BEREDSKAB 02, Marts, 2010

nummer 2 路 marts 2010

Tema: Brand, side 4-11 Beredskabsforlig, side 13-19 Udsendt til Haiti, side 24

Leder

Ny minister, nyt forlig

Indhold Brandteknikeren arbejder baglæns . . . 4 Nyt ungdomsbrandvæsen . . . . . . . . . . 6

Beredskabet har fået en ny minister: Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. Hun kan nu sætte sig i stolen for et redningsberedskab, der står over for udfordringer, som kræver en velovervejet og hurtig beslutningsproces. Der er brug for handlinger, der kan sikre en fortsat udvikling i redningsberedskabet. Specielt med fokus på at sikre en fortsat tilgang af frivillige og deltidsansatte.

En af de store opgaver for ministeren bliver – udover at få et mere indgående kendskab til redningsberedskabet – at stå i spidsen for det kommende beredskabsforlig. Beredskabsforbundet vil argumentere for, at frivillige bør kommet styrket ud af forliget. Frivilligtanken er under pres i samfundet, og derfor er politikerne nødt til at gribe ind. I samarbejde med en række kommunale beredskabschefer er der udarbejdet en bortfaldsanalyse, der viser nytteværdien ved at anvende frivillige. En analyse der bør give stof til eftertanke for politikerne, idet den viser, at frivillige ved fuld udnyttelse kan tilføre samfundet en merværdi svarende til op imod en kvart milliard kroner årligt. Dette er blot med til at understøtte politikernes ønske om en øget nyttiggørelse af frivilligressourcen.

Beredskabsforbundet er kommet med en række ønsker til beredskabsforliget, der skal være med til at styrke frivilligressourcen. I den forbindelse kan nævnes forbundets ønske om en regional konsulentordning med forankring i forbundet.

Den skal hjælpe kommunerne med at styrke deres frivilligressource, uden at det dog skal opfattes som et indgreb i kommunernes selvbestemmelse. Men alene som en støtte for beredskabscheferne.

Vi er nødt til at gøre mere brug af frivilligtanken i redningsberedskabet. Selvfølgelig er det volumenmæssigt godt at have mange kræfter, der kan trækkes på i spidsbelastningssituationer. Men de frivillige er også et godt hvervegrundlag til stillingerne som deltidsbrandmænd, hvilket er et område under hårdt pres i øjeblikket.

En anden opgave, som er presserende, bliver nemlig at finde en løsning på problematikken omkring deltidsbrandmænd og supplerende dagpenge. Vi er nået dertil, hvor flere og flere er nødt til at sige deres stillinger op. Det svækker beredskabet, og der må trækkes større veksler på færre personer. Det er bestemt ikke en holdbar situation. Et samlet redningsberedskab har råbt vagt i gevær, men der er stadig ikke kommet nogen politisk løsning på problemet. Her er altså også et emne at tage fat på for ministeren.

Beredskabsforbundet vil gerne byde ministeren velkommen til redningsberedskabet og vil gøre alt for at fremme en konstruktiv dialog til gavn for beredskabet og samfundet.

Fald i blinde alarmer . . . . . . . . . . . . . 10 Røgalarmer i alle danske boliger . . . . 11 Politisk optimisme omkring frivillige . . 13 Frivillige i redningsberedskabet . . . . . 20 Frivillige er uundværlige . . . . . . . . . . 22 Arbejdsplads midt i katastrofen . . . . . 24

Ny brandmandsuddannelse på vej . . . 26 4 betydende aftaler . . . . . . . . . . . . . 28 Den Danske Redningsberedskabspris . 28 Roskilde til 1-1-2-dag . . . . . . . . . . . . 30 Barak H1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Står vagt på Amalienborg . . . . . . . . . 33 Æ’ sprøjt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Snestorm på Bornholm . . . . . . . . . . . 34 DFI Information . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Regioner og Kredse . . . . . . . . . . . . . 37

BEREDSKAB Deadline til næste nummer den 21. april 2010 – bladet udkommer den 20. maj 2010

Nummer 2 - Marts 2010 - 30. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Adm. direktør Per Kjærholt

Oplag: 12.891 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2008 - 30/6-2009

Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab 3

Abonnement: 2010, seks udgivelser, pris 150 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto: Colourbox

Tema: Brand

Brandteknikeren arbejder baglæns BEREDSKAB har været med Københavns Politis Brandsektion på arbejde.

Af Mads Jakobsen CSI, NCIS, Rejseholdet, Drabsafdelingen. Alle er tv-serier, hvor vi møder brandteknikeren. Han er uvurderlig i opklaringen af, hvad årsagen til en brand kan være. Og ikke mindst om der ligger en forbrydelse bag.

En travl afdeling Københavns Politi er den eneste politikreds i landet, der har sin egen brandsektion. Ved brande i resten af landet er det Rigspolitiets Kriminaltekniske Center (KTC), der står for den brandtekniske undersøgelse. For Københavns Politi har det den store fordel, at brandteknikerne er med i hele efterforskningsforløbet.

Således fungerer de både som teknikere og efterforskere.

– Det er med til at skabe et ensartet forløb, idet sagen er forankret og bliver fulgt til ende ved de samme to personer, fortæller vicepolitikommissær Bertel Hejlesen, der er daglig leder af Brandsektionen. Afdelingen består af ni brandteknikere, den daglige leder og en kontormedarbejder.

Antallet af brande Kigger man på antallet af brande, så er der stor forskel på antallet i 2008 og i 2009.

– I 2008 havde vi omkring 1.500 brande, hvor vi i 2009 kun havde cirka 1.100. Det høje antal i 2008 skyldes blandt andet urolighederne i vinterferieperioden i februar, hvor der var ekstremt mange bil- og containerbrande. I 2009 skulle man tro, at COP15 også ville medføre en del lignende brande, men det var ikke tilfældet. Det var faktisk en forholdsvis rolig måned. Når vi således har uroligheder i København, så kan vi se det i brandstatistikken. Derimod er min fornemmelse, at antallet af boligbrande gennem de sidste par år har været konstant, fortæller Bertel Hejlesen.

Når man kigger på dødsbrande, så er 2010 begyndt katastrofalt.

Alene i januar har der været fem dødsbrande i Hovedstadsområdet. Til sammenligning har der i de to forgangne år været otte omkomne i hele 2008 og ni i 2009.

– Brandårsagen til halvdelen af de branddøde er tobaksrygning.

Det er den helt store årsag til, at specielt ældre og socialt udsatte grupper omkommer i brande. Og det er også denne gruppe, som har færrest røgalarmer oppe at hænge. I min tid som leder af Brandsektionen har vi haft 35 dødsbrande, og ikke én af de omkomne har haft en røgalarm opsat. For mig er det uforståeligt, at folk ikke opsætter røgalarmer. Har man dem ikke opsat, har man ikke respekt for ild, fortæller Bertel Hejlesen.

Ifølge vicepolitikommissæren gælder det om at køre løbende

informationskampagner, hvis man skal få folk til at opsætte røgalarmer. Det handler om at skabe kontinuitet, så budskabet bliver gentaget løbende.

Sikkerhed i efterforskning Ifølge Nordisk Brandmanual, som er udarbejdet til brug for politiets efterforskning, er et af principperne, at en brand ikke betragtes som påsat, medmindre det kan bevises (bevis er et politimæssigt redskab til efterforskning), at den er påsat.

– Men at sige noget, som er skråsikkert, det kan vi ikke. Vi bruger ofte udelukkelsesmetoden i vores arbejde. Det er alfa og omega, at tingene fra vores undersøgelser kan fremlægges objektivt i en retssag. Der udfærdiges en brandteknisk erklæring, hvor vi slutteligt fremkommer med en vurdering af, hvad vi mener er brandårsagen. Det er så i sidste instans op til domstolene at afgøre, om denne vurdering er den endelige afgørelse, og om der er tale om en forbrydelse eller ej, fortæller Bertel Hejlesen om brandteknikernes arbejdsproces. Det handler således ikke om at drage forhastede konklusioner, men om at undersøge alle muligheder. En enkelt oplysning kan nemt ændre billedet af, hvad der er gået forud for branden.

De taktiske oplysninger fra beboere, vidner eller anmelder er vigtige i at stykke brandens opståen og udvikling sammen. Her kan det sammen med brandstedsundersøgelsen som regel vise, om det er en såkaldt hændelsesbrand, hvor en cigaret er tabt i et møbel, eller en juledekoration er gået op i flammer. Når alle åbenlyse muligheder er udelukket, betragtes branden som mistænkelig og dermed muligvis påsat.

Brandvæsenets slukningsarbejde spiller en vigtig rolle for politiets opklaringsarbejde.

– Det er vigtigt for os, at der tages hensyn til brandstedet, og at der bliver ændret så lidt på tingene som muligt. Vi har et yderst godt samarbejde med Københavns Brandvæsen, hvilket blandt andet består i erfaringsudveksling og fælles kurser, fortæller vicepolitikommissæren.

At lede efter en brandårsag kan være hårdt fysisk og beskidt arbejde. En brand bevæger sig under normale forhold opad, så ofte er arnestedet begravet under brændt materiale. Det skal fjernes nænsomt, så ingen detaljer overses.

– Vil man arbejde som brandtekniker, så skal man have interessen for det. Uddannelsen som brandtekniker er en løbende proces, som har sin begyndelse ude på brandstedet sammen med en erfaren brandtekniker. Der suppleres op med et to ugers

Beredskab 4

Tema: Brand Kim Christensen besigtiger brandskaderne i villaen på Amager

teoretisk kursus på politiskolen, hvor der fokuseres på teori og sporsikring sammenholdt med en dag hos Dansk Brand- og sikringsinstitut (DBI) og et to dages ophold på Rädningsverkets skole, Revinge i Sverige. Her er der opbygget en øvelsesby, hvor der er iscenesat mange forskellige brande med udgangspunkt i virkeligheden. Som brandtekniker er erfaring vigtig, og det får man kun ved at have fingrene nede i de brændte materialer. Der er altid to teknikere på hver brandundersøgelse, så man kan supplere hinanden. Både hvad angår erfaring og for at sikre, at ingen detaljer overses, fortæller Bertel Hejlesen.

BEREDSKAB har fået adgang til at følge brandsektionens arbejde under opklaringsarbejdet med to brande.

Brand i villa på Amager Man er ikke i tvivl om, hvor der har været brand, når man kører hen ad Hyben Allé på Amager. Udestuen er fuldstændig udbrændt, og resten af huset har lidt enorme brandskader. I luften hænger en tyk lugt af sod og brændt inventar. Heldigvis kom ingen personer til skade, men det kunne nemt have fået et andet udfald.

På stedet gennemgår brandteknikerne Kim Christensen og Ole Holm iført kedeldragt, handsker, hjelm og sikkerhedssko brandens skader. Ud fra ODIN-databasen, politiets afhøringsrapporter

og efter samtale med boligejeren har de to brandteknikere på forhånd fået et indtryk af, hvad de skal ud til, men det er vigtigt for dem ikke at have dannet sig et endeligt billede af brandens udvikling.

– Forinden har vi kigget i rapporterne, og her kan vi se, at husets kvindelige beboer er faldet i søvn i udestuen. Her er der både tændt ild i brændeovnen og tændt stearinlys i blandt andet vindueskarmen. Kvinden falder i søvn og vågner ved, at der lyder et ordentligt brag, og at der står flammer ud af brændeovnen.

Hun skynder sig herefter ud af huset, hvorefter hun ringer til sin mand. Han ringer straks til alarmcentralen. Nu er det vores opgave at forsøge at kortlægge forløbet objektivt ud fra de fund, som vi finder, fortæller Kim Christensen.

Men kvindens udtalelser til politirapporten stemmer ikke overens med virkeligheden og de visuelle observationer, som Kim og Ole gør sig på stedet. Umiddelbart er der nemlig ikke noget, der tyder på, at brændeovnen er kilden til branden.

– Det er tydeligt, når man kigger på udestuen, at varmeudviklingen har været størst omkring vinduespartiet og vindueskarmen.

Brandskaderne er derfor også langt værre i det område, end de er omkring brændeovnen. Sammenholder man de informationer med kvindens forklaring på, at hun også har haft stearinlys stående i vindueskarmen, ikke langt fra gardinet, så fortæller de visuelle observationer, at branden er opstået på denne måde. Man kan følge ildsporet op langs vindueskarmen og se, hvordan den har spredt sig op under loftet. Det er klart, at når den kvindelige beboer vågner af søvnen, og hun ser ild omkring brændeovnen som det første, så er hendes umiddelbare opfattelse, at branden må være startet her. Men ildens tydelige spor omkring vindueskarmen tyder på et andet scenarium, forklarer Kim Christensen. Imens forklarer Ole Holm, at mange brande skyldes uopmærksomhed.

– Vi støder på mange brande, som skyldes folks uopmærksomhed. Brandårsagen er oftest stearinlys og madlavning, hvor man fx har placeret lyset for tæt på gardinet, som i dette tilfælde, eller hvor folk glemmer, at de er i gang med at lave mad, fortæller Ole Holm.

De to teknikere pakker efter grundige undersøgelser deres udstyr sammen. Endnu en brand med stearinlys som brandårsag synes at være klarlagt.

Villabrand på Frederiksberg En simpel elektrisk genstand kan sætte gang i en brand. Det var tilfældet i en villa på Jens Jessens Vej i slutningen af januar, hvor en tagbrand var brudt ud i skunken på første etage. Husets familie var bortrejst til Australien i tre måneder, men heldigvis er der installeret røgalarmer, som ringer til familiens mobiltelefon, hvis alarmen bliver aktiveret. Det skete i dette tilfælde, hvor familien fik et automatisk opkald i Australien og derefter måtte ringe hjem til naboen. Han kunne konstatere, at der kom røg fra husets øverste etage, og han slog straks alarm.

– Vi har været i kontakt med husets ejer og spurgt ham, om der er noget specielt ved huset, der hvor branden er brudt ud. Den har nemlig koncentreret sig i skunken ved køkkenet på første sal. Ejeren kan fortælle, at han for at undgå frostsprængninger i vandrørene har installeret varmekabel omkring rørene. Nu skal vi danne os et indtryk af, hvad der har forårsaget branden, fortæller Per Hermansen fra brandsektionen.

Et varmekabel sikrer via en termostat, at vandrøret holdes varmt. I dette tilfælde er der således tale om en mulig brandårsag, der skyldes en elektrisk installation. Det er derfor arbejds- »

Beredskab 5

Tema: Brand

Per Hermansen undersøger, hvad der kan have forårsaget villabranden på Frederiksberg

» proceduren, at man har en eltekniker med fra DBI. DBI har deres spidskompetence inden for brande, der er forårsaget af elektriske installationer.

– I dette tilfælde ser det ud til, at varmekablet har været i berøring med isoleringen, der består af papiruld. Desuden lå der andet papirmateriale i skunken, som også kan have haft en indvirkning på brandens udvikling. Der er ikke andre ting, der

kan indikere andre brandårsager. Spørgsmålet er nu, om der kan være en fejl i selve kablet, som har forårsaget branden. Det er således op til Sikkerhedsstyrelsen at afgøre, om der skal kigges nærmere på varmekablet, fortæller Per Hermansen.

Ole Holm tilføjer, at der desuden kan opstå brande, når folk selv laver deres el-installationer. Der er klare regler for, hvad man selv må lave, og hvad en autoriseret el-installatør skal udføre.

– Der er mange karakteristika, som man kan kigge efter ved en el-brand. Overophedninger, kortslutninger og konstruktionsfejl er de typiske fejl, og her der muligt at se de forskellige karakteristika, når man gennemgår brandstedet. Oftest kan det være, at folk tilslutter for mange ting til samme stikkontakt, eller at ledningsnettet er dårligt vedligeholdt. Men det kan også være et nyt fjernsyn, som bryder i brand. Der er mange muligheder, og derfor bruger vi udelukkelsesmetoden i vores fremgangsmåde, fortæller Ole Holm.

Efter undersøgelsen på Frederiksberg sendes der nu en rapport til Sikkerhedsstyrelsen. Det er nu op til styrelsen, om der skal foretages nogle forebyggende tiltag såsom advarsler på produktet og bedre vejledning til forbrugeren, eller om der skal ske nærmere undersøgelser af den elektriske genstand.

Nyt ungdomsbrandvæsen Der er stor søgning hos ungdomsbrandvæsnerne i disse år, og ofte er det nødvendigt at oprette ventelister. I Greve er der netop blevet etableret et nyt ungdomsbrandvæsen, og også her har interessen blandt områdets unge været stor.

Af Line Nielsen Foto: Greve Ungdoms Brandvæsen I slutningen af 2009 startede et nyt ungdomsbrandvæsen op i Greve. Officielt blev ungdomsbrandvæsnet dog først stiftet ved en generalforsamling den 5. januar 2010, men holdet begyndte allerede at træne i december 2009. Formand Michael Grønt Jensen fortæller, at ungdomsbrandvæsnet har været længe undervejs: – I 2006 var jeg på studietur til England

med Jørgen Ole Gyldenløve, som fortalte om, hvordan han havde været med til at starte Korsør Ungdoms Brandvæsen op i 2002. Jeg tænkte, at det lød meget spændende, og hvis de kan i Korsør, så kan vi da også i Greve, fortæller Michael Grønt Jensen, der selv har været deltidsbrandmand hos Falck i Greve i 23 år.

Stor interesse for ungdomsbrandvæsen En af årsagerne til, at 2009 blev året, hvor man begyndte at samle et hold, var

Beredskab 6

blandt andet, at muligheden for at købe en gammel brandbil bød sig: – En af vores gamle brandbiler, som har været solgt og brugt på Sejerø de sidste år, var blevet sat til salg, og vi så det som en mulighed for at få den hjem igen.

Dette ville give os chancen for at starte et ungdomsbrandvæsen op, da en brandbil er en nødvendig del af undervisningen.

Derudover skulle der bruges nogle instruktører, som har tid og lyst til at bruge deres fritid på at undervise de unge hver tirsdag »

Tema: Brand

» aften. Da alt dette var på plads, ventede instruktørerne spændt på at se, om der dukkede nogen op til deres introaften.

– Inden holdet startede op, talte vi om, at vi ville blive glade, hvis bare der kom 20.

Der kom så 70, og nu er der 24 på holdet og 37 på venteliste, fortæller Michael Grønt Jensen, og fortsætter: Vi har da overvejet, om vi skal lave endnu et hold, men det kræver en del, så det bliver ikke lige med det samme.

til at give nogle ansvarsbevidste unge mennesker, der godt tør røre ved det modsatte køn i en førstehjælpssituation.

De er lidt generte i begyndelsen, men det fortager sig hurtigt. En af vores ungdomsbrandmænd har allerede stået i et stort indkøbscenter i Storkøbenhavn og skulle yde førstehjælp til en ældre mand, der var faldet om bevidstløs. De andre voksne førstehjælpere vidste ikke helt, hvad de skulle gøre, men ungdomsbrandmanden sagde, at den tilskadekomne skulle i

Det er med til at modne, specielt drengene, at der er piger med i gruppen Vigtigt med både piger og drenge De 24 medlemmer består af tolv i alderen 10-13 år og tolv i alderen 13-17 år. Af de 24 er der otte piger, og det er rigtig godt, mener Michael Grønt Jensen: – Det er med til at modne, specielt drengene, at der er piger med i gruppen.

Når vi laver førstehjælpsøvelser, er det jo nødvendigt, at man fysisk rører ved den tilskadekomne, og her bliver der flyttet nogle grænser, som i sidste ende er med

aflåst sideleje. Der blev de voksne, som ellers havde travlt med at vifte ungdomsbrandmanden væk fra stedet, noget overraskede, fordi børn ikke skulle se sådan noget. Mange tror desuden, at piger ikke kan være brandmænd, men det kan de godt. Vi har også en instruktør, der er pige, og hun er et godt forbillede for de piger, der er medlemmer af ungdomsbrandvæsnet, fortæller Michael Grønt Jensen.

Beredskab 8

Kammeratskab og oplevelser Målet med et ungdomsbrandvæsen er også at skabe en hobby, der er anderledes. Mange unge søger noget andet end de traditionelle fritidsinteresser, og her er et ungdomsbrandvæsen en mulighed.

– Det handler om kammeratskab og oplevelser, både nationalt og internationalt.

Og hvis man kan overføre det tætte bånd, man som brandmand får med sine kollegaer til de unge i ungdomsbrandvæsnerne, så er man nået langt, siger Michael Grønt Jensen.

I nogle ungdomsbrandvæsner har man bevidst arbejdet på at få lokale ballademagere med på holdet for at vise dem, hvad det vil sige at være brandmand, og på den måde måske forhindrer angreb på redningsfolk. I Greve er der dog indtil videre ikke nogen af disse i ungdomsbrandvæsnet: – Jeg har ellers været henne og tale med de unge, som er med på Brandkadetholdet i Hundige, hvilket er et kort forløb for såkaldte utilpassede unge. Men indtil videre har ingen af dem meldt sig til ungdomsbrandvæsnet. Altså, jeg har det jo sådan, at hvis vi bare kan få én af dem på ret køl, så vil vi være nået langt. Og tænk på, hvad vi har sparet samfundet for, siger Michael Grønt Jensen, som håber, at nogle vil melde sig senere hen.

Tema: Brand Mere fokus på praktik I ungdomsbrandvæsnet er man meget bevidst om, at man arbejder med unge mennesker, og derfor har instruktørerne nøje tilrettelagt undervisningen efter de unges behov. Det betyder bl.a., at der er en halv times teori og halvanden times praktiske øvelser.

– Når vi har talt en halvtimes tid, så begynder de at kede sig lidt, og så er det om at sadle om, hvis det ikke fanger.

Men vi prøver generelt at begrænse tiden, hvor de skal sidde og lytte, i stedet står vi måske og taler ved pumpen, mens vi viser dem, hvad de skal gøre, forklarer Michael Grønt Jensen.

De unge bliver typisk delt op i fire grupper med seks i hver, og så går de rundt til forskellige stationer, hvor hver instruktør har fokus på et emne, som fx at pakke en slangekurv, at arbejde med strålerør, tryktab eller skumudlægning.

– Så er de tyve minutter ved hver station.

De starter med at få lidt information, og så prøver de selv. På den måde holder man et højt aktivitetsniveau. Det er også let at bygge mere på, men det vigtigste er, at der sker noget, så de unge synes, at det er sjovt at være med. De bruger

jo netop meget af dagen på at sidde og lytte i skolen, så om aftenen skal der ske noget andet.

Ungdomsbrandvæsnet deltog i 1-1-2-dagen Tolv af de unge brandfolk fra Greve Ungdomsbrandvæsen deltog i den årlige 1-12-dag den 11. februar, og da det var deres første opvisning, var de meget spændte, fortæller formanden: – På vej ind til Christiansborg kunne man fornemme, at de unge var meget spændte. De sagde ikke et kvæk, og de var dybt koncentrerede. Men opvisningen gik rigtig godt. De skulle sprøjte skum på en bil, som skulle forestille at være involveret i et trafikuheld, og derefter skulle de redde en person ud af den havarerede bil. Da de havde fået personen ud af bilen, lagde de ham i aflåst sideleje. Det hele tog omkring fem minutter, så jeg havde sagt til dem, at det var om at nyde det, for det går enormt stærkt. På vej hjem var der en rigtig god stemning og meget mere larm i bussen!, slutter Michael Grønt Jensen.

Beredskabsforbundet arbejder for at fremme udbredelsen af ungdomsbrandkorps.

For redningsberedskabet er det nemlig et

godt rekrutteringsgrundlag samtidig med, at det også på andre måder indeholder samfundsgavnlige perspektiver i sig, bl.a. i forbindelse med SSP-arbejdet.

FAKTa I Danmark er der 13 ungdomsbrandkorps: • Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn • Brønderslev ungdomsbrandvæsen • Djursland Junior Brandkorps • Greve Ungdoms Brandvæsen • Grænseegnens Ungdomsbrandværn • Korsør Ungdoms Brandvæsen • Odense Brandvæsen Juniorkorps • Randers Ungdomsbrandkorps • Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps • Østfyn Juniorbrandkorps • Aabenraa Ungdomsbrandværn • Aalborg Ungdomsbrandkorps • Århus – Lystrup Junior Brandkorps

ISS Damage Control Døgnvagt tlf. 70 100 888 STORSKADEBEREDSKAB Tlf. 70 10 08 88

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888

GLOSTRUP Holbæk

38 10 40 11 59 44 40 11

ODENSE

65 93 03 30

VEJLE 75 72 73 48 Esbjerg - Haderslev VORDINGBORG

55 37 19 83

AALBORG 98 15 64 00 Frederikshavn/Værft 98 42 64 64

... vi er der inden for 1 time!

ÅRHUS Aulum - Randers

Beredskab 9

87 38 81 81

Tema: Brand

Fald i blinde alarmer Virksomheden NIRAS arbejder med rådgivning for at nedbringe antallet af blinde alarmer.

Af Mads Jakobsen Beredskabsstyrelsens tal viser, at de kommunale brandvæsner i 2008 modtog 11.448 opkald fra ABA-anlæg. Heraf var 15 % reelle, 81 % blinde og 4 % falske. I 2007 lå tallet på 11.223 opkald fra ABA-anlæg med en tilsvarende fordeling på kategorier.

Samlet modtog brandvæsnet i 2008 20.686 opkald mod 18.295 i 2007.

ABA-anlæg yder god beskyttelse mod tab af menneskeliv og værdier som følge af brand, men beskyttelsen bliver endnu bedre, hvis anlæggene understøttes af DKV-planer (vedligeholdelsesplaner, Drift, Kontrol og Vedligeholdelse) og veluddannede beredskabsorganisationer. Samtidig mindskes antallet af blinde alarmer.

Positiv tendens ABA-anlæg er lovpligtige i en række bygninger, blandt andet i nyere plejeinstitutioner og visse typer erhverv. Kan man forestille sig andre erhvervsgrupper, som kan have glæde af ABA-anlæg?

– I NIRAS anbefaler vi også ABA-anlæg til private virksomheder, som ikke falder ind under lovkravet. Det gør vi, selv om nogle fagfolk mener, 0063BE -Anne Ordensbaand 24/01/05 at 10:35 Sideer1årsag anlæggene Projektchef Sønderskov Nielsen

Grønhøjskolen i Høje Taastrup havde ikke ABA-anlæg, da der opstod brand i en fløj i august 2005. På billedet efterslukker redningsberedskabet Foto: Scanpix

til for mange blindalarmer. I vores øjne er det afgørende, at ABA-anlæggene begrænser antallet af alvorlige brande. I øvrigt er antallet af blindalarmer fra ABA-anlæg i perioden 2001-2008 faldet fra 90 % til de nævnte 81 %. Dette er sket samtidig med, at antallet af detektorer er vokset med over 100 %. Det samlede antal detektorer lå i 2008 på 1.023.082. Selv om 81 % blinde alarmer er 81 % for mange, peger udviklingen i den rigtige retning, fortæller projektchef i NIRAS Anne Sønderskov Nielsen.

Uddannelse nødvendig Mange blinde alarmer skyldes varmeudstråling fra almindelige menneskelige aktiviteter såsom madlavning, rygning, brug af svejseapparater og skærebrændere i forbindelse med håndværksmæssige reparationer mv. Er medarbejderne for dårlige til at omgås ABA-anlæggene, så antallet af blinde alarmer kan nedbringes?

– Med brandteknisk velfunderede DKV-planer er det muligt at bringe antallet af blindalarmer yderligere ned. Desuden kan flere brande slukkes uden brandvæsnets medvirken. Der er derfor grund til at lægge særlig vægt på grundig uddannelse af beredskabsorganisationens medlemmer. DKV-planen beskriver blandt andet organisationens struktur og procedurer. Men planen virker først, når medlemmerne kender deres roller. ABA-anlæg bliver herigennem ikke blot en god beskyttelse mod tab af menneskeliv og værdier, men også en stadig mere pålidelig kilde til information for beredskabsorganisationer og brandvæsner, fortæller Anne Sønderskov Nielsen.

Beredskab 10

Tema: Brand

Røgalarmer i alle danske boliger Socialdemokraterne vil inden for kort tid fremsætte et beslutningsforslag, der skal gøre det lovpligtigt at have røgalarmer opsat i sin bolig.

Specielt ældre er en udsat gruppe, når det kommer til antallet af omkomne i brande.

Af Mads Jakobsen Det blev lovpligtigt at opsætte røgalarmer i nyopførte boliger fra 2004. Men derfor er der stadig en stor procentdel af de danske boliger, som ikke har røgalarmer opsat. En undersøgelse lavet af Beredskabsforbundet i 2008 viser, at godt 27 % af danskerne ikke har en røgalarm opsat.

Efter Socialdemokraternes opfattelse er der i høj grad grund til at sætte fokus på dødsbrandene i Danmark. I gennemsnit omkommer 80 danskere årligt i brande. En alarmerende stor procentdel af de omkomne er ældre i alderen 67 år og opefter.

Beslutningsforslaget skal derfor nedbringe antallet, der omkommer i brande.

– Det er bestemt et område, som vi er nødt til at fokusere mere på. Brandsikkerheden skal være i orden, hvad enten man bor i leje, ældre- eller ejerbolig. Beslutningsforslaget vil betyde, at vi forhåbentlig på kort sigt vil kunne se et fald i antallet af dødsbrande. En røgalarm er en yderst billig livsforsikring, og den kan advare familien, hvis der skulle være udbrudt brand i huset eller lejligheden, fortæller Bjarne Laustsen (S) præsident for Beredskabsforbundet og medlem af Folketingets boligudvalg.

Ikke kontrol i boligen Forslaget skal dog ikke medføre, at der skal udføres statslig kontrol i de danske hjem.

– Vi skal ikke have søsat et statsligt apparat, der skal kontrollere danskerne.

Men man kunne forestille sig, at frivillige i redningsberedskabet, der bliver uddannet i forebyggelse, kunne varetage kampagner og borgerinformation om vedligehold og opsætning af røgalarmer. Og i de tilfælde, hvor borgerne ønsker det, få besøg i hjemmet til opsætning af røgalarmerne, fortæller Bjarne Laustsen.

VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder: • Komm Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken.

• Holdleder Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skadsstedsradio med.

• Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

Vil du gerne høre mere?

Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på 70 13 52 00.

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

Beredskab 11

www.pro-safe.dk Coltri Sub kompressorer Dansk importør i mere end 15 år med Nordens største reservedelslager

Pro-Safe RIB-gummibåde Mere end 10 års erfaring med salg/ service til stat/militær - kontakt os gerne for referencer/rådgivning.

P ro-S afe A/ S : : M ø llevangen 60 :: DK -42 20 K or s ør : : T l f : + 45 3295 2 878 emai l : inf o@ p r o-s af e . d k

Beredskabsforlig

Politisk optimisme omkring frivillige BEREDSKAB vil i dette og i næste udgave bringe interview med folketingspartiernes beredskabsordførere. Spørgsmålene er de samme, og omhandler det kommende beredskabsforlig og fremtiden for frivillige i redningsberedskabet.

Hans Christian Thoning, Venstre, formand for forsvarsudvalget 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet?

– De frivillige har stor betydning for redningsberedskabet. Jeg kendte Søren Gades positive holdning til frivillige, og den var jeg selv på linje med. De frivillige er en naturlig del, og de er et stort aktiv i katastrofesituationer. Det er en livsstil at være frivillig, så det er vigtigt, at vi kan fastholde og motivere flere til at melde sig. Specielt i yderkantsområderne hvor det er vigtigt, at frivillige kan træde til, når ulykken sker.

2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige?

– Kompetencer og ansvar ligger i kommunerne, og her skal frivilligområdet være forankret. Viser det sig, at der er behov for nye tiltag eller justeringer, så må vi kigge på det i Forsvarsudvalget. Men verden forandrer sig dagligt, så kommunerne skal hurtigt kunne tilpasse sig verdenssituationen. Og kan kommunerne ikke klare dette, så må vi også i denne situation kigge på det, hvis der er behov for det.

3. Skal frivilligområdet og Beredskabsforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige

i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter?

– Jeg kan se store perspektiver i konsulentordningen ved Beredskabsforbundet.

Det gælder om at udnytte frivilligressourcen, så den kommer til gavn for samfundet. Her har Beredskabsforbundets fornemmelse for udviklingen selvfølgelig en stor rolle at sige.

Når man kigger på hvervning og økonomi, så er det lokalt funderet i kommunerne.

Så kommunerne har opgaverne, der skal løses. Men har Beredskabsforbundet idéer, så kan forbundet foreligge forslagene underbygget af fakta, der kan indgå i forhandlingerne under forliget. Der kan efterfølgende således blive tale om en tre-partsopgave mellem kommunerne, Beredskabsforbundet og staten.

4. Hvad er dine forventninger til forliget – specielt med fokus på frivilligområdet?

– Der er besvær med at hverve det nødvendige antal frivillige til redningsberedskabet, så det er et område, som vi skal have kigget på i forliget. Det siger jo sig selv, at vi ikke kan nedlægge brandvæsnerne, så vi er nødt til at fokusere på de frivillige og deltidsansatte brandfolk. For at få overblik over konsekvenserne, så er vi nødt til at se tingene i et bredt perspektiv, og Beredskabsforbundet har en opgave med at få de faktuelle ting fremlagt for Forsvarsudvalget. Det væsentlige er, hvor store omkostningerne er økonomisk.

Vi kan af gode grunde ikke undvære beredskabet. Der skal derfor gøres en indsats for at få hvervet det nødvendige antal frivillige og deltidsansatte brandfolk.

Beredskab 13

Men hvad skal der til, og hvad koster det?

De to spørgsmål skal besvares inden det nye forlig.

5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca. 11.000 danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)?

– Vi må tage nedlæggelsen af førstehjælpskurserne op til revision i forbindelse med forliget, hvis der kan inddrages fakta, der taler imod beslutningen om en nedlæggelse. Vi må se på, hvor vi får mest for pengene, og hvor vi kan skabe tryghed.

I denne sammenhæng er Beredskabsforbundets holdning naturligvis vigtig. Men vi skal også være opmærksomme på, at forebyggelse er væsentlig. Vi er således nødt til at sætte fokus på forebyggelse i » det kommende forlig.

beredskabsforlig » Tom Behnke, Konservativ Folkeparti, beredskabsordfører 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet?

– Ja, det er afgørende. Vi kan simpelthen ikke klare spidsbelastningerne uden de frivillige. Kigger man generelt på redningsberedskabet, vil det være økonomisk håbløst at fastansætte os ud af problemerne.

Vi skal bevare og fastholde de frivillige, men de skal ikke umiddelbart ses som en ressource, der skal bruges dagligt.

Det er vigtigt med frivillige, der vil gøre en indsats, og frivillige i redningsberedskabet udfører en af de vigtigste opgaver blandt andet ved at slukke brande. Der er derfor tale om en samfundsmæssig gevinst. Der er masser af grunde til at have frivillige, og det er derfor ikke et spørgsmål om fortsat at have frivillige. Vi kan ganske enkelt ikke undvære dem.

Det ligger i forlængelse af den konservative tænkning om medmenneskelighed, og hvor der ydes gratis arbejde til gavn for samfundet, hvilket er essentielt for Danmark. Frivillige vil gøre noget for hinanden

Det er min klare opfattelse, at frivilligkonceptet skal skrives i det kommende beredskabsforlig. Der skal være et kapitel omhandlende, hvordan vi kan gøre større brug af frivillige, og hvad de generelt kan bruges til. Det skal sikre en fremtid for de frivillige i redningsberedskabet. Og her kan specielt forebyggelse være et nyt element med informationsmæssige opgaver. Og opgaver med at få befolkningen til at tage hånd om sig selv og andre.

Der er store fordele ved at anvende frivillige, og derfor skal kommunerne være oplyste omkring mulighederne for at have den frivillige ressource tilknyttet lokalt og samfundet, og der ligger noget enormt værdifuldt i frivilligtanken, som vi skal gøre det interessant at være en del af, fortæller den konservative beredskabsordfører Tom Behnke.

2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige?

– Jeg ser gerne, at alle kommuner er med. Der er store fordele ved at anvende frivillige, og derfor skal kommunerne være oplyste omkring mulighederne for at have den frivillige ressource tilknyttet lokalt.

Men vi kan ikke tvinge kommunerne til at anvende frivillige. Vi kan derimod motivere dem med en kampagneindsats, der kan være en øjenåbner for kommunerne, så de ikke kun kører de frivillige støttepunkter.

Samfundsmæssigt har vi i krisesituationer ikke været udfordret, og derfor kan dagligdagens små ulykker nemt vokse sig større, end de i virkeligheden er. Her er det vigtigt, at befolkningen er klædt på til at håndtere disse situationer.

3. Skal frivilligområdet og Beredskabsforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter?

– Af erfaring ved jeg, at man ikke skal love noget omkring økonomi forud for forligsforhandlinger. Vi starter med at diskutere, hvad vi gerne vil have, og derefter beregner vi økonomien, og så skal aftalen masseres på plads, så økonomien og forventningerne passer sammen. Men

Beredskab 14

pas på med at forvente flere penge til redningsberedskabet, for Riget fattes penge, og alle skal holde igen. Jeg mener dog, at frivilligområdet skal prioriteres, da det er en økonomisk gevinst. Og der vil være en konservativ satsning på at få bredt frivilligbegrebet ud via det kommende forlig.

Og konsulentordningen kunne være en mulighed for dette.

4. Hvad er dine forventninger til forliget – specielt med fokus på frivilligområdet?

– Støttepunkterne skal prioriteres. De skal bevares på trods af, hvad dimensioneringsrapporten tidligere har foreslået.

Støttepunkterne er med til at bevare det frivillige element. Jeg ønsker at afsætte et konservativt fodaftryk i forliget omkring frivillige. Det vil være et hovedtema for mig. Der er ikke, som jeg ser det, grund til at ryste posen og skabe nye, store statslige projekter. Der vil nok blive tale om småjusteringer.

5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca. 11.000 danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)?

– Konservativ støtter en nedlæggelse af befolkningskurserne i førstehjælp. Der er mange aktører på området til at varetage den fortsatte uddannelse af befolkningen. Og samtidig har vi lovkravet omkring førstehjælp i forbindelse med kørekortet.

Jeg tror derfor ikke, at selvhjælpen blandt danskerne bliver forringet, fordi befolkningskurserne bliver nedlagt. Jeg ser det som en god udvikling, at der skal undervises i forebyggelse i stedet for, hvor Beredskabsforbundet kommer til at spille » en aktiv rolle.

Brandaktuelle produkter

AirGo • Nyt og robust trykflaskeapparat til røgdykning inden for brandvæsen, skoler, militær og industri • Rygskjoldet er ergonomisk udformet, så det følger kroppens strukter og giver mindst mulig belastning ved lang tids brug • Kraftigt polstret bælte der kan rotere, så det forbliver i sin position, selvom overkroppen ændrer stilling • Kun hovedeftersyn hvert 9. år

E-LED ZOOM • NYHED: 90° vinkelhus og bælteclips kan nu fås som tilbehør til din eksisterende lygte • Godkendt til ATEX Zone 1 og 2/T5 • Vægt 176g inkl. 4 x AA/LR6 1.5V batterier • Driftstid 5-6 timer, rækkevidde 100-120 m

Rammeaftaler ICM har rammeaftaler på trykflaskeapparater med Beredskabsstyrelsen samt andre myndigheder under Forsvarsministeriet og de kommunale redningsberedskaber.

Derudover har ICM indgået aftale med Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) om levering af personlige værnemidler.

Som offentlig indkøber, kan du derfor købe næsten alt indenfor personlige værnemidler hos ICM, med EU-udbudspligt og annonceringspligt afløftet på forhånd.

Practice makes perfect - and saves lives

Målrettet sikkerhedstræning Falck Nutec er i dag et internationalt anerkendt uddannelsescenter. Vores kompetence er opbygget gennem mere end 30 års udvikling.

Vi tilbyder og udfører godkendt og målrettet sikkehedstræning inden for bl.a. brand og redning, skibsfart, vindmøller, industri og service, maritim sikring, kemikalietræning, krisestyring og beredskabsledelse samt sikkerhedsrådgivning.

Vi skræddersyer omkostningseffektive og proffesionelle løsninger.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

beredskabsforlig » Marion Pedersen, Venstre, beredskabsordfører 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet?

– Jeg synes bestemt, at vi skal fortsætte med at have frivillige i redningsberedskabet. Det er alfa og omega. Som samfund kan vi ikke betale os fra ikke at have frivillige, så jeg ser dem en naturlig del af redningsberedskabet. Den lokale forankring i kommunen er med til at skabe et stærkt sammenhold, der kommer lokalsamfundet til gavn. Det får man nødvendigvis ikke med en fuldtidsbrandmand, der kan bo i en anden kommune. De frivillige føler et medansvar, og denne ansvarsfølelse er guld værd for lokalsamfundet. Jeg kan derfor ikke forestille mig et redningsberedskab uden frivillige. Desuden kan der også fokuseres på de unge og oprettelse af juniorbrandkorps. Der kan skabes positive rollemodeller og samtidig et hvervegrundlag, der kan være til stor gavn for redningsberedskabet.

2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige?

– Det undrer mig, at alle kommuner ikke anvender frivillige. De yder positivt til samfundet, og de er en vigtig ressource at kunne trække på. Desuden kan de

i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter?

– En konsulentordning forankret ved Beredskabsforbundet kan være et godt initiativ. Det handler om at udnytte ressourcerne, også på tværs af kommunegrænserne. Der kan således være bedre

Jeg forventer, at der bliver mere fokus på frivilligområdet i det kommende forlig være med til at friholde det fastansætte mandskab til vigtige opgaver. Frivillige kan således varetage mindre opgaver og fungere som afløsning i spidsbelastningssituationer. Men vi render selvfølgelig ind i kommunernes selvbestemmelse, og derfor kan vi fra centralt hold ikke tvinge kommunerne. Men vi kan udbrede budskabet og støtte de kommuner, der allerede anvender frivillige, og håbe på, at det har en afsmittende effekt.

3. Skal frivilligområdet og Beredskabsforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige

udnyttelse af frivilligressourcen ved større opgaver. Det kunne fx have været tilfældet for et par år siden, hvor Egedal Kommune led af kraftige oversvømmelser og måtte hente hjælp i Jylland. Det er for mig en falliterklæring fra kommunens side. Specielt når man har Beredskabsforbundet til at hjælpe og rådgive en kommune omkring anvendelsen af et frivilligberedskab. Men hvervekampagner skal køres lokalt, og det er således op til kommunerne at finde den nødvendige økonomi.

4. Hvad er dine forventninger til forliget – specielt med fokus på frivilligområdet?

– Jeg forventer, at der bliver mere fokus på frivilligområdet i det kommende forlig.

Beredskab 17

Samfundet påskønner frivilligindsatsen mere, og det vil også komme til at afspejle sig i forliget. Fokussen på de frivillige skal bruges til information til befolkningen om, hvad de frivilliges opgaver er. Det kan derfor fungere som en hvervekampagne, der styrker redningsberedskabet.

5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca. 11.000 danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)?

– Det er synd, at førstehjælpskurserne nedlægges, og det vil jeg tage med i forhandlingerne. Det er økonomisk fornuftigt at bevare kurserne, og det kan være med til at redde liv. Livskvalitet kan ikke gøres op i penge, men hurtig hjælp kan formindske risikoen for alvorlige mén.

Jeg kan også se et perspektiv i at indføre førstehjælpsundervisning i skolen, hvor de frivillige kan undervise. Jo tidligere man lærer førstehjælp, jo bedre. Det viser mange undersøgelser. Det lærer børnene at være mere opmærksomme og omsorgsfulde. Jeg har selv oplevet at stå en situation og være hjælpeløs.

Denne afmagtsfølelse fik mig til at tage et førstehjælpskursus. Det er rart, at jeg personligt har den sikkerhed, at jeg ved, at jeg kan træde til, hvis uheldet skulle » ske.

beredskabsforlig » Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti, forsvarsordfører 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet?

– Det er helt klart, at frivillige skal fortsætte med at være en naturlig del af redningsberedskabet. Vi skal prioritere det frivillige beredskabsarbejde. Kommunerne har forskellige tilgange til arbejdet, men jeg ser positivt på en forøgelse af frivillige.

De yder et stort stykke arbejde, der også har en stor økonomisk værdi for samfundet, når man sammenholder det med de få penge, som de får tildelt. Regeringen har en tendens til at satse på hjemmeværnet som frivilligressourcen, men det er efter min mening en helt forkert prioritering at blande det militære element ind i det redningsarbejde, som frivillige i redningsberedskabet udfører.

2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige?

– Overordnet er det ikke statens opgave at hverve til kommunerne. Det er en kommunal opgave. Derfor kan man forestille sig, at Kommunernes Landsforening kan være en medspiller, hvis der skal køres en landsdækkende hvervekampagne. Men fra statens side kan jeg forestille mig, at vi også på et eller andet plan vil gå ind og støtte op om hvervning til frivilligområdet i redningsberedskabet.

3. Skal frivilligområdet og Beredskabsforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal

ningen virker bestemt som en god løsning på problemet med at få yderligere nyttiggjort de frivillige. Der er desuden behov for at få brandet frivilligtanken i redningsberedskabet over for befolkningen. Det er en forkert prioritering, at de økonomiske midler går til, at hjemmeværnet kan køre disse kampagner. De skal gå til redningsberedskabet. De har også den fornødne viden til at køre folkeoplysningskampagner, der fx kan handle om forebyggelsestiltag og førstehjælp målrettet børn og unge.

4. Hvad er dine forventninger til forliget – specielt med fokus på frivilligområdet?

Det er helt galt at nedlægge kurserne i førstehjælp. Dog er der perspektiv i at starte en forebyggelsesuddannelse understøtte og styrke brugen af frivillige i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter?

– Jeg vil i høj grad argumentere for flere ressourcer til Beredskabsforbundet og de frivillige. Jeg kan ikke gå med til en nedprioritering af området. Konsulentord-

– Jeg håber på, at beredskabet kommer samlet og styrket ud af forliget. Det er min overbevisning, at vi har brug for at få styrket det frivillige beredskab i Danmark yderligere. Vi kan ikke have et beredskab, der er svækket. Og her synes jeg, at det er forargeligt, at vi har problematikken omkring deltidsbrandmænd og supplerende

Beredskab 18

dagpenge. Et problem der skulle være løst for længe siden. Ellers ser jeg, at man i forliget får styrket hvervemulighederne til redningsberedskabet, som vi tidligere har været inde på. Samtidig skal der også lægges større vægt på forebyggelse, hvor Beredskabsforbundet og de frivillige kan blive hovedaktører.

5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca. 11.000 danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)?

– Det er helt galt at nedlægge kurserne i førstehjælp. Dog er der perspektiv i at starte en forebyggelsesuddannelse. Jeg mener stadig, at førstehjælp skal være i fokus, og det skal involvere børn og unge i langt højere grad. Førstehjælp skal indgå i den eksisterende undervisning, og jeg ser således en mulighed for et samarbejde mellem Beredskabsforbundet og de kommunale skoler. Så det handler om at finde specifikke midler til, at forebyggelse kan prioriteres højere i fremtiden.

beredskabsforlig Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, beredskabsordfører 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet?

– Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi har behov for frivillige i redningsberedskabet. Dem er vi simpelthen afhængige af. Det vil være en milliardomkostning, hvis vi skal fastansætte os ud af problemerne, og derfor kommer vi ikke uden om, at frivilligområdet skal styrkes ved forligsforhandlingerne. Vi vil således både lytte til Beredskabsforbundets og FKB’s ønsker på frivilligområdet. Men det skal være en prioritering inden for de allerede fastsatte økonomiske rammer. Vi har tidligere fået gennemtrumfet et millionbeløb til at fastholde og rekruttere frivillige og deltidsansatte brandfolk. En fortsat rekrutteringsproces kan sagtens blive tilgodeset i det nye forlig.

2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige?

– Jeg anerkender, at ikke alle kommuner anvender frivillige, men der bør generelt være plads til, at frivillige kan anvendes over hele landet. FKB skal også tænkes ind i denne sammenhæng, hvor de har en opgave med at motivere de kommunale beredskaber til at anvende frivillige. Det kan ske i samarbejde med Beredskabsforbundet, der kan være behjælpelig med at støtte kommunerne i deres arbejde. Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfra økonomien skal komme til dette. Generelt vil jeg sige, at jeg ser redningsberedskabets frivillige som en langt større kapacitet end hjemmeværnet på hele beredskabsområdet, så derfor vil en styrkelse af frivilligområdet være naturlig. Desuden kan jeg også se et perspektiv i at lancere flere landsdækkende kampagner med forebyggelse som tema. Jeg tænker blandt andet på kampagne for opsætning af røgalarmer, hvor et stort antal stadig omkommer i brande.

Vi skal have fokus på forebyggelsesaktiviteter, hvor jeg ser, at kampagnerne skal ligge ved Beredskabsforbundet 3. Skal frivilligområdet og Beredskabsforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverveog imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter?

– Principielt har jeg ikke noget imod en optimering af Beredskabsforbundet arbejdsområde. Spørgsmålet er, hvor meget der kan flyttes rundt på pengene i forliget, men jeg tror ikke på de store økonomiske tilføjelser til forliget. Nu glæder jeg mig dog til at få en status på det nuværende forlig, så vi kan tage fat på arbejdet med det næste. Jeg ser også gerne, at der bliver afsat midler til kampagner, der blandt andet fokuserer på røgalarmer og førstehjælp. For små midler kan kampagnerne give en stor samfundsmæssig gevinst.

Hvad angår hvervning, så ligger det primære ansvar ved kommunerne. Men vi er også nødt til at kigge på hvervning i det nye

forlig. Jeg er ikke tilhænger af store reklamekampagner lignende dem, som hjemmeværnet har kørt. Man er stadig nødt til at køre kampagner, hvor de unge færdes. Jeg er således åben for tanken om en længerevarende hvervekampagne, der kører x-antal år.

4. Hvad er dine forventninger til forliget – specielt med fokus på frivilligområdet?

– Der bliver ikke tale om et tungt forlig ligesom forrige gang.

Man skal således ikke forvente noget revolutionært med store strukturelle ændringer. Vi skal kigge på helheden i kommunerne og have fokus på sammentænkningskraften inden for redningsberedskabet. Vi skal have fokus på forebyggelsesaktiviteter, hvor jeg ser, at kampagnerne skal ligge ved Beredskabsforbundet. Og det skal ses som længerevarende initiativer, der sagtens kan køre hele forligsperioden ud.

Min kongstanke er, at vi får et statsligt beredskab. Det skal ikke være decideret statsstyret, som det måske ellers ligger i ordet.

Men kommunegrænserne skal ophæves i denne sammenhæng, så vi kan opnå en langt bedre dimensionering. Der skal ikke flyttes hverken penge, personel eller drift. Alt dette skal fortsat være forankret lokalt. Målet er ved sammentænkning i det store perspektiv at sørge for, at hjælpen kommer hurtigere frem.

5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca. 11.000 danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)?

– Spørgsmålet om nedlæggelsen af befolkningskurserne var en del af en større aftale, der formentlig ikke vil blive rørt ved. Min kongstanke går derimod på, at førstehjælp skal være en del af undervisningen på specifikke klassetrin i folkeskolen. Men vi kan også tænke os, at førstehjælpen bliver en del af virksomhedspolitikken herhjemme. Mange store og mellemstore virksomheder har allerede fokus på hjertestartere og førstehjælp. Vi skal også have de mindre virksomheder med. Vi har senest også støttet Beredskabsforbundet i sagen om en obligatorisk førstehjælpsuddannelse for pædagoger. Ulykkerne sker, og derfor skal vi fortsat have fokus på førstehjælpsområdet.

Beredskab 19

bortfaldsanalyse

Frivillige i redningsberedskabet – et uudnyttet samfundsmæssigt potentiale på mere end 200 millioner kroner?

Af landschef Bent Mortensen og direktør Per Kjærholt Inden for de frivilliges rækker ønsker vi normalt ikke at gøre vores værdi op i penge. Vi frivillige har ikke meldt os for at ’tjene’ penge til samfundet – vi har meldt os for at være med til gøre Danmark til et mere trygt sted at være borger i.

Når det er sagt, så må vi erkende, at der er en politisk virkelighed, der danner rammerne for vores virke.

Vi er glade for regeringens holdning til de frivilliges indsats, som er udtrykt i regeringens politik ”Et robust og sikkert samfund”, hvoraf det bl.a. fremgår, at forventningen er, at alle påtager sig et ansvar,

og at værdien af de frivillige i redningsberedskabet er blevet bevist. Af regeringens politik fremgår det også, at der skal være fokus rettet mod en øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Den politiske virkelighed er imidlertid også, at der ikke er ubegrænsede midler.

Derfor må vi erkende, at ideologi ikke er nok til at sikre vores rammer. Vi må af og til arbejde på at dokumentere vores mere håndfaste berettigelse i samfundet, når der skal sikres de fornødne økonomiske vilkår.

Det er baggrunden for, at vi i 2009 gennemførte en ”bortfaldsanalyse” af de frivillige i redningsberedskabet.

Om analysen og dens resultater For at sikre tilbundsgående data valgte vi at gennemføre analysen i et tæt samarbejde med ni tilfældigt udvalgte beredskabschefer, der anvender frivillige.

Resultaterne er herefter statistisk opløftet til landsniveau. Resultaterne er anonymiseret, men Foreningen af Kommunale Beredskabschefer er bekendt med de interviewede beredskabschefers identitet.

Alle interviewresultater har været forelagt de ni beredskabschefer til godkendelse.

Begrebet ”bortfaldsanalyse” dækker ganske enkelt over, at vi sammen med beredskabscheferne definerede konsekvenserne af et totalt bortfald af frivillige i deres kommune.

Vi ønskede at måle værdien defineret på hårde kapitaliserede forhold, de mere bløde sociale værdier for kommunen og borgere samt at søge opgjort værdien af den forsikring, det er at have frivillige for samfundet.

Fakta har været, at det overvejende har været muligt at opgøre de kapitaliserede værdier for beredskabet direkte og delvist for de lidt mere socialt baserede kommunale værdier. Altovervejende har de bløde værdier for det lokale samfund dog været svære at kapitalisere. Med bløde værdier menes blandt andet kommunens foreningsliv, offentlige arrangementer, indslusning af utilpassede unge, støtte til kom-

Beredskab 20

bortfaldsanalyse munale opgaver m.v. Forsikringsværdien for det at have frivillige i krisesituationer har været stort set umulig at kapitalisere.

En beredskabschef har i den forbindelse anbefalet, at der gennemføres en bredere analyse, der skal kapitalisere de kommunale værdier, som bortfaldsanalysen ikke har evnet at afdække. En sådan analyse ligger uden for Beredskabsforbundets finansielle formåen, men vi har videregivet forslaget til myndighederne og de politiske beslutningstagere.

Det måske mest væsentlige ved analysens resultater er den meget store spredning i anvendelsen af de frivillige og dermed nytteværdien. Flere kommuner har en endog meget høj nytteværdi af de frivillige, strækkende sig over en vis værdi til en stort set total manglende anvendelse af den frivilligressource, der er til rådighed. Den varierende anvendelsesprofil indikerer et stort potentiale for at indføre en bedste praksis rådgivning over for de kommuner, der har en frivilligressource, men ikke anvender den optimalt.

Målt på de hårde kapitaliserede fakta blev analysens resultat, at: • De kommuner, der i dag anvender frivillige, i gennemsnit har 40 frivillige i redningsberedskabet med kontrakt • Spredningen er meget stor, varierende fra omkring 125 til ganske få. Det skal her fremhæves, at mængden af frivillige ikke har nogen parallel til kommunernes størrelse. Tværtimod er der flere mindre kommuner, der har en meget stor frivilligressource og opnår en høj nytteværdi • Nytteværdien per frivillig varierer fra 583 kroner årligt ekskl. samfundsværdi til 25.915 kroner årligt inkl. samfundsværdi • Den gennemsnitlige nytteværdi for samfundet af en frivillig årligt er 14.939 kroner • Den aktuelle nytteværdi for de frivillige i redningsberedskabet i dag er på ca. 50 mio. kroner Foranstående er som nævnt uden, at det har været muligt at kapitalisere en række samfundsmæssige/kommunale mere sociale værdier og forsikringsværdien af at have frivillige i krisesituationer.

Det bør i øvrigt også nævnes, at der ikke er foretaget nogen kapitalisering af værdien af de godt 1.600 frivillige i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund.

Fra bortfald til potentiale Med udgangspunkt i dels regeringens synspunkt om øget anvendelse af frivillige og dels den meget store spredning i anvendelse af frivillige samt nytteværdien af de frivillige, har vi dannet os en række forudsætninger for en styrket frivilliganvendelse i redningsberedskabet.

påbegynde en opnåelse af bedste praksis fra andre kommuner.

Anvender kommunerne til eksempel den bedste praksis for nytteværdien af de frivillige i de ni forespurgte kommuner og optimerer antallet af frivillige til gennemsnitlig 100 pr. kommune, vil den samlede nytteværdi for samfundet øges til knap 250 mio. kroner – altså et uudnyttet potentiale på omkring 200 mio. kroner. En forøgelse af antallet af frivillige til gennemsnitligt 100 pr. kommune er bestemt ikke urealistisk, idet allerede fem kommuner nu anvender mere end 100 frivillige.

Konklusion på analysen Med analysen mener Beredskabsforbundet, at det er dokumenteret, at de frivillige i det danske redningsberedskab tilfører samfundet betydelige værdier, og at disse værdier kan øges betragteligt.

Skal sådanne resultater opnås, er det imidlertid uomgængeligt, at der også tilføres ressourcer til at fremme målet.

Beredskabsforbundet finder, at første skridt må være at etablere en regional konsulent under forbundet med det klare formål at fremme samarbejdet mellem kredse og beredskabschefer, og dermed

Beredskab 21

Ved foranstående potentiale er som tidligere nævnt ikke medtaget værdien af de kommunale/sociale værdier og forsikringsværdien af at have frivillige i krisesituationer.

Vi ser analysen som en del af vores oplæg til de politiske beslutningstagere i relation til det forestående forlig om redningsberedskabet efter 2010. Vi finder, at en understøttelse af Beredskabsforbundets ønsker til det kommende forlig vil styrke samfundet og kunne medvirke til opnåelse af det potentiale, som vi ser.

Interesserede kan rekvirere bortfaldsanalysen ved at rette henvendelse til adm. direktør Per Kjærholt på pkh@beredskab.dk

frivillige

BEREDSKAB har taget en snak med Mariagerfjords beredskabschef om værdien ved at have frivillige tilknyttet redningsberedskabet.

Af Mads Jakobsen For beredskabschef Johannes Holm Iversen er der ingen tvivl om, at frivillige på mange områder er en rigtig god gevinst for Mariagerfjord Kommune.

– At have frivillige ved Mariagerfjord Beredskab betyder mulighed for en større og bedre service for borgerne i kommunen.

Det gælder lige fra det forebyggende til det afhjælpende, så kommunen får løst et bredt spektrum af opgaver. Der er ingen tvivl om, at vi opnår en besparelse med at have frivillige, og vi har en benefit, altså en nytteværdi, på kr. 8.000,- pr. frivillig,

– Inden for det seneste år har de frivillige været i skarp indsats 2-3 gange.

Senest under den langvarige vinter, som vi har haft. I vores område har vi været hårdt ramt af store snemængder. Det har givet opgaver til de frivillige både med at køre for hjemmeplejen og forpleje de frivillige, som har været indsat. Men for mig handler det ikke kun om at tilbyde de frivillige deciderede indsatsopgaver.

Jeg kan se et stort potentiale i at have frivillige, der kan bruges på en lang række andre områder. Derfor har vi et vagthold bestående af seks frivillige, som indgår i kommunens kritiske hændelsespolitik,

frivillige giver os et fingerpeg om, hvilken retning vi kan bevæge os i. Samtidig udviser det også en ledelsesmæssig interesse for den enkelte person, og det ER vigtigt at tage hånd om de frivillige, fortæller beredskabschefen.

Han giver også stor ros til beredskabskommissionen og byrådet for at kunne se fordelen ved at have frivillige. Det er vigtigt med den politiske opbakning, hvis man vil have frivillige, og det mærker beredskabschefen i Mariagerfjord i høj grad, at han har. Det skyldes, at de frivillige og beredskabet hjælper til med at løse kommunens udfordringer, og ikke kun opgaver,

Frivillige er uund fortæller beredskabschef Johannes Holm Iversen.

Beredskabet har 50 aktive frivillige, der inden kommunesammenlægningen var fordelt i Hobro og Hadsund. Som krav for at være frivillig i kommunen er der fastsat et minimum, der betyder, at den frivillige skal have mindst 24 timers aktiv tjeneste om året. Samtidig er der et minimumskrav om, at alle skal have kursus i elementær brandbekæmpelse og i vedligehold af førstehjælp hvert år. Ganske enkelt for at sikre, at alle frivillige har deres viden ajourført.

Kan løse mangeartede opgaver I Mariagerfjord Kommune indgår de frivillige i beredskabsplanerne. De kan fx træde til ved katastrofer og ulykker, hvor der kræves en ekstra ressource i spidsbelastningssituationer.

De frivillige indsættes ved: Strømsvigt, stormflod og orkan, drikkevandsforurening, længerevarende sne, mindre miljøforureningsopgaver og strandrensning, indkvartering og forplejning, eftersyn af kommunens brandhaner samt efterslukning af brande.

hvor de frivillige varetager vagttelefonen i aften- og nattetimerne samt i weekenderne. De er således RITS-uddannede og kan dermed yde psykisk førstehjælp til alle kommunens medarbejdere. RITS står for Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress. Det er således et stort plus at have frivillige til at løse en opgave som denne, fortæller beredskabschef Johannes Holm Iversen. For Mariagerfjord giver de frivillige således det kommunale redningsberedskab mange flere strenge at spille på. Samt at det er en økonomisk gevinst for kommunen, der betyder, at pengene bliver i kommunens regi.

Fokus på frivillige At have frivillige betyder, at man også er nødt til at bruge tid og ressourcer til at tage hånd om de frivillige. I år er beredskabet begyndt at afholde samtaler med de frivillige.

– Inspirationen har vi fået fra Frederikshavn, som afholder denne form for en MUS-samtale. Det giver os et overblik over den enkelte frivilliges forventninger og ønsker ved at være frivillig hos os. De

Beredskab 22

som er deciderede beredskabsopgaver.

De frivillige har fx sidste år stået for at opsætte valgbokse og lignende i forbindelse med EU-valget og afstemningen om tronfølge-loven i juni og kommunalvalget i november.

– Hvorfor sige ja til en opgave som denne? For os var det en stor logistikøvelse, som er vigtig for os at kunne høste erfaringer fra. Og det kan direkte overføres til en skarp indsats, så derfor er det grundlæggende, at vi kan handle hurtigt og korrekt, når vi står i situationen.

Og at det hjælper, viser timeforbruget på de to opgaver. Det samme antal mennesker brugte i juni måned 421 timer på at opstille og nedtage materiellet, mens de i november kun brugte 219 timer. Men det er også 219 timer sparet for kommunen, som de ellers skulle have betalt sig fra at få udført, pointerer Johannes Holm Iversen.

Fremtiden I fremtiden vil der være nye opgaver til de frivillige i Mariagerfjord. Allerede nu er nye projekter klar til at blive lanceret. Der

frivillige er tale om vidt forskellige opgaver lige fra opsætning af røgalarmer til eftersøgning af demente. For beredskabschefen giver de frivillige ham således flere muligheder for at varetage opgaver for kommunen, hvilket også vil blive afspejlet i fremtiden.

– Fremtiden for frivillige i Mariagerfjordområdet ser bestemt lys ud. Nye initiativer ser dagens lys, og det vil også være med til at fastholde og hverve frivillige. Vi har netop oprettet en sandvagt, som via indsatslederen kan tilkaldes til trafikuheld eller olieudslip på kørebanen. Løbende vil fire frivillige være på vagt og via deres

senderen bliver således først aktiveret, når enten plejepersonalet eller pårørende melder personen savnet. Der er dermed tale om en samfundsmæssig opgave, som de frivillige og beredskabet kan løse.

Samtidig er den også ressourcebesparende, da man ikke i første omgang behøver at involvere politiet.

Sidst vil jeg gerne nævne et projekt, der skal ske i samarbejde med folkeskolernes 10. klasser, og som forhåbentlig kan søsættes efter sommerferien. Skolerne har henvendt sig i forbindelse med, at de tilbyder eleverne valgfag på forskellige

kunne være med. Det betyder nemlig, at vi kan skrive kontrakt med dem, inden de skal starte. Det gør vi ud fra to aspekter.

For det første for at sikre, at de er dækket af arbejdsgiverforsikringen. For det andet vil det være fantastisk, hvis bare tre af de unge ønsker at fortsætte som frivillige. Så er det et helt nyt hvervegrundlag, som vi har fået, og de unge ved allerede fra starten, hvad redningsberedskabet drejer sig om, da de får den almindelige fællesuddannelse i førstehjælp, brand og redning, fortæller Johannes Holm Iversen.

– Hvis jeg slutteligt skal sætte tre ord på

værlige Beredskabschef Johannes Holm Iversen foran Beredskabsgården i Hobro

pager kunne kaldes ud. Et andet spændende projekt, som jeg forventer mig meget af, er et samarbejde med Sundhed og Omsorg. Her skal der oprettes en demensvagt, hvor en vagtgruppe på fem frivillige skal kunne iværksætte en eftersøgning af en dement person. Hvis den demente er udstyret med en GPS-sender, kan de frivillige aktivere GPS’en og dermed finde koordinaterne på personen. Det skal slås fast, at der ikke vil være tale om overvågning, men om eftersøgning. GPS-

linjer. Det kan blandt andet være musiklinje og idrætslinje. De vil også tilbyde eleverne en ”beredskabs-linje”, eller det, som vi kan kalde et ungdomsbrandkorps.

Hver fredag hele skoleåret vil de fra kl.

8-14 være samlet ved Mariagerfjord Beredskab. Nogen vil vi tage på længerevarende øvelse i Grenå. I de tilfælde, hvor de frivillige har mulighed for det, vil de hjælpe til med uddannelsen af de unge.

Eneste krav til eleverne er, at de skal være 16 år den 1. november 2010 for at

Beredskab 23

frivillige i redningsberedskabet må det være: fleksibilitet, muligheder og sikkerhed. Der er ingen tvivl om, at frivillige er en gevinst for vores kommune. Ellers blev der heller ikke brugt de ressourcer på dem, som vi bruger her i Mariagerfjord, slutter beredskabschefen. .

Nødhjælp

Arbejdsplads midt i Mens de fleste følger med i verdens katastrofer fra deres tv-stuer, rejser nødhjælpsarbejder Linda Brorson flere tusind kilometer til et fremmed land for at hjælpe der, hvor nøden er størst.

Af Line Nielsen Foto: Beredskabsstyrelsen Den 12. januar 2010 bryder helvede løs på Haiti. Et jordskælv med en styrke på 7,0 på Richterskalaen ryster bygninger og veje fra hinanden. Epicentret ligger 25 km fra Haitis hovedstad og største by, Portau-Prince. Kaos og panik fylder gaderne.

Folk ligger klemt fast inde under murbrokkerne, og støvet hænger tungt i luften.

Der er akut brug for hjælp. ’Jeg vil gøre en forskel’ Linda Brorson, der er næstkommanderende i Katastrofe Medicinsk Enhed hos Beredskabsstyrelsen, følger som alle andre med på sit tv hjemme i stuen de næste par dage. Men den 14. januar får hun et opkald, og inden ugen er omme står hun på Haiti.

– Jamen, jeg skulle bare derned. Jeg vil ud og gøre en forskel og hjælpe andre mennesker. Jeg har været udsendt tre gange nu, og det har været meget forskel-

lige forløb hver gang. Men det, der er fælles, er, at selvom det er triste omstændigheder, så er det alligevel glædeligt, for vi kommer jo for at hjælpe. Af samme grund er folk heller ikke aggressive mod os, fortæller Linda Brorson, der er 35 år og har været tilknyttet Beredskabsstyrelsen siden 2002. Hun fortæller, at når telefonen ringer, så skal det gå stærkt: – Så snart jeg hører om en katastrofe, så begynder jeg så småt at forberede mig i det tilfælde, at jeg skal af sted. Jeg søger helt automatisk information, men det er nok også, fordi jeg ved, at når telefonen ringer, så skal det gå stærkt. Jeg har været så heldig at have et job, hvor jeg bare skulle ringe, når jeg sad i flyveren.

Men det er meget forskelligt, hvilke aftaler folk har med deres arbejdsgivere, men det kræver i hvert fald en vis fleksibilitet, siger Linda Brorson og forklarer, at familien efterhånden har vænnet sig til, at hun ind imellem smutter med meget kort varsel: – Nu behøver jeg bare at sige, at jeg tager af sted. Vi har fået afklaret, hvad det går

ud på og hvilke forholdsregler, der skal tages.

Internationalt samarbejde Det syn, der møder nødhjælpsarbejderne, da de lander på Haiti, er massive ødelæggelser: – Alt var ødelagt. Det første halvandet døgn bliver vi i lufthavnen, mens vi forsøger at finde en lokalitet til et telt – en såkaldt base camp – der skal fungere som lejr for FN, hvis hovedkvarter blev ødelagt under jordskælvet. Base campen har plads til omkring 200 og har mange funktioner. Campen indeholder både kontorer, senge, vandrensningsanlæg og forplejningsenheder. Inden vi kom til Haiti med base campen, havde FNmedarbejderne sovet under åben himmel på FNs luftbase. Der var telte over det hele, der var snavset, og der var meget larm. FN-medarbejderne kunne ikke både sove og koordinere nødhjælpsarbejdet sådan et sted. Så de var lykkelige, da vi kom derned og gav dem et ordentligt sted at opholde sig. De endte dog med at arbejde andet steds, så base campen blev primært brugt til at overnatte i, fortæller Linda Brorson.

Det er nødhjælpsarbejdere fra flere forskellige lande, der står for campen. Dette skyldes, at Danmark er en del af International Humanitarian Partnership (IHP), som er et humanitært samarbejde mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Storbritannien og Estland. Samarbejdet giver operationel, teknisk og finansiel støtte til organisationer, der er engageret i humanitære operationer verden over.

Alt-mulig-mand Linda Brorson er uddannet katastrofemedicinsk assistent, i udlandet kaldet EMT (Emergency Medical Technician). Dette indebærer bl.a., at hun skal være klar til både store og små skader i forhold til egne styrker. Hvis nogen kommer alvorligt til skade, skal hun stabilisere vedkommende og lave et såkaldt medevac (medical evacuation).

– Vi bruger meget tid på at få samarbejder

Beredskab 24

Nødhjælp

katastrofen

med de forskellige hospitaler og læger, bl.a. de felthospitaler der er. Vi skal sikre, at der er kontakt til læger, og at der er faciliteter til kirurgiske indgreb, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er heldigvis dagligdagsskader, der er mest af. Det vil sige vabler og små sår, som kan udvikle sig, hvis der ikke er rent vand og rene faciliteter, for så kan der let gå betændelse i sårene. Jeg er også ansvarlig for hygiejnen i campen, og noget af det første jeg gjorde, da jeg kom til Haiti, var at lave rengøringslister, hvor der bl.a. stod, hvem der havde toilettjans hvornår. Efter nogle dage fik vi ansat nogle lokale til at stå for rengøringen. Ellers er jeg med til at rejse telte og lave toiletter. Man skal være lidt af en alt-mulig-mand og ikke være bange for at bruge hænderne. Derudover tager vi os også af kollegastøtte, når der er behov for det. At der er så forskellige opgaver, er en af de ting, der gør det spændende, synes jeg, siger Linda Brorson.

Håb Linda Brorson tilbringer tre uger i Haiti, og dagen før hun skal hjem til Danmark, besøger hun hovedstaden Port-au-Prince: – Hvert andet hus var styrtet sammen – hvis det kan gøre det. Folk var bange og boede i interimistiske steder på gaden eller sov på græsplæner. Ingen turde gå

inden døre af frygt for flere skælv. På grund af sikkerhedssituationen blev vi i bilen, som var låst hele tiden, mens vi kørte rundt. Men det var ikke elendighed det hele, for vi kunne se, at der var kommet gang i gadehandlen igen. De er nogle driftige folk, haitianerne. Jeg tror også, at de måske er vant til at kæmpe; de er vant til tyfoner og lignende, så de gør, hvad de kan for at komme på fode igen hurtigst muligt.

Hjemturen tager to et halvt døgn, men det passer Linda Brorson fint. Hun udnytter tiden til at få sovet ud, men også til at tale med de andre nødhjælpsarbejdere om indsatsen: – Generelt er det gået rigtig godt. Det er første gang, at man har haft så stort et

IHP-samarbejde, og det gav nogle udfordringer undervejs, men det lykkedes at få alle nationaliteterne til at arbejde sammen. I Danmark kommer vi fra kommandoveje og ordrer, men svenskerne sender ofte ingeniører, og de har som regel ikke så meget erfaring med befalinger, så det skulle vi lige finde ud af – hvorfor gør de ikke, som vi gør? Men man lærer meget af de andre, og det blev en stor succes.

En ting har nødhjælpsarbejderne i hvert fald til fælles, og det er, at de handler: – Vi kommer for at hjælpe. Vi handler, vi tænker ikke synderligt over det, vi gør det bare. Vi kan ikke bare stå og se på, vi vil altid forsøge at hjælpe, hvor vi kan, slutter Linda Brorson.

FAKTa • Den 12. januar 2010 rystes Haiti af et jordskælv med en styrke på 7,0 på Richterskalaen.

• De værste efterskælv når op på henholdsvis 5,9, 5,5 og 5,1 på Richterskalaen.

• Øen Hispaniola, der er delt mellem Haiti og Den Dominikanske Republik, er seismisk aktiv og har oplevet betydelige ødelæggende jordrystelser i fortiden.

• Der er uenighed om antallet af omkomne, men ved at besøge de officielle massegrave samt kirkegårdene i de berørte områder, er journalisterne fra RNW nået frem til, at omkring 92.000 har mistet livet. Tallet indeholder et skøn af antallet af begravede ofre samt de døde, der fortsat ligger gemt i ruinerne.

Beredskab 25

uddannelse

Ny brandmandsuddannelse på vej En revidering af uddannelsen til brandmand skal sikre mere praktik og ansvar for egen læring.

Af Line Nielsen En revidering af brandmandsuddannelsen er netop gået i gang, og en række forskellige aktører er blevet inddraget i arbejdet, som forventes afsluttet ultimo 2010.

For at sikre en bred repræsentation og involvering af de forskellige brugere og interessenter arbejder man med en referencegruppe og en arbejdsgruppe. Referencegruppen består blandt andet af folk fra kommunerne, Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, de faglige medarbejderorganisationer og andre relevante foreninger. Arbejdsgruppen består af folk, der til dagligt arbejder med uddannelsen til brandmand. Arbejdsgruppen vil løbende have sparring med referencegruppen, hvor man præsenterer, hvad man er nået frem til og får input, men det er arbejdsgruppen, der træffer de faglige beslutninger og former uddannelsen.

faglige, det tekniske og det pædagogiske.

Vi kalder det en justering. Det er i forvejen en god uddannelse, men evalueringen viser, at brugere og interessenter mener, at uddannelsen kan gøres endnu bedre. På den baggrund er der udarbejdet et katalog med forslag til forbedrings- og udviklingsområder.

Justering af en god uddannelse Kontorchef for Center for Uddannelse og HR-Udvikling (CUH) hos Beredskabsstyrelsen, Flemming Andersen, fortæller, at det er vigtigt at tage uddannelser op til revision, når de har kørt i en periode: – Vi gør det for at sikre, at uddannelsen stadig lever op til brugernes behov og til tidens krav. Det er simpelthen en målsætning, vi har omkring vores uddannelser.

Uddannelseskonsulent hos CUH Michael W. Rasmussen, der ligeledes er projektleder, fortæller, at folk generelt har været godt tilfredse med den nuværende uddannelse, men at der er rum for forbedring på flere områder: – Vi lever i en verden, hvor det går rigtig stærkt, og brandmandsuddannelsen er nødt til at følge med tiden. Der er sket meget på området, både inden for det

Fokus på praktik Data fra et evalueringsseminar afholdt i november 2009 udgør grundlaget for ovennævnte katalog, som er fyldt med store og små tiltag og konkrete idéer til at udvikle og forbedre uddannelsen.

– Kataloget er idealet, kan man sige, men det er ikke sikkert, at det hele kan eller skal realiseres. Vi skal først finde ud af, hvad der er hensigtsmæssigt og rent praktisk muligt, fortæller Flemming Andersen.

Generelt er det hensigten, at der kommer mere fokus på at udvikle brandmandens praktiske færdigheder igennem øvelser, træning og praktik frem for fx klasseundervisning og udenadslære.

– Vi skal have skåret den unødvendige teori væk og holde fokus på den viden, som brandmanden har brug for på et skadested. En anden ting er, at brandmanden

Beredskab 26

skal lære at tage mere ansvar for egen læring. Det handler også om at blive dygtigere ved at evaluere og vurdere sin egen indsats, forklarer Flemming Andersen.

Konkret og specialiseret viden Også strukturen på uddannelsen skal ændres, og det foreslås, at der i stedet for fire uddannelser laves to uddannelsesmoduler, hvor første modul er grunduddannelses- eller hjælperniveauet, og hvor andet modul er funktions- eller specialistniveauet. På andet modul har den kommende brandmand mulighed for at vælge et specialistelement eller valgfag, som er særligt relevant for det pågældende arbejdssted og den pågældende brandmand. Derudover skal der lægges større vægt på redning og håndtering af tilskadekomne tidligt i uddannelsen, da det er en væsentlig del af brandmandens job. Generelt skal uddannelsen gøres mere handlingsorienteret med virkelighedsnære scenarier og øvelser, som skal ruste den kommende brandmand og gøre ham fortrolig med håndtering af udstyr og med at udføre konkrete arbejdsopgaver på et skadested.

The VIKING advantage

En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare.

VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af branddragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

Beredskab_H260x185_marts2010.indd 1

11/03/10 14.33

Nyheder

4 betydende aftaler Beredskabsforbundet har indgået fire betydende samarbejdsaftaler

Af strategimedarbejder Flemming Hansen Beredskabsforbundet har med virkning fra 1. januar 2010 indgået samarbejdsaftaler gældende i tre år med tre store virksomheder og en fond, som alle har set en fordel i at understøtte det frivillige beredskab i Danmark.

– De aftaler, vi har indgået, er alle winwin-aftaler, da både fonden, virksomhederne og Beredskabsforbundet vil få stort udbytte af samarbejdet, udtaler udviklingschef Torben Brødbæk, som har været Beredskabsforbundets repræsentant i forhandlingerne.

Den fond og de tre virksomheder, som Beredskabsforbundet har indgået aftaler med, er: • Hyundai Bil Import A/S • JL-Fondet • Merrild Kaffe A/S • Opti-Safe A/S Aftalerne indebærer, at fonden og virksomhederne har mulighed for at blive

eksponeret og synliggjort som socialt engagerede over for kunder, samarbejdspartnere, investorer og medarbejdere og som værende bevidste om værdien af en øget tryghed i det samfund, de selv er en del af.

Synliggørelsen af fonden og virksomhederne sker på Beredskabsforbundets hjemmeside, i medlemsbladet og brochurer, i førstehjælpsbøger samt på forskellige materialer, som anvendes i forbindelse med Beredskabsforbundets kurser.

Desuden tilbydes fonden og virksomhederne, at Beredskabsforbundet arrangerer årlige temadage for personalet med fokus på førstehjælp, genoplivning og brandslukning.

Såfremt fonden og virksomhederne derudover har brug for, at der arrangeres temadage eller events sammen med deres respektive samarbejdspartnere, vil Beredskabsforbundet bistå med arrangementet i det omfang, der er brug for forbundets kompetencer.

Fonden og virksomhederne har desuden

mulighed for at anvende samarbejdet med Beredskabsforbundet og aftalens enkelte elementer i deres egen markedsføring og PR-aktiviteter.

Bidragene fra de nye samarbejdspartnere til Beredskabsforbundet vil efter aftale blive anvendt til at understøtte førstehjælpsindsatsen og vil derfor fortrinsvis blive anvendt til nyt førstehjælpsudstyr, nye uniformer samt informationskampagner om førstehjælp og øget sikkerhed.

Aftalerne rummer muligheden for at gennemføre yderligere aktiviteter, som begge parter bliver enige om i løbet af de tre år, aftalerne er gældende.

– Vi lever i en verden i hastig forandring, og der opstår hele tiden nye muligheder.

Derfor har begge parter lagt vægt på, at vi løbende i fællesskab skal være åbne over for nye idéer og aktiviteter, som opstår i aftaleperioden, og som kan bidrage til, at der skabes yderligere nytteværdi for partnerne, slutter Torben Brødbæk.

Den Danske Redningsberedskabspris for 2009 Hvem skal modtage den? Tiden nærmer sig for, at indstillingen til Den Danske Redningsberedskabspris skal indsendes.

Indstilling og overrækkelse Prisen kan tildeles det danske redningsberedskabs personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværn. Den Danske Redningsberedskabspris kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt

arbejde/tilhørsforhold. Prisen uddeles af forsvarsministeren den 1. oktober 2010 ved en ceremoni i Holmens Kirke.

Som et led i prisen følger en honorering på 50.000 kroner. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab, der ønsker at støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af priskomiteen på et møde senere på året.

Sidste frist for indstilling er mandag den

Beredskab 28

26. april 2010, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet.

For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 3524 0028, e-mail: ulm@beredskab.dk Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE 2010 10.-12. SEPTEMBER I RANDERS SAMLET FOR FØRSTE GANG: BF-STÆVNE & DM REDNINGSHUNDE ER DIN KREDS TILMELDT? SKYND DIG, INDEN DET ER FOR SENT! MØD ANDRE FRIVILLIGE, DER IKKE KAN SIGE NEj TIL EN SjOV, HYGGELIG OG IKKE MINDST KONKURRENcEPRÆGET wEEKEND. TILMELDING På TLF. 87 11 54 12 ELLER E-MAIL BEREDSKAB@RANDERS-BEREDSKAB.DK

MØD OS På FAcEBOOK: BF-STÆVNE OG DM FOR REDNINGSHUNDE 2010

1-1-2-dagen

Roskilde til 1-1-2-dag Af kredsleder i Roskilde, Karna Wærn Johansen

Torsdag den 11. februar 2010 var der international 1-1-2-dag. Det skete ved en event på Christiansborg Slotsplads samtidig med, at der blev diskuteret en række aktuelle emner i Folketingets Fællessal bl.a. anvendelse af ambulancehelikoptere og udvidelse af SSP-samarbejdet.

De frivillige ved Roskilde Brandvæsen var blevet bedt om at lave mad til samtlige deltagere og udstillere, hvilket var ca. 300 personer. Der blev disket op med hjemmelavet skipperlabskovs med rugbrød og rødbeder.

Onsdag blev der købt ind, kødet blev gjort klar på stationens grovkøkken og grejet pakket sammen. Torsdag morgen mødte vi kl. 6.00 til en kort briefing og lidt morgenmad. Herefter blev køkkencontaineren

og afløb. Da der ikke er hverken vand eller strøm på slotspladsen, havde vi vores eget lille vandværk med samt generator til at producere strøm. Grundet kulden var det svært at få gang i vand og kloak, men det lykkedes, og straks blev kaffemaskinen fundet frem. Alle ville gerne have noget at varme sig på. Der kom ild i gasblussene, så der kunne komme varme under gryderne med kød og kartofler.

Udstillerne fik mad ca. kl. 12, de var omkring 80 personer. Efterfølgende kom mødedeltagerne ud fra mødet iført frakker, huer og handsker og fik alt, hvad de kunne spise, og mange sluttede med en kop kaffe eller kakao.

Fra kl. 11 til kl. 14 lavede fremmødte beredskaber åbent hus arrangement og en række øvelsesaktiviteter på Slotspladsen.

• Bl.a. hjertestoptilfælde – der ringes 1-12, og alarmcentralen sender brandfolk, som indleder nødbehandling, indtil ambulanceberedskab og lægebil er fremme og overtager det videre forløb • Brand på Slotspladsen – Greve Ungdomsbrandvæsen rykker ud og får slukket branden • Forulykket til søs/på is ved Slotspladsen. Dykkerberedskabet fra Københavns Brandvæsen rykker ud, ligesom SAR-beredskabet yder assistance

Formålet med hvert år at afvikle 1-1-2-dagen er at skabe større opmærksomhed omkring samfundets beredskab og en række relevante problemstillinger, der knytter sig til de forskellige aktører, der spiller en rolle i den sammenhæng.

Forskellige beredskaber ønskede ved denne lejlighed at vise en del af deres beredskab for mødedeltagerne.

læsset og bilerne pakket, og så gik turen mod Christiansborg Slotsplads.

På slotspladsen blæste der en kraftig vind, og det var hundekoldt. Køkkencontaineren blev læsset af og pakket ud. Vores køkkencontainer er indrettet med stort komfur, stål-køkkenbord med to vaske, to store køleskabe, håndvask og vandvarmer. Der skal blot tilsluttes vand, strøm

Udstyr til:

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Beredskab 30

Herefter pakkede vi hele køkkencontaineren sammen igen. Læssede bilerne for at vende næsen mod Roskilde. Her skulle det hele så læsses af igen. Al grej og biler sættes på plads og så hjem i varmen.

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkel Oplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store, tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugen under selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strøm nok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS’ omfattende produktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold.

NYHED! “Hvor-er-du?” funktion: Med EADS SINE terminal THR9 får du en unik funktion, som ingen andre SINE terminaler kan tilbyde. Du og dine kolleger kan se hvor mange meter I befinder jer fra hinanden og i hvilken retning!

For the Security of all.

Læs mere på www.zenitel.dk

www.eads.com/pmr

Autoriseret distributør

Barak H1

Året 2009 – en god sæson i Barak H1 Af H A J Larsen, Formand for fondet bag Barak H1 Næsten 15.000 gæster udnyttede i løbet af 2009 muligheden for at foretage ”en vandring gennem Redningsberedskabets Historie”. I 2009 var udstillingen blevet udvidet med informationer om det seneste årti 2000-2009, så der i udstillingen nu findes oplysninger om redningsberedskabets virke fra tiden før 1930 og frem til i dag.

Gennem den historiske vandring i H1 opleves udviklingen fra den gamle vægter

organiseret, indrettet og udstyret for at kunne bistå det internationale samfund med løsning af opgaver i forbindelse med katastrofer rundt om i verden. Samlingen er bl.a. suppleret med billeder fra indsats i Pakistan og Sumatra. Beredskabsstyrelsens koncept til hurtig international bistand i forbindelse med katastrofer er senest anvendt i forbindelse med katastrofen på Haiti.

Mulighed for fordybelse Der var naturligvis også i 2009 mulighed for at fordybe sig i historien i biblioteket eller via særudstillingerne ”Danske Kvinders Beredskab” og ”Tyske Flygtninge i Danmark 19451949”. Biblioteket har i årets løb, med fondsbestyrelsens mellemkomst, ydet kilde- og dokumentationsmæssig bistand.

Caféen Opstod der behov for en pause for at sortere de mange oplysninger og indtryk, sørgede H1’s Dronning Ingrids DKB uniform, CBU’er og den blå pige (foto: Ludvig Hollænder) kustoder for, at den kunne nydes over en kop friskbrygget kaffe i Caféen, hvor der også over branden på Christiansborg Slot via findes to pladser med fri internetadgang.

Statens Civile Luftværn, de ”Blå piger”, Her kan der bl.a. søges oplysninger om CBU-korpset, perioden med kommunalt redningsberedskabets forskellige orgabrandvæsen og civilforsvar, Danske Kvinnisationer. Havde gæsterne lyst til at se ders Beredskab, CF-korpset og frem til en film om dele af redningsberedskabets nutidens redningsberedskab. virke, kunne disse lånes hos kustoderne Hertil kommer samtidige informationer om, hvilke opgaver brandvæsen og civilfor- og afspilles på fjernsynet i Caféen. svar løste såvel nationalt som internatioBeredskabsforbundets jubilæum nalt afsluttende med en række beskrivenDen 6. og 7. juni kunne udlånte effekter de plancher, der giver informationer om, fra H1 ses på Hotel Nyborg Strand i forhvorledes det danske redningsberedskab bindelse med Beredskabsforbundets 75 i dag er struktureret for at kunne løse de års jubilæum og efterfølgende årsmøde. opgaver, det står over for i det moderne Her kunne mødedeltagere og gæster bl.a. samfund. se Dronning Ingrids DKB-uniform, en ”Blå pige”, en CBU’er med en attrap af den Nyt i udstillingen i 2009 bevæbning CBU var udstyret med bl.a.

En ny samling af plancher viser, hvori forbindelse med bevogtningsopgaver ledes redningsberedskabet af i dag er

Beredskab 32

ved slutningen af 2. Verdenskrig indtil de organisationer, der skulle varetage disse opgaver atter var på plads efter krigen.

Udstillingen var naturligvis prydet med ”den første mand i redningsberedskabet” – vægteren med staven og den piggede kugle.

Tak for bistand i 2009 En stor tak skal lyde til H1’s mange frivillige kustoder og hjælpere, der gennem sæson 2009 har ydet en stor, uegennyttig indsats for, at redningsberedskabet fortsat kan fastholde et godt udstillingsvindue om ”Redningsberedskab in natura” i Frøslevlejren.

Den store frivillige og ulønnede opgave, der er gennemført i 2009, var kun mulig med baggrund i det gode samarbejde, der har været mellem alle grene af redningsberedskabet omkring udstillingen i H1, hvor der på det praktiske område fortsat er ydet velvillig bistand fra Beredskabsstyrelsens tekniske Skole i Tinglev.

Der skal ligeledes lyde en tak til de mange sponsorer, der via deres støtte gør det muligt løbende at forbedre H1’s faciliteter, udstyr og muligheder – uden sponsorernes aktive økonomiske støtte er det svært at løfte denne store opgave.

En stor tak skal især lyde til medlemmer og bestyrelse i støtteforeningen BFBarakkens Venner – jeres medlemsbidrag, interesse, idéer og opbakning er af meget stor betydning for dem, der arbejder med at vedligeholde og udbygge udstillingen i H1.

Sæson 2010 Vinteren bruges som de tidligere år til at reparere og vedligeholde i H1, ligesom udstillingen mv. ajourføres, så alt kan være klar til den nye sæson, der begynder Skærtorsdag, den 1. april 2010.

I år er det 20 år siden Barak H1 åbnede efter branden i påsken 1989. Dette planlægges markeret ved et særligt arrangement lørdag den 24. april, hvor hele Barak H1 åbnes for publikum fra kl. 11-15.

nyheder Grundlovsdag, den 5. juni, planlægger D.s.i. [Den selvejende institution] Frøslevlejren, Frøslevlejrens Efterskole i samarbejde med samtlige museer og udstillinger at arrangere ”Åbent Hus i Frøslevlejren”.

Om eftermiddagen den 5. juni kl. 14 kan besøgende i Frøslevlejren opleve korkoncerten ”I det fri” med tekster af Kaj Munk.

Koncerten fremføres af Filharmonisk Kor fra Aalborg. Koncerten er en korcyklus, og teksterne beskriver Danmark måned for måned i 1940. Koncerten arrangeres af Frøslevlejrens Efterskole og D.s.i.

Frøslevlejren. I tilfælde af dårligt vejr bliver koncerten afholdt i efterskolens teatersal i barak K 14.

På gensyn i Sæson 2010

Bådmesse i Bella Center – Beredskabsforbundet gjorde reklame for projekt Sidst i februar og i starten af marts var der bådmesse i Bella Center, hvor der var mere end 35.000 besøgende. Beredskabsforbundet gjorde med temaområdet ”Sikkerhed til søs” reklame for førstehjælpsprojektet ”Førstehjælp til søs”, der er målrettet søsporten.

Læs mere på: www.beredskab.dk/sos

Kirsten Jönsson og Claus Petersen står vagt på Amalienborg

Lise Petersen guider en af de besøgende

Står vagt på Amalienborg Beredskabsforbundets frivillige hjælper til ved åbningen af Kronprinsparrets nyrestaurerede palæ for offentligheden.

Af Mads Jakobsen Mere end 200.000 personer har allerede købt adgangsbillet til Frederiks d. 8.s Palæ, så der bliver travlt for de mange frivillige, som har meldt sig til at stå vagt.

Stort planlægningsarbejde Laurids Pedersen har tidligere stået i spidsen for planlægningsarbejdet med, at vagterne bliver fordelt. Denne gang har det ikke været noget problem: – Selvfølgelig er der udfordringer ved at skulle lave en vagtplan over så lang en tidsperiode, men tilslutningen har været enorm stor fra de frivillige, så kabalen er gået op. Så jeg må sige, at vi er fuldt booket. Jeg vil også godt nævne, at vi har haft et yderst godt samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for udstillingen, fortæller Laurids Pedersen.

Kirsten Jönsson fra Kreds Købehavn Vestegnen er en af de frivil-

lige, som har meldt sig til opgaven. Han skal have hele 25 vagter i de knap tre måneder, som åbningen varer.

– Jeg har tidligere været med på udstillingerne på Christiansborg og Fredensborg, og det er altid en utrolig spændende opgave at være en del af. Man kommer i kontakt med mange mennesker og får stillet mange spørgsmål, så det er også en udfordring at stå herinde. Og så er atmosfæren helt speciel, og det kan jeg godt lide, fortæller Kirsten Jönsson.

Samme udmelding kommer fra Lise Petersen fra Frederiksberg.

Hun har også tidligere været med ved flere udstillinger.

– Denne gang har jeg 22 vagter, som jeg har meldt mig til. Det er en spændende opgave, og så er det noget specielt, når det foregår på Amalienborg. Men der er nok at se til med at irettesætte folk, når de ikke følger anvisningerne, fortæller Lise Petersen, inden hun igen må bede folk om ikke at røre ved Olafur Erikssons trappe.

Beredskab 33

Æ’ sprøjt

Hjælp i sneen Frivillige sikrede hjælpen til bl.a. de ældre takket være den gamle slangetender.

Af Leif Christensen/LLN Press for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Den er fortsat indregistreret som udrykningskøretøj og har også assisteret ved et par store brande, hvor de moderne har måttet melde pas, men i vinterens snekaos har landroveren hos Højer frivillige Brandværn haft helt andre opgaver – hjælp til sundhedsplejen.

– Vi hjælper gerne, når folk er i nød, lyder det fra vicekaptajn Dan Hausø fra brandværnet.

I snestormen har det været vanskeligt at komme ud i landområderne i de personbiler, sundhedspersonalet kører i. Derfor har der været taget kontakt til brandværnet, der normalt har mulighed for at finde en af de ældre brandfolk til at køre roveren.

Når alarmen lyder på brand, forlader folk straks arbejdspladsen, men arbejdsgivernes goodwill skal ikke misbruges, så derfor er det de hjemmegående, der træder til.

– Det er faktisk Højer frivillige Brandværn, der ejer landroveren. Vi valgte at købe

Svend Hausø har været brandmand i Højer frivillige brandværn i 42 år og har i vinter hjulpet til og været en af chaufførerne i landroveren, når sundhedspersonale ikke har kunnet komme ud

den, da den ikke længere skulle være en del af slukningstoget. Den kørte i den gamle Højer Kommune og har faktisk stadig det gamle byvåben på, fortsætter

Dan Hausø og glæder sig over at kunne hjælpe.

Frivillige indkvarterede 75 strandede Natten mellem fredag den 11. og lørdag den 12. februar blev 75 personer indkvarteret i Rønne Idrætshal pga. voldsom snestorm.

Af Mads Jakobsen Snestormen skabte kaostiske tilstande på øen i februar, og på størstedelen af øen var vejene ufremkommelige. Passagerer fra færge og fly kunne således

ikke komme videre til deres destinationer rundt omkring på øen. Så der var brug for indkvarteringsmulighed. 20 frivillige fra Det frivillige Redningsberedskab Bornholm arbejdede hårdt på at gøre plads til de mange gæster. Men der var stor usikker-

Beredskab 34

hed om, hvor mange personer der reelt ville ende med at få behov for overnatning. Scenariet kunne i ”værste” fald ende med 1.100 rejsende fra tre færger og to fly – men det var de frivillige også klar til at kunne håndtere uden problemer.

Æ’ sprøjt Beredskabschef Preben Christensen ønsker ikke direkte at nedlægge brandstationer, men 12 af stationerne i Aabenraa ændres til hjælpebrandstationer

De frivillige brandfolk i Aabenraa Kommune får færre biler at køre i, men antallet af brandstationer bevares, og der sker heller ikke direkte noget på mandskabssiden.

25 brandbiler skæres væk Tekst og foto: Leif Christensen/ LLN Press for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Beredskabschefen i Aabenraa Kommune, Preben Christensen, har haft kommunens brandvæsen under lup, og det bliver mærkbart for de 516 frivillige brandfolk.

25 af de »røde« biler skæres væk, men alligevel skal brandstationerne bestå – under forskellige forhold.

– Vi har ingen planer om at nedlægge nogle af de 22 brandstationer, lyder det fra Preben Christensen.

Alligevel vil de frivillige brandfolk på en række af stationerne opleve en markant ændring, når den nye struktur træder i kraft – mere end halvdelen af stationerne ændres til hjælpebrandstationer med andre krav til udrykningen.

– Filosofien i ændringen er, at det bliver 10 brandstationer, der skal dække kommunen og rykke ud med en holdleder og mindst fem brandfolk, mens de øvrige 12 pilles ud af førsteudrykningen og ændres til hjælpebrandstationer og ikke nødvendigvis kører med en holdleder, og de behøver først køre efter 10 minutter mod fem minutter for de øvrige, forklarer Preben Christensen.

Misforhold – Udgangspunktet var, at vi har utrolig mange brandfolk, mange stationer og mange køretøjer, og spørgsmålet var, om vi kunne bruge pengene mere fornuftigt og tilpasse tingene til forholdene i samfundet, lyder det videre fra Preben Christensen.

I fjor var der ifølge beredskabschefen 415

personer på Bornholm Det blev dog ikke til det store ryk-ind.

Omkring 75 personer endte således uden mulighed for overnatning og forplejning.

Bornholms Brandvæsen og Det frivillige Redningsberedskab Bornholm fik således inden for kort tid oprettet indkvarterings-

mulighed i Rønne Idrætshal. Idrætshallen blev indrettet med madrasser og tæpper, og i hallens cafeteria kunne de frivillige forpleje de overnattende gæster med aftensmad og morgenmad, inden gæsterne næste morgen kunne komme videre.

Beredskab 35

udrykninger i Aabenraa Kommune, der geografisk set er den ottendestørste i landet. Af de udrykninger tog de fem stationer sig af 323 fordelt på Aabenraa alene med 150 udrykninger, Rise/Rødekro, Tinglev, Bylderup/Bov og Bov/Padborg.

– Der er brandstationer, der i fjor har haft ned til syv udrykninger, og det står i klart misforhold til, hvad der står af materiel på brandstationerne, mener Preben Christensen, og derfor skæres der bl.a. tankvogne, slangetendere og mandskabsvogne – alle af ældre dato – væk.

Preben Christensen lover, at borgerne fortsat kan føle sig trygge, og i hele kommunen er responstiden max 15 minutter.

DFI Information

DFI, Hedehusene Beredskabsstyrelsen Hedehusene indfører dagskole. Første uddannelseshold er kommet igennem.

Fredag den 5. marts 2010 var en mærkedag for frivilliguddannelserne ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Her blev det første dagskolehold færdig med Grunduddannelse Redning efter et samlet uddannelsesforløb på en uge.

Traditionelt har man altid uddannet frivillige om aftenen og i weekenderne, og det har der også altid været god fornuft i. Frivillige har jo som oftest et arbejde, studie eller andet, der optager deres tid i dagtimerne, og derfor har aftenerne og weekenderne været oplagte som tids-

punkter for beredskabsfaglige uddannelser. Ulempen ved dette har dog altid været, at uddannelserne blev gennemført over et relativt langt tidsforløb (en uddannelseuge blev typisk gennemført på en måned), og med flere afbrud af helt op til en uges varighed.

Den nye dagskole har den fordel, at man gennemfører et ugekursus på én og samme uge. Derved oplever kursisterne et samlet kontinuerligt forløb uden afbrydelser, og hvor man har nemmere ved at ”tage tråden op” fra foregående lektion.

Også tidsmæssigt opleves den nye dagskole at være mindre ”krævende”, da man ikke skal afsætte hver eneste weekend i en hel måned, men kan nøjes

N

Det første dagskolehold blev uddannet den 5. marts 2010

med en enkelt uges ferie eller afspadsering, og samtidig have både hverdags- og weekendaftener fri.

Der er i 2010 pt. planlagt yderligere tre dagskolehold.

DFI, Herning DFI Vest 2009

V

2009 blev ikke kun et spændende og travlt år for DFI Vest, men også et anderledes år. Dels på grund af de store topmøder Danmark havde påtaget sig at afvikle i efteråret og dels på grund af forberedelserne til de store opgaver vedr.

USAR (Urban Search And Rescue), der venter os i 2010.

Som tidligere år har der i stadigt stigende grad været bud efter de frivillige til nationale som internationale assistancer, og igen har typerne af opgaver været meget forskellige. Der har været indsatser inden for brand, redning, CBRN (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear), diverse hjælp til politiet ifm. sporbevaring og lysopsætning samt internationale opgaver.

Blandt assistancerne var der dog et antal, som skilte sig ud.

Den 31. maj deltog DFI Vest gennem to dage ved en industribrand i Sdr. Felding med 18 frivillige. Midt under indsatsen indløb melding om drukningsulykke mindre end en kilometer væk. Med det samme blev en af de frivillige og en befalingsmand sendt af sted fra brandop-

gaven. Der blev heldigvis ikke brug for det medbragte genoplivningsudstyr, da den tilskadekomne efter omstændighederne havde det nogenlunde.

Den 30. september oplevede den indonesiske ø Sumatra et voldsomt jordskælv med omfattende ødelæggelser til følge.

I den forbindelse deltog DFI Vest med én frivillig på det hold, der skulle oprette en fælles lejr til FNs og EUs katastrofeeksperter.

Den 22. og 24. oktober deltog DFI Vest med henholdsvis én og 10 frivillige ved slukning af affaldsoplag i Nordsjælland.

Branden havde varet i en lille uges tid, og den blev endelig slukket den 24. oktober.

Assistancemæssigt sluttede året af med IOC og COP15-topmøderne. Her bidrog DFI Vest med et USAR-beredskab bestående af en bagvagt på ca. 15 frivillige, som kunne alarmeres med én times varsel. I forbindelse med COP15-topmødet deltog DFI Vest endvidere med to frivillige, der var udstationeret på Sjælland som en del af topmødets HAZMAT (Hazardous Materials) hold.

Ved årets afslutning havde DFI Vest deltaget i 25 assistancer med i alt 108 frivillige, hvilket må siges at være ganske pænt.

S

Beredskab 36

Ø

På arrangementssiden oplevede DFI ligeledes en stor aktivitet i 2009. Som tidligere år deltog vi ved Dragondag på Dragonkasernen i Holstebro samt Familiedag og Åbent hus ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Alle steder var der et stort antal besøgende. Endvidere deltog vi ved et antal mindre arrangementer i form af åbent hus, årsmøde, festivaler mv.

I gennem 2009 blev fokus i større og større grad rettet mod USAR og den relaterede certificering, som DFI deltager ved i Belgien ultimo maj 2010. En stor del af de samlede ressourcer har været helliget uddannelse, opstilling og træning af de hold, som skal sendes til Belgien. I løbet af 2009 har vi lært meget og gjort os gode erfaringer, bl.a. gennem DFI-deltagelse i beredskabet ved IOC og COP15topmøderne. Året 2010 blive fantastisk spændende og vil bl.a. komme til at stå i USAR tegn.

Niels Høck Andersen Den Frivillige Indsatsstyrke

regioner og kredse

Region Nordjylland

Mandag den 1. februar blev Bent Schade udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen og fik overrakt Ridderkorset. Bent Schade og hans kone Lene Krüger Schade, der er regionsleder i Region Nordjylland, brænder for Projekt Østbørn. Bent er landsprojektkoordinator for Projekt Østbørn, mens Lene gennem mange år har været lejrleder.

Region Syddanmark Vi tog hul på 2010 med nytårsparolen En god tradition, der er rigtig god opbakning til.

Denne gang blev hele arrangementet afviklet i samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Vejen Kommune. Vejenkredsen kunne ved samme lejlighed markere deres 60-års jubilæum. Dagen begyndte med nytårsgudstjeneste i Skodborg Kirke. Uden for kirken samledes vi til fælles afgang til Skodborg Brandstation – en gåtur på måske 1 km. Skodborg Frivillige Brandværnsorkester gik foran, og hele optoget afsluttedes med brandbilerne.

På brandstationen var garagen ryddet for køretøjer til fordel for opdækning til frokost.

Der var i alt 96 deltagere – cirka ligeligt fordelt mellem SFB og BF. Borgmesteren holdt nytårstalen. Han omtalte den store ressource, de frivillige udgør for kommunen. Han nævnte også, at vort samfund bygger på frivillig arbejdskraft. Trods de store besparelser skal beredskabet leve op til nutidens krav, og det betyder øget fokus på frivillige.

kredsleder. I ønskes alle tillykke med udpegningerne, og jeg ser frem til et godt samarbejde med jer.

Regionens aktivitetsoversigt er for længst udsendt. Der kan læses, at arbejdsåret er godt i gang. Det første regionsmøde afholdes den 25. marts.

Regionens årsmøde er netop afholdt. Den 6. marts var Nordfyns Kommune og Nordfynskredsen vært for 36 årsmødedeltagere.

Vi besøgte Bogense Museum, som har til huse på den gamle banegård. Et spændende egnsmuseum med blandt andet diverse fund fra udgravninger på Æbelø.

Derfra gik turen til Bogense Rådhus, hvor borgmester Morten Andersen tog imod i byrådssalen. I sin velkomsttale kom han ind på vigtigheden af at have et godt samarbejde med Beredskabsforbundet og de mange frivillige.

Der er situationer, hvor de frivillige slet ikke kan undværes. Der er konstant behov for, at en kommune har denne ressource, når der tales forebyggelsesarbejde, blandt andet i forbindelse med de mange kurser for befolkningen.

Og så blev det tid til selve årsmødet, som blev afholdt i kantinen på Nordfynshallen. Efter en tiltrængt kop kaffe tog vi hul på dagsordenen.

Beretningen blev taget til efterretning, og regnskabet blev godkendt. Der var indstilling til tre viceregionslederposter, hvor 1. og 2. viceregionsledere blev genudpeget af Nina Lindhardt.

3. viceregionslederposten blev ikke besat. Vi har valgt at lade denne plads stå åben, indtil vi har den rigtige kandidat. Vi fik tre valgte medlemmer i regionsledelsen, hvoraf den ene er nyvalgt.

Region Sjælland Kreds Roskilde Kredsårsmøde Årsmødet er essentielt, da det danner grundlaget for kredens forsatte virke, men netop derfor kan årsmødet for nogle frivillige opleves som en formel begivenhed. Her skal følges vedtægter, regnskab skal godkendes og en beretning skal fremlægges.

I Roskilde havde vi et ønske om at bløde lidt op for det formelle og skabe en ny ramme for årsmødet, for derigennem også at skabe øget interesse for denne vigtige begivenhed.

Resultatet blev, at inden vi afholdt årsmødet, fik vi besøg af Søren Rislund. Søren har en interesse for beredskabet, der går helt tilbage til hans opvækst på Frederiksberg. Søren øsede af sine mange oplevelser med beredskabet fra en anden vinkel, end vi normalt oplever.

Selvfølgelig formåede Søren at fremlægge sine oplevelser med både entusiasme, interesse og en god portion humor. Foruden at fortælle om hans ret omfattende forfatterskab omkring redningskøretøjer, spændte aftenen lige fra hans oplevelser med brandchefens datter i Grækenland til hans erhvervspraktik som ung i brandvæsnet lige syd for Køge!!!

En stor tak til Søren Rislund, som gav alle fremmødte en uforglemmelig oplevelse!

Lars Roed Jensen Vicekredsleder

Regionsledelsen er trukket i arbejdstøjet, og det første regionsledelsesmøde blev afholdt søndag den 14. marts.

Else Højsager Regionsleder Søren Rislund underholder Kreds Roskilde

Alle kredsårsmøderne er veloverstået – på trods af vintervejret. Vi har haft mange nyudpegninger denne gang. 10 kredse har fået nye vicekredsledere, mens en kreds også fik ny

Beredskab 37

»

regioner og kredse »

Region Hovedstaden Efterlysning!

Selv om der umiddelbart er længe til, så er planlægningen af årets lejr for Østbørn ved at blive planlagt.

Også i år vil der blive brug for frivillige til Region Hovedstadens lejr i Ishøj i ugerne 27 og 28.

Der vil også være brug for frivillige i dagene op til selve lejren, og når lejren skal pakkes sammen.

Hvis du kan afse en eller flere dage i uge 27 og 28, vil vi i regionen meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte viceregionsleder Kirsten Nielsen på mail: 1vicer@bfrh.dk eller på telefon 21 76 32 25, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at deltage. Vi håber meget, at du vil give et nap med! Årsmøder Årsmøderne er så småt ved at være overstået.

Det har været spændende at komme ud til kredsene og høre om de mange forskellige aktiviteter, som de frivillige har deltaget i. Det er også blevet til et par udskiftninger på lederposterne rundt omkring. Alle har været planlagte, og der har ikke været nogen dramatik.

Vi vil gerne byde Jesper Hermund og Lars Jensen velkommen på posterne som kredsledere i henholdsvis kreds København Nord og kreds Halsnæs. Endvidere vil vi byde velkommen til Hanne Buchholdt (Bornholm), Jannik Godtfred Hansen (Frederikssund), Peter Agerholm (Frederikssund) og Søren Schou (Halsnæs) på posterne som vicekredsledere. Vi glæder os til samarbejdet i årerne fremover. Samtidig vil vi gerne takke de afgående kreds- og vicekredsledere for jeres engagement i Beredskabsforbundet og ønsker jer held og lykke fremover.

I skrivende stund er der gang i planlægningen af regionens eget årsmøde, der skal afholdes den 19. marts. Det vil altså være afholdt, når du sidder med dette blad i hånden. Referatet fra årsmødet skulle gerne være tilgængeligt på www.bfrh.dk.

Kreds Bornholm Mindeord for tidligere kolonnechef ved Beredskabsstyrelsen Bornholm, Einer Hansen Det var med stor sorg, at vi modtog besked om tidligere chef Einer Hansens alt for tidlige bortgang. Verden er blevet et fattigere sted at være uden Einer, og han vil blive savnet. Einer Hansen startede sin karriere i det daværende Civilforsvar i 1964, efter at han forinden havde gjort tjeneste som værnepligtig og senere løjtnant af reserven i forsvaret. Første gang, Einer Hansen gjorde tjeneste på Bornholm, var i perioden 1970 til 1977, hvor han var chef for Uddannelsesafdelingen og næstkommanderende for hele ”kolonnan”. Efter en årrække, hvor Einer Hansen gjorde tjeneste ved såvel den centrale civilforsvarsstyrelse samt ved Nordsjællandske CF-kolonne, vendte han tilbage til Bornholm i 1988. Denne gang som chef for kolonnen. Einer Hansen blev den sidste chef for Civilforsvaret i Allinge. I hans virke som chef fra 1988 til 1999 vedtog folketinget beredskabsloven, hvormed Civilforsvaret blev ændret til Beredskabsstyrelsen, og hvor opgavesættet ændrede markant karakter fra at være krise/krigsmæssigt orienteret til at blive det moderne fredstidsberedskab, vi kender i dag. Trods nye navne var Einer Hansen stadig chefen på ”kolonnan”, som beredskabscenteret blev og fortsat bliver kaldt i folkemunde, og om nogen tegnede han Beredskabsstyrelsens profil på Bornholm i sin periode som chef. Set fra medarbejdernes side var Einer Hansen en ægte operativ chef, der satte en ære i at tage ansvar. Einer Hansen var en handlingens mand.

Temperamentsfuld, utålmodig og beslutsom.

Krav om lydighed – og aversion mod middelmådighed var nogle af de egenskaber, der gjorde,

Einer Hansen i hans unge dage

Amalienborg Fra den 27. februar og til den 30. maj har Beredskabsforbundet sagt ja til kongehuset til at være med til en udstilling om Frederik den VIIIs Palæ, hvor kronprinsen og familie får bolig.

Vi skal stille med tre personer hver dag. Der er åbent alle dage fra kl. 10.00 til kl. 17.00.

Lukket mandag og med yderligere fire timers åben om onsdagen. Her kan vagten eventuelt deles mellem to hold. Vagten er i uniform. Der gives transportpenge og forplejning. Man får ligeledes en flaske god vin ved den første vagt.

Der er endnu et par enkelte ledige vagter og er du interesseret, så kontakt Laurids Pedersen på telefon 43 99 57 70 eller 40 46 49 01 hurtigst muligt.

Søren Brandt Regional infoassistent

Beredskab Beredskab 38 38

at alle havde naturlig respekt og tillid til ham.

Han var en naturlig leder med samfundsmæssig bevidsthed. Han optrådte altid faderligt, men tillod dog ikke at nogen misbrugte dette.

De værnepligtige elskede ham, og ”KolonneEiner” var det kælenavn, de gav ham med den største respekt. Ingen tidligere eller efterfølgende chefer har endnu formået at brænde sig ind i bevidstheden hos de værnepligtige, sådan som Einer Hansen gjorde. Over 6.000 værnepligtige har i tidens løb været under Einer Hansens kommando, og mange kan nok stadig huske et og andet, når de tænker tilbage på deres værnepligtstid. Einer Hansen har gennem sin dybe involvering i det bornholmske samfund og foreningsliv på mange måder været personligt medvirkende til det tætte forhold, som i dag opleves mellem Beredskabsstyrelsen Bornholm og bornholmerne. Einer Hansen opnåede gennem sin karriere at modtage ridderkorset, foruden en lang række andre dekorationer. Én særlig dekoration var medaljen for deltagelse i den traditionsbundne Nijmegenmarch i Holland.

En bedrift kun få i Danmark har gennemført så mange gange som Einer Hansen. Alle de facetter, der gjorde Einer Hansen speciel som person, chef og kollega, fylder mere, end der kan beskrives her. Vores hjerter fyldes med sorg over denne alt for tidlige afsked med Einer Hansen, og vores dybeste medfølelse går til hans hustru Karen-Marie og familien i denne svære stund. Æret være hans minde Beredskabsstyrelsen Bornholm

regioner og kredse Kreds Frederiksberg Fastelavn Lørdag den 13. februar var vi igen med til at arrangere fastelavnsfest for børn i Frederiksberg Rådhus. Det var en livlig og festlig dag for ca. 400 børn i alle aldre. Ved indgangen fik de udleveret en slikpose og juice.

Børnene blev opdelt i aldersgrupper ved fem tønder, borgmesteren overrakte præmier til bund/kattekonge. I den tilstødende festsal var der kaffe/the og fastelavnsboller til forældrene. Det blev igen i år en festlig eftermiddag. Årsmøde Mandag den 22. februar afholdt kreds Frederiksberg, på Rådhuset, deres årsmøde.

Det var et konstruktivt og godt årsmøde. Under eventuelt takkede brandchefen kreds Frederiksberg for et godt samarbejde og meddelte, at brandvæsnet beviligede 20.000 kr. til kredsen 60 års jubilæum den 26. oktober. Frivillig Laurids Petersen takkede kredsledelsen for et godt arbejde i det forløbende år.

Kredsledelsen er fortsat: Kredsleder: Ib Otte Vicekredsleder: Eva Holskov Kasserer: Bodil Schou Kredsledelsesmedlemmer: Ole Jørgensen, Lise Petersen og Torben Svane.

Ib Otte Kredsleder

Landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Debatforum Deltag i debatten om de frivillige og Beredskabsforbundet på www.beredskab.dk.

Nyt uniformsmærke Beredskabsforbundet har fået sit eget uniformsmærke. Mærkets motiv er Beredskabs-

forbundets logo. Mærket kan rekvireres ved at kontakte din regionale uniformsansvarlige.

Denne finder du under Kontakt på www.beredskab.dk.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk

Mød Beredskabsforbundet online Bliv fan af Beredskabsforbundets officielle side på Facebook – og mød andre frivillige fra redningsberedskabet. Desuden vil du også få nogle af de vigtigste nyheder fra forbundet på denne måde.

Virksomhedsberedskab Håndtering af informationer om uønskede hændelser Hvis der sker en ulykke på virksomheden, rygtes det ofte så hurtigt, at den første journalist ringer, næsten før redningsberedskabet er kommet frem.

Derfor er det absolut nødvendigt, at man har udarbejdet en kort instruks, som beskriver, hvem der skal informeres, og hvordan medierne skal håndteres.

Alt efter skadens omfang kan der blive tale om at informere: • Virksomhedens ledelse, fordi de bør være forberedt, hvis der kommer henvendelser fra medierne.

• Ved større hændelser skal ledelsen også indgå i en krisestab.

• Måske skal de også rapportere opad i systemet.

• De ansatte for at undgå rygtedannelse og bekymring for, om de eller deres arbejdsplads måske selv er i fare.

• De pårørende, hvis der er sket personskade.

Det bør dog overlades til politi eller sygehus at give den første meddelelse. Virksomheden skal være klar til at kunne følge op, i den grad politi eller sygehus anmoder om det.

• Virksomhedens naboer, fordi reelle oplysninger dels kan berolige dem, og dels kan sikre, at der ikke skal opstå spekulationer og rygtedannelse.

• Kunder / samarbejdspartnere skal informeres for at opretholde tilliden, og fordi et produktionstop eller leveringssvigt kan påvirke dem alvorligt. De vil nu have mulighed for at ændre deres planlægning, så følgevirkningerne minimeres. Derved øges mulighederne også for, at de fortsat vil være kunder / samarbejdspartnere.

Har I en plan for håndtering af informationer hos jer?

Nyheder fra sammenslutningen Lige efter deadline har der været afholdt et medlemsmøde med efterfølgende generalforsamling. Et kort referat kan vi desværre ikke nå at få med her, men husk at I altid kan følge med på hjemmesiden www.virk-bered.dk Niels Erik Bølling

Beredskab Beredskab 39 39

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Magasinpost UMM Id nr: 42102

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Danmarks billigste hjertestarter!

• • • • • • • • • •

Bifasisk trapezoid stødsekvens (200 J).

Dansk tale - høj og tydelig.

ILCOR 2005, kan opdateres til ILCOR 2010.

Metronom-funktion ved HLR. CE, FDA, JFDA godkendt (EU, USA, Japan).

Effektivt forseglet imod vand, damp og støv (IP54 - IEC60529).

Ekstremt slagfast: Droptestet fra 1,2 meters højde ned på betongulv (IEC60601-1/21).

5 års fabriksgaranti med straks-ombytning ved evtuelle fejl, 5 års batterilevetid.

Nem og billig vedligeholdelse.

Kan bruges til børn med børneelektroder (ekstra udstyr).

rks Danma e billigst

CU Medical NF1200 I-PAD

Vi har kampagnepriser på: I-PAD inkl. bæretaske og I-PAD inkl. alarmskab Ring og få et tilbud på telefon 8628 4900

Cardiocare AV 220 vægskabe til AED • Denne Cardiocare AV 220 kan monteres indendørs eller udendørs.

• Kombinationen af styrke og lethed skyldes at AV 220 består af 2 adskilte dele: - Et polycarbonat låg - ABS-base Disse materialer er velkendte i bilindustrien ved, blandt andet, at give gode chok resistens egenskaber.

• Polycarbonat bruges i køretøjers forlygter og ABS i kofangere.

• Fås med digital lås og GSM modul samt varme indbygget og yderligere mulighed for intranetopkobling med overvågning af AED tilstand og lokalisering af hvor hjertestarterene er placeret på et kort.

• Vægskab i stærkt polycaponat materiale. Meget brudsikkert.

• 9 forskellige modeller med forskellig optioner – moderne design – tjek vores modeller på www.cardiocare.dk og ring på telefon 8628 4900 for tilbud.

Kontakt: www.cardiocare.dk - lmp@cardiocare.dk - TEL. 86 28 49 00