BEREDSKAB 04 2007

NR . 4 - JULI 2007

landsrådsmøde

Få mere information på www.pro-safe.dk

Vi ønsker Sorø Brandvæsen tillykke med det nye redningsfartøj “Det er en 5-meter Pro-Safe RIB med bl.a. centerstyring, 60 HK 4-takt Yamaha motor, agterbøjle med navigationslys, gribebøjle og kistebænk i stævnen.”

- a safety phenomenon!

Pro-Safe Reflection A/S :: Møllevangen 60 DK-4220 Korsør :: Tlf: +45 3295 2878

LEDER / INDHOLD

BEREDSKABSFORLIG

– et beskedent resultat for de frivillige

Indhold Landsrådsmøde 2007 . . . . . . . . . 4

Siden oktober 2005 har Beredskabsforbundet henvendt sig til det politiske system i Danmark om beredskabsforliget efter 2006. Målet har været enkelt: De frivilliges vilkår skal forbedres.

Ca. 1½ år efter processens start blev resultatet kendt den 24. april 2007. Det er ikke et resultat, vi er alt for stolte af for de frivillige.

Vi tror i øvrigt heller ikke, at de andre væsentlige aktører og interessenter i redningsberedskabet, der tegner medlemmer og personel, eller har et kommunalt ansvar, alle er stolte af forliget. Godt nok indeholder forliget generelt en række positive tiltag, men på andre områder mener vi, at forliget savner visioner, mangler indhold eller har udskudt nogle af de væsentlige problemer til arbejdsgruppearbejde. Vi er heller ikke glade for, at Hjemmeværnet tilsyneladende har taget det første skridt til at blive integreret i det danske civile redningsberedskab. Det er bl.a. årsagen til, at forliget ikke tegner alle Folketingets partier.

For de frivillige er vi nok mest skuffede over de midler, der er blevet betænkt til udvikling og opretholdelse af frivilligelementet i Danmark. Eller rettere sagt – de manglende midler.

Vi står også med nogen forundring over resultatet. En forundring, der er baseret på, at vi i 1½ år har haft en positiv og konstruktiv dialog med alle partiers ordførere på området, og overalt har opnået lydhørhed for de frivilliges behov og deres betydning for det danske redningsberedskab. Derfor anerkender vi også det samarbejde med og den indsats, de politiske ordførere har ydet i arbejdet – der skal ikke herske tvivl om, at vi er

taknemmelige for ordførernes indsats. Alligevel har regeringens gentagne udspil kun i ringe grad afspejlet ordførernes udspil.

Det kan vi kun udlægge på den måde, at der ikke er overensstemmelse mellem de pæne ord om de frivillige og den praktiske holdning til de frivilliges værdi for redningsberedskabet. I hvert fald ikke når det drejer sig om at understøtte de frivilliges udvikling fremadrettet, således at der kan ske den fornødne tilpasning af de frivillige til samfundets ændrede trusselsbehov.

Et begreb, der ellers går igen og igen i forligsteksten, når anden udvikling skal finansieres.

Vi har til de frivillige fået 1,5 mio. kroner om året i forligsperioden. Til sammenligning i et samfundsmæssigt perspektiv fik fire direktører i Københavns Lufthavne i 2006 75,5 mio. kroner til deling som et fastholdelsestillæg for bare at blive i deres job i et 1 år, efter at staten solgte hovedparten af sine aktier. De fire direktører fik naturligvis stadig deres løn på ca.

23 mio. kroner. Alene for bonussen kunne Beredskabsforbundet have fået opfyldt sit ønske om årligt 16 mio. kroner mere til de ca. 4.500 frivillige i knap et år mere end hele forligsperioden frem til 2010.

Vi har nu ikke tænkt os at lade forligsresultatet ligge upåagtet hen, og det viser bare, at vi også i de kommende år har en betydelig opgave med at sikre de frivilliges eksistens og vilkår. En indsats, hvor de frivillige på alle niveauer må arbejde målrettet for at påvirke samfundets beslutningstagere på både lokalt og centralt niveau.

BEREDSKAB

Hæderstegn 2007 . . . . . . . . . . . . . . 6 Temadag 2007 . . . . . . . . . . . . . . 8 Redningsberedskabsforlig efter 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Redningsberedskabet efter 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Hjertestartere skal lokaliseres . . 16 Hver femte brand i Danmark skyldes elektricitet . . . . . . . . . . . 17 Beredskabsforbundet har fået pengehjælp til førstehjælp . . 18 Beredskabsforbundet står vagt ved kunstudstilling i Fredensborg 19 Projekt Ældresikkerhed . . . . . . . 20 Fra chef via patient til menneske 21 Frivillig i Region Syddanmark . . . 22 Hjemmeværnets mobile skadestue . . . . . . . . . . . 23 Frivillige kontrollerede Hjemmeværnet . . . . . . . . . . . . . 24 Frivilligcenter Hedehusene har travlt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Regioner og kredse . . . . . . . . . . 29 Deadline til næste nummer den 27. august 2007 - bladet udkommer den 25. september 2007.

Nummer 4 - juli 2007 - 27. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 10.576 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005

Redaktion: Informationschef Mads Jakobsen Informationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab

Abonnement: 2007, seks udgivelser, pris 120 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder.

Forsidefoto: Niels Nyholm

Landsrådsmøde

Landsrådsmøde 2007 Beredskabsforbundets landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand i weekenden den 16. og 17. juni havde samme form som sidste år. På førstedagen blev afholdt temadag med tre emner som omdrejningspunkt, og søndag den 17. juni blev det egentlige landsrådsmøde afholdt.

Af Mads Jakobsen Foto: Niels Nyholm Præsident Bjarne Laustsen indledte sin mundtlige beretning med at takke de frivillige for den indsats, som de yder til gavn for samfundet. De frivillige gør mange ting mulige i lokalsamfundet, og de løfter opgaverne utrolig flot. Desuden ville han gerne takke for alle de arrangementer og opgaver, som han har været inviteret til rundt omkring i landet. Desværre har der ikke været hul i kalenderen til, at han har kunnet besøge alle. Men det har været utrolig spændende og lærerigt at se de frivillige i deres rette element, når de løser opgaver. De frivillige i redningsberedskabet lever fuldt ud op til Beredskabsforbundets payoff: At hjælp er en æressag!

Som tema for beretningen havde han valgt at gøre status på det seneste års arbejde i Beredskabsforbundet. For et år siden stod han som nyvalgt præsident på talerstolen og talte om de opgaver, der ville ligge foran os. Det var nu tid til at gøre regnskabet op.

– En lang række opgaver har vi fuldført.

En lang række opgaver har vi taget fat på. De seneste 12 måneder har således budt på mange udfordringer, og jeg kan med stolthed konstatere, at vi sammen er kommet godt igennem denne periode. Jeg kan i denne forbindelse tilføje, at jeg har udpeget den nuværende landschef Bent Mortensen for en ny to-årig periode.

Præsidenten for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen holder sin mundtlige beretning Regions- og kredssammenlægninger – Den største, organisatoriske ændring inden for de seneste årtier har været regions- og kredssammenlægningerne.

Vi har fået tilpasset vores struktur til det nye kommunale landkort, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Arbejdet med dette startede allerede tilbage i 2005, hvor vi tog de første spadestik til den nye struktur. Vores regioner er blevet reduceret fra 7 til 5 regioner. Vores kredse er blevet reduceret fra 103 til 75 kredse, der nu sammenlagt dækker 85 af landets 98 kommuner. Færre kredse har også betydet færre kredsledere, og det har helt sikkert været svære valg, som har skullet træffes i forbindelse med sammensætningen af de nye kredsledelser. Heldigvis har mange af jer valgt at fortsætte jeres prisværdige arbejde som enten kredsledere, vicekredsledere eller på anden måde i de nye kredsledelser, hvilket vil bidrage til, at arbejdet i kredsene kan fortsætte med de rette folk ved rorpindene, forklarede Bjarne Laustsen.

Opgaven med regions- og kredssammenlægningerne satte krav til, at de frivillige var omstillingsparate og villige til at gå på kompromis. Nogle kredse har været nødt til at skifte region, hvilket kan være svært, når man nu har haft det godt dét sted, hvor man har befundet sig, sagde Bjarne Laustsen og fortsatte: – Det er en stor opgave, når to kulturer skal smeltes sammen til én. Det har

Beredskab

kostet blod, sved og tårer, men min opfattelse af regions- og kredssammenlægningerne er, at det overordnet set er gået gnidningsfrit. Det er derfor min overbevisning, at Beredskabsforbundet og de frivillige i kredsene kommer styrket ud af sammenlægningerne. De større kredse vil være mere synlige, flere kompetencer vil være til stede i kredsene, der vil være større gennemslagskraft lokalt og regionalt, og ressourcemæssigt vil vi stå stærkere. Vi kan drage nytte af hinandens erfaringer og kompetencer. Sammensmeltningen medfører således en ny og styrket struktur. Vi skal drage fordel af synergieffekten og skabe en organisation, der i endnu højere grad kan være med til at sætte dagsordenen for de frivillige i redningsberedskabet, pointerede præsidenten.

I en del kommuner er der ikke tegnet kontrakt med frivillige i redningsberedskabet. Det skal forbundet arbejde for, at kommunerne vil. Frivillige er en fantastisk ressource, som står til rådighed, når der er behov for det. Hvordan kan det være svært for nogen at indse?

– Det kan der være mange årsager til, men en ting er sikkert: Vi skal mange steder blive bedre til at sælge de frivillige og Beredskabsforbundet blandt andet til beredskabscheferne og beredskabskommissionerne. Det er ikke en opgave, som man bare lige klarer. Det tager tid at overbevise politikerne, medierne og befolkningen om

Landsrådsmøde

gevinsten ved og fornuften i at anvende frivillige i redningsberedskabet. Vi bevæger os flere steder i den rigtige retning, og har gjort det godt i den seneste tid, så jeg er optimistisk på forbundets og de frivilliges vegne, når jeg kigger på fremtiden, understregede Bjarne Laustsen.

Beredskabsforlig Den politiske aftale om redningsberedskabet er svær at komme udenom. Beredskabsforbundet har brugt mange kræfter på at få ønsker og krav implementeret i forliget. Et arbejde, der startede tilbage i efteråret 2005.

– Beredskabsforliget har vi brugt mange kræfter på. Som det kan ses i Årsberetningen, havde vi udarbejdet syv punkter, som vi gerne ville have implementeret i forliget. Det har gjort det nemt for os at henvende os til politikerne, da vi på forhånd har haft en klar dagsorden. Desuden havde vi med i bagagen en undersøgelse, der var lavet i samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, og som viste, at vi ved indgangen og i løbet af 2007 vil mangle helt op mod 2.000 frivillige i redningsberedskabet. Det har efter vores vurdering været tunge argumenter, som burde være svære for politikerne at overhøre, forklarede præsidenten med hentydning til den endelige forligstekst.

I den forbindelse blev det også nævnt, at arbejdsgruppen under hele processen har haft en god dialog med politikerne. En masse spørgsmål, som politikerne måtte have omkring frivillige i redningsberedskabet og forbundet, er blevet afklarede, og det er således blevet tydeliggjort, at frivillige er en nødvendig del af det danske redningsberedskab. Frivillige er en vigtig ressource, og de yder et stort bidrag til at opretholde et alsidigt beredskab, hvilket politikerne har set meget positivt på.

Desværre blev resultatet af forliget lidt skuffende for Beredskabsforbundets vedkommende, hvilket blev diskuteret med Forsvarsministeriets afdelingschef Bjørn Bisserup på temadagen.

Branding af frivillige og Beredskabsforbundet Der er behov for at synliggøre de frivillige, deres opgaver og indsatser, Beredskabsforbundet og forbundets arbejde og projekter yderligere i fremtiden. Det er en nødvendighed, hvis vi skal være en synlig og markant organisation inden for redningsberedskabet, i mediernes søgelys og befolkningens bevidsthed.

– Vores arbejde starter i dag. Vi skal allerede fra i dag gøre politikerne, medierne og befolkningen opmærksomme på, hvad vi kan, at vi er uundværlige, og at vi er en nødvendig del af redningsberedskabet. I denne forbindelse handler det om synlighed – om at brande Beredskabsforbundet.

OG det skal vi alle sammen være med til.

Vi har alle et ansvar for, at Beredskabsforbundets projekter og kampagner samt de frivilliges arbejde er synligt. Det er vejen frem for os, hvis vi skal være en organisation, der vejer tungt, og som folk lytter til. I løbet af det sidste år har vi været rigtig gode til at få medierne til at lytte.

Det gælder både lokalt og landsdækkende. Specielt en række kampagner, en række holdninger til beredskabs- og samfundsrelaterede emner samt en lang række af de frivilliges indsatser har gjort, at Beredskabsforbundet i høj grad har været nævnt i medierne det seneste år, forklarede Bjarne Laustsen. En række af årets kampagner og projekter blev gennemgået: Hjertestarterkampagnen i samarbejde med TrygFonden, afholdelse af førstehjælpskurser på de danske småøer, forebyggelse af brand i kolonihaver samt Projekt Ældresikkerhed.

– Førstehjælp er et af vores væsentlige områder. Vi har et velfungerende og stort instruktørkorps. Førstehjælp er også et kodeord ude i samfundet. Således har vi gennem fondsansøgninger og sponsorater skaffet mange penge hjem til vores førstehjælpsvirksomhed til indkøb af dukker, materiel og hjertestartere. Vi har desuden produceret vores egen førstehjælpsbog, og jeg ved, at endnu en bog er lige om

hjørnet. I 2006 lukkede adgangen til befolkningskurser i august – det samme ser ud til at gøre sig gældende for i år. Det kan ærgre, at så mange danskere i løbet af årets sidste måneder må gå forgæves, hvis de gerne vil have et førstehjælpsbevis. Men på den anden side er det heldigvis positivt, at SÅ mange danskere gerne vil lære det. Det ligger jo fint i tråd med vores vision om at skabe øget tryghed i samfundet, berettede en stolt præsident.

Fremtiden Afslutningen på den mundtlige beretning blev brugt til at fokusere på fremtiden.

Hvor skal Beredskabsforbundet og de frivillige bevæge sig hen? Hvilke opgaver ligger forude?

– Der ligger nye udfordringer, nye bjergetaper foran os, som vi skal have besejret. Vi har brug for det. Det er en nødvendighed for os, så vi kan styrke vores position i redningsberedskabet. Vi skal i gang med nye projekter, nye kampagner og nye tiltag, der kan styrke de frivillige og Beredskabsforbundet. Jeg ser gerne, at vi fortsætter den udvikling, som Beredskabsforbundet har været inde i de seneste par år. Her tænker jeg specielt på dialogen med politikerne samt styrkelsen af frivilligområdet og synligheden af Beredskabsforbundet og de frivilliges opgaver, sagde Bjarne Laustsen afslutningsvis.

Anders Samuelsen genvalgt som vicepræsident Næste punkt på dagsordenen var det reviderede regnskab, der blev fremlagt af vicedirektør Solveig Andersen. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Derefter blev en række vedtægtsændringer sat til debat og afstemning. Afslutningsvis blev det med et enigt landsråd vedtaget, at Anders Samuelsen fortsætter som vicepræsident for Beredskabsforbundet de næste to år. ú

www.adhochouse.dk

Pro-Safe Reflection A/S :: Møllevangen 60 :: DK-4220 Korsør : : T l f : + 4 5 3 2 9 5 2 8 7 8

Beredskab

Hæderstegn

hæderstegn

2007 Af Mads Jakobsen Foto: Niels Nyholm Beredskabsforbundets landsledelse har i år tildelt ti personer forbundets hæderstegn for anerkendelsesværdig indsats inden for det danske redningsberedskab.

På billedet ses de ni modtagere, som fik overrakt hæderstegnet af præsident Bjarne Laustsen på forbundets landsrådsmøde i Nyborg.

På billedet ses fra nr . 3 til venstre: • Viceregionsleder Irene Bonde Christensen, Region Syddanmark • Beredskabsmester Jørgen Kragh,

Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev •Kolonnechef Martin Thomsen, skolechef Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekkersten • Regionsleder John Larsen, Region Sjælland • Beredskabschef Ole Borch, Vejle Kommune • Frivillig Lis Sonne, Bornholm Kreds • Brandchef Tommy Bøgh Sillemann, Frederiksberg Kommune • Kredsleder Christina Refshauge Foged, Rudersdal-Hørsholm Kreds • Frivillig Lena Kaas Gluver, Allerød Kreds

Beredskab 6

Yderst til venstre ses: • Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen • Vicelandschef Nina Lindhardt Yderst til højre forbundets præsident • Bjarne Laustsen.

Den tiende hæderstegnmodtager, viceberedskabsinspektør Hans Jørgen Pedersen, Frederikshavn, kunne ikke være til stede på landsrådsmødet og fik derfor overrakt hæderstegnet ved en senere lejlighed. ú

“Vi sikrer, at det altafgørende kald kan foretages hver gang“

I august og september kommer Zenitel til dig

For demo af TETRA og faglig information om dine nye muligheder med nettet.

• • • •

Information om teknologien Applikationsmuligheder Demo af de nye terminaler Råd og vejledning om implementering

Mød os på FKB årsmøde og få mere information om, hvornår vi besøger dig: Stand T4 i teltet!

Se også Roadshow kalenderen på vores hjemmeside www.zenitel.dk

Eller ring til os for en aftale - vi har byggeklodserne til SINE 4343 7411 - www.zenitel.dk Zenitel Denmark A/S, Park Alle 350 A, 2605 Brøndby, telefon +45 43 43 74 11, fax +45 43 43 75 22 info.denmark@zenitel.com, www.zenitel.dk

Beredskab_aug2007.indd 1

13-07-2007 14:41:01

7

Temadag

Temadag 2007 Efter succesen ved sidste års Landsrådsmøde blev der lørdag den 16. juni igen afholdt en temadag med tre overordnede temaer og gæstetalere. Ikke overraskende handlede første tema om det nyligt indgåede beredskabsforlig.

Af Line Nielsen Foto: Niels Nyholm Beredskabsforliget ved Bjørn Bisserup

Det var afdelingschef for Forsvarsministeriet Bjørn Bisserup, der skulle lægge ud med at fortælle om ministeriets syn på forliget og Beredskabsforbundets rolle i forhandlingerne op til indgåelsen af forliget. Bisserup forklarede, at forliget var blevet forsinket, fordi Forsvarsministeren havde et ønske om, at man var længere fremme i forhold til den tværgående kommunikation, således at de var sikre på, at de økonomiske forpligtelser på beredskabet i den sammenhæng blev afdækket i forbindelse med forliget. Bisserup havde desuden oplevet Beredskabsforbundet som meget aktivt i forsøget på at påvirke resultatet og forhandlingerne både før, under og efter høringsrunden: – Jeg kan derfor bevidne over for landsmødet her i dag, at forbundets præsident, landschef og direktør har gjort alt for at fremme forbundets synspunkter i forbindelse med de politiske forhandlinger om indholdet af aftalen, sagde Bisserup.

Hvorfor politikerne så ikke sagde ja til det hele, havde Bisserup flere forklaringer på.

I forhold til forbundets ønske om obligatorisk anvendelse af frivillige i kommunerne, så mente Bisserup, at man fra statens side var meget forsigtig med at pålægge kommunerne opgaver, som man oplevede, at de i virkeligheden burde håndtere i det lokale selvstyre, bl.a. via den risikobaserede dimensionering. I forhold til forbundets krav om, at de frivillige skulle registreres i ODIN og også gerne i Ressourcedatabasen, mente Bisserup, at kommunerne allerede registrerer de frivillige i ODIN, men han vil gerne på ny opfordre kommunerne til at registrere sine frivillige.

Forbundets ønske om politisk accept af forbundets katastrofeorganisation, mente Bisserup, allerede var blevet behandlet i forbindelse med Frivilligenhedens arbejde i 2004. Frivilligenheden, som havde den daværende præsident for Beredskabsforbundet som formand, fandt ikke, at forslaget burde gennemføres. Bisserup havde således ikke mere at tilføje til den sag og gik videre til at tale om selve bevillingen.

Beredskabsforbundet havde ønsket at få, hvad der svarede til en øget bevilling på lidt over 200 procent, hvilket Bisserup ikke mente lå lige for. Han hæftede sig i stedet for ved, at forbundet havde fået en forøgelse på mere end 10 procent, og det mente han, var et godt resultat – set med regeringens og Forsvarsministeriets øjne. Dette skulle nemlig ses i lyset af, at den generelle vækst på beredskabsområdet var på seks procent. Han glædede sig i øvrigt over, at det for første gang i nyere tid var lykkedes at knække kurven på de til stadighed faldende bevilliger på beredskabet.

– Jeg håber, at I alle forstår, at den politiske og økonomiske virkelighed betyder, at ikke alle ønsker kan imødekommes,

Beredskab

sagde Bisserup, som mente, at de politiske partier havde valgt at prioritere det samlede statslige og kommunale beredskab ud fra en helhedsbetragtning, uden dog at glemme de frivilliges muligheder for at bidrage til et godt beredskab. Bisserup fremhævede herefter, at de ressourcer, man ønsker at spare ved omlægninger og effektiviseringer, kan anvendes til nye initiativer på beredskabsområdet. Samlet betyder det, at der ved fuld implementering af aftalen i 2010 vil kunne iværksættes nye initiativer for ca.

60 millioner kroner om året, hvilket skal sammenholdes med en samlet bevilling på 500 millioner kroner. Bisserup var således ikke enig i, at de frivillige var blevet svigtet i den nye aftale.

– Aftalen efterlader, efter vores opfattelse, et klart indtryk af, at der fortsat skal være fokus på udvikling og anvendelse af de frivillige, og at de frivillige ressourcer bør udnyttes bedre, end de gør i dag, sagde Bisserup. Han afsluttede sin tale med at sige, at han håbede, at forbundet vil deltage aktivt, positivt og konstruktivt i arbejdet med at indfri de politiske forventninger om et endnu bedre og robust redningsberedskab.

Beredskabsforliget ved Bjarne Laustsen

Temadag

Præsidenten for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen, kommenterede herefter på forliget. Laustsen var glad for, at Forsvarsministeriet havde noteret sig, at forbundet havde gjort en stor indsats i forbindelse med forliget. Laustsen glædede sig ligeledes over bredden i forliget og mente, at elementer som etablering af CBRN-instituttet, styrkelse af atomberedskabet, udvidelse af indsatslederuddannelsen, forbedring af befolkningsinformationen i krisesituationer, samt fornyelse og tilførsel af materiel til beredskabscentrene er med til at sikre et funktionsdueligt redningsberedskab. Desuden sagde Laustsen, at forbundet hilser det velkomment, at arbejdet med dimensioneringen af det statslige redningsberedskab skal munde ud i en analyse, der afvejer fordele og ulemper ved at adskille myndighedsområder og operative opgaver. Forbundet føler dog, at de kommunale og organisationsmæssige aktører er underrepræsenterede i arbejdet.

– Det skal i øvrigt heller ingen hemmelighed være, at vi på en række punkter føler, at vores egne forslag er blevet overhørt i processen, fortalte Laustsen og pegede herefter på to elementer. Det første element var midler: – Ikke fordi midler i sig selv er et mål, men fordi vi føler, at vi med forholdsvis få midler kan tilføre samfundet meget. Ved det netop indgåede forlig var vort største ønske at sikre midler til etablering af en regional konsulentordning, som skulle understøtte de frivillige ledere i den enkelte region i forhold til fx beredskabskommissionerne, beredskabschefer og borgmestre, organisatoriske forhold, vejledning om de frivillige og meget andet, som vores ledere nu engang ikke har tid til, fordi de også har et arbejde ved siden af. Vi noterede os også opbakning fra adskillige partier, men det blev så ikke til noget i denne omgang. Det betyder til gengæld ikke, at vi har opgivet sagen; vi må bare arbejde det hårdere for næste gang at nå vores mål, sagde Laustsen.

Det andet element var Hjemmeværnet, som Laustsen understregede, at forbundet har det fint med, og at der mange steder i landet er en rigtig god dialog med

Hjemmeværnet. Dog mener forbundet ikke, at Hjemmeværnet bør være en del af Frivilligkontaktudvalget, der er redningsberedskabets samarbejds- og koordinationsorgan for de frivillige.

– Det er godt nok fastslået i aftalen, at det ikke er hensigten at ændre på den nuværende opgavefordeling inden for redningsberedskabet og de frivillige i Hjemmeværnet. Men med det udgangspunkt har vi svært ved at se, hvorfor Hjemmeværnet så skal repræsenteres her. Men også det blev vedtaget, og så må vi se at få det bedste ud af den konstruktion, der nu bliver lagt op til, sagde Laustsen. Når dette så var sagt, fremhævede præsidenten dog også nogle af de gode elementer i forliget set i forhold til de frivillige.

For eksempel skal der gennemføres en undersøgelse af, hvordan frivilligområdet samlet set styrkes, og her er Beredskabsforbundet direkte involveret i arbejdet. Af andre positive forhold nævnte Laustsen også, at Frivilligcentret i Hedehusene videreføres, at hverveindsatserne ved de to DFI’er i Hedehusene og Herning styrkes, at hverveindsatsen af de kommunale frivillige skal have øget fokus, og at der skal etableres et landsdækkende register for frivilligt personel, der kan indsættes både i Danmark og internationalt.

– Og så må vi da heller ikke glemme, at forbundets bevilling er blevet forøget med 1,5 mio. kroner årligt i forligsperioden, selv om det er noget fra det niveau, vi havde ønsket, sluttede Laustsen.

De frivillige og Falck ved Ole Qvist Pedersen Vicedirektør i Falck, Ole Qvist Pedersen, lagde ud med at fortælle lidt om Falck som organisation. Falck har bl.a. omkring 50.000 kursister i førstehjælp og brandslukning i Danmark om året. Qvist Pedersen fortalte herefter, at grunden til, at Falck gerne vil have et øget samarbejde med Beredskabsforbundet, er, at: – … de opgaver, som frivillige kan udføre, i meget stort omfang supplerer de opgaver, som vi udfører med vores eget personale, mante Qvist Pedersen. Falcks personale er blevet mere og mere specialiserede, og de har fået mere og mere uddannelse.

Udstyr til:

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Beredskab

Det betyder også, at dette personale arbejder med mere og mere specialiserede opgaver, og så er der en lang række opgaver, som bliver tilbage. Derfor er der mange muligheder for, at Falck kan få et øget samarbejde med de frivillige. Der er både opgaver i kommunerne, men også i Falcks eget regi. I kommunerne er der flere opgaver, som frivillige kan varetage, bl.a. inden for ældresikkerhed. I øjeblikket er der et projekt i gang i Allerød og et andet i Herning, hvor opgaven består i at bistå Falck under store indsatser i forbindelse med ekstreme vejrforhold, hvor der kan være behov for, at der er rigtig mange, der giver en hånd med. Aftalen er her, at Falck kan trække på de frivillige, hvilket sker via den kommunale indsatsleder.

– Der er en lang række forhold, der skal være på plads. I det her tilfælde er der tale om, at der helt klart skal være en betaling for opgaverne, for hvis vi udnytter de frivillige til at varetage opgaver for vores abonnenter, så er det klart, at det skal honoreres på en eller anden måde, sagde Qvist Pedersen.

Da Falck sidste år manglede instruktører, tilbød Beredskabsforbundet sin assistance, men i sidste øjeblik dukkede der alligevel instruktørkræfter op i Falcks eget regi, så Falck blev nødt til i første omgang at takke nej til tilbudet fra forbundet.

– Men vi tror stadig væk på, at der er en fremtid i et samarbejde på det område, selv om det første forsøg ikke gav det resultat, vi havde forventet oprindeligt, »

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

Temadag

sagde Qvist Pedersen. Han sluttede af med at sige, at han mente, at samarbejdet mellem Falck og Beredskabsforbundet er blomstret op i det seneste år, og at det er et samarbejde, som han ser rigtig mange perspektiver i fremover.

De frivillige og Falck ved Nina Lindhardt

Vicelandschef i Beredskabsforbundet, Nina Lindhardt, fortalte, at der gennem mange år har været et lidt spredt samarbejde mellem Falck og de frivillige, men at der inden for de sidste 18 måneder er sket en udvikling. Det startede med, at Falck havde et indlæg på Landsledelsesseminariet i Tinglev i 2006. Indlægget førte til, at man sagde, at det kunne være, at der kunne udvikles et mere formaliseret samarbejde.

– Nu er det ikke nogen hemmelighed, at der i hvert fald tidligere har været nogle spændinger mellem de frivillige og Falck, og et nærmere samarbejde mellem Falck og Beredskabsforbundet vil også af nogle betegnes som temmelig kontroversielt.

Men det er måske netop derfor en god grund til at drøfte det på sådan en temadag som i dag, mente Lindhardt.

Herefter nævnte Lindhardt nogle af de ting, som havde været oppe i de seneste knap to år. Falck og Beredskabsforbundet indgik i 2006 en sponsoraftale fra 2006 til 2008, der indebærer, at Falck årligt sponserer Beredskabsforbundet med 100.000 kr. Forbundet skal så være med til at synliggøre Falck mere, og Falcks logo er og vil således være at finde på flere af forbundets brochurer.

I forhold til instruktørsamarbejdet forklarede Lindhardt, at ca. 70 instruktører fra Beredskabsforbundet havde meldt sig til at assistere Falck, men at det viste sig, at man ikke fik brug for instruktører udefra, fordi der ikke var den store kursussøgning, som man havde regnet med.

Men selve samarbejdet mellem Falck og Beredskabsforbundet var forløbet ganske udmærket. Lindhardt kunne endvidere fortælle, at pilotprojektet i Allerød omhandler ældresikkerhed, og at forbundet tilbyder en foredragsvirksomhed om ældresikkerhed, mens Falck står for sikkerhedstjek i hjemmet.

Der var også et mere indirekte samarbejde i forbindelse med forliget, idet Falck, før forliget blev indgået, udarbejdede en klar støtteerklæring til forbundets synspunkter til Forsvarsministeren. Efter forligets indgåelse har forbundet så forsøgt at fremme Falcks muligheder for at engagere sig i implementeringen af forliget. Det er svært at vide, hvad der kommer ud af de specifikke henvendelser, men Falck og Beredskabsforbundet har fundet ud af, at de kan koordinere henvendelserne og bakke hinanden op.

– Det er vores opfattelse, at samarbejdet mellem de forskellige dele af redningsberedskabet er inde i en meget positiv udvikling. Der er kommet et bedre samarbejde mellem parterne, og vi er blevet bedre til at kommunikere med hinanden både internt og eksternt. Og det er jo en glimrende forudsætning for det videre samarbejde, sagde Lindhardt. Et eksempel på dette er Den Danske Redningsberedskabspris, hvor næsten alle aktører i redningsberedskabet er gået sammen om at hædre den eller de i redningsberedskabet, som har gjort sig mest fortjent til prisen. Det nyeste i forbindelse med samarbejdet er endvidere, at korpslæge Sven Trautner fra Falck har indvilliget i at være Beredskabsforbundets nye lægefaglige konsulent.

– Forbundet er stolt over at kunne råde over adgang til så højt kvalificeret rådgivning inden for førstehjælpsområdet, som jo er et af vores flagskibe, sluttede Lindhardt.

Samarbejdet med FKB ved Ole Borch Bestyrelsesmedlem i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Ole Borch, startede med at sige tillykke med forliget.

Han syntes, at forbundet var kommet godt fra det, og han håbede, at forbundet ville udnytte det. Borch fastslog herefter: – Er behovet for frivillige der? Ja, det er det. Vil kommunerne spare de frivillige væk? Nej, det vil de ikke, det viser processen i forbindelse med kommunesammenlægningen; det viser sig i forbindelse med den risikobaserede dimensionering.

Så det tegner godt. Jeg husker nogle årsmøder tilbage, hvor kirkegårdsstemnin-

Beredskab 10

gen i den grad prægede det her landsrådsmøde. Sådan er det ikke mere. Der er optimisme, det er godt, mente Borch.

Han mente desuden, at der kommer flere frivillige fremover.

– Og der vil jeg godt fra kommunerne sige: Forvent ikke at alting falder på plads Dag 1. Vi skulle lægge kommuner sammen, vi skulle afslutte den risikobaserede dimensionering, så der er nok at se til, fortalte Borch. Han mente, at der er mange fordele ved kommunalreformen, bl.a. er der sket en styrkelse af struktur og opgavefordelingen, hvilket betyder større enheder, større faglighed og et bedre fagligt miljø.

– Det betyder, set fra vores synspunkt, at vi får overensstemmelse mellem mål og midler, fordi vi også får et beredskab, der er tilpasset de lokale risici. Vi får, selv om det ikke fylder meget i debatten, forhåbentlig større fokus på forebyggelse. Vi får et politisk fokus på vores område, fordi det bliver et lokalpolitisk ansvar, sagde Borch.

Han fortalte så om sit syn på de frivilliges rolle. Han mente, at der var masser af opgaver, og han opfordrede til at mødes om at lave dem. Herefter adresserede Borch de frivillige: – Når I som frivillige er derude, så skal I have vilje til forandring. Det vil sige, at hvis vi har problemer med en kommunalstruktur og en risikobaseret dimensionering, så må I forstå hvorfor. I skal kunne de rigtige opgaver, og I skal være til rådighed. Det er ikke en social forening. I skal støtte op omkring de kommuner, som I har kontrakt med – det er utrolig vigtigt, at kommunerne opfatter jer som positive samarbejdspartnere. Og at I dermed også fremstår som gode ambassadører for det samlede redningsberedskab, udviser dygtighed og ordentlighed, sagde Borch.

Han gik derefter videre til at tale om, at

Temadag

FKB gerne sü Beredskabsforbundet som en demokratisk organisation med en valgt ledelse. FKB betragter forbundet som det foreningsmÌssige stüsted for de frivillige og mener, at forbundet har en informationsmÌssig nøgleposition, hvor der er mulighed for at sÌtte fokus pü det nye menneskelige potentiale i samfundet. Det bliver en alt overskyggende opgave, fordi mange konkurrerer om folks fritid, mente Borch. – I er klart – og det er bevist isÌr her efter kommunalreformen – den primÌre aktør for hvervning af frivillige til redningsberedskabet. I er langt hen ad vejen nogle rigtig gode, loyale samarbejdspartnere, som har et rigtigt godt image ude i kommunerne, sagde Borch og sluttede af med at sige, at Beredskabsforbundet, ifølge FKB, er det naturlige valg som observatør i kommunernes beredskabskommissioner.

Samarbejdet med FKB ved Bent Mortensen Landschef for Beredskabsforbundet, Bent Mortensen, startede med at sige, at FKB er den aktør inden for beredskabsomrüdet, der betyder allermest for Beredskabsforbundet. Det var dog ikke for at nedgøre de andre aktører. – Men beredskabscheferne, de er jo der, hvor de fleste af vores medlemmer er, og beredskabscheferne har en helt afgørende betydning for netop de frivillige, som er vores medlemmer, sagde Mortensen og fortalte, at 3.100 af de ca. 5.000 frivillige i Beredskabsforbundet er frivillige i en kommune. Forbundets opgave er at tale de frivilliges sag og at arbejde for bedre vilkür for de frivillige. Som regel giver det ikke problemer i kredse og kommuner, fordi beredskabschefen grundlÌggende har samme interesse som forbundet.

Summen giver et bedre beredskab, mente Mortensen. Han fortalte derudover, at FKB og Beredskabsforbundet som oftest var enige. De mül, som FKB har, og de mül, som forbundet har, er nÌsten de samme, men selvfølgelig er der situationer, hvor de ikke er helt enige.

Mortensen understregede herefter, at det, han nu gik videre til, ikke skulle opfattes som kritik, og at han derfor ville sige det sü klart som muligt: – Det er min helt klare opfattelse, at FKB

arbejder for at fĂĽ frivillige i redningsberedskabet, fordi foreningen mener, at frivillige er med til at give et bedre beredskab. Og jeg mener, at FKB som forening arbejder for, at de frivillige har gode vilkĂĽr. Jeg mener, at vi med beredskabscheferne har gode arbejdsgivere til vores frivillige. Vi i

Beredskabsforbundet vil gerne vĂŚre med pĂĽ den vogn, for vi er nu engang stĂŚrkere, nĂĽr vi er flere, sagde Mortensen. Herefter nĂŚvnte han forskellige fora og kampagner, hvor FKB og Beredskabsforbundet havde arbejdet sammen for de frivillige.

Set med Beredskabsforbundets øjne er der altsü tale om et godt og nødvendigt samarbejde, men forbundet er dog, i modsÌtning til FKB, lidt skeptisk over for den risikobaserede dimensionering. Nür forbundet er skeptisk, sü er det ikke pü grund af hovedparten af de 98 kommuner, men forbundet er bange for, at enkelte kommuner müske kan lade sparehensyn gü forud for et godt og forsvarligt beredskab, frygtede Mortensen og indrømmede, at han hübede, at han tog fejl.

Derudover kunne Mortensen ikke lade vÌre med at nÌvne forliget, hvor Beredskabsforbundet havde henvendt sig til en rÌkke aktører inden for beredskabet og bedt om støtte til bl.a. en øget bevilling.

Han mente, at det var en trist oplevelse, at FKB som den eneste meddelte, at de egentlig syntes, at forbundet havde de penge, som de havde behov for.

Det sidste ømme punkt, Mortensen nÌvnte, var omkring problemer med de frivilliges forhold ude i kommunen. – Nogle gange sidder jeg tilbage med

SIKKERHED Trüdløs kommunikation for enhver...

det indtryk, at beredskabscheferne, FKB, nÌrmest har den holdning, at nür der er problemer ude i en kommune, sü er det i hvert fald ikke noget Beredskabsforbundet som organisation skal blande sig i – ’det skal vi nok klare selv’. Vi blander os nu alligevel. Jeg synes, at beredskabscheferne egentlig bør vÌre glade for det, for vores principielle holdning, nür vi blander os – det skal I ikke tage fejl af – det er, at det er beredskabschefen, der er chefen. Hvis de frivillige ikke kan enes med chefen, sü er det per definition chefen, der har ret, og det kender vi ogsü fra en arbejdsplads. Hvis ikke man som ansat kan enes med sin arbejdsgiver, sin chef, sü skal man nok finde et andet arbejde.

Og jeg vil alligevel sige, at netop nür man er frivillig, sü gÌlder det i endnu højere grad, end hvis man er ansat lønslave.

Det er beredskabschefen, der styrer det.

Og det mü de frivillige acceptere, sagde Mortensen. – Det krÌver en god beredskabschef at have gode frivillige. Men i de situationer, hvor det altsü ikke er de frivillige, men den ansatte, der har problemet, der kunne vi godt ønske os en lidt mere aktiv indsats fra FKB. At behovet er til stede, det kunne man müske udlede af, at den sidste undersøgelse Beredskabsforbundet har lavet, den viser, at der kun er 61 af landets 98 kommuner, der bruger frivillige eller agter at bruge frivillige efter kommunalreformen, fortalte Mortensen, og understregede, at büde han og Ole Borch mente, at dette tal var for lavt.

Mortensen sluttede af med at fortÌlle, at Ole Borch havde efterlyst loyalitet fra Beredskabsforbundet. Mortensen sagde, at forbundet vil vÌre loyalt, men at loyalitet ikke er det samme som at vÌre ubetinget enige. – FKB mü acceptere, at Beredskabsforbundet har nogle holdninger, og vi arbejder for dem. Dermed ved FKB ogsü, hvor de har Beredskabsforbundet. Forskellige holdninger er altsü ikke per definition illoyalitet, mente Mortensen og tilføjede, at forbundet vil strÌkke sig langt for at fastholde og udvikle samarbejdet, fÌlles holdninger og fÌlles opgaver, og at forbundet hüber, at FKB vil gøre det samme. ú

Prisbillig løsning eller store moderne komplekse systemer.

Afdelinger i Odense, Aabenraa, Esbjerg, Århus og København

24 timers døgnservice

Beredskab 11

LMR EU s WWW LMR EU Tlf. 7010 6555

Beredskabsforlig

REDNINGSBEREDSKABSFORLIG EFTER 2006 - en lang proces med et beskedent resultat Af Per Kjærholt, Beredskabsforbundet Den 24. april udsendte Forsvarsminister Søren Gade en pressemeddelelse om, at han samme dag havde indgået aftale om redningsberedskabet for perioden 20072010. I pressemeddelelsen udtaler Søren Gade bl.a. ”Jeg er meget tilfreds med, at der nu er forhandlet en aftale på plads” og ”Med aftalen er der lagt op til en styrkelse af redningsberedskabet, hvilket er vigtigt, for at vi kan modstå de mangeartede udfordringer og risici og dermed leve op til målsætningen om et robust og sikkert samfund”.

Jeg tror, at alle parterne omkring det danske redningsberedskab blev glade for, at der nu var indgået en aftale. Ikke mindst fordi forhandlingsforløbet denne gang blev så langstrakt, som det var tilfældet.

Efter vores opfattelse indeholder forliget både gode og knap så gode resultater.

På den brede vinkel er der grund til at se positivt på den styrkelse, som forliget indeholder bl.a. vedrørende: • etablering af et CBRN-institut • styrkelse af atomberedskabet • udvidelse af indsatslederuddannelsen • forbedring af befolkningsinformationen i krisesituationer • samt fornyelse og tilførsel af materiel til beredskabscentrene.

Alt sammen forhold der skal være med til at sikre et kvalificeret redningsberedskab i et samfund, hvor trusler og risici konstant ændrer sig og til at understøtte vores muligheder for internationale indsatser.

På samme måde kan man håbe, at den uddannelsesreform, som ligger implicit i forliget, også vil medvirke til fremover at styrke redningsberedskabet.

På den brede vinkel er det også Beredskabsforbundets håb, at det arbejde, der nu skal gennemføres vedrørende dimensionering af det statslige redningsberedskab, kan munde ud i langsigtede fordele for det samlede redningsberedskab. Fx er vi godt tilfredse med, at arbejdet også skal munde ud i en analyse, der afvejer fordele og ulemper ved at adskille myndighedsområder og operative opgaver. På negativsiden føler vi nok her, at de kommunale og organisationsmæssige aktører er underrepræsenterede i arbejdet. Dog skal det anerkendes, at der er besluttet etableret en slags følgegruppe for de organisationer m.v., der ikke direkte er involveret i arbejdet.

I det følgende vil jeg holde mig primært til de frivilliges forhold.

Om processen Den 10. oktober 2005 modtog Søren Gade Beredskabsforbundets bud på, hvad det kommende beredskabsforlig efter 2006 burde medtage.

Der var tale om forholdsvis få punkter: • Vi ønskede, at det blev obligatorisk, at frivillige indgår i kommunernes redningsberedskab, og at de frivillige får fuldt medlemskab i alle beredskabskommissioner • I forligsteksten fandt vi grund til, at det blev fastslået, at begrebet ”frivillig” er synonymt med frivillige i redningsberedskabet, herunder Beredskabsforbundet, og ikke omfatter organisationer uden for det civile redningsberedskab • Systemteknisk ønskede vi, at frivillige registreres i dels Ressourcedatabasen dels ODIN, og skal kunne behandles datamæssigt som en særskilt personalekategori

Beredskab 12

• Vi bad om midler til en tiltrængt styrkelse af forbundets organisation qua øgede finanslovsbevillinger på fra godt 11 mDKK i 2006 til ca. 28 mDKK i de kommende år • Vi efterspurgte en politisk accept af en landsdækkende implementering af katastrofeorganisationen i statsligt regi • Vi foreslog etablering af et frivilligcenter i Odense som et element i redningsberedskabet for Fyn • Og sidst foreslog vi en styrkelse af KIP’en og evt. en styringsmæssig/administrativ placering ved BF. De nævnte forhold, fandt forbundet, var i overensstemmelse med de politiske intentioner fra beredskabsforliget fra 2002 om øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

I slutningen af 2005/begyndelsen af 2006 stod vi samtidig med resultatet af en nylig gennemført analyse af behovet for frivillige i kommunerne. Kort fortalt dokumenterede analysen, at der var et aktuelt behov på omkring 800 yderligere frivillige og efter den 1.1.2007 på ikke under 1.500 frivillige. Og det skal i den forbindelse bemærkes, at analyseresultatet kun var baseret på en reel besvarelse fra lidt over halvdelen af landets daværende kommuner.

Den følgegruppe, som forbundet havde knyttet til forligsarbejdet, var derfor forholdsvis fortrøstningsfulde i slutningen af 2005. Ultimo 2005 og primo 2006 havde følgegruppen den første serie af drøftelser med de landspolitiske ordførere for forsvar og redningsberedskab. Stort set overalt blev følgegruppen godt modtaget, og alle de politiske ordførere var indstillet på en konstruktiv dialog om sagen.

Det bør nævnes, at i foråret 2006 var

Beredskabsforlig

der blandt aktørerne på det beredskabspolitiske område en generel forventning om, at der blev vedtaget et forlig inden folketingets sommerferie, ganske som det før har været en tradition. Fra Forsvarsministeriets side var der ingen tegn på, at forliget ikke skulle indgås inden sommerferien. Sommeren gik imidlertid, og efter sommerferien måtte vi erkende behovet for en ny intensiveret dialog om forliget med de politiske ordførere. Ved denne nye møderække var det fortsat følgegruppens opfattelse, at de politiske ordførere var meget positive angående de frivilliges behov, og forventningerne var således gode til, at der kunne opnås et rimeligt resultat. I løbet af efteråret tilkendegav Forsvarsministeren flere gange, at forliget kun havde mindre knaster, og at alt ville være på plads inden årets udgang.

Den 9. november 2006 fik forbundets følgegruppe foretræde for det samlede Forsvarsudvalg. Omkring en uge senere forelå ministeriets første oplæg til forligstekst. Det var ganske overraskende læsning, ikke bare for Beredskabsforbundets repræsentanter, men for de fleste af aktørerne i det danske redningsberedskab og tilsyneladende også for en række af de politiske ordførere. Af Beredskabsforbundets synspunkter var kun ganske få tekniske synspunkter om registrering af de frivilliges kompetencer m.v. medtaget.

Samlet førte det til, at forbundets følgegruppe for tredje gang tog kontakt til de politiske partiers ordførere, og havde hen over årsskiftet og i starten af 2007 endnu en række individuelle møder med de enkelte partier. Og der er god grund til igen at nævne, at ordførerne har været lydhøre og konstruktive over for betydningen af de frivillige i redningsberedskabet.

I den sidste runde fokuserede følgegruppen på det forhold, der er mest betydende for forbundet og de frivilliges udvikling, nemlig tilførsel af midler. Målsætningen var at etablere en ny slagkraftig organisation. De områder, der primært var påregnet styrket, var: • Regionerne via etablering af ansatte konsulenter • Forbundets udvikling m.h.p. at kunne matche det omgivende samfunds behov kvalitativt i forhold til bl.a. beredskabskommissioner, beredskabschefer og borgmestre • Landsorganisationen og landskontoret

• De frivilliges vilkår (herunder information om de frivillige samt kredstilskud til hvervning og uniformering m.v.)

• Befolkningsuddannelse og -information.

Der er god grund til at fremhæve, at samfundet årligt sparer et stort millionbeløb på de frivillige i redningsberedskabet. Det er dog ikke det vigtigste – det vigtigste er, at de frivillige altid står til rådighed, når samfundet rammes af brand og ulykker, storm, naturkatastrofer og nu om dage også af terroristaktioner. Det er også vigtigt, at vi yder en stor forebyggende indsats for befolkningens sikkerhed i form af uddannelse og information, samt at de frivillige medvirker til fremtidig rekruttering af nye frivillige.

EFTER VORES OPFATTELSE VAR PROCESSEN HER I SLUTNINGEN AF APRIL 2007 STRAKT MEGET LANGT I RELATION TIL BÅDE FORSVARS- OG BEREDSKABSPOLITISKE ORDFØRERE OG TIL REDNINGSBEREDSKABETS INTERESSENTER Den politiske aftale kom så den 24. april.

Om resultatet For de frivillige var resultatet overvejende en skuffelse. Kort og godt blev Beredskabsforbundets ønsker imødekommet med – • at der etableres et landsdækkende kompetenceregister for de frivillige dækkende både statslige og kommunale frivillige til både nationale og internationale indsatser • at de frivillige tilføres 1,5 mDKK årligt i forligsperioden.

Dette resultat til trods for, at alle de individuelle drøftelser, som følgegruppen har gennemført med både forsvarspolitiske og beredskabspolitiske ordførere ved alle partier, kun er forløbet konstruktivt og med stor lydhørhed for de frivilliges behov og for betydningen af de frivillige for det danske redningsberedskab. Retfærdighedsvist skal det dog nævnes, at adskillige af vores partnere i redningsberedskabet ikke forstår vores skuffelse, men faktisk synes, at vi har fået et godt forlig.

Det er selvfølgelig alt sammen et spørgsmål om forventninger. Man må så bare konstatere, at vores forventninger – ikke mindst efter de mange positive politiske tilkendegivelser – var betragteligt større.

Beredskab 13

Udover de forhold, som vi anmeldte, var der dog også andre positive elementer for de frivillige, herunder: • Der er nedsat to arbejdsgrupper til hhv. dimensionering af det statslige redningsberedskab og gennemførelse af en undersøgelse af, hvordan frivilligområdet styrkes. Arbejdsgrupper, hvor forbundet er repræsenteret begge steder • Frivilligcentret i Hedehusene videreføres og styrkes materielmæssigt • Hverveindsatserne ved de to DFI’er i Hedehusene og Herning styrkes • Hverveindsatsen af de kommunale frivillige skal have øget fokus.

Vi må imidlertid stille os selv spørgsmålet, hvorfor resultatet er blevet, som det er. For os at se er der kun to svar på det spørgsmål: A. Regeringen har ikke haft til hensigt at bruge væsentligt flere penge på redningsberedskabet, eller i hvert fald ikke på de frivillige i redningsberedskabet B. Når det er tilfældet, kan regeringen ikke tillægge de frivillige i redningsberedskabet og deres opgaver nogen betydelig vægt, uanset de to forhold: a. At de sammen med de deltidsansatte brandfolk udgør grundstammen i det danske redningsberedskab, og at de frivillige tegner ca. 30 % af alt personel i redningsberedskabet. b. At det fra regeringens side gentagne gange er blevet fremhævet, at redningsberedskabets frivillige er vigtige for det samlede danske beredskab, og at der skal arbejdes med at videreudvikle anvendelsen af de frivillige.

Efter vores opfattelse kunne det være ønskeligt med lidt mere samfundsmæssigt perspektiv om nytteværdi.

Det er fx beklageligt at måtte konstatere, at de godt 4.500 aktive frivillige i Danmark, der til en hver tid står parat med en indsats for samfundets bedste, samlet set kun vurderes med en minimal brøkdel af den værdi som fire – sikkert udmærkede – direktører i Københavns Lufthavne får for at blive siddende i deres stilling i et år efter, at staten solgte hovedparten af sine »

Beredskabsforlig

aktier. I marts måned 2007 måtte Finansministeren nemlig ud og kommentere, at de fire mand i direktionen i Københavns Lufthavne har fået et fastholdelsestillæg på 75,5 millioner kroner for 2006 – naturligvis ud over deres løn på ca. 23 millioner kroner. Finansministerens kommentar var, at ”en sådan bonus måske ikke er uproblematisk”. To dage senere var historien død. Med til historien hører, at staten stadig ejer 33,8 % af Københavns Lufthavne.

Beredskabsforbundet bad om ca. 16 millioner kroner årligt til de frivillige i forligsperioden. De fire direktørers bonus, for bare at blive siddende i deres stillinger, kan dække Beredskabsforbundets anmodning om øget bevilling til samtlige frivillige i hele forligsperioden plus knap et år til. Resultatet for de frivillige svarer til, at bevillingsforøgelsen kan dækkes af lufthavnsdirektørernes bonus for at blive siddende i deres stillinger i et år, i samlet 50 år. Man kunne måske lidt drillende

ønske sig, at vi henhørte til Finansministerens regi. I hvert fald er resultatet nu et faktum, og for os betyder det bare, at vi i de kommende år har en betydelig opgave med at arbejde for et bedre resultat ved det næste forlig, sådan at vi på sigt kan sikre de frivilliges eksistens og vilkår.

Som et led i det arbejde har den langstrakte proces alligevel medført en fordel.

Det kan måske umiddelbart lyde lidt bagvendt, men netop fordi forløbet har været så langstrakt, har forbundets følgegruppe haft en meget tæt dialog med folketingspolitikerne i løbet af det sidste 1½ år. Det har betydet, at følgegruppen har været i direkte dialog med Forsvarsudvalget og gentagne gange i individuel mødedialog med de enkelte medlemmer af forsvarsudvalget fra alle partier i Folketinget. Processen har gjort, at vi gentagne gange har fået mulighed for at redegøre og argumentere for forbundets behov med politikerne, og det har medført, at Christiansborg-kendskabet til de frivillige i redningsberedskabet nok nu er på sit højeste i mange år. Bemærkelsesværdigt har det været, at vi stort set over alt er blevet modtaget meget positivt og lydhørt, og resultaterne har efter vores opfattelse ikke helt modsvaret indsatsen, så er jeg sikker på, at fundamentet for fremtidige politiske drøftelser er lagt i forbindelse med forligsarbejdet.

Hvad, der nu er vigtigt, er, at vi på alle niveauer fastholder og udbygger de politiske kontakter, vi her har fået. Og det er ikke bare gjort ved at vedligeholde og styrke det landspolitiske kendskab til os.

Mindst lige så vigtigt – måske endda vigtigere – er det, at der også på lokalt niveau arbejdes Hvem passer på dem, der passer på andre? målrettet på at påvirke samfunMed en fabriksproduceret Scania CrewCab dets beslutningstagere. Så det rækker den sædvanlige høje Scania sikkerhedsgælder for os alle, at vi godt kan standard helt om på bagerste række. Scania begynde at se frem mod det CrewCab er udviklet og produceret fra ende til næste forlig. ú anden i samme kvalitet – nemlig den bedste.

Sikkerhed for sikkerhed...

Fabriksbygget CrewCab fra Scania

– ren råstyrke!

Beredskab 1

Beredskabsforlig

REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 – FAKTA OM AFTALERESULTATET Der blev den 24. april indgået en aftale mellem de politiske partier om redningsberedskabet i perioden 2007-2010. SF og Enhedslisten deltog ikke i forliget. Så vidt Beredskabsforbundet er orienteret skyldes det en uenighed om, at Hjemmeværnet indarbejdes i det civile redningsberedskab qua det noget udefinerbare begreb ”Totalforsvar” og som deltager i Frivilligkontaktudvalget.

Fakta om forliget er: • Det var målsætningen fra Forsvarsministeren at nedlægge niveau 2 beredskabet. På grund af omfattende protester fra aktørerne i redningsberedskabet er sagen imidlertid blevet henlagt til en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en analyse vedrørende dimensionering af det statslige redningsberedskab, herunder organisation, struktur og kapacitet og behovet for at opretholde de ni nuværende kommunale støttepunkter, der er statsligt finansieret. Beredskabsforbundet finder, at den kommunale interesse er underprioriteret i arbejdsgruppen og har anbefalet en ændring i repræsentationen • Der etableres et nyt virtuelt uddannelsessystem med forankring i Beredskabsstyrelsen • Bernstorff nedlægges – lederuddannelserne flyttes til Tinglev og til en kursusenhed centralt placeret i styrelsen • Indsatslederuddannelsen styrkes fra 3 til 7 uger • Hold- og indsatslederuddannelsen samles i Tinglev • En del – ikke nærmere definerede – uddannelser flyttes til hhv. Hjemmeværnets kursusejendom i Søgårdlejren, Hjemmeværnsskolen i Nymindegab, Forsvarsakademiets kursuscenter på Høveltegård og Forsvarets Sundhedstjenestes kursuscenter på Flyvestation Skalstrup • Man overvejer at flytte styrelsen fra Birkerød til ”en mere central placering i forhold til den øvrige krisestyringsorganisation” • Det krigsmæssige beredskab nedlægges • Der bliver etableret et CBRN-institut i styrelsens regi. Instituttet skal varetage alle CBRN-opgaver relateret til sikkerhedsmæssige trusler • Atomberedskabet skal styrkes, herunder bl.a. på Færøerne og i Grønland • Gasrensemateriel på Bornholm bliver fornyet • Der tilføres flere midler til afholdelse af centrale øvelser • Der etableres en hjemmeside med henblik på information til befolkningen i krisesituationer

• Der tilføres ressourcer til rådgivning, vejledning og tilsyn med de kommunale beredskaber • Der etableres et evalueringsinstitut i Beredskabsstyrelsen med den opgave at beskæftige sig med tværgående beredskabsfaglig indsats • Frivilligcentret i Hedehusene videreføres • Hverveindsatsen til DFI’erne i Hedehusene og i Herning styrkes • Hverveindsatsen af kommunale frivillige skal have øget fokus • Der etableres et landsdækkende register vedrørende frivilligt personel, der kan indsættes såvel nationalt som internationalt • Der tilføres midler til nyt og øget materiel til de fem statslige beredskabscentre og frivilligcentret i Hedehusene • Der etableres et stående beredskab i forbindelse med brand ombord på skibe til søs • Danmark skal have kapacitet til at kunne indsætte assistancestyrker til international humanitær støtte og civiladministration • Med henblik på det internationale samarbejde om civilbeskyttelse udsendes en fast dansk rådgiver til Bruxelles • Hjemmeværnet bliver medlem af frivilligkontaktudvalget, og udvalgets opgaver skal redefineres som konsekvens heraf • Der gennemføres en undersøgelse af, hvordan frivilligområdet samlet set kan styrkes • Der afsættes midler til det statslige redningsberedskab til anskaffelse af digitalt radiomateriel og til dækning af redningsberedskabets andel af fællesudgifter ved drift af et landsdækkende radiokommunikationssystem (30 mDKK i forligsperioden) • Den økonomiske ramme for det statslige redningsberedskab øges til følgende (PN 2007): Millioner kroner 2007 2008 2009 2010 Det statslige redningsberedskab 461,2 491,3 484,7 487,1 • De frivillige og forbundet tilføres 1,5 mDKK årligt i perioden, idet redningsberedskabets informations- og oplysningspulje på ca. 300 tDKK samtidig nedlægges. ú

Beredskab 15

Hjertestarter

Hjertestartere skal lokaliseres

Beredskabsforbundet ønsker en kortlægning af alle hjertestartere i Danmark. Det vil kunne være med til at redde liv.

Af Mads Jakobsen Hvert år rammes omkring 3.500 danskere af hjertestop uden for hospitalerne. Kun 4-5 procent overlever – og det er for få, når man sammenligner dette med overlevelseschancerne i bl.a. Norge og England.

Her har de gennem en målrettet indsats og effektivisering af opsætningen formået at øge overlevelseschancerne, så de ligger omkring 20 procent.

Registrering af hjertestarterne Ved at registrere, hvor hjertestarterne er opsatte, og ved at opsætte dem på steder,

hvor sandsynligheden for hjertestop er stor, så kan antallet af personer, der overlever et hjertestop, minimum fordobles.

Alarmcentralerne kan således fortælle folk, der har ringet 1-1-2, at der rundt om hjørnet hænger en hjertestarter.

Der kommer flere og flere hjertestartere op at hænge i det offentlige rum. Dette får nu Beredskabsforbundets præsident, Bjarne Laustsen, til at gå til regeringen: – Hjertestarterne er ikke synlige nok. Vi har behov for en kortlægning af, hvor de er for at udnytte dem bedst muligt, for eksempel sådan, at alarmcentralernes personale kan hjælpe folk med at finde dem. Vi har også brug for registreringen for at kunne parre den indsats, vi i Beredskabsforbundet gør for flere startere, med erfaringerne med, hvor de fleste hjertetilfælde sker, siger han. Hver dag får mere end ti i Danmark hjertestop og dør, før de når hospitalet. Kun 4-5 procent overlever, men mange flere kan reddes med hurtig indsats med førstehjælp og en hjertestarter, forklarer Bjarne Laustsen.

Erfaringer fra USA understøtter dette.

Overlevelsesprocenten er blevet væsentligt højere i lufthavnene i Chicago, USA, som følge af, at der er blevet opsat hjer-

testartere. Her har der i løbet af en 2-årig periode været 18 tilfælde af hjertestop, og i 11 af disse tilfælde har personen overlevet som følge af brug af hjertestarter.

Den gennemsnitlige overlevelse ved de 18 hjertestop var på 61 procent. I de tilfælde, hvor første stød blev givet inden for 5 minutter efter, at hjertestoppet var indtruffet, var overlevelsen på 67 procent. Ved hurtig hjertestart, hvor første stød blev givet af en sikkerhedsvagt inden for 3 minutter efter, at hjertestoppet var indtruffet, var overlevelsen oppe på 74 procent.

Hjertestop forekommer statistisk set hyppigst disse steder: • Steder med meget høj befolkningstæthed eller persontrafik, for eksempel store togstationer, busterminaler, offentlige pladser og centrale gågader.

• Store sportscentre med fysisk udfoldelse, som øger risikoen for hjertestop.

• Steder, hvor ældre eller grupper med større risiko for hjertestop er, for eksempel ældrecentre og plejehjem. ú

ADR 2007 er trådt i kraft Få din uddannelse opdateret. Se trotters hjemmeside, eller ring efter oversigt på planlagte kurser.

Tlf. 75 57 53 33 · www.trotters.dk · trotters@trotters.dk

Beredskab 16

Brand

Hver femte brand i Danmark skyldes elektricitet Ifølge Sikkerhedsstyrelsen og elinstallatørernes forening er vores boliger fulde af forkerte og farlige el-installationer. Derudover er vi for dårlige til at bruge elektriske apparater rigtigt. Det fører hvert år til cirka 3.000 el-relaterede brande.

Af Mads Jakobsen Danskerne er vilde med gør-det-selv-arbejde. Faktisk så meget, at el-installationer gør hjemmet til en brandfælde. Der er således skjulte fejl og mangler i el-installationerne i syv ud af ti ejerboliger, og det er alt for mange.

Jo ældre din bolig er, og desto mere gør-det-selv-arbejde, der er lavet på den gennem tiden, jo større er risikoen for, at det går galt. Grunden til dette er, at skiftende beboere igennem årene har gået og repareret på el-installationerne. Dermed er risikoen for, at der vil kunne udbryde elrelaterede brande væsentlig forøget.

Parcelhuse den største synder En undersøgelse fra Elektricitetsrådet viser, at der er markant flere skjulte fejl i de elektriske installationer i ejerboliger og énfamiliehuse end i lejligheder. Under tilsynene fandt Elektricitetsrådet i gennemsnit 16 fejl pr. ejerbolig. Det tilsvarende tal for andelsboliger var 10, mens lejeboliger lå på godt 6 fejl pr. bolig. Over halvdelen af fejlene i ejerboligerne er farlige fejl, som kan medføre brand.

Men det er ikke kun fejl i installationerne, som kan medføre brand. Vi er også for dårlige til at anvende el-artiklerne. Mange el-brande skyldes nemlig forkert betjening af dem. Det er klassiske fejl som at glemme at slukke komfuret og at tilslutte alt for mange ting til samme kontakt, så der sker en overophedning. Under alle omstændigheder anbefales det, at din bolig er udstyret med røgalarmer og evt. også slukningsmateriel. I 2006 omkom syv personer i brande, hvor årsagen skyldtes elektricitet. Tallet i 2005 var seks omkomne. ú

Hvad må du selv?

Når der skal arbejdes på el-installationen i din bolig, er der nogle opgaver, som du selv må udføre. Andre opgaver kræver en autoriseret el-installatør. Helt overordnet må du gerne selv udskifte alle synsdelene: Det vil sige de ikke-tekniske dele, som du umiddelbart kan se på dine stikkontakter og afbrydere. De synlige dele er for eksempel rammer, tangenter og dækplader.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen må du selv, når strømmen er afbrudt: • Udskifte eller montere stikpropper, ledningsafbrydere, apparatkontakter og transportable stikkontakter (forlængerled, tristikdåser m.m.).

• Reparere el-apparater, fx udskifte ledningen, der fører strøm til apparatet (en tilledning) og udskifte en fatning.

• Udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord – og dermed med to huller – op til 250 V i boligen. Normaltæt materiel er alt materiel, der har en IP20 mærkning eller ikke har IP-mærkning.

• Udskifte indendørs (normaltætte) stikkontakter med jord – og dermed med tre huller – op til 250 V i boligen. Det forudsætter dog, at boligens elinstallation er beskyttet med en HFI- eller HPFI-afbryder.

• Udskifte almindelige afbrydere til lysdæmpere eller til afbrydere med tidsfunktion o.lign. i boligen.

• Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen. Det gælder også lavvolt belysning (halogenlampesæt), som leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning.

• Ændre og reparere svagstrømsstyrings- og reguleringssystemer, som anvendes til at styre stærkstrømsfunktioner, fx omprogrammering af intelligente styringer.

Alle andre opgaver end dem, som er nævnt ovenfor, er forbeholdt autoriserede el-installatører!

I tvivl?

Er du i tvivl, skal du kontakte en autoriseret el-installatør – også selv om du allerede er gået i gang med arbejdet. Husk at en overtrædelse af reglerne kan betyde, at din forsikring ikke dækker, hvis der sker en skade på grund af en ulovlig installation. I værste fald kan du risikere, at du eller din familie kommer til skade.

Beredskab 17

Beredskabsforbundet har fået pengehjælp til førstehjælp Foreningen Østifterne har i april 2007 begavet Beredskabsforbundet med et sponsorat øremærket til indkøb af nye førstehjælpsdukker. Foreningen Østifterne er en af ejerne af Nykredit og samarbejder med Nykredit om skadeforebyggende aktiviteter.

Direktør Kent Ekman, Foreningen Østifterne, udtaler: – Det har været en rigtig god aktivitet, Foreningen Østifterne her har kunnet støtte, idet det desværre kun er de færreste, der i dag overlever i tilfælde af hjertestop.

Han håber, at indkøbet af førstehjælpsdukkerne i forbindelse med den påtænkte førstehjælpsundervisning kan være med til at forbedre statistikken og give de ramte større mulighed for overlevelse.

Således er sponsoratet med til at vedligeholde kvaliteten af Beredskabsforbundets i forvejen solide førstehjælpskurser. Desværre er det nemlig tilfældet, at en stor del af de førstehjælpsdukker, som Beredskabsforbundets 360 instruktører bruger i deres undervisning i dag, er nedslidte eller endnu værre ikke funktionsduelige, hvilket har betydet, at der er mangel på nye førstehjælpsdukker. Det har sat sit præg, at førstehjælpsdukkerne til sammen har været brugt af mere end 90.000 kursister de sidste 4-5 år, og derfor er Foreningen Østifternes bidrag en kærkommen hjælp til Beredskabsforbundet.

I dag har cirka 16 % af den danske befolkning et gyldigt førstehjælpsbevis. Det er godt, men kunne blive bedre. Vi ved, at korrekt ydet førstehjælp, i tidsrummet mellem ulykken indtræffer og til redningsmandskabet når frem, kan redde liv.

Beredskabsforbundets førstehjælpskurser udbydes til den almene befolkning. Beredskabsforbundet er den største udbyder af førstehjælpskurser i Danmark, og kurserne når således et stort antal borgere i Danmark. I forbindelse med førstehjælpskurserne bruges førstehjælpsdukkerne til den praktiske undervisning af kursisterne, og dukkerne er dermed med til at give kursisterne en håndgribelig forståelse for førstehjælp via test og situationsøvelser. Foreningen Østifternes sponsorat er derfor meget samfundsgavnligt, da det på denne måde sikres, at borgerne får indlært de livreddende færdigheder korrekt. ú

Efter flere års samliv tager vi skridtet fuldt ud…

DHS og Ginge-Kerr bliver til Kidde Danmark.

I ethvert parforhold gælder det: Prøver man at lave hinanden om, bliver man alene igen. Når DHS og Ginge-Kerr har valgt at gå sammen under fællesnavnet Kidde Danmark A/S, er det fordi vi supplerer hinanden godt – og dermed beriger uden at begrænse.

Vi har hver især en fortid, så det batter: Henholdsvis 90 og 96 års erfaring med brandslukning, sikringssystemer, kaldesystemer og intern kommunikation.

I vores parløb har det nok først og fremmest været fornuften, der har talt. Men derfor kan hjertet godt være med.

Faktisk tror vi slet ikke på, at noget kan fungere uden.

Læs mere på www.kidde-danmark.dk

Kidde_bryllup91x260.indd 1

29/06/07 10:26:19

Beredskab 18

Frivillige

Beredskabsforbundet står vagt ved kunstudstilling på Fredensborg Slot Den 2. juni slog Havremagasinet, Slotsgade 11 i Fredensborg, dørene op for en ny sommerudstilling. ”Kongen og Hofbilledhuggeren – skabelsen af en landsfader” handler om Frederik 4.’s billedhugger Didrick Gercken og viser både originalfragmenter, gipsafstøbninger og fotografier af hans værker.

Udstillingen i Fredensborg præsenterer Didrick Gerckens hovedværker, sarkofagerne over Christian 5. og Dronning Charlotte Amalie – og sarkofagerne over Frederik 4. og Dronning Louise. Hvor Christian 5. skildres som sejrrig krigsherre, afbildes hans efterfølger, Frederik 4. som den kærlige landsfader, der vinder freden til gunst for sine undersåtter. Sarkofagernes relieffer fortæller detaljeret historien om monarkerne og deres dronninger.

Udstillingen viser også Didrick Gerckens

arbejder i forbindelse med opførelsen af Fredensborg Slot fra 1720 og ombygningen af Københavns Slot, forgængeren for det første Christiansborg Slot. Gercken var involveret i alt fra trappesten og skorstenenes fundamenter til altertavlen på Københavns Slot og facadedekorationen på Fredensborg Slotskirke med kongens portræt. Endelig kan man se eksempler på Gerckens arbejder for Christian 6. og for private opdragsgivere. ú

Af Mads Jakobsen Den 1. juni indviedes udstillingen officielt med tilstedeværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Der er offentlig adgang til udstillingen hver fredag, lørdag og søndag kl. 11-15 i perioden 2. juni til 29. juli 2007. Beredskabsforbundets frivillige står vagt ved udstillingen og sørger for, at besøgende får en god oplevelse.

Igennem de seneste år har forbundets frivillige stået vagt ved en lang række kunstudstillinger på bl.a. Amalienborg og Christiansborg Slot. Beredskabsforbundet blev således også i åbningstalen rost for et hidtidigt godt samarbejde af direktør i Slots- og Ejendomsstyrelsen Carsten Jarlov.

Hendes Majestæt Dronningen overværer direktør i Slots- og Ejendomsstyrelsen Carsten Jarlovs åbningstale

Zodiac Hurricane

De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne eller lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330 www.unisafe.dk - info@unisafe.dk

Beredskab 19

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

Projekt Ældresikkerhed

Projekt Ældresikkerhed Af Torben Brødbæk, Strategi- og udviklingschef i Beredskabsforbundet Opgørelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at faldulykker blandt personer over 60 år alene i 2005 medførte 45.000 henvendelser til skadestuer, 13.000 heraf med efterfølgende hospitalsindlæggelse. De hyppigste skader er hoftebrud, håndledsbrud, sår i hovedet og kvæstelser forskellige steder på kroppen.

De alvorligste heraf er brud på hofte eller lårben, hvilket forekommer ca. 6.000 gange årligt. Yderligere resulterer faldulykker i ca. 1.350 dødsfald om året blandt den ældre befolkning.

Også brandulykker rammer ifølge statistikkerne den ældre befolkning hårdest. Det kan skyldes nedsat reaktionsevne hos de ældre, som både kan have betydning for, hvordan man reagerer på en opstået brand og for sandsynligheden for at starte brand, fx ved at glemme tændte cigaretter eller elektriske apparater. Langt størstedelen af ofrene for dødsbrande er over 60 år.

Grundlæggende er det ikke en nyhed, at ældre er særligt udsatte for ulykker i hjemmet. Derimod er det ganske aktuelt, at der nu i Beredskabsforbundets regi gennemføres en målrettet indsats for at forebygge skaderne med Projekt Ældresikkerhed. Beredskabsforbundet ønsker at gå i spidsen for et sådant initiativ. Projekt Ældresikkerhed henvender sig til medborgere over 60 år. Projektet vil målrette sikkerhedsindsatsen til de områder, hvor den ældre befolkning er særligt udsat, dvs. forebyggelse af ulykker i hjemmene. Ældresikkerhedskonceptet dækker over foredrag om forebyggelse af ulykker i hjemmet og sikkerhedstjek i hjemmet, herunder forebyggelse af faldog brandulykker.

Den målrettede ældresikkerhedsindsats sker i samarbejde med Falck. Beredskabsforbundet er ansvarlig for afholdelse af foredrag om ældresikkerhed, mens Falck vil forestå sikkerhedstjek i de ældres hjem, hvor der bl.a. opsættes røgalarmer og uddeles sikkerhedsmåtter. Derudover

er der etableret samarbejde med Ældre Sagen, Ældremobiliseringen og Ergoterapeutforeningen, ligesom lokale politikere, kommunale beredskabschefer, ældreplejen, plejehjem og plejehjemslignende boliger er blevet kontaktet. Det er hensigten, at foredragene om Ældresikkerhed bl.a. afholdes i ældreorganisationerne.

Målet med Projekt Ældresikkerhed er, at ældresikkerhedskonceptet implementeres på landsplan pr. 1.1. 2008. Ældresikkerhedskonceptet vil dog først blive afprøvet og testet inden for et geografisk afgrænset område for, at ældresikkerhedsindsatsen kan blive igangsat på landsplan på den bedst tænkelige måde den 1.1.

2008.

Pilotprojekt Allerød Beredskabsforbundets landskontor har i juni aftalt med de frivillige og den kommunale beredskabschef i Allerød at afprøve ældresikkerhedskonceptet som et pilotprojekt i Allerød kommune med opstart den 1.8. 2007 og resten af 2007.

De frivillige i Allerød vil afholde foredrag om ældresikkerhed, mens Falck vil gennemføre sikkerhedstjek i hjemmet. Det er dog muligt for frivillige at gennemføre sikkerhedstjek i hjemmet i Falck regi, såfremt interessen er til stede. De frivillige, der ønsker dette, vil derfor blive uddannet af Falck.

Beredskabsforbundet råder samtidig over nogle ældresikkerhedskufferter, der indeholder en række produkter relateret til forebyggelse af ulykker i hjemmet, og som foredragsholderne vil medbringe til foredragene.

I forbindelse med gennemførelse af pilotprojektet i Allerød vil Beredskabsforbundets landskontor stå for den daglige koordinering og planlægning af foredragene om ældresikkerhed i samarbejde med de frivillige i Allerød. Projektet evalueres til december. De erfaringer, der vil blive gjort i Allerød, skal være med til at styrke ældresikkerhedsindsatsen, når Projekt Ældresikkerhed overgår til landsplan.

Landskontoret vil samtidig være ansvarlig for at etablere en ”netværksorganisation” af foredragsholdere på landsplan til efteråret, samt stå for annoncering og information om ældresikkerhed på regionalt og kommunalt niveau i samarbejde med regionsledere, kredsledere og andre frivillige. I forbindelse med etablering af en ”netværksorganisation” af foredragsholdere vil der i næste nummer af BEREDSKAB være et ’stillingsopslag’ angående det at blive foredragsholder. Såfremt man ønsker at blive foredragsholder vil det være muligt at kontakte Beredskabsforbundets landskontor efter næste udgave af BEREDSKAB. Det vil bl.a. fremgå af ’stillingsopslaget’, hvad foredraget mere præcist indeholder og hvilke forpligtelser, der er forbundet med det at blive foredragsholder.

Der er således en række vigtige opgaver, der må løses i nær fremtid, og Beredskabsforbundets landskontor vil derfor fremover informere om Projekt Ældresikkerhed i bl.a. bladet BEREDSKAB, BF Nyhedsbrev og på www.beredskab.dk, ligesom der vil blive informeret om ældresikkerhed per brev.

Afslutningsvis skal det nævnes, at vi på Beredskabsforbundets landskontor er glade for de positive tilbagemeldinger, der har været vedrørende Projekt Ældresikkerhed i Beredskabsforbundets organisation og blandt samarbejdsorganisationerne og kommunerne. ú

Projektet vil målrette sikkerhedsindsatsen til de områder, hvor den ældre befolkning er særligt udsat, dvs. forebyggelse af ulykker i hjemmene I forbindelse med indsatsen i Allerød er der imidlertid en række opgaver, der skal gennemføres. For det første skal frivillige i Allerød uddannes til at blive foredragsholdere. Dette vil ske på et kursus af en dags varighed, hvor blandt andre konsulent Benthe Petersen vil stå for undervisningen. Selve det indholdsmæssige i uddannelsen tilrettelægges af regionsleder Else Højsager og Benthe Petersen.

Det er intentionen, at en række af de frivillige i Allerød kan tage ud som foredragsholdere inden for bl.a. de lokale ældreorganisationer i Allerød.

Beredskab 20

Bogudgivelse

”Fra chef via patient til menneske” Af Mette Højgård Pedersen, strategi- og udviklingskonsulent i Beredskabsforbundet I forbindelse med Beredskabsforbundets hjertestarterkampagne har der været rettet kontakt til en lang række private personer og virksomheder for at informere om vigtigheden af hjertestarterkurser og ophængning af hjertestartere. Beredskabsforbundet er i denne sammenhæng blevet opmærksom på, at Carsten Lie Johansson har forsøgt at skaffe sponsorer til udgivelse af bogen om blodprop i hjernen ”Fra chef via patient til menneske” ved omtale af bogudgivelsen i ”Sjællandske”. Mette Højgård Pedersen i Beredskabsforbundets strategi- og udviklingsafdeling har tilbudt Carsten sin hjælp til at søge midler til udgivelse af bogen, da Beredskabsforbundet som frivillig hjælpeorganisation ønsker at være behjælpelig med, at Carstens beretning kan være med til at hjælpe andre patienter med en blodprop.

En hård kamp Carsten Lie Johanssons liv ændrede sig totalt, da han fik en blodprop i hjernen i 2001. I 32 år havde han været ansat i Falck, senest som områdechef i det

Carsten Lie Johansson, da han arbejdede hos Falck

daværende Storstrøms Amt. En funktion, som han var utrolig glad for. Han sad i Ledernes Hovedorganisation i flere år og gik op i det organisatoriske arbejde med liv og sjæl. Det satte en blodprop en effektiv stopper for. Carsten kæmpede en hård kamp med genoptræning, for hans mål var at komme tilbage til sit job så hurtigt som muligt. Skønt Carsten var blevet lam i venstre side, havde han svært ved at acceptere sin nye situation. Det endte med, at Falck måtte konstatere, at Carsten ikke længere havde en fremtid i organisationen, og da han blev fyret, blev han både ulykkelig, bitter og følte, at Falck havde afsagt hans dødsdom for en periode.

Brug for information Som patient havde Carsten Lie Johansson et behov for at opnå informationer om andres erfaringer med at få en blodprop, der lå ud over de faktuelle oplysninger, som han modtog i forbindelse med sygehusindlæggelsen, der i alt varede 5 ½ måned og bestod af genoptræning. Han ønskede informationer, der kunne give ham en fornemmelse af, hvordan livet ville være efter en blodprop, hvilke problemer der pludselig opstår, og især hvordan man kommer videre med både fysiske og psykiske begrænsninger. På opfordring af

en fysioterapeut har Carsten Lie Johansson skrevet en bog om sine oplevelser i forbindelse med blodproppen. Meningen med bogen er, at den skal være en hjælp til andre nyramte patienter i relation til, hvilke mulige faser, man vil gennemgå efter at have fået en blodprop. Der er et liv efter en blodprop, også for pårørende.

Bogen beskriver, hvordan Carsten som tidligere patient er blevet et menneske igen med et indhold i hverdagen og fornyet livskvalitet.

Stadig en aktiv tilværelse Carsten Lie Johansson er i dag aktiv medlem i Hjernesagens lokale afdeling, hvor han via patientforeningens ”varme linie” hjælper nyramte og deres pårørende telefonisk ved at komme med gode råd til at komme videre. Derudover er han stedfortræder i Handicaprådet, medlem af De Samvirkende Invalideforeninger og Ældresagen. Desuden er han stadig aktiv i Lions og Frimurerlogen, som før han fik blodproppen. Det store engagement i frivilligt socialt arbejde har været med til at give Carsten en ny tilværelse og en ny uniform, som er meget vigtig for ham i dag. ú Bogen kan bestilles på tlf.: 55 54 83 00

Carsten Lie Johansson, som han ser ud i dag efter blodproppen

Beredskab 21

Region Syddanmark

BEREDSKAB fortsætter sin serie om frivillige i fem kredse fra hver af de fem regioner.

Vi interviewer fem kredsledere, som bl.a. fortæller om, hvad de frivillige i kredsen laver. I dette nummer taler vi med en kredsleder fra Region Syddanmark, nemlig Steven P. Rasmussen fra Svendborgkredsen.

Frivillig i Region Syddanmark Af Line Nielsen Frivillig i mange år Steven er 33 år og har, siden han var 10-12 år, hjulpet til ved forskellige arrangementer organiseret af Beredskabsforbundets frivillige. Og så snart han kunne skrive kontrakt som frivillig, gjorde han det, hvilket i dette tilfælde var, da han blev 16 år.

– Så kunne man få lov at lave noget, som man syntes var sjovt, fortæller han.

Steven finder det således både interessant og spændende at være frivillig i redningsberedskabet. Desuden har hans

Fakta om Region Syddanmark • Der bor 1,2 millioner mennesker i regionen.

• Regionen består af 22 kommuner med Odense Kommune som den største (ca.186.000 indbyggere), og Langeland og Ærø kommuner som de mindste (hhv. ca.

14.000 og 7.000 indbyggere).

• Hovedsædet er i Vejle.

• Der er 20 kredse i regionen.

• Regionsleder er Else Højsager, 1. viceregionsleder er Preben Jakobsen, 2. viceregionsleder er Anders Rousing, og 3. viceregionsleder er Irene Bonde Christensen.

far aftjent sin værnepligt i beredskabet, så Steven er nærmest opflasket med beredskabsarbejde. Steven har været kredsleder i Svendborg i omkring 4 år, og før det var han vicekredsleder.

Svendborg-kredsen Der er 55 frivillige i Svendborg-kredsen, men der er 5-6 nye på vej. I de sidste to år er der kommet cirka ti nye om året, fortæller Steven. Kredsen har lavet en speciel aftale med kommunen, om at folk, som melder sig ind i redningsberedskabet, også melder sig ind i Beredskabsforbundet. Derudover ligger landets største søfartsskole SIMAC i Svendborg, og Steven fortæller, at nogle af de mennesker, som tager kurser på skolen, gerne vil bruge det, de har lært, når de kommer i land, og derfor melder de sig ind i Beredskabsforbundet. Der er lidt flere mænd end kvinder i kredsen, men ellers er det rimeligt fordelt.

– Mere end 33 procent er kvinder. Der er også forholdsvis mange ægtefæller, men der er også andre, fortæller Steven.

Aldersmæssigt er der en god blanding, og de frivillige er mellem 23 og 70 år. De aktive er dog ’kun’ op til et par og tres.

Der er ikke mange helt unge, derimod er mange mellem 30 og 50 år.

Indsatser i kredsen I Svendborg er de frivillige ofte samariter-, brand- eller sikkerhedsvagter. De hjælper således til ved diverse arrangementer som Sankt Hans, ’Tåsinge rundt på 2 hjul’ og forskellige messer. De frivillige har ligeledes passet brandstationen i Svendborg, da Falck holdte deres 100 års jubilæum sidste år. Under stormfloden i november

Beredskab 22

2006 blev kredsen ligeledes kontaktet af beredskabschefen, som bad dem om at have folk klar, da der var oversvømmelse ved et pumpeanlæg. To timer efter var otte frivillige klar. Fem af dem mødte ind og begyndte at fylde sandsække. Senere mødte to andre ind, og kort tid efter var der udrykning flere steder i byen.

– Vi skulle blandt andet hjælpe Falck, da der var gået ild i et el-skab på grund af oversvømmelsen. Bagefter skulle vi ned i byen til Falck-stationen og lave kaffe til Falckredderne, fortæller Steven. Senere var de frivillige også med til at tømme en pumpekælder i et rensningsanlæg for vand. Her knoklede de fra kl. 22 til 7 næste morgen, så havde de en dags pause, hvorefter endnu et rensningsanlæg uden for byen skulle tømmes. Dette arbejde varede fra fredag kl. 15 til søndag eftermiddag, og 6-7 frivillige knoklede her døgnet rundt. Kredsen har brugt omkring 5.189 timer i 2006, inklusiv administration og lignende.

Hvervning af nye frivillige Kredsen bruger p.t. ikke så meget tid på hvervning, mest fordi de ikke ved, hvad de skal hverve til. I Svendborg er det beredskabschefen, der skal oprette uddannelsen, og indtil videre er der ikke oprettet nogen. Men snart skal der forhandles ny kontrakt, og Steven håber, at der bliver stablet en uddannelse på benene, måske engang i 2008. Generelt oplever Steven, at det er svært at hverve frivillige.

– Hjemmeværnet har også svært ved det.

Folk spørger: ”Hvad får vi for det?” Det skal gøre gavn for dem selv, før de gider, slutter Steven. ú

Sanitetstrailer

hjemmeværnets mobile skadestue

BEREDSKAB har af næstkommanderende delingsfører A. Lørup fået en fremvisning af Hjemmeværnets nye sanitetstrailere, der nu er ved at være klar til at komme i drift over hele landet.

Af Mads Jakobsen Hjemmeværnet har i løbet af efteråret 2006 fået 24 sanitetstrailere i vognparken, der er store nok til, at tilskadekomne kan ligge på en briks i traileren og få akut livreddende førstehjælp. Trailerne skal således kunne yde en bedre og mere kvalificeret førstehjælp i forbindelse med indsættelse i risikofyldte områder.

Førstehjælpsuddannelse Hjemmeværnet opruster samtidig uddannelserne på førstehjælpsområdet, da der i efteråret 2006 blev oprettet en ny overbygningsuddannelse, som bygger på såkaldte PHTLS-principper [Prehospital Trauma Life Support]. Det uddannede mandskab, der skal bemande trailerne, når de skal ud på opgaver og eventuelle indsatser, er derfor nu så småt ved at være klar til opgaver. Faktisk har en af trailerne allerede været brugt i forbindelse med en trafikulykke, da en sanitetsgruppe fra Nordsjælland tilfældigvis kom forbi et færdselsuheld på vej hjem fra et befalingsmandstræf. Her fik gruppen hurtigt stabiliseret fire unge mænd fra den forulykkede bil og sikret skadestedet.

Mini-skadestue Trailerne er udstyrede med medikamenter og remedier til genoplivning, hjertestopbehandling, rensning af sår, kulde- og ætsningsskader, samt til at stoppe akutblødning. Der er desuden såkaldt traumelys med lavt strømforbrug. Traumelyset er blåt og ikke så kraftigt som hvidt og derfor mere brugervenligt over for patienter i choktilstand. Der er en vask med pumpe, egen generator og mulighed for tilslutning til normalt 230 volt elnet. Trailerne i sig selv er lette at håndtere og kan ved fremkomst til fx et skadested klargøres på kun fem minutter. Alt materiale ligger mere eller mindre klar til anvendelse inde i selve traileren.

Ikke konkurrencemæssig fordel Det vil ikke være Hjemmeværnets opgave at opsøge og overtage opgaver fra andre aktører på samariterområdet. Hjem-

Udvikling gennem flere år Frivillige hjemmeværnsfolk har været med til at udvikle traileren, som er bygget på Haarby Karosseri på Fyn. Udviklingen af traileren har taget cirka fire år, og hver trailer koster knap en halv million kroner.

Udgangspunktet for indkøbet og indretningen af trailerne har været, at krigstruslen ikke eksisterer længere. Trailerne er derfor indkøbt til eget brug og skal primært bruges i forbindelse med Hjemmeværnets egne opgaver og øvelser. De kan selvfølgelig også anvendes i katastrofeaktioner, hvis dette skulle blive en nødvendighed.

Beredskab 2

meværnet vil derimod afvente og først påtage sig opgaver, når arrangører el. lign. henvender sig med en forespørgsel, om de vil kunne klare opgaven. Indkøbet af sanitetstrailerne skal derfor ikke ses som en konkurrencemæssig fordel for Hjemmeværnet i forhold til andre samariterorganisationer. Tværtimod vil det i særlige situationer være muligt også for Beredskabsforbundet at låne disse trailere, hvor egne ressourcer ikke slår til. Trailerne udlånes i så tilfælde med Hjemmeværnets uddannede personel – og skulle faktisk allerede have været anvendt ved Bella-centret i forbindelse med Falcks 100 års jubilæum. Alle aftaler var i orden, men desværre kunne det ikke lade sig gøre af pladsmæssige årsager.

Så vi glæder os over denne mulighed – også som udtryk for et øget samarbejde mellem de to frivilligorganisationer. ú

HjemmevĂŚrnet

Mange frivillige fra Det frivillige Redningsberedskab Bornholm mødte op til HjemmevÌrnets Gruppekonkurrence 07, som blev afviklet pü Bornholm i Kristi Himmelfartsferien. Nogle skulle hjÌlpe med forplejning til de mange deltagere i konkurrencen, mens andre var mødt op for at medvirke som kontrollanter.

Frivillige kontrollerede HjemmevĂŚrnet Af Carsten Bjerg Fonsdal Mikkelsen, Infoassistent Bornholm Kreds FormĂĽlet med konkurrencen var at finde Danmarks bedste hjemmevĂŚrnsgruppe.

I løbet af torsdag og lørdag skulle mere end 40 hold å 8 personer gennemgü den individuelle prøve i førstehjÌlp, og samaritterne fra Det frivillige Redningsberedskab Bornholm havde pü anmodning fra HjemmevÌrnet udviklet en prøve, der viste sig at sÌtte mange under pres. Fle-

re faldgruber var lagt ind, og et benhürdt bedømmelsessystem belønnede kun de bedste. Resten mütte hjem og lÌse pü stoffet igen.

Hver eneste deltager i konkurrencen skulle selvstÌndigt give førstehjÌlp til en bevidstløs soldat, der var blevet stukket i brystet med en kniv. Og hvad er det nu førstehjÌlpsbogen siger om en lunge med hul i? DÊt fik deltagerne sü 10 minutter til at huske, mens samaritterne stod klar med pen og papir og kontrollerede indsat-

sen. Nür tiden rakte til det, blev prøven sluttet af med en kort evaluering, hvor samaritten gav hjemmevÌrnssoldaten mulighed for at lÌre af eventuelle fejl.

Vi er glade for at kunne stille vores ekspertise pü førstehjÌlpsomrüdet til rüdighed for hjemmevÌrnssoldaterne. Det er helt fint, at vi pü den müde udnytter de sÌrlige kompetencer, der findes inden for vore respektive kerneomrüder. ú

LMR Radiosystemer A/S Egevej 4 6200 Aabenraa

Asus P Crash Sof C, twar installeringe og

Frigørelsesprogram

12.996,-

LMR EU s WWW LMR EU

ekskl. mo

Telefon 7010 6555

ms

Det supersmarte klippeanvisningsprogram, der er blevet rost til skyerne. Med nĂŚsten alle bilmĂŚrker og med 1 ĂĽrs gratis opdatering.

PC med software installeret bliver leveret køreklar.

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Odense, Århus og København

SERVICE

LMR reparerer alle mĂŚrker:

NU OGSĂ… MED Beredskabsstyrelsens Informationssystem om FARLIGE STOFFER lagt pĂĽ PC som opslagsvĂŚrk!

www.lmr.eu

Niros Motorola Swissphone

Icom Kenwood SAVOX

ASUS - R2Hv Ultra-Mobile PC7� skÌrm med touch, men 12V lader og 220V lader, BlueTooth, Wireless og indbygget GPS antenne.

Beredskab 24

CeoTronics RING OG HĂ˜R NÆRMERE

.

– lidt mere radio ..

i gruppeaftalen for medlemmer af Beredskabsforbundet Rejseforsikring med global tryghed Vi har udbygget vores årsrejseforsikring til Årsrejse Verden. Med den er du og din familie dækket hele året – i hele verden – for kun 650 kr.

Ny bilforsikring Prisen er afstemt efter, hvor mange kilometer du kører.

3 ud af 4 kunder kan spare op til 20 %.

Aflæs din kilometertæller og kontakt os, så lægger vi os i selen for at undersøge, hvad du kan spare - udover de 18 %, du i forvejen kan få i gruppeaftalerabat hos os.

. .

70 13 7 9 13 - eller klik ind på: www.topdanmark.dk/beredskab Ring og hør mere på

og læs mere om gruppeaftalens fordele og betingelser.

07-089

Eller kig ind i en af vores 40 butikker.

The VIKING advantage

Vi ses på stand 138 +139 på Årsmødet

Når hvert liv tæller...

VIKINGs branddragter bruges af brandmænd i hele verden. Vi kan leverer alt fra nyudviklede dragter med specialfunktioner til standardmodeller i forskellige materialer. Alle vores branddragter opfylder naturligvis de internationale krav til varme- og flammebeskyttelse som f.eks.

EN469 og NFPA. Vores omfattende servicepakke og internationale erfaring sikrer det størst mulige udbytte af dit brandudstyr. Kontakt os for yderligere information eller se vores sortiment på www.VIKINGsafetyshop.com.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

Beredskab_H260x185.indd 1

06/07/07 12:44:51

Frivilligcenter Hedehusene

Frivilligcenter Hedehusene har travlt

De frivillige tilknyttet Frivilligcenter Hedehusene har i den seneste tid været indsat til mange opgaver. Der er blevet givet assistance til mange af de omkringliggende kommuner.

Af Mads Jakobsen I starten af maj var der indbudt til hædringsreception på Frivilligcentret, hvor nye befalingsmænd, frivillige der har været i redningsberedskabet i 10, 20 eller 25 år, samt Årets Frivillig ved Frivilligcenter Hedehusene blev hædret.

Kolonnechef Stig Hammerhøj kunne gøre status over indsatserne i 2006 og de foreløbige indsatser i 2007. Essensen er, at der er brug for frivillige. I 2006 blev det således til hele 171 indsatser og et forbrug på 12.500 mandtimer. De mest krævende opgaver var i forbindelse med fugleinfluenzaen, der ramte landet i marts 2006, og evakueringen af danske statsborgere fra Libanon for godt et år siden.

2007 ser ud til at blive et endnu mere hektisk år for de frivillige. I starten af maj har de således været indsat i 50 gange og brugt mere end 15.000 mandtimer. En væsentlig forøgelse siden sidste år.

Af væsentlige indsatser kan nævnes: • Januar: Evakuering af beboere i to højhuse i Rødovre, hvor der var sammenstyrtningsfare • Januar/februar: Forurening af drikkevand i Køge. Vandudlevering samt kontrol af rensning af vandhaner i private hjem

Aage Rimmen (t.v.) får overrakt beviset på, at han er valgt til Årets Frivillig 2006 ved Frivilligcenter Hedehusene • Marts: Forplejning af Politiets Indsatsstyrker i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset • Marts: Brandslukning af større brand på Christianshavn samt forplejning af 80 brandfolk fra Københavns Brandvæsen Stig Hammerhøj kunne således med tilfredshed gøre status over de frivilliges arbejde, men pointerede samtidig også, at

der fortsat skal arbejdes hårdt for at gøre de frivillige til en operativ del af redningsberedskabet. Det kræver fornuftigt materiel, faglige kompetencer og veluddannede frivillige. Frivilligcentret Hedehusene dækker et geografisk komplekst område med mange indbyggere, og det stiller krav.

Derfor vil centret fortsat arbejde på at nå på samme højde som andre beredskabscentre. ú

Falcks Uddannelsescenter Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling.

Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp, funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v.

Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk Falcks uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8900 Randers Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk

Beredskab 27

- iÀ i`ÊÃ Ê © iÃÌiÊ«À À ÌiÌÊ !LT INDEN FOR BRAND REDNING OG SIKKERHED ,OTEK HAR MERE END ÍRS ERFARING MED PRODUKTER OG L SNINGER INDENFOR BRAND REDNING OG SIKKER HED 6I TILBYDER ET BREDT PRODUKT OG SERVICEPRO GRAM INDENFOR s BRANDMATERIEL OG STATION R BRAND OG GNIST DETEKTERING ALARMERING OG SLUKNING s F RSTEHJ LPSUDSTYR OG KURSER I F RSTEHJ LP (,2 BRUG AF HJERTESTARTER BRANDSLUKNING SAMT FORSIKRINGSGODKENDTE KURSER I VARMT ARBEJDE s BEKL DNING OG UDSTYR TIL BEREDSKABER BRAND SIKKERT T J HJELME FODT J UDSTYR TIL DYK OG R GDYK s 3ERVICERING AF ALLE VORE L SNINGER

,OTEK PÍ &+" S ±RSM DE ,OTEK UDSTILLER NATURLIGVIS PÍ &+" S ±RSM DE MED ET STORT NYT SORTIMENT I BRANDMANDSBEKL DNING

HJELME SAMT STRÍLER R SLANGEKOBLINGER OG SKUM TILBLANDERE 0Í BRANDPUNKTET BYDER VI DESUDEN HVER DAG PÍ EN SJOV KONKURRENCE MED mOTTE PR MIER 3Í KIG FORBI BRANDPUNKT NR ) ) ) OG ) OG SE ALLE VORE NYHEDER $U ER NATURLIGVIS VEL KOMMEN TIL AT KONTAKTE OS PÍ ELLER BES GE WWW LOTEK DK

,© Ã`> Ê£ä]ÊÊ È{ääÊ-© `iÀL À}]Ê/i °Ê³{xÊÇäÊ£ÎÊxÓÊää]Êv>Ýʳ{xÊÇÎÊ{nÊxÓÊäx]ÊÜÜÜ° Ìi °` ]Ê v J Ìi °`

Beredskabsforbundet

Regioner og kredse Region Nordjylland Siden sidst har regionen afholdt et par regionsmøder med meget fin tilslutning, vi har også haft et infomøde, hvor vi diskuterede lidt nyt og lidt renovering af vores gamle udstillingsmateriel. Vi har ikke haft alt vores materiel samlet før, så nu har vi fundet en rigtig god plads ved vores nye Infoassistent Jens Niss. Vi har på det sidste regionsmøde opfordret kredsene til at kontakte os, hvis de har noget af regionens materiale, så vi kan få det hentet. Vi tilbyder at komme og hente det, hvis der ikke er mulighed for at levere det til os.

Viceregionsleder Hardy Wounlund har desuden modtaget 25 års tegn. Det skete i Mariagerfjord ved sidste regionsmøde, og vi har været på Nyborgstrand til Landsrådsmøde, hvor Vicebrandinspektør Hans Jørgen Pedersen fra Frederikshavn (billedet) var indstillet

til hæderstegn af de frivillige. Han kunne desværre ikke deltage på Landsrådsmødet, så tirsdag den 20.6. afholdt Frederikshavn kreds en reception for ham, hvor han modtog hæderstegnet af Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen og Regionsleder Lene Schade. Tilstede var viceregionsleder Hardy Wounlund og nogle frivillige fra kredsen, samt fastansatte. Vi ønsker begge hjertelig tillykke med tegnene.

Tillige har vi i regionen deltaget i møder i Nyborg, Odense og Tinglev så det har været lidt travlt på det sidste. Samtidig har vi udvidet vor region med en ny kreds Jammerbugt kommune, hvor kredsleder er Tonny Mikkelsen og vicekredsleder er Casper Schandorff. Vi vil byde jer velkommen i Region Nordjylland og håber, at I får al medgang med den nye kreds, og en del nye frivillige. Nu står sommeren for døren, og vi ved, at I har drøntravlt ude i kredsene med forskellige arrangementer, og vi håber på, at vi kan komme rundt og kigge til jer i løbet

af sommeren. Vi er ved at planlægge vores seminar, som vil blive omkring Storebælt. I vil modtage mail om dette videre forløb senere, men hold jer opdateret på vores hjemmeside, der vil løbende blive opdateret kalender m.m. samt info om de forskellige arrangementer, der er rundt omkring i regionen.

2004, er det vemodigt at sige farvel til den Fane, vi fik foræret i 1990 fra Danmarks Samfundet. Jeg var den heldige, sammen med en frivillig, at få den overdraget i Århus Rådhus Hallen. Meget festligt, når man står der og kigger på alle de andre flotte faner. I 2001 da vi måtte forlade vores andet hjem igennem 29 år, tog jeg fanen med hjem, og vi kunne ikke

Vi fra regionen vil ønske jer alle en rigtig god sommer.

Viceregionsleder Hardy Wounlund www.bfregion1.dk ú

Region Midtjylland Favrskov Kreds Lille kreds med stor aktivitet Vi har i 2007 gennemført tre aktivitetsdage i Favrskov Kreds. I vinterferien var vi i HaldumHinnerup Hallen og Hammel Hallen. I ugen op til Påske var vi i Hadsten Hallen. Vi har fået Info-Hverve midler til Haldum Hinnerup Hallen, ellers er det lokale LIONS Klubber, der har støttet os. I Hadsten var der også penge fra SPORT og KULTUR Fonden, fordi de syntes, at det er en god idé. De voksne har fået prøvet deres førstehjælp af, det var skræmmende, mange ville have det opfrisket, så det gav bonus, og det har allerede givet to kurser.

Vi har i år haft besøg af et dukketeater og selvfølgelig en hoppepude, der var frugt-grønt og saftevand til alle, nogle herlige dage med hjælp fra 4 FRIVILLIGE, som er tilknyttet BRFORBUNDET. Samlet på de tre dage har der været: 400 børn i alderen 2 til 6 år og 100 voksne.

levere den tilbage, da der var broderet på den.

Hvad gør man så? Jo, man sender en ansøgning til Herning, om DFI’en ville have fanen stående, det ville de. Derfor trak Ole Mæhlisen og jeg i den pæne uniform til temadag i Herning den 28. april 2007, og nu kan jeg se den oppe i biblioteket – altså bliver den i Redningsberedskabet.

Irma Møller Frivillig ú Lemvig Kreds Der har været strandrensning den 24. maj på strækningen mellem Thyborøn og Thorsminde.

Knap 1.000 skolebørn deltog i rensningen, der varede det meste af dagen. Kredsen stod for forplejning (pølser, brød og sodavand) til børnene på Thyborøn Skole. Rensningen var en stor succes.

I weekenden den 1. – 3. juni deltog vi på dyrskuet i Lemvig, der har omkring 12.000 besøgende. Vi havde en stand, hvor vi lavede kaffe og uddelte smagsprøver på vores kogekunst fra feltkomfuret (retten var denne gang asiatisk inspireret). Dyrskuet blev også brugt til at uddele hvervebrochurer, fortælle om frivillige i redningsberedskabet samt fremvise vores førstehjælpskunnen.

Nitta Andreasen Kredsleder ú

Jørgen Møller Frivillig ú

Faneoverdragelse Når man nu har passet og plejet et kært barn i 17 år, der kun er blevet luftet ved Kongeskibets ankomst til Århus, ved Valdemarsdag og sidst ved Kronprinseparrets Bryllup i Århus i

Beredskab 29

Skanderborg Kreds Igen i år har de frivillige fra Brand & Redning Skanderborg overtaget en stor forplejningsopgave fra Region Midtjylland. Sidste sommer var det verdensmesterskab i orienteringsløb, hvor der blev lavet varm forplejning til ca.

300 personer i ni dage. I år var det Politior-

Regioner og kredse dage. Så nu er det tid til at holde ferie… lige bortset fra førstehjælpsvagter og andet, der måtte dukke op.

Michael Lassen Kredsleder Skanderborg ú

kesterets Landsstævne i Århus den 11. - 13. maj. Her stod de frivillige for forplejning af de 275 deltagere, fra aftensmad fredag aften og til morgenmad søndag morgen. Kronen på værket var en 3-retters menu til aftensfesten lørdag. Så var det vel tid til at holde sommerferie… men nej, for den 18. - 21. juni havde de frivillige igen gang i kødgryderne, og denne gang var det en lokal opgave for Stilling Skole i Skanderborg Kommune, som holdt sommerlejr for børn fra 0. til 3. klasse. Her skulle 310 personer have varm aftenforplejning i fire

Herning kredsen Herning Rocker Igen i år har frivillige fra Herning Kredsen været med som frivillige hjælpere sammen med mange af Hernings idrætsforeninger til arrangementet ”Herning Rocker” i Pinsen. Vores opgaver var indgangskontrol til back stages.

Besøg ved Messecenter Herning og SAS Arena Torsdag den 31. maj havde Aktivitetsudvalget arrangeret en tur til Messecenter Herning og SAS Arena. Efter at vi havde fået lidt at spise, blev vi vist rundt, først i messecentrets haller og derefter i SAS Arena. Et spændende arrangement, hvor vi fik set en masse og også fik indblik i, hvad der ligger bag ved det hele, for at et så stort center fungerer ved messer, koncerter, fodboldkampe m.m.

Diplomer På sidste undervisningsaften inden sommerferien, tirsdag d. 12. juni, blev der udleveret diplomer til tre frivillige. Birte Elniff modtog diplom for 40 år i beredskabet, heraf de sidste 27 år ved beredskabet i Herning. Allan R. Rasmussen og Allan F. Jensen modtog diplom for 20 år i beredskabet. Et stort tillykke til alle tre.

Henning Skallebæk ú

Region Syddanmark Det netop afholdte Landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand blev som altid en god oplevelse. Vi kunne afholde reception for fire hæderstegnsmodtagere fra vort område.

Endnu engang skal de lykønskes. Det er ingen selvfølge at få tildelt hæderstegnet – det er en anerkendelse for mange års seriøst arbejde for frivilliges forhold i Redningsberedskabet.

På selve Landsrådsmødet blev vedtægterne tilrettet de faktiske forhold efter regions- og

Radio- og kommunikationsudstyr til brand, redning og beredskab NIROS Communications er specialister i professionelle radioog kommunikationsløsninger til brand-, rednings- og beredskabstjenester. Hos NIROS er du sikret kompetent rådgivning og en af markedets bredeste produktpaletter: • • • • • •

TETRA terminaler Analoge terminaler Pagers Switches PC applikationer Professionel rådgivning og support

NIROS Communications A/S • Hirsemarken 5 • DK-3520 Farum • Telefon +45 44 99 28 00 • www.niros.com

NIROS Communications har arbejdet med skadestedskommunikation siden 1966, og vores mange års erfaring kommer vores kunder til gode i både produkter, rådgivning og support.

Beredskab 30

Beredskabsforbundet

kredssammenlægningerne. Det betyder for vores region, at Irene Christensen nu er udpeget til 3. viceregionsleder og distinktioneret som sådan.

Flere af vore kredse arbejder med nye samarbejdsaftaler. Store kredse kan og skal kræve et kritisk syn på, hvordan disse samarbejdsaftaler skal udformes. I ønskes alle held og lykke med arbejdet.

Kursusvirksomheden har nået hidtil ukendte højder. Hjertestarterkurserne vinder nu indpas overalt. Efter en noget træg periode kan vi nu tydeligt mærke stor bevågenhed over for disse kurser. Flere virksomheder tilbyder deres ansatte kurset. Pressens medvirken her har været værdifuld.

Projekt Østbørn afholdes i år med kun én lejr i regionen. Dette har så gjort, at de øvrige lejre får flere børn. Igen i år mærkes stor interesse for at støtte op om projektet. Mange nye sponsorer dukker op samtidigt med, at de ”gamle” stadig yder deres tilskud.

Else Højsager Regionsleder ú Nordfyn Kreds Har deltaget med stor info/hverveudstilling i forbindelse med kræmmermarked i Bogense den 2.6. og har været samaritervagt ved Bogense løbet den 9.6. Derudover har der været en del på brandvagt i weekenden den 30.6. og 1.7. ved kræmmermarked i Otterup – så juni måned har været en travl måned.

Jan Justesen Kredsleder ú

Region Hovedstaden Der sker rigtigt meget i Region Hovedstaden i øjeblikket. De frivillige rundt omkring i regionen knokler på livet løs med alle de mange sommerarrangementer, og samtidig råber flere og flere efter hjælp. Endda så meget, så man nogle steder er nødt til at sige nej til at kunne hjælpe. Det er altid ærgerligt at måtte skuffe nogen, og det skal vi selvfølgelig forsøge at undgå. Men omvendt er det også vigtigt, at vi aldrig lover mere, end vi kan holde!

Og midt i det hele bliver de frivillige også kaldt ud til skarpe situationer! Således har de frivillige fra både Bornholm, Roskilde og Nordsjælland flere gange været kaldt ud til brande og eftersøgningsopgaver.

På den organisatoriske side har Region Hovedstaden holdt det første regionsmøde, hvor næsten alle kredse var repræsenteret.

Et møde, hvor der blev lejlighed til at præsentere de enkelte kredse for hinanden. Region Hovedstaden er en stor region, der repræsenterer mange forskellige kulturer. Bornholm er vant til at gøre tingene på en måde, de gamle kredse i København på en anden måde og de nordsjællandske på en helt tredje. Alligevel viste regionsmødet, at vi er kommet godt fra start, og det lover godt for fremtiden.

På informationssiden er regionens hjemmeside nu igen oppe at køre og bliver løbende opdateret. Du finder hjemmesiden på adressen: www.bfrh.dk.

Som noget nyt har samtlige kreds- og vicekredsledere fået nye e-mailadresser. Det er således, at alle kredsledere har fået en e-mail, der hedder: kl.kredsensnavn@bfrh.dk, og tilsvarende har vicekredslederne fået en e-mail, der hedder: vkl.kredsensnavn@bfrh.dk.

Formålet er, at uanset hvem, der er kreds- eller vicekredsleder i kredsen, vil post sendt til disse adresser altid havne det rigtige sted.

E-mailadresserne finder du også på regionens hjemmeside.

Til efteråret – nærmere bestemt den 6. oktober – afholder regionen en kredslederdag, hvor alle kreds- og vicekredsledere bliver inviteret. Temaet for dagen bliver synliggørelse af kredsene – internt og eksternt. Der bliver oplægsholdere både fra Beredskabsforbundet og nogle udefra. Vi håber på en spændende dag, og vi vil senere udsende nærmere information til kredsene.

God sommer til alle!

Søren Brandt Regional Infoassistent ú Frederiksberg Kreds Ekskursion til Frederiksberg Slot Mandag den 21. maj var 14 frivillige på en rundvisning på Frederiksberg Slot.

Guiden havde ”læst” på sin lektie, og han fortalte vidt og bredt om slottet.

I 1701 startede man byggeriet, og slottet stod helt færdig, som det er i dag, i 1738.

Siden 1869 har det været Hærens Officersskole. Efter ca. 1½ times rundvisning, hvor vi fik set slottet fra kælder til kvist, kunne vi drage hjem en stor oplevelse rigere.

Førstehjælpsvagt Den 23. maj deltog fire frivillige i en FHJ-vagt i Søndermarken i forbindelse med nogle rollespil.

Beredskab 31

Psykiatrimesse Lørdag den 9. juni blev der afholdt Psykiatrimesse i Frederiksberg Rådhushal. Vores opgave var at passe en café og FHJ-vagten.

Hæderstegn Ved uddeling af hæderstegn på Landsrådsmødet havde vi den glæde, at vores brandchef Tommy Bøgh Sillemann var iblandt hæderstegnsmodtagerne.

Kredsen ønsker Tommy hjertelig tillykke med hæderstegnet.

Ib Otte Kredsleder ú

Landsplan Hjemmeside for RB-stævne Hjemmesiden for RB-stævnet, der bliver afholdt i Slagelse i 2008, er klar. Du finder stævnets hjemmeside på www.beredskab.dk ”For medlemmer” (højre hjørne) ”Landsstævne”. Første udgave af Stævne-Nyt vil blive udgivet medio oktober 2007.

Medlemskort Udsendelse af medlemskortet er sket, og alle skulle gerne have fået det udleveret, så I nu kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk.

Skulle nogen ikke have modtaget medlemskortet, så kan I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle Wulff på Beredskabsforbundets landskontor.

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen - for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Totalservice ved vand-, storm- og brandskade

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42102

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3524 0000

Om SSG A/S

Døgnvagt

70 15 38 00 mail@ssg.dk ▪ www.ssg.dk

Herlev ▪ Holbæk ▪ Næstved ▪ Fredericia ▪ Rønne

- så er alt i orden!

SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med smarte metoder og systemer, der giver vores kunder tids- og ressourcebesparelse.

Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.