Årsberetning 2009

Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene Telefon +45 3524 0000 • Telefax +45 3524 0001

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk

Protektor:

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Indholdsfortegnelse Vi er frivillige i det danske redningsberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Præsidentens beretning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Værdidebat i Beredskabsforbundet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 75 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Frivilligpriser 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Hæderstegn 2009. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Samfundsværdi og bortfaldsanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Befolkningskursernes fremtid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 De frivilliges opgaver 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 COP15 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Lossepladsbrand i Humlebæk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Kreds Aalborg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Kreds Fanø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Beredskabschef Finn Antonisen, Lolland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Ungdomsbrandkorps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Projekter 2009 - Førstehjælp til søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 - Baby-førstehjælp BabySam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Sponsorer, fonde og delegerede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Regnskab 2009. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Noter til regnskab 2009. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Påtegning af årsrapport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Organisation og delegerede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Foto: Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Henrik Freek Christensen, Leif Christensen/LLN Press, Mads Jakobsen, Line Nielsen, Johnny Anthon Wichmann, Colourbox, iStockPhoto

3

Vi gør en forskel Frivillige udgør cirka 50 % af alt personel i det danske redningsberedskab

Vi er over 7.000 borgere, der • er brand- og redningsfolk • er katastrofeberedskab ved orkan, storm, ulykker, stormflod og miljøforurening • er specialiserede i hundetjeneste, søredning, eftersøgning etc.

• sørger for evakuering, transport, indkvartering og forplejning ved ulykker og katastrofer • uddanner befolkningen i førstehjælp, brandbekæmpelse og hjertestart

Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet.

Beredskabsforbundets vision er at ska­ be øget tryghed i samfundet.

• Vi er frivillige og arbejder til samfundets fordel • Samfundsmæssigt er vi en billig, højtuddannet og engageret arbejdskraft • Vi arbejder både med opgaver, der kræver råstyrke i betydelig volumen og med mindre enheder, der er uddannede til højt specialiserede opgaver • I nødsituationer maksimerer vi redningsberedskabet med engagerede og veluddannede frivillige • Vi forebygger ulykker og skaber tryghed med opsøgende arbejde, information og forebyggelsesuddannelse • Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet information om og opretholdelse af det frivillige element • I internationale nødsituationer bidrager vi aktivt med viden og personel • Vi arbejder internationalt med andre organisationer, hvor vi kan være til gavn og udvikle det internationale, frivillige beredskab • Vi organiserer de frivillige, og vi taler de frivilliges sag i samfundet n

5

Af Bjarne Laustsen, præsident for Beredskabsforbundet

beredskabsforbundet i 2009 Overskriften for 2009 var Beredskabsforbundets 75 års jubilæum. I trekvart århundrede har frivillige inden for redningsberedskabet stået til rådighed for samfundet. Det er yderst prisværdigt, at frivilligtanken gennem så mange år har bestået, og forhåbentlig også vil gøre det fremover på trods af, at frivilligtanken er under pres i øjeblikket. Men det gør bare de frivilliges og Beredskabsforbundets arbejde langt vigtigtere end tidligere.

Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet, og det har forbundet og de frivillige i redningsberedskabet i høj grad gjort i 2009

Beredskabsforbundet skal som frivilligorganisation udvikles og udbygges inden for udvalgte målområder. Det skal medvirke til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk og samfundskendt organisation, der er synonym med frivillighed og tryghed.

Det er de frivillige ligeledes ambassadører for ude i lokalsamfundene. Ved udgangen af året havde forbundet 7.204 medlemmer. I starten af året blev der oprettet en kreds for de frivillige tilknyttet Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Status er derfor nu, at vi stort set er repræsenteret i det meste af det kommunale Danmark. Der er dog stadig enkelte kommuner, hvor vi fortsat må arbejde på at få repræsenteret de frivillige.

Målet er at dække hele landet og få samlet alle frivillige i redningsberedskabet ved Beredskabsforbundet.

Udvikling er et nøgleord

Som en privat non-profit organisation er Beredskabsforbundet afhængig af økonomiske midler fra blandt andet kursussalg, annoncesalg og sponsorater. En lang række fonde og sponsorer har tildelt vores forebyggende arbejde økonomiske muligheder, der har været med til at søsætte projekter. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de pågældende. Der virker til at være en stor velvillighed fra virksomheder og institutioner til at støtte det forebyggende arbejde i samfundet.

Som konsekvens af, at frivilligtanken er under pres, er det nødvendigt, at Beredskabsforbundet tilpasser sig samfundets udvikling og skaber initiativer, der kan bringe forbundet videre.

For Beredskabsforbundet har en naturlig eksistens i redningsberedskabet. Det ville koste et enormt beløb, hvis beredskabet skulle være dimensioneret med fastansat personel, der kunne klare alle situationer til hver en tid. Derfor er de frivillige en vigtig ressource at kunne trække på.

Gennem den fortsatte udbygning og videreudvikling vil Beredskabsforbundet aktivt fremme opfattelsen af organisationen som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret. Til dette har forbundet i løbet af året kørt en række projekter og kampagner, der har haft det formål at skabe øget tryghed. I denne sammenhæng vil jeg blandt andet nævne: Førstehjælp til søs med støtte fra Torm Fonden og i samarbejde med Dansk

De frivillige yder hver dag en indsats for at skabe den fornødne tryghed. De træder til hver gang, der er behov for det. En lang række initiativer blev i 2009 gennemført for at sikre borgernes tryghed i hverdagen, for at fremme de frivilliges vilkår i redningsberedskabet og for at styrke forbundet yderligere.

6

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

Sejlunion, Bedre Ældresikkerhed, Forebyggelse af brande i sommerhuse, Babyførstehjælp i samarbejde med BabySam, Fyrværkerikampagne i samarbejde med Hærhjemmeværnsdistrikt Køge Bugt samt Forebyggelseskampagne i samarbejde med Coop Danmark og Kvickly.

Samarbejde frem mod forliget Der er blevet lagt mange kræfter i de indledende forberedelser, hvor Beredskabsforbundets ønsker til forliget er blevet gennemarbejdet. Desuden er der også lavet et fælles oplæg i samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. Beredskabsforbundets fokuspunkt er en større nyttiggørelse af de frivillige, en styrkelse af forbundets position som organisation for de frivillige samt at fungere som samarbejdspartner for landets beredskabschefer. Efter vores vurdering skal kommunerne tænke frivillige i et større perspektiv end hidtil. De har en uudnyttet ressource i de frivillige. Det er en udvikling på frivilligområdet, som Beredskabsforbundet vil arbejde for, da det vil være med til understøtte de frivilliges rolle i redningsberedskabet samt være med til at sikre fastholdelse og tilgang.

Beredskabsforbundet ønsker fortsat at styrke de konstruktive dialoger med det politiske landskab og en lang række aktører inden for redningsberedskabet. Formålet er at skabe fælles grundlag for en række holdninger og skabe forståelse for hinandens synspunkter. Vi kan bruge hinanden som sparringspartnere i arbejdet for at skabe bedre vilkår for redningsberedskabet. Det skal i sidste ende være med til at skabe øget tryghed i samfundet.

Liv reddes i nuet Førstehjælp er et centralt område for Beredskabsforbundet, hvor vi gennem året har fastslået vores position som en af landets største udbydere inden for området. Årligt uddanner vi mere end 30.000 personer. Vi arbejder hårdt for at fremme førstehjælpen herhjemme både igennem kontakt til medierne og kampagner rettet mod befolkningen og virksomheder.

På trods af finanskrisen har det været glædeligt at kunne konstatere, at interessen for førstehjælp har været stigende, og at det forhåbentlig er en tendens, som vil fortsætte de kommende år.

Virksomheder er blevet mere bevidste om det signal, de sender til omverdenen, ved at tilbyde deres medarbejdere uddannelse.

Desværre er det fra politisk side blevet besluttet at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp. Det er vi modstandere af, da det efter vores vurdering vil forringe muligheden for, at den almindelige dansker får et førstehjælpskursus. Det er et skridt i den forkerte retning, men Beredskabsforbundet vil arbejde hårdt for, at andre initiativer vil blive iværksat.

drukne i opgaver, som ikke ville kunne håndteres og klares.

Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af befolkningen har valgt at træde frem, når der er behov for indsats og handlekraft.

I løbet af 2009 har den frivillige del af redningsberedskabet gang på gang bevist, at de er en uundværlig ressource. Der har både været større og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i redningsarbejdet. Der har både været skarpe indsatser og planlagte arrangementer, som de frivillige har deltaget i.

Det kan for eksempel være slukningsarbejdet af brande, pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser eller samariter- og brandvagter ved lokale arrangementer. Specielt snestormenes komme i december trak store veksler på frivilligberedskaberne mange steder rundt omkring i landet. Desuden var frivillige fra redningsberedskabet også en del af klimatopmødet COP15 i København, hvor de havde en række forskellige opgaver.

Deres vilje og engagement til at gøre en forskel og skabe tryghed er al ære og respekt værd. Og det skal vi i høj grad værne om i fremtiden Det bør ikke være til diskussion, at de frivillige skal være en fast ingrediens af redningsberedskabet. De er symbol på noget, som vi stadig – og måske i endnu højere grad – vil have brug for i fremtiden: Frivilligtanken. Det er ikke kun i redningsberedskabet, at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige i redningsberedskabet har en funktion og udfører en indsats, som kan betyde forskellen mellem liv og død.

Fremtidens udfordringer Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle Beredskabsforbundet. Samfundet stiller krav. Men vi er også nødt til at stille krav til os selv og samtidig også være realistiske omkring vores formåen. Der skal dog ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med alle sine frivillige ildsjæle besidder et kæmpe potentiale, som kommer det danske samfund til gode. Vi skal fortsætte med at fokusere på frivilligtanken samt forebyggelse og førstehjælp. Vi skal arbejde for at opretholde frivilligressourcen i redningsberedskabet – både til indsatsopgaver og forebyggelse. Vi skal kunne hverve og fastholde nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter.

Frivillige gør en forskel

Samfundet stiller krav og har behov, som vi skal kunne opfylde. Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan ændres på meget kort tid. Vi skal derfor være omstillingsparate og forberedte. Vi skal være den aktør, som borgerne forbinder med tryghed og frivillighed. Derfor er vores payoff:

Året har endnu en gang vist, at frivillige kan træde til, når det hele brænder på. Uden de frivillige ville redningsberedskabet

Når hjælp er en æressag.

n

7

Værdidebat i Beredskabs­ forbundet to temadage blev efterfulgt af en debatfase, hvor der var mulighed for at anvende et nyoprettet debatforum på internettet. Resultatet af værdidebatten blev dels, at der blev sat navn på de frivilliges værdier, dels at der blev udpeget nogle ‘fokusområder’, der vil kunne lede til et Beredskabsforbund, der i endnu højere grad tjener de frivilliges sag

8

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen har stået for værdidebatten med kredsene

De frivilliges værdier Der var stor enighed om de frivilliges værdier, så det var let at sætte følgende navne på værdierne: • Faglig kompetence • Loyalitet og samarbejde • Social adfærd Værdierne er et klart signal om, at de frivillige sætter de værdier højest, der er brug for i en indsatssituation og dermed, at de frivillige netop prioriterer at kunne indsættes i en situation, hvor liv og velfærd er truet.

Det næste fokuspunkt var, om Beredskabsforbundet i tilstrækkeligt omfang understøtter de frivilliges værdier. Spørgsmålet var ikke nemt at besvare, for de frivillige, der er aktive i en kommune, som tilbyder ‘skarpe indsatser’, har ikke brug for det samme, som frivillige i kommuner, hvor de fri­ villige primært er et supplement og kun sjældent (eller aldrig) bliver indsat.

Beredskabsforbundet skal altså spæn­ de meget vidt for at understøtte de frivilliges værdier i praksis, og det er oplagt at udpege dette som et fokus­ område for Beredskabsforbundet.

Forventninger til Beredskabs­ forbundet som organisation I store træk opfylder Beredskabsfor­ bundet de forventninger, medlem­merne har. Navnlig er der en erkendelse af, at Beredskabsforbundet formår at holde de frivilliges sag på den politiske dagsorden. Men billedet er ikke entydigt, og der er modstridende forventninger til Beredskabsforbundet, repræsenteret ved lederne på alle niveauer. På den ene

side løser Beredskabsforbundets ledere betydelige administrative opgaver, blandt andet med megen mødevirksomhed. På den anden side er der et ønske om, at Beredskabsforbundets ledere deltager i de operative indsatser og er mere synlige i kredsene.

For så vidt angår landskontoret blev de geografiske og mentale afstande fremhævet som ulemper, men lands­ kontoret blev på den anden side opfattet som velfungerende og serviceminded.

Af fremtidige indsatsområder blev navn­lig fremhævet behovet for flere konsulenter, der både kunne give lands­ kontoret og landsforbundet synlighed i kredse og regioner, og som kunne bistå forbundets ledere i en række ad­ ministrative og praktiske opgaver.

Konklusion Værdidebatten satte ord på de fri­ vil­liges værdier og definerede nogle fokusområder for Beredskabsforbundet i de kommende år.

I Beredskabsforbundet skal vi finde ud af, hvordan vi bliver en bedre organisation for de frivillige, om vores virke skal omfatte nye opgaver, og hvordan vi kan være organisation for frivillige i redningsberedskabet, uanset om den frivillige deltager i 20 ud­r yk­ ninger om året eller har arbejdet med administrative opgaver i 20 år. n

9

Brandværnsforbund står over for udfordringer Når Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund kigger tilbage på 2009, så må det betegnes som et godt år på flere områder. Men der venter også udfordringer forude

Af formand Arne Christensen, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

10

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

De frivillige i de sønderjyske brandværn har gennem året haft rig lejlighed til at vise deres værd for samfundet. På alle tider af mange forskellige døgn er de blevet kaldt ud til mange forskellige typer uheld.

Som selvfølgelig alle er blevet løst. Det i sig selv er der ikke noget usædvanligt i. Det er der til gengæld i måden, som opgaverne er blevet løst på.

For det første med egen sikkerhed i højsædet, hvilket har medført meget få skader i egne rækker. Dernæst en yderst professionel udførelse af løsningerne. Men i særdeleshed med en entusiasme og et engagement, som er ganske unikt, og som bør fremhæves som et af varemærkerne for de frivillige. De løser opgaverne af lyst og med et hjerte, der banker for at hjælpe andre.

Også på andre områder er der sket meget positivt i det forgangne år. Det første, der skal nævnes, er så ikke alene dækkende for sidste år, men måske også de 4 – 5 forgangne år. Det omhandler tilgangen af nye frivillige under vores vinger. Som formand har jeg været en smule skeptisk for disse 4 – 5 år tilbage. Samfundet ændrede sig lidt i en forkert retning set i forhold til dybest set alt frivilligt arbejde, der blev udført her i Danmark.

Vi blev alle nogle meget travle mennesker, der stort set havde rigelig i at passe arbejde, hus, familie og internet.

Med andre ord kunne det være stort set umuligt at forestille sig og overskue at skulle ofre et måske større antal

t­imer på et stykke frivilligt arbejde. En udvikling, der uden diskussion er meget uheldig. Selvfølgelig først og fremmest for vores land, som på et eller andet niveau er afhængig af, at nogen vil tage sig af alle disse opgaver, der ligger herunder. Men så sandelig også for det enkelte menneske. Hvor vil vi miste meget. Jeg tør ikke tænke en udvikling til ende, der ville bevirke, at vi blev nogle asociale væsener, der passede det, vi skulle, og især os selv.

Derfor glæder det mig overordentligt at konstatere her ved udgangen af det første årti i det nye årtusinde, at der i de frivillige brandværn, hvor folk af gode grunde er stoppet, har stået nye friske mennesker klar. I hvert fald langt de fleste steder. Dermed bestemt ikke et udtryk for, at det er en proces, der kører af sig selv. Men derimod en opgave, som også i fremtiden skal have vores fulde opmærksomhed. Som ikke alene kan gøre det. Så derfor et sted, hvor vi hele tiden skal komme med tiltag for at være på forkant med udviklingen.

Fra samme skuffe er det også meget glædeligt at konstatere, at der også til stadighed i de enkelte værn bliver ved at være nogen, der vil tage en ekstra tørn i form af et bestyrelsesjob eller måske endda et kaptajnjob. Alt sammen noget vi både kan og skal være meget stolte over.

glæde sig over. Det gælder både i hovedbestyrelsen, men også i de enkelte værn. Vi er som enhed med på banen, når noget i beredskabet skal drøftes og måske fastlægges. Jeg synes, at vi har og også bruger muligheden for at fremføre, hvilke ønsker og behov der er for, at vi kan forblive så meget den samme enhed, som vi altid har været, og som jeg tillader mig at forudsætte, at de fleste også ønsker sammen med os. Opgaverne og samarbejdet mellem kommunerne og værnene ligger nu efterhånden i faste rammer.

Vi er nu på den anden side af de sam­ menlægningsproblemer og -opgaver, som vi alle har oplevet. Med andre ord har det meste af en nødvendig tilpasning nu fundet sted. Det har selvfølgelig krævet lidt fra alle parter, og det er der ikke noget odiøst i.

Når intet er statisk, og når vi står foran en ny risikobaseret dimensionering, så har jeg hermed ikke kun givet udtryk for, at alt nu er, som det skal være. Der vil selvfølgelig i det kommende år og i fremtiden i det hele taget være forandringer på vej. Dem håber jeg, at alle brandværn og frivillige vil se som udfordringer og ikke som trusler. Udfordringer, der er nødvendige for, at vi kan overleve og dermed udføre det frivilligjob, der betyder en forskel for os. n

Jeg synes også, at det samarbejde, som Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund har til både højre og venstre, er værd at

11

75 JUBILÆUM

1934-2009

Den 8. juni 2009 havde Beredskabsforbundet 75 års jubilæum. Det blev fejret i forbindelse med landsrådsmødet på Hotel Nyborg Strand den 6. – 7. juni Det blev nogle minderige dage i det mest fantastiske vejr. Lørdag den 6. juni var der reception med en lang række frivillige, repræsentanter fra redningsberedskabets aktører og organisationer, forbundets delegerede samt samarbejdspartnere. Efter præsident Bjarne Laustsens velkomst holdt daværende forsvarsminister Søren Gade en tale, hvor han understregede vigtigheden af fortsat at have frivillige i redningsberedskabet. Han udtrykte stor tilfredshed med de frivilliges indsats og takkede for det store arbejde, som frivillige yder til gavn for samfundet.

Herefter talte landschef Bent Mortensen om Beredskabsforbundets opgave, som fortsat er at være et stærkt supplement til beredskabet og være klar til at håndtere ulykker og katastrofer.

En ny opgave venter dog de frivillige, når befolkningskurserne i førstehjælp bliver nedlagt. Det drejer sig om en ny forebyggelsesuddannelse, og de frivillige er klar til opgaven, som i øvrigt passer godt til Beredskabsforbundets vision, der er at skabe øget tryghed i samfundet.

Efter talerne blev der – traditionen tro – overrakt hæderstegn.

I anledning af jubilæet blev der uddelt flere hæderstegn end

12

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

Beredskabs­ forbundets 75 års jubilæum normalt, hvilket blot understregede, at det var en ganske særlig anledning. Beredskabsforbundets musikkorps underholdt naturligvis også ved flere lejligheder i løbet af weekenden.

Dette års temadag gik under overskriften “Anvendelse af frivillige i redningsberedskabet”. Beredskabschef ved Nordsjællands Brandvæsen Niels Mørup indledte med at fortælle om sine – gode og økonomisk fornuftige – erfaringer med anvendelse af frivillige. Derefter var der oplæg fra tre folketingspolitikere, nemlig Line Barfod fra Enhedslisten, Jens Christian Lund fra Socialdemokraterne og Marion Pedersen fra Venstre.

Emnet førstehjælp kom op flere gange i løbet af talerne, da det var og er et emne, der fylder meget i debatten. Deltagerne på temadagen kunne desuden glæde sig over, at alle tre politikere var meget positivt indstillet over for anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Herefter var der som sædvanlig regionale receptioner, hvor man fejrede de personer, der havde fået tildelt hæderstegn, og som et fornøjeligt ekstra indslag afslørede Hotel Nyborg Strands direktør en smuk jubilæumstavle i anledning af, at Beredskabsforbundet havde afholdt landsrådsmøder på hotellet i mere end 50 år.

Om aftenen var der festmiddag med en lækker tre retters menu og taler af blandt andre en repræsentant for hæderstegnsmodtagerne. Aftenens underholdning stod Østjysk Musikforsyning for, hvorefter der blev spillet op til dans. n

13

Ă…rets Frivilligpriser uddelt

14

Beredskabsforbundets ĂĽrsberetning 2009

Den 26. marts blev Årets Frivilligpriser for 2008 uddelt på Kastellet i København Kontorchef ved Forsvarsministeriets 5. kontor Susan Nissen kunne på vegne af daværende forsvarsminister Søren Gade overrække beviserne til frivillige i redningsberedskabet og hjemmeværnet.

Hun kunne fortælle, at ministerens hjerte banker for frivilligtanken, at han værdsætter og sætter stor pris på indsatsen, som frivillige i både redningsberedskabet og hjemmeværnet yder til gavn for samfundets samlede beredskab.

årets frivillig. Det håber jeg ikke, at det er! Jeg tvivler på, at Beredskabsforbundet kan undvære dig. Således kan jeg forstå, at din frivilligindsats som leder for tusind medlemmer i Region Syddanmark i de senere år har haft et omfang svarende til et almindeligt fuldtidsarbejde. Det hænger naturligvis sammen med alle de opgaver, som du har påtaget dig, kunne kontorchef Susan Nissen fortælle til Else Højsager.

Årets Frivillig

Årets Frivilligberedskab

Årets Frivillig 2008 blev Else Højsager, Beredskabsforbundet. Hun er regionsleder i Region Syddanmark og er tilknyttet en lang række opgaver inden for redningsberedskabet. En ildsjæl og en foregangskvinde, der har betydet meget for de frivillige i det sydvestlige hjørne af Danmark.

Årets Frivilligberedskab 2008 blev Stevns Brandvæsen. Et beredskab, hvor de frivillige indgår i en bred vifte af opgaver – også skarpe indsatser. I 2008 brugte det frivillige vagthold 887 timer på hele 141 indsatser.

streger, at frivillige er en god forretning for samfundet. Her er Stevns Brandvæsen et godt bevis på, at det kan lade sig gøre at anvende frivillige til gavn for samfundet – og til glæde for den enkelte frivillig. Jeg har noteret mig, at 21 af jeres 41 frivillige indgår på det frivillige vagthold, der bliver tilkaldt samtidig med deltids­ brandmændene. Et så stærkt og engageret frivilligmiljø så vi gerne i flere af landets kommuner. Jeg håber, at denne pris kan være med til at inspirere andre beredskaber til at kopiere Stevns Brandvæsen, sagde Susan Nissen blandt andet i talen til Årets Frivilligberedskab.

Hjemmeværnet Årets Frivillig i hjemmeværnet: Fire frivillige (Pernille Camilla Jørgensen, Thomas Dahl, Niels Christian Schmidt og Frank Larsen) fra Motoriseret Infanterihjemmeværnskompagni, Jonstrup, modtog prisen for deres indsats ved et helikopterstyrt den 27. september 2008 ved Kirke Såby.

– Du er med i dag, hvor frivillige i kommunerne og Beredskabsforbundet står over for at skulle løse nye beredskabsopgaver på det forebyggende område.

I alt har du været frivillig inden for beredskabet i 32 år, dels som deltager i forskellige tjenestegrene, dels som kredsleder og regionsleder i Beredskabsforbundet. Som frivillig gennem 32 år kan det næsten lyde som en kulmination, når du nu bliver hyldet som

– At det bliver jer, der får prisen i år, kan ikke komme bag på nogen i redningsberedskabet. Gennem flere år har I haft et stort operativt frivilligberedskab, der har indgået i det daglige udrykningsberedskab. Dét er i sig selv en væsentlig grund til at tildele jer prisen som Årets Frivilligberedskab. Men faktisk er der en million gode grunde til, at det er Stevns Brandvæsen, der står her i dag. En million kroner – så stor er gevinsten nemlig for Stevns Kommune ved at anvende frivillige. Det er godt gået. Det under­

Regionsleder Else Højsager

Fra venstre: Beredskabschef Tim Juel Jensen, borgmester Poul Arne Nielsen, tidligere kredsleder Helene Brusch Pedersen, kommissionsmedlem Lars Asserhøj og frivillig Claus Mikkelsen

Årets Hjemmeværnsenhed: Hjemmeværnsflotille 471, Bornholm, for deres daglige engagement og samarbejde med beredskabet på øen.

Beredskabsforbundet ønsker alle prismodtagerne tillykke. n

Modtagere af hæ

Beredskabsforbundet ønsker alle modtagere hjertelig tillykke med hæderstegnet

16

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

Stående fra venstre: Karsten Andersen, formand for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Ulrik Kragh, tidligere kommitteret for hjemmeværnet Claes Frank Mørch, sektionschef ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland Jan Larsen, sektionschef ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland Kristian Baggesgaard, frivillig og regionskasserer i Region Syddanmark, Esbjerg Jørgen Pedersen, beredskabschef ved Aalborg Kommune Søren Gade, tidligere forsvarsminister (ikke prismodtager) Bjarne Laustsen, Beredskabsforbundets præsident (ikke prismodtager) Frants Hagen Hagensen, advokat, Frederiksberg Thøger Refshauge, beredskabschef ved Allerød Kommune Bjarne Vinther, beredskabschef ved Skanderborg Kommune Brian Jørgensen, kredsleder i Kreds København Vestegnen Bent Mortensen, Beredskabsforbundets landschef (ikke prismodtager) Nina Lindhardt, Beredskabsforbundets vicelandschef (ikke prismodtager)

derstegn 2009 I anledning af Beredskabsforbundets 75 års jubilæum blev der på landsrådsmødet i starten af juni ekstraordinært tildelt hele 22 hæderstegn til en række personer, der har ydet et stort stykke arbejde for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. På billedet ses modtagerne, som fik overrakt hæders­tegnet af forbundets præsident Bjarne Laustsen. n

Siddende fra venstre: Joan Semberg, frivillig i Kreds Greve Bodil Schou, frivillig i Kreds Frederiksberg Kirsten Nielsen, 2. viceregionsleder i Region Hovedstaden Bodil Ane Kathrine Mortensen, 2. vicekredsleder i Kreds Lolland Ulla Hansen, kontorfuldmægtig ved Beredskabsforbundets Landskontor Anders M. Johansson, direktør for Civilförsvarsförbundet, Sverige Susan Nissen, kontorchef i Forsvarsministeriets 5. kontor Finn Hansen, beredskabsinspektør ved Kolding Kommune Frits Stevns Sørensen, frivillig i Kreds Aalborg Elton Seierø, inspektør ved Folketinget, Christiansborg Ikke til stede (har fået overrakt hæders­tegnet ved en senere lejlighed): Bo Kristensen, beredskabschef ved Bornholms Regionskommune Mads Lebech, tidligere borgmester på Frederiksberg, direktør i IRF Fonden

17

Frivillige: en gevinst for samfundet frivillige er et uudnyttet samfundsmæssigt potentiale på mere end 200 millioner kroner I 2009 har Beredskabsforbundet gennemført en bortfaldsanalyse af de frivillige i redningsberedskabet. Analysen er overordnet udført med den tilgang at redegøre for de samfundsmæssige konsekvenser, såfremt de frivillige i redningsberedskabet bortfaldt helt.

Begrebet “bortfaldsanalyse” dækker således over, at vi sammen med ni beredskabschefer definerede konsekvenserne af et totalt bortfald af frivillige i deres kommune. Beredskabsforbundet ønskede at måle værdien defineret på hårde kapitaliserede forhold, de mere bløde sociale værdier for kommune og borgere samt at søge opgjort værdien for samfundet af den forsikring, det er at have frivillige.

18 18

Målt på de kapitaliserede fakta blev analysens resultat, at: – De kommuner, der i dag anvender frivillige, i gennemsnit har 40 frivillige i redningsberedskabet med kontrakt – Spredningen er meget stor, varierende fra omkring 125 frivillige til ganske få. Det skal her fremhæves, at mængden af frivillige ikke har nogen parallel til kommunernes størrelse.

Tværtimod er der flere mindre kommuner, der har en meget stor frivilligressource og opnår en høj nytteværdi – Nytteværdien pr. frivillig varierer fra 583 kr. årligt ekskl. samfundsværdi til 25.915 kr. årligt inkl. samfundsværdi – Den gennemsnitlige nytteværdi for samfundet af en frivillig årligt er 14.939 kr.

– Den aktuelle nytteværdi for de frivillige i redningsberedskabet i dag er ca. 50 mio. kr.

– Opløftning til landsniveau af den optimale anvendelse af frivillige indikerer et uudnyttet niveau på yderligere op til ca. 102 mio. kr.

Beredskabsforbundets årsberetning 2009 Beredskabsforbundets årsberetning 2008

– Den samlede anvendelse af frivillige i redningsberedskabet efter bedste praksis kan optimeres til en sam­ funds­mæssig værdi af ca. 250 mio. kr.

Foranstående er som nævnt uden, at det har været muligt at kapitalisere en række samfundsmæssige og kommunale sociale værdier og forsikringsværdien af at have frivillige i krisesituationer. De frivillige har for kommunerne dermed en væsentlig værdi, som omfatter: – En betydelig robusthed ved såvel stør­re katastrofer og dagligdags­ hændelser – Betydelige fordele for kommunernes foreningsliv og sociale forhold – Livskvalitet og udvikling for de frivillige i redningsberedskabet – Reduktion af omkostninger ved krisesituationer (nedbør, storm, ulykkeshændelser m.v.)

– Reduktion af rekrutterings- og uddannelsesomkostninger til såvel heltidssom deltidsbrandmandsstillinger

Fakta er, at det overvejende har været muligt at opgøre de kapitaliserede værdier for beredskabet direkte og delvist for de lidt mere socialt baserede kommunale værdier. Altovervejende har de bløde værdier for det lokale samfund dog været svære at kapitalisere. Med bløde værdier menes blandt andet kommunens foreningsliv, offentlige arrangementer, indslusning af utilpassede unge, støtte til kommunale opgaver m.v. Forsikringsværdien i det at have frivillige i krisesituationer har været stort set umulig at kapitalisere.

Resultaterne viser dog klart, at den samfundsmæssige værdi af de frivillige i redningsberedskabet godtgør, at: – Der bør arbejdes på at fastholde og udbygge de frivillige i de kommuner, der allerede i dag anvender frivillige i redningsberedskabet – En målrettet indsats for at etablere frivillige i de kommuner, der i dag ikke anvender frivillige i redningsberedskabet, vil medføre en økonomisk og samfundsmæssig gevinst – Et bortfald af frivillige i redningsberedskabet enten vil medføre krav om ansættelse af deltids- eller heltidsbrandfolk eller alternativt en svækkelse af de kommunale redningsberedskaber

Anvender kommunerne til eksempel den bedste praksis for nytteværdien af de frivillige i de ni forespurgte kommuner og optimerer antallet af frivillige til gennemsnitlig 100 pr. kommune, vil den samlede nytteværdi for samfundet øges til knap 250 mio. kroner – altså et uudnyttet potentiale på omkring 200 mio. kroner. En forøgelse af antallet af frivillige til gennemsnitligt 100 pr. kommune er bestemt ikke urealistisk, idet allerede fem kommuner nu anvender mere end 100 frivillige.

Skal sådanne resultater opnås, er det imidlertid uomgængeligt, at der også tilføres ressourcer til at fremme målet. Beredskabsforbundet finder, at første skridt må være at etablere en regional konsulentordning forankret ved forbundet med det klare formål at fremme samarbejdet mellem kredse og beredskabschefer, og dermed påbegynde en opnåelse af bedste praksis for andre kommuner.

de kommunale redningsberedskaber, og altså ikke de ca. 500 statslige frivillige, som Beredskabsstyrelsen har kontrakt med. Nytteværdien af disse kan Beredskabsforbundet ikke kalkulere. I den samlede analyse er nytteværdien dog anslået til at være analog med den kapitaliserede nytteværdi af kommunale frivillige. Ønskes der en kalkulation af nytteværdien af de statslige frivillige, anbefales det, at Beredskabsstyrelsen udarbejder en sådan. Det bemærkes, at analysevirksomheden Capacent i forbindelse med AG FRIVUN-arbejdet fandt en lavere nytteværdi for de statslige frivillige end for de kommunale frivillige.

Analysen omfatter heller ikke de ca.

1.660 mand i de sønderjyske frivillige brandværn, idet anvendelsesstrukturen er anderledes end for landets øvrige frivillige. n

Med analysen mener Beredskabsforbundet, at det er dokumenteret, at de frivillige i det danske redningsberedskab tilfører samfundet betydelige værdier, og at disse værdier kan øges betragteligt.

Det skal fremhæves, at bortfaldsanalysen alene omfatter frivillige knyttet til

19

20

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2009

Befolkningskurser i førstehjælp i farezonen Danskerne har fra 1. januar 2011 måske ikke længere mulighed for at blive uddannet i førstehjælp for en lille egenbetaling. Det er fra politisk side besluttet, at de billige befolkningskurser nedlægges. beredskabsforbundet håber dog på en beslutningsændring Som følge af den politiske aftale om redningsberedskabet for 2007 – 2010 blev en del vigtige arbejdsopgaver placeret i arbejdsgrupper under Forsvarsministeriet.

Beredskabsforbundets repræsentanter i arbejdsgruppen AG FRIVUN har derfor afgivet en mindretalsudtalelse i arbejdsgruppen. Hovedkonklusionen er følgende:

Den ene arbejdsgruppe (AG FRIVUN) anbefalede i sin indstilling til de politiske partier bag forliget, at befolkningskurserne i førstehjælp skulle nedlægges. Befolkningskurser er terminologien for kurser med en årlig statsstøtte på 4 mio. kroner. For pengene uddannes årligt godt 10.000 danskere for en beskeden egenbetaling på 125 kr. pr. person. Befolkningskurserne er hr. og fru Danmarks mulighed for at få en førstehjælpsuddannelse til en lav pris og af høj kvalitet. Befolkningskurserne udføres kun af instruktører, der er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

“Beredskabsforbundet finder, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp er vigtig, fordi den giver den almindelige borger mulighed for og motivation til at få en førstehjælpsuddannelse, er med til at fastholde borgernes fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp, og er den almindelige borgers mulighed for at få et kursus til så billig en pris, at alle har råd til at deltage.”

Nedlæggelsen af befolkningskurserne i førstehjælp har vakt stor bekymring hos Beredskabsforbundet. Forbundet finder, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp er vigtig, fordi den giver den almindelige borger mulighed for og motivation til at få en førstehjælpsuddannelse. Samtidig er muligheden for førstehjælpskurser med til at fastholde borgernes fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp og er den almindelige borgers mulighed for at få et kursus til så billig en pris, at alle har råd til at deltage. Desuden er nedlæggelsen af befolkningsuddannelserne i førstehjælp i modstrid med regeringens egne tilkendegivelser om, at befolkningen skal blive bedre til at tage vare på sig selv. Til eksempel anfører Forsvarsministeriet i sin Redegørelse om beredskabet, at “alle bør bidrage til at forebygge, håndtere og afhjælpe konsekvenserne af ulykker”, og “at mange danskere allerede i dag gør dette, bl.a. ved at lære almindelig førstehjælp”. Beredskabsforbundet vil på denne baggrund arbejde for en fortsat eksistens af kurserne.

Beredskabsforbundet har dog en forhåbning om, at politikerne vil ændre holdning til nedlæggelsen af førstehjælpskurserne.

Forhåbningen er, at det sker i forbindelse med forhandlingerne om den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2010, hvor forbundet vil arbejde for, at kurserne fortsætter.

Fokus på forebyggelse Skulle det ikke lykkes at bevare kurserne i førstehjælp, vil der fra den 1. januar 2011 blive introduceret en ny forebyggelsesuddannelse. En uddannelse, som er under udvikling, og som Beredskabsforbundet har en stor andel i at udvikle. Men til forskel fra et befolkningskursus på 12 timer med lønnet instruktør, der koster 125 kr. for kursisten, så skal forebyggelseskurset være på 3 – 6 timer, foregå med ulønnet instruktør og være gratis for kursisten. Til at gennemføre disse kurser vil staten årligt afsætte 1 mio. kroner. n

21

De frivilliges opgaver 2009 Nedenstående er et lille udpluk af de opgaver og indsatser, som de frivillige har haft i løbet af året, og ikke mindst hvor mange timer der er blevet brugt.

Oversigten skal give et billede af alsidigheden i de opgaver, som de frivillige varetager.

Holstebro-Lemvig 27. august Trafikuheld. Der kom et opkald fra Midtog Vestjyllands Politi om assistance i forbindelse med et lastbilsvogntog, som var kørt i grøften og skulle bjærges. Dette arbejde ville tage en del af natten. Tre mand kørte til politistationen og fik udleveret to patruljevogne for at afspærre hovedvej 16, da kranerne brugte hele vejen, så trafikken skulle omdirigeres. Mens de frivillige var på stedet, kom der et opkald fra vagthavende om hjælp med observation af flugtbil, som var kørt fra et rambuktyveri i Vinderup. En af de frivillige kørte østpå. Den mulige flugtbil blev set, og dette blev meldt til vagtchefen, der kunne omdirigere politistyrkerne. 3 frivillige, 21 timer.

22

Roskilde 14. januar I Rødovre var en sportshal under ombygning, og pludselig brasede taget sammen. Der blev derfor taget kontakt til redningshundene. To hundefører og deres hunde samt en holdleder blev sat på opgaven. Ved ankomsten gik de straks i gang med eftersøgning af personer. 3 frivillige, 9 timer.

3. februar Eftersøgning med redningshunde efter eksplosion. Hus blev lagt i ruiner ved en eksplosion i Greve. Fire redningshunde samt deres førere og en holdleder blev tilkaldt. Alle hunde var inde og lave eftersøgning, men der var heldigvis ingen, der var kommet til skade. 5 frivillige, 15 timer.

26. november Miljøsag om tabt kunstgødning. Skilte­ trailer blev brugt til afspærring på grund af lastbil, der havde tabt noget gods.

Politiet varslede brandvæsnet til opsamling af kunstgødning med 20 procent kvælstof. Frontlæsser med kost

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

og ekstra lastvogn med grab blev sendt til stedet. Styrkeforholdet i gødningen gjorde, at det skulle opsamles.

Der var også tale om en lastvogn med “kærre-trailer”, som var væltet. Flere big-bags-sække á 750 kg var væltet ud af anhængeren og havde forurenet en grøft samt ca. 100 meter nødspor. Frivillige alarmeredes jf. aftale med indsatslederen. Holdleder M2 sagde, at der skulle bruges 5 – 6 tomme tønder til opsamling. Indsatslederen anmodede om ekstra personale. Man aftalte, at alle 15 deltidsfolk skulle alarmeres, og frivillige blev ligeledes alarmeret igen. 4 frivillige, 20 timer.

Frederikssund 11. juni Lærkevej var oversvømmet, og vandet kom ind i huse på vejen. De frivillige blev kontaktet af indsatslederen kl.

22.46. Fem frivillige blev tilkaldt, og de kunne konstatere, at de ikke kunne tømme vandet i husene, før de havde tømt vandet på vejen. Der blev indsat en folkevognspumpe til tømning af vejen og drænpumper til tømning af kældre.

Opgaven blev løst, og de frivillige var færdige kl. 3.00. 5 frivillige, 23 timer.

væsen kunne komme i gang med efterslukning af 1. sal. 3 frivillige, 3 timer.

9. – 10. november Levering og uddeling af drikkevand ved forureningsuheld på Kulhuse Vandværk. Den 9. og 10. november stod Frederikssund-kredsen for levering og uddeling af rent drikkevand i Kulhuse.

Fra Beredskabsstyrelsen blev der skaffet fire palletanke, så man kom op på seks tanke i alt. Der blev i hast indkøbt 776 stk. 5 liters dunke og 40 stk. 25 liters dunke. Indsatsen blev afblæst igen den 10. november kl. 14.00, og indsamling og oprydning kunne begynde.

7 frivillige, 60 timer.

Herning 28. februar Kl. 19.54 kom en alarm på brand i en industribygning. Det daglige beredskab fra stationen i Herning startede slukningsarbejdet. Kort efter blev stationen i Aulum, Det frivillige beredskab Herning og Beredskabsstyrelsen tilkaldt til assistance af indsatslederen. De frivilliges opgaver var først at lægge to slangeveje fra brandhaner og frem. Herefter skulle de deltage i slukningsarbejdet.

Derudover fik andre frivillige til opgave at forpleje indsatsstyrken. 14 frivillige, 188 timer.

Århus 29. januar Assistance ved brand i firlænget stråtækt gård i Ry. Supplerende vandforsyning, belysning af skadested og fyldning af trykflasker. 9 frivillige, 50 timer.

Ringkøbing-Skjern 4. juli Kørsel 1 med ASP og TV til ild i bygning.

Assistance til Falck ved brand i villa.

Opgaverne var eftersøgning, slukning og efterslukning. 6 frivillige, 18 timer.

Esbjerg 1. januar Tre frivillige blev nytårsnat kaldt ud med redningsvogn fra Støttepunkt Esbjerg til villabrand i Ålbæk. Loftet i stueetagen skulle afstives, inden Bramming Brand-

Næstved 6. – 30. oktober Vandtransport. Den 5. oktober blev der konstateret kolibakterier i vandet fra Fuglebjerg Vandværk. De frivillige delte

breve med forholdsregler ud til alle, som fik vand fra vandværket. Der blev transporteret vand til seks forskellige destinationer i Fuglebjerg samt foretaget gennemskylning af vandværkets rør.

84 frivillige, 449 timer.

Nyborg, Frederikssund m.fl.

24. juli – 3. august Brand- og samaritervagt på Langelandsfestivalen. Opretholdelse af døgnberedskab på samariter- og brandvagt under Langelandsfestivalen i perioden fra fredag den 24. juli kl. 12.00 til søndag den 3. august kl. 12.00. Frivillige fra hele landet deltager hvert år i dette arrangement, som Nyborg Kreds bistået af Frederikssund Kreds er ansvarlige for. 100 frivillige, 3.200 timer.

Fanø 26. april Hjælp til Ren Ø-dag. Planlægning og koordinering af dagens opgave. I forbindelse med Ren Ø-dag var det de frivilliges opgave at have ansvar for radiokommunikation, koordinering, transport og forplejning til ca. 350 personer. Ligeledes var de frivillige førstehjælpsvagter. 16 frivillige, 180 timer.

Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Frivilligenheden, Hjørring 10. august Indsat på pumpeopgave for Hjørring Kommune. Efter kraftigt regnskyl over byen stod en jernbaneviadukt under vand, hvilket satte en effektiv stopper for trafikken. De frivillige var på pletten i løbet af ca. 20 minutter og iværksatte pumpningen.

4 frivillige, 24 timer.

2. oktober Slukning af brand på en skrotplads uden for Hadsund. Frivillige indsat på slukningsopgaven sammen med værnepligtige fra Thisted. Under indsatsen blev der udlagt ca. 700 m forsyning fra en nærliggende å. Efter indsatsen hjalp de frivillige med reetablering af materiel og køretøjer. 3 frivillige, 16 timer.

23. – 25. oktober De frivillige deltager sammen med værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland i slukningen af lossepladsbrand i Løgstør. De frivillige blev indsat på skift i en weekend. Udover

24

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

slukning varetog en af de frivillige funktionen som materiel depotforvalter. På så stor en indsats er det vigtigt at få indsamlet det materiel, der ikke bliver brugt, og få det indbragt på midlertidig depot. Da vand til slukning blev hentet i en å ca. 2 km fra branden, var der en del urenheder i slukningsvandet. Disse urenheder endte for en stor dels vedkommende i strålerørene, så der var også en opgave med at rense strålerør for grene m.v. for en fingernem materielforvalter. 8 frivillige, 40 timer.

Favrskov 18. – 19. september De frivillige blev alarmeret til bigballebrand kl. 22.30 fredag aften. Der skulle laves kaffe og smøres sandwich til 25 brandfolk, og derefter skulle maden fragtes ud til dem. Næste morgen skulle der laves ny kaffe, og brandfolkene fik friske rundstykker.

Dernæst skulle der laves frokost. I nattens løb var der kommet hjælp fra Den Frivillige Indsatsstyrke samt nogle værnepligtige.

Til aftensmad blev der lavet dansk bøf med sovs og kartofler. 5 frivillige, 58 timer. n

Klimatopmøde i december 2009 COP15, klimatopmødet i København, krævede megen planlægning og meget beredskab. De frivillige var også tænkt ind i planlægningen, og selv om topmødet forløb roligt i forhold til det, man kunne have frygtet, så viste de frivillige, at de var klar, når der var behov

Københavns Kommunes kommandocentral var en nyskabelse, der blev anvendt for første gang til en ‘alvorssituation’ under topmødet. Her skal en række af kommunens beslutningstagere mødes under ekstraordinære forhold, og det virkede helt logisk at bemande kommandocentralen under klimatopmødet.

Beredskabsforbundet indgik en aftale med Københavns Brandvæsen om bistand i Københavns Kommunes kommandocentral. Aftalen betød, at der blev opstillet to hold frivillige pr. dag, som forestod logistik og adgangskontrol i kommandocentralen.

Der var oprindelig planlagt godt 50 vagter fordelt over topmødets sidste

uge. Det var også det antal vagter, der reelt blev afviklet, men trusselsbilledet skiftede ofte, så på et tidspunkt var der planlagt op mod det dobbelte antal vagter. Det betød, at mange frivillige fra såvel Københavnsområdet som fra hele Sjælland og Lolland blev involveret. Desværre betød det også aflysning af vagter med meget kort varsel. Men de frivillige tog det med godt humør og viste den nødvendige forståelse for fleksibel planlægning.

I Beredskabsforbundet håber vi, at de frivillige efterlod den opfattelse, at de slet ikke kan undværes, når kommandocentralen er bemandet, og at der bliver lavet en permanent ordning.

Beredskabsforbundet brugte også lejligheden til at afprøve vagt- og tilkaldeordninger for henholdsvis Beredskabsforbundets telefonkæder og katastrofeorganisation.

Telefonkæderne er et system, som i løbet af kort tid kan registrere, hvor der er ledige ressourcer i redningsberedskabet. En viden som indsatsledelsen har brug for, hvis der opstår en ekstraordinær situation. Katastrofeorganisationen er beregnet til at hverve frivillige til myndighedernes brug i en katastrofesituation, hvor samfundets beredskab

har brugt alle de ressourcer, der er til rådighed.

Heldigvis forløb topmødet uden hændelser, der kunne begrunde brug af telefonkæder og katastrofeorganisation.

Beredskabsstyrelsen Hedehusene mærkede også topmødet. Ud over at være base for udstationerede værnepligtige havde de frivillige etableret en vagt med rednings- og logistikpersonale. Det betød, at et større antal frivillige var til stede i Hedehusene i døgndrift, sådan at de kunne rykke ud til brand- og redningsopgaver med kort varsel.

Topmødet forløb jo uden store beredskabsmæssige hændelser, så vagten blev ikke brugt ret meget til selve topmødet. Men en sen nattetime ringede politiet og bad om hjælp til en voldsom trafikulykke i Nordsjælland, og takket være det etablerede vagtberedskab kom personalet fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene ekstra hurtigt ud af porten.

Beredskabsstyrelsen Hedehusene bi­ stod i øvrigt politiet med en række transportopgaver under hele topmødet.

Det betød, at de frivillige var ude at køre med både statsoverhoveder og andre af topmødets prominente gæster. n

25

Frivillige deltog i langvarig lossepladsbrand

26

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2009

Lørdag den 17. oktober 2009 udbrød der brand på Toelt Losseplads ved Humlebæk. Branden skulle vise sig at blive en langvarig affære, der strakte sig over en uge. En række beredskaber samt frivillige fra forskellige dele af landet assisterede i lukningen Branden, der ikke ville slukkes, kunne man fristes til at kalde den lossepladsbrand, der hærgede i Kvistgård ved Humlebæk i slutningen af oktober. Frivillige hjalp bl.a. med brandslukning, vandtransport og med forplejning af travle brandfolk.

Arbejdede dag og nat Nordsjællands Brandvæsen ledte slukningsarbejdet med assistance fra værnepligtige, befalingsmænd og frivillige ved Beredskabsstyrelsen Sjælland. Da slukningsarbejdet både foregik dag og nat, blev der tilkaldt hjælp fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene, og senere kom der også mandskab fra Beredskabsstyrelsens centre i Haderslev og Herning. Det ekstra mandskab kunne hjælpe om natten, hvor de kommunale brandfolk fra Nordsjællands Brandvæsen og folkene fra Beredskabsstyrelsen Sjælland skulle hvile, så de var klar til at arbejde igen næste morgen.

Uden mad og drikke…

De frivillige fra Hedehusene hjalp ikke kun til med at få bugt med ilden, fire frivillige stod også for forplejning af brandfolkene med lidt ekstra hjælp fra to ansatte på beredskabscentret i Hedehusene. Og det var ikke så lidt, der blev disket op med i løbet af den uge, det tog at slukke branden. Faktisk blev der kræset en del om de hårdtarbejdende brandfolk. Lisbeth Elfort fra forplejningsenheden fortæller her om ugens retter: – Der var forloren hare, boller i karry, hakkebøf med brun sovs, løg og kartofler, nakkekam med pasta og paprikasovs, koteletter med kartofler og paprikasovs, biksemad samt frikadeller med kold kartoffelsalat. Til natmad smurte vi nogle sandwich, og der var ligeledes frisk frugt, slik og chokolade. Morgenmaden hentede vi hos bageren, og frokosten var forskellige retter fra fryseren eller direkte fra kantinen i centret i Hedehusene.

Evakuering af beboere Undervejs i indsatsen stod det klart, at det blev nødvendigt at evakuere nogle af beboerne i lokalområdet på grund af de gener, der kunne opstå ved langvarig påvirkning af den giftige røg fra skraldet. En prognose fra DMI forudsagde desuden, at vinden ville gå i retning af nogle ejendomme i nærheden, og brandvæenet besluttede derfor i samråd med Beredskabsstyrelsens kemikalieberedskabsvagt og embedslægen at evakuere 12 familier fra området: – Normalt råder man blot folk til at lukke døre og vinduer, men man vurderede, at det kunne give beboerne vejrtrækningsproblemer, hvis de opholdt sig i røgen gennem længere tid, fortæller vagthavende hos Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Tine Overby.

Sæson for lossepladsbrande På spørgsmålet om, hvorfor det tog så lang tid at slukke branden, siger Tine Overby, at der var tale om en meget omfattende brand i mange tusind kubikmeter affald: – Man jagter ilden rundt. Den findes inde i små lommer, og måden, man slukker den på, er bl.a. ved at bruge store entreprenørmaskiner til at flytte bunker af affald ud på jorden. Man kan ikke bare sprøjte på toppen af affaldsbjergene, man må have mindre bunker ud for at slukke det – og det tager tid.

Tine Overby fortæller ligeledes, at efteråret er sæson for lossepladsbrande: – Voksende affaldsbjerge i Danmark presser affaldet sammen, og når det samtidig er fugtigt, så kan der opstå en biologisk proces i nedbrydelsen af affaldet, som danner varme. Hvis varmen ikke kan slippe væk, så stiger temperaturen, og til sidst kan affaldet selvantænde. n

Drikkevarer måtte der jo også til, og her kunne folkene vælge mellem vand, saftevand, sodavand, kaffe, te og kakao, så man må sige, at der blev taget godt hånd om de hårdtarbejdende brandfolk.

27

Kreds Aalborg Aalborg-kredsen har 130 frivillige, som yder et stort arbejde i lokalsamfundet. De frivillige er især engagerede i førstehjælp og det regionale støttepunkt, som trækker på dem, når der er brug for ekstra hjælp enten ved store uheld eller som assistance for brandfolk.

Kurt Pedersen er kredsleder i Kreds Aalborg, og han fortæller, at man i kredsen lægger meget vægt på, at de frivillige er engagerede og professionelle: – Når man har tegnet kontrakt med en kommune, så er man nødt til at møde op, når der er brug for det. Det er vigtigt, at vi i kredsen er sikre på, at vi kan løfte opgaven. Det hjælper ikke noget at komme to uger før et arrangement og sige, at vi ikke kan klare opgaven. Det giver ikke et godt indtryk af Beredskabsforbundet, og arrangørerne vil måske finde nogle andre til næste arrangement. Vi skal huske, at vi altid er repræsentanter både for kommunen og for forbundet.

Derfor lægger vi også vægt på, at alle i kredsen kender lidt til, hvad de andre i kredsen laver, så de kan støtte op inden for de andre tjenestegrene, hvis det bliver nødvendigt. Derudover må man også kunne tage sig af de små opgaver, som fx at sætte plaster på. Men jeg oplever også, at de frivillige er nogle helt specielle folk, der ofte bare hjælper af sig selv, helt uden at tænke over det. Det ligger i vores natur, mener Kurt Pedersen.

Vil man gerne promovere forbundet for at få flere frivillige, er den bedste måde ifølge Kurt Pedersen at vise folk, hvad det konkret er, forbundet beskæftiger sig med: – Hvis folk vælger at blive frivillige, fordi de tror, at det er blå blink det hele, så bliver de jo slemt skuffede, hvis det viser sig, at det måske kun er forplejningsenheden, der mangler frivillige.

Vi skal derfor vise dem, hvad det er, vi konkret laver, og hvis vi mangler frivillige til forplejning, så må vi jo vise, at det er rigtig hyggeligt at stå og lave mad sammen, siger Kurt Pedersen.

28

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

I Aalborg er der flere tilbagevendende opgaver, som de frivillige tager sig af. Det drejer sig bl.a. om førstehjælpsvagter til karnevallet i Aalborg, Limfjordsløbet og Nibe Festival. Derudover har man også en redningshundetjeneste, og her er flere af medlemmerne aktive i den nye bestyrelse i Redningshunden – Danmark, som er den organisation i Danmark, der står for diverse prøver såvel som danmarksmesterskabet for Redningshunde. Aalborg har også et ungdomsbrandkorps, og når de unge har gennemført forløbet her, er der ind imellem nogle, der vælger at fortsætte hos Beredskabsforbundets kreds. n

Fakta Kredsleder: Kurt Pedersen Antal frivillige: 130 Tjenesteområder: Førstehjælp • Forplejning • Brand & Redning Kommandopost • Redningshunde Faste, årlige opgaver: Karneval i Aalborg • Limfjordsløbet • Nibe Festival

Kreds Fanø Da Fanø er en lille selvstændig kommune og landets næstmindste, er der mange opgaver at tage fat på for de frivillige i Fanø-kredsen. Fanø skal klare sig selv med mange opgaver, og dertil er der stor hjælp at hente blandt frivillige.

Fanø har to velfungerende brandvæsner, et kommunalt og Falck. Derfor er der ingen frivillige, der er i indsats på dette område. Men i tilfælde af vandmangel ved brand i skov og natur er de frivillige klar som hjælpere.

De frivilliges arbejde er meget varieret. Der arbejdes ud fra et årsprogram, hvor der i 2009 var planlagt 30 aktiviteter. Derudover kom der yderligere 32 opgaver, som skulle løses. For at fastholde de frivillige er der flere forskellige aktiviteter. Året er krydret med faste tilbagevendende opgaver, uddannelse, øvelser, depotarbejde og ikke mindst sociale timer. I 2009 blev der brugt omkring 2.300 timer.

Første prioritet i Kreds Fanø er opmærksomheden omkring højvande, stormflod og øvelser. Ved træning med pumper, lysgrej, sandsække og procedurer er de frivillige klar til gribe ind, når vandet kommer. Det har også vist sig, at ved Infohvervekampagner er det dette område, der har størst interesse blandt øboerne.

Udover stormflodsberedskabet er der også andre ansvarsområder, hvor de frivillige har valgt, hvilket område de helst vil arbejde og uddanne sig indenfor.

29

Af faste tilbagevendende aktiviteter er der hvert år tre store. Der er Ren Ø-dag, verdens største dragestævne og Fanøløbet. Fælles for disse aktiviteter er: Planlægning, kommunikation, transport, førstehjælp, forplejning, trafikregulering, parkering og belysning. Her er et fantastisk samarbejde, og de frivillige hygger sig og har det socialt godt sammen.

Der var en ekstra opgave i 2009, da der skulle laves forbedringer på havnen i Nordby. Dette medførte, at der ville blive trafikkaos ved færgen. Derfor blev der brugt en del timer på trafikregulering i dette område.

Kreds Fanø har fået nye store lokaler, som de frivillige har indrettet rigtig flot.

Alle har kunnet være medbestemmende til, hvordan materiellet skulle stå, og der er brugt mange timer på dette arbejde.

Tidligere var der depot flere steder, men nu er det hele samlet. Beredskabschefen har også fået sit kontor i bygningen i stedet for på rådhuset. Dette er en positiv ting, og de frivillige har et godt samarbejde med beredskabschefen.

Dét, der er specielt ved frivilligberedskabet på Fanø, er, at der er plads til alle, uanset hvem man er. Der er en god omgangstone mellem de frivillige og beredskabschefen. Her er der regler at rette sig efter og en god opbakning til det, der foregår. Der er også en god opbakning fra kommunens side. Der er 44 frivillige i kredsen, men alle er ikke lige aktive.

Fordelingen er syv kvinder og 37 mænd.

Alderen er fra 20 år til 75 år. For 2010 er der planlagt hvervekampagne for at ændre på de frivilliges gennemsnitsalder. n

Fakta Kredsleder: Ingrid Pedersen Antal frivillige: 44 frivillige Tjenesteområder: Stormflodsindsats og digepatrulje • Pumpeopgaver ved høj vandstand og oversvømmelser • Vandforsyning til brandvæsen • Forplejning • Trafikregulering Kommunikation • Belysning • Førstehjælpsopgaver Faste, årlige opgaver: Ren Ø-dag • Verdens største dragestævne • Fanø-løb • Behjælpelig med opgaver for pensionistforening • Trafikregulering

Beredskabsforbundets årsberetning 2008

30

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2009

Lolland Kommune styrkes af frivillige Lolland Kommune har et velfungerende beredskab, hvor de frivillige er en naturlig del. Det skyldes vilje fra kommunalpolitikerne og brandchefen Brandchef Finn Antonisen er yderst tilfreds med sit beredskab, der er sammentømret med både deltidsbrandfolk og frivillige.

For ham er det en optimal kombination, der giver et robust og alsidigt beredskab, der kommer kommunens borgere til gavn.

Geografisk udfordring Med et areal på næsten 1.000 kvadratkilometer skal Lolland Brandvæsen dække et stort område. Og med kun én nabokommune kunne man forestille sig, at det ville være et problem at løse større hændelser. Men det er det ikke: – Lolland har en placering på landkortet, der gør, at naturkatastrofer løbende rammer vores landsdel i form af storme og oversvømmelser. Nabokommunen vil have samme problemer og vil derfor ikke kunne stille mandskab til rådighed, og der er langt for beredskabscenteret i Næstved. Derfor er vi nødt til selv at kunne håndtere de fleste af indsatserne.

Det kræver, at vi har mandskabet til rådighed, og det har vi i kraft af de frivillige. De kan gøre nytte operativt, når vi har de længerevarende scenarier, der udfordrer beredskabet, og som ikke er dagligdags hændelser, forklarer brandchefen. Han ser de frivillige som en klar økonomisk gevinst for kommunen og som et naturligt rekrutteringsgrundlag for de deltidsansatte brandfolk.

Brandchef Finn Antonisen ved Beredskabsgården i Maribo

Skab den rette grobund

Kommunens beredskab bliver målt af borgeren, og de skal ifølge brandchefen have tillid til, at beredskabet kan håndtere storbrande, naturkatastrofer, sikre værdier og redde liv. Dette er frivillige en vigtig del af, at beredskabet kan. Det skal kunne håndtere opgaverne, og til det er der brug for det nødvendige mandtal, hvilket inkluderer frivillige. Der skal spilles på alle strenge og med det system, som vi har i Danmark, er deltidsansatte brandfolk og frivillige en økonomisk gevinst for samfundet. Ellers ville udgiften blive mangedoblet, hvis vi skulle fastansætte os ud af manglen.

At have frivillige tilknyttet beredskabet fordrer ifølge Finn Antonisen, at man har bevågenhed og opbakning fra den lokalpolitiske side. Den skal sørge for det økonomiske fundament. Frivillige er betinget af, at man vil dem.

– Og vil man det, så får man også fuld udnyttelse af de frivilliges engagement og kompetencer. De brænder for beredskabet, og når vi har skarpe situationer, så spreder rygtet sig som en løbeild blandt de frivillige. Så det er aldrig et problem at skaffe frivillige, og der er altid en ekstra buffer, der kan trækkes på, hvis det bliver nødvendigt. Og det er det ofte. Inden for de seneste år har vi blandt andet haft en række drikkevandsforureninger, hvor de frivillige har været en væsentlig del af det praktiske.

Det har de fået stor ros for, fortæller Finn Antonisen.

Men at have frivillige handler ikke kun om at anvende dem til indsatsopgaver. Der er mange andre opgaver, som de skal bruges til: – De frivillige skal også på andre områder fungere som hjælp til lokalsamfundet. Det kan være sikkerhedsopgaver såsom brand- og førstehjælpsvagter. Det kan også være til logistikopgaver i forbindelse med arrangementer i byen, hvormed beredskabet kan bidrage med et konstruktivt stykke arbejde. Man får vist borgerne flere sider af beredskabet, og arbejdet bliver påskønnet. Samtidig er det en god måde at være synlig på i rekrutteringsøjemed, slutter brandchef Finn Antonisen. n

31

Nyt ungdoms­ brandvæsen Der er stor søgning hos ungdomsbrandvæsnerne i disse år, og ofte er det nødvendigt at oprette ventelister. I Greve er der netop blevet etableret et nyt ungdomsbrandvæsen, og også her har interessen blandt områdets unge været stor I slutningen af 2009 startede et nyt ungdomsbrandvæsen op i Greve. Officielt blev ungdomsbrandvæsnet dog først stiftet ved en generalforsamling den 5. januar 2010, men holdet begyndte allerede at træne i december 2009. Formand Michael Grønt Jensen fortæller, at ungdomsbrandvæsnet har været længe undervejs: – I 2006 var jeg på studietur med Jørgen Ole Gyldenløve, som fortalte, hvordan han havde været med til at starte Korsør Ungdoms Brandvæsen op i 2002. Jeg tænkte, at det lød meget spændende, og hvis de kan i Korsør, så kan vi da også i Greve, fortæller Michael Grønt Jensen, der selv har været deltidsbrandmand hos Falck i Greve i 23 år.

Stor interesse for ungdomsbrandvæsen – Inden holdet startede op, talte vi om, at vi ville blive glade, hvis bare der kom 20. Der kom så 70, og nu er der 24 på holdet og 37 på venteliste, fortæller formanden, og fortsætter: Vi har da overvejet, om vi skal lave endnu et hold, men det

32

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

kræver en del, så det bliver ikke lige med det samme. De 24 medlemmer består af 12 i alderen 10 – 13 år og 12 i alderen 13 – 17 år. Af de 24 er der otte piger, og det er rigtig godt, mener Michael Grønt Jensen: – Det er sundt, at der er piger, når vi fx laver førstehjælp, fordi det måske kan flytte nogle grænser.

Kammeratskab og oplevelser Målet med et ungdomsbrandvæsen er også at skabe en hobby, der er anderledes end andre idrætsgrene. Mange unge søger noget andet end de traditionelle fritidsinteresser, og her er et ungdomsbrandvæsen en mulighed.

– Det handler om kammeratskab og oplevelser, både nationalt og internationalt. Og hvis man kan overføre det tætte bånd, man som brandmand får med sine kollegaer, til de unge i ungdomsbrandvæsnerne, så er man nået langt, mener Michael Grønt Jensen.

Mere fokus på praktik I ungdomsbrandvæsnet er man meget bevidst om, at man arbejder med unge mennesker, og derfor har instruktørerne nøje tilrettelagt undervisningen efter de unges behov. Det betyder bl.a., at der er en halv times teori og halvanden times praktiske øvelser.

– Når vi har talt en halv times tid, så begynder de at kede sig lidt, og så er det om at sadle. Men vi prøver generelt at begrænse tiden, hvor de skal sidde og lytte; i stedet står vi måske og taler ved pumpen, mens vi viser dem, hvad de skal gøre, forklarer formanden.

De unge bliver typisk delt op i fire grupper med seks i hver, og så går de rundt til forskellige stationer, hvor hver instruktør har fokus på et emne, som fx at pakke en slangekurv, at arbejde med strålerør, tryktab eller skumudlægning.

– Så er de tyve minutter ved hver station. De starter med at få lidt information, og så prøver de selv. På den måde holder man et højt aktivitetsniveau, slutter Michael Grønt Jensen. n

Fakta I Danmark er der 13 ungdomsbrandkorps: • Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn • Brønderslev Ungdomsbrandvæsen • Djursland Junior Brandkorps • Greve Ungdoms Brandvæsen • Grænseegnens Ungdomsbrandværn • Korsør Ungdoms Brandvæsen • Odense Brandvæsen Juniorkorps • Randers Ungdomsbrandkorps • Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps • Østfyn Juniorbrandkorps • Aabenraa Ungdomsbrandværn • Aalborg Ungdomsbrandkorps • Århus – Lystrup Junior Brandkorps

De fleste ungdomsbrandvæsner er medlemmer ved Beredskabsforbundet. Flere vil melde sig ind i nærmeste fremtid.

34 34

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2009 Beredskabsforbundets 책rsberetning 2009

MAYDAY – liv skal reddes til søs Førstehjælp til søs For Fritidssejlere

Læs mere på www.beredskab.dk/sos

Hjælpen til søs kan være længe undervejs, og pladsen på en båd kan ofte være trang. Beredskabsforbundet har derfor lanceret et førstehjælpsprojekt, der skal redde liv til søs og gøre fritidssejlerne i stand til at gribe ind, hvis ulykken skulle ske.

I Dansk Sejlunion er man glad for det nye projekt, som blev skudt i gang med et pressemøde i starten af oktober. Sejlunionen har deltaget i planlægningsarbejdet, og sejladschef Steen Wintlev forventer sig meget af projektet, da det vil dække et behov: – Blandt fritidssejlerne ser vi et antal af både mindre og alvorlige ulykker. Derfor er det vores forhåbning, at et projekt af denne karakter vil være medvirkende til, at sejlerne får viden, der gør dem i stand til at stoppe ulykkerne, før de bliver fatale.

Førstehjælpsprojektet vil bestemt dække et behov inden for søsporten, fortæller Steen Wintlev.

Ved Beredskabsforbundet har man gennem hele året forberedt undervisningen, så den er målrettet fritidssejlerne. Projektet kører frem til marts 2011.

– Det er noget andet at skulle udføre førstehjælp i høj sø end at give førstehjælp til lands. Derfor har Beredskabsforbundet brugt tid på at finjustere undervisningen til de vilkår, som en sejler vil kunne risikere at være under. Det er sket med testkurser for fritidssejlere i Århus og i Roskilde samt med eksperthjælp fra blandt andet SOK, Falck og Trygkammerenheden ved

Førstehjælpsprojekt fra Beredskabsforbundet skal få fritidssejlerne til at lære førstehjælp, der er målrettet søsporten

Rigshospitalet. Dermed rammer undervisningen de spørgsmål, som fritidssejlerne måtte have, forklarer chef for Beredskabsforbundets Uddannelsescenter Steen Thomsen.

Projektet er støttet økonomisk af TORM Fonden, hvor direktør Jens Bjergmose ser det som en naturlig del af fondens politik: – Det er vigtigt for os at støtte maritime projekter, som har bred interesse for de mange tusinde danskere, som færdes til søs i fritiden og i sporten. Kodeordet er sikkerhed og den rigtige måde at yde førstehjælp på under vanskelige forhold til søs.

Hvis vi bare kan redde ét liv med projektet, så vil vi være stolte over at have støttet det, siger Jens Bjergmose.

I forordet til Beredskabsforbundets førstehjælpsbog “Førstehjælp til søs for fritidssejlere” skriver HKH Kronprins Frederik: – Ulykker rammer som regel uden varsel, og kun gennem grundig forberedelse kan du yde dit bedste, hvis ulykken sker på havnen eller på søen. Hvis ulykken sker på din båd eller for andre i din umiddelbare nærhed, kan førstehjælp gøre en forskel på liv og død. Hjælp derfor både dig selv og andre ved at udbrede budskabet om at lære førstehjælp og om at redde livet for dem, der er i nød. Liv reddes i nuet!

I 2008 kom mere end 2.500 søsportsentusiaster ifølge Statens Institut for Folkesundheds Ulykkesregister på skadestuen efter uheld på vandet. n

35

Babyførstehjælp for forældre lÆr babyfØrsteHJÆlP nÆste kursus Her i butikken: DATO TIDSPUNKT Tilmeld dig hos personalet

Hvad gør du, hvis dit barn har slugt en Legoklods? Du yder førstehjælp! Ved du ikke, hvordan du gør, er der hjælp at hente i samarbejdet mellem Beredskabsforbundet og BabySam-forretningerne over hele landet. Førstehjælp kan redde liv. Og derfor kan forældre med børn i alderen 0 – 3 år deltage i et kursus i babyførstehjælp i deres lokale BabySam-forretning. Kurserne startede i november, og fra starten har det været en succes med stor tilslutning over store dele af landet.

Skaber vished for forældrene

et nyt liv at tage ansvar for lÆr babyfØrsteHJÆlP På 3 timer kan du som nybagt eller kommende forælder – eller bedsteforælder – skabe tryghed for dig selv og din baby.

Du lærer bl.a., hvad der kan være farligt for små børn i hjemmet, kende symptomerne på akutte, livstruende sygdomme samt yde livreddende førstehjælp.

Tilmelding i butikken. Pris pr. person kr. 500,Mor-far pris kr. 750,Forældre er velkomne til at tage deres baby med.

Beredskabsforbundets førstehjælpsinstruktører vil stå for undervisningen.

Læs mere på www.babysam.dk/foerstehjaelp

Kurset er todelt. Det handler både om at forebygge, at ulykken sker, og at reagere, hvis ulykken alligevel er sket.

Deltagerne lærer derfor bl.a. at give bevidstløse babyer Hjerte-Lunge-Redning, rense sår, give psykisk førstehjælp samt sikre hjemmet mod ulykker.

Som førstegangsforældre kan man være nervøs for sit barns ve og vel. På kurset i BabySam får deltagerne også viden om akutte sygdomme. Hvilke er livstruende, og hvilke er ikke? Hvis forældrene ved, hvad der kan være livstruende, har de en god ballast og føler en større sikkerhed i at kunne vurdere symptomerne. Specielt førstegangsforældre kan være nervøse, men med kurset opnår de en sikkerhed, og de er dermed i stand til at kunne agere, hvis uheldet skulle ske.

Ved enhver tvivl skal man dog altid søge professionel hjælp.

Undgå ulykker i hjemmet Læs mere på www.beredskab.dk/baby

Samarbejde mellem BabySam og Beredskabsforbundet giver vordende eller nybagte forældre større viden om akutte, livstruende situationer samt idéer til forebyggelse i hjemmet 36

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

Kurset i BabySam handler også om, hvordan man kan forebygge ulykker i hjemmet. Få gode råd til at indrette hjemmet på den sikreste måde, så barnet ikke kan få fingrene i giftige kemikalier som fx rengøringsmidler og lignende. For BabySam handler det om at støtte et projekt, der skaber tryghed for både barnet og forældrene. At lære førstehjælp vil give deltagerne en langt større viden om, hvad der kan være årsag til barnets reaktioner. Kurset er derfor interessant både for forældre og bedsteforældre.

I 2008 var der ifølge Statens Institut for Folkesundhed mere end 46.000 henvendelser på landets skadestuer med børn i alderen 0 – 4 år, der var kommet til skade i hjemme- og fritidsulykker. n

Sponsorer, fonde og delegerede Beredskabsforbundet vil gerne sige mange tak til alle de sponsorer, fonde og delegerede, der valgte at støtte vores sag i 2009

Top 10 for 2009 Torm Fonden Merrild Kaffe A/S Hyundai Bil Import Opti-Safe A/S Falck Danmark A/S Oda og Hans Svenningsens Fond Sawo A/S og Flemming Christensen Fonden Lærerstandens Brandforsikring Tuborgfondet NTI Fonden

525.000 150.000 150.000 80.000 75.000 57.300 50.000 50.000 49.000 40.000

Beredskabsforbundet er yderst taknemmelig for al den støtte, som er blevet ydet i årets løb. Midlerne gavner ikke blot befolkningen og beredskabet, men også fondene og sponsorerne, idet de dermed viser, at de vil gøre en forskel, og at de tager ansvar for det omgivende samfund.

Delegerede Beredskabsforbundets delegerede har altid været en vigtig del af forbundet. De delegerede er et bredt udsnit af organisationer, foreninger, kommuner og virksomheder, som varetager forbundets interesser, og som samtidig giver forbundet berøringsflade i samfundet. I skrivende stund er der 34 delegerede. På side 42 er der en liste over disse. Beredskabsforbundet sætter stor pris på de delegerede og vil gerne sige tak for den indsats, de har gjor t, og den interesse, som de har vist forbundet i 2009. n

37

regnskab 2009 RESULTATOPGØRELSE

2009

2008

Note Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvrige overførselsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre driftsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9.271.640,63 13.400.000,00 1.986.912,47

8.907.993,42 13.510.050,00 2.226.571,59

Ordinære driftsindtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24.658.553,10

24.644.615,01

Ordinære driftsudgifter Husleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre ordinære driftsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forbrugsudgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lønninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lønrefusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Personaleudgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

576.892,67 10.702.786,20 11.279.678,87 12.640.184,93 1.262.743,42 556.160,50 13.346.767,85 1.005.186,31

649.265,65 10.981.081,90 11.630.347,55 11.557.882,60 1.014.122,27 593.953,56 11.978.051,31 904.315,40

Udgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25.631.633,03

24.512.714,26

Renter Finansielle indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Finansielle udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

258.864,80 3.699,13

80.318,04 6.211,43

Renter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

255.165,67

74.106,61

Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

-717.914,26

206.007,36

1

2

3

4

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2009 Note Aktiver Omsætningsaktiver 5 Tilgodehavende vedr. salg af varer mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6 Likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2009

2008

1.134.620,22 791.412,14

1.530.408,44 1.629.185,19

Omsætningsaktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.926.032,36

3.159.593,63

Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.926.032,36

3.159.593,63

Passiver Egenkapital 7

Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

463.545,44

1.181.459,70

8 9 10

Gæld Gæld vedr. køb af varer/tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anden kortfristet gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Igangværende arbejder for fremmed regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

491.881,28 566.305,64 404.300,00

738.945,95 338.187,98 901.000,00

Kortfristet gæld i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.462.486,92

1.978.133,93

Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.926.032,36

3.159.593,63

38

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

noter til regnskab 2009 1 Ordinære driftsindtægter Beredskabsforbundets samlede indtægter i 2009 er stort set uændret i forhold til 2008. Det skal bemærkes, at der er sket mindre forskydninger mellem indtægtskonti. Ændringerne er i hovedtræk således:

2009 2008 Gebyr befolkningskurser 1.234.696,00 1.408.984,00 Salg af virksomhedskurser 6.899.571,00 5.974.793,00 Projekter og tilskud 1.905.196,00 2.213.546,00 Salg af effekter, bøger og virksomhedsbutik 581.184,00 939.642,00 2 Forbrugsudgifter i alt Andre ordinære driftsudgifter består af følgende poster: Befordring, overnatning og repræsentation, herunder landsrådsmøde 2.006.800,00 Kursusmaterialer 1.925.000,00 Inventar, materialer vedr. projekter, hæderstegn, kontorhold og Ambu-dukker mv.

1.364.400,00 Konsulentbistand, marketing, PR-bureau og advokat mv.

959.600,00 Øvrige tjenesteydelser, tidsskrifter, efteruddannelse, admini­stra­ tionsrefusion, annoncering og kontingenter mv. 834.300,00 Porto, forsendelse og fragt 674.000,00 Trykning, bladet Beredskab og bøger 673.000,00 IT, drift, nyindkøb, Navision og SLS løn-system 581.100,00 Sikkerhedsbutik og effektlager 573.600,00 Diverse udgifter, forsikring, AER, AES, telefon og køretøjer mv.

484.900,00 Uniformer 340.000,00 Kopimaskiner mv.

286.100,00 Forbrugsudgifter i alt 10.702.800,00 3 Personaleudgifter Merudgiften i løn 2009 i forhold til løn 2008 skyldes en merudgift i instruktørlønninger mv. primært med baggrund i forøgelse i antallet af virksomhedskurser samt øgede personaleudgifter i forbindelse med ansættelse af landschef og ordinære overenskomstmæssige lønreguleringer inkl. timelønnede instruktører.

4 Finansielle indtægter Beredskabsforbundet har i foråret 2009 købt og solgt aktier i Den Danske Bank med en fortjeneste på kr. 245.805,19. Øvrige finansielle indtægter er renteindtægt på bankkonti.

5 Tilgodehavende vedr. salg af varer mv.

Faldet i tilgodehavender skyldes en minimering af debitorposter, periodisering og øvrige tilgodehavender på kr. 682.000. Tilgang

af tilgodehavender udgør i 2009 kr. 286.000, som består af anpart i Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS kr. 125.000 og tilgodehavende i samme vedrørende indkøb af bøger på kr.

161.000.

6 Likvide beholdninger Forskydningen mellem 2008 og 2009 i Beredskabsforbundets likvide beholdninger på kr. 838.000 skyldes et forbrug af opsparet kapital. Beredskabsforbundets kassekredit i Danske Bank har et maksimum på kr. 1.000.000.

7 Egenkapital Egenkapital pr. 1. januar 2009 1.181.459,70 Underskud 2009 - 717.914,26 Egenkapital pr. 31. december 2009 463.545,44 8 Gæld vedr. køb af varer/tjenesteydelser

2009 Periodiseringsposter 1.845,61 Kreditorer 490.035,67 Gæld vedr. køb af varer/tjenesteydelser i alt 491.881,28

738.945,95

9 Anden kortfristet gæld

Øvrige og DGI Lønkreditorer Moms Anden kortfristet gæld i alt

2008 - 30.972,69 417.854,94 - 48.694,27 338.187,98

2009 20.000,00 402.473,55 143.832,09 566.305,64

10 Igangværende arbejder for fremmed regning

2009 Ældresikkerhedskampagne 10.000,00 Medlemskartotek, periodisering af udgift 0,00 Projekt fritidssejler 267.000,00 Øst projekt 0,00 Online-system, kurser 0,00 Samarit, container 55.000,00 Samarit, uniformer 57.300,00 Annoncering Google, ej forbrugte midler 2009 20.000,00 Periodisering - 5.000,00 Igangv. arbejder for fremmed regning i alt 404.300,00

2008 3.677,22 735.268,73

2008 46.000,00 200.000,00 500.000,00 100.000,00 55.000,00 0,00 0,00 0,00 0,00 901.000,00

Hedehusene, den 8. april 2010 Per Kjærholt Solveig Andersen Adm. direktør Vicedirektør

39

Påtegning af årsrapport Vi har revideret årsrapporten for Beredskabsforbundet for perioden 1. januar – 31. december 2009, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten aflægges efter de udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsrapporten for 2009 som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne påtegning, bliver vurderet på ny.

Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Dette indebærer, at det ved revisionen er efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for institutionens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i over-

40

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

ensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Beredskabsforbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2009 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar – 31. december 2009 i overensstemmelse med de af Beredskabsforbundet anvendte regnskabsprincipper. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af Beredskabsforbundets årsrapport for 2009 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Beredskabsforbundet, og om oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2009.

Ledelsens ansvar Beredskabsforbundets ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning, og at oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2009.

Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af statens regnskaber m.m., har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Beredskabsforbundet har etableret forretningsgange, der i videst muligt omfang sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater for Beredskabsforbundet for at vurdere, om oplysningerne i rapporteringen om opfyldelse af resultatmålene er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2009.

Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2009 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i rapporteringen om mål og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2009.

København, den 8. april 2010 Rigsrevisionen Michala Krakauer Kontorchef

41

organisation

delegerede

Præsident Bjarne Laustsen, MF

ASF – Dansk Folkehjælp

Vicepræsident Anders Samuelsen, MF

Banestyrelsen

Landschef Bent Mortensen

BF – Barakkens Venner

Vicelandschef Nina Lindhardt

Brandfolkenes Organisation

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand

Dansk Brand- & sikringsteknisk Institut

Arne Christensen

Dansk Røde Kors

Region Nordjylland, regionsleder Lene Krüger Schade

Det Biovidenskabelige Fakultet

Region Midtjylland, regionsleder Poul Erik Lassen

Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund

Region Syddanmark, regionsleder Else Højsager

Det Konservative Folkeparti

Region Sjælland, regionsleder Marianne Kristiansen

Falck Danmark A/S

Region Hovedstaden, regionsleder Carsten Lind Olsen

Folk & Forsvar Foreningen af Danske Kvinders Beredskab

Adm. direktør Per Kjærholt

Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Vicedirektør Solveig Andersen

Frederiksberg Brandvæsen

Kommunikationschef Mads Jakobsen

Frederikshavn Kommune Gentofte Brandvæsen

Ambassadører

Gentofte Kommune

Per Bødker Andersen, tidligere borgmester, Kolding

Kolding Kommune

Line Barfod, MF

Københavns Brandvæsen

Søren Enemark, tidligere borgmester, Glostrup

Københavns Politi

Tom Kähler, bestyrelsesformand, Rockwool International A/S

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket

David Owe, skuespiller

Odense Kommune

René la Cour Sell, direktør, Dansk Naturfredningsforening

Politidirektørforeningen

Jens Vibjerg, MF

Politiforbundet Region Hovedstaden

Rådgivende revisorer

Region Midtjylland

PricewaterhouseCoopers

Rigspolitiet Roskilde Kommune

Advokat

Rudersdal Hørsholm Kommune

Advokatfirmaet Kromann Reumert

Sammenslutningen af Virksomhedsberedskab Vejen Kommune Vejle Kommune Venstres Landsorganisation Aalborg Kommune Århus Kommune

42

Beredskabsforbundets årsberetning 2009

Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene Telefon +45 3524 0000 • Telefax +45 3524 0001

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk

Protektor:

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN