BEREDSKAB 01, Januar, 2010

nummer 1 路 januar 2010

Tema: Frivillighed, side 11-15 Nyt氓rshilsner, side 4-9 Beredskabsforlig, side 10

Effektiv udrykning med automatisk navigation og rapportering ZeniAmbu sikrer dig den mest effektive udrykning! Løsningen foretager automatisk dataopsamling og rapportering, sikker navigation til skadestedet

Navigation

og let adgang til essentielle data under udrykning. En fremtidssikret løsning for det moderne beredskab.

Job status

AUTOMATISK RAPPORTERING

endvidere udstyret med en

ZeniAmbu måler automatisk responstiden fra

kommunikationsgateway,

det øjeblik en alarm går ind, og frem til at udryk-

der kan kommunikere via

ningskøretøjet ankommer til skadestedet. I bilen

de til enhver tid tilgængelige netværk, uanset om

opsamles vitale data automatisk så som: alarmen,

det er GSM-nettet, et trådløst bredbåndsnet eller

responstid, evt. mandskab i køretøj, ligesom alle

det nye SINE-beredskabsnet.

Mobil telefoni

Internet

hændelser tids- og positionsstemples

EN GOD LØSNING FOR ALLE SIKKER NAVIGATION

Med ZeniAmbu aflastes de medarbejdere som har til

ZeniAmbu har en integreret navigationsfunktion

opgave at skrive rapport efter udrykninger, samtidig

som automatisk modtager udkaldsadressen og sik-

med at fejlkilderne reduceres betydeligt. Man und-

kert viser vej frem til skadestedet.

går eksempelvis indtastningsfejl da dataindsamling er automatiseret og baserer sig på objektive,

ÉT BRUGERINTERFACE

målbare resultater. Foruden opsamling af data i en

Med ZeniAmbu løsningen kan al kommunikation

rapport i køretøjet, hvor alle job tilstandsændringer

betjenes fra én og samme skærm. (TETRA, GSM,

lagres sammen med tid og sted (position), afsendes

SINE, Internet osv.) og der kan skabes adgang til

de valgte job tilstandsændringer også som en sta-

databaser, elektronisk kortmateriale med GIS infor-

tus melding direkte til centralen.

mationer o.lign.

For mere information kontakt

EN FREMTIDSSIKRET LØSNING

Lars Nordstrand

ZeniAmbu er bygget op omkring en PC i ambulan-

+45 43 26 51 03

cen. PC’en fungerer som enhver anden computer og

lars.nordstrand@zenitel.com

kan udbygges med nye funktioner og værktøjer, der

www.zenitel.dk/zeniambu

er tilgængelige fra Zenitel eller andre. ZeniAmbu er Zenitel Denmark A/S · Park Allé 350 A · 2605 Brøndby · Tlf.: +45 4343 7411 · E-mail: info.denmark@zenitel.com

SINE Kommunikation

Leder

Klar til beredskabsforliget Beredskabsforbundet ser med spænding på 2010, hvor de frivillige og forbundet kommer til at stå ved en skillevej: Et nyt beredskabsforlig skal på plads. Politikerne skal tage stilling til, i hvilken retning frivilligtanken i det danske redningsberedskab skal bevæge sig. Beredskabsforbundet håber, at der med forliget bliver taget et skridt i den rigtige retning.

Efteråret er blevet brugt på at kigge på de områder, hvor vi mener, at der bør ske ændringer. Helt konkret har det udmøntet sig i et fælles forslag med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, der er sendt til forsvarsminister Søren Gade i håb om, at han vil lade det indgå i sine visioner for fremtidens beredskab.

Efter vores vurdering er det økonomisk ansvarlige og enkle tiltag, der kan løfte og styrke frivilligtanken markant i forhold til den nuværende situation. Og det har vi brug for, idet frivillige er en ressource, som det danske samfund i høj grad ikke kan undvære.

Indhold Vi har brug for nytårsforsætter i beredskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Et forbund i udvikling . . . . . . . . . . . . . 7 Fokus på frivillige . . . . . . . . . . . . . . . . 8

og vigtige positionering i det danske redningsberedskab. Politikerne har gennem en lang årrække rost den frivillige ressource og ønsket, at den i langt højere grad skal nyttiggøres. Det håber vi, at forliget efter 2010 vil give udtryk for.

For et meget lille beløb på årsplan får Danmark i dag sikkerhed i hverdagen qua frivilligindsatsen. Men det er vores vision at skabe øget tryghed i samfundet. Derfor er vi i en stadig udvikling for at udvide vores ydelser og finde nye veje at gå. For at kunne løse denne opgave skal der flere penge til, så vi kan afholde flere kurser, yde bedre information, styrke frivilligarbejdet og være foran med det seneste nye om sikkerhed. For der skal ikke være nogen tvivl om, at det koster penge at have et optimalt frivilligt redningsberedskab, der kan træde til, når ulykker og katastrofen sker. Penge, som samfundet får mangefold igen.

BEREDSKAB

Udfordringer i det sønderjyske . . . . . . . 9 Beredskabsforlig . . . . . . . . . . . . . . . 10 Frivilligt socialt arbejde for ansatte . . 11

Frivillige begejstrer i Esbjerg . . . . . . . 12 140 års frivillig brandbekæmpelse . . . 14 Brug for frivillige på Amalienborg . . . . 15 Brandsyn skal sikre bedre forhold . . . 16 Redegørelse om deltidsbrandmænd . 18 Kender du ICE? . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Alkolåse i alle køretøjer inden for erhvervssektoren . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Snekaos ramte Danmark . . . . . . . . . 22 Stillingsopslag . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Nytårsgudstjeneste 2010 . . . . . . . . . 24

Vi vil desuden gerne i dialog med medlemmer af forsvarsudvalget for at få klarlagt deres holdning til de frivillige i det danske redningsberedskab. I de kommende numre af BEREDSKAB vil både vores ønsker til beredskabsforliget og spørgsmål til politikerne udgøre en fast bestanddel.

Med denne udmelding håber vi at skabe forståelse for frivilligberedskabets vilkår

Uge 40 – årlig fokus på brand . . . . . . 25 Æ’ sprøjt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 DFI Information . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Indtillinger til Hæderstegn og Redningsberedskabspris . . . . . . . . . . 29 Regioner og Kredse . . . . . . . . . . . . . 30 Deadline til næste nummer den 1. marts 2010 – bladet udkommer den 25. marts 2010

Nummer 1 - Januar 2010 - 30. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 12.891 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2008 - 30/6-2009

Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab 3

Abonnement: 2010, seks udgivelser, pris 150 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto: Per M. Olesen

Nytårshilsen

Vi har brug for nytårsforsætter i beredskabet Forsvarsminister Søren Gades nytårshilsen til de frivillige i redningsberedskabet. frivillige til en indsats i redningsberedskabet.

I den forbindelse er Beredskabsforbundet som foreningsmæssigt ståsted for frivillige i redningsberedskabet en vigtig samarbejdspartner for beredskabets øvrige aktører, herunder ikke mindst kommunale beredskaber og Beredskabsstyrelsen m.fl.

Mit håb er, at alle landets frivillige – jer der læser dette blad – har et nytårsforsæt om at fortsætte som frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet. Der er brug for jer.

Jeg er fuld af beundring og dybt taknemmelig for den indsats, som I yder. Jeg har sagt det før, men gentager det gerne, fordi budskabet er så vigtigt. Når vi i Danmark har et robust og effektivt beredskab, skyldes det blandt andet – men ikke mindst – de frivilliges indsats. Fremtidens beredskab i Danmark kan ikke undvære de frivillige.

Derfor bekymrer det mig også, at antallet af frivillige er faldet de senere år.

At være frivillig kan aldrig lade sig gøre uden en eller anden form for personlig omkostning. Det ligger ligesom i frivilligtanken. Man kunne derfor spørge sig selv, om omkostningerne er blevet for store, siden så mange er faldet fra?

Mit udgangspunkt er dog et andet. Fra min egen, aktive tid i hjemmeværnet ved jeg nemlig, at det også giver meget igen at være frivillig.

I stedet for omkostningerne vil jeg derfor hellere fokusere på ”udbyttet” ved at være frivillig. Her tænker jeg på muligheden for at udfordre sig selv, få nye oplevelser, være del af et godt kammeratskab og gøre en forskel til gavn for fællesskabet. Disse faktorer var en stærk drivkraft for mig som frivillig.

Jeg er sikker på, at frivillige i redningsberedskabet har det på samme måde.

Den store udfordring i det kommende år bliver at udvikle de nye frivilliguddannelser inden for forebyggelsesområdet, som blev anbefalet af Arbejdsgruppen til undersøgelse af frivilligområdet (AG FRIVUN), og som de politiske partier bag beredskabsforliget » efterfølgende har tiltrådt.

Som beredskabsminister er mit nytårsforsæt, at udbyttet ved at være frivillig skal være så stort, at alle jer, der i dag er frivillige, har lyst til at fortsætte. Efter min vurdering kræver det relevante og samfundsnyttige opgaver og stærke frivilligmiljøer. Forhåbentlig kan det også være med til at få nye frivillige ind i varmen.

Jeg ser derfor frem til 2010, der bliver et år med masser af projekter med fokus på at motivere nuværende og potentielle

Beredskab 4

Foto: Henrik Ole Jensen

Nu skal vi til det igen.

Intet nytår uden at familie, venner og kollegaer spørger til ens nytårsforsætter.

Det er et spørgsmål, som jeg vil bruge som udgangspunkt for min nytårshilsen i år.

HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA!

Termiske kameraer - K250 / SD250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250.

Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris.

K250 / SD250 tilbyder bl.a.: • Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold • Ice™ Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet • 1000+ - giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 oC • Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250)

Læs mere om vores kameraer på www.lotek.dk eller kontakt os på 70 13 52 00.

Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05, www.lotek.dk, info@lotek.dk

Nytårshilsen Der bliver tale om opgaver, hvor de frivilliges store engagement blandt andet kan nyttiggøres til kampagneaktiviteter og undervisningsforløb, dels i form af en ny forebyggelsesuddannelse i kommunalt regi, dels i form af en ny befolkningsuddannelse til gavn for borgernes selvhjulpenhed.

Beredskabsforbundet deltager som en vigtig aktør i dette udviklingsarbejde, og det vil jeg gerne her kvittere for. Jeg finder det

Mit håb er, at alle landets frivillige – jer der læser dette blad – har et nytårsforsæt om at fortsætte som frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet. Der er brug for jer afgørende, at frivillige følger med udviklingen og omstiller sig til nye opgaver til gavn for det samlede beredskabs robusthed, så danskerne fortsat kan føle sig sikre og trygge.

En anden spændende opgave i 2010 bliver afholdelsen af en workshop i Danmark med deltagelse af de nordiske beredskabsmyndigheder og frivilligorganisationer. Hovedformålet med work-

shoppen er at udveksle erfaringer med anvendelse, fastholdelse og rekruttering af frivillige i redningsberedskaberne. Beredskabsforbundet har engageret sig aktivt i det forberedende arbejde, og jeg er sikker på, at Danmarks værtskab nok skal blive succesfuldt til gavn for udviklingen af frivilligområdet i Danmark såvel som i de øvrige nordiske lande.

På det internationale område bliver også 2010 et spændende år for mange frivillige. I oktober 2009 deltog frivillige fra beredskabscenteret i Hedehusene eksempelvis i det hold, som Beredskabsstyrelsen sendte til byen Padang i det jordskælvsramte Indonesien.

Til maj deltager frivillige fra Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) i det redningshold (USAR), der skal godkendes efter de internationale standarder ved en såkaldt certificeringsøvelse i Belgien. Der er tale om en eksamen, der stiller høje krav til de frivilliges kompetencer og engagement.

Afslutningsvis vil jeg sige tak for sidst til alle jer, som deltog i Beredskabsforbundets 75 års jubilæum i juni 2009. Det er ikke mindst med tanke på den dag i jeres selskab, at jeg er optimist, når det kommer til at overholde årets nytårsforsætter til gavn for det samlede beredskab i Danmark.

Jeg siger tak til alle i det danske redningsberedskab og ønsker jer og jeres familier rigtig godt nytår.

ISS Damage Control Døgnvagt tlf. 70 100 888 STORSKADEBEREDSKAB Tlf. 70 10 08 88

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888 ... vi er der inden for 1 time!

Beredskab 6

GLOSTRUP Holbæk

38 10 40 11 59 44 40 11

ODENSE

65 93 03 30

VEJLE 75 72 73 48 Esbjerg - Haderslev VORDINGBORG

55 37 19 83

AALBORG 98 15 64 00 Frederikshavn/Værft 98 42 64 64 ÅRHUS Aulum - Randers

87 38 81 81

Nytårshilsen

Et forbund i udvikling Præsident Bjarne Laustsen ser tilbage på et år, der har budt på mange opgaver og tiltag. Og hvad kan vi forvente os af 2010?

Et år med fremgang på mange områder.

Sådan vil jeg betegne 2009. Inden for organisation, branding og forebyggelse har året således budt på mange vigtige fremskridt. Det er områder, som er vigtige, hvis vi vil skabe en slagkraftig organisation, der kan tale de frivilliges sag.

Rent organisatorisk blev 2009 et endnu markant år, hvor vi fik styrket vores samarbejdsrelationer i redningsberedskabet. Jeg ser redningsberedskabet som en enhed, der er blevet knyttet tættere sammen. Vi har fundet sager og punkter, som vi kan stå sammen om, og det vil på alle måder være til gavn for samfundet. I sidste ende handler det jo om at skabe gode vilkår for de ansatte i redningsberedskabet og skabe øget tryghed i samfundet. I forbundet er vi også blevet styrket, idet vi har fået oprettet en kreds ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Desuden benyttede Københavns Brandvæsen sig af frivillige på kommandocentralen under klimatopmødet COP15 i december måned, og samtidig ser det ud til at blive starten på en styrket anvendelse af frivillige i København.

Jeg har i løbet af året ved selvsyn haft mulighed for at møde nogle af kredsene.

Generelt må jeg sige, at det er mig en glæde at møde den vilje til at arbejde og gøre en forskel hos de frivillige ude i kommunerne, og det engagement, som bliver lagt for dagen, er prisværdigt.

Desuden kunne Beredskabsforbundet i juni fejre sit 75 års jubilæum. En organisation, der i et trekvartårhundrede har bygget på frivilligtanken og arbejdet for at gøre Danmark tryggere. Det er al ære og respekt værd. Og det er værdier, som vi skal værne om. Vi skal dermed fortsætte arbejdet med at gøre frivillige til et naturligt valg i redningsberedskabet.

Fortsat fokus på forebyggelse Projekter, kampagner og politiske emner er en af de væsentlige nøgler til at gøre Beredskabsforbundet og frivillige en kendt organisation og en velrenommeret ressource blandt befolkningen og vores samarbejdspartnere. I det forgangne år havde vi med stor pressebevågenhed og succes med en række projekter og emner.

Det gjaldt blandt andet forebyggelse af brand i sommerhuse, samarbejde med Coop Danmark, førstehjælp til fritidssejlere, førstehjælp til forældre og forslag om smileyordning for brandsikkerhed. Emner, der har almen interesse og er til gavn for samfundets selvhjulpethed og robusthed.

Kredsene har også selv været gode til at tage initiativer til projekter og til at få opmærksomhed omkring hvervning. Jeg håber, at I vil fortsætte med at have fokus på dette.

Det nye år tegner på mange områder til at blive en spændende udfordring for de

Beredskab 7

frivillige og Beredskabsforbundet. Der ligger nye udfordringer og projekter forude, som vi skal kaste os over. Jeg ser derfor frem til, at vi fortsætter den kurs, som vi befinder os på. Vi skal fortsat blive bedre til at profilere de frivilliges arbejde og Beredskabsforbundets projekter. Et nyt beredskabsforlig skal indgås, og jeg håber bestemt, at vi kan være med til at sætte vores aftryk på forliget til gavn for de frivillige. 2010 bliver sidste år med befolkningsuddannelserne i førstehjælp, og herefter skal den nye forebyggelsesuddannelse lanceres. Året kommer således til at gå med at implementere den nye undervisningsplan og uddanne instruktører. Vi har landsrådsmødet i juni på Hotel Nyborg Strand og Beredskabsforbundets Landsstævne den 10.-12. september i Randers. Så det bliver bestemt endnu et travlt år for Beredskabsforbundet og de frivillige, der selvfølgelig også løbende skal varetage operationelle indsatsopgaver.

Jeg vil gerne slutte af med at benytte lejligheden til at ønske alle frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundets samarbejdspartnere et rigtig godt nytår.

Nytårshilsen

Fokus på frivillige Landschef Bent Mortensen kigger tilbage på udfordringerne i 2009.

Vi et trådt ind i et nyt år. Ikke et år som 2009, hvor vi holdt jubilæum, og hvor nogle store opgaver blev planlagt, men et år, hvor vi skal begynde at løse nogle af opgaverne. Året 2009 var Beredskabsforbundets 75., og det blev fejret, som det sig hør og bør.

Vi markerede med jubilæet, at Beredskabsforbundet eksisterer på et bæredygtigt grundlag. Vi udgav et jubilæumsskrift, som var et godt tidsbillede, og som på udmærket vis beskrev forbundets rolle i samfundet gennem en række artikler fra andre aktører i redningsberedskabet.

Vi skulle have været i gang med at etablere to forskellige forebyggelsesuddannelser og dermed etablere en ny opgave for frivillige i redningsberedskabet, herunder også i Beredskabsforbundet. Selv om det trak ud, så opgaven ikke blev startet inden årets udgang, så har vi i Beredskabsforbundet ikke ligget på den lade side. Vi har lavet en undersøgelse af instruktørkorpsets holdninger og virke, der vil komme til at spille en rolle, når myndighederne går i gang med forebyggelsesopgaven, og vi har taget forskud på forebyggelsesopgaven ved en fyrværkerikampagne og ved ”ældreprojektet”, ligesom vi på temadagene for kredsledelser har diskuteret og fået input til forebyggelsesopgaven.

Forlig Vi har også lavet et oplæg til det kommende beredskabsforlig. For første gang er det lykkedes at samle både Beredskabsforbundet, Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund i et samlet oplæg. Dermed har vi samlet ca. 9.500 af redningsberedskabets knap 11.000 aktive folk bag oplægget, og dermed må oplægget nødvendigvis tillægges en betydelig vægt. Oplægget indeholder nogle forslag til styrkelse af de tre organisationer bag det, men det indeholder også et betydeligt antal forslag til forbedring af

redningsberedskabet generelt. Dermed opfylder Beredskabsforbundet en af sine opgaver: At deltage loyalt og troværdigt i det samlede redningsberedskab og at arbejde for at fastholde og forbedre et godt redningsberedskab.

Bortfaldsanalyse Som baggrundsdata for det kommende beredskabsforlig har Beredskabsforbundet gennemført en ”Bortfaldsanalyse”.

Udgangspunktet var at vurdere, hvad det vil betyde for samfundet, hvis de frivillige i redningsberedskabet med et slag bortfaldt. Resultatet af bortfaldsanalysen er mangesidigt, men det springer navnlig i øjnene, at der er så stor forskel i kommunerne, som tilfældet er. Begynder alle således at anvende frivillige lige så effektivt som den bedste kommune i analysen, så vil der være et trecifret millionbeløb i merfortjeneste til samfundet i forhold til i dag. Analysen viste også, at de frivillige arbejder med vidt forskellige opgaver, og at opgaver, der har stor betydning for beredskabet i den ene kommune, ikke er indtænkt i den anden kommune. Nogle steder er de frivillige et effektivt supplement til kommunens beredskab, andre steder har de frivillige egentlige nøgleroller i beredskabet, men der er også steder, hvor de nærmest er til pynt.

I 2009 blev der afholdt temadage først på året, og igen i november. Værdier var i centrum, og det blev helt klart, at de frivilliges værdier er koncentreret om faglighed, loyalitet, samarbejde og social adfærd. Det blev også klart, at de frivillige ved en myndighed, som får stillet mange relevante operative opgaver i redningsberedskabet, kun i begrænset omfang føler, at Beredskabsforbundet gør noget for dem. Det er en opgave, som vi må tage på os i tiden, der kommer. ”Tiden der kommer” er allerede startet.

Vi er kommet ind i et nyt år med nye opgaver. Det er ikke nok at lave et oplæg til

Beredskab 8

det kommende forlig. Vi vil også på anden måde søge indflydelse og gøre en indsats for, at beredskabet bliver stadig bedre, og at de frivillige fortsat har en stærk rolle at spille. Vi skal forklare politikere, presse, embedsmænd og frivillige, at et samfund, der kun er baseret på ansat personale, mangler robusthed, og at samfundsholdningen skal præges, så borgerne bliver mere villige til at tage ansvar for det samfund, de er en del af, og at de viser det i deres hverdag, for eksempel ved at blive frivillig.

Vi skal medvirke til at gøre forebyggelse til en god opgave for frivillige. Opgaven bliver ikke let, men vi vil arbejde helhjertet for, at opgaven bliver formet sådan, at de frivillige kan se formålet med forebyggelse og bliver motiveret til at give deres bidrag.

Der er altså lagt op til et nyt år med mange opgaver for Beredskabsforbundet, og for de frivillige i redningsberedskabet er det endda slet ikke gjort med det. Ude i kommunerne og ved Beredskabsstyrelsens centre løser de frivillige hver dag store og små operative opgaver, som hver for sig er betydelige, og som reelt udgør grundlaget for at have frivillige i redningsberedskabet.

Jeg slutter dette indlæg med at ønske alle Beredskabsforbundets medlemmer et godt og lykkebringende nytår, og takker alle frivillige i Beredskabsforbundet og ved myndighederne for en stor indsats i 2009.

Jeg glæder mig til arbejdet sammen med Jer alle i 2010, og til sammen at opnå nye resultater til gavn for landets beredskab og for de frivillige.

Godt nytår

Nytårshilsen

Udfordringer i det sønderjyske Formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Arne Christensen, gør status over opgaverne i 2009. løst på. For det første med egen sikkerhed i højsæde, med meget få skader i egne rækker. Dernæst en yderst professionel udførelse af løsningerne. Men i særdeleshed med en entusiasme og et engagement, som er ganske unikt. Det vil jeg gerne takke for.

Godt nytår! Kan være lidt svært at forholde sig til, såfremt vi oprigtig mener hele det næste år – 2010. Det vil jo være naivt at tro, at hele året bliver godt. Det er i hvert fald aldrig sket før. Men jeg vover nu pelsen alligevel. Så hermed de bevingede ord til alle i det danske beredskab.

Ved en sådan lejlighed kigger man ligeledes bagud, og den tradition agter jeg absolut ikke at ændre på. Som en bekræftelse af ovenstående vil jeg starte med at konkludere, at året 2009 bestemt ikke udelukkende har været godt. Men da jeg af natur ser en større fornøjelse i at fokusere på det positive frem for det negative, vil jeg bruge min plads her på dette – og der er bestemt rigeligt at tage fat på.

Og så hænger det jo faktisk, for vi frivillige i redningsberedskabet, sammen med indledningen. Vi skaber som regel gode historier, når andre samtidig er ramt af noget meget dårligt.

Og dem har der, som altid, været mange af. Hvor vi på alle tider af mange forskellige døgn er blevet kaldt ud til efterhånden mange forskellige typer uheld. Som selvfølgelig alle er blevet løst. Det i sig selv er der ikke noget usædvanligt i. Det er der til gengæld i måden, opgaverne er blevet

Også på andre områder er der sket meget positivt i det forgangne år. Det første, jeg vil nævne, er så ikke alene dækkende for sidste år, men også de måske 4-5 forrige.

Det omhandler tilgangen af nye frivillige under vore vinger. Jeg var, det indrømmer jeg gerne, en smule skeptisk for disse 4 til 5 år tilbage. Samfundet, synes jeg, ændrede sig lidt i en skidt retning, set i forhold til dybest set alt frivilligt arbejde, der bliver udført her i Danmark. Vi blev alle nogle meget travle mennesker, der stort set havde rigeligt i at passe arbejde, hus, familie og internettet. Med andre ord, kunne det være stort set umuligt at forestille sig/overskue, samtidig at skulle ofre et måske større antal timer på et stykke frivilligt arbejde. En udvikling, der uden diskussion er meget uheldig. Selvfølgelig først og fremmest for vort land, som på et eller andet niveau er afhængig af, at nogen vil tage sig af alle disse opgaver, der ligger herunder. Men så sandelig også for det enkelte menneske. Hvor vil vi miste meget. Jeg tør ikke tænke en udvikling til ende, der ville bevirke, at vi blev nogle asociale væsener, der passede det, vi skulle og især os selv. Den kontakt, man så havde behov for med andre, kunne dækkes via internettet.

Derfor glæder det mig overordentligt at konstatere her ved udgangen af det første årti i det nye århundrede, at da har der i de frivillige brandværn, hvor folk af gode grunde er stoppet, stået nye friske mennesker klar. I hvert fald langt de fleste steder. Dermed bestemt ikke et udtryk for, at det er en proces, der kører af sig selv. Men derimod en opgave, som også i fremtiden skal have vores fulde opmærksomhed. Som ikke alene kan gøre det.

Så derfor et sted, hvor vi hele tiden skal

Beredskab 9

komme med tiltag for at være på forkant med udviklingen. Fra samme skuffe er det også meget glædeligt at konstatere, at der også til stadighed i de enkelte værn bliver ved at være nogen, der vil tage en ekstra tørn i form af et bestyrelsesjob eller måske endda et kaptajnsjob. Alt sammen noget, vi både kan og skal være meget stolte over.

Jeg synes også, at det samarbejde vi har til både højre og venstre er værd at glæde sig over. Det gælder både i Hovedbestyrelsen, men også i de enkelte værn.

Vi er som enhed med på banen, når noget i beredskabet skal drøftes og måske fastlægges. Jeg synes, at vi har og også bruger muligheden for at fremføre hvilke ønsker og behov, der er for, at vi kan forblive så meget den samme enhed, som vi altid har været, og som jeg tillader mig at forudsætte, at de fleste også ønsker sammen med os.

Opgaverne og samarbejdet mellem kommunerne og værnene ligger nu efterhånden i faste rammer. Vi er nu på den anden side af de sammenlægningsproblemer/ opgaver, som vi alle har oplevet. Med andre ord, har det meste af en nødvendig tilpasning nu fundet sted. Det har selvfølgelig krævet lidt fra alle parter, og det er der ikke noget odiøst i.

Af den simple grund, at vi står foran en ny risikobaseret dimensionering, men så sandelig samtidig fordi, intet er statisk, har jeg ikke lige givet udtryk for, at alt nu er, som det skal være. Der vil selvfølgelig i det kommende år og i fremtiden i det hele taget være forandringer på vej. Dem håber jeg, I vil se som udfordringer og ikke som en trussel. Forhold Jer til dem og gør, hvad I kan for at påvirke dem i den retning, som I mener, er bedst for jer.

Så tror jeg faktisk, at der er meget store muligheder for, at år 2010 bliver godt.

Med disse ord skal der herfra lyde et godt og lykkebringende nytår til alle, som har de bedste forudsætninger, hvis vi lover at passe godt på os selv og hinanden.

Beredskabsforlig

Forlig: Styrkelse af forbund og frivillige Beredskabsforbundet har sammen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk udarbejdet et fælles oplæg til det nye forlig om redningsberedskabet, der skal gælde fra 2011, og som forventes indgået inden sommerferien 2010.

Af Mads Jakobsen Oplægget omfatter både forhold, der er relateret til de enkelte grupper, og forhold der bredt vedrører helheden i redningsberedskabet, herunder fx: • Fastholdelse af sikkerheden for indsatspersonel • Fastholdelse og styrkelse af støttepunktsstrukturen • Styrkelse af befolkningsoplysning og -information om forebyggende forhold • Centrering af sjældent forekommende beredskabsopgaver • Udvidelse af DFI’erne til alle beredskabscentre Målet med oplægget er at fokusere på det forhold, at frivilligheden i redningsberedskabet er under pres. Der er ganske enkelt behov for politisk indgriben, hvis frivilligheden i Danmark skal fastholdes. En indgriben, der skal skabe motivation blandt aktørerne i redningsberedskabet for at anvende frivillige. Økonomisk gevinst ved at anvende frivillige At der er sund fornuft i at anvende frivillige i redningsberedskabet dokumenteres af en analyse, som Beredskabsforbundet har gennemført i samarbejde med en række beredskabschefer i efteråret 2009. Analysen påviste, at samfundsværdien af de frivillige p.t. udgør knap 50 mio. kroner årligt med en optimeringsværdi på op til ca. 163 mio. kroner årligt ved fuld udnyttelse af de frivilliges potentiale. I analysen er de sønderjyske frivillige brandværn med ca. 1.650 frivillige ikke indbefattet.

professionelt formidlet samarbejde mellem beredskabscheferne og de frivillige kan der opnås den fulde anvendelse af frivillige, som analysen påviser.

På tilsvarende vis er de initiativer, som Beredskabsforbundet foreslår vedrørende hvervning, et væsentligt parameter. Væsentligt både med henblik på at kunne fastholde og forbedre anvendelsen af de frivillige, men også for at kunne understøtte ”fødekæden” til hhv. deltidsansatte og fuldtidsansatte brandfolk.

En ”fødekæde”, der i dag ligger under for et betydeligt pres.

Som to andre væsentlige initiativer til at fastholde og udvikle frivilligheden – og dermed opnå de samfundsmæssige fordele – peger forbundet på den anbefalede styrkelse af de frivillige i de sønderjyske brandværn samt Beredskabsforbundets eget arbejde med de frivillige.

Sidst skal det nævnes, at det er forbundet magtpåliggende at anbefale politikerne at revurdere den planlagte afskaffelse af befolkningsuddannelserne i førstehjælp. Vi mener, at der i Danmark er et stort behov for en prisbillig almen førstehjælpsuddannelse, som den enkelte borger har mulighed for at gennemgå for dermed at gøre sig selv mere selvhjulpet og gøre Danmark til et mere sikkert sted.

Se oplægget i sin helhed under fanebladet Beredskabsforbundet på www.beredskab.dk.

Analysen påviste også meget store forskelle fra kommune til kommune i opnåelsen af nytteværdi af de frivillige. Netop derfor er Beredskabsforbundets forslag om at etablere fem regionale forbundskonsulenter en meget vigtig faktor. Kun via et bedre og

Beredskab 10

Tema: Frivillighed

Frivilligt socialt arbejde for ansatte Muligheden for selvrealisering og det at kunne gøre noget godt for andre lokker ansatte til at lave frivilligt socialt arbejde i forbindelse med deres job. Men også både virksomheden og samfundet nyder godt af denne tendens. Dog er der nogle overvejelser, der skal gøres, inden man kaster sig ud i Corporate Volunteering.

Af Line Nielsen En ny velgørenhedstrend har igennem de sidste par år gjort sit indtog på det danske arbejdsmarked. Det drejer sig om Corporate Volunteering, hvilket er et begreb, der bruges, når virksomheder tilbyder frivillig arbejdskraft til hjælpeorganisationer. Selvom begrebet er relativt nyt i Danmark, har det gennem mange år været udbredt i lande som USA og England, der har en stærk tradition for velgørende arbejde. Begrebet hører under, hvad der kaldes strategisk filantropi, hvor virksomheden i højere grad overvejer, hvordan en donation kan skabe mere værdi for virksomheden, såvel som for modtageren og medarbejderne.

Win/win-situation Ifølge Tania Ellis, der er erhvervsrådgiver, forfatter og foredragsholder, findes der to forklaringer på, hvorfor virksomheder satser på denne slags arbejde: 1) De gør det for deres medarbejderes skyld – det styrker virksomhedernes employer branding. 2) De gør det som led i deres samfundsengagement, Corporate Social Responsibility (CSR) – og det styrker deres bundlinje. De frivillige organisationer får ekstra hænder til deres aktiviteter, men også adgang til viden og specialistkompetencer direkte fra erhvervslivet.

Men hvad får medarbejderne, som jo er dem, der udfører det frivillige arbejde, ud af det? En hel del, hvis man skal tro forskellige undersøgelser. I dag skal der nemlig mere til end en høj løn og materielle frynsegoder. For medarbejderne, især

de unge, handler det om det gode arbejdsliv, hvor der er plads til selvrealisering og udvikling – både fagligt og personligt.

Medarbejderne skal kunne identificere sig

bud på, hvilke faldgrupper, der kan være ved Corporate Volunteering. For eksempel kan det frivillige arbejde gå hen og blive en arbejdsbelastning, hvis medarbejderne

Det giver mig større arbejdsglæde Det motiverer mig Jeg føler i højere grad et fællesskab Det gør mig stolt af min arbejdsplads Jeg ser mere positivt på min arbejdsplads 0% Kilde: Skandia/Zapera, 2008

10%

med virksomhedens værdier, og der skal være en mening med det, de laver. Og det føler de bl.a., at de får gennem det frivillige arbejde. Ovenfor for ses en graf, der viser, hvad det sociale ansvar betyder for medarbejderne i Skandia.

Erfaringer med Corporate Volunteering I Danmark har bl.a. TDC, Skandia, IBM og Novo Nordisk taget Corporate Volunteering til sig og har forskellige programmer, hvor de ansatte kan donere tid til hjælpeorganisationers forskellige aktiviteter. Skandia har endda lavet en drejebog om strategiske overvejelser, praktiske erfaringer, og om hvordan man undgår de værste faldgrupper. Tania Ellis har ligeledes et

Beredskab 11

20%

30%

40%

50%

bliver så engagerede, at de bruger langt over den tid, der er aftalt med arbejdspladsen. Et andet eksempel er, hvis en virksomhed udnytter Corporate Volunteering til at skabe sig et bedre image for at dække over andre mindre ansvarlige praktikker.

I foråret blev der lavet en kandidatafhandling om Employee Volunteeringprogrammer med fokus på tre danske virksomheder: TDC, IBM og Novo Nordisk.

I afhandlingen konkluderer Frederikke Asschenfeldt Elbek, at programmet ikke har fundet forankring i nogen af de tre virksomheder. Hun identificerer en række udfordringer, der kræver særligt fokus,

Tema: Frivillighed hvis Employee Volunteering, som blot er et andet ord for Corporate Volunteering, skal have en fremtid i Danmark. For det første skal programmet være funderet i virksomhedens organisationskultur og -værdier, og der skal bakkes op om initiativet. For det andet bør programmet tilbyde såvel fastdefinerede projekter som muligheden for, at medarbejderne kan udføre egne idéer. For det tredje viser afhandlingen, at medarbejderne oplever værdi ved at lave frivilligt arbejde, der adskiller sig væsentligt fra det, de laver til daglig. Desuden er kommunikationen omkring programmet vigtig, og mellemlederne skal grundigt informeres og skal fungere som såkaldte ’sensegivers’, så programmet kan blive forankret i virksomheden. Sidst men ikke mindst er der de samfundsmæssige forhold, som både kan være en risiko og en mulighed for programmet. I krisetider risikerer man, at programmet bliver sparet væk, men det kan også åbne for muligheden for, at der opstår et reelt behov for hjælp på de sociale områder. Derved udvikler programmet sig fra ’nice to have’ til ’need to have’.

Overvejelser omkring Corporate Volunteering Anders la Cour, der er lektor på Copenhagen Business School, har skrevet en række artikler om Corporate Volunteering. Han beskriver bl.a., hvordan virksomheder i dag bruger Corporate Social Responsibility (CSR) offensivt som en måde at fastholde og tiltrække arbejdskraft på og ikke mindst for at opnå vigtige konkurrencefordele. Corporate Volunteering kan ses som en del af virksomhedernes CSR-arbejde. Selvom Anders la Cour mener, at der er mange grunde til at glæde sig over virksomhedernes interesse i frivilligt socialt arbejde, så rejser han en række spørgsmål om, hvad der sker, når virksomheder begynder at involvere sig i organiseringen af frivilligt arbejde. Er der fx nogen frivillige organisationer, der er bedre egnede til at indgå samarbejde med end andre? Undersøgelser fra USA viste allerede i 1960’erne, at private firmaers vilje til at hjælpe svinder, når de, der skal hjælpes, skønnes selv at være skyld i deres hjælpeløse situation (fx alkoholikere og stofmisbrugere). Anders la Cour rejser derfor spørgsmålet om, hvordan man undgår, at særlige former for frivillighed bliver favoriseret på bekostning af de former for frivillighed, der ikke egner sig til private virksomheders markedsføring. Desuden er der spørgsmålet om, hvordan man undgår, at virksomhederne ikke stopper deres sociale engagement i nedgangstider. Alle frivillige organisationer er jo afhængige af stabilitet, og derfor mener Anders la Cour, at virksomhederne må reflektere over og tage ansvar for konsekvenserne, så de ikke bliver en parasit, der blot bruger frivilligheden som et middel til at fremme deres egne økonomiske interesser. Der er således en række elementer, der bør overvejes, inden et samarbejde mellem en virksomhed og en hjælpeorganisation stables på benene, så man er sikker på, at alle parter får noget ud af samarbejdet.

Kilder • Anders la Cour: ”Filantropi. Frivilligt arbejde – i arbejdstiden?”, 23. januar 2009 og ”Analyse: Når socialt arbejde er uansvarligt” fra Politiken.dk • Frederikke Asschenfeldt Elbek: ”Få Employee Volunteering-programmet til at slå rødder”, kandidatafhandling for CBS, april 2009 • Tania Ellis: ”Frihed og frivillighed i fremtidens velfærdssamfund”, september 2008, www.taniaellis.dk

Beredskab 12

Frivillige b

Esbjergs beredskabschef Niels Hejslet er begejstret for, at frivillige er tilknyttet beredskabet i Esbjerg. Det giver langt større fleksibilitet og flere muligheder.

Af Mads Jakobsen Esbjerg er Danmarks femte største by, og kommunen har næsten 115.000 indbyggere fordelt på 743 km2.

Med sin placering ved den jyske vestkyst er Esbjerg en af de kommuner, som bliver hårdt ramt, når naturen viser sig fra sin barske side. Det er med til at teste beredskabet i kommunen, og her er frivillige en vigtig ressource at kunne anvende i uforudsigelige situationer som storm eller orkan.

– Generelt og personligt er jeg yderst tilfreds med at have frivillige tilknyttet beredskabet i Esbjerg Kommune.

De er med til at gøre en forskel og giver os flere strenge at spille på. De er en uundværlig del af beredskabet og

Tema: Frivillighed

egejstrer i Esbjerg – De frivillige har fået tildelt en række opgaver, som er deres. I Ribe indgår de frivillige i et meget tæt samarbejde med de deltidsansatte brandmænd, mens vi i Esbjerg har støttepunktet. Støttepunktet har omkring 20-30 udrykninger om året og dækker udover Esbjerg Kommune også Varde, Billund, Vejen og Fanø. Det er efter min vurdering en god løsning med støttepunktet, og det giver mulighed for at kunne fastholde de frivillige i redningsberedskabet. De kan således deltage i længerevarende opgaver såsom plantageog klitbrande ved og omkring sommerhusområderne samt ved mere komplekse ulykker, hvor der blandt andet kan være tale om kemikalieuheld, fortæller Niels Hejslet.

en ressource, som det er vigtigt at have stående klar til at træde til. Specielt ved længerevarende og ekstraordinære indsatser er det vigtigt at have frivillige at kunne trække på. Vi har i alt registreret 120 frivillige ved beredskabet, og heraf går 20 ved støttepunktet i Esbjerg og 20 frivillige ved Ribe Brandvæsen med radioer. Så vores frivillige kan tilkaldes med kort varsel, fortæller beredskabschef Niels Hejslet.

I Esbjerg Kommune har man en beredskabschef, der med over 40 års anciennitet, har stor erfaring med at arbejde med frivillige. Hvis han skal sætte tre ord på en frivillig, så er det en person, der vil yde til gavn for samfundet, udviser engagement og styrker fællesskabet. Men det er også de samme tre evner, der ifølge Niels Hejslet kan medvirke til at svække et frivilligberedskab, hvis de frivillige mangler disse evner. Derfor gælder det om at fastholde og motivere de frivillige, og det formår man i beredskabet.

Fremtid for frivillige i Esbjerg Niels Hejslet ser helt klart det frivillige element som en del af det fremtidige redningsberedskab i Esbjerg.

– Antallet af frivillige afhænger af opgaverne og deres karakter. Vi arbejder på at finde nye opgaver, men der er desværre på nuværende tidspunkt et stykke vej.

Det er både et spørgsmål om ressourcer og praktisk udførsel. Forebyggelse kunne sagtens være et område, som vi vil sætte langt mere fokus på i fremtiden. Jeg ser det som et område, der kan være med til at hverve nye frivillige, idet der ikke behøver at være fysiske krav på dette område.

Men jeg vil gerne slå fast, at min erfaring siger mig, at frivilliges engagement dog primært ligger i de blå blink. Altså indsatsopgaverne. Under alle omstændigheder er det vigtigt at være engageret i de frivillige, hvis man vil fastholde dem. Det gælder om at kunne holde gejsten oppe hos de frivillige, så du har dem til rådighed, når den store ulykke sker. I 70’erne og 80’erne var fokus på den kolde krig. I dag er udgangspunktet det daglige. Derfor er det vigtigt, at opgavesættene på forhånd er defineret, og at folk ved, hvad de går ind til som frivillig, og hvad de kan forvente. Det kræver tålmodighed at starte som frivillig, og man får erfaringen ved at vokse op igennem systemet, fortæller Niels Hejslet.

Beredskab 13

Beredskabschef Niels Hejslet er yderst tilfreds med at have frivillige i sit beredskab

At der fortsat skal være fokus på de frivilliges indsatsopgaver, har efter beredskabschefens mening et bestemt formål: – Frivillige er en god hvervepulje til deltidsstillingerne som brandmand, og vi har ikke på nuværende tidspunkt problemer med at hverve hertil. Men det skyldes også en bevidst strategi, der går ud på at holde de deltidsansatte til ilden. Det gælder om at holde dem motiveret, hvilket vi gør ved at tildele dem en række indsatser i forbindelse med 1-1-2-opgaver. Det gælder blandt andet bil- og containerbrande i det fri. Derved sørger vi for at have de fuldtidsansatte koncentreret omkring de store by- og erhvervsområder i tilfælde af, at den store katastrofe skal ske. At dele opgaverne op på denne måde har givet os et mere integreret og robust beredskab. Men det er selvfølgelig også en balancegang, hvor det gælder om at fordele sol og vind lige, så alle har deres hovedområder at beskæftige sig med uden at føle sig trådt over tæerne, slutter Niels Hejslet.

Tema: Frivillighed

140 års frivillig brandbekæmpelse Tønder Frivillige Brandværn er det ældste af de sønderjyske frivillige brandværn og blev startet i 1869 efter en voldsom brand. I dag er værnet stadig i fuldt sving og løser alle kommunens redningsopgaver. i længere tid ad gangen, og i de dage er Poul Erik Henriksen derfor på udkald hos brandværnet.

Fælles øvelse i den danske børnehave i Aventoft

Af Line Nielsen Foto: Bente Meyland, Freiwillige Feuerwehr Aventoft Poul Erik Henriksen har været frivillig brandmand i 35 år og er i dag brandkaptajn for Tønder Frivillige Brandværn. Han er opvokset på landet, men så snart han flyttede til Tønder, meldte han sig ind i det frivillige brandværn: – Da jeg boede på landet, var der for langt, hvis jeg skulle køre med på brandudrykninger, så da jeg kom til byen, meldte jeg mig straks som frivillig brandmand. Det gjorde jeg bl.a., fordi jeg gerne vil gøre en forskel ved at hjælpe andre.

Jeg har altid følt, at man skal hjælpe folk i nød. Derudover var det jo også en gammel drengedrøm at blive brandmand, fortæller Poul Erik Henriksen, der i dag er 56 år.

Historien om Sønderjyllands første frivillige brandværn Brandværnet i Tønder blev startet i 1869 på grund af en storbrand, som lagde store dele af Tønder i aske. Det skræmte beboerne så meget, at de krævede, at der blev gjort noget, så det ikke kunne gentage sig. Man efterlyste mænd med god kondition, og svaret blev den lokale gymnastikforening. Den 14. november samme år blev der stiftet en forening, som skulle stå for brandslukningen i Tønder. Da området på tidspunktet var under tysk overherredømme, kom foreningen til at hedde ”Turner Feurwehr zu Tondern”.

Allerede den 22. november blev den nye forening godkendt af Politimyndighederne, og året efter, i 1870, fik værnet sin første sprøjte. Det var et hestetrukket køretøj, der blev købt i Leipzig. Tønder fik også ret hurtigt og som den første by i landsdelen et rigtigt brandregulativ, og stadig med storbranden i 1869 i tankerne indeholdt regulativet en bestemmelse om, at alle borgere op til 50 år havde pligt til at

Jeg oplever, at der er bred enighed om, at det er en god ting, at vi nu er blevet en del af en større enhed Til daglig arbejder Poul Erik Henriksen i Sønderborg Lufthavn, men her har de nogle arbejdstider, der gør, at han har fri

Beredskab 14

deltage i slukningsarbejdet. Undtaget var kun kollegiernes medlemmer og byens embedsmænd. Fra starten var der 34

Tema: Frivillighed

medlemmer i værnet, men ved århundredeskiftet talte man 95 aktive borgere.

100 udrykninger om året I dag er der som ved starten 34 frivillige brandfolk i Tønder Frivillige Brandværn, 32 mænd og to piger. Det er meget typisk for brandværnene i Sønderjylland, at der er flest mænd, og før i tiden bestod værnene faktisk udelukkende af mænd.

Med hensyn til alder så er aldersgrænsen kommet lidt ned, da der er kommet en del unge med i værnet inden for de sidste par år. Brandværnet er en del af Tønder Kommunes risikodimensionering og tager sig af alle typer redningsopgaver. De har ca. 100 udrykninger om året plus øvelser m.m. Derudover har værnet et såkaldt CTIF-hold (Comité Technique International de prévention et d’extinction du Feu), som konkurrerer i forskellige branddiscipliner i både ind- og udland. Ifølge Poul

Erik Henriksen er CTIF-holdet det bedste i Sønderjylland. Tønder Frivillige Brandværn har desuden et venskabsbrandværn i Tyskland. Som bekendt grænser Tønder Kommune op til Tyskland, og man har derfor lavet en grænseoverskridende samarbejdsaftale med Freiwillige Feuerwehr Aventoft, som indebærer, at de tyske frivillige kommer og hjælper, hvis der er ildløs i en del af Tønder Frivillige Brandværns slukningsområde i Marsken. Poul Erik Henriksen mener, at det er den første aftale af sin art i Danmark, uden at der er økonomi med i det, vel at mærke.

Godt samarbejde med forbundets frivillige I værnet hersker princippet om frivillighed.

Når alarmen lyder i Tønder, møder alt disponibelt mandskab op, og alle kommer med til brand – uanset hvilken brand, der er tale om.

– Dette er for at holde gejsten oppe hos alle, ellers ville det kun være dem, der bor tæt ved stationen, som kom med hver gang. Brandværnet støttes også godt af virksomhederne her i byen, idet de lader medarbejderne smutte i tilfælde af alarm.

Uden dette ville det være svært at få folk nok, specielt i dagtimerne, fortæller Poul Erik Henriksen, der ligeledes kan berette, at de frivillige brandfolk i Tønder er glade for, at de nu er medlemmer af Beredskabsforbundet: – Jeg oplever, at der er bred enighed om, at det er en god ting, at vi nu er blevet en del af en større enhed, og at vi derved står stærkere over for politikkerne. I Tønder Kommune har vi altid haft et godt samarbejde med Beredskabsforbundets frivillige, så der er ikke noget nyt i det. Vi holder bl.a. øvelser med forbundets frivillige, slutter Poul Erik Henriksen.

Brug for frivillige på Amalienborg Åbningen af Frederik 8.s Palæ for offentligheden kræver hjælp fra Beredskabsforbundets frivillige.

Af Laurids Pedersen Beredskabsforbundet er blevet bedt om at varetage opgaver i forbindelse med åbningen af Frederik 8.s Palæ på Amalienborg. Selve åbningsperioden er fra den 27. februar til den 30. maj, dog lukket på mandage. Åbningstiden er kl. 10.00-17.00, onsdag dog kl. 10.00-21.00, hvor dagen deles i to vagter. Der er således brug for frivillige, der kan træde til i denne periode. Opgaverne bliver blandt andet at assistere bevægelseshandicappede, sikre bistand til palæets sikkerhed og interiør samt generel vejledning af og opsyn med publikum. Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) vil have ansvaret for den overordnede sikkerhed. Desuden vil SES stå for forplejning af Beredskabsforbundets frivillige samt for godtgørelse af transportomkostninger. Ønsker du at stå vagt Kontakt Laurids Pedersen pr. mail laurids.pedersen@mail.dk, hvori du skriver de datoer, hvor du kan stå til rådighed, samt navn, adresse og telefonnr. senest onsdag den 10. februar. Du vil få bekræftet din tilmelding, og der vil blive taget kontakt, hvis der skulle ske ændringer.

Beredskab 15

Smileyordning

Brandsyn skal sikre bedre forhold Brandsikkerheden har det generelt dårligt i Danmark. Det viser tal for 2008, og ændringer ønskes derfor på området.

Af Mads Jakobsen Med Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen (MF) i spidsen er det tidligere blevet foreslået, at man i lighed med Fødevarekontrollens smileyordning laver en lignende ordning omkring brandsikkerhed.

– Når man betaler for at komme ind på et diskotek eller restaurant og betaler for drikkevarer og mad, så skal sikkerheden være i orden. Og det skal gæsterne tydeligt kunne se. En smileyordning omkring brandsikkerheden vil vise, om det pågældende sted lever op til myndighedernes sikkerhedskrav. Det vil forhåbentlig få blandt andet restaurationsbranchen til at opgradere sikkerheden de steder, hvor den halter, fortæller Bjarne Laustsen.

Det samme gælder for plejeinstitutioner og hoteller. Her skal institutionerne også med i en smileyordning. Der blev i 2008 gennemført 1.750 brandsyn og givet 776 påtaler til plejeinstitutionerne. For hotellerne var det 2.837 brandsyn og 976 påtaler. Tal der er alt for store efter Bjarne Laustsens mening: – Jeg må sige, at ud fra tallene så halter brandsikkerheden på mange fronter. Jeg går normalt ikke ind for kontrol, men jeg må sige, at tallene er rystende, så brandsynene er i høj grad nødt til at fortsætte, mener Bjarne Laustsen.

Han foreslår, at brandsynene i deres nuværende form tages op til revision, så der kan blive skabt et system, der giver brandvæsenerne flere muligheder for at udføre brandsyn. Det vil kræve en økonomisk styrkelse af området.

Forebyggelse og øget kontrol

Derfor foreslår han, at brandsynene fortsætter i større omfang end tidligere.

Der skal således laves flere stikprøvekontroller samt genopfølgningskontroller i de tilfælde, hvor der er givet påtaler eller udstedt bøder.

– Heldigvis har vi ikke oplevet større diskoteks- eller hotelbrande herhjemme i en lang række år. Men det er ikke ensbetydende med, at katastrofen ikke kan ramme, for med det store antal påtaler, som vi har set i 2008, så er sandsynligheden desværre til stede. Derfor er vi nødt til at øge kontrollen for at sikre og skabe den fornødne sikkerhed. Forøgelsen af brandsynene må dog ikke ende med at blive et bureaukratisk apparat, der vil kræve mange ressourcer. Det skal strømlines, og der skal være en ensartet og enkel måde at gøre tingene på. Det handler om at skabe sikkerhed i samfundet, og derfor må bureaukrati ikke være en hindring for dette, siger Bjarne Laustsen. Han mener, at en opstramning af området forpligter begge parter. Således skal myndighederne udføre det lovpligtige antal brandsyn, som der er fastsat samt følge op med opfølgningskontrol for at sikre, at påtaler og bøder nu også har den ønskede effekt.

FAKTa

Hotel Plejeinstitutioner Forsamlingslokaler Undervisningslokaler Daginstitutioner Butikker Brandfarlige virksomheder Kilde: Beredskabsstyrelsen

Beredskab 16

Præsident Bjarne Laustsen ønsker at forbedre brandsikkerheden med en smileyordning.

Forebyggelse bør ifølge Bjarne Laustsen samtidig være et element, der prioriteres højere.

– Det handler ligeledes også om at skabe tryghed. Om at sikre de bløde værdier.

Om at komme i dialog med de forskellige virksomheder og brancher og forklare dem vigtigheden af, at brandsikkerheden skal være i orden, fortæller Bjarne Laustsen.

Gennemførte brandsyn i 2008 2.837 1.750 10.713 3.188 6.190 2.340 4.485

Påtaler 976 776 2.887 1.182 1.430 981 1.577

www.pro-safe.dk Coltri Sub kompressorer Dansk importør i mere end 15 år med Nordens største reservedelslager

Pro-Safe RIB-gummibåde Mere end 10 års erfaring med salg/ service til stat/militær - kontakt os gerne for referencer/rådgivning.

P ro-Safe A/ S : : M ø lleva ngen 6 0 :: DK -42 20 K or s ør : : T l f : + 45 3295 2 878 email : inf o@ p r o-s af e . d k

Dagpengeregler

Redegørelse om deltidsbrandmænd afspejler ikke virkeligheden En tværministeriel redegørelse om antallet af deltidsbrandmænd, der kan komme i klemme i dagpengesystemet, stemmer ikke overens med virkeligheden.

Af Mads Jakobsen Den tværministerielle redegørelse er udarbejdet af Finans-, Beskæftigelses- og Forsvarsministeriet. I den konkluderes det, at op til 30 deltidsansatte brandmænd på baggrund af statistiske opgørelser årligt forventes at blive berørt af den nye tidsbegrænsning for supplerende dagpenge. Samtidig er brugen af deltidsansatte størst i dele af Vestsjælland, Fyn, Nord- og Vestjylland. Det er således i yderkantsområderne, hvor arbejdsløsheden oftest er større end i andre dele af landet.

Tal stemmer ikke overens På baggrund af det lille tal antal deltidsbrandmænd, som redegørelsen lægger op til, vil blive berørt af problematikken, bliver der ikke lagt op til, at der skal ændres på de nuværende dagpengeregler. Men en række af organisationerne inden for redningsberedskabet er af den overbevisning, at det drejer sig om langt flere end kun 30 deltidsbrandmænd på landsplan.

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har derfor i midten af december lavet en rundspørge til beredskabscheferne i kommunerne. Beredskabscheferne blev

anmodet om at oplyse antallet af deltidsbrandmænd, der i de enkelte kommuner enten er berørt af eller forventes berørt af 30 ugers-dagpengereglen.

Resultat fra FKBs rundspørge Antal kommunale deltidsbrandmænd berørt af 30 ugers-reglen: 72 Antal Falck-deltidsbrandmænd berørt af 30 ugers-reglen: 109 Samlet antal deltidsbrandmænd berørt af 30 ugers-reglen: 181 Antal kommuner med deltidsbrandmænd berørt af 30 ugers-reglen: 44 3 kommuner har i alt 10 eller flere deltidsbrandmænd berørt af 30-ugers reglen I alt deltog 68 kommuner ud af 98 mulige i besvarelsen.

Aktuelt er antallet af berørte deltidsbrandmænd derfor langt større, end den tværministerielle redegørelse antager.

Landsklub er forundret Hos Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk er man heller ikke tilfreds med situationen, som for alvor begynder at spidse til flere steder rundt omkring i landet. I lederen til organisationens

Beredskab 18

medlemsblad Landsklubben skriver formand Karsten Andersen blandt andet: For Landsklubben er det noget magre resultat, som arbejdsgruppen er kommet frem til, ingen overraskelse. Vi har helt fra starten haft en fornemmelse af, at opgaven for størsteparten af udvalget har været at ramme plet i forhold til beskæftigelsesministerens manglende vilje til at foretage ændringer til gavn for beredskaberne og de ramte deltidsbrandmænd.

Denne fornemmelse er til fulde bestyrket ved rapportens fremkomst.

I stedet for at tage hånd om det egentlige problem beskæftiger det hurtigt arbejdende udvalg sig med et andet stort problem nemlig vanskelighederne med at rekruttere nye deltidsbrandmænd og frivillige til beredskaberne. Efter vores opfattelse er

dagpengeregler

dette, i forhold til arbejdsgruppens oprindelige opgave, blot et forsøg på at flytte fokus væk fra det væsentlige.

Beslutningsforslag fremsat Socialdemokraterne har med Bjarne Laustsen, der er præsident for Beredskabsforbundet, og partifællerne Lone Møller, Leif Lahn Jensen og Torben Hansen fremsat et beslutningsforslag, der skal sikre, at deltidsbrandmændenes løn fremover udbetales som vederlag i stedet for løn. Dermed vil deltidsbrandmændende blive sidestillet med blandt andet kommunalpolitikere, der også i modsætning til løn modtager vederlag, som ikke bliver modregnet i dagpengene. Efter beslutningsstillernes mening er der brug for en hurtig løsning for at sikre en fastholdelse

af de nuværende deltidsbrandfolk – og ikke en fokusering på kun at hverve nye deltidsbrandfolk: – Beskæftigelsesministeriet nedsatte i foråret 2009 en arbejdsgruppe, der skulle se på problemstillingen. Arbejdsgruppen har analyseret sig frem til, at der kun vil være 30 personer på landsplan, der vil blive ramt af tidsbegrænsningen.

Det virker ikke særlig overbevisende, idet der i f.eks. Frederikshavn Kommune allerede er 17 personer, som er begyndt nedtællingen, så det ser ud til, at Region Nordjylland alene vil tegne sig for de 30.

Set i lyset af at beskæftigelsesministeren selv mener, at ledigheden vil stige til 160.000, er der ingen grund til at tro, at deltidsbrandmændene ikke også vil blive ramt procentuelt lige så hårdt. Der

Beredskab 19

er derfor behov for en hurtig afklaring.

Regeringen har som løsning på problemet valgt at fokusere på øget rekruttering, og hvis der ikke var andre problemer, ville det også være fint nok. Men det virker da uklogt at bruge ressourcer på at ansætte nye brandfolk, der således også risikerer at falde for tidsbegrænsningen, frem for at beholde de gode brandfolk, vi har, fortæller Bjarne Laustsen om baggrunden for beslutningsforslaget. Det tager tid at uddanne brandfolk, og derfor kan man efter hans mening ikke løse de akutte problemer med hvervning. Bjarne Laustsen kan desuden tilføje, at han er blevet gjort opmærksom på, at problemstillingen også er indtruffet ved det personel, som er ansat ved Farvandsvæsenets redningsstationer.

Information

Kender du ICE? Af Line Nielsen Ikke alle har deres identitetsoplysninger eller andre relevante oplysninger på sig hele tiden. Derimod har de fleste efterhånden en mobiltelefon med. Idéen med ICE, som står for In Case of Emergency (på dansk i nødstilfælde), går ud på, at personer indtaster de nærmeste pårørende som 1ICE-mor, 2ICE-far, 3ICE-bror osv. i kontaktlisten på mobiltelefonen. Når kontakterne indtastes i telefonen efter vejledningen, så vil dens styresystem automatisk sørge for, at disse vises øverst i listen, da tal går forud for bogstaver. Hvis der sker en ulykke, og en tilskadekommen skal identificeres, der skal indhentes oplysninger om helbred eller pårørende skal underrettes, så kan politi og myndigheder hurtigt finde nærmeste pårørende via mobiltelefonen. Idéen stammer fra England, hvor ambulancefører Bob Brotchie fik idéen i maj 2005. Konceptet fik hurtigt stor udbredelse efter terrorangrebet i London to måneder senere. Her opstod der

Tom Behnke, retsordfører for Konservative og politimand

nemlig problemer med at finde kontaktoplysninger på omkomne, og det blev meget lettere på denne måde.

Falck støtter ikke initiativet I Danmark har landets største ambulanceoperatør Falck ikke ønsket at støtte idéen. Korpslæge Sven Trautner påpegede i 2007 visse usikkerhedsfaktorer som bl.a., at man ikke altid kan være helt sikker på, at oplysningerne er opdaterede, og at telefonen vitterligt tilhører den pågældende person.

– Derudover er der det etiske i at åbne andres telefoner, sagde korpslægen til Århus Stiftstidende i 2007, og fortsatte: – Under alle omstændigheder vil det sjældent være aktuelt for Falck at bruge ICE-personen, for det er slet ikke Falcks opgave at underrette pårørende; det er en politiopgave.

Sven Trautner mener desuden ikke, at det er et problem for politiet i Danmark at finde frem til pårørende.

Stor hjælp til hurtig kontakt til pårørende Tom Behnke, der er retsordfører for Konservative og politimand, synes derimod, at det er ”en kanon idé”, og han spreder budskabet, hvor han kommer frem. Til kritikken fra Falck siger han: – Det er klart, at den enkelte skal sørge for at opdatere sin ICE på mobiltelefonen.

Skulle det ske, at man ikke lige har fået det gjort, så tror jeg ikke, at en tidligere ICE vil blive fortørnet over det, så det er ikke et argument for at lade være. Hvis der er tale om en stjålet mobiltelefon eller en lånt mobiltelefon, er det klart, at man kommer til at ringe til en forkert, men den sandsynlighed er så lille, og skulle det ske, tror jeg nu nok, at man kommer sig over det. Gevinsten er jo så, at man finder mobiltelefonen, som kan komme tilbage

Beredskab 20

til rette ejermand. Problemerne med at finde pårørende er faktisk ret store, og det tager altid lang tid at finde identitet på patienten, hvis denne er bevidstløs eller død, og derefter tager det tid at finde de rigtige pårørende, herunder de pårørende, som patienten ønsker kontaktet i tilfælde af nødsituation. Det er rigtigt, at politiet er dygtige til deres arbejde, men hvis de nu kunne bruge tiden på noget andet, så ville det jo være skønt, mener politikeren.

International udbredelse sparer tid Tom Behnke opfordrer til at huske at taste +45 foran nummeret: – I og med, at konceptet er internationalt, så har det også den effekt, at ICE virker i hele verdenen, hvis man vel at mærke husker at taste +45 foran nummeret, for så kan man ringe til ICE-personen fra hele verdenen. Og efterhånden som det breder sig, så vil det spare tid – måske afgørende tid for at den pårørende kan nå frem til den hårdt tilskadekomne patient, inden det er for sent, siger Tom Behnke, som selv har opdateret ICE på sin mobiltelefon.

– Som politimand mener jeg, at det vil være en kæmpe hjælp til hurtig kontakt til pårørende, og dermed frigøre politifolk til andre opgaver. Jeg har selv opdateret ICE på min mobiltelefon, og det har min kone også, og den dag mine små børn skal have en mobiltelefon, den dag kommer der også til at være en ICE i deres mobiltelefon. Det enkle er, at man i sin telefonbog på mobilen har en kontaktperson, der hedder ICE, og at man der knytter nummeret til den, man ønsker kontaktet, og at man husker at taste +45 foran nummeret, så det også kan bruges i udlandet, slutter Tom Behnke.

alkolås

Alkolåse i alle køretøjer inden for erhvervssektoren Beredskabsforbundet mener, at alkolåse bør anvendes som forebyggende middel og ikke kun som element i en straf. trafikanter ligget jævnt på omkring 15.000 personer, oplyser Rigspolitiet. I 2008 blev 93 dræbt i trafikuheld, hvor spiritus var en medvirkende faktor. Yderligere kom 1.012 personer til skade i spiritusuheld. Antallet af tilskadekomne som følge af spiritusuheld i trafikken har i de sidste mange år ligget på over 1.000 personer årligt. Både Rådet for Sikker Trafik og Færdselssikkerhedskommissionen har anbefalet, at alkolåse indføres i Danmark i forbindelse med dømte spritbilister, men trafikselskabet Arriva er gået skridtet videre og har indsat alkolåsen som standardudstyr i deres busser. Og det er et skridt i den rigtige retning, mener Beredskabsforbundet, der helst ser, at det bliver gjort lovpligtigt at have alkolåse i alle køretøjer inden for erhvervssektoren.

Af Line Nielsen I slutningen af 2009 blev der fremsat et lovforslag om at indføre alkolåse i dømte spritbilisters biler. Beredskabsforbundet bakker op om forslaget, men finder samtidig, at der fortsat mangler initiativer til at anvende alkolåsen som forebyggende middel og et klart trafiksikkerhedsmæssigt supplement til anvendelsen af alkolåsen som element i en straf. Efter Beredskabsforbundets opfattelse er det trafiksikkerhedsmæssige perspektiv ved en bred anvendelse af alkolåsen langt højere end ved strafanvendelsen.

– Beredskabsforbundet mener, at alle køretøjer inden for erhvervssektoren bør have alkolåse som en del af standardudstyret. Det drejer sig bl.a. om busser, taxier, varevogne og lastbiler, siger præsident i Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen.

Alkolås bør være standardudstyr Gennem de senere år har antallet af pågrebne spirituspåvirkede

Udstyr til:

Erfaringer fra Sverige I Sverige gennemførte Vegverket i 1999-2004 et forsøg med alkolåse. Erfaringerne fra den del af forsøget, der omfattede busser, taxier og lastbiler, var bl.a. at: • Bus- og taxipassagerer var meget tilfredse med alkolåsen og følte en større sikkerhed.

• Transportudbyderne mente, at trafikbevidstheden øgedes med installation af en alkolås.

• Samtlige virksomheder, der deltog i projektet, har haft mindst et eller flere tilfælde, hvor en chauffør har prøvet at starte et køretøj med alkohol i blodet.

• Den forebyggende effekt er til stede, idet de fleste af de tilfælde, hvor der blev konstateret alkohol i blodet, var relativ kort tid efter installationen af alkolåsene.

• Alle projektdeltagerne har bibeholdt alkolåsen efter projektets afslutning.

Beredskabsforbundet mener, at hvis der i Danmark indføres alkolåse i alle busser, taxier, varevogne og lastbiler inden for erhvervssektoren, så vil det give større trafiksikkerhed og ikke mindst færre dræbte og tilskadekomne i trafikken.

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Beredskab 21

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

Snekaos

Snekaos ramte Danmark I december ramte vinteren – og holdt fast et godt stykke ind i januar. Det gav travlhed hos beredskaberne.

Thorax Thermal Blanket Til forebyggelse og behandling af hypotermi patienter.

En ny generation af folietæpper, der er hurtige og effektive at arbejde med.

Sundsholmen 29 SCAN-MED A/SFinn Jensen DISU Managing Director DK-9400 Nørresundby Dalgårdsvej 17 Rugvænget 21A info@therm-aid.com Tel: + 45 4062 9440 8220 Brabrand 8500 Grenå Thorax Thermal Blanket™ scan-med@scan-med.dk disu@disu.com Lifesaving thermal protection for hypothermic patients Telefon: +45 86 10 61 66 Telefon: + 45 56 28 70 70

Af Mads Jakobsen Den megen sne i december og i januar gjorde det vanskeligt for blandt andre sygeplejersker og hjemmeplejere at komme ud til borgerne på de mindre veje, især om natten. Og i sådan et vejr træder sneberedskabsplanen i drift, hvilket giver arbejde til de frivillige i redningsberedskabet. Her er et lille udpluk af opgaverne.

Hjælp til hjemmeplejen I Sønderborg har de frivillige i deres firhjulstrækkere fungeret som chauffører for både hjemmehjælpere og sygeplejersker om natten. De frivillige har været utrolig glade for at kunne hjælpe de borgere, der er afhængige af hjælp udefra.

I Kolding har to mand været ude at køre med hjemmeplejere. Det var den 22. december, hvor de var ude at køre i en halv dags tid med en firhjulstrækker. Hjemmeplejen havde nogle borgere i landområderne nord for Kolding by, som de ikke kunne komme ud til.

Lørdag den 2. januar om eftermiddagen blev kredslederen i Kreds Lolland kontaktet af hjemmeplejen med ønske om assistance, da de ikke kunne komme frem i Holeby/Rødby-området.

Frivillige stillede sig straks til rådighed og kørte rundt i henholdsvis Holeby og Rødby for at få hjemmeplejen med i bilerne.

Derefter kørte de så rundt til de private adresser, hvor der skulle tildeles medicin m.m. De sidste af de frivillige var først hjemme igen efter midnat. Hjemmeplejen og de beboere, som blev besøgt, har efterfølgende udtrykt deres store taknemlighed for indsatsen fra de frivillige ved Lolland Brandvæsen.

Kollapset tag på grisestald Seks frivillige fra Hjørring deltog den 7. januar i redningen af 1.800 grise fra en stald i Sindal, hvor taget var brast sammen på grund af store dynger sne på taget. Heldigvis var kun en håndfuld af grisene døde under snemasserne. De frivillige blev kaldt ud kl. 7.00 torsdag morgen, og alle grise var ude kl. 8.00 fredag morgen.

I Mariagerfjord var ni frivillige fra både Hobro og Hadsund i starten af januar i aktion i forbindelse med det kraftige snevejr, der ramte Nord- og Midtjylland. De frivillige fik hjælp af Beredskabsstyrelsen Midtjylland i form af to sneplove til at hjælpe hjemmeplejen samt at bringe forplejninger ud til dem, der var i indsats.

Beredskab 22

Vicelandschef i Beredskabsforbundet Da vores vicelandschef Nina Lindhardt fratræder sin stilling i forbindelse med Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni 2010, søger vi en engageret person med lyst og energi til opgaven fra samme tidspunkt. Vicelandschefen udpeges for en to-årig periode ad gangen.

Profil Vi for venter af dig, at du er: • Samarbejdsorienteret – et afgørende krav, da vi er en frivillig organisation • Udviklingsorienteret og visionær • Resultatsøgende og præstationsorienteret • Robust med en høj personlig integritet • Forhandlingsvant med en nobel og tillidsvækkende personlig fremtræden.

Kvalifikationer Vi ser gerne, at du har en beredskabsfaglig indsigt og har gennemfør t Beredskabsforbundets faglige lederkursus og ledelseskursus 1 og 2.

Endvidere vil det være ønskværdigt, såfremt du har en bredere ledelsesmæssig baggrund/er faring.

Opgaver Du vil indgå i forbundets topledelse og skal sammen med landschefen varetage de overordnede relationer til Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, væsentlige samarbejdspar tnere og organisationer samt forbundets regioner.

Udover foranstående er vicelandschefen stedfor træder for landschefen i dennes fravær, og du vil som særskilte fagområder skulle deltage aktivt i forbundets informations- og uddannelsesarbejder.

Supplerende oplysninger Vicelandschefen er ulønnet, dog ydes der kontorholds- og telefongodtgørelse efter SKATs takster.

Der er fri uniform, og Beredskabsforbundet betaler naturligvis dine befordringsudgifter i forbindelse med varetagelse af stillingen.

Du skal påregne en del mødeaktivitet, også i dagtimerne. Øvrig information om stillingen, herunder en mere detaljeret funktionsbeskrivelse, kan fås ved henvendelse til landschef Bent Mor tensen på telefon 22 75 51 14 eller e-mail bm@beredskab.dk.

Ansøgningsfrist er mandag den 22. februar 2010.

Beredskabsforbundet Hedelykken 10 • 2640 Hedehusene • Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk • E-mail: bf@beredskab.dk

Nytårsgudstjeneste

Nytårsgudstjeneste 2010 Traditionen tro var Region Hovedstaden vært ved nytårsgudstjenesten i Holmens Kirke. Grundet det voldsomme snevejr visse steder i landet måtte enkelte desværre opgive at komme frem til arrangementet.

Af Line Nielsen Den 6. januar kl. 19 ringede klokkerne atter ind til nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke. Omkring 85 mennesker havde trodset snedriverne og kulden og var mødt op til en aften med prædiken, salmer og taler. Heriblandt var medlemmer af Folketinget Hans Chr. Lund (S) og Marion Pedersen (V), Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp samt repræsentanter fra Forsvarsministeriet og Folk & Forsvar.

Brigadechef Tine Overby var hovedtaler ved nytårsgudstjenesten

Bodil Schou kasserer i Kreds Frederiksberg stod denne aften for ind- og udgangsbønnen. Prædikenen stod orlogsprovst Ejgil Bank Olesen for. Orlogsprovsten er Søværnets gejstlige overhoved, og derfor optræder han også ind imellem i uniform.

Dette resulterede i, at han en dag i toget var blevet spurgt, om han kunne fortælle, hvor en bestemt vogn var at finde, hvortil han svarede, at det kunne han ikke

hjælpe med, men at han kunne hjælpe med at finde vej til Gud. – Jeg tror, at passageren må have tænkt, at det var den underligste togkonduktør, han nogensinde havde mødt, fortalte Ejgil Bank Olesen med et smil.

Tine Overby talte om opgaverne i 2009 Efter gudstjenesten var der champagne og kransekage, hvorefter aftenens hovedtaler bad om ordet. Det var chef for Beredskabsstyrelsen Hedehusene, brigadechef Tine Overby. Hun startede med at takke for, at hun måtte komme og tage del i sådan en smuk og stemningsfuld tradition inden for beredskabet. Hun mente, at traditioner er vigtige: – De er med til at give identitet og skabe stolthed. Når jeg ser mig omkring, så giver det mig en god følelse af at høre til og være en del af et fællesskab og en beredskabsfamilie, sagde brigadechefen.

Herefter talte hun med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsen Hedehusene om året, der var gået. Hun fortalte bl.a. om indsatsen ved lossepladsbranden ved Humlebæk i Nordsjælland: – Det er et imponerende og frygtindgydende syn at se kæmpe affaldsbjerge, der brænder, og brandfolk, der sammen med store entreprenørmaskiner forsøger at få bugt med flammerne. Det er også imponerende, at frivillige stiller op uden tøven og løser alle typer af opgaver, uanset om det er brandslukning eller madlavning. Det var en indsats, hvor vi benyttede muligheden for at trække på ressourcer og frivillige på tværs af landet, sagde Tine Overby.

Hun fortalte desuden, at redningshundene for første gang i mange år havde været indsat til en national opgave, da en nybygget skøjtehal styrtede sammen, og ligeledes da et hus i Greve eksploderede.

– Og så har der ikke mindst været IOCmøde og Klimatopmøde med dertilhøren-

Beredskab 24

de opgaver. Der blev heldigvis ikke brug for brand- og redningsmandskabet. Til gengæld var der travlhed med at bemande O-rum, løse kommunikationsopgaver og hjælpe vores samarbejdsparter med en lang række støtteopgaver. Frivillige har igen knoklet i døgndrift og taget fri fra arbejde for at kunne indgå i det forstærkede beredskab og tage del i de mange vagter, der skulle dækkes, sagde Tine Overby.

Nye udfordringer i 2010 Tine Overby så mange spændende udfordringer i fremtiden og havde store forhåbninger til det nye år: – 2010 kommer helt sikkert også til at byde på nye udfordringer. Det er året, hvor der gerne skulle indgås en ny politisk aftale om beredskabet. Der er et kinesisk ordsprog, der siger, at ”Når tordenskraldet lyder, er det for sent at holde sig for ørerne”. Det er et rigtigt beredskabscitat.

Det er nu, vi skal planlægge og forberede os på kommende tordenvejr – uanset om det bliver en lille byge med få lyn eller et større frontsystem, der buldrer løs hele natten, mente Tine Overby, som sluttede med endnu et citat: – ”Når man bliver ved med at gå, så går det nok”. Det er ikke et citat, der stammer fra Nijmegen-marchen – som i øvrigt er et godt eksempel på, hvordan man skaber fællesskab og korpsånd – men derimod et citat fra Søren Kirkegaard. Vi skal blive ved med at bevæge os og vise, hvad vi kan og være synlige og professionelle. Der er brug for et stærkt og samarbejdende beredskab, og der er brug for masser af frivillige, sluttede Tine Overby.

Viceregionsleder Kirsten Nielsen takkede Tine Overby og de fremmødte med håbet om at se dem igen til næste år.

Brandforebyggelse

Uge 40 – årlig fokus på brand Rundt omkring i landet kunne børn i uge 40 traditionen tro lære om brand og brandforebyggelse.

Af Mads Jakobsen Foto: Pil Storm Giersing På Hedegårdsskolen i Ballerup havde man også brand og forebyggelse på skoleskemaet. Børnehaveklasserne fik besøg af det lokale brandvæsen og borgmesteren i Ballerup Kommune, Ove Dalsgaard.

– Vi vil bl.a. synge en brandsang med børnene og uddele plastik-brandhjelme. Derefter vil vi vise børnene vores udstyr og køretøjer og fortælle dem om alarm 1-1-2, inden den store finale: Det viser sig nemlig, at skoleinspektøren er blevet fanget på taget af en bygning, der kommer røg ud af. Så børnene skal naturligvis hjælpe deres lærer med at alarmere 1-1-2, hvorefter vi kommer farende med sirener og blå blink, fortæller brandinspektør i Ballerup Redningsberedskab, Jørgen Kjær.

På Hedegårdsskolen er man glad for

besøget og for brandforebyggelsesugen generelt.

– Det er vigtigt, at børnene ikke kun reagerer ved at blive bange, hvis der opstår brand derhjemme eller andre steder. De skal også vide, hvad de skal gøre. Derfor drejer det sig om, at de får nogle basale ting ind på rygraden, som de altid kan huske. For eksempel at de skal ringe 1-1-2, hvis det brænder, eller at de skal kravle, hvis der er meget røg. Det synes jeg, at brandforebyggelsesugen er med til at lære dem på en sjov, men samtidig alvorsfuld måde, siger klasselærer for børnehaveklasse B på Hedegårdsskolen, Dorte Blirup.

Tidlig indsats har stor effekt Skolelærere og brandfolk er enige om, at de gode vaner, der grundlægges i barndommen, følger med resten af livet.

Derfor har skoler og kommunale redningsberedskaber indgået et samarbejde, og

Beredskab 25

hvert år i uge 40 står de sammen om at lære børn, hvordan de omgås ild, og hvad de stiller op, hvis uheldet er ude.

Klasseundervisningen om brand tager udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens undervisningsmaterialer. Et af materialerne er ”Lær om brand”, som særligt henvender sig til børnehaveklasser, og som omfatter både elevhæfte, lærervejledning, forsøgssæt og idéfolder til redningsberedskaberne.

Kampagneugen er udviklet af Beredskabsstyrelsen, som udgiver undervisningsmaterialerne ”www.flammernesportal.dk” (7.-9. klasse), ”Ild en farlig ven” (4.-5. klasse) og ”Lær om Brand” (børnehaveklasse), som er udviklet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og TrygFonden.

æ’ sprøjt

Ilden kender ikke til grænser

– det gør brandfolk heller ikke…

HJÆLP: Der er nu etableret et formelt samarbejde mellem frivillige brandfolk nord og syd for den dansk/tyske grænse, og de er klar til at hjælpe på den anden side af grænsen – men må officielt ikke.

Kaptajnen for Frøslev Frivillige Brandværn, Oluf Feddersen Jessen, skriver under, mens hans tyske kollega, Richard Andersen fra Ellund, ser på. Begge undrer sig over, at en usynlig landegrænse skal volde problemer ved en indsats

De frivillige brandfolk fra begge sider af grænsen kender hinanden fra bl.a. øvelser, og der blev givet mange håndtryk ved seancen

Tekst og foto: Leif Christensen/ LLN Press »Et historisk øjeblik.« Sådan blev det kaldt, da 25 års praktiske øvelser mellem Frøslev Frivillige Brandværn og brandværnet fra tyske Ellund blev udvidet til en officiel samarbejdsaftale.

Men en aftale, der reelt ødelægges af gældende lovgivning omkring brandbeskyt-

Beredskab 26

æ’ sprøjt telse og ulykkesforsikring.

Trods åbne grænser og et fælles EU forhindrer den nuværende lovgivning, at der må slukkes brande på den modsatte side af landegrænsen. Landegrænsen stopper dog ikke ilden, og åbenbart heller ikke brandfolkene: – Nu klarer vi først brandslukningen, og bagefter undersøger vi så, om det er lovligt.

Sådan lød det fra beredskabschefen i Aabenraa Kommune, Preben Christensen, da danske og tyske brandfolk var samlet for at se den officielle aftale blive underskrevet af både kaptajner fra brandværnene og af de berørte borgmestre.

Det skete i et telt nær Frøslev Frivillige Brandværns station, og Preben Christensen kunne ikke se, at der skulle blive noget problem med at krydse grænsen. Helt enig var borgmester Tove Larsen ikke: – Ambulancer og helikoptere må gerne hjælpe over grænsen, og vi skal presse på for, at også brandfolkene skal have lov til det, lød det fra Tove Larsen, der ønskede tillykke med det »nye« samarbejde.

Uforståelig regel De to værn forbinder ikke kun det aktuelle

samarbejde, men også de fælles historiske rødder.

Det frivillige brandværn i Frøslev blev grundlagt i 1881. Til deres slukningsområde hørte fra begyndelsen nabokommunen Ellund, der først i 1890 fik sit eget frivillige brandværn. Begge værn var stærkt knyttet til hinanden, da deres medlemmer også tilhørte det samme kirkesogn i Hanved. Fra denne tid kan der dokumenteres mange fælles øvelser og indsatser.

Med ændringen af grænsen i 1920 sluttede den venskabelige pagt pludselig.

Først i slutningen af 1980-erne begyndte de to værn under deres daværende brandkaptajner, Ewald Petersen, Ellund, og Christian Nissen, Frøslev, forsigtigt at nærme sig hinanden igen.

Fælles øvelser var dengang kun mulige under vanskelige forhold. De blev således blandt andet planlagt på området Vilmkjær, at Frøslev øvede på den danske side af området og Ellund på den tyske side.

Det efterfølgende venskabelige samvær fandt sted på Grænsevej, så ingen af kammeraterne skulle overskride grænsen.

Det hele blev nøje overvåget af Told- og Grænsepatruljen.

I den følgende tid blev forholdet kontinu-

erligt uddybet og udbygget. Efter åbningen af grænsen i 2001 kom det under de nuværende brandkaptajner for første gang til grænseoverskridende øvelser i begge byers kerneområde. I dag holdes disse øvelser årligt, ligesom den fælles uddannelse på øvelsespladsen ved den danske Beredskabsstyrelses skole i Tinglev er blevet en fast bestanddel i uddannelsen af begge værn.

Målet med samarbejdsaftalen er bl.a. at fastlægge opgaven for værnenes gensidige grænseoverskridende understøttelse i indsats- og katastrofetilfælde. »Pt. mangler der dog desværre stadig de retsmæssige grundlag på begge sider af grænsen for at kunne se dette mål som fast bestanddel af det daglige brandarbejde. Brandbeskyttelse og ulykkesforsikring dækker stadig kun nationalt og stopper ved de ikke længere synlige grænser. Det er uforståeligt for borgerne i denne grænseregion, at der i et Europa uden grænser ikke er tilladt for nabobyens brandfolk at kunne ile til hjælp, blot fordi der ligger en statsgrænse i vejen«, hedder det i den fælles pressemeddelelse fra de to værn.

Reglerne skal ændres Usynlige grænser forhindrer frivillige danske og tyske brandfolk i at hjælpe hinanden.

Af Mads Jakobsen Som omtalt har Frøslev Frivillige Brandværn og tyske Ellund Frivillige Brandværn indgået en samarbejdsaftale. Hos begge brandværn er man yderst opsatte på at kunne yde støtte til hinanden, men lovgivningen forhindrer dette. Når man tænker på andre samarbejder på tværs af landegrænserne,

så kan dette virke paradoksalt. Derfor har Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen taget sagen op politisk. Han har stillet en række spørgsmål til udenrigsministeren, der blandt andet går på, hvilke lovændringer der skal til, for at brandværnene kan slukke brande på tværs af landegrænsen.

Beredskab 27

æ’ sprøjt

Brandbekæmpelsen på Broagerland Jürgen H

ansen

Brandb e på Broa kæmpelsen gerland

Af Jürgen Hansen Dette er titlen på en bog om brandbekæmpelsen gennem 200 år i et geografisk begrænset område i Sønderjylland.

I bogen omtales de mange tvangsbrandkorps, der har eksisteret på Broagerland i en stor del af perioden. Desuden er de fire frivillige brandværns historie beskrevet.

Den første omtale af et egentligt brandberedskab på Broagerland er fra 1846. Den første brandsprøjte blev anskaffet i 1853.

I 1862 blev Broager Sogns Spröitevæsen oprettet, et samarbejdende sprøjtevæsen med fire karsprøjter, som var stationeret i Broager, Egernsund, Skelde og Skodsbøl.

Dette sprøjtevæsen blev i 1876 erstattet af en række kommunale brandkorps, et for hver af de daværende ni kommuner på Broagerland. Disse brandkorps fortsatte med at virke efter den preussiske brandlov indtil 1927, da der blev foretaget en omorganisering efter dansk lov. Kommunale brandkorps på Broagerland virkede til omkring 1953 – sideløbende med de frivillige brandværn. Derefter blev brandbekæmpelsen alene varetaget af de frivillige brandværn.

På Broagerland blev det første frivillige brandværn oprettet i marts 1880 i Egernsund. Få måneder senere fulgte Broager Frivillige Brandværn. Oprettelsen af dette værn skete efter en voldsom brand i Broager i april 1880, da en stor del af byen brændte. Det tredje værn, Skodsbøl Frivillige Brandværn, blev etableret i 1881. Det blev nedlagt i 1996 efter 115 års virke.

Det fjerde frivillige brandværn blev etableret i 1941 i Skelde.

- fra 179 - fra lov 6 til 1980 e og foro rdninge

Sprøjtehuse/brandstationer samt det anvendte brandslukningsudstyr er beskrevet. De frivillige brandværns besvær med at skaffe midler til anskaffelserne er ligeledes omtalt. Ved større anskaffelser måtte værnene ofte selv skaffe en stor del af beløbet for at få kommunen til at yde resten. Kun fantasien satte grænser for, hvilke tiltag værnene anvendte for at skaffe penge. Det har derfor været vanskeligt for et frivilligt brandværn at klare udfordringerne.

Bogen behandler også den gældende brandlovgivning, der har eksisteret for hertugdømmet Slesvig fra 1776 til 1864, for provinsen Slesvig-Holsten frem til Genforeningen og for Sønderjylland efter Genforeningen. Forfatteren beskriver endvidere vandforsyningen. Det har gennem hele perioden været et problem, at der ikke var vandsteder nok, at der manglede slanger eller at vandværkerne ikke kunne levere vand nok fra deres brandhaner.

Bogen er først og fremmest en lokalhistorisk beretning, der foruden at beskrive enkelte store brande også fokuserer på brandmanden. Ligeledes er værnenes orkestre gennem tiden beskrevet.

Orkestrene har spillet en væsentlig rolle i værnenes konstante bestræbelser for at opnå en bedre økonomi. Bogen indeholder

Beredskab 28

r til pra

ktisk bra

ndbekæ

mpelse

imidlertid også beskrivelser af generel betydning for de sønderjyske frivillige brandværn og gengiver kortfattet de sønderjyske brandværns generelle historie.

Bogen er omfattende og indeholder mange detaljer, hvilket de ca. 450 sider indikerer. Den udgives på eget forlag og forventes at komme til salg i maj 2010.

Den kan bestilles ved henvendelse til forfatteren, Jürgen Hansen, Kesselstedet 4, Nr. Lyndelse, 5792 Årslev. Ved bestilling senest 1. marts 2010 er prisen kr. 348 + porto. Ved bestilling efter 1. marts 2010 er prisen kr. 398 + porto. Bestilling kan også foretages på adressen jurgenhansen@mail.dk

DFI Information/PRISER

DFI, Hedehusene De mangeartede opgaver til COP15 krævede fleksible frivillige… og de var der.

Beredskabsstyrelsen Hedehusene var – som mange andre i redningsberedskabet – dybt involveret i Klimatopmødet (COP15) i december. Men til forskel for mange andre, der havde enkelte primæropgaver, så udførte personel fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene en stor mængde opgaver, både beredskabsmæssigt og logistisk.

Frivillige fra afdelingen sørgede for: Bemanding af SIT-centeret i Beredskabsstyrelsen, bemanding af eget O-rum, mandskab til de særlige HAZMAT-teams, transport af Politiets folk, levering og indretning af sovefaciliteter til både Politi og redningsberedskab, brand- og redningsenheder på døgnvagt, udlevering af kaffe til frysende delegerede, levering og betjening af specialmateriel til Politiet og meget, meget mere.

Sideløbende med dette, var Beredskabsstyrelsen Hedehusene omdannet til en levende base for både danske og svenske

V

N enheder, der skulle være klar til indsats i København. Disse enheder blev forplejet, og for danskernes vedkommende også indkvarteret af afdelingens ansatte og frivillige.

Hvor man end stod eller gik, var der indsatsklare frivillige, som med højt humør og en spændt forventning var klar til at løse de opgaver, der kunne dukke op.

En indsats af sådan størrelse sætter naturligt sine spor, og gør man op hvor mange ressourcer, der er brugt, kan man konstatere følgende: Der er kørt mere en 12.000 km, svarende til 1/3 rundt om Jorden, og brugt mere end 6.300 mandti-

Ø

S

Svenske redningsfolk fremviser materiel og udveksler erfaringer med danske frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene

mer, svarende til mere end fire årsværk.

Og alt dette på blot to uger.

Frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene viste tydeligt, at frivillige i redningsberedskabet er en effektiv og relevant ressource.

Indstillinger til Beredskabsforbundets Hæderstegn og til Redningsberedskabsprisen skal indsendes i løbet af foråret.

Indstillingsfrister for hæderstegn og pris Af Mads Jakobsen Hæderstegn Beredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere

i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen.

Indstillingsbestemmelserne og –blanket finder man på den medlemsvendte del af www.beredskab.dk. Indstillingen indsendes med påtegningen ”FORTROLIGT” til præsident Bjarne Laustsen for Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være landskontoret i hænde senest 1. marts 2009.

Beredskab 29

Redningsberedskabspris Deadline for indstilling til Den Danske Redningsberedskabspris er mandag den 26. april 2010. Prisen kan tildeles en person eller et hold, der har udført en ekstraordinær indsats i 2009. Med prisen følger en check på kr. 50.000,-. Læs mere om kriterierne på www.redningsberedskabspris.dk

regioner og kredse

Region Syddanmark Planlægning af kredsårsmøder er på sit højeste 18 årsmøder skal nu passes ind i vore kalendere, og vi kan så også håbe på et fornuftigt føre, når vi skal ud på de lange aftenture.

Regionens første store arrangement var nytårsparolen den 23. januar. Vejen-kredsen var vært ved arrangementet også i anledning af, at kredsen kan markere sit 60-års jubilæum.

Selve parolen begyndte med nytårsgudstjeneste i Skodborg Kirke, hvorefter vi gik til Skodborg Brandstation, hvor resten af programmet blev afviklet.

Mange af regionens kommuner har fået ny borgmester, så der ligger et stort arbejde for vore medlemmer i beredskabskommissionen i at få synliggjort Beredskabsforbundet på det første kommissionsmøde. Den 9. december kunne vi afholde et møde med kommissionsmedlemmer. Invitationen var gået til kommunerne med ønske om at give den videre til såvel nye som gamle kommissionsmedlemmer. Der var 15 mødedeltagere fordelt fra fem kommuner. Koldings afgående borgmester indledte med at redegøre for det politiske ansvar.

Derefter fortalte vi om værdien af de frivilliges arbejde for det kommunale redningsberedskab. En god aften, som absolut fortjener gentagelse. En helt ny politiker efterlyste flere af disse informationsmøder.

Forårssæsonen tager sin begyndelse umiddelbart efter regionens årsmøde den 6. marts.

Der er planlagt regionale kurser, regionsmøder og temadage, så der er nok at tage fat på. Vi afventer også en mødeindkaldelse fra Sønderborgs Frivillige Brandværn til et informationsmøde omkring vort samarbejde.

Den 30. december havde jeg mulighed for at deltage i afskedsreceptionen for Beredskabschef Jan A. Jepsen i Fanø Kommune. En flot reception, hvor Jan blev takket for de mange års gode arbejde.

Else Højsager Regionsleder

Kreds Tønder Mindeord Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at vores gode veninde og kammerat Louise Jürgensens ikke er blandt os mere. Louise døde tirsdag den 15. december efter svær sygdom. Louise vil blive savnet i beredskabet, hvor hun i mere end 25 år var frivillig. Louise startede i Danske Kvinders Beredskab, hvor hun var en aktiv del af børneordningen, og herigennem deltog hun i handicaplejre rundt omkring i Danmark.

Louise havde et stort hjerte for samfundets

Kreds Sønderborg Der blev afholdt 25 års jubilæum for Irene M. Lange, Bernd Sivers, Gitte P. Mikkelsen og Allan Christensen den 13. november 2009 i Sønderborg Kreds.

svage og især børnene. Hun var også de senere år meget aktiv i Handicapstævnet, der hvert år afvikles i Tønder. Da Danske Kvinders Beredskab blev nedlagt, overgik hun til Civilforsvaret, hvor forplejningstjenesten blev hendes hjertebarn. Hun blev uddannet kogeleder, og hun har igennem årene fremtryllet mange menuer på feltkomfuret. Hun deltog gerne i Landsstævnerne, hvor der blev dystet i forskellige civilforsvarsdiscipliner. Her formåede hun med forplejningsholdet at hjembringe ikke mindre end både 1. og 2. pladser til Tønder. Louise var en god læremester for nye i Beredskabet. Med hendes stille og rolige facon formåede hun at videregive erfaringer og læring. Hun var også foreningsmæssigt meget aktiv og var i en periode i kredsledelsen, hvor hendes holdninger og meninger vandt stor respekt. Louises altid venlige og milde væsen gjorde hende til en vellidt og god veninde og kammerat, som vi vil savne og huske med stor respekt. Vores tanker og dybeste medfølelse går til Jørgen og familien.

På Tønder-kredsens vegne Kredsleder Lissa Hansen

Region Hovedstaden Et nyt år er startet og Region Hovedstaden håber, at alle er kommet godt ind i det nye år!

Aktiviteterne i Region Hovedstaden har ligget lidt stille henover julen og nytåret.

Men lige inden jul gav det store klimatopmøde i Bella Center en masse arbejde til de frivillige.

Dels har mange frivillige været til rådighed for deres kredse, som har haft forskellige opgaver i forbindelse med klimatopmødet.

Men Region Hovedstaden havde også fået en

Beredskab Beredskab 30 30

større opgave i samarbejde med Københavns Brandvæsen.

Det er første gang i rigtig mange år, at Københavns Brandvæsen har benyttet sig af frivillige. Der har været mange frivillige involveret i opgaven, og rigtig mange kredse både i og uden for København har velvilligt stillet frivillige til rådighed for opgaven. Selve opgaven var der ikke det store arbejde i, og når man efterfølgende vurderer en sådan opgave, er det altid svært at sige, om den nu var berettiget eller ej. Heldigvis var det ikke de store gadeoptøjer, der kom til at præge topmødet, og derfor blev opgaven naturligvis også væsentlig nemmere, end man kunne forudse.

Det er Region Hovedstadens håb, at Københavns Brandvæsen har sat pris på de frivilliges indsats, og vi håber på et fremtidigt samarbejde mellem Københavns Brandvæsen og frivillige. Herfra skal i hvert fald lyde en stor tak både til dem, der lagde store kræfter i planlægningen, og til de mange frivillige, der atter engang stillede deres arbejdskraft til rådighed – frivilligt og ulønnet.

I den kommende tid vil der være årsmøder ude i kredsene. Desværre har vi i skrivende stund ikke fået datoerne på alle kredsårsmøderne, men her er en liste over de datoer, som vi kender. Så nu er det op til dig at møde op til dit lokale kredsårsmøde og gøre din demokratiske indflydelse gældende.

regioner og kredse Bornholm Egedal Frederiksberg Frederikssund Halsnæs Hedehusene København Nordvest København Syd København Vestegnen København Øst/Amager Nordsjælland Rudersdal Hørsholm

04-02-2010 02-02-2010 22-02-2010 09-02-2010 23-02-2010 08-02-2010 12-02-2010 09-02-2010 01-03-2010 16-02-2010 02-02-2010 05-02-2010

Der mangler desværre datoer for årsmøderne i kreds Allerød, Furesø, Hillerød og København Nord.

Søren Brandt Reg. Infoassistent

Kreds Frederiksberg Tænding af byens juletræ Lørdag den 28. november blev byens juletræ tændt på Rådhuspladsen. Børnefamilier i stort tal og andre juleglade frederiksbergborgere stimlede til pladsen foran rådhuset, da træet skulle tændes, og juledagene synges ind.

Der var forskellig underholdning, vi havde fornøjelsen at fremstille og udlevere ca. 700 kopper kakao til børnene. Kl. 16.30 steg borgmesteren til vejrs i brandvæsenets stige for at tænde juletræet.

Julemarked I dagene 4. - 13. december afholdt kommunen dens årlige julemarked i et stort telt på rådhuspladsen. Flere af de lokale handelsdrivende havde valgt at deltage heri. Vi havde førstehjælpsvagt og pasning af bålgryderne på pladsen.

Ib Otte Kredsleder

Ansættelse Flemming Hansen er blevet ansat som strategimedarbejder (barselsvikar) på Landskontoret.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Debatforum Deltag i debatten om de frivillige og Beredskabsforbundet på www.beredskab.dk.

Nyt uniformsmærke Beredskabsforbundet har fået sit eget uniformsmærke. Mærkets motiv er Beredskabsforbundets logo. Mærket kan rekvireres ved at kontakte din regionale uniformsansvarlige. Denne finder du under Kontakt på www. beredskab.dk.

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Historisk billedmateriale Ligger du inde med historisk billedmateriale, så er regionsleder John Larsen interesseret i dette. Du kan kontakte John Larsen pr. mail john@mail.dk for nærmere aftale.

Niels Erik Bølling

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk

Landsplan Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk.

i 2009 har resulteret i over 12.000 blinde alarmer.

Ikke alene koster de virksomhederne og samfundet mange penge, men de er også med til at svække tilliden til de interne brandalarmer.

I værste fald kan en udrykning til en blind alarm forsinke indsatsen til en rigtig brand.

Med baggrund i bekendtgørelse nr. 574 af 22. juni 2000 kan kommunerne opkræve et gebyr på 3.500 kr. for udrykning til blinde alarmer, og de fleste kommuner udnytter nu denne mulighed.

Virksomhederne ville få mere valuta for pengene, hvis man investerede i forebyggelse af blinde alarmer. Det koster ikke mange kroner, men forudsætter, at man har en fast procedure aftalt i virksomheden. Derfor kunne mange – måske alle – blinde alarmer undgås ved at følge nogle få huskeregler: • Personale, der betjener anlægget, skal være instrueret i anlæggets drift og betjening.

• Egne og fremmede håndværkere skal gøres bekendt med, at der er automatisk brandsikringsanlæg, og at de kun må arbejde i dækkede områder, når den eller de aktuelle grupper er frakoblede.

• Prøver på anlægget sker internt med alarmoverførslen frakoblet eller i samarbejde med vagtcentralen.

• Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger og DBI’s forskrifter for de pågældende anlæg.

Virksomhedsberedskab Reducer de blinde alarmer Måske også et nytårsforsæt i din virksomhed?

En blind alarm er en alarm, der er afgivet i god tro, hvor der ikke er opstået nogen brand, som fordrer redningsberedskabets assistance.

En blind alarm står i modsætning til en falsk alarm, som er afgivet i ond tro. Hovedårsagen til de blinde alarmer fra ABA-anlæggene er menneskelige fejl.

Håndværkere kan for eksempel komme til at aktivere detektorerne under deres arbejde, hvis detektorerne ikke bliver slået fra.

Endnu er der mange virksomheder, der ikke har helt styr på deres automatiske brandalarmeringsanlæg, ABA-anlæg, hvilket alene

Beredskab Beredskab 31 31

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

AdresseĂŚndring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost UMM Id nr: 42102