BEREDSKAB 01, Januar, 2011

Beredskab t

a Beredskabsforbunde Fagmagasin201fr 1 Nummer 01 / januar

tema:

Rekordlavt antal trafikdræbte i Danmark Se mere på side 8

Ny brandmandsuddannelse på plads Se mere på side 22

Frivillige i Allerød opsætter røgalarmer hos ældre Se mere på side 26

Snekaos ramte igen Danmark Sidst på året ramte vinteren – igen – Danmark.

Det gav travlhed hos beredskaberne.

Se mere på side 4

Se mere på side xx

TEMA

Ulykker & redning

10405 · VISION MARKETING · 4036 0322

Practice makes perfect – and saves lives

Højderedning og faldsikring Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!

Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier?

Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og redningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien.

Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden.

Udover at være globalt førende i avanceret sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.

Yderligere information Læs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

Indhold 3

leder

Fokusér på ungdommen Der er stor grund at holde øje med de unge. De kan blive en del af det kommende beredskab, men en gruppe af de unge er også en del, som på nuværende tidspunkt kan skabe problemer for beredskabet. Derfor skal vi på alle måder have fat i ungdommen – og specielt med fokus på den gruppe utilpassede unge, som udøver vold mod redningsmandskabet.

Vold mod redningsfolk er ikke et nyt fænomen. Specielt alkolhol- og stofmisbrugere og demente ældres vold tegner sig for en stor del af volden mod redningsfolk, men her er der sjældent tale om planlagt vold. Den planlagte vold er derimod næsten et ugentligt tilbagevendende problem. Stenkast og smadrede forruder på udrykningskøretøjerne er realiteten sammen med mange påsatte brande. Og det er ofte med helbredet som indsats, at brandfolkene forsøger at slukke brandene. Risikoen kommer ikke fra selve brandene, men fra de unge, der har kastet sten, fyrværkeri og benzinbomber mod brandfolkene. Flere steder har redningsmandskabet derfor måtte trække sig tilbage og lade ildens flammer rase ud.

Brandfolkene forsøger blot at udføre deres arbejde, og det skal de utilpassede unge og ballademagerne have en forståelse af. De skal have indsigt i de kommunale beredskabers arbejde. Og i dette tilfælde er ungdomsbrandkorps et nøgleord.

Ungdomsbrandkorps skal ses som et tilbud til at skærpe unges interesse generelt for redningsberedskabets opgaver. Og ikke mindst til at trække de unge væk fra gaden. Det er et tiltag, som inden for de seneste år har vundet indpas flere steder rundt omkring i landet. I dag er vi oppe på 13 juniorbrandkorps. Senest blev Greve i februar 2010 valgt som Årets 1-1-2 Kommune for dens arbejde med brandkadetter. Brandkadetterne kommer fra Askerød-bebyggelsen, som er en risikozone.

De kommunale redningsberedskaber har derfor rammerne til at kunne give de utilpassede unge nogle konstruktive udfordringer, der kan være med til få rettet de unges fokus mod andre alternativer end kriminalitet, vold og hærværk, som de formentlig ellers kender fra deres hverdag. Samtidig med den personlige udvikling viser erfaringer, at de unge får øget selvværd og et andet syn på livet. Ungdomsbrandkorps er således et vigtigt redskab i det sociale arbejde, som kan nå en stor del af de utilpassede unge.

I forlængelse af deres uddannelse i ungdomsbrandkorpsene udklækkes et naturligt rekrutteringsgrundlag for redningsberedskabet – både som ansatte og frivillige. Dermed er der efter Beredskabsforbundets vurdering stor fornuft i, at politikere og redningsberedskaber sætter fokus på dette område.

04

18

21 24

Indhold 04 06

Snekaos ramte igen Danmark Afstivning – sikring af sammenstyrtninger 08 Rekordlavt antal

trafikdræbte i Danmark 10 Forsvarsministerens nytårshilsen til de

frivillige i redningsberedskabet 12 Kort Nyt

01 Januar 2011 31. årgang

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 Fax: 3524 0001 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk

13

14 16 18

21

Stadig store udfordringer for Beredskabsforbundet Ændringer forude Ny landschef Beredskabsstyrelsen yder hjælp i verdens brændpunkter Frivillige og deltidsansatte brandfolk skal hverves lokalt

Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Per Kjærholt Oplag 13.059 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2009 - 30/6-2010 Redaktion Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

Abonnement Udkommer 6 gange i 2011, pris 200,-

22 24 25 26

Ny brandmandsuddannelse på plads Sejlerne skal bruge redningsveste DFI Information Frivillige i Allerød opsætter røgalarmer

hos ældre 28 Brandværn slipper for udbud 29 Kort Nyt 30 Nyt fra regioner og kredse

Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer 28.02.2011 Produktion og annoncer Mediegruppen as Porschevej 12 7100 Vejle Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net

BErEdskAB Fagmagasin Fra

nummer 01 / januar

2011

BeredskaBsForBu

ndet

tema:

rekordlavt antal traFikdræB i danmark te

Se mere på

side 8

Ny brandma uddannelse ndspå plad

Se mere på

side 22

s

Frivillige i Allerød opsætter røg hos ældre alarmer

Se mere på

side 26

snekaos ram te igen dan mark

Sidst på året ramte vinteren Det gav travlhed – hos beredsk igen – Danmark. aberne.

Se mere på side 4

Se mere på

side xx

TEMA

Ulykke redninr & g

Forsidefoto: Polfoto

01 Januar 2011

Beredskab

4 Snekaos

Snekaos ramte igen Danmark Af Mads Jakobsen | Foto: Colourbox.com

Sidst på året ramte vinteren – igen – Danmark. Det gav travlhed hos beredskaberne.

2010 må betegnes som et år, hvor sneen havde et godt tag i Danmark. Den megen sne i november og december gjorde det vanskeligt for blandt andre sygeplejersker og hjemmeplejere at komme ud til borgerne flere steder i landet. Og i sådan et vejr træder sneberedskabsplanen i drift, hvilket giver arbejde til de frivillige i redningsberedskabet.

I Holbæk havde man i sidste halvdel af december frivillige ude at køre med kranvogn til frigørelse af køretøjer i sneen. Kreds Mariagerfjord var også involveret i sneen.

I november blev frivillige således brugt til kørsel med hjemmeplejen, som havde

Beredskab

01 Januar 2011

svært ved at komme frem. Det samme gjorde sig gældende i Kreds Kolding, hvor frivillige indgik i sneberedskabet til kørsel og frigørelse med og af hjemmehjælpere i Kolding Kommune. I Stevns boede fire frivillige på brandstationen, så der hele tiden kunne blive kørt mad ud til ældre borgere, hjemmehjælpere blev hentet på privatadressen og kørt til deres job og retur, og sygeplejerskerne blev kørt på sygebesøg hos de ældre. En frivillig sørgede for at passe telefon/ radio og koordinere indsatsen, hvor der var indsat tre 4WD biler. Mange af turene blev kørt på marker, idet vejene var så ufremkommelige. Snevejret og de glatte veje gav

også mange trafikulykker. Flere steder varetager frivillige frigørelsesopgaver. I blandt andet Fredericia kom Støttepunktsberedskabet på opgave kort før jul, hvor de måtte assistere med redningsvogn til en lastvognsulykke på Lillebæltsbroen.

Oversvømmelser giver desværre også problemer. Hen mod redaktionens afslutning er det nyt om, at beredskaberne i både Varde, Herning, Holstebro og Vesthimmerland kæmper mod smeltevandet, der har mere end svært ved at komme væk. Mange steder er åer gået over sine bredder, og veje er oversvømmede.

Trafikssikkerhed 5

P7 200 Lumen

Cree LED’ens maksimale lysstyrke

230 meter

Rækkevidde på maksimal styrke

64 timer

Total brændetid på et sæt batterier

CHOICE OF THE PROFESSIONALS

Fokusering

Enhåndsbetjent Speed Focus

Nærmeste forhandler henvises af SCANLICO DENMARK A/S på tlf: 38 71 69 59 eller info@scanlico.dk

NEW

®�

PIXA SERIEN

Vandtæt

Ned til -1 meters dybde.

Slagfast

Kemikalie resistent

Robust & Slidstærk

Anvendelsestemperatur

Fald fra op til 2 m.

Tryk på op til 80 kg.

www.petzl.com

Undgå ridser på glas

Fra -30°C til +60°C

Nærmeste forhandler henvises af SCANLICO DENMARK A/S på tlf. 38 71 69 59 eller info@scanlico.dk

01 Januar 2011

Beredskab

6 Afstivning

TEMA

Af Line Nielsen | Foto: Thorbjørn Jørgensen

Ulykker & redning

Afstivning – sikring af sammenstyrtninger Hvad gør man, hvis taget er styrtet ned? Hvis en bil er kørt ind i et hus? Eller en person er fastklemt under en sammenstyrtet væg?

Man laver en solid afstivning.

Det er heldigvis ikke hver dag, at man får brug for at afstive bygninger, men når uheldet er ude, findes der folk, som kan sikre en bygning fra yderligere sammenstyrtning. Thorbjørn Jørgensen, der er daglig leder af Krise- og Støtteberedskabet i Århus, er en af disse personer.

For nylig var han to uger på Texas Engineering Extension Service for at blive bedre til at lave komplicerede afstivninger, og nu vil han lære andre at gøre det samme. Man behøver nemlig ikke at være handy man eller have ingeniørhjerne for at kunne afstive: – Det handler grundlæggende om at få ting til at blive stående, fortæller Thorbjørn Jørgensen, som efter kurset i USA nu er i stand til at lave afstivninger, der er op til otte meter i højden. I 2011 tilbyder han afstivningskurser hos Århus Brandvæsens Uddannelsescenter.

Træ kan holde mange tons Mange afstivninger laves i træ, og ifølge Thorbjørn Jørgensen holder træ fantastisk godt. Fire såkaldte stivere, som er stolper på 4 x 4 tommer, kan fx holde over 20 tons.

– I Californien har man lavet et forsøg, der viser, at der skal meget til, før træ giver sig under pres, og at det faktisk kan holde helt op til omkring 100 tons.

Mens jeg var i USA, lavede vi også selv et forsøg på det lokale universitet, hvor vi kiggede på kvaliteten af tømmer. Den ringeste kvalitet kunne klare op til 15

Beredskab

01 Januar 2011

tons, og den bedste kunne klare 27 tons – og den knækkede faktisk kun på grund af en knast, der var skjult i træet. Det er ofte knasterne, der gør, at træet til sidst flækker, fortæller Thorbjørn Jørgensen.

En ting, der til gengæld er vigtig, når man laver afstivninger, er, at tømmeret i afstivningerne forløber parallelt.

Eksplosion ved travbane Ifølge Århus Brandvæsen har brandfolk og frivillige i Århus afstivet bygninger syv gange i løbet af de sidste fire år. Og en af årsagerne til, at Thorbjørn Jørgensen tog på kursus i USA, skal faktisk findes i en voldsom eksplosion ved travbanen i Århus i 2007. Her blev beredskabet kaldt ud for at lave en kompliceret afstivning, fordi man skulle ind og lave personeftersøgning i bygningerne: – Her gik alle og talte om at afstive efter Houston-modellen, og det gjorde mig nysgerrig, så da jeg kom hjem, begyndte jeg at undersøge, hvad det var for noget.

Jeg faldt over en engelsk vejledning til modellen på 40-50 sider, og den oversatte jeg så. Min daværende chef mente, at jeg også skulle på kursus for at lære det rent praktiske, og derfor tog jeg til Texas i april og november 2010, beretter Thorbjørn Jørgensen og fortsætter: – I USA har de rigtig meget praktisk erfaring på grund orkaner og jordskælv. I Danmark oplever vi også et stigende antal orkaner, og derudover er sne på tagene jo også blevet et problem, eller busser der

Afstivning 7

Når man laver afstivninger, er det vigtigt at tømmeret i afstivningerne forløber parallelt.

kommer i klemme. Der kan blive brug for afstivninger i mange forskellige sammenhænge, og derfor er det en god kompetence at have.

Frivillige ofte på opgave Sidste gang de frivillige i Århus blev alarmeret var i starten af december 2010, hvor taget var røget af en lade: – Da man var i tvivl, om der var mennesker i bygningen, skulle man have redningshunde ind for at eftersøge i bygningen. Når man er i tvivl, om der er personer i klemme, tilkalder man også altid personer, der kan afstive, og derfor blev vi tilkaldt. Heldigvis viste hundenes søgning, at der ikke var nogen derinde, og vi kunne tage hjem igen. Og det havde vi det helt fint med. De frivillige er bare glade for at blive kaldt ud, for det viser, at vi kan bruges – og vi er klar til at blive brugt. Efter at støttepunktsberedskabet blev oprettet i 2001, har de frivillige været kaldt ud 206 gange til diverse opgaver, og vi har fordoblet antallet af frivillige i samme periode, så der er stor interesse for de frivillige her i Århus, slutter Thorbjørn Jørgensen.

Læs mere om kurserne i afstivning på www.aarhusbrandvaesen.dk

01 Januar 2011

Beredskab

8 Trafikdræbte

A TEM ker & Ulyk redning

Af Mads Jakobsen | Foto: Colourbox.com

Rekordlavt antal trafikdræbte i Danmark Det barske vintervejr i 2010 har fået danskerne til at køre forsigtigt. Det kan nu ses på dødsstatistikken.

Med 272 dødsulykker bliver 2010 året med det laveste antal trafikdræbte i mere end 70 år. Det er et fald på omkring 10 procent på et år, oplyser rådet på baggrund af en foreløbig opgørelse.

Drabstallet for trafikulykker er det laveste i omkring 70 år, og det ligger milevidt fra rekordtallet på trafikdræbte fra 1972, da omkring 1.200 døde i trafikken på de danske veje. Siden er bilerne blevet bedre, og det samme er vejene og reguleringen af trafikken. Også antallet af kvæstede i trafikken er faldet med cirka 10 procent i 2010 i forhold til året før.

Barskt vintervejr i begyndelsen og slutningen af 2010 har spillet positivt ind på trafiksikkerheden i Danmark. Den forsig-

Beredskab

01 Januar 2011

tige kørsel på de snedækkede landeveje er en af hovedårsagerne til, at antallet af trafikdræbte – med forbehold for årets sidste dage og mindre efterjusteringer af statistikken – ender på 272 dræbte mod 303 i 2009.

– Der er tale om et det laveste antal trafikdræbte i over 70 år. Året kommer på mange måder til at ligne 2009, hvor vi registrerede en gunstig udvikling for de bløde trafikanter, navnlig cyklisterne, forklarer Søren Troels Berg fra Rådet for Sikker Trafik.

generelle økonomiske afmatning i samfundet, som en forklaring på faldet.

– Det store fald i antallet af trafikdræbte kom fra 2008 og til 2009, hvor antallet af trafikdræbte faldt fra 406 til 303. Finanskrisen medfører, at der bliver kørt lidt mindre på vejene. Det lille fald i transport kan dog ikke få æren for hele faldet. Jeg tror også noget hænger sammen med, at folk generelt har fået mindre travlt, og derfor kører mere hensynsfuldt og er mere opmærksomme på de andre trafikanter, siger Søren Troels Berg.

Udover vintervejret i både starten og slutningen af 2010, der får bilisterne til at sænke hastigheden markant med færre dødsulykker til følge, peger han på den

Den positive udvikling går dog langsommere end i udlandet, og regeringens ambition om at komme under 200 trafikdræbte i 2012 kan blive svær at nå.

Trafikdræbte 9

Tilbage i 2007 formulerede politikerne en ambition om, at Danmark skulle op i trafiksikkerhedens 1. division og nå ned under 200 trafikdræbte i 2012. Og i Rådet for Sikker Trafik tror man ikke på, at det det vil lykkes at komme ned under 200 trafikdræbte i løbet af de næste par år.

– Vi er blevet hjulpet meget af den hårde vinter i 2010, og hvis vi får en mild vinter set over hele 2011 kan det sagtens være, at tallet for trafikdræbte stiger igen til næste år. Så jeg tror ikke, at vi når ned på 200 dræbte i 2012, vurderer Søren Troels Berg.

Antal trafikdræbte 2010: 2009: 2008: 2007: 2006: 2005: 2004: 2003: 2002:

272 (foreløbigt tal) 303 406 406 306 331 369 432 463

køb din hjertestarter og dine førstehjælpskurser ved beredskabsforbundet uddannelsescenter

www.bfuc.dk

01 Januar 2011

Beredskab

10 Nytårshilsen

Af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech | Foto: Agnete Schlichtkrull

Forsvarsministerens nytårshilsen til de frivillige i redningsberedskabet Sidste år ved denne tid ønskede min forgænger Søren Gade, at alle frivillige i redningsberedskabet ville have et nytårsforsæt om at blive i beredskabet, for, som han understregede, ”der er brug for jer”.

Når jeg nu, som minister med ansvar for beredskabet, ser tilbage på 2010, så må jeg sige, at han fik ret. Der har været brug for jer i 2010 – og oven i købet i et stort omfang. Det er et faktum, at redningsberedskabet ikke ville kunne have leveret det, som det har gjort i 2010, uden jer.

2010 har været et yderst begivenhedsrigt år. Både inden for og uden for Danmarks grænser har naturkræfterne sat beredskabet på prøve.

I Danmark har såvel sidste vinter som denne vinters store snemængder sat beredskabet på prøve. Også de omfattende og usædvanlige oversvømmelser i løbet af året har været nogle af de mange udfordringer, som er blevet håndteret af redningsberedskabet.

Ude i verden har jordskælv i Haiti og i Chile samt omfattende oversvømmelser i Pakistan betydet, at tusinder af mennesker har haft brug for hjælp. Og mange tusinder mennesker har fået hjælp – ikke mindst takket været redningsberedskabets frivillige, som også stiller deres civile kompetencer og beredskabsfaglige kunnen til rådighed i international sammenhæng. At frivillige er tilknyttet redningsberedskabet i kommunal eller statslig sammenhæng til daglig udgør en uvurderlig og bredt favnende rekrutteringsbase til de mange internationale indsatser, som både EU og FN forventer, vi kan bidrage til.

Trods de mange operative indsatser både herhjemme og i udlandet har I frivillige

Beredskab

01 Januar 2011

ikke glemt, at uddannelse og øvelse er vigtigt for at sikre et stærkt og relevant redningsberedskab. At Danmark i år kunne slutte sig til den eksklusive klub af lande, der har et FN-certificeret redningshold, er en flot bedrift. En bedrift, som ikke kunne have været opnået uden stor frivillig indsats. Nu kan Danmark med kort varsel udsende et hold på op til 75 mand, der kan eftersøge og redde indespærrede personer i sammenstyrtede bygninger. Engagementet fra de frivillige er en vigtig forudsætning for, at Danmark også fremover kan gøre brug af de nye kapaciteter, som det certificerede redningshold kan stille til rådighed for mennesker i nød.

Det var derfor også med stolthed, at jeg kunne uddele årets frivilligpriser i maj 2010. I den forbindelse understregede jeg netop, at frivillighed er båret af mangfoldighed og viljen til at hjælpe andre. Steen Tommerup fra Vejen og de frivillige ved Lolland Brandvæsen, som var prismodtagerne i 2010, har vist, at forskellighed er nøglen til et stærkt frivilligberedskab.

Alder, køn og kompetencer er forskellige, men viljen til at hjælpe er den samme – og det er den, der samler jer frivillige – uanset, hvor i verden I er, og i hvilken sammenhæng I indgår. Det må jeg sige, at jeres indsats i 2010 har bekræftet.

Selvom 2010 i høj grad har været et år, hvor frivillige har været involveret i mange forskellige indsatser, og hvor det mest har handlet om at yde effektiv hjælp hurtigst muligt, så har der også været fokus på at videreudvikle anvendelsen af frivillige i

redningsberedskabet. Vi nordiske ministre med ansvar for beredskabet har derfor i fællesskab ønsket at udvikle det eksisterende samarbejde vedr. nyttiggørelsen af frivillige i beredskabet. Som afsæt for dette arbejde blev der i november afholdt en workshop. Der var udover danske repræsentanter deltagere fra Sverige, Norge og Finland – alle med et væld af forskellige erfaringer fra frivilligarbejdet.

Jeg har fået fortalt, at workshoppen var en stor succes. Omdrejningspunkt for workshoppen var udveksling af erfaringer og idéer om, hvordan frivillige anvendes og fastholdes i redningsberedskabet. Trods forskelligheder viste workshoppen, at der er fælles udfordringer og mange ting, vi kan lære af hinanden og – vigtigst af alt – et stort ønske om at styrke det nordiske samarbejde også i fremtiden.

Viljen og drivkraften til at hjælpe andre er også den, som skal bære jer frivillige succesfuldt ind i det nye arbejde med forebyggende opgaver. De nye forebyggelsesuddannelser og opgaverne for frivillige i den forbindelse er blevet konkretiseret i 2010. Det første spadestik er taget, udviklingsarbejdet er gjort, og nu har vi brug for jer frivillige til igen at påtage jer ansvar og dermed hjælpe med at forebygge, at folks liv og helbred bliver bragt i fare.

Forebyggelsesuddannelserne består dels af en uddannelse til kommunale frivillige, så de kan deltage i kommunale forebyggelseskampagner m.v., dels i en ny gratis befolkningsuddannelse i forebyggelse, som Beredskabsforbundet har ansvaret for. I 2011 skal de første erfaringer høstes

Nytårshilsen 11

gennem en række pilotprojekter. Herefter er det meningen, at alle kommuner skal omfattes af uddannelserne. Jeg vil i den forbindelse opfordre alle til at gå aktivt ind i forebyggelsesarbejdet.

2010 har endnu engang vist, at frivillige i høj grad er med til at sikre et relevant og robust beredskab. Derfor er der også fortsat fokus på nyttiggørelsen af frivillige i den nye politiske aftale om redningsberedskabet for 2011. Et område, der er specifikt nævnt i den nye et-årige aftale, er det spændende arbejde med ungdomsbrandkorps. Her er der tale om at samtænke fritidsaktiviteter og sociale tiltag for børn og unge med redningsberedskab. I sagens natur er socialt arbejde forankret i den enkelte kommune og de behov, der er der, men det er en vigtig opgave for redningsberedskabet at støtte op om arbejdet og bidrage, hvor det er relevant. Kommunerne kan ikke etablere velfungerende ungdomsbrandkorps uden redningsberedskabets evner og kompetencer – og her ikke mindst uden frivilliges involvering og engagement.

Så der vil også i 2011 og fremover være brug for jer frivillige. Det er derfor mit store ønske for det nye år, at I fortsætter jeres engagement med løsning af såvel kendte som nye opgaver. Det er ligeledes mit håb, at Beredskabsforbundet som et organisatorisk ståsted for frivillige i redningsberedskabet også i 2011 vil støtte op om anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet og samtidig have fokus på, at den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse kommer godt fra start.

Godt nytår!

Engagementet fra de frivillige er en vigtig forudsætning for, at Danmark også fremover kan gøre brug af de nye kapaciteter, som det certificerede redningshold kan stille til rådighed for mennesker i nød.

Udstyr til:

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

01 Januar 2011

Beredskab

12 Kort Nyt

Kort Nyt Færre brande nytårsnat Brandvæsnet rykkede ud til markant færre ildebrande i løbet af nytårsdøgnet. Antallet af udrykninger faldt med over 10 procent i forhold til året før, viser tal fra Beredskabsstyrelsen.

412 gange måtte brandfolk rykke ud til en brand i løbet af nytårsdøgnet. Det er 51 færre udrykninger i forhold til året før, viser nye tal fra Københavns Alarmcentral og Politiets Alarmcentral. Især meldinger om brande i containere og affald har taget et ordentligt dyk. I nytårsdøgnet 2009-2010 blev der registreret 241 meldinger om containere- og affaldsbrande. Dette nytår er tallet faldet til 176 brande. Også antallet af udrykninger til brande i transportmidler og bygninger er faldet, viser tallene.

Nytårsdøgnet strækker sig fra klokken 12.00 nytårsaftensdag til klokken 12.00 den 1. januar.

Indstillinger til Beredskabsforbundets Hæderstegn skal indsendes i februar Beredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen.

Indstillingsbestemmelserne og -blanket finder man på forsiden af www.beredskab.dk. Indstillingen indsendes med påtegningen ”FORTROLIGT” til Beredskabsforbundet, Att.: Præsident Bjarne Laustsen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være Landskontoret i hænde senest 1. marts 2011.

Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke Traditionen tro holdt Region Hovedstaden nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke den 4. januar. Gudstjenesten blev forrettet af orlogspræst Annette Molin Schmidt, som talte om, at man ikke altid kan planlægge alting, da tingene hurtigt kan ændre sig, og at man derfor skal huske at leve i nuet. Holmens Kirkes kor, som altid er en fornøjelse at lytte til, medvirkede ligeledes ved gudstjenesten.

For at peppe gudstjenesten lidt op havde man valgt flere velkendte salmer som ’Vær velkommen’, og der var ligeledes spændende og mere udpræget orgelspil.

Aftenens taler var Susanne Larsen, som udover at være formand for Frivilligrådet også er præsident for Dansk Røde Kors og tidligere administrerende direktør for SAS. Susanne Larsen fortalte, at 2011 er udnævnt som Frivillig År, og at Danmark faktisk er afhængig af frivilligt arbejde, idet danskerne bidrager med, hvad der svarer til 110.000 fuldtidsstillinger hvert år i frivilligt arbejde. Efter talen var der forfriskninger og lidt godt til ganen i kirkens sideskibe.

Beredskab

01 Januar 2011

Nytårshilsen 13

Af landschef Else Højsager

Stadig store udfordringer for Beredskabsforbundet Året 2011 er et skelsættende år på mange områder og for mange.

Vi går ind i et nyt år, hvor billedet allerede nu ser anderledes ud end tidligere. Befolkningskurserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse eksisterer ikke længere. Derimod skal vi nu undervise den danske befolkning i forebyggelse af ulykker. Altså går vi nu endnu mere aktivt ind i det forebyggende arbejde. De første instruktører har været på kursus, og der arbejdes på højtryk med instruktør- og elevmaterialer, ligesom vi skal sikre information til befolkningen om det nye kursustilbud. Målsætningen er, at 500 skal gennemgå dette kursus i 2011, sådan at det i 2012 kan udbredes til at være landsdækkende. Kurset er gratis for deltagerne. Instruktørerne får ikke løn, men får dækket deres kørselsudgifter.

Samtidig har Beredskabsforbundet en anden ny og stor opgave. Som en udløber

af debatten om manglende deltidsbrandfolk har vi fået tildelt en bevilling på finansloven for 2011 og 2012, sådan at vi sammen med en række organisationer, myndigheder og virksomheder skal forestå arbejdet med at sikre tilgangen af deltidsansatte brandfolk og frivillige til de sønderjyske frivillige brandværn.

Beredskabsforliget er teknisk forlænget med 1 år. Det betyder, at vi nu skal have fremsendt vort oplæg til det nye flerårige beredskabsforlig. Som tidligere vil Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund gå sammen med Beredskabsforbundet for med én stemme at gå i dialog med Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen.

Som det ses her, er det meget vigtigt, at såvel landsledelsen som præsidiet frem-

står som en troværdig samarbejdspartner i disse forhandlinger. Beredskabsforbundet er de frivilliges talerør, men vi skal også være initiativtager i disse særdeles vigtige afgørelser. Vi skal tale de frivilliges sag over for politikerne og gøre dem opmærksomme på den uundværlige ressource, som de frivillige utvivlsomt er. Det har de med al tydelighed igen bevist i 2010.

Som nyudpeget landschef ser jeg frem til at deltage i konstruktive arbejdsgrupper, hvor hovedformålet er indfrielse af og styrkelse af Beredskabsforbundets vision og mission.

Og ikke mindst ser jeg frem til at møde mange af dette blads læsere, hvor vi kan drøfte opgavesættet for de mange frivillige i det danske redningsberedskab.

I ønskes alle et godt nytår!

Legend Solaris LED lysbro, lav-profil ECE R65 godkendt LED lavprofils-lysbro Kan anvendes på alle typer køretøjer.

Egenskaber • Mål: 1130/1340 x 284 x 64mm (LxBxH) • 12V • CAN-BUS styring • Eksternt kontrolpanel skal anvendes

Se vores store udvalg af lysbroer på www.ketner.dk Glostrup 7080 7345 · Holstebro 7080 7351 · Aalborg 7080 7359 · Århus 7080 7361

01 Januar 2011

Beredskab

14 Nytårshilsen fra SFB

Af Arne Christensen, formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

Ændringer forude Det er allerede blevet sagt flere gange.

Af så prominente folk som vores dronning og statsminister. En nytårshilsen skal bruges til både at se bagud på året, der randt og se frem på de udfordringer, det nye må bringe. Derfor vil jeg da heller ikke afvige ret meget fra dette. Dog vil jeg lægge hovedvægten på fremtiden, da den altid umiddelbart vil være mere udfordrende og dermed mere spændende end fortiden. Jeg er dog ikke i tvivl om, at flere frivillige brandværn ikke håber, at det kommer til at holde stik, idet 2010 så afgjort har været udfordrende for mange af vore værn. Der har både været sammenlægninger og nedlæggelser og ligeledes et stort forbrug af administrative timer for kaptajner og bestyrelser, som jeg er helt med på ikke kan undgås, men som samtidig ikke må være det afgørende og altoverskyggende i jobbet. Jeg har dog en forhåbning og tro på, at vi er og især har været igennem en proces nu i de enkelte kommuner, som er holdbar i lang tid. Hvor jeg så er vidende om, at jeg allerede nu har inddraget 2011, da det for både Sønderborg og Aabenraa Kommune gælder, at de bebudede ændringer først vil blive endelig effektueret i løbet af det nye år. Jeg vil ikke ved denne lejlighed kommentere yderligere på de enkelte forslag, men jeg håber, at man i de to kommuner får en afgørelse på, hvad der skal ske og får det gennemført og så kommer videre. Som sagt håber jeg også, at de beslutninger, som man i fællesskab når frem til, er langsigtede. Ingen, hverken brandværn eller kommuner, fortjener eller nyder godt af, at der hele tiden skal diskuteres berettigelse, antal brandværn, køretøjer osv. Især ikke hvis diskussionen foregår igennem pressen.

Jeg vil tillade mig at konkludere, at disse, lidt større ændringer, udelukkende gælder de to nævnte kommuner. Tønder Kommune har været noget lignede igennem de sidste par år. Haderslev har lige forlænget kontrakten med samtlige af deres værn.

Her har der været forholdsvis store foran-

Beredskab

01 Januar 2011

dringer, som alle dog udtrykker tilfredshed med, hvilket jeg tager som udtryk for en konstruktiv dialog og for, at man samtidig har prøvet at være langsigtet. For værnene i både Kolding og Vejen Kommune gælder, at antallet af værn aldrig har været helt oppe på det samme niveau som længere sydpå. Derfor tror jeg ikke de lever med helt den samme risiko som længere sydpå.

Vejen Kommune har givet udtryk for, at man er parat til at genforhandle kontrakten med de tre brandværn uden et egentligt udbud, som på et tidspunkt var lidt på tale. Dette er nærmere omtalt andetsteds her i bladet. I Kolding Kommune har der været lidt interne problemer i et af værnene med opfyldelse af kontrakten.

Det samlede beredskab får i både 2011 og 2012 tre mio. kr. til hvervning, som vil blive fordelt på flere områder. Der vil komme nogle fælles tiltag, men der vil også være mulighed for ansøgninger til lokale projekter, som jeg bestemt håber, at nogle vil gøre brug af.

Her har kommunen dog vist meget stor velvillighed for at hjælpe det pågældende værn, og man har nu foretaget nogle justeringer og hjælpeordninger, så det er blevet muligt for værnet at fortsætte. Så også her tror jeg, at man ikke umiddelbart barsler med store ændringer. Selvfølgelig gælder det hele vejen rundt, at intet er givet på forhånd. Tingene ændrer sig hurtigt, og der vil også i fremtiden kontinuerligt være brug for justeringer, som jeg igen vil opfordre alle til at være parate til og arbejde både positivt og seriøst med.

Hvad intet dog kan ændre ved er, at den første betingelse for et frivilligt brandværn er, at det på alle tider af døgnet, 365 dage om året, er i stand til at opfylde de betingelser, som man underskriver i sin kontrakt

med kommunen. Den helt store hurdle her er mandskab. Derfor er det utrolig dejligt, at det nu endelig er lykkes at få nogle penge bevilliget til området. Det samlede beredskab får i både 2011 og 2012 tre mio. kr. til hvervning, som vil blive fordelt på flere områder. Der vil komme nogle fælles tiltag, men der vil også være mulighed for ansøgninger til lokale projekter, som jeg bestemt håber, at nogle vil gøre brug af, også i vores landsdel.

Det første initiativ er allerede lavet. Vi har fået omskrevet teksten i folderne til kampagnen ’Bliv Brandmand Nu’, således at de nu kan bruges i vores system. Det drejer sig både om folderen, der er møntet på kommende brandfolk, men også den til arbejdsgiverne. Der vil blive sendt et par eksemplarer ud til alle værn, og efterfølgende kan der så rekvireres flere efter behov. Herudover er der opgaver, der hedder både holdledere og chauffører med stort kørekort. Nogle opgaver, som kommunen nødvendigvis bliver nødt til at være en del af. Både med disse to opgaver, men også tilgang i det hele taget, må man gerne både tænke kreativt og hjælpe hinanden – kommunen og det frivillige brandværn.

Kunne man, som et eksempel, tænke sig, at de ansatte ved kommunens Vej og park-afdelinger alle var uddannede brandmænd. Jeg tror, at de i rigtig mange tilfælde befinder sig inden for fem minutter fra en brandstation. Der kunne være andre mindst lige så gode forslag. Men mit ønske for 2011 er, at vi selvfølgelig går til de udfordringer, der ligger i at drive et frivilligt brandværn, med åben pande. Det skal også være mit helt store ønske, at de opgaver, der ligger og venter, bliver løst på en god og forsvarlig måde, på nøjagtig de samme præmisser, som vi altid har gjort.

Det vil som altid komme hele den sønderjyske befolkning til gode.

Godt nytår og velkommen til 2011.

DSRS Kerteminde 15

01 Januar 2011

Beredskab

16 Ny landschef

BJARNE LAUSTSEN SIGER TAK TIL BENT MORTENSEN Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen har besluttet at fratræde positionen som landschef med udgangen af 2010.

Bent Mortensen har en lang karriere bag sig i Beredskabsforbundets regi og har bestridt landschefposten siden juni 2003.

– Bent Mortensen har været en stærk drivkraft bag udviklingen af forbundets aktiviteter i sin periode som landschef, udtaler Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, og

udtrykker sin tak til Bent Mortensen for den betydelige indsats, som Bent Mortensen har lagt i arbejdet med Beredskabsforbundet.

Som ny landschef har præsident Bjarne Laustsen udpeget Else Højsager med virkning per den 1. januar 2011. Else Højsager kommer fra en position som regionsleder for Beredskabsforbundets region Syddanmark.

ELSE HØJSAGER NY LANDSCHEF Per den 1. januar har præsident Bjarne Laustsen udpeget Else Højsager til positionen som Beredskabsforbundets landschef efter Bent Mortensen.

Else Højsager kommer senest fra stillingen som regionsleder for Beredskabsforbundets region Syddanmark. En stilling, hun har varetaget siden 2005. Men Else Højsager har en lang karriere bag sig som frivillig. En karriere, der startede i 1977, hvor Else Højsager blev frivillig ved

Civilforsvaret. Siden har hun beklædt en række lederstillinger, først i Danske Kvinders Beredskab og senere hen i Beredskabsforbundet, herunder kredslederstillinger og regionslederstillinger, frem til hun i 2005 overtog ansvaret for region Syddanmark.

På den arbejdsmæssige front er Else Højsager uddannet lærer med eksamen fra Haderslev Seminarium i 1965. Siden da har hun virket som lærer. I de sidste mange år har hun arbejdet ved Vejle Amts Voksenspecialskole i Kolding, hvor hun de seneste 10 år var afdelingsleder for kursusafdelingen. Men Else Højsager har ikke bare undervist. I regi af det frivillige arbejde har hun i årenes løb vedvarende uddannet sig til de opgaver, der blev stillet, såvel på det faglige plan som på det ledelsesmæssige område.

Else Højsager er en initiativrig frivillig, der altid har søgt at gøre en indsats der, hvor hun har set et behov. Til eksempler kan nævnes: • Projekt Østbørn, hvor børnehjemsbørn fra de fattigste egne af Polen hvert år gæster Danmark i sommerferien. Else Højsager har i mange år været leder af sommerlejren i Kolding.

Beredskab

01 Januar 2011

• I foreningen Barakkens Venner, der er en støtteorganisation for Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren, er Else Højsager aktiv i ledelsen.

• Beredskabsforbundets selvforsvarskurser, hvor Else Højsager i en halv snes år har været den ansvarlige og drivende kraft.

• Førstehjælpsområdet i Danmark, hvor Else Højsager både er en aktiv instruktør og på den ledelsesmæssige front en betydelig frontløber for at uddanne danskerne til at være selvhjulpne.

Else Højsagers uegennyttige indsats har på mange måder været med til at præge frivilligtanken i redningsberedskabet, og det er hun blandt andet blevet hædret for ved Beredskabsforbundets Hæderstegn allerede i 1987 samt tildelingen af redningsberedskabets Frivilligpris i 2008.

Med Else Højsager som ny landschef for Beredskabsforbundet vil forbundet være i trygge hænder.

Ny regionsleder i Syddanmark er Preben Jakobsen, som er udpeget til posten efter Else Højsager.

Stillingsopslag 17

Landschef til Beredskabsforbundet Da Bent Mortensen med udgangen af 2010 er fratrådt som landschef, og da Else Højsager, der tiltrådte stillingen som landschef den 1. januar i år, kun ønsker at varetage stillingen frem til Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni 2011, søger vi en engageret person med lyst og energi til opgaven fra samme tidspunkt.

Landschefen udpeges for en 2-årig periode ad gangen.

Profil Vi forventer af dig, at du er: Samarbejdsorienteret – et afgørende krav da vi er en frivillig organisation Udviklingsorienteret og visionær Resultatsøgende og præstationsorienteret Robust med en høj personlig integritet Velformulerende i skrift og tale Forhandlingsvant med en nobel og tillidsvækkende personlig fremtræden

Kvalifikationer Vi ser gerne, at du har en beredskabsfaglig indsigt, men det er intet krav.

Det er stærkt ønskværdigt, at du har en bredere ledelsesmæssig baggrund/erfaring og meget gerne også erfaring med politisk arbejde.

Det forventes, at du behersker engelsk på minimum et lettere forhandlingsniveau.

Opgaver Du vil indgå i forbundets topledelse og skal sammen med forbundets præsident og vicelandschef varetage de overordnede relationer til landspolitikere, ministerium, styrelse, væsentlige samarbejdspartnere og organisationer samt forbundets regioner.

Supplerende oplysninger Positionen som landschef er ulønnet, dog ydes der kontorholds- og telefongodtgørelse efter SKAT’s takster. Der er fri uniform, og Beredskabsforbundet betaler naturligvis dine befordringsudgifter i forbindelse med varetagelse af stillingen.

Du skal påregne en del mødeaktivitet, også i dagtimerne.

Ansøgningsfristen er udgangen af februar måned.

Ansøgninger mrk. ”landschef” stiles til ”Præsident Bjarne Laustsen” og sendes pr. mail til sa@beredskab.dk.

Der afholdes ansættelsessamtaler med landsledelsen lørdag den 2. april. Øvrig information om stillingen, herunder en mere detaljeret funktionsbeskrivelse, kan fås ved henvendelse til: Præsident Bjarne Laustsen (MF) på telefon 3337 4041 eller e-mail: sbjal@ft.dk Landschef Else Højsager på telefon 2251 3119 eller e-mail: hojsager43@hotmail.com.

Landschefens særlige overordnede arbejdsområder er de politiske forhold, de organisatoriske forhold og den strategiske udvikling af Beredskabsforbundet.

01 Januar 2011

Beredskab

18 International Personelpulje

Af Mads Jakobsen | Foto: Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen yder hjælp i verdens brændpunkter Med Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje står en lang række personer klar til at hjælpe rundt omkring i verden. Måske er der også brug for dig?

Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje består af fastansatte både civile og uniformerede, reservebefalingsmænd, tidligere værnepligtige, frivillige fra det statslige og kommunale beredskab og endelig specialister. Specialisterne er typisk tilknyttet puljen på grund af deres civile kompetencer som fx læge, sygeplejerske, bygningsingeniør m.m. Puljen har over 400 medlemmer. Puljen forvaltes i Beredskabsstyrelsen, hvor alle data om medlemmerne registreres elektronisk i

Beredskab

01 Januar 2011

styrelsens PLOG-system, hvor også alle oplysninger om deltagelse i styrelsens kurser er lagret. Beredskabsstyrelsens Internationale Beredskab har ansvaret for alle internationale missioner herunder udvikling af beredskabet. Udvælgelse til missioner sker i Beredskabsstyrelsen i et samarbejde mellem Center for Uddannelse og HR udvikling (CUH), Internationalt Beredskab (IBR) og den afgivende myndighed.

Bliv medlem Hvis man gerne vil være medlem af puljen, fordi man ønsker at blive udsendt, skal man udfylde en optagelsesblanket og sende den til Beredskabsstyrelsen.

Hvis man allerede er tilknyttet en af Beredskabsstyrelsens afdelinger som fx frivillig, skal man sende sin ansøgning via den afdeling, som man er tilknyttet. I forbindelse med tilmelding til puljen, skal det også vurderes, hvor det nye medlem passer ind i beredskabet. Beredskabet

International Personelpulje 19

I 2010 var Beredskabsstyrelsen på flere, større missioner af længerevarende karakter; Haiti, Chile, Polen, Pakistan og Libanon (særlig FN-mission).

har gennemgået en stor udvikling inden for de sidste par år – særligt på grund af forøgelsen af missioner.

I 2010 var Beredskabsstyrelsen på flere, større missioner af længerevarende karakter; Haiti, Chile, Polen, Pakistan og Libanon (særlig FN-mission). Da året var omme, havde mere end 100 personer været udsendt med Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsens internationale beredskab er opbygget omkring 12 internationale moduler. Et modul består af uddannet personel og materiel. Beredskabsstyrelsen deltager selvfølgelig ikke kun i missioner, hvor modulerne finder anvendelse, men også i missioner, hvor der er behov for specialister som fx ved vurdering af olieforurening i Libanon i 2006. Hvert nyt medlem bliver ved vurdering af medlemskab matchet i forhold til de internationale moduler. Et medlem kan sagtens tilhøre flere moduler og på forskellige niveauer. Modulerne inddeles normalt i tre funktionsniveauer: Leder, specialist/tekniker og hjælper.

Et kommende medlem forventes at kunne byde ind med en bred beredskabsfaglig

baggrund eller en civil baggrund i forhold til specialisterne. Jo mere uddannelse og erfaring, desto større er chancen for at blive udsendt. Missionerne er blevet mere komplekse, og der stilles store krav internationalt til de nationale teams eller personer, som udsendes. Ved de fleste missioner er Beredskabsstyrelsen udsendt under FN eller EU. Man skal i øvrigt ikke have gennemgået international uddannelse eller have været udsendt for at blive medlem af puljen. Men det er da en fordel.

use. For eksempel var pumpeindsatsen i Polen ikke så meget anderledes end de andre pumpeindsatser, som beredskabet havde været ude til i Danmark på grund af oversvømmelser. Her var der brug for en bred og solid national beredskabsuddannelse og erfaring. Andre udsendelser er en kombination af national og international uddannelse og erfaring. Beredskabsstyrelsen har nogle internationale kurser, som kan ses i kursuskataloget på www.brs.dk. Der er flere uddannelser inden for modulberedskabet på vej.

Hvordan sker udsendelse?

Hvis man i øvrigt vil udsendes med redningsholdet dvs. USAR (Urban Search and Rescue), så skal man have gennemgået og bestået den særlige USARuddannelse ved enten DFI Øst eller Vest.

Beredskabsstyrelsen gør også brug af FN og EU-kurser. Hvis man ikke er ansat i Beredskabsstyrelsen, skal deltagelse i uddannelse gå igennem IBR og CUH. Regelsæt for deltagelse i styrelsens internationale kurser er det samme for andre kurser, som udbydes af styrelsen.

Beredskabsstyrelsen er Danmarks nationale focal point – dvs. alle internationale anmodninger om akut hjælp sendes til Beredskabsstyrelsen, som enten selv tager sig af opgaven eller videresender den til relevant myndighed. Alle Beredskabsstyrelsens udsendelser skal dog godkendes og finansieres normalt af Udenrigsministeriet. Når en udsendelse/mission er blevet godkendt – hvilket sker meget hurtigt – iværksættes udvælgelse af personel til missionen. Deltagelse i missioner er naturligvis frivillig. Hvis man ikke er ansat i styrelsen, får man en missionsbestemt kontrakt med styrelsen. Man får en særlig international løn under udsendelse.

Beredskabsstyrelsen sørger også for vaccinationer, forsikring, mundering m.m. Det er dog meget vigtigt, at man er forberedt på, at til nogle udsendelser har man kun et par timer til at pakke, inden man skal af sted. Det er derfor endnu vigtigere, at man har talt med sin arbejdsgiver og ikke mindst sine pårørende.

Hvis man bliver udvalgt til udsendelse, vil man typisk blive kontaktet pr. telefon.

Det er derfor vigtigt, at man altid har opdateret sine oplysninger i PLOG-systemet.

Sammensætningen af holdet afhænger fuldt ud af opgaven og det eventuelle modul, som sendes med.

Uddannelse

Information om puljen Internationalt Beredskab udgiver flere gange årligt et nyhedsbrev for puljens medlemmer, som kan læses på www.brs.dk under Internationalt Beredskab. Her findes også folderen om Libanon brandberedskab, som er en særlig FN-mission sammen med Forsvaret. Derudover afholdes også temadage og seminarer for medlemmerne. Internationalt Beredskab deltager også gerne i møder eller andet med foredrag om det internationale beredskab og puljen.

Der er en stor udnyttelse af den nationale beredskabsfaglige uddannelse – dvs. dual

01 Januar 2011

Beredskab

20 Hvervekampagne

The VIKING advantage

En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare.

VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af branddragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com Beredskab

01 Januar 2011

Frivillige og deltidsansatte brandfolk 21

Af Mads Jakobsen | Foto: Colourbox.com

Frivillige og deltidsansatte brandfolk skal hverves lokalt Beredskabsforbundet skal være ankermand på hvervekampagne.

Forsvarsministeriet har med en årlig pulje på 3 millioner kroner for 2011 og 2012 givet grobund for en styrkelse af hverveindsatsen af frivillige og deltidsansatte brandfolk til det danske redningsberedskab. Beredskabsforbundet har fået til opgave at stå for udmøntningen af puljen.

– Vi er utrolig glade for den pulje på i alt 2 x 3 millioner kroner, der skal sikre støtte for yderligere rekruttering og fastholdelse af de frivillige brandfolk i Sønderjylland samt deltidsansatte brandfolk på landsplan. Det er en absolut nødvendighed, at vi sikrer en fortsat tilgang, da det er rygraden i vores samfund. Men det er blevet sværere at rekruttere frivillige og deltidsansatte. De skal kunne være fremme på brandstationen og klar til afgang inden for fem minutter. Den gruppe, der har mulighed for dette i både dag- og nattetimerne, bliver mindre og mindre, og derfor er vi nødt til at fokusere på området nu, fortæller præsident for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen, MF (S).

Puljen på i alt 6 mio. kroner er en fortsættelse af den hvervekampagne, der kører på www.blivbrandmandnu.dk. Men

hvor kampagnen tidligere kun fokuserede på deltidsansatte brandfolk, så omfatter den nu også frivillige brandfolk i Sønderjylland. Og det glæder formanden for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Arne Christensen: – Det glæder mig, at frivilligelementet også bliver styrket i denne omgang. Tilgangen af nye frivillige til brandværnene i Sønderjylland er stagneret, og derfor ser jeg frem til en lokal fokusering på hvervning i løbet af de to næste år, forklarer Arne Christensen.

Som et led i kampagnen bliver der ansat to konsulenter, der får til opgave at styrke hverveindsatsen lokalt i samarbejde med de forskellige beredskaber. I fællesskab skal de finde ud af, hvilke fokusområder og muligheder der er i lokalområdet for at hverve frivillige og deltidsansatte brandfolk.

I Sønderjylland mangler der i øjeblikket frivillige brandmænd i en række af brandværnene. På landsplan viser seneste tal ligeledes, at der mangler omkring 150 deltidsansatte brandmænd.

01 Januar 2011

Beredskab

22 Brandmandsuddannelse

Af Line Nielsen | Foto: Henrik Bitsch Hansen / Colourbox.com

Ny brandmandsuddannelse på plads I oktober 2009 blev en revision af brandmandsuddannelsen iværksat. Anno 2011 ser en ny, opdateret uddannelse med fokus på praktik og læring dagens lys. Alle beredskabsfaglige aktører står bag den nye uddannelse.

Efter lidt over et år med evalueringer og et tæt samarbejde mellem brugere og interessenter er Beredskabsstyrelsen nu klar med den nye uddannelse til brandmand.

– I efteråret 2009 påbegyndte vi opgaven med at justere og forny uddannelsen.

Det er sket i et tæt samarbejde mellem de forskellige aktører, der alle har konkrete erfaringer med brandmandsarbejdet, fortæller uddannelseskonsulent Michael Rasmussen fra Beredskabsstyrelsen.

Om selve arbejdsprocessen fortæller han endvidere:

Beredskab

01 Januar 2011

– Revisionsarbejdet blev organiseret og gennemført med en faglig arbejdsgruppe, der løbende fik sparring, faglige input og forslag til justeringer fra en referencegruppe. Disse to grupper bestod af personel fra redningsberedskabet samt repræsentanter fra de faglige organisationer.

Tilfredshed med resultatet Der er bred og grundlæggende enighed om indholdet af de reviderede uddannelsesplaner for Grund- og Funktionsuddannelse Indsats. Aktørerne bag den nye uddannelse er glade for, at tidligere

selvstændige uddannelsesmoduler såsom Fællesuddannelse og Håndtering af tilskadekomne nu er integreret i den samlede uddannelse. Ydermere er der i endnu højere grad fokus på, at den nødvendige teori primært skal gennemgås som en integreret del af øvelserne.

De væsentligste ændringer i uddannelsen til brandmand er: • Grunduddannelsens længde går fra 37 til 74 timer. Dog forbliver længden for hele uddannelsen uændret på 222 timer.

• Håndtering af tilskadekomne-uddan-

Brandmandsuddannelse 23

•

•

•

•

nelsen på 20 timer er nu inkluderet i grunduddannelsen. Ligesom Fællesuddannelsen på 17 timer også er fordelt direkte i grund- og funktionsuddannelsen.

I grunduddannelsen bruges der en del flere timer på frigørelse af fastklemte i køretøjer, således at en grunduddannet person kan arbejde selvstændigt ved de hyppigst forekomne uheld med personbiler.

Der er skåret ned på det, som brugerne havde kaldt ’unødvendig teori’, hvilket ligeledes indebærer et skift fra teoretiske lektioner til, at den nødvendige teori gennemføres ude ved den praktiske lektion.

Deltagernes kompetencer inddrages i højere grad ved hjælp af en kompetenceprofil, som uddannelsesstedet udarbejder før uddannelsesstart eller tidligst muligt i forløbet. Kompetenceprofilen udarbejdes på baggrund af en samtale med instruktøren eller et skema, som deltageren udfylder.

Hele uddannelsen beskrives nu ved hjælp af kompetencemål og indholdstemaer. Uddannelsesplanen består af en uddannelsesbeskrivelse, en rammeplan, et vejledende skema og

en vejledende læreplan. Denne måde at beskrive uddannelse på kaldes også for læringscirklen bestående af: Planlægning – Gennemførelse – Evaluering (i en kontinuerlig cirkulær form).

• Der er også lavet mindre ændringer i prøvens indhold. Prøven består fortsat af 15 spørgsmål, hver med en A- (praktisk), en B- (primært praktisk) og en C-del (teoretisk). Der vil fortsat være 12 mundtlige/teoretiske spørgsmål til C-delen i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen.

fortsat kan gennemføres for at give de forskellige uddannelsessteder mulighed for at justere i deres planer, inden de påbegynder den nye uddannelse.

Beredskabsstyrelsen regner med at ’tage på tur’ rundt i landet i 2011 for på bedst mulig vis at introducere den nye uddannelse samt hjælpe og støtte eksisterende holdledere/instruktører i deres forståelse af denne nye måde at beskrive uddannelse på.

Overgangsuddannelse Beredskabsstyrelsen vil udsende en beskrivelse af en supplerende overgangsuddannelse for brandfolk, der har den nuværende grunduddannelse, men som ønsker at fortsætte deres uddannelsesforløb med den nye funktionsuddannelse. Denne supplerende uddannelse vil blive gennemført i nødvendigt omfang og kun frem til 2013, da der til denne tid ikke bør være flere deltagere med en gyldig og oprindelig Grunduddannelse Indsats fra 2004. Der vil i en periode frem til den 1. juli 2011 være en overgangsperiode, hvor begge uddannelser

Letvægtsløsningen til de tunge nødsituationer.

Engangsbeskyttelsesdragter til ethvert tænkeligt beredskab.

Få mere info hos:

STENNEVAD A/S

Lillebæltsvej 1-3 · 6715 Esbjerg N Telefon 75 14 40 00 · Fax 75 14 44 73 E-mail: niels@stennevad.dk

www.stennevad.dk

01 Januar 2011

Beredskab

24 Redningsveste

Af Mads Jakobsen | Foto: Colourbox.com

Sejlerne skal bruge

redningsveste Beredskabsforbundet skal med midler fra TrygFonden køre landsdækkende kampagne til foråret.

En undersøgelse lavet på www.minbaad.dk viser, at ud af 338 deltagere bruger hele 39 % ikke redningsvest, når de er ude at sejle. Det nedslående billede vil Beredskabsforbundet forsøge at ændre i løbet af foråret, hvor kampagnen ”Morfar ønsker sig en redningsvest” lanceres.

– At skabe sikkerhed for sejlere er en naturlig aktivitet for Beredskabsforbundet. Vi er ved at afslutte en kampagne, hvor alle fritidssejlere har fået tilbudt et førstehjælpskursus målrettet søsporten.

Generelt har vi stor ekspertise i forebyggende kampagner, og med midlerne fra TrygFonden kan vi nu sætte fokus på et område, hvor der er stort behov for dette.

Vi skal gerne have ændret adfærden blandt fritidssejlerne og lystfiskerne, så antallet, der bruger redningsveste, stiger, fortæller Beredskabsforbundets landschef Else Højsager.

Kampagnen går i luften i starten af april.

TrygFonden har sidste år offentliggjort en ny druknestatistik. Alkohol og ingen redningsvest er fremtrædende årsager ved fritidsulykkerne. I alt døde 998 personer som følge af drukning i Danmark i perioden 2001-2008. Af disse var 552 ude for en drukneulykke, 347 begik selvmord, fire blev dræbt, mens dødsårsagen bag de resterende 95 tilfælde var ubestemt.

Beredskab

01 Januar 2011

Fokus på fritidsulykkerne til havs I alt skete der 117 drukneulykker i forbindelse med fritidsaktiviteter i båd i perioden 2001-2008. Af disse skete 102 på åbent hav eller fjord, syv i havneområde og seks i sø eller å. Alle druknede var voksne personer, hvoraf hovedparten var mellem 45-64 år, og 96 % af de druknede var mænd. Godt en tredjedel skete ved lystfiskeri/jagt, hvor langt de fleste var sejlet ud i små joller for at fiske eller røgte garn/ruser. Mens over halvdelen af ulykkerne skete i forbindelse med almindelig fritidssejlads. I syv ud af de 117 drukneulykker bar afdøde ifølge dødsattesten en redningsvest, i 10 tilfælde bar afdøde ingen redningsvest.

For de øvrige var det uoplyst, om de bar redningsveste. Alkohol var indblandet i 20 af disse drukneulykker. De fleste ulykker skete som følge af, at båden kæntrede eller ved, at sejleren faldt over bord. De udløsende årsager til disse hændelser er dog ofte ukendte.

Ikke kun drukneulykker til havs I alt druknede 92 personer i forbindelse med færdsel på havne i Danmark i perioden 2001-2008. To var børn på 17 år, og resten var voksne personer over 18 år.

Langt hovedparten var mænd, og oftest var den druknede mellem 45 og 74, og i 13 % af drukneulykkerne faldt vedkommende angiveligt over bord fra en båd, som lå i havn. Kun 14 % af ulykkerne blev overværet af andre, og ulykkerne blev ofte først opdaget ved, at afdøde var savnet dagen efter af pårørende/arbejdspladsen eller blev fundet liggende livløs i havnebassinet. Som følge heraf blev genoplivning kun forsøgt i 19 % af tilfældene. Af dødsattester og redningsrapporter fremgår det, at 10 personer er faldet i havnen under på- eller afstigning af båd, otte personer er faldet i havnebassinet fra bådebro/havnemole, kaj eller lignende, mens tre er faldet over bord fra deres båd. Karakteristisk for denne gruppe af ulykker er den hyppige tilstedeværelse af alkohol. I 63 % af drukneulykkerne vides afdøde at have været påvirket på ulykkestidspunktet. Derudover blev yderligere otte personer beskrevet som alkoholmisbrugere, men det vides ikke, om de på ulykkestidspunktet var berusede.

ULYKKESRELATERET DRUKNING 2001-2008 Der er følgende karakteristika for personer druknet som følge af ulykke i Danmark: • 552 personer døde som følge af drukning i Danmark i perioden 2001-2008.

• Der var langt flere mænd (86 %) end kvinder (14 %).

• Det årlige antal drukneulykker var nogenlunde konstant i perioden 2001-2008.

• Drukneulykkerne skete især for voksne. 67 % var over 45 år, mens kun 8 % var under 18 år.

• Alkohol var en faktor i hver fjerde drukneulykke blandt voksne (27 %), særligt udtalt ved havneulykker (53 %).

• Antallet af havneulykker er faldet markant i 2007 og 2008 i forhold til resten af perioden med hhv. 12 og 11 ulykker i de to år, mod et gennemsnit på 17 ulykker i perioden; og i særdeleshed i forhold til 2005 og 2006, hvor antallet lå højt med hhv. 22 og 23 havneulykker.

• De tre hyppigste steder for drukneulykker var: Åbent hav eller fjord (25 %), ved havne (25 %), langs kysten (19 %) eller i sø (8 %).

• De tre hyppigste aktiviteter forbundet med drukneulykker var: Fritidsaktiviteter i båd (21 %), badeulykker (19 %) og drukneulykker, der skete som følge af færdsel på havn (17 %).

• Ved hver femte drukneulykke mangler der oplysninger om den forudgående aktivitet før ulykken.

• Omstændighederne bag børns drukneulykker afhang af barnets alder. Spædbørn druknede i badekar, småbørn ofte i havebassiner og større børn især ved badning.

DFI Information 25

DFI Information Af Lars M. Isbye

Aktivt nytår Frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene var meget aktive under nytåret.

Mens hele Danmark skålede og ønskede hinanden godt nytår, var to indsatsgrupper af frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene på arbejde, og de sikrede en tryg og festlig nytårsaften for københavnerne.

Hos Københavns Brandvæsen deltog frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene, traditionen tro, i slukningen af brande nytårsnat. Beredskabsstyrelsen Hedehusene bemander nemlig hvert år en sprøjte med en holdleder og fem mand, og de fik en lidt travl nat med syv brande. Heldigvis var der ingen med mennesker i fare.

På Dronning Louises bro havde frivillige fra KATMED-enheden igen i år opstillet et førstehjælpstelt, hvor folk kunne henvende sig og få behandlet diverse småskader, der nu kan opstå under en ’våd’ nytårsfest. Festen forløb rigtig godt, og førstehjælperne havde en god nat og dermed en god start på 2011.

Frivillige og ansatte ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene ønsker alle BEREDSKABs læsere et rigtig godt 2011.

Af Niels Høck Andersen

Aktiviteter i 2010 ved DFI Herning For DFI Herning blev 2010 et umådeligt aktivt og spændende år. Vi har deltaget i mange assistancer, og mandskab fra DFI Herning deltog i klassificeringen af det danske USAR-hold.

Igen i år oplevede DFI Herning en stigende efterspørgsel efter de frivillige til både nationale og internationale assistancer. Der har været indsatser inden for brand, redning, HAZMAT (Hazardous Materials), CBRN, hjælp til politiet samt internationale opgaver. Blandt assistancerne var der dog et antal, som skilte sig ud. Året var ikke mere end fem dage gammelt, før der var bud efter de frivillige.

Sneen havde meldt sin ankomst i store mængder, og igennem fire dage deltog de frivillige ved en snes assistancer med persontransport, kørsel med sneplov, afstivninger mv. I februar gentog det hele sig – denne gang i det nordlige Jylland, og igen trådte de frivillige til med sneplov og afstivninger.

Efter et voldsomt regnvejr den 18. august, blev Brande-området ramt af mange oversvømmelse. Det skyldtes blandt

andet, at Brande Å løb over sine bredder.

Elleve frivillige blev kaldt ind, og i løbet af dagen deltog de ved fire af lænseopgaverne.

En samarbejdspartner, som de frivillige i større og større grad assisterer, er politiet.

I 2010 blev de frivillige kaldt til tretten assistancer, hvor de løste forskellige opgaver som hjælp til sporbevarelse, opstilling af lys og telte, transport mv.

Endelig har 2010 budt på et væld af opgaver vedr. international assistance.

Haiti og Chile oplevede begge voldsomme jordskælv, mens Pakistan blev ramt af store oversvømmelser. I alle tre tilfælde har de frivillige været aktiveret ved mange opgaver vedr. transport af materiel og personel. Endvidere var to frivillige udsendt til Pakistan som teknikere. I alt har 27 frivillige deltaget ved 22 transportopgaver i ind- og udland.

Ved årets afslutning havde i alt 204 frivillige deltaget i 87 assistancer, hvilket er en kraftig forøgelse i forhold til 2009.

På arrangementssiden var DFI Herning ligeledes aktive i 2010. Som tidligere år deltog vi ved Dragondag på Dragonkasernen i Holstebro samt Familiedag og Åbent hus ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

Alle steder var der et stort antal besøgende. Endvidere deltog vi ved et antal mindre arrangementer i form af åbent hus, stævner, mv.

Alt i alt var 2010 et utroligt spændende år, hvor der var rigeligt med opgaver til de frivillige. Efter starten af USAR-projektet hos DFI Herning og den afsluttende klassificering i Belgien, er det da også med stor forventning, at der er endnu flere opgaver i vente i de kommende år.

01 Januar 2011

Beredskab

26 Røgalarmer

Hovedårsagen til, at ældre mennesker ikke får sat røgalarmer op, er for langt de flestes vedkommende, at de ikke kan overskue at gøre det selv.

Beredskab

01 Januar 2011

Røgalarmer 27

Af Anja Riis Rosendal, Allerød Kommune I Foto: BrandBevægelsen

Frivillige i Allerød opsætter røgalarmer hos ældre Det er vigtigt at sikre sig mod brand i sin private bolig. Det ved de ældre i Allerød Kommune, efter at redningsberedskabet valgte at deltage i den landsdækkende ”Red farmor”-kampagne i slutningen af 2010.

Kampagnen blev indledt i starten af november sidste år, hvor det supplerende beredskab i Allerød Kommune opsatte omkring 100 gratis røgalarmer hos byens ældre. Allerød Redningsberedskab valgte at være med i kampagnen for at styrke den forebyggende indsats på området og for at være med til at nedbringe antallet af omkomne og tilskadekomne ved brande. Formålet med kampagnen var at få sat flest muligt røgalarmer op hos ældre mennesker, og efterspørgslen viste sig at være langt større end forventet.

Røgalarmerne gik som varmt brød. Det var det supplerende beredskab, der alene løftede den store opgave med at opsætte røgalarmerne, og de ydede dermed en kæmpe indsats som et led i det forebyggende arbejde.

Ældre er en udsat gruppe Forud for kampagnen blev der gjort et stort forarbejde. Det var vigtigt for beredskabet at formidle kampagnens budskab til målgruppen. Der blev derfor uddelt informationsmateriale om kampagnen bl.a. via byens biblioteker, og der blev taget kontakt til hjemmeplejen, som formidlede budskabet til de svageste ældre i kommunen. Det var dog primært i forbindelse med et møde i Ældresagen i byens pensionisthus, at interessen for at få opsat røgalarmer for alvor blev vakt.

På mødet deltog mange af byens ældre og repræsentanter fra beredskabet. Her fortalte beredskabet om røgalarmer og brandsikkerhed. De fortalte endvidere om kampagnen og gjorde opmærksom på, hvor vigtigt det er at have mindst én røgalarm i sin private bolig – især for ældre mennesker, som statistisk set er en

meget udsat gruppe. Derudover fortalte beredskabet om den tryghed, det kan give at få opsat røgalarmer i sin private bolig.

Event hos ægtepar Efter disse tiltag fik beredskabet i Allerød Kommune særdeles travlt ved telefonerne. Der kom rigtig mange henvendelser fra ældre, som gerne ville have sat røgalarmer op. På kampagnens første dag blev der afholdt en lille event hos ægteparret Marie og Peter Kamsberg på Akelejevej i Allerød. Her deltog både repræsentanter fra beredskabet og fra det supplerende beredskab. Jesper Hammer, formanden for Social- og Velfærdsudvalget i Allerød Kommune, var også inviteret.

Han opsatte den første af de i alt 100 røgalarmer. Desuden deltog en journalist fra Allerød lokalavis i eventen. Det var tydeligt, at Peter Kamsberg var meget glad for endelig at få sat en røgalarm op i sin bolig. Han udtalte efterfølgende til Allerød lokalavis, at både han og hans kone syntes, at det var et rigtig godt initiativ.

Ifølge Peter Kamsberg havde ægteparret længe talt om at få sat en røgalarm op, men det var aldrig rigtig blevet til noget. ”Red farmor”-kampagnen var også en opfordring til yngre familiemedlemmer om at sætte røgalarmer op hos ældre familiemedlemmer, så heldigvis havde ægteparrets datter set beredskabets informationsmateriale omkring røgalarmer og havde taget kontakt til beredskabet.

Glæde og tryghed Hovedårsagen til, at ældre mennesker ikke får sat røgalarmer op, er for langt de flestes vedkommende, at de ikke kan overskue at gøre det selv. Det er for

besværligt for mange ældre mennesker.

Derfor er det også de ældre, der har forholdsmæssigt færrest røgalarmer i hjemmet. Generelt var de ældre, som fik opsat røgalarmer i forbindelse med kampagnen, meget glade for det. Beredskabet fik i de følgende uger rigtig mange positive tilbagemeldinger, og kampagnen var således med til at skabe en bevidsthed hos de ældre omkring beredskabet og beredskabets forebyggende arbejde. Samtidig skabte kampagnen naturligvis også en større tryghed hos de ældre mennesker, der fik sat røgalarmerne op. En bevidsthed om, at de ville blive alarmeret, hvis der skulle opstå røgudvikling i deres bolig. Én af de tilbagemeldinger, som beredskabet modtog, kom i form af et postkort fra to ældre damer, der begge havde fået opsat røgalarmer. På postkortet takkede og roste de beredskabet for deres venlige og effektive ekspedition.

Batteri holder ti år Allerød Kommune var en af de i alt syv kommuner, der deltog i kampagnen.

Brand-Bevægelsen tog initiativ til kampagnen, og røgalarmerne blev sponsoreret af TrygFonden. De alarmer, der blev opsat, indeholder et batteri, der holder i ti år. Det betyder, at batteriet ikke skal skiftes så hyppigt. Det er en stor fordel for ældre mennesker, der kan have svært ved at skifte batteriet selv. På sigt kan deltagelse i en sådan kampagne vise sig at spare menneskeliv og penge. Derfor har beredskabet i Allerød Kommune naturligvis også planer om at deltage i kampagnen i det kommende år.

01 Januar 2011

Beredskab

28 Æ’ Sprøjt

– Det vil være underligt at skulle udbyde det frivillige arbejde, og jeg vil meget gerne være med til at støtte det frivillige arbejde, og jeg synes, værnene gør en go’ indsats.

Egon Fræhr, borgmester i Vejen Kommune

Af LLN Press | Foto: LLN Press

Brandværn

slipper for udbud

Borgmester i Vejen Kommune, Egon Fræhr, roser den indsats, de frivillige brandfolk yder og finder det absurd at skulle sende frivilligt arbejde uden lønudgifter i udbud.

Vejen Kommune freder de tre frivillige brandværn, mens det slukningsområde, der i dag betjenes af Falck, bliver sendt i udbud med mulighed for konkurrence.

De tre brandværn i den sønderjyske del af Vejen Kommune får positiv særbehandling. Kommunen skal i år have sit slukningsberedskab i udbud, men brandværnene i Jels, Rødding og Skodborg slipper for at blive en del af udbudsrunden – i modsætning til Falck.

– Det giver slet ingen mening at udbyde frivilligt arbejde, og det var kommissionen heldigvis enig i, så derfor forlænger vi aftalen med de tre brandværn uden at sende det i udbud, lyder det fra borgmesteren i Vejen Kommune, Egon Fræhr

(V), der som borgmester også sidder for bordenden i beredskabskommissionen.

Den afgørelse modtages med glæde af formanden for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Arne Christensen: – Jeg synes virkelig, at Vejen Kommune her ser rigtigt. Vi får ingen løn for vores indsats, så hvordan skulle det kunne sendes i udbud, lyder det fra Arne Christensen.

Yder en flot indsats Vejen Kommune strækker sig både nord og syd for Kongeåen, og mens kommunen lægger op til at forlænge aftalen med de frivillige brandværn i fire år uden at sende det i udbud, er situationen en anden nord for Kongeåen i de tidligere Vejen, Brørup og Holsted kommuner.

Her har kommunen i dag en aftale med Falck, men den private entreprenør får ikke mulighed for bare at sende en pris. Her skal slukningen i udbud, så reelt kan der være andre end Falck, der byder på opgaven. Sandsynligheden synes dog meget begrænset.

Borgmester Egon Fræhr erkender, at der rent juridisk kan stilles spørgsmålstegn ved kommunens beslutning om at forlænge aftalen med brandværnene uden at sende det i udbud, og som han siger: – Det vil være underligt at skulle udbyde det frivillige arbejde, og jeg vil meget gerne være med til at støtte det frivillige arbejde, og jeg synes, værnene gør en go’ indsats, lyder det videre fra borgmesteren, der samtidig noterer, at der ikke er nogen lov omkring udbud, der tager højde for det frivillige arbejde, som han gerne værner om.

– Kommissionen og byrådet var enige i, at slukningsaftalen i den sønderjyske del ikke skal udbydes, men vi kan jo stadig ikke vide, om der er nogen, der ønsker den afgørelse prøvet, fortsætter Egon Fræhr.

Sker det ikke, tilrettes aftalen med de tre værn, mens der laves materiale, så slukningsaftalen i den nordlige del af kommunen sendes i udbud. Den nye kontrakt skal gælde fra 1. januar 2012 og fire år frem.

Arne Christensen, formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, glæder sig over, at brandværnene tilgodeses i en kommune, hvor en stor del af brandslukningen varetages af Falck.

Beredskab

01 Januar 2011

Kort Nyt 29

kort nyt Tuborgfondet støtter samaritertrailer Den 8. december 2010 var en glædelig dag for Beredskabsforbundet. Underdirektør fra Tuborgfondet Peter Moe Rasmussen kiggede forbi for at se den nyindkøbte samaritertrailer, som er placeret hos de frivillige i Ringsted. Med sig havde han en kuvert med en bekræftelse på, at Tuborgfondet har doneret 49.000 kr. til samaritertraileren. kræmmermarkeder og lignende. Jeg håber, at I kommer ud med traileren rigtig mange gange, når I er færdige med uddannelsen om et halvt år, sagde Peter Moe Rasmussen.

I øjeblikket er der omkring 30 frivillige, som er i gang med uddannelsen til samarit. De skal til eksamen i juni, og derefter forventer man, at de kan komme af sted med traileren til diverse arrangementer rundt omkring på Sjælland.

Om Tuborgfondet

Peter Moe Rasmussen fra Tuborgfondet fortalte, at han modtager ca. 4.000 ansøgninger om året, men at han faldt over Beredskabsforbundets ansøgning og vurderede, at pengene ville gå til et rigtig godt formål.

– Det må være mange organisationer, som kunne have lyst til at få samariterholdet og -traileren ud til festivaler, sportsstævner,

Tuborgfondets formål er at virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Siden oprettelsen i 1931 har fondet med over 890 mio. kr. støttet mere end 17.500 store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse til erhvervsrelateret forskning.

Den Danske Redningsberedskabspris 2010 Prisen kan tildeles det danske redningsberedskabs personale/ medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Den Danske Redningsberedskabspris kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats i 2010, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold. Prisen uddeles af forsvarsministeren den 7. oktober 2011 ved en ceremoni i Holmens Kirke.

Som et led i prisen følger en honorering på 50.000 kroner.

Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab, der ønsker at støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af priskomiteen på et møde senere på året.

Sidste frist for indstilling er mandag den 18. april 2011, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet.

For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 3524 0023, e-mail: lin@beredskab.dk Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

Ændring i Fondsbestyrelsen, Barak H1 i Frøslevlejren Efter at have været medlem af Fondsbestyrelsen siden den 1. september 1999 samt formand for Museumsudvalget og næstformand i Fondsbestyrelsen siden 1. november 1999 ønskede Ragnhild Munk efter dette års udstillingssæson at træde ud af Fondsbestyrelsen og dermed også museumsudvalget.

Bestyrelsen må klart tilkendegive, at Ragnhild Munk gennem alle årene har udfør et stort uegennyttigt, frivilligt arbejde for Barak H1. Et arbejde, der er udført med stor omhyggelighed, interesse og indsigt. Et arbejde, hvor hun i perioden 2002 til 2008 var meget støttet af sin mand Søren Munk for, at der kunne oprettes et godt arkiv over de arkivalier, der findes i Barak H1. Søren Munk ydede ligeledes en stor hjælp ved registreringen af de dokumenter, der nu findes i Barak H1’s bibliotek.

01 Januar 2011

Beredskab

30 Regioner og kredse

NYT FRA REGIONER OG KREDSE Region syddanmark Af Preben Jakobsen, Regionsleder

Et godt år Atter et år, et godt beredskabsår med masser af aktiviteter, er nu afsluttet. Og jeg vil hermed ønske alle i regionen et rigtig godt nytår og håbe, at det nye år vil bringe masser af spændende oplevelser og opgaver.

Vi har jo her ved årsskiftet i regionen måtte sige farvel til Else Højsager, som fra årsskiftet er udpeget som ny landschef frem til landsrådsmødet i juni 2011.

Vi vil bestemt i regionen komme til at savne Else og hendes mægtige store engagement og gå-på-mod, ligegyldig hvor stor arbejdsopgaven har været. En stor tak til dig, Else, fra os alle i regionen.

Vi er alle helt overbevist om, at Else som ny landschef nok skal udfylde alle de mange opgaver, dette medfører, på bedste måde for Beredskabsforbundet.

Frank Kristiansen er nu udpeget som 3. viceregionsleder og har som ansvarsområde alle kursusaktiviteter i regionen.

Tillykke med udpegningen, vi glæder os til samarbejdet.

Nytårsparole Lørdag den 15. januar 2011 holdt regionen traditionen tro nytårsparole. Denne gang var det Langelandskredsen, der stod for arrangementet, som så således ud: • Ankomst til Lindelse, konfirmandstuen vil være åben med kaffe og snitter kl. 10.00 • Gudstjeneste i Lindelse Kirke kl.11.00 • Rundvisning på Ørslevskolen kl.

12.00 • Frokost i Borgerhuset Rudkøbing kl. 13.30 • Indledning v. regionslederen kl. 14.00 • Nytårstale v. 1. viceborgmester Lisa Phil • Afslutning ved regionslederen ca. kl. 15.00

Vi påbegynder alle årsmøderne i regionen her først i januar og påregner, at kredsenes årsmøder er tilendebragt den 22. februar 2011.

Tak for året, som svandt og rigtig god arbejdslyst i det nye år.

Region Sjælland Af Dorthe Larsen, Info-assistent

Årsmøde Endnu et år er gået med de udfordringer på godt og ondt, som det har indebåret.

Regionens kredse samt regionsledelsen har haft travlt både på grund af diverse arrangementer og for nogens vedkommende nødvendige omstruktureringer.

Mange mandetimer er blevet brugt, og nye projekter er sat i gang, både lokalt og regionalt.

Regionens årsmøde afholdes denne gang af Roskilde Beredskab. Dato er den 12. marts. Så reserver venligst denne dag.

landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat.

Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

Beredskab

01 Januar 2011

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 2162 5862 www.bf-musikkorps.dk

Ny medlemsside På www.beredskab.dk under fanebladet Beredskabsforbundet finder du en ny sektion for medlemmer af forbundet.

Regioner og kredse 31

Som noget nyt vedtog Regionsledelsen at være vært ved et årligt ’ryste-sammen’arrangement for de frivillige.

I 2010 blev der inviteret til en tur på Stevnsfortet med guidet rundvisning med efterfølgende spisning. Ca. 30 frivillige deltog, og der var bred enighed om, at det var en god dag. Hvis nogen har forslag eller en god idé til dette års arrangement, hører vi gerne fra jer.

Med håb om et godt og aktivt 2011 ønskes alle et godt nytår.

sige relationer for os, forudsætter aftalen dog, at mindst 75 % af vore medlemmer – også af troværdighedsmæssige grunde – tilslutter sig aftalen.

Alle medlemmer fik efterfølgende tilsendt materiale om aftalen samt et skema, hvor de kunne tilkendegive, om de kan tilslutte sig aftalen eller ej. Vi fik hurtigt en lang række tilkendegivelser tilbage, hvoraf kun ganske få gav udtryk for, at de af forskellige årsager ikke kunne tilslutte sig aftalen.

Desværre er der nogle medlemmer – som trods flere erindringer – endnu ikke har

tilbagesendt en tilkendegivelse, så derfor er vi endnu ikke nået op på de nødvendige 75 %, for at aftalen overhovedet kan have gyldighed.

Vi vil nu gøre endnu et forsøg på at få de sidste tilkendegivelser i hus, så aftalen kan få gyldighed.

Man kan se hele aftalen ved at følge linket www.virk-bered.dk/samarbejdsaftalen.htm Godt nytår til alle.

Region Hovedstaden Kreds Frederiksberg Af Ib Otte, kredsleder

Julemarked Den 3.-11. december 2010 afholdt Frederiksberg Kommune julemarked på rådhuspladsen, der var rejst et stort og to mindre telte. Der var 46 stadeholdere af forskellig art. Vi dækkede julemarkedet med førstehjælpsvagt og tænding og pasning af fire bålsteder på pladsen. Det var godt besøgt i de ni dage, som julemarkedet varede, og vi var forskånet for uheld, der var kun nogle små skader.

Virksomhedsberedskab Af Niels Erik Bølling, Formand

DAMAGE CONTROL Har vi en aftale?

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888  SKADESERVICE  FUGTTEKNIK  PCB- og SKIMMELSANERING

Efter forhandlinger i begyndelsen af 2010 blev der formuleret Døgnvagt tlf. en 70samar100 888  INDUSTRISERVICE bejdsaftale mellem Beredskabsforbundet og Sammenslutningen for Virksom LØSØRESERVICE hedsbererdskab. Samarbejdsaftalen blev fremlagt på vores generalforsamling i  STORSKADEBEREDSKAB marts, der gav den stor opbakning.

Vi finder, atGLOSTRUP aftalen vil have en synergief– HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG – ODENSE – VEJLE – ESJBERG fekt,HADERSLEV som vil styrke begge organisationer.

– AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG Samtidig vil sammenslutningens særODENSE – VEJLE – ESJBERG præg og ideologi blive bibeholdt uændret.

HADERSLEV – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM For at Beredskabsforbundet skal kunne varetage bl.a. politiske/forhandlingsmæs-

01 Januar 2011

Beredskab

Anne Sønderskov Nielsen Projektchef, Safety Nielsen Anne Sønderskov T: 4810 4306 Projektchef, Safety M: 4810 2948 4306 3383 T: E: 2948 nie@niras.dk M: 3383 Anne Sønderskov Nielsen E: nie@niras.dk Projektchef, Safety T: 4810 4306 M: 2948 3383 E: nie@niras.dk

_FKB_7_2010.indd 1

Magasinpost MMP ID-nr. 42105

I NIRAS rådgiver vi årligt hundredvis af private og offentlige, danske og internationale kunder håndtering sikkerhedsmæssige Iom NIRAS rådgiverafvi specifi årligt kke hundredvis af private ogudfordringer. offentlige, danske og internationale kunder om håndtering af specifikke sikkerhedsmæssige udfordringer.

Hver især er vi f.eks. eksperter i at sikre mod brand, farlige stoffer, indbrud og hærværk, eksplosioner, oversvømmelse og lignende.

Men brand, først ogfarlige fremmest er vi alle eksperter i at arbejHver især er vi f.eks. eksperter i at sikre mod stoffer, indbrud og hærværk, ekssammen på tværs af fag kompetencer.

Det styrker vores kunders samlede Ide NIRAS rådgiver vi årligt hundredvis af private og offentlige, danske plosioner, oversvømmelse ogog lignende.

Men først og fremmest er vi og alleinternationale ekspertersikkerhedsi at kunder arbejmæssige situation, også nårog vi kun løser en enkelt opgave. om håndtering af specifi kke sikkerhedsmæssige de sammen på tværs af fag kompetencer.

Detudfordringer. styrker vores kunders samlede sikkerhedsmæssige situation, også når vi kun løser en enkelt opgave.

Dét erisær tryghed, der tæller.

Hver er vi f.eks. eksperter i at sikre mod brand, farlige stoffer, indbrud og hærværk, eksplosioner, oversvømmelse Dét er tryghed, der tæller. og lignende. Men først og fremmest er vi alle eksperter i at arbejde sammen på tværs af fag og kompetencer. Det styrker vores kunders samlede sikkerhedsmæssige situation, også når vi kun løser en enkelt opgave.

NIRAS A/S Dét er tryghed, der tæller.

www.niras.dk

NIRAS A/S

www.niras.dk

NIRAS A/S

www.niras.dk

Afsender: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene

NÅR TRYGHED TRYGHED NÅR TÆLLER NÅR TRYGHED TÆLLER TÆLLER

30-06-2010 14:58:14

FKB_7_2010.indd 1

30-06-2010 14:58:14

FKB_7_2010.indd 1

30-06-2010 14:58:14