Årsberetning 2010

Indholdsfortegnelse Frivillige i det danske redningsberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Præsidentens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Landschefens fokus på 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Samarbejde med Dansk Søredningsselskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Danmark ramt af skybrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Snekaos lammede Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Frivillige sendes til katastrofeområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 De frivilliges opgaver i 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Opstart med frivillige i Albertslund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Kreds Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Kreds Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Frivillige har stor værdi i Mariagerfjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Beredskabsforbundets Landsstævne i Randers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Frivilligpriser 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Hæderstegn 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Forebyggelse afløser førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Projekter 2010 – Førstehjælp til fritidssejlere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 – Uddannelse af samaritter i Ringsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Regnskab 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Noter til Regnskab 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Påtegning af årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Organisation og delegerede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Foto: Beredskabsstyrelsen, Henrik Freek Christensen, Leif Christensen/LLN Press, Mads Jakobsen, Line Nielsen, Johnny Anthon Wichmann, Colourbox, Polfoto, Linda Brorson, www.minbaad.dk, SOK, Bjørn Arni Arnesen, Anders Bjerring, Per Olesen, Tønder Fotogruppe, Peter Agerholm

3

4

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2010

Vi gør en forskel Frivillige udgør cirka 50 % af alt personel i det danske redningsberedskab

Frivillige udgør cirka 50 % af alt personel i det danske redningsberedskab. Vi er over 7.000 borgere, der – er brand- og redningsfolk – er katastrofeberedskab ved orkan/ storm, ulykker, stormflod og miljø­­­ forurening – er specialiserede i hundetjeneste, søredning, eftersøgning etc.

– sørger for evakuering, transport, indkvartering og forplejning ved ulykker/ katastrofer – har fokus på forebyggelse Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet.

• Vi er frivillige og arbejder til samfundets fordel • Samfundsmæssigt er vi en billig, højtuddannet og engageret arbejdskraft • Vi arbejder både med opgaver, der kræver råstyrke i betydelig volumen og med mindre enheder, der er uddannede til højt specialiserede opgaver • I nødsituationer maksimerer vi redningsberedskabet med engagerede og veluddannede frivillige • Vi forebygger ulykker og skaber tryghed med opsøgende arbejde, information og forebyggende uddannelse • Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet information om og opretholdelse af det frivillige element • I internationale nødsituationer bidrager vi aktivt med viden og personel

Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet.

• Vi arbejder internationalt med andre organisationer, hvor vi kan være til gavn og udvikle det internationale, frivillige beredskab

Vi er frivillige, fordi vi ønsker at gøre en forskel.

• Vi organiserer de frivillige, og vi taler de frivilliges sag i samfundet n

5

Af Bjarne Laustsen, præsident for Beredskabsforbundet

beredskabsforbundet i 2010 Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet, og det har forbundet og de frivillige i redningsberedskabet i 2010 i høj grad gjort. De frivillige yder hver dag en indsats for at skabe den fornødne tryghed. De træder til hver gang, der er behov for det. En lang række initiativer blev gennemført for at sikre borgernes tryghed i hverdagen, for at fremme de frivilliges vilkår i redningsberedskabet og for at styrke forbundet yderligere. Beredskabsforbundets Årsberetning 2010 afspejler dette.

En organisation i udvikling Som konsekvens af, at frivilligtanken er under pres, er det nødvendigt, at Beredskabsforbundet tilpasser sig samfundets udvikling og skaber initiativer, der kan bringe forbundet videre. For Beredskabsforbundet har en naturlig eksistens i redningsberedskabet. Det ville være en økonomisk bombe under systemet, hvis beredskabet skulle være dimensioneret alene med fastansat personel, der kunne klare alle situationer til hver en tid. Derfor er de frivillige en vigtig ressource at kunne trække på.

Beredskabsforbundet skal som frivilligorganisation udvikles og udbygges inden for udvalgte målområder. Det skal medvirke til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk og samfundskendt organisation, der er synonym med frivillighed og tryghed. Det er de frivillige ligeledes ambassadører for ude i lokalsamfundene. Ved udgangen af året havde forbundet 7.531 medlemmer. Der er indgået et organisatorisk samarbejde med Dansk Søredningsselskab, der på samme måde som Beredskabsforbundet er en frivillig organisation, der arbejder for sikkerhed og hjælper folk, der har behov for det. At de frivillige i redningsberedskabet er et vigtigt aktiv for beredskabet vidner succesen i 2010 med at oprette en

6

Beredskabsforbundets årsberetning 2010

gruppe af frivillige i Albertslund Kommune om, og samtidig er der taget hul på en god dialog med Københavns Brandvæsen omkring brug af frivillige ved brandvæsnet. Status er derfor nu, at vi stort set er repræsenteret i det meste af det kommunale Danmark. Der er dog stadig enkelte kommuner, hvor vi fortsat må arbejde på at få repræsenteret de frivillige.

Som en privat non-profit organisation er Beredskabsforbundet afhængig af økonomiske midler gennem blandt andet kursussalg, annoncesalg og sponsorater. En lang række fonde og sponsorer har tildelt vores forebyggende arbejde økonomiske muligheder, der har været med til at søsætte projekter. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de pågældende. Der er en stor velvillighed fra virksomheder og organisationer til at støtte vores forebyggende arbejde til gavn for samfundet.

Gennem den fortsatte udbygning og videreudvikling vil Beredskabsforbundet aktivt fremme opfattelsen af organisationen som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret. Til dette har forbundet i løbet af året kørt en række projekter og kampagner, der har haft det formål at skabe øget tryghed. I denne sammenhæng vil jeg blandt andet nævne: Førstehjælp til søs med støtte fra Torm Fonden og i samarbejde med Dansk Sejlunion; Bedre Ældresikkerhed og Babyførstehjælp i samarbejde med BabySam.

Samarbejde frem mod forliget Der er blevet lagt mange kræfter i de indledende forberedelser, hvor Beredskabsforbundets ønsker til forliget er blevet gennemarbejdet. Desuden er der også lavet et fælles oplæg i samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. Beredskabsforbundets fokuspunkt er en større

nyttiggørelse af de frivillige, en styrkelse af forbundets position som organisation for de frivillige samt at fungere som samarbejdspartner for landets beredskabschefer. Efter vores vurdering skal kommunerne tænke frivillige i et større perspektiv end hidtil. De har en uudnyttet ressource i de frivillige, og for at kunne fastholde frivillige er det vigtigt, at beredskaberne gør brug af dem. Det er en udvikling på frivilligområdet, som Beredskabsforbundet vil arbejde for, da det vil være med til at understøtte de frivilliges rolle i redningsberedskabet samt at sikre fastholdelse og tilgang. Mange kommunale beredskaber står over for økonomiske udfordringer, og her kan de frivillige være et godt redskab at bruge til at udfylde opgaver, der dog ikke skal ske på bekostning af det allerede fastansatte personel.

Beredskabsforbundet ønsker fortsat at styrke de konstruktive dialoger med det politiske landskab og en lang række aktører inden for redningsberedskabet. Formålet er at skabe fælles grundlag for en række holdninger og skabe forståelse for hinandens synspunkter. Vi kan bruge hinanden som sparringspartnere i arbejdet for at skabe bedre vilkår for redningsberedskabet. Det skal i sidste ende være med til at skabe øget tryghed i samfundet.

Som en udløber af det seneste beredskabsforlig har forsvarsminister Gitte Lillelund Bech afsat en pulje på 2 x 3 millioner kroner, som skal bruges på hvervning af deltidsansatte brandfolk på landsplan og frivillige brandfolk i Sønderjylland i 2011 og 2012. Beredskabsforbundet har fået til opgave at stå for udmøntningen af opgaven. Vi ser det som en spændende opgave, der ligger i klar forlængelse af vores erfaring med rekruttering af frivillige.

Farvel til førstehjælp, goddag til forebyggelse 2010 blev på mange måder et skelsættende år for Beredskabsforbundet. En af de vigtigste opgaver for forbundet gennem mange år blev afviklet: Befolkningskurserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Fra 2011 er en ny uddannelse i fokus: Befolkningsuddannelse i forebyggelse.

Forebyggelse er et vigtigt initiativ i bestræbelsen på at nedbringe antallet af ulykker i hjemmet, i fritiden og på arbejdspladsen.

Hvert år besøger over 600.000 danskere landets skadestuer.

Kan antallet af skadestuebesøg nedbringes markant, vil det være en væsentlig økonomisk besparelse for samfundet. Men der ser Beredskabsforbundet førstehjælpen som et kvalitativt og livsvigtigt supplement. Kan danskerne både nedbringe antallet af ulykker og samtidig sætte ind med hurtig hjælp, når ulykken alligevel sker, så vil samfundet kunne spare rigtig mange penge. Det er et vigtigt argument, som man bør have sig for øje. Og man kan derfor spørge sig selv, om der ikke burde være plads til uddannelser i både forebyggelse og førstehjælp?

Frivillige gør en forskel

Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af befolkningen har valgt at træde frem, når der er behov for indsats og handlekraft.

I løbet af 2010 har den frivillige del af redningsberedskabet gang på gang bevist, at den er en uundværlig ressource. Der har både været større og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i redningsarbejdet. Der har både været skarpe indsatser og planlagte arrangementer, som de frivillige har deltaget i. Det kan for eksempel være slukningsarbejdet, pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser eller samariter- og brandvagter ved lokale arrangementer. Specielt snestormenes komme først og sidst på året trak store veksler på frivilligberedskaberne mange steder rundt omkring i landet.

Desuden var vi også i sommeren ramt af en række kraftige oversvømmelser som følge af voldsomme skybrud. Det viser bare, at de frivilliges vilje og engagement til at gøre en forskel og skabe tryghed er al ære og respekt værd. Og det skal vi i høj grad værne om i fremtiden. Det bør ikke være til diskussion, at de frivillige skal være en fast ingrediens af redningsberedskabet. De er symbol på noget, som vi stadig – og måske i endnu højere grad – vil have brug for i fremtiden: Frivilligtanken. Det er ikke kun i redningsberedskabet, at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige i redningsberedskabet har en funktion og udfører en indsats, som kan gøre forskellen mellem liv og død.

Fremtidens udfordringer Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle Beredskabsforbundet.

Samfundet stiller krav. Men vi er også nødt til at stille krav til os selv og samtidig også være realistiske omkring vores formåen.

Der skal dog ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med alle sine frivillige ildsjæle besidder et kæmpe potentiale, som kommer det danske samfund til gode. Vi skal fortsætte med at fokusere på frivilligtanken samt forebyggelse. Vi skal arbejde for at opretholde og styrke frivilligressourcen i redningsberedskabet – både til indsatsopgaver og forebyggelse.

Vi skal kunne hverve og fastholde nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter.

Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan ændres på meget kort tid. Ulykker og katastrofer rammer os fra tid til anden. Det kræver, at Beredskabsforbundet når ud til borgerne med information om, hvad borgerne selv kan gøre for at sikre sig – og hvad de skal gøre, hvis ulykken rammer dem. Det er ligeledes vigtigt, at forbundet udviser hjælpsomhed over for borgerne i de situationer. Beredskabsforbundet skal derfor være den organisation, som borgerne forbinder med information, tryghed og frivillighed. Derfor er vores payoff: Når hjælp er en æressag.

n

Året har endnu en gang vist, at frivillige kan træde til, når det hele brænder på. Uden de frivillige ville redningsberedskabet drukne i opgaver, som ikke ville kunne håndteres og klares.

7

Af Beredskabsforbundets landschef Else Højsager

2011 – Et år med udfordringer og tiltag Det kommende år bliver på mange måder et spændende år for Beredskabsforbundet

8

Beredskabsforbundets årsberetning 2010

Fra årsskiftet blev Beredskabs­ forbundets kursusafdeling udskilt fra forbundets organisation og oprettet i virksomheden Beredskabsforbundet Uddan­ nelsescenter. Det er sket som et led i nedlæggelsen af befolkningskurserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Dermed er den kommercielle del, kursusvirksomheden, inden for førstehjælpsområdet og salg af sikkerhedsudstyr adskilt fra de offentlige midler, der går til Beredskabsforbundet.

Fra marts 2011 er en ny befolkningsuddannelse i forebyggelse af ulykker blevet et gratis tilbud til befolkningen.

Vores hverdag bliver stadig mere kompleks og sårbar – både hjemme, på arbejdet og i fritiden. Samfundet forsøger konstant at forebygge og begrænse konsekvenserne af ulykker. Men det kan ikke undgås, at borgeren pludselig selv kan stå i en kritisk situation.

Derfor er det nødvendigt, at hver borger kan forebygge og forberede sig på at kunne gøre en forskel. Med få og enkle forberedelser vil borgeren blive i stand til selv at stå mere robust og handlekraftig over for ulykker. På kurset bliver der gennem forskellige øvelser gjort opmærksom på netop de risici, som er i hjemmet. Kursisterne vil få gode råd til, hvordan de kan imødegå, at ulykker kan ske. Mange ting kan de selv gøre for at mindske ulykkernes omfang, så det gælder om at tage sine forholdsregler i tide, fx hvis der varsles skybrud eller snestorm. Ofte handler det om omtanke. Andre gange handler det om at have det rette sikkerhedsudstyr til rådighed.

Mulighederne er mange. På forebyggelseskurset vil borgeren blive præsenteret for en række forhold og tiltag, der kan gøre en forskel.

Forebyggelse er et naturligt element for Beredskabsforbundet. Information og kampagner til befolkningen har forbundet stor erfaring med. Derfor har TrygFonden valgt at støtte en kampagne fra Beredskabsforbundet, der kører i forsommeren under overskriften “Husk vesten”. Målet er at få flere

fritidssejlere og lystfiskere til at bruge redningsveste. Ifølge statistikken fra Søsportens Sikkerhedsråd drukner der i gennemsnit en person hver måned.

Det er et antal, som skal nedbringes.

Mænd i alderen 50 år og opefter er overrepræsenteret i statistikken – men derfor kan katastrofen ramme alle, der er til søs.

Forsvarsministeriet har med en årlig pulje på 3 millioner kroner for 2011 og 2012 givet grobund for en styrkelse af hverveindsatsen og fastholdelsen af deltidsansatte og frivillige brandfolk til det danske redningsberedskab.

Beredskabsforbundet har fået til opgave at stå for udmøntningen af puljen.

Derfor er Henrik Stage og Jesper Koch ansat som konsulenter. De skal hjælpe de kommunale brandvæsner, Falck og de sønderjyske frivillige brandværn med at rekruttere og fastholde brandfolk. Puljen på 2 x 3 mio. kroner er en fortsættelse af den hvervekampagne, der kører på www.blivbrandmandnu. dk, og som blev lanceret i 2010. Men hvor kampagnen tidligere kun fokuserede på deltidsansatte brandfolk, så omfatter den nu også frivillige brandfolk i Sønderjylland. I Sønderjylland manglede der ved årsskiftet 179 frivillige brandfolk i en række af brandværnene. På landsplan viser seneste tal for 4. kvartal 2010, at der mangler omkring 150 deltidsansatte brandfolk på landsplan.

Et nyt beredskabsforlig skal indgås i løbet af 2011. Det er spændende, hvad der bliver sat fokus på.

Beredskabs­ forbundet og de frivillige i redningsberedskabet er afhængige af de forhold, der besluttes via forliget.

Danmark råder over et rednings­ beredskab, hvor knap 50 % af per­ sonellet er frivillige. De frivillige spiller derfor en stor rolle i arbejdet for at gøre Danmark til et sikkert sted at være. Vores overordnede mål er at styrke samfundets beredskab og robusthed qua en styrkelse af de frivillige i redningsberedskabet. Helt i overensstemmelse med regeringens

officielle politik om samme. Beredskabs­ forbundet har sammen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Lands­ klubben For Deltidsansatte Brandfolk udarbejdet et fælles oplæg, som er tilsendt Forsvarsministeriet og de poli­ tiske partier. Desuden indeholder oplægget også egne ønsker fra Beredskabsforbundet. Af fælles forligs­ punkter kan blandt andet nævnes følgende: • Nuværende støttepunktsstruktur fast­holdes • Rekruttering af deltidsansatte og frivillige brandfolk samt frivillige generelt skal styrkes markant • Befolkningsoplysning om forebyggende forhold skal styrkes markant • Befolkningsuddannelse i forebyggelse skal videreudvikles • Udviklingen af ungdomsbrandkorps skal fremmes Undermineres de frivilliges indsats, må vi se i øjnene, at staten må tilføre meget betydelige midler til egentlig ansættelse af nyt personel i redningsberedskabet, eller at redningsberedskabet og dermed vores tryghed i samfundet svækkes. Ingen af alternativerne er acceptable, når man med forholdsvis beskedne midler kan fastholde og optimere det frivillige element i redningsberedskabet.

Beredskabsforbundets individuelle forligs­­ oplæg går derfor på, at frivilligelementet og forbundet bør styrkes i fremtiden. Anvendelsen af frivillige skal fremmes, da de er en yderst vigtig ressource at have til rådighed. Det har vi set det seneste år, hvor de har hjulpet til ved både oversvømmelser og snekaos.

Imødekommes forbundets ønsker, er det initiativer, der klart vil være med til at styrke indsatsen over for befolkningen samt frivilligelementet i redningsberedskabet nu – og også i fremtiden. Der vil være et fortsat behov for frivillige, og derfor er det vigtigt, at der allerede på nuværende tidspunkt tages ansvar for at sikre, at redningsberedskabet også kan trække på frivillige i fremtiden! n

9

Sønderjylland skal have fokus på brandmænd - En brydningstid venter for brandværnene

Af formand Arne Christensen, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

10

Beredskabsforbundets årsberetning 2010

Det er allerede blevet sagt flere gange.

Af så prominente folk som vores dronning og statsminister. Vi kan både se bagud på året, der er gået, og se frem mod de udfordringer, som fremtiden må bringe. Derfor vil jeg da heller ikke afvige ret meget fra dette. Dog vil jeg lægge hovedvægten på fremtiden, da den altid umiddelbart vil være mere udfordrende og dermed mere spændende end fortiden. Jeg er dog ikke i tvivl om, at flere frivillige brandværn ikke håber, at det kommer til at holde stik, idet 2010 så afgjort har været udfordrende for mange af vore værn. Der har både været sammenlægninger og nedlæggelser og ligeledes et stort forbrug af administrative timer for kaptajner og bestyrelser, som desværre ikke kan undgås, men som samtidig ikke må være det afgørende og altoverskyggende i jobbet. Jeg har dog en forhåbning og tro på, at vi er og især har været igennem en proces nu i de enkelte kommuner, som er holdbar i lang tid.

Hvor jeg så er vidende om, at jeg allerede nu har inddraget 2011, da det for både Sønderborg og Aabenraa Kommune gælder, at de bebudede ændringer først vil blive endelig effektueret i løbet af året.

Som nævnt håber jeg også, at de beslutninger, som man i fællesskab når frem til, er langsigtede. Ingen, hverken brandværn eller kommuner, fortjener eller nyder godt af, at der hele tiden skal diskuteres berettigelse, antal brandværn, køretøjer osv.

Jeg vil tillade mig at konkludere, at disse lidt større ændringer udelukkende gælder de to nævnte kommuner. Tønder Kommune har været noget lignende igennem de sidste par år. Haderslev har forlænget kontrakten med samtlige af deres værn.

Her har der været forholdsvis store forandringer, som alle implicerede udtrykker deres tilfredshed med, hvilket jeg tager som udtryk for en konstruktiv dialog og for, at man samtidig har prøvet at tænke langsigtet. For værnene i både Kolding og Vejen Kommune gælder, at antallet af værn aldrig har været helt oppe på det samme niveau som længere sydpå. Derfor tror jeg ikke, at de lever med helt den samme risiko som længere sydpå. Vejen Kommune har givet udtryk for, at man er parat til at genforhandle kontrakten med de tre brandværn uden et egentligt udbud, som på et tidspunkt var på tale.

I Kolding Kommune har der været lidt interne problemer i et af værnene med opfyldelse af kontrakten. Her har kommunen dog vist meget stor velvillighed for at hjælpe det pågældende værn, og man har nu foretaget nogle justeringer og hjælpeordninger, så det er blevet muligt for værnet at fortsætte. Så også her tror jeg, at man ikke umiddelbart barsler med store ændringer. Selvfølgelig gælder det hele vejen rundt, at intet er givet på forhånd. Tingene ændrer sig hurtigt, og der vil også i fremtiden kontinuerligt være brug for justeringer, som jeg igen vil opfordre alle til at være parate til og arbejde både positivt og seriøst med.

Hvad intet dog kan ændre ved er, at den første betingelse for et frivilligt brandværn er, at det på alle tider af døgnet, 365 dage om året, er i stand til at opfylde de betingelser, som man underskriver i sin kontrakt med kommunen. Den helt store udfordring er mandskabet. Derfor er det utrolig dejligt, at det nu endelig er lykkes at få nogle penge bevilliget til området. Det samlede beredskab får i både 2011 og 2012 tre mio. kr. til hvervning, som vil blive fordelt på flere områder.

Der vil komme nogle fælles tiltag, men der vil også være mulighed for ansøgninger til lokale projekter, som jeg bestemt håber, at nogle vil gøre brug af, også i vores landsdel.

Det første initiativ er allerede lavet. Vi har fået produceret foldere til kampagnen ’Bliv Brandmand Nu’, således at de nu kan bruges i vores system. Det drejer sig både om folderen, der er møntet på kommende brandfolk, men også den til arbejdsgiverne. Der er nu mulighed for virkelig at kunne opmærksom på manglen af brandmænd i vores område. Herudover er der opgaver, der hedder både holdledere og chauffører med stort kørekort. Nogle opgaver, som kommunen nødvendigvis bliver nødt til at være en del af. Både med disse to opgaver, men også tilgang i det hele taget, må man gerne både tænke kreativt og hjælpe hinanden – kommunen og det frivillige brandværn.

Kunne man som et eksempel tænke sig, at de ansatte ved kommunens Vej og park-afdelinger alle var uddannede brandmænd. Jeg tror, at de i rigtig mange tilfælde befinder sig inden for fem minutter fra en brandstation. Der kunne være andre mindst lige så gode forslag. Vi skal selvfølgelig møde de udfordringer, der ligger i at drive et frivilligt brandværn, med åben pande. Det skal også være mit helt store ønske, at de opgaver, der ligger og venter, bliver løst på en god og forsvarlig måde, på nøjagtig de samme præmisser, som vi altid har gjort. Det vil som altid komme hele den sønderjyske befolkning til gode. n

11

Dansk Søredningsselskab og Beredskabsforbundet har indledt samarbejde Dansk Søredningsselskab (DSRS) er en frivillig organisation, der hjælper til søs, når noget går galt. Beredskabsforbundet er en frivillig organisation, der hjælper til lands, når noget går galt. Begge organisationer tænker i sikkerhed, forebyggelse og hjælp, når uheldet er sket, og begge organisationer arbejder for at udfylde huller i beredskabet til gavn for vore medborgere.

Det forekommer logisk og nyttigt for begge organisationer at samarbejde. Sammen vil vi være stærkere og kunne opnå nye resultater. Derfor er der indgået et formelt samarbejde i 2010.

Med Dansk Søredningsselskab er der i Danmark nu etableret en organisation bestående af frivillige, der – efter modellen fra

12

Beredskabsforbundets årsberetning 2010

Svensk Søredningsselskab (SSRS) – assisterer fritidssejlere.

DSRS har til formål at hjælpe fritidssejlere, der har behov for hjælp i situationer på søen, som ikke er livstruende. Det kan typisk dreje sig om grundstødninger, motorstop, havareret rig og lignende.

Dansk Søredningsselskab fungerer dog også gerne som assistance for SOK og de kommunale beredskaber i livstruende situationer, når der er behov for det. Fra de steder i landet, der indtil nu har etableret lokalafdelinger med hurtiggående både, kan DSRS typisk være ude af havnen inden for 30 minutter efter et alarmopkald. Fordelen ved at bruge frivillige er, at de

Frivillige organisationer skal arbejde sammen

kender lokalområdet og meget gerne samarbejder med det lokale beredskab om øvelser og operationer.

Målet er 10 lokalafdelinger fordelt over større havne i indre danske farvande inden år 2012.

Organisation med ambitioner

– Dansk Søredningsselskab er en almen forening, hvor vores kerneydelse er at assistere fritidssejlerne. Det kan blandt andet være med service og ved bugsering til nærmeste havn, når en fritidssejler har brug for dette. DSRS er således ikke en konkurrent til den officielle søredning i Danmark, men skal ses som et attraktivt supplement for fritidssejlerne, fortæller Ole Lyngenbo, der er formand for Dansk Søredningsselskab. n

I Danmark har organisationen eksisteret i seks år og er derfor stadig i en form for opstartsfase. Der er i øjeblikket ca. 600 medlemmer af foreningen – heraf er de ca. 50 aktive frivillige – resten er fritidssejlere med båd. Der er etableret lokale afdelinger af DSRS i Helsingør, Kerteminde, Lynæs og Rudkøbing.

Lokalafdelingerne opererer med en aktionsradius på op til 1015 sømil omkring hver havn. Der arbejdes med en udrykningstid, fra alarmering til havnen forlades, på under 20 minutter.

13

Danmark ramt af skybrud August blev en regnfuld måned med oversvømmelser mange steder i landet.

Det gav arbejde til de frivillige. Specielt tirsdag den 17. august blev en travl dag På 24 timer faldt der over 130 mm regn i Billund. I Hovedstadsområdet blev mange biler fanget i vandmasserne. August viste sig at være en yderst regnfuld måned med masser af skybrud og efterfølgende oversvømmelser. Det gav stor travlhed for de frivillige i redningsberedskabet mange steder i landet.

Det viser med al tydelighed, at frivillige er en vigtig ressource at have til rådighed.

huset. Under denne opgave indløb alarm nr. tre. Denne gang var det et regnvandsbassin, hvor vandstanden var så høj, at der var risiko for, at vandet løb ind i en nærliggende virksomheds serverrum. For også at klare denne opgave sørgede de frivillige for, at der blev kørt to pumper ud til regnvandsbassinet, som så blev overtaget af to brandfolk fra Brand & Redning Hørning. De frivillige fra forplejningsenheden sørgede selvfølgelig også for dejlig suppe til de indsatte styrker.

11 frivillige fra Kreds Køge brugte mere end 84 timer på at pumpe vand væk fra et regnvandsbassin, der var brudt sammen på grund af de store vandmængder.

Tirsdag den 17. august var 12 frivillige fra Redningsberedskab Furesø ude at pumpe ca. 300.000 liter vand væk fra stier og tunneller i kommunen. Der var indsat to pumper, og hele indsatsen varede fire timer.

Beredskabsstyrelsen Hedehusene blev indsat på Østerbro samt i Vanløse, Kokkedal, Gentofte, Dragør, Helsingør og i Brøndby. I alt var ca. 50 personer indsat, og Beredskabsstyrelsen pumpede mere end 60 millioner liter vand væk fra gader, haver og huse.

I Skanderborg fik de frivillige, der er tilknyttet sms-grupperne pumpe- og lænseopgaver, en sms-alarm om aftenen. Det drejede sig om et kolonihaveområde, der var ved at blive oversvømmet af vandet fra en bæk. Kort tid efter indløb alarm nr. to, og dette var også en bæk med tilhørende regnvandsbassin, der var gået over sine breder. Her var det to huse, som var truet af vandet. Ved det ene hus var vandet nået ind i udestuen, og da de frivillige ankom manglede vandet to cm i at løbe ind i selve

Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund blev alarmeret til pumpeopgave ved en fritliggende høj kælder på Københavnsvej i Slangerup. Vandet stod over en meter op udvendig på husmuren, og inde i kælderen var der omkring 30 cm vand – støt stigende. I kælderen stod to flotte amerikanerbiler. Parketgulvet kunne ikke reddes, men de frivillige fik pumpet vandet væk uden for huset og kunne derefter åbne dørene og tømme vandet ud af kælderen, så bilerne ikke blev vandets bytte denne gang. n

14

Beredskabsforbundets årsberetning 2010

15

16

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2010

Snekaos lammede Danmark i 2010 Først og sidst på året ramte vinteren – igen – Danmark.

Det gav travlhed hos beredskaberne

2010 må betegnes som et år, hvor sneen havde et godt tag i Danmark. Den megen sne i januar samt november og december gjorde det vanskeligt for blandt andre sygeplejersker og hjemmeplejere at komme ud til borgerne flere steder i landet.

Og i sådan et vejr træder sneberedskabsplanen i kraft, hvilket giver arbejde til de frivillige i redningsberedskabet.

Hjælp til hjemmeplejen I Mariagerfjord var ni frivillige fra både Hobro og Hadsund i starten af januar i aktion i forbindelse med det kraftige snevejr, der ramte Nord- og Midtjylland både først og sidst på året. De frivillige blev således brugt til kørsel med hjemmeplejen, som havde svært ved at komme frem. I Sønderborg havde de frivillige i deres firhjulstrækkere fungeret som chauffører for både hjemmehjælpere og sygeplejersker om natten. De frivillige har været utrolig glade for at kunne hjælpe de borgere, der er afhængige af hjælp udefra. Kreds Lolland blev ligeledes kontaktet af hjemmeplejen med ønske om assistance, da de ikke kunne komme frem i Holeby/Rødby-området. Frivillige stillede sig straks til rådighed og kørte rundt i henholdsvis Holeby og Rødby for at få hjemmeplejen med i bilerne. Derefter kørte de rundt til de private adresser, hvor der skulle tildeles medicin m.m. Hjemmeplejen og de beboere, som blev besøgt, har efterfølgende udtrykt deres store taknemlighed for indsatsen fra de frivillige ved Lolland Brandvæsen. I Kolding kørte to mand for en række hjemmeplejere. Det var kort før jul, de hjalp hjemmeplejen med at komme ud til nogle borgere i landområderne nord for Kolding by, som

hjemmeplejen ikke kunne komme ud til. I Stevns boede fire frivillige på brandstationen, så der hele tiden kunne blive kørt mad ud til ældre borgere, hjemmehjælpere blev hentet på privatadressen og kørt til deres job og retur, og sygeplejerskerne blev kørt på sygebesøg hos de ældre. En frivillig sørgede for at passe telefon/radio og koordinere indsatsen, hvor der var indsat tre 4WD-biler. Mange af turene blev kørt på marker, idet vejene var så ufremkommelige.

I januar deltog seks frivillige fra Hjørring i redningen af 1.800 grise fra en stald i Sindal, hvor taget var brast sammen på grund af store dynger sne. Heldigvis var kun en håndfuld af grisene døde under snemasserne.

I Holbæk havde man i sidste halvdel af december frivillige ude at køre med kranvogn til frigørelse af køretøjer i sneen. Snevejret og de glatte veje gav også mange trafikulykker. Flere steder varetog frivillige frigørelsesopgaver. Og i Fredericia kom Støttepunktsberedskabet på opgave kort før jul, hvor de måtte assistere med redningsvogn til lastvognsulykke på Lillebæltsbroen.

Men sneen smelter jo også på et tidspunkt. Derfor har frivillige blandt andet i Varde og Herning været på pumpe- og inddæmningsopgaver for at sikre, at vandmasserne ikke skabte ødelæggelser på fx ejendomme. n

17

Haitis regering skønner, at omkring 200.000 er døde

Den 12. januar rystede et jordskælv Haiti med en styrke på 7,0 på Richterskalaen. Bygninger og veje blev revet fra hinanden, og flere hundrede tusinde mennesker kom til skade og blev gjort hjemløse.

Frivillige fra Katastrofe Medicinsk Enhed blev sendt af sted for at yde bistand til den hårdt ramte befolkning ‘Jeg vil gøre en forskel’ Linda Brorson, der er næstkommande­ rende i Katastrofe Medicinsk Enhed hos Beredskabsstyrelsen, er en af dem, der var med i Haiti, og hun deler som mange frivillige drømmen om at kunne gøre en forskel: – Jamen, jeg skulle bare derned. Jeg vil ud og gøre en forskel og hjælpe andre mennesker. Jeg har været udsendt tre gange nu, og det har været meget forskellige forløb hver gang. Men det, der er fælles, er, at selvom det er triste omstændigheder, så er det alligevel glædeligt, for vi kommer jo for at hjælpe. Af samme grund er folk heller ikke aggressive mod os, fortæller Linda Brorson, der har været tilknyttet Beredskabsstyrelsen siden 2002. Hun fortæller, at når telefonen ringer, så skal det gå stærkt: – Så snart jeg hører om en katastrofe, så begynder jeg så småt at forberede mig i tilfælde af, at jeg skal af sted. Jeg søger helt automatisk information, men det er nok også, fordi jeg ved, at når telefonen ringer, så skal det gå stærkt.

Jeg har været så heldig at have et job, hvor jeg bare skal ringe, når jeg sidder

18

i flyveren. Men det er meget forskelligt, hvilke aftaler folk har med deres arbejdsgivere, og det kræver i hvert fald en vis fleksibilitet, siger Linda Brorson og forklarer, at familien efterhånden har vænnet sig til, at hun ind imellem smutter med meget kort varsel: – Nu behøver jeg bare at sige, at jeg tager af sted. Vi har fået afklaret, hvad det går ud på og hvilke forholdsregler, der skal tages.

Internationalt samarbejde Jordskælvets epicenter var kun 25 km fra Haitis hovedstad og største by, Portau-Prince, og efterlod massive ødelæggelser og mange døde. Linda Brorson fortæller her om synet, der mødte nødhjælpsarbejderne: – Alt var ødelagt. Det første halvandet døgn blev vi i lufthavnen, mens vi forsøgte at finde en lokalitet til et telt – en såkaldt base camp – der skulle fungere som lejr for FN, hvis hovedkvarter var blevet ødelagt under jordskælvet. En base camp har plads til omkring 200 og indeholder både kontorer, senge, vandrensningsanlæg og forplejningsenheder. Inden vi kom til Haiti med

Beredskabsforbundets årsberetning 2010

base campen, havde FN-medarbejderne sovet under åben himmel på FNs luftbase. Der var telte over det hele, der var snavset, og der var meget larm.

FN-medarbejderne kunne ikke både sove og koordinere nødhjælpsarbejdet sådan et sted. Så de var lykkelige, da vi kom derned og gav dem et ordentligt sted at opholde sig. De endte dog med at arbejde andetsteds, så base campen blev primært brugt til at overnatte i, fortæller Linda Brorson.

Det var nødhjælpsarbejdere fra flere forskellige lande, der stod for campen.

Dette skyldes, at Danmark er en del af International Humanitarian Partnership (IHP), som er et humanitært samarbejde mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Storbritannien og Estland. Samarbejdet giver operationel, teknisk og finansiel støtte til organisationer, der er engageret i humanitære operationer verden over.

Alt-mulig-mand Linda Brorson er uddannet katastrofemedicinsk assistent, i udlandet kaldet EMT (Emergency Medical Technician).

Dette indebærer bl.a., at hun skal være

Arbejdsplads midt i katastrofen klar til både store og små skader i forhold til egne styrker. Hvis nogen kommer alvorligt til skade, skal hun stabilisere vedkommende og lave et såkaldt medevac (medical evacuation).

– Vi bruger meget tid på at få styrket samarbejdet med de forskellige hospitaler og læger, bl.a. de felthospitaler, der er. Vi skal sikre, at der er kontakt til læger, og at der er faciliteter til kirurgiske indgreb, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er heldigvis dagligdagsskader, der er mest af. Det vil sige vabler og små sår, som kan udvikle sig, hvis der ikke er rent vand og rene faciliteter, for så kan der let gå betændelse i sårene. Jeg er også ansvarlig for hygiejnen i campen, og noget af det første jeg gjorde, da jeg kom til Haiti, var at lave rengøringslister, hvor der bl.a. stod, hvem der havde toilettjans hvornår.

Efter nogle dage fik vi ansat nogle lokale til at stå for rengøringen. Ellers er jeg med til at rejse telte og lave toiletter. Man skal være lidt af en alt-muligmand og ikke være bange for at bruge hænderne. Derudover tager vi os også af kollegastøtte, når der er behov for det. At der er så forskellige opgaver, er en af de ting, der gør det spændende, synes jeg, siger Linda Brorson.

Håb Linda Brorson tilbragte tre uger i Haiti, og dagen før hun skulle hjem til Danmark, besøgte hun hovedstaden Port-au-Prince: – Hvert andet hus var styrtet sammen – hvis det kan gøre det. Folk var bange og boede i interimistiske steder på gaden eller sov på græsplæner. Ingen turde gå inden døre af frygt for flere skælv. På grund af sikkerhedssituationen blev vi i bilen, som var låst hele tiden, mens vi kørte rundt. Men det var ikke elendighed det hele, for vi kunne se, at der var kommet gang i gadehandlen igen.

De er nogle driftige folk, haitianerne.

Jeg tror også, at de måske er vant til at kæmpe; de er vant til tyfoner og lignende, så de gør, hvad de kan for at komme på fode igen hurtigst muligt.

Hjemturen tog to et halvt døgn, men det passede Linda Brorson fint. Hun udnyttede tiden til at få sovet ud, men også til at tale med de andre nødhjælpsarbejdere om indsatsen.

– Generelt gik det rigtig godt. Det var første gang, at man har haft så stort et IHP-samarbejde, og det gav nogle udfordringer undervejs, men det lykkedes at få alle nationaliteterne til at arbejde sammen. I Danmark kommer vi

fra kommandoveje og ordrer, men svenskerne sender ofte ingeniører, og de har som regel ikke så meget erfaring med befalinger, så det skulle vi lige finde ud af – hvorfor gør de ikke, som vi gør?

Men man lærer meget af de andre, og det blev en stor succes.

En ting har nødhjælpsarbejderne i hvert fald til fælles, og det er, at de handler: – Vi kommer for at hjælpe. Vi handler, vi tænker ikke synderligt over det, vi gør det bare. Vi kan ikke bare stå og se på, vi vil altid forsøge at hjælpe, hvor vi kan, slutter Linda Brorson.

FAKTA • Øen Hispaniola, der er delt mellem Haiti og Den Dominikanske Republik, er seismisk aktiv og har oplevet betydelige ødelæggende jordrystelser gennem tiden.

• Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et jordskælv med en styrke på 7,0 på Richterskalaen.

• De værste efterskælv nåede op på henholdsvis 5,9, 5,5 og 5,1 på Richter­skalaen.

• Røde Kors vurderer, at omkring 3 mio. folk er blevet mærket af skælvet. n

De frivilliges opgaver 2010 Esbjerg 16. januar Indsatslederen fra Billund Kommune rekvirerede højtrykskompressor og lys fra Støttepunkt Esbjerg til en gårdbrand i Krogager. Der blev indsat to slukningstog. De frivillige fyldte 31 trykluftflasker.

4 frivillige, 19 timer 23. marts Udkald med tankvogn og kompressor. Der blev leveret 16.000 liter vand og fyldt 13 røgdykker-flasker. Det var en ubeboet ejendom, og der var ild i stuehuset. De frivillige blev kaldt om morgenen med tankvogn og højtrykskompresser. Støttelinje forplejning deltog også med tre mand, som i alt brugte seks timer.

5 frivillige, 20 timer

Frederikssund 3. februar Onsdag eftermiddag fik de frivillige en henvendelse fra Falck, om de kunne være behjælpelige med belysning af et uheldssted i forbindelse med, at en mobilkran fra BMS skulle bjærge en forulykket rutebus, der var kørt ned af en skrænt. Fire frivillige blev kaldt ind og kørte med redningsvogn og lysgiraf til uheldsstedet og sørgede for, at uheldsstedet var fuldt oplyst fra kl. 18:00 til 22:30.

4 frivillige, 18 timer 24. februar Kl. 18:10 blev Det supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund ringet op af indsatslederen fra Hillerød Kommune, om de kunne bespise ca. 40 mand, som var kaldt ud til brand i en stråtækt ejendom ved Ølsted i Hillerød Kommune. En frivillig sendes omgående ud og handle, mens tre mand møder ind på Station Højager for at brygge kaffe, lave saftevand og klargøre Mobil Køkkenvognen. Afgang mod Hillerød kl. 18:58, og kl. 20:15 serveres den varme mad.

4 frivillige, 24 timer Kl. 21:50 anmoder indsatslederen fra Hillerød Kommune de frivillige om at komme med ASP og hjælp til efterslukning i forbindelse med brand i en ejendom ved Ølsted. De frivillige er i forvejen på stationen, så kl. 22:02 afgår M4 (K2) mod Hillerød. To frivillige fra forplejningsholdet fortsætter

20

Beredskabsforbundets årsberetning 2010

indsatsen på brandholdet. De frivillige indsættes til efterslukning og fortsat redning af værdier fra ejendommen sammen med Skadeservicefirma. Holdet var retur på Station Højager kl. 03:30.

6 frivillige, 33 timer

Rudersdal Hørsholm 10. februar Rudersdal Hørsholm Frivillige Redningsberedskab blev ca. kl.

01:50 kaldt ud til en indkvarteringsopgave, hvor de sørgede for senge, madrasser, liggeunderlag og tæpper til otte personer, der ikke kunne vende tilbage til deres boliger efter en brand i en lejlighed.

2 frivillige, 4 timer

Roskilde 11. februar Klokken 20:52 kom meldingen om, at der var brand i en industribygning med entreprenørmaskiner i Roskilde. Der var ild i en dumper, og da brandmandskabet kom til adressen, var det ikke muligt at komme gennem porten, hvorfor den fjernede med spillet på M-2. Få minutter efter rekvirerede der yderligere en tankvogn samt M-1, da der ikke var vand nok. Efter endnu et par minutter rekvirerede TDR-2 (slangetender), da der skulle udlægges slanger fra Københavnsvej. Da begge slukningstog var involveret i branden kaldtes St. Jyllinge, som blev bedt om at komme med M-3 og være i beredskab i Roskilde. Efter en time blev frivillige tilkaldt for at komme med lys og hjælpe til. De var hjemme igen kl. 00:05, og de sidste brandfolk var hjemme kl. 00:29. Der var efterslukning to gange dagen efter.

Der skete brandskade for flere millioner.

3 frivillige, 12 timer

Her er et lille udpluk af de opgaver og indsatser, som de frivillige har haft i løbet af året, og ikke mindst hvor mange timer der er blevet brugt. Oversigten giver et billede af alsidigheden i de opgaver, som de frivillige varetager 6. – 7. marts To frivillige deltog som samariter- og førstehjælpsvagter ved DGI Roskilde gymnastikstævne i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Der var ca. 4.500 deltagere og gæster. Dagen gik med små skader, en lille forvridning og lignende, så der blev delt isposer ud. Pludselig var der en dreng, der under en saltomortale røg ved siden af madrassen og landede på ryggen på det hårde gulv. Han mistede vejret og lå stille. Et par enkelte spørgsmål og forklaring af symptomer gjorde, at en ambulance måtte rekvireres. Imens blev der lagt en halskrave på den tilskadekomne dreng. Forældre og stævneleder blev informeret om den igangværende proces. Ambulancen ankom, og alle oplysninger blev givet videre til redderne. Om aftenen kom der en opringning fra stævneleder, der fortalte, at drengens mor havde ringet og takket for den meget gode behandling, der blev ydet, og hun kunne fortælle, at drengen kun havde forstuvet tre ryghvirvler. Det var rart at høre – en god afslutning på et godt stævne.

2 frivillige, 20 timer

Tønder 18. – 19. februar Fremstilling af forplejning til 75 m/k ved sammenstyrtning af fabrikshal i Toftlund. Alarmen gik kl. 18:05. Meldingen lød på sammenstyrtning pga. sne. De indsatte styrker gik i gang.

Indsatslederen kunne se, at det ville tage mange timer at få fabrikshallen sikret. Så lidt senere blev fire frivillige i forplejningsenheden tilkaldt. De skulle fremstille forplejning og varme drikke til de 50 mand, der deltog i opgaven. Der gik ikke mange timer, før de igen var blevet sultne, så man tilkaldte tre frivillige for at lave morgenmad til de 25 mand, der var blevet tilbage på stedet.

7 frivillige, 31½ timer

Kolding 24. november Klokken var 15:46, da der kom en sms fra vagtcentralen, det var et udkald. Der stod, at de frivillige skulle assistere politiet ved en eftersøgning af en savnet person ved Kolding Fjor. De skulle stille med kommandovognen, da den skulle bruges som samlingssted for alle indsatte enheder. Der skulle også laves et kort over hele fjorden, så man kunne markere, hvor der var lavet eftersøgning. De frivillige fik meldinger fra Falcks redningsbåd, som var ude med dykker og fra beredskabskorpset,

som var der med en båd og belysning. Marinehjemmeværnet og SOK kom også med deres redningshelikopter. Så der var mange enheder tilstede, og det gjorde da også, at de frivillige fik meget ud af det. Kl. 22:30 kom indsatsleder fra politiet og meddelte, at eftersøgningen ville blive indstillet. Man fandt desværre ikke personen den aften.

4 frivillige, 25 timer

Helsingør 10. april Frivillige blev tilkaldt til brandvagt og efterslukning af en stor tagbrand på Ponydalen, en stor boligbebyggelse i Helsingør.

Efter at beboernes ejendele var blevet flyttet, begyndte efterslukningen. Lofter i tre lejligheder skulle pilles ned for at komme til at slukke de resterende glødebrande.

5 frivillige, 47½ timer

Nordsjælland 14. august På udsatte villaveje i Kokkedal blev der i forbindelse med kraftigt nedbør og stigende vandstand i nærliggende å udlagt sandsække. Da vandet ikke kunne holdes ude, blev der etableret indkvarteringssted på en lokal skole. Udkaldet var kl.

22:30, og alle var dimitteret kl. 05:30.

5 frivillige, 25 timer

Mariagerfjord 20. – 21. oktober En revnet spildevandsledning fra virksomheden Hedegaard i Hadsund førte spildevand ud i en mose. Man begyndte at pumpe midt på dagen den 20. oktober. De frivillige blev delt op i hold, så der blev pumpet uafbrudt fra onsdag midt på dagen og til torsdag sidst på eftermiddagen. Der var tre hold til at klare pumpeopgaven og et hold til at sørge for forplejningen.

15 frivillige, 228 timer

Fredericia 1. december Støttepunktsredningsvogn blev rekvireret til et færdselsuheld med en lastvogn med fastklemte. Lastvognen var forulykket i glatføre og spærrede ’motorvejsbenet’ til Kolding. Chaufføren var frigjort ved ankomst. De frivillige ydede assistance til vagtholdet fra Fredericia Brandvæsen med opsætning af stillads, lys og tømning af dieseltanke. Der blev også rekvireret

21

en bjærgningsvogn fra Falck i Odense.

Frivillige blev på stedet i forbindelse med bjærgningen, men det måtte til sidst opgives. Motorvejen forblev spærret til næste morgen, hvor skadeservice havde fået tømt lastvognen for dens last, og den kunne bjærges.

5 frivillige, 25 timer 21. december Støttepunktsredningsvognen blev rekvireret til et færdselsuheld med en lastvogn med fastklemte på den ny Lillebæltsbro. Lastvognen havde ramt midterautoværnet i glatføre og kuret ca. 100 m langs dette. Herunder blev chaufføren slynget ud og sad fast mellem autoværn og den knuste lastvogn.

Chaufføren var dog netop blevet frigjort ved de frivilliges ankomst, efter en meget kold oplevelse i minus 14 grader på broen. Ved ulykken blev det opsatte støjværn i midterrabatten ødelagt, så svære profiljern strittede ud mod begge vejbaner. Disse profiljern blev fjernet ved hjælp af en skærebrænder fra redningsvognen. Chaufføren blev kørt til Kolding Sygehus og var efter omstændighederne sluppet ekstremt heldigt fra uheldet. Efter oprydning returnerede de frivillige til brandstationen.

5 frivillige, 10 timer

Fredericia, Randers, Århus, Kolding, Esbjerg, Ringkøbing 8. maj Til Lillebælt halvmaraton med omkring 10.000 deltagere deltog frivillige fra Århus, Esbjerg, Kolding, Randers, Ringkøbing og Fredericia kredse. Ca. 70 løbere blev behandlet. To blev indlagt på sygehuset, resten blev færdigbehandlet på behandlingspladsen.

Der var tre læger samt et antal nødbehandlere, førstehjælpere, sygeplejersker og redderelever. Derudover var der en KOOL (koordinerende læge) og kontakt til AMK-funktion (Akut Medicinsk Koordination). Desuden

var en kommandostation til styring af indsatsen etableret i LKM (Ledelsesog kommunikationsmodul) fra Beredskabsstyrelsen i Næstved.

64 frivillige, 640 timer

Beredskabsstyrelsen Hedehusene 30. marts Opgaven lød på, at der skulle hentes 4-5 svaner i Roskilde nær Boserup skov. Ved ankomst opdager de frivillige, at der ligger ca. 30 svaner fordelt ud på tre store marker. Eftersom man ikke havde nok udstyr med til alle disse fugle, måtte man tilbage til Hedehusene og hente mere materiel.

Derefter blev samtlige fugle kørt til Beredskabsstyrelsen Næstved, som senere kørte fire af dem til Århus for nærmere undersøgelse.

2 frivillige, 17 timer

Holbæk 22. – 29. december Da sneen satte ind i området, fik de frivillige en forespørgsel om hjælp fra Falck. Opgaven lød på fritrækning af køretøjer. Falck havde meget travlt og havde brug for mere mandskab på deres kranvogn. Så det endte med, at der var frivillige ude at trække køretøjer fri fra snemasserne otte dage i træk. Det blev således en travl juletid i Holbæk-kredsen.

12 frivillige, 135 timer n

Opstart med frivillige i Albertslund Beredskabschef i Albertslund, Peter Seloy, udtrykte på Beredskabsforbundets landsrådsmøde i 2010 et ønske om at få knyttet frivillige til sit beredskab – og det ønske blev indfriet I løbet af 2010 har Beredskabsforbundet arbejdet sammen med Albertslund Kommune om at definere opgaver, som frivillige fra Beredskabsforbundet kan løse for kommunen. Via artikler og uddeling af flyers har forbundet hvervet det antal frivillige, der skal indgå til løsning af de definerede opgaver. I samarbejde med kommunen skal forbundet sikre uddannelse af de frivillige samt sørge for fastholdelse.

eller arrangementer med overnatning på skoler eller lignende.

Frivillige vil også være en stor hjælp ved depotvedligeholdelse.

Albertslund Kommune råder over et krisedepot, og her vil frivillige kunne stå for almindelig depotpasning, registrering, vedligeholdelse og udskiftning af materiel. Ligeledes vil indsatser med pumpeopgaver være relevante for frivillige, og generelt kan de frivillige agere nødbrandvæsen, når der er brug for en ekstra hånd til brandslukning.

Bemanding af krisestyringscenter Blandt de opgaver, som kommunen forestiller sig, de frivillige kan løse, er bl.a. kommunens krisestyringscenter, som åbnes efter behov og bemandes med personale fra krisestyringsstaben. Her vil opgaverne primært være forplejning og logistik. De frivillige kan bestille, håndtere og servere mad samt bemande radioer og telefoner. De frivillige vil ligeledes kunne bruges til at oprette, drive og nedtage humanitære støttecentre, hvis man på et tidspunkt får brug for sådanne centre.

Depot, brand og førstehjælp Af mere dagligdagsopgaver kan nævnes brand- og førstehjælpsvagter, hvis der fx er kræmmermarkeder og koncerter

– Derudover har vi besluttet, at de frivillige skal inddrages i hjælp til hjemmeplejen ved telefonnedbrud og snestorm, fortæller Peter Seloy, som i øvrigt kan berette, at de frivillige er gået i gang med uddannelse i førstehjælp og elementær brandslukning, og at Susanne Seloy er blevet udnævnt til leder af det frivillige beredskab.

Frivillige i Albertslund hører under Kreds Vestegnen og tæller forløbigt 14 personer. n

Kreds herning De frivillige i Herning Kommunale Beredskab har travlt.

Hvert år løser de en masse opgaver for kommunen, og de deltager ved en række faste arrangementer i lokalområdet.

Frivillige er også engagerede i forskellige udvalg, og vicekredsleder Henning Skallebæk repræsenterer de frivillige i Beredskabskommissionen. Generelt er der et godt samarbejde i beredskabet i Herning, og de frivillige står blandt andet for et årligt bowlingstævne for alle i beredskabsafdelingen for på den måde at skabe samhørighed blandt fastansatte, deltidsansatte og frivillige.

Der er jævnligt større indsatser ved industri-, natur- og gårdbrande, hvor de frivillige støtter det daglige beredskab som ekstra hænder ude på skadestedet og med forplejning ved længere indsatser. Frivillige deltager også ved 1-1-2-dagen for skoler og institutioner i Herning Kommune sammen med politiet, Beredskabsstyrelsen Midtjylland og Falck samt til Åbent Hus på Beredskabscenter Midtjylland i september. Men frivillige har også selvstændigt været indkaldt og løst opgaver ved oversvømmelser og storme. For de frivillige er det vigtigt, at de bliver brugt. Det er nemlig her, meget af motivationen ligger.

Kredsen består p.t. af 45 frivillige. Det er 27 mænd og 18 kvinder i alderen 17 til 60 år, der alle har kontrakt med Herning Kommunale Beredskab. Ud over at støtte det daglige beredskab har kredsen også en række arrangementer hvert år, som de stiller op til. Opgaverne er meget varierede, for eksempel er de førstehjælpsvagter ved Super Cross i MCH Jyske Bank Boxen.

Ved Hest og rytter i MCH Messecenter Herning fungerer de som trafikregulering. Til Herning Rocker står de for adgangskontrollen ved back stage-området, og ved Vildbjerg Cup er de brandvagter i campingområdet. Derudover kommer der løbende info-arrangementer, hvor de frivillige enten sammen med deltidsbrandfolkene eller alene kører ud med en automobilsprøjte ved byfester eller lignende. Kredsen står også for udgivelse af kredsbladet Beredskabsnyt.

Der er ikke noget præcist tal for, hvor mange timer kredsen sammenlagt har brugt i 2010, men der er et krav om, at hver frivillig som minimum skal deltage 50 timer i undervisning/øvelser pr. år for at være frivillig i Herning Kommunale Beredskab.

Kredsledelsen ønsker nemlig, at det skal være en aktiv kreds.

Det giver motivation for alle. I øjeblikket er kredsen ikke i gang med at rekruttere flere frivillige, men man overvejer, om der skal være flere i funktionsområdet Kommunikation og Logistik, da de der er ved at være for få. I de andre funktionsområder er de nok jævnfør kommunens beredskabsplan, og de har da heller ikke haft problemer med at skaffe frivillige. De fleste søger ind i funktionsområdet Brand og Redning, som er det mest populære.

Angående fremtiden for kredsen så er man bevidst om, at man hele tiden er i konkurrence med alle mulige andre tilbud.

Derfor mener man, at kommunerne og Beredskabsforbundet i samarbejde skal blive bedre til at synliggøre, hvad man som frivillig får ud af at være med i beredskabet.

– Man skal også informere mere om lighederne og forskellene på at være frivillig og på at være deltidsbrandmand. Det afholder flere fra begge lejre fra at søge optagelse, fordi man ikke kender kravene, man skal opfylde mener vicekredsleder Henning Skallebæk. n

Fakta Kredsleder: René Bendt-Hansen Antal frivillige: 45 Tjenesteområder: Brand & Redning • Kommunikation og Logistik • Indkvartering og Forplejning • Redningshunde fra 2011 Faste, årlige opgaver: Super Cross i MCH Jyske Bank Boxen Herning • Hest og rytter i MCH Messecenter Herning • Herning Rocker • Vildbjerg Cup

Kreds bornholm På Bornholm er man nødt til at kunne klare sig selv et langt stykke hen ad vejen, og derfor er der også et solidt frivilligt beredskab, som står til rådighed og er involveret i mange aktiviteter på øen. De 110 frivillige har mange tilbagevendende arrangementer hvert år. Det drejer sig blandt andet om motionsløb og festivaler af flere dages varighed, så de frivillige er meget synlige på Bornholm.

De fleste har nok ikke kunnet undgå at bemærke, at Bornholm i 2010 var ramt af meget kraftige snefald både i starten og i slutningen af året. Her var de frivillige også involverede. Især omkring julen var der travlt, idet hundredvis af passagerer fra færge og fly skulle indlogeres. Politiet skulle også have hjælp til oprettelse af en kommandostation med hotline til indesneede bornholmere, og livsnødvendig medicin og brændsel skulle fragtes ud til indesneede.

Af lidt mere rolige begivenheder kan nævnes de frivilliges store indsats på den årlige Hammershus Faritrade Concert i juli. Her deltog 16 samaritter med en behandlingsplads og tre små campingvogne med førstehjælpsudstyr. Der var ligeledes 11 fra forplejningsenheden, som stod for maden til de mange hjælpere ved koncerten. I alt var 95 personer forbi samaritterne denne dag. Behandlingerne var mest småskader, såsom hudafskrabninger, små sår og vabler. Af større skader var der et brækket ben samt en person med akut sygdom.

Der blev tilkaldt to ambulancer, og en person blev sendt på skadestuen. Forplejningsenheden lå heller ikke på den lade side, de lavede 1.000 portioner chili con carne og 1.000 portioner karrysuppe med kylling samt 38 flæskestege til flæskestegsburgere.

– Hovedtrækkene i af få arrangementet til at køre er uddelegering af opgaver, så det hele ikke havner på for få skuldre. Her er det også vigtigt at have en plan for både forberedelse og ikke mindst oprydning bagefter. Der skal være en fordeling af

ressourcerne, da det jo er sjovere at være samarit lige foran scenen midt på aftenen end at vaske gryder nede bagved hos forplejningen, fortæller Carsten Wolf Larsen, der var frivilligkoordinator ved koncerten.

De frivillige på Bornholm, hvoraf lidt over halvdelen er kvinder, er aldersmæssigt fra slutningen af trediverne og opefter, men der er ved at ske en ændring, idet flere unge er begyndt at vise interesse, så inden for de næste par år falder gennemsnitsalderen nok lidt. Med hensyn til rekruttering har kredsen tidligere rekrutteret bredt, men inden for de sidste par år er man begyndt at hverve mere målrettet: – Det er både med hensyn til hvilke frivillige, vi søger på det givne tidspunkt, så hvervningen med det samme kan følges op af uddannelsestilbud, men også hvem der er vores målgruppe, og hvor finder vi dem. På nuværende tidspunkt arbejder vi på et projekt med sygeplejeskolen og vores samaritter, siger kredsleder Kirsten Larsen, som fortæller, at det kan være svært at finde de rette kandidater, men at kredsen håber at kunne rette lidt op på det hen ad vejen med den mere målrettede hvervning.

Frivillige gør det nemlig ikke altid alene. Det er vigtigt, at resten af beredskabet og politikerne også er med på banen, når der skal hverves.

Med hensyn til fremtiden så er håbet, at Beredskabsforbundet bliver bredere kendt og ikke mindst anerkendt.

– Der er desværre stadig frivillige i redningsberedskabet, der ikke rigtig kender forbundet og dermed heller ikke får glæde af de fordele og tilbud der er. Med hensyn til at blive mere anerkendt, så er der desværre stadig nogle, der har fordomme og antipati mod forbundet. Vi kommer det nok aldrig helt til livs, men samarbejdet med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk trækker i den rigtige retning, mener Kirsten Larsen. n

Fakta Kredsleder: Kirsten Larsen Antal frivillige: 110 Tjenesteområder: Førstehjælp • Indkvartering og Forplejning • Indsats • Kommunikation • Figurantenhed Faste, årlige opgaver: Trolling Master • Cykel Bornholm Rundt • Sidste skoledag Sildefest • Etape Bornholm • Hammershus Fairtrade Concert Firmastafetten • Fredensborgløbet • Wonderfestiwall Soft Ice Løbet

26

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2010

Frivillige er uundværlige Mariagerfjords beredskabschef ser stor værdi i at have frivillige tilknyttet redningsberedskabet – At have frivillige ved Mariagerfjord Beredskab betyder mulighed for en større og bedre service for borgerne i kommunen.

Det gælder lige fra det forebyggende til det afhjælpende, så kommunen får løst et bredt spektrum af opgaver. Der er ingen tvivl om, at vi opnår en besparelse med at have frivillige, og vi har en benefit, altså en nytteværdi, på kr. 8.000,- pr. frivillig, fortæller beredskabschef Johannes Holm Iversen.

Beredskabet har 50 aktive frivillige, der inden kommunesammenlægningen var fordelt i Hobro og Hadsund. Som krav for at være frivillig i kommunen er der fastsat et minimum, der betyder, at den frivillige skal have mindst 24 timers aktiv tjeneste om året. Samtidig er der et minimumskrav om, at alle skal have kursus i elementær brandbekæmpelse og i vedligehold af førstehjælp hvert år. Ganske enkelt for at sikre, at alle frivillige har deres viden ajourført.

Kan løse mangeartede opgaver I Mariagerfjord Kommune indgår de frivillige i beredskabsplanerne. De kan fx træde til ved katastrofer og ulykker, hvor der kræves en ekstra ressource i spidsbelastningssituationer.

De frivillige indsættes ved: Strømsvigt, stormflod og orkan, drikkevandsforurening, længerevarende sne, mindre miljøforureningsopgaver og strandrensning, indkvartering og forplejning, eftersyn af kommunens brandhaner samt efterslukning af brande.

– Inden for det seneste år har de frivillige været i skarp indsats 2-3 gange. Senest under den langvarige vinter, som vi har haft.

I vores område har vi været hårdt ramt af store snemængder. Det har givet opgaver til de frivillige både med at køre for hjemmeplejen og forpleje de frivillige, som har været indsat.

Men for mig handler det ikke kun om at tilbyde de frivillige

For beredskabschef Johannes Holm Iversen er der ingen tvivl om, at frivillige på mange områder er en rigtig god gevinst for Mariagerfjord Kommune deciderede indsatsopgaver. Jeg kan se et stort potentiale i at have frivillige, der kan bruges på en lang række andre områder. Derfor har vi et vagthold bestående af seks frivillige, som indgår i kommunens kritiske hændelsespolitik, hvor de frivillige varetager vagttelefonen i aften- og nattetimerne samt i weekenderne. De er RITS-uddannede og kan dermed yde psykisk førstehjælp til alle kommunens medarbejdere. RITS står for Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress.

Det er således et stort plus at have frivillige til at løse en opgave som denne, fortæller beredskabschef Johannes Holm Iversen. For Mariagerfjord giver de frivillige således det kommunale redningsberedskab mange flere strenge at spille.

Ligesom det er en økonomisk gevinst for kommunen, at pengene bliver i kommunens regi.

– Hvis jeg slutteligt skal sætte tre ord på frivillige i redningsberedskabet, må det være: Fleksibilitet, muligheder og sikkerhed.

Der er ingen tvivl om, at frivillige er en gevinst for vores kommune. Ellers blev der heller ikke brugt de ressourcer på dem, som vi bruger her i Mariagerfjord, slutter beredskabschefen. n

27

Beredskabs­ Forbundets Landsstævne 2010

28

Beredskabsforbundets årsberetning 2010

et formidabelt stævne Midt i september stod over 400 frivillige fra redningsberedskabet klar på Tirsdalsskolen ved Randers. Humøret var højt, og alle så frem til et par spændende dage med kammeratskabet i højsædet. Der var således lagt op til et par spændende dage, hvor de frivillige skulle dyste mod hinanden i en lang række discipliner. Nyt for stævnet var, at det blev afholdt sammen med DM for Redningshunde. Til åbningen af stævnet var der taget opstilling på pladsen, hvor musikken blev leveret af Beredskabsforbundets Musikkorps. Borgmester Henning Jensen Nyhuus bød deltagerne velkommen.

der konkurreret i Eftersøgning, Lydighed og Færdighed/ Forhindringsbane. Tre andre konkurrencer foregik i skov- og markområde uden for Randers: Sporsøg foregik således i et åbent areal med højt græs, Feltsøg i skov med kraftig vækst i skovbunden, og Rundering foregik i let skov med små træer. I Feltsøg kunne hundeførerne med hurtige og præcise kommandoer inden for ti minutter få hundene til at finde tre små genstande, der var gemt i skovbunden på et område så stort som 40 gange 40 meter. Og i Rundering kunne hundene på samme tid finde to personer, der lå gemt på 80 gange 200 meter.

Vindere af DM Ude på banerne var der også stor aktivitet, og der blev konkurreret på livet løs. Overalt var der god stemning, og det gode kammeratskab var i top. Der blev grint med hinanden på en ellers grå septemberdag, der bød på lidt regn. Men det var heldigvis ikke nok til at vaske smilene af alle de frivilliges ansigter. Desuden var opbakningen fra alle tilskuerne helt i top.

Pokalvinderne Indkvartering/Forplejning: Næstved Brandtjenesten: Ringkøbing-Skjern Redningstjenesten Stige: Ringkøbing-Skjern Redningstjenesten Handlebane: Kalundborg Førstehjælp HAT: Frederikssund 1 Kombi-konkurrencen: Beredskabscenter Aalborg 5 5-kamp: Djursland Goodwill: Vejle

DM for Redningshunde Sideløbende med Beredskabsforbundets landstævne blev DM for Redningshunde afholdt. 32 hunde fra ni byer stillede op til Danmarksmesterskabet. På sportspladsen blev

Feltsøg: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Sporsøg: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Rundering: Michael Thygesen m. Fanni (Randers) Færdighed: Søren Schou m. Dina (Frederikssund) Lydighed: Anja Kirkedal m. Teis (Aalborg) Ruinsøg: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Udvidet konkurrence: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Årets redningshund: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Samlet konkurrence: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Årets redningshundeby: Roskilde 1 Samlet bykonkurrence: Roskilde 1

FAKTA Beredskabsforbundets Landsstævne har til formål at samle frivillige fra hele landet til deltagelse i redningsberedskabsrelevante discipliner under venskabelige former for herved at fremme interessen for og sammenholdet i redningsberedskabet i Danmark. Stævnet afholdes i lige år og forsøges lagt skiftevis øst og vest for Storebælt. Frederikssund vil være vært for stævnet i 2012. n

29

Steen Tommerup Knudsen modtog prisen som Årets Frivillig

Lolland Brandvæsen fik overrakt prisen som Årets Frivilligberedskab

Årets Frivilligpriser Ved et arrangement på Kastellet i starten af maj uddelte forsvarsminister Gitte Lillelund Bech Årets Frivilligpriser 2009 til frivillige i redningsberedskabet og hjemmeværnet

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech lagde ikke skjul på sin store taknemmelighed, da hun uddelte årets frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet ved en ceremoni i Kastellet.

– Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige i samfundets beredskab yder hvert år. Når vi i dag har et robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet – men ikke mindst – de frivilliges indsats i redningsberedskabet og hjemme­værnet, sagde Gitte Lillelund Bech.

Frivilligpriserne gives til en person og et beredskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, eller som har skabt opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige.

– Du har gjort en forskel til gavn for kommunens beredskab og til glæde for andre frivillige, der har fået spændende opgaver i kommunens operative beredskab, sagde hun.

Et stort arbejde i kommunens beredskab for at fremme frivilligtanken ligger desuden også til grund for tildelingen af prisen.

– Du får prisen for dit store arbejde og din entusiasme med at synliggøre de frivillige i beredskabet og for at inddrage dem i Vejen Kommunes operative beredskab, sagde Gitte Lillelund Bech til Steen Tommerup Knudsen.

Årets Frivilligberedskab

Årets Frivillig

Prisen som årets frivilligberedskab inden for redningsberedskabet gik til de frivillige ved Lolland Brandvæsen. Her pegede ministeren blandt andet på de frivilliges forskellighed i alder og erfaring.

Prisen som Årets Frivillig inden for redningsberedskabet gik til Steen Tommerup Knudsen fra Vejen. Gitte Lillelund Bech sagde i sin tale, at han ikke kun havde levet op til hæderen som Årets Frivillig, men også til betegnelsen som en ægte ildsjæl.

– Det understreger en vigtig pointe; nemlig at der ikke er en bestemt profil på en frivillig. Det afgørende er ikke, om den frivillige er ung eller ældre, høj eller lav, rund eller smal, men viljen til at hjælpe andre, sagde Gitte Lillelund Bech.

30

Beredskabsforbundets årsberetning 2010

De frivillige ved Lolland Brandvæsen har ydet et stort stykke arbejde i 2009, og dette er ifølge forsvarsministeren også en af grundene til hæderen.

– At det bliver jer, der får prisen i år, kan ikke komme bag på nogen i redningsberedskabet. Jeres 110 frivillige har i 2009 været anvendt i 4.858 timer ved i alt 47 aktiviteter. Det er i sig selv en væsentlig grund til at tildele jer prisen som Årets Frivilligberedskab. Men jeg har også noteret mig, at Lollands brandchef har opgjort det samlede “provenu” ved de frivilliges indsats til over to millioner kroner. Det er godt gået. Det understreger, at frivillige er en god forretning for samfundet, sagde forsvarsministeren.

Hjemmeværnet Prisen som Årets Frivillig inden for hjemmeværnet gik til Claus Jensen fra Vallensbæk, mens frivilligprisen som Årets Enhed inden for hjemmeværnet gik til Politihjemmeværnskompagni Odense. n

Hæderstegn 2010 I juni blev Beredskabsforbundets Landsrådsmøde afholdt på Hotel Nyborg Strand

13 hæderstegn blev uddelt til en række personer, der har ydet et stort stykke arbejde for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. På billedet ses modtagerne, som fik overrakt hæderstegnet af forbundets præsident Bjarne Laustsen. n

Modtagerne af Beredskabsforbundets Hæderstegn er (fra venstre): Jan Vestentoft, Kredsleder, Kreds Holstebro; Bjarne Laustsen, Præsident, Beredskabsforbundet; Niels Høck Andersen, Korpsmester, Beredskabsstyrelsen Midtjylland; Lissa Hansen, Kredsleder, Kreds Tønder; Stig Hammerhøj, Kolonnechef og chef for Internationalt Beredskab, Beredskabsstyrelsen; Jan S. Norgaard, Generalmajor, tidl. Chef for hjemmeværnet; Inger Marie Storm, Kredsleder, Kreds Vejle; Hans Christian Kjær, Frivillig, Kreds Kolding; Søren Brandt, Viceregionsleder, Region Hovedstaden; Lars Christian Corfixen, Vicekredsleder, Kreds Aalborg; Carsten Iversen, Beredskabschef, Roskilde Kommune; Flemming Frydendal, Slotschef, Slots- og Ejendomsstyrelsen Ikke til stede: Sven Lindgren, Civilförsvarsförbundet, Sverige Yderst til højre står tidligere landschef Bent Mortensen og tidligere vicelandschef Nina Lindhardt.

31

32

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2010

Farvel til første­ hjælp, goddag til forebyggelse En arbejdsgruppe under forsvarsministeriet arbejdede i 2010 med at udforme en ny forebyggelsesuddannelse til erstatning for det tidligere befolkningskursus i førstehjælp Befolkningsuddannelsen i forebyggelse ophørte ved udgangen af 2010. Dermed forsvandt et tilbud til den danske befolkning, som utvivlsomt har reddet liv, og som har været en vigtig opgave for Beredskabsforbundet. Til gengæld skal forbundet fra 2011 administrere en ny befolkningsuddannelse i forebyggelse. Uddannelsen, der er gratis, skal understøtte borgernes selvhjulpenhed.

Befolkningsuddannelse i forebyggelsese Forebyggelsesuddannelsen varer 3 timer og indeholder generel viden om beredskab og risici. Kursisterne deltager blandt andet i et gruppearbejde, hvor de kortlægger eventuelle ‘trusler’ (risici) og deres egen sårbarhed i forhold til truslerne.

Som eksempler kan nævnes storm, brand og oversvømmelse.

Derefter arbejdes med muligheder for at forebygge skader og medvirke til at afhjælpe dem.

Uddannelsen er planlagt ud fra, at de nye frivillige forebyggelses­ instruktører ikke nødvendigvis har en pædagogisk uddannelse.

Uddannelsen understøttes derfor af filmklip og materiale, som involverer kursisterne i uddannelsen i praksis. Der arbejdes blandt andet med ROS-modellen, der også anvendes som værktøj ved kommunernes risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet. ROS står for Risiko Og Sårbarhed.

Modellen er bearbejdet, så den nu findes i en udgave, der er god som grundlag for kursisternes arbejde med egne risici i hjemmet, på arbejdet og i fritiden, samt til at udpege de områder, hvor forebyggelse lønner sig.

Pilotprojekt med ti kommuner Befolkningsuddannelsen i forebyggelse er landsdækkende, men for at starte et sted, er der udpeget ti kommuner: Nordfyn, Svendborg, Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lejre, Roskilde, Frederikssund/Halsnæs (samordnet) og Hillerød. I december 2010 blev der uddannet 12 instruktører til forebyggelsesuddannelsen. Instruktørerne blev valgt blandt frivillige og deltidsansatte brandfolk. Da uddannelsen er gratis, gives der ikke løn til instruktørerne. Til gengæld dækkes instruktørens udgifter i forbindelse med uddannelsen.

Det er hensigten, at uddannelsen skal udbygges i løbet af 2011, og et led i denne udbygning er at skabe et netværk for forebyggelsesinstruktørerne. De skal kunne mødes, udveksle erfaringer og få nye tips og idéer med hjem. Uddannelsen finansieres af Beredskabsforbundets bevilling på finansloven, og der afsættes penge netop til netværksdannelse.

Hvad er forebyggelse?

Bevillingen til uddannelsen hører under Forsvarsministeriet, så den forebyggelse, der bliver tale om, hører under Forsvarsministeriets (og dermed Beredskabsstyrelsens) myndighedsområde. Derfor er uddannelsen målrettet brand, storm, sne, oversvømmelser og lignende, der er omfattet af beredn skabsloven.

33

MAYDAY – liv skal reddes til søs Læs mere på www.beredskab.dk/sos

Førstehjælpsprojekt fra Beredskabsforbundet skal få fritidssejlerne til at lære førstehjælp, der er målrettet søsporten Hjælpen til søs kan være længe undervejs, og pladsen på en båd kan ofte være trang. Beredskabsforbundet lancerer derfor et førstehjælpsprojekt, der skal redde liv til søs og gøre fritidssejlerne i stand til at gribe ind, hvis ulykken skulle ske.

I Dansk Sejlunion er man glad for det nye projekt, som blev sat i søen med et pressemøde i starten af oktober. Unionen har deltaget i planlægningsarbejdet, og sejladschef Steen Wintlev forventer sig meget af projektet, da det vil dække et behov: – Blandt fritidssejlerne ser vi et antal af både mindre og alvorlige ulykker. Derfor er det vores forhåbning, at et projekt af denne karakter vil være medvirkende til, at sejlerne får viden, der gør dem i stand til at stoppe ulykkerne, før de bliver fatale.

Førstehjælpsprojektet vil bestemt dække et behov inden for søsporten, fortæller Steen Wintlev.

Beredskabsforbundet har gennem hele året forberedt undervisningen, så den er målrettet fritidssejlerne.

– Det er noget andet at skulle udføre førstehjælp i høj sø end at give førstehjælp til lands. Derfor har Beredskabsforbundet brugt tid på at finjustere undervisningen til de vilkår, som en sejler vil kunne risikere at være under. Det er sket med testkurser for fritidssejlere i Århus og i Roskilde samt med eksperthjælp fra blandt andet SOK, Falck og Trykkammerenheden ved Rigshospitalet. Dermed rammer undervisningen de

spørgsmål, som fritidssejlerne måtte have, forklarer direktør for Beredskabsforbundet Uddannelsescenter Steen Thomsen.

Projektet er støttet økonomisk af TORM Fonden, hvor direktør Jens Bjergmose ser det som en naturlig del af fondens politik: – Det er vigtigt for os at støtte maritime projekter, som har bred interesse for de mange tusinde danskere, som færdes til søs i fritiden og i sporten. Kodeordet er sikkerhed og den rigtige måde at yde førstehjælp på under vanskelige forhold til søs.

Hvis vi bare kan redde ét liv med projektet, så vil vi være stolte over at have støttet det, siger Jens Bjergmose.

I forordet til Beredskabsforbundets førstehjælpsbog “Førstehjælp til søs for fritidssejlere” skriver HKH Kronprins Frederik: – Ulykker rammer som regel uden varsel, og kun gennem grundig forberedelse kan du yde dit bedste, hvis ulykken sker på havnen eller på søen. Hvis ulykken sker på din båd eller for andre i din umiddelbare nærhed, kan førstehjælp gøre en forskel på liv og død. Hjælp derfor både dig selv og andre ved at udbrede budskabet om at lære førstehjælp og om at redde livet for dem, der er i nød. Liv reddes i nuet!

I 2008 kom mere end 2.500 søsportsentusiaster ifølge Statens Institut for Folkesundheds Ulykkesregister på skadestuen efter uheld på vandet. n

35

36

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2010

Samariterteam under opbygning 2010 blev året, hvor Bered­skabsforbundet oprettede et egentligt samariterteam. For at sikre en bedre og hurtigere indsats blev der søgt midler til indkøb af en samaritertrailer, som kunne komme med rundt til diverse arrangementer

Med samaritertraileren får samaritterne mulighed for at yde en endnu bedre indsats for de tilskadekomne. Traileren, som til daglig er placeret hos de frivillige i Ringsted, er udstyret med remedier til førstehjælp og genoplivning i forbindelse med bl.a. hjertestopbehandling, rensning af sår, kuldeog ætsningsskader samt til at stoppe en akut blødning.

Samaritternes ‘arbejdsplads’ bliver langt bedre, da der er bedre arbejdsbetingelser ved behandling af tilskadekomne, idet nødvendigt udstyr og medikamenter er til rådighed ved skadestedet på ethvert tidspunkt.

Under uddannelse I juni 2011 bliver omkring 30 frivillige færdiguddannede som samaritter, og derefter forventer man, at de kan komme af sted med traileren til diverse arrangementer rundt omkring på Sjælland. Uddannelsen til samarit omfatter overordnet følgende: • 24 timers førstehjælp • 3 timers hjertestarterkursus • 3 timers elementær brandbekæmpelse • 12 timers psykisk førstehjælp • 20 timers håndtering af tilskadekomne • 37 timers supplerende ventepladsassistent • 10 timers eksamination

Tuborgfondet støtter samaritertrailer Den 8. december 2010 kom underdirektør for Tuborgfondet Peter Moe Rasmussen på besøg for at se den nyindkøbte samaritertrailer i Ringsted. Med sig havde han en kuvert med en bekræftelse på, at Tuborgfondet har doneret 49.000 kr. til samaritertraileren. Underdirektøren fortalte, at han modtager ca. 4.000 ansøgninger om året, men at han faldt over Beredskabsforbundets ansøgning og vurderede, at pengene ville gå til et rigtig godt formål: – Der må være mange organisationer, som kunne have lyst til at få samariterholdet og -traileren ud til festivaler, sportsstævner, kræmmermarkeder og lignende. Jeg håber, at I kommer ud med traileren rigtig mange gange, når I er færdige med uddannelsen om et halvt år, sagde Peter Moe Rasmussen.

Fakta Tuborgfondets formål er at virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Siden oprettelsen i 1931 har fondet med over 890 mio. kr. støttet mere end 17.500 store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed og uddannelse til erhvervsrelateret forskning. n

37

regnskab 2010 RESULTATOPGØRELSE

2010

2009

Note Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenester Øvrige overførselsindtægter 1 Andre driftsindtægter

9.222.153,18 13.600.000,00 1.290.460,56

9.271.640,63 13.400.000,00 1.986.912,47

Ordinære driftsindtægter i alt

24.112.613,74

24.658.553,10

Ordinære driftsudgifter Husleje, leje og leasing Andre ordinære driftsudgifter Forbrugsudgifter i alt Lønninger Pension Lønrefusion Personaleudgifter i alt Tilskud

715.852,13 8.813.847,40 9.529.699,53 12.825.250,16 1.227.373,50 923.494,07 13.129.129,59 1.370.979,09

576.892,67 10.702.786,20 11.279.678,87 12.640.184,93 1.262.743,42 556.160,50 13.346.767,85 1.005.186,31

Udgifter i alt

24.029.808,21

25.631.633,03

Renter Finansielle indtægter Finansielle udgifter

6.704,76 2.034,53

258.864,80 3.699,13

Renter i alt

4.670,23

255.165,67

87.475,76

-717.914,26

2010

2009

1.409.383,22 125.000,00 1.358.182,37

1.009.620,22 125.000,00 791.412,14

2.892.565,59 2.892.565,59

1.926.032,36 1.926.032,36

551.021,20

463.545,44

2 3

4

Årets resultat

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2010 Note Aktiver Omsætningsaktiver 5 Tilgodehavende vedr. salg af varer mv.

6 Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS 7 Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

8

Passiver Egenkapital Egenkapital

9 10 11

Gæld Gæld vedr. køb varer/tjenesteydelser Anden kortfristet gæld Igangværende arbejder for fremmed regning

1.368.367,95 887.746,86 85.429,58

491.881,28 566.305,64 404.300,00

Kortfristet gæld i alt Passiver i alt

2.341.544,39 2.892.565,59

1.462.486,92 1.926.032,36

38

Beredskabsforbundets årsberetning 2010

noter til regnskab 2010 1 Andre driftsindtægter Andre driftsindtægter, der overvejende består af fonds- og sponsorindtægter, er i 2010 faldet med kr. 696.000. Faldet i denne indtægt skyldes den finansielle krises indflydelse på fondes tildeling af tilskud og som konsekvens heraf afviklingen af Beredskabsforbundets fondssøgning.

2 Husleje, leje og leasing Stigningen skyldes, at leje af kopimaskiner medregnes under samleposten “Husleje, leje og leasing”. I 2009 blev udgiften indregnet i “Andre ordinære driftsudgifter”.

3 Andre ordinære driftsudgifter Andre ordinære driftsudgifter består af følgende poster: Befordring, overnatning og repræsentation, herunder landsrådsmøde 1.738.000 Kursusmaterialer 2.360.700 Inventar, materialer vedr. projekter, hæderstegn, kontorhold og Ambu-dukker mv.

893.200 Konsulentbistand, marketing, PR-bureau og advokat mv.

427.000 Øvrige tjenesteydelser, tidsskrifter, efteruddannelse, administrationsrefusion, annoncering og kontingenter mv. 462.300 Porto, forsendelse og fragt 707.600 Trykning, bladet Beredskab og bøger 620.000 IT, drift, nyindkøb, Navision og SLS løn-system 553.800 Sikkerhedsbutik og effektlager 455.500 Diverse udgifter, forsikring, AER, AES, telefon og køretøjer mv.

505.500 Uniformer 90.200 Forbrugsudgifter i alt 8.813.800 Beredskabsforbundet har i 2010 modtaget kr. 92.392,46 som tilskud fra den landsdækkende pulje til almennyttige organisationer efter tips- og lottoloven. Beløbet er anvendt til betaling af driftsposter.

4 Personaleudgifter Der er i 2010 foretaget en del afskedigelser af Beredskabs­ forbundets personale og med udgangen af 2010 er kursusafdelingens tilbageblevne medarbejdere blevet overført til BFUC P/S (virksomhedsoverdragelse). Personalereduktionen i Beredskabsforbundet udgør ca. 50 % i forhold til udgangen af december 2009. Effekten af indgrebet vil først komme til udtryk i 2011 for så vidt angår lønomkostningerne.

Der er i 2010 foretaget en betydelig reduktion i Beredskabs­ forbundets samlede udgifter på ca. 1,6 mio. kr. Til forskel fra tidligere år har Beredskabsforbundet ikke gennemført eksternt finansierede projekter, med undtagelse af 2 mindre

omkostningstunge projekter (Førstehjælp for fritidssejlere og Samaritterprojekt i Ringsted). Herudover er der opnået besparelser gennem særdeles stram økonomistyring.

5 Tilgodehavende vedr. salg af varer mv.

Stigningen i tilgodehavender skyldes en forøgelse i debitor­ poster på ca. kr. 400.000.

6 Likvide midler Beredskabsforbundets kassekredit i Danske Bank har et maksimum på kr. 1.000.000.

7 Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS Posten angiver Beredskabsforbundets anpart i Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS. 8 Egenkapital Egenkapital pr. 1. januar 2010 Overskud 2010 Egenkapital pr. 31. december 2010

463.545,44 87.475,76 551.021,20

9 Gæld vedr. køb varer/tjenesteydelser

2010 2009 Periodiseringsposter 234.095,87 1.845,61 Kreditorer 1.134.272,08 490.035,67 Gæld vedr. køb af varer/ tjenesteydelser i alt 1.368.367,95 491.881,28 10 Anden kortfristet gæld

Øvrige og DGI Lønkreditorer Moms Anden kortfristet gæld i alt

2010 2009

20.000,00 865.009,83 402.473,55 22.737,03 143.832,09 887.746,86 566.305,64

11 Igangværende arbejder for fremmed regning

2010 2009 Ældresikkerhedskampagne 0,00 10.000,00 Projekt Fritidssejler 0,00 267.000,00 Samarit, container 85.429,58 55.000,00 Samarit, uniformer 0,00 57.300,00 Annoncering Google, ej forbrugte midler 2009 0,00 20.000,00 Periodisering 0,00 - 5.000,00 Igangv. arbejder for fremmed regning i alt 85.429,58 404.300,00 Hedehusene, den 6. april 2011 Per Kjærholt Adm. direktør

Solveig Andersen Vicedirektør

39

Påtegning af årsrapport Vi har revideret årsregnskabet for Beredskabsforbundet for perioden 1. januar – 31. december 2010, omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter de udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsregnskabet for 2010 som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne påtegning, bliver vurderet på ny.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Beredskabsforbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar – 31. december 2010 i overensstemmelse med de af Beredskabsforbundet anvendte regnskabsprincipper. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af Beredskabs­ forbundets årsregnskab for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Beredskabsforbundet, og om oplysningerne i tillægget til Beredskabsforbundets årsberetning om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2010.

Ledelsens ansvar Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Dette indebærer, at det ved revisionen er efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for institutionens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Beredskabsforbundets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

40

Beredskabsforbundets årsberetning 2010

Beredskabsforbundets ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning, og at oplysningerne i tillægget til årsberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2010.

Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af statens regnskaber m.m., har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Beredskabsforbundet har etableret forretningsgange, der understøtter en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået oplysningerne i tillægget til årsberetningen om mål og resultater for Beredskabsforbundet for at vurdere, om oplysningerne er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2010.

Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i tillægget til årsberetningen om mål og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2010.

København den 6. april 2011 Rigsrevisionen Michala Krakauer Kontorchef

organisation

delegerede

Præsident Bjarne Laustsen, MF

Banestyrelsen

Vicepræsident Anders Samuelsen, MF

BF – Barakkens Venner

Landschef Else Højsager

Brandfolkenes Organisation

Vicelandschef Hanne Buchholdt

Dansk Brand- & sikringsteknisk Institut

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand

Dansk Folkehjælp

Arne Christensen

Dansk Røde Kors

Region Nordjylland, regionsleder Lene Krüger Schade

Det Biovidenskabelige Fakultet

Region Midtjylland, regionsleder Poul Erik Lassen

Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund

Region Syddanmark, regionsleder Marianne Kjær

Falck Danmark A/S

Region Sjælland, regionsleder Marianne Kristiansen

Folk & Forsvar

Region Hovedstaden, regionsleder Carsten Lind Olsen

Foreningen af Danske Kvinders Beredskab Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Adm. direktør Per Kjærholt

Frederiksberg Brandvæsen

Vicedirektør Solveig Andersen

Frederikshavn Kommune

Kommunikationschef Mads Jakobsen

Gentofte Brandvæsen Gentofte Kommune

Ambassadører

Kolding Kommune

Per Bødker Andersen, tidligere borgmester, Kolding

Konservative

Line Barfod, MF

Københavns Brandvæsen

Søren Enemark, tidligere borgmester, Glostrup

Københavns Politi

Tom Kähler, bestyrelsesformand, Rockwool International A/S

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket

David Owe, skuespiller

Odense Kommune

René la Cour Sell, direktør, Dansk Naturfredningsforening

Politidirektørforeningen

Jens Vibjerg, MF

Politiforbundet Region Hovedstaden

Rådgivende revisorer

Region Midtjylland

PwC

Region Nordjylland Region Sjælland

Advokat

Rigspolitiet

Advokatfirmaet Kromann Reumert

Roskilde Kommune Rudersdal Hørsholm Kommune Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab Vejen Kommune Vejle Kommune Venstres Landsorganisation Aalborg Kommune Aarhus Kommune

41

42

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2010

Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene Telefon +45 3524 0000 • Telefax +45 3524 0001

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk

Protektor:

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN