BEREDSKAB 02, Marts, 2009

nummer 2 路 Marts 2009

Tema: Brand, side 4 - 14 Frivilliges arbejde, side 16 V忙rdier i beredskabsforbundet, side 17

Landsdækkende skadeservice efter brand

Om SSG A/S SSG A/S er førende specia­ list inden for facility­ og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi­ nere menneskelige og hånd­ værksmæssige dyder med effektive processer og innova­ tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids­ og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel.

Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kunde­ service, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Indhold

Fokus på ældre

Dødsbrande rammer enlige . . . . . . 4 Bedre brandsikkerhed på plejehjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Ældre er på mange områder en udsat gruppe. Hvert år koster ulykker mange ældre livet. De ældre befinder sig derfor i en særlig risikogruppe, som samfundet i højere grad er nødt til at hjælpe. Mange organisationer gør et stort arbejde for at forbedre vilkårene for de ældre. Men det er ikke altid nok. Politikerne er også nødt til at gribe ind med politiske beslutninger, der kan skabe større sikkerhed for de ældre. På flere områder er der rigeligt at tage fat på.

I starten af februar skete det nemlig igen. Denne gang omkom en 83-årig kvinde i en brand i Nordjylland. Kvindens plejehjem var udstyret med et ældre alarmeringsanlæg, som man ikke længere bruger. Havde plejehjemmet haft et moderne anlæg, kunne den tragiske hændelse formentlig være undgået.

Efter Beredskabsforbundets vurdering er kommunerne nødt til at gennemgå alle plejehjem og ældreboligers brandalarmeringsanlæg. Nogen har ældre anlæg, der ikke lever op til nutidens krav. Andre har slet ikke anlæg.

Det kan ikke være rimeligt, at vores ældre lever i brandfælder. Når man kigger på branddødsstatistikken, er ældre overrepræsenterede. Det er en situation, som vi skal have ændret. Det er ganske klart, hvilken gruppe der skal hjælpes, og derfor er vi som samfund nødt til at skride til handling nu. Det bør sikres, at ældre, der enten bor på plejehjem eller i ældreboliger, ikke skal leve i frygt for, om alarmeringsanlægget vil nå at advare personalet og brandvæsenet i tide. Vi skal sikre, at alle plejehjem og ældreboliger er udstyret med de rette ABA-anlæg. Der skal på

ingen måde være forskel på sikkerheden, hvad enten man bor i ældre eller nyere byggeri.

Plejehjemmets brandalarmer, hvor den 83-årige kvinde omkom, består af termodetektorer, som først alarmerer, når temperaturen i rummet når omkring 60 grader. Ikke når det begynder at ryge. En røgalarm til sølle kr. 50,- ville måske endda kunne have advaret personalet i tide til at redde kvinden. Brandalarmeringsanlægget på plejehjemmet er godkendt efter gældende regler fra dengang for omkring 30 år siden, da plejehjemmet blev bygget.

Myndighederne kan i dag ikke stille nye og skrappere krav om brandsikkerhed i et så gammelt byggeri. Derfor vil Beredskabsforbundets præsident fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, der skal forbedre brandsikkerheden for ældre, der bor på plejehjem og i ældreboliger.

Dette er et skridt i den rigtige retning på ældreområdet. Vi vil gerne have, at ældre bliver længst mulig tid i eget hjem.

Det kræver, at der bliver sat større fokus på den forebyggende indsats fra politisk side. Beredskabsforbundet har lanceret projektet Bedre Ældresikkerhed, der skal skabe et sikkert hjem for den ældre. Men der er brug for langt flere økonomiske midler og politiske tiltag, hvis sikkerheden hos alle ældre skal forbedres væsentligt.

Nummer 2 - marts 2009 - 29. årgang

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

BEREDSKAB

Et selvstyrende brandværn skaber engagement . . . . . . . . . . 10

Brandforebyggelse begynder med børnene . . . . . . . . . . . . . . . 13 Lej en brandbil . . . . . . . . . . . . . . 14 Online-opdatering af de frivilliges arbejde . . . . . . . . . . . . 16 Værdier på temadage i Beredskabsforbundet . . . . . . . . . 17 2,2 km slange, 1.000.000 liter vand og 45 kander kaffe . . . . . . 18 Ringsted på forkant . . . . . . . . . . 20 Hjemmeværnet og Beredskabsforbundet sonderer samarbejdsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Den Danske Redningsberedskabspris . . . . . . 23 Jeg vil være med til at værne om landet . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 DFI Information . . . . . . . . . . . . . 25 Regioner og Kredse . . . . . . . . . . 26

Deadline til næste nummer den 22. april 2009 - bladet udkommer den 20. maj 2009

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 10.842 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2007 - 30/6-2008

Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab 3

Abonnement: 2009, seks udgivelser, pris 150 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto: Århus Brandvæsen/ Morten Jac

TEMA: Brand

Dødsbrande rammer enlige Statistikken over dødsbrande giver et foruroligende billede af sikkerheden i de danske hjem. I 2008 omkom 90 danskere.

83-årig kvinde indebrændt på grund af cigaretrygning En 83-årig kvinde omkom i aftes efter en mindre brand i hendes lejlighed på Tulipanvej i Silkeborg, oplyser Midtog Vestjyllands Politi.

– Hun blev fundet omkommet på en madras foran fjernsynet af en hjemmehjælper. En cigaret eller gløden fra en cigaret har antændt madrassen, men ilden gik ud af sig selv og bredte sig ikke til de øvrige lejligheder.

Kvinden var ikke voldsomt tilredt af selve flammerne, men døde af røgforgiftning, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Irvin Christensen.

Kilde: Ekstra Bladet, 21.02.2009

Af Mads Jakobsen 90 mennesker omkom i 89 forskellige dødsbrande, viser Beredskabsstyrelsens statistikbank. Det mere end antyder, at brandofrene dør alene. Det højeste antal dødsbrande målt herhjemme siden 1960, hvor man begyndte at registrere dødsbrande.

– Ved stort set alle dødsbrande omkommer der kun én person. Og vi kan se, at ofrene ofte er socialt udsatte og marginaliserede mennesker. De falder for eksempel i søvn med en cigaret i hånden eller glemmer at slukke komfuret, siger overingeniør i Beredskabsstyrelsen Peter Hofman-Bang.

Den kedelige rekord fra sidste år skal ses i sammenhæng med årene før, hvor der i 2006 og 2007 døde hhv. 69 og 71 personer i brande. Mere end halvdelen af dødsbrandene skyldes rygning, og det er særligt mændene, der lader livet i ilden: 59 mænd og 31 kvinder døde ved brand i 2008.

Flere mistænkelige brande Politiets brandteknikere havde også et travlt år, hvor antallet af mistænkelige brande steg med 12 procent. Samlet rykkede teknikerne ifølge en opgørelse fra Rigspolitiets Kriminaltekniske Center ud til 391 brande, hvor der var noget lorent ved årsagen til flammernes opståen. Mellem 50 og 75 procent af de undersøgte brande viste sig ved nærmere analyse at være sat i gang med fuldt overlæg.

Tobaksrygning største synder Tobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan

Beredskab 4

skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gennemgang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i.

Uforsigtighed i forbindelse med rygning er således langt den største årsag til dødsbrande i Danmark. Det gjaldt også i 2008, hvor 40 ud af de 75 kendte årsager til dødsbrande skyldtes rygning. Året før var rygning også årsag til over halvdelen af dødsbrandene, og der er derfor i høj grad grund til at sætte fokus på dette område.

Mulighederne for at nedbringe brandofrene er til stede og vil eksempelvis kunne ske ved at anvende selvslukkende cigaretter samt brug af brandhæmmende forklæder specielt målrettet rygere, der bor på plejehjem.

Normalt sæsonbestemt Statistikken taler normalt sit tydelige sprog: Dødsbrande er mest hyppige i vintermånederne og i det tidligere forår.

En naturlig årsag til dette er, at årstiden på disse tidspunkter sender danskerne inden døre, hvor brugen af stearinlys og brændeovn skal skabe hygge i den mørke tid. 2008 blev lidt atypisk, for samlet blev april, maj og juni de tre sammenhængende måneder, hvor der omkom flest personer. Normalt plejer måneder fra december til februar at kræve flest ofre. Ældre specielt udsatte Når man ser på tallene over aldersgrupper af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. De er des-

»

HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA!

Termiske kameraer - K250 / SD250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250.

Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris.

K250 / SD250 tilbyder bl.a.: • Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold • Ice™ Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet

SPECIEL KAMPAGNEPRIS

49.500,ekskl. moms.

Kampagnen varer til og med 31. marts 2009.

• 1000+ - giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 oC • Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250)

Læs mere om vores kameraer på www.lotek.dk eller kontakt os på 70 13 52 00.

Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05, www.lotek.dk, info@lotek.dk

TEMA: Brand

Dødsbrand skyldes måske cigaret Manden, som er omkommet i branden, er handikappet og havde et stort behov for hjælp. Det var derfor en hjemmehjælp, som på sin runde, opdagede røg fra rækkehuset på Primulavej.

Hun fik straks fat på nogle bygningsarbejdere, som var ved at renovere på bygninger i nærheden.

En af håndværkerne har arbejdet som brandmand i Tyskland, og han kunne hurtigt konstatere, at der ikke var meget for dem at stille op.

» værre den aldersgruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for 42 % af de omkomne i dødsbrande, og det tal arbejdes der på at få nedbragt.

BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, har de to seneste år med støtte fra TrygFonden kørt en kampagne under sloganet ’Farmor ønsker sig en røgalarm!’ for at få sat fokus på opsætningen af røgalarmer ved ældre borgere. Beredskabsforbundet har lanceret Bedre Ældresikkerhed, der skal være med til at forbedre sikkerheden blandt ældre i eget hjem. På samme måde skal dette initiativ bl.a. også være med til at sikre, at ældre bliver opfordret til at opsætte røgalarmer i deres bolig. Ældre bliver ofte fanget i flammerne på grund af deres nedsatte reaktionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre.

For det andet spiller de ældres fysiske og psykiske styrke også en relevant rolle. Med alderen bliver reaktionsevnen nedsat, og hukommelsen bliver svagere, hvilket har betydning i forbindelse med brugen af åben ild og madlavning, hvor chancen for, at der kan udbryde brand, vokser. Derfor er det i høj grad livsvigtigt, at de ældre og andre bliver alarmeret i tide, inden en brand udvikler sig.

Som det tredje kan nævnes, at ældre borgere er en målgruppe, der kræver specifikke målsætninger for at komme igennem med budskabet. Ældre er som udgangspunkt påpasselige og bevidste om sikkerhed. Men det kan være en uoverkommelig opgave for dem at omsætte viden til handling.

Derfor er det også vigtigt, at de nære omgivelser hjælper, og grupper med forebyggelse som arbejdsområde bidrager med at udbrede budskabet omkring opsætningen af røgalarmer.

Ældre omkommet i brande i perioden 1998-2008 År

Samlet antal omkomne

Antal omkomne ældre (67 år og opefter)

2008

90

38 (42 %)

2007

71

32 (45 %)

2006

69

25 (36 %)

2005

87

36 (41 %)

– Der er tale om en virkelig voldsom

2004

86

30 (35 %)

brand, siger indsatsleder Gert Bladt

2003

92

26 (28 %)

og fortæller, at der kun var 20 centi-

2002

76

32 (42 %)

meter sigtbarhed fra gulvet af.

2001

74

30 (41 %)

Brandårsagen er stadig ukendt, men

2000

83

28 (33 %)

der spekuleres i, om der kan være

1999

80

28 (35 %)

tale om, at det er en cigaret, som er

1998

71

28 (39 %)

skyld i branden. Husets beboer var kendt for at ryge i sengen, men det er ikke der, at Sønderborg Brand og Redning fandt ham. Det var derimod på gulvet ved siden af sin sofa i stuen, som er total udbrændt.

Kilde: Jydske Vestkysten, 22.01.2009

Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank Der er flere faktorer, der danner grundlag for, at ældre er overrepræsenterede i dødsbrandsstatistikken.

For det første er ældre, som nævnt, den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat i deres boliger.

En undersøgelse foretaget af Beredskabsforbundet i slutningen af 2008 viser, at ældre over 56 år er den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat. Det understøttes desuden af en undersøgelse fra 2005, der tegner det samme billede af manglende røgalarmer hos den ældre del af befolkningen.

Beredskab 6

Røgalarm en livsvigtig investering Sund fornuft og opsætning af røgalarmer er en kombination, der kan være med til at redde liv. Man skal behandle ild med respekt og være sikker på, at fx gløderne i asken fra brændeovnen er helt slukket, inden man tager den ud. Eller at stearinlysene er placerede på brandfaste materialer, og at de bliver slukket, inden man går i seng. Der kan findes flere gode råd på www.beredskab.dk/brand.

En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter.

Tema: Brand

Ofte er det ikke ilden, men røgen, der dræber. Tiden er i dette tilfælde en altafgørende faktor, da man har 1-2 minutter til at komme ud. Derfor er det livsvigtigt, at man bliver alarmeret så hurtigt som muligt, hvilket røgalarmen kan være garant for. Den er en billig investering, der i endnu højere grad bør arbejdes for at få danskerne til at indkøbe.

Beredskabsforbundet foretog i december via Webpol en undersøgelse, hvor 1.009 personer blev adspurgt. De blev blandt andet spurgt omkring røgalarmer i deres boliger, og her viser undersøgelsen, at indbyggerne i Region Hovedstaden har færre røgalarmer opsat i forhold til resten af landet. Procentfordelingen for de fem regioner kan ses på Danmarkskortet.

I gennemsnit har 27 % af danskerne ikke

en røgalarm installeret i deres bolig. I 2005 var tallet 33 %, der ikke havde en røgalarm (Beredskabsstyrelsen, 2005).

I 2007 var der ved 67 procent af dødsbrandene ingen røgalarmer installeret. 15 procent af de omkomne havde røgalarmer.

Ved de sidste 18 procent kunne politiets teknikere ikke afgøre, om en røgalarm havde været installeret. Man kan ud fra forbundets undersøgelse desuden pege på, at personer, der bor i etageejendomme/lejligheder er dårligere til at opsætte røgalarmer i forhold til resten af befolkningen. Hele 43 % af de adspurgte, som bor i etageejendom/lejlighed har ikke en røgalarm opsat. Anderledes forholder det sig med de interviewede, der bor i villa/ parcelhus: Her har 83 % røgalarm opsat.

De tre hyppigste begrundelser for, at danskerne ikke har en røgalarm installeret:

75-årig kvinde indebrændt efter cigaretrygning En 75-årig kvinde omkom tirsdag som følge af en brand i hendes ældrebolig i Lokalcentret Æblehaven i Roskilde. Kvinden boede alene, og ingen andre kom noget til ved branden.

Forglemmelse (40 %) • Har aldrig overvejet det (23 %) Region Nordjylland 77,1 %

• Ryger ikke (7 %)

– Vi blev alarmeret klokken 18.37 og fandt kvinden død som følge af branden. De foreløbige undersøgelser tyder på, at tobaksrygning i sengen er årsagen til branden, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Dan Warming.

Kilde: Ekstra Bladet, 19.02.2008

Region Midtjylland, 77,5 % Region Hovedstaden, 64,1 %

Region Syddanmark, 76,2 %

Region Sjælland 77,7 %

Regionsfordeling af opsatte røgalarmer

Zodiac SRR en ny Rhib udviklet til militære og professionelle opgaver. De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog, aftagelig ponton og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRR leveres fra 4,20 – 8,78 meter.

Få flere oplysninger her: www.unisafe.dk - info@unisafe.dk

Patruljefartøj – Zodiac SRR 870 monteret med 2x175 HK Evinrude E-TEC.

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615

Beredskab 7

Tema: Brand

Bedre brandsikkerhed på plejehjem To rapporter sætter fokus på brandsikkerhed på plejehjem og i ældreboliger.

Af Mads Jakobsen Carsten Randa og Svend Foss har begge skrevet rapporter, der omhandler det byggetekniske ved opbygning af boliger for personer, der er plejekrævende. Spørgsmålet er, hvordan sikres og forbedres brandsikkerheden omkring beboerne.

Rapporterne kommer blandt andet ind på faldgruber, forebyggelsestiltag, brandbekæmpelses- og evakueringsmuligheder samt plejepersonalets rolle. Begge rapporter er enige om, at plejepersonalet spiller en central rolle.

Plejepersonalet i nøglefunktion For at sikre, at personalet har den fornødne parathed til brandbekæmpelse og evakuering i en situation med en begyndende brand, skal både den rigtige instruktion og det rigtige udstyr være til rådighed for personalet. Instruktionen skal gennemgås regelmæssigt og i fornødent omfang suppleres med øvelser, som skal have et realistisk og relevant indhold. Udstyret, som personalet har til rådighed, skal efterses periodisk. Fejl og mangler ved udstyret skal omgående afhjælpes. Endvidere skal plejeinstitutionens eget udstyr indgå i både instruktion og i øvelser.

I sin rapport Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. (2005) slår Svend Foss, ansat ved Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, fast, at demente mennesker kan have vanskeligt ved at medvirke positivt ved en evakuering, da de kan have en nedsat orienteringsevne samt have vanskeligt ved at genkende ting. Dette fører til, at en evakuering umiddelbart kan være meget vanskelig at gennemføre på en tilfredsstillende måde. Det er ofte nødvendigt, at personalet modtager instruktion om de forskellige sikkerhedsprocedurer, som

bør anvendes i forbindelse med brand.

For at fastholde personalets parathed til evakuering vil det formodentlig også være nødvendigt med en form for løbende instruktion og/eller øvelser. Og netop den løbende vedligeholdelse af personalets parathed til evakuering er det område, hvor mange plejeinstitutioner svigter det sikkerhedsmæssige ansvar, som de i henhold til driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. er pålagt. Det er Svend Foss’ erfaring fra mere end 10 års arbejde med brandsyn i blandt andet plejeinstitutioner.

En undersøgelse fra Norge viser, at cirka 1/3 af landets plejeinstitutioner ikke gennemfører de årlige brandøvelser, som det ellers anbefales i Norges brandforskrifter.

Ifølge Svend Foss’ vurdering vil en evakuering af et plejehjemsafsnit, hvor personalet har modtaget en grundig instruktion i de opgaver, som påhviler dem i forbindelse med evakuering, og hvor der afholdes jævnlige evakueringsøvelser, kunne ske forsvarligt i tilfælde af brand.

Behov for brandhæmmende materialer Carsten Randa, ansat ved Beredskabscenter Aalborg som leder af Forebyggende Afdeling, fokuserer i sin rapport Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer (2004) på en gruppe af medborgere, der er uden mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed, når de bliver udsat for brand i deres bolig.

Ifølge Carsten Randas vurdering vil den største succes omkring nedbringelse af dødsbrande blandt ældre kunne opnås ved at indføre skærpede krav for brandhæmmende inventargenstande i bygninger. Indførelse af deciderede krav om brand-certificerede møbler i boliger til plejekrævende, brandhæmmende beklædningsgenstande, rygeforklæder og anvendelse af hospitalssenge med branddrøje

Beredskab 8

madrasser er nogle af de tiltag, der kan være med til at nedbringe antallet af brande og dermed branddøde.

Carsten Randa fastslår, at det langt hen ad vejen vil være op til politikerne i den enkelte kommune at beslutte den slags tiltag, som reglerne er i dag. Der er ikke noget, der tyder på, at ildebrandene bliver færre i antal, samt at konsekvenserne heraf bliver mindre, og dette til trods for, at der i disse år er meget fokus på brandsikring af byggeri i anlægsfasen, men i udpræget grad i driftsfasen. Som nævnt tidligere udgør antallet af dødsbrande i pleje- og ældreboliger en betydelig del af det samlede antal branddøde i Danmark, og det reelle tal er ifølge Carsten Randa sandsynligvis noget højere, da personer, der senere omkommer på hospital, ikke er medregnet i den danske dødsbrandsstatistikker. Det reelle tal ligger over dødsbrandsstatistikken. Der er dermed al mulig grund til at sætte ind med målsætning og handling for nedbringelse af antallet af dødsbrande. Der peges desuden på, at en model, hvor sprinklerkravet fastholdes i birum og fællesarealer, og hvor der samtidig etableres effektiv brandventilationsanlæg i boligenhederne, vil kunne forbedre brandsikkerheden. Foruden disse meget konkrete tiltag foreslår Carsten Randa, at en højnelse af brandhygiejnen i private hjem (herunder pleje- og ældreboliger) kunne gennemføres ved mere og bedre rådgivning, information og oplysning.

Læs begge rapporter på www.beredskab.dk

Rammeaftaler for røgdykkerapparater og hjelme Røgdykkerapparater ICM har indgået rammeaftale med Beredskabsstyrelsen om levering af røgdykkerapparater fra MSA AUER i Tyskland. Aftalen omfatter leverance af komplette apparater, masker og trykflasker med option på leverance af telemetriudstyr.

Brandhjelme ICM har i forvejen også en rammeaftale med Forsvarets Materieltjeneste om levering af MSA Gallet F1SF hjelme. Hjelmen er naturligvis godkendt i henhold til den nyeste standard EN 443:2008.

Begge aftaler er gældende for Beredskabsstyrelsen samt alle andre myndigheder under Forsvarsministeriet og de kommunale redningsberedskaber.

Kampagne på termiske kameraer Vi har i marts og april reduceret priserne på termiske kameraer inklusive HD modellen. Alle modellerne kan kombineres med videooptager og transmissionsudstyr.

Personlig demonstration Hvis du ønsker en personlig demonstration af det udstyr, som er omfattet af vore aftaler, eller du har spørgsmål til aftalerne, er du velkommen til at kontakte produktspecialist Claus Mortensen på tlf. 2165 6769 eller e-mail cmo@icm-as.dk

Viden, kvalitet og service i topklasse – se mere på www.icm-as.dk

TEMA: Brand

Et selvstyrende brandværn skaber engagement I Sønderjylland har man en helt særlig tradition for frivillige brandværn, og siden slutningen af 1900-tallet har brave mænd rykket ud for at hjælpe medborgerne – ganske frivilligt. I nærværende artikel sættes fokus på et af disse værn, nemlig Ullerup Frivillige Brandværn, som er ét af Sønderborg Kommunes mange frivillige brandværn.

Af Line Nielsen Foto: Kurt S. Frederichsen I Sønderjylland startede det første frivillige brandværn i 1869, og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund blev stiftet i 1890. I dag er der omkring 67 brandværn i Sønderjylland. I Sønderborg Kommune er der 22 brandværn med ca. 600 frivillige brandfolk, og de har over 600 udrykninger, heraf over 400 reelle alarmer. Så der er nok at se til.

Kun for mænd?

Ullerup Frivillige Brandværn er stiftet i 1932 og består af 30 frivillige brandmænd. Og det med brandmænd skal tages helt bogstaveligt. Der er nemlig kun mænd med i værnet: – Det er historisk betinget, fortæller vicebrandkaptajn Kurt S. Frederichsen, og fortsætter: – Værnet er fra 1932, og dengang var der ingen tvivl om, at det kun var mænd, og det har bare ikke været et emne i foreningen. Det er en kendsgerning, at vi

er en gruppe herre med det miljø, det nu engang giver. Vi hygger os og har det rart, samtidig med at vi føler, vi gør en forskel i det samfund, vi er en del af. Det kunne vi sikkert også med kvinder af den rette støbning i medlemskredsen, der har bare ikke været en anledning til at tage den mulighed op. For eksempel er der aldrig kvinder, der har ytret ønske om at komme med i værnet, når der var pladser ledige, siger Kurt S. Frederichsen.

Men faktisk er de første kvinder kommet med i nogle af de andre værn, fx i Skelde, der også er i Sønderborg Kommune og i Rise-Rødekro i Aabenraa Kommune, så måske er der en forandring på vej i værnene.

Fritidsbeskæftigelse med mening Til gengæld er der stor spredning rent aldersmæssigt, idet yngste mand er 19 år og ældste er 72 år: – Han har faktisk 50 års jubilæum i år.

Han kommer stadig til øvelserne og giver sit bidrag, når vi er i indsats. Resten af medlemmerne falder jævnt imellem disse to yderpunkter, fortæller Kurt S. Frederichsen, som selv startede i værnet i 1996.

Han har været med i bestyrelsen siden 1999, og i 2005 blev han i forbindelse med et generationsskifte i ledelsen vicebrandkaptajn. Hans vej ind i beredskabet startede, da han flyttede til byen: – Først boede vi til leje i et hus i nabobyen, hvor naboen var frivillig brandmand.

Da han fandt ud af, at jeg skulle købe

Beredskab 10

TEMA: Brand hus to minutter fra stationen, mente han, at der var ”servitut på grunden – at man skulle være med i brandværnet på den adresse”. Som tilflytter så jeg det som en god måde at blive en del af det lokale samfund og samtidig en fritidsbeskæftigelse, der var udfordring og mening i. Og så har jeg en baggrund fra flyvevåbnet som elektronikmekaniker på F-16 systemet, så ’miljøet’ var ikke så fjernt for mig, fortæller Kurt S. Frederichsen.

Kontrakt med kommunen Organisatorisk fungerer Ullerup Frivillige Brandværn nogenlunde ligesom en kreds.

Værnet har bl.a. også indgået en kontrakt med kommunen.

– Vi er en del af beredskabet i Sønderborg Kommune, som har en beredskabschef i spidsen. Denne er ansat af kommunen og varetager den daglige ledelse af Brand & Redning i Sønderborg, der koordinerer og administrer beredskabet i kommunen.

Til at udføre brand og redning i kommunen har man kontrakt med 22 frivillige brandværn og et beredskabscenter, der bl.a. har søredningsopgaver og hjælper med forplejning ved langvarige indsatser.

Værnene er underinddelt i tre grupper (Nord, Syd, Vest), som har hver sin Indsatsledervagt – der varetages af ansatte indsatsledere på deltid – eller nogle af dem har også andre opgaver som kommunalt ansat. Ullerup Frivillige Brandværn er en del af gruppe Vest. For at håndtere fx materielplan og lignende er der en række udvalg med både valgte repræsentanter fra de frivillige brandværn og fra de fuldtidsansatte hos Brand & Redning, beretter vicebrandkaptajnen.

Frivillige varetager alle opgaver på indsatsen Kontrakten med kommunen indebærer, at værnet skal stå til rådighed til brandbekæmpelse, redningsopgaver, herunder frigørelse af fastklemte i forbindelse med trafikuheld og let miljøbekæmpelse (såkaldt trin 1).

– Vi har som udgangspunkt et eget slukningsområde, men bliver også tilkaldt til assistance uden for dette område fx ved større brande. Når vi alarmeres, stiller vi med ét slukningstog og varetager alle opgaver i indsatsen. Når indsatsleder når frem, overtager han den overordnede ledelse af skadestedet. Vi som frivillige løser derfor alle opgaver, fra alarmen indgår, til der er ryddet op efter indsatsen på skadestedet. Det er uanset, om det er en gårdbrand, hvor der skal drives 200

svin ud af en stald, mens taget brænder, eller vi skal klippe en bil i stykker for at kunne få en tilskadekommet ud og over i ambulancen. Eller der skal samles 2 km oliespor op efter en stor dumper, der har fået en olielækage, siger Kurt S. Frederichsen.

Under indsats afgøres rollerne af hvem, der har hvilke uddannelser.

– Man kan fx kun være holdleder for en indsats, hvis man har en holdlederuddannelse. Der er også én holdleder, som slet ikke er med i vores bestyrelse, og ikke alle i bestyrelsen er holdledere.

Det samme gælder røgdykning, hvor ca.

1/4 af værnets medlemmer enten pga. manglende uddannelse eller alder/sygdom ikke må røgdykke og derfor i stedet for varetager de opgaver, der er uden for en brændende bygning, forklarer Kurt S. Frederichsen.

25-30 udrykninger om året I gennemsnit har der de senere år været mellem 25 og 30 udrykninger om året.

Desuden er der også minimum 12 årlige øvelser på aktivitetslisten, hvilket er påkrævet af Beredskabsstyrelsen. Af større indsatser kan nævnes en gårdbrand sidste år, hvor der var gået ild i en gammel lade. Kurt S. Frederichsen fortæller her om indsatsen: – Gårdbranden starter en kold og blæsende søndag, en time inden mørket falder på. Alarmen går lige inden kl. 17, og der er godt fremmøde denne dag. 21 af de 30 Ullerup-brandfolk møder på stationen og kører med fuld udrykning til adressen.

Beredskab 11

De gamle i værnet kender stedet, det er et nedlagt landbrug, hvor bygningerne har været lejet af mange forskellige de seneste år. Det viser sig at være laden, der er i lys luge – røgsøjlen kan følges flere kilometer væk. Den første indsats drejer sig om at bremse udbredelsen. Vores naboværn er også alarmeret, og vi deles fint om opgaverne. Indsatsen er delvist udefra og delvist indefra. Der sendes et hold ind i de nærmeste rum fra døren, men taget er allerede ved at falde sammen, så vi kan ikke have folk derinde. De næste mange timer går med at holde det nede.

Der var rigtig meget gammelt halm på loftet af den gamle lade. Vi pumper vand fra en sø ca. 300 meter derfra. Politiet var på besøg for at undersøge brandårsagen. Først omkring kl. 22 begynder vi at sende folk hjem, de skal jo på arbejde dagen efter. De, der nemmest kan tage fri eller ikke skal på arbejde, melder sig til nattevagten og til at kigge ud næste dag, fortæller Kurt S. Frederichsen.

Klar til udrykning på fem minutter Trods et krav om at skulle kunne være klar til udrykning inden for fem minutter, fra alarmen går, har Ullerup Frivillige Brandværn ikke problemer med at skaffe frivillige.

– Jeg tror, at det er vigtigt, at man forholder sig til, hvad der får folk til at lave frivilligt arbejde – det skal give mening. Vi er nogle relativt små samfund, og hvis der ude i byen går rygter om, at det er træls at være brandmand i Ullerup, så får vi ikke nye medlemmer. Som bestyrelse er vi

»

TEMA: Brand

» derfor meget bevidste om, at vores rolle er, at det skal være sjovt og interessant at være med. Så kommer ansøgningerne nemmere i hus. En indikator på, at det er lykkedes, er, at vores medlemmer bliver, så længe de kan. Det er enten sygdom eller fraflytning, der gør, at folk bliver nødt til at melde sig ud – ja, eller at man får et arbejde, der ikke er foreneligt med at være i vores brandværn, fx er den nye beredskabschef en tidligere Ullerup-brandmand. Det er klart, at man ikke kan være beredskabschef for 22 brandværn og så være medlem i det ene af dem. Sagen er jo heller ikke længere, end at et nyt medlem skal kunne nå frem til stationen og klæde om inden for fem minutter – så det er bare at tegne en cirkel, så ved man i hvilket område, man skal lade vide, at der snart er en plads ledig. Det er sjældent, at vi har oplevet, at en plads har stået ledig mere end et par måneder, beretter vicebrandkaptajnen.

Selvstyrende og en del af samfundet Værnet finansieres hovedsageligt gennem kommunen. Til dels gennem noget, der kaldes ’posepenge’, som værnet selv administrerer. Hvis man ikke kan få midler fra kommunen, forsøger man selv at skaffe dem: – Hvis vi vurderer, at der er behov, som vi ikke umiddelbart kan få finansieret fra kommunen, søger vi midler udenfor, fx hos fonde, eller vi forsøger at hverve støttemedlemmer i lokalområdet, som dermed kan hjælpe til værnets drift og

ekstra investeringer. Igen skal jeg understrege, at ingen får så meget som en krone for deres indsats, pointerer Kurt S. Frederichsen.

Han mener, at den måde, man i Sønderjylland bruger de frivillige til skarpe situationer – også de vigtigste opgaver – gennem selvstyrende foreninger, sikrer engagementet og den løbende optimering.

– Derudover gør vi også noget for at være synlige i lokalområdet, fx ved at arrangere fastelavn på stationen eller ved vores jubilæum i 2007, hvor vi arrangerede en stor lege/demo-dag med brandværnsaktiviteter. Noget af det var for alle, andet var kun for uddannede, men det blev gjort sådan, at alle fik noget ud at se på. Det er sådan nogle ting, der gør, at vi bliver en del af samfundet, og det er bl.a. det, der giver mening for vores medlemmer, mener Kurt S. Frederichsen.

Udfordringer Fra vicebrandkaptajnens stol ser fremtiden for værnet lovende ud: – Lige nu ser det lovende ud. Så længe vi har opgaver, der er interessante, og vi kan se, at vi gør en forskel. Så længe det accepteres, at vi er en selvstyrende enhed, med nogle rimelige rammer. Så længe vi har rimeligt udstyr til at udføre vores opgaver med. Så længe foreningen er velfungerende, og vi giver plads til hinanden. Så længe kan vi nemt trække nye medlemmer til og fortsætte de næste mange år, tror Kurt S. Frederichsen.

Han tror dog ikke, at det hele bliver en

Beredskab 12

dans på roser, og det har da også været op ad bakke ind imellem for brandværnet: – Det skal så også siges, at næsten alt i beredskabet i disse år ændrer sig. Der sker og vil ske mange forandringer. Det giver også store udfordringer for en frivillig forening som vores. Der er grænser for, hvor meget tid vi kan og vil bruge på at ’komme til fadet’, og vi er derfor afhængige af en kommunal ledelse, der kan se fordelen i at have 2-4 gange så mange mand til rådighed for de samme penge – og at den fortsat forstår, hvor vigtigt det er at give de rigtige rammer og involvere de frivillige i fastlæggelsen af fremtiden. Lige nu ser det rigtig lovende ud; vi bliver generelt mødt med åbenhed, forståelse og opfordring til deltagelse i snakken om fremtiden. Men det har også været en hård omgang at komme fra at være en lille kommune med to værn og et nært personligt forhold til både politikere og embedsmænd, til at være 22 frivillige brandværn. Og nu er vi pludselig i udkantsområdet i kommunen, det gav rigtig mange brydninger i starten. Men det er mit indtryk, at vi i Sønderborg Kommune er kommet godt igennem denne overgangsfase. For eksempel fandt vi indbyrdes værnene imellem en løsning, da vores gamle brandbil gav op fire år for tidligt ifølge materieludskiftningsplanen.

Det er et godt tegn for fremtiden, mener vicebrandkaptajnen.

Flere og mere komplekse opgaver – Én af de store ændringer, der er sket, er, at den nye lov om risikobaseret dimensionering pludselig gør op med, hvad et slukningstog består af. Ligeledes varetager beredskabet i dag mange andre opgaver end traditionel brandslukning – ja, selv brandslukning har i dag mange forskellige dele, som ikke alle værn mestrer eller har udstyr til. Men indtil videre er det ikke færre opgaver, der er problemet.

Udfordringen er mere, at vi i dag skal bruge mere end 250 timer i fritiden for at få en brandmand uddannet. Derefter kommer øvelser og indsatserne. På grund af de stadigt flere og mere komplekse opgaver, stiller det også stigende krav til medlemmerne – og vi nærmer os en smertegrænse – som vi må være med til at finde løsninger på. For eksempel kunne specialisering af de forskellige værn være en løsning, så ikke alle skal kunne det hele. Det er faktisk allerede ved at ske i det små, oplever Kurt S. Frederichsen.

TEMA: Brand

Brandforebyggelse begynder med børnene Af overingeniør Peter Hofman-Bang, Beredskabsstyrelsen Det er naturligvis godt og trygt for borgerne at have et redningsberedskab med materiel og indsatsstyrker, der kan sættes ind, når det brænder. Men også på brandområdet gælder det, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Så hånden på hjertet – det er bedre for borgerne, hvis brandene slet ikke opstår, så der ikke bliver brug for vores evner til at slukke brand.

I vores civiliserede samfund har vi et højt niveau for brandforebyggelse i form af f.eks. regler for opførelse og drift af bygninger samt produktsikkerhedsregler. Disse regler sigter både mod at forebygge, at brand opstår, og mod, at den breder sig, hvis den skulle opstå. Men brand er også i høj grad et spørgsmål om menneskers adfærd.

Det er baggrunden for, at Beredskabsstyrelsen sætter kraftigt ind på at give skolerne hjælpemidler til at føre børnene ind i ildens nyttige, farlige og fascinerende univers.

Vi tilbyder grundskolerne undervisningsmaterialer om ild og brandforebyggelse, rettet mod tre aldersgrupper:

Selv om de fleste mennesker i Danmark har et forsvarligt forhold til ild, opstår mange brande i dagens Danmark på grund af uforsigtighed, uvidenhed eller misligholdelse (for ikke at nævne påsatte brande). Hvert år kommer der ca. 65.000 nye danskere til, så hvis vi skal opretholde – og gerne øge – brandsikkerheden i samfundet, skal disse nye generationer lære at omgås ilden på forsvarlig vis.

Det er jo i de unge år, at børnene formes gennem opdragelsen i hjemmet og skolen, og blandt meget andet skal lære at omgås farlige ting som trafik, højder, skarpe eller giftige ting.

• Børnehaveklassen ”Lær om brand” • 4. - 5. klasse ”Ild – en farlig ven” • 8. - 9. klasse www.flammernesportal.dk ”Lær om brand” med elevbogen Da legehuset brændte, blev i 2008 bestilt i 47.000 eksemplarer af skolerne.

Materialet er udviklet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet og TrygFonden. Det omfatter desuden klistermærker, en lærervejledning og et forsøgssæt med materialer til et af de ”mini-fysikforsøg”, som er beskrevet i lærervejledningen. I børnehaveklassen er børnene meget optaget af, hvad man

Udstyr til:

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Beredskab 13

skal, og hvad man ikke må, og vi får at vide, at de går hjem og bliver brandsikkerheds-ambassadører hos far og mor.

Materialet har slået rigtig godt an i skolerne, fordi det ud over at undervise om ”god og dårlig ild” gennem samtale, forsøg og rollespil støtter de generelle mål med børnehaveklassen om at lære børnene sprog og udtryksformer, natur og naturfaglige fænomener samt det praktisk musiske. Se www.brs.dk/ folder/laerombrand/default.htm ”Ild – en farlig ven” er et undervisningsmateriale med lærervejledning om brandsikkerhed i de år, hvor børnene skal til at stå på egne ben med at tænde levende lys, lave mad, tænde bål og holde pyjamasparty eller klassefester. I 2008 blev elevbogen bestilt i 27.000 eksemplarer af skolerne.

Se www.brs.dk/folder/ildenfarligven/ default.htm Til 8. - 9. klasse har vi gjort noget helt andet i erkendelse af, at det er stort set umuligt at få plads i undervisningen på de klassetrin. Vi har lavet ”Flammernes portal”, som er et netspil kombineret med en quiz og et videnkatalog. Spillet handler om Janus og Sira, som – måske – er kærester, og som skal passe på med el og ild på Janus’ rodede værelse, i køkkenet, hvor lillesøster laver farlige ting og til sidst til diskofest, hvor Psyko-Søren er ved at sprænge det hele i luften. Prøv selv på www.flammernesportal.dk

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

TEMA: Brand

Lej en brandbil Af Mads Jakobsen Hvorfor holde stille, når man med fordel kan leje? Det spørgsmål stiller stadig flere virksomheder sig, når det gælder rullende materiel – fra person- og varebiler til lastbiler og busser. Og nu er det også muligt at leje noget så usædvanligt som en fiks og færdig brandbil.

Den nye Scania P 340 udlejningsbrandbil er udrustet med Scanias rummelige CrewCab mandskabsførerhus med plads til seks fuldt udrustede brandmænd. En kraftig men samtidig miljøvenlig 12-liters dieselmotor på 340 hk i kombination med 6-trins automatgear sørger for hurtig acceleration og høj ydeevne.

Opbygningen er leveret af den danske brandbilspecialist SAWO, der igennem mange år har leveret et stort antal brandbiler til det danske marked. Materielkas-

sen består af en standard Lentner-kasse i glasfiberforstærket polyester med jalousidøre i aluminium, hvorved der opnås lav egenvægt og stor holdbarhed. Dertil kommer en kraftig Hale WTA 30/10 høj/ lavtrykspumpe, der forsynes fra integrerede vand- og skumtanke på hhv. 2.400 liter og 110 liter. Køretøjet er desuden forsynet med en pneumatisk lysmast på op til 6 meters højde.

For eksisterende og nye kunder Scania Biler har udvidet sin udlejningsflåde med den nye brandbil for at give virksomhedens mange eksisterede brandbilkunder mulighed for dække sig ind, hvis deres materiel er ude af drift som følge af f.eks. skader, større reparationer eller renovering. Samtidig håber Scania Biler, at nye kunder vil benytte chancen for at leje brandbilen som testkøretøj i forbindelse med nyindkøb eller udskiftning af eksi-

Beredskab 14

sterende materiel. Dermed kan kunderne teste brandbilen i en periode uden at binde kapital i køretøjet. Det er en smidig og fleksibel måde at høste egne erfaringer med Scanias brandbiler på.

Scania Rental-bilerne udlejes altid med serviceaftale, hvori der indgår normal vedligeholdelse, reparation, dækslitage osv., og det er ligeledes muligt at inkludere forsikring i lejeaftalen. Alle Scania Bilers i alt 17 Scania-anlæg over det meste af Danmark formidler udlejning gennem Scania Rental. Dermed indgår udlejning på lige fod med alle de øvrige serviceydelser, som Scania Biler tilbyder hele transportbranchen via sit ”One Stop Shopping”koncept.

-EN DEL AF LS NORDIC ApS

Frivilliges arbejde

Online-opdatering af de frivilliges arbejde Af landschef Bent Mortensen

indsats, så det samlede antal timer, de frivillige i redningsberedskabet yder som bistand til samfundet, er langt større.

På Beredskabsforbundets medlemsvendte hjemmeside kan kredsledere og aktivitetsansvarlige opdatere såvel assistanceydelser som egentlige udrykningsopgaver. Når opdateringen på hjemmesiden er godkendt, er dataene straks synlige for enhver besøgende på Beredskabsforbundets hjemmeside.

Politikere med flere kan på www.beredskab.dk vælge linket Assistanceydelser øverst til højre og se en oversigt over de opgaver, der er opdateret. Idéen er navnlig god, fordi der ikke er andre steder, hvor de frivilliges indsats opdateres samlet, men idéen lider under, at mange kredse ikke opdaterer deres indsatser.

Resultatet i 2008 Opdateringerne i 2008 viser det hidtil højeste antal indsatstimer, i alt 8.023 indsatstimer, fordelt med 1.450 timer til egentlige udrykningsopgaver og 6.573 timer til forskellige former for assistanceydelser. Tallet skal ses i forhold til, at kun 14 kredse ud af 75, 1 region ud af 5 og 1 statsligt center ud af 6 har opdateret indsatser. Mindst 5 gange flere kunne opdatere de frivilliges

Mange forskellige opgaver Selvom resultatet af opdateringerne kun dækker en mindre del af de frivillige, så viser opdateringerne et stort spænd i de opgaver, de frivillige løser. Kigger man på opdateringerne for 2009, kan man se, at de frivillige bl.a. har deltaget i afstivning af et hus, bistand med tankvogn, belysningsopgaver, tømning af fødevarelager, forplejning, pumpeopgaver, førstehjælp m.v.

Det ses også af opdateringerne, at de frivillige indgår som erstatning/afløsning for ansatte/deltidsansatte brandfolk ved særlige situationer eller sygdom, kurser og ferie.

De frivillige viser ved opdateringerne, at de gør gavn ved at træde til i enhver situation, hvor behovet for hjælp er lidt større end ved dagligdagens små uheld, og at de rent faktisk er en integreret og uundværlig del af det danske beredskab, selvom de ofte overses.

Beredskab 16

Værdier

Værdier på temadage i Beredskabsforbundet Det videre arbejde Det videre arbejde kan følges på det nye debatforum på www. beredskab.dk, gennem nyheder på den medlemsvendte hjemmeside, ved e-mails, der udsendes til deltagere i temadagene samt til de, som tilmelder sig disse nyhedsmails.

Af landschef Bent Mortensen På to temadage i januar satte Beredskabsforbundet fokus på værdier. Formålet var at definere de værdier, som er de frivilliges, og derefter stille spørgsmålet: Understøtter Beredskabsforbundet de værdier?

Arbejdet blev udført i 10 workshops i henholdsvis Næstved og Herning. 5 workshops vedtog at arbejde videre med deres oplæg. Det videre arbejde indebærer, at medlemmerne af den enkelte workshop via e-mail bliver enige om, hvorledes deres oplæg skal være. Debatten vil fortsætte i fremtiden. Alle medlemmer af Beredskabsforbundet kan tilmelde sig debatten på den medlemsvendte hjemmeside.

Det passer godt med, at der i marts er blevet oprettet et debatforum på Beredskabsforbundets hjemmeside www.beredskab.dk. På debatforummet kan der følges op på værdidebatten, men også andre emner kan debatteres.

Resultatet af temadagene Deltagerne i temadagene pegede på en lang række større og mindre forhold, som der bør sættes fokus på i fremtiden. Der var ikke kun tale om kritik, for der er nogle værdier og elementer i Beredskabsforbundet, vi skal arbejde for at fastholde. For at give et indtryk af bredden i de emner, der blev arbejdet med, kan nævnes:

Det er ikke hensigten, at debatten skal slutte med temadagene i januar, eller at debatten er afgrænset til de medlemmer, der deltog i temadagene. Alle medlemmer har lov til at deltage. Der er heller ikke sat en tidsramme op. Dette projekt må godt tage tid, fordi det kan medføre en positiv udvikling.

Der vil blive udpeget emner, der vil blive sat til særskilt debat i det nye debatforum. Emnerne vælges ud fra de indlæg, der kommer fra de 10 workshops.

Samtidig med debatten på forummet, vil der blive udsendt nyheder på den medlemsvendte hjemmeside, og der vil blive gjort opmærksom på nyheder i en e-mail, som tilsendes alle, der ønsker at deltage i debatten. Vil du have medindflydelse, så tilmeld dig ved at sende en mail til bf@beredskabsforbundet.dk

0063BE - Ordensbaand

• Faglig bistand til kredse og regioner • Beredskabsforbundets informationsniveau • Forbundets understøttelse af faglig stolthed • Loyaliteten internt i organisationen • Kredsledelsens, regionsledelsens og landsledelsens roller • At have tid til frivilligt arbejde • Operative frivillige eller ”seniorer” i Beredskabsforbundet • Regionen som rollemodel, deltagelse i kredsenes arbejde • Landskontorets rolle i organisationen • Bladet Beredskab På temadagene kom nogle gode indlæg og kommentarer, og når de sidste workshops afleverer deres indlæg, kommer endnu flere. Indlæggene vil blive brugt i arbejdet for, at Beredskabsforbundet i endnu højere grad end nu understøtter de frivillige og deres værdier.

Beredskab 17

24/01/05

10:35

Side 1

Indsats i herning

2,2 km slange, 1.000.000 liter vand og45 kander kaffe Lørdag den 28. februar kl. 19:52 gik alarmen.

Den forhenværende tekstilvarefabrik MARTELLO i Tjørring nord for Herning stod i lys lue.

sørge for vandforsyning til det krævende slukningsarbejde.

Af frivillig Søren Vemmelund, Holdleder Brand & Redning, Herning Kommunale Beredskab

Vandforsyning Da vi frivillige ankom med vores første køretøj (SLGRP) ca. 25 minutter inde i indsatsen, var der behov for hurtigt at få etableret permanent vandforsyning til de slukningstog, der ankom eller netop var ankommet. De nærmeste brandhaner var naturligvis allerede optaget, så vi måtte godt 400 m væk for at finde den næste.

Slangen blev koblet på brandhanen og med en kørende udlægning etableredes relativt hurtigt en effektiv vandforsyning til den tredje autosprøjte på brandstedet (første og anden autosprøjte, hhv. HKB’s HB5 og BRSMJ var begge på den anden side af bygningen).

Før branden husede det 5.000 m² store industrikompleks en lang række lagerlejemål. I løbet af aftenen havde et eller andet startet en ildløs i eller ved det centrale 1.500 m² store lagerlokale, hvor der bl.a. blev oplagret 300.000 m tekstiler.

Rummet var nu fuldstændig overtændt.

Da indsatslederen fra Herning Kommunale Beredskab (HKB) ankom til brandstedet, stod flammerne mere end 10 m op gennem taget, og det var åbenlyst, at her var tale om en ualmindelig stor slukningsopgave. Ud over de 1.500 m² der allerede brændte, var der overhængende fare for, at branden skulle sprede sig til de resterende 3.500 m².

Alt disponibelt mandskab fra stationen i Herning, et slukningstog fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland (BRSMJ) og en autosprøjte fra Aulum blev rekvireret og indsat. Kort efter blev også de frivillige fra Brand & Redning, i første omgang for at

Alt i alt var ca. 55 brandfolk involveret i slukningsarbejdet, der strakte sig fra kl.

20:00 lørdag og indtil søndag middag.

Ved en effektiv og velkoordineret indsats lykkedes det stort set at standse brandens udbredelse, om end store dele af det resterende bygningskompleks tog en del skade af røg og vand.

Kort efter ankom autosprøjten fra Aulum.

Allerede inden den ankom, var vi i gang med at etablere dens vandforsyning. Nærmeste brandhane var denne gang 200 m væk, MEN på den anden side af den stærkt trafikerede, flersporede Holstebrovej. Der var imidlertid ikke noget alternativ til at lade politiet og hjemmeværnet spærre vejen og udlægge forsyningen tværs over den.

Beredskab 18

Bag kulisserne Kameralinserne og de nysgerrige blikke var naturligvis rettet mod flammerne, de blå blink og modige brandmænd på kanten af flammehavet. Det er naturligt nok, men på et skadested af den størrelse, som Martellobranden havde, sker der en masse i og bag kulisserne.

Allerede mens vi lagde slanger ud til vandforsyningen, kaldte Kommunikation ekstra frivillige ind, og inden en time havde vi i alt 14 frivillige beskæftiget på og omkring brandstedet.

To steder krydsede vi en ret trafikeret vej, og en langt større mængde slangebroer, skiltemateriel og afmærkningsblink end det vi normalt medbringer, måtte tilvejebringes. Og selv om det ikke er det højst profilerede brandmandsjob at bevogte en slangebro, er det ikke desto mindre en uhyre vigtig opgave.

Når man står 200 - 400 m væk fra brandstedet og guider bilister over en B-slange, kan man godt ”føle sig lidt udenfor”, men hurtigt fik vi etableret et rotationssystem, der gjorde, at alle frivillige på skift arbejdede på brandstedet og på skift kunne puste lidt ud som vagt ved en af slangebroerne.

Logistikopgaver er der mange af, når man har 3 - 4 slukningstog og 55 brandfolk i sving. Frivillige fra HKB sørgede bl.a. andet for at hente tørre uniformer og handsker på Brandstationen, hentede specielt materiel (fx en libbert) og fungerede i det hele taget i perioder som et lille budfirma.

Indsats i herning

Ny energi Navnlig når en langvarig indsats ligger uden for butikker og pizzeriaers normale åbningstid, er det vigtigt at tænke på forplejningsopgaven i god tid. Allerede kort tid inde i indsatsen gik en håndfuld ekstra indkaldte frivillige i gang med at lave kaffe, skaffe ekstra drikkevarer, smøre pålægsboller osv. til hele indsatsstyrken.

På den tid af dagen er det ikke så meget ”Spise med Price”, der er på programmet. Her er fokus i stedet på nogle lødige kulhydrater, der ikke lander for tungt i maven, noget at drikke og meget gerne noget frisklavet kaffe. Vores forplejningsfolk sørgede i forskellige skiftehold for at tilvejebringe forsyninger til indsatsstyrken under hele indsatsen.

Retabeleringsfasen Allerede længe inden indsatsen var tilendebragt, begyndte der at ophobe sig materiel, der ikke længere ville blive brug for. Frivillige fragtede dette tilbage til

var der således kun 400 m slange og 23 køretøjer tilbage at bekymre sig om.

Meningsfyldt Alt i alt er der mange gode og meningsfyldte opgave til os frivillige under en sådan indsats. Når der er hårdt brug for alle de erfarne brandsvende i første linje, er der god fornuft i at overlade så mange af støttefunktionerne som muligt til os frivillige. Vandforsyning, forplejning, logistik, kommunikation og lejlighedsvis afløsning på strålerørene er opgaver, som vi uddanner os i, og som vi kan håndtere.

Rent faktisk kom omtalte indsats præcis 14 dage efter sidste indsats, hvor frivillige fra HKB også deltog i en længerevarende indsats til efterslukning af en større mængde halm.

I det hele taget oplever vi i Herning en positiv udvikling i forhold til at blive inddraget i og omkring større indsatser. Seks

beredskab selv vil løse, og hvilke de frivillige kan bidrage med. Og rammerne er naturligvis dynamiske.

Efter hver indsats evaluerer en lille, fast gruppe af frivillige og ansatte i beredskabet indsatsen. Det giver mulighed for løbende tilretninger og er med til at rette fokus ind på de områder, vi som frivillige kan forbedre eller gøre anderledes. Som frivilliggruppe skal man være indstillet på, at det tager tid at udvikle og opbygge den tillid, som samarbejdet nødvendigvis må være baseret på. Den eneste måde det kan ske på er, at man ikke tager munden for fuld, og at man holder det, man lover.

Kompetenceforholdene skal være helt afklaret, og man skal som frivilliggruppe ikke forsøge at udgive sig for noget, man ikke er, eller som man aldrig bliver. Vi er IKKE noget brandvæsen, men et af mange værktøjer i det samlede beredskabs værktøjskasse. Men bare fordi man ”kun” er et af mange stykker værktøj, kan man godt have som ambition at blive et vellidt og respekteret et af slagsen.

En erfaren gruppe frivillige i et kommunalt beredskab udgør en vigtig ressource i form af engagerede personer med lokalkendskab og lokal forankring. Det styrker både det faglige og sociale aspekt, at man kender sit lokalområde som bagsiden af sin højre hånd, og at man har mulighed for at se de andre frivillige også uden for beredskabets rammer.

stationen, så retableringen kunne komme i gang så tidligt som muligt.

Så snart en vandforsyning blev nedlagt, eller et køretøj blev taget ud af arbejdet, blev der pakket og returneret til stationen eller Beredskabsgården. Navnlig når der er udlagt ca. 2,2 km slanger, skal der løbende pakkes sammen i større eller mindre bidder, efterhånden som elementerne bliver taget ud af indsatsen. Fx tog tre frivillige allerede ved firetiden om morgenen tilbage og pakkede SLGRP op med 525 m tørre slanger, vaskede og tankede, så køretøjet igen var klar til indsats.

Da slukningen ophørte søndag formiddag,

gange i 2008 blev vi kaldt til længerevarende opgaver. I 2009 er vi allerede blevet kaldt to gange. Blot ved disse to indsatser har de frivillige samlet bidraget med næsten 200 arbejdstimer.

Dialog, kompetenceforhold og evaluering En afgørende årsag til den øgede brug af frivillige i Herning er en åben dialog med beredskabschefen, indsatsledere, holdledere og brandfolk. Flere års dialog og samarbejde har lagt rammerne for de opgaver, det er fornuftigt at løse med os frivillige. Det er naturligvis i høj grad lokalt betinget, hvilke opgaver det faste

Beredskab 19

Det giver i det hele taget mange fordele at have de frivillige inden for rimelig køreafstand til Beredskabsgården. Når der fx varsles storm, begynder sms’erne med usvigelig sikkerhed at tikke ind på min telefon: ”Skal vi ikke lige køre på gården og tjekke motorsavene?”. Eller ”snekæder” når der varsles snestorm. Eller ”vandstøvsugere, dykpumper og sqeezere” når der varsles ekstremt regnvejr. Og helt uden at involvere nogen form for økonomi eller lignende i den sag, ender det som regel med at to - tre - fire frivillige tager på Beredskabsgården for lige at tjekke, at alt er, som det skal være – hvis nu…

Sådan tænker frivillige simpelthen, og det er præcis det, jeg forstår ved ”beredskabstanken” og et vaskeægte frivilligt BEREDSKAB.

Mangel på frivillige

Ringsted på forkant I Ringsted vil man gerne være på forkant med udviklingen. Derfor går man allerede ud nu og efterspørger frivillige og deltidsbrandmænd.

Af Mads Jakobsen Det handler om at skabe sikkerhed for borgerne. Det handler om det økonomiske spillerum, der er til rådighed. Det handler om fremtidsudsigterne for hvervning af frivillige og deltidsansatte. Mange steder i landet er det svært at hverve frivillige og deltidsansatte til redningsberedskabet. Det samme er tilfældet i Ringsted, hvor beredskabschef Søren Hansen nu advarer Ringsted Kommune om de dystre udsigter. Hvis der ikke rekrutteres flere frivillige og deltidsbrandfolk i nær fremtid, så vil det betyde millionudgifter inden for en kort årrække.

– Jeg har forsøgt at redegøre for det landsdækkende problem over for byrådspolitikerne her i Ringsted Kommune.

Såfremt man ikke inden for de næste 5 år gør det mere attraktivt at være

deltidsansat brandmand, vil det betyde, at Ringsted Kommune er nødt til at ansætte eller betale for et fuldtidsansat brandmandskab, og det bliver rigtig dyrt i forhold til i dag. Fra andre kommuner kan vi i dag konstatere, at udgiften til brandslukning bliver 4 - 5 gange større, end hvad Ringsted Brandvæsen koster i dag.

Det er derfor, at vi nu skal gøre en fælles indsats for at bibeholde Ringsted Kommune som en god og brandsikker kommune at bo i og til en optimal økonomisk pris, forklarer Søren Hansen. Brandvæsenet holdt i midten af marts et informationsmøde for interesserede, der gerne vil høre mere om det at være deltidsbrandmand. Derudover afholder Ringsted Brand & Redning blandt andet også juletræs- og fastelavnsfest. Aktiviteter, der skal være med til at synliggøre brandvæsenet over for lokalsamfundet.

Beredskab 20

Arbejdsgiverne i en central rolle Som årsag til det stigende antal ledige stillinger som deltidsbrandmænd angiver beredskabschefen blandt andet følgende: • Brandstationen flytter uden for byen • Udbud og anden turbulens i organisationen kan splitte sammenholdet • Arbejdspladserne i byen vil ikke stille medarbejdere til rådighed • Brandmændene flytter uden for byen • Brandmændene skifter arbejde uden for byen • Koner, kærester og fritidsliv trækker mere end lønnen som brandmand • Uddannelsen som brandmand er omfattende – Udviklingen går rigtig hurtigt. For bare et år siden stod jeg med to mand på venteliste. Nu har jeg en ledig stilling som deltidsbrandmand. Situationen er en

Mangel på frivillige

arbejdspladser stiller ansatte til rådighed for brandvæsenet. Det er ifølge ham en rigtig god måde at skabe tværkommunalt samarbejde på. Beredskabsforbundet har desuden i samarbejde med Falck, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund udarbejdet en brochure, der henvender sig direkte til arbejdsgiverne.

Brochuren kan ses på www.beredskab.dk og rekvireres ved kontakt til Beredskabsforbundets landskontor.

Fokus på frivillige igen Efter en årrække med mere eller mindre stilhed omkring de frivillige sætter man i Ringsted nu igen fokus på frivillige. Tidligere er der blevet fokuseret traditionelt på anvendelsen af frivillige. Det vil beredskabschef Søren Hansen ændre på: – Før har der kun været fokus på indkvartering og forplejning. Det vil jeg gerne have ændret på ved at have mindre, fleksible enheder. Vi skal have opbygget et frivilligmiljø, og derfor prøver vi at starte op igen. Alle frivillige bliver uddannet i en

smule uholdbar, for tingenes tilstand kan ændres inden for kort tid. Derfor har jeg som ansvarlig også føling med mit mandskab. Jeg forventer således at mangle 3 - 4 mand inden for en overskuelig fremtid, fortæller Søren Hansen.

Som det fremgår af listen, så spiller arbejdsgiveren en væsentlig rolle i rekrutteringen af deltidsansatte brandfolk. Det gælder således om at få fat i arbejdsgiverne og forklare dem, hvor vigtige deltidsansatte brandfolk er for lokalsamfundet. Fra Ringsted Brand & Rednings side vil man gerne tilbyde at komme ud på arbejdspladserne og fortælle om, hvad brandvæsenet står for, og hvad det betyder at have en deltidsbrandmand ansat på virksomheden. Ringsted Kommunes borgmester, Niels Ulrich Hermansen, har desuden givet håndslag på, at der skal gøres en indsats for, at kommunale

form for pioneerberedskab, hvor de stifter bekendtskab med en masse arbejdsområder. Hellere kunne lidt af det hele, end kunne meget af lidt. Til formålet med de fleksible enheder har vi ombygget en Mercedes Vito, der hurtig kan klargøres med forskellige løsninger. Der er således tale om palleløsninger, hvor vi har udstyret stående klar på paller, som hurtigt kan sættes ind i varevognen. Det er blandt udstyr til samariter- og brandvagter, let miljø, let redning og følgeskade, som vil stå klar til hurtig afgang, forklarer Søren Hansen.

Respons fra politikerne ønskes Frivillige er et naturligt hvervegrundlag for at ansætte deltidsbrandfolk. Mange frivillige er uddannet i brand og redning, og derfor er de på mange måder en væsentlig og uvurderlig ressource for redningsbe-

Beredskab 21

redskabet. Mange kommuner vil komme til at stå i samme situation som Ringsted i fremtiden.

– Vi er nødt til at opfordre politikerne til at være opmærksomme på dette problem, som utvivlsomt vil opstå. Frivillige og deltidsansatte er ikke en ressource, som vi har overflod af. Det bliver sværere og sværere at rekruttere det mandskab, der skal til. Økonomisk tror jeg heller ikke på muligheden for, at de kommunale beredskaber får de midler, der skal til, for at kunne fastansætte sig ud af problemerne. Det vil blive alt for dyrt i forhold til i dag. Dermed kan vi komme til at stå i en kritisk situation om få år, hvis vi ikke får midler til at køre fælles oplysningskampagner for. Vi skal tage hånd om situationen nu, forklarer Beredskabsforbundets præsident, Bjarne Laustsen.

Også mangel i Ringkøbing-Skjern I lighed med Ringsted mangler man også frivillige i Ringkøbing-Skjern. Her værdsætter man den ressource, som frivillige er. Det skriver Dagbladet RingkøbingSkjern.

Med landets geografisk største kommune skal det frivillige beredskab køre langt, når det brænder på. Derfor har redningsberedskabet nu brug for flere folk. Det frivillige beredskab fungerer som støtte til Falck i tilfælde af blandt andet store brande, hvor slukningsarbejdet trækker ud.

– Vi kommer blandt andet med vand, forsyner med slanger, laver mad til brandfolkene og hjælper med efterslukning, fortæller Laurids Frandsen om arbejdet.

Frivillige i beredskabet får en uddannelse som brandmand, så de senere også kan søge arbejde i Falck, hvis de får lyst til det.

Falck: Godt, vi har de frivillige Falcks leder sætter pris på den store gruppe frivillige brandfolk. Der er ansat 75 deltidsbrandfolk i hele RingkøbingSkjern Kommune. Det lyder af mange, men hvis de skulle løse alle opgaver alene, ville de slet ikke være nok.

Derfor sætter Sten Lund, leder af Falck i Ringkøbing-Skjern Kommune, stor pris på de frivillige: – Vi er glade for, at de kan hjælpe med at løse opgaverne. Vi bruger også beredskabet som rugekasse, når vi skal rekruttere nye folk, siger han til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

samarbejde

Hjemmeværnet og Beredskabsforbundet sonderer samarbejdsmuligheder Foto: Jens Lynge I sidste uge besøgte Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen og direktør Per Kjærholt chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Køge Bugt. Det gav grundlag for en fordomsfri diskussion om mulighederne for at udnytte hinandens stærke sider.

Bent Mortensen ses her i samtale med distriktschef major Bjarne Bladt Hansen under den efterfølgende reception

Hjemmeværnet og Beredskabsforbundet har frivillige som fællesnævner. Så frivilligspørgsmål er et naturligt samtaleemne.

Mødet resulterede i, at hjemmeværnsdistriktet og forbundet i fællesskab vil undersøge muligheden for at samarbejde om fyrværkeridemonstrationer for skoleklas-

ser. Forbundet kunne eventuelt bidrage med førstehjælp og brandbekæmpelse ved fyrværkeriuheld.

– Et sådan fælles projekt er et skridt på vejen til at knytte stærkere bånd mellem de frivillige og nedbryde eventuelle gensidige fordomme, udtaler distriktschef, major Bjarne Bladt Hansen.

– Det er i øvrigt også tanken, at frivillige fra redningsberedskabet skal deltage på lederuddannelserne på Hjemmeværnsskolen, kunne landschef Bent Mortensen fortælle under mødet.

THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkel Oplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store, tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugen under selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strøm nok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS’ omfattende produktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold.

For the Security of all. www.zenitel.dk

www.eads.com/pmr

Beredskab 22

Indstilling til pris

Indstilling og overrækkelse Prisen kan tildeles det danske redningsberedskabs personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, heltids- og deltidsansatte. Den kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.

Baggrunden for stiftelsen af prisen er to formål: A. At hædre den eller de i redningsberedskabet, der – uanset deres tilhørsforhold – har gjort sig mest fortjent til det.

B. At søge opnået et større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold.

Som et led i prisen følger en honorering på 75.000 DKK. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab. Som sponsor har Zenitel, ISS Facility Service og Perceptor foreløbigt meldt sig.

Prisen vil årligt blive uddelt af forsvarsministeren den første fredag i oktober.

Næste gang vil således være fredag den 2. oktober 2009.

Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af repræsentanter for organisationerne bag prisen på et møde i efteråret. Sidste frist for indstilling er mandag den 27. april 2009, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. I 2007 modtog Mogens Christensen, Hjørring, prisen for en heltemodig indsats i november 2006. I 2008 blev prisen ikke uddelt, da der ikke var indsendt egnede kandidater.

De involverede aktører og organisationer: • Beredskabsforbundet • Centralforeningen for Stampersonel • Fag og Arbejde • Fagligt Fælles Forbund • Falck Danmark A/S • Foreningen af Kommunale Beredskabschefer • Hovedorganisationen af Officerer i Danmark • Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk • Landstalsmandsudvalget for Menige i Beredskabskorpset • Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 35 24 00 28, e-mail: spw@beredskab.dk.

Autoriseret distributør

Beredskab 23

Jubilæum

Jeg vil være med til at værne om landet Mogens Thiim fra Frederiksberg-kredsen kan i år fejre 61 års jubilæum hos Beredskabsforbundet. BEREDSKAB besøgte ham for at høre om hans tid i beredskabet, og hvorfor han stadig er frivillig.

Af Line Nielsen Foto: Eva Ingeborg Holskov og Line Nielsen Meget hurtigt står det klart, at Mogens Thiim er typen, der altid søger indflydelse.

Han vil ikke sidde på sidelinjen og se på; han vil være der, hvor det sker. Man behøver bare at tage et kig på hans CV, som tæller adskillige bestyrelsesposter samt formands- og direktørstillinger igennem årene.

Bare jeg kan få taleret Derudover er Mogens Thiim slået til Ridder af Dannebrog for sine fortjenester inden for dansk sygehusvæsen, så han har bestemt ikke siddet med hænderne i skødet.

– Som jeg plejer at sige, jeg behøver ikke have stemmeret, hvis bare jeg har taleret, siger Mogens Thiim.

Og efter at have tilbragt noget tid med ham, er jeg ikke i tvivl om, at han faktisk blot behøver at have taleret, for han kan noget med ord. For eksempel talte han sig til et job i vinbranchen, som han var i i 43 år. I dag er Mogens Thiim både formand for Hjerteforeningens Lokalkomité og Ældrerådet på Frederiksberg.

Han er også stadig tilknyttet Beredskabsforbundet, idet han er revisorsuppleant i Frederiksberg-kredsen, og for nylig har han også været involveret i planlægningen af et hvervearrangement for at skaffe nye frivillige til kredsen.

Garder siden frivillig brandmand Det med at hjælpe andre kommer helt naturligt for Mogens Thiim, og skæbnen ville, at han var lige i nærheden den dag i 1945, hvor Den Franske Skole på Frederiksberg Allé blev bombet. Her hjalp han med at grave folk ud af bygningerne.

– Jeg har aldrig glemt den nat, jeg gik der, siger Mogens Thiim, der husker krigen som en ’forbandet tid’ præget af angsten for tyskerne og ikke mindst Gestapo.

Senere blev han garder, og det satte gang i interessen for at værne om vores land.

Han nåede at være garder under tre mo-

narker, hvilket der ikke er mange, der kan prale af. Da han ikke kunne være garder mere, måtte han have en ny uniform: – Da jeg var blevet for gammel til at være garder, måtte jeg have en anden uniform.

Ikke for uniformens skyld, men fordi jeg skulle have et sted at være, hvis der blev ufred i Danmark. Jeg har altid haft det sådan, at hvis der sker noget, så kan de evakuere børnene og kvinderne til Slaglille eller Skælskør, men jeg vil blive tilbage og holde styr på det her – og kæmpe for at bevare det. Men jeg må jo stå sammen med nogen, og det var derfor, jeg kom ind i Civilforsvaret. Jeg meldte mig til brandtjenesten, og der var jeg glad for at være.

Det er raske folk, der er brandmænd, så det var helt naturligt for mig at være der, siger Mogens Thiim.

Vand fra Damhussøen til Frederiksberg Have Der er mange sjove historier fra Mogens Thiims tid i brandtjenesten, men særligt en oplevelse står stærkt i hans hukommelse: – Vi skulle lære at lave transport af vand, for det var vigtigt. Og Frederiksberg Haves kanaler manglede vand på det tidspunkt, de var faktisk ved at tørre helt ud, så de kloge folk fandt på, at det kunne være en passende opgave for os at trække vand fra Damhussøen [på grænsen mellem Vanløse og Valby]. Og det måtte ikke forstyrre trafikken, så vi skulle have vandet op over sporvognene, og sådan nogle sporvogne de er dælme høje, når man skal have vand op over dem! Så da vi kom til Fasanvej, skulle vi altså have vandet op over to spor og ind i haven. Det var noget af en heltebedrift, kan jeg godt sige dig, griner Mogens Thiim.

Nytårsgudstjenester i Frederiksberg Slotskirke Siden avancerede han i systemet, og han nåede at blive regionsformand.

– Eller F.U.K.-formand, som det hed dengang, det vil sige formand for Fællesudvalget for Storkøbenhavn, forklarer Mogens Thiim.

Beredskab 24

En af de ting, han fremhæver fra sit arbejde som F.U.K.formand, er nytårsgudstjenesterne: – De blev oprindeligt startet af DKB [Danske Kvinders Beredskab], og det havde altid været problemfyldt at skulle finde kirker og præster til at holde tale. Det fik jeg lavet lidt om på, sådan at de altid blev afholdt i Frederiksberg Slotskirke, og det er sådan noget, jeg tænker tilbage på med en vis stolthed og en vis ærefrygt, fortæller Mogens Thiim.

Han havde mange kontakter og nærmest daglig omgang med borgmestrene i Storkøbenhavn, derfor havde han heller ikke problemer med at finde talere til nytårsgudstjenesterne. Én fælles organisation for mænd og kvinder Mogens Thiim oplevede ligeledes de spændende år, hvor DKB ophørte og blev lagt sammen med Civilforsvarsforbundet: – Jeg var naturligvis forkæmper for, at de skulle lægges sammen. Jeg synes, at mænd og kvinder er ligeværdige, og vi skal ikke have hver vores organisationer og bekrige hinanden. Vi skal stå sammen, mener Mogens Thiim og fortsætter: – Og der var så en årrække, hvor jeg var medvirkende til at få det balanceret. Kvinderne oplevede ind imellem, at mændene bare synes, at de skulle sættes på plads, men i dag er det jo helt naturligt, at der både er kvinder og mænd i organisationen, slutter Mogens Thiim, som bliver i beredskabet, indtil han ikke kan mere.

DFI Information

DFI, Hedehusene Af sektionsleder Hanne Nielsen I form med beredskabet…

Når emnet falder på motion, er den typiske reaktion hos langt de fleste mennesker et dybt suk, som hurtigt efterfølges af bemærkninger som, ”Puha – ja, jeg skal også snart have taget mig sammen” eller ”Ja, jeg ville meget gerne gøre noget ved det, hvis jeg ellers bare havde tiden”. Da snakken på beredskabscentret første gang faldt på indretningen af et motionsrum, var modargumentet også ”det er der ingen, der gider”. Hvorfor er det sådan? Hvorfor har de fleste den opfattelse, at motion er en sur pligt, og som en konsekvens af dette vælger sig en motionsform, hvor de i hvert fald er sikre på, at de ikke samtidig også kan have det sjovt?

Eftersom Den Frivillige Indsatsstyrkes opgave er at løse længerevarende og mandskabskrævende indsatser, ligger det jo i sagens natur, at de frivillige i styrken er nødt til at have en vis fysisk styrke og udholdenhed. Der kommer derfor også mere og mere fokus på motion og sundhed både bevidst og underforstået i uddannelserne og aktiviteterne i frivilligenhederne.

Motionsrummet har for længst fundet sin plads på centret, frituregryden er smidt ud af køkkenet og løbetest er blevet en helt

naturlig del af optagelsesproceduren for nye frivillige til DFI-Øst.

En af beredskabscentrets specialenheder havde for nyligt sågar sat en hel enhedsdag af til at snakke sundhed og motion, og det blev ikke kun ved snakken. Alle fremmødte blev præsenteret for enhedsledelsens forventninger til fysisk formåen, hvorefter alle blev udstyret med nummer på maven, fik løbesko på og tog 12 minutters løb med et smil på læben. Efter således at have fået et håndgribelig indblik i egen motionsstatus blev der givet trænings- og kostråd til enhedens frivillige.

Med nogle ganske få midler vil motion kunne vendes fra noget, som vi siger ”Åh nej nu igen…” til noget, hvor vi siger ”Skal vi ikke snart igen…”. Læg fx en bold på garagepladsen foran en gruppe personer, kig på uret og se hvor længe den få lov til at ligge stille – der går ikke ret lang tid. I stedet for at løbe rundt på en grussti, så sæt nogle poster ud på ruten og giv folk et kort i hånden – selv flere måneder efter kan alle more sig over kompasretninger og grine over et kort, der ”helt sikkert ikke stemte overens med den virkelige verden”. Så bliver det lige pludselig både sjovt og socialt at komme i god form, og Den Frivillige Indsatsstyrke bliver endnu bedre til at løse sine opgaver.

N

DFI, Herning V Af viceberedskabsmester Henrik Jørgensen Materiel og køretøjer ved DFI, Herning Da DFI blev etableret ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland i 2003/2004 var det bl.a. med det formål at kunne sende ca. 25 frivillige fordelt på tre grupper på indsats samtidigt. I den forbindelse valgte vi at anskaffe tre køretøjer: To Mercedes Benz Sprintere og en Nissan Patrol. Alle køretøjerne, der kan transportere 7 til 9 frivillige, er indregistreret som udrykningskøretøjer og udstyret med radio og GPS. Hertil er der anskaffet tre stk. to tons boogietrailere samt en større mængde materiel. Materiellet er pakket i taktiske moduler og kan medbringes, når der er behov herfor.

De tre køretøjer gør det muligt at transportere mandskab til afløsning og supplement ved større og langvarige indsatser, som fx i forbindelse med skov og plantagebrande. De tre trailere samt det anskaffede materiel muliggør, at man kan indsætte op til tre mindre selvstændige

Ø enheder i forbindelse med fx storm eller orkan, hvor der er behov for rydning af kørebaner og afdækning af bygninger til evakuering af trafikanter i forbindelse med kraftigt snefald mv.

Det anskaffede materiel er pakket taktisk, hvilket skal forstås således, at der i den enkelte pakning er alt, hvad den enkelte opgave kræver. Som et eksempel indeholder træfældningspakningen udover motorkædesav også reservedele, brændstof, fældejern, kiler og sikkerhedspåklædning.

De taktiske pakninger dækker følgende indsatsområder: Træfældning, afdækning, sne, forankring/bjærgning, afspærring og afstivning. Herudover findes der taktiske pakninger inden for førstehjælp, lys/el og værktøj. Disse pakninger er således ikke henholdt til et specifikt indsatsområde, men kan supplere de øvrige pakninger.

Herudover rådes der over fire transportable bure samt løfteseler til redningshunde.

Opbygningen af pakningerne sker løbende; der er pt. færdiggjort to komplette sæt materiel. Tredje og sidste sæt er

S

Beredskab 25

under anskaffelse og oppakning. Dette sker i tæt samarbejde med de frivillige, der også i det omfang, det er muligt, vedligeholder og kontrollerer materiellet.

Samarbejdet med de frivillige omkring materiellet betyder ligeledes, at der sker en løbende modernisering af pakningerne, ud fra de erfaringer, der opnås ved brug under uddannelse, øvelse og assistance.

Der er indgået en aftale mellem DFI, Herning og Randers Redningsberedskab, der indebærer, at et køretøj med tilhørende trailer og materiel er permanent placeret i Randers. Placeringen af køretøjer og materiel i Herning og i Randers betyder, at de frivillige, der er bosiddende i den østlige del af regionen, ved uddannelse, øvelse og alarmering kan møde i Randers, og dermed undgå den lange kørevej til Herning. Det er derfor muligt for stort set alle frivillige at møde inden for en time efter alarmering.

regioner og kredse

Region Nordjylland Nu begynder foråret snart at banke på – ja, man kan nogle dage næsten lugte og skimte det her i det Nordjyske.

I regionen har vi fået afsluttet alle årsmøderne, både i kredsene og det regionale. Der blev skiftet lidt hist og her. Det var hyggeligt at komme rundt og hilse på de forskellige kredse og møde de frivillige, samt hører i beretningerne om alle de forskellige aktiviteter, der sker i kredsene. Mange kredse er godt i gang med de kommunale uddannelser og med at hjælpe foreninger m.m. med de assistancer, de måtte ønske. Vi fra regionens side vil gøre vores bedste for også at komme rundt og besøge så mange af disse aktiviteter som muligt.

Regionen var også repræsenteret ved en række nytårsparoler. Her og ved et enkelt årsmøde blev der udelt 10 og 20 års tegn.

Tillykke til alle Jer og tak for den indsats, I foreløbig har ydet.

Frederiksberg: 10 års ancienitetstegn bliver overrakt til Mette Jensen og Torben Svane

Karin Rasmussen Viceregionsleder

Region Syddanmark Vi kunne afholde den traditionsrige nytårsparole på Fanø Aftalen var fælles overfart med den lille færge fra Esbjerg til Nordby. Der ventede en hel delegation fra Fanø Beredskabsforbund og en bus på os. Vi kørte til kirken i Nordby, hvor vi blev hilst velkommen af præsten. Beredskabsforbundets Musikkorps var ankommet lidt tidligere for lige at få tid til klargøring og for at få de sidste aftaler på plads med organisten.

Efter højtideligheden i kirken fortsatte vi med bus på en guidet rundtur på Fanø. Beredskabschefen er en spændende guide. Han kan fortælle om alt og alle på øen.

Og endelig var vi så fremme på destinationen, hvor vi skulle have frokost. Her var borgmesteren også ankommet. Efter en dejlig frokost blev nytårstalerne afholdt. I godt selskab løber tiden hurtigt, så pludseligt var det tiden til en hurtig rundtur i de nyindrettede lokaler, hvor de frivillige har brugt mange timer og kræfter det sidste årstid for at komme på plads. Og så kunne vi begive os ud på spadsereturen til færgelejet igen. Tak til Fanø for en dejlig oplevelse.

Alle kredsårsmøderne er nu afholdt. Vejrguderne har været med os i år. Ingen sne og ingen frost – dejligt, når vi skal ud på de lange ture om aftenen.

Kun tre kredse har fået ændringer på lederposterne i år.

Frederiksberg: Vicekredsleder Eva Ingeborg Holskov overrækker kredsens frivilligpris 2008 til kredsleder Ib Otte Tak til de ledere, som har varetaget lederfunktionerne gennem de seneste år. Velkommen til nye ledere med håb om, at I må få glæde af arbejdet.

Og til alle de ledere, der bare ønsker at fortsætte. Det er så vigtigt med kontinuiteten i vort arbejde. Også I skal naturligvis have tak for jeres store engagement.

Regionens årsmøde blev afholdt den 7. marts i Aabenraa kommune.

På de fleste kredsårsmøder fik jeg fortalt lidt om regionens arbejde med at få gang i 9-timers selvforsvarskurser. De har ligget stille i alt for lang tid. Vi har inviteret en flok selvforsvarsinstruktører til et opgraderingskursus den 18. april. Vi skal have gennemgået hele administrationsgangen i kurset samt det gældende pensum. Dernæst skal vi opfordre de enkelte kredse til at arrangere disse kurser lokalt. Rent instruktørmæssigt er vi rimeligt godt dækket ind. Det vil i første omgang være gældende for Region Syddanmark som et

Beredskab Beredskab 26 26

pilotprojekt. Når alt materialet er på plads, og landsledelsen siger god for kurset, så vil alle kunne gøre brug af det.

Og endelig har vi det obligatoriske selvforsvarskursus i Frøslev den 1. - 9. maj. Er I interesserede i kurset, så gå ind på www. beredskab.dk og læs under Kurser. Her findes også tilmeldingsskemaet.

Else Højsager Regionsleder

regioner og kredse

Region Hovedstaden Kreds Frederiksberg Årsmøde Mandag den 16. februar afholdt vi årsmøde på Brandstationen.

Inden vi startede årsmødet, blev Mogens Thiim hædret af landschefen, regionslederen, brandchefen og kredslederen; han har været frivillig i 61 år.

10 års anciennitetstegn blev overrakt til Mette Jensen og Torben Svane.

Den lokale frivilligpris blev af vicekredslederen overrakt til kredslederen. Det var en brandøkse med inskriptionen Frivilligpris Frederiksberg 2008.

Som kredsleder blev Ib Otte genudpeget, på valg som kredsledelsesmedlem var Per Nielsen, han ønskede ikke genvalg, nyvalg blev Torben Svane.

Fastelavnsfest Igen i år deltog vi i kommunens fastelavnsfest i rådhushallen for 400 børn i alle aldre.

Borgmester Jørgen Glenthøj bød velkommen, der blev uddelt godteposer og juice til børnene, imens børnene herefter slog katten af tønden, var der i festsalen kaffe/te/fastelavnsboller til forældrene. Der var mange sjove og interessante udklædninger.

til alle, der hjalp os med, igen i år, at stå som pålidelige og ansvarsfulde førstehjælpere og brandvagter. Efter 432 mandetimer i alt kunne vi sige tak for i år, vi ses til 6-dagesløb i 2010.

Jens Nielsen Frivillig

Landsplan Ansættelse Landskontoret Ulla Munk, ansat som koordinator Lars Fruergaard, ansat som serviceassistent

Samarbejdsgruppen vedrørende Virksomhedsberedskab består nu af 11 aktører: • Beredskabsforbundet • Damasec Front Line Protection • Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut • Falck Danmark A/S Rådgivningscentret • Foreningen af Kommunale Beredskabschefer • Foreningen af Selvstændige Førstehjælps Instruktører • Helpan & Helpan Safety • Københavns Brandvæsen Forebyggende afdeling • Nordsjællands Brandvæsen og Brandskole • Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark • Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab

Musikkorps Ulla Munk

Lars Fruergaard

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Ib Otte Kredsleder

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Kreds København NordVest

Støttemedlem

6-dagesløb Par nr. 7 indfriede forventningerne og vandt 6-dagesløbet i Ballerup superarena 2009.

Igen i år var kreds København N.V. til cykelløb som førstehjælpere og brandvagt, godt støttet af fem brandfolk fra Benløse, en fra Greve, en fra Øst Amager og to fra landskontoret, som sammen med ni fra vores egen kreds og de to læger fik vores del af arrangementet til at gå op i en højere enhed. Vi fik da også ros for vores indsats af løbets ledere. I år var der ca. 15.000 betalende tilskuere, som overværede de hektiske jagter på banen, hvor de 15 par med hastigheder på op til 60 km i timen sloges indædt om placeringerne. Når jeg ser en begivenhed som det københavnske 6-dagesløb forbavser det mig, at der kun er 50 mennesker fra sportsdirektør Henrik Elmgreen på 63 år til yngste hjælper den 14-årige programsælger Marc Blauenfeld til at få det hele til at fungere, men hele organisationen er topprofessionel, og alt er planlagt i mindste detalje, og tidsplanen holder på minuttet. I år var vi ret arbejdsløse, for heldigvis var der kun 12, der måtte en tur forbi vores lille skadestue, og ingen ambulancer skulle bruges, så vi kunne bare nyde den hektiske stemning og lade os rive med af begejstringen fra tilskuerpladserne. Til slut skal der lyde en varm tak

Gratis førstehjælpskursus Der vil i løbet af foråret være mulighed for at komme på gratis repetitionskurser i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagen Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varighed: 2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år.

For booking af en førstehjælpsinstruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab Det førstkommende medlemsmøde afholdes ved Operaen i København den 14. april, hvor vi får lejlighed til at høre om det interne beredskab m.v.

Læs mere på hjemmesiden www.virk-bered.dk

Beredskab Beredskab 27 27

Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk Kommende arrangementer: • Fugleskydning, Uldum, 23. maj, kl. 13:00 • Landsrådsmøde, Nyborg, 6. juni • Hærvejsmarch, Viborg, 27. - 28. juni

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

PP

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

UMM Id nr: 42102

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Målrettet sikkerhedstræning Falck Nutec er i dag et internationalt anerkendt uddannelsescenter. Vores kompetence er opbygget gennem mere end 30 års udvikling.

Vi tilbyder og udfører godkendt og målrettet sikkehedstræning inden for bl.a. brand og redning, skibsfart, vindmøller, industri og service, maritim sikring, kemikalietræning, krisestyring og beredskabsledelse samt sikkerhedsrådgivning.

Vi skræddersyer omkostningseffektive og proffesionelle løsninger.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk