BEREDSKAB 03 2007

NR . 3 - MAJ 2007

I øvelsens tegn

Vi er medlem af: FSFI - www.fsfi.dk Foreningen af Selvstændige Førstehjælps-Instruktører, der har samarbejdsaftale med Dansk Førstehjælpsråd.

HelpanSafety For kun kr. 1.482,00 + moms får du en god, billig og effektiv træningsdukke med kliksystem.

Vi har udstyret - Førstehjælpsudstyr - Førstehjælpstasker og kasser - Brandtæpper og slukkere - Sikkerhedsveste - Træningsdukker i flere udgaver - Hjertestarter HS1 - Førstehjælpsbøger og hæfter - Øvelsesforbindinger

Vi forhandler meget mere end det du finder på hjemmesiden.

Kontakt os for tilbud.

57 60 01 11

www.helpansafety.dk

LEDER / INDHOLD

Brændende brug for forebyggelse Danmark har i høj grad brug for informationskampagner. Nøgleordet er forebyggelse.

Specielt inden for brandsikring og førstehjælp.

Desværre har vi en tendens til i Danmark at være afventende og ikke på forkant. Vi skal være på forkant, for det er på denne måde, at vi kan redde liv. Vi halter foreløbigt et skridt efter ulykkerne, hvilket forholdsvis let kan ændres. Et kendt ordsprog siger, at der skal lig på bordet, før de ansvarlige vågner. Det skal ændres – der skal skabes en ny dagsorden, hvor de politiske beslutningstagere får øjnene op for, at forebyggelse gavner samfundet mere end helbredelse.

Inden for det seneste årti er antallet af trafikdræbte faldet med 36 procent og antallet af svært tilskadekomne faldet med 42 procent.

Det skyldes en fokusering på og tilførsel af flere midler til forebyggelse og videnindsamling.

Samme muligheder ville uden tvivl kunne redde liv blandt den danske befolkning, når det som tidligere nævnt drejer sig om brandsikring og førstehjælp/genoplivning. Inden for brandsikring kan vi med ganske få budskaber gøre en forskel. Ifølge Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut viser erfaringer fra USA og Norge, at 25-30 procent af opsatte røgalarmer ikke virker, fordi de ikke holdes ved lige.

I gennemsnit omkommer 80 danskere hvert år i dødsbrande, og med en forebyggende indsats kan dette tal nedbringes væsentligt. Op mod halvdelen vil formodentlig kunne reddes, hvis der bliver sat ind med informationskampagner og lovkrav. Specielt tobaksrygning er den største synder, da over halvdelen af alle dødsbrande netop har tobaksrygning som brandårsag.

Indhold

Her kan vi med lovkrav om at indføre selvslukkende cigaretter være med til at forhindre, at en stor del af dødsbrandene får de fatale konsekvenser, som de får.

Desuden er to befolkningsgrupper specielt udsatte for at omkomme i brande. Den ene gruppe er de ældre, som vi bliver flere af i fremtiden, og som vi derfor bør sætte større fokus på. Mange af ofrene for dødsbrande er ældre mennesker på plejehjem og i beskyttede boliger, og tit skyldes branden rygning. Her kunne forebyggelsen bestå i flere røgalarmer, sprinkleranlæg, brugen af rygerforklæder og ubrandbart sengetøj. De socialt, dårligt stillede udgør den anden risikogruppe, hvor kombinationen af alkohol, narkotika, tobaksrygning og uopmærksomhed øger risikoen for dødsbrande markant. Det er også i disse grupper, at man via opsætning af røgalarmer vil kunne opnå en stor effekt og på længere sigt kunne nedsætte antallet af omkomne.

I et forsøg på at nedbringe antallet af brande har Beredskabsforbundet tidligere i maj måned lanceret en kampagne, der skal nedbringe antallet af brande i kolonihaver og sommerhuse.

Det økonomiske råderum gør desværre, at vi har været nødsaget til at afgrænse og tilpasse kampagnens fokusområde til at omfatte fritidshuse. Vi havde meget gerne set, at midlerne til at kunne køre en landsdækkende kampagne målrettet hele den danske befolkning havde været til stede, da det for os vil være oplagt, at der sættes ind med oplysning, der kan være til gavn for hele befolkningen. Det er der brug for, hvilket vi vil arbejde for bliver en realitet.

Stop for brande i kolonihaver . . . . 4 Frivilligpriserne for 2006 uddelt . . 6 Første modtager af Den Danske Redningsberedskabspris . . . . . . . 8 Ropax distress 07 . . . . . . . . . . . 10 Flammernes portal - unge skal lege sig til viden om brand . . . . . 12

Redningshunde på prøve i Frederikssund . . . . . . . . . . . . . 14 Konference for europæiske, frivillige beredskabsorganisationer . . . . . 16 Frivillig i Region Midjylland . . . . 17 Samarbejdsøvelse i Maribo . . . . 18 Øvelse i det sønderjyske . . . . . . 20 Ekskursion til Polen . . . . . . . . . . 21 Glade dage på Slotsholmen . . . . 22 Temadage for instruktører . . . . . 22

Den politiske aftale om beredskabsforliget efter 2006 Beredskabsforliget gældende frem til 2010 blev netop indgået ved redaktionens deadline. Derfor er forliget ikke kommenteret i denne udgave af BEREDSKAB. I næste udgave, der udkommer omkring 25. juli, vil Beredskabsforbundet således kommentere på forligsteksten.

BEREDSKAB

Nummer 3 - maj 2007 - 27. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 10.576 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005

Redaktion: Informationschef Mads Jakobsen Informationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab

Regioner og kredse . . . . . . . . . . 23 Deadline til næste nummer den 18. juni 2007 - bladet udkommer den 26. juli 2007.

Abonnement: 2007, seks udgivelser, pris 120 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder.

Forsidefoto: Helle Jensen

Kolonihavebrande

Stop for brande i kolonihaver slutning. En anden årsag til kolonihavebrande er påsatte brande, hvilke kan være svære at gardere sig imod. Dog kan man sørge for, at benzin, olie og andre brandfarlige væsker ikke står frit tilgængeligt, men opbevares i et aflåst skur. Knap en tredjedel af alle brande i kolonihaver viser sig at være påsatte, så derfor er det også vigtigt, at kolonihaveejerne holder øje med de personer, der færdes i områderne.

Det varme vejr har indfundet sig, og havefolket er kommet på arbejde.

Det summer således af i liv i de danske kolonihaver. Men der er også grund til at være opmærksom: Der er mange brandfælder i kolonihaven, men med nogle få gode råd kan man gøre sin kolonihave til et sikkert sted at være. Beredskabsforbundet lancerer derfor en kampagne, der skal sikre kolonihaverne mod brande.

Af Mads Jakobsen Beredskabsforbundet sætter i de kommende måneder fokus på brande i kolonihaver. Med midler fra Redningsberedskabets Informations- og Oplysningspulje skal antallet af brande i de danske kolonihaveforeninger via en informationskampagne nedbringes. Effekten af kampagnen bør være et fald i antallet af brande samt en minimering af værditab ved brande. Der findes omkring 62.000 kolonihavehuse i Danmark, så der er god grund til at sætte fokus på dette område.

Formålet med kampagnen er at mindske brandhyppigheden i kolonihaver - primært af brande, der er opstået som følge af uforsigtighed eller andet. Det fremgår af Redningsberedskabets Statistiske Beretning for 2005, at 5 % af alle brande i beboelse sker i kolonihaver og sommerhuse. Cirka en tredjedel af disse brande skyldes uforsigtighed primært i forbindelse med el-installationer. Det viser sig, at mange kolonihaveejere selv udfører deres el-installationer, hvilket i visse tilfælde kan forårsage brand på grund af forkert materialeanvendelse, overbelastning eller kort-

Beredskab

10 brandgode råd Beredskabsforbundet når ud til kolonihaveejerne via oplysningsartikel i Havebladet, der udkom i uge 19, samt via distribution af en dørhænger med 10 brandgode råd. Den tilsendes de kolonihaveforeninger, som måtte ønske det.

Dørhængeren skal give den enkelte ejer gode råd til, hvordan man kan mindske risikoen for, at der skal udbryde brand. De 10 råd kan ses på modsatte side. Det er desuden muligt at komme på et tre timers kursus i elementær brandbekæmpelse, hvor man lærer at slukke mindre brande og tage forholdsregler i forbindelse med brugen af åben ild. Forebyggelse af brand handler om sund fornuft, og man skal bruge ild med respekt. Det kan lynhurtigt gå galt, da en brand udvikler sig med eksplosiv hastighed. I 2005 omkom tre personer ved brand i kolonihavehuse og sommerhuse.

Opsætning af røgalarmer er en nem og billig investering, der kan være med til at forhindre, at personer omkommer i brande – ikke kun i kolonihaver. Sidste år omkom 71 personer i flammerne herhjemme, mens tallet i 2005 var helt oppe på 87 omkomne. Gennemsnitligt ligger tallet på omkring 80 dræbte, og det har været konstant de sidste mange år. Brandsikkerheden er mange steder for dårlig, og der er brug for oplysningskampagner, der fortæller befolkningen, at de for få midler kan sikre den beboelse, som de befinder sig i. ú

Kolonihavebrande

brandgode råd rØgaLarMer redder LIV 1 Tjek jævnligt om alarmen virker. Hav nye bat-

aFbrÆndIng aF HaVeaFFaLd 6 Hvis du brænder haveaffald af, skal det gøres i en olietønde eller lignende – men i øvrigt altid efter gældende myndighedskrævede og lokale regler.

terier liggende.

ILdSTeder og SKorSTene 2 Vær forsigtig ved opsætning og brug af ildsteder og skorstene, hvor disse er tilladte.

Kontakt din skorstensfejer.

ILdSLUKKer 7 Hav adgang til

slukningsmateriel, f.eks. håndildslukker eller haveslange. Håndildslukkere skal være godkendte, efterses og trykprøves efter gældende regler.

LeVende LYS og CIgareTTer 3 Forlad aldrig – og sov aldrig – i rum med levende lys og tændte cigaretter.

SeLVanTÆndeLIge KeMIKaLIer 4 Klude med olie og fernis kan selvantænde.

gaSFLaSKer og brandFarLIge VÆSKer 8 Opbevar benzin, sprit m.v. med omtanke, f.eks. i et selvstændigt skur. Gasflasker skal opbevares efter gældende myndighedskrævede og lokale regler.

Skal efter brug opbevares forsvarligt, f.eks. i en metalbeholder med låg.

HUrTIg HJÆLP 5 En mobiltelefon

✃

kan sikre hurtig hjælp.

Tast 1-1-2 for politi, ambulance og brandvæsen.

eL-InSTaLLaTIoner 9 Lad fagfolk installere el. Sluk TV, kaffemaskine m.v. ved stikkontakten. Dæk ikke radiatorer til. aFSTand TIL nabo 1 0 Hold brandmæssigt forsvarlig afstand til nabo.

Beredskab

Frivilligpriserne 2006

Anders Troldborg (t.v.) overrækker Frivilligprisen for Årets Frivillig 2006 til Frits Stevns Sørensen.

Frivilligpriserne for 2006 uddelt

Fra venstre: Kim Lintrup, beredskabschef Frederikssund; Søren Schou, formand for Redningshunden - Danmark; Anders Troldborg, departementschef; Jesper Marcussen, kredsleder og Ronald Graabæk, vicekredsleder.

Beredskab

Ved en højtidelighed i Forsvarsministeriet tirsdag den 20. marts blev et frivilligberedskab og en frivillig hædret for deres indsats i redningsberedskabet. Det er fjerde gang, at priserne bliver uddelt.

Af Mads Jakobsen Desværre kunne forsvarsminister Søren Gade ikke være til stede ved overrækkelsen af priserne. Denne opgave var derfor overtaget af Forsvarsministeriets departementschef, Anders Troldborg.

– Formålet med uddelingen af frivilligpriserne er for det første at påskønne det store arbejde og den indsats, som udføres af både frivilligberedskaberne og de enkelte frivillige. For det andet skal priserne være medvirkende til at støtte op om anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet, og at skabe opmærksomhed om området, pointerede Forsvarsministeriets departementschef, Anders Troldborg.

– Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at de frivillige udgør et væsentligt potentiale for redningsberedskabet, og at der er stor brug for de mange frivillige hænder, der kan være med til at yde en indsats til gavn

for samfundet, nür uforudsete – og müske voldsomme – menneske- eller naturskabte hÌndelser pludselig er en realitet, forklarede Anders Troldborg. – Priserne er en anerkendelse til de frivillige og til de redningsberedskaber, der mülrettet anvender frivillige i deres beredskab. En anerkendelse af, at de frivillige som engagerede danske borgere yder en stor indsats til gavn for samfundet og dermed udgør en ressource, som alle i redningsberedskabet kan drage nytte af, sluttede Anders Troldborg, inden han gik over til prisoverrÌkkelserne.

Frederikssund og Aalborg i centrum I 2006 gik frivilligpriserne til Frederikssund Brand- og Redningsberedskab (Årets Frivilligberedskab) og Frits Stevns Sørensen, Beredskabscenter Aalborg (Årets Frivillig).

Betingelserne for at modtage prisen er henholdsvis: - At et kommunalt eller statsligt redningsberedskab i 2006 har gjort en sÌrlig indsats for at inddrage og nyttiggøre frivillige i løsningen af redningsberedskabets opgaver.

- At en person i 2006 har ydet en sÌrlig indsats for at nyttiggøre det potentiale, som de frivillige udgør for redningsberedskabet.

De frivillige i Frederikssund fik bl.a. tildelt prisen som Året Frivilligberedskab ud fra følgende begrundelse: – Tildelingen af prisen er begrundet med, at de frivillige ved Frederikssund Brandog Redningsberedskab har

udmÌrket sig ved at tilpasse sig opgaverne og vÌret et godt supplement til det daglige beredskab. Det frivillige beredskab ved Frederikssund Brand- og Redningsberedskab har i 2006 eksempelvis vÌret indsat til forplejning af indsatsstyrker, belysning af skadesteder og i forbindelse med vandforsyning til en dyrebesÌtning. Der er i Frederikssund Brand- og Redningsberedskab mange gode eksempler pü, at samarbejdet mellem det daglige kommunale beredskab og det frivillige beredskab fungerer godt i løsningen af de mange forskellige opgaver, som samfundet stiller til redningsberedskabet i dag.

"RANDSIKKER PĂ?KLÂ?DNING

Som baggrund for tildelingen af frivilligprisen til Frits Stevns Sørensen, Aalborg, lü der ogsü tungtvejende begrundelser for, at han har fortjent at fü prisen for 2006: – I sin begrundelse for at tildele Frits prisen har Frivilligkontaktudvalget lagt vÌgt pü, at Frits har den helt rette indstilling til at vÌre frivillig i beredskabet. Han er et skoleeksempel pü en frivillig: En ildsjÌl, som brÌnder for sagen, og som giver sig fuldt ud, nür der er behov for hjÌlp, uanset opgaven. Med sit store engagement og utrolige kontakt i lokalomrüdet samt sit smittende vÌsen er Frits en af ürsagerne til, at beredskabet i Nibe igennem mange ür har opnüet en südan størrelse og en südan kvalitet, at det kan müles med mange større beredskaber, forklarede Anders Troldborg. ú

&IRE "REAKER BRANDT’J MED SPECIEL '/2% 4%8š !IRLOCKš MEMBRAN SIKRER MOD SKOLDNING OG GIVER SAMTIDIG FULDST�NDIG VANDT�THED OG �NDBARHED +ONTAKT ,OTEK FOR EN UFORPLIGTENDE DEMONSTRA TION P�

ÂœÂ…Ă€ĂƒĂ›iÂ?ÊÇ]ĂŠĂŠ ‡nĂˆĂ¤Ă¤ĂŠ-ˆÂ?ÂŽiLÂœĂ€}]ĂŠ/iÂ?°Ê³{xÊÇäÊ£ÎÊxÓÊää]ĂŠ >Ă?ĂŠÂł{xĂŠnĂˆĂŠnäÊÎÓÊΙ]ĂŠĂœĂœĂœÂ°Â?ÂœĂŒiŽ°`ÂŽ]ĂŠÂˆÂ˜vÂœJÂ?ÂœĂŒiŽ°`ÂŽ

Beredskab

Prisen for 2006 blev uddelt ved en ceremoni i Provianthuset pü Christiansborg fredag den 27. april 2007. Forsvarsminister Søren Gade stod for overrÌkkelsen og overrakte prisen til Mogens Christensen, der süledes blev den første modtager af prisen, som vil blive uddelt hvert ür i april müned.

Første modtager af

Forsvarsminister Søren Gade overrÌkker her prisen til Mogens Christensen.

Af Mads Jakobsen Foto: Ole Schou

nÌrliggende strand. Han var stÌrkt afkølet og havde hjertestop. Redningsbüden og den tilkaldte ambulance ankom og kunne sammen med en forbipasserende lÌge overtage genoplivningen. Pü nuvÌrende tidspunkt var dine krÌfter nÌsten sluppet op. Fü dage senere kunne manden udskrives uden mÊn. Din resolutte beslutning om at springe i bølgerne har uden tvivl reddet mandens liv.

Det er en prÌstation, som fortjener at blive hÌdret, forklarede Søren Gade.

Den Danske Redningsbere For en heroisk indsats blev Mogens Christensen, som er indsatsleder ved Hjørring Kommune og brandstationsleder ved Falck i Løkken, i sidste müned tildelt Den Danske Redningsberedskabspris for 2006.

Som et led i prisen fulgte en honorering pĂĽ 75.000 kr.

I sin tale forklarede forsvarsminister Søren Gade, hvorfor Mogens Christensen skulle modtage prisen for 2006: – Nür valget er faldet pü Mogens Christensen skyldes det en yderst heltemodig indsats, der foregik lørdag formiddag den 4. november. Her handlede du hurtigt og

resolut, da du reddede en knallertkørers liv, efter han var blevet skyllet i havnen i Løkken. Det er som sü ofte pü disse kanter en meget blÌsende dag med vindstød helt op til 20 meter i sekundet. Pludselig trÌkker en stor bølge manden og knallerten med ud i havet. Alle, der kender til Jammerbugten, ved, at strømforholdene kan vÌre yderst uforudsigelige. Et alarmopkald blev foretaget, men da redningsbüden endnu ikke var kommet frem ved din ankomst, tog du den resolutte beslutning selv at springe i havet for at redde den livløse person, der drev rundt. Der var ingen tid at spilde. Efter du havde kÌmpet dig gennem bølgerne, kunne bjÌrgningen pübegyndes, hvorefter du alene fik bragt den 33-ürige mand ind pü den

Brandmand af hjerte Historien om Mogens Christensens vej ind i redningsberedskabet starter i Løkken i 1967, hvor han kører sine første ture med ’sprøjten’. Officielt bliver Mogens’

6I REPARERER

ALLE MÂ?RKER

,-2 2ADIOSYSTEMER ! 3 %GEVEJ !ABENRAA SERVICE LMR EU s WWW LMR EU

4ELEFON

2EPARATION OG SERVICE AF DIT RADIOSYSTEM UANSET MÂ?RKE

!FDELINGER I %SBJERG !ABENRAA

/DENSE ÂąRHUS OG +Â’BENHAVN

(OS ,-2 S SERVICE TEKNIKERE ER DU I TRYGGE HÂ?NDER

6ORE DYGTIGE SERVICETEKNIKERE YDER HURTIG OG KOMPETENT INDSATS DÂ’GNET RUNDT I HELE $ANMARK

WWW LMR EU

6IDEN ER NÂ’GLEORDET FOR AT TILBYDE GOD SERVICE Beredskab

n LIDT MERE RADIO

Fra venstre: Bjarne Laustsen, formand for priskomiteen; Mogens Chris­tensen, prismodtager og Knud Børge Møller, prisindstiller og beredskabschef Hjørring.

edskabspris ansættelse dog først registreret per 1. februar 1968. I 1972 bliver han ansat som brandassistent/holdleder, og i 1974 bliver han brandstationsleder. Fra omkring 1987 fungerer han ligeledes som indsatsleder i Løkken Vrå kommune. Mogens har også været formand for Foreningen af Brandstationsledere i Falck, fra foreningens stiftelse i 1994 til han valgte at stoppe ved generalforsamlingen den 31. marts 2007. Til trods for at Mogens efterhånden er 66 år, har han valgt at forblive brandstationsleder ind til den 1. februar 2008, for der har han nemlig 40 års jubilæum som brandmand, og det vil han gerne lige have med, inden han stopper en lang karriere inden for redningsberedskabet.

Den Danske Redningsberedskabspris Prisens midler er tilvejebragt af sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab. Prisen blev stiftet den 22. november 2006 af en række aktører og organisationer i det danske redningsberedskab. Baggrunden for stiftelsen af prisen er to formål: 1. At hædre den eller de i redningsberedskabet, der – uanset deres tilhørsforhold – har gjort sig mest fortjent til det.

2. At søge opnået et større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold. ú

FAKTA Aktører og organisationer, som har stiftet Den Danske Redningsberedskabspris: • Beredskabsforbundet • Centralforeningen for Stampersonel • Fag og Arbejde • Fagligt Fælles Forbund • Falck Danmark A/S • Foreningen af Kommunale Beredskabschefer • Hovedorganisationen af Officerer i Danmark • Landsklubben For Deltids­ ansatte Brandfolk • Landstalsmandsudvalget for Menige i Beredskabskorpset • Sønderjysk frivillige Brandværnsforbund Sponsor: ISS Damage Control • Zenitel • Perceptor • Dansk Autohjælp • Dansk Industri- og Skadeservice

ADR 2007 er trådt i kraft Få din uddannelse opdateret. Se trotters hjemmeside, eller ring efter oversigt på planlagte kurser.

Tlf. 75 57 53 33 · www.trotters.dk · trotters@trotters.dk

Beredskab

Ropax

ROPAX DISTRESS 07 aktiverede terrorberedskabet. Så ulykker manglede der i hvert fald ikke på denne ellers solbeklædte formiddag.

Men lad os nu skrue tiden nogle timer tilbage. Solen sov endnu sødeligt, da det begyndte at rumstere omkring DGI-hallen i Rønne. Indkvarterings- og forplejningstjenesten fra Det frivillige Redningsberedskab Bornholm (DfRB) havde travlt med at brygge morgenkaffe. Andre frivillige, der jo plejer at strække sig langt for at redde medmennesker i nød, gjorde klar til at tilføje en masse mennesker kraniebrud, hoftebrud, brud på arme og ben samt en stor mængde brand- og røgskader. Hertil skulle de have gjort en ung pige gravid – og efterfølgende få vandet til at gå. Der var ved at være linet op til en spændende dag på, omkring og over Bornholm.

Af infoassistent Carsten Fonsdal Mikkelsen, Bornholm Der findes et gammelt ordsprog, der siger, at en ulykke kommer sjældent alene. Og det skal jo nok passe. Det kunne i hvert fald godt stå som overskrift for tirsdag den 28. marts. Først mistede Bornholms­ trafikkens nyeste færge, Dueodde, styringen. Så kolliderede den med en

svensk coaster og fire mand røg overbord ved kollisionen. Et øjeblik efter udbrød der brand i maskinrummet, mens nogle fulde passagerer lagde op til slagsmål. En pyroman ombord var træt af, at han ikke kunne se ilden i maskinrummet, så han fandt sine egne tændstikker frem. Som om det ikke var nok, blev der samtidig fundet en meget mistænkelig pakke ved olielageret på Rønne Havn, hvilket

For det var nemlig her, det hele skulle foregå. Til lands, til vands og i luften. En vaskeægte fuld skala øvelse, hvor alle for hånden værende myndigheder skulle testes. Mere end 150 figuranter skulle være med til at presse de involverede parter, og give det hele et realistisk tilsnit. Bornholms Brandvæsen, Beredskabsstyrelsen, Politiet, Bornholms Marinedistrikt, Falck, Bornholms Hospital, Søredningstjenesten, Hjemmeværnet og Søværnet skulle sammen med Rønne Havn og Bornholms lufthavn håndtere den opståede situation.

Ja, selv en svensk redningsbåd skulle kigge forbi.

www.adhochouse.dk

Pro-Safe Reflection A/S :: Møllevangen 60 :: DK-4220 Korsør :: Tlf: +45 3295 2878

Beredskab 10

Ropax

Og så tilbage hvor vi begyndte. Jeg befandt mig i en kahyt sammen med min ”mor”, da kaptajnen over højtalerne fortalte, at der var noget galt med styregrejerne. Vi valgte at blive, hvor vi var, mens vi spændt ventede på flere informationer.

Og pludselig begyndte der at ske noget.

Kollision, mand over bord, røg på gangene osv. Selvom vi jo udmærket var klar over, vi var midt i en øvelse, var det alligevel, som om spændingen lagde sig over os.

Hvordan skulle vi komme herfra? Der gik lang tid, før vi blev bedt om at søge ud på redningsdækket, og imens blev røgen på gangen stadig tykkere, og den begyndte at sive ind under kahytsdøren. Men endelig kom den store alarm, og i den tætte røg søgte vi at famle os frem til vores samlingspunkt. Øvelsen blev nok heller ikke mindre realistisk af, at det nemt kunne være gået for alvor galt sammen morgen. En cypriotisk coaster lavede, hvad en journalist betegnede som, et frontalt sammenstød med

Bornholm. Styrmanden var faldet i søvn.

Han havde interesseret sig for meget for glas (altså dem med et indhold omkring de 40%). Få hundrede meter syd for Hasle lå der nu en stor coaster næsten oppe på land, og der skulle jo ikke meget fantasi til at forestille sig, at han havde ramt en færge i stedet for.

Jeg nåede ikke at være længe på samlingspunktet, før jeg blev gennet videre.

Jeg skulle overføres til redningsbåden Mads Jakobsen, og snart efter fandt jeg mig selv på en rebstige uden på færgen.

Til de af jer læsere, der ikke har prøvet at blive reddet via en rebstige ude på åben sø, kan jeg fortælle, at det er en af den slags manøvre, der i høj søgang kun kan anbefales til selvmordskandidater. Jeg var i hvert fald glad for, at vi havde godt vejr, hvor kun krusninger viste sig i vandsejlet.

Sidste station, inden jeg slap ud i friheden, blev ventepladsen i land. Her stod politiet klar til at registrere os, mens et team fra Bornholms Hospital tog sig af de

værst tilskadekomne. Nogle blev herefter overført til hospitalet, mens resten med busser blev returneret til DGI-hallen, hvor Det frivillige Redningsberedskab Bornholm nu stod klar med frokosten. Øvelsen forløb i det store og hele tilfredsstillende. Det var øvelsens formål at få afdækket de fejl og mangler, der måtte kunne opstå, så de kan rettes, inden det bliver virkelighed. Og små fejl skete der da også rundt omkring i krogene. Politiet skønnede, at op mod 500 personer på en eller anden måde havde været involveret i forbindelse med enten forberedelse eller gennemførsel af øvelsen, og med så mange mennesker fra så mange forskellige myndigheder og virksomheder, så er det kun naturligt, at der vil være nogle småting. Rigspolitiet var tilstede under hele øvelsen, og det er her, ansvaret for en endelig evaluerende rapport er placeret. Når den kommer, er der så kun tilbage at få taget handling på de ting, der ikke måtte være godt nok. ú

Zodiac Hurricane

De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne eller lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330 www.unisafe.dk - info@unisafe.dk

Beredskab 11

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

Flammernes portal

Den 18. april lancerede Beredskabsstyrelsen Flammernes portal - en interaktiv hjemmeside, hvor unge både kan lære og spille sig til mere indsigt om ild og brand, samt få forebyggende vaner.

Unge skal lege sig til viden om brand Af Line Nielsen Gode brandvaner leget ind i unge Årsagen til, at Beredskabsstyrelsen har lavet hjemmesiden, er, at de ønsker at sikre, at børn og unge får en grundlæggende viden om, hvordan de kan forebygge brand, og hvordan de bør handle, hvis det brænder.

– På den måde hjælper vi dem ikke kun her og nu. Vi er også med til at sikre, at de bliver brandsikre voksne, fortæller Line Dietz Bjerregaard, som er projektansvarlig i Beredskabsstyrelsen. Med Flammernes portal bliver de gode brandvaner leget ind i de unge, og håbet er selvfølgelig, at de aldrig får brug for deres viden.

Spillet består af tre baner, hvor man scorer point ved at forebygge og slukke brande.

Derudover kan man tjene point og åbne en ny bane ved at svare rigtigt på nogle quizspørgsmål.

Den rette viden kan redde liv Når det handler om forebyggelse, kan det være vanskeligt at måle effekten, fordi man ikke kan vide, hvordan det ville se ud, hvis der ikke blev gjort noget. Men i forhold til brand er Line Dietz Bjerregaard ikke i tvivl: – Den rette viden kan helt konkret redde liv. Man sikrer med andre ord, at farlige situationer ikke udvikler sig nær så katastrofalt og måske endda helt undgås, siger hun. Brandchef fra Frederiksberg Brandvæsen, Tommy Sillemann, er enig i denne vurdering: – Det bedste vil selvfølgelig altid være helt at undgå brand ved at være særlig opmærksom på potentielle farer som fx juledekorationer og andre former for levende lys. Men hvis det alligevel går galt, er det selvsagt endnu vigtigere at vide, hvordan man skal reagere for at mindske katastrofen mest muligt, udtaler han.

Udstyr til:

Ung pige reddede sin familie Hvert år dør omkring 80 mennesker i Danmark som følge af brand. I gennemsnit er 4-5 af dem under 20 år. Unge er således ikke den mest udsatte gruppe, når det gælder dødsbrande, men alligevel mener Line Dietz Bjerregaard, at det er vigtigt, at de unge lærer, hvordan de skal opføre sig, hvis der opstår brand.

– Flammernes portal drejer sig i lige så høj grad om at vide, hvordan man skal reagere i en brandsituation. Den reaktion kan være med til at redde andres liv, understreger Line Dietz Bjerregaard.

Det har Josefine Richter Mikkelsen lært på den hårde måde. I forbindelse med lanceringen af Flammernes portal fortæller Josefine sin historie.

Natten mellem den 26. og 27. september 2005 er hun på vej i seng i familiens firlængede gård uden for Randers. Pludselig opdager hun, at der er brand i taget i den længe, hvor

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Beredskab 12

hendes familie ligger og sover.

– I det øjeblik tænker jeg ikke, jeg handler bare og løber over for at få min familie ud. Røgen er allerede nået ind i soveværelset, hvor min mor og stedfar sover, så jeg kan næsten ikke vække dem. Men jeg bliver bare ved med at ruske i min stedfar, indtil han vågner, fortæller Josefine.

Alt brænder Derefter går det stærkt med at komme ud af huset. Stedfaren får fat i hendes lillebror, og hun sørger for at få de to hunde med ud. Desværre er hundene så chokerede, at den ene løber tilbage i det brændende hus for aldrig at vende tilbage. Udenfor griber Josefine sin mobil og ringer 1-1-2. Af årsager hun ikke selv forstår, er mobilen og hendes skoletaske de to eneste ting, hun når at redde med ud. Resten af familien har ikke engang nået at få tøj på, og småfrysende kan de chokeret se, hvor tæt

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

Flammernes portal

de har været på den store katastrofe.

– Ilden havde allerede fat i hele gården, og den brændte uhyggeligt hurtigt. Da brandvæsenet når frem, er der intet tilbage at redde. Jeg kunne slet ikke fatte det og var simpelthen så bange, fordi jeg tænkte på, hvad der kunne være sket. Jeg kunne have mistet min familie og stået der helt alene uden dem, fortæller Josefine.

Der er intet tilbage Den nat mister familien næsten alt, hvad den ejer. Det eneste, der er tilbage af Josefines værelse er en forkullet metalskraldespand.

– De elektroniske ting kan være lige meget, for de kan nemt erstattes. Det, jeg savner mest, er min hund. Men jeg havde selvfølgelig nogle yndlingsting, som fx møbler, som jeg skulle have haft, når jeg flyttede hjemmefra, og billeder som kun eksisterer i et eksemplar. Dem får jeg aldrig igen, konkluderer Josefine.

Der er ingen tvivl om, at det var Josefines hurtige indsats, der sikrede, at branden ikke udviklede sig mere tragisk.

Men hun har intet svar på, hvordan hun præcist vidste, hvad der var det rigtige at gøre.

– Jeg tænkte ikke, jeg handlede bare. Men man skal i hvert fald ikke gå i panik. Jeg tror, at det er vigtigt at tage det stille og roligt, så får man mere kontrol over situationen, vurderer Josefine.

Men jeg har ændret mig og er meget mere opmærksom på potentielle brandfarer. Jeg insisterer på, at kaffemaskinen altid skal være slukket efter brug, og at ingen, jeg kender, ryger i sengen. Juledekorationer og levende lys er jeg helst

Ændret for altid I tiden efter branden kom hele familien til krisepsykolog for at bearbejde den barske oplevelse. Desværre sled det så hårdt på familien, at moren og stedfaren i dag er skilt. Men Josefine er kommet igennem det uden alt for store ar.

– Jeg har det fint nok med det i dag. Det gør mig ikke ked af det mere, men jeg får stadig en klump i halsen, når jeg hører om andre, der kommer til skade ved en brand. Det er virkelig forfærdeligt, fortæller hun. Hvorfor det skulle ske for hendes familie er en ting, som jævnligt har strejfet hendes tanker.

– Tidligere plejede jeg at tænke, at det ikke ville ske for os.

Nu tænker jeg, at det skulle ske for nogen, og så kunne det lige så godt være os, der blev ramt, filosoferer Josefine. Hendes adfærd i forhold til brand og ild i det hele taget har dog ændret sig for altid.

– Jeg vil ikke sige, at jeg har et anstrengt forhold til ild.

fri for, og så skal der bare være røgalarmer, der hvor jeg bor, slutter Josefine. ú Test dig selv på www.flammernesportal.dk

Fakta om brand • De danske redningsberedskaber rykkede ud til ca.

16.500 brande i 2005 – omkring 6.000 af gangene til private hjem.

• I perioden 2002-2005 omkom der i gennemsnit 83 personer om året i Danmark på grund af brand.

• Rygning er årsag til over halvdelen af alle dødsbrande.

• 64 procent af alle danskere har installeret en røgalarm i hjemmet. Ofrene for dødsbrande har sjældnere end gennemsnittet af befolkningen installeret røgalarmer i boligen.

Beredskab 13

Redningshunde i Frederikssund

Redningshunde

på prøve i Frederikssund I weekenden 21. - 22. april var der international prøve for redningshunde i Frederikssund. BEREDSKAB var med, da hundene skulle vise deres værd.

Af Line Nielsen Hunde bliver testet i lidt af hvert Hunden kigger ivrigt op på sin ejer og følge nøje anvisningerne uden at slippe blikket fra ejeren. En cementblander går i gang, lidt efter affyres to skud, mennesker og andre hunde går rundt omkring hunden og ejeren. Det er alt sammen en del af redningshundeprøven og er med for, at man kan se, hvordan hunden reagerer på larm og virvar. Prøven, som hundene skal igennem, foregår inden for tre discipliner: Spor, eftersøgning i skov og ruineftersøgning. Ligeledes bliver hundene testet i lydighed og færdigheder.

Redningshunden – Danmark Alle hundene, som deltager i prøven denne dag, er fra Redningshunden – Danmark, en forening bestående af redningshundeførere og -instruktører, der alle kontraktligt og ulønnet er tilknyttet de kommunale redningsberedskaber i Danmark. Egentlig startede foreningen blot med at hedde Redningshunden, og formålet med foreningen var dengang at lave et blad for de danske redningshundeførere.

Beredskabsforbundet donerede 6.000 kr. for, at foreningen kunne få produceret bladet. Senere besluttede man at lave en landsdækkende forening Redningshunden – Danmark for de 17 Redningshundebyer (se faktaboks) landet over. Foreningen har med andre ord udviklet sig og er i dag med til at formidle oplysninger og erfaringer hundeførerne imellem samt at afholde prøver og konkurrencer m.v. Der er i dag 50 redningshunde i Redningshunden – Danmark. Af dem vurderer formanden for Redningshunden – Danmark, Søren Schou, at omkring 10-12 har mulighed for at kvalificere sig til VM, som afholdes i Eisenstadt i Østrig sidst i juni 2007.

Internationalt anerkendt At Redningshunden – Danmark på denne måde har udviklet sig og er vokset, har gjort, at foreningen har fået en masse kontakter til udlandet, og at Den internationale redningshunde-organisation IRO (Internationale Rettungshunde-Organisation) er blevet

disciplin. Nogle af deltagerne ved prøven den 22. april fortalte, at de træner op til fem gange om ugen. Flere af dem fortalte også, at de nogle gange lægger et spor ud på vej til arbejde. Senere henter de så hunden og beder den finde sporet. På den måde holder de hunden i skarp træning.

Fra venstre: Jørgen Frederiksen & Ronja; Søren Schou & Dina; Dommer Katja Skulji; Rikke Lykke Østenholm & Faikon; Niels B. Olsen & Whiskey; Mai-Ki Hockauf & Leica; Lars Jens fra Redningshunden - Danmark opmærksom på Danmark. Siden 1999 har Danmark således været med til VM for redningshunde, og i 2003 blev VM afholdt i Danmark i samarbejde med Sverige. Det viste sig, at danskerne havde så meget styr på sagerne under prøven, at der nu faktisk kommer en prøve til Danmark hvert år.

En livsstil Det er hårdt arbejde at træne en redningshund. Og de danske hunde er trænet i alle disciplinerne, hvor hundene i udlandet ofte kun er specialiseret i én

Beredskab 14

Men Søren Schou fortæller, at hunden også skal lære at vente i bilen.

– Det er vigtigt, at hunden lærer at slappe af i bilen. For hvis den bliver sendt ud på en opgave, kan den risikere at være i en bil eller lastbil i mange timer. Hunden skal altså lære at lade op og være klar, når den kommer ud af bilen, fortæller Søren Schou.

Han betragter det at være redningshundefører som en livsstil og fortæller, at mange hundeførere har store biler, fordi de nogle gange tager ud og træner 3-4 dage i træk, og således bruger bilen til at sove i.

Redningshunde i Frederikssund

En god redningshund Det kræver også meget af hunden at blive en god redningshund. Ofte trænes der i seks til ni måneder, inden hunden kommer op til prøven for grunduddannelsen.

Herefter kommer en funktionsprøve, hvor der, ifølge Søren Schou, er en dumpeprocent på omkring 40.

– Her i Frederikssund kigger vi dog på hunden og vurderer, hvornår den er klar til prøven. Den kan således være længe på holdet, måske op til 3 år, inden vi vurderer, at den er klar, fortæller Søren Schou.

Men hvad karakteriserer så en god redningshund?

– Hunden skal være arbejdsivrig, selvstændig og have gå-på-mod. Den skal have evnen til at ville søge, og den må ikke være bange, nervøs eller aggressiv.

Derudover er det vigtigt, at hund og fører kan arbejde sammen. Der skal være en god kontakt mellem dem, fortæller Søren Schou. Og hvis du troede, at alle redningshunde er Schæferhunde, så tager

du fejl. Søren Schou fortæller, at der for 15 år siden var mange Schæferhunde i redningsberedskabet, men i dag er der mange forskellige hunderacer blandt redningshundene.

– Der er alt lige fra en dansk-svensk gårdhund til en Sankt Bernhardshund og sågar blandingshunde. Og hundene gør det godt internationalt, slutter Søren Schou.

Deltagere ved den Internationale prøve 2007 • Katja Skulj (SLO) var dommer • Rikke Lykke Østenholm fra Aalborg med hunden Faikon (Deltager ved VM) • Niels B. Olsen fra Gundsø med hunden Whiskey (Deltager ved VM) • Kirsten Savnik fra Gundsø med hunden Kellogs (Deltager ved VM) • Carina Graversen fra Aalborg med hunden Tikki (Deltager ved VM) • Jørgen Frederiksen fra Frederikssund med hunden Ronja (Deltager ved VM)

• Mai-Ki Hockauf fra Frederikssund med hunden Leica • Søren Schou fra Frederikssund med hunden Dina ú

fAKTA Redningshunden - Danmark • Redningshundetjenesten i Danmark har eksisteret siden midten af 1960’erne, men først med stiftelsen af foreningen Redningshunden - Danmark i 1998 fik de danske redningshundeførere- og instruktører etableret et reelt samlingspunkt.

• Der er 17 Redningshundebyer i Danmark: Aalborg · Randers · Holstebro · Ringkøbing · Århus · Horsens · Odense · Nyborg · Svendborg · Sønderborg · Møn · Maribo · Hundested · Frederikssund · Gundsø · Hedehusene · Allinge.

• Redningshunden - Danmark er medlem af Beredskabsforbundet og samarbejder med Svenska Brukshundklubben samt Dansk Kennel Klub.

• I 1999 blev Redningshunden - Danmark optaget som medlem af Internationale RettungshundeOrganisation (IRO).

• IRO afholder hvert år Verdensmesterskab for redningshunde i tre discipliner. Efter fem dages intensiv konkurrence kåres Verdens bedste sporhund, Verdens bedste eftersøgningshund og Verdens bedste ruinhund.

Niels B. Olsen & Whiskey på ruinsøgning

Falcks Uddannelsescenter Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling.

Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp, funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v.

Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk Falcks uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8900 Randers Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk

Beredskab 1

Konference

Konference for 4RĂ?DLÂ’S KOMMUNIKATION FOR ENHVER

6I VED HVAD

europĂŚiske, frivillige beredskabsorganisationer

3)++%2(%$

den frivillige indsats. I det store hele vil det gavne Beredskabsforbundets fortsatte samarbejdsmuligheder. Ăş

BETYDER

&/2 $)' 0RISBILLIG LÂ’SNING ELLER STORE MODERNE KOMPLEKSE SYSTEMER

,-2 2ADIOSYSTEMER ! 3 KLARER OPGAVEN FOR DIG

TIMERS DÂ’GNSERVICE

SĂ? ER DU 3)++%2 LMR EU s WWW LMR EU 4LF !FDELINGER I /DENSE !ABENRAA

%SBJERG ÂąRHUS OG +Â’BENHAVN

NYHEDSBREV Tilmeld dig Beredskabsforbundets nyhedsbrev og modtag nyhederne direkte i din indbakke.

Du kan fĂĽ tilsendt seneste nyt ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Klik ind pĂĽ www .beredskab .dk .

InformATIon om ProjeKTeT Af Charlotte Tradsborg, strategi- og udviklingskonsulent PĂĽ Beredskabsforbundets Landskontor planlĂŚgger vi i samarbejde med det svenske CivilfĂśrsvarsfĂśrbundet en konference for frivillige beredskabsorganisationer i Europa.

FormĂĽlet med konferencen er at skabe en god dialog og et velfungerende samarbejde mellem de europĂŚiske frivillige.

Vi forventer, at konferencen først kan finde sted i forüret 2008, da vi er afhÌngige af økonomisk støtte fra Europa Kommissionen.

Initiativet til at øge samarbejdet mellem frivillige, europÌiske beredskabsorganisationer er ikke et skridt vÌk fra det lokale engagement og den indsats, der findes her. TvÌrtimod er det et skridt, der tages for at styrke de europÌiske frivillige i deres lokale samfund.

Det skal gøres ved at dele viden og erfaring pü tvÌrs af de europÌiske landegrÌnser.

Konferencen vil sĂŚtte fokus pĂĽ, hvordan frivillige beredskabsorganisationer i Europa hĂĽndterer og forebygger kriser af forskellig art. Vi skal lĂŚre af hinandens

erfaringer og bruge dem i vores egne lokale projekter.

Det krÌver selvfølgelig, at der eksisterer en oversigt over de europÌiske frivillige organisationer, og at de gode historier er tilgÌngelige i de lokale kredse.

Derfor vil der i forbindelse med konferencen blive udarbejdet en elektronisk hĂĽndbog med kontaktinformationer og beskrivelser af succesfulde projekter fra hele Europa.

PĂĽ den mĂĽde vil det blive lettere for Beredskabsforbundets kredse at knytte samarbejds- og udvekslingskontakter med en anden europĂŚisk lokal kreds, og samtidig fĂĽr kredsene mulighed for at dele ud af deres ekspertise og erfaring til resten af Europa. De europĂŚiske frivillige varetager samlet set mange forskellige arbejdsopgaver. Vi hĂĽber, at samarbejdet kan inspirere kredsene til nye tiltag.

Konferencen skal skabe opmÌrksomhed omkring de mange ressourcer, der findes blandt de frivillige over hele Europa. Vi vil gerne placere de frivillige beredskabsorganisationer pü det europÌiske landkort og gøre flere lokale, nationale eller europÌiske myndigheder opmÌrksomme pü vÌrdien af

Beredskab 1

• Beredskabsforbundets strategi for 2007 indeholder bl.a. en mülsÌtning om at øge det internationale samarbejde og dermed forbedre organisationernes virksomhed i de respektive hjemlande. • Midlerne til konferencen søges gennem Europa Kommissionens Miljø Direktorat. • Europa Kommissionens Miljø Direktorat bistür via Community Civil Protection Action Programme projekter, der vil støtte og supplere medlemslandendes bestrÌbelser pü at beskytte personer, ejendom og miljø, samt projekter, der vil støtte og fremme samarbejde og udveksling mellem medlemslandene (http://ec.europa. eu/environment/ civil/prote/cp14_ en.htm). • Europa Kommissionens afgørelse forventes at falde i november 2007.

Region Midtjylland

Frivillig i Region Midtjylland BEREDSKAB sætter i de kommende numre fokus på en kreds fra hver af de fem nye regioner. Vi interviewer fem kredsledere, som bl.a. fortæller om, hvad de frivillige i kredsen laver. I dette nummer taler vi med en kredsleder fra Region Midtjylland, nemlig Rune Madsen fra RingkøbingSkjern-kredsen.

Af Line Nielsen Frivillig fra barnsben Rune Madsen er 25 år, og han har været frivillig i omkring 10 år. Men faktisk har han været med, fra han var omkring 7-8 år, fordi hans mor er daglig leder af kontoret for det frivillige beredskab. Derfor mener Rune, at det var helt naturligt at starte i beredskabet, så snart han kunne. Rune har desuden været kredsleder i fem år.

Ringkøbing-Skjern-kredsen I kredsen er der knap 40 frivillige og en overvægt af mænd. Der er ligeledes en del unge i kredsen, men egentlig mener Rune, at der er et ret bredt udsnit af frivillige i alderen 16 til 65 år. Opgaverne er varierede og spænder fra vandassistance

til Falck, pumpeopgaver, forplejning, samaritervagt, indkvartering, samt assistance, når der er sne og storm, hvor de frivillige blandt andet hjælper med at fælde træer.

Kredsen har i 2006 brugt omkring 3.000 timer på redningsopgaver. Ringkøbing er desuden redningshundeby, hvilket vil sige, at kredsen har sin egen redningshundetjeneste. Rune fortæller, at der for nylig har været en stor øvelse, hvor hundene skulle prøve at flyve i helikopter for at se, om de kunne klare det. Kredsen havde fået nogle sponsorpenge til at leje helikopteren, og turen skulle vise, om hundene var klar til at komme på internationale opgaver.

Indsatser i kredsen De frivillige i kredsen har som nævnt haft mange forskellige indsatser, men en af de største og mest krævende var ifølge Rune branden i Ulfborg Plantage den 5. maj 2006. Branden var så kraftig, at brandmænd måtte kæmpe med den i næsten syv dage, før de fik bugt med den. De frivillige stod for forplejning af brandmændene, men også deres store tankvogn var med til at levere vand.

– Først var der 120 brandmænd, næste dag var der 80, og til sidst var der 20. Det var 24 timer i døgnet, så det var ret hårdt, og det var da også lidt svært at holde moralen oppe til sidst, men det gik, fortæller Rune om de frivilliges indsats under den voldsomme brand.

Hvervning og fastholdelse af frivillige For tiden arbejder kredsen ikke med hvervning af nye frivillige, fordi man afventer, hvad kommunen finder ud af i forhold til den risikobaserede dimensionering.

Beredskab 17

– Vi afventer og ser, hvad kommunen når frem til, da det får betydning for, hvem vi får brug for – om det er brandmænd eller andre. Men vi har da været med på en messe i Skjern efter kommunesammenlægningen for at vise, at vi er her, fortæller Rune. Han beretter, at det i perioder vælter ind med frivillige, mens det andre gange kan være svært at holde på de gamle.

– Faktisk arrangerer vi en sommertur for de frivillige hvert år for at holde på dem, kan man sige. Vi har været i Tivoli i København og i Århus og i Fårup Sommerland, fortæller Rune. Så selvom det går lidt op og ned med interessen for at være frivillig, så er Rune ikke bekymret for fremtiden.

– Jeg tænker sommetider over det, men så snakker jeg lidt med nogle af de frivillige, som har været i kredsen længe. Jeg er ikke bekymret, slutter Rune. ú

FAKTA • Der bor omkring 1,2 millioner mennesker i Region Midtjylland.

• Regionen består af 19 kommuner med Århus Kommune som den største (ca. 295.000 indbyggere) og Odder og Samsø kommuner som de mindste (hhv. ca.

21.000 og 4.000 indbyggere).

• Hovedsædet er i Viborg.

• Der er 15 kredse i regionen.

• Regionsleder er Poul Erik Lassen.

1. viceregionsleder er Nanna V. Aggerholm, og 2. viceregions­ leder er Henrik Mangor.

Maribo

Samarbejdsøvelse i Maribo at lave forplejning til de 200 deltagere. Dette bliver iværksat meget hurtigt, og brandgruppen med to mand i sprøjte ankommer 16:51 til ulykkestedet og går i gang med indsatsen, som er meget omfattende, da man har brugt 85 sminkede figuranter og placeret dem i henholdsvis togvogne og ude i området. Nogle med småskader, medium-skader eller multiskader, herunder dræbte.

Af Michael Knøfler, Kredsleder Lolland

skabsstyrelsens Støttepunkt i Nykøbing F., Beredskabscenter Næstved, Falck og Politi er nu sat i alarmberedskab.

Togulykke med afsporing og med omkring 100 tilskadekomne samt mulighed for giftudslip Alarmering 1, start af indsats fra tankvogn. Alarmen indgår Lolland Brandvæsen Station klokken 16:20 til brandmester Maribo får tre opgaver, nemlig Connie Larsen, Lolland Brandat gå i gang med at mobilisere væsen tirsdag den 27. marts. brandgruppe og ventepladsenLolland Brandvæsens stationer hed og sende disse til ulykkesSide 1 med i 0063BE Nakskov-ogOrdensbaand Maribo, Bered- 24/01/05 stedet, 10:35 samt at gå i gang

Skadesområdet Området er samme størrelse som knap to fodboldbaner og ved at kigge ind i skades-området, ser man på højre side en afsporet persontogvogn, som i dette tilfælde er en gammel HT bus, der er stillet på tværs af banelegemet. Længere væk holder en togtankvogn med udslip på højre side, og her fosser kemikalievæske ud.

Tættest på holder så selve toget ”Grisen”, som består af to vogne til persontransport.

Denne er fyldt med sminkede figuranter.

Alarmering 2 og indsats i skadesområde trin 2 Klokken 16:22 ringer brandmester Connie Larsen til vagthavende hos Lolland Brandvæsen Station Nakskov, Lars Dalsig. Han påbegynder øjeblikkeligt at ringe frivillige ind til brandgruppen. Klokken 16:43 afgår M2, sprøjten med fire mand, og klokken 16:45 afgår V2, vandtankvogn med to mand til ulykkestedet i Maribo.

M2 ankommer klokken 17:08, og holdlederen kontakter indsatslederen, hvorefter de kommer i indsats med redning af tilskadekomne. Klokken 17:11 ankommer V2 og bliver briefet af holdlederen og derefter sat i indsats: Redning af tilska-

Beredskab 18

dekomne og derefter vandforsyning til skumudlægning via sprøjten fra Beredskabscenter Næstved.

Indsats i skadesområdet trin 3 Beredskabscenter Næstved laver en kiletætning på togtankvognens højre side, hvor der løber et ukendt stof ud.

Der er i samme forbindelse opstillet et opsamlingskar, hvor kemikalievæsken opsamles i for at minimere forurening. Da de melder klar, lægger man et skumtæppe rundt omkring vognen for at mindske en antændelse.

Oprettelse af venteplads De har nu fået lavet ventepladsen i umiddelbart nærhed af, hvor patienternes skader allerede bliver prioriteret og behandlet. Der kommer patienter ind i hastigt tempo nu.

Ambulancerne kører i pendulfart fra ventepladsen til de nærmeste sygehuse, og de har i den grad travlt, men også her hjælper alle hinanden, uanset hvilke områder man normalt arbejder indenfor.

Forplejningstjenesten Lolland Brandvæsen Station Maribos forplejningstjeneste er mødt op på Beredskabsgården, og her er man gået i gang med at lave mad til de omkring 200 deltagere. De er kun fem frivillige til denne opgave, men her er ikke nogen stress. De udfører dette med et UG+.

Det er fantastisk, at man kan anrette en varm ret til 200 mennesker inklusiv indkøb på under 2½ time.

Samarbejdet på tværs af fagområder I togvognene prioriterer de

Maribo

patienterne i tæt samarbejde med Lolland Brandvæsen Station Maribo samt Falck, og yder livreddende, almindelig samt psykisk førstehjælp. Alle hjælpes ad og trækker på de erfaringer, som den enkelte nu engang har fået i tidens løb.

Opgaven bliver ikke nemmere af, at der midt i det hele går journalister og fotografer rundt, hvilket dog gør øvelsen meget mere realistisk.

Det hele foregår i et flow, som virker meget professionelt, og der siges næsten ikke noget; alle ved, hvordan de skal arbejde. Der transporteres tilskadekomne ud af togvognene og frem til ventepladsen.

En brandmand er gået i gang med at regulere trafikken, der er i 100 meters længde. Langs kantstenen holder sluknings-

køretøjer og ambulancer, der er klar til at rykke længere frem, efterhånden som de tilskadekomne køres væk. På den anden side af fortovet holder der indsatledervogne, politi samt slukningstog fra Beredskabsstyrelsen. Det er, hvad man må kalde, ordnet kaos af køretøjer.

De er alle parkeret, så man kan køre videre, uden at man først skal flytte andre køretøjer, og uden at man generer den almindelige trafik, mere end at den kan passere.

Afslutning af indsats Klokken 20:15 er sidste figurant blevet kørt til behandling, og indsatsen afsluttes.

Efter oprydningen af materiel får alle forplejning, og figuranter afsminkes. Brandchefen for Lollands Brandvæsen og tilrettelægger af øvelsen, Finn

Antonisen, afholder en briefing med en konstatering af, at tre er døde ud af 85 tilskadekomne. Det er en god indsats, hvor alle i beredskabet bliver rost for deres meget professionelle måde at samarbejde på uanset hvilket beredskab, de normalt arbejder for.

Ros til alle Vi, som arbejder i beredskabet, enten som frivillige eller som ansatte, sender denne ros tilbage til Finn Antonisen og alle hans hjælpere: Sminkører, kontrollanter, som opsamler data til senere brug omkring, hvad der eventuelt kan gøres anderledes. 85 figuranter, som kommer fra henholdsvis Handelsskolen og Gymnasiet i Maribo. Det er virkelig flot, at de vil bruge deres tid på dette arrangement. De frivilliges

børn, som også gav en hånd med. En meget god og virkelighedstro øvelse, som mange af os sent vil glemme.

Tak Vi, som er frivillige i Beredskabsforbundet, takker alle for deres samarbejde. Dette var medvirkende til en meget realistisk øvelse. Vi sender også en stor tak til pressen, som gav hele beredskabet en god mediedækning, og til dem, som på den ene eller anden måde ikke er nævnt, men som har været med i denne øvelse eller tilrettelæggelsen af den.

Der er ingen tvivl om, at det er med til at hjælpe os alle til at blive et mere professionelt beredskab ved at sørge for, at samarbejdet altid bliver stærkere, jo mere vi arbejder i et samlet beredskab. ú

Hvad gør du, Hvis din kollega falder om?

I Danmark får 3.500 mennesker hvert år hjertestop uden for hospitalet. Mindre end hver fjerde er i nærheden af nogen, der kan førstehjælp. Det kan du gøre noget ved! For din egen skyld – og for din kollegas. Brug 12 timer af din virksomheds kostbare tid og lær at gi’ liv. Så er I beredt, når uheldet er ude. Se alle kurser på www.beredskab.dk eller ring 3524 0000.

A5_ann_kursus_virksomhed.indd 1

09/03/06 10:40:22

Beredskab 19

Øvelse

Fredag den 20. april drog en delegation af 26 frivillige fra Grenaa Beredskab med kurs mod det sønderjyske, nærmere bestemt Tinglev. Her skulle de deltage i en stor øvelse sammen med flere beredskaber f.eks. Hornslet, Randers, Hobro og Vesthimmerland.

Øvelse i det

sønderjyske Af Helle Jensen, vicekredsleder Norddjurs Turen derned gik dog ikke helt efter planen, da vi omkring Skanderborg desværre punkterede på to af bilerne. Vi samlede de fleste af de frivillige i andre biler og drog videre mod Tinglev. Desværre måtte de tilbageblivende vente op til ca. 2-3 timer på motorvejen, før de kunne køre igen.

Vi andre ankom til Tinglev ved 21-tiden, fik lige noget at spise, og så røg det første hold af sted til brandslukning. Vi kunne desværre ikke stille op med to hold som planlagt, eftersom nogle af vores branddragter lå i de tilbageblevne biler på motorvejen. Omkring midnat ankom resten af holdet, og så kunne vi andre hurtigt komme i indsats. Den første øvelse gik primært ud på brandslukning og eftersøgning af personer. Ved 3-tiden om natten var vi tilbage på skolen igen. Men vi kunne ikke vide, hvornår næste indsats ville være.

Omkring kl. 6:00 rykkede vi ud igen. Nu skulle alle byer deltage i en ringøvelse.

Her skulle vi igennem syv små indsatser: Redning af indeklemte personer i sammenstyrtede bygninger, kemikalieuheld, højderedning, fylde sandsække og lave en dæmning, brandslukning/røgdykning, frigørelse (person ud af bil) og til sidst lave afstivning af bygningsadskillelser.

Ved 15-tiden var alle færdige, og vi kunne returnere til skolen.

Et par timer senere skulle vi i indsats igen. Her var der sket en stor ulykke med mange sammenstyrtede bygninger

og mange tilskadekomne. Flere steder i bygningerne var det svært at komme til de tilskadekomne, og nogle af dem sad fastklemt. De tilskadekomne blev reddet ud af bygningerne og bragt til ventepladsen. Her blev de registreret og undersøgt.

Indsatsen sluttede ved 20-tiden, hvor der så var fælles spisning på skolen.

Natten til søndag røg vi atter ud i en indsats. Det hed sig, at vi havde 1-minutsberedskab – vi skulle kunne rykke hurtigt ud, når alarmen gik. Og det gjorde den ved 4-5 tiden. Turen gik til Haderslev, Beredskabsstyrelsen Sydjyllands øvelsesanlæg.

Vi skulle køre i kolonne dertil, og Grenaa var de første, som ankom til stedet. Opgaverne blev hurtig fordelt, og Grenaa fik tildelt brandslukning af 3-etages bygning samt redning af personer. Andre havde f.eks. kemikalieuheld eller højderedning som opgave. Efterfølgende var der en kort briefing om selve øvelsen.

For vores vedkommende er det en rigtig god ide med sådan en stor øvelse, eftersom man lærer at samarbejde med andre og også drage nytte af deres erfaringer.

Men samtidig er det også en rigtig god læreproces – der er altid et eller andet, som evt. kunne gøres på en anden måde.

Uden mad og drikke, dur helten ikke Derfor var der selvfølgelig en Indkvartering- og forplejningsgruppe med på øvelsen. Deres opgave begyndte allerede inden ankomst til Tinglev. På vejen sydover blev karrygryden sat over feltkomfuret, og

Beredskab 20

så fik den ellers lov til at simre på turen.

Der blev holdt ind på flere rastepladser for at få rørt i gryderne, og resultatet blev da også nydt med stor appetit af den øvrige styrke, da de nåede frem til Tinglev.

Indkvarteringen blev klaret, natmaden serveret og madpakkerne smurt, og så var det ellers godnat til alle undtagen nattevagten.

Om lørdagen var der gang i køkkenet det meste af dagen, aftensmaden skulle forberedes. Men der blev også tid til at få kigget lidt på, hvad der ellers skete i området. Aftensmaden, hamburgerryg med fløde kartofler og frugtsalat til dessert, blev spist, og alle, minus køkkenholdet, gik til køjs. Natmaden, æbleskiver, skulle gøres klar. Alarmen kom, og folk fik hurtigt pakket deres grej, men kun få nåede at få natmad. Morgenmaden skulle serveres i Haderslev, og da skolen var klargjort, kørte vi mod Haderslev. Det blev til en del problemer undervejs: en bil løb tør for diesel, vejene passede ikke til vejkortet, bageren var blevet flyttet et andet sted hen, og vi nåede kun tre rundture i Haderslev, inden vi nåede frem. Vel fremme blev vi modtaget af en flok sultne mennesker, ja, de spiste faktisk rub og stub, så det blev nemt at pakke bilen bagefter. Alle var enige om, at det havde været en god øvelse, også INKV/FORPL. Det er helt sikkert, at Grenaa stiller op igen til næste år – hvor det så end må være! Tak til alle for en rigtig god weekend og en knaldgod indsats. ú

Polen

Ekskursion til Polen

Af Morten Kirkegaard Jensen, vicekredsleder Ikast-Brande Beredskabsforbundet IkastBrande var i påsken på ekskursionstur til Polen. Nærmere bestemt til byen Jelenia Gora, en by i det sydlige Polen.

Turen startede onsdag den 4. april kl. 19:00 med afgang fra Beredskabsforbundets lokaler i Ikast. Efter at der var gjort stop ved grænsen, blev der spillet banko i bussen, og alle var heldige at vinde en præmie.

Torsdag morgen ankom vi til grænsen mellem Tyskland og Polen, hvor der var et hurtigt check af passene. Derefter kørte vi ca. 120 km. for at få morgenmad i byen Zlotoryja. I samme by er verdens største julekuglefabrik. Når produktionen er på sit højeste, bliver der produceret tre millioner julekugler om måneden. Julekuglerne starter med at blive varmet op, derefter pustet op til den rigtige størrelse og facon. Næste proces er en sølvlegering og en grundfarvning. Så kommer de igennem varmeovnen, dernæst bliver de malet udvendigt for til sidst at blive pakket i æsker. Alt dette sker pr. håndkraft. Efter rundvisningen var der mulighed for at købe julekugler med hjem.

Der blev købt godt ind, så der er mange hjem, der er blevet forsynet med nye og smukke

julekugler. Inden frokost var vi ankommet til vores hotel. Vi fik en guidet tur i byen Jelenia Gora, for at vi kunne finde tilbage til hotellet. Vi fik desuden vist, hvor den katolske kirke, Gnadenkirche, lå. Efter at vi havde fået frokost, var resten af dagen fri.

Fredag startede med et besøg ved en dæmning, som blev bygget i årene fra 1904-1912 og med officiel indvielse i 1921. Dæmningen er 7,5 m bred foroven og 50 m bred ved vandkanten. Dæmningen er 69 m høj og 270 m lang og kan klare 50 millioner m3 vand, men ved oversvømmelser kan det dog øges til 76 millioner m3. Dæmningen blev bygget for at forhindre, at smeltevandet fra bjergene oversvømmede de omkringliggende byer.

I tilgift til dæmningen blev der bygget et vandkraftværk til produktion af el.

Efter frokost var det tid til ekskursionens højdepunkt, nemlig at besøge byens redningsberedskab. Besøget foregik på en helt ny brandstation indviet mindre end 1 måned før vores besøg. Den gamle brandstation var placeret inde midt i Jelenia Gora på en lille sidegade.

Den nye brandstation ligger i byen, der hedder Cieplice, og vi fik at vide, at den nye placering var langt mere hensigtsmæssig, da den ligger mere centralt i det område, den dækker. Vi

blev modtaget af brandchefen, som viste os ind i et undervisningslokale. Derefter var der et spændende foredrag om det polske brandvæsen generelt og om det lokale beredskab.

Beredskabet havde sidste år 2.155 udrykninger fordelt på 897 udkald til brande, 1.179 udkald til redningsopgaver og 79 falske alarmer. Undervejs i foredraget blev der stillet mange opfølgende spørgsmål for at sammenligne det beredskab, vi kender noget til, og det lokale beredskab i Jelenia Gora. Efter foredraget var det tid til at se de resterende lokaler og vognparken.

Bilerne blev studeret nøje, og der blev stillet mange nysgerrige spørgsmål.

Fredag aften var der polsk fest på programmet. Der blev startet med at lære, hvordan og hvorfor man skåler på polsk, og det sker selvfølgelig i vodka. Menuen bestod af typiske polske retter. Den første ret var en Borch-suppe, dernæst var der tre slags Ravioli, en med svampe og bacon, en med kvark og ost og en med kød. Næste ret var pølser med noget krydret sauerkraut. Dernæst forårsruller og hvidkålsrouletter. Til dessert fik vi en god og fyldig lagkage. Imellem nogle af retterne kunne man danse, så der blev plads til, at man kunne smage på det hele.

Lørdag formiddag var der intet

Beredskab 21

på programmet. Men alligevel var der mange, der valgte at gå i den katolske kirke.

Gudstjenesten varede under 10 minutter, men det skyldtes nok, at det kun var en velsignelse af påskemåltidet, det første måltid, der skal spises Påskedag.

Lørdag eftermiddag gik turen til Polens 3. største slot, Ksiaz. Slottet er bygget i gotisk og ny renæssance stil og består af 400 værelser. Slottet er bygget af flere omgange, men alt er ikke blevet bevaret eller renoveret pga. pengemangel.

Søndag startede turen tilbage mod Danmark dog med et stop i Berlin undervejs. Først kørte vi rundt i bussen for at se nogle af seværdighederne såsom Berlin-muren, Checkpoint Charlie, Unter Den Linden, Rigsdagen. Vi blev sat af ved det meget imponerede mindesmærke for Jødeudryddelsen.

Derfra gik vi til Brandeburger Tor, og derefter gik turen ned af Unter Den Linden til Hotel Park Inn på Alexander Platz ved TV-Tårnet, hvor vi skulle spise aftensmad.

Efter aftensmaden gik turen videre mod Ikast, hvor vi var tilbage tidligt mandag morgen.

Så vi nåede også at holde lidt påske i Danmark.

Alt i alt var det en god og meget spændende tur, som Beredskabsforbundet IkastBrande havde i påsken. ú

Slotsholmen / Temadage

Glade dage på Slotsholmen Af Lykke Jørgensen, Næstved Kreds Endnu engang er det lykkedes vores mester i slots-arrangementer at få et stort regnestykke til at gå op. Et puslespil bestående af 47 dage og 54 frivillige fra Beredskabet. Laurids Pedersen havde nemlig indgået aftale med Slotsforvaltningen om at bemande Christiansborg Slot med frivillige som sikkerhedsvagter i forbindelse med udstillingen Kongerækken i kunsten. En udstilling, som var åben i perioden 24. januar - 18. marts.

En lang række møder og breve samt masser af telefonsamtaler var gået forud for åbningen af udstillingen, og vi frivillige stod faktisk i kø for at være med på holdet.

Kongerækken i kunsten gav et tydeligt og imponerende billede af tre forskellige tidsaldre og tre forskellige kunstnere og deres vidt forskellige syn på vores Danmarkshistorie; Den danmarkshistorie som nogle af os, i hvert fald min generation, lærte om i skolen, og som vi alle er en del af.

Med malerier, plancher med supplerende tekster og gobeliner fik man en fantastisk mulighed for at gense/lære om ”Slaget på Rheden”, ”Grevens fejde”, ”Reformatio-

nen”, opførelsen af Kronborg og ”Dokken” og – ja, jeg kunne blive ved.

Man kunne se og læse om, hvordan malerier blev reddet fra branden på det første Christiansborg, genplaceret sammen med nye malerier på det andet slot af samme navn. De blev reddet igen, da katastrofen gentog sig, og også dette slot brændte.

Endnu engang kunne disse malerier sammen med ”nye” malerier fra slot nr. 2 opsættes og udsmykke vores kendte slot, det tredje i rækken i midten af København.

Efterfølgende er så kommet de berømte gobeliner lavet af Bjørn Nørgaard, som blev bestilt som gave til Dronningens 50-års fødselsdag. Dog tog det 10 år, før de var færdige og kunne sættes op i Riddersalen, da Dronningen fyldte 60 år i år 2000.

Tak for denne gang Som jeg startede med at skrive, har Laurids været primus motor for alt dette, men intet kan lade sig gøre, hvis ikke man har gode folk til at hjælpe sig med det praktiske. Her vil jeg dog kun nævne en enkelt, nemlig Niels Ahrends fra Region Hovedstaden, og begge de herrer fik sig en gevaldig overraskelse den sidste dag på udstillingen. Vi frivillige fra vagtholdet

havde nemlig hver især givet et beløb til en afskedsgave til vores ”Vagtledere”.

En syerske fik dermed fremstillet to små ”BF’ere” med hvide skjorter og fine mørkeblå uniformer med guldknapper og stjerner på skuldrene, og ja, jeg har hørt noget om, at de manglede slipset, og syersken beklager. Derudover rakte pengene også til et ”Faberge-æg” fra Michelsen Chokolade samt et keramikkrus med navn til dem hver. Stor tak til alle jer, som bakkede op omkring min idé. Og stor tak til jer, som hjalp med at få samlet pengene sammen. Især Niels var ivrig som indsamler, da han selvfølgelig vidste alt om, at vi havde et projekt i gang omkring Laurids, men ikke vidste, at han selv var en del af det samme projekt. En tak skal også lyde til Jan Blichert-Hansen fra Slotsforvaltningen for hjælp og støtte i forbindelse med afslutningen. Slotsforvaltningen gav desuden tre flasker af deres gode rødvin til hver af vores ledere, samt var vært ved en hyggelig sammenkomst med et par glas vin efter lukketid den sidste dag på slottet. Endnu engang kan jeg sige tak alle sammen for en masse dejlige timer, ja, dage sammen med friske kollegaer/ gode venner fra andre kredse. ú

Temadage for instruktører Af Britta Mortensen, formand for Instruktørudvalget Den 21. og 22. april blev der afholdt temadage i henholdsvis Århus og Næstved. Begge steder var der et pænt fremmøde. Emnet var Sygdomme, støtteforbindinger og sårrensning. Emner, som nu indgår i modulerne “Førstehjælp ved sygdom” og “Førstehjælp ved tilskadekomst”. På temadagene blev instruktørerne orienteret om, at ændringerne ville blive iværksat snarest. Det gav anledning til debat, og det blev bl.a. fremhævet, at det er problematisk at starte undervisning i sygdomme og støtteforbindinger, når der ikke foreligger bog eller andet materiale til eleverne. Instruktørudvalget har med baggrund i ovenstående derfor på sit møde den 23. april besluttet, at ikrafttrædelsen skal ske samtidig med, at Beredskabsforbundets nye “udvidede” bog udgives. Det vil sige den 1. september 2007.

Nye fagplaner På temamøderne blev instruktørerne orienteret om de nye fagplaner, og om det meget omfattende stof, der fremover skal formidles. Når det gælder ”Førstehjælp ved sygdomme”, er der tre lektioner på tilsammen 110 minutter, der udelukkende handler om sygdomme, og kun indeholder “Aflastende Rygleje” som praktisk øvelse. Det stiller nye krav til instruktørerne, både fagligt

og pædagogisk. Instruktørerne blev derfor opfordret til ydmyghed over for det nye pensum, som de færreste instruktører uden videre vil kunne undervise i. Alle skal til at lære noget, inden de kan påtage sig den nye undervisning.

Med hensyn til støtteforbindinger gik det lidt lettere. Instruktørerne fik hver udleveret to støttebind, og så var det bare at gå i gang.

Resultatet var “godt nok”, men konklusionen lød alligevel hårdt og kontant, at alle skulle gå hjem og øve sig. Når Beredskabsforbundets instruktører viser eleverne, hvordan en støtteforbinding laves, så skal den nemlig se helt rigtig ud. Instruktørens forbinding skal simpelt hen være den bedste, som bliver lavet den aften.

Konstruktive temadage Alt i alt er det instruktørudvalgets opfattelse af dagene, at de var gode, og at instruktørerne deltog meget aktivt i undervisningen, hvilket giver en god dialog og mange nye ideer, der kan arbejdes videre med i instruktørudvalget.

For at flere får chancen for at lære de nye moduler at kende, afholdes der igen temamøder med samme tema den 15. og 16. september 2007, henholdsvis øst og vest for Storebælt. Indbydelse vil blive fremsendt senere. ú

Beredskab 22

Beredskabsforbundet

Regioner og kredse Region Midtjylland Herning Kreds Assistancer De frivillige bliver brugt mere og mere til assistancer i Herning Kommunale Beredskab. Alene i 2007 er frivillige blevet tilkaldt til følgende assistancer: Fyldning af sandsække ved oversvømmelse i Aulum, assistance til en gårdbrand i Kibæk, etablering af slangevej med seriepumpning fra å til brandsted hvor et halmlager med ca. 50 rundballer brændte ved landejendom i Sunds. Og senest assistance til slukning og forplejning af alle brandfolk ved brand i stor sorteringshal ved Østdeponi i Fasterholt.

Rapelling for frivillige med familie Kredsens aktivitetsudvalg arrangerede en hyggelig familiedag søndag den 29. april. Alle mødtes på Beredskabsgården kl. 10 til kaffe m. rundstykker. Herefter gik alle til Herning Kommunes nedlagte forbrændingsanlæg, der i dag huser Herning Klatreklub. Efter en omhyggelig instruktion fra klubbens instruktører om sikkerhed m.m. kunne man så prøve kræfter med rapelling og klatrevægge i nogle timer. Dagen afsluttedes med frokost tilbage på Beredskabsgården.

Hjælp ved arrangementer Mange af kredsens frivillige har været med til at hjælpe andre organisationer med frivilligt arbejde. Over fire dage i april har vi igen i år været P-vagter ved Dansk Varmblods Hingstekåring ved Messecenter Herning.

DGI håndbold landsmesterskaberne for mini/ små 2007 i Herning var også et arrangement, som vi støttede med hjælp en weekend. Vi var nattevagter på de skoler, hvor spillerne var indkvarteret. Og flere planlagte arrangementer venter senere på året.

Henning Skallebæk ú

Region Syddanmark I forbindelse med regionsårsmødet har vi slanket regionsledelsen for at få en mere effektiv ledelse med klare funktionsområder for hvert enkelt medlem.

Den 6. maj afsluttedes selvforsvarskursus nr.

32 i Frøslevlejren med 12 kursister hovedsageligt på guldmåtten. Kan vi samle et hold til næste år igen? Det afhænger helt af, at alle ude i kredsene og regionerne er opmærksomme på, at selvforsvar kan være et stort aktiv i kursusudbuddet. I 2008 starter vi op med nye instruktører, da Inge Rousing efter 30 år og Herle Nielsen efter 28 år har meddelt, at de

stopper på dette krævende kursus. Instruktørteamet for næste år er fundet, så det varer ikke længe, før der kan høres mere.

Beredskabsforbundet har indstillet Viga Sundahl og Solvejg Bjerrisgaard fra Middelfart til hæderstegnet for 25 års god tjeneste i Civilforsvaret. De har fået overrakt tegnet ved en reception på Middelfart Brandstation. Endnu en gang tillykke til jer begge.

I den tidligere RGN IV afholdt man en BF-dag hvert 2. år. Denne tradition skal leve videre.

Anders Rousing har opgaven og er nået godt ind i den forberedende fase. Datoen er fastlagt til den 15. september. Dagen skal være en mulighed for at få rystet kredsene sammen med kendskab til og respekt for hinandens virke.

Else Højsager, Regionsleder ú

Region Hovedstaden På nuværende tidspunkt har de fleste kredse i regionen haft årsmøder. Alle møder er foregået i en god stemning, og der er rigtig mange genvalg. Der er nogle steder, hvor der er kommet nye unge medlemmer ind. Det er glædeligt at se, at de unge gerne vil. Tillykke til alle.

Kreds Bornholm årsmøde den 26.1: Kredsleder Kirsten Lapsen Vicekredsleder Flemming Aakjær Kreds Frederiksberg årsmøde den 30.1: Kredsleder Ib Otte Vicekredsleder Jens Nielsen Kreds Egedal (ny) årsmøde den 6.2: Kredsleder Bjarne Stage Vicekredsleder Keld Juhl Kreds København Syd årsmøde den 8.2: Kredsleder Jesper Janholm Vicekredsleder Bente Zichy Kreds København Øst/ Amager årsmøde 13.2: Kredsleder Lissy Olsen Vicekredsleder Bjarne S. Andersen Kreds Vestegnen årsmøde den 15.2: Kredsleder Brian Jørgensen Vicekredsleder Edvard W. Hansen Kreds Nordvest årsmøde den 16.2: Kredsleder Annelise Rasmussen Vicekredsleder Martin Nielsen Kreds København Nord årsmøde den 22.2: Kredsleder Jesper Hermod Vicekredsleder Niels Ahrends Husk også at se regionens hjemmeside www.brfh.dk Kirsten Nielsen, Viceregionsleder ú

Beredskab 23

Bornholm Kreds En redningshund fra DfRB blev i februar på anmodning fra politiet indsat i en eftersøgningsopgave. Det skete i forbindelse med eftersøgningen af en borger på Bornholm. Idet politiets egne hunde var optaget andetsteds, valgte man at indsætte en redningshund, som jo netop har speciale i at finde personer. Det lykkedes meget hurtigt for hunden at finde frem til den forsvundne, som dog desværre var afgået ved døden.

Lørdag den 28. april holdt frivillige fra DfRB udrykningsvagten på brandstationen i Rønne i tidsrummet fra 08:00 til 14:00. De deltidsansatte brandfolk, der normalt bemander stationen, deltog i samme tidsrum i en større øvelse, og stod derfor ikke til rådighed. Vagten forløb stille og roligt, og der blev ikke brug for de frivillige. DfRB har flere gange tidligere holdt udrykningsvagten i bl.a. Nexø, hvor de frivillige i den forbindelse har været indsat ved adskillige brande.

Når de sultne deltagere ved Trolling Master Bornholm, der løb af stablen i uge 17, hen under aften stod sultne mod land, var frivillige fra Det frivillige Redningsberedskab Bornholm klar med aftensmaden. Dermed blev den nye sæson for alvor skudt i gang for forplejningstjenestens personale, der har udsigt til et usædvanligt travlt år. Det er andet år, at DfRB står for forplejningen for lystfiskerne, og med tanke på de dejlige solskinsdage på Tejn Havn under sidste års stævne er der mange, der har glædet sig meget til et gensyn med de glade fiskere. Lørdag bød i øvrigt på en ekstra opgave for forplejningstjenesten, da de også skulle levere mad til både de deltidsansatte brandfolk, der var på øvelse, og de frivillige fra DfRB, der imens holdt udrykningsvagten i Rønne.

Vores hjemmeside på www.dfrb.dk er relanceret i en helt ny udgave. Det betyder, at man som medlem af DfRB får adgang til bedre og hurtigere informationer. For at få adgang til de interne informationer til medlemmerne er det nødvendigt at registrere sig som bruger på hjemmesiden. Nogle har haft problemer med at gennemføre registreringen, og de er velkomne til at henvende sig til mig på cbm@dfrb.dk med oplysning om navn, ønsket adgangskode og hvilke tjenestegrene, man deltager i. Herefter vil jeg oprette brugerkonto og sikre, at man har adgang til de relevante dele af hjemmesiden. Det er meget vigtigt, at ALLE med internetadgang får registreret sig hurtigst muligt, så vi er klar med denne kommunikationslinie inden sommerens mange arrangementer skydes i gang.

Carsten Fonsdal Mikkelsen, Informationsassistent ú

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42102

Alle har Allenogen har nogen at komme at komme hjemhjem til til

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3524 0000

Har du kompetence Har du kompetence til at reddetillivatog redde værdier? liv og værdier?

I over 30 år harIFalck over 30 Nutec år har leveret Falck sikkerhedskurser Nutec leveret sikkerhedskurser

Falck Nutec Esbjerg FalckA/S Nutec Esbjerg A/S

til offshoreindustrien, til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet, søfarten, beredskabet,

Uglviggårdsvej Uglviggårdsvej 3 3

forsvaret, de offentlige forsvaret,myndigheder, de offentlige industrien myndigheder, industrien

DK-6705 Esbjerg DK-6705 Ø Esbjerg Ø

samt servicebranchen. samt servicebranchen.

Tel: (+45) 76 12Tel: 13 14(+45) 76 12 13 14 Falck Nutec harFalck global Nutec tilstedeværelse, har global tilstedeværelse, og servicerer og servicerer

Fax: (+45) 76 12Fax: 13 13(+45) 76 12 13 13

sine kunder med sine tilpassede kunder med løsninger tilpassede på tværs løsninger på tværs af landegrænser. af landegrænser.

falcknutec@falcknutec.dk falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk www.falcknutec.dk

Foruden avancerede Foruden anlæg avancerede til sikkerhedstræning anlæg til sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec tilbyder også Falck moderne Nutec også kursusmoderne og kursus- og konferencecenter konferencecenter med tilhørendemed hotelfaciliteter. tilhørende hotelfaciliteter.