BEREDSKAB 01 2007

NR . 1 - JANUAR 2007

kredssammenlĂŚgninger

Vi er medlem af: FSFI - www.fsfi.dk Foreningen af Selvstændige Førstehjælps-Instruktører, der har samarbejdsaftale med Dansk Førstehjælpsråd.

HelpanSafety For kun kr. 1.482,00 + moms får du en god, billig og effektiv træningsdukke med kliksystem.

Vi har udstyret - Førstehjælpsudstyr - Førstehjælpstasker og kasser - Brandtæpper og slukkere - Sikkerhedsveste - Træningsdukker i flere udgaver - Hjertestarter HS1 - Førstehjælpsbøger og hæfter - Øvelsesforbindinger

Vi forhandler meget mere end det du finder på hjemmesiden.

Kontakt os for tilbud.

57 60 01 11

www.helpansafety.dk

LEDER / INDHOLD

Benyt de frivillige i kommunerne Et nyt danmarkskort er blevet en realitet.

271 kommuner er blevet til 98. Beredskabsforbundets 103 kredse er blevet til 75. Kommunesammenlægningerne har betydet store forandringer over hele landet, og mange forskellige arbejdsgange har skullet finde sammen i et fælles, fremtidigt fundament. Det samme gælder for de kommunale beredskaber, som står over for en udfordring – ikke mindst med udgangspunkt i implementeringen af risikobaseret dimensionering. De frivillige går derfor også en spændende fremtid i møde. Hvad bliver deres rolle i den nye storkommune?

Fra Beredskabsforbundets side går vores forhåbninger på, at de frivillige i endnu større grad vil blive inddraget i det beredskabsmæssige arbejde, hvilket kan foregå på en lang række forskellige områder. Der er ingen grund til kun at varetage de opgaveområder, som de sammenlagte kredse tidligere har beskæftiget sig med. Fornyelse er derfor et kodeord i denne forbindelse - både for at kunne fastholde de frivillige i redningsberedskabet og ikke mindst for at kunne tiltrække nye kræfter. Kan der ud fra lokale vurderinger indvindes nye opgaveområder for frivillige, som vil øge behovet for frivillige i kommunen, så er det bestemt en udvikling, som Beredskabsforbundet vil bakke op omkring. En undersøgelse lavet i samarbejde mellem Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Beredskabsforbundet forud for kommunesammenlægningerne viser, at der på baggrund af indførelsen af risikobaseret dimensionering blev anslået, at der vil komme til at mangle minimum 1.500 frivillige i de kommunale beredskaber i løbet af 2007. Som man vil kunne læse andetsteds i bladet (i artiklen ”Nutidens frivillige”), så vil dette sætte krav til hvervningen af frivil-

Nummer 1 - januar 2007 - 27. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

Indhold Præsidentens beretning . . . . . . . . 4

lige i fremtiden, idet man bliver nødt til at fokusere på den enkelte persons motivation for at være frivillig.

Vi går ind for, at den frivillige ressource bliver udnyttet på den mest hensigtsmæssige måde til gavn for samfundet. Det kræver, at de frivillige og forbundet kan træde til de steder og på de områder, hvor der er behov for det. En forudsætning for dette er både, at Beredskabsforbundet er på forkant med samfundsudviklingen og de beredskabsmæssige behov, og at de kommunale beredskabschefer har tiltro til, at de frivillige kan løse de pågældende opgaver. Derfor er en løbende dialog mellem beredskabschefen og forbundets kredsleder et vigtigt element i bestræbelsen på at inddrage det frivillige element yderligere i kommunen.

Beredskabsforbundet opfordrer de kommunale beredskaber til at fortsætte med – og gerne i stigende grad – at gøre brug af frivilligelementet. Vores intention er selvfølgelig på ingen måde at skubbe de fuldtids- og deltidsansatte ud på et sidespor. Men samfundet fordrer, at der eksisterer et robust og alsidigt beredskab, der kan håndtere alle slags ulykker og katastrofer, og det kræver et bredtfavnende beredskab. De økonomiske rammer sætter naturligt sine grænser for, hvor meget den enkelte kommune kan mønstre, og derfor fungerer de frivillige som et godt supplement hertil bl.a. i forbindelse med skarpe indsatser. Desuden er forebyggende arbejde og information elementer, som Beredskabsforbundet gerne ser opprioriteret i mange kommuner, da der netop her ligger et stort potentiale for brugen af frivillige. Vi ser derfor lyst på 2007 og brugen af frivillige – de er ganske enkelt uundværlige i det danske redningsberedskab.

BEREDSKAB

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 10.576 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005

Redaktion: Informationschef Mads Jakobsen Informationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab

2006 – et omvæltningens år . . . . 5

En nytårshilsen tættere på en aftale . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Den Danske Redningsberedskabspris . . . . . . . 8 Årets frivilligpris . . . . . . . . . . . . . 9

Dét at være frivillig... . . . . . . . . . 10 Far og søn redder liv på Strynø . . 14 Nye bilister skal lære førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Ved årsskiftet i Barak H1 . . . . . . 18 Uden mad og drikke – swinger dansen ikke . . . . . . . . 19 DGI set fra centrum . . . . . . . . . . 20 Spar 18% på dine forsikringer . . . 21 Læserundersøgelse . . . . . . . . . . 21 Regioner og kredse . . . . . . . . . . 22 Deadline til næste nummer den 26. februar 2007 - bladet udkommer den 22. marts 2007.

Abonnement: 2007, seks udgivelser, pris 120 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder.

Forsidefoto: Polfoto

Beretning

Præsidentens beretning Præsident Bjarne Laustsen har været i embedet for Beredskabsforbundet siden juni 2006 ved siden af sit politiske arbejde. Det har foreløbigt været en tid med mange positive oplevelser og et møde med en organisation og dets medlemmer, som han nærer dyb respekt for. at bruger deres fritid på at være frivillige i det danske redningsberedskab. Det er ildsjæle, og det er en gruppe, som vi må værne om, fortæller Bjarne Laustsen, der har modtaget mange invitationer til at besøge de frivillige rundt omkring i landet.

Bjarne Laustsen Af Mads Jakobsen Frivilligt arbejde ligger Bjarne Laustsens hjerte nært, så derfor var det ganske naturligt for ham at sige ja til posten som præsident for Beredskabsforbundet sidste sommer. Foreløbigt har det været et halvt år, der har budt på mange begivenhedsrige oplevelser, men også en helt ny verden at stifte bekendtskab med.

- Jeg var på forhånd godt forberedt på, hvad Beredskabsforbundets og de frivilliges arbejde bestod i, men blev dog alligevel overrasket over det omfang, som arbejdet har og at se, hvilken energi der bliver lagt i arbejdet rundt omkring i landet. Specielt i denne brydningstid, hvor Beredskabsforbundet følger den nye kommunalreform. Dét, der står som den største oplevelse, har været at stifte bekendtskab med de frivillige. Jeg nærer dyb respekt for alle de personer, der vælger

Afgørende betydning for lokalsamfundet Det er blandt andet blevet til et besøg på Nibe Festival.

– Det var en utrolig spændende og imponerende oplevelse at komme bagom kulisserne. Vicekredsleder i Nibe, Frits Sørensen, gav mig en rundvisning på festivalen, hvor jeg fik et indblik i, hvilke omfangsrige forberedelser der skal til, for at en festival kan forløbe sikkert og tilfredsstillende.

Det gjaldt både planlægning af brand- og samaritervagt samt bespisning af alle frivillige medhjælpere. Dette er med til at vise vigtigheden af, at frivillige i redningsberedskabet kan træde til med hjælp til afholdelsen af arrangementer i lokalsamfundene, forklarer Bjarne Laustsen.

Beredskabsforliget afgør fremtiden Bjarne Laustsen sidder som medlem af Forsvarsudvalget og har derfor god føling med, hvordan det kommende beredskabsforlig vil kunne komme til at se ud. Men han er ikke tilfreds med første forligsudkast.

– Regeringens udspil har været skuffende i forhold til vores udgangspunkt. Som tingenes tilstand er nu, er der ganske enkelt for få midler til rådighed for de frivillige i redningsberedskabet. Mange steder er der ikke en gang råd til, at frivillige, som skal fungere som samaritervagter, kan få en uniform til dette formål. Et andet aspekt er, at vi er afhængige af at have frivillige i beredskabet. Det betyder, at vi skal kunne blive ved med at hverve, hvilket blandt andet kræver opdateret udstillingsmateriel. Der er et kæmpe behov

Beredskab

for at få dette udskiftet rundt omkring i kredsene. Hvis vi fortsat vil gøre brug af frivilligelementet, må vi sikre, at der er noget, som kan fastholde dem, og det kan et økonomisk råderum være med til at gøre. Det kræver derfor en væsentlig forhøjelse af Beredskabsforbundets årlige bevilling, forklarer præsidenten. Bjarne Laustsen ønsker en økonomisk styrkelse og begrunder sit ønske med, at de frivillige har en kæmpe nytteværdi for kommunerne.

– Jeg vil derfor appellere til alle Folketingets partier, at de vægter frivillige og Beredskabsforbundet højt, inden vi går ind i de afsluttende forhandlinger. Vi skal være opmærksomme på, at det er rasende dyrt at betale sig fra udførelsen af beredskabsopgaver, og derfor er frivillige et veluddannet supplement, som kan træde til, når der er behov for det.

Fremtidens opgaver - 2007 tegner sig til at blive et spændende år med mange udfordringer. Det er vigtigt, at vi som forbund taler med alle aktører på beredskabsområdet. Derfor er stiftelsen af Den Danske Redningsberedskabspris vigtig, da den vil være med til at skabe synergi og dialog aktørerne imellem. Branding eller PR, om man vil, af Beredskabsforbundet bliver også et punkt, som vi skal lægge mange kræfter i det næste år. I øjeblikket vurderes det, om vi måske skal foretage en navneændring, men det er ikke en beslutning, som er vedtaget. Vi må vurdere mulighederne og opveje konsekvenserne ved at skifte navn. Vores arbejde er en folkesag, og befolkningen skal vide, hvem vi er. De skal vide, at frivillige værner om det danske samfund, slutter Bjarne Laustsen og ønsker alle frivillige i redningsberedskabet et godt nytår. ú

Sammenlægning

2006 – et omvæltningens år Sammenlægninger af kredse og regioner har fyldt meget i året, der svandt. 103 kredse og 8 regioner er blevet sammenlagt til 75 kredse og 5 regioner, og kredsene har nu grænser, der er sammen­ faldende med de nye kommuner.

Af Bent Mortensen, landschef Antallet af ledere er derfor blevet mindre, men ikke så meget mindre, som man måske kunne vente, for en række kredse har fået flere vicekredsledere, og regionerne har fået flere viceregionsledere.

Samlet set bliver 216 lederposter til 188.

Kredssammenlægningerne har været en stor opgave, men trods alle forskelle på kredsene er sammenlægningen planlagt, og de frivillige fra redningsberedskabet ser ud til at få en styrket placering i beredskabskommissionerne.

Beredskabsforliget Forliget har også fyldt meget i 2006. Kun sjældent har politikerne på Christiansborg set så meget til Beredskabsforbundet, som i forbindelse med forligsforhandlingerne. Beredskabsforliget skulle jo have været indgået inden sommerferien, men blev udsat nogle gange, og da der kom et forslag til forligstekst i december, var der ikke initiativer, der fremmede det frivillige element i redningsberedskabet, ligesom Beredskabsforbundets bevilling ikke blev forhøjet, så vi kunne påtage os nye opgaver.

Beredskabsforbundets præsidium har fremlagt de frivilliges sag for de fleste af forsvarsudvalgets medlemmer - endda flere gange, så politikerne på Christiansborg ved, hvad det drejer sig om, og de har tilkendegivet holdninger, der er så positive, at det forekommer nærliggende at antage, at det er Forsvarsministeriet, der er tilbageholdende med hensyn til Beredskabsforbundets bevilling.

Et år med fokus på førstehjælp Også på førstehjælpsområdet er der sket noget skelsættende for Beredskabsforbundet. I efteråret forestod Beredskabsforbundet temamøder for instruktørerne i forbindelse med indførelse af nye guidelines, som ændrer regler for hjertemassage og indfører begrebet ”hjerte-lunge redning”. På temamøderne blev også orienteret om det nye stof, der indgår i den færdselsrelaterede undervisning i førstehjælp, som nye kørekortindehavere skal gennemgå. Temamøderne blev forestået af instruktørudvalget, som er et nyt udvalg, der skal servicere instruktørerne og fremme førstehjælpsområdet i Beredskabsforbundet.

Det kommende år Selv om kredssammenlægninger, forlig og førstehjælp har fyldt meget i 2006, så er det også opgaver, der skal arbejdes med i det nye år. Kredssammenlægningerne gennemføres i princippet på årsmøderne i februar. Derefter forestår en stor lokal opgave med at fastholde de frivillige i den nye kommunale struktur, og sikre, at de frivillige får meningsfyldte og reelle opgaver. Februar er også måneden, hvor det nye forlig om redningsberedskabet forventes indgået. Lidt senere, omkring den 1. april, udgiver Beredskabsforbundet en ny førstehjælpsbog.

I det nye år sættes Beredskabsforbundets navn igen til debat. Vi ser, at stadig flere grupper falder ind under begrebet ”beredskab”, og dermed at navnet ”Beredskabsforbundet” ikke formår at udsende et signal om, hvem vi er. Vi savner et navn,

Beredskab

der signalerer, at vi er de frivillige, der igen i 2006 har ydet adskillige hundredtusinde timer til gavn for samfundet.

Bag hele Beredskabsforbundets virke står de frivillige, som år efter år yder en meget stor indsats, selv om det ikke kan ses i aviserne. Det giver mig som landschef grund til at takke alle for deres indsats, men det giver også en opgave i tiden, der kommer. Synliggørelse af de frivilliges indsats er nemlig vigtig og er en stor og vigtig opgave for Beredskabsforbundet, både på lokalt niveau (i kredsene) og på centralt niveau.

Jeg takker alle frivillige i redningsberedskabet for det gode arbejde, de har udført i året, der svandt, og ønsker alle et godt og aktivt nytår. ú Bent Mortensen

!!!!!!!!!!!!!!

Forsvarsministeren sender her sin nytürshilsen til de frivillige i rednings­ beredskabet samt øvrige lÌsere af Beredskabsforbundets blad BEREDSKAB.

En nytürshilsen tÌtte Af forsvarsminister Søren Gade Nytüret giver traditionelt en god anledning til at sige tak for det forgangne ür. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige til alle frivillige i redningsberedskabet: Tak for jeres store og engagerede indsats ved de forskellige udfordringer, som beredskabet blev stillet over for i 2006.

Da den meget smittefarlige fugleinfluenza i marts müned ramte Danmark, deltog man­ge frivillige i beredskabet süledes i bl.a. opsamling og registrering af døde fugle samt besvarelse af over 10.000 opkald til Fødevarestyrelsens fugleinfluenza-hotline. En anden udfordring lü i den store evakuering af danske statsborgere fra Libanon i juli müned.

Men udfordringerne har ogsü vÌret af mere forebyggende karakter. Frivillige deltog süledes ogsü i den europÌiske beredskabsøvelse EU DANEX 2006, der blev afholdt i september müned. Kodeordet for øvelsen var samarbejde, og fokus var pü at trÌne og forbedre eksisterende procedurer for alarmering, modtagelse og indsÌttelse af international redningsassistance i tilfÌlde af en stor eller langvarig ulykke i et medlemsland.

Naturen giver sĂŚdvanligvis ogsĂĽ redningsberedskabet udfordringer, nĂĽr efterĂĽret og vinteren melder sin ankomst. En orkan blev det heldigvis ikke til i ĂĽr, men en efterĂĽrsstorm i november krĂŚvede alligevel mange assistancer, da den kraftige blĂŚst

sendte vandstanden i vejret mange steder i landet. Frivillige hjalp sammen med Beredskabsstyrelsens befalingsmÌnd og vÌrnepligtige de lokale redningsberedskaber med at pumpe vand vÌk fra oversvømmede arealer og udbedre skader pü diger.

Men nytürets komme giver traditionelt ogsü anledning til hüb – og forventninger til, hvad fremtiden nu vil bringe. Dette gÌlder sÌrligt for beredskabet her pü tÌrsklen til indgüelsen af den nye politiske aftale om redningsberedskabet for perioden 20072010. I den kommende tid afgøres det, hvorledes redningsberedskabet skal indrettes for de kommende fire ür. Regeringens oplÌg til en politisk aftale blev forelagt de

WWW LMR AS

â– ,9'4%2 ,%$)) VAGT 2%#/), RÂ’GDYK â– !,!2- -/$4!'%2% â– 6!'42!$)/%2 ALLE TYPER â– (%!$3%43 ALLE TYPER â– .!6)'!4)/. 0# 4OUCH

n LIDT MERE RADIO

Telefon 7010 6555

.IROS 3WISSPHONE -OTOROLA )COM 3AVOX #EO4RONICS .OKIA 4%42! OG 2OHILL

Beredskab

Fax 7010 6655 112@lmrradiosystemer.dk

NytĂĽrshilsen

politiske partier den 9. november 2006, og forhandlingerne er nu i gang.

Beredskabslovens ikrafttrĂŚden i 1993 igangsatte en udvikling med henblik pĂĽ opbygningen af et katastrofeberedskab, hvor der lĂŚgges mere vĂŚgt pĂĽ de fredmĂŚssige opgaver i stedet for den konventionelle militĂŚre trussel mod Danmark. Denne udvikling blev understreget ved indgĂĽelse af den politiske aftale om beredskabet for 1998-2001/2002 og fortsatte med indgĂĽelsen af beredskabsforliget i 2002.

vendige, hvis det vĂŚrst tĂŚnkelige sker.

Der er stor brug for de mange frivillige hÌnder, som allerede yder en indsats i redningsberedskabet – men der er brug for endnu flere frivillige, der kan vÌre med til at yde en operativ indsats til gavn for samfundet.

Men de fÌrreste ting er statiske. Vi mü pü baggrund af udviklingen i de seneste ürs terrorangreb rundt omkring i verden desvÌrre konstatere, at terrortruslen bliver mere og mere pütrÌngende – ogsü i det danske samfund. Det mü vi forholde os realistisk til. Vi stür – og vil vedblive med – at stü over for nye og ukendte risici. Det danske samfund og verden i øvrigt udvikler sig til stadighed, og

Dette har ogsü afspejlet sig i regeringens oplÌg til det nye beredskabsforlig. Det fremgür süledes bl.a. af oplÌgget, at Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene videreføres. Endvidere skal hverveindsatsen til den frivillige indsatsstyrke (DFI) ved Frivilligcentret i Hedehusene og Beredskabscentret i Herning styrkes. Der skal etableres et landsdÌkkende register vedrørende frivilligt personel, der kan ind-

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at de frivillige udgør et vÌsentligt potentiale for redningsberedskabet, og at man i videst muligt omfang bør søge at drage nytte af dette potentiale.

net. Udvalget sammensÌttes büde af de operative myndigheder, Beredskabsstyrelsen, HjemmevÌrnskommandoen, KL (som reprÌsentant for de kommunale redningsberedskaber) og Københavns BrandvÌsen m.fl. samt reprÌsentanter for Beredskabsforbundet som frivilligorganisation og de frivillige i HjemmevÌrnets Landsrüd.

Der lÌgges endvidere op til, at der skal igangsÌttes en undersøgelse af, hvorledes frivilligomrüdet samlet set kan styrkes ikke mindst set i lyset af implementeringen af kommunalreformen og indførelsen af risikobaseret dimensionering i kommunerne. Denne undersøgelse skal i efterüret 2008 udmunde i anbefalinger om, hvorledes frivilligomrüdet kan styrkes inden for de fastlagte rammer.

I lyset af regeringens oplĂŚg til en politisk aftale om redningsberedskabet for den kommende periode hilser jeg derfor ogsĂĽ Beredskabsforbundets samarbejde med

ere pü en aftale dermed mü og skal vilkürene for beredskabet ogsü Ìndre sig. Dette gÌlder büde i forhold til den sikkerhedspolitiske situation, herunder for sü vidt angür terror og globalisering, konsekvenserne af den fremadstormende teknologiske udvikling og i forhold til de naturskabte ulykker og katastrofer, som vi sjÌldent kan forudse eller har indflydelse pü forløbet af.

Konklusionen mü alle aktører pü beredskabsomrüdet vÌre enige om: Der er behov for et redningsberedskab, som kan hündtere mange forskellige og omfattende hÌndelser – müske samtidigt – büde nationalt, men ogsü internationalt. Katastrofer og ulykker lader sig i nutiden ikke stoppe af landegrÌnser – og alle hÌnder er nød-

sÌttes til süvel national som international indsats, hvilket indebÌrer, at det statslige redningsberedskab für øget kapacitet til at deltage i flere samtidige indsatser büde nationalt og internationalt.

Der er bred enighed om at nyttiggøre det samlede potentiale af frivillige i totalforsvaret. Derfor foreslüs der at ske en videreudvikling og udvidelse af det eksisterende Frivilligkontaktudvalg. Frivilligkontaktudvalget skal danne rammerne for koordination, udvikling samt videns- og erfaringsudveksling om emner i relation til anvendelse, samarbejde, uddannelse, øvelser, informations- og hvervekampagner m.v. i forhold til frivillige süvel i redningsberedskabet som i hjemmevÌr-

5DSTYR TIL

&Œ234%(*‰,0 '%./0,)6.).' "%3+944%,3% 5.$%26)3.).'

Beredskab

kommunerne velkomment. Jeg er süledes bekendt med, at forbundet i samarbejde med de kommunale beredskabschefer vil deltage i gennemførelsen af lokale hvervekampagner med henblik pü at hverve yderligere frivillige til det kommunale redningsberedskab.

Hvad det nye ĂĽr vil bringe, kan vi kun gisne om, men den nĂŚrmeste fremtid for redningsberedskabet stĂĽr formentlig klar, nĂĽr den politiske aftale forhĂĽbentligt kan indgĂĽs, i starten af det nye ĂĽr.

Jeg vil derfor – med ønsket om et fortsat godt samarbejde – afslutte med at ønske alle i redningsberedskabet og deres familier et godt nytür. ú

4LF % MAIL INFO OPTI SAFE DK WWW OPTI SAFE DK

Redningsberedskabspris

Den Danske Redningsberedskabspris På et møde den 22. november 2006 har aktører og organisationer i det danske redningsberedskab besluttet at stifte Den Danske Redningsberedskabspris.

De - - - - - - -

Som et led i prisen følger en honorering på 75.000 DKK. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab, og de vil blive offentliggjort i forbindelse med prisoverrækkelsen. På nuværende tidspunkt har to sponsorer allerede meldt sig på banen.

involverede aktører og organisationer er: Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Falck Danmark A/S Fag og Arbejde Fagligt Fælles Forbund Beredskabsforbundet

Prisen vil blive uddelt årligt af forsvarsministeren i april måned, og første gang vil være fredag den 27. april 2007.

Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af en komité, bestående af repræsentanter for ovenstående organisationer på et møde i marts måned. Sidste frist for indstilling er mandag den 26. februar, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet.

Baggrunden for stiftelsen af prisen er to formål: A. At hædre den eller de i redningsberedskabet, der – uanset deres tilhørsforhold – har gjort sig mest fortjent til det B. At søge opnået et større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold.

For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat:

Indstilling og overrækkelse Prisen kan tildeles det danske redningsberedskab personale/ medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, heltidsog deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. DDR kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.

Redningsberedskabsprisens sekretariat Hedelykken 10 2640 Hedehusene tlf.: 3524 0028 E-mail: spw@beredskab.dk ú

Beredskab

Frivilligpris FĂĽ mere information pĂĽ www.pro-safe.dk

Ă…rets

frivilligpris 2006

Safety first...

Kontakt os for yderligere oplysninger eller prÌsentation af vort program indenfor varianter af gummibüde, redningsveste, kompressorer til røgdykkere samt andet sikkerhedsudstyr.

Det er tid for indstilling til ĂĽrets frivilligpris, som gives til: - Et kommunalt eller et statsligt beredskab, og - En (frivillig) person

- a safety phenomenon!

Pro-Safe Reflection A/S :: Møllevangen 60 DK-4220 Korsør :: Tlf: +45 3295 2878

Der er tale om to priser, som gives af forsvarsministeren tirsdag den 20. marts 2007 ved en højtidelighed i Forsvarsministeriet.

2EVOLUTIONERENDE .9(%$

Betingelserne for at modtage prisen er henholdsvis: - at et kommunalt eller statsligt redningsberedskab i 2006 har gjort en sÌrlig indsats for at inddrage og nyttiggøre frivillige i løsningen af redningsberedskabets opgaver, og - at en person i 2006 har ydet en sÌrlig indsats for at nyttiggøre det potentiale, som de frivillige udgør for redningsberedskabet.

2ADIO 6ARSLING LYS NAVIGERING OG 4EKST +UN ET TRYK

34!453 MELDINGER !FGANG ANKOMST OSV SENDES DIREKTE VED TRYK PĂŒ SKÂ?RM OG SENDES VIA 2ADIO 3-3

4ETRA ELLER EMAIL

-ED 2ESCUE"OSS KAN DU SPARE ALLE DINE NORMALE IN STALLATIONER OG HJEMMELAVEDE KNAPPER VÂ?K .U KAN ALT +ORTMATERIEL +OMMUNENS EGET KORT STYRES ELEKTRONISK OG INTELLIGENT VIA EN TOUCHSKÂ?RM MED m ERE LAG FX BRANDHANER OG 0/) 2ESCUE"OSS ER DESIGNET NÂ’JAGTIGT TIL ET UDRYKNING VIGTIGE OPLYSNINGER FX FYRVÂ?RKER ETC SKÂ’RETÂ’J ALLE KNAPPER ER STORE OG LETLÂ?SELIGE OG KAN ELLER TRADIONELT 4ELE !TLAS KORT BETJENES UNDER UDRYKNING

Indstilling Myndigheder inden for redningsberedskabet sĂĽvel som enkeltpersoner kan indstille et beredskab eller en frivillig til â€œĂ…rets Frivilligprisâ€?.

Indstillingen skal vĂŚre skriftlig og skal indeholde en kortfattet begrundelse for indstillingen. Det skal altsĂĽ beskrives, hvorledes den pĂĽgĂŚldende person eller redningsberedskab har gjort en sĂŚrlig engageret indsats inden for frivilligomrĂĽdet i 2006.

,-2 2ADIOSYSTEMER ! 3

2ADIOENS DISPLAY ER m YTTET OP I SKÂ?RMEN .AVIGATIONS COMPUTEREN OG DIVERSE DISPLAYS TIL MODTAGELSE AF ALARMER OG MELDINGER LIGESĂŒ 2ADIO FEKS .IROS ELLER 40 BETJENES DIREKTE FRA SKÂ?RMEN VIA TOUCH 4EKST OG MELDINGER FREMKOMMER PĂŒ SKÂ?RMEN LIGESOM PĂŒ ET NORMALT RADIODISPLAY

%GEVEJ !ABENRAA -AIL LMR AS WWW LMR AS 4ELEFON &AX !FDELINGER I %SBJERG !ABENRAA

/DENSE ÂąRHUS OG +Â’BENHAVN

Tidsramme Indstillinger skal stiles til Landskontoret og skal vÌre Landskontoret i hÌnde senest fredag den 26. januar. Landskontoret samler derefter indstillingerne og videresender dem til Frivilligkontaktudvalget, som pü et møde udvÌlger modtagerne af ürets frivilligpris. ú

0RINTER 3TART OG STYRING AF VARSLING VIA TOUCH ,YS OG HORN STARTES AF 2ESCUEBOSS VED ET ENKELT TRYK OG STYRES INTEL LIGENT DVS DU SKAL BARE KONCENTRERE DIG OM AT KÂ’RE 2ESCUE"OSS STYRER RESTEN 6ED ANKOMST TIL SKADESTED SLUKKES (ORN MED ET ENKELT TOUCH MEN LYS FORBLIVER %NKELT

(IGH SPEED PRINTER TIL TERMOPAPIR 5DSKRIVER MELDINGER TYDELIGT OG LYDLÂ’ST I LÂ’BET AF FĂŒ SEKUNDER

$ISPLAYET ANBRINGES m EKSIBELT I DEN Â’NSKEDE STILLING &ASTGÂ’RES TIL INSTRUMENTBRÂ?TTET UDEN AT BORE HULLER

n LIDT MERE RADIO WWW LMR AS

Beredskab

2ESCUE"OSS TOMMER FARVEDISPLAY BIT FARVER )NDBYGGET MAGNETKORT OG SMARTCARD LÂ?SER )NDBYGGET LYD OG MIKROFON &INGERTOUCH -(Z )NTEL 83CALE PROCESSOR "AGGRUNDSBELYSNING MED HÂ’J LYSSTYRKE 3PÂ?NDINGSFORSYNING 6 4EMPERATUROMRĂŒDE # B X H X D X X MM

Frivillig

Dét at være

frivillig…

Som kredsleder og aktivt medlem af Beredskabs­ forbundet har jeg tit op­ levet en frustration, når snakken faldt på dét at være frivillig. Og mange spørgsmål melder sig, når vi stiller spørgsmå­ let: Hvorfor vælger nogle individer at arbejde fri­ villigt for en humanitær organisation?

Af Tue Isaksen, BA psych. og kredsleder i Hobro Kreds

Spørgsmålet er særdeles relevant, fordi besvarelsen vil åbne hemmeligheden bag flere nye medlemmer og forhåbentlig forbedre forholdet medlemmerne imellem.

Ikke fordi forholdet mellem organisationens medlemmer er dårlig, men fordi vi i de senere år er begyndt at distancere os mere fra hinanden. Og det kunne virke til, at vi arbejder for den samme sag, men på hver vores lokale præmisser, selvfølgelig med undtagelser. Men det er ingen hemmelighed, at organisationens fælles arrangementer ikke har den opbakning, som man tilnærmelsesvis kunne ønske sig.

Manglende opbakning Som eksempel kan nævnes DGI Landsstævnet. Jeg husker, da jeg startede for over 10 år siden, at stævnet var besøgt af over 1.000 forbundsmedlemmer, og det er mange i forhold til de under 400 tilmeldte ved sidste års stævne i Haderslev. Og ja, det havde også sine årsager, og jeg er selv repræsentant for en kreds, der ikke havde noget hold med grundet disse omstændigheder. Men dette er ikke hele forklaringen, da deltagerantallet har været dalende over det sidste årti.

Dette er ikke ment som en ”pegende finger”, for jeg oplever i høj grad også selv problemet lokalt. Dette er snarere en selvransagelse, fordi jeg oplever, at jeg selv også er en del af problemet. Derfor gennemførte jeg sidste år i samarbejde med ledelsen en undersøgelse, der havde til formål at beskrive medlemmernes motivation til arbejdet. Et forsøg på at besvare spørgsmålet: Hvorfor vælger nogle individer at arbejde frivilligt for en humanitær organisation?

Undersøgelse Resultatet af denne undersøgelse fremviste et billede på de problemer, som vi som organisation oplever i dag. Den viste også, at Beredskabsforbundet er nødt til at ændre visse holdninger, således at organisationen kommer mere på linie med det generelle samfund. Vi har med andre ord et behov for at modernisere os – et behov for at arbejde i nye baner.

Men det mest interessante ved undersøgelsen er at se, hvor forskellige præmisser medlemmerne var motiveret til det frivillige arbejde. Jeg havde som udgangspunkt fem motivationer, som jeg undersøgte, og motivationen skal her forstås som ”drivkraften” bag de frivilliges handlinger – det der sikrer, at de fortsat udfører det frivillige arbejde over længere tid.

Beredskab 10

Frivillig

Motivation kan have både en ydre og indre karakter, men tendensen i nyere tid er, at motivationen hovedsagligt er indre. Dette betyder ikke, at mennesker er blevet mere egoistiske, men at de udfører hjælpende/ frivilligt arbejde, ikke på et samfundsgivet vilkår, men på deres egne. Det er også vigtigt at huske på, at bag motivationen ligger der en personlighed, og det er den, der siger noget om, hvem vi er, ikke motivationen alene. Måske er vi motiveret af ”egoistiske” årsager, men vores ”egoistiske” handlinger kommer til udtryk i en humanitær organisation, fordi det er det, som vores personlighed tror på. Med andre ord skal vi passe på med at bruge begrebet egoisme konkret, når vi forsøger at forstå den frivillige.

Values Traditionelt taler forbundet generelt til den danske befolkning i deres hvervning.

Dette betyder også, at forbundet i deres hvervekampagner hovedsagligt har lagt vægt på motivationen ”values”. Dette er sket gennem brochurer og kampagner, som bl.a. har lagt vægt på befolkningens ansvarsfølelse over for samfundet. Values omhandler en altruistisk og humanitær bekymring for andre, som drivkraften for de altruistiske handlinger og adfærd, hvor individet får udtrykt sine dybe værdier, synspunkter og overbevisninger igennem sine handlinger og adfærd.

At kampagner med udgangspunkt i den­ ne motivation ikke har givet et positivt resultat, er forståeligt, når man skal tro undersøgelsens resultat. Det viser sig nemlig, at medlemmerne, i takt med at alderen daler, er mindre motiverede af de samfundsmæssige og personlige idealer.

Se graf 1 Motivationen values i gennemsnit på alder Social En anden motivation, som traditionelt har betydet meget for Beredskabsforbundet, har været det sammenhold, som medlemmerne har oplevet i forhold til hinanden.

Her er overbevisningen, at personligheder, der igennem handlinger giver noget til samfundet, også oplever en samhørighed til hinanden. Motivationen ”social” omhandler således forholdet til andre, hvor individet igennem sine handlinger og adfærd i en humanitær organisation ud-

Values - gennemsnit på alder 6 5 4

Values - gennemsnit på alder

3 2 1 0

60-70 år

50-60 år

40-50 år

30-40 år

Graf 1

Social - gennemsnit på alder 4,5 4 3,5 3 2,5

Social - gennemsnit på alder

2 1,5 1 0,5 0

60-70 år

50-60 år

40-50 år

fører aktiviteter, som anses for favorable og vigtige af andre. Her er den egoistiske side af motivationen, at ens holdninger passer til en vigtig referencegruppe.

Flere af respondenterne bekræfter også, at det sociale er vigtigt i forhold til deres motivation i det frivillige arbejde, og endnu flere bekræfter, at de har fundet deres partner inden for beredskabet. Det må være en klar indikator på, at et socialt miljø eksisterer i organisationen.

Men som min undersøgelse viser (Graf 2), er denne motivation også dalende i forhold til alder, og er således ikke den vigtigste motivationsfaktor hos de frivillige medlemmer i Beredskabsforbundet. Derimod er motivationen social stødt faldende i forhold til alderen.

Se graf 2 Motivationen social i gennemsnit på alder En årsag til, at den sociale motivation er dalende, kunne være, at ”det sociale” ikke kun bliver defineret som værende det interne miljø hos organisationens yngre medlemmer. Flere af de yngre respondenter forbinder også det generelle

30-40 år

samfund med denne motivation. Dette repræsenterer altså et begrebsproblem i undersøgelsen, eftersom de ældres og de yngres forståelse af begrebet ”social” er forskellige. Hos de ældre handler dette om en intern accept af ens handlinger og adfærd, hvor det hos de yngre også omhandler en ydre accept, altså samfundets respekt og accept af det frivillige arbejde.

Jeg har undersøgt, om det kunne være rækken af mine spørgsmål, der har skabt denne begrebsuenighed, men dette virker ikke til at være tilfældet.

Understanding Når individet er motiveret af læring, oplevelser eller situationer, der giver mulighed for at anvende viden, færdigheder og evner, som individet gerne vil benytte, men som sjældent får mulighed for at komme til udtryk, er individet motiveret af ”understandig”. Denne motivation minder om values, som Beredskabsforbundets hvervestrategier hovedsagligt er møntet på, dog med den drejning, at ønsket om at benytte ens evner bunder i en egennyttig lyst til at forøge ens forståelse af verden. Alle respondenterne udviste tegn >>

Understanding - gennemsnit på alder Beredskab 4

11

Graf 2

Frivillig

Understanding - gennemsnit på alder 4 3,5 3 2,5

Understanding - gennemsnit på alder

2 1,5 1 0,5 0

60-70 år

50-60 år

40-50 år

Graf 3

30-40 år

Career - gennemsnit på alder 3,5 3 2,5 2

Career - gennemsnit på alder

1,5 1 0,5 0

60-70 år

50-60 år

40-50 år

>> på at være motiveret moderat af denne motivation, hvilket kunne betyde, at de frivillige finder en mening i arbejdet, som også har en personlig karakter, også selv om hovedmotivet er uegennyttigt tiltag for samfundets bedste.

Denne motivation viser sig relevant i forhold til Beredskabsforbundets yngre medlemmer (Graf 3) og er et udtryk for, at de motivationer, der har et større personligt udbytte, er mere fremtrædende, når det gælder de yngre medlemmer.

Graf 4

30-40 år

Se graf 4 Motivationen career i gennemsnit på alder Det vigtigste i motivationen career er, at den frivillige kan se, at det frivillige arbejde giver et konkret personligt resultat.

Se graf 3 Motivationen understanding i gennemsnit på alder Career Det samme gør sig gældende med motivationen ”career”, som til sammenligning minder meget om understandning. Ved career er det dog et konkret karriererelateret udbytte, der er målet for den hjælpende adfærd. Her vil det frivillige, hjælpende arbejde ske med udsigt til en belønning, og manglen på samme med udsigt til en ”afstraffelse” i tråd med et behavioristisk perspektiv på den menneskelige natur.

Beredskab Understanding - gennemsnit på alder 12

Enkelte af specielt de yngre medlemmer ser det frivillige arbejde som en byttehandel, hvor de giver nogle timer til organisationen og i bytte får gratis uddannelser, som de kan benytte i forhold til deres karriereambitioner.

Det interessante ved denne motivation er, at den er meget skjult for respondenterne.

Ingen af dem udtalte åbent, at de benyttede sig af de tilbud for uddannelser, som organisationen gav til at styrke tilblivelsen af deres ambitioner. Alligevel var dette tilfældet ved flere af de yngre medlemmer, der helt konkret arbejder for at uddanne sig inden for et specifikt felt, fordi dette giver en forøgelse af ønskværdige jobmuligheder.

Protective Den sidste motivation handler om at beskytte egoets negative egenskaber.

Motivationen til frivillighed kan være at reducere skyld eller at glemme egne problemer ved at beskæftige sig med andres svære problemer. Dette virker som en stødpude for folk mod uønskede eller truende sandheder om selvet. Denne motivation er dog ikke eller meget lidt til stede hos undersøgelsens respondenter, og det vurderes således ikke som relevant i undersøgelsen. Alligevel var det vigtigt at vurdere, om denne motivation var til stede hos forbundets medlemmer, da denne kunne have haft en stor indflydelse på organisationens problematikker, hvorfor den indgår som en del af det undersøgte.

Frivillig

Dét at være frivillig Undersøgelsen af medlemmernes motivation viser et tydeligt billede i forhold til alder. De motivationer, som forbundet traditionelt set har forventninger om, er eksisterende hos sine medlemmer som values og social, er forsvindende, som alderen på medlemmerne falder. Som modtræk hertil er motivationerne understanding og career stigende i forhold til, at alderen falder. Så dét at være frivillig er altså en kompliceret tilstand, som uden tvivl er under påvirkning fra tiden, det samfund som vi lever i, familien som vi er vokset op i, og den omgangskreds som vi har. Dét at være frivillig er altså en individuel sag, og som min erfaring fortæller mig, er det de færreste frivillige, der

helt præcist kan forklare, hvad der driver dem. Så dét at være frivillig er altså en individuel og ubevidst sag, hvilket ikke gør omstændighederne mere ukomplicerede.

Undersøgelsens konklusion At være frivillig kan aldrig være generelt, og vi må huske på, at medlemmerne udfører det humanitære arbejde på deres egne præmisser. Nok er Beredskabsforbundet mere end 70 år gammelt, men samfundet har udviklet sig i de 70 år. Og tiden, samfundet og de individer, som lever i denne tid og dette samfund, har tilpasset sig. Det har Beredskabsforbundet ikke formået i samme udstrækning. Vi kan ikke tale generelt om en sag, der er individuel.

Vi kan ikke længere ”bare” hverve, men

er snarere nødt til at hverve til konkrete forhold. Og vi er nødtvunget til at skabe disse forhold ved at tænke nye tanker. Øget tryghed i samfundet har en anden betydning for den generelle borger end for et medlem af Beredskabsforbundet.

Så vi skal skabe de forhold, som vi hverver på, ved at tage udgangspunkt i den generelle samfundsmæssige forståelse af vores motto og stille os selv spørgsmålet: Hvad er det samfundsmæssige behov? Og ikke, hvad gør vi som organisation traditionelt?

Der eksisterer et væld af ubenyttede kompetencer i Beredskabsforbundet, som ikke bliver udnyttet, fordi vi som organisation tænker vores opgaver traditionelt – forudsat at der er et behov for de opgaver, som vi udfører. Men vi kan så meget mere… ú

Zodiac Hurricane

De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne eller lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330 www.unisafe.dk - info@unisafe.dk

Beredskab 13

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

Strynø

Far og søn redder liv på Strynø I det sydfynske øhav ligger der en lille ø kaldet Strynø. Her bor der omkring 210 indbyggere, og de har både et frivilligt brandmandskorps og en første­ hjælpsgruppe, som træder ind ved ulykker og brand.

Dette blev forskellen på liv eller død, da en af bebo­ erne i september 2006 faldt om med et hjertestop.

Af Line Nielsen På en blæsende dag i september 2006 befinder Karl Møller Knudsen sig på anløbsbroen ved Strynø Mølle, da Torben Rasmussen, en anden strynbo, falder om med hjertestop. Karl, som til dagligt sidder i Byrådet i Rudkøbing Kommune, fortæller her om den dag, hvor han sammen med sin søn reddede liv.

- Det var faktisk en tilfældighed, at vi var til stede. Vi var nede for at sige farvel til nogle venner, som skulle til Strynø Kalv [en lille holm vest for Strynø, red.], fortæller Karl. Der var meget blæst den dag, så Torben, som er gammel sømand, havde tilbudt at sejle vennerne over til Strynø Kalv.

FAKTA Siden sensommeren 2006 har beboere på småøer kunnet deltage gratis i et førstehjælpskursus.

Mange har allerede benyttet sig af tilbuddet, men der er stadig plads til yderligere kursusafholdelser.

Beboere på småøer opfordres til at kontakte deres egen organisation Sammenslutningen af Danske Småøer, hvis de ønsker et kursus i førstehjælp. Herefter kontaktes Beredskabsforbundets kursusafdeling, der vil sørge for, at en lokal instruktør bliver kontaktet. Kursusafholdelsen løber til udgangen af første halvår 2007.

- Torben stod i vandet ved siden af anløbsbroen ved Strynø Mølle, da han pludselig sagde, at han blev så dårlig, hvorefter han sank sammen i vandet. Jeg selv sad på knæ på broen lige ved siden af, fordi jeg holdte fast i Torbens båd, for at han kunne komme op i den. Jeg fik hurtigt grebet fat om Torbens skuldre og kaldt på min søn, Kenneth, som stod lige i nærheden sammen med vores venner, fortæller Karl.

Sammen fik de slæbt Torben op på en lille platform og taget hans redningsvest af.

Heldigvis for Torben kunne begge mænd førstehjælp, og de gik straks i gang med at give ham hjertemassage. Karl fortæller, at han og sønnen havde et ret godt samarbejde.

- Kenneth blæste luft i munden på Torben, mens jeg gav hjertemassage. Efter noget tid ringede Kenneth til akutberedskabet på Strynø, fordi vi mente, at det er den hurtigste måde at få hjælp på, siger Karl.

Og ganske rigtigt efter blot 5-6 minutter ankom Kjeld Tønder Hansen og Frede Lundsgaard, som er leder af øens akutberedskab og brandvagten. De medbragte den hjertestarter, som var blevet opsat på øen omkring 3 år tidligere. På dette tidspunkt mente Karl, at der var lidt liv i Torben, fordi han syntes, at han kunne høre ham sukke, men han var ikke ved bevidsthed. De måtte støde fire gange med hjertestarteren, før der for alvor kom gang i Torbens hjerte. Samtidig var det lykkedes dem at få alarmeret Falck, og til alt held befandt der sig den dag en helikopter over luftrummet ved Ærø. De fik dirigeret helikopteren til Strynø Mølle i stedet for den sædvanlige landingsplads ved siden af Øhavets Smakkecenter, fordi de mente, at det både ville være farligt at flytte Torben og tage for lang tid. Herefter

Beredskab 14

Foto: Sammenslutningen af danske småøer

blev Torben fløjet til Odense Universitets Hospital, hvor han lå i koma i nogle dage.

Siden da har han gennemgået behandling og genoptræning og har det efter omstændighederne godt.

Man handler bare Karl, der har taget førstehjælpskurser flere gange, fortæller, at det er godt at vide, hvad man skal gøre, når man pludselig befinder sig i sådan en situation.

- Man handler bare, siger han og fortæller, at det især er vigtigt at kunne førstehjælp på småøerne, fordi der kan være langt til professionel hjælp. Det sidste kursus, han har været på, var med Beredskabsforbundets instruktør, Svend Engelund fra Langeland, og det er ikke sidste gang, at han tager et kursus.

- Der er jo hele tiden noget nyt at lære.

Metoderne udvikles hele tiden, og det er netop derfor, at man jævnligt skal genopfriske det, så man kan yde en bedre hjælp, slutter Karl Møller Knudsen.

Har du selv eller nogen, som du kender, været ude for noget lignende, så er du meget velkommen til at kontakte Landskontorets informationsafdeling med din historie. ú

Nye bilister

Nye bilister skal lære førstehjælp Fra den 1. oktober 2006 har køreelever skul­ let bestå et obligatorisk færdselsrelateret første­ hjælpskursus for at få lov til at gå op til den første køreprøve. Beredskabs­ forbundet tilbyder disse kurser til landets køre­ skoler, og BEREDSKAB har talt med René la Cour Sell, direktør i Rådet for Større Færdselssik­ kerhed, Mogens Wilbert, Chefpolitiinspektør i Rigspolitiets Færdselsaf­ deling, samt kørelærer Ib Lerche om, hvad de me­ ner om de obligatoriske førstehjælpskurser.

Af Line Nielsen I mange år har der været debat om, hvorvidt danskerne skal lære førstehjælp i Folkeskolen og/eller ved erhvervelse af kørekort. Helt tilbage i 2001 blev der fremsat et forslag om undervisning i førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Og ser man på vores nabolande er de langt foran os. For eksempel har man i Norge haft førstehjælp både på skoleskemaet og i køreundervisningen i årevis.

Hvert femte liv kan reddes Undersøgelser viser, at kun ca. 20 pct. af danskerne kan førstehjælp. Dette kan have fatale konsekvenser for de omkring 3.500 danskere, der hvert år oplever et hjertestop uden for hospitalerne, idet der kun i 29 pct. af tilfældene ydes hjertemassage af forbipasserende. Faktisk mener man, at chancen for at overleve et hjertestop fordobles, hvis nogen i nærheden kan give livreddende hjælp, indtil ambulancen når frem. I Danmark ville det betyde, at omkring 500 hvert år ville overleve, hvis de fik hurtig hjælp der, hvor hjertestoppet sker (kilde: hjerteforeningen.dk). I forhold til trafikuheld viser tal fra Norge, at hver femte person, der dør i tidsrummet fra en trafikulykke sker, og til den professionelle hjælp kommer frem, kan reddes, hvis der ydes livreddende førstehjælp ved ulykken (kilde: trygfonden. dk). Så selvom den gennemsnitlige udryk-

Beredskab 15

ningstid for ambulancer i Danmark er ret hurtig – nemlig omkring otte minutter – så kan hurtig førstehjælp fra folk i nærheden betyde forskellen på liv eller død, idet det er de første minutter efter en ulykke eller et hjertestop, der tæller.

Større kendskab til førstehjælp Allerede i 2005 blev der lanceret et pilotforsøg med førstehjælp ved erhvervelse af kørekort. ASF-Dansk Folkehjælp og Dansk Kørelærer-Union tilbød gratis førstehjælpskurser til alle, som erhvervede sig et kørekort i Fyns Amt. Sammenlagt skulle omkring 3.000 personer i Fyns Amt erhverve eller generhverve kørekort i 2005.

Ud af de potentielle 3.000 førstehjælpskursister var det dog kun 420 personer, der valgte at deltage på kurserne. Det ret skuffende resultat bekræftede derfor blot tanken om, at førstehjælpskurset skulle gøres obligatorisk. I dag udbydes og afholdes kurser i førstehjælp for størstedelens vedkommende ud fra et frivillighedsprincip. Ved at gøre undervisning i førstehjælp til en obligatorisk del af kørekorterhvervelsen betyder det, at langt flere mennesker får kendskab til brugen af førstehjælp, idet der hvert år udstedes omkring 60.000 førstegangs kørekort (kilde: politi.dk).

Fokus på trafiksikkerhed Direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed René la Cour Sell, som også er ambassadør for Beredskabsforbundet, >>

Nye bilister

FAKTA Hvorfor?

Den 20. april 2006 trådte ”Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort” i kraft med virkning fra 1. oktober 2006.

Bekendtgørelsen kan kort sammenfattes som følger: • Ved førstegangserhvervelse af førerret kan kørekort kun udstedes til ansøgere, der har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus.

• Førstehjælpsbeviset må ved indlevering af ansøgning om kørekort højst være et år gammelt.

• Førstehjælpskurset skal gennemføres i henhold til retningslinierne udstukket af Dansk Førstehjælpsråd.

• Uddannelsen må kun gennemføres af instruktører godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Politiet kan i særlige tilfælde give dispensation for kravet om kurset, hvis: • Du har et handicap • Du inden for et år har gennemgået et tilsvarende førstehjælpskursus • Du kan dokumentere, at du har tilstrækkelige færdigheder og viden om førstehjælp.

Hvordan?

Kurset varer 7 timer og er sammensat af to moduler: Modul 1: Basal genoplivning (3 timer) Modul 2: Færdselsrelateret førstehjælp (4 timer) Kontakt Beredskabsforbundets kursusafdeling for information om færdselsrelateret førstehjælpskursus på telefon 35 24 00 00.

>> synes, at det er en rigtig god ting, at man nu skal have taget et førstehjælpskursus, inden man skal op til køreprøve.

- Det er med til at øge parathedsniveauet, og det er godt, at det er en normal forudsætning for at tage kørekort. På sigt vil det betyde, at mange flere kan førstehjælp, fortæller han til BEREDSKAB. Personligt havde han måske hellere set, at man tog kurset på sidste klassetrin i Folkeskolen, men sådan blev det ikke, og han mener, at det trods alt er et skridt i den rigtige retning. René la Cour Sell beretter, at trods det, at mange i dag har mobiltelefon, så har man set, at der ved ulykker kan opstå en situation, hvor alle tror, at andre har ringet efter hjælp.

- Det er lidt underligt, men det samme gør sig ind imellem gældende med førstehjælp. Alle kigger på hinanden og venter på, at der er en, der tør tage initiativ. Med det obligatoriske førstehjælpskursus vil det blive bedre, fordi der er flere mennesker, der kan førstehjælp, mener René la Cour Sell.

Præventiv virkning René la Cour Sell har tidligere udtalt sig omkring den effekt, som færdselsrelate-

Beredskab 16

ret førstehjælp kan have på især unge mænd, og han mener, at det kan have den direkte betydning, at de bliver mere bevidste om farerne ved færdsel i trafikken.

- Det bliver understreget ved, at kurset skal tages i forbindelse med kørekortet, og på den måde bliver det forhåbentligt i de unges bevidsthed og får en præventiv virkning, vurderer han. Man kan undre sig over, hvorfor det først er blevet obligatorisk nu, og René la Cour Sell fortæller, at der faktisk har været snak om det siden 1940’erne, men han mener, at det er en lang proces.

- Det er svært, når det er noget, der skal vedtages politisk. Det kan være svært at komme med præcise tal og argumenter om, at så og så mange kunne være reddet. Men de sidste år er der kommet mere politisk bevidsthed omkring trafiksikkerhed. Det er blevet indenrigsstof og er ved at få en naturlig plads i folks bevidsthed, hvilket gør, at vi kan forholde os realistisk til det, siger han. Han fortæller også, at tal viser, at flere og flere bliver reddet på grund af den rigtige hjælp.

- Det er en udvikling, som understreger, at det er vigtigt. Det giver et bedre redningsgrundlag, slutter René la Cour Sell.

Nye bilister

Nyttigt i alle livets forhold Chefpolitiinspektør ved Rigspolitiets Færdselsafdeling Mogens Wilbert synes ligeledes, at det er en god idé.

- Jo hurtigere folk får kyndig behandling, jo bedre. Det er relativt simple ting, man skal lære, men det ligger fast, hvordan man skal gøre, og derfor kan man gøre det rigtige. Det vigtigste er først og fremmest overlevelse, og dernæst kan det jo også være med til at begrænse skaden, vurderer Mogens Wilbert. Han mener desuden, at det ikke kun er i forhold til trafikuheld og trafiksikkerheden, at førstehjælp er gavnligt, men at det er noget, som kan bruges i alle livets forhold.

- Der sker jo også ulykker i hjemmet, på arbejdspladsen eller til sport, så der er det jo også nyttigt, siger Mogens Wilbert.

Han mener, at det måske kan få en større effekt, end man umiddelbart regner med, netop fordi der kan blive brug for hjælp i mange andre situationer.

Køreskole er tilfreds med kurser Hos Valby Køreskole har man også gode erfaringer med førstehjælpskurserne. Beredskabsforbundet har her et samarbejde med køreskolen og sender en instruktør ud for at afholde kurserne. Kørelærer Ib Lerche, som har haft køreskolen i Valby i 22 år, synes, at kurserne er en god ting og er godt tilfreds med instruktørens arbejde.

- Men det kunne måske godt have været i et andet regi, for eksempel i skolerne, men sådan blev det ikke, og det er også fint nok, siger han. Han fortæller endvidere, at hans elever også er positivt stemte over for kurserne.

– Det er jo bare et par aftener om ugen, slutter Ib Lerche.

Beredskabsforbundet uddanner årligt mere end 15.000 borgere i førstehjælp, brandbekæmpelse og hjertestart. Læs mere om vores førstehjælpskurser på www.beredskab.dk. ú

HJERTESTOP! Kun 4-5 % overlever, hvis de får et hjertestop uden for hospitalet. Det er alt for få, og derfor er det vigtigt, at endnu flere lærer at håndtere hjertestop.

Med en hjertestarter inden for rækkevidde kan du være med til at give livet et stød i den rigtige retning. Tag et 3-timers kursus, lær at betjene en hjertestarter og vær med til at redde liv.

Læs mere på:

WWW.BRUGHJERTESTARTER.DK eller kontakt os på telefon 3524 0000

xxxxx_BF_ann_194x120_hjertestart1 1

08/01/07 10:40:52

Beredskab 17

Frøslevlejren

Ved årsskiftet i Barak H1 Den 31. oktober 2006 lukkede Beredskabsfor­ bundets Informations- og udstillingsbarak i Frø­ slevlejren dørene og kunne sige tak for en god sæson. Omkring 11.000 gæster udnyttede i lø­ bet af 2006 – trods den fremragende sommer – muligheden for at stifte bekendtskab med BERED­ SKABSHISTORIE gennem tiderne fra før 1930 og frem til i dag – ved at foretage ”en vandring gennem redningsbered­ skabets historie”.

Af H A J Larsen, Formand for fondet bag Barak H1 Der har i 2006 fortsat været stor interesse for temaet ”Tyske Flygtninge i Danmark” – udstillingen blev til sæsonen udvidet med flere oplysninger samt en række nye illustrationer. ”Fårhuslejren” blev også i 2006 vist med enkelte billeder og en original uniform båret af en af de ansatte ved Fårhuslejren for at henlede opmærksomheden på, at denne periode også er en del af fortiden.

Bibliotek Dette nye tiltag i H1 har også i den afsluttede sæson åbnet mulighed for, at besøgende kunne finde og læse forskellige materialer især vedrørende de nu historiske – Civilforsvar, CivilforsvarsForbund, Danske Kvinders Beredskab, Civilbeskyttelse mv.

Danske Kvinders Beredskab (DKB) DKB er en særlig del af beredskabets

historie. Overtagelsen af DKB-arkivet fra Beredskabsforbundet i forbindelse med administrationens flytning til Hedehusene har Barak H1 i 2006 udnyttet som kærkommen lejlighed til at give DKB et ”særligt udstillingshjørne” i barakken, hvor interesserede kan søge viden om netop denne organisations oprindelse og virke.

Café med internetforbindelse Også i 2006 var der med kustodernes velvillige bistand etableret en café, hvor gæsterne kunne købe kaffe, kakao, is m.v. Cafeen giver som i de foregående år mulighed for gode samtaler om Redningsberedskabet før og nu, samt om det Barak H1 kan tilbyde.

I cafeen var der også i den nu afsluttede sæson placeret computere med adgang til internettet, så gæsterne via links til forskellige organisationer kan søge oplysninger om, hvad der foregår på redningsberedskabets område, herunder naturligvis også førstehjælp.

Tak for bistand i 2006 En stor tak skal også i år lyde til H1’s mange frivillige kustoder og hjælpere, der gennem sæson 2006 har ydet en stor, uegennyttig indsats for, at Redningsberedskabet fortsat kan fastholde et godt udstillingsvindue om ”Redningsberedskab in natura” i Frøslevlejren.

Den store frivillige og ulønnede opgave, der er gennemført i 2006, var kun mulig med baggrund i det gode samarbejde, der har været mellem alle grene af redningsberedskabet omkring udstillingen i H1, hvor der på det praktiske område fortsat er ydet velvillig bistand fra Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev.

Der skal ligeledes lyde en tak til de mange sponsorer, der via deres støtte, gør det muligt løbende at forbedre H1’s faciliteter, udstyr og muligheder – uden sponsorernes aktive økonomiske støtte er det svært at løfte denne store opgave.

Den kommende vinters arbejde En gruppe frivillige og interesserede personer fortsætter gennem vinteren 2007 med reparationer, justeringer og klargøring af udstillingen i Barak H1, så den være

Beredskab 18

klar til den nye sæson, der begynder 1. april 2007 – blandt andet er tiden nu kommet til, at mange af de materialer, billeder, videos etc., der ligger og venter i Barakkens depot, kommer frem i lyset til gavn og glæde for de gæster, der ønsker at se disse ting.

Opfordring Ved årsskiftet sker der mange ændringer inden for det kommunale beredskab, derfor en opfordring til at være opmærksomme på, om der findes historiske, redningsberedskabsmæssige genstande; materialer, der måske var egnede til brug i forbindelse med ”Redningsberedskabets Historie” i Barak H1 – så kontakt os på e-mail: barak-h1@mail.dk og fortæl, hvad det drejer sig om, for derved at være med til at støtte og udvikle ”En vandring gennem Redningsberedskabets historie”.

På gensyn i ”Sæson 2007” Den 1. april 2007 slår Barak H1 atter dørene op for publikum med en udstilling, der forhåbentlig fortsat bidrager til gode oplevelser for gæsterne og til fælles bedste for alle udstillinger og museer i Frøslevlejren. ú

Foto: Horsens Kommune

Foto: J.L. Leal

Europeaden

Uden mad og drikke – swinger dansen ikke Europeaden kommer igen til Horsens – med 5.000 sultne dansere, musikere og sangere.

Af Maia Lindstrøm Sejersen, Horsens Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning Den 18. - 22. juli 2007 bliver Horsens forvandlet til en farverig kulturfestival for alle Europas nationaliteter. 5.000 dansere, musikere og sangere indtager byen for at vise deres regions særlige musik- og dansetraditioner. Klaprende kastagnetter, flagrende kjoler, trampende træskostøvler, livlig sang og musik fra både piber, struber og trommer vil fylde Horsens i de fem dage, festivalen varer.

Brug for frivillige hænder Men uden mad og drikke – går det som bekendt ikke. De ca. 5.000 deltagere skal have 14 måltider, mens festivalen står på, og det kræver hjælp fra frivillige hænder.

Derfor beder Horsens Kommune om hjælp til at bespise de mange mennesker.

– I 2000, hvor Horsens sidst var vært for Europeaden, fik vi en fantastisk hjælp og opbakning fra det frivillige beredskab. Det havde været umuligt at få maden serveret for så mange mennesker, hvis ikke vi havde fået hjælp fra beredskabet. Men jeg har nu også indtryk af, at Europeaden

gav de frivillige en stor oplevelse. Deltagerne i Europeaden er jo glade mennesker, der kommer her for at danse, synge og spille, og det smitter af på hele byen, siger vicekulturdirektør Henning Nørbæk, Horsens Kommune.

Beredskabsmester Mik Elstrøm, Horsens Brand og Redning, er helt enig i det synspunkt.

– De fleste frivillige deltager på grund af det sociale element. Der er et fantastisk godt sammenhold blandt de frivillige hjælpere – og et arrangement som Europeaden er en spændende begivenhed at tage del i. Deltagerne er i højt humør og giver gerne smagsprøver på deres dansetrin og sangstemmer. Det kommer der meget sjov ud af, siger han.

Europeaden byder på et farverigt udsnit af Europas mangfoldige kulturarv: irsk dans, spansk flamenco, italiensk flagkastning, græsk zorba, skotsk sækkepibemusik, baltisk kædedans og meget mere. Deltagerne optræder i nationaldragter i alle farver. Deltagerne ankommer onsdag den 18. juli og rejser hjem mandag den 23. juli. ú

Beredskab 19

FAKTA Ønsker du at hjælpe til ved Europeaden kontakt venligst Mik Elstrøm, Horsens Brand og Redning, på telefon: 76 29 27 70 eller 76 29 27 81 eller via e-mail: berme@ horsens.dk.

For yderligere oplysninger om Europeaden kontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen, Iben Grøftehauge på telefon: 76 29 23 15 – e-mail: kuihg@horsens.dk.

Det er 44. gang, at Europeaden afholdes – tredje gang, hvor Horsens er værtsby. Deltagerne optræder overalt i Horsens og omegn.

Festen skydes i gang ved et stort åbningsshow på Cirkuspladsen ved Langelinie. Under Europeaden bliver der holdt koraftener, små intime koncerter i nattelivet, dansende optog og baller, hvor alle kan danse med. Europeaden fuldendes med et stort afslutningsshow, som også foregår på Cirkuspladsen.

DGI

En lille beretning om landsstævnet i Haderslev fra nogle af dem, der stod med begge ben solidt plantet midt i det hele.

dgI set fra centrum Af Knud Jørgensen, Næstved kreds Onsdag den 28. juni var vi en flok frivillige fra Næstved, som drog mod Haderslev.

Vi havde meldt os som hjælpere på det store DGI Landsstævne.

Vi havde ingen informationer fået, om hvor vi skulle være, så vel fremme ved BF’s servicecenter, hvor vi skulle registreres for ankomst, bliver vi sendt ind på en skole, hvor vi kan overnatte. Vi har endnu ikke fået nogen opgaver, så vi har masser af god tid til at kigge os omkring på stævneområdet.

Vi er nu indkvarteret i en gymnastiksal sammen med 35 andre, I guder en larm og kun et lille håb om bare en smule nattero. Og det blev værre! Midt om natten kom der et par herrer og meddelte, at nogle af os skulle flytte til en lille skole ca. 10 km uden for Haderslev. Det var bl.a. os fra Næstved. Vi blev enige om, at jo før vi kom af sted, jo før kunne vi komme til ro igen, så vi fik hurtigt pakket vores grej og kom ud i bilen. Samtidig fik jeg så lige stukket en mappe under armen med besked om, at jeg skulle være FUS-leder på skolen. Der var bare 1.250 personer, der skulle have morgenmad og lave madpakke til frokost.

Bespisning af idrætsudøverne På Vilstrup skole var der etableret en stor campingplads, og skolens lokaler var inddraget. De andre fra Næstved røg lynhurtigt i soveposerne igen, men min bedre halvdel og jeg brugte en times tid på at studere mappen og kigge på spisestedet for at få en lille idé om, hvad der ventede os.

Udlevering og spisning foregik i et stort telt, som var opstillet på fodboldbanen.

Vores makkere viste sig at være et ægtepar fra Skive, et hold far/søn fra Frederikssund, en pige fra Birkerød samt et antal lokale DGI-folk. Vi må nok indrømme, at alt var nærmest kaos de første par

timer torsdag morgen, men alle hjælpere gjorde en kanon indsats for at få det hele til at fungere, og vi må sige, at vi er ret stolte over det team, som vi var.

Første morgen kl. 5 fik vi vores varer, som vi skulle tælle op og sætte i system eller på lager, om man vil. Der var bare det lille problem, at vi kun havde det telt, som de skulle spise i om morgenen, og danse og opholde sig i om aftenen. Vi havde ingen køkkenkapacitet, hvilket gjorde det lidt mere besværligt, da de så måtte hente alle de varer, der var tilbage om eftermiddagen, og som i mellemtiden havde det hele stået og lumret i 28 grader varme.

Dette betød også, at vi fredag morgen stod og manglede al morgenmad, for de glemte lige at komme inden kl. 7, og der stod altså en masse gymnaster, som skulle ind til byen og deltage i fællestræning kl. 7.15. Ikke særligt smart. Men da det så endelig kom, så gik det til gengæld også stærkt. Da kunne vi virkelig mærke det gode samarbejde, som vi havde fået opbygget den første dag.

Al udlevering af varm aftensmad foregik i kæmpeteltene inde på stævnepladsen, hvor vi alle kørte ind og blev fordelt i nogle af teltene.

Traditionen tro var det MEGET lidt af selve stævnet, som vi nåede at opleve. Faktisk kun lidt af åbningsfesten. Selv på den forholdsvis lille skole, hvor vi boede, var der voldsom natteuro, når gæsterne kom hjem med busser hver halve time, og når man kun når at få sovet 2½ - 3 timer hver nat, er der altså ikke også overskud til at lege turist. Den sidste nat fik vi desværre en oplevelse vi godt kunne have undværet. Vores hjælper fra Birkerød havde sin telefon liggende til opladning (tændt fordi den skulle fungere som vækkeur). Den eneste stikkontakt, som fungerede i hele lokalet, var lige inden for døren. Nattevagterne havde lige stukket næsen ind og konstateret, at vi var gået til ro hele flok-

Beredskab 20

ken. 10 minutter senere, hvor vi var lige på grænsen af at sove, blev døren åbnet.

En af dem fra Skive rejser sig over ende og udbryder: ”Hvad fanden laver I her?”

Det viste sig at være to unge knægte, der luskede rundt. Den ene fik øje på telefonen, stjal den og stak omgående af. Lynhurtigt var vi fire mand på benene, men nåede desværre kun at få fat i den ene af dem, og det var altså ikke ham, der havde telefonen. Så gik der ellers tid med at få den spærret og få ringet til politiet.

Alle var vi naturligvis godt oppe at køre, men fik da lagt os for at sove lidt videre.

En time efter vågnede vi med et sæt ved, at to betjente med hunde kom brasende ind i lokalet og lige så hurtigt ud igen. Vi nåede dårligt at veksle ti ord med dem.

Endnu ½ times søvn, så var der ellers råben og skrigen og hundeglam udenfor resten af natten.

Alt i alt nåede vi vist at få sovet godt 1½ time den sidste nat, så vi var lidt matte i sokkerne, da vi skulle slutte søndag morgen.

Oplevelsen bundfælder sig På vej hjem siger man til sig selv og hinanden: “Aldrig mere”. Men nu har vi deltaget i fire landsstævner, og det har vi vist sagt hver gang, så vi ved jo, hvad vi går ind til, og faktisk synes vi jo, at det er skægt at være med og på den måde møde frivillige fra andre byer. Så lur mig, om ikke vi er med igen i 2009, når det næste stævne skal være i Holbæk.

Efterfølgende har vi så været til den traditionelle hjælperfest, hvor vi lige var en tur tilbage i byen, hvor det hele foregik. Synd, der ikke var flere der deltog i festen, men som med alt andet, er det ikke størrelsen det kommer an på, men indholdet, og vi havde som sædvanlig en pragtfuld aften med god underholdning og højt humør blandt venner fra hele landet, så vi kunne mindes de glade dage i Haderslev. ú

Forsikringer

Spar 18 % på dine forsikringer - skulle vi ikke finde ud af, hvad det er værd for dig?

Overvej fx vores nye bilforsikringer, hvor du kun betaler for de kilo­ meter, som du forventer at køre. Det er billigere for de fleste – i hvert fald sparer 3 ud af 4 af vores nuværende kunder op til 20 %. Og husk så, at du oven i købet kan få eks­ tra rabat gennem jeres gruppeaftale.

Som medlem af Beredskabsforbundet får du særlige fordele ved Topdanmark.

Du får: • 18 % rabat på dine forsikringer • Særlige fordele • Fuld service til lav pris Aftalen mellem Beredskabsforbundet og Topdanmark giver dig ikke blot 18 % rabat på vores forsikringer, men giver dig også en lang række fordele:

• Du får gratis tv-billedrørsforsikring • Du bliver garanteret mod underfor­sikring • Hvis en skade berører flere af dine forsikringer, skal du kun betale én selvrisiko (den største) • Du får en gratis ansvarsforsikring for trækning til din bil • Du får yderligere 555 kr. rabat på bilens kaskoforsikring, hvis du har et hus, der er forsikret i Topdanmark • Har du kælder, bliver den gratis dækket af din husforsikring • Hvis du køber ulykkesforsikring, dækker den også nyfødte børn med op til 300.000 kr. ved invaliditet, indtil din aftale skal fornyes • Hvis du eller din ægtefælle opretter en pensionsopsparing hos os, giver vi rabat på administrationsgebyret, ligesom I kan opnå 5-10 % rabat på vores sundhedssikring, kritisk sygdom eller tab af erhvervsevne for børn.

• Du kan købe en årsrejseforsikring for bare 182 kr., hvis dit indbo er forsikret hos os • Du kan købe redningshjælp til din bil fra 292 kr. om året • Årsrejseforsikring hele verden 650 kr.

Selvom vi kalder det en gruppeaftale, spiser vi dig ikke af med en standardløsning.

Tværtimod tilpasser og justerer vi løbende alle dine forsikringer, så de svarer nøjagtigt til dit og din families behov.

Du får også din egen, private kundemappe på internettet. Her kan du få overblik over dine forsikringer og skader, ligesom du kan anmelde skader online. Derudover får du naturligvis samme gode service som vores andre privatkunder, når du er i kontakt med en af vores 250 assurandører eller 41 forsikringsbutikker.

Kontakt os og få en samlet pris!

Overvejer du at tilmelde dig gruppeaftalen mellem Beredskabsforbundet og Topdanmark, eller har du specifikke spørgsmål til den, kan du klikke ind på www.topdanmark.dk/beredskabsforbundet, hvor du også finder kontaktoplysninger. ú

Læs mere om de enkelte forsikringer og tilbud på www.topdanmark.dk/beredskabsforbundet

Læserundersøgelse af BEREDSKAB - Sig din mening!

I de næste par uger har du chancen for at give din mening til kende om BEREDSKAB. På vores hjemmeside kan du finde et kort spørgeskema, hvor vi stiller en række spørgsmål om bladet. Vi arbejder hele tiden på at højne bladets standard og har derfor brug for at høre, hvad du synes om bladet, så vi kan forbedre kvaliteten i fremtiden.

Besvarelsen er anonym - det eneste, vi skal vide, er, hvad din tilknytning til beredskabet er. Svarerne vil blive brugt til at danne et oversigtsbillede og til at give redaktionen et fingerpeg om, hvad vores læsere forventer sig af BEREDSKAB. Klik ind på: www.beredskab.dk

Beredskab 21

Beredskabsforbundet

Regioner og kredse Region Nordjylland

Region Syddanmark

Først vil regionsledelsen gerne ønske alle frivillige samt alle samarbejdspartnere et rigtigt godt nytår. Vi håber og tror på et fortsat godt samarbejde i året, der kommer, og at vi nok skal klare alle de nye opgaver, som vi har foran os i 2007.

Vi har fået alle de nye kredse på plads, og nu skal vi bare have årsmøderne overstået, men det bliver heller ikke noget problem. Af nye kredse arbejder vi på at få to af de nye kommuner stablet på benene, så vi kan komme i gang med at hverve frivillige. Vores udsigter vil være at få alle de kommuner, som ikke har et forbund, med, så vi er repræsenteret i dem alle.

Status på året 2006, ja så har det været et år, hvor der er sket forandringer i alle kredse.

Fremmøde til vores møder har været meget svingende, men vi håber, det bliver bedre i det nye år. Vi ved, at I frivillige har haft meget at se til med forskellige arrangementer.

Vi har fra regionens side prøvet at få nogle virksomhedskurser op at køre og har pt. fået en henvendelse fra et firma - men nu ved vi, at det kan lade sig gøre, så det vil vi arbejde videre med. Den nye regionsledelse har gjort et godt stykke arbejde med information samt uddannelse, så selvfølgelig skal de også have et skulderklap.

Hjemmesiden www.bfregion1.dk er ikke blevet helt opdateret, men der arbejdes på, at vi er flere om at have adgang til at opdatere den.

Så har I noget fra kredsene, som I vil have med på siden, så er I velkomne til at kontakte Infoassistent Karin Rasmussen eller undertegnet viceregionsleder Hardy Wounlund.

Region Syddanmark har nu arbejdet sig igennem sit første leveår.

Det har været et spændende, men også et drøjt år, at få en så stor region til at fungere.

Arbejdet er ikke gjort på et enkelt år. Der skal stadig ske mange justeringer af regionsledelsens arbejde. I skrivende stund evaluerer vi på vort arbejde. Hvordan kan vi sikre et godt, tæt og konstruktivt samarbejde med og blandt kredsene?

Sammenlægningsårsmøderne i flere jyske nye kommuner er nu overstået. Alt er forløbet i en god og positiv ånd. Naturligvis skal der bøjes hist og her, men alle har været enige om, at den nye kreds skal komme godt fra start.

Held og lykke til jer alle med det nye og store arbejde, der ligger foran jer.

Pr. 1. januar er kommunesammenlægningerne en realitet for alle. Kun ganske få kommuner fortsætter uændrede. Her er blandt andre Fanø, der fortsætter med sin ø-status. Kredsen fortsætter med sine hidtil kendte opgaver, specielt med stormflodsberedskabet, hvortil de lige har gennemført hvervning.

Det nye år indledes hos os med nytårsparole i Esbjerg. Dagen begynder i Hjerting Kirke med nytårsgudstjenesten, og derefter fortsætter vi sammenkomsten med en let frokost og diverse nytårstaler. En god tradition, der som vanligt trækker mange med.

De forskellige kredse har nu planlagt deres næste kredsårsmøde, således at regionsledelsen kan påbegynde årets kalender.

Alle vore medlemmer og samarbejdspartnere ønskes et rigtig godt nytår med tak for samarbejdet.

Kalender for regionens møder 1. halvår 2007.

Den 25. januar: Kredsårsmøde Aalborg – Nibe.

Den 5. februar: Regionsmøde Den 31. januar: Kredsårsmøde Thisted Den 12. februar: Kredsårsmøde Frederikshavn – Skagen – Sæby Den 14. februar: Ledelsesmøde Den 24. februar: Kredsårsmøde Hjørring Den 27. februar: Kredsårsmøde Hobro – Hadsund Den 10. marts: Regionsårsmøde Frederikshavn Den 26. marts: Regionsmøde Den 23. april: Ledelsesmøde Den 24. maj: Regionsmøde Den 16.-17. juni: Landsrådsmøde Kalenderen ligger også på hjemmesiden http://www.bfregion1.dk Viceregionsleder Regionsleder Hardy J. Wounlund Lene K. Schade ú

Else Højsager Regionsleder ú

Region Sjælland Næstved Drømmen om Kina Ja, hvem har mon ikke drømt om Kina, om at rejse til dette store land for at se og høre om tidligere tiders storhed og magt. Dette kæmpemæssige kejserrige, som indbyggerne selv kalder for “Riget i midten”.

Nu har en stor gruppe frivillige fra Beredskabsforbundet haft mulighed for sammen med alle andre danskere at få et lille indblik i denne for os så underlige verden.

Christiansborg Slot har i to måneder haft en stor kinesisk udstilling, som kunne fortælle

Beredskab 22

om livet, kunsten og håndværket i Kina gennem flere århundreder. Om hvorledes kun de særligt udvalgte fik lov at komme ind i dette lukkede land, og om hvordan bl.a. Holland og Danmark blev nogle store og vigtige samhandels-partnere.

Det har været en spændende opgave at gå vagt inde på Borgen. At gå rundt og studere de fantastisk smukke porcelænsting, kejserens store tronstol, astrologiske og kirurgiske instrumenter, de enorme og meget, meget smukke silkemalerier, og hvis man gav sig tid at læse alle de historiske beretninger på ophængte plancher.

Det har været spændende, men også meget lærerigt, og jeg føler mig fantastisk heldig at være med i den gruppe af frivillige, som er fundet værdige til at gå som sikkerhedsvagt på slottets udstillinger, samtidig med at jeg lærer en masse nye venner fra Københavns beredskab at kende.

Jeg vil slutte med at sige tak til jer alle sammen for de mange timer, som vi har haft sammen. Forhåbentlig kan det få lov at fortsætte.

Lykke Jørgensen BF - Næstved ú

Region Hovedstaden Historisk nytårsgudstjeneste Tirsdag den 9. januar blev der afholdt nytårsgudstjeneste med efterfølgende sammenkomst i Holmens Kirke. Region Storkøbenhavn har haft mange års tradition for at starte

Beredskabsforbundet

året med en nytårssammenkomst. Den 1. januar ophørte Region Storkøbenhavn med at eksistere, så sammenkomsten var den første i Region Hovedstadens historie.

Gudstjenesten blev forrettet af Holmens Kirkes provst Ejgil Bank Olesen, som holdt en kort, men klar prædiken bl.a. om tiden, der går, før vi ved af det, og om fremtiden, som vi ikke har nogen magt over, og som kommer med sine overraskelser. Det var også en nydelse at lytte til Holmens Kirkes kor.

Derefter var der hyggelig sammenkomst med vin, kransekage m.v. og mulighed for at cirkulere rundt og hilse på gamle og nye venner.

Viceregionsleder Kirsten Nielsen bød velkommen, hvorefter der blev uddelt 20 års tegn assisteret af forsvarsminister, Søren Gade. Der var også en lille erkendtlighed til de personer, som havde fået Civilforsvarets Hæderstegn for 25 års tjeneste. Desværre var flere modtagere af tegnene forhindrede i at komme.

Louise Wulff-Hansen, medlem igennem mange år, rejste sig og talte om, hvor dejligt det er at se de fremmødte, og at det altid var den ældre del af medlemmerne, der mødte op.

Det ville være dejligt, hvis der også kom nogle yngre nuværende eller nye medlemmer til nytårsgudstjenesten.

Forsvarsminister Søren Gade var hovedtaler ved aftenens arrangement. Beredskabsforliget er ikke færdigbehandlet, så derfor kunne ministeren ikke fortælle nyt om det, men der arbejdes på, at det er færdigt i løbet af de kommende par måneder. Søren Gade kom ind på nogle af de ting, der ligger i regeringens forslag til forlig. De nye kommuner er blevet større og skulle derfor være mere bæredygtige til at klare de fleste opgaver selv, så behovet

for støttepunkter skulle blive mindre. Han talte også om risikobaseret dimensionering, som skal være på plads den 1. september. Globaliseringen, der giver behov for, at beredskaberne inden for EU skal være tilpasset hinanden, så man sammen kan sætte styrker ind inden for EU’s egne grænser og overalt i verden.

Beredskabet skal være tilpasset det moderne samfund til at kunne sættes ind over for terror, naturkatastrofer m.v. Penge, som man evt. sparer på at lave besparelser/ændringer, skal forblive i beredskabet til at bruge på andre projekter, nyt materiel el. lign. De frivillige er en ressource, der skal styrkes, uddannelser skal være tilpasset de nye opgaver, og der bliver behov for flere frivillige.

Forsvarsministeren nævnte, at det er vigtigt at skelne mellem beredskabet og Hjemmeværnet, da de har to vidt forskellige opgavesæt - men vi må ikke være i tvivl om, at der er brug for begge. Ministeren var glad for de opgaver, som beredskabet havde udført i 2006 både indenlands og i udlandet. Han sluttede af med at ønske de frivillige og deres familier et godt nytår. Det samme gør Region Hovedstaden.

som blev holdt rundt om i landet med instruktørudvalget, konsulent Jesper L. Fløche og landschef Bent Mortensen som instruktører.

Endvidere var landskontoret repræsenteret ved kursuschef Mogens Lauridsen og overassistent Sussie B. Poulsen, som stod for det praktiske i forbindelse med arrangementerne.

Det er instruktørudvalgets opfattelse, at spørgelysten og paratheden til at lære nyt var til stede i stort omfang på møderne. Derudover tyder det også på, at der blev udvekslet erfaringer i stor stil, hvilket jo er mindst lige så relevant som det at lære nyt.

Instruktørudvalget håber med disse møder at have spredt lidt mere ro omkring de nye retningslinier, og vi håber at kunne afholde flere af den type møder evt. som temamøder.

Derfor er vi meget åbne i instruktørudvalget for at høre, hvad instruktørerne kunne tænke sig som emner på temamøderne, ligesom vi også meget gerne vil have input til, hvordan vi kan servicere instruktørerne bedst muligt under de rammer, som vi har mulighed for at arbejde under. Især de økonomiske rammer, som ikke er så gode, som vi kunne ønske os.

Kirsten Nielsen Viceregionsleder ú

Britta Mortensen Formand ú

Frederiksberg Julemarked I dagene 13. - 17. december afholdt Frederiksberg kommune julemarked på Rådhuspladsen.

Der var rejst et telt på 13 x 27 meter. Heri var der 20 boder af forskellig art. Der var travlhed, og det var godt besøgt, i de seks timer der var åben hver dag. Kreds Frederiksbergs opgave var FHJ- og brandvagt + to nattevagter. Seks frivillige deltog i opgaven. Det var første gang man afholdt julemarkedet, men det vil blive en årlig tilbagevendende begivenhed.

Ib Otte Kredsleder ú

Instruktørudvalget Instruktørmøder i regionerne for vores førstehjælpsinstruktører I forbindelse med nye retningslinier i førstehjælp indkaldte instruktørudvalget til møder for førstehjælpsinstruktørerne, hvor vores instruktører blev orienteret om de nye retningslinier.

Der var pæn mødedeltagelse til disse møder,

Beredskab 23

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen - for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42102

Alle har Allenogen har nogen at komme at komme hjemhjem til til

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3524 0000

Har du kompetence Har du kompetence til at redde til livat ogredde værdier? liv og værdier?

I over 30 år har Falck I overNutec 30 år har leveret Falcksikkerhedskurser Nutec leveret sikkerhedskurser

Falck Nutec Esbjerg Falck A/S Nutec Esbjerg A/S

til offshoreindustrien, til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet, søfarten, beredskabet,

Uglviggårdsvej 3Uglviggårdsvej 3

forsvaret, de offentlige forsvaret, myndigheder, de offentligeindustrien myndigheder, industrien

DK-6705 EsbjergDK-6705 Ø Esbjerg Ø

samt servicebranchen. samt servicebranchen.

Tel: (+45) 76 12 13 Tel: 14 (+45) 76 12 13 14 Falck Nutec har Falck globalNutec tilstedeværelse, har global tilstedeværelse, og servicerer og servicerer

Fax: (+45) 76 12 13 Fax: 13 (+45) 76 12 13 13

sine kunder medsine tilpassede kunder løsninger med tilpassede på tværs løsninger på tværs af landegrænser.af landegrænser.

falcknutec@falcknutec.dk falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk www.falcknutec.dk

Foruden avancerede Foruden anlæg avancerede til sikkerhedstræning anlæg til sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec tilbyder ogsåFalck moderne Nuteckursusogså moderne og kursus- og konferencecenter konferencecenter med tilhørende med hotelfaciliteter. tilhørende hotelfaciliteter.