BEREDSKAB 05 2007 by Beredskabsforbundet

NR. 5 - SEPTEMBER 2007

Redning fra luften

Helpansafety.dk udstyr.der.redder.liv

Gå på opdagelse i en verden af udstyr indenfor førstehjælp, brandbekæmpelse, sikkerhed, sundhed & velvære og meget andet Flere nye produkter kommer i september og oktober

Du kan handle via betalingskort, EAN nummer eller faktura Ønsker du at handle via faktura, skal du kontakte os først. Skal du bruge meget på en gang eller bes�lle de samme produkter ﬂere gange indenfor en kort periode, har du mulighed for at få rabat Kontakt os og hør nærmere. Flere nye produkter kommer i september og oktober

Helpan & HelpanSafety, Skeevej 107, Skee - 4370 St. Merløse - telefon: 57 60 01 11 mandag - torsdag kl. 08.00 - 17.00 og fredag kl. 08.00 - 14.00

LEDER / INDHOLD

RISIkoBaSeRet dImenSIoneRIng – mUlIgHeden FoR de FRIvIllIge Beredskabsstyrelsen havde i starten af august kun modtaget ganske få endelige planer for risikobaseret dimensionering fra kommunerne. Derfor udsendte Forsvarsministeriet en ny bekendtgørelse, der udsætter kommunernes frist for indsendelse af de færdige planer fra den 31. august 2007 til den 30. juni 2008. Risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab betyder, at beredskabet bliver dimensioneret på basis af lokale risikovurderinger. Beredskabsstyrelsen skal kontrollere, at der i kommunernes planer er overensstemmelse mellem den enkelte kommunes risikoprofil og kommunens forslag til dimensionering af beredskabet. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Der er således sat klare krav til, hvad kommunalbestyrelsen skal kunne imødekomme og være forberedte på af lokale risici. Det er vigtigt, at de risici, der findes i kommunen, er blevet identificeret og analyseret, så kommunens risikoprofil er blevet kortlagt. På dette grundlag skal kommunalbestyrelsen således kunne fastlægge serviceniveauet for det kommunale beredskabs opgavevaretagelse. Det er i denne forbindelse Beredskabsforbundets forhåbning, at de kommunale beredskaber i høj grad har indtænkt de frivillige i dimensioneringerne. Det sker ud fra to betragtninger: Et økonomisk og et forebyggelsesmæssigt. I bekendtgørelsen er det anført, at forebyggelsesindsatsen skal prioriteres yderligere med henblik på i højere grad at integrere dette arbejde i alle relevan-

Nummer 5 - september 2007 - 27. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

te dele af redningsberedskabet. De frivillige kan primært bidrage i det praktiske arbejde, hvor de kan yde et stort stykke arbejde. I flere kommuner indgår de frivillige allerede i det forebyggende arbejde, så det vil være oplagt for de resterende kommuner at skele til denne udnyttelse af den mulighed, som de frivillige giver. Økonomisk er de frivillige også en yderst attraktiv ressource at have til rådighed. Der har hen over sommeren været meget debat i medierne omkring nedskæringer i nogle af de kommunale beredskaber, og hvilke konsekvenser det har fået på materiel- og mandskabssiden. I dimensioneringsplanerne er det nødvendigt at tage højde for en række mulige scenarier og gøre sig overvejelser om, hvordan ulykker og katastrofer kan undgås. Her kan frivillige være nøglen til at løse det økonomiske puslespil. De er en billig investering, der kan træde til ved de ulykker og katastrofer, som heldigvis sjældent forekommer, men som pludselig kræver en stor styrke under indsatsen og ved den efterfølgende følgeskadebekæmpelse. Mange kommuner har allerede inddraget de frivillige som et naturligt aktiv i beredskabet. Derfor er disse kommuner i øjeblikket i gang med at hverve yderligere frivillige. På landsplan mangler der op mod 2.000 frivillige, så der er i den grad brug for frivillige i redningsberedskabet. Det er heldigvis et positivt problem og en opgave, som Beredskabsforbundet håber at kunne løse sammen med kredsene og samarbejdspartnerne ude i kommunerne. Der er i det seneste forlig fokuseret på frivilligressourcen i redningsberedskabet, så det er nødvendigt, at der bliver hvervet de frivillige, som der er behov for. Det vil i sidste ende være med til at skabe et trygt samfund. BEREDSKAB

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 10.576 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005

Redaktion: Informationschef Mads Jakobsen Informationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab

IndHold Forsvarsministeren svarer igen . . . 4

Redning fra luften . . . . . . . . . . . . . 6 FKB’s Årsmøde 2007 . . . . . . . 8-12 Rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 . . . . . . . . . . . . . . . 12 Tetra i Danmark . . . . . . . . . . . . . 12 DM for Redningshunde 2007. . . . 14 Frivilligpriserne for 2007 . . . . . . . 15 Den Danske Redningsberedskabspris 2007 . . . . . . . . . 17 Fra chef via patient til menneske . . . . . . . . . . . . . . . 17

Projekt Østbørn . . . . . . . . . . . . . 18 Frivillig i Region Sjælland . . . . . . 19 Projekt Ældresikkerhed i Allerød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Brandmandskonkurrencer i Hornslet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Regioner og kredse. . . . . . . . . . . 23 Deadline til næste nummer den 26. oktober 2007 - bladet udkommer den 22. november 2007.

Abonnement: 2007, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder. Forsidefoto: Fototjenesten, Karup

Beredskabsforlig

Forsvarsministeren svarer igen På baggrund af indholdet i lederen i BEREDSKAB nr. 4 af juli 2007, der havde overskriften ”Beredskabsforlig – et beskedent resultat for de frivillige”, har forsvarsministeren ønsket at komme med en kort bemærkning Imidlertid er det et faktum, at den politiske aftale i økonomiske termer betyder en vækst i bevillingen til det statslige redningsberedskab på ca. 6 % og for Beredskabsforbundet på ca. 10 %.

Af Forsvarsminister Søren Gade Beredskabsforbundet udtaler i julinummerets leder, at man ”ikke er stolte af forliget” – og det kan jo undre, især efter at forbundet efter eget udsagn gennem 1½ år har haft positiv og konstruktiv dialog med beredskabsordførerne for Folketingets partier. Desværre var det kun et fåtal af bladets læsere, der havde mulighed for at være til stede ved temadagen i forbindelse med Beredskabsforbundets Landsrådsmøde den 16. juni 2007, hvor afdelingschef Bjørn Bisserup på mine vegne bl.a. forklarede, hvorfor ikke alle forbundets ønsker blev imødekommet. Man kan læse mere om temadagen og indlægget andet steds i julinummeret – og det bør læseren gøre.

Der er meget at glædes over, og de frivillige i redningsberedskabet har ikke grund til at miste modet, som man ellers får indtryk af ved at læse lederen i juli 2007.

De politiske forhandlinger – som jeg var ansvarlig for at gennemføre – handlede derfor om at få mest redningsberedskab for pengene. Beredskabsordførerne – som jo alle udmærket kendte forbundets ønsker, synspunkter og oplæg - valgte sammen med mig at anlægge et helhedssyn på beredskabsområdet. Herudover indeholder aftalen en række tiltag på frivilligområdet – både økonomisk og udviklingsmæssigt – idet der fortsat er et stærkt politisk ønske om at udnytte de frivillige ressourcer til gavn for samfundets samlede beredskab. Der er således meget at være glade for. Det havde jeg

Imidlertid er det et faktum, at den politiske aftale i økonomiske termer betyder en vækst i bevillingen til det statslige redningsberedskab på ca. 6 % og for Beredskabsforbundet på ca. 10 % Lad mig slå fast, at forbundets ønske om en mere end 200 % bevillingsforøgelse ikke på noget tidspunkt har været realistisk – den økonomiske virkelighed betyder jo, at ikke alle blot kan få deres ønsker om flere penge imødekommet.

Beredskab

håbet på, at forbundet havde valgt at fremhæve i sin leder. Det nævnes endvidere i lederen, at ”hjemmeværnet tilsyneladende har taget det første skridt til at blive integreret i

Beredskabsforlig

det danske civile redningsberedskab”. Hertil vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det i aftalen specifikt står anført, at ”hjemmeværnet ikke er en del af det daglige redningsberedskab”.

BeRedSkaBSFoRBUndetS kommentaR

De partier, der i år indgik ”aftalen om redningsberedskabet efter 2006”, stod i sommeren 2004 også bag ”aftalen om forsvarets ordning fra 2005-2009”. I forsvarsaftalen står der bl.a., at hjemmeværnet ”kan fokusere sin indsats mod totalforsvaret”.

Forsvarsminister Søren Gade nævner i sit indlæg, at han forventer, at Beredskabsforbundet vil deltage aktivt, positivt og konstruktivt i arbejdet med implementeringen af aftalen om redningsberedskabet.

I hjemmeværnet gennemføres der derfor en helt grundlæggende uddannelse – i brand, redning og miljø samt hjælp til politiet – med hjælp fra bl.a. faste og frivillige i redningsberedskabet, helt i overensstemmelse med de politiske ønsker og forventninger.

Det vil Beredskabsforbundet. Ingen skal være i tvivl om, at vi arbejder positivt, aktivt og konstruktivt for et godt redningsberedskab, herunder også implementeringen af aftalen om redningsberedskabet. Vi vil bl.a. bevise det gennem vores arbejde i de arbejdsgrupper, der er nedsat som følge af aftalen om redningsberedskabet, og hvor vi deltager.

Hensigten er naturligvis ikke, at hjemmeværnet skal overtage opgaver fra redningsberedskabet eller politiet, men uddannelserne gør det muligt i større omfang at hente støtte fra hjemmeværnet under f.eks. større ulykker, katastrofer, hændelser eller følgevirkninger af terrorangreb, hvor andre myndigheders ressourcer ikke er tilstrækkelige eller lige så velegnede.

Vi er ikke tilfredse med beredskabsforliget, og vi har sagt det. Men det påvirker ikke vores arbejde vedr. implementeringen af beredskabsforliget. Det ses f.eks. af vores kommentarer om sammensætning af og kommissorium for de to arbejdsgrupper, der er nedsat som følge af beredskabsforliget. Selv om vores kommentarer ikke har ændret noget væsentligt, så arbejder vi aktivt, positivt og konstruktivt i arbejdsgrupperne på det grundlag, der er vedtaget.

Jeg håber og forventer, at Beredskabsforbundet som organisation vil deltage aktivt, positivt og konstruktivt i arbejdet med implementeringen af aftalen om redningsberedskabet, således at vi i fællesskab kan udvikle et endnu bedre og robust redningsberedskab, hvor de frivillige fortsat har en central rolle. ú

Falcks Uddannelsescenter Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling. Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp, funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v. Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk Falcks uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8900 Randers Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk

Beredskab 5

Ved Karup, en lille by mellem Viborg og Herning, ligger Nordeuropas største flyvestation på 3.000 ha og med omkring 3.000 ansatte. Her finder man ligeledes Eskadrille 722, også kendt som Flyvevåbnets redningseskadrille, som blandt andet fungerer som base for redningshelikopterne. BEREDSKAB har talt med pilot Thomas Wandahl, som fortæller om fordelene ved den nye redningshelikopter og om udfordringen ved at redde folk fra luften.

Redning fra luften Af Line Nielsen Besætningen Et godt stykke fra Hovedvagten på Flyvestation Karup ligger Eskadrille 722. Her arbejder ca. 100 mand fordelt på godt 20 besætninger inden for Search and Rescue (SAR) – på dansk Eftersøgning og Redning. Besætningen på redningshelikopterne består af en luftfartøjschef, en 2. pilot, en flymaskinist, en redder/tekniker og en systemoperatør. Desuden er der altid en læge med på missioner, hvor der er mennesker involveret. Alle besætningsmedlemmerne kan førstehjælp, og

alle reddere enten har taget eller er i gang med at tage en uddannelse i PreHospital Trauma Life Support (PHTLS). Redderne og systemoperatørerne har desuden taget en svømmeuddannelse hos Frømandskorpset i Kongsøre. 550-600 missioner om året Eskadrillens opgaver indebærer eftersøgning og redning, patienttransporter, assistance til skibe i nød, havmiljøovervågning, samt transport af kongehus og regering. En kommende opgave vil også være såkaldt troppetransport til udsendelse i internationale opgaver. Eskadrillen

Beredskab

har de seneste år haft et stigende antal patienttransporter, hvilket blandt andet skyldes sammenlægninger af hospitaler. – Vi transporterer patienter overalt men oftest fra øerne til hospitaler på fastlandet. Vi flyver fx meget fra Samsø og Bornholm. De hospitaler, som vi oftest flyver til, er Odense, Aalborg, Skejby og Rigshospitalet, siger Thomas Wandahl, og fortæller, at eskadrillen igennem de sidste ti år har haft omkring 550-600 missioner om året. Eskadrillen har mest travlt om sommeren, da der er mere aktivitet på havene, såvel som på strande og øer.

Redningseskadrille

Hurtigt i luften Redningshelikopterne flyver ud fra tre steder i landet: Roskilde, Skrydstrup og Aalborg. I særligt slemt vejr er der også vagt i Rønne på Bornholm; dette forekommer ca. 7-10 gange om året. Grundet disse placeringer er det muligt for en helikopter at være over alt i landet på under en halv time. Derudover er der faste regler for, hvor hurtigt besætningen skal være om at komme i luften. Mellem klokken 7 og 22 skal de således være i luften inden for 15 minutter, og mellem 22 og 7 er det inden for 30 minutter. Nye tal viser dog, at redningshelikopterne er meget hurtige til at rykke ud. Gennemsnitstiden er faktisk kun på 7,5 minutter om dagen og 13 minutter om natten. SAR-beredskabet er på beredskab 365 dage om året. Besætningen har vagt 72 timer ad gangen. Bedre flyvning Helicopter Wing Karup, som er den fly-operative del af Flyvestation Karup, har fået tildelt 14 nye AgustaWestland EH-101 Merlin helikoptere, som gradvist skal erstatte de ældre S-61 Sikorsky helikoptere. Thomas Wandahl og resten af besætningen er netop nu ved at lære den nye helikopter bedre at kende, og ifølge Thomas Wandahl er der mange fordele ved den nye redningshelikopter. – Først og fremmest er der en autopilot, som aflaster mig, så jeg kan koncentrere mig mere om selve opgaven end om flyvningen. Derudover kan den nye helikopter flyve i isslag, fordi der er varmelegemer i rotorbladene og motoren, fortæller Thomas Wandahl. Tidligere var det også svært at ”se” om natten, men den nye helikopter kan flyves med såkaldte Night Vision Goggles (NVG) på, som gør, at piloterne kan se i mørke, og det er især godt rent sikkerhedsmæssigt, og når der flyves lavt over land. Den nye helikopter kan desuden flyve hurtigere, næsten 310 km/t mod tidligere 267 km/t. Derudover har helikopteren tre motorer i stedet for de sædvanlige to. Dette er en fordel, hvis en af motorerne sætter ud, for så er der stadig to til at holde helikopteren i luften. Bedre patientbehandling I forhold til behandling af tilskadekomne er der også kommet flere forbedringer. Blandt andet er der kommet et nyt patientbehandlingsområde, som er et stort modul med alt, hvad lægen skal bruge. Modulet, der er udviklet af en dansk læge, indeholder blandt andet en briks, som kan slås ud, når der er behov for det.

En anden forbedring er en rampe bag i helikopteren, som gør det muligt at trille hospitalssenge direkte om bord. – Før var vi nødt til at bære patienter om bord, hvilket betød, at vi skulle løfte dem ret højt op for at få dem ind ad helikopterens sidedør, så det er en klar forbedring, mener Thomas Wandahl. Helikopteren kan også løfte meget mere end før, derfor er der plads til flere folk og mere udstyr, hvilket kan være en fordel, hvis der for eksempel er mange tilskadekomne. Tungere helikopter giver større lufttryk Fra pilotens synspunkt er der i den nye helikopter næsten alt, hvad hjertet begærer, men der er dog også negative elementer. For eksempel vejer den nye helikopter mere end den gamle, nemlig op til 15 ½ ton mod før kun ca. 10 ton. – Problemet er, at der skabes et meget større lufttryk under den nye helikopter. Rotorbladet er ca. samme længde som på den gamle, men vægten giver simpelthen et større lufttryk. Hvor jeg i den gamle helikopter kunne være 13-14 meter over målet, er jeg i dag nødt til at være ca. 20 meter over målet. Når redderen fires ned, skaber det desuden en penduleffekt, så redderen svinger mere rundt. Vi er derfor nødt til at finde nye måder at redde folk på. Det er det samme under landing. Det stiller altså nogle større krav til piloten, mener Thomas Wandahl. Fremtiden Thomas Wandahl oplever jobbet som pilot som meget spændende og udfordrende. – Der er en enorm tilfredsstillelse i det job, vi udfører. Vi hjælper mennesker, som har et behov. Vi redder liv. Når vi møder, ved vi aldrig, hvad dagen vil bringe – der er ikke to dage, der er ens, fortæller Tho-

Beredskab

Fakta De fem besætningsmedlemmers funktioner: • Fartøjschefen er øverstkommanderende og ansvarlig for missionens sikre gennemførelse. • 2. piloten assisterer fartøjschefen. • Systemoperatøren kommunikerer med politi, redningsenheder og skibe og er desuden FLIR-operatør [Forward Looking Infra Red], hvilket bidrager til, at besætningen kan finde folk i vandet om natten. Systemoperatøren er ligeledes back up-redder. • Flymaskinisten er ansvarlig for teknikken og er hoist operatør (styrer kranen). Flymaskinisten har tidligere været redder. • Redderen er udover at være redder også tekniker og assisterer flymaskinisten.

mas Wandahl, som tog sin pilotuddannelse i Pensacola, Florida i USA. Med hensyn til fremtiden for redningshelikopterne, så tror han, at der vil være ca. samme niveau som nu. – Men hvis de sammenlægger flere hospitaler, så bliver der endnu flere patienttransporter i fremtiden, fortæller piloten og fortsætter – Missionsfordelingen gør, at det er nødvendigt, at de tre SAR-vagter ikke reduceres. Det er mit håb, at de ikke rører ved det. Men derudover ser fremtiden lys ud den nye helikopter. Den bliver endnu bedre fremover, også fordi vi lærer den bedre at kende, slutter pilot Thomas Wandahl. ú

FKB Årsmøde

Årsmødet foregik i dagene 22. – 24. august i Viborg. Sammen med årsmødet kunne man i år fejre hele to jubilæer på henholdsvis 125 år og 50 år. I 1882 blev Dansk Brandinspektørforening stiftet, og i 1957 så Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark dagens lys. De to foreninger blev som en naturlig konsekvens af udviklingen inden for beredskabet i 1994 sammenlagt til Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.

FKB’s Årsmøde 2007 Af Mads Jakobsen Beredskabsforliget var hovedtemaet for dette årsmøde. Forsvarsminister Søren Gade og direktør for Beredskabsstyrelsen Frederik Schydt var blandt de talere, der kom ind på forligets indvirkninger på det danske redningsberedskab, og hvad det vil få af konsekvenser i fremtiden. Forsvarsministeriet Forsvarsminister Søren Gade indledte sin tale med at gøre status over beredskabsforliget. Et forlig, der efter ministerens vurdering, vil skabe et styrket redningsberedskab, når forligets ændringer er blevet implementeret. – Lad mig indlede med at fremhæve det væsentlige forhold, at bevillingen til det statslige redningsberedskab i den nye aftale styrkes med cirka 40 millioner kroner om året, hvilket i sig selv er en stigning på cirka 6 procent i forhold til aftaleperioden 2003-2006. Hertil kommer, at det udsparede provenu som følge af omlægninger og sammenlægninger tilføres beredskabsområdet, således at der sker en samlet styrkelse af beredskabet med initiativer for i alt gennemsnitlig 55 – 60 millioner kroner per år. Aftalen styrker både det statslige og det kommunale redningsberedskab, selvom aftalen som udgangspunkt alene vedrører det statslige redningsberedskab. Særligt I, der er forsamlet her i dag, er jo fuldt ud bekendt med, at hver kommune selv er ansvarlig – også økonomisk – for at have et forsvarligt redningsberedskab.

Frivilligområdet og hjemmeværnet Forsvarsministeren kom ind på alle områderne i beredskabsforliget. Herunder brugte han tid på frivilligområdet og de tanker, der ligger bag forligets indflydelse på brugen af frivillige herhjemme. Det er forligspartiernes intention at styrke frivilligområdet, da der efter deres vurdering i højere grad vil blive brug for frivillige i redningsberedskabet i fremtiden. – Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten deltog faktisk til det sidste i forhandlingerne om indholdet af aftalen om redningsberedskabet. Desværre ønskede de to partier ikke at tage ansvar for aftalen og sprang fra i sidste øjeblik. Begrundelsen var blandt andet en vis frygt for en militarisering af redningsberedskabet, forklarede Søren Gade og fortsatte med

afdække er: 1) Erfaringerne fra de seneste, større initiativer til øget anvendelse af frivillige, der er gennemført i perioden 2003-2006. 2) Effekten af de ressourcer, staten i dag afsætter til området. 3) At der med afsæt i erfaringerne fra de seneste initiativer og på baggrund af undersøgelsen af ressourceanvendelsen skitseres modeller for, hvorledes anvendelse af frivillige i redningsberedskabet samlet set kan styrkes. I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at den politiske aftale om redningsberedskabet alene vedrører redningsberedskabet, og derfor kun omfatter de midler, der fra statslig side anvendes til redningsberedskabet. Frivilligundersøgelsen vil således alene dreje sig om de finanslovsmidler, som i dag anvendes på statslige frivillige, Beredskabsforbundet

... bevillingen til det statslige redningsberedskab i den nye aftale styrkes med cirka 40 millioner kroner om året at specificere, hvordan forligspartierne vil styrke frivilligområdet. – Vi blev i forligskredsen enige om, at der skulle igangsættes en undersøgelse af, hvorledes frivilligområdet inden for redningsberedskabet samlet set kunne styrkes. Undersøgelsen skal i foråret 2008 komme med anbefalinger til, hvorledes frivilligområdet kan styrkes inden for de fastlagte rammer. Partierne har netop i denne uge godkendt kommissoriet for dette arbejde. Det undersøgelsen skal

Beredskab

og elevtimerefusion til kommunerne. De kommunale udgifter til frivillige omfattes ikke af undersøgelsen, gjorde forsvarsministeren opmærksom på. Klare rollefordelinger – Hjemmeværnet omfattes ikke af frivilligundersøgelsen. I aftalen er det specifikt anført, at ”hjemmeværnet ikke er en del af det daglige redningsberedskab”. De partier, der i år indgik ”Aftalen om redningsberedskabet efter 2006” stod i

FKB Årsmøde

Forsvarsminister Søren Gade ændrede planer og kom selv til årsmødet for at berette om beredskabsforliget sommeren 2004 også bag ”Aftalen om forsvarets ordning fra 2005-2009”. I forsvarsaftalen står der blandt andet, at hjemmeværnet ”kan fokusere sin indsats mod totalforsvaret”. I hjemmeværnet gennemføres der derfor en helt grundlæggende uddannelse – blandt andet med hjælp fra jer – i brand, redning og miljø samt hjælp til politiet, helt i overensstemmelse med de politiske ønsker og forventninger. Hensigten er naturligvis ikke, at hjemmeværnet skal overtage opgaver fra redningsberedskabet eller politiet, men uddannelserne gør det muligt i større omfang at hente støtte fra hjemmeværnet under for eksempel større ulykker, katastrofer, hændelser eller følgevirkninger af terrorangreb, hvor andre myndigheders ressourcer ikke er tilstrækkelige eller lige så velegnede. – Herudover støtter hjemmeværnet til dagligt ved almennyttige civile arrangementer, hvor det har et uddannelsesmæssigt udbytte for hjemme-

daglige redningsberedskab, men hjemmeværnet er derimod i høj grad et væsentligt element i samfundets samlede beredskab – totalforsvaret. Uden at ville ændre den nuværende opgavefordeling mellem de frivillige inden for redningsberedskabet og de frivillige inden for hjemmeværnet, har partierne bag aftalen om redningsberedskabet besluttet at nyttiggøre det samlede potentiale af frivillige i totalforsvaret. Derfor bliver opgaver og sammensætning for det eksisterende frivilligkontaktudvalg redefineret og udvidet. Kontaktudvalget sammensættes således fremover med repræsentanter fra Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Københavns og Frederiksbergs Brandvæsener samt repræsentanter

værnet, for eksempel i form af trafikregulering, vejvisning eller førstehjælpsopgaver. Hjemmeværnet kan derfor – efter anmodning – støtte redningsberedskabet, politiet, skat og andre myndigheder ved løsningen af en lang række af forskellige opgaver. Det ved jeg, at de fleste er glade for – det er der meningsmålinger, der viser. Herudover skal hjemmeværnet fortsat – som sin hovedopgave – kunne løse militære opgaver til støtte for det øvrige forsvar. Det er derfor heller ikke hensigten, at undersøgelsen skal fastsætte, hvilke opgaver der skal løses af frivillige, og om disse frivillige skal være kommunale, statslige eller fra hjemmeværnet, pointerede forsvarsministeren og gjorde det dermed klart, at der er klare rollefordelinger for, hvilke frivillige der skal gøre hvad og hvornår. Totalforsvaret og frivilligkontaktudvalget – Jeg sagde før, at hjemmeværnet ikke er en del af det

Beredskab

fra frivilligorganisationen Beredskabsforbundet og repræsentanter for de frivillige i Hjemmeværnets Landsråd, forklarede Søren Gade og fortsatte med at beskrive udvalgets arbejdsopgaver. – Frivilligkontaktudvalget skal danne rammerne for koordination, udvikling samt videns- og erfaringsudveksling om emner i relation til anvendelse, samarbejde, uddannelse, øvelser, informations- og rekrutteringskampagner med videre i relation til frivillige inden for såvel redningsberedskabet som hjemmeværnet. Med denne udvidelse af kontaktudvalget, ønsker både jeg og forligskredsen en bredere dialog på frivilligområdet gennem regelmæssige møder, frem for at fastsætte snævre regler og begrænsninger. Derved håber vi, at den nuværende lokale og situationsafhængige fleksibilitet på frivilligområdet kan fastholdes til gavn og glæde »

NĂĽr kommunikation SKAL virke ! s 2ADIOER TILBEHÂ&#x2019;R s !PPLIKATIONER

s +ONTROLRUMSLÂ&#x2019;SNINGER s )NDENDÂ&#x2019;RSDÂ?KNING s 3ERVICE OG INSTALLATION

bomaerke.dk

* Automatisk rapportering til ODIN: Kontakt os og hĂ¸r om vores Mobile ODIN lĂ¸sning (MODIN) der effektiviserer dine arbejdsgange, tlf 4343 7411

:ENITEL $ENMARK ! 3 "RÂ&#x2019;NDBY s &REDERICIA s ÂąRHUS TLF FAX INFO DENMARK ZENITEL BIZ

FBK Årsmøde

Direktør for Beredskabsstyrelsen Frederik Schydt fremhævede, at forebyggelse skal prioriteres højere » for borgerne, fastslog Søren Gade afslutningsvis om frivilligområdet. Beredskabsstyrelsen I sin tale fokuserede Frederik Schydt på beredskabsforliget samt på udviklingen i kommunernes beredskab, herunder fokus på planlægning, indsatsberedskabet og forebyggelse. Nye initiativer ønskes på frivilligområdet En undersøgelse af frivilligområdet er nært forestående, idet det lægges op til en videreførelse af den stærke fokus på anvendelsen af frivillige i det kommunale og statslige redningsberedskab. Undersøgelsen skal munde ud i en række forslag til, hvordan frivilligområdet samlet set styrkes inden for de fastlagte rammer. Beredskabsstyrelsen ser frem til, at der sker en effektivisering af anvendelsen af frivillige, og den måde hvorpå de økonomiske midler anvendes. – Vi har gennem de senere år – i stort omfang i fællesskab i regi af Frivilligenheden – gennemført en lang række initiativer på frivilligområdet

med varierende effekt. Der må derfor yderligere nytænkning til, hvis vi virkelig skal kickstarte frivilligområdet – især på det kommunale område. Vi må i fællesskab se fordomsfrit på den måde, vi hidtil har anvendt midlerne – har effekten af den hidtidige ressourceanvendelse været god nok? Eller kan vi målrette ressourcerne yderligere til gavn for frivilliganvendelsen i det samlede beredskab? Forebyggelse skal prioriteres Det fremtidige arbejde med risikobaseret dimensionering gør, at der efter Frederik Schydts opfattelse skal gøres flere overvejelser om forebyggelse fra kommunernes side. Det er derfor et område, der skal have langt større fokus end tidligere. Men det har tilsyneladende voldt mange kommuner problemer at indtænke dette i dimensioneringsplanerne. For som Schydt udtrykker det: – Det er jo netop en af tankerne med risikobaseret dimensionering, at redningsberedskabet sætter ind, før ulykkerne sker, ud fra en lokal viden om, hvor skoen trykker. I

mange af de dimensioneringsplaner, Beredskabsstyrelsen har modtaget, skinner det igennem, at det har været vanskeligt for mange kommuner at finde ud af, hvad der er et passende niveau for forebyggelse. Det kan hænge sammen med, at det er svært at afgøre, hvad nytteværdien af forebyggelse er målt i kroner og øre, og hvornår investeringen er tilbagebetalt. Jeg erkender, at det ikke er enkelt at sætte formel på, og derfor håber jeg, at vi i fællesskab kan lægge kræfterne i for at blive bedre til at dele viden om forebyggelse og finde brugbare værktøjer, der kan gøre disse beslutninger nemmere i fremtiden. Mere konkret kan jeg nævne, at Beredskabsstyrelsen allerede har sagt ja til at indgå et samarbejde med en kommune om at udarbejde en egentlig forebyggelsesplan, som jeg håber samtidig kan blive en slags modelplan til inspiration for andre kommuner, forklarede Schydt. Han udtrykte glæde over, at der også er en lang række kommuner, som har taget udfordringen med forebyggelse op og gjort et stort stykke arbejde. Forligets aftryk på beredskabet Direktøren for Beredskabsstyrelsen kom ind på en række af de ændringer, som bered0063BE - Ordensbaand

Beredskab 11

skabsforliget får indflydelse på. Et af formålene med den politiske aftale om redningsberedskabet har været at gennemgå dele af organisationen med henblik på at udvikle organisationen, opgavesættet og opgaveløsningen. Målet er at skabe en virksomhed, der er tidssvarende, økonomisk optimal og i overensstemmelse med de overordnede politiske målsætninger. Det har blandt andet betydet en ny skolestruktur og indførelse af en helt ny uddannelse for indsatslederne. Tiltag der efter Beredskabsstyrelsens vurdering vil skabe et stærkt redningsberedskab, der vil stå godt rustet i fremtiden, samt et højt kompetenceniveau blandt indsatspersonellet. – Der er en stadig mere udbredt erkendelse af, at det er i alles interesse, at vi har et stærkt, velfungerende og sammenhængende redningsberedskab. Jeg synes, at vi alle er blevet bedre til at se fremad og skabe fælles, holdbare løsninger, som samlet set bidrager til et styrket redningsberedskab. Banen er kridtet op for en succesfuld gennemførelse af den nye politiske aftale om redningsberedskabet for perioden 2007-2010 og for en god, fremsynet og holdbar udvikling, sagde Frederik Schydt afslutningsvis. ú

24/01/05

10:35

Side 1

FKB Årsmøde

Rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej Vicebrandchef i Københavns Kommune Søren Vincent Brydholm og chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Per Larsen fortalte om deres oplevelser af de firefem dage i marts 2007, hvor København mest af alt lignede en scene fra Beirut. Af Line Nielsen – Der var ikke ret mange, der fik noget at vide om aktionen. Der var måske fire-fem personer, der kendte til aktionen, inden de gik i gang, fortalte Søren Vincent Brydholm. I første omgang var der ikke nogen opgave for brandvæsenet, men det kom der i den grad senere. Klokken 7 den 1. marts 2007 rykkede Politiet ind på Jagtvej 69 på Nørrebro i København. Klokken 10:15 havde urolighederne spredt sig til Christianshavn, hvor der var brand i 15 affaldscontainere. Her måtte brandvæsenet have politibeskyttelse for at få lov til at udføre deres arbejde. – Hver gang politiet ikke var der, blev brandmændene angrebet af demonstranter, fortalte vicebrandchefen. Men selv om der var rigeligt at se til, så var det daglige brandberedskab tilstrækkeligt til at håndtere døgnets situationer. Dog måtte der tilkaldes ekstra mandskab til alarm- og vagtcentralerne for at håndtere den stigende mængde af henvendelser. – Utroligt nok var der ingen brandmænd,

der kom alvorligt til skade, men der kom da en del buler i bilerne, berettede Søren Vincent Brydholm. I alt var der omkring 85 udrykninger i løbet af de dage, hvor optøjerne stod på, og brandvæsenet udsendte omkring 20 beredskabsinformationer fra den 1. til den 4. marts. Vicebrandchefen sluttede af med at sige, at han synes, at der mangler én samlet evaluering af forløbet. Det kunne måske have givet et bedre overblik over de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med aktionen.

”Det var fuldstændigt sindssygt, som folk opførte sig” Chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Per Larsen fortalte herefter om Politiets planlægning og strategi i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69. – Vi arbejdede ud fra forskellige målsætninger, blandt andet, at så få som muligt kom til skade, vi uddelte således også flyers om, at folk skulle holde sig væk fra bestemte områder; vi skulle sikre, at de autonome ikke generobrede huset; der skulle oprettes ro, og så havde vi et ønske

om at drage folk, der lavede ballade, til ansvar, fortalte Per Larsen. Det viste sig, at en ting som logistik var helt centralt for aktionen, det var selve ”livsnerven”, mente Per Larsen, og fortalte, at Politiet havde indkaldt tidligere logistikfolk for at forstærke denne opgave. – Det var vigtigt at tage styring fra starten. Vi skulle ikke have en ny 18. maj 1993 [hvor Politiet affyrede 113 skud mod demonstranter på Nørrebro]. Derudover handlede det om at være mobil, idet demonstrationen ”sprang fra tue til tue”, berettede Per Larsen. Chefpolitiinspektøren var dog yderst tilfreds med indsatsen og betragtede aktionen som ”fantastisk vellykket”. – Udstyret holdt, der var ild i et par Hollændervogne, men det gik, og der var næsten ingen tilskadekomne, fortalte Per Larsen. Alt i alt blev der anholdt 856 personer, hvoraf 226 kom i grundlovsforhør det første døgn, og omkring 190 blev fængslede. Per Larsen sluttede af med at opfordre til at huske de psykologiske debriefinger. ú

Tetra i Danmark Af Line Nielsen Kontorchef Jeppe Juul-Andersen fra Økonomistyrelsen fortalte på årsmødet, at alle beredskaber skal anvende det nye fælles radionet, også hvis opgaverne udføres af private. Implementeringen af det nye radionet bliver indledt med en pilotdrift på Lolland-Falster. Herefter vil systemet rulles ud region for region i resten af landet. Nettet vil blive testet i hver region. En foreløbig tidsplan for implementeringen kan ses nedenfor: • Pilotprojekt på Lolland-Falster april-maj 2008 • Region Sjælland 2. halvår 2008 • Region Hovedstaden 1. halvår 2009 • Region Syddanmark 1. halvår 2009 • Region Midtjylland 1. halvår 2009 • Region Nordjylland 2. halvår 2009 Herefter er der en 10 års driftsperiode frem til ca. 2020. Staten betaler for omkostning til opstart. De løbende driftsomkostninger forventes fordelt mellem brugerne.

Tværgående net Jan Skjold fra Dansk Beredskabskommunikation A/S fortalte, at det er et krav, at der er fuld geografisk dækning af Danmark dvs. udendørs dækning i hele landet og indendørs dækning i byer. Derudover er en række særlige områder udpeget, hvor indendørs dækning er nødvendig. Dette gælder for Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen, Limfjordstunnelen, Københavns Metro og i grænseområder. – Den planlagte radiodækning giver således indendørs håndholdt dækning i de 143 største byer, det vil sige 62,5 % af Danmark og 86 % af Danmarks befolkning. Udendørs håndholdt dækning opnås i 97,6 % af Danmark og mobil dækning i 99,5 % af Danmark, fortalte Jan Skjold. Hvad dækning angår, er SINE således blandt de bedste sammenlignet med tilsvarende net i andre europæiske lande. – Men faktisk er der slet ikke tale om ét net, men om tværgående net. For eksempel er der 98 regionsnet, 5 kommune-net og 12 politi-net, sluttede Jan Skjold. ú

Beredskab 12

À> `Ã iÀÊ«F C` }t &IRE "REAKER BRANDT J MED SPECIEL '/2% 4%8 !IRLOCK MEMBRAN SIKRER MOD SKOLDNING OG GIVER SAMTIDIG FULDST NDIG VANDT THED OG ÍNDBARHED +ONTAKT ,OTEK FOR EN UFORPLIGTENDE DEMONSTRATION PÍ

&IRE "REAKER '/2% 4%8 !IRLOCK

(IGH LIGHTS s FULDST NDIG VANDT T OG ÍNDBART PGA '/2% 4%8 MEMBRAN 3PECIl KATIONER s BRANDH MMENDE 4%80/24 ABSORBERINGSBARRIERER VED HÍNDLED !RTIKELNUMMER ! JAKKE JAKKES MME BENS MME OG LYNLÍSOVERFALD BESKYTTER PERMANENT ! BUKSER #ERTIl CERET EFTER %. %.6 VEJRBESKYT MOD INDTR NGNING AF FUGT I JAKKEFORET s REDUCERET V GT OG VARMEPÍVIRKNING SAMT FORBEDRET ÍNDBARHED OG TELSE ANTISTATISK I H T TIL T RREEVNE PGA '/2% 4%8 !IRLOCK %. s REDUCERET FARE FOR SKOLDNING PGA ÍNDBARHEDEN I '/2% 4%8 3TRUKTUR &ORET KONSTRUKTION 9DERMATERIALE .OMEX $ELTA 4!© ANTISTA !IRLOCK s REPARATIONSLYNLÍS I INDERFORINGEN GIVER ADGANG TIL HURTIG OG NEM TISK REPARATION -EMBRAN '/2% 4%8 !IRLOCK s VELCROBÍND PÍ KRAVEN OG RMER FOR TILPASNING AF ST RRELSEN &ORING .OMEX VISKOSE &2 s REDNINGSSTROPPER MED KVALITETSSP NDER 2Em EKSMATERIALE - 3COTCHLITE© 4RIPL GUL s SKULDERSTROPPER MED MULIGHED FOR DISTINKTIONER S LV GUL s H J TAJLE MED ELASTIKBÍND GIVER NYREBESKYTTELSE &ARVE M RKEBLÍ s BRANDH MMENDE FUGTAFVISENDE KN BESKYTTERE D KKET MED ANTI 3T RRELSE 3 n 88, STATISK +EVLAR s PÍSYET FORST RKNING MOD SLIDTAGE VED ANKLERNE

ÀÃÛi ÊÇ]ÊÊ nÈääÊ- iL À}]Ê/i °Ê³{xÊÇäÊ£ÎÊxÓÊää]Ê >ÝÊ³{xÊnÈÊnäÊÎÓÊÎ ]ÊÜÜÜ° Ìi °` ]Ê v J Ìi °`

Redningshunde

Søren Gade overrækker prisen for ”Årets Redningshund” til Bent G. Pedersen fra Randers (Foto: Beredskabsstyrelsen Midtjylland)

Søren Gade og overdommer Bente Blumensaat overværer Rikke Østenholm og Faikon i ruinsøg (Foto: Line Nielsen)

Zippo og Bent G. Pedersen på ruinsøg (Foto: Line Nielsen)

DM for Redningshunde 2007 Siden 1972 har der været afholdt Danmarksmesterskaber for Redningshunde. I år blev det afholdt i det midtjyske, hvor der var lagt op til et storstilet arrangement og Åbent Hus hos Beredskabscenteret i Herning.

Af Line Nielsen Dyst på nyt hundefelt Der var masser af aktiviteter og mennesker hos Beredskabscentret i Herning denne første dag i september. Forberedelserne til mesterskabet har været omfattende, idet Beredskabsstyrelsen Midtjylland i samarbejde med redningshundeførerne har brugt de sidste to år på at udvikle et nyt hundefelt, specielt opført for at kunne træne og afprøve redningshunde. Det var således første gang, at der blev afholdt et DM på området, og ifølge bestyrelsesmedlem for Redningshunden – Danmark (RDA) Lars Jensen var man fuldt ud tilfreds med arrangementet: – Området i Herning er helt nyt, det blev først helt færdigt et par dage inden DM, men det var rigtig godt arrangeret af den lokale prøveleder Ditte Lolk Lauersen. Forleden var jeg ude og træne min egen hund sammen med de andre fra RDA, og vi var enige om, at det var et af de bedste stævner de sidste ti år. Selvfølgelig var der småting, der kunne gøres anderledes, men alt i alt

Beredskab 14

Frivilligpris !!!!!!!!!!!

var det RIGTIG godt. Det vigtige er, at der ikke sker fejl ved disciplinerne, fortæller Lars Jensen. Krævende konkurrencer I alt dystede 29 redningshunde og deres førere inden for 11 konkurrencer, som bestod af både individuelle og hold-konkurrencer. Der blev dystet inden for seks discipliner: Eftersøgning (Ruinsøg), Lydighed, Færdighed, Sporsøg, Feltsøg og Rundering. At det kræver noget at være redningshund og fører, peger resultaterne fra konkurrencerne på. For eksempel havde flere hunde svært ved at finde alle fire figuranter i Ruinsøg, hvilket blandt andet skyldes en svær bane: – Der var et stort niveau-skifte oppe fra området og ned til der, hvor hunden kunne komme ind til den sidste figurant, og det skabte åbenbart mange problemer for hundene. Det område, som de skulle ned i, var specielt bygget til DM. Var det en virkelig situation, ville føreren selvfølgelig hjælpe hunden ned. Mange hunde stod og var lige ved at hoppe ned på kasserne, der var stillet op, men de gjorde det ikke, fortæller Lars Jensen. Derudover har vinden stor betydning for, hvordan det går. Er der ingen vind, kommer der ikke ret meget fært op fra hullerne, hvilket gør det svært for hundene at snuse sig frem til figuranterne. Forsvarsministeren uddelte priser Denne dag kom der en særlig gæst forbi for at overvære hundenes forsøg på at finde figuranter blandt ruinerne. Forsvarsminister Søren Gade, som var på rundtur hos Beredskabscentret, så på, mens Rikke Østenholm og Faikon fra Aalborg og Bent G. Pedersen og Zippo fra Randers gennemsøgte ruinområdet. De to dygtige hunde fandt hver især alle fire figuranter inden for de afsatte ti minutter. Senere var Søren Gade med til at overrække priserne til dagens vindere. Vinderen af Årets Redningshund blev Bent G. Pedersen og Zippo fra Randers, som også vandt den samlede konkurrence, Eftersøgning, Feltsøg og Rundering. Udvidet konkurrence blev vundet af Søren Schou og Dina fra Frederikssund. Årets Redningshundeby blev Randers, og Hundested 3 vandt den samlede By-konkurrence. Lydighed og Færdighed blev vundet af Rikke Østenholm og Faikon fra Aalborg. Poul Erik Lange og Panyoe fra Frederikssund 2 blev bedst i Sporsøg. Se mere på www.redningshunden-danmark.dk. ú

Fakta Prioriteringen af de 11 konkurrencer ser således ud: • Årets Redningshund (Eftersøgning, Lydighed og Færdighed) • Samlet konkurrence (Alle seks discipliner samlet) • Eftersøgning (Paradedisciplin) • Udvidet konkurrence (Sporsøg, Feltsøg og Rundering) • Årets Redningshundeby • Samlet By-konkurrence • Lydighed • Færdighed • Sporsøg • Feltsøg • Rundering

Frivilligpriserne for 2007 Af Mads Jakobsen Formålet med uddelingen af Årets Frivilligpriser er for det første at påskønne det store arbejde og den indsats, som udføres af både frivilligberedskaberne og de enkelte frivillige. Det er endvidere hensigten med priserne, at de kan medvirke til at støtte op om den operative anvendelse af frivillige i redningsberedskabet og generelt skabe øget opmærksomhed omkring frivilligområdet. Frivillige i redningsberedskabet, Beredskabsforbundet, kommunalbestyrelser og lønnet personel inden for såvel det kommunale som statslige redningsberedskab kan indstille individuelle frivillige eller et redningsberedskab til Årets Frivilligpriser. Frivilligkontaktudvalget vurderer de indkomne indstillinger og fungerer som priskomité for Årets Frivilligpriser. Prisen som Årets Frivillig tildeles en (gruppe af) frivillig(e), der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. I 2006 blev prisen tildelt Frits Stevns Sørensen, Beredskabscenter Aalborg. Prisen som Årets Frivilligberedskab tildeles et kommunalt eller statsligt redningsberedskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, enten i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. I 2006 blev prisen tildelt Frederikssund Brand- og Redningsberedskab. Beredskabsforbundets Landskontor skal have modtaget indstillingen (-erne) senest torsdag den 31. december 2007 2007. Selve priserne uddeles herefter i marts-april måned 2008.

Beredskab 15

konSUlent En stilling som konsulent i Beredskabsforbundet er ledig til besættelse pr. den 1. januar 2008 Dine hovedopgaver er at: • Yde faglig rådgivning og støtte til forbundets regioner og kredse, herunder bistand ved opbygning af samarbejdsforhold mellem kommunale myndigheder og forbundets lokale kredse • Være forbundets faglige centrale ekspertise på førstehjælpsområdet, og herunder at deltage i forbundets udvikling på området og samarbejde med kursusafdelingen om uddannelser • Være ansvarlig for og deltage i enkeltaktiviteter i forbundets samlede strategiske udviklingsaktiviteter Derudover skal du medvirke ved planlægning og afvikling af informations- og oplysningsaktiviteter, hvervekampagner og udstillingsarrangementer samt events. Nogen undervisning og foredragsvirksomhed vil forekomme, ligesom du må være indstillet på en del rejsevirksomhed nationalt, og mødeaktivitet uden for normal arbejdstid må påregnes. Den personproﬁl, vi gerne ser, skal have følgende kvaliteter: • Samarbejdsorienteret – et afgørende krav da vi er en frivillig organisation • Kvalitetsbevidst • Tillidsvækkende • Struktureret • Selvstændig • Dynamisk • Resultatorienteret Det er et krav, at du har særlig god indsigt i førstehjælpsfaglige forhold. Følgende er ønsker, men ingen betingelser: • Erfaring med undervisning • En beredskabsfaglig uddannelse • Kendskab til det danske redningsberedskab Den, der ansættes, må være indstillet på at supplere sin

baggrund med deltagelse i beredskabsfaglige og andre kurser i nødvendigt omfang. For den rette person tilbyder vi et spændende job i en dynamisk organisation i konstant udvikling, og vi giver store muligheder for personlig udvikling. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt i kompetencer og erfaring. Send din ansøgning og dit CV på mail til: sa@beredskab.dk. Du kan se nærmere om Beredskabsforbundet på www.beredskab.dk. Har du spørgsmål, kan du kontakte vicedirektør Solveig Andersen på tlf. 35 24 00 13. Du kan også rekvirere en stillingsbeskrivelse ved Solveig Andersen. Ansøgningsfrist: 15.10.2007. Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet. Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet. Protektor:

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene Telefon +45 3524 0000 • Telefax +45 3524 0001 www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk

Den Danske Redningsberedskabspris

2007 Sidste år stiftede aktører og organisationer i det danske redningsberedskab Den Danske Redningsberedskabspris. Prisen for 2006 blev overrakt af forsvarsminister Søren Gade til Mogens Christensen den 27. april 2007 ved et arrangement på Christiansborg. Mogens Christensen modtog prisen for en heltemodig indsats den 9. november 2006, hvor han sprang i havet for at redde en knallertkørers liv.

• Fag og Arbejde • Fagligt Fælles Forbund • Hovedorganisationen af Officerer i Danmark • Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk • Landstalsmandsudvalget af Menige i Beredskabskorpset • Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund

Baggrunden for stiftelsen af prisen er to formål: A. At hædre den eller de i redningsberedskabet, der – uanset deres tilhørsforhold – har gjort sig mest fortjent til det B. At søge opnået et større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold.

Indstilling og overrækkelse Prisen kan tildeles det danske redningsberedskab personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, heltids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Prisen kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.

De involverede aktører og organisationer er: • Beredskabsforbundet • Centralforeningen for Stampersonel • Foreningen af Kommunale Beredskabschefer • Falck Danmark A/S

Som et led i prisen følger en honorering på 75.000 DKK. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og

serviceydelser til det danske redningsberedskab, og de vil blive offentliggjort i forbindelse med prisoverrækkelsen. På nuværende tidspunkt har to sponsorer allerede meldt sig på banen. Prisen for 2007 vil blive uddelt af forsvarsministeren i april 2008 ved et arrangement på Christiansborg. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af en komité, bestående af repræsentanter for ovenstående organisationer på et møde i marts måned. Sidste frist for indstilling er mandag den 25. februar 2008, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 3524 0028, E-mail: spw@beredskab.dk ú

Fra chef via patient til menneske Af Mette Højgård Pedersen, strategi- og udviklingskonsulent Som omtalt i sidste udgave af BEREDSKAB har Beredskabsforbundets Strategi- og udviklingsafdeling tilbudt sin hjælp til at søge om midler til udgivelse af Carsten Lie Johanssons bog om blodprop i hjernen, ”Fra chef via patient til menneske”, der henvender sig til nyramte patienter samt deres pårørende. Ved hjælp af Danske Banks Fond er det lykkes Beredskabsforbundet at støtte bogudgivelsen med 25.000 kr., hvilket vil

betyde et nyt oplag. Salget af bogen har varet siden midten af juli måned, og der er på nuværende tidspunkt solgt 254 bøger. Bogen er en medrivende og ærlig skildring af de lyse og mørke sider, der er forbundet med at få en blodprop i hjernen, men bogen beskriver også, hvordan det er muligt at sætte kulør på hverdagen igen. Carstens erkendelse af, at han som leder inden for Falck ikke kunne bruges til noget på grund af sit handicap, er nu blevet erstattet af socialt arbejde i

Beredskab 1

flere forskellige sammenhænge. Blandt andet holder han foredrag om sine erfaringer med at få en blodprop i hjernen. Derudover underviser han på Social- og Sundhedsskoler, hvor hans bog indgår som undervisningsmateriale. Bogen er ligeledes henvendt til fysioterapi og sygehusafdelinger for patienter, der har fået en blodprop i hjernen. Bogen kan bestilles hos Carsten Lie Johansson på tlf.: 55 54 83 00 ú

Projekt Ă&#x2DC;stbĂ¸rn

Projekt Ă&#x2DC;stbĂ¸rn Trods det dĂĽrlige vejr var humĂ¸ret hĂ¸jt hos de 180 polske bĂ¸rnehjemsbĂ¸rn, der i ĂĽr ankom til Danmark for at tilbringe 14 dage i sommerlandet. De tilbringer sommerferien fordelt pĂĽ fem lejre spredt ud over landet. Af Mads Jakobsen BĂ¸rnene kommer fra bĂ¸rnehjem i et omrĂĽde, der kaldes â&#x20AC;?Den Sorte Trekantâ&#x20AC;?. Det er et kulminedistrikt i Katowiceprovinsen i det sydlige Polen. Frivillige ledere og hjĂŚlpere stĂĽr med ĂĽbne arme for at tage imod bĂ¸rnene og sĂ¸rger for, at de fĂĽr en dejlig tid med masse af gode oplevelser. Der ligger et stort stykke arbejde bag de ĂĽrlige lejre for de polske bĂ¸rn, og det hele foregĂĽr i de involveredes fritid. Frivillige bruger derfor forud for lejrene mange krĂŚfter pĂĽ blandt andet at planlĂŚgge og skaffe lokale sponsorer, der vil stĂ¸tte projektet. Projekt Ă&#x2DC;stbĂ¸rn har fra planlĂŚgningens start mĂ¸dt en utrolig velvilje og opbakning. â&#x20AC;&#x201C; Der er brugt meget tid pĂĽ at sĂ¸ge sponsorer. Det starter allerede i november og stĂĽr pĂĽ lige frem til lejrenes start i juli med at sende ansĂ¸gninger. Vi sĂ¸ger bĂĽde hos fonde, fagforeninger, private virksomheder og varehuse. Det er bĂĽde Ă¸konomiske midler og naturalier, som vi sĂ¸ger, og det er nogenlunde fint i ĂĽr. Vi har en rĂŚkke sponsorer, der hvert ĂĽr af sig selv stĂ¸tter projektet, sĂĽ det er vi yderst taknemlige for, fortĂŚller lejrleder i Lilje-

lejren, HjĂ¸rring, og regionsleder i Region Nordjylland, Lene KrĂźger Schade. Frivillige bruger ferien For at lejrene kan fungere, er der brug for frivillige hĂŚnder. Og det krĂŚver mange hĂŚnder. Nogle lejre bruger mellem 2530 frivillige. â&#x20AC;&#x201C; Nogle frivillige er der alle 14 dage, andre kan vĂŚre der i weekenderne, mens andre pĂĽ hverdage kommer efter deres arbejde. I IshĂ¸j-lejren har vi en fast stab, som vi supplerer op med frivillige. I ĂĽr var vi sĂĽledes 15 personer i alt, hvilket var det antal, jeg vurderede, ville passe. Det har ikke vĂŚret helt nemt at skaffe de frivillige hĂŚnder i ĂĽr, men det gĂŚlder om at sĂŚtte gang i mund-tilmund metoden og at fĂĽ fat i folk til ĂĽrsmĂ¸derne i marts mĂĽned. Vi kan jo ikke komme udenom, at lejrene foregĂĽr i sommermĂĽneden, hvor folk planlĂŚgger sommerferien sydpĂĽ. Heldigvis fĂĽr vi hvert ĂĽr tilsagn fra frivillige om, at de gerne vil komme igen nĂŚste ĂĽr, sĂĽ det hjĂŚlper gevaldigt pĂĽ vores planlĂŚgning. Det er jo et stort problem, hvis vi ikke kan skaffe de frivillige hĂŚnder, der skal til. De er fundamentet for, at vi overhovedet kan afholde lejrene og give de polske bĂ¸rn

5DSTYR TIL

en spĂŚndende oplevelse, forklarer lejrleder i IshĂ¸j, Bodil Schou. Mange positive oplevelser â&#x20AC;&#x201C; Frydenholm-lejren ved Kolding bĂ¸d i ĂĽr sĂŚdvanen tro pĂĽ et utal af positive oplevelser. De 35 bĂ¸rn blev en god og harmonisk gruppe takket vĂŚre de to polske pĂŚdagoger. Vi medbringer traditioner fra ĂĽr til ĂĽr, men nye kommer altid til. I ĂĽr slog vi katten af tĂ¸nden. Der var ansigtsmaling, og der blev lavet hatte og forskellige masker, ligesom tĂ¸nden blev dekoreret. Vejret var flot, sĂĽ det hele kunne foregĂĽ pĂĽ terrassen. Efter en kort forklaring af, hvad der skulle foregĂĽ, sĂĽ var alle parate til at fĂĽ katten slĂĽet fri. BĂ¸rnene kendte ikke

&Â&#x152;234%(*Â&#x2030;,0 '%./0,)6.).' "%3+944%,3% 5.$%26)3.).'

Beredskab 18

denne tradition, sĂĽ de var fĂ¸rst meget skeptiske, men sĂĽ gik de ellers til den. TĂ¸nden havde ligget i vand dagen i forvejen, sĂĽ den var rimelig modstandsdygtig. Efter flere omgange lykkedes det endelig at fĂĽ hul pĂĽ tĂ¸nden. Katten var vĂŚk, men der var balloner og minichokolader overalt. Kattekongen og kattedronningen blev hyldet, fortĂŚller lejrleder og regionsleder i Region Syddanmark, Else HĂ¸jsager. Ăş

4LF % MAIL INFO OPTI SAFE DK WWW OPTI SAFE DK

Region Sjælland

Fakta om Region Sjælland • Der bor 0,8 mio. mennesker i regionen. • Der er 17 kommuner med Roskilde Kommune som den største (ca. 79.000 indbyggere) og Solrød Kommune som den mindste (ca. 21.000 indbyggere). • Hovedsædet er i Sorø. • Der er 16 kredse. • Regionsleder er John Larsen, 1. Viceregionsleder er Frank Olesen, og 2. Viceregionsleder er Marianne Kristensen.

Frivillig i Region Sjælland I BEREDSKABs serie om frivillige i de fem regioner er vi nået til Region Sjælland. Vi taler med kredsleder Torben Andersen fra Greve, som fortæller om, hvad de frivillige i kredsen laver. Af Line Nielsen Erfaren frivillig Torben er 59 år og har fra 1984 til 2000 været i Bedriftværnet hos Privatbanken. Han kom til Greve Beredskab i foråret 1988 og blev automatisk medlem af Beredskabsforbundet. – I Greve bliver man automatisk medlem af Beredskabsforbundet, med mindre man af en eller anden årsag ikke vil, fortæller Torben. I efteråret 2004 overtog Torben kredslederposten midt i en periode, da man ikke rigtig havde hørt fra den oprindelige kredsleder. Før det var han vicekredsleder i to perioder. På spørgsmålet om hvorfor han blev frivillig, forklarer Torben: – Jeg havde jo snust til det i Bedriftsværnet, så det var helt naturligt at blive frivillig og gøre en indsats i Greve, nu hvor jeg havde tid til det. Greve-kredsen Der er omkring 50 frivillige i Greve-kredsen, hvoraf 20-25 er aktive. Totredjedele er mænd, og aldersmæssigt er det rimeligt jævnt fordelt. Sidste år arrangerede kredsen en hvervekampagne, hvor der var mange interesserede, og en del unge tilmeldte sig. – Dog var der også nogle, som aldrig dukkede op til det obligatoriske førstehjælpskursus, men sådan er det jo altid,

fortæller Torben. De primære opgaver i kredsen er brand- og samaritervagter i forbindelse med arrangementer. Derudover er der assistancer til Falck, og støttepunktet i Greve er ligeledes ude omkring 20 gange om året, hvor opgaverne består i at tilføre lys, luft eller lignende. Støttepunktet i Greve dækker et relativt stort område med ca. 1,4 mio. indbyggere. – København og Frederiksberg klarer dog ofte skærene selv, men de frivillige har da både været i Ballerup og Bramsnæs for at hjælpe til, beretter Torben. Kredsen bruger omkring 600 timer på assistancer og arrangementer, og derudover er det i dag de frivillige, som står for uddannelse, hvilket tidligere var Falcks område. De frivillige har flere gange været indsat i forbindelse med de mange oversvømmelser og storme, som Danmark har oplevet de sidste år. – I år har vi for eksempel været ude til oversvømmelser med alt, hvad der hørte med. Vi har brugt mange ressourcer på at fjerne træer og sikre tage og så videre, fortæller Torben. Savnes: Flere aktive frivillige Torben kunne godt tænke sig at få ”luget lidt ud” i de frivillige, som han aldrig hører fra. – Jeg håber, at vi får byttet inaktive ud med aktive frivillige, men jeg må indrøm-

Beredskab 19

me, at vi også selv skal blive bedre til at sælge os selv. Vi skal være mere aktive for eksempel over for idrætsforeninger og lignende. Hvis vi havde 40 aktive, ville det være godt, mener Torben og fortsætter, – Vi kunne også godt lave lidt flere befolkningskurser. Jeg synes, at folk i Greve er lidt sløve på det punkt. Vi har diskuteret, hvordan vi kan få mere gang i det, og vi prøver nu at få fat i nogle Social- og Sundhedsskoler, men det lader til, at vi har lidt konkurrence fra Køge Redningsberedskab, fortæller Torben. Der er dog flere ting på bedding, blandt andet afholdes der en sommerfest i det lokale beredskabscenter, og kredsen skal desuden besøge Øresundsbroen, hvor de frivillige jævnligt er med i de øvelser, som holdes for at afprøve beredskabet. Fremtiden Hvad fremtiden angår, så mener Torben ikke, at Beredskabsforbundet kan undværes som talerør, og han mener, at der også fremover vil være brug for de frivillige. Om eventuel konkurrence fra hjemmeværnet, siger han: – Det er selvfølgelig lidt irriterende, at hjemmeværnet får så mange penge i forhold til os, men ellers har vi faktisk et godt samarbejde med hjemmeværnet. For eksempel er de ind imellem figuranter for os, og vi for dem, slutter Torben. ú

Projekt Ældresikkerhed

Projekt Ældresik Som omtalt i sidste udgave af Beredskab har Beredskabsforbundet aftalt med de frivillige samt beredskabschefen i Allerød at prøve ældresikkerhedskonceptet i Allerød som pilotprojekt pr. 1. august 2007 og resten af 2007. De frivillige i Allerød vil afholde foredrag om ældresikkerhed, mens Falck ved hjælp af frivillige vil gennemføre sikkerhedstjek i hjemmet. De frivillige i Allerød vil uddannes til at blive foredragsholdere. Dette vil ske på et kursus af en dags varighed, hvor blandt andet konsulent

Benthe Petersen vil stå for undervisningen. Det er ligeledes muligt for frivillige at gennemføre sikkerhedstjek i hjemmet i Falck regi, ved at blive uddannet af Falck, hvilket forløber over to dage af 3 - 3 ½ timers varighed. Beredskabsforbundet søger allerede nu frivillige til Projekt Ældresikkerhed, der implementeres på landsplan pr. 1. januar 2008. Efterspørger du som frivillig nye udfordringer i din fritid, kan du melde dig som foredragsholder eller sikkerhedsrådgiver. Se nedenstående stillingsopslag vedrørende henholdsvis foredragsholder og sikkerhedsrådgiver. ú

Stillingsopslag Falck og Beredskabsforbundet tilbyder Beredskabsforbundets frivillige at virke som sikkerhedsrådgiver for Projekt Ældresikkerhed Falck og Beredskabsforbundet ønsker at tilknytte en række sikkerhedsrådgivere til Projekt Ældresikkerhed, der igangsættes 1. januar 2008. Sikkerhedsrådgiverne antages med henblik på at gennemføre sikkerhedstjek af ældre borgeres hjem. Du vil indgå i projektet som sikkerhedsrådgiver i din kommune og i lokalområdet. Vi tilbyder: - Uddannelse som sikkerhedsrådgiver, der vil ske over to dage med ca. 3 - 3 ½ timers undervisning pr. dag. - Deltagelse i erfa-møder. - Tilknytning til Falcks Rådgivningscenter - Timeløn og kilometergodtgørelse ved løsning af opgaver. Falcks Rådgivningscenter har ansvaret for uddannelse af sikkerhedsrådgivere herunder at sikre en forsvarlig introduktion og gennemgang af konceptet med udgangspunkt i Falck Sikkerhedsrapports indhold. Vi forventer, at du: - Har lyst til at fremme ældre borgeres sikkerhed. - Mindst to års indsigt og erfaring med brand- og redningsarbejde. - Er fleksibel og samarbejdsvillig.

- Har lyst til deltidsarbejde på skæve tidspunkter, aften og weekend. - Er god til at observere og kommunikere. - Har lyst og evner til at tilegne dig ny viden. - Er praktisk anlagt handyman eller lignende. - Er villig til at deltage i instruktionsmøder med henblik på faglig opdatering. - Har en ren straffeattest. Projekt Ældresikkerhed er et samarbejdsprojekt mellem Beredskabsforbundet, Falck, Ældresagen, Ældremobiliseringen og Ergoterapeutforeningen samt Kommunale social- og sundhedsforvaltninger og ældrepleje, plejehjem og plejecentre, sundhedscentre, de kommunale beredskabschefer og det frivillige redningsberedskab. Har du spørgsmål, kan du rette kontakt til konsulent Benthe Petersen på telefon 35 24 00 15 eller bpt@beredskab.dk. Ansøgningsfristen er den 21. oktober. Ansøgningen skal sendes til Beredskabsforbundets Landskontor, att.: Benthe Petersen på adresse Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Eller via mail bpt@beredskab.dk. ú

Beredskab 20

Projekt Ældresikkerhed

kerhed i Allerød Stillingsopslag Beredskabsforbundet tilbyder alle sine frivillige at virke som foredragsholdere i Projekt Ældresikkerhed Projekt Ældresikkerhed igangsættes 1. januar 2008, hvor et centralt element i projektet er afholdelse af foredrag om ældresikkerhed på det lokale niveau. Foredragsholderne skal undervise en mindre gruppe ældre borgere over tre timer om sikkerhedsadfærd ude og i hjemmet. Derfor tilbyder Beredskabsforbundet dig en spændende fritid som foredragsholder med nye udfordringer. Du vil indgå i Projekt Ældresikkerhed som foredragsholder i din kommune og i lokalområdet. Vi tilbyder: - Uddannelse som foredragsholder for Projekt Ældresikkerhed. - Kendskab til undervisningsmateriale og ældresikkerhedsudstyr. - Deltagelse i netværk for foredragsholdere.

Ligesom Beredskabsforbundets andre aktiviteter er det vigtigt, at dette projekt bliver udført professionelt. Som foredragsholder ved Projekt Ældresikkerhed har man ansvaret for, at deltagerne går fra projektet med idéer og redskaber til, hvordan de gør deres hverdag mere sikker. Projekt Ældresikkerhed er et samarbejdsprojekt mellem Beredskabsforbundet, Falck, Ældresagen, Ældremobiliseringen og Ergoterapeutforeningen samt Kommunale social- og sundhedsforvaltninger og ældrepleje, plejehjem og plejecentre, sundhedscentre, de kommunale beredskabschefer og det frivillige redningsberedskab. Har du spørgsmål, kan du rette kontakt til konsulent Benthe Petersen på telefon 35 24 00 15 eller bpt@beredskab.dk.

Vi forventer, at du: - Kan lide at snakke med andre mennesker som et led i at undervise. - Undervisningserfaringer er ikke et krav. - Har lyst til at fremme ældre borgeres sikkerhed. - Kan formidle budskaber om sikkerhedsadfærd på en let forståe lig måde.

Ansøgningsfristen er den 21. oktober. Ansøgningen skal sendes til Beredskabsforbundets Landskontor, att.: Benthe Petersen på adresse Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Eller via mail bpt@beredskab.dk. ú

Zodiac Hurricane

De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne eller lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330 www.unisafe.dk - info@unisafe.dk

Beredskab 21

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

Brandmandskonkurrencer i Hornslet Af Poul Laustsen Foto: Jesper Grønnemark Hornslet i Syddjurs Kommune var vært og hjemsted for de 18. Nationale Brandmandskonkurrencer, der blev afviklet fra den 8. – 10. juni 2007 på Hornslet Stadion. Kort fortalt er det Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening, som i samarbejde med konkurrencegruppen fra Falck Hornslet og beredskabet, der står som arrangør for konkurrencerne. En konkurrencegruppe består af 10 mand (m/k), der skal gennemføre et tørt slukningsangreb fra et ”åbent vandsted” med ”vand” på 2 C – rør. Angrebet udføres af 9 mand. Herefter skal der løbes et 400 m langt forhindringsstafetløb. Der er indlagt 3 forhindringer, og løbet skal gennemføres af 8 mand. De fleste europæiske lande gennemfører årlige konkurrencer ligesom i Danmark. Vi modtager med jævne mellemrum invitationer fra udlandet om deltagelse. Hvert fjerde år arrangeres der Brandmandsolympiader, hvor vi også er repræsenteret – sidste gang i Kroatien 2005. Træning og konkurrencer Træning og tilvænning til materiellet foregik lørdag formmiddag, hvor der ligeledes var arrangeret åbent hus med slukningsdemonstrationer på Falckstationen. Konkurrencerne blev afviklet om eftermiddagen efter en festlig by- og indmarch med Hornslet Tamburkorps i spidsen og afsluttet med en kortege af veteran og moderne brand og redningskøretøjer. Efter, at konkurrencegrupperne var opstillet og afleveret, bød borgmester Vilfred Friborg-Hansen, Syddjurs Kommune, deltagerne velkommen, og erklærede herefter konkurrencerne for åbnede. Der deltog 11 grupper, der i blandt en norsk gruppe. Efter reglerne er deltagerne opdelt i

klasserne Frivillige/deltidsansatte med og uden alderspoint og Erhvervsbrandvæsener/heltidsansatte ligeledes med og uden alderspoint.

Resultatet Frivillige brandværn uden alderspoint: Herning Brandvæsen, Guldmedalje Billund-Grindsted Brandkorpsforening, Sølvmedalje Slagelse Brandvæsen, Bronzemedalje Frivillige brandværn med alderspoint: Falck Hornslet, Guldmedalje Hobro Brandvæsen, Sølvmedalje Frederikshavn Brandvæsen, Bronzemedalje Erhvervsbrandvæsener uden alderspoint: Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Guldmedalje Erhvervsbrandvæsener med alderspoint: Viborg Brandvæsen, Guldmedalje Pokalen for hurtigste slangeudlægning uden strafpoint gik til Viborg Brandvæsen – 48,5 sek. Pokalen for hurtigste stafetløb uden strafpoint gik til Herning Brandvæsen – 65 sek. Næste års konkurrencer Næste års konkurrencer, hvor også den danske delegation til de internationale konkurrencer, Brandmandsolympiade 2009 i Tjekkiet, skal udtages, afvikles i Tønder den 2. weekend i juni 2008. Flere hold Der er plads til mange flere hold og Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening skal derfor opfordre brandvæsener/beredskaber til at melde sig ind i foreningen og stille hold allerede nu. Vi hjælper gerne nye hold i gang med råd og vejledning. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Poul Laustsen 7533 1772. E-mail hplaustsen@stofanet.dk. Eller besøg CTIFs hjemmeside www.ctif.dk, hvor der er link til foreningen. ú

Beredskab 22

RegIon SYddanmaRk Efterårssæsonen er indledt med flere hverveaktiviteter i vort område. De kommuner, der har tradition for frivillige i redningsberedskabet, er bevidste om, at der skal hverves flere frivillige for at leve op til den risikobaserede dimensionering. Der er dog nogle kommuner, hvor Beredskabsforbundet ikke har kredse. Her arbejder vi på at få dette bragt på plads. Men da kommunerne endnu ikke har dimensioneringsplanen færdig, er de ikke parate til dette skridt på nuværende tidspunkt. Vi har desværre måttet aflyse den planlagte BF-dag, som var en tradition i det tidligere RGN IV. Arrangementet var fastlagt til lørdag den 15. september, men af flere grunde kunne mange kredse ikke deltage. Vi arbejder videre på konceptet, så vi kan få lagt BF-dagen ind som et fast programpunkt i de ulige år. Else Højsager, Regionsleder ú

RegIon HovedStaden Sommeren 2007 blev den vådeste sommer i mands minde. Også de frivillige i Region Hovedstadens område vil se tilbage på sommeren 2007 med blandede – og våde – følelser. I alt har det våde vejr kostet mere end 650 mandetimer, som de frivillige har brugt på at fjerne vandet og forhindre vandet i at trænge ind i boliger, institutioner m.v. Indsatsen har været koncentreret i kommunerne Helsingør, Fredensborg, Hillerød og Frederikssund. Et flot resultat der endnu engang viser, hvor vigtigt det er, at kommunerne har et ekstra beredskab af frivillige stående klar, når hverdagen lige pludselig ser anderledes ud! Ud over de akutte opgaver har Regionens frivillige været indblandet i mangt og meget. I København har der været afholdt EM i Triatlon, hvor de frivillige fik mere end nok at se til med at yde førstehjælp til løberne. Et stort internationalt arrangement, som kun kan lykkedes, når der arbejdes på tværs af kreds-grænser. Tak til Reinar som påtog sig at stå for vores del af opgaven. Også i år har der rundt om i landet været afholdt lejre for ”Projekt Østbørn.” Et projekt, hvor der hvert år inviteres et antal børn fra polske børnehjem til et par ugers ophold i Danmark. I Region Hovedstaden blev lejren

Beredskabsforbundet

Regioner og kredse Kommende møder Tidspunkt 25. september 19.00 – 26. september 6. oktober 10.00 – 18.00 25. oktober 19.00 – 22.00 27. -28. oktober 7. november 16. november 17. -18. november 22. november

Tema Temaaften Hjertestartekursus Kredsledelsesdag Hjertestarterkursus Regionsledelse weekend. Hjertestarterkursus Landsledelsesmøde Landsledelsesseminar Hjertestarterkurser

2008 9. januar Nytårsgudstjeneste afviklet i Ishøj-området. 38 polske børnehjemsbørn fik her en unik mulighed for at komme væk fra hverdagen og få en rigtig god oplevelse med hjem. En oplevelse – som vi ved fra tidligere – betyder utroligt meget for børnene. Stor tak til de mange frivillige, der hjalp med til også i år at gøre Projekt Østbørn til en god og positiv oplevelse.

kredsleder, ligesom du vil kunne læse mere om det på Regionens hjemmeside, efterhånden som kurserne bliver annonceret.

Trods sommerperioden har Region Hovedstaden også haft travlt på den organisatoriske side. På Region Hovedstadens hjemmeside – www.bfrh.dk – har du mulighed for løbende at følge regionsledelsens arbejde, idet referaterne fra møderne lægges ud på hjemmesiden.

Kommende møder m.v., som regionledelsen er orienteret om, kan ses i skema øverst på siden. ú

Regionsledelsen har udarbejdet en informationspolitik for Region Hovedstaden. Den kan du læse på regionens hjemmeside www.bfrh. dk. Meningen er, at informationspolitikken senere skal fremlægges for Regionens kredse på regionsårsmødet til marts. Der skal nedsætte en regional informationsgruppe. I første omgang skal informationsgruppen se på det udstillingsmateriel, som Region Hovedstaden råder over. Materiellet skal gennemgås, vurderes og opgraderes til fremtidens informationsbehov. Hvis du brænder for informationsarbejde og gerne vil være med til at præge Region Hovedstadens informationsmaterialer, så kontakt hurtigst muligt Regionens informationsassistent. Det kan du gøre pr. mail – infoassistent@bfrh.dk – eller på telefon 20 76 41 90. Også den kommende periode vil byde på en lang række forskellige arrangementer. Den 6. oktober afholder Region Hovedstaden således en temadag for kreds- og vicekredslederne. Temaet bliver synliggørelse af kredsene – både internt og eksternt. Herudover planlægges et fanekursus, økonomikursus og et kursus for kredsledelsesmedlemmer. Alt dette vil der blive sendt nærmere information ud om til din

Lederkursus Stort tillykke til de fem kredsledere m.v., der har gennemført lederkursus på Bernstorff Slot.

Landsplan Hjemmeside for BF-stævne Hjemmesiden for BF-stævnet, der bliver afholdt i Slagelse i 2008, er klar. Du finder stævnets hjemmeside på www.beredskab.dk ”For medlemmer” (højre hjørne) ”Landsstævne”. Første udgave af Stævne-Nyt vil blive udgivet medio oktober 2007. Medlemskort Udsendelse af medlemskortet er sket, og alle skulle gerne have fået det udleveret, så I nu kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skulle nogen ikke have modtaget medlemskortet, så kan I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle Wulff på Beredskabsforbundets landskontor. Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer. ú

Sted Kredsene Frederiksberg og Nord Ballerup. Alle tilmeldte Regionen Frederiksberg. Alle tilmeldte Regionsledelsen Ballerup. Alle tilmeldte Landsledelsen Landsledelsen, viceregionsledere m.v. Ballerup. Alle tilmeldte

Alle er velkomne med familie

Støttemedlem Gratis førstehjælpskursus Der vil i løbet af efteråret blive afholdt gratis repetitionskursus i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00. Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagen Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst sideleje, anlæggelse af forbindinger/plastre. Varighed: 2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 12 år. For booking af en førstehjælpsinstruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00. ú

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen - for kortere eller længere tid. Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Beredskab 23

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42102

Alle har nogen at komme hjem til

Alle har n

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup

Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3524 0000

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

Har du kompetence til at redde liv og væ

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser

Falck Nutec Esbjerg A/S

I over 30 år har Falck Nutec

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet,

Uglviggårdsvej 3

til offshoreindustrien, søfar

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien

DK-6705 Esbjerg Ø

forsvaret, de offentlige myn

samt servicebranchen.

samt servicebranchen. Tel: (+45) 76 12 13 14

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer

Fax: (+45) 76 12 13 13

sine kunder med tilpassede løsninger på tværs af landegrænser.

Falck Nutec har global tilste

sine kunder med tilpassede falcknutec@falcknutec.dk

af landegrænser.

www.falcknutec.dk Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning

Foruden avancerede anlæg

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og

tilbyder Falck Nutec også m

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

konferencecenter med tilhø