnke, MF, og forord af Direktøren for Beredskabsstyrelsen, Henning Thiesen. Udover regnskabet indeholder Årsberetning 2013 et udpluk af de mest relevante artikler om begivenheder fra 2013, samt indlæg af afgående Præsident Bjarne Laustsen, MF, og Landschefen Per Junker Thiesgaard, som også på smukkeste vis kvitterer deres indlæg med Beredskabsforbundets slogan: Når hjælp er en æressag! God læsning og på gensyn!

Cath

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Redaktør

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Ansvarshavende: Chefkonsulent v/ Beredskabsforbundet Steen Svanholmer ssv@beredskab.dk Redaktør: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com Tekst redigering: Beredskabsforbundets presse- og kommunikationsmedarbejder Jeanette Dea Nørregaard jdn@beredskab.dk Produktion: Perceptor ApS Fruebjergvej 3 2100 København Tlf.: 24 45 66 38 www.perceptor.dk Foto: Mike Aalstrup, Emma Møser, Jannik G. Hansen, Peter Agerholm, Michael Medgyesi, Louise Reumert, Danmarks Radio, Vibeke Petersen, Lars Frank Christensen, Colourbox, Line Nielsen, Mads Jakobsen, og Beredskabsforbundets arkiv.

Indhold – Årsberetning 2013

ARTIKLER: 10

Bliv Brandmand Nu – en vellykket kampagne i Hedensted

Årets Frivilligpriser 2012 uddelt til ildsjæle

Naturbrande – Uforudsigelighed er en fast del af alle større ulykker og katastrofer

Københavns frivillige reddede Frihedsmuseets værdier under branden

Juniorbrandkadetter dimitterede i Frederikssund

Beredskabsforbundets Musikkorps runder 30 år

Landsrådsmøde 2013 – Temadag Fokus på fremtiden, ekstremt vejr og det robuste samfund

Beredskabsforbundets Hæderstegn 2013

Totalforsvarets dag 2013

Projekt Østbørn–lejren i Holstebro

Sammen om redningsarbejde efter stormen Allan

Det handler om fælleskab på tværs af tilhørsforhold

At skabe interesse for beredskabet blandt unge

Beredskabsforbundet i Stockholm og Paris

Sønderjysk Stævne i Rinkenæs

Stormen Bodil angriber hele landet

Beredskabsstyrelsens frivillige reddede vikingeskibene i Roskilde

Frivillige fra Roskilde trådte til ved museumsredning

Forsvarsministerens brev

Regnskab 2013

Præsidentens ord

Præsident for Beredskabsforbundet Tom Behnke, MF

Det er en stor glæde for mig, at Landsledelsen har konstitueret mig som præsident for Beredskabsforbundet.

Beredskabsforbundet har længe haft min interesse, fordi Beredskabsforbundet og de frivillige står for netop det, som betyder rigtigt meget for mig selv.

Vi er som mennesker ikke bare selvstændige individer uden sammenhæng. Vi er naturligvis selvstændige, og vi har hver især ansvar for os selv og vores nærmeste, men vi har også ansvar for fællesskabet. Vi er både selvstændige og en del af fællesskabet. Den sammenhæng skal vi altid huske, for det er det, der får samfundet og sammenholdet som mennesker og nation til at fungere.

Det handler om at fastholde og styrke de værdier, vi har sammen og det, der gør, at vi hjælper hinanden, fordi vi har lyst til fællesskabet og ikke bare vil lade folk i nød være overladt til sig selv. Den værdi og den energi, som driver de frivillige, er guld værd. Ikke bare for dem, der får hjælp i en svær situation, men også for den frivillige, som får mulighed for at gøre noget for andre. Mulighed for at gøre en forskel.

Folk, som bruger deres fritid på at uddanne sig til at kunne gøre en forskel, når der er brug for ekstra hænder ved større hændelser, har min dybeste respekt.

Jeg vil gerne rose det store arbejde Beredskabsforbundet er i gang med, og som vi sammen skal færdiggøre, så Beredskabsforbundet er godt rustet til fremtiden og de opgaver, vi skal løse i fællesskab. Det kan opleves som store omvæltninger, og det er det også, for vi skal følge med tiden, men vi må ikke glemme os selv, og det vi står for, i processen.

Vi skal holde fast i vores værdier som frivillige, og rigtigt meget af det vi har gjort tidligere, skal vi blive ved med, og vi skal huske vores fællesskab og hele det sociale som vi har sammen. Min ambition er at fortsætte, hvor min forgænger slap og sikre en god gennemførelse af planen for fremtidens Beredskabsforbund med fokus på, at alle kan være med. Jeg vil særligt arbejde for robusthed hos borgere og virksomheder. Fremtidens udfordringer bliver i høj grad borgernes forventninger om, at myndighederne kommer springende og hjælper med det samme, uanset hændelsens eller katastrofens omfang. Det kan ikke altid lade sig gøre for myndighederne at hjælpe alle straks, og derfor skal vi uddanne befolkningen og virksomheder til i højere grad at kunne klare sig selv i kortere eller længere tid. Det kan vi ved at uddanne befolkningen med vores befolkningsuddannelseskurser.

Vi skal også uddanne befolkningen og virksomhederne til selv at gøre meget mere for, at ulykker ikke sker, eller at skadens omfang reduceres. Forebyggelse og forberedelse vil sikre robustheden i familierne og i samfundet som helhed. Når hjælp er en æressag! 4

Forord til Beredskabsforbundets årsberetning

Af Direktør for Beredskabsstyrelsen Henning Thiesen

En junidag i 1934 – mellem de to verdenskrige – blev Beredskabsforbundet stiftet som Dansk Luftværnsforening. Der er sket meget siden da.

Tiderne skifter, og tiderne må man følge med, hvis man til stadighed ønsker at levere et bidrag til de behov, der er i samfundet. Beredskabsforbundet havde – som Dansk Luftværnsforening – oprindeligt fokus på beskyttelse af befolkningen i krigstid og på befolkningsinformation om, hvordan man bedst kunne forberede sig på og beskytte sig mod et luftangreb.

I dag handler det stadig om, hvordan man bedst muligt kan beskytte sig selv og bistå andre, men nu i fredstid – og nu om forhold, som afspejler det samfund, vi alle lever i i dag. Aktuelt er der stort fokus på forebyggelse, og den forskel forebyggelse kan gøre for samfundet og for hver af os som borgere. På redningsberedskabets område er der samtidig stor interesse for, hvordan frivillige kan indgå i arbejdet med netop at styrke forebyggelsesindsatsen i Danmark. Her spiller Beredskabsforbundet med sine landsdækkende kredse en vigtig rolle i forbindelse med udbredelsen af det, vi kan kalde beredskabstanken, samt udbud og gennemførelsen af befolkningsuddannelsen i forebyggelse. Beredskabsforbundet fortsatte således i 2013 arbejdet med at udbrede befolkningsuddannelsen.

Gennem uddannelsen bidrager Beredskabsforbundet til, at vi alle får mulighed for at være klædt bedst muligt på i forhold til at kunne forebygge ulykker i hjemmet, men også til at kunne hjælpe hinanden på bedst mulig vis, når behovet herfor opstår ved større ulykker og katastrofer.

Befolkningsuddannelsen er således en platform til, at vi alle får mulighed for at blive endnu mere robuste og selvhjulpne borgere. Vi skal alle være bedre forberedt, så vi ikke udsætter os selv for unødige risici, eksempelvis på grund af mangelfuld viden om brandforebyggelse. Samtidig skal vi være klar til at kunne yde hver vores bidrag til at begrænse skadevirkningerne i forbindelse med fx oversvømmelser eller storme. Samfundet har ændret sig siden Beredskabsforbundets forløber, Dansk Luftværnsforening, så dagens lys i 1934. Det har Beredskabsforbundet også. Beredskabsforbundet tilbyder i dag et organisatorisk ståsted til alle frivillige i redningsberedskabet – og er en forening, der er drevet af et engagement for og et ønske om at gøre en forskel for samfundet og for os alle.

Sådan var det, da Dansk Luftværnsforening blev stiftet i 1934, og sådan vil Beredskabsforbundet kunne fejre sit 80 års jubilæum den 8. juni 2014. Derfor er Beredskabsforbundet en vigtig samarbejdspartner for Beredskabsstyrelsen.

Præsidentens Årsberetning for 2013

Beredskabsforbundet styrket gennem 2013 Af Bjarne Laustsen, MF

2013 blev et år, der kom til at stå i stormenes, forebyggelsens og forandringens lys for både Beredskabsforbundets og beredskabets frivilliges vedkommende. Et år, der tydeligt markerede, at frivillige brandog redningsfolk er en nødvendig ressource for det danske samfund. Således blev det i det hele taget et år, hvor beredskabets frivillige gennem hele det forgangne år leverede støtte til resten af beredskabet og til samfundet på mange områder. Det robuste beredskab Endnu en gang har det vist sig, at beredskabets frivillige er en uundværlig ressource at have til rådighed. De frivillige har lagt mange kræfter i både forebyggelsesarbejde og akutindsatser for at gøre Danmark mere trygt. Et arbejde, som vi skal prise og værne om, så vi i fremtiden også kan have et supplerende beredskab bestående af frivillige. En gang i mellem presses samfundets ressourcer voldsomt, og som følge deraf bliver den frivillige indsats ekstra synlig. Sidste år så vi det i stor skala under de to efterårsstorme, Allan og Bodil, hvor beredskabets ressourcer blev spændt hårdt for. Under stormene var over 1.200 frivillige fra redningsberedskabet samlet set indsat sammen med det professionelle beredskab. 400 frivillige under Allan og 800 under Bodil. Meget fortjent fik alle fastansatte, deltidsansatte, værnepligtige og frivillige en fortjent ros fra forsvarsministeren for indsatsen. Når opgaverne overstiger den daglige kapacitet, som under stormene, er det afgørende at have en veluddannet reserve af frivillige med velfungerende materiel og viljen til at stille op med kort varsel. Det beviste beredskabets frivillige, at de har. Mange steder varede følgeskadebekæmpelsen af stormenes hærgen op til en uge efter, at vinden havde lagt sig. 6

Det viser med al tydelighed, at beredskabets frivillige er klar til at gøre en forskel, når lokalsamfundet har brug for det. Den robuste borger Forebyggelse er blevet et meget centralt omdrejningspunkt for Beredskabsforbundet, hvor befolkningsuddannelsen i forebyggelse er en hovedopgave, som vi er utrolig stolte af at have fået til opgave at løse. Her har vi som organisation mulighed for at skabe den robuste borger og det robuste samfund. Vi kan gøre en forskel ved at lære danskerne, hvordan de kan undgå ulykker eller i hvert fald mindske risikoen for en ulykke fx i forbindelse med ekstremt vejr. Det er vi godt i gang med, hvor en ny, udvidet undervisningsplan ser dagens lys i 2014. Det blev ved indgåelsen af den seneste politiske aftale om redningsberedskabet besluttet, at der skal udarbejdes en national forebyggelsesstrategi, hvilket er et godt initiativ, der kan indeholde mange perspektiver. Herunder blandt andet fokus på at nedbringe antallet af branddøde, fokus på naturkatastrofer og klimaforandringer og fokus på borgernes egen mulighed for at forebygge ulykker i hjemmet. Strategien kan være med til at samle kræfterne i beredskabet og skabe større gennemslagskraft. Beredskabsforbundet og de frivillige har noget at byde ind med på disse områder, og vi ser derfor frem til i dialog med beredskabets aktører og andre interessenter at skabe en strategi, der kan skabe resultater og øge sikkerheden. Lokal tilstedeværelse I forbindelse med tilrettelæggelsen af en ny fremtidsorienteret struktur målrettet en større indsats mod befolkningsmæssig forebyggelse og bistand til en styrkelse af frivillige har Beredskabsforbundet i 2013 besluttet at omlægge forbundets landskontor til et egentligt organisatorisk sekretariat.

Formålet med ændringen er fra præsidiets side at trimme den nuværende organisation til at kunne understøtte en øget indsats hen mod målsætningen om større anvendelse af de frivillige i det forebyggende arbejde samt yde en øget indsats for synlighed og nyttiggørelse af de frivillige i det danske redningsberedskab. Beredskabsforbundet har fået opgaven at være så lokalt forankret i det frivillige arbejde som muligt, og det sker i en tid, hvor et udvalg under Forsvarsministeriet ser på mulige alternative organisatoriske modeller for det danske redningsberedskab. Derfor er den lokale tilstedeværelse og forankring vigtigere end nogensinde før. Forbundet vil derfor allerede nu fokusere sine aktiviteter, så de støtter de kommunale og regionale frivilligaktiviteter mest muligt. Beredskabsforbundet forbereder sig med disse organisatoriske ændringer på fremtiden, hvor en central styring ikke i samme grad er nødvendig, men hvor forbundet fungerer som en faglig ressource for den lokale forankring af det frivillige beredskab rundt om i landet. Beredskabsforbundets organisation vil herefter bestå af et landssekretariat med reference til landschefen og præsidenten for Beredskabsforbundet og med uændret landsledelse, regionsledelse samt kredsledelse. Det er en proces, der vil løbe over et par år, hvor flere og flere ressourcer øremærkes direkte til det frivillige arbejde, uddannelser osv. regionalt og lokalt. Vi tog det første store spadestik i slutningen af 2013 ved etableringen af regionale kontorer bemandet med regionale konsulenter. Hver region har fået rådighed over en regional konsulent, der ansættelsesmæssigt hører til i Landsforbundet, men hvis arbejde foregår ud fra det regionale kontor og i tæt samarbejde med regionsledelsen. Ligesom vi som frivillige arbejder som støtte og supplement til de ansatte i redningsberedskabet, kan man sige, at i regionerne bliver det omvendt. Her kommer en fuldtidsansat, der skal arbejde som støtte og supplement til den frivillige regionsledelse. For det er naturligvis fortsat regionsledelsen, der leder regionen.

Det vil give nye muligheder og skabe rammer, så Beredskabsforbundet kan støtte det frivillige arbejde tættere på kredsene med fokus på forebyggelse, uddannelse, øvelse samt flere og relevante opgaver til frivillige i arbejdet med at støtte op om det robuste samfund. Ny rammeaftale Beredskabsforbundet skal som frivilligorganisation udvikles og udbygges inden for udvalgte målområder. Det skal medvirke til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk og samfundskendt organisation, der er synonym med frivillighed, forebyggelse og tryghed. En ny rammeaftale blev indgået med Forsvarsministeriet ved indgangen til 2013. Vi har fået en ny, tidssvarende rammeaftale, der afspejler de opgaver, som Beredskabsforbundet og de frivillige primært skal fokusere på i fremtiden. Den foregående aftale var fra 1999, så nu har vi fået en ny rettesnor for, hvor vi skal gøre en forskel i redningsberedskabet og i samfundet for de offentlige midler, som vi får tildelt. I rammeaftalen lægges der stadig vægt på, at Beredskabsforbundet er det foreningsmæssige ståsted for redningsberedskabets frivillige med fokus på motivation, lokal forankring, social sammenhold og engagement. Men herudover er en række punkter tilføjet. En af vores vigtigste opgaver i fremtiden bliver arbejdet med en øget nyttiggørelse af frivillige i det kommunale redningsberedskab. I løbet af et par år kan vi risikere at se nogle voldsomme strukturændringer og besparelser i redningsberedskabet, og derfor vil frivillige i endnu højere grad blive en vigtig ressource. Derfor skal der også fokus på hvervning af frivillige og unge til ungdomsbrandkorps. Samtidig er forebyggelse som nævnt også blevet et opprioriteret fokusområde for Beredskabsforbundet i de senere år, og derfor er det naturligt, at vores befolkningsuddannelse i forebyggelse, der skal styrke borgernes selvhjulpenhed, er blevet et fast element, som vi skal arbejde med og udvikle.

Det betyder, at der er skabt et regionalt samlingspunkt med faciliteter, hvor der også skal være plads til at gennemføre møder, øvelser og uddannelser i regionen, så det er mere end blot et kontorlokale. 7

Det robuste beredskab I 2014 skal en ny politisk aftale om redningsberedskabet indgås.

Vi skal kunne hverve og fastholde nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter.

Alle holder vejret, for der er udsigt til store forandringer og besparelser på beredskabsområdet. Beredskabsforbundet er de frivilliges talerør.

Vi lever i en verden, der trods teknologiske fremskridt alligevel fra tid til anden viser sig sårbart.

Vi vil gøre alt for at tale vores sag for det arbejde, som Beredskabsforbundet og de frivillige allerede udfører til gavn for samfundet. Og gerne mere til. For vi har en lokal forankring, som er vigtig, og som ikke må tabes på jorden, hvis fremtiden højst sandsynligt bygger på større brandvæsener end dem, som vi har i dag. Det vigtigste i denne proces er, at vi fortsat vil stå med et robust beredskab, når denne proces er tilendebragt. Frivillige og Beredskabsforbundet spiller dermed en central rolle for at skabe den robuste borger og det robuste samfund. For at skabe dette har vi brug for et robust beredskab. Dette er de frivillige og Beredskabsforbundet to væsentlige aktører til at skabe. Og det vil vi gerne fortsætte med at gøre i fremtiden. Forebyggelses- og frivilligområderne er derfor to områder, som ikke må komme svækket ud af en ny politisk aftale om redningsberedskabet. Tværtimod. Hvis vi som samfund skal være robust i fremtiden, er det to fokusområder, der bør prioriteres fremadrettet. Politikerne og samfundet stiller krav. Men vi stiller også krav til os. Og der skal dog ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med alle sine frivillige ildsjæle er en vigtig ressource, som kommer det danske samfund til gode. Vi skal fortsætte med at fokusere på frivilligtanken samt på forebyggelse. Vi skal arbejde for at opretholde og styrke frivilligressourcen i redningsberedskabet – både til indsatsopgaver og forebyggelse.

Det kan blandt andet efterårets to storme vidne om. Og når vi kan forvente mere ekstremt vejr i fremtiden, så kræver det, at Beredskabsforbundet når ud til borgerne med information og uddannelse om, hvad borgerne selv kan gøre for at sikre sig – og hvad de skal gøre, hvis ulykken rammer dem. Det er ligeledes vigtigt, at forbundet udviser hjælpsomhed over for borgerne i de situationer. Beredskabsforbundet skal derfor være den organisation, som borgerne forbinder med information, tryghed og frivillighed. Til sidst skal der lyde en tak til alle frivillige brandog redningsfolk, deres familier, venner, kolleger og arbejdsgivere. Uden opbakning fra både hjemmefronten og arbejdspladserne er det ikke muligt at opretholde et frivilligt beredskab med et så højt aktivitetsniveau. Støtten fra samfundet er stor, men den vigtigste støtte er trods alt den, som ydes fra hvert enkelt af vores mange tusinde frivillige medlemmer. Derfor er vores payoff: Når hjælp er en æressag!

Landschefens ord

Fundamentet til fremtidens Beredskabsforbund blev lagt i 2013 Af Per Junker Thiesgaard

I mange år har vi, som den eneste organisation for samtlige frivillige i det danske redningsberedskab, arbejdet med hvervning og fastholdelse af frivillige i redningsberedskabet. Den opgave har vi også i 2013 løst godt og sikret, at der stort set i alle kommuner er tilstrækkeligt med motiverede frivillige og deltidsbrandfolk parat til at støtte og supplere beredskabet – både til det daglige beredskab og ved store ulykker, ekstremt vejr og katastrofer. Beviset for samfundsværdien af opgaven bliver helt tydelig, når man læser denne årsberetnings mange eksempler på den indsats de frivillige i Redningsberedskabet har ydet i 2013. Den opgave skal vi fortsætte med at løse godt. Beredskabsforbundet ønsker at bygge bro mellem redningsberedskabets komponenter og sørge for, at befolkningen inddrages aktivt i redningsberedskabet, så beredskabstanken udbredes. Forebyggelse vil i de kommende år få større fokus, og også her kan Beredskabsforbundet spille en afgørende rolle med vores landsdækkende organisation af medlemmer, der som kommende forebyggelses-frivillige kan uddanne den robuste medborger – en borger, der kan forebygge ulykker og kan afhjælpe mindre skader, og véd, hvad de skal gøre, når vejret bliver ekstremt eller en krise rammer. Vores medlemmer er frivillige i redningsberedskabet fordi de gerne vil være med til at gøre en forskel for beredskabet og for samfundet, og det gør de bedst, hvis de opgaver de løser er efterspurgte og udgør et værdsat supplement til det professionelle redningsberedskabs opgaveløsning. Vores fornemste opgave bliver derfor hele tiden at tilpasse os de behov, som redningsberedskabet har. Og forebyggelse er en af disse behov – og derfor gør vi os klar. Beredskabsforbundet ønsker at være en relevant partner for redningsberedskabet – og vi skal med vores bidrag skabe synergier og gøre redningsberedskabet og samfundet stærkere.

Landsledelsen har derfor i 2013 været travlt optaget af at formulere de opgaver og budskaber, der skal danne udgangspunkt for fremtidens Beredskabsforbund, hvor vi som forbund med størst mulig effekt ikke blot kan støtte op om det robuste beredskab, men gennem befolkningsuddannelse i forebyggelse, også om den robuste medborger. På Folkemødet på Bornholm i juni 2013 havde Beredskabs forbundet den glæde at samle Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Falck i et og samme telt. Det blev positivt bemærket af landspolitikerne og var med til at styrke relationerne. I Beredskabsforbundet er vi overbeviste om, at stærke relationer giver stærke resultater. Som omtalt andetsteds i denne årsberetning, har 2013 været et år med store forandringer. Det vil 2014 også blive. Vi er, trods de udfordringer det naturligt giver, godt på vej og samtidig har vi håb om, at vores vision om at støtte stærkt op om den kommende Nationale Forebyggelsesstrategi med lokalt forankrede forebyggelses-frivillige, vil få opbakning i næste aftale om Redningsberedskabet. Beredskabsforbundet vil også her kunne bidrage til at gøre en afgørende forskel for en øget tryghed i samfundet. Når hjælp er en æressag!

Nogle af nøgleordene for Beredskabsforbundet i fremtiden er:

• Beredskabsforbundet hverver frivillige og deltidsbrandfolk til det danske redningsberedskab og styrker dermed beredskabet og samfundet.

• Beredskabsforbundets forebyggelsesfrivillige uddanner den robuste medborger – der kan forebygge ulykker og kan afhjælpe mindre skader, og véd, hvad de skal gøre, når vejret bliver ekstremt eller katastrofen rammer. • Beredskabsforbundet tillbyder frivillige uddannelse til både selvudvikling som leder og til gavn som forebyggelsesfrivillig.

• Beredskabsforbundet er lokalt forankret over hele landet – og det vil vi fortsætte med at være – for det er en af vore store styrker at være tilstede med medlemmer lokalt.

• Beredskabsforbundet synliggør og oplyser om de frivilliges samlede indsats i det danske beredskab.

Bliv Brandmand Nu en vellykket kampagne i Hedensted

Ved brandvæsenet i Hedensted har brandfolkene gennemført en Bliv Brandmand Nu-kampagne. Brandfolkenes hverveindsats har givet et resultat, der har mere end overgået forventningerne. Af Mads Jacobsen

– Vi har nu afsluttet vores hvervekampagne og kan konkludere, at det er med et storslået resultat. Jeg vil gerne i den forbindelse sige tak for hjælpen til Beredskabsforbundet. Uden den hjælp vi har fået både økonomisk og grafisk, kunne vi på ingen måde have gennemført en så effektiv kampagne, fortæller brandstationsleder Michael Bruhn fra Vejle Brandvæsen Station Hedensted. Målsætningen for brandstationen i Hedensted var at få 10 ansøgninger og efterfølgende ansætte to eller tre nye kollegaer. Og det ville være et kæmpe plus, hvis en eller flere af dem også kunne møde i dagtimerne. Kampagnen blev kørt over fire intensive uger i januar og februar. 10

Egentlig ville Michael Bruhn gerne have kørt kampagnen over otte uger, men da Vejle Brandvæsen starter et grund uddannelsesforløb i starten af marts, var det nødvendigt at få de nye folk ansat, således at de kan deltage på dette hold. – Jeg var fra starten klar over, at hvis det skulle lykkes at få flere kandidater at vælge imellem, så skulle der arbejdes hårdt for det. Derfor startede jeg med at lave en drejebog for forløbet. Og efterfølgende udvalgte jeg fire kollegaer til en hvervegruppe, som skulle udgøre kernen i projektet og “trække” læsset sammen med mig. Alle på stationen har hjulpet til med de mange aktiviteter og til, at kampagnen er blevet den store succes, som den er, fortæller Michael Bruhn.

Henvendelser overrasker positivt Som nævnt er resultatet af kampagnen meget imponerende. Brandvæsenet har fået imponerende 26 henvendelser. Dog er ni af henvendelserne på forhånd blevet frasorteret, da ansøgerne boede og arbejdede for langt fra stationen eller ikke var interesseret i weekendvagter. De resterende 17 egnede kandidater har efterfølgende været gennem et introduktionsprogram, hvor de har fået gennemgået, hvad det vil sige at være brandmand på godt og ondt. Introduktionen har således haft fokus på familielivet samt de udfordringer, som det giver at have en brandmand i familien. Desuden har de fået gennemgået uddannelsesforløbet, og de krav den naturligvis stiller, samt meget, meget mere. – Efterfølgende har vi afholdt jobsamtaler, hvor vi har interviewet kandidaterne. Det viste sig at være ualmindeligt svært at vælge mellem dem. Langt de fleste ville passe godt ind på stationen, og mange har stort kørekort, og flere af dem kan endda møde i dagtimerne. Grundet det meget svære valg og den høje kvalitet ved ansøgerne, har vi valgt at ansætte fire nye kollegaer pr. 1. marts. De kan alle fire møde i dagtimerne og har stort kørekort. De er alle startet på deres førstehjælpsuddannelse og begynder på grunduddannelsen onsdag den 6. marts. Så vi er yderst tilfredse med resultatet og glæder os til at følge vores nye kollegaer, fortæller brandstationsleder Michael Bruhn.

FAKTA

Følgende hverveaktiviteter er blevet gennemført: • Eksponeret med Facebook-side • Eksponeret på Hedensted og Løsning Antenneforenings infokanaler • Plakater i alle forretninger / solcentre / idrætsklubber / foreninger / spisesteder / i både Hedensted og Løsning by • 2 x 4 m banner hængt op tre steder i Hedensted • Eksponeret i Hedensted Avisen i uge 7 • Eksponeret i Ugeavisen i uge 6 • Interview i Vejle Amts Folkeblad i uge 7 • Interview i Horsens Folkeblad i uge 7 • Uddeling af foldere på Brugsens parkeringsplads i både Hedensted og Løsning en torsdag eftermiddag og en lørdag formiddag • Husstandsomdeling af 1.700 foldere

Årets Frivilligberedskab: Statslige frivillige i Beredskabsstyrelsen

Årets Frivilligpriser 2012 uddelt til ildsjæle Forsvarsminister Nick Hækkerup uddelte den 19. april Årets Frivilligpriser. Overrækkelsen foregik på Kastellet, hvor frivillige fra redningsberedskabet og hjemmeværnet fik et synligt bevis for deres indsats. Af Mads Jacobsen

Et stort engagement og viljen til at træde frem og gøre en forskel er noget, der kendetegner de frivillige i redningsberedskabet og i hjemmeværnet. Derfor uddeler forsvarsministeren hvert år priser til personer og beredskaber, der i det forløbne år har ydet en helt særlig frivillig indsats. Formålet med uddelingen af Årets Frivilligpriser er at påskønne det store arbejde og den indsats, som frivilligberedskaberne og de enkelte frivillige udfører. Årets prismodtagere i redningsberedskabet er: Årets Frivillig: Kenneth Erik Johansen, Roskilde Brandvæsen Kenneth Erik Johansen, 26 år, er kredsleder i Beredskabsforbundet Roskilde. Han har siden 2007 været aktiv i redningsberedskabet og har allerede taget en lang række uddannelser. – Du har ydet en usædvanlig aktiv indsats som frivillig i kredsen i Roskilde. Du er en person, som brænder for dét 12

at være frivillig, og du vil frem for alt gerne være med til at præge beredskabet. Du er altid tilgængelig og imødekommende med fokus på at hjælpe befolkningen og sikre løsningen af fremtidens beredskabsopgaver, sagde forsvarsminister Nick Hækkerup. Forebyggelse er en vigtig opgave for frivillige, hvilket er en opgave, som Kenneth Erik Johansen med stor ildhu har kastet sig over. – Som forebyggelsespilot har du taget fat på en af de opgaver, hvor beredskabet i fremtiden får særligt brug for frivillige kræfter. Du har sendt breve til samtlige afdelinger under Boligselskabet i Sjælland om befolkningsuddannelsen i forebyggelse, og med din aktive indsats er der kommet gang i gennemførelsen af uddannelsen.

I din kreds har I afholdt adskillige kurser sidste år – og mange flere vil komme i 2013 på grund af dit engagement. Herudover har du engageret dig i aktiviteter for børn og unge. Du har været der i forbindelse med “Projekt brandkadetter” og oprettelsen af et ungdomsbrandkorps i kommunen, du har opfundet “Børnedagen” og arbejdet med alarmering, brandbekæmpelse og meget andet blandt børn. Du forstår at lege alvorlige emner ind i børnene. I alt har du lagt ca. 550 timer i beredskabet sidste år ud over, at du har passet dit fuldtidsjob. Du er fuld af gode idéer, og vi glæder os til, at du fører dem ud i livet. Kenneth, du er et eksempel til efterfølgelse. Du turde tage fat på den nye vigtige opgave, som befolkningsuddannelsen i forebyggelse er og har vist, hvordan frivillige kan fremme forebyggelse af ulykker og ad den vej bidrager til at gøre samfundet mere trygt, sluttede Nick Hækkerup. Selv er prismodtageren meget beæret over at være blevet hædret som Årets Frivillig. – Jeg er meget beæret over, at der er tænkt på mig i forbindelse med denne pris, der beviser, at dét at være aktiv i kampen om at gøre en forskel faktisk bliver bemærket. Også af dem hvor man ikke regner med det. Jeg skylder en stor tak til tidligere kredsleder i Roskilde Karna Johansen og nuværende regionsleder Britta Mortensen, fordi de lader en uerfaren prøve kræfter med nye initiativer og derved giver luft og motivation til at bidrage til udviklingen af frivillige og Beredskabsforbundet. En endnu større tak skylder jeg Roskilde Brandvæsen, der siden 2007 har bidraget til min personlige udvikling. Uden en base med masser af motivation og opbakning til frivillige havde denne pris ikke været mig mulig at opnå. Til sidst håber jeg, at forsvarsministerens ord om, at “Kenneth, du er et eksempel til efterfølgelse” vil blive praktiseret og styrke lysten og gnisten hos flere til at gøre en forskel, for det nytter. Jeg glæder mig ligeledes over “Du er fuld af gode idéer, og vi glæder os til, at du fører dem ud i livet” og til at gøre dette under og med Beredskabsforbundet, siger Kenneth Emil Johansen. Årets Frivilligberedskab: Statslige frivillige i Beredskabsstyrelsen I alt 93 frivillige fra Beredskabsstyrelsen deltog i slukningen af branden på Avedøreværket syd for København i august 2012. Branden opstod søndag den 12. august på et transportbånd i 50 meters højde og spredte sig til to siloer med hhv. 14.000 og 35.000 ton træpiller. I første omgang blev

Forsvarsminister Nick Hækkerup med Årets Frivillig: Kenneth Erik Johansen, Roskilde Brandvæsen

Vestegnens og Københavns Brandvæsen og mandskab fra Beredskabsstyrelsen Sjælland og Beredskabsstyrelsen Hedehusene indsat, men opgaven viste sig at være mere tidsog mandskabskrævende end først antaget. Derfor blev mandskab fra alle Beredskabsstyrelsens seks beredskabscentre indsat, heriblandt de 93 frivillige, som nu modtager prisen som ̔Årets Frivilligberedskab’. Først efter 12 dage var indsatsen endeligt afsluttet, og i hele perioden blev der arbejdet i døgndrift både med at slukke branden og med at hindre, at den skulle brede sig yderligere. I alt ydede de frivillige en indsats på mere end 2.400 mandtimer. Det er mere end en fjerdedel af Beredskabsstyrelsens samlede indsats under branden. For dette valgte forsvarsministeren at hædre Beredskabs styrelsens frivillige: – Som frivillige i det statslige beredskab kom I fra hele landet og bidrog med et stort stykke arbejde omkring indvendig og udvendig slukning, som del af kommandostadet, i forbindelse med kemiske målinger i siloerne og forplejning af mandskabet. I udviste et ekstraordinært stort engagement og villighed til at bidrage og yde hjælp som en del af en samlet national indsatsstyrke, uanset hvor i landet I er forankret til dagligt. Det skal I have en stor tak for. I løftede blikket ud over jeres egen dagligdag og viste, at vi kan regne med jer, uanset hvor I befinder jer, og hvor langt I skal køre for at gøre en forskel, sagde Nick Hækkerup.

Naturbrande –

Uforudsigelighed er en fast del af alle større ulykker og katastrofer

Branden var tilsyneladende opstået som følge af en beboer, der havde tømt aske fra en brændeovn i en skraldespand.

Trods den lange vinter var vegetationen knastør i marts og april, og det udløste flere omfattende naturbrande. Frivillige deltog flere steder i slukningen eller sørgede for forplejning af travle brandfolk. Af Line Nielsen

Trods det, at de første måneder af året var fyldt med sne og kulde, var især marts meget tør, og sol og frost bevirkede, at planter, træer og buske var tørre og havde meget let ved at brænde. Tal fra DMI viser, at der blot faldt 9 mm nedbør i marts måned. Samtidig gjorde frosten i jorden det svært for planter at trække væske op af jorden. Brandvæsenerne måtte derfor rykke ud til mange naturbrande, og Beredskabsstyrelsen og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer var ude med en advarsel om at passe ekstra godt på i den tørre natur. Kæmpe klitbrand i Tversted Den 18. marts udbrød en kæmpe brand i et klitområde i Tversted i Nordjylland. Brandfolk fra samtlige brandstationer i det nordlige Vendsyssel (Sindal, Hjørring, Hirtshals, Pandrup, Frederikshavn, Løkken, Brønderslev, Skagen og Aalbæk) 14

deltog i kampen mod flammerne i et cirka 1.500 gange 300 meter stort klitområde. En helikopter havde overblikket fra luften, og Beredskabsstyrelsen fra Thisted og Herning blev tilkaldt. Branden var tilsyneladende opstået som følge af en beboer, der havde tømt aske fra en brændeovn i en skraldespand. 14 frivillige fra Beredskabscenter Hjørring deltog ligeledes. Jens Peter Yde, kredsleder i Hjørring, fortæller: – Kl. 14 blev frivillige fra Beredskabscenter Hjørring kaldt til brand i Tversted. Meldingen lød på stor plantagebrand, Beredskabsstyrelsen Thisted blev kaldt på samme tid. De har ca. 1 1/2 times køretid til stedet. Kl. 14.20 var vi klar til at køre mod Tversted, inden da havde vi pakket lastbilerne

med slanger og pumper. Vi ankom til stedet kl. ca. 15 og blev kommanderet til at lave slangevej fra havet, der skulle bruges en masse vand. I alt var der indsat 14 frivillige fra beredskabet i Hjørring og ca. 145 mand fra de forskellige brandvæsener og Beredskabsstyrelsen fra Thisted og Herning. En storbrand med en masse forskellige indtryk, og hvordan sådan en skal håndteres. Vi begyndte at pakke sammen kl. 21 og var hjemme kl. 23. Vi var godt trætte, men glade for at have gjort en god indsats. Jeg er stolt af at være en af de frivillige, der gør en forskel. Flere naturbrande i Ringkøbing Den 31. marts efter en god uges tid med daglige udrykninger med tankvognen til naturbrande skulle dagen vise sig at blive travl for de frivillige ved Brand og Redning i Ringkøbing. Henrik Dalager, vicekredsleder i Ringkøbing- Skjern, fortæller:

– Vi blev kaldt til klitbrand, og da vi ankom, fik vi at vide, at vi skulle tage branddaskerne og komme op på den højeste klit, så man kunne se, om ilden kunne standses der. Da der både var Hvide Sande og Ringkøbing samt de frivilliges tankvogn på stedet, valgte indsatslederen at varsle flere frivillige i Ringkøbing til at være klar med sprøjten, da den nu stod i første udrykning. Det viste sig at være en klog beslutning, da der hen på eftermiddagen indløb melding om endnu en brand, denne gang i en industribygning i Kloster. De frivillige blev nu sendt af sted i sprøjten sammen med de frivilliges tankvogn, der blev sendt fra Hvide Sande, da der er ved at være styr på branden derude. Da vi ankom, viste det sig, at det var en afbrænding af pap, der havde udviklet sig, dog ikke til virksomheden, men til en græsmark. Der kom hurtigt styr på branden, som blev slukket med to HT-udlægninger. Marts 2013 blev den travleste måned for de frivillige i Ringkøbing Brand og Redning nogensinde med 13 udrykninger med tankvognen og to med sprøjten. Skovbrand i Mariagerfjord Den 8. april blev 10 frivillige fra Mariagerfjord Brandvæsen kaldt til brand i Tofte Skov nord for Øster Hurup, hvor 3040 hektar skov brændte. Det var formentlig en kontrolleret afbrænding foretaget af Mariagerfjord Kommune, der var årsag til den store skovbrand. Alt disponibelt slukningsmateriel blev sat ind i kampen mod flammerne, og der måtte tilkaldes ekstra assistance over flere omgange. Både brandfolk fra Mou, Terndrup, Aars, Hadsund, Als og Randers deltog i slukningsarbejdet, ligesom Beredskabsstyrelsen i Thisted også blev tilkaldt. Der var en kraftig røgudvikling, men ingen personer eller bygninger var i fare ved branden.

Københavns frivillige reddede Frihedsmuseets værdier under branden

Frihedsmuseet udsat for brand Af Morten Jørgensen Vicebrandinspektør og Frivilligkoordinator, Københavns Brandvæsen

Klokken er 02.18 søndag morgen den 28. april. Hvem ligger og drømmer om, at man de næste 12 timer skal være med til at redde en stor del af Danmarkshistorien sammen med Københavns Brandvæsens Frivillige Supplerende Beredskab. Klokken 02.19. Telefonen ringer. Vores vagtcentral forespørger, om vi kan hjælpe til med værdiredning, idet Frihedsmuseet brænder. Selvfølgelig kan vi det, og alarmeringen af det Frivillige Supplerende Beredskab iværksættes. Nu skal der handles hurtigt og rationelt, så det er bare med at komme i tøjet og af sted. Undervejs løber der mange tanker gennem hovedet på én, ikke mindst spørgsmålet, hvad er 16

vigtigst at få reddet ud? De frivillige mødes på Dæmningens Brandstation, der er udgangspunktet for indsatser. Alle mand M/K kommer hurtigt i indsatstøjet, og materiellet, der skal bruges til værdiredningen, plast- og flyttekasser mm., bliver fundet frem og læsset på køretøjerne. Lige inden afgang får vi besked på, at der også skal ekstra trykluftflasker med til Frihedsmuseet, så det læsses også. Jeg kører i forvejen ind til Frihedsmuseet for at få overblik over, hvad de frivillige skal indsættes til. Ved Frihedsmuseet møder jeg indsatschefen, der forklarer, at vi skal have reddet arkivmateriale ud, idet det er truet af nedsivende slukningsvand mm.

Heldigvis har man opstartet redningen af værdierne inden fra selve udstillingshallen, så det er ikke dér, indsatsen skal koncentreres. Opgaven med at redde et arkiv lyder ikke særlig vanskelig. Men hvad skal først ud? Her var den daglige leder af Frihedsmuseet til stor hjælp, idet han kunne fortælle, hvor de mest kostbare arkivalier var opmagasineret. Så samarbejdet med ham var uvurderligt. Omfanget af arkivmaterialer, når de står opmagasineret, virker ikke særligt stort, men når det skal bæres ud og puttes i flyttekasser, så finder man ud af, hvor meget det fylder. Det er rigtigt meget! Da de frivillige ankom, blev deres holdleder hurtigt sat ind i indsatsens omfang sammen med de frivillige. Omfanget af indsatsen og dens vigtighed stod helt klart for alle, så der var ingen slinger i valsen, og alle mand gik i gang med værdiredningen med stor ildhu og entusiasme. Først blev arkivalierne lagt i plastkasser med låg, så båret ud af bygningen for derefter at blive ompakket til flyttekasser. Herefter tog skadeservicefirmaet helt over med den videre proces med at få bragt arkivalierne til Nationalmuseet i Brede, hvor der stod museumsfolk klar til at tage imod genstandene.

Hele tavlen med breve fra nogle af de dødsdømte frihedskæmpere samt nogle andre små effekter samt små trykmaskiner bliver reddet ud. Efter at havde reddet billeder, lydbånd og meget andet ud stod der blot tilbage at få biblioteket ud. Umiddelbart så det ikke ud af meget, men det var det. Men efter et par timer var alt væsentligt materiale ude. Brandslukningen var ved at være på et stadie, hvor skadeservicefirmaet kunne overtage det sidste. Så det var 11 trætte mand M/K, der kunne køre hjem og slappe af efter næsten 12 timers indsats. Alt i alt en meget vellykket værdiredningsindsats, som alle kan være meget stolte af. Vi havde 150 flyttekasser med til museet, hvilket var forsvindende lidt i forhold til det samlede antal, der blev brugt. Skulle vi få en lignende indsats, hvilket vi ikke håber, så tager vi langt flere kasser med. Så når vi på et tidspunkt sidder med vores børnebørn på skødet, og de spørger, hvad vi har oplevet i vores liv, så kan vi med stolthed fortælle dem, om dengang vi reddede Danmarkshistorien fra at blive offer for en brand på Frihedsmuseet.

Efterhånden som skadeservicefirmaet fik flere folk frem, blev ompakningsdelen overladt til dem, og vi koncentrerede os om at få arkivalierne sikkert ud. Nu er det jo ikke sådan, at man bare uhindret kunne gå rundt inde i bygningens arkivdel. Der kom ret meget slukningsvand ned i arkivet, og man var heldigvis begyndt at få vandet ud af bygningen med vandstøvsugere og dykpumper inden vores ankomst. Men vi gik hele tiden rundt i ca. 5 cm vand på gulvet samt en hel del slanger, så det var ikke helt let at færdes i arkivet. Noget inde i indsatsen kommer museumspersonalet og spørger til en faldskærmsmand inde i udstillingen. De vil meget gerne have ham ud, da han har stor historisk værdi. Vi får i samarbejde med brandfolkene reddet ham ud og overgivet til skadeservicefirmaet. Samtidig gennemgår vi hallen for, om der er mere, der skal ud derindefra, og det er der.

Juniorbrandkadetter dimitterede i Frederikssund Juniorbrandkorpset holdt det årlige Åben hus-arrangement, hvor kadetterne dimitterede og højtidligt fik overrakt deres diplomer. Ved tre handlebaner viser kadetterne, hvad de har lært i førstehjælp, frigørelse samt brandbekæmpelse. Af Sidse M. Møser, Daglig leder af Frederikssund Juniorbrandkorps

Den første førstehjælpsopvisning handlede om brandsår, samt hvordan man på flere forskellige måder griber det an og lindrer. Derefter viste kadetterne, hvordan man udfører trinvis førstehjælp til bevidstløs uden vejrtrækning, og hvorledes man udfører hjerte-lungeredning. Juniorkorpset i Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab støtter op om www.bamseprojekt.dk, og ved den lejlighed havde brandvæsenets idrætsforening, som varetager dette, sendt to københavner brandfolk, May og Frederik, der sammen med juniorbrandmand Mathias Skov passede bamseboden. Juniorkorpset er super stolt af, at de ved deres arrangement kunne sælge flere bamser end det samlede antal bamser, der blev solgt ved hele 112-dagen på Christiansborg Slotsplads. Ved brandbekæmpelsesopvisningen viste kadetterne, hvor hurtigt det går fra udrykningskøretøjet ankommer, til der er vand på, og ilden er slukket. Den største opgave var dog frigørelsesopgaven. To biler var stødt sammen, og her skulle både knuses ruder, klippes en dør af, klippes et tag af, og man skulle tage sig af to tilskadekomne. Alle kadetter gik til den med oprejst pande og klarede opgaven perfekt. Landschef Per Junker Thiesgaard var juniorkorpsets gæst, han holdt en fin tale, hvori han roste de frivillige instruktører, der gør et kæmpe arbejde for at kunne give de unge grunduddannelsen tilrettet deres alder samt førstehjælp.

Uden dem kunne det ikke lade sig gøre, idet de ulønnet og af hjertet tirsdag efter tirsdag dukker op og bruger adskillige timer. Han var meget imponeret over det flotte arrangement og syntes, at kadetterne var meget dygtige. Sammen med daglig leder af korpset, Sidse Møser, uddelte de to de flotte beviser til hver enkelt kadet. Beredskabschef for Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab Kim Lintrup overrakte det flotte ur med brandvæsenets logo til årets juniorbrandmand, det blev juniorbrandmand Signe Mortensen, som en 100 % enig instruktørgruppe havde udvalgt. Her er noget af det, instruktørerne lagde vægt på: Signe er altid hjælpsom, venlig og imødekommende. Signe er vellidt hos både instruktører og kadetkollegaer. Signe stiller HELE tiden op, når der er brug for hende, og yder sit ypperste, er behageligt selskab og nyder gensidig respekt hos alle. Hun møder altid velforberedt, har sat sig ind i, hvilken lektion det er, og læst alt, hvad hun har kunnet finde om emnet. Hun brænder i en sådan grad for det at blive brandmand og har det, der skal til, både fysisk og psykisk. Hun har fra første færd forstået alt omkring det at være i korpset, med alt hvad det indebærer af ære og respekt. Derefter var der pølser, pølsebrød og kartoffelsalat til alle, som det supplerende frivillige beredskab stod for. En helt igennem fantastisk dag!

Beredskabsforbundets Musikkorps runder 30 år

Det er ikke til at se det, men de, som har kendt musikkorpset gennem mange år, vil nok give os medhold i, at der er sket store ændringer siden den 3. maj 1983, hvor grundstenen blev lagt. Af Allan Hald, Formand for Beredskabsforbundets Musikkorps

Dengang startede man op med 16 medlemmer, hvoraf enkelte stadig deltager på ture og arrangementer. Dette taler vel sit eget tydelige sprog om, hvad musikkorpset er: Et sted som er rart at være, et sted hvor man gerne bruger sin fritid, en sag man gerne vil repræsentere. Korpset hed ved grundlæggelsen Civilforsvarets Tambourkorps. Men da Civilforsvars- Forbundet og Danske kvinders Beredskab blev sammenlagt og siden hen skiftede navn til Beredskabsforbundet, ændrede vi også vores navn til Beredskabsforbundets Tambourkorps. Da man dannede korpset i 1983, var det tanken, at der alene skulle spilles på trommer og fløjter, men allerede efter 4-5 år, kom der en signalhornsgruppe til. I takt med den stadig større efterspørgsel på vor underholdning opstod behovet for decideret underholdningsmusik. Pludselig bestod korpset både af et tambourkorps samt et

orkester, som bedst kunne betegnes som et Brass Band. I dag vil harmoniorkester være bedre dækkende. Korpset hedder i dag som bekendt Beredskabsforbundets Musikkorps, så navnet også passer bedre til. Musikere fra hele landet I de første mange år deltog korpset bl.a. i mange større udstillinger, som man afholdt rundt om i landet indenfor Totalforsvaret. Messecenter Herning, dyrskuepladser og store havneområder lagde plads til store udstillinger med alt, hvad totalforsvaret bestod af. Her viste frivillige fra kommunale og statslige beredskaber, hvad man kunne yde af støtte til det professionelle beredskab, hvis naturkatastrofer eller krigshandlinger skulle ramme Danmark. Op gennem 90’erne blev disse udstillinger færre, for til sidst at forsvinde. Førhen havde mange byer tradition for at vise beredskabet frem, men disse er også forsvundet over tid. Vi må sige, at verden har været i en stor forandring. 19

Disse ændringer har i sagens natur også ramt vores musikkorps. Stort set alle de oprindelige arrangementer er forsvundet. Kun vores deltagelse i den årlige Hærvejsmarch er et af arrangementerne fra dengang. Heldigvis har der altid været en stor efterspørgsel efter vores musik, så vores årsprogram er altid fyldt med gode oplevelser og stor variation. Musikkorpset har også spillet i udlandet mange gange. 15 gange har vi repræsenteret Den danske delegation til Nij megen-marchen. Ligesom vi har spillet til Airbornemarch i Holland tre gange senest i 2011. Korpset har udover Holland spillet i Tyskland, Norge, Skotland og Spanien. Fra den spæde start i 1983 har vi gennem næsten 20-25 år kunnet bevare et medlemstal på omkring 50. I starten kom medlemmerne hovedsageligt fra Horsens- området. Drengene eller mændene havde som regel spillet i Horsens Garden og Pigerne i Juelsminde Pigegarde. Langsomt er korpsets netværk blevet større, dette skyldtes især, at mange aktive musikere i beredskabet var eller blev instruktører i musikmiljøer rundt omkring i landet. Korpset har i dag musikere med rødder i bygarder fra bl.a. Randers, Skive, Aarhus, Hinnerup og enkelte har en fortid i Sjællandske garder også. 12-14 af medlemmerne har gennem tid spillet i den kongelige Livgardes Tambourkorps og enkelte i Søværnets Tambourkorps. Selv om korpset gennem 30 år har været hjemmehørende i Horsens, kan vi derfor godt med en vis stolthed sige, at vi repræsenterer flere landsdele. Vores medlemmer kører gerne langt for at være med i vores musikkorps, og det er vi utrolig glade og beærede over. Musikkorpset har aldrig haft ressourcer til at lære folk at spille, så det er et helt grundlæggende fundament, at vi stadig har dette netværk, så folk kan spille, når de starter ved os. Koncerter med bredt udvalg Selve jubilæet blev fejret over flere dage. Da den 3. maj var en fredag, valgte vi at flytte vores fejring af jubilæet til lørdag den 4. maj. Vi startede dagen kl. 11.00 med en Matiné-koncert i Vor Frelser Kirke i Horsens, hvor korpset spillede flere klassiske værker krydret med nyere musik af bl.a. Erik Clapton. Kl. 13.00 afholdt orkesteret en såkaldt Jukebox-koncert på strøget i Horsens. 20

Der var opsat en planche med titler på numre og potpourri såsom Boogie Wonderland, Rock Around The Clock, Crazy Little Thing Called Love, Viva La Vida, noén Shubber i Dur, Abba Gold og mange flere. Publikum kunne give dirigenten en seddel med nummeret, hvorefter det blev spillet. Begge arrangementer viser med alt tydelighed, hvad vores musikkorps formår at levere af musik. Klassiske numre, pop, rock, mainstream-musik, alt kan vi stort set spille. De mennesker, der oplevede os i byen den dag, har været rigtig godt underholdt. Om aftenen afholdt musikkorpset en fest for medlemmer og indbudte gæster. Blandt andre vores præsident og regionslederne fra Nord- og Midtjylland havde takket ja til at fejre os. Det blev en rigtig god fejring af Beredskabsforbundets Musikkorps. Vores markering af jubilæet blev rundet af med en koncert på Horsens Ny Teater den 25. maj. Vi havde udover vores egen musik valgt at afholde en konkurrence, hvor forskellige filmhold havde lavet et filmklip til et af vores numre. På dagen var der nedsat et dommerpanel, der sammen med publikum fandt en vinder af konkurrencen.

Landsrådsmøde 2013 – Temadag

Fokus på fremtiden, ekstremt vejr og det robuste samfund

Traditionen tro bød lørdag på temadag med fokus på fremtiden, blandt andet om vejrets udfordringer og om det robuste samfund, men også en opdatering på, hvor Beredskabsforbundet er på vej hen. Af Beredskabsforbundets Kommunikationsafdeling

Musikkorpset spillede i hallen, mens gæster fra nær og fjern ankom til hotellet. Klokken 12.30 bød præsident Bjarne Laustsen alle velkommen, og traditionen tro sendte han et telegram til forbundets protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Herefter blev der uddelt hæderstegn. Det var præsidenten, der i samarbejde med landschef Per Junker Thiesgaard overrakte hæderstegn til 11 modtagere. Regioner og kredse i centrum Klokken 14 startede selve temadagen, hvor beredskabschef i København, Jakob Vedsted Andersen, var ordstyrer. Landschef Per Junker Thiesgaard og vicelandschef Else Højsager fortalte om Beredskabsforbundets plads i det samlede redningsberedskab og den nye struktur, som forbundet i øjeblikket er i gang med at implementere. Per Junker Thiesgaard fortalte, at strategien var blevet fastlagt tilbage i 2011 sammen med landsledelsen. Der blev regnet på, at hvis vi

brugte frivillige bedst muligt og videndelte over hele landet, så var der en mulighed for at femdoble samfundsværdien i kroner og ører af det frivillige arbejde. Den opgave kan man ikke løfte fra landsforbundets side, den opgave kan man kun løfte ude i kredsene – det er der, aktiviteterne sker. Så hvis vi skal lykkes, har vi brug for hjælp fra jer alle. Vi kan ikke gøre det fra kontoret i Hedehusene. Beredskabsforbundets styrke er og bliver regioner og kredse, det er dem, der er lokalt forankret ud over landet; det er her kraften ligger. Det, vi kan gøre fra landssekretariatet, er at understøtte regioner og kredse bedst muligt og mere end vi har gjort hidtil. Man kan sige, at vi er gået fra at have en central ledelse, der uddelegerede opgaver til løsning, til nu at opbygge en understøttende ledelse, der sørger for de bedste rammer for kredse og regioners opgaveløsning. 21

Kontoret i Hedehusene har fået en ny rolle og sammensætning, og ledelsen af Beredskabsforbundet er nu fuldt forankret i den frivillige landsledelse med et landssekretariat til at støtte op. Chefen for det nye landssekretariat er Solveig Andersen, og stillingerne som direktør og vicedirektør er nedlagt. Til gengæld vil vi styrke sekretariatets understøttende arbejde med flere regionale konsulenter, berettede Per Junker Thiesgaard. Ny rammeaftale og “skal-opgaver” Herefter fortalte Per Junker Thiesgaard om Beredskabsforbundets “skal-opgaver”, der udspringer af den nye rammeaftale, som forbundet fik i efteråret 2012. – I rammeaftalen er det slået fast, at Beredskabsforbundet skal løse to hovedopgaver, udover dem vi kender så godt omkring varetagelsen af de frivilliges tarv. De nye punkter er at varetage en lokalforankret befolkningsuddannelse i forebyggelse med fokus på at styrke borgernes selvhjulpenhed og at støtte redningsberedskabet i at hverve nye frivillige, herunder at indgå i arbejdet med ungdomsbrandkorps med fokus på at fastholde tidligere ungdomsbrandkorpsmedlemmer som frivillige i det egentlige beredskab. Landschefen forklarede endvidere, at rammeaftalen sammen med resultatkontrakten, som forbundet indgår med Beredskabsstyrelsen, samt den bevilling, som Beredskabsforbundet får på Finansloven, danner rammerne for de “skal-opgaver”, som forbundet skal løse – og skal løse godt. Han fortsatte med at forklare, at strategien er bygget op som et hus med et fundament, som er organisationen, en søjle om det robuste beredskab, hvor forbundet er støtte og supplement til det operative beredskab, og en søjle om den robuste borger, der handler om forebyggelse og selvhjulpenhed. Loftet er synlighed, og landschefen understregede, at det ikke kun er vigtigt, at forbundet løser opgaverne, men at der også skal være synlighed omkring arbejdet: – Det nytter ikke noget, at vi er dygtige og kan løse mange opgaver, hvis ingen ved det. Ikke bare for at prale med os selv, men for at de bruger os. Vi skal derfor skabe synlighed om hver eneste aktivitet, vi løser som frivillige. Resultatet af det hele og vores målsætning er øget tryghed i samfundet, som udgør taget på huset, forklarede landschefen. Regionale konsulenter og samlingspunkter Landsforbundet og landssekretariats udgangspunkt vil fremover være: Hvad kan vi gøre for regioner og kredse for at 22

støtte op omkring deres arbejde? Det er en proces, der vil løbe over nogle år, hvor flere og flere ressourcer øremærkes direkte til det frivillige arbejde, uddannelse osv. – Men vi starter allerede i år med at etablere regionale kontorer bemandet med regionale konsulenter. Regionen ledes som hidtil af regionsledelsen, men hver region får rådighed over en fuldtidsansat regional konsulent, som støtter og supplerer regionens arbejde og arbejder med forbundets “skal-opgaver”. Arbejdsfordeling og opgaver vil være ca. 50/50 og aftales i en løbende dialog mellem regionsledelsen, landssekretariatet og den regionale konsulent. De øgede ressourcer giver nye muligheder og rammer for at støtte kredse og det regionale arbejde. Forebyggelse og forbundets andre “skal-opgaver” tilføres hermed flere ressourcer. Det skal være på plads senest i 4. kvartal 2013. Der etableres seks regionale samlingspunkter, som bliver samplaceret med Beredskabsstyrelsens afdelinger. Udover at alle de elementer, vi ønsker os i de regionale samlingspunkter er til stede på afdelingerne, så har det også været afgørende, at de to statslige budgetter hermed kan opnå en synergieffekt. Vi kalder det samlingspunkter, da det er mere end et kontor. Det indeholder en række ting, såsom mødelokaler, uddannelsesfaciliteter, køretøjer osv. En følgegruppe følger planlægningen og udrulningen, så vi hele tiden kan justere og tilpasse. Regionerne er nemlig ikke ens, og derfor vil vi heller ikke forsøge at lave et helt ens setup for hver region. Vi har også valgt at flytte os på en anden måde, nemlig ved at præsidieog landsledelsesmøder foregår ude i regionerne ud fra devisen: Stærke relationer er lig med stærke resultater. Når Præsidiet holder møde i en region indkalder regionsledelsen de regionale samarbejdspartnere til et orienteringsmøde, hvor vi får en gensidig drøftelse med regionale samarbejdspartnere fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, politiet, Falck og sundhedsregionerne. Vi orienterer hinanden om, hvad vi kan, hvad vi måtte have behov for og mulighederne for øget nyttiggørelse af de frivillige, sagde Per Junker Thiesgaard. Opgradering af lederuddannelser Vicelandschef Else Højsager fortalte herefter om arbejdet med at opgradere lederuddannelserne.

– Vi ved, at alle regioner og kredse blev markant større i forbindelse med den seneste kommunalreform, og derfor er det vigtigt, at vi nu får opgraderet de uddannelser, som I skal gennemgå. Uddannelsen består af en tre timers modulopbygning, og der er indtil videre ni moduler, men det kan godt være, at der bliver flere. Uddannelsen skal varetages i den enkelte region, og den varetages af vores egne instruktører, og den skal sikre, at alle kender deres funktionsområder og kan bestride dem, og at alle kender Beredskabsforbundet og Beredskabsforbundet som organisation. De her moduler kan afholdes enten som aften- eller weekendkurser, men udover at det er et krav, at det bliver for alle i kredsledelsen, hvad enten man nu er udpeget eller valgt, så er der visse moduler, man skal gennemgå. Vi skal ikke bare “være” i en kreds- eller regionsledelse, vi har som ledere alle opgaver, der skal løses. Men derudover vil det også være et tilbud til alle i kredsen. Det kunne jo være, at vi ad den vej får flere, der er parate til at indgå i ledelsesarbejdet. Kurserne bliver planlagt sådan, at de skal udbydes fra januar 2014. Det indebærer, at de enkelte regioner skal have fastlagt kursusdage, gerne over en toårig periode.

Der er også en overbygning, og det er den egentlige ledelsesudvikling. De enkelte moduler er heldagskurser bygget op over større ledelsesopgaver i kreds eller region. Her er vi nødt til at trække på eksterne undervisere. Kurserne bliver udbudt landsdækkende, og der skal udstedes beviser, som er kompetencegivende både i forhold til forbundet og i forhold til deltagernes civile arbejde, sagde Else Højsager. Justering af forebyggelseskurset – Vi har arbejdet med forebyggelseskurset i tre år, og det er på tide at få det justeret. Det kursus, vi kender, er på tre timer. Den nye model, som vi skal arbejde hen mod, indeholder både forebyggelse og afhjælpning, begge dele på tre timer. Hvis vi er i boligområde med etagebyggeri er der ét indhold, er vi i et landdistrikt er der et andet indhold, det kommer an på målgruppen – der skal være tilpas elastik i konceptet. Når kursusindholdet bliver justeret, så skal underviserne også opgraderes, så der bliver afholdt prøvekursus. Der er i år udpeget forebyggelseskoordinatorer i hver region, og de har jo til opgave at servicere deres undervisere med temadage og information. Vi har ikke skrinlagt tanken om førstehjælpskursus som en del af den samlede pakke – det arbejder vi på, fortalte Else Højsager. 23

Best Practice Omkring Det Robuste Beredskab kunne Else Højsager fortælle, at et af de strategiske punkter var en kortlægning af Best Practice.

udveksle oplysningerne, det vil sige, at det tog flere dage at lave en seks timers prognose, og så var der ikke så meget ved det. Så fik man telegrafen kort før 1900, og så kunne man udveksle data, og dermed kunne man forudsige vejret.

Her blev det elektroniske blad FRIVILLIG etableret for at kunne synliggøre de gode idéer løbende, ligesom BF Reporter App blev indført for at se hvilken type opgaver og i hvilket omfang, den frivillige indsats blev brugt. Viceregionsleder Flemming Elniff påtog sig at skabe overblik ved at sammensætte et ressourcekatalog på baggrund af disse kilder samt ved gennemlæsning af alle årsindberetninger fra kredsene.

– Klimaet har været rimelig konstant, men siden industrialiseringen i 1950’erne er temperaturen steget, og det er et faktum. Temperaturen er steget, og der er global opvarmning, spørgsmålet er, hvis skyld det er.

Projektet blev startet ved Temadagen om Best Practice i Aarhus 12. maj 2012. På sigt vil Flemming Elniffs store arbejde kunne ses på hjemmesiden til inspiration for regioner og kredse i form af et videnskatalog. Hvordan bliver vejret i fremtiden? Næste indlæg var fra souschef i DMI, Søren Olufsen, som gav et indblik i den komplekse verden omkring klimaforandringer. Han kunne blandt andet berette, at Danmark får et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. I 1850 startede man med at lave meteorologi, fordi man fik telegrafen. Allerede under Krimkrigen indså fysikere, at man kunne følge lavtrykkene her over Europa, men man kunne jo ikke 24

Det er nemlig ikke unormalt, der har med jævne mellemrum været varme perioder. Vi er også klar til en ny varm periode. De her klimaforandringer er ren astronomi, det er ændringer i jordens bane omkring solen, der gør, at den energi, vi modtager fra solen, svinger med en periode på ca. 110.000 år. Så skeptikerne vil sige, at det ikke er unormalt – det skal være varmt nu. Vi forudsiger klimaet via matematiske modeller af atmosfæren, som kører på en computer. Man kan tage bjergene ud af modellen, ligeledes CO2, skidt og støv, og se hvilken virkning det har. Vi tager vores vejrmodeller og laver en kørsel på 100 år, det tager nogle få minutter på computeren. Den tager hensyn til alle mulige naturlige påvirkninger af klimaet. Solen og vulkanudbrud påvirker ved, at der slynges en masse skidt op i atmosfæren, som skærmer for solen, og så bliver det koldere.

Svingerne kan vi ikke forudsige, men det generelle billede kan vi godt. Og så sker der noget omkring 1980-85, observationerne bliver meget varmere end modellen. Hvis vi kun tager hensyn til de menneskeskabte påvirkninger, der er fx en øgning af atmosfærens indhold af kuldioxid og metan, så kan vores model eftergøre klimaet, og omkring 1985 kan den også eftergøre den opvarmning. Men omkring 1960 var der noget, der ikke var menneskeskabt, det kan jeg ikke eftergøre. Når klimamodellen tager hensyn til både de naturlige og menneskelige påvirkninger, så har jeg en næsten perfekt eftergøring af de generelle tendenser i klimaet, ikke alle svingerne, men i det store hele kan vi eftergøre det. Hvis ikke vi tager hensyn til de menneskelige bidrag, så kan vi ikke forklare det, der er sket siden 1985. Jeg siger ikke, at der ikke bliver opdaget noget i morgen, der er anderledes, men vi har forsket i det i mange år, så det tror jeg ikke, der gør, sagde Søren Olufsen. Hvordan måler man vejret? – Man måler vejret ved hjælp af satellitter, og vi indsamler 200.000 observationer fra fly hvert 10. sekund ved start og landing med en temperaturprofil op gennem atmosfæren, og så hvert 10. minut på vej over. Vi får noget fra skibe med vejrmålere, bøjer og landsstationer. Det bliver til omkring 5.000.000 målinger, så det er ikke noget, man lige kører på en laptop. Målingerne kører på en computer på DMI, der kan køre 19 mia. flydende taloperationer i sekundet og har 7.000 GB RAM. Man starter med seks timers prognosen, og så fylder man alle informationerne ind løbende, men de kommer jo ikke alle sammen kl. 6 om morgenen. Så man kører modellen lidt frem og får det til at passe, og det gør man i en periode over 12 timer, og så får man en analyse, som man tror på. Og så starter man forfra, og det gør man hver 6. time. Modellen kører 5 minutter frem ad gangen. Vi kører prognosen 50 gange hver 6. time, fordi man lægger lidt fejl ind for at studere, hvor forskellige resultaterne er. Hvis en af dem giver storm, og de andre ikke gør, så er der 1 ud af 50 chance for at få storm. Det hele foregår på European Center for Medium-Range Weather Forecasts, som ligger i Reading i England. De fleste europæiske lande bruger ikke computerressourcer på at køre en model over hele jorden, fordi det gør vi derovre,

og så zoomer man ind på det, man skal bruge, og så laver vi mere detaljerede modeller, forklarede Søren Olufsen. Mere vand, mere vind og mere varme Fremtidsscenariet for 2070-2100 er, at middeltemperaturen bliver 2½ til 4 grader varmere, end det er i dag. Det svarer til den allerbedste sommerperiode og den allerdårligste, og det er ikke så lidt. Scenariet for Danmark ser sådan ud: Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Vintrene bliver mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. Somrene bliver varmere, og der kommer flere og længere hedebølger. Der forventes en generel vandstigning i havene omkring Danmark. Vi kan forvente flere kraftige storme. Vi får generelt et svagt stigende skydække, og stigningen vil være størst om vinteren. – Vi får altså flere skybrud, og det er faktisk det største problem rent beredskabsmæssigt og samfundsmæssigt, og for meteorologer, fordi deres modeller har svært ved at håndtere dem. Dårlig nyhed nummer to er de årlige maksimale vindstyrker om 100 år, og ser vi ved den jyske vestkyst, så ser vi 5 % mere. Det vil sige, at det vil hæve vandstanden med 3040 centimeter. En anden ting er antallet af dage, hvor vi får mere end 30 grader, det er ikke så slemt i Danmark, men det bliver meget værre i Sydspanien, Afrika og Italien, så det vil give rigtig store problemer. Søren Olufsen fortalte desuden, at der er nogle fænomener, der kan være svære at forklare. Der bliver større vildskab i klimaet, og hvordan kan det egentlig være, at vi har haft tre kolde vintre i træk? Når det er koldt i Europa, viser det sig, at der er varmt i Barants-/ Karahavet. Det tyder på, at der er en sammenhæng, men meteorologerne ser nu tegn på, at de normale zoner er ved at ændre sig, men de ved ikke, hvad det skyldes endnu. Det vil blive vilde skift fra meget kolde perioder til meget varme. Derudover kunne meteorologen fortælle, at dagens vejrudsigt er omkring 95 % sikker. Fem dage frem er de 60 % sikre. Derudover må de forholde sig til sandsynligheder (endnu). Med de 50 forskellige kørsler, så kan man sige, hvor en orkan rammer. Man kan i hvert fald sige, at det bliver imellem to punkter, og det er noget, som beredskaberne kan bruge. Meteorologerne har efterhånden nogle produkter, som kan sige noget om den næste måned og de næste tre måneder. 25

Efterhånden kan de også kommunikere det ud til beredskaberne. Blandt andet ændrer de varslingssystemet til kommunerne. Det bliver grønt, hvis det er meget sikkert, og så er der gul, orange, rød, så man kan op- og nedgradere løbende. Det robuste samfund Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen startede med at bede folk om at rejse sig op og få strakt sig. Så gik den hurtigt-snakkende dame ellers i gang med at udfordre folk. Hun spurgte blandt andet om, hvad man skulle gøre, hvis der kommer en stor bølge. Der kom mange forskellige svar fra salen om enten at løbe eller grave sig ned, men der var også nogen, der mente, at man skulle forberede sig. Hun fortalte, at flertallet normalt ikke rigtig vidste, hvad de skulle svare. Folk har, ifølge Anne Skare Nielsen, ikke det der beredskab i Danmark, og selvom vi har alle mulige varslingssignaler, så ved vi ikke, hvad vi skal gøre.

῾Hmmm, det var godt nok interessant.’ Og grunden til, at det er vigtigt, er fordi hjerneforskere har fundet ud af, at vi laver nye hjerneceller hver dag. Men vi får kun lov til at beholde de nye hjerneceller, hvis vi kan bruge dem på nye ting. Hvis I gør det, I plejer, så begår de nye hjerneceller selvmord. Det betyder noget for, hvordan vi kan komme til at leve, når vi bliver ældre. Love, regler og forordninger er jo bare andre menneskers idé om, hvordan vi skal leve vores liv. Man skal tage dem op til overvejelse, er det en god regel, hvad er det, vi skal bruge den til? Den her fleksibilitet der skal til at bygges ind i, at vi er nødt til at ruske op i de rigide strukturer, sådan at vi kan have fokus på, hvad er det, der skal ske på den strand (hvor bølgen kommer).

– Det er det robusthed handler om, vi ved mere og mere om, hvad der kommer til at ske. Det handler om forberedelse. Sådan er det ofte, hvis der kommer nogen med en ubehagelig meddelelse, som rykker rigtig meget ved vores virkelighedsopfattelse, og vi skal til at lave tingene om, og det der foregår inde i vores hoved, for at forholde os til det, der foregår herude, så er der rigtig mange, der hellere vil forsvare det bestående og bruge rigtig meget krudt på det.

Det viste sig også, at da tsunamien kom i Asien, der havde man alle mulige varslingssystemer og teknologi.

Og det er derfor, at vi skal blive dygtige i disse år til at opsøge irritation. Irritation i dag er meget bedre end inspiration. Irritation er for de mennesker, der godt ved, at jeg har et billede inde i mit hoved af, hvordan tingene ser ud, og det er altså ikke nødvendigvis ens med det, der sker herude.

Det var udholdenhed. Den der fornemmelse for at være i verden.

Slå kognitiv dissonans op, det er det, der sker, når ens egen virkelighedsopfattelse kommer ud af trit med virkeligheden. Så hvis man har en virkelighedsopfattelse, der stemmer overens med omgivelsernes virkelighedsopfattelse, så kører det rimelig godt, men hvis de to ting kommer ud af trit med hinanden, så får man en irritation mellem de to fænomener, som gør, at man bliver sur, arrig og hidsig. Man kan tænke på det seneste skænderi, man har haft med sin kone eller mand derhjemme, der er også mange forskellige udgaver af, hvordan virkeligheden så ud. Kender I nogle irriterende mennesker? Den eneste grund til, at irriterende mennesker er irriterende, det er, fordi de har ret! Jeg ved godt, at det er træls! Hvis I møder irriterende mennesker eller har diskussioner med folk, så skal I sige: 26

Der var også folk, der stod på stranden og sagde, at man skulle flytte sig, og det var de ældre. De kunne huske en historie om, at hvis vandet forsvandt, og det begyndte at blæse på den måde, så betød det, at man skulle skynde sig væk. Tænk på al det nød, død, elendighed, smerte og ødelæggelse vores tipoldeforældre har gået igennem for, at vi kan sidde her.

Det betyder meget, hvad vi tror på. Hvis vi opfører os over for hinanden, som om vi synes, at de andre er dumme, så er der en større sandsynlighed for, at folk rent faktisk opfører sig dumt. Hvis vi alle sammen bliver enige om, at vi får en ny finanskrise, så får vi sikkert også en. Der skal investeres i dygtighed og dedikerede fællesskaber, dygtige mennesker går aldrig af mode. Den dygtighed kan man tage med sig. Robusthed handler om at være dygtig og stole på sig selv, og at man ikke længere skal finde tryghed i der, hvor man er, men i det som man kan. Det kan man bære med sig igennem livet. Samtidig er verden ved at være så kompliceret, at der ikke er nogen mennesker, der får succes alene i fremtiden, vi kan ikke klare os uden hinanden, derfor er vi nødt til at have de der konfliktfyldte forhold til andre mennesker, ikke lange, sunde, harmoniske forhold. Det viser sig også, at hvis vi får lov at gå alene og blive

ensomme, så ødelægger det hjernen. Så hvis I har irriterende koner, kolleger eller chefer, så tillykke!

Individuelt bliver vi klogere, men ikke som gruppe. Selvfølgelig får vi krige, uro i gaderne osv.

Ud af alt det dårlige blomstrer også altid noget godt, gode gerninger, hjælpsomhed og heltedåd. Livet handler ikke om at få det overstået hurtigst muligt, så gnidningsfrit som muligt, mente Anne Skare Nielsen.

Det er en del af den menneskelige natur, som vi ikke rigtig kan undgå.

Fremtidsforskning – start med det du er sikker på Herefter fortalte fremtidsforskeren lidt om, hvordan man egentlig forsker i fremtiden. Det handler om at starte med det, du er sikker på fx mange mennesker lever i længere tid. Her omtalte hun bl.a. de olympiske lege for 100-årige i Japan. – Vi skal ikke pakke hinanden ind i bobleplast. Hvis vi kan se det komme, så kan man bruge det til noget fantastisk. En anden ting, vi kan være sikre på, er menneskelig opfindsomhed. Ligegyldigt hvilket problem I har, så findes der en løsning. Hvis løsningen ikke findes, så er der nogen, der er ved at finde på det. Hvis jeg selv har lavet det, så er der nogen, der er ved at kopiere det. Vi behøver ikke selv at lave løsningen, vi skal bare gå ud og finde den. ’If it looks stupid, but works, it ain´t stupid.’ Vi skal tænke: Hvordan kan vi løse den her problemstilling på den smartest mulige måde? Hvis der er nogle regler, er det så ikke bare fordi, at det var det, der gav mening dengang? Spillereglerne er lavet fuldstændig om i dag. Det er den her energi, der ligger i, når man begynder at bryde reglerne, og så har man positiv påvirkning på andres liv. Skyggesiden af menneskelig opfindsomhed er menneskelig stupiditet: Vi bliver ikke klogere.

Landschef Per Junker Thiesgaard fortalte om den store udvikling, som Beredskabsforbundet er i gang med.

Intelligente systemer er endnu en ting, som vi kan være sikre på. Vi får mulighed for at træffe mere intelligente beslutninger, fordi vi får intelligente systemer. Hvis vi kan finde ud af at bruge dem, så kan vi træffe bedre, mere oplyste beslutninger. Hvis vi lytter til fremtidsforskeren, der siger, at de irriterende mennesker har ret, så tænker l lige tilbage: Ok, den intelligente ting at gøre er at sige, at du har ret, jeg ved ikke, hvad det er, du har ret i, men det er vigtigt, at jeg erkender, at min virkelighedsopfattelse ikke nødvendigvis er den herude, fordi det kan koste menneskeliv. Den store udfordring, som alle står overfor, er, at vi skal lave noget bedre til flere mennesker for færre ressourcer. Vi står midt i et paradigmeskifte, der er mange måder, som vi har ageret på, der ikke fungerer mere. Den bølge, som vi taler om, den er ti år undervejs, men vi skal begynde at forberede os. Vi vælger mellem, om vi vil have noget mindre, eller vi vil have noget bedre. Hvad er det for nogle ting, vi skal træne i hverdagen? Hvis vi kan se noget komme, har vi så de egenskaber, der skal til for, at vi kan klare os godt i det? Hvad er det for nogle egenskaber, som vi skal opbygge? I skal hjælpe mig til, at jeg kan hjælpe andre, og at jeg kan hjælpe mig. I skal ikke servicere mig, I skal aktivere mig, så det ikke er jer, der har beredskabet, men det også er mig, der har beredskabet. Robusthed skal opbygges lokalt i mennesker og i fællesskaber.

Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen var ordstyrer og sørgede for, at alt forløb, som det skulle.

Vicelandschef Else Højsager fortalte om opgraderingen af lederuddannelserne og forebyggelseskurset samt om arbejdet med Best Practice.

Vi har det enormt dårligt, hvis der er forandringer hele tiden. Vi har det bedst med at være i en bestemt tilstand. Hvis vi får at vide, at en gang imellem skal du flytte dig, så er det ikke så meget det at sidde herovre, det er overgangen mellem tingene, vi ikke kan tåle. Vidste I, at lyst kommer først efter 16 uger med tvang? Vi kan sagtens klare det, men det er i den der overgang, at vi har brug for jeres hjælp. Men der hvor vi sidder i en tilstand, der kan du begynde at opbygge robustheden. Men det er godt at flytte os, og den måde vi flytter os på er ved at lytte højere. Vi vil lytte højere, hvis der kommer nogen på en strand og siger, at der kan ske noget her, så skal jeg lytte højere og spørge, hvad er det egentlig, du mener. Hvordan mener du, at vi kan få det bedste ud af den tid, som vi lever i. Vi skal huske at hjælpe hinanden, men måske endnu vigtigere I skal hjælpe mig med, at jeg kan hjælpe andre, og at jeg kan hjælpe mig selv, sluttede Anne Skare Nielsen. Hun anbefalede i øvrigt filmen La Vida Es Bella, hvorfra hun også udleder definitionen på robusthed: 1. Accepter realiteterne. Man kigger på tingene, som de er. 2. Formidabel evne til at improvisere. Får det bedste ud af tingene. 3. Tro på, at livet giver mening. Tak til alle deltagere for et godt landsrådsmøde 2013!

Beredskabsforbundets Hæderstegn 2013 På Beredskabsforbundets landsrådsmøde uddelte præsident Bjarne Laustsen og landschef Per Junker Thiesgaard 11 hæderstegn. Hæderstegnet uddeles til personer, der har ydet en indsats for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. På billedet ses modtagerne, efter at de har fået hæderstegnet overrakt af forbundets præsident. • Fra venstre ses præsident Bjarne Laustsen (ikke hæderstegnsmodtager)

• Bo Torp Henriksen, Chef for Direktionssekretariatet, Beredskabsstyrelsen • Helle Elise Jensen, Vicekredsleder, Kreds Djursland

• Karna Elsi Wærn Johansen, Frivillig, Kreds Roskilde

• Michael Rasmussen, Sektionschef, Beredskabsstyrelsen • Warny Rasmussen, Kredsledelsesmedlem, Svendborg • Per Junker Thiesgaard, Landschef (ikke hæderstegnsmodtager)

• Anne Christensen, Regionskasserer, Region Sjælland • Peter Søe, Beredskabschef, Guldborgsund • Jan Andersen, Frivillig, Kreds Kolding

• Ole Find Jensen, Borgmester, Frederikssund • Niels Andreasen Skou, Frivillig og revisor, Kreds Rudersdal Hørsholm

• Charlotte Lund, Fanebærer (ikke hæderstegnsmodtager) • Preben Vrøj Sørensen, Kredsleder, Frederiksberg

Læs mere om Anne Skare Nielsens tanker på: http://www.futurenavigator.dk

Beredskabsforbundet ønsker alle hæderstegns modtagere hjertelig tillykke.

Totalforsvarets Dag 2013

Frivillige fra beredskaberne i hele Region Hovedstaden tog lørdag den 24. august turen til Nordre Toldbod i København for at deltage i Totalforsvarets Dag 2013 De frivillige viste noget af det materiel frem, som de dagligt anvender som et supplement til det akutte beredskab. Udover regionsledelsen deltog medlemmer fra kredsene i Frederiksberg, Frederikssund, Rudersdal Hørsholm, Halsnæs, Nordsjælland, Egedal, Allerød, København, Albertslund samt Københavns Vestegn. Derudover deltog frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Frederiksbergs frivillige viste førstehjælpsudstyr frem samt de mobile dæmninger, som det frivillige beredskab på Frederiksberg betjener i forbindelse med kraftig regn og skybrud. Frederikssund malede Nordre Toldbod orange, da de havde medbragt mobilt køkken, kommandovogn, tender med generator samt nyeste skud på stammen: En krogtrækker med mandskabskabine, som i dagens anledning var læsset med en 10 m3 vandtank. På containeren var der indrettet tagterrasse, som senere fik royalt besøg. 1.500 frikadeller, hunde og ATV Rudersdal Hørsholm havde på forlangende fra chefen for Totalforsvarsregion Sjælland medbragt køkkenpakning og

feltkomfur. Der var bestilt 1.500 frikadelle-smagsprøver, og kl. 14.45 blev frikadelle nummer 1.500 langet over disken. Halsnæs-kredsen sendte fire frivillige med hunde fra deres Frederikssundafdeling. De var placeret lidt afsides, men om det var hundenes eller førernes nuttethedsfaktor, der gjorde udslaget, skal være usagt, men de var meget velbesøgte, og et par timer før afslutningen måtte hundene give op. De kunne ikke mere. Nordsjælland tog turen til København med en autosprøjte samt deres førstehjælpsvogn, som er en ældre tysk ambulance, der er bygget lidt om. Egedal viste de besøgende den rigtige vej. De havde nemlig medbragt skiltevognen, som normalt bruges til at dirigere trafikken ved bl.a. ulykker. I dag var den rejst for at vise de besøgende vej til de frivillige beredskaber. Der gik også total drengerøv i den, da de havde taget deres ATV med. Denne vakte også stor royal jubel. 29

Ordenskorps, dæmninger og halvnøgen Bubber Allerød er blevet ny hjemby for Politiets Beredskabs Ordens korps fra Nordsjællands Politi.

Først blev en mand reddet op af vandet, og derefter viste piloten, hvordan en redningshelikopter kan manøvreres frem og tilbage til stor glæde for publikum.

Fire frivillige mødte op, og sammen med Københavns Politi fik de vist deres eksistens. Københavns Brandvæsen havde deres specialtjeneste med, men også en del frivillige.

Flere af de udstillede køretøjer lå i beredskab og skulle derfor kunne afgå på under et minut, hvilket skete nogle gange. Blandt de store maskiner stod også et mindre kendt køretøj, som til dagligt bruges af Københavns Politi. “Snøfte”, som bliver 4 år til november, er en 20 tons tung brandbil, der kan bruges til brandbekæmpelse og rydning af bl.a. barrikader og lign.

De byggede dæmninger og viste, hvordan man kan gøre ved oversvømmelser i eget hjem. Der blev også arbejdet på en afstivning under udstillingen. Albertslund stillede to frivillige til rådighed, som sammen med regionsledelsen bemandede en infostand, hvor vi fortalte om befolkningsuddannelsen i forebyggelse samt kampagnen “Brug Vesten”.

Nysgerrige kongelige på besøg Mange københavnere lagde vejen forbi Nordre Toldbod.

Dette betød, at der hang et 4 meter højt flag med en halvnøgen Bubber på i vores område.

Halvanden time før arrangementet lukkede, skønnede politiet, at der havde været over 10.000 forbi.

Københavns Vestegn mødte op med deres specialindrettede campingvogn. Vognen bruges ved førstehjælpsvagter samt info-virksomhed.

H.K.H. Kronprinsessen sammen med D.K.H. Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine besøgte en lang række af udstillerne.

De kom også i skarpt arbejde og måtte anlægge plaster. Samtidig var Beredskabsstyrelsen Hedehusenes udstilling yderst velbesøgt.

Prins Christian og Prinsesse Isabella viste meget stor interesse for de frivilliges køretøjer.

Her kunne man både prøve en vandkanon samt klippe i en bil, hvor man kunne få stykket med hjem. Samlet set var det en succesfuld dag, hvor alle frivillige kom i dialog med de besøgende og på fornemmeste vis fik promoveret den frivillige ressource. Redningshelikopter, musikkorps og “Snøfte” Beredskabsforbundets Musikkorps spillede to rigtig gode koncerter i løbet af dagen, og den første koncert sluttede af med et drøn, da Flyvevåbnets redningshelikopter fløj over området i fuld fart, og herefter demonstrerede sine færdigheder.

Især en tankvogn fra Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund og en ATV fra Egedal Brandvæsen fik stor royal opmærksomhed. Totalforsvarets Dag arrangeres af Totalforsvarsregion Sjælland i samarbejde med Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Københavns Brandvæsen, Københavns Politi, Region Hovedstaden og Falck. Arrangementet er nummer to i rækken af sin slags.

D.K.H. Prins Christian og Prinsesse Isabella

Projekt Østbørn-lejren i Holstebro Betænksomhed og omsorg er til glæde for både voksne og børn. Legekonsulenter fra DGI viste et godt eksempel. Af Line Nielsen

Hvordan skal man lege fangeleg, når reglerne slet ikke giver mening for den tolk, man taler med? Det var en af udfordringerne for to konsulenter fra DGI’s bevægelseskorps, da de besøgte Beredskabsforbundets Projekt Østbørn-lejr i Holstebro. Baggrunden for besøget var en henvendelse fra Mette Meyer fra Beredskabsforbundets kreds i Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Mette Meyer havde oplevet Bente Krog fra bevægelseskorpset til et firmaarrangement og tænkte, at det ville være en fantastisk idé, hvis bevægelseskorpset kom og legede med de polske børnehjemsbørn under deres ophold i Danmark. Bente Krog fortæller: – Mette Meyer sendte mig noget materiale omkring Projekt Østbørn, og det gjorde stort indtryk på mig. At frivillige igennem så mange år har brugt deres sommerferie på at tage sig af polske børnehjemsbørn er fantastisk, og det ville jeg gerne være en del af.

Hvordan leger man fangeleg? Bente Krog tog sin kollega Martin Gertz med, og på lejren i Holstebro blev de mødt af glade og forventningsfulde børn, som var spændte på, hvad der skulle ske. Konsulenterne havde, som de altid plejer, planlagt, hvad de ville lave med børnene, men det gik ikke helt, som de havde regnet med: – Den polske tolk kendte ikke helt de udtryk, vi brugte om fangeleg. Jeg forklarede hende, at vi skulle lege en fangeleg, og når børnene blev taget, skulle de gå over på det andet hold. Men da legen startede så det bestemt ikke ud, som vi havde forestillet os, idet børnene begyndte at slæbe hinanden over på modstanderens hold. Det lignede mest af alt en brydekamp i stedet for en fangeleg. Vi kunne simpelthen ikke forklare tolken, at børnene selv skulle gå over på det andet hold, når de blev taget. Det gav simpelthen ingen mening for hende, og hun sagde, at det kunne hun ikke forklare

børnene. Sagen er den, at alle børn leger fangeleg; om det er i Grønland, Australien, Danmark eller Polen, så løber børn og fanger hinanden. Det er en grundleg, som alle børn kender. Men når vi voksne tilfører regler til legen, så er det helt afgørende, at reglerne bliver formidlet, og at børnene forstår dem. Vi måtte derfor gå over til Plan B, og vi valgte at lave lege med færre ord og forklaringer, hvor vi kunne visualisere legen i stedet. Vi lavede blandt andet stafetter, hvor børnene eksempelvis skulle gå med en bold imellem sig. Senere havde vi også tovtrækning, hvor det var pigerne mod drengene. På den måde fik vi trods lidt startvanskeligheder lavet en rigtig sjov dag med børnene, siger Bente Krog. I legen kan børn ikke gemme sig Bente Krog fortæller, at hun havde en rigtig god oplevelse, og at hun meget gerne vil komme tilbage næste år og lege med østbørnene igen. Hun var glad for at se, at børnene er meget opmærksomme på hinanden. For eksempel fortæller hun om, hvordan et af de større børn gik hen og holdt om en lille pige, som var en smule usikker. Ligesom alle andre børn kunne de større børn dog også forsøge at snyde sig foran i køen: – Jeg havde givet en lille dreng en ærtepose, og med kropssproget forklaret ham, at han skulle stå forrest og starte, hvilket han var begejstret for. Men af de større drenge gik hen til den lille dreng, tog ærteposen og stillede sig ind foran ham. Den lille dreng brokkede sig lidt, men blev skubbet væk af den store dreng. Jeg gik så hen til den store dreng og holdt hånden frem mod ham og viste, at jeg gerne ville have ærteposen, og det fik jeg, hvorefter jeg gav den tilbage til den lille dreng. Den store dreng accepterede det, og jeg håber, at den lille fyr oplevede, at han blev set, og at det ikke var jungleloven, der herskede. I legen kan børn ikke gemme sig, da de har sig selv med i legen. Vi ønsker at lære dem fælles32

skab, og at de tænker over, hvordan vi er overfor hinanden. Vi var der en time, så vi har måske ikke ændret på det store verdensbillede, men vi har vist dem glæde, og at vi er nogle skøre voksne, der vil dem. I nogle af disse børns øjne kan man se, at der er sket dem noget, og derfor var det også så dejligt at se disse børn grine og pjatte, fortæller Bente Krog. Glæde og gode minder Konsulenten fortæller, at hun har fået et særligt minde med hjem fra lejren: – Jeg og en lille dreng havde en bold mellem vores pander, og da vi nåede ned for enden, og jeg fjernede bolden, grinede drengen – både fordi det var en skør opgave, men også fordi vi klarede den. Jeg kan stadig se hans smilende ansigt for mig, et ansigt jeg aldrig glemmer. At få mulighed for at være en del af dette projekt, er jeg meget taknemmelig for at have fået lov til. Bare det at have været med til at give børnene en lille smule lys i øjnene, og at se dem gå fra lidt usikre til fjollede og grinende var noget særligt. Det har på alle måder givet rigtig god mening, at vi var med og deltog i Beredskabsforbundets Projekt Østbørn, og jeg vil se frem til at arbejde videre med det næste år, slutter Bente Krog. Lejrleder er glad for besøget Beredskabsforbundets Lejrleder i Holstebro-lejren Jan Vestentoft var også glad for legekonsulenternes besøg. – Selvom de fik deres sag for med at prøve at forklare tolken, hvordan man leger legene, så synes jeg, at det var en stor succes, og jeg tror også, at børnene hyggede sig rigtig godt. Jeg vil se frem til et besøg fra konsulenterne på lejren næste år.

Sammen om redningsarbejde efter stormen Allan Op mod 400 af beredskabets frivillige brandog redningsfolk kæmpede i næsten en hel uge mod følgeskadevirkningerne fra stormen, der ramte landet den 28. oktober. Af Mads Jakobsen

Den kraftige storm gav travlhed hos mange kommunale og statslige frivillige i redningsberedskabet. Det har man mærket mange steder i landet, hvor frivillige i redningsberedskabet har kæmpet mod væltede træer og lysmaster, oversvømmelser samt lavet afspærringer og bygningsafstivninger. Herudover har forplejningstjenester også lavet mad til det indsatte personel. – Frivillige i redningsberedskabet har arbejdet hårdt for at afhjælpe stormskaderne. De yder et stort stykke arbejde, og i situationer som denne fungerer de frivillige som en vigtig ressource for beredskaberne rundt omkring i landet. De kan således undgå at sende fuldtids- og deltidsbrandmænd ud til disse længerevarende indsatser, som kræver meget mandskab, fortæller Beredskabsforbundets præsident BjarneLaustsen, MF (S). Frivilligtanken skal styrkes yderligere Den kraftige storm viser et stort behov for kommunale og statslige frivillige i redningsberedskabet. Frivillige er en prisbillig og engageret ressource for det danske samfund. Og med udsigten til flere kraftige storme og skybrud i fremtiden, så stiger behovet for frivillige. – Der mangler frivillige i redningsberedskabet, og det vil vi for alvor komme til at mærke i den kommende årrække, for det er blevet sværere at hverve frivillige. Vi skal have styrket frivilligtanken yderligere, så vi også har frivillige at trække på i beredskabet, når vi i fremtiden bliver ramt af ekstremt vejr, fortæller Bjarne Laustsen. De frivillige er dog også klar til at yde hjælp i andre situationer, hvor det danske samfund har behov for det. Frivillige i redningsberedskabet er uddannede til at tage sig af mange forskellige opgaver – fx brandslukning, samaritervagter, søredning, evakuering, forplejning og indkvartering, katastrofeberedskab ved naturkatastrofer, miljøforurening, hunderedningstjeneste og forebyggelsesindsats. 33

Mindehøjtidelighed

Det handler om fællesskab på tværs af tilhørsforhold! Det smukke slogan – ‘når hjælp er en æressag’ – er ikke alene Beredskabsforbundets sande DNA, men afspejler i højeste grad også en grundsten for menneskets eksistens på tværs af geografiske grænser.

Foto: Michael Medgyesi

Hendes Majestæt Dronningen deltog ligeledes i kransenedlæggelsen ved mindestenen udenfor Holmens Kirke.

Fra venstre: Hendes Majestæt Dronningen, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe og Bjarne Laustsen.

Velgørenhed og frivilligt arbejde er vigtigt. Det giver livet en dybere mening – især når man er motiveret. Af Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Ambassadør for Beredskabsforbundet

For to år siden blev jeg beæret med en invitation til at blive ambassadør for Beredskabsforbundet og få lov til at repræsentere alle dem, som ‘jo bare passer deres job’ som de selv siger, med ansvar for Beredskabsforbundets kontakt til organisationens protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, og for koordinering og afvikling af alle projekter, der involverer Kongehuset. Velgørenhed og frivilligt arbejde er vigtigt. Det giver livet en dybere mening – især når man er motiveret. Motivation fik jeg med det samme ved synet af Beredskabsforbundets smukke slogan: ‘når hjælp er en æressag’, som virkelig har rørt mig.

At få lov til at gøre en forskel, og få muligheden for at udfolde mig kreativt på en langt mere nuanceret måde end i mit professionelle virke – dét ser jeg som en meningsfuld gave i sig selv. Diversitet er jo med til at udvide vores horisont. Og jeg er taknemmelig! Udover Beredskabsforbundets stærke slogan, så gjorde medlemmernes engagement og ydmyghed det absolut største indtryk på mig. De mange brandog redningsfolk, frivillige såvel som ansatte, og i alle aldre, er meget ydmyge omkring deres arbejde. De ser ikke sig selv som helte, på trods af, at de på daglig basis redder andres liv i livstruende situationer. ‘Vi passer jo bare vores job’, som de siger. FAKTA

I forbindelse med Beredskabsgudstjenesten har Holmens Kirkes provst Ejgil Bank Olesen brugt den særlige messehagel, som H.M. Dronningen har designet. Hendes Majestæt har designet i alt fire messehageler, og netop denne er den fineste. Messehagelen indgår i den kongelige udstilling – ‘Pas de Deux Royal’ på Aros og blev derfor særligt sendt til Holmens Kirke til benyttelse i Mindehøjtideligheden for de omkomne brandog redningsfolk. Den røde messehagel bruges ellers i pinsen og 2. juledag. Jeg synes selv personligt, at de nye messehageler afspejler på symbolsk vis dronningens dedikation til at ære kirken og samfundet. Hendes Majestæt er en stor kunstnerinde, hvor intet er tilfældigt.

På perfekt vis afspejler messehagelen, at dronningen fremhæver essentielle livsværdier som sammenhold og traditioner og til sidst men ikke mindst Holmens Kirkes symbolik. Messehagelens ryg er på smukkeste måde dekoreret med stoffer, som stammer fra dronningens egne kjoler og kjoler af hendes mor, Dronning Ingrid og dronningens søstre. Således at de smukke silke duchesse stoffer illustrerer et kors over bølgerne, et sejlskib med et Dannebrog i den rigtige, og karakteristiske røde orlogsfarve. Smuk symbolik med en kæmpe affektionsværdi for vores samfund.

I dag må jeg med skam indrømme, at jeg tidligere ikke kendte til Beredskabsforbundet som sådan. Jeg forstod ikke forskellen mellem kommunale beredskaber, Falck, Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet og deres synergi. Jeg forstod ikke Beredskabsforbundets positionering i forhold til de andre ‘militære’ organisationer. Jeg kendte og kunne forholde mig til Civilforsvaret, og det havde jeg kæmpe stor respekt for. Da Beredskabsforbundet tilbød mig Ambassadørposten, besluttede jeg mig for at træde varsomt ind i rollen. Jeg ville have større indsigt i det danske beredskabs virke, inden jeg begyndte med konkrete opgaver for Beredskabsforbundet. Som research talte jeg blandt andet med flere markante meningsdannere fra det danske erhvervsliv, hvorefter jeg hurtigt forstod, at jeg ikke var alene omkring den manglende forståelse af, hvordan ‘alt dette’ hænger sammen.

Selvom den gode kommunikation og budskaber, som alle organisationer hver især har skabt, er meget relevant for internt og fagligt brug, så fanger de ikke ‘alle andre’ i samfundet. Omverdenen forstår det helt enkelt ikke… Den digitale verden gør det svært for selv pressen at overleve. Det stof, som desværre sælger bedst p.t., er enten sensationelle nyheder om de kendtes privatliv eller overfladisk underholdning i C-kategorien – såsom reality programmer. Af denne grund udviser pressen generelt ikke interesse i mere avanceret faglig information, eller i at fremhæve vigtigheden af beredskabets rolle i det danske samfund. Men uden beredskabet kan Danmark ikke føle sig tryg i forhold til naturkatastrofer, kriser og andre livstruende situationer. Samfundet skal derfor have større indsigt i beredskabets virke, således at de kan afsætte relevante ressourcer til beredskabets arbejde.

Min research bekræftede, at synligheden af diverse organisationer slet ikke er tilstrækkelig.

Redningsdirektør i Falck, Lars Vester, og formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup, lagde kransen ved mindestenen for omkomne brandog redningsfolk.

Mindehøjtidelighed

En lang række fanebærere fra de deltagende organisationer deltog i Mindehøjtideligheden.

Hendes Majestæt Dronningen hilste på repræsentanter fra de involverede organisationer udenfor Holmens Kirke.

Forandringer er uundgåelige – derfor skal vi helst være sammen om at skabe en fælles fremtid med plads til os alle. Det er blandt andet derfor, at mange synes, at det er synd, at Beredskabsforbundet ikke længere bruger navnet Civilforsvar. Værdien bag det kendte navn er uerstattelig. Civilforsvar er et nobelt begreb, der er inkarneret i samfundets bevidsthed som en form for kulturarv. Personligt bliver jeg mere og mere ivrig efter at provokere kreationen af flere værktøj til synliggørelse af beredskabets nuancerede facetter og dets essentielle rolle for enhver dansker. Derfor ser jeg meget frem til at få lov til at være tættere på det danske beredskab i det hele taget. Mindehøjtideligheden i Holmens Kirke den 4. oktober 2013 Vores travle hverdag med daglige opgaver og ambitioner om at kunne følge med alle de hurtige forandringer, især på den digitale platform, overskygger ofte de mest essentielle og tidløse værdier. Den får os til at glemme det store billede. Det med at være et über moderne menneske, som følger udviklingen i det globale samfund, er naturligvis op til hvert individ. Men det er faktisk vigtigt. Det handler ikke om alder.

Det handler om valget om at være mere åbensindet og gøre en flittig indsats. Men det forpligter, og det betyder, at man både skal dyrke innovation og traditioner. Vigtige traditioner skal vi kæmpe for at bevare. Hos det danske beredskab har man en smuk tradition for mindehøjtideligheder. Og Mindehøjtideligheden den 4. oktober 2013 har på mange måder sat et aftryk og fået alle deltagere til at reflektere over vigtigheden af at stå sammen. Hvert år, den første fredag i oktober, afholdes der i Holmens Kirke en Mindehøjtidelighed for omkomne brandog redningsfolk, som samler alle aktører og organisationer i det danske beredskab. Den årlige begivenhed har også til formål at overrække en hæderspris til dem, som har ydet ekstraordinære redningsindsatser. På trods af, at mange brandog redningsfolk hver dag yder et fantastisk stykke arbejde, så blev der ikke nogen prisuddeling i år. Med årets gudstjeneste valgte man at mindes de brandog redningsfolk, som betalte den allerhøjeste pris og gav deres liv i kampen for at redde andre. Årets mindehøjtidelighed havde efter min mening en større filosofisk betydning.

Mindehøjtidelighed Netop derfor var årets mindehøjtidelighed den perfekte begivenhed til at invitere Beredskabsforbundets protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, til på symbolsk vis at udfordre os til endnu dybere refleksioner over grundværdierne i vores liv, Danmarks fremtid, og alle dem, som har betydning for os. Og selvom denne begivenhed ikke var arrangeret af Beredskabsforbundet alene, så var det en stor glæde, især for Beredskabsforbundets medlemmer, at Dronningen, vores protektor, ville bakke op om og overvære netop et arrangement, som samler alle organisationer tilhørende det danske beredskab. På denne måde var Danmarks regent med til at opfordre til større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold, hvilket udsender et essentielt signal til dagens samfund. Hos Beredskabsforbundet gælder det om at samarbejde på bedste vis på tværs af alle platforme. Beredskabsforbundet fokuserer i dag på strategisk nytænkning med endnu større fleksibilitet og visionær tilgang til forandringer for at sikre Danmark. Grundet tidens økonomiske udfordringer gennemgår samfundet flere og flere omstruktureringer. Dette mærkes markant, ikke alene i det danske kulturliv, men faktisk især hos frivillige organisationer med alt for få ressourcer. Derfor vil fremtiden invitere det danske beredskab til at samarbejde endnu mere. På trods af, at langt de fleste organisationer har hver deres velfungerede ledelse og struktur, så vil det nu, uden de sædvanlige ressourcer, kræve langt større forståelse for hinanden

og et mere kompromisbaseret samarbejde mellem de forskellige aktører. Vi mennesker er altid bange for forandringer og kæmper ofte imod dem. Vi vil helst bibeholde det, vi allerede kender godt – det vi tror er vores komfortzone. MEN, hvis vi på objektiv vis ser på menneskers historie, så kan vi konkludere, at åbenhed over for alt det nye og ukendte altid har givet unikke muligheder for at være med-arkitekt på fremtidens samfund. Forandringer er uundgåelige – derfor skal vi helst være sammen om at skabe en fælles fremtid med plads til os alle. Hendes Majestæts deltagelse i Mindehøjtideligheden den 4. oktober havde stor betydning for os alle i Beredskabsforbundet, da den på symbolsk vis manifesterede Beredskabsforbundets filosofi – den manifesterede vigtigheden af samhørighed, når menneskers liv og værdier står på spil... samhørighedens betydning, forstået på den emotionelle og pragmatiske måde. Danmarks regent er en eminent og klog regent, der ikke alene afspejler Danmarks traditioner, men også inspirerer danskerne til at kigge ud i fremtiden. Derfor gjorde Dronningens tilstedeværelse dagen helt uforglemmelig. Den skal tolkes som motivation til sammen at gå fremtidens udfordringer i møde med endnu større konstruktivitet og et åbent sind. Afslutningsvis er det godt at konstatere, at det ikke er vores alder, men den åbne tankegang, som gør os ‘evigt unge’ og beviser, at vi altid kan følge med tidens forandringer, så længe vi gør os umage til at lytte til hinanden og være åbne over for hinanden.

FAKTA

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe er ikke blot en anerkendt, seriøs og stilfuld erhvervskvinde. Oprindeligt uddannet som designer, er karrieren med en grænsebrydende tilgang til livet, blevet drevet vidt til visionært kommunikation/PR og branding-arbejde for nogle af de mest internationalt respekterede brands indenfor en bred vifte af kategorier. Derudover er hun også kendt for sit arbejde med samtidskunst, og man kan i dag bl.a. opleve Cath A. Danneskiold-Samsøe i kuratorrollen for meget ambitiøse kunstudstillinger på museer.

Det seneste skud på stammen i Cath A. Danneskiold-Samsøe’s arbejdsportfolio er en opgave som interiørdesigner for det helt nye femstjernede hotel, Kokkedal Slot ved Hørsholm.

Hendes kunstgalleri er ikke alene anerkendt som et udstillingssted for international samtidskunst, men også som et univers, der inviterer til round-table-debatter om de mest aktuelle emne indenfor erhvervskultur. Hun er endvidere engageret i journalistisk arbejde og skriver artikler og klummer om kunst og design for danske publikationer – heriblandt årlige reportager fra den prestigefyldte Art Basel.

Velgørenhed er i øvrigt ikke uvant for Cath A. Danneskiold-Samsøe, der bl.a. har bistået Verdenssundhedsorganisationen WHO med en international tuberkulosekampagne, er Ambassadør for Røde Kors, International Ambassadør for Fashion Aid, Ambassadør for Beredskabsforbundet, samt for det fremragende initiativ Global Angels for børn internationalt.

Grevinden er tillige medlem af Europa Nostra organisation, der arbejder på at beskytte den europæiske kulturarv med formål at fremme den arkitektoniske og landskabskulturelle arv, samt medlem af Københavns Rotary Klub.

At skabe interesse for beredskabet blandt unge På en smuk septemberdag med solskin fra en klar blå himmel er omkring 50 unge fra ungdomsbrandkorps fra hele landet samlet i en skov i Vestsjælland. De skal lære hinanden at kende og prøve sig selv af på en udfordrende aktivitetsbane. Af Louise Reumert, journalist

“Klik, klik” lyder det fra de unge kadetters karabinhager, når de hægter sig sikkert fast på linerne, der er spændt ud mellem træerne ved det prægtige Kragerup Gods. Klikkene bryder den let nervøse stilhed, som har ramt flokken af spirende brandmænd, før de kaster sig ud i dagens prøvelser på Go High-banen, der snor sig fra skovbund til trætop med svævebaner og balancegang i trækronerne. Det er første gang, Beredskabsforbundet afholder denne slags event, der skal ryste brandkadetter sammen fra forskellige ungdomsbrandkorps. Ungdomsbrandkorps fra beredskaberne i Roskilde, Nordsjælland, København, Vejle, Egedal og Frederikssund er med. “Arg mand, selen strammer i skridtet, det gør nas,” råber en ung fyr med blå hjelm til sine venner, da han hænger i luften for første gang. “Hallo, jeg tør ikke”, siger en pige, men det gør hun alligevel godt, da det bliver hendes tur. “Du tager det bare stille og roligt”, opmuntrer veninderne hende. Samarbejde og grænser Det handler ikke om ild i dag, men mere om samarbejde, udfordringer og grænser. Inden længe svæver kadetterne ti meter over jorden på en seriøs rutsjetur gennem skoven, og jubelskrig blander sig med råbene “Er I klar?” Klar kommu-

nikation er vigtig, når man balancerer oppe i træerne, og det er en god ting at lære, mener 17-årige Kasper Elvstrøm Hansen fra Vejle Ungdomsbrandkorps: – Vi lærer at samarbejde og snakke med hinanden. Hvis man ikke kommunikerer her, går det galt, fx på svævebanen. Jalla jalla, skynd dig Der bliver grinet oppe i trætoppene, da en ung fyrs store brandmandsjakke sidder fast i et net. “Jalla jalla, kom nu, skynd dig lidt mand”, driller vennerne. Der klatrer både blege jyske drenge med hættetrøjer, mørkhårede fyre, rødhårede piger og tørklædeklædte muslimer rundt i træerne. Frida Natascha Evald synes, at det er rart at se de hårde drenge på en anden måde: – Jeg har altid haft problemer med udlændinge, men de er faktisk meget søde, når man lærer dem at kende, når de bare ikke render rundt i deres kliker og spiller smarte ude i byen. Frida får nye venner i dag, og så synes hun også, at hun lærer noget om sikkerhed, hun kan bruge, hvis hun en dag skal ind i et brændende hus. Blå blink er spændende Hun har både styr på slangerne i brandbilen, og hvordan man lægger dem ud, og hun kan gå ind i mørke rum og søge efter mennesker. 39

– Jeg kan næsten alt på en brandbil allerede, siger hun og smiler. 16-årige Tahrim Hussain er også bidt af beredskabet. Hun hjælper til hos Københavns Brandvæsen. Det er opgaver som at flytte ting over fra en brandbil til en anden og ordne papirer. Men det, hun elsker allermest er at komme med på udrykning: – Jeg kan rigtig godt lide at køre gennem byen med fuld fart og denne der lyd, så alle biler stopper, så føler man sig virkelig nice. Gode karakterer Men Ungdomsbrandkorps er mere end brandslanger og udrykning, Tahrim har også fået lektiehjælp på brandstationen. Og det var tydeligt til skolens afgangseksamen. Der fik hun to tolv-taller i de fag, hun havde øvet på stationen. Skolearbejdet hang også for Kasper Elvstrøm Hansen: – Jeg var igennem en dårlig periode. Jeg havde det ikke godt socialt, jeg bankede de andre og pjækkede fra skolen.” Men da han kom med i Ungdomsbrandkorpset i Vejle tog tingene en positiv drejning. Han fandt ud af, at han ville være brandmand: – Så jeg sagde til mig selv, at jeg skal have nogle gode karakterer, så jeg kan komme ind på uddannelsen. Og nu har han ingen karakterer under syv, fortæller han stolt.

Klare konsekvenser Instruktør Morten Nielsen fra Roskilde har en forklaring på, hvorfor ungdomsbrandkorpsene kan motivere de unge til at klare sig bedre: – Vi står i en uniform og har klare regler og retningslinjer. Hvis man ikke møder op, bliver man hentet. Det kan ikke nytte noget, man bliver væk, hvem skal så løfte båren i den anden ende? Morten arbejder med klare konsekvenser for de unge. Han uddeler gule og røde kort. – For eksempel hvis man spytter på jorden, så får man at vide, at det er en dårlig vane, og så bliver man trukket frem i mængden, og man får et gult kort. Kortet bortfalder så, når man har gjort noget godt for sine holdkammerater. Morten Nielsen mener, at de kundskaber kadetterne får på brandstationen giver dem øget selvtillid og selvværd. Og det er nyt for flere af de unge, som har fået meget skældud i deres liv, at folk faktisk lytter på dem, når de fx er ude og lave opvisninger. Ufarlig røg I skoven breder røgen sig fra et helt fredeligt bål. Der skal ikke slukkes brand, nu skal der slukkes tørst og grilles bøffer. Kadetterne tager sig en velfortjent pause i skovbrynet med hyggesnak og erfaringsudveksling ovenpå tarzan-strabadserne i trækronerne.

FAKTA • Der er omkring 25-30 Ungdomsbrandkorps i Danmark med cirka 20 unge i hvert korps.

• Kadetterne lærer ikke kun om brand og førstehjælp, men også at begå sig i samfundet.

• De unge kommer fra forskellige sociale lag.

• Pædagogikken har fokus på konsekvens og respekt. • Intentionen er at skabe interesse for beredskabet blandt unge.

Beredskabsforbundet i Stockholm og Paris

Igen i år har Beredskabsforbundet markeret sig i det internationale arbejde til gavn for det grænseoverskridende samarbejde mellem frivillige. Af Henrik Stage, konsulent

I weekenden den 11.-13. oktober deltog en lille delegation i det svenske Civilförsvarförbundets landsmøde – Förbundsstämman. Delegationen bestod af undertegnede, Erik Petersen og Hanne Buchholdt.

meget intenst en udvidelse af muligheden for udveksling af frivillige over Øresund og Kattegat. Helt konkret gennemgik to frivillige fra Danmark umiddelbart efter mødet den svenske uddannelse som leder for en frivillig ressourcegruppe.

Mødet holdes hvert andet år, og her i 2013 blev det holdt på Scandic Hotel Globen – lige vis á vis den nok så kendte Globen, der indeholder ishockeystadion, koncertfaciliteter og meget mere. Mødet gik rigtig godt, og vi fik vedligeholdt vores gode kontakter til vores nordiske samarbejdspartnere, herunder Civilförsvarsförbundets generalsekretær Anders Johansson og deres Förbundsordförande (landschef) Sven Lindgren.

Parade i Paris Senest deltog Beredskabsforbundet i weekenden den 25.-27. oktober med en delegation af udvalgte frivillige i det franske beredskabsforbunds – Fédération Nationale de Protection Civile – årlige ceremoni til hyldest for franske og europæiske beredskabs-frivillige. Hver region udpeger en frivillig, der har gjort en særlig indsats for det frivillige arbejde, til at deltage i paraden.

Vi fik etableret flere kontakter til kreds- og regionsledere rundt om i Sverige, og på vores eget lille nordiske møde drøftede vi

Ceremonien består af en parade på Champs-Élysées med deltagelse af de fremmødte landes respektive frivillige 41

organisationer og en efterfølgende kransenedlæggelse ved den evige flamme under Triumfbuen. Delegationen bestod af fanebærer Preben Sørensen, Frederiksberg, René Andersen, BRS Hedehusene, Erling Møller Jensen, Region Sjælland, Lone Gaisie, Viborg, Laila M. Hansen, Odense, vicelandschef Lennart Olsson, frivillig konsulent Erik Petersen, vores dygtige fotograf Vibeke Petersen og undertegnede konsulent Henrik Stage, der efterhånden skal overtage Beredskabsforbundets internationale kontakter. Det var et hold forventningsfulde deltagere, der ankom til Paris – og alle forventninger blev til fulde indfriet. Vi havde fået god støtte fra forsvarsattachéens kontor ved den danske ambassade i Paris, og allerede den første aften mødtes vi med vores kontakt fra ambassaden og vores franske kontakt fra Protection Civile på en lille hyggelig fransk café/restaurant i nærheden af vores hotel. Vores ophold i Paris blev meget passende indledt med en ægte fransk menu i originale franske rammer. Forud for paraden var vi om formiddagen på en lynsightseeing rundt i Paris og fik – udefra – set de væsentligste seværdigheder rundt om i Paris, herunder Palais du Louvre og Notre Damekatedralen. Sightseeing-turen bød også på den store oplevelse at afprøve stort set samtlige linjer i Paris’ Metro, så vidt jeg erindrer kun med undtagelse af “den lilla linje”. Selve paraden fandt sted ud på eftermiddagen lørdag den 26. oktober, hvor vi samledes nær Det danske Hus på ChampsÉlysées. I paraden deltog mange frivillige fra det franske Protection Civile, franske krigsveteraner, Beredskabsforbundet og en delegation fra det tyske Technisches Hilfswerke.

Beredskabsforbundet blev med sin fane placeret langt fremme i paraden, og det var en meget stor og ærefuld oplevelse at være en del af paraden, da vi gik op ad Champs-Élysées mod Triumfbuen. Vejret var meget flot, og under paraden havde vi den flotteste udsigt gennem Triumfbuen mod Spreckelsens nye Triumfbue i det fjerne. Vi tog opstilling under Triumfbuen og hilste med fanen under kransenedlæggelsen. Det var en meget betagende oplevelse, og stemningen var helt specielt – meget svær at beskrive. Efter ceremonien takkede en delegation med præsidenten for Protection Civile i spidsen for alles deltagelse, og herefter stillede alle op til foto foran den evige flamme. Senere på aftenen mødtes vi og vores franske og tyske kolleger på en lille restaurant, hvor vi fik talt livligt sammen, og der var god lejlighed til at udveksle erfaringer. Vi fik bl.a. knyttet en rigtig god kontakt til det tyske Technisches Hilfswerk – en landsdækkende tysk organisation, der er en mellemting mellem vores tidligere støttepunkter og frivillige støttefunktioner, som vi kender dem fra det danske redningsberedskab i dag. Vores kontakter kom fra byen Kehl, der grænser lige op til Strasbourg. Her lærte vi om dagligt grænseoverskridende samarbejde, hvor både Protection Civile og Technisches Hilfswerk har faste opgaver i forbindelse med indsatser i et større grænseområde.

Alt i alt en aften, der lover godt for det fremtidige samarbejde. Vi fik samtidig vist evnen til både at optræde med værdighed under paraden og efterfølgende under mere uformelle forhold at vedligeholde og knytte kontakter til vores kolleger i det øvrige Europa. Det var en glad, men træt delegation, der søndag morgen drog afsted fra Paris med en fantastisk oplevelse i bagagen og med en bevidsthed om, at vi på værdigste vis havde repræsenteret Beredskabsforbundet.

Tak til Beredskabsforbundet for muligheden for at deltage og tak til deltagerne for en helt igennem værdig repræsentation af de danske farver – og en særlig tak til Erik for god guidning og en god introduktion til vores franske samarbejdspartnere. Vi håber, at Beredskabsforbundet igen i 2014 får muligheden for at deltage i denne flotte og ærefulde begivenhed.

Parade de la Flamme Af: Lone Gaisie, vicekredsleder, Kreds Viborg

I min verden har deltagelse i Parade de la Flamme i Paris været utænkelig.

Deltagelsen i selve paraden er en oplevelse, der er svær at beskrive med ord.

Så det at blive indstillet som mulig kandidat til paraden har virkelig været stort.

Det er en helt speciel følelse at være en del af noget så stort. Alene dét at en del af Champs Elyssées bliver spærret af for trafik er næsten uvirkeligt.

At blive udvalgt som deltager har virket uopnåeligt, men det blev dog en realitet for mit vedkommende. Fredag den 25. oktober 2013 kl. 10.30 stod jeg derfor i Kastrup Lufthavn og kiggede efter de øvrige deltagere til Paraden. Jeg var dog ikke helt klar over, hvad jeg kiggede efter for, hvordan ser en person fra Beredskabsforbundet egentlig ud? Præcis lige som alle andre! – og så dog. Midt i folkemylderet stod der pludselig en person med en taske fra Beredskabsforbundet. Det viste sig senere at være Erling Møller Jensen, viceregionsleder Region Sjælland.

Det har været en rigtig god tur, hvor vi med stor hjælp fra Erik og Vibeke Petersen blev guidet, så vi nåede at se mange af de vigtigste seværdigheder i Paris. Samtidig var der stor respekt for, hvordan Beredskabsforbundets penge blev administreret, dog mener jeg personligt, at det var en udfordring at skulle dele dobbeltseng med en person, man første gang havde mødt 10 timer forinden. Jeg vil slutte af med at sige TUSIND TAK for en kæmpe oplevelse, hvor der er skabt nye kontakter på tværs af regionerne og landegrænser.

Inden længe var vi alle samlet og havde fået hilst pænt på hinanden. Det er tankevækkende, hvor hurtigt en gruppe mennesker, hvor flere aldrig har mødt hinanden, kan finde en samhørighed, hygge og grine sammen, når fællesnævneren for alle er et fundament og forankring i Beredskabsforbundet.

Sønderjysk Stævne i Rinkenæs Lørdag den 14. september satte omkring 190 sønderjyske frivillige brandmænd og gæster hinanden stævne på Rinkenæs Efterskole. Af Kim Hansen, Rinkenæs Frivillige Brændværn

Anledningen var det årlige delegeretmøde / generalforsamling i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Dagen begyndte kl. 10 hvor mødet blev åbnet med borgmester Aase Nyegaards velkomst til Sønderborg Kommune og beredskabschef Bjarne Neermann, som fortalte om beredskabet i kommunen. Formanden for forbundet Henrik Sohl (Broager) fremlagde beretning over årets gang i forbundet, hvilke aktiviteter der har været, og hvilke emner der er aktuelle fremover. Forbundets regnskab blev også godkendt uden problemer. Forbundets 25 års tegn blev overrakt til 13 fremmødte, i alt er der indstillet 17 brandmænd, de sidste fire modtagere får deres medalje på et senere tidspunkt. Sønderjysk Forsikring overrakte et tilskud til syv brandværn, som havde søgt om støtte til bl.a. personligt udstyr og redningsudstyr. Ansøgningsskema til næste år kan findes på Sønderjysk Forsikrings hjemmeside. Efter middagsmaden var der et foredrag på sønderjysk ved Flemming Nielsen, det virkede som om mange godt kunne forstå en god historie på sønderjysk. Dagen sluttede med en marchtur gennem Rinkenæs med Rinkenæs Frivillige Brandværnsorkester i front, 18 faner og alle brandmænd bagefter. Marchen sluttede på brandstationen, hvor der var mulighed for kammeratligt samvær med en ringriderpølse og en øl / sodavand. Mange benyttede også lejligheden til at kigge på mange af de nye biler, vi har fået i brandværnene i Sønderborg Kommune de seneste år – tak til jer, der havde bilerne med. Synes nok, der var en del misundelse at spore hos brandmænd fra de øvrige kommuner.

Brandbussen var også kørt i stilling, deres udstilling omkring forebyggelseskurset blev betragtet, og muligheden for at prøve brandslukning vakte især jubel ved de unge mennesker fra byen, som kom på besøg for at se brandbiler. Tak til alle, der deltog, det er dejligt, når mange støtter op omkring de fælles arrangementer, der gør, at vi som brandværn er synlige i området.

Stormen Bodil angriber hele landet Over 800 af beredskabets frivillige brandog redningsfolk kæmpede i næsten i en hel uge mod følgeskadevirkningerne fra stormen Bodil, der ramte landet den 5. og 6. december 2013. I Frederikssund gennemførte man en langvarig indsats i den efterfølgende stormflod, idet frivillige arbejdede i hele 7 dage. Af Beredskabsforbundets Kommunikationsafdeling

Decemberstormen Bodil gav stor travlhed hos mange kommunale og statslige frivillige i redningsberedskabet. Hvor stormen Allan i oktober var lidt mere kraftig, men kortvarig, og ramte i et begrænset bælte ind over landet, så var Bodil længerevarende og ramte hele landet. Det betød også, at langt flere frivillige brandog redningsfolk var indsat i december – og at opgaverne for de frivillige, der støttede op om det professionelle beredskab, var langt flere og større. Sammen med deres ansatte kolleger kæmpede frivillige i redningsberedskabet mod væltede træer, lysmaster og oversvømmelser, og der blev lavet afspærringer og bygningsafstivninger. Herudover har forplejningstjenester også lavet mad til det indsatte personel. Efter stormen kom stormfloden. Og frivillige fra Frederiks sund-Halsnæs Brand & Rednings-beredskab fik lov at

arbejde særligt længe – i hele 7 dage stod de frivillige for en Stormflodscafé, hvor beboerne i Hyllingeris, der var ramt af kraftige oversvømmelser, kunne få varme og et varmt måltid mad. Kredsleder Peter Agerholm, Frederikssund kreds, beretter: “Den 16. december blev vi kontaktet af Frederikssund Kommune med forespørgsel om vi kunne etablere et telt ved Hyllingeris med varme og mulighed for, at de hårdtprøvede beboere kunne få et varmt måltid mad til middag og et koldt måltid sidst på eftermiddagen, samt iøvrigt varme drikke som kaffe, te og kakao i dagens løb fra 07.00 til 17.00. Vi skulle bespise 150 personer med disse to måltider dagligt, og arrangementet skulle forløbe fra lørdag den 21. december til mandag den 23. december og igen fra fredag den 27. december til og med mandag den 30. december. 45

Det sagde vi ja til. Og trods den dystre baggrund havde vi syv hyggelige dage ved Hyllingeris, hvor vi hyggede for beboerne med kaffe, pebernødder, lys på bordene, varme og mad. Da vi den sidste dag skulle pakke sammen fik vi en telefonopringning fra grundejerforeningens formand, som roste os og takkede os for en uvurderlig indsats, som havde glædet beboerne meget.” Indsatsen under stormen var stor – og alligevel kun en brøkdel af det frivillige arbejde, som er udført i årets løb. I 2013 anslås det, at frivillige i redningsberedskabet har brugt over 250.000 timer til gavn for samfundet. Og det vel at mærke uden at få en krone for det… Ros fra forsvarsministeren Forsvarsminister Nicolai Wammen udsendte efterfølgende et brev til Beredskabsforbundet, hvori han takker alle i redningsberedskabet, herunder de frivillige, for den store indsats, som de har ydet under og efter stormen Bodils hærgen. I brevet, som er stilet til Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard, skriver forsvarsministeren blandt andet: “I anledning af stormen Bodils hærgen vil jeg gerne benytte lejligheden til at tilkendegive min udelte stolthed over den indsats, som blev ydet fra alle dele af beredskabet i forbindelse med stormen.

Jeg og den øvrige regering har været stolte over at opleve, hvordan alle dele af det danske beredskab – de frivillige, de deltidsansatte og de fuldtidsansatte – har ydet en formidabel indsats i forbindelse med såvel forebyggelsen som afhjælpningen og oprydningen efter stormen. Og den indsats af tvinger min dybeste respekt. Jeg er meget glad for det gode og pragmatiske samarbejde, som har fundet sted mellem de forskellige dele af beredskabet.” Landschef Per Junker Thiesgaard er meget glad for den anerkendelse og ros, som forsvarsministeren sender til alle i beredskabet. “At få denne ros betyder meget for de frivillige. Frivillige træder til, når der er behov for det, og de er klar til at hjælpe dag og nat. Det er prisværdigt, og de frivillige fortjener anerkendelse for deres store engagement. Jeg vil samtidig også gerne selv benytte lejligheden til at rose alle de mange frivillige i redningsberedskabet, der har støttet op om at skabe tryghed i samfundet under stormen og den efterfølgende stormflod.

Storm fakta Stormen ALLAN 53,5 m/s * 39,5 m/s

• Vindstød • Middelvind

Ca. 3 timer

• Tid

Dele af landet • Strandede togpassagerer

• Broer * Danmarksrekord

5.000

Mange lukkede broer

Stormen BODIL 44,2 m/s 36,6 m/s Ca. 20 timer Hele landet 260 Næsten alle broer lukket Kilde DR

Beredskabsstyrelsens frivillige reddede Vikingeskibene i Roskilde

Klokken 00.30 natten til fredag den 6. december gik alarmen på centeret i Hedehusene. Her var mere end 30 frivillige kaldt ind for at imødekomme de opgaver, som stormen måtte give. Fire hold afgik til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor det lokale brandvæsen i flere timer havde kæmpet med at løse opgaven med at sikre kulturarven – de mere end 1000 år gamle vikingeskibe. Af Rasmus Bjarkehøj, frivillig Beredskabsstyrelsen Hedehusene

De fire hold med 24 frivillige, hvoraf flere var USAR-specialister (Urban Search And Rescue) arbejdede hele natten, dels med at afstive/sikre ruderne i selve museumshallen, dels med at lægge sandsække omkring hele museet. Alle prognoser pegede i retning af, at vandstanden ville stige op over bredden og den store glasfacade, der vender ud mod Roskilde Fjord, så fra starten lignede det en kamp mod tiden. Metoden, ruderne blev sikret med, var samme metode, der benyttes ved afstivning af sammenstyrtningstruede bygninger, dog i mindre skala.

Alle gjorde hver især en fantastisk indsats om det fælles mål: At redde vikingeskibene, og opgaven blev løst til perfektion. Kl. 11.00 fredag formiddag var opgaven afsluttet, og alle de frivillige kunne tage tilbage til centeret, skifte til civil og tage på arbejde. Beredskabsstyrelsen stillede med en skadestedsleder, fire holdledere og 24 redningsfolk – alle frivillige.

Holdene havde et fint samarbejde med museets folk og den gruppe hjemmeværnsfolk, der stødte til og gav en hånd et par timer med at lægge sandsække ud. Som en yderligere foranstaltning blev der opsat pumper og trukket slanger i kælderens teknikrum, hvis drivtømmer skulle knuse ruderne, og der ville komme vand ind i bygningen.

Frivillige fra Roskilde trådte til ved museumsredning

Da stormen Bodil begyndte sin hærgen i Danmark torsdag den 5. december 2013 kom frivillige fra landets beredskaber på hårdt arbejde i mange dage i træk for blandt andet at afhjælpe diverse stormog vandskader. Af Jeanette Dea Nørregaard

Thomas Jønsson, der er frivillig teamleder for Indkvartering, Forplejning og Kommunikation hos Roskilde Brandvæsen fortæller, at omkring 15 frivillige var i aktion i fire dage: – Vi har arbejdet en hel del med håndteringen af vandskaderne og fyldt 152.000 kilo sand i sække, som blandt andet er blevet placeret ved forskellige depoter, hvor borgerne så selv har hentet efter behov. Vi har taget os af større opgaver som fx at få flyttet grundstødte skibe med kranbiler. Og så deltog vi også i opgaven med at få sikret vikingeskibene på Vikingeskibsmuseet mod de voldsomme vandmasser, som pressede mod ruderne. Og heldigvis blev der lavet en afstivning til ruderne, så skibene blev reddet.

Ud over dette havde de frivillige hænder også travlt med at sørge for, at beredskaberne ude fra fik noget energi at arbejde videre på, så der blev sørget for forplejning af 200 mennesker i døgnet. Ifølge Thomas Jønsson har det været en ekstrem opgave for de frivillige at deltage i: – Det har været vildt, men samtidig også fantastisk at mærke, at man kan gøre en forskel og at opleve borgere, der træder til og hjælper hinanden med fx husly. Det betød jo, at der kun var ganske få, som havde behov for at opholde sig i Jyllingehallerne, hvor vi havde oprettet indkvartering.

Nicolai Wammen Forsvarsminister

Årsregnskab for finansåret 2013 RESULTATOPGØRELSE 2013 Note Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenester Øvrige overførselsindtægter 1 Andre driftsindtægter

2013

2012

605.239,83 13.500.000,00 51.827,00

687.298,64 13.900.000,00 56.564,74

795.494,91 5.881.674,25 6.677.169,16 6.452.561,11 936.583,94 648.461,13 6.740.683,92 1.384.549,16

695.279,94 5.128.853,61 5.824.133,55 6.940.456,31 904.113,74 484.619,60 7.359.950,45 1.300.182,09

14.802.402,24

14.484.266,09

25,44 1.210,23

7.847,62 255,38

-646.520,20

167.189,53

2013

2012

1.000.000,00 636.648,23 125.000,00 486.632,51 688.739,83

1.000.000,00 322.629,56 125.000,00 1.602.651,34 583.688,25

Aktiver i alt

2.937.020,57

3.633.969,15

Passiver Egenkapital 10 Egenkapital

1.281.290,83

1.927.811,03

Gæld Gæld vedr. køb varer/tjenesteydelser Anden kortfristet gæld Igangværende arbejder Hensættelser

327.323,58 127.033,80 99.737,76 1.101.634,60

380.344,43 224.179,09 201.634,60 0,00

Kortfristet gæld i alt

1.655.729,74

1.706.158,12

Passiver i alt

2.937.020,57

3.633.969,15

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsudgifter Husleje, leje og leasing Andre ordinære driftsudgifter Forbrugsudgifter i alt Lønninger Pension – Lønrefusion Personaleudgifter i alt Tilskud Udgifter i alt Renter Finansielle indtægter Finansielle udgifter Renter i alt

Årets resultat

14.157.066,83

-1.184,79

14.643.863,38

7.592,24

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2013 Note Aktiver 5 Aktier i BFUC P/S 6 Tilgodehavende 7 Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS 8 Likvide beholdninger 9 Tilgodehavende fra det offentlige

11 12 13 14

15 Reserveret bevilling

900.000,00

Noter til regnskab 2013 1 Salg af varer og tjenester Salg af varer og tjenester består af følgende poster: Husleje, BFUC mv. Abonnementer, BEREDSKAB Kontingent, støttemedlemmer Annoncer, BEREDSKAB og betaling for deltagelse i landsrådsmøde Salg af varer og tjenester i alt

101.440 42.972 56.000 404.828 605.240

2 Andre ordinære driftsudgifter Andre ordinære driftsudgifter består af følgende poster: Befordring, overnatning og repræsentation, herunder landsrådsmøde 1.709.100 Øvrige varekøb, annoncering, radioreklame Bliv Brandmand NU. Kursusmaterialer til forebyggelsesuddannelse, kopimaskiner, kontorhold, inventar, hjemmeside, BF-reporter App mv. 1.738.900 Trykning, “Beredskab”, forsendelse årsrapport, brochurer, plakater mv. 1.031.100 IT indkøb og drift, løn- og regnskabssystem samt telefon 835.500 Forsikring 172.000 Arbejdsmarkedsbidrag 159.350 Uniformer 194.000 Konsulentbistand og advokat 41.750 Forbrugsudgifter i alt 5.881.700 3 Personaleudgifter I 2013 er personaleudgiften faldet med 0,6 mio. kr. I 2012 blev der reserveret kr. 900.000 til strukturændringer i Beredskabsforbundet i 2013. Reel lønomkostning 2012 var således 6.460.000. Den faktiske stigning i 2013 udgør således kr. 280.000. Dette skyldes ansættelse af nye medarbejdere, studentermedhjælp og konsulent. 4 Anvendelse af opsparing Beredskabsforbundet har i 2013 valgt at anvende opsparede midler for kr. 646.520,20. Beredskabsforbundets opsparede midler indgår som en del af egenkapitalen. 5 Indskud i Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S Beredskabsforbundet Uddannelsescenter er etableret ved apportindskud fra Beredskabsforbundet i form af kapitaliseret goodwill. 6 Tilgodehavende Beredskabsforbundets tilgodehavende på kr. 636.000 indeholder dels debitorer på kr. 401.000 samt tilgodehavende på kr. 235.000 vedrørende refusion af lønudgift, fleksjob, barsel samt ansættelse med løntilskud. 7 Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS Posten angiver Beredskabsforbundets anpart i Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS. 8 Likvide midler Beredskabsforbundets kassekredit i Danske Bank har et maksimum på kr. 300.000. 9 Tilgodehavende fra det offentlige Beredskabsforbundet har kr. 688.739,83 til gode i moms. 10 Egenkapital Egenkapital pr. 1. januar 2013 Underskud 2013 Egenkapital pr. 31. december 2013

1.927.811,03 646.520,20 1. 281.290,83

11 Gæld vedr. køb varer/tjenesteydelser Beredskabsforbundets skyldige beløb til kreditorer udgør kr. 327.323,58. 12 Anden kortfristet gæld Beredskabsforbundets skyldige beløb til lønkreditorer udgør kr. 127.033,80. 51

Noter til regnskab 2013 13 Igangværende arbejder 2013 2012 Bliv Brandmand Nu – kampagne 99.737,76 60.000,00 Regionale samlingspunkter 141.634,60 Igangværende arbejder i alt 1.201.372,36 201.634,60 14 Hensættelser Lønforpligtelse til fratrådt personale Hensættelser 2014 i alt

2013 1.101.634,60 1.101.634,60

2012

15 Igangværende arbejder 2013 Strukturændringer i Beredskabsforbundet 2013 Reserveret bevilling i alt

2012 900.000,00 900.000,00

Beredskabsforbundet har den 10.12.2009 stiftet Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS og den 1.1.2011 Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S. Formålet er at opdele Beredskabsforbundets kommercielle og non-kommercielle virksomhed. Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S er etableret som et partnerselskab, hvortil følgende aktiviteter er overført fra Beredskabsforbundet: • Kommerciel kursusvirksomhed • Effektsalg • Forlagsaktivitet • Salg af sikkerhedsartikler via netbutik • Sponsor- og fondsvirksomhed Værdien af Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S udgør pr. 31.12.2013 kr. 750.000 jf. de udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS er etableret som et anpartsselskab med den ene funktion at være komplementar for BFUC. Komplementarselskabet har ikke nogen ejerandel af partnerselskabet. Partnerselskabet ejes fuldt ud af Beredskabsforbundet som eneste kommanditaktionær. Komplementarselskabet ejes ligeledes fuldt ud af Beredskabsforbundet. Værdien af Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS udgør pr. 31.12.2013 kr. 220.000 jf. de udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Begge selskaber er fuldt ud finansieret af Beredskabsforbundets egenindtjening i årene før 2011. Beredskabsforbundet har en rest leasingforpligtelse på kopimaskiner pr. 31.12.2013 på kr. 380.000.Leasingaftalen udløber med udgangen af juni 2016. SKAT har i november 2013 påbegyndt en gennemgang af Beredskabsforbundets momstilsvar. I den forbindelse har SKAT gjort gældende, at der fra 1. januar 2012 udelukkende kan foretages fradrag på 5 % af købsmomsen mod nuværende 100 %. Beredskabsforbundets skatteadvokat vurderer, at forbundet er berettiget til at fradrage 100 %. Skulle afgørelsen falde til fordel for SKAT, skal Beredskabsforbundet tilbagebetale kr. 1,6 mio. for 2012 og kr. 1,5 for 2013. Endvidere vil en negativ afgørelse fremover betyde, at forbundets økonomiske midler minimeres med ca. 1,5 mio. kr. årligt.

Hedehusene, den 4. april 2014 Solveig Andersen Sekretariatschef 52

Den uafhĂŚngige revisors pĂĽtegning

Regnskab 2013 fordelt på hovedformål (netto)

Organisation (foreningsmæssigt ståsted for frivillige)

Landsråd 553.092 Landsledelsesseminar 121.735 Præsidie 164.079 Landsledelse, befordring, møder, kuverter mv. 181.708 BF-stævne 27.200 Redningsberedskabsprisen -4.519 Regions- og kredstilskud, musikkorps og marchforening 1.053.260 Kommunalt samarbejde, herunder beredskabskommissioner 61.882 Samarb. med interessenter, f.eks. BRS, FKB, Falck, KL, HJV m.fl. -29.377 FKB-årsmøde 25.362 BF Reporter App 111.189 Internationalt samarbejde 84.546 Landsdækkende temadage 11.862 Ungdomsbrandkorps 66.613 Frivilligkontaktudvalget 9.267 Støttemedlemmer -45.854 Uniformering af frivillige 193.896 Diverse arbejdsgrupper 1.832 Løn fastansatte, fordelt 3.092.378 Kapacitetsomkostninger, fordelt 1.174.065 6.854.216 Information og hvervning BEREDSKAB 555.402 Folkemøde Bornholm 127.499 Hjemmeside og sociale medier 35.148 Informations- og hvervekampagner, herunder tilskud 427.475 Råd for frivillig forebyggelse og hvervning 6.790 Brochurer og publikationer mv. 39.543 Barak H1, Frøslev og BF Historie online 99.107 DELKON kampagner, materialer, hjemmeside og annoncering 557.958 Løn fastansatte, fordelt 2.783.319 Kapacitetsomkostninger, fordelt 1.069.703 5.701.944 Uddannelse Uddannelse af frivilligkoordinatorer 29.141 Kurser og materialer 165.621 Uddannelse af instruktører 102.298 Faglige lederkurser, regionale kurser mv. 63.049 Løn fastansatte, fordelt 864.986 Kapacitetsomkostninger, fordelt 365.265 1.590.360 Bevilling 13.500.000 14.146.520 Årets resultat -646.520 54

Organisation

Delegerede

Præsident Tom Behnke, MF

Banestyrelsen

Vicelandschef Else Højsager

Brandfolkenes Organisation

Landschef Per Junker Thiesgaard Vicelandschef Lennart Stauersbøl Olsson Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand Henrik Sohl Region Nordjylland, regionsleder Kurt J. Pedersen Region Midtjylland, regionsleder Charlotte Lund

Region Syddanmark, regionsleder Marianne Kjær Region Sjælland, regionsleder Britta Mortensen

Region Hovedstaden, regionsleder Carsten Lind Olsen Region Nordjylland, viceregionsleder Hardy J. Wounlund Region Nordjylland, viceregionsleder Janne H. Jensen

Region Midtjylland, viceregionsleder Nanna V. Aggerholm Region Midtjylland, viceregionsleder Flemming Elniff

Region Syddanmark, viceregionsleder Frank Kristiansen Region Syddanmark, viceregionsleder Bent Fritz

Region Sjælland, viceregionsleder Torben Andersen

Region Sjælland, viceregionsleder Erling Møller Jensen Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Nielsen Region Hovedstaden, viceregionsleder Søren Brandt

Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Larsen

Region Hovedstaden, viceregionsleder Hanne Buchholdt Sekretariatschef Solveig Andersen Chefkonsulent Steen Svanholmer

Regionalkonsulent Hovedstaden Benthe Petersen Regionalkonsulent Sjælland Mette Højgård

Regionalkonsulent Nordjylland Henrik Stage

Regionalkonsulent Midtjylland Henning Skallebæk Regionalkonsulent Syddanmark Torben Jensen Ambassadør

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

BF-Barakkens Venner

Dansk Brand- & Sikringsinstitut Dansk Folkehjælp Dansk Røde Kors

Det Biovidenskabelige fakultet

Det offentlige Beredskabs Landsforbund Falck Danmark A/S Folk & sikkerhed

Foreningen af Danske Kvinders Beredskab Frederiksberg Kommunalbestyrelse Frederiksberg Brandvæsen Frederikshavn Kommune Gentofte Brandvæsen Gentofte Kommune Kolding Kommune Konservative

Københavns Brandvæsen Københavns Politi

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket Odense Kommune Odense Politi

Politidirektørforeningen Politiforbundet

Region Nordjylland Region Sjælland Rigspolitiet

Roskilde Kommune

Rudersdal Hørsholm Kommune

Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab Vejen Kommune

Vejle Brandvæsen

Venstres Landsorganisation Aalborg Kommune Aarhus Kommune

BEREDSKABSFORBUNDET