BEREDSKAB 06, November, 2007

NR . 6 - NOVEMBER 2007

sikker transport

Helpansafety.dk udstyr.der.redder.liv

Gå på opdagelse i en verden af udstyr indenfor førstehjælp, brandbekæmpelse, sikkerhed, sundhed & velvære og meget andet Flere nye produkter kommer i september og oktober

Du kan handle via betalingskort, EAN nummer eller faktura Ønsker du at handle via faktura, skal du kontakte os først.

Skal du bruge meget på en gang eller bes�lle de samme produkter flere gange indenfor en kort periode, har du mulighed for at få rabat Kontakt os og hør nærmere.

Flere nye produkter kommer i september og oktober

Helpan & HelpanSafety, Skeevej 107, Skee - 4370 St. Merløse - telefon: 57 60 01 11 mandag - torsdag kl. 08.00 - 17.00 og fredag kl. 08.00 - 14.00

LEDER / INDHOLD

Mangel på deltidsansatte og frivillige kan blive dyrt for samfundet På landsplan mangler der både deltidsansatte brandfolk og frivillige. Konsekvensen kan blive, at kommunerne bliver nødt til at ansætte flere fuldtidsbrandfolk, hvilket kan vise sig økonomisk vanskeligt for kommunerne. Beredskabsforbundet har haft kontakt til en række kommuner for at høre om deres behov. Samstemmende lyder det, at de helt klart oplever, at det er blevet langt sværere at få deltidsansatte og frivillige til redningsberedskabet. Det kræver et stort samarbejde, økonomiske midler og en koordineret indsats for at komme dette problem til livs.

Beredskabsforbundet har længe vidst, at det ville blive et problem og har igennem længere tid forsøgt at gøre opmærksom på problemet. Det har imidlertid ikke været muligt at vække politikernes opmærksomhed, og vi kommer inden for en kort årrække til at mærke konsekvenserne af dette.

I foråret 2006 lavede Beredskabsforbundet i samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) en analyse, som viste, at der mangler mindst 1.500 frivillige, sandsynligvis op mod 2.000 frivillige i redningsberedskabet. Den samlede mangel på tilgang til redningsberedskabet af deltidsansatte og frivillige er et stort problem, som vil vokse yderligere de følgende år, og det kan blive meget dyrt for samfundet.

Sammen med FKB, Falck og De Sønderjyske frivillige Brandværnsforbund står Beredskabsforbundet netop nu over for at skulle distribuere en brochure målrettet arbejdsgiverne for at sikre de deltidsansatte og de frivillige mere accept som ansatte. Blandt andet ønskes det, at ansatte kan få fri, hvis der opstår behov for deres assistance i arbejdstiden.

Men vi også nødt til at sikre gode vilkår for de personer, der skal skabe tryghed i hverdagen for resten af befolkningen. Men

det er ikke altid tilfældet – det viser en sag fra Nordjylland, hvor deltidsbrandmanden Laurits Madsen, Støvring, efter to retssager står tilbage med en regning på kr.

139.000 til at dække sagens omkostninger.

På nuværende tidspunkt vides det ikke, om Laurits Madsens fagforening vil dække omkostningerne. Under en brandindsats i oktober 2003 faldt en skorsten ned over ham. Ved ulykken brækkede Laurits Madsen sit venstre ben og pådrog sig en korsbåndslæsion. Han har fået erstatning for den svie og smerte, som ulykken har forvoldt ham, men han har ikke fået dækket den tabte arbejdsfortjeneste, idet han var uarbejdsdygtig i over to år. Sagen har været for Byretten i Aalborg, der tilkendte ham erstatning, men denne dom blev anket til Vestre Landsret, der ikke fandt det beviseligt, at der var blevet udvist fejl eller forsømmelser. Sagens kerne er i et fremtidigt perspektiv ikke, om indsatslederen eller holdlederen skal have ansvaret placeret. Det drejer sig om, hvorfor deltidsbrandmænd og frivillige ikke kan få dækket deres tabte arbejdsfortjeneste, når de kommer til skade under indsats. Et ansvar behøver ikke at skulle placeres – de bør ganske enkelt få dækket deres økonomiske tab. Vi kan i fremtiden ikke hverve brandfolk og frivillige til et risikofyldt arbejdsområde, hvor vi ikke kan garantere, at de ikke vil lide økonomiske tab ifm. arbejdsulykker – men endda kan risikere at stå med en regning på kr. 139.000. Skal Danmark være trygt i fremtiden, så er samfundet nødt til at sikre de personer, som vælger at udføre opgaver til gavn for befolkningen.

BEREDSKAB

Indhold Sikker transport . . . . . . . . . . . . . 4

Århus Brandvæsen . . . . . . . . . . . . 6 Hjertestartere sættes på danmarkskortet . . . . . . . . . . . . . . 9 BrandBevægelsen . . . . . . . . . . . 10 Materiel ønskes i Rumænien . . . 12 Fuldskala øvelse i Næstved . . . . 14

Avanceret udrykningskørsel . . . . 16 Prisindstillinger for 2007 . . . . . . 17 Landsdækkende Ældresikkerhed har brug for DIN hjælp! . . . . . . . . 18 Frivillige med i Tænketank . . . . . 18 DFI Information . . . . . . . . . . . . . 20 Øvelse for samarbejdende kredse . 21 Frivillig i Region Hovedstaden . . 22 Hæderstegn fra Civilförsvarsförbundet . . . . . . . . 23 På besøg hos ’østbørnene’ . . . . 24 Regioner og kredse . . . . . . . . . . 26 Deadline til næste nummer den 14. december 2007 - bladet udkommer den 24. januar 2008.

Nummer 6 - November 2007 - 27. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 10.576 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005

Redaktion: Informationschef Mads Jakobsen Informationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab

Abonnement: 2007, seks udgivelser, pris 120 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi samt politikere inden for stat, regioner og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder.

Forsidefoto: DFDS

Sikker transport

Sikker transport Hvert ĂĽr rejser millioner af danskere med transportmidler over lange afstande.

Men hvordan er sikkerheden for passagererne? Hvordan hĂĽndteres et hjertestop af kabinepersonalet 11 km oppe i luften, eller hvordan hĂĽndterer personalet personulykker i togene?

Af Mads Jakobsen HjÌlpen kan vÌre lÌnge undervejs, hvis man befinder sig i et fly, pü et skib eller i et tog. Derfor er det vigtigt, at personalet kan trÌde til ved personulykker og kan hündtere f.eks. et hjertestop eller brÌkkede lemmer. BEREDSKAB har vÌret i kontakt med en rÌkke af de store danske transportaktører for at høre, hvordan uddannelsen af deres personale sker, og hvilket udstyr deres transportmidler er udstyrede med.

ARRIVA Jens Arne Jensen, Sikkerhedschef Er jeres tog udstyret med hjertestartere? – Vores tog er ikke udstyret med hjertestartere. Men de er udstyret med brandslukningsmateriel og førstehjÌlpsudstyr.

Er personalet uddannet i førstehjÌlp, og hvordan holder de deres viden ajour? – Alle er uddannet i førstehjÌlp og brandbekÌmpelse. Det er lovpligtigt, at lokomotivførerne er uddannede, og deres viden skal holdes ajour hvert andet ür pü datoen. Ellers mister de ganske enkelt deres sikkerhedsgodkendelse, og det er vi meget strikse med at overholde.

Har I haft episoder, hvor uddannelsen har reddet liv? – Vi er i en branche, hvor personulykker forekommer. Om üret har vi omkring 4-5 personpükørsler, hvor lokomotivførerne er nødt til at bruge deres førstehjÌlpsviden.

Nogle af pükørslerne sker som følge af personer, der forsøger at begü selvmord, mens andre er hÌndelige uheld. Vi har i alle situationer et internt krisepsykologisk

førstehjÌlpsberedskab stüende klar til at rykke ud, hvad enten der er tale om mindre eller større ulykke. Ved store ulykker ligger der helt faste procedurer ned i mindste detalje for, hvad der skal ske, og hvem der skal foretage sig hvad.

Hvor mange alvorlige passagerulykker har I om üret? – Jeg har ingen mulighed for at komme med tal for dette, da det ikke er noget, som vi registrerer. Jeg har ikke hørt om alvorlige ulykker blandt passagererne i ür.

Hvilke initiativer vil I i fremtiden ivÌrksÌtte for at øge sikkerheden for passagerer og ansatte? – Vores nuvÌrende sikkerhedsniveau, mener jeg ikke, at vi foreløbigt kan gøre

– Nej, der er ikke hjertestartere i togene.

Vi har førstehjÌlpskasser og andet sikkerhedsudstyr süsom ildslukkere mv. Vi har dog en hjertestarter pü vÌrkstedet i Århus, som kører lidt pü forsøgsbasis.

Den er dog beregnet til medarbejderen pü vÌrkstedet. Det er absolut ikke svÌrt at fü hjÌlp udefra, nür man befinder sig i et tog – ofte er der en medpassager, som er sygeplejerske, lÌge eller lignende med toget, som gerne hjÌlper. Samtidig gür det meget stÌrkt med at fü en ambulance frem, idet man rekvirerer en ambulance, hvor det er mest hensigtsmÌssigt i forhold til tog og sygehus.

Er personalet uddannet i førstehjÌlp, og

bedre. Alt er styret og fastlagt. Men vi vil arbejde med temaet �psykisk vold�, som er en del af hverdagen for büde passagerer og ansatte. Vores ansatte skal udstyres med redskaber, sü de kan hündtere den psykiske vold, sü den ikke udvikler sig og müske ender med fysiske angreb.

Det handler om at skabe et godt miljø for vores ansatte og de rejsende.

hvordan holder de deres viden ajour? – Alle vore lokomotivførere er uddannede i førstehjÌlp og holder løbende denne uddannelse ved lige. De er pü kursus senest hvert andet ür. Det er et lovkrav, at vores lokomotivførere er uddannede i førstehjÌlp.

Har I haft episoder, hvor uddannelsen har reddet liv? – Det er vanskeligt at sige, men der har da vÌret episoder, hvor en passager har füet førstehjÌlp/hjertemassage i forbindelse med black out – højst sandsynligt

DSB Hardy Olsen, Undersøgelsesleder Er jeres tog udstyret med hjertestartere?

5DSTYR TIL

&Œ234%(*‰,0 '%./0,)6.).' "%3+944%,3% 5.$%26)3.).'

Beredskab

4LF % MAIL INFO OPTI SAFE DK WWW OPTI SAFE DK

Sikker transport en blodprop. Det er et eksempel på, at en passager er kommet til bevidsthed igen efter hjælp fra en af vore medarbejdere.

Efterfølgende har Falck taget over, men hvor mange, vi egentligt har reddet, er ikke til at sige 100 %.

Hvor mange alvorlige passagerulykker har I om året?

– Det er yderst sjældent, at vi har alvorlige ulykker, hvor der er behov for akut førstehjælp. De fleste tilfælde, hvor førstehjælp kommer i anvendelse, er faktisk i dagligdagen, hvor en kunde/passager lige pludselig bliver dårlig eller får et ildebefindende. Hvor tit dette sker, er ikke til at sige nøjagtigt. Vi tilkalder en ambulance cirka 120 - 150 gange om året. Det er dog ikke kun ambulancetilkald til passagererne i togene. Antallet af ambulancetilkald omfatter også personer på stationer og tilhørende områder. Så en stor del af disse tilkald er faktisk ikke kun til vores kunder og medarbejdere.

Hvilke initiativer vil I i fremtiden iværksætte for at øge sikkerheden for passagerer og ansatte?

– At køre med tog er meget sikkert! Vi har løbende fokus på sikkerheden og arbejder hele tiden på at gøre togtransport så sikkert som overhovedet mulig. Vi følger dagligt op på alle hændelser, herunder også

medarbejdere imod vold- og hærværkssituationer i den daglige drift

•Terrorberedskabet – det beredskab, der skal sikre en forebyggelse og aktion på det aktuelle trusselsniveau

”nærved hændelser”. Hændelserne bliver analyseret med henblik på at iværksætte forbedringer, der kan fjerne årsagerne til, at uheld opstår. Samtidig deltager og medvirker vi i øvelser bl.a. tunneløvelser i Storebæltsberedskabet. Vi øver også evakuering af egne medarbejdere på værksteder og kontorer, der er omfattet af OHSAS 18001.

Beredskabsmæssigt har vi inddelt indsatsen på fire områder: • Eksternt beredskab – det beredskab, der skal hjælpe vore kunder i krisesituationer Internt beredskab – det beredskab, • der skal sikre alle vore medarbejdere.

Vi har flere certificerede enheder efter OHSAS 18001, hvor afværgeforanstaltninger indgår som et væsentligt punkt

•Produktionsberedskabet – det beredskab, der skal sikre såvel kunder som

– Vi har for et par siden haft en episode, hvor en handicappet person ikke havde puls eller vejrtrækning. Efter 3-4 minutter lykkedes det for kabinechefen og en passager via livreddende førstehjælp at få genoplivet personen. Så sent som i starten af november var jeg med en flyvning, hvor vi var nødt til at mellemlande i Madrid. En ældre herre havde fået det meget skidt. Fra beslutningen bliver taget fra kaptajnens side om, at vi skal mellemlande, og til en læge tilser patienten på jorden, gik der kun 25 minutter, så hjælpen kan hurtigt nå frem, selvom vi normalt bevæger os i de højere luftlag.

Hvor mange alvorlige passagerulykker har I om året?

– Sidste år blev der rapporteret 460 tilfælde af ulykker. Det tal dækker over alle former for ulykker. Det kan være en passager, der får varm kaffe ud over sig, eller en

My Travel Airways Marianne Larsson, ansvarlig for sikkerhed ombord Er jeres fly udstyret med hjertestartere?

– Alle vores fly er udstyret med hjertestartere. Vi var et af de første flyselskaber i Norden, der fik dem ophængt i vores flyflåde, og det er godt 10 år siden.

Er personalet uddannet i førstehjælp, og hvordan holder de deres viden ajour?

– Der stilles meget skrappe krav til kabinepersonalet omkring deres færdigheder inden for førstehjælpsområdet og sikkerhed generelt. Vi er den transportsektor, der har de skrappeste krav. Der bliver udstukket direktiver, der specifikt forklarer, hvad personalet skal kunne. Vores kabinepersonale uddannes i førstehjælp på et tre-dages kursus, og herefter får de deres viden opdateret en gang om året.

Desuden uddannes de selvfølgelig også i blandt andet brandslukning og evakueringsprocedurer.

Har I haft episoder, hvor uddannelsen har reddet liv?

Beredskab

passager der besvimer. I 62 af tilfældene var det nødvendigt for kabinepersonalet at spørge blandt passagererne, om en læge eller sygeplejerske var til stede. Og i fire tilfælde var det nødvendigt, at flyet måtte mellemlande, for at passageren kunne komme under lægebehandling.

Hvilke initiativer vil I i fremtiden iværksætte for at øge sikkerheden for passagerer og ansatte?

– Der kommer hele tiden nye direktiver, som sætter krav til vores uddannelse af personale. Derfor er vores sikkerhed for både passagerer og personale hele tiden opdateret med den seneste viden. Som sagt så er netop vores transportsektor den mest overvågede, og der bliver stillet mange krav til flyselskaberne, så sikkerheden er helt i top.

DFDS Gert Jakobsen, Informationschef Er jeres færger udstyret med hjertestartere?

– Alle vores færger er udstyret med hjertestartere samt andet medicinsk førstehjælpsudstyr.

Er personalet uddannet i førstehjælp, og hvordan holder de deres viden ajour?

– Alle har gennemgået et sikkerhedskursus, hvor blandt andet førstehjælp er en del af det. Der er løbende opfølgning på deres uddannelse, og vi investerer mange ressourcer i at højne vores sikkerhed for passagerer og besætning. Desuden har skibsofficererne en decideret sygdomsbehandleruddannelse, hvor de med hjælp fra Radio Medical kan behandle alvorlige sygdomme.

Hvor mange alvorlige passagerulykker har I om året?

– Vi har meget få alvorlige ulykker. Det er langt hyppigere med personer, der har hjerteproblemer og lignende. Men det er helt naturligt, når vi over 1,8 millioner passager om året, for så kan den slags hændelser ikke undgås. I de tilfælde er der også mulighed for, at redningshelikoptere kan komme os til hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.

Hvilke initiativer vil I i fremtiden iværksætte for at øge sikkerheden for passagerer og ansatte?

– Med så mange passagerer er vi også nødt til hele tiden at følge med i udviklingen inden for livreddende førstehjælpsudstyr. Vi er selvfølgelig underlagt de direktiver, der kommer fra Søfartsstyrelsen, men vi gør selv meget mere end det. ú

Støttepunkt

Århus Brandvæsen Støttepunkterne var tæt på at lide en krank skæbne i foråret, da aftalen for det nye beredskabsforlig skulle indgås. I 11. time blev støttepunkterne dog reddet.

Det er man glade for i Århus.

Af Mads Jakobsen Både beredskabschef Jakob Andersen og viceberedskabsinspektør Thorbjørn Jørgensen er glade for at have frivillige i Århus Brandvæsen og i støttepunktsberedskabet. De er en væsentlig del af redningsberedskabet og en nødvendighed for, at uforudsete og større ulykker og katastrofer kan tackles på den hurtigste og mest effektive måde. Det viser tallene i faktaboksen også. Antallet af indsatser viser tydeligt, at der gennem de seneste seks år har været et stigende behov for anvendelse af støttepunktet og dermed de frivillige. Den frivillige styrke udgør altså en essentiel del af det samlede beredskab, der er en forudsætning for at løse de mange og komplicerede hændelser, der følger af at være en storby som Århus. Århus Brandvæsen beskæftiger 38 fuldtidsansatte brandmænd samt 73 deltidsbrandmænd. Endelig er der tilknyttet 76 frivillige i støttepunktsberedskabet.

De frivillige indgår i dette beredskab som afløsningsmandskab for de fuldtidsansatte. Derfor gennemgår frivillige ved Århus Brandvæsen en professionel uddannelse i brand- og redningstjeneste samt førstehjælp. Der er to måder at stå til rådighed

for beredskabet på. Som frivillig kan man have en standardkontrakt, hvorefter man bliver opført på alarmeringslister og kan tilkaldes telefonisk. Man kan også indgå en tillægsaftale, hvormed man forpligter sig til at have vagt en uge af gangen, hver tredje uge. De frivillige, som har vagt, skal kunne møde inden for en halv time ved alarmering, og får derfor udleveret en personsøger, som man skal bære på sig i vagtugen. For at sikre, at den frivillige kan betjene det komplicerede materiel på et højt niveau, deltager man hver tredje uge i et vagtskifte af cirka to timers varighed, hvor man træner i brug af materiellet.

Glad for frivillige Ved Århus Brandvæsen er man utrolig glad for de frivillige. Men det er ikke en dans på roser at være frivillig. Der bliver stillet krav til dem. Den frivillige skal deltage i minimum 48 timers årlig vedligeholdelsestræning for at sikre, at uddannelsen altid er opdateret. Vedligeholdelsestræningen afholdes altid tirsdag aften eller som lørdagsøvelser.

– Vi er dog også nødt til at stille krav til vores frivillige. Ganske enkelt for at fastholde en form for ”professionalisme”.

Vi skal vide, hvad de kan i skarpe situationer. Vi skal være sikre på, at de kan

Beredskab

magte opgaven. Derfor sætter vi også som krav, at de indgår i vores vagthold og deltager på vedligeholdelseskurserne, fortæller beredskabschef Jakob Andersen.

Men der bliver også taget hensyn til de frivillige, selvom de er ildsjæle og nærmest ikke er til at stoppe. De brænder for deres arbejde, og det er mere end prisværdigt, men det er nødvendigt at tage hensyn.

– Da der er tale om frivillige, der har et civilt job ved siden af, så forsøger vi også at tage hensyn til dette. Vi forsøger derfor også at skabe en ligevægt mellem de opgaver, som de frivillige skal kunne udføre, og de krav, som vi sætter til dem.

På mange områder er de frivillige specialister, og det nyder vi rigtig godt af. Og der er jo også mere og mere brug for de frivillige. Brugen af frivillige til indsatser er støt stigende, og det bunder blandt i, at støttepunktet dækker et stort geografisk område, og mange omegnskommuner rekvirerer materiel og assistance, forklarer Jakob Andersen.

Skulder ved skulder De frivillige i støttepunktsberedskabet deltager i mange indsatser, og det er på samme vilkår som de fuldtids- og deltidsansatte. Desuden er den frivillige ressource også et godt element at rekvirere ansatte brandfolk fra.

– Frivillige er et vigtigt grundelement i vores redningsberedskab. Vi har i øjeblikket 73 deltidsbrandfolk, hvor halvdelen af dem er startet som frivillige. Vi har endda en fuldtidsansat, som er stoppet, men som stadig fortsætter i redningsberedskabet som frivillig. Det vidner om, at de frivillige har et godt renommé og en god position i Århus Brandvæsen, fortæller viceberedskabsinspektør Thorbjørn Jørgensen.

– I tidligere tider har der været interne stridigheder mellem de fastansatte, de deltidsansatte og de frivillige. Men der er gennem årene gjort meget for, at de forskellige grupper har fået en større

Støttepunkt

forståelse for hinandens kompetencer og opgaveområder. Det har gjort, at vi i dag har et sammentømret beredskab på tværs af grupperne. Ingen kigger således skævt, hvis der står en frivillig ved siden af en fuldtidsansat under en indsats. Det sker nemlig meget tit, forklarer Thorbjørn Jørgensen.

Lys fremtid for frivillige Ved Århus Brandvæsen er fremtiden lys for de frivillige. Arbejdsopgaverne og mulighederne for at udnytte de frivilliges kompetencer er stigende.

– Jeg ser et stort potentiale i fremtiden for de frivillige. Vi oplever flere og flere skæve hændelser, som sætter krav til specialister, og her har de frivillige store muligheder, da de besidder en stor ekspertise på mange områder. Vi skal også være opmærksomme på, at vi i højere grad skal være bedre til at inddrage og udnytte de frivilliges civile kompetencer i beredskabet. De frivillige spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med den risikobaserede dimensionering, hvor beredskabet ved at udnytte de frivilliges kompetencer kan dække de huller, som der ellers ville være.

Jeg ser derfor rigtig gode muligheder for at anvende den frivillige ressource mere effektivt i fremtiden, slutter beredskabschefen. ú

Indsatser fordelt på år (opgjort 3. september 2007) År 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 I alt

Antal indsatser 5 7 17 9 34 18 31 121

Fremmødte frivillige til indsats 25 45 116 60 103 119 139 607

Beredskab

Mandtimer under indsats 165,5 548,5 547,5 186,5 841,5 603 685 3577,5

NĂĽr kommunikation SKAL virke ! s 2ADIOER TILBEHÂ’R s !PPLIKATIONER

s +ONTROLRUMSLÂ’SNINGER s )NDENDÂ’RSDÂ?KNING s 3ERVICE OG INSTALLATION

bomaerke.dk

* Automatisk rapportering til ODIN: Kontakt os og hør om vores Mobile ODIN løsning (MODIN) der effektiviserer dine arbejdsgange, tlf 4343 7411

:ENITEL $ENMARK ! 3 "RÂ’NDBY s &REDERICIA s ÂąRHUS TLF FAX INFO DENMARK ZENITEL BIZ

Hjertestarter

Det sidste års tid har der været mange historier fremme i pressen om, at der mangler registrering og overblik over, hvor hjertestarterne er, og om de overhovedet er placeret rigtigt. Et nyt pilotprojekt i København og Frederiksberg kommuner skal sætte hjertestarterne på danmarkskortet.

hjertestartere sættes på danmarkskortet Af Line Nielsen Idéen med projektet Hurtig Hjælp med Hjertestarter er, at når alle hjertestartere, offentlige såvel som private, bliver registrerede i et netværk, så kan folk, der ringer ind til alarmcentralen, få oplyst, hvor den nærmeste hjertestarter er placeret. At folk hurtigt kan finde frem til en hjertestarter, er en stor fordel og helt essentielt, idet de første minutter efter et hjertestop er vitale for overlevelsen. For hvert minut, der går fra hjertestoppet er indtruffet, og til genoplivningen iværksættes, mindskes chancerne for at overleve nemlig med 6-10 %. Forskning peger på, at der kan reddes dobbelt så mange menneskeliv, hvis en hjertestarter er inden for rækkevidde.

Enestående projekt København og Frederiksberg bliver de første steder i verden, der har en ordning, hvor alarmcentralen kan forbinde borgere i nød med et netværk af hjertestartere. På nuværende tidspunkt ved ingen med sikkerhed, hvor mange hjertestartere, der findes i København. Københavns Kommune

har selv opstillet 166 hjertestartere, men antallet af privat-opsatte hjertestartere i for eksempel virksomheder er ukendt.

Håbet er, at alle virksomheder, organisationer og foreninger, som har investeret i en hjertestarter, vil registrere den i Hjertestarter-Netværket på hjemmesiden www. hjertestarter.dk. Derved indgår de nemlig automatisk i alarmcentralens netværk.

Hvis indsatsen i København bliver en succes, skal projektet udbredes til resten af landet.

Den rette placering er vigtig Men det er ikke nok blot at registrere hjertestarterne. Det er lige så vigtigt at få dem placeret de rigtige steder. Konsulent ved Beredskabsforbundet, Benthe Petersen, fortæller, at hjertestarterne skal være placerede, så folk har mulighed for at komme til dem.

– Det er en rigtig god idé at få alle hjertestartere registeret, også hjertestartere i private virksomheder, men det, man skal huske, er, at mange virksomheder lukker og låser ved fyraften. Dette kan vanskeliggøre adgangen til hjertestarterne. Derfor bør man overveje at placere hjertestartere

Beredskab 9

på steder, som er døgnbemandede eller som i det mindste har længe åbent. Det kan for eksempel være kiosker, hoteller, 7-Eleven, restauranter, togstationer og lignende, fortæller Benthe Petersen, som understreger, at hjertestartere hverken kan eller skal erstatte almindelig hjertelungeredning, men at de er et meget vigtigt supplement i forbindelse med genoplivning. ú

fakta • Hurtig Hjælp med Hjertestarter er et samarbejde mellem: Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Alarmcentralen i Storkøbenhavn, ATKINS, Hjerteforeningen og TrygFonden.

• Beredskabsforbundet afholder kurser i hjertestart. Læs mere på www.brughjertestarter.dk

BrandBevæg Ældre er i risikogruppen, når det handler om brand i hjemmet. Derfor er opsætningen af røgalarmer vigtig i det forebyggende arbejde. BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, iværksatte derfor en røgalarmkampagne i uge 45.

Hvad gør du, Hvis din kollega falder om?

I Danmark får 3.500 mennesker hvert år hjertestop uden for hospitalet. Mindre end hver fjerde er i nærheden af nogen, der kan førstehjælp. Det kan du gøre noget ved! For din egen skyld – og for din kollegas. Brug 12 timer af din virksomheds kostbare tid og lær at gi’ liv. Så er I beredt, når uheldet er ude. Se alle kurser på www.beredskab.dk eller ring 3524 0000.

Beredskab 10

BrandBevĂŚgelsen

elsen – et sikkert initiativ Af Mads Jakobsen I starten af november skÌnkede BrandBevÌgelsen med støtte fra TrygFonden 2.000 røgalarmer til opsÌtning i private hjem i syv kommuner. Kommunerne har selv udpeget de Ìldre borgere, der skal have en eller flere røgalarmer sat op i hjemmet. Mület med røgalarmkampagnen er at nü ud til de Ìldre og deres netvÌrk. Syv kommuner har deltaget i projektet, og de er med til at skabe fokus pü problemet. De involverede kommuner er: København, Århus, Hjørring, Tønder, Middelfart, NÌstved og Rudersdal.

Hver kommune har füet udleveret mellem 200-400 røgalarmer til opsÌtning hos Ìldre borgere. Ældre en risikogruppe De Ìldre er sÌrligt udsatte for at brÌnde inde i hjemmet. I 2005 omkom 87 personer i brand i Danmark. Heraf var 36 personer over 67 ür. For 2006 var tallet 71 omkomne med 27 personer over 67 ür. I gennemsnit er 40 procent af de omkomne i dødsbrande altsü 67 ür eller derover. Samtidig viser undersøgelser, at der er fÌrre røgalarmer i de Ìldres boliger end i resten af landets boliger til trods for, at de Ìldre borgere altsü er i risikogruppen.

Røgalarmkampagnens formül BrandBevÌgelsens mül er at nedbringe antallet af omkomne og tilskadekomne ved brand. Et af indsatsomrüderne er røgalarmkampagnen i uge 45. Ud over det allervigtigste - at redde menneskeliv - er de økonomiske, sociale og psykologiske besparelser for süvel enkeltpersoner som samfund betydelige ved en nedbringelse af antallet af døde og tilskadekomne ved brand.

Vi kan alle gøre noget Røg kaldes ogsü for �den tavse død�. Den drÌber i løbet af fü minutter, og røgen vÌkker ikke en sovende beboer. Men det gør en velfungerende røgalarm. Og den koster under kr. 100,Budskabet er, at vi alle for fü midler kan gøre en aktiv indsats imod brand i hjemmet. Kampagnen skulle gerne skabe opmÌrksomhed om projektet i medierne og dermed fü budskabet ud til endnu flere Ìldre borgere og ikke mindst deres netvÌrk. Hvis de bliver klar over, at opsÌtningen af en røgalarm kan bidrage til en højere sikkerhed i hjemmet hos bedstemor eller naboen, vil BrandBevÌgelsen vÌre nüet langt i det forebyggende arbejde. ú

Zodiac Hurricane

De ultimative og mest hürdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Büdene er forberedt til de mest krÌvende opgaver som militÌre-, offentlige- eller redningstjenester udsÌttes for.Zodiac Hurricane leveres i übne eller lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330 www.unisafe.dk - info@unisafe.dk

Kommunikations radioer

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

LMR Radiosystemer A/S Egevej 4 6200 Aabenraa LMR EU s WWW LMR EU

Motorola CP040 4 Kanaler. Robust Super lydkvalitet. Li-Ion Batteri. Inkl. Bordlader

Kr.

2.496,-

+ moms og kodning (ĂĄ kr. 425,-

KIT : 6 stk radioer,1 stk 6-pladslad er, kodning = kr.

19.996,+ moms

Niros TRX100/400

Telefon 7010 6555 Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Odense, Århus og København

128 kanaler. Prisbillig Inkl Bordlader.

Li-Ion Batteri

Kr.

1.496,+ moms og Kodning (ĂĄ kr. 425,-)

www.lmr.eu

– lidt mere radio !

Materiel ønskes

Landsbyens brandbil er fra 1978 og rumænsk model. Den kan medtage 2.800 liter vand.

Materiel ønskes i Rumænien På trods af medlemsskabet i EU så er der stadig lang vej for Rumænien til at skabe et samfund, som vi kender det i Danmark. Nogle af de helt basale elementer fungerer ikke i landet, som halter bagefter. Det gælder også for det beredskabsmæssige område.

Af Line Nielsen Bjarne Laustsen og Allan Niebuhr, som er medlemmer af Folketingets Fødevareudvalg såvel som Forsvarsudvalget var i september på besøg på gården DanBred Arges i Rumænien. Gården drives af Laurids Søndergaard og Martin Agerskov fra Danmark, som forsøger at opbygge en stor svinefarm i Slobozia i det sydøstlige Rumænium. For de to landmænd er det afgørende at have et godt forhold til deres medarbejdere såvel som landsbybefolkningen, og de forsøger derfor at hjælpe, hvor de kan. Blandt andet støtter de den

lokale skole og det lokale fodboldhold og har skabt omkring 60 lokale arbejdsplader.

milier her. Kommunens økonomi rækker desværre ikke ret langt, fortæller Laurids Søndergaard.

Ikke mange ressourcer De fortæller, at de er utrolig glade for den interesse, som Bjarne Laustsen og Allan Niebuhr udviste for deres landsby og de vilkår, som befolkningen her lever under.

– I vores nabolandsby er der et nedslidt hospital, der mest benyttes til ældre, men hvor der ikke er ressourcer til hverken den rigtige pasning eller de nødvendige hjælpemidler. De gamle bliver jo passet af familien, men der er også problemfa-

Materiel savnes Den nærmeste brandstation ligger i Pitesti omkring 55 km væk, og der er kun en gammel brandbil, som dækker et stort område på meget dårlige veje. På gården er der dog stor lyst til at hjælpe, men desværre er der også meget beskedne økonomiske og ledelsesmæssige ressourser at gøre med. Laurids Søndergaard og Martin Agerskov har derfor et ønske om at få en bedre brandbil og en ambulance

Beredskab 12

Materiel ønskes

til landsbyens beboere. Det kvitterede Bjarne Laustsen og Allan Niebuhr for ved at sige, at de ville afsøge, om der var nogle af BEREDSKABs mange læsere, der skulle have en brandbil eller en ambulan-

ce stående, som de ikke bruger, og som de har lyst til at donere til landsbyen.

40 41 eller mail: bjarne.laustsen@ft.dk eller Allan Niebuhr på telefon 33 37 42 12 eller mail: allan.niebuhr@ft.dk. ú

Vil du donere materiel til landsbyen?

Kontakt Bjarne Laustsen på telefon 33 37

HJERTESTOP! Kun 4-5 % overlever, hvis de får et hjertestop uden for hospitalet. Det er alt for få, og derfor er det vigtigt, at endnu flere lærer at håndtere hjertestop.

Med en hjertestarter inden for rækkevidde kan du være med til at give livet et stød i den rigtige retning. Tag et 3-timers kursus, lær at betjene en hjertestarter og vær med til at redde liv.

Læs mere på:

WWW.BRUGHJERTESTARTER.DK eller kontakt os på telefon 3524 0000

xxxxx_BF_ann_194x120_hjertestart1 1

08/01/07 10:40:52

Beredskab 13

Fuldskal Ambulancer, pionervogne, røg, råben og radioskrat. I dagene 2. - 4. oktober afholdte Region Sjælland i samarbejde med Beredskabsstyrelsen i Næstved et katastrofemedicinsk kursus med en fuldskala beredskabsøvelse.

Foto: Line Nielsen

Foto: Jan-Ole Rasmussen

»

»

Af Line Nielsen Omkring 200 personer deltog i øvelsen, som blev afholdt onsdag den 3. oktober henholdsvis om dagen og om aftenen.

Der deltog både politibetjente, Falckreddere, læger, sygeplejersker, lægesekretærer, personel fra støttecentre og redningsberedskabet, samt en masse figuranter.

Beredskabsforbundets frivillige deltog også Jan-Ole Rasmussen fra Beredskabsforbundet fik en uge inden øvelsen til opgave at skaffe frivillige, som kunne agere figuranter. Han gjorde en stor indsats for at skaffe figuranterne og fik fat i omkring 30 personer både fra forbundets egne rækker, bl.a. fra Maribo-kredsen, men også værnepligtige, praktikanter, DSB-ansatte og et par togpassagerer, en spejder og folk fra Dansk Handikapforbund. Derudover skulle der bruges et antal sminkører for at få figuranternes sår og skader til at se så realistiske ud som muligt.

Når katastrofen indtræffer Scenariet var, at der var opstået brand i en malerforretning, hvilket resulterede i,

Beredskab 14

Fuldskala øvelse

ala øvelse i Næstved

Øvelser afslører svagheder Sektionschef hos Beredskabsstyrelsen i Næstved Per Grim var øvelsesleder og

dommer på øvelsen. Han fortæller, at man efter endt kursus vil evaluere og følge op på øvelsen, så man kan blive klogere på, hvad der gik godt, og hvad der eventuelt kan forbedres. Øvelsen handlede om at øve samarbejdet mellem de forskellige parter. På spørgsmålet om Danmark er klar til terror, siger Per Grim: – Det er et godt spørgsmål. Det er svært at sige. Øvelser afslører svagheder, fortæller han, men han mener dog, at redningsberedskabet er godt rustet.

– Til daglig går det meget godt, og vi klarede det også godt både til EU Topmødet og kronprinsebrylluppet, så jeg er ikke bekymret. Men infrastrukturberedskabet – det er dem uden blå blink – dem ser man ikke meget til. Private selskaber kan godt, men vil ikke samarbejde, oplever Per Grim. Han mener derfor, at det går lidt trægt, og at der ikke bliver trænet nok på dette område.

God øvelse Per Grim er dog godt tilfreds med øvelsen, som varede omkring halvanden time.

Senere på dagen afholdtes en lignende øvelse, hvor der blev lavet lidt om på, hvor figuranterne var placerede og så videre, så det fortsat var en udfordring for deltagerne. Om aftenen var der ligeledes den udfordring, at det var mørkt, og derfor var deltagerne nødt til at sætte lys op, før de kunne gå i gang med redningsarbejdet.

Sektionschefen afslører, at der er lagt rigtig mange timer i planlægningen af øvelsen – han skyder på omkring 600 timer.

Med sine 27 år i Beredskabsstyrelsen har Per Grim dog stor erfaring med dette arbejde, og sammen med kursusudvalget, som består af 20 personer, har han brugt lang tid på at modernisere og opdatere øvelsen, så den er tidssvarende. Og til næste år går det hele løs igen. ú

»

at et ulovligt fyrværkerioplag i lokalet ved siden af eksploderede. Flere køretøjer blev beskadiget eller forulykkede i forbindelse med eksplosionen, og der var flere fastklemte personer og småbrande i området. Der opstod røgudvikling i en naboejendom, og det videdes ikke, hvor mange mennesker, der opholdte sig i bygningen.

Der var ligeledes sket en mindre sammenstyrtning i huset med eksplosionen, og der var fare for yderligere sammenstyrtning eller nedfald af bygningsdele.

Der var muligvis flere håndværkere, som blev fanget under sammenstyrtningerne.

En tankvogn, som var ved at bakke ind til påfyldning af tanken, holdte og blokerede vejen. Nu handlede det om at samarbejde og få folk reddet ud hurtigst muligt.

Beredskab 15

En frivillig fra Maribo-kredsen er sminket med store brandsår på det meste af kroppen.

Foto: Jan-Ole Rasmussen

Køreteknik

Avanceret udrykningskør Af Flemming Elniff, kredsleder i Herning I Herning har vi, som alle andre steder, frivillige, der har mange gode kontakter, bl.a. på deres arbejdsplads. Hos os har det betydet, at en frivillig, som arbejder som natportier – vi skal jo leve af noget – en sen aftentime kom i snak med en af politiets køretekniske instruktører. Nogle uger senere fik vore frivillig arrangeret et kursus hos AMU i køreteknik og manøvrering. To af politiets garvede instruktører fik strikket et specialkursus i udrykningskørsel sammen til os. Da de frivillige fik tilbudet om kurset, blev de 16 pladser næsten revet væk. Kurset var et to dages kursus, så weekenden 20. – 21. oktober skulle vi så vise vore kørerevner.

Tidligt lørdag morgen – kl.

07.00 er tidligt en lørdag – kørte 16 frivillige fra Herning i otte køretøjer til Jyllandsringen i Resenbro. En skøn tur, hvor vi kunne se solen stå op, så man troede, at Silkeborg stod i flammer. At skovenes farver også var flammende, gjorde bare oplevelsen helt perfekt.

Vi nåede alle Jyllandsringen i ro og orden – med ro i sindet og sommerfugle i maven. Vi vidste ikke, hvad vi gik ind til.

Efter en kort introduktion fra vores instruktører, Flemming og Tage, fik vi lidt morgenmad til de hungrende maver. Vi skulle jo nødig forstyrres af unødvendig støj!

Selve kurset startede med en kort og grundig instruktion om kørselsteknik, sikkerhed samt en god instruktion i, hvad fart betyder i forbindelse

med sammenstød. Man får et chok, hver gang man ser virkningen. Herefter blev vi delt op i to hold med hver fire biler og havde så hele banen for os selv. Det hold, jeg startede på, skulle først køre slalomkørsel, hvilket ikke gav de store problemer. Instruktøren mente efter første gennemkørsel, at vi var lidt professionelle (man bliver en smule stolt), og så skulle vi ellers samme vej tilbage – i bakgear. Nu var vi ikke så stolte mere, men med en god instruktion fik vi i løbet af 3-4 forsøg lært ikke at vælte alle keglerne. Det begyndte næsten at virke naturligt, kun at bruge et sidespejl af gangen.

Næste udfordring var bremseteknik. Vi skulle lære at bremse – hurtigt og uden udskridninger. Derefter bestod øvelsen i både at bremse og undvige på såvel tør som våd bane. Vi prøvede det så mange gange, at alle fik et godt tag på det. Dog blev Fru Olsen (en kegle) nedlagt rigtig mange gange. Nu var det frokost tid, selvom vi ikke syntes, vi havde kørt nok. Vi fik nogle dejlige frokostboller og en god

snak, hvor vi dog blev moppet af vore instruktører. Men de var alligevel lidt overraskede over vores formåen.

Eftermiddagens program bød først på glatbanekørsel. Vi startede med at køre glatkørsel efter nogle ideallinjer, som vi hurtigt fik styr på – også på hvor hurtigt vi kunne få køretøjerne igennem kurverne. Bagefter skulle vi lære forhjuls- og baghjulsudskridninger, det er svært i en gammel lastbil, og der var mange, der fik sig en karruseltur eller flere. Efter en kort kaffepause skulle vi lære at køre hurtigt. Fire af vores lette køretøjer blev, med en dejlig sort Audi som frontkører (desværre bemandet med en instruktør), linet op på rad og række, og så var det ellers ud på banen. Det hele gik ud på, at vi skulle følge Audiens spor – også kaldet idealsporet – mange gange rundt på banen. Aldrig har jeg hørt vores køretøjer hvine så meget fra dækkene, men bilerne holdt til det. En spændende kørsel, hvor vi under kontrollerede forhold og god instruktion lærte, hvad køretøjerne, og ikke mindst vi selv, kunne.

Beredskab 16

Som afslutning på dagen gav instruktørerne os en køretur i Audierne, ikke vildt men meget hurtigt, det var en oplevelse i sig selv. Vi havde afgjort fået flyttet nogle grænser med hensyn til bilkørsel, og vi følte os noget mere trafiksikre. Jeg tror, at alle sov godt den aften!

Næste dag blev vi delt op i et formiddags- og et eftermiddagshold. Vi skulle køre hjemme i Herning med instruktørerne på passagersædet. Vi kørte rundt på små og store veje i Hernings omegn for at lære udrykningskørsel i praksis. Instruktionen lød på følgende momenter: Sikkerhed, bruge hele vejbanen hvis muligt, læs trafikken langt frem, hurtig nedbremsning og ikke mindst brems, ret op, brems og videre. At vi skulle have hænderne på rattet i stillingen ”kvarter i tre”, havde vi allerede lært – men fik det at vide igen og igen, så…

Kørslen var spændende.

Aldrig har vi kørt så stærkt rundt på de små veje uden at være det mindste nervøse, men man følte faktisk – selv i vores gamle biler – at man

Priser

sel prisindstillinger for 2007 Af Mads Jakobsen

havde situationen under kontrol. Når man kommer hjem efter sådan en tur, er man en smule høj. At vi alle under kørslerne var blevet rettet rigtig meget på, havde vi næsten glemt. Fortalte jeg for resten, at da vi ankom til Jyllandsringen, stod der på instruktørernes biler: Kursus for professionelle – Vi ku’ bare det der.

Alt i alt havde vi et par gode dage, hvor vi dels fik flyttet nogle grænser, dels fik afluset nogle af vore dårlige vaner og ikke mindst: lærte at køre på den rigtige og fornuftige måde. Jeg kan kun opfordre andre kredse rundt om i landet til at deltage i et køreteknisk kursus – har det interesse, har jeg nogle rigtig gode kontakter.

Vi deltog med følgende køretøjer: Køkkenvogn (alt lå ikke lige på samme plads ved afslutningen), en brandgruppevogn, en kommandopostvogn, en VW Kleinbus, en VW pick-up og en 4-hjulstrukken Datsun – alle af veteranvognsklassen, samt brandvæsenets HB13 og vores lille Clio – med håndtag. ú

Så er tiden kommet til, at indstillingerne til priserne for 2007 skal indsendes.

Der er to priser, som skal uddeles, og der kan kort læses om indstillingsbetingelserne herunder. Der kan læses mere om priserne i forrige udgave BEREDSKAB (September 2007), som kan findes på www.beredskab.dk/bladet-beredskab.

Den Danske Redningsberedskabspris Prisen kan tildeles det danske redningsberedskabs personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, heltids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Den kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.

Som et led i prisen følger en honorering på 75.000 DKK. Prisen for 2007 vil blive uddelt af forsvarsministeren i april 2008 ved et arrangement på Christiansborg.

Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af en komité på et møde i marts måned. Sidste frist for indstilling er mandag den 25 . februar 2008, hvor

Beredskab 1

indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 3524 0028, Email: spw@beredskab.dk. Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk.

Frivilligpriserne Prisen som Årets Frivillig tildeles en (gruppe af) frivillig(e), der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Prisen som Årets Frivilligberedskab tildeles et kommunalt eller statsligt redningsberedskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, enten i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Beredskabsforbundets Landskontor skal have modtaget indstillingen til Frivilligprisen (-erne) senest mandag den 10 . december 2007. Selve priserne uddeles herefter i marts-april måned. ú

Ældresikkerhed

Landsdækkende Ældresikkerhed har brug for DIN hjælp!

Der sker alt for mange ulykker med ældre i hjemmet. Det antal vil Beredskabsforbundet gerne nedbringe. På landsplan får vi derfor brug for frivillige til Landsdækkende Ældresikkerhed.

Af Mads Jakobsen Som omtalt i sidste udgave af BEREDSKAB lancerer Beredskabsforbundet efter årsskiftet Projekt Ældresikkerhed på landsplan. Projektet omhandler to opgaveområder, hvor der er brug for frivillige over hele landet. De frivillige skal afholde foredrag om ældresikkerhed, mens Falck ved hjælp af frivillige vil gennemføre sikkerhedstjek i hjemmet. Som frivillig vil du blive uddannet til at blive foredragsholder.

Dette vil ske på et kursus (varighed 11 timer) af en dags varighed, hvor blandt andet konsulent Benthe Petersen vil stå for undervisningen. Det er ligeledes muligt for frivillige at gennemføre sikkerhedstjek i hjemmet i Falck regi ved at blive uddannet af Falck, hvilket forløber

over to dage af 3 – 3½ timers varighed.

For hvert foredrag (varighed 3 timer) eller sikkerhedstjek (varighed 1 time), som du gennemfører, vil du modtage et honorar på kr. 450, - for foredraget og kr. 250,- for et sikkerhedstjek.

Beredskabsforbundet søger frivillige til Landsdækkende Ældresikkerhed!

Efterspørger du som frivillig nye udfordringer i din fritid, kan du melde dig som foredragsholder eller sikkerhedsrådgiver. Du kan læse mere om arbejdsopgaverne i sidste udgave af BEREDSKAB (September 2007), på www. beredskab.dk eller ved at kontakte landskontorets konsulent Benthe Petersen på tlf. 35 24 00 15 eller på e-mail: bpt@ beredskab.dk. ú

Frivillige med i Tænketank Af Irma Møller, Region Midtjylland Siden 2006 har fem frivillige arbejdet i Tænketanken, som er en arbejdsgruppe nedsat af Landsledelsen med vicekredsleder Carsten W. Larsen som tovholder. Tænketanken har været repræsenteret af alle regioner, undtagen Region Sjælland.

Idéen med Tænketanken har været at inddrage frivillige i processen med at udvikle nye aktiviteter, så Beredskabsforbundet ændres til en offensiv, dynamisk og engageret samfundsorganisation. Medlemmerne i arbejdsgruppen har udarbejdet et kommissorium, der kommer med anbefalinger til en ny strategi- og udviklingsplan for Beredskabsforbundet.

Tænketankens bidrag skal styrke Beredskabsforbundets ”kit”

på alle organisatoriske niveauer, så der vil være endnu større overensstemmelse mellem behov og ønsker fra lokalt og centralt hold med henblik på Beredskabsforbundets udviklingsplaner og aktiviteter.

Arbejdsgruppen har fokuseret på fire emner: Kommunikation, Organisation, Synlighed og Andet.

Siden arbejdsgruppen blev etableret, er der afholdt syv møder i Tænketanken. Arbejdsgruppens kommissorium indeholder i alt 12 aktiviteter, som blev fremlagt på Landsledelsesseminariet 17. november 2007. ú

Beredskab 18

Rejs - ikke uden os Fra årsskiftet 2008 dækker det gule sygesikringskort dårligere. Til gengæld dækker vores årsrejseforsikring bedre. Ideen er i korte træk, at du skal være dækket lige så godt på rejsen som derhjemme.

På vores hjemmeside www.topdanmark.dk kan du købe en årsrejseforsikring, der dækker hele husstanden, hele året på rejser af op til 30 dages varighed.

Priserne begynder ved 275 kr. for en årsrejsefor-

sikring, der dækker i Europa. Hele verden får du for 650 kr.

Spar 18 % på de fleste forsikringer For at købe årsrejseforsikringen skal du have din indboforsikring i Topdanmark. Så er det jo heldigt, at du som medlem af Beredskabsforbundet sparer hele 18 % på de fleste af dine forsikringer (dog ikke Årsrejse), når du samler dem hos os.

Læs mere på jeres særlige hjemmeside www.topdanmark.dk/beredskabsforbundet og bestil et uforpligtende tilbud. Eller ring med det samme og sig, at du er medlem af Beredskabsforbundet. Nummeret er:

07-158

70 13 7.9 .13

DFI Information

De to DFI’er har for fremtiden hver fået plads i Beredskab til at komme med informationer eller nyheder

DFI, Hedehusene Videncenter Frivillige ved Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter, Hedehusene, har udarbejdet en rapport med titlen ”Din Medarbejder Gør en Forskel!” Rapporten gør status over en arbejdsgiverkampagne, der er gennemført i 2006 og 2007 over for arbejdsgivere til frivillige ved frivilligcentret.

Baggrunden for rapporten har været at sikre den operative anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. De frivillige har udleveret et informationsark til deres arbejdsgivere, hvorpå der orienteres om de frivilliges tjeneste, uddannelse og øvelser samt de kompetencer, som de frivillige tilegner sig.

Den frivilliges engagement i redningsberedskabet er generelt blevet positiv modtaget af arbejdsgiverne, der i forskellig grad er indstillet på at muliggøre den frivillige tjeneste. Dette indebærer, at arbejdsgiverne stiller sig positive over for at tilrettelægge vagter mv., så den frivillige kan deltage i uddannelse og øvelser,

at den frivillige kan forlade arbejdspladsen for at deltage i akutte indsatser, og at arbejdsgiveren anvender den frivilliges beredskabsfaglige kompetencer på arbejdspladsen.

Undersøgelsen viser, at kampagnen opfylder et behov for at kommunikere med de frivilliges arbejdsgivere. Kampagnen har således påbegyndt arbejdet med en central problemstilling i redningsberedskabet. Både i forhold til den operative anvendelse af frivillige og i forhold til rekruttering af deltidspersonel.

Det er nødvendigt med klar kommunikation til arbejdsgiverne om behovet for, at de frivillige kan frigøres fra deres arbejdsplads til nationale og internationale opgaver, og hvilken betydning dette har for samfundet.

N

Rapporten kan læses på Frivilligcentrets hjemmeside: www.brsfh.dk ú

V

DFI, Herning Af Niels Høck Andersen, DFI, Herning Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) er et resultat af det brede politiske forlig i 2002 om forøget anvendelse af frivillige i det danske redningsberedskab. I første omgang blev styrken etableret som et pilotprojekt ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland fra 2003 og et år frem. I juni 2004 blev DFI’en en fast etableret enhed placeret ved centret og har derefter fungeret som en fast enhed i det samlede danske redningsberedskab. Siden er der også placeret en DFI på Sjælland i Hedehusene, Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter, Hedehusene. Formålet med DFI’en er at give kommunale og statslige frivillige øget mulighed for at spille en reel operativ rolle ved at bistå det eksisterende beredskab i hele Danmark, kommunalt som statsligt, i situationer med behov for ekstra mandskab og/eller materiel. Hertil

kommer, at DFI også indsættes uden for Danmarks grænser. DFI har blandt andet været indsat i Iran, Libanon, Rumænien og flere steder i forbindelse med tsunamien. I dag er DFI’en i Herning en operativ styrke med ca. 65 kommunale og 35 statslige frivillige fra stort set hele Region Midtjylland.

S

Vi har ved DFI i Herning valgt at opdele styrken i fire funktionsområder blandt hvilke, vi udvælger mandskab til de enkelte opgaver, vi måtte få – det være sig nationale eller internationale assistancer, arrangementer, vagter mv. De fire funktionsområder er: Indsats Gruppen har ca. 65 medlemmer og er sammensat af både kommunale og statslige frivillige. Gruppens primære opgaver er rednings-, miljø- og brandopgaver.

Beredskab 20

Ø

Redningshunde Gruppen har ca. 18 medlemmer og består udelukkende af kommunale frivillige.

Gruppens primære opgaver er redningsindsatser bl.a. med indsættelse af redningshunde. I gruppen er der for tiden mønstret 6-7 redningshunde. Resten af gruppens medlemmer enten venter på mønstring/uddannelse, er instruktører eller er holdledere.

Kommunikation Gruppen består af otte medlemmer og er en blanding af både kommunale og statslige frivillige. Gruppens primære opgaver er kommunikation, administration samt oprettelse og drift af KST/KSN. Forplejning Gruppen består af fire medlemmer og udgøres kun af kommunale frivillige. Gruppens opgave er at forpleje DFI’en under indsats.ú

Tværkommunal øvelse

Øvelse for samarbejdende kredse Den 27. – 28. oktober blev der afholdt øvelse for kredsene Rudersdal Hørsholm, Allerød, Furesø samt Kreds Nordsjælland, som også til dagligt arbejder sammen i et tværkommunalt samarbejde.

Tekst & Foto: Line Nielsen Vejret var lige tilpas i denne sidste weekend i oktober.

Der var lettere overskyet og ikke for varmt, hvilket er godt øvelsesvejr, fordi deltagerne løber rundt i varme indsatsdragter og hjelme. Rammen for arrangementet var Brandskolen i Skibstrup ved Ålsgårde i Nordsjælland.

Test samarbejdet I alt deltog 32 personer i øvelsen heriblandt ni figuranter, en politimand og to til forplejning. Øvelsen bliver holdt hvert år

delse af branduddannelse med røgdykning og uddannelse i løst oplag, afstivning m.m.

Forskellige redningsscenarier Scenariet var, at der var sket en eksplosion i Langgade 4-8 i Skibstrup, og at der befandt sig et antal personer i og omkring huset, som skulle reddes eller bjærges. Blandt andet skulle en person reddes ud fra en tunnel. Et treben skulle stilles op, så en bjælke, der var faldet ned, kunne løftes op, og en person under bjælken kunne bjærges. Der var ligeledes to personer øverst

og efterfølgende sliskes ud gennem et vindue og ned på jorden. Senere viste det sig, at der også var to personer i husets kælder. De blev båret op på spineboards. Derudover var der mange andre opgaver, fx røgdykning i stueetagen, afspærring, etablering af venteplads, kommunikation, registrering og behandling af tilskadekomne samt forplejning – så der var nok at se til.

Kommunikation som omdrejningspunkt Deltagerne fandt det interessant at opleve en anden måde

I ventepladsområdet forsøger man at berolige de tilskadekomne

Dukke sliskes ned ved hjælp af tovværk

for at teste samarbejdet og øve forskellige redningssituationer. Lørdag var det således en redningsøvelse, hvor både beredskab, politi og figuranter deltog i øvelser i redning, kommunikation, HAT (Håndtering af tilskadekomne) og forplejning.

Søndag gjaldt det vedligehol-

at kommunikere på, men det kunne også give lidt problemer, når de stod i en presset situation. Når der blev skiftet hold, gik der nemlig ind imellem nogle informationer tabt – hvem var det, der skulle reddes nu, og lignende informationer blev ikke altid meldt klart ud. Del-

oppe i huset, hvor man måtte finde alternative veje for at få dem ned, idet trappen til 2. sal var blokeret. Det lykkedes at få en af disse ned via en lem i loftet samt en stige, mens den anden (som i dagens anledning var en stendukke) først skulle fires ned på en båre

Beredskab 21

tagerne diskuterede ligeledes, hvem man burde redde først.

Her blev man enige om, at man først skulle tage sig af dem, der var frit tilgængelige, og ikke starte med at bruge en masse tid på de mere vanskeligt placerede. Derefter skulle man redde dem, der skulle frigøres og til slut dem, der skulle bjærges.

Evaluering Generelt var der tilfredshed med øvelsen, og kredsene var glade for udfordringen ved, at der var så mange forskellige redningssituationer. Deltagerne mente ligeledes, at det var meget sjovere, når der var flere med på øvelsen, end når der blot var en enkelt kreds.

Nils W. Lorentsen, som var øvelsesansvarlig om lørdagen, fortalte, at han så det som et godt tegn, at alle stadig var klar og arbejdede sammen til sidst. Ingen var trætte og ugidelige, og alle forsøgte at hjælpe med at få bjærget de sidste personer. Figuranterne blev ligeledes spurgt om deres oplevelse af redningsaktionen.

Her blev redningsfolkene primært rost for deres evne til at berolige og forklare, hvad der var sket, og hvad der nu skulle foregå. En kommentar om, at det blev lidt koldt til sidst, kunne næsten ikke undgås, da man som figurant ind imellem må vente et stykke tid på at blive reddet – og det var jo sidst i oktober… ú

Region Hovedstaden

Frivillig i Region Hoved Dette er det sidste interview i serien om at være frivillig i de fem regioner. Vi taler med kredsleder Christina Refshauge Foged fra Rudersdal Hørsholm kreds, som fortæller om de frivilliges opgaver og aktiviteter i kredsen.

Af Line Nielsen

Et kendt ansigt i forbundet Christina er 37 år og har tidligere arbejdet på forbundets landskontor. Hendes vej til at blive frivillig startede, da hun i 1992 var på førstehjælpskursus. Hun synes, at det var spændende og deltog herefter i forbundets årsmøde, hvor hun blev valgt ind i kredsledelsen som udpeget medlem.

I 2001 blev hun kredsleder for Birkerødkredsen.

På spørgsmålet om, hvorfor hun valgte at blive frivillig, svarer Christina: – Jamen, jeg havde jo en interesse for det, og derudover kan man sige, at jeg røg ind i det, inden jeg egentlig vidste, hvad det

var, fortæller hun med et smil på læben. I dag har hun stort set taget alle de kurser, der er, og er således både uddannet inden for forplejning og indkvartering, brand og redning, samt kommunikation, hygiejne og så videre.

– Jeg er simpelthen bidt af det!, fortæller Christina.

Rudersdal Hørsholm-kredsen Den 1. januar 2007 blev Birkerød-kredsen lagt sammen med Hørsholm-kredsen, som i dag hedder Rudersdal Hørsholm kreds.

I kredsen er der derfor nu 42 frivillige i alderen 22 til 60-70 år. Heraf er der omkring 20 aktive – seks kvinder og 14 mænd.

– Sammenlægningen betyder, at vi skal

Beredskab 22

dække et meget større område med mange flere mennesker. I Birkerød var det 24.000 mennesker, nu er det 78.000 mennesker. Vi har ligeledes et tværkommunalt samarbejde med Allerød, Furesø og Kreds Nordsjælland. Vi samarbejder også med Politiet og har i den forbindelse været på et 37 timers kursus. Vi hjælper bl.a. med trafikregulering, afspærring og eftersøgning, beretter Christina. Der er træning hver tirsdag, hver anden gang inden for det tværkommunale felt, og de andre gange inden for kredsens eget felt.

Kredsen bruger omkring 2.000 – 3.000 timer om året og deltager ved mange arrangementer og stævner som brand- og førstehjælpsvagter, forplejning og lignende.

Hæderstegn

staden Responsteam Kredsen har også et såkaldt Responsteam, som er en operativ enhed af frivillige, der døgnet rundt er klar til at rykke ud, hvis det skulle blive nødvendigt. Responsteamet indgår i det daglige beredskab som et supplement til Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Teamet kontaktes på en vagttelefon, og der er hele tiden to på vagt.

– Og teamet er blevet testet. Den 15. september var vi i gang med en hvervekampagne, da vi via Responsteamets vagttelefon modtog en anmodning om assistance i form af en større bærbar pumpe samt mandskab til bemanding af den. På grund af stormvejr i Nordsøen og Kattegat var vandstanden i Øresund steget en del, og en af grundene ned til Øresund var blevet oversvømmet. Da vandet nåede op til huset, blev der slået alarm lidt før klokken 12. Kort før klokken 18 var det meste af vandet pumpet tilbage i Øresund, og vi kunne køre hjem igen, fortæller Christina.

Hæderstegn fra Civilförsvarsförbundet

”Vi må følge med” Med hensyn til rekrutteringen af nye frivillige, oplever Christina, at det er svært.

– Hjemmeværnet trækker folk til. Det er sværere at se, hvad det er, vi laver.

I Rudersdal Hørsholm forsøger vi at fange den næste generation. Vi skal have fat i dem, inden de går ud af skolen. Jeg mener, at man skal lokke med uddannelser, disse kan jo også bruges i andre sammenhænge. Vi skal være fleksible, og vi skal fortsætte med at finde nye opgaver og udvikle os. Vi må følge med, slutter Christina. ú Af Mads Jakobsen

bf regIon hovedstaden • Der bor 1,6 mio. mennesker i regionen.

• Der er 29 kommuner i regionen med Københavns Kommune som den største (ca. 502.000 indbyggere) og Dragør og Vallensbæk kommuner som de mindste (hhv. ca. 13.000 og 12.000 indbyggere).

• Der er 15 kredse.

• Regionsleder er Carsten Lind Olsen, 1. Viceregionsleder er Kirsten Nielsen, 2. Viceregionsleder er Niels Ahrends, 3. Viceregionsleder er Hanne Buchholdt, og 4. Viceregionsleder er Carsten W. Larsen.

Ved Civilförsvarsförbundets 70 års jubilæum, der blev afholdt sidst i september, blev der uddelt hæderstegn. En af modtagerne var den tidligere konsulent i Beredskabsforbundet, Jesper L. Fløche. Han fik overrakt hæderstegnet for at være initiativtager til et godt og konstruktivt samarbejde med den svenske søsterorganisation, der bl.a. har betydet udveksling af projekter og samarbejde om at få en konference for frivillige organisationer tilknyttet redningsberedskaberne i EU-landene stablet på benene. På billedet overrækker Sven Lindgren, förbundsordförande, hæderstegnet til Jesper L. Fløche. ú

Falcks Uddannelsescenter Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling.

Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp, funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v.

Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk Falcks uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8900 Randers Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk

Beredskab 2

Projekt Østbørn

På besøg hos ’østbørnene’ i Polen Af Pia Furmark, frivillig i Redningsberedskab Kolding Af sted for anden gang i år det atter mod Jaworzno i Polen gik, hvor vi endnu engang havde lastbilen fyldt til bristepunktet med computere, skriveartikler, borde, stole, legetøj, gyngeheste, kælke, tøj og meget mere. Turen startede fra vores station i Smedegade i Kolding klokken 7:30 den 15. oktober, og stemningen var helt i top. Vi glæder os hver gang til at komme ned og se til de børn og ledere, som vi efterhånden kender godt, både fra sommerlejrene i Kolding, samt fra vores efterhånden utallige besøg dernede.

Vi ankom til Specialskolen i Jaworzno omkring klokken 21:30, hvor vi som altid blev godt modtaget. Deres gæstfrihed er ubeskrivelig stor, og deres glæde ved, at vi kommer, varmer så meget. Vi blev straks indlogeret i to hytter med fire i hver – ’Tantehuset’ og ’Ungdomshuset’. Vi var alle godt trætte efter den lange tur (knap 1100 km), men vi skulle lige have et møde i Tantehuset, for at vi kunne drøfte turen, som var gået rigtig godt og problemfrit.

Den første dag var vi alle veloplagte og ivrige for at komme i gang og komme ud og hilse på det første børnehjem. Efter morgenmaden gik turen ud til Ela på det første børnehjem, som er kommet meget godt med efterhånden. Her blev vi budt på kaffe og kage, efter vi havde fået læsset af, samt klippet og klistret lidt med de børn, som var hjemme, da de ikke er startet i skolen endnu. Det er også hos Ela, at de har de helt små børn, som er blevet ’indleveret’ som nyfødte, fordi moderen enten er for ung eller ikke har råd til barnet.

Så var det tid til at vende tilbage til skolen, hvor der blev ser-

veret middagsmad, og hvor vi bagefter var inviteret med til et lærermøde, hvor samtlige lærere var med. De ville nemlig gerne møde os og se, hvem vi var, da der altid er blevet snakket meget positivt om os. Turen gik herefter til fritidscenteret ”Ognisko” – et sted, hvor kvarterets børn kan komme og få lektiehjælp, samt et varmt aftensmåltid m.m. Ognisko ligger i et område, der er temmelig socialt belastet. Vi læssede en masse ting af, hvorefter der var kaffe og kage, samt en danseforestilling, som nogle af børnene havde lavet til ære for os. Det var så hyggeligt, og de var så glade for at vise os, hvad de bruger noget af deres fritid på. Bagefter var der karaoke – vi var nogle stykker, som sang med, men det er jo også bare at prøve sig frem...

Anden dag gik det videre til Ewa, som er leder på et handicapcenter for voksne / unge. Der kan de arbejde i forskellige værksteder. Vi fik kaffe og kage, læsset tingene af, og derefter blev vi placeret rundt omkring på de forskellige værksteder, hvor vi fik mulighed for at arbejde sammen med brugerne på stedet.

Jan A. og Jan H. kom ind i træværkstedet; Susan, Birthe og Cecilie var inde i glasværkstedet, hvor de laver glasmosaik; Else var i billedeværkstedet, og Frank og jeg selv kom i keramikværkstedet. Så var det bare med at være kreative. De handicappede hyggede sig rigtigt meget ved, at vi var til stede, og hvor var det dog en fornøjelse at se glæden i deres øjne. Det er noget, der sætter sig dybt i vore hjerter og sind. Efter en times tid på handicapcenteret gik turen ind til centrum, hvor vi skulle besøge byens kunstmuseum, hvor der var udstillet nogle af de ting, der var lavet ude på handicapcenteret. Her kom også det lokale tv på besøg for at lave et interview med Else Højsager for anden gang, da hun også var ’på’ dagen før ude på skolen. Der er altid stor bevågenhed omkring vores besøg; det lokale tv er på pletten, hver gang vi er på besøg i byen. Så var det tid til et besøg på byens nye og flotte bibliotek, hvilket de naturligvis var meget

Billeder fra børnenes ophold i Danmark

Beredskab 24

Projekt Østbørn

stolte over. De var også interesseret i at høre om biblioteket i Kolding, som jo også er helt nyt, og vi vil forsøge at skabe nogle kontakter til et bibliotek i Danmark.

Efter mad på skolen havde vi resten af dagen til egen disposition. Den brugte vi så inde i byen på lidt shopping, næsten alt er billigere end i Danmark. Aftensmad på skolen blev det også til, og klokken 19 havde vi, som der stod i programmet et ’farewell meeting’. Vore polske venner fra skolen (fire af lærerne, som alle har været i Danmark på sommerlejr) kom på besøg hos os i hytterne til lidt kammeratligt samvær.

Fredag morgen gik turen atter mod Danmark, men på vejen skulle vi også lige ind forbi et børnehjem i byen Klobuck. Der havde vi for første gang børn og to ledere fra i sommer. Her var velkomsten også varm og hjertelig, børnene havde snakket rigtig meget om deres ferie i Danmark, og nu kunne de ikke vente med at få besøg derfra. Børnene var klædt på i deres fineste tøj – nogle af drengene med hvid skjorte og vest. De stod ved hegnet ud mod gaden og vinkede, da vi kom, og knap var vi stået ud af bilerne, før de havde fat i vore hænder for at få os hevet med ind, så vi kunne se deres værelser. Det var virkeligt hjertegribende.

på restaurant af byens borgmester. Vi blev noget overraskede, da vi havde regnet med, at vi skulle til at videre hjemad. Men det var en flot gestus, som vi selvfølgelig ikke kunne sige nej til. To timer og et overdådigt måltid senere tog vi afsked, med løfter om, at næste gang sætter vi et par dage af til vores besøg i byen og på børnehjemmet. Vi skulle køre ca. 400 km mere den dag, før vi nåede hotellet ca. 15 km før grænsen til Tyskland.

Næste morgen kørte vi videre hjemad klokken 8 og var i Kolding omkring klokken 18. Vi kan nu se tilbage på en god efterårsferie med rigtigt mange dejlige oplevelser og glade børn, og sidst men ikke mindst rigtigt dejligt vejr. Frostvejr om natten men masser af sol om dagen og en dag med op mod 20 grader.

Vi tager gerne turen igen – glæden ved at hjælpe er lønnen i sig selv. ú 0063BE - Ordensbaand

Herefter var vi inviteret til et besøg hos borgmesteren på rådhuset, for han ønskede også at møde os og se, hvem vi var. Efter kaffe, kage og en hyggelig og uformel snak vendte vi tilbage til børnehjemmet for at læsse det sidste af lastbilen. Og hvilken aflæsning… børnene stod nærmest på nakken af hinanden for at tage imod de ting, som vi rakte ud fra liften. Det var simpelthen en stor glæde for os at se de ting, som vi kommer med, vækker så stor begejstring, og det gør, at man føler, at det er al besværet værd. Det kan simpelthen ikke beskrives – det skal man selv opleve.

Efter rundvisning på børnehjemmet og en snak om, hvad vi eventuelt yderligere kan hjælpe dem med, blev vi inviteret til spisning

Beredskab 25

24/01/05

10:35

Side 1

Beredskabsforbundet

Regioner og kredse Region Midtjylland Favrskov Kreds I Favrskov Kommune er der efter kommunesammenlægningen blevet til tre brandstationer med tre hold brandmænd, der gerne vil lære hinanden noget bedre at kende. Tommy og Claus fra Hammel fik en god ide, at de

ligger der en mødeaften den 22. november med temaet ”Hvordan kan vi bruge den risikodimensionerede analyse?”

Mange kommuner er færdige med denne øvelse, men alligevel ligger der fortsat arbejde inden for området. Kredsene skal under alle omstændigheder tænke ind til dette arbejde i forhold deres samarbejde og samarbejdsaftale.

Skoleelever lærer førstehjælp og brandbekæmpelse 140 skoleelever på Havrehedsskolen i Morud har i et samarbejde med Beredskabsforbundet Nordfyn og lærer Annelise Thomsen gennemgået kursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.

Eleverne lærte bl.a. at tilkalde hjælp via 1-1-2, øve nødflytning, aflåst sideleje og livreddende førstehjælp.

Der blev lært om brandtrekanten, hvorfor opstår der ild, ildens farer og dens varmepåvirkning, og der blev prøvet at slukke en mindre brand med brandtæppe.

Underviserer Elsebeth, Niels, Sven og Begitte har i arbejdet med skoleeleverne haft en dejlig oplevelse sammen med eleverne og deres læreiver ved gennemgangen af dagens tema.

Det har været lærerigt for skoleeleverne, og de er nu bedre rustet til at kunne klare at hjælpe, når der sker en ulykke eller lignende i hverdagen.

og jeg tror, der var mange, der havde store betænkeligheder – hvordan skulle tre så forskellige størrelser som region Bornholm, region Storkøbenhavn og dele af den gamle region VI kunne forenes og blive en samlet region? Her knap et år efter tror jeg, alle er enige om, at øvelsen er lykkedes! Siden sidste nummer af BEREDSKAB har Region Hovedstaden afholdt den første temadag for kreds og vicekredsledere. En temadag, hvor der blev sat fokus på synliggørelse af kredsene – både internt og eksternt. Kolonnechef Johnny G. Larsen, Beredskabsstyrelsen Bornholm og Beredskabsforbundets direktør Per Kjærholt og informationschef Mads Jakobsen kom hver især med tre meget spændende indlæg, som gav stof til eftertanke. Stort set samtlige kredse var repræsenteret, og alle gik hjem med ny inspiration.

Regionsledelsen har været samlet i en hel weekend og har blandt andet udarbejdet nogle mål for næste års arbejde. Blandt andet skal der også i 2008 afholdes en kredslederdag, der skal afholdes økonomikursus, og et kursus for nye kredsledelsesmedlemmer bliver der også plads til. Der skulle også meget gerne blive etableret en eller to nye kredse.

Onsdag den 9. januar 2008 er Region Hovedstaden vært ved en nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke. Nytårsgudstjenesten er åben for alle frivillige, og der vil senere blive udsendt en invitation til samtlige kreds- og vicekredsledere, ligesom invitationen vil komme på Region Hovedstadens hjemmeside www.bfrh. dk. Regionsledelsen håber at se rigtig mange frivillige denne aften!

Der er stadig brug for frivillige til Region Hovedstadens informationsgruppe. Hvis du selv – eller du kender andre – som har lyst til at indgå i regionens informationsgruppe, så skriv fluks et par linjer til infoassistent@bfrh.dk.

Der er lidt tid endnu, men jeg vil nu alligevel benytte lejligheden til at ønske alle frivillige i Region Hovedstaden en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Uden den frivillige indsats ude i kommunerne ville mange beredskabsopgaver ikke kunne løses! Uden den frivillige indsats ville samfundet skulle bruge mange penge på at få løst de opgaver, som i dag løses ved frivilligt, ulønnet arbejde!

Jan Justesen Kredsleder ú

Søren Brandt Regional infoassistent ú

Den 8. december afholdes årets sidste regionsmøde, som vil være et kombineret ordinært møde samt julehygge. Gennem to år har vi nu kunnet gøre brug af Østergades Forsamlingshus i Middelfart. Dette hus er nu blevet restaureret, så det fremtræder som næsten nyt. Vi glæder os til at se det færdige resultat den 8. december.

Det nye års første arrangement bliver nytårsparolen i Odense lørdag den 12. januar. Det er som altid et stort og dejligt arrangement, hvor vi sammen tager fat på et nyt og krævende arbejdsår.

ville arrangerer en Brandmandscup, hvor alle skulle kæmpe mod hinanden. Der var en forhindringsbane, der var skum, som de skulle spille fodbold i, og der var også andre ting på banen. Alt i alt en rigtig god dag, hvor de fik hilst på hinanden, og hvor det var 95 % sjov og 5 % alvor.

Uden mad og drikke dur helten ikke, så en lille FPL GR (forplejningsgruppe) på fire personer lavede en brandgod gullasch med løse ris til (130 portioner), men Favrskov har jo ikke selv komfur, så det måtte vi leje i Randers.

Der skulle også lige laves 25 liter kaffe og smøres 110 rundstykker, for de skulle samles ovre ved et stort vognmandsfirma og så køre i samlet kolonne til Skjød, hvor der var sommerfest. Skjød ligger næsten centralt i Favrskov Kommune, så alle jo kunne være klar til hurtig afgang, hvis der var brand nogle steder.

Irma Møller Frivillig ú

Region Syddanmark For at kunne sikre en fremadrettet planlægning for såvel kredse som region har regionsledelsen nu udsendt aktivitetsplanen for 2008. Så er der kun at håbe, at alle får plottet mødedatoerne ind i kalenderen så betids, at vi kan undgå dobbeltbooking.

Planen for 2007 er ved at være opbrugt – dog

Else Højsager Regionsleder ú

Nordfyn Kreds

Region Hovedstaden Det er nu et år siden, at Region Hovedstaden holdt stiftende årsmøde.

Formelt trådte den nye region i kraft 1. januar,

Beredskab 26

Frederiksberg Kreds Frederiksberg ældreråds seniordag Tirsdag den 4. september var der i Frederiksberg rådhushal seniordag. 35 foreninger og organisationer, der alle henvender sig til de modne borgere, var til stede for at fortælle om deres aktiviteter. Efter formanden Mogens Thi-

Beredskabsforbundet

Regioner og kredse im havde budt velkommen, blev seniordagen åbnet af borgmester Mads Lebech. Uden mad og drikke duer heltene ikke, som man siger.

Frederiksberg kredsen deltog for fjerde gang.

Aftenen forinden gik friske frivillige i gang med at smøre sandwich, og da dagens program sluttede, havde vi smurt og udleveret ca.

1.100 sandwich, og et stort antal sodavand var blevet udleveret. Der var ligeledes brygget

vagt i 24 timer og herefter fri i tre døgn - der er fire udrykningshold. Ind imellem udrykningerne har mandskabet forskellige gøremål på stationen. Årligt er der ca. 10.000 ambulanceudrykninger og ca. 1.100 ildløs. Der er 320 brandtilsyn. Stationen har en døgnbemandet vagtcentral med flere funktioner, f.eks. døgnplejen i samarbejde med hjemmehjælpen. Der er ca. 1.400 nødopkald. Brandchefen kom i sit indlæg også ind på vores samarbejde med brandvæsenet. Vi har et meget godt samarbejde, som bliver udvidet fremover.

Stor tak til brandchefen for temaaftenens forløb.

Nyt lokale Brandchefen har frit stillet et lokale med møbler på brandstationen til rådighed for kredsens aktiviteter.

og udleveret mange kander kaffe og te.

Kredsen har modtaget et pænt brev fra Ældre Sagen med tak for vores indsats.

Fritid på Frederiksberg Lørdag den 8. september løb arrangementet Fritid på Frederiksberg for første gang af stablen. 40 af Frederiksbergs mange foreninger og organisationer, som henvender sig til borgerne med forskellige tilbud i fritiden, var til stede. Dagen startede med et festligt indslag af Frederiksberg Garden, hvorefter borgmesteren holdt åbningstalen.

Beredskabsforbundets opgave bestod i nattevagt natten imellem den 7. - 8. samt førstehjælpsvagt på selve dagen. Arrangementet vil blive gentaget til næste år, og vi har allerede sagt ja til igen at være til stede.

Temaaften Tirsdag den 25. september blev der på brandstationen afholdt en temaaften. Brandchef Tommy Sillemann ville fortælle os om Frederiksberg Brandvæsen, og hvad vil og kan man bruge de frivillige til? 18 frivillige havde tilmeldt sig til aftenen. Efter kredslederen havde budt velkommen, kom brandchefen med et godt og konstruktivt indlæg over aftenens emne. Han kom bl.a. ind på følgende: Frederiksberg Brandvæsen har eksisteret siden 1867 og har egen ambulancetjeneste, der pt. kører for Region Hovedstaden. Der er 100 fuldtidsansatte i Frederiksberg Brandvæsen.

Der er 22 køretøjer, og stationen har eget autoværksted. Udrykningstiden er, fra alarmen lyder og ud til det yderste af stationens område, max. 4 minutter. Udrykningsholdet har

Foredrag Mandag den 22. oktober havde vi besøg af politikommissær Per F. Pedersen, der holdt et foredrag om den nye politireform. Per startede med at komme lidt ind på politiets start, det startede med vægter-korpset. Hver kommune havde sit politi, og så var der opdagelsesploitiet. Opdagelsespolitiet var betjente, der kørte på MC’ere, de var starten på rejseholdet. I 1938 blev det kommunale politi og opdagelsespolitiet slået sammen til statspolitiet. Per kom herefter ind på den nye politireform, som det var meget interessant at høre om. Han nævnte bl.a., at de 54 politikredse var ændret til 12. Politimester er ændret til politidirektør.

I forbindelse med den nye politireform er udstedelse af pas og kørekort overgået til kommunerne.

Ib Otte Kredsleder ú

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer. ú

Støttemedlem Gratis førstehjælpskursus Der vil i løbet af efteråret blive afholdt gratis repetitionskursus i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Lej en instruktør til at fortælle om brandsikkerhed Emner: Brandsikkerhed i hjemmet, opsætning af røgalarmer, førstehjælp ved forbrænding og brug af åben ild. Varighed: 2 timer. Pris: 1.000,-.

For booking af en instruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00. ú

Lej en seng i Frøslev

Landsplan Hjemmeside for BF-stævne Hjemmesiden for BF-stævnet, der bliver afholdt i Slagelse i 2008, er klar. Du finder stævnets hjemmeside på www.beredskab.dk ”For medlemmer” (højre hjørne) ”Landsstævne”.

Medlemskort Udsendelse af medlemskortet er sket, og alle skulle gerne have fået det udleveret, så I nu kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk.

Skulle nogen ikke have modtaget medlemskortet, så kan I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle Wulff på Beredskabsforbundets landskontor.

Beredskab 27

I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Totalservice ved vand-, storm- og brandskade

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42102

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3524 0000

Døgnvagt

70 15 38 00 mail@ssg.dk ▪ www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Herlev ▪ Holbæk ▪ Næstved ▪ Fredericia ▪ Vejle ▪ Esbjerg ▪ Århus ▪ Rønne

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med smarte metoder og systemer, der giver vores kunder tids- og ressourcebesparelse.

Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.