Beredskab 05 2008

nummer 5 路 september 2008

BF-St忙vne i Slagelse, side 8 Beredskabsforlig og arbejdsgrupper, side 4 Frivillige er en mangelvare, side 17

xxxxx_BF_ann_sikkerhed_A4_050908.indd 1

04/09/08 11:35:37

Analyse af manglende motivation Vi ser det igen og igen: Der mangler i høj grad frivillige i redningsberedskabet.

Seneste eksempel er, at der mangler 20 frivillige brandfolk i Skagen, og indslaget i TV2 Nord onsdag den 3. september viste, at det er svært at hverve til frivilligt arbejde i redningsberedskabet. Og en ting er sikkert: Samfundet kan ikke ansætte sig ud af manglen i redningsberedskabet, og vi er derfor nødt til at tage de nødvendige skridt nu.

Manglende tilslutning til frivilligt arbejde virker til at være en generel tendens, som vi ser på de fleste frivilligområder i samfundet (idrætsforeninger, politiske og humanitære organisationer etc.). Samstemmende lyder det fra disse områder, at det bliver sværere og sværere at få danskerne til at bruge deres fritid på samfundsgavnligt arbejde. Tidligere var man frivillig, fordi man ville yde noget til gavn for samfundet. Spørgsmålet er, om denne motivation har ændret sig – har individet sat sig selv langt mere i centrum end tidligere? Det efterlader os med spørgsmålet om, hvordan vi så griber problematikken an med at sørge for en stadig tilgang af frivillige til redningsberedskabet? Er de frivilliges opgaver i redningsberedskabet tillokkende nok? Vi er derfor lige så meget nødt til at kigge indad som udad i denne proces på at finde en forklaring.

I bestræbelserne på at forstå problemet med at hverve frivillige er det nødvendigt, at vi forstår samfundets udvikling og danskernes opfattelse af og lyst til frivilligt arbejde – specielt med fokus på redningsberedskabets opgaver.

midler til en omfattende analyse af den manglende tilslutning til frivilligt arbejde inden for redningsberedskabet. Formålet er at tilvejebringe redskaber, der kan sikre den rigtige strategi for blandt andet hverve- og informationskampagner, så disse kan blive målrettet de grupper af befolkningen, der kan have interesse i at træde ind som frivillige i redningsberedskabet. Det er klart, at hvor man tidligere kunne ramme befolkningen med et overordnet budskab (At være frivillig til gavn for samfundet), så er det blevet sværere at ramme samme segment nu med et overordnet budskab. Det enkelte individ har dets egen motivation og agenda for at blive frivillig. I stedet for et overordnet budskab skal det nu tilpasses samfundets dagsorden og individets opfattelse af sig selv og i forhold til det omgivende samfund, og det er en tilstand, som kan ændre sig hurtigt. Budskabet skal vinkles, drejes og målrettes til forskellige segmenter af befolkningen for at få samme virkning som tidligere, og det kræver langt flere økonomiske ressourcer end tidligere.

Indhold Ændringer i redningsberedskabet forude . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

BF-stævne 2008 . . . . . . . . . . . . . 8 Ulykker kræver 2.000 liv hvert år 11 FKB Årsmøde 2008 . . . . . . . . . . 12 DM for Redningshunde 2008 . . . 16 Sverige bruger årligt 32 millioner kroner på førstehjælp . . 17 Frivillige er en mangelvare . . . . . 17 Fagre nye verden . . . . . . . . . . . . 18 Temadage med værdidebat . . . . 20 ”Opgaverne skal give mening” . . 22 Åbent hus ved Nordjyllands traditionsrige Østbørnelejr . . . . . 23 Vind Rescue Tool . . . . . . . . . . . . 24

Som samfund er vi nødt til at gribe fat på problematikken nu. Vi er nødt til at fokusere på, hvordan vi opretholder en fast tilgang af frivillige til redningsberedskabet.

Det kan ikke vente. Den negative kurve skal vendes – og det skal den nu.

Beredskabs forbundets nye Sikkerhedsbutik . . . . . . . . . . . . 25

BEREDSKAB

Sønderjysk møde i Nordborg . . . . 27

25 års tegn til ambassadør for Beredskabsforbundet . . . . . . . . . 25 Bedre sikkerhed for røgdykkere under indsats . . . . . . . . . . . . . . 26 Glæde over nye brandfolk . . . . . . 28 DFI Information . . . . . . . . . . . . . 29 Regioner og kredse . . . . . . . . . . 30

Beredskabsforbundet ønsker derfor en politisk beslutning om, at der bliver afsat

Deadline til næste nummer den 3. november 2008 - bladet udkommer den 26. november 2008.

Nummer 5 - September 2008 - 28. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 10.842 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2007 - 30/6-2008

Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab 3

Abonnement: 2008, seks udgivelser, pris 120 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto: Mads Jakobsen

Beredskabsforlig

Ændringer i redningsbered Som led i aftalen om redningsberedskabet efter 2006 blev der nedsat to arbejdsgrupper. De har haft til opgave at kigge på frivilligområdet og dimensioneringen af redningsberedskabet. Beredskabsforbundet har siddet med i begge arbejdsgrupper.

Resultater fra AG DIMSUN Af Landschef Bent Mortensen Det første oplæg til forligstekst indeholdt et forslag om at nedlægge støttepunkterne (niveau 2-beredskabet).

Dette blev ændret, inden forliget blev indgået, men der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle gennemføre en undersøgelse af det statslige redningsberedskabs organisation, struktur og kapaciteter, dels i forhold til risici og trusler, dels i forhold til det kommunale redningsberedskabs kapaciteter. Endvidere skulle arbejdsgruppen vurdere fordele og ulemper ved at adskille Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver og operative opgaver.

Arbejdsgruppen vedrørende dimensionering af det statslige redningsberedskab, som blev forkortet til AG DIMSUN, blev nedsat i 2007 efter indgåelse af det politiske forlig om redningsberedskabet efter 2006. Ud fra arbejdsgruppens kommissorium blev opgaven opdelt i tre underopgaver: 1) De statslige beredskabscentre, 2) Støttepunkterne og 3) Beredskabsstyrelsens myndigheds- og operatøropgaver. AG DIMSUN påbegyndte arbejdet i september 2007 og inddrog

i november konsulentfirmaet Capacent, som gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner, en interviewundersøgelse blandt udvalgte nøglepersoner, samt et seminar for et ekspertpanel bestående af udvalgte nøglepersoner.

Capacents konklusioner og anbefalinger: Konsulentfirmaet formulerede en række konklusioner og anbefalinger vedrørende de tre hovedområder.

• Om dimensioneringen og placeringen af de statslige beredskabscentre (niveau 3) konkluderede Capacent, at der ikke var overflødige kapaciteter i det statslige redningsberedskab. Der blev ikke anbefalet væsentlige ændringer, omend visse grupper af materiel blev foreslået opjusteret.

• Vedrørende støttepunkterne var Capacents konklusion, at der var brug for støttepunkterne, og at de burde videreføres. Der blev anbefalet nogle justeringer, sådan at Greve blev nedlagt/flyttet til Hedehusene; Fredericia blev nedlagt, og at der blev oprettet et nyt støttepunkt i Hjørring.

• Vedrørende Beredskabsstyrelsens operatør- og myndighedsopgaver var konklusionen, at der ikke var entydige argumenter for eller imod yderligere adskillelse.

Anbefalingen var derfor, at der blev foretaget en nærmere analyse af, hvilke alternative organiseringer, der var til den eksisterende.

Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger: Det var herefter op til arbejdsgruppen at vurdere forholdene ud fra en helhedsbetragtning.

Et gennemgående træk var, at der ikke fandtes overflødige kapaciteter, men at der kunne peges på forskellige områder, hvor der burde ske en opnormering, som lå uden for de økonomiske rammer, som arbejdsgruppen var bundet af.

Nogle steder i rapporten vil derfor kunne læses ønsker til et kommende beredskabsforlig.

De statslige beredskabscentre Arbejdsgruppen konkluderede, at der ikke var behov for flytning af beredskabscentre eller andre større ændringer. Der fandtes dog et behov for at udvide beredskabscentrenes kapaciteter med mere moderne afstivningsmateriel, større

Beredskab 4

Beredskabsforbundets medlemmer af arbejdsgrupperne: Landschef Bent Mortensen og vicelandschef Nina Lindhardt.

lænse- og pumpekapacitet, avanceret sporingsmateriel samt større dekontamineringsog rensekapacitet – særligt omkring hovedstadsområdet.

Arbejdsgruppen anbefalede, at der fremadrettet med 4-5 års intervaller gennemføres

Beredskabsforlig

skabet forude en risikobaseret dimensioneringsundersøgelse af det statslige redningsberedskab.

Undersøgelsen skal dels tage udgangspunkt i det aktuelle trusselsbillede, dels i den aktuelle kommunale dimensionering af det kommunale redningsberedskab.

Støttepunkterne Vedrørende støttepunkterne konkluderede arbejdsgruppen, at støttepunkterne bør videreføres. Arbejdsgruppen diskuterede, i hvilket omfang støttepunkterne kunne eller måtte bruges i egen kommune og fandt, at Beredskabsstyrelsen bør skærpe sit tilsyn med støttepunkterne, men i øvrigt, at støttepunkternes materiel tilpasses, så det niveau 1-materiel, som kommunerne i forvejen råder over, udgår af støttepunkternes materielbe-

holdning.

For så vidt angår placeringen af støttepunkterne i fremtiden, indgik det oprindelige dimensioneringsgrundlag i vurderingen. Støttepunkterne skulle jo oprindelig dække alle dele af landet inden for 1 time. Ud fra ”1-times reglen” var dækningen af det nordligste Jylland mangelfuld, mens støttepunkterne i Fredericia og Greve kunne undværes.

Arbejdsgruppen anbefalede, at målsætningen om dækning af hele landet inden for ca. 1 time med niveau 2-assistance afløses af en egentlig risikobaseret tilgang til antallet, placeringen og dimensioneringen af niveau 2-beredskabet.

Analysen bør foretages om nogle år, når der foreligger et mere sikkert grundlag for vurderingen af det kommunale redningsberedskab efter

indførelse af risikobaseret dimensionering.

Arbejdsgruppen anbefalede, at forslagene vedrørende nedlæggelse af støttepunktet i Fredericia og etableringen af et støttepunkt i Hjørring stilles i bero, indtil der foreligger et resultat af den foreslåede risikoanalyse vedrørende niveau 2-beredskabet. Støttepunktet i Greve anbefales dog flyttet til det statslige frivilligcenter i Hedehusene hurtigst muligt, bl.a. fordi situationen i hovedstadsområdet er ændret væsentligt efter, at Frivilligcenter Hedehusene blev oprettet.

Beredskabsstyrelsens myndigheds- og operative opgaver Arbejdsgruppen konkluderede, at der er forhold vedrørende den nuværende organisering på beredskabsområdet, der giver anledning til kritik, og at

der ikke er fundet konkrete eksempler på inhabilitet i Beredskabsstyrelsens opgavevaretagelse. Man fandt desuden, at de eksempler på behovet for en adskillelse af myndighedsopgaver og operative opgaver, der fremføres af kritikerne, helt overvejende vedrører situationer, hvor finansiering og styring af opgavevaretagelsen inden for det samlede redningsberedskab er i spil.

Det er således samlet set arbejdsgruppens vurdering, at ulemperne ved at gennemføre en organisatorisk adskillelse klart overstiger fordelene. I stedet for øget organisatorisk adskillelse anbefales en samarbejdsmodel gennemført. Der er i arbejdsgruppens rapport opstillet en ”10 punkts plan”, som systematiserer initiativer vedrørende dialog og åbenhed i forskellige mødefora.

Resultater fra AG FRIVUN På grundlag af det politiske forlig om redningsberedskabet efter 2006 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til, hvorledes frivilligområdet samlet set kunne styrkes inden for de fastlagte rammer.

Dette blev i kommissoriet defineret til tre opgaver: 1. At foretage en gennemgang af erfaringerne fra de seneste større initiativer til anvendelse af frivillige, der er blevet gennemført i perioden 2003-2006.

2. At undersøge effekten af de ressourcer, staten i dag afsætter til frivilligområdet (Beredskabsstyrelsen, Bered-

skabsforbundet og kommunerne i form af enhedstimebetaling).

3. At skitsere modeller for, hvorledes anvendelse af frivillige i redningsberedskabet kan styrkes inden for de fastlagte økonomiske rammer.

Arbejdsgruppen blev døbt ”AG FRIVUN”, og har nu afgivet sin endelige rapport med konklusioner og anbefalinger. Rapporten kan ses på Beredskabsforbundets hjemmeside.

Generelle betragtninger AG FRIVUN anbefaler ikke væsentlige ændringer vedrørende Beredskabssty-

Beredskab 5

relsens ressourceforbrug til frivillige, kommunernes enhedstimebetaling og Beredskabsforbundets ressourceforbrug til organisation og information. Arbejdsgruppen anbefaler imidlertid, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp og elementær brandslukning nedlægges.

Arbejdsgruppen har konstateret, at der fortsat er kommuner, der bruger frivillige til operative opgaver, men har vurderet, at frivillige især er velegnet til – og bruges til – ikke-akutte opgaver af såvel operativ karakter som til forskellig form for ikkeakut assistance. Arbejdsgruppen har ikke fundet behov for fortsat at forsøge at påvirke kommuner, der ikke bruger frivil»

Beredskabsforlig » lige i redningsberedskabet, til at begynde at anvende frivillige.

I stedet for de operative opgaver har arbejdsgruppen fundet, at de frivillige i højere grad bør anvendes til forebyggende opgaver.

En gennemgang af tiltagene i henhold til forrige forlig viste, at der samlet set var blevet færre frivillige i redningsberedskabet, selv om det statslige redningsberedskab har fået DFI’en i Herning og Frivilligcentret i Hedehusene, og selv om nogle byer har fået støttepunkter, der anvender frivillige.

Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen har afgivet følgende anbefalinger. Den fulde tekst kan ses i arbejdsgruppens rapport på Beredskabsforbundets hjemmeside.

• De statslige frivillige skal fortsat koncentrere deres indsats om de operative opgaver, mens de kommunale frivillige i højere grad skal anvendes til forebyggende initiativer.

• Der udvikles en ny uddannelse for frivillige i beredskabet med fokus på forebyggelse. Til dette formål flyttes 3 mio. kr. fra befolkningsuddannelse til enhedstimebetaling.

• Befolkningsuddannelse i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse nedlægges pr. 31.12.2009. Det fremgår af rapporten, at anbefalingerne forventes implementeret primo 2010. Befolkningsuddannelsen fortsætter altså foreløbig i 2009.

• Der udvikles en ny befolkningsuddannelse med fokus på den enkelte borgers selvhjulpenhed i form af at undgå ulykker i dagligdagen. Den nye befolkningsuddannelse gennemføres ulønnet af frivillige instruktører, og Beredskabsforbundet administrerer ordningen.

• Der etableres et ”Råd for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning”, som skal have til formål at angive rammerne for og udvikle statsligt finansierede kampagner og aktiviteter vedrørende hvervning, forebyggelse og information, som udføres af Beredskabsforbundet og forbundets medlemmer.

• Der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at sikre, at vilkårene for udbetaling af tilskud via enhedstimebetalingssystemet og optagelse på Beredskabsstyrelsens kurser afspejler ønsket om en styrket sammenhæng mellem den frivilliges uddannelse, funktion og opgaver i det kommunale redningsberedskab.

• Beredskabsstyrelsen fokuserer yderligere på anvendelse af frivillige på samtlige centre, og hvervemulighederne til DFI i Herning udvides til også at omfatte interesserede borgere med relevant civil baggrund (funktionelle specialister).

• Det anbefales endvidere i forbindelse med et kommende beredskabsforlig at oprette DFI’er i tilknytning til flere beredskabscentre.

• Tilsynet med Beredskabsforbundet ændres, således at det klart fremgår af forbundets budgetter og regnskaber samt resultatkontrakt, hvilke opgaver og udgifter der afholdes af finanslovsbevillingen.

• Rammeaftale fra 1999 mellem Beredskabsforbundet og Forsvarsministeriet revurderes i lyset af de seneste års udvikling, herunder de aktuelle forventninger til Beredskabsforbundet.

Beredskabsforbundets mindretalsudtalelse Beredskabsforbundets repræsentanter i arbejdsgruppen var ikke enige i, at befolkningsuddannelsen skulle nedlægges, og afgav en mindretalsindstilling, hvori der bl.a. står: ”Beredskabsforbundet finder, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp er vigtig, fordi den giver den almindelige borger mulighed for og motivation til at få en førstehjælpsuddannelse, er med til at fastholde borgernes fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp, og er den almindelige borgers mulighed for at få et kursus til så billig en pris, at alle har råd til at deltage.”

Desuden bestrides i mindretalsudtalelsen det datagrundlag, som lå til grund for arbejdsgruppens anbefaling, ligesom Beredskabsforbundet finder, at behovet for – og nytteværdien af – at overføre midler fra befolkningsuddannelse til enhedstimebetaling er mindre, end behovet og nytteværdien ville være ved at give beløbet til Beredskabsforbundets opgaver.

Beredskabsforbundet har således fremsat ønske om et beløb på 3,5 mio. kr. til ansættelse af en konsulent i hver af de fem regioner, som vil kunne understøtte frivilligarbejdet, og vil kunne medvirke aktivt til at udbrede frivilligtanken. Ønsket svarer til Capacents anbefaling af at styrke Beredskabsforbundets regioner.

Endelig påpeger mindretalsudtalelsen ønsket om brug af penge til uddannelse af frivillige ledere, uniformering m.v.

Mindretalsudtalelsen kan ses på Beredskabsforbundets hjemmeside.

Beredskab 6

Konsekv Beredsk I det foregående er i uddrag beskrevet arbejdsgruppernes anbefalinger vedr. dimensionering og frivilligområdet. Konsekvenserne af nogle anbefalinger er kendte, men der er også nogle anbefalinger, hvor konsekvenserne ikke er klarlagt. Desuden skal arbejdsgruppens anbefalinger vedtages af de politiske partier bag beredskabsforliget, inden anbefalingerne kan sættes i værk, og det er klart, at berørte parter vil prøve at påvirke politikerne.

I det følgende prøver jeg at give et bud på konsekvenserne for såvel de frivillige i redningsberedskabet som for Beredskabsforbundet.

Flytning af støttepunkt Arbejdsgruppen vedr. dimensioneringsundersøgelsen har kun foreslået få ændringer, som vil påvirke de frivillige. En af dem er flytning af støttepunktet i Greve til Frivilligcenter Hedehusene. Ændringen vil muligvis påvirke antallet af frivillige i Greve i negativ retning, mens det ikke kan forventes, at der kommer flere frivillige i Frivilligcenter Hedehusene.

Samme antal statslige frivillige For så vidt angår statslige frivillige, forventes ikke flere frivillige i indeværende forligsperiode, og opgavesættet for de statslige frivillige forventes ikke ændret.

Såfremt anbefalingen om flere DFI’er imødekommes ved næste beredskabsforlig, vil der opstå mulighed for flere statslige frivillige.

Færre frivillige til operative opgaver i kommunerne Arbejdsgruppen vedrørende frivilligundersøgelsen har ikke anbefalet at begrænse antal-

Beredskabsforlig

venser for de frivillige og for absforbundet let af frivillige i kommunerne eller hindre dem i at udføre operative opgaver. Arbejdsgruppen gør klart opmÌrksom pü, at det stadig er i orden at anvende frivillige operativt.

Arbejdsgruppen udtrykker imidlertid ogsĂĽ den holdning, at det er i orden ikke at anvende frivillige til operative opgaver, og at kommuner, der ikke anvender frivillige, ikke fremover skal motiveres til at anvende frivillige. Jeg kan vĂŚre bange for, at der er tale om et holdningsskift, som vil betyde et stop for den motivation til at anvende frivillige, som politikere og centrale myndigheder hidtil har forestĂĽet, og at det ret hurtigt vil fĂĽ afsmittende effekt i form af fĂŚrre frivillige til operative opgaver i de kommunale redningsberedskaber.

Arbejdsgruppen anbefaler en ny opgave for frivillige vedrørende forebyggelse. Spørgsmület er sü, om den nye opgave for frivillige vil opveje tabet af frivillige til operative opgaver.

Jeg kan hübe det, men det er det kommende arbejde med at konkretisere opgaven og fastsÌttelse af vilkürene, der vil afgøre spørgsmület. Jeg vil dog slü fast, at opgaven er spÌndende og müske kan übne helt nye veje for frivillige.

Instruktøropgaven skifter karakter Den nye befolkningsuddan-

nelse püregnes gennemført af frivillige, ulønnede instruktører.

Dette er et stilskifte i forhold til instruktører i førstehjÌlp, der für honorar for deres instruktørvirke. Ogsü her vil det kommende arbejde med at prÌcisere opgaven, mülgruppen og instruktørernes kompetence, vÌre afgørende for, om initiativet bliver en succes, eller om Beredskabsforbundet og redningsberedskabet i øvrigt mister nogle �frivillige� instruktører.

Befolkningen bliver dürligere til førstehjÌlp Bortfald af befolkningsuddannelsen mü fü en betydning for befolkningens forhold til førstehjÌlp og for den enkeltes mulighed for at fü førstehjÌlp, nür ulykken sker. Indtil nu har befolkningsuddannelsen vÌret den almindelige borgers eneste mulighed for at fü et gedigent førstehjÌlpskursus til kr.

125. Bortfald af den mulighed vil efterlade en stor gruppe danskere med dürligere fÌrdigheder i førstehjÌlp.

Det er sagt, at kun en lille del af de danskere, der lÌrer førstehjÌlp, lÌrer det pü et befolkningskursus. Eleverne pü et befolkningskursus er imidlertid velmotiverede, fordi de deltager frivilligt (og skal betale en del af kursusprisen), og fordi deres uddannelse varer 12 timer. Det vil sige, at de

SIKKERHED Trüdløs kommunikation for enhver...

24 timers døgnservice

für et grundigere kursus, end hovedparten af de øvrige danskere, der lÌrer førstehjÌlp.

Beredskabsforbundets driftsmidler beskÌres Anbefalingen af at nedlÌgge befolkningsuddannelsen i førstehjÌlp für økonomiske konsekvenser for Beredskabsforbundet. Hidtil har Beredskabsforbundet anvendt 4 mio. kr. af finanslovsbevillingen samt deltagerbetaling pü kr. 1,6 mio. kr., i alt 5,6 mio. kr., til befolkningsuddannelsen. Selv om beløbet primÌrt er anvendt til afholdelse af kurser, hvor den vigtigste udgift var instruktørhonorarer, sü er en del af beløbet hidtil anvendt til at dÌkke en forholdsmÌssig del af Beredskabsforbundets udgifter til husleje, IT (herunder lønsystemer), varme, el m.v.

Godt nok afsÌttes et beløb, som Beredskabsforbundet skal administrere, til den nye befolkningsuddannelse, men puljen bliver kun omkring en sjettedel af det nuvÌrende beløb, og vil derfor ikke kunne bidrage til Beredskabsforbundets driftsomkostninger i tilnÌrmelsesvis samme omfang som hidtil.

Man kan sige, at der er en rimelighed i, at pengene fjernes sammen med opgaven, men husleje, varme m.v. koster stadig det samme, sĂĽ resultatet

bliver, at Beredskabsforbundet skal finde besparelser pĂĽ andre omrĂĽder (organisation og information).

Man kan ogsü sige, at det er paradoksalt, at forligspartierne ved sidste forlig hÌvede Beredskabsforbundets bevilling, hvorefter arbejdsgruppen anbefaler fjernelse af en del af den igen – vel at mÌrke samtidig med, at vÌrdien af Beredskabsforbundets opgaver anerkendes, og uden at pege pü omrüder af Beredskabsforbundets arbejde, der er overflødigt.

En udfordring, der krĂŚver positiv medvirken Situationen giver store udfordringer for Beredskabsforbundet som organisationen, der skal tale de frivilliges sag.

Faktisk har de frivillige netop nu i høj grad brug for Beredskabsforbundet, for de bolde, der er i spil, kan virke truende og krÌver, at de frivillige stür sammen. Der er imidlertid ogsü mange gode elementer i de fremsatte anbefalinger, og Beredskabsforbundet vil arbejde helhjertet og positivt for at opnü de bedst mulige vilkür for redningsberedskabets frivillige.

Prisbillig løsning eller store moderne komplekse systemer.

Afdelinger i Odense, Aabenraa, Esbjerg, Århus og København

Beredskab 7

LMR EU s WWW LMR EU Tlf. 7010 6555

bf-stævne Skanderborg vandt 5-kampen

Et godt og kammeratligt stævne Slagelse Kommune var arrangør af BF-Stævne 2008. Et stævne der forløb lige efter bogen.

Af Line Nielsen og Mads Jakobsen Solen skinnede ganske lovende lørdag morgen den 13. september, da knap 300 frivillige fra redningsberedskabet stod klar på sportspladsen i Vemmelev, der ligger mellem Slagelse og Korsør. Der var således lagt op til et par spændende dage, hvor de frivillige skulle dyste mod hinanden i en lang række discipliner.

Til åbningen af stævnet var der taget opstilling på pladsen, hvor musikken blev leveret af Slagelse Politiorkester. Beredskabschef John Olesen bød velkommen: – OL er netop overstået, og dermed er stafetten nu givet videre til jer, så legene kan fortsætte i den samme ånd. Stævnet har selvfølgelig ikke helt så lange traditioner som de olympiske lege, men en lang tradition, det har det. Og der er jubilæum i år. For 30 år siden blev stævnet grundlagt og afholdt her i Korsør, sagde John Olesen. Han understregede også, at BFStævnet både handler om kammeratligt samvær, men også om at kunne vise den

faglige kunnen på en lang række vigtige discipliner inden for redningsberedskabet: – I denne weekend ser vi jo, om mange af jeres grundlæggende færdigheder er i den topform, som vi selvfølgelig forventer, når der nu skal dystes i en række forskellige discipliner. Konkurrencer og discipliner, der vidner om, at I frivillige favner bredt. Husk nu også at sætte god tid af til at tale på tværs af kommuner og kredse, at pleje sammenholdet, at høste erfaringer og danne nye kontakter og venskaber, som I kan drage nytte af senere, opfordrede John Olesen mod slutningen af talen, inden han gav ordet videre til landschef Bent Mortensen: – Rammerne for stævnet er lagt med god planlægning, godt forarbejde og godt vejr, så nu var det op til Jer at udfylde rammerne. Jeg opfordrer til at få nogle gode minder med hjem og finde det gode humør frem. Jeg erklærer hermed stævnet åbent, sagde Bent Mortensen.

Beredskab 8

I gang med konkurrencerne Den første konkurrence var Indkvartering/ Forplejning, og holdene skulle kreere en pølseret, som desværre ikke kunne serveres for stævne-deltagerne som frokost.

På parkeringspladsen ved hallen blev der således fyret op, snittet og tilberedt blandt de fire hold, som havde stillet op: Horsens, Allerød, Herning og Skanderborg. Der var en tidsramme på 4 timer, som holdene frit kunne disponere over og lave en tidsplan indenfor. Herefter ville dommerne blandt andet bedømme, om holdene havde udnyttet tiden optimalt, hygiejnen i og omkring madlavningen og selve madens konsistens og smag.

Holdet fra Herning løb med de fleste kokkehuer og vandt konkurrencen.

Ude på banerne var der også stor aktivitet, og der blev konkurreret på livet løs.

To konkurrencer havde hver kun to tilmeldte hold, så der var tale om finaler, da konkurrencerne blev sat i gang. I Redning Handlebane, hvor fem momenter skulle forceres, stillede Randers og Vejle op

»

bf-stævne Beredskabschef John Olesens tale ved åbningen

Vejle bryder gennem muren i Redning Handlebane

Lolland kæmper mod flammerne

Frederikssund under Brand-konkurrencen

Opstilling ved åbningsceremonien

Lolland i gang med Redning Stige

Horsens er ved at tilberede dagens ret

Beredskab 9

bf-stævne » til start. De fem momenter omhandlede gennembrydning af en murstensmur, en afstivningsopgave, en bjærgningsopgave, redning fra etage samt båretransport. En konkurrence, som havde mange tilskuere. I konkurrencen Kommunikation – ABC havde Herning og Lolland tilmeldt sig, og her trak Herning sig sejrrigt ud af konkurrencen.

Venskabelige konkurrenter Overalt på banerne var der god stemning, og det gode kammeratskab var i top. Der blev grint med hinanden på denne dejlige septemberdag. Desuden var opbakningen fra alle tilskuerne helt i top. I brandkonkurrencen skulle deltagerne foretage en B/C-udlægning, indtrængning i bygning, personredning, slukningsopgave samt flaskeskifte. Konkurrencen var bygget op som en ganske almindelig hverdagssituation. Det var ikke noget problem for deltagerne at holde varmen i indsatsdragterne på denne varme dag.

Det samme gjaldt for Redning Stige, hvor der skulle rejses en stige og hæves en båre. Der skulle slås pløkker i jorden som ved rejsning af et cirkustelt for at holde stigen, og det gav sved på panden.

Førstehjælp HAT (Håndtering Af Tilskadekomne) var bygget op omkring en trafikulykke, hvor en motorcyklist var stødt

frontalt sammen med en bil. Deltagerne skulle således håndtere den tilskadekomne motorcyklist og finde ud af, hvilke skader den livlige figurant havde fået.

Som tilskuer blev man helt i tvivl, om man var vidne til en virkelig ulykke.

Konkurrencen Kombi havde det største antal tilmeldte hold med 11 stk. Den var opbygget som en handlebane med følgende momenter: Starteftersyn – Stands ulykken – Hjulskifte – Livreddende førstehjælp samt en afsøgningsopgave.

5-kamp i højt tempo Søndagen bød traditionen tro på 5-kamp.

Der var fart over feltet, da der var mange ting, som skulle være på plads, inden deltagerne kunne skynde sig videre til næste udfordring. Og deltagerne gik på med krum hals; der blev klatret på pæle, hejst spande, løftet ’tilskadekomne’, kommunikeret over radio og sprøjtet med vand fra tidlig morgen, til middagssolen stod højt på himlen. Skanderborg kørte på rutinerne og fik det næsten til at se nemt ud, da de hev sejren hjem på 5-kampsbanen.

Jyderne kom, så og sejrede Dette års stævne var i høj grad jydernes stævne, da samtlige pokalvindere kom fra ’Det Mørke’. Årets Goodwill-pokal gik ligeledes til et hold jyder, nemlig Skan-

Pokalvinderne

derborg, som bl.a. udviste god sportsmanship og hjælpsomhed, da Varde manglede nogle jakker under 5-kampen.

Medlemmer af Skanderborgs store heppekor smed straks deres jakker, så Varde kunne blive klædt ordentligt på til udfordringerne.

Regionsleder John Larsen takker for et godt stævne Så er Beredskabsforbundets Landsstævne 2008 overstået. Tak til Slagelse for et virkelig godt stævne i Vemmelev i weekenden den 13.-14. september.

Stævnet var rigtig godt tilrettelagt, så en meget stor tak til Slagelse-kredsen og beredskabet for det enorme arbejde, de har gjort for at få stævnet til at lykkes – og det må jeg sige, at det gjorde. Der har kun lydt rosende ord fra alle.

Tak til Overdommeren, overdommerassistenten, disciplindommerne og alle banedommerne for, at de ville bruge en hel weekend på at deltage i stævnet. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. En stor tak til alle deltagerne i stævnet for deres fairplay og gode humør.

Personligt vil jeg gerne takke Slagelsekredsen og stævnestyregruppen for et godt samarbejde. Jeg glæder mig til at deltage i stævnet i Randers i 2010.

FAKTA:

Indkvartering/Forplejning:

Herning 3

Brandtjenesten:

Djursland 2

Redningstjenesten Stige:

Aalborg 10

Redningstjenesten Handlebane:

Randers 2

Førstehjælp HAT:

Djursland 3

Kommunikation – ABC:

Herning 4

Kombi-konkurrencen:

Aalborg 4

5-kamp:

Skanderborg 2

Goodwill:

Skanderborg

Beredskabsforbundets Stævne har til formål at samle frivillige fra hele landet til deltagelse i redningsberedskabsrelevante discipliner under venskabelige former for herved at fremme interessen for og sammenholdet i redningsberedskabet i Danmark.

BF-Stævnet afholdes i lige år og forsøges lagt skiftevis øst og vest for Storebælt. Næste stævne afholdes i Randers i 2010.

Zodiac SRMN er en Rhib udviklet til militære og professionelle opgaver.

De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRMN leveres fra 4,20 – 8,78 meter.

Se mere på: www.unisafe.dk Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330 www.unisafe.dk - info@unisafe.dk

Beredskab 10

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

Ulykker

Ulykker kræver 2.000 liv hvert år Ulykker er den hyppigste dødsårsag for folk under 34 år. En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed giver bud på, hvordan regeringen kan nå sin målsætning om at hæve danskernes middellevetid med 3 år over de næste 10 år.

Af Mads Jakobsen Ulykker er derfor skyld i lige så mange dødsfald som overvægt og fysisk inaktivitet.

Ud af de 2.000 årlige dødsfald, der skyldes ulykker, så sker 1.600 af ulykkerne med dødeligt udfald bag hjemmets trygge vægge, 300-400 sker, mens man bevæger sig i trafikken, mens arbejdspladserne tegner sig for ca. 50 fatale ulykker. Størstedelen af de 1.600 dødsfald i fritiden sker i forbindelse med ældres faldulykker, men også brand er en væsentlig dødsårsag med ca. 80 dødsfald årligt. Når man sammenligner med andre europæiske lande, ligger Danmark omkring gennemsnittet, når det kommer til dødelighed som følge af skader, men ifølge instituttets notat er der potentiale for at spare 1.700 liv årligt ved bedre forebyggelse.

Ulykker koster dyrt Det er vanskeligt at gøre de samlede økonomiske omkostninger i forbindelse med ulykker op, fordi der ud over de direkte udgifter i sygehusvæsenet også medfølger udgifter til genoptræning, produktionstab i forbindelse med sygefravær, overgang til efterløn eller førtidspension mv. Alene de direkte udgifter for sundhedsvæsenet i forbindelse med ulykker er beregnet til 1,5 milliarder kr. årligt. Hertil kommer langt større udgifter til genoptræning, samt produktionstab i forbindelse med sygefravær, overgang til efterløn eller førtidspension mv. For trafikulykkernes

vedkommende er der desuden materielle tab på grund af skader på cykler, biler og andre køretøjer. De samfundsøkonomiske udgifter i forbindelse med trafikulykker alene er beregnet til 18 milliarder kr.

Forebyggelse er fremtiden Notatet fra Statens Institut for Folkesundhed kommer med en stribe konkrete bud på, hvor der kan sættes ind på seks forskellige områder: Trafiksikkerhed, sikkerhed på arbejdspladserne, børn og unges ulykker, ældres ulykker, produktskader og idrætsskader. For at mindske dødsulykkerne på vejene foreslås det blandt andet, at bilerne får GPS-baseret fartkontrol, og at der skal gøres en langt større indsats for at få folk til at bære cykelhjelm. Men at udstede regler og give råd er ifølge notatet ikke nok, hvis antallet af ulykker skal mindskes. Selv om kampagner om trafiksikkerhed og for større badesikkerhed tidligere har haft en mærkbar positiv effekt på antallet af dødsulykker, så er det andre metoder, der skal tages i brug. Kampagner har ofte en kortsigtet effekt. Det, der hjælper på lang sigt, er lovgivning og ændring af de fysiske omgivelser. Men det er mindst lige så vigtigt, at borgere og lokalsamfund bliver involveret, hvis antallet dødsulykker skal nedbringes markant.

Med notatet er der i hvert fald kommet nogle seriøse bud på, hvad Danmark skal gøre i fremtiden for at forebygge ulykker.

Beredskab 11

- Hvert år bliver 40.000 danskere indlagt på grund af ulykker, mens 560.000 behandles på skadestuen - Hver femte hospitalsindlæggelse for kvinder og hver sjette for mænd skyldes en ulykke - I Danmark er dødeligheden pga. ulykker større end i f.eks. Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien

fkb årsmøde

FKB Årsmøde 2008 Årsmødet foregik i dagene 27. - 29. august i Roskilde.

Af Mads Jakobsen Beredskabsforliget og indførelsen af SINE var igen hovedtemaerne for dette årsmøde. Forsvarsminister Søren Gade og direktør for Beredskabsstyrelsen Frederik Schydt var blandt de talere, der gjorde status på forligets indvirkninger på det danske redningsberedskab og kom ind på det igangværende arbejde som følge af forliget.

Forsvarsministerens tale I sin tale kom forsvarsminister Søren Gade ind på en lang række af de initiativer, som er fulgt i kølvandet på beredskabsforliget.

Udover at nævne den nye internetportal www.kriseinfo.dk, den nye indsatslederuddannelse, manglende afholdelse af de lovpligtige brandsyn samt opretholdelse af et evalueringsinstitut kom forsvarsministeren ind på følgende: SINE – Sikkerhedsnettet – Det samarbejdende beredskab kunne være overskriften på det politiske forlig for redningsberedskabet efter 2006, som jeg redegjorde for på sidste års møde, og som vi nu er godt i gang med at implementere. Vi har alle sammen et ansvar for, at denne proces lykkes, så udviklingen af fremtidens beredskab bliver en succes. Det kræver, at vi ikke værner for meget om etablerede rutiner og systemer, men lægger os i selen for at virkeliggøre de initiativer i aftalen, der udspringer af et højt ambitionsniveau for fremtidens beredskab i Danmark. SINE er et af disse initiativer. Jeg er godt klar over, at projektet ikke er forløbet helt efter tidsplanen, men der arbejdes på en revideret tidsplan, som jeg er sikker på, vil betyde, at projektet kan blive en succes. Det er jo helt afgørende, at myndighederne har et fælles beslutningsgrundlag, når en krise skal håndteres. De enkelte beslutningstagere skal have den rette information, til rette tid og på rette sted. Formålet fra politisk side har været at sikre beredskabet de bedst mulige arbejdsbetingelser, når borgere i nød skal hjælpes. Beredskabet får en tiltrængt teknologisk opdatering, når det gælder radiokommunikation. Endvidere får beredskabet et system, der er designet specifikt til hele beredskabet, og som vil fungere, hvis el- eller telefonnettet bryder ned. Lad mig minde om, at et teknologisk nedbrud i samfundets kommunikationssystemer er en del af det nuværende risiko- og trusselsbillede. Sådan en situation må ikke mindske beredskabets evne til at håndtere en krise. Forhåbentlig vil indførelsen af SINE også være med til at gøre borgere mere tryg ved beredskabets robusthed i tilfælde af et terrorangreb, naturkatastrofer eller en stor ulykke. Jeg er sikker på, at projektet nok skal blive til gavn for det samlede beredskab.

Arbejdsgrupper Som led i indgåelsen af beredskabsforliget blev der som omtalt tidligere i denne udgave af BEREDSKAB nedsat to arbejdsgrupper, hvis opgaver var at kigge på dimensioneringen af redningsberedskabet og status på frivilligområdet. Til arbejdet i AG DIMSUN kunne forsvarsministeren konkludere: – Som bekendt er det overordnede princip bag de nye, kommunale dimensioneringsprincipper, at kommunalbestyrelsen – på grundlag af en lokal risikoprofil – afgør, hvordan det kommunale redningsberedskab skal organiseres og dimensioneres, og på hvilket niveau skal borgerne serviceres. Men hvad betyder det for det statslige redningsberedskab og støttepunktsberedskaberne? Er de forsat dimensioneret i forhold til rekvirenternes behov, det aktuelle trusselsbillede og det som de kommunale redningsberedskaber kan/skal levere? Det var de spørgsmål, som arbejdsgruppen vedr. dimensionering af det statslige redningsberedskab skulle se nærmere på. Arbejdsgruppens rapport har som sagt været udsendt i referencegruppen. Jeg har særligt hæftet mig ved den store spørgeskemaundersøgelse til samtlige kommuner, som arbejdsgruppen har fået et konsulentfirma til at gennemføre. Den viser klart, at der ude i kommunerne er en bred enighed om, at støttepunktsberedskabet og det statslige redningsberedskab allerede i dag er dimensioneret ganske fornuftigt. Der er hverken centrale kapaciteter, som er helt fraværende, eller nuværende kapaciteter, der ikke er behov for. Det kan jeg som ansvarlig minister kun være glad for. Det bekræfter mig i, at vi grundlæggende har et velfungerende redningsberedskab, og at der er god mening – både fagligt og økonomisk – i et niveaudelt beredskab, hvor alle ikke skal kunne alt. Dermed ikke være sagt, at der ikke er behov for ændringer og tilpasninger i takt med den generelle samfundsudvikling. Arbejdsgruppen har også fået konsulentfirmaet til at udarbejde en risikoanalyse, der klart viser, at der ikke bliver behov for mindre beredskab i de kommende år. Tværtimod er trusselsniveauet stigende på flere områder. Det gælder først og fremmest i forhold til voldsomt vejr, hvor risikoen for orkaner, kraftig nedbør og oversvømmelser er stigende. Truslen for terrorrelaterede ulykker er desværre heller ikke blevet mindre, ligesom globaliseringen og ønsket om at kunne yde international bistand stiller stigende krav til redningsberedskabet. Det har vi jo senest set i PET’s og FE’s seneste rapporter, som i givetvis har haft anledning til at læse. På den baggrund forventer jeg, at arbejdsgruppen vil komme med en række anbefalinger til, hvordan vi tilpasser redningsberedskabet i forhold til støttepunktsberedskabet og det statslige redningsberedskab. Disse anbefalinger vil jeg vurdere sammen med partierne bag beredskabsforliget, og så må vi jo se, hvordan tilpasningerne kan gennemføres, og

Et mindretal blandt kommunerne bruger fortsat frivillige til operative opgaver, og det skal vi naturligvis fortsat støtte.

Beredskab 12

fkb årsmøde god tid. Et mindretal blandt kommunerne bruger fortsat frivillige til operative opgaver, og det skal vi naturligvis fortsat støtte.

Men vi står ved en skillevej. Skal vi fortsat forsøge at overbevise jer ude i kommunerne om, at de frivillige skal anvendes i operative opgaver? Eller skal vi måske overveje, hvordan de frivillige kan bruges i det forebyggende arbejde, hvor det nu en gang er nemmere at planlægge indsatserne? Jeg er efterhånden ikke så meget i tvivl. Tiden er kommet til at fokusere på forebyggelsesområdet, når det gælder brugen af frivillige i kommunerne. Der har de senere år været gjort en stor indsats – blandt andet med den såkaldte Frivilligenheds handlingsplan for at informere kommunerne om muligheden for at bruge de frivillige som supplement til de opgaver, der løses af hel- og deltidsansat personel.

Men efterspørgslen på den slags information har været yderst begrænset. I har ganske enkelt ikke været interesserede. Sådan er det! I har jeres grunde til ikke at anvende de frivillige i akutte indsatser, og dem skal jeg ikke ”kloge mig” på. Men jeg håber, at I er med på mit hold, når jeg siger, at de frivillige fortsat har en vigtig rolle at spille i fremtidens redningsberedskab, spurgte Søren Gade ud i salen med adressering til beredskabscheferne.

Forsvarsministeren Søren Gade på talerstolen i Roskilde

hvordan vi får sikret den fornødne finansiering efter 2010, når det nugældende forlig udløber. Ligeledes har jeg med glæde noteret mig, at arbejdsgruppens undersøgelser viser, at der er et fint samarbejde mellem det kommunale og det statslige redningsberedskab på det operative niveau. Ligesom der også er et godt og konstruktivt samarbejde på myndighedsområdet.

Den tidligere debat og for nogles vedkommende måske usikkerhed omkring Beredskabsstyrelsens myndigheds og operatørrolle viser, hvor vigtigt det er dels med orientering og åbenhed dels med en klar fordeling af opgaver og finansiering. Den klarhed vil jeg meget gerne være med til at styrke. Der skal ikke herske tvivl om, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at dimensionere og finansiere det kommunale redningsberedskab. Ligesom det er mit og Folketingets ansvar at dimensionere og finansiere det statslige redningsberedskab. For mig er det afgørende, at vi fastholder et stærkt statsligt redningsberedskab, der til hver en tid kan yde assistance – både nationalt og internationalt. Lad os derfor fortsætte vores tætte samarbejde, så vi supplerer og støtter hinanden, og så vi ikke opbygger dobbeltkapaciteter. I fællesskab skal vi sikre, at redningsberedskabet også vil være klar til at møde fremtidens beredskabsmæssige udfordringer.

Undersøgelse af frivilligområdet – Arbejdsgruppen på frivilligområdet har ikke haft en nem opgave. Fra politisk side ønsker vi at nyttiggøre de frivillige til operative opgaver. Men reelt ser virkeligheden anderledes ud. Der bliver stadig færre frivillige. Fra 2002 til 2007 er der i kommunerne sket et fald på 24 procent. Det gør det vanskeligt at opretholde frivilligmiljøer, der er store nok til at stille med mandskab til akutte indsatser. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen, at frivillige – efter de fleste kommuners mening – især er velegnet til ikke-akutte opgaver, der kan planlægges i

Det internationale område – Afslutningsvist vil jeg gerne knytte nogle ord til det internationale område og takke de mange eksperter, vi udsender til katastrofer i udlandet. Eksperterne kommer ikke alene fra det statslige redningsberedskab, men også fra kommunerne og blandt de frivillige. Alle fortjener de stor ros og respekt for deres arbejde og professionalisme. Efter min mening ligger der væsentlige udviklingsmuligheder for redningsberedskabet, når det gælder internationale indsatser og deltagelse i det internationale beredskabssamarbejde. Det er Beredskabsstyrelsen, der er kontaktpunkt for henvendelser fra EU, NATO, FN og andre organisationer, når der skal mobiliseres hjælp til katastroferamte lande, der søger assistance. I den sammenhæng – og det gælder naturligvis for al redningsberedskab – er nøgleordene hurtighed, effektivitet og relevant hjælp. Inden for EU er man kommet langt med at skabe en struktur for, hvorledes de enkelte medlemslande hurtigere kan sammensætte deres nationale ressourcer til brug for fælles katastrofeindsatser. Faktisk bygger systemet på det danske koncept om et modulbaseret beredskab. Ambitionen på europæisk niveau er, at man sammen definerer moduler på forhånd, som er målrettet specifikke hændelsestyper. Herefter kan de europæiske lande hurtigt og effektivt sammensætte den rette hjælp, når uheldet er ude – både inden for og uden for EU. Det er ligeledes afgørende, at materiellet kan håndteres lokalt. Her er den danske indsats i Myanmar i maj og juni gode eksempler. Her oplærte de danske eksperter lokalbefolkningen og lokale hjælpeorganisationer i, hvorledes de skulle bruge det vandrensningsudstyr, som Danmark sendte af sted til Myanmar.

Det er også helt afgørende at sikre den rette uddannelse af de eksperter, som skal bistå ved internationale missioner.

Beredskabsstyrelsen har løbende udviklet og gennemført EUkurser, som er med til at sikre, at udsendte danske eksperter har den rette ballast. Som en del af den politiske aftale etablerer Beredskabsstyrelsen et register over personel, der kan udsendes til redningsindsatser i udlandet. Jeg håber, at I vil opfordre og informere motiverede medarbejdere og frivillige i jeres beredskab til at melde sig til dette register, sagde Søren Gade, der afsluttede talen med at sige tusind tak til alle ansatte og frivillige i redningsberedskabet for den altid engagerede og gode indsats. »

Beredskab 13

fkb årsmøde Direktør i Beredskabsstyrelsen Frederik Schydt taler på årsmødet

»

Direktør Frederik Schydts tale – Vi er allerede godt i gang med at implementere den politiske aftale for redningsberedskabet efter 2006 – en aftale, der blev indgået med bredt politisk flertal i Folketinget. Hvis den proces skal blive en succes – og det skal den! – skal vi bruge de gode traditioner i redningsberedskabet som afsæt for den fortsatte udvikling af det niveaudelte redningsberedskab, indledte direktøren for Beredskabsstyrelsen sin tale. I den kom han ind på følgerne af beredskabsforliget, og hvilke betydninger det har haft for Beredskabsstyrelsen og redningsberedskabet. Det drejede sig blandt andet om SINE, www.kriseinfo.dk, brandforebyggende kampagner, brand i skibe til søs, brandsikkerhed, organisationsændring i Beredskabsstyrelsen samt statistikbank. Udover dette kom Frederik Schydt ind på følgende i sin tale: Risikobaseret dimensionering – 2008 er som bekendt første år med risikobaseret dimensionering i kommunerne. I ved om nogen, at denne omstillingsproces har trukket tænder ud. Men nu er vi i mål – næsten da! Fire kommuner har endnu ikke orienteret Beredskabsstyrelsen om de planer, som kommunalbestyrelserne har vedtaget. Dem har vi

en fin dialog med, så det skal ikke spolere det samlede indtryk af jeres indsats i kommunerne. Der er grund til ros. I har gjort et stort og kvalificeret stykke arbejde. Samtidig glæder det mig, at planforslagene ikke lægger op til større ændringer i det bestående beredskab. Ganske vist sker der mange steder en reduktion i antallet af indsatsledervagter. Jeg vil alligevel tillade mig at konkludere, at de tidligere regler ikke skød over målet.

Vi havde det gode og slagkraftige redningsberedskab i kommunerne, som vi regnede med. Det kommunale redningsberedskab fortsætter nu i en moderniseret form med respekt for lokale forskelle i de nye og større kommuner. Jeg håber dog, at I vil tage vel imod Beredskabsstyrelsens råd, når I skal implementere jeres nye beredskabsplaner. Vi har et godt grundlag, da vi har gennemgået samtlige planer og kan bidrage med nyttig rådgivning, ikke mindst i kølvandet på Beredskabsstyrelsens organisationsændring – en ændring, som jeg vil redegøre nærmere for sidst i talen, og som har haft det mål at styrke styrelsens kerneydelser, bl.a. og ikke mindst over for kommunerne. Samtidig er der allerede nu grund til at se fremad. Om 16 måneder tiltræder de nye byråd, og så starter den ”lovmæssige” revisionsperiode.

I den forbindelse vil Beredskabsstyrelsen udarbejde en kort vejledning om de elementer, der skal prioriteres ved revisionen.

Kommunerne vil blive inddraget i arbejdet med denne vejledning, og jeg ser frem til at præsentere resultatet på jeres næste årsmøde, forklarede Frederik Schydt.

Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning – Dagens samfund er særdeles komplekst som følge af den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. En enkelt krise kan hurtigt udvikle sig til flere kriser og i sidste ende medføre kaotiske tilstande flere steder i samfundet. Den slags situationer skal beredskabet være i stand til at håndtere. Og det kræver planlægning. Beredskabsstyrelsen arbejder derfor med et projekt, som vi kalder for Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning. Der er tale om et planlægningskoncept, der skal supplere den risikobaserede dimensionering i kommunerne. Den risikobaserede dimensionering er som bekendt skræddersyet til redningsberedskabet, mens målgruppen for den helhedsorienterede beredskabsplanlægning er alle aktører i samfundets beredskab – uanset niveau eller sektor. For kommunerne vil den helhedsorienterede beredskabsplanlægning være relevant for den overordnede planlægning på rådhuset samt planlægningen i og på tværs af de kommunale forvaltninger, institutioner m.fl.

For god ordens skyld vil jeg med det samme understrege, at det nye koncept ikke pålægger kommunerne flere opgaver. Hvad er

Falcks Uddannelsescenter Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling.

Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp, funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v.

Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk Falcks uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8900 Randers Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk

Beredskab 14

fkb ürsmøde sü den helhedsorienterede beredskabsplanlÌgning? Det nye er, at ledelse, planlÌgningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evaluering og beredskabsplan bliver anskuet som syv sammenhÌngende omrüder. Desuden skal beredskabsplanlÌgning forankres i ledelsen og inddrage medarbejdere i hele processen. Pü den müde skulle planlÌgningen gerne blive mere fokuseret og resultere i beredskabsplaner, som er handlingsorienterede. Der findes allerede nu et foreløbigt udkast til en vejledning. Der kommer ogsü snart en sÌrlig hjemmeside med inspiration, praktiske redskaber og forslag til videre lÌsning. I behøver ikke vente lÌnge pü en anledning til at tage det nye koncept i brug. Som følge af strukturreformen skal mange kommuner tilpasse sine beredskabsplaner til den nye kommunale virkelighed. Dertil kommer, at alle kommuner skal revidere de samlede beredskabsplaner inden udgangen af 2009, hvor den nuvÌrende valgperiode udløber. Jeg hüber, at I vil benytte det nye planlÌgningskoncept, nür de nuvÌrende beredskabsplaner skal moderniseres og have et generelt serviceeftersyn, forklarede Schydt fra talerstolen.

nogen kommuner, der helt har undladt at foretage brandsyn.

Det var som bekendt tilfÌldet i 2006. Hvor tilfreds er jeg med det resultat pü en skala fra 1 til 10, hvor 10 er OL-guld og 1 er nummer sjok? Ja, jeg behøver i hvert fald ikke mere end den ene hünd for at markere et svar pü det spørgsmül. Nür en femtedel af kommunerne ikke gennemfører alle deres lovpligtige brandsyn, og nür fem af disse kommuner groft har tilsidesat deres brandsynspligt, sü kan der aldrig blive tale om en finaleplads. Jeg kan kun tilslutte mig ministerens opfordring: Nu tager de sidste sig sammen, sü vi nÌste ür kan fejre, at alle kommunale redningsberedskaber overholder loven, fastslog direktøren for Beredskabsstyrelsen.

Som følge af strukturreformen skal mange kommuner tilpasse sine beredskabsplaner til den nye kommunale virkelighed.

Brandsyn – I forüret trüdte den nye brandsynsbekendtgørelse i kraft. Samtidig blev der udstedt nye og forenklede driftsmÌssige forskrifter. Overskriften pü disse initiativer er �mere tillid, lidt mindre kontrol�. De nye regler tillader, at brandsynsterminen udskydes for de virksomheder og institutioner, der overholder reglerne og har en god sikkerhedskultur. Samtidig er det nu muligt at koncentrere den forebyggende indsats om de omrüder, hvor behovet er størst. I forbindelse med brandsyn skal I ude i kommunerne forene myndighedsrollen med rollen som rüdgiver. Beredskabsstyrelsen har allerede udsendt en vejledning om brandsyn. Den skulle gerne vÌre en hjÌlp til de kommuner, der ønsker at udskyde en brandsynstermin for en bestemt virksomhed eller institution. Beredskabsstyrelsen vil fortsat tage sin tilsynsforpligtelse alvorligt og nøje følge udviklingen i kommunernes administration af de nye regler. Som ministeren konstaterede, sü er udgangspunktet for de mere fleksible rammer for brandsyn ikke de bedste. Ganske vist er der sket en minimal forbedring i forhold til 2006. Gennemførelsesprocenten for brandsyn er steget fra 93 % til 96 %. Dertil kommer, at der i 2007 ikke er

ODIN – Vi er alle bedst tjent med et solidt datagrundlag over beredskabets samlede aktiviteter. Fremtidens beredskab skal ikke udvikles med udgangspunkt i �mavefornemmelser� for tingenes tilstand. Den slags fornemmelser varierer jo gerne fra person til person. Derfor har Beredskabsstyrelsen i det forgangne ür arbejdet hürdt pü at opdatere ODIN. KommunesammenlÌgninger og de nye dimensioneringsregler har gjort det nødvendigt at revidere stamoplysningerne i ODIN. Det har vÌret et omfattende arbejde, som endnu ikke er helt afsluttet. Et velfungerende ODIN er ikke udelukkende Beredskabsstyrelsens ansvar. Det krÌver ogsü en indsats i kommunerne. Det er nu en gang jer, der har flest udrykningsdata at indberette. Generelt bliver indrapporteringerne i ODIN stadig bedre. Det er en positiv udvikling, som jeg gerne vil kvittere for. Der er dog fortsat nogle kommuner, der tager for let pü deres pligt til at indberette deres udrykningsdata. De mange kommuner, der indberetter data i ODIN, bliver svigtet af de fü, nür det samlede datagrundlag efterlades med unødvendige huller. Derfor skal min opfordring i dag gü pü, at alle kommuner nu slutter op om ODIN i handling og ikke blot med ord, opfordrede Frederik Schydt, der endnu en gang talte til de kommuner, som ikke opfylder deres forpligtelser. Afslutningsvis takkede han kommunerne og gav udtryk for hüb om et godt samarbejde det nÌste ürs tid.

Begge taler kan lĂŚses i deres fulde lĂŚngder pĂĽ hhv. Forsvarsministeriets og Beredskabsstyrelsens webside.

Danmarkspremiere pĂĽ RescuePage – Danmarks nye Digitale alarmmodtagere! gør det vĂŚsentlig lettere og hurtigere at sende detaljeret information ud modtageren fĂĽs nu ogsĂĽ ATEXcertiďŹ ceret.

er baseret pĂĽ en software som er SINE-certiďŹ ceret og fungerer bĂĽde med og uden SINE-netvĂŚrk.

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Odense, Århus og København

Inklusiv Dansk so ftwa Dansk me re nu

Pris fra Kr. www.lmr.eu

Beredskab 15

LMR EU s WWW LMR EU

Telefon 7010 6555

er fuldt IP-Baseret, dvs. kan styres fra hvor som helst af hvad som helst‌.

Alle priser er ekskl. moms og er ab lager. Priserne er gĂŚldende t.o.m. 31. december 2008.

Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer og udsolgte varer.

LMR Radiosystemer A/S Egevej 4 6200 Aabenraa

1.296,– lidt mere radio !

redningshunde

Prioritering af de 11 konkurrencer Vinderen af Årets Redningshund 2008, Whiskey og Niels Olsen fra Roskilde, i aktion ved en tidligere lejlighed

Roskilde var værtsby, da 28 hunde dystede til DM for Redningshunde den 6. - 7. september.

• Årets Redningshund (Eftersøgning, Lydighed og Færdighed) • Samlet konkurrence (Alle seks discipliner samlet) • Eftersøgning (Paradedisciplin) • Udvidet konkurrence (Sporsøg, Feltsøg og Rundering) • Årets Redningshundeby • Samlet By-konkurrence • Lydighed • Færdighed • Sporsøg • Feltsøg • Rundering

DM for Redningshunde 2008 Af Line Nielsen I år kom deltagerne vidt omkring, idet konkurrencerne var spredt ud over et større område. Flyvestation Værløse dannede rammen om flere af disciplinerne, da man her har et varieret landskab, som kunne udfordre hundene. Sporsøg foregik således i et åbent areal med højt græs, Feltsøg i skov med kraftig vækst i skovbunden, og Rundering foregik i let skov med små træer og vandhul. Eftersøgning var på en gammel firelænget gård på flyvestationens område. Lydighed blev afholdt på brandstationen i Roskilde og Færdighed på brandstationen i Gundsø.

Og vinderen er…

Mesterskabet bestod af 11 konkurrencer inden for både individuelle og holdkonkurrencer. Der blev dystet inden for seks discipliner: Eftersøgning (Ruinsøg), Lydighed, Færdighed, Sporsøg, Feltsøg og Rundering. Vinderen af Årets Redningshund blev Niels Olsen fra Roskilde med hunden Whiskey. Niels Olsen vandt ligeledes Lydighed. Søren Schou med Dina fra Frederikssund vandt den samlede konkurrence samt Færdighed, Sporsøg, Feltsøg og Udvidet konkurrence. Kirsten Savnik

og Kelloggs fra Roskilde vandt Ruinsøg og Rundering. Årets Redningshundeby blev Roskilde 1, som også vandt den samlede By-konkurrence. De samlede resultater kan ses på: www.redningshunden-danmark.dk.

Samarbejde med Politiet?

Redningshunden-Danmark har gennem længere tid overvejet muligheden for at samarbejde med Politiet omkring humanitære eftersøgninger af mennesker. Bestyrelsesmedlem i Redningshunden-Danmark Lars Jensen forklarer: – Det er noget, vi har talt meget om den senere tid. Det kræver dog, at vores uddannelse skal ændres, så vi opfylder kravene. Herefter kræver det, at Beredskabsstyrelsen vil være med til at ændre uddannelsen.

Tiden vil vise, om de dygtige redningshunde skal på job med Politiet.

Beredskab 16

Vinderen af Årets Redningshund blev Niels Olsen fra Roskilde (tv.). Kirsten Savnik fra Roskilde blev nr. 2, og Søren Schou fra Frederikssund (th.) blev nummer 3.

nyheder

Sverige bruger årligt 32 millioner kroner på førstehjælp Af Mads Jakobsen Hvis du kommer til skade, så håb på, at en svensker er i nærheden. I Sverige bruges der langt flere penge på at uddanne befolkningen i førstehjælp end herhjemme.

Hvert år uddannes 60.000-80.000 svenske borgere på førstehjælpskurser målrettet befolkningen. Målet for det svenske Räddningsverket, der står for fordelingen af pengene, er at øge trygheden og sikkerheden i samfundet. De seneste to år har seks organisationer modtaget statslige midler fra Räddningsverket til afholdelse førstehjælpskurser.

God grund til at bruge mange penge Foruden at lære at forebygge og at håndtere kriser så lærer kursisterne også skadesbilledet og faregrupperne i samfundet at kende. På kurserne bliver det således formidlet, at de fleste ulykker sker i hjemmet og i fritiden. Det er efter Räddningsverkets vurdering ikke altid, at mediernes fremstilling stemmer overens med virkeligheden, og derfor lader de statistikkerne tale sit tydelige sprog: Ulykkerne sker for det meste for privatpersoner i fritiden.

Formålet er at påvirke kursisterne til at være opmærksomme på risici, og at de selv har en mulighed for at forhindre eller formindske ulykkernes omfang.

Kurserne er landsdækkende, og det er gratis for den svenske befolkning at deltage på kurserne.

Fakta om Danmark • • •

Herhjemme bliver der af statsmidler årligt brugt 4 mio. kroner på førstehjælpskurser Det koster kr. 125,- at deltage på et 12-timers førstehjælpskursus Årligt uddannes omkring 10.000 danskere i førstehjælp på befolkningskurserne

Frivillige er en mangelvare

Af Mads Jakobsen Skagen er normalt et af Danmarks mest idylliske steder. Men stedet kan hurtigt udvikle sig til en katastrofe. Der mangler nemlig mindst 20 frivillige brandfolk i det frivillige redningsberedskab i Skagen, og det er svært at få folk til at melde sig som frivillige.

Det kan få alvorlige konsekvenser for byen, at der mangler brandfolk. Specielt når man også ser på det store antal turister, som hver sommer kommer til Danmarks nordligste punkt. Opretholdes der ikke noget frivilligt beredskab i Skagen, så er hjælpen

længere tid om at nå frem. Det handler om at skabe tryghed i lokalsamfundet.

Desværre understøtter problemet i Skagen blot Beredskabsforbundets tidligere udmeldinger om, at der i høj grad mangler frivillige i redningsberedskabet på landsplan. Mindst 1.500 personer mangler, så behovet er stort: - Vi er nødt til at tage fat om dette problem hurtigst muligt. Der skal afsættes penge til, at der på landsplan kan lanceres hvervekampagner, der skal sikre en tilgang af frivillige til redningsberedskabet. Situationen bliver kun forværret i fremtiden, så manglen på frivillige kan få alvorlige konsekvenser, når vi oplever store ulykker og katastrofer. Beredskabsforbundet har udviklet et hvervekoncept, som kan bruges på lokalt plan, men det kræver selvfølgelig, at de økonomiske midler er til stede for at køre kampagner. Og det skal vi have sikret, fastslår Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen peger samtidig på, at der også bør tages hul på at analysere, hvorfor det er et problem at hverve borgere til det frivillige arbejde i redningsberedskabet.

Beredskabsforbundet har udarbejdet en brochure, der henvender sig til arbejdsgivere. Den forklarer blandt andet, at det ikke koster en arbejdsgiver noget at have frivillige brandfolk ansat, hvis de er nødt til at forlade arbejdspladsen i forbindelse med en stor katastrofe.

Beredskab 17

Teknologi

Fagre nye verden Kommunikation er et livsvigtigt element i en redningsaktion. Det er med til at skabe overblik og undgå misforståelser. Korrekt anvendelse af både udstyr og kommunikationsregler kan spare mange minutter og dermed være med til at øge responstiderne.

Af Mads Jakobsen IT-teknologien er for alvor rykket ind som et centralt redskab i redningsberedskabet. Der er ingen tvivl om, at de teknologiske landvindinger er med til at forbedre redningsberedskabernes overblik og strategi samt er yderst tidsbesparende. Det handler om at få mange oplysninger og at få dem hurtigt. Herefter er det så op til indsatslederen at træffe de rigtige beslutninger på baggrund af sortering og prioritering af informationerne.

I en hverdag hvor situationen ændrer sig kontinuerligt, øges også udfordringerne til overblik, kontrol og effektivitet. Hurtig, relevant og korrekt informationsdeling er nøglen til et sikkert redningsberedskab.

Locus har i samarbejde med de forskellige aktører i det norske beredskab udviklet systemerne, som anvendes. Det drejer sig blandt andet om kortsystem, værktøj til beslutningsstøtte, med-

delelsessystem og flådestyring. De fleste ambulancetjenester i Norge har blandt andet installeret terminaler i bilerne, hvor opgaver og kort bliver præsenteret. Flådestyring er også et vigtigt redskab for redningsberedskabet – specielt ambulance og politi – i Norge. I et land med 4.7 millioner indbyggere og en befolkningstæthed på 12 personer pr. km2 (i Danmark er tætheden 127 pr. km2), er det vigtigt at udnytte ressourcerne optimalt. Det giver både en økonomisk gevinst, men vigtigst af alt, så har det kombineret med andre teknologiske løsninger betydet en reducering af responstiden på to minutter.

GPS-teknologi I Norge har man de seneste år for alvor taget GPS-teknologien til sig. Den spiller en vigtig rolle i det daglige beredskab, hvor teknologien blandt andet bruges til at styre køretøjernes opgaver, sende oplysninger til og fra ulykkesstedet, korrekt positionering, flådestyring etc. Løsningerne dækker flere forskellige sektioner: Alarmcentralen, ambulance, brandvæsen og politi. Alarmcentralens opgave er via sporing og identifikation af opkaldet at fastslå valget af responsfaktor, søge efter nærmeste ressource samt klargøring og overførsel af melding og aktuelle kortdata til udrykningskøretøjet. Ambulancens opgave er løbende via systemet at give status om køretøjets igangværende arbejdsopgave. Dermed har vagtcentralen et klart overblik over ressourcerne, som er til rådighed, og kan derfor lave hurtige prioriteringer, der kan redde liv.

Hurtig information I et samarbejde mellem Locus og redningsberedskabet er der opbygget en teknologi, som er tilpasset redningsberedskabets behov. Gennem erfaringer og øvelser er systemerne hele tiden

Beredskab Beredskab 18 18

Teknologi

NYHED HOS KETNER

Megaflash lysbro Ny lavprofil lysbro med LED-teknologi

Trods en højde på kun 55mm giver denne lysbro et kraftigt og gennemtrængende signal.

Af andre fordele kan nævnes minimal vindmodstand, minimalt strømforbrug og lang levetid.

www.ketner.dk

280107_Megaflash_beredskab.indd 1

Beredskab 19

BR · 28107

blevet tilpasset, så det fungerer mest optimalt. Det nyder blandt andet brandvæsenet i Sandefjord rigtig godt af.

– IT-løsninger har gjort vores arbejde lettere, idet vi kan få informationer hurtig frem til skadestedet. Hvis vi f.eks. står med en frigørelsesopgave, så kan vi via alarmcentralen få tilsendt billeder af den pågældende bil med markeringer af, hvor der skal klippes. Det er tidsbesparende for os og gør, at vi kan arbejde hurtigt og effektivt. Det samme gør sig gældende ved brande, hvor vi hurtigt på vores terminaler kan få elektroniske kort frem.

Her er det muligt at se, hvor bygningsnøgler, brandhaner, el-, gas- og vandledninger er placeret. Desuden får vi også tekniske data frem, hvis der er tale om en fabriksbrand. Det kan for eksempel være bygningskort over fabrikken, placering og angivelse af opbevarede kemikalier og gasflasker. Desuden er det også muligt at få en historik frem over tidligere hændelser på en angiven adresse, hvilket kan være en stor hjælp for både politi, ambulance og brandvæsen. Med den hurtighed, som vi nu kan få informationer frem i forhold til tidligere, så kan vi hurtigere få et overblik over situationen og derved koordinere og prioritere indsatsen mere effektivt, forklarer Jan-Olav Vagle, der er daglig leder af brandstationen i Sandefjord. Han påpeger dog en væsentlig forudsætning ved udelukkende brug af teknologien: – Informationerne, som vi har lagret i systemerne og får tilsendt ude på skadestedet, skal naturligvis være opdaterede. Det er altafgørende for, at der ikke opstår misforståelser eller ukontrollable og farlige situationer under indsatsen påYderligere grund afinformation fejlinformationer, fastslår Jan-Olav Vagle. Han påpeger, at der Ring 7080under 7345 alle omstændigheder er stor tilfredshed med det system, eller se som er blevet en del af dagligdagen hos brandvæsenetwww.ketner.dk og det samlede redningsberedskab i Norge.

07/05/08 11:13:38

Værdidebat

Temadage med værdid Prøv at spørge dig selv, hvorfor Beredskabsforbundet er til, hvorfor du er frivillig, og hvordan Beredskabsforbundet skal udvikles for at blive bedre for dig. Hvis du er medlem af en kredsledelse, og ikke lige har svaret på rede hånd, så skulle du måske deltage i temadagene til januar 2009.

Af Landschef Bent Mortensen Der er noget, der driver alle frivillige. Det ”noget” binder dem sammen, og det skulle gerne være sådan, at Beredskabsforbundet står for det ”noget”, som de frivillige identificerer sig med, når de vælger at blive frivillige. Man kan kalde det kollektiv selvforståelse, eller værdier, vi er fælles om. Vi har bare ikke beskrevet de værdier på tryk – ikke endnu!

På temadagene sætter vi fokus på værdi-

erne, herunder vores etiske holdninger og vores bevæggrunde for at være frivillige.

Det er forventningen, at vi i høj grad er enige om værdierne, men ikke nødvendigvis om, hvordan vi indretter Beredskabsforbundet, så det har samme værdigrundlag som medlemmerne.

Der kan for eksempel rejses spørgsmål om, hvorvidt Beredskabsforbundets organisation i kredse og regioner er rigtig (lukket lokal gruppe, der er blind for andre måder at gøre ting), om vi delvis

skal kunne modtage betaling for frivilligt arbejde (skel mellem deltidsansatte og frivillige), hvilke aktiviteter i kredsene, der skal støttes med økonomisk tilskud (f.eks. julefrokost eller fagforeningsaktiviteter), og hvordan vi skal forholde os til lederuddannelse (skal vi lede kredsene på hver sin måde, eller skal vi lære at gøre det ens).

Der kan også rejses spørgsmål om, hvilke forventninger vi har til hinanden.

Hvad forventer en kommunal frivillig og

Brugervenlige TETRA radioer, som du kan stole p .

EADS TETRA radioer kan tilpasses din m de at arbejde p ! Et unikt design og en let menu struktur g¿r dem ekstrem brugervenlige og radioerne indeholder alle de funktioner du skal bruge, for at g¿re din kommunikation lettere og mere effektiv: Positionering, database opslag, billede beskeder, opgave styring og meget mere.

For the Security of all. www.zenitel.dk

www.eads.com/pmr

Beredskab 20

Værdidebat

debat Lej en seng i Frøslev en kredsleder af hinanden, hvad forventer kredslederen og regions-/landsledelsen af hinanden, og hvordan er det med landskontoret?

Vi får kun svar, hvis vi spørger, og det gør vi så på temadagene. Vi spørger om praktiske forhold i lyset af de værdier, vi som frivillige står for. Det kunne måske også være vejen til en ny udvikling og et bedre Beredskabsforbund.

Landsledelsen har besluttet at afholde en temadag for kredsledelsesmedlemmer,

hvor kredsene får mulighed for at komme med input. Temadagene vil indeholde oplæg, workshops og diskussioner, men der bliver også afsat tid til information fra landsledelsen om aktuelle emner.

Der afholdes to temadage med samme indhold den 17. januar 2009 øst for Storebælt, og den 31. januar 2009 vest for Storebælt, begge dage fra kl. 9-17.

I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Authorised distributor

Beredskab 21

frivillige

”Opgaverne skal give mening” Beredskabschefen i Kolding lægger vægt på, at de frivilliges opgaver er meningsfulde, og at aktørerne i beredskabet løbende er i dialog med hinanden, så man kan få afstemt forventningerne til hinanden.

Af Line Nielsen Beredskabschef Søren Ipsen startede som frivillig brandmand, da han var 16 år, senere blev han indsatsleder og siden vicebrandchef i Gentofte Kommune, inden han i 2005 blev ansat som beredskabschef i Kolding. Han beskriver jobbet som spændende og afvekslende.

– En af udfordringerne er at forsøge at følge med udviklingen – og egentlig helst være lidt på forkant, så man kan tage højde for den udvikling, der kommer, beretter Søren Ipsen.

Frivillige er et supplement De frivillige i Kolding har en lang række opgaver og funktioner, som de selv har været med til at definere.

– Der er bl.a. kommunikationstjenesten, som betjener vores kommandovogn. Der er samaritertjenesten, som bliver brugt ved større arrangementer. Vi har naturligvis også indkvartering- og forplejningstjenesten, som står for mad, madrasser osv. ved større hændelser. Der er vores pumpe- og belysningsberedskab, som har haft travlt på grund af de mange oversvømmelser. De frivillige råder også over en stor generator, så der kan genereres strøm til plejecentre, hvis der er strømsvigt. Dette har dog ikke været i brug endnu. Derudover deltager de frivillige i brandvagter, og byrådet besluttede for nogle år siden at udvide kemikalieberedskabet, så de frivillige kan supplere de øvrige brandfolk på dette område.

Hele tanken med frivillige er netop, at de er et supplement.

De har nogle støttefunktioner og nogle ekstraordinære opgaver, som de kan løse, mener Søren Ipsen.

Frivillige – En del af det operative beredskab I Kolding er den frivillige styrke ofte med på operative opgaver.

For nylig var der en større brand i et forbrændingsanlæg, hvor der var gået ild i noget affald.

– De frivillige trådte her til med kommandovognen, hvor de bl.a. kan føre log over, hvem der kommer hvornår osv. De stod også for forplejning af brandfolkene samt for en slangetender. De fik hurtigt skabt en vandforsyning, så de kunne pumpe vand op til brandfolkene inde i bygningen, fortæller beredskabschefen.

For Søren Ipsen er det vigtigt, at samarbejdet med de frivillige fungerer på begges præmisser.

– Vi skal have en forståelse for hinanden og være i dialog omkring tingene. Vi skal gennemføre forventningsafstemninger, hvor vi finder ud af, hvad vi forventer af hinanden, og hvilke opgaver de frivillige skal løse på vegne af kommunen. Det er vigtigt løbende at tilpasse sig den virkelighed, man er en del af. Og jeg mener fortsat, at der er behov for et frivilligt beredskab i Kolding Kommune, siger Søren Ipsen.

Rekruttering er en stor udfordring At hverve nye frivillige er fortsat en stor udfordring for beredskabet.

– Særligt i mindre bysamfund kan det være svært at

Beredskab 22

rekruttere nye brandfolk, fordi udviklingen har gjort, at folk ikke bor der, hvor de arbejder.

Så i dagtimerne, hvor folk er på arbejde, er det svært at opretholde et beredskab, oplever Søren Ipsen og fortsætter: – Man skal være opmærksom på, at det bliver sværere og sværere at motivere folk til en frivillig indsats. Udbuddet af tilbud bliver større, og der er meget at konkurrere med. Jeg mener, at man skal gøre det til en aktivitet, der giver mening.

Man skal være skarp på hvilke opgaver, man har, som man kan tilbyde de frivillige. Hvis man aldrig bliver brugt, så er man jo nærmest overflødig, derfor skal det være opgaver, der er relevante og berettigede – de skal være efterspurgte, slutter Søren Ipsen.

projekt Ă˜stbørn

Ă…bent hus ved Nordjyllands traditionsrige Ă˜stbørnlejr Den 8. juli var der Ă…bent hus i Liljelejren i Hjørring, hvor 31 polske børnehjemsbørn fik en tiltrĂŚngt sommerferie.

Af konsulent Jesper Hermund Igen i ür dannede Hjørring Kommunes Skallerup skole rammen om en ferie for polske børnehjemsbørn fra kulminedistriktet Katowice. 23 frivillige fra Beredskabsforbundet i Nordjylland havde reserveret 14 dage af deres ferie for at sikre de 31 børn en oplevelse for livet.

Siden 1992 har Lene Krßger Schade utrÌtteligt stüet i spidsen for at skabe de bedste rammer for dette ürlige arrangement. Det krÌver blandt andet en meget stor indsats at skaffe sponsorer – uden disse donationer vil det ikke kunne lade sig gøre. Sponsorerne støtter projektet büde økonomisk og i form af gaver.

Denne lune tirsdag sommeraften bød de efter en veloverstüet første uge velkommen til alle, der havde lyst til at kigge inden for i børnenes og personalets lejrverden. Børn og voksne havde netop overstüet aftensmaden. Tydeligt fornemmede man den hyggelige ro, der havde sÌnket sig over gruppen – børn som voksne – efter at have overstüet endnu et handlingsspÌkket dagsprogram.

5DSTYR TIL

I løbet af den første uge havde børnene blandt andet vÌret pü besøg i Fürup Sommerland og pü Nordsøen Oceanarium (tidligere Nordsømuseet). Der var ligeledes høje forventninger til dagene efter, hvor programmet stod pü flyvetur i ultraletfly over Nordjylland og besøg pü den lokale brandstation. En diskoteksaften, hvor børnene havde pyntet op, indrettet og i bedste DJ-stil selv stüet for pladevenderiet, havde ogsü vakt vild jubel. Lejren var 14 dage pakket med actionspil, leg, udflugter – kort sagt Ên pü �opleveren� for alle børnene!

Som en helt sÌrlig hjÌlp havde Lene Krßger Schade hjÌlp med fra Polen. Et ungt charmerende Ìgtepar – Ola og Adam Podzimska. De havde taget den lange vej i bil fra Polen og valgt at bruge deres ferie pü lejren og sü ogsü ud til at nyde det i fulde drag.

I 15 ür har der vÌret sommerlejr i Skallerup for polske børnehjemsbørn, og de frivillige med Lene Krßger Schade i spidsen har altid haft et glimrende samarbejde med skolen, som har masser af plads, spil- og legeudstyr samt grønne arealer.

Behovet for en lejr er der tydeligvis stadig, selvom der er sket tilpasninger i lejrtilbudene.

&Œ234%(*‰,0 '%./0,)6.).' "%3+944%,3% 5.$%26)3.).'

Beredskab 23

4LF % MAIL INFO OPTI SAFE DK WWW OPTI SAFE DK

konkurrence

Vind Rescue Tool

Victorinox har valgt at sætte tre Victorinox Rescue Tools på højkant til læserne af BEREDSKAB. For at vinde en af de tre skal du klikke ind på www.beredskab. dk/victorinox og svare på fire spørgsmål.

Victorinox Rescue Tool er et redningsværktøj i lommeformat til bilister.

Victorinox Rescue Tool bør med i handskerummet som et ekstra nødudstyr. Hvis uheldet er ude, og bilen får en alvorlig skade,

kan det ske, at dørene sætter sig fast. Med hjælp fra dette værktøj er der en god mulighed for hurtigt at befri sig selv, eventuelle medpassagerer – eller andre trafikanter, som måtte være spærret inde. Til brug for dette er der derfor en glashammer, en glassav og et blad med bølgeskær til at kappe sikkerhedsselen med.

Glashammeren vil på grund af dens særlige udformning uden større besvær kunne bryde igennem sideruder og bagrude. Vel at mærke uden at nogen kommer til skade. Glassaven er beregnet til forruden, efter der er slået hul. Med saven kan man fjerne så meget af ruden, at fører og eventuelle passagerer også kan komme den vej ud af bilen.

Andre værktøjer Tillige med redningsværktøjet får man ni andre værktøjer med i købet. Foruden almindeligt knivsblad på 85 mm blandt andet skruetrækker, pincet, kapselåbner, afisolérer til ledning o.a.

Værktøjer, der kan være nyttige såvel i hverdagen som på ferie og camping. Selve håndtaget er selvlysende, hvis det blot ”lades op” med lidt sollys. Da knivsbladet er længere end 70 mm, må kniven kun medbringes i bilen i forbindelse med relevante friluftsaktiviteter og andre ”anerkendelsesværdige formål”.

Beredskab Beredskab 24 24

nyheder

Beredskabsforbundets nye Sikkerhedsbutik I uge 39 åbnede Beredskabsforbundets nye Sikkerhedsbutik med nyt design og layout. Det er målsætningen med sikkerhedsbutikken at kunne tilbyde kvalitetsprodukter inden for genoplivning og førstehjælpsudstyr m.m.

Sikkerhedsbutikken består af en række varekategorier, der gør det let for kunden at finde den ønskede vare. Der er samtidig mulighed for at se billedserier af det pågældende produkt ved at klikke på billedet tilhørende produktet.

Sikkerhedsbutikken er både rettet mod enkeltpersoner, familier eller virksomheder, der eksempelvis leder efter en forbindingskasse, førstehjælpstaske eller hjertestarter. Dernæst er Sikkerhedsbutikken velegnet for førstehjælpsinstruktører, som ønsker at opgradere deres udstyr.

Fremover vil der løbende blive udarbejdet PR-materiale om sikkerhedsbutikken, der bl.a. udleveres til Beredskabsforbundets

mange kursister inden for førstehjælp og hjertestart.

Med tiden vil der komme nye spændende tilbud i Sikkerhedsbutikken. I øjeblikket er der bl.a. tilbud på en hjertestarter Primedic HeartSave AED. Tilbuddet gælder frem til den 31. oktober.

Læs mere på: www.sikkerhedsbutikken.dk

25 års tegn til ambassadør for Beredskabsforbundet Af Line Nielsen Foto: Ivan Bjørn Søren Enemark modtog den 11. september Hæderstegnet for 25 års god tjeneste i Redningsberedskabet. Søren Enemark har siden år 2000 været borgmester i Glostrup for Socialdemokraterne. Han er uddannet lærer og arbejdede i en længere periode på Nordvangskolen i Glostrup.

Han har desuden tidligere været brandmand og var bl.a. med til at stifte Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. I en årrække var Søren Enemark ligeledes ansat som chefkonsulent i Beredskabsforbundet. Og selv efter at han var blevet borgmester, var han i en periode Beredskabsforbundets repræsentant i både Dansk Råd for Genoplivning og Dansk Førstehjælpsråd – som han også var med til at stifte. I dag er han stadig tilknyttet Beredskabsforbundet, idet han er ambas-

sadør for forbundet.

Landschef for Beredskabsforbundet Bent Mortensen overrakte hæderstegnet til Søren Enemark med disse ord: – Hæderstegnet kan først gives, når man har været i redningsberedskabet i 25 år, men hæderstegnet er andet og mere end et anciennitetstegn. Udover 25-års reglen kræves nemlig, at modtageren Borgmester og ambassadør Søren Enemark (t.v.) får overrakt hæderstegnet af landschef Bent Mortensen af hæderstegnet ved sin vandel har gjort sig forstegnet er jo ikke noget, du har vundet tjent til udmærkelse, og du har så rigeligt i lotteriet. Jeg vil i stedet takke dig for opfyldt kriterierne for at få hæderstegnet. din mangeårige og gedigne indsats i og Det er mig derfor en helt speciel glæde for redningsberedskabet og tilføje, at jeg at overrække dig Redningsberedskabets håber, du vil fortsætte længe endnu.

Hæderstegn. Jeg synes egentlig ikke, det vil være rigtigt at sige tillykke, for hæder-

Beredskab 25

NYHEDER

Bedre sikkerhed for røgdykkere under indsats Som røgdykker løber man altid en ekstra risiko, når man træder ind i en brændende bygning. Ofte kan det være svært at vurdere, hvor branden er varmest, og hvornår der opstår pludselige overtændinger, der kan være fatale for røgdykkere i indsats. Et termisk kamera kan forbedre overblikket, og derved mindske risikoen for mandskabet ved selv kaotiske brande.

Erfaring og sund fornuft er to afgørende elementer for røgdykkere, der trænger ind i en brændende bygning. Brande er i princippet uforudsigelige, og situationen kan pludselig ændre sig drastisk fra at være kontrolleret til at være uoverskuelig og livsfarlig.

Effektiv risikovurdering ved ekstreme varmegrader Overgangen til en fuldt udviklet rumbrand

sker i det øjeblik, hvor energiniveauet og temperaturen i det brændende rum er så højt, at samtlige overflader afgiver røggasser, og branden dermed udvikler sig til at være en fuldt udviklet rumbrand. Er branden først nået til dette stadium, er det med at trække sig tilbage – hurtigst muligt!

Overtændingen sker typisk ved 500-600 grader, hvor de fleste termiske kameraer har svært ved at måle effektivt. Med en helt ny type kamera, K1000 Elite der forhandles af LOTEK, er det nu muligt at foretage effektiv måling og billedbehandling ved temperaturer op til 1000 grader.

Dette sikrer en præcis måling af områder, hvor faren for overtænding er overhængende. Ved f.eks. brand i et loft er det desuden muligt at foretage en præcis sikkerhedsmæssig vurdering af sammenstyrtningsfaren.

Bedre overblik gennem en mur af røg Brugen af et termisk kamera ved indsats sikrer et godt overblik over brandens beskaffenhed og gør det desuden lettere at finde rundt i selv komplet røgfyldte rum. Kameraet gør det desuden betydeligt lettere at finde tilskadekomne personer, da ethvert temperaturudsving vises klart og tydeligt. Kameraet forbedrer derfor sikkerheden for både røgdykkeren samt de personer, der måtte være fanget i branden. Med videotransmissionsudstyr er det muligt at sende billeder fra kameraet direkte til en modtager uden for branden.

Det er derfor muligt for indsatslederen at følge med i indsatsen samt at optage dele af den til efterfølgende evaluering.

Læs mere på www.beredskab.dk eller ring 3524 0000.

Beredskab 26

Sønderjysk frivillige brandværnsforbund

Sønderjysk møde i Nordborg Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund holdt i starten af september møde for de delegerede. Her følger et uddrag af formand Arne Christensens tale, da han fremlagde bestyrelsens beretning.

Af Mads Jakobsen Formanden kunne starte med at uddele ros til alle brandværnene for den måde, hvorpå indsatserne bliver løst.

– Men jeg er utrolig glad ved at kunne uddele stor ros for måden, vi har løst alle disse opgaver på. Og der er mange forskellige.

For 20 år siden var vi ikke et øjeblik i tvivl, når alarmen lød. Så skulle vi ud og slukke ildebrand. Det er der bestemt ingen garanti for længere. Tværtimod havde jeg nær sagt. Opgaverne er blevet så mangfoldige, at vi ved over halvdelen af udrykningerne kører til andre opgaver end brand, kunne formand Arne Christensen berette.

Værn om værnene Formanden udtrykte også bekymring over, at værnene har mange opgaver at se til, og at antallet af frivillige og opgaver ikke helt stemmer overens: – Og nogle steder har jeg på fornemmelsen, at man allerede er nået dertil, hvor der ikke er meget mere plads inde i ballonen, inden den brister. Og at den kan briste, skyldes flere faktorer, men især to. Den ene er, at der er begrænsninger på, hvor langt man kan få en frivillig til at gå, hvad angår brugen af fritid. Den anden er, at vi langt hen ad vejen har vores arbejdsgiveres tilladelse til at tage af sted, men og måske især, findes der også her en grænse. Derfor vil jeg bede jer overveje en ekstra gang, inden I ”bare” siger ja til alt, hvad I bliver bedt om. Og det er ikke af uvilje mod noget eller nogen, men simpelthen til bevarelse af hele vort system, forklarede Arne Christensen.

Det blev også nævnt, at værnene er nødt til at tilpasse sig samfundet, og at alt ikke bare kan fungere som tidligere. Folk har fået en mere ”professionel” tilgang til frivilligt arbejde end tidligere:

– Men ligesom med alt andet er det noget, vi skal vænne os til, og ikke hænge i det gamle og prøve at holde skuden på den sædvanlige kurs, for det kan vi ikke, og det skal vi heller ikke.

Og jeg tror heller ikke, at det sociale og de gode kammeratskaber forsvinder af den grund – de bliver bare dyrket på et andet plan. Det vigtigste er efter min mening, at alle har muligheden for at gøre det på den måde, hver enkelt synes bedst om. På den måde har vi mest at tilbyde for flest mulige, fastslog Arne Christensen.

Samarbejde med Beredskabsforbundet I talen blev også det organisatoriske samarbejde med Beredskabsforbundet omtalt. Et samarbejde der betyder, at stort set alle frivillige i det danske redningsberedskab har et ståsted i Beredskabsforbundet.

– Ikke et samarbejde, som I vil høre om hver dag. Vi sætter os sammen, når vi har noget, der har fælles interesse, eller i sager, hvor vi har fælles fodslag. Det kan være en kommende reform, en retskendelse eller noget helt andet, sagde Arne Christensen og fortsatte senere: – Nu har jeg nævnt samarbejde et par gang, og det er ingen tilfældighed, for det er det rette ord. Ikke en fusion, hvor vi kunne løbe en risiko som lillebror. Vi kører vores forening ganske som hidtil og alene i den retning, vi ønsker det, og sådan forbliver det, slog Arne Christensen fast, inden han senere afsluttede talen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds motto: Én for alle og alle for én Gud til ære, næsten til værn

Beredskab 27

Sønderjysk frivillige brandværnsforbund Kaptajnen for Gram frivillige Brandværn, Lars Damkjær, glæder sig over, at der er seks, der har sagt ja til at uddanne sig til brandmand.

Glæde over nye brandfolk BRAND: En aktiv indsats har sikret Gram frivillige Brandværn seks mænd, der er klar til at gå i gang med uddannelsen til brandmand.

Af Leif Christensen/LLN Press Både de frivillige brandværn i Sønderjylland, de kommunale brandvæsener og private på slukningsområdet må mange steder melde om mangel på frivillige/deltidsansatte brandfolk, men en aktiv indsats hos Gram frivillige Brandværn viser, at det er muligt at rekruttere nye folk til at trække i brandtøjet.

– Vi har fået tilsagn fra seks mænd, der nu er klar til at gå i gang med uddannelsen til brandmand, fortæller kaptajnen for brandværnet i Gram, Lars Damkjær.

Han gør det klart, at der ikke har været problemer med at være folk nok til de forskellige udrykninger, men der er hele tiden brug for fornyelse, og det er muligt at skaffe nye folk: – Vi satte os ned og undersøgte, hvem der bor i de forskellige gader og forsøgte at finde ud af, hvem der kunne være interesseret. Vi skrev til 65 potentielle brandfolk og spurgte, om vi måtte ringe til dem. Det endte i, at der kom 15 til et uforpligtende møde, og seks mænd har sagt ja til at gå ind og blive brandmand og starter på uddannelsen i august, fortsætter Lars Damkjær og fortæller, at der var en enkelt kvinde blandt deltagerne i kurset – hendes mand bliver brandmand.

Større område I den forbindelse gør Lars Damkjær det meget klart, at det er vigtigt at få hele familien ”inddraget”, når det gælder hvervet som brandmand. Der skal være enighed om, at den ene part pludselig er af sted, selvom huset måske er fyldt med gæster.

– Vi skal satse på det familiære, for det er nødvendigt med en opbakning på hjemmefronten. Derfor inviterer vi også brandfolk med familie til sociale arrangementer, fortæller Lars Damkjær.

Gram frivillige Brandværn har med de seks nye 25 aktive brandfolk, og de har fået et større slukningsområde. Lars Damkjær fortæller, at beregninger har vist, at brandfolkene fra Gram vil være hurtigere fremme i Nustrup og Gabøl, så fremover er det bilerne fra brandstationen i Gram, der klarer opgaverne også i de to områder – herunder også frigørelse ved f.eks. færdselsuheld.

Beredskab 28

DFI Information

DFI, Hedehusene Af sektionsleder Hanne F. Nielsen Vejen til Den Frivillige Indsatsstyrke Introduktionsuddannelsen er indgangen for alle nye frivillige, der ønsker at tegne en kontrakt med Den Frivillige Indsatsstyrke. Uddannelsen varer 10 timer og er bygget op således, at deltagerne får en grundig information om, hvad Beredskabsstyrelsen og herunder Den Frivillige Indsatsstyrke er, og hvilke krav og forventninger, der er til styrkens frivillige. Under hele uddannelsen bliver den frivillige vurderet af instruktørerne i forhold til de opgaver, styrken skal løse, og den enkeltes beredskabsparathed.

På introduktionsuddannelsen har de nye frivillige nu overstået den mere teoretiske del af dagen, og de har været en tur forbi uniformsdepotet. Stemningen er allerede blevet en helt anden.

Nu ligner de nogle, der hører til på centret, og de første sociale bånd er allerede ved at knytte sig mellem deltagerne. Bånd som for dem, der vælger en fremtid i Beredskabsstyrelsen, skal komme til at strække sig langt ud over møder, øvelser og uddannelser og under operative indsatser og assistancer.

Den Frivillige Indsatsstyrke skal kunne løse længerevarende og/eller særlige mandskabskrævende opgaver. Derfor er en afprøvning af deltagernes udholdenhed og praktiske håndelag en naturlig del af uddannelsen. Der skal blandt andet løses opgaver som f.eks. afstivning af bygninger, eftersøgning i røgfyldte rum

og gang på stiger. Opgaver der for gamle rotter i faget ikke lyder af noget særligt, men for nye ud i beredskabsdisciplinerne godt kan være både udfordrende, sjove og grænseoverskridende.

Det skal da heller ikke her være nogen velbevaret hemmelighed, at uddannelsen også byder på en lille løbetur i det naturskønne Hedeland, som i tidernes morgen praktisk nok er blevet placeret lige ved siden af Frivilligcentret – eller måske var det omvendt.

Ved ottetiden om aftenen begynder trætheden at melde sig både hos de nye frivillige og hos instruktørerne. Enkelte har måske allerede på dette tidspunkt forladt uddannelsen i en konstatering af, at det frivillige arbejde i Beredskabsstyrelsen nok alligevel ikke var noget for dem. Men dette er netop formålet med uddannelsen, at få afstemt forventninger, således at alle der vælger og får tilbud om at skrive en kontrakt med Den Frivillige Indsatstyrke – øst gør det på et oplyst grundlag. Uddannelsesdagen afsluttes med en kort, individuel samtale mellem den enkelte deltager på uddannelsen og kursuslederen, hvor den kommende frivillige får en tilbagemelding på den indsats, han/hun har ydet under uddannelsen, og de fremtidsmuligheder vedkommende kan tilbydes i Beredskabsstyrelsen.

N

DFI, Herning V Af Niels Høck Andersen DFI, stat og kommune For fire år siden blev DFI Herning en fast del af redningsberedskabet i Danmark. I den tid der er gået, har DFI udviklet sig til en enhed, der rutinemæssigt bliver rekvireret til assistancer inden for fx redning, miljø, lænsning, veterinære opgaver, brand mv. Endvidere har DFI ved flere lejligheder assisteret politiet i forbindelse med efterforskning af brandårsag samt med opsætning af lys og etablering af midlertidig lejr.

Fremtiden synes at stille voksende krav til DFI og generelt til det danske nationale redningsberedskab i form af hyppigere og mere voldsomme vejrfænomener, sygdomme i dyrebesætninger, opmærksomheden vendt mod terror osv. Endvidere kommer Danmark mere og mere i fokus, hvad internationale indsatser angår – udfordringer, hvor det er ideelt at anvende frivillige; herunder også DFI. Behovet er da også anerkendt med en bred

Ø politisk opbakning i de to seneste forlig, hvor også redningsberedskabets frivillige og DFI vægtes af hensyn til at skabe et robust og sammenhængende beredskab i Danmark.

For få år siden blev den risikobaserede dimensionering implementeret, hvilket for mange kommuner har betydet, at anvendelsen af frivillige er blevet indskrevet i planerne. Mange opgaver er nu beskrevet således i planerne, at de også med fordel kan løses af frivillige, fx større afstivningsopgaver, større/langvarige brande, eftersøgning med redningshunde, forplejning af evakuerede, større/langvarige lænseopgaver osv.

DFI Herning består i dag af ca. 100 frivillige, heraf omkring 60 kommunale frivillige, primært fra den midtjyske region – resten er statslige. Disse frivillige kan i dag rekvireres af det kommunale beredskab til opsupplering af indsatte styrker, hvis en indsats kræver ekstra personel, materiel eller specielle kvalifikationer.

En stor del af DFI’s opgavesæt fordrer kompetencer, der enten er specielle eller

S

Beredskab Beredskab 29 29

som bygger ovenpå andre beredskabsuddannelser. Derfor kræver en stor del af DFI’s uddannelser, at de frivillige som udgangspunkt er i besiddelse af en grundlæggende beredskabsfaglig uddannelse, når de melder sig ind i DFI. Disse uddannelser, hvad enten det drejer sig om redning, brand, kommunikation mv., får de vedligeholdt af det statslige eller det kommunale redningsberedskab, hvor de kommer fra. Herefter bygges der videre på disse grundlæggende færdigheder således, at vi i højere grad kan stille DFI til rådighed for det samlede danske redningsberedskab, hvis der fx efterspørges særlige kompetencer eller særligt materiel.

Det er derfor af beredskabsmæssig værdi, at det kommunale og det statslige beredskab bakker op om deres frivillige og sikrer de nødvendige uddannelser, øvelser mv.

Men husk også at give de frivillige den anerkendelse, som de fortjener!

regioner og kredse

Region Nordjylland Mindeord for ”Mikkel” alias Sonja E. Mikkelsen Det er med meget sorg, at vi den 17. august måtte sige alt for tidligt farvel til en god kollega, og ven Sonja, Tonny Mikkelsens kone, Kreds Jammerbugt for dem, som ikke måtte kende hende.

Sonja var plaget af sygdom den sidste tid, men hun har aldrig villet gå glip af noget; hun var der altid med en hjælpende hånd, og ikke mindst de gange jeg har snakket med hende, tænkte hun kun på, at Tonny skulle have det godt og være tilfreds.

Det sidste, hun deltog i, var Projekt Østbørn.

Trods sit dårlige helbred ville hun deltage i det.

Hun har siden 2007 ikke været helt på toppen, men det har vi ikke altid lagt mærke til, men søndag den 17. august 2008 kunne hendes lille krop ikke klare mere. Sonja har altid været en lille ildsjæl, og der var altid godt humør, smil og en frisk bemærkning med på vejen. Hun har kæmpet bravt med et dårligt helbred gennem længere tid, men torsdagens ”smæk” blev dog for meget. Vi vil alle savne Sonja. Men som familien sagde ”så holder mor øje med os”, og det tror vi på. Torsdag den 21. august deltog frivillige fra beredskaberne samt nogle fra regionsledelsen ved Sonjas begravelse, og det må siges, at både vejr og mennesker var med hende på hendes sidste færd. Det var et smukt syn at se så mange blomster og mennesker til stede for at tage god afsked med hende.

Hun vil være elsket og savnet langt hen i fremtiden. Æret være Sonjas minde…

Beredskabsforbundet Region Nordjylland Hjælperne fra Liljelejren Frivillige fra regionen Nyt fra regionen I løbet af sommeren har vi fra regionsledelsen været rundt og besøge et par arrangementer hos nogle af kredsene. Disse er alle forløbet godt. Det har været dejligt at komme ud i kredsene og kunne møde de frivillige i deres mange gøremål. Her en kort omtale af nogle af besøgene.

Nibe festivalen – ”Den lille fede” Det er et kæmpe og godt stykke arbejde, de mange hjælpere yder på den fire dage lange festival. De bemander to samaritervagter på

festivalpladsen, en samaritervagt ved Campen samt en hovedvagt om dagen. Om natten holdes samaritervagten ved Campen og hovedvagten åben.

De mange hjælpere kommer fra næsten hele regionen, nogle har været med i mere end 20 år; for andre var det 1 eller 2 år. Så her var/ er der virkelig en rigtig god ”win win situation”, for erfaring blev udvekslet. Så det er trygt at komme, for de mange kommende års festivalgæster.

Forplejningen til de mange frivillige hjælpere fra beredskabet, sørger beredskabet selv for; og den er god (har selv smagt den). Den er så god, at nogle af de andre frivillige hjælpeområder også har spurgt, om de må spise med.

Man kan næsten fristes til at sige, at det er ”Den lille fede med de seje hjælpere”, for de gør et godt og flot stykke arbejde; men som én sagde ’vi gør bare vores arbejde’, og det er jo også rigtigt.

MC-Træffet – ”Træf på toppen” Endnu et sted hvor de frivillige yder et kæmpe og godt stykke arbejde. Her bemandes en førstehjælpsvagt, og der bliver gået brandvagt på området. På en brandvagt kommer der mange km i benene, for der skal hele tiden holdes øje med, at der ikke blev brugt åben ild på pladsen. Der var en NUL tolerance på brug af åben ild på området. Mange års brandvagter ved træffet havde givet de frivillige en del erfaring i, hvordan man spotter folks forsøg på at skjule diverse ting til at varme mad og vand på ved hjælp af ild. Noget jeg syntes var lidt svært. Hjælperne her havde også været med i lige fra 1 år til ca. 20 år, så her blev der også udvekslet erfaring.

Førstehjælperne havde også noget at se til; lige fra at sætte et plaster på, til folk der skulle omkring skadestuen/vagtlægen, og det var ikke helt nemt, for i Skagen lukker lægen kl. 16.00, og herefter er der kun Hjørring eller Frederikshavn; en transport der foregik med taxa.

Rundt om på pladsen var der opstillet en række vandposter i form af 25 liters dunke til brug ved en evt. brand. Her oplevede jeg et lidt nyt fænomen. Det kan godt være, at der var nogle på træffet, der sparkede dæk, men brandvagterne ”sparkede dunke”… Der skulle jo kontrolleres, om der var vand på de forskellige brandposter.

Dyrskue i Hobro På en dejlig varm sommerdag var der det traditionelle Dyrskue i Hobro. Her kiggede Hardy forbi hos de frivillige fra Mariagerfjordkredsen, som havde en stand der. De havde gang i mange aktiviteter, lige fra en udstilling, til børneaktiviteter som at sprøjte med vand, og deres fantastiske røgdykkerbane, hvor der kunne findes små ”gaver” og et ”skumbad”.

Men en meget vigtig opgave, de udførte på specielt dette dyrskue, var at servicere dyrene med dejlig køligt overrislingsvand; så her kørte

Beredskab Beredskab 30 30

sprøjten i pendulfart.

Se billederne på www.bfregion1.dk Østbørn og Åbent hus hos BRS i Thisted Her var både Hardy og jeg på besøg. Projekt Østbørns Liljelejr holdt traditionen tro åbent hus, hvor man kunne få et indblik i, hvordan børnene og hjælperne havde indrettet sig, samt hvordan der rigtigt bliver hygget, og høre om de mange ture de havde været på og skulle på. Men der var skam også overskud til at hygge om de gæster, der lagde vejen forbi lejren.

BRS i Thisted holdt deres åbent hus den sidste lørdag i august med det dejligste vejr.

Der var mange besøgende og rigtig mange aktiviteter at prøve, samt mange ting og biler at se på. Kredsen i Thisted havde også en flot stand. Hos dem sad et par værnepligtige og malede, ikke sommerfugle, men små sår på arme eller i hovedet på børnene; en attraktion, som nogle lige skulle se lidt an. Derfra gik der lige fra den store fantastiske flænge i panden, til den lille blødning på armen. Et rigtigt flot arrangement.

Hardy Wounlund Regionsleder Karin Rasmussen Viceregionsleder

Region Midtjylland Kreds Lemvig En epoke er slut Mindeord for Kredsleder Nitta Andreasen, Det frivillige Redningsberedskab i Lemvig Det var med stor sorg, at Det frivillige Redningsberedskab i Lemvig Kommune modtog besked om, at vores kredsleder gennem 6 år, Nitta Andreasen, var afgået ved døden den 17. august 2008, efter lang tids sygdom.

Nitta startede i Civilforsvaret og tog turen med over i Redningsberedskabet, hvor hun siden 2002 har været kredsleder. Hun stod netop for at skulle modtage sit 40 års-jubilæumsdiplom fra Lemvig kommune. I 40 år havde Nitta valgt at bruge en stor del af sin fritid på at værne om ikke bare sig selv og hendes nærmeste, men også om Lemvigs borgere.

Når hun gjorde dette, var det fordi hun følte for fællesskabet og mente, at sammenhold og de stærkeste bærer de tungeste byrder, var den bedste måde at beskytte lokalsamfundet på.

En holdning som gik igen i hele hendes store sociale engagement.

Nitta var et dejligt rummelig menneske, der med sin entusiasme og sit temperament vidste, hvad hun ville. Det betød dog ikke, at hun afviste andres idéer eller tanker, men der skulle argumenteres sagligt og lødigt for

regioner og kredse ændringer og ny tiltag. Men kunne man dette, var man også sikker på at få hendes støtte 100 %. Ros, når det lykkes og opbakning, når det ikke helt gik som planlagt.

Vi de frivillige i beredskabet i Lemvig vil huske Nitta for hendes ukuelige vilje til at ville og ikke mindst hendes ildhu til at klare den store mængde af opgaver, som hun altid påtog sig.

Så sent som tirsdag den 16. august stod hun for at arrangere og koordinerer uddeling af hæderstegn til hendes frivillige medlemmer.

Hun skulle lige have styr på det sidste og ringede rundt til de frivillige for lige at huske os på at dukke op og være med til at hædre dem, der nu skulle hædres. Dette var typisk for Nitta og hendes arbejde i beredskabet.

Opgaven som kredsleder løste Nitta med stort engagement, hvor det altid var de frivillige og deres indsats, der var i hendes fokus. Ingen opgave var for stor, ingen for lille. En af de sidste ting, som hun arbejdede for, var at øge kendskabet til kurser i førstehjælp. Men på samme måde som opgaverne blevet taget alvorlige, på samme måde fik humoren lov at spille, og det var ikke kedeligt, når historierne om tidligere tiders indsats lød efter endt arbejde. Historier som du, Nitta, vidste, var med til at styrke fællesskabet, fordi de gav samhørighed og bandt fortiden sammen med nutiden, og derfor kunne skabe en fremtid, længe efter du var væk. At historierne så ikke alle var lige stuerene, gjorde dem jo ikke mindre sjove.

Vores tanker går også i denne svære stund til Øyvind, Nittas mand gennem næsten 50 år, og deres børn og børnebørn.

Så kære Nitta, tak for indsatsen og dit kammeratskab og tillykke med de 40 år i beredskabets tjeneste Æret være Nittas minde.

På de frivilliges vegne Kredsledelsen Det frivillige Redningsberedskab, Lemvig Kommune Hæderstegn Fredag den 22. august afholdte Det frivillige Beredskab en reception i kommandocentralen, hvor viceborgmester Jørgen Nørby overrakte Kong Frederik d. IX’s fortjenstmedalje til Lars Hussmann Jensen for 25 års tjeneste i beredskabet. Samtidig fik Leif Jensen diplom fra kommunen for 30 års tjeneste, og Birger Maarupgaard fik diplom for 40 års tjeneste.

Kreds Favrskov DGI Landsstævne 2009 Kære alle mine hjælpere fra TELT 2 i Haderslev (Fakta, Netto, Aldi og Lidel).

Så er jeg klar til DGI Landsstævnet 2009 i Holbæk i uge 27 som leder af det telt, der starter op søndag. Med JER som hjælpere kan vi klare mange opgaver, små som store. Skriv til mig på e-mailadresse: irma53@c.dk Hvis I ikke har kontrakt med noget kommunalt redningsberedskab, kan I godt komme med alligevel.

Aftalen med LogBuy udløber marts 2009.

De personer, der vil være interesseret i at få forlænget aftalen, skal senest pr. 31. januar 2009 have sendt en e-mail til bf@beredskab. dk med angivelse af navn og adresse. I emnefeltet på e-mailen skal skrives ”LogBuy”.

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Irma Møller Frivillig

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Region Hovedstaden

DGI Landsstævne

Kreds Frederiksberg Reception Den 25. juni var der afskedsreception for kommunens øverste direktør siden 1996 Kurt E. Christoffersen. Det var et personligt valg for Kurt E. Christoffersen at sige farvel til jobbet som kommunaldirektør. Han ønskede at kunne bruge mere tid på andre ting end jobbet.

Kredsleder og Vicekredsleder var til stede for at sige farvel til kommunaldirektøren, og takke for det gode samarbejde igennem årene.

Den 15. august var der igen reception på rådhuset, denne gang for at byde den nye kommunaldirektør Suzanne Aaholm velkommen i jobbet. Blandt de 300 gæster var kredslederen, der var mødt op for at byde velkommen, og ønsket om et godt samarbejde.

Sundhedsmarked Den 30. august afholdt Frederiksberg Kommunes Sundhedscenter Sundhedsmarked på Rådhuspladsen. Kl. 10.00 blev Sundhedsmarkedet startet med musik af Frederiksberg Garden. Flere af kommunens afdelinger, som har med sundhed at gøre, var til stede. Der blev målt blodtryk, givet mange gode råd til kosten og meget mere. Kredsens opgave var en førstehjælpspost, vi oplevede dagen uden ”patienter”.

Ib Otte Kredsleder

Landsplan LogBuy rabatkort Udsendelse af rabatkortet er sket, og alle skulle gerne have fået det udleveret, så I nu kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skulle nogen ikke have modtaget kortet, så kan I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle Wulff på Beredskabsforbundets landskontor.

Beredskab Beredskab 31 31

Så kan vi allerede begynde at kigge frem mod næste sommer: DGI Landsstævnet 2009, der bliver afholdt i Holbæk den 2. - 5. juli. Igen skal Beredskabsforbundet stå for uddeling af forplejning til stævnets deltagere.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen i uge 27. Mere information vil følge i de næste numre af BEREDSKAB. Læs mere om stævnet på www.L2009.dk

Støttemedlem Gratis førstehjælpskursus Der vil i løbet af efteråret være mulighed for at komme på gratis repetitionskurser i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagen Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varighed: 2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år.

For booking af en førstehjælpsinstruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

UMM Id nr: 42102

PP

À> `Ã iÀÌÊ > iÀ>t

+ONTAKT ,OTEK FOR EN UFORPLIGTENDE DEMONSTRATION PÍ ELLER L S MERE OM + %LITE PÍ WWW LOTEK DK

Ìi Ê É-]Ê ÀÃÛi ÊÇ]ÊÊ nÈääÊ- iL À}]Ê/i °Ê³{xÊÇäÊ£ÎÊxÓÊää]Ê >Ýʳ{xÊnÈÊnäÊÎÓÊÎ ]ÊÜÜÜ° Ìi °` ]Ê v J Ìi °`

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

4EKNOLOGIEN SIKRER KRYSTALKLARE BILLEDER OG PR CISE MÍLINGER UANSET HVILKEN TEMPERATUR KAMERAET BENYTTES VED

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

+ %LITE TERMISK KAMERA BENYTTER -EGAPICTURETEKNOLOGI OG ER UD VIKLET SPECIELT TIL BRUG I FORBINDELSE MED BRAND OG REDNINGSINDSATS