Beredskab 02, Juni 2015 by Beredskabsforbundet

Beredskab Xxxxxxxxxxxx

JUNI 2015

Danmark

”Vor Herre giver os Nødderne, men han knækker dem ikke for os” (H.C. Andersen)

Vi skal værne om vores fælles værdier!

Udfordringer er der mange af i verden, også i Danmark Men sammen kan vi gøre en forskel...

Redaktørens ord

”Vor Herre giver os Nødderne, men han knækker dem ikke for os!” (H.C. Andersen) Udfordringer er der mange af i verden, også i Danmark. Vi skal være selvkritiske, præstere optimalt og tage fat i problemerne. Det lyder krævende, men sammen kan vi gøre en forskel … Og nemlig dét, at stå sammen, er et kendetegn hos alle dem, der både tænker og agerer ’frivilligt’ og gør en forskel …I samhørighedens tegn tager mange danskere til Folkemøde på Bornholm og møder engagerede op for at deltage i den folkelige debat om emner dedikeret Danmark. Selvom der også her skitseres udfordringer, som Danmark står overfor i den kommende tid, så er glæden stor over at bidrage til et frivilligt samspil om sammen at finde løsninger. Det føles, som om frivillighedens ånd står i høj kurs igen. Magasinet Beredskab fortæller om frivilliges indsats og om Beredskabsforbundets samarbejde med de øvrige aktører i rednings beredskabet. Vi peger på forbundets fremtidsplaner, men også på behovet for forebyggelse og sikkerhed i Danmark, og vi bringer de mest aktuelle og relevante emner for samfundet for at inspirere endnu flere til at tænke frivilligt. Men vi må huske på, at ”Frivillig er jo ikke noget, man går til. Det er noget, man er”. Det frygtelige terrorangreb ved Krudttønden, den 14. februar 2015 i København, chokerede hele Danmark. Magasinet Beredskab har talt med Niels Johan Juhl-Nielsen, som var i Krudttønden under angrebet, og vi har bedt ham om at skildre sin oplevelse og konkludere, hvad den har lært ham. Her publiceres, for første gang nogensinde, beretningen om Niels Johan Juhl-Nielsens oplevelser under angrebet på Krudttønden. Terrorangrebet gav også god grund til, at politikerne har skærpet blikket på danskernes sikkerhed. Jeg har inviteret Thomas Larsen, én af Danmarks mest respekterede politiske kommentatorer, til at skrive en analyse af de second thoughts, som flere politikere har fået i forhold til besparelserne på beredskabet. Endvidere bringer vi cybersikkerhed i fokus, fordi cyberangreb bør tages meget mere alvorligt, end de fleste af os herhjemme ellers gør. I et interview på side 8 fortæller Thomas Lund Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed ved FE, om cybersikkerheden i dag samt giver gode råd til, hvordan vi bedst muligt kan beskytte os mod cyberangreb. Lige op til et folketingsvalg pulserer spørgsmålene om politik og Danmarks fremtid ekstra livligt. Derfor har jeg besluttet at krydre denne udgivelse med holdninger fra Christiansborg … holdninger om frivilligheden og frivillige i beredskabet. Da vi naturligvis forholder os upartisk her på redaktionen, har vi inviteret alle formænd for de partier, der er repræsenteret i Folketinget, til et interview for at fortælle os, hvad frivillige betyder for samfundet og beredskabet i deres optik, og jeg blev glædeligt overrasket over den respons, som prompte kom fra nogle af Danmarks mest markante politikere. Bl.a. et ydmygt svar fra Lars Løkke Rasmussen varmede om hjertet: ”Jeg finder altid tid til at sende mine tanker til frivillige. Vi bør alle fremhæve frivillige og deres værdier. De er det bedste eksempel på, hvordan vi sammen kan skabe et tryggere Danmark og en bedre verden at leve i!” På side 14 finder du således udtalelser fra Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Søren Pape Poulsen (K) og Anders Samuelsen (LA). Desværre var det ikke muligt for lederne af de øvrige partier at nå at stille op til interview denne gang, men vi glæder os til at bringe deres udtalelser om frivillige, i vores næste udgivelse. God læselyst, god sommer og på gensyn!

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør

Indhold

ARTIKLER:

Et stærkt samarbejde i redningsberedskabet Af Henning Thiesen, Direktør for Beredskabsstyrelsen

Civilbeskyttelse og Tryghedspunkter Af Per Junker Thiesgaard, Landschef

Falsk Tryghed Interview med Thomas LundSørensen, Chef for Center for Cybersikkerhed ved FE Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Magasinet Beredskab spørger, Christiansborg svarer Interview om frivillige med Lars Løkke Rasmussen (V) Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Olsen Dyhr (SF) Søren Pape Poulsen (K) og Anders Samuelsen (LA) Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Lessons Learned? Af Niels Johan Juhl-Nielsen

Speget spil om beredskabet Af Thomas Larsen, politisk kommentator

Robust fremskridt Af Johannes Nord Jørgensen

En kamp mod kemi Af Johannes Nord Jørgensen

Nye veje i Nyborg Af Johannes Nord Jørgensen

Frivillig for livet På besøg hos Sønderjyske Frivillige Brandværn Af Johannes Nord Jørgensen

Klædt på til katastrofe Af Johannes Nord Jørgensen

Frivilligprisen 2014 Af Redaktionen

Xxxxxxxxxxxx

Parkering er en vigtig del af

mobilitetskæden Annonce I Danmark har vi tradition for at stå sammen. Det gør vi i vores beredskab, og det gør vi i mange andre henseender. Vi bør også stå sammen om at skabe den bedste parkeringsstrategi for vores byer. Sammen kan vi nemlig både gøre vores byer lettere tilgængelige og samtidig nedbringe trængslen og mindske CO2 udledningen.

Q-Park.dk/mobilitet 4

Indhold Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Chefkonsulent v/ Beredskabsforbundet Steen Svanholmer Protektor: Hendes Majestæt Dronningen REDAKTIONEN

Chefredaktør & Kreativ Chef: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com

DESIGN:

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com SKRIBENTER:

Redaktionen v/CDS Art & Visibility Thomas Larsen, politisk kommentator Johannes Nord Jørgensen BIDRAGSYDERE:

Thomas Larsen, politisk kommentator Henning Thiesen, Direktør for Beredskabsstyrelsen Thomas Lund-Sørensen, Chef for Center for Cybersikkerhed v/FE Anette Espersen, Kontorchef for Kemisk Beredskab v/Beredskabsstyrelsen Niels Johan Juhl-Nielsen, Specialrådgiver, Henrik Sohl, Formand for SFB Thomas Sylvester, Martin Munk Hansen Bidrag til beretningerne fra Beredskabsforbundets ansatte FOTOGRAFER:

Beredskabsstyrelsen, Linda Kastrup v/Berlingske Per Franson, Finn Jonasson, Carsten Lundagar Rasmus Flindt, Johnny Wichmann, Carsten Lundagar Christoffer Voss, Rune Johansen, Elsebeth Jensen Charlotte Overvad Schmidt, Martin Munk Hansen Rune Petersen, Søren Strandman-Møller, skærmbillede fra tvsyd.dk Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe COVER: Polfoto, Ehrbahn Jacob BAGSIDE: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe ANNONCØRER:

Q-Park A/S Falck Danmark A/S Rockwool A/S PRODUKTION: Mediegruppen A/S Tlf.: 75841200 www.mediegruppen.net Dtp: Camilla Riber v/Mediegruppen A/S Oplag: 13.000 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1. juni 2012 - 30. juni 2013

Nr. 02, Juni 2015 35. årgang

Et stærkt samarbejde i redningsberedskabet

Af Henning Thiesen, Direktør for Beredskabsstyrelsen

Knapt halvvejs igennem 2015 – et år hvor der sker store ændringer inden for flere grene af redningsberedskabet – er et godt tidspunkt at skue både bagud og fremad.

forbundet nu er regionalt forankret ved Beredskabsstyrelsens centre – det vidner om det gode samarbejde, som vi alle kan være stolte af.

Lige nu ser vi – som en konsekvens af 2015-aftalen om kommunernes økonomi mellem kommunerne og regeringen – at de kommunale redningsberedskaber samles i større enheder på tværs af kommunegrænserne. Puslespillet ser nu ud til at være gået op for så vidt angår den nye inddeling i op til 20 beredskabsenheder, og der må som udgangs punkt også fremover forventes at være brug for frivillige i det kommunale redningsberedskab.

Den fremtidige ramme for redningsberedskabet i almindelighed og de frivillige – inden for både Beredskabs forbundet, det kommunale redningsberedskab og det stats lige redningsberedskab – i særdeleshed, er der på nuværende tidspunkt ikke fuldstændig klarhed over. Senere på året skal der være drøftelser mellem de politiske partier om en ny flerårig aftale, som bl.a. skal indeholde den økonomiske ramme for både Beredskabsstyrelsen og Beredskabs forbundet.

Den statslige anvendelse af frivillige er fortsat et prioriteret område for Beredskabsstyrelsen. Styrelsen har stor gavn af sine frivillige, hvoraf mange er tidligere værnepligtige redningsspecialister, mens andre tager værdifuld viden, eksempelvis en civil uddannelse, med sig. De statslige frivillige bidrager både nationalt og internationalt til løsning af operative opgaver, hvor de yder et væsentligt bidrag, bl.a. ved det seneste års oversvømmelser i København og Jylland samt dette års indsatser i Sierra Leone og senest Nepal. Når ulykken eller katastrofen rammer, er der brug for alle gode kræfter, og det giver derfor god mening, når ressourcerne skal udnyttes bedst, at både fastansatte, værnepligtige og frivillige indgår i opgaveløsningen – og jeg er stolt af at stå i spidsen for en organisation, hvor det lykkes i så høj grad. Opgaverne inden for redningsberedskabet er ikke kun af operativ karakter, hvilket indsatsen fra Beredskabsforbundets frivillige vidner om. Forbundets frivillige yder en stor i ndsats som forebyggelsesfrivillige ved at gennemføre kurser i forebyggelse og afhjælpning af de umiddelbare konsekvenser af ulykker i eget hjem. Jeg er også glad for, at Beredskabs 6

De økonomiske rammer for de frivillige i det kommunale redningsberedskab fastlægges i kommunerne. Så samtidig med den statslige beslutningsproces, arbejder kommunerne videre med håndteringen af de betydelige udfordringer omkring økonomi, vedtægter og ledelse, som etableringen af de nye beredskabsenheder indebærer. Med de nye kommunale selskabsdannelser og med de reducerede budgetter kan der forventes at være yderligere fokus på, hvad pengene i det kommunale redningsberedskab går til. Det bliver en central opgave for de nye fælles beredskabs kommissioner at fastlægge rammerne for de nye bered skabsenheder, herunder for anvendelsen af de frivillige. Redningsberedskabet er i høj grad blevet sat på den politi ske dagsorden, og hvad det fører til, må vi vente lidt med at finde ud af. Én ting er dog sikkert; Vi skal skabe fremad skuende og fortsat forsvarlige løsninger for færre midler inden for det samlede redningsberedskab. For Beredskabs styrelsen indgår de frivillige som en integreret del af det samlede redningsberedskab, og jeg ved, at der også flere steder i kommunerne er fokus på en fortsat anvendelse af de frivillige.

Tryghedspunktet

Civilbeskyttelse og Tryghedspunkter

- nye vigtige roller for frivillige i et nyt beredskabs-landskab, der udfordrer den nuværende frivillig-struktur

Frivillige har været en del af Redningsberedskabet siden 1934, men i meget forskellige roller og med baggrund i meget forskellige organiseringer. Man kan tale om mindst to forskellige epoker i frivilligarbejdet epoker, der har stillet store krav til omstilling og kaldt på vidt forskellige kompetencer. Vi står nu overfor en tredje epoke med en enestående mulighed for at øge samfundsværdien af Danmarks beredskabsfrivillige Af Per Junker Thiesgaard, Landschef

En ny epoke starter nu: Støtte til Fælleskommunale Brandvæsner og Civilbeskyttelse Med struktur-ændringerne begynder en ny epoke. De nye, store fælleskommunale beredskaber vil gerne frivillige, men med ændrede opgaver og uddannelser, der afspejler det behov de nye brandvæsner vil have. Og det vil uden tvivl udfordre frivillig-enhederne og betyde centralisering og strømlining af frivillig-enhederne til støtte-enheder, der ikke nødvendigvis er så mange eller store, som i dag. Men samtidig har de seneste år vist, at frivillige kan bidrage værdifuldt til at øge trygheden i samfundet, og til samfundets fortsatte funktion, ved at være aktive med løsning af andre samfunds-opgaver end de operative brand- og rednings opgaver. Det giver plads til en ny rolle for frivillige lokalt i hver kommune. Det minder om Civilforsvaret - vi kunne kalde det Civilbeskyttelse. Civilbeskyttelse og Tryghedspunktet - relevant støtte til samfund og beredskab Beredskabsforbundets vision for denne nye frivillig-rolle i Civil beskyttelse er, at frivillige til daglig arbejder lokalt med den nati onale forebyggelses-opgave og uddanner Robuste Borgere, og når det ekstraordinære indtræffer, så er de samme frivillige klar til at støtte samfundet med det, vi kalder for et Tryghedspunkt.

Tryghedspunktet etableres af de frivillige på ordre fra kommunen eller beredskabet, når der er behov. Trygheds punktet kan for eksempel være et sted at samle mennesker i trygge rammer under ekstraordinære forhold. Hvor man kan få information, og en kop kaffe - måske et måltid mad og noget tørt tøj. Og hvor frivillige kan fungere som “digi tale frivillige” der kan sprede nyttig viden og information via sociale medier. Det kan også være dér man udleverer rent drikkevand ved en drikkevands-forurening. Eller hvor man samler borgere, der gerne vil bidrage ved en større opgave såsom at lægge sandsække ud før en truende over svømmelse. Mulighederne er mangfoldige. Vi har en strategi på plads, og med etablering af regionale samlingspunkter på hvert af Beredskabsstyrelsens operative centre, har vi også en platform at udbygge en sådan ny frivillig-opgave fra og sikre god opbakning til lokale frivil lige-enheder i hver kommune. Samtidig med, at vi støtter op om de operative frivillige i de nye fælleskommunale beredskaber og i Beredskabsstyrelsen. Vi ser frem til dialogen med alle aktører i Redningsberedskabet om de nye tider frivillige har før tilpasset sig nye opgaver og strukturer. Det kan vi igen. Vi har også tidligere løst opgaver i Civil beskyttelse som en del af det daværende Civilforsvar. Det kan vi igen - i en moderne udgave. FAKTA

Den første epoke, 1934 - 1999: Civilforsvar og krig og kold krig - en national, statslig opgave Den første epoke var præget af krig og kold krig, og varede fra 1934 til 1999 i form af Civilforsvaret. Her var store statslige investeringer i civilforsvar, og også i uddannelsen af mange frivillige, der skulle bidrage til samfundets fortsatte virke. Opgaverne var mange og store - i tjenestegrene så forskellige som ambulan ce-tjeneste, signal-tjeneste, teknisk tjeneste, social-tjeneste og over til brandtjeneste og redningstjeneste. Med andre ord, alle de samfundsfunktioner, der skulle til, for at samfundet kunne fungere også under krig. Og statslige midler sikrede materiel og uddannelse til tusindvis af værnepligtige og frivillige til anvendelse i såvel de statslige som kommunale tjenester. Civilforsvaret støttede og supplerede såvel samfundet som det operative beredskab. Den anden epoke, 1999 - 2015: Brand- og redning - en lokal, kommunal opgave Da Civilforsvaret blev til Redningsberedskabet, indledtes den anden epoke for frivillige. Den betød, at det store statslige engagement bortfaldt med nogle få undta gelser, og den frivillige opgave for en stor dels vedkommende blev kommunal og finansieret af kommunale midler. Der var ikke længere fokus på en stor national opgave for befolkningen, som helhed, og de frivillige tjenester blev helt naturligt tilpasset den kommunale virkelig hed, som støtte og supplement til det operative brandvæsen. Samtidig blev det meste af den forrige epokes materiel afhændet, kommandocentraler blev nedlagt, og det frivillige virke koncentreret omkring brandstationerne.

Xxxxxxxxxxxx

Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

alsk tryghed

Uforsigtig brug af dagens digitale genialitet kan forvandle vores @-glæde til katastrofe Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Til at skildre fremtidens digitale landskab for os har jeg inviteret Danmarks førende ekspert inden for cyber sikkerhed: Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste.

Som chef for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste er Thomas Lund-Sørensen ansvarlig for at varsle om, beskytte imod og bekæmpe cyberangreb mod Danmark.

Siden 2012 har Thomas Lund-Sørensen sammen med sine kompetente kollegaer haft ansvaret for at beskytte Danmark mod cyberangreb.

Mit interview med den resultatsøgende, hardcore cyber spaceekspert begynder egentlig med en lille abstrakt refe rence til Storm P., bragt som et svar på mit indledende spørgsmål om @-fremtiden: ”Det er svært at spå – især om fremtiden”*, og det er jo så sandt, som det er sagt, tilføjer Thomas Lund-Sørensen.

Vi lever i @-tiden, hvor den digitale verden mere end nogensinde er udsat for terror og kriminalitet. 8

Cybersikkerhed

Hos kunstneren Storm P. og hans tegninger med vanvittige opfindelser tages man på en nuanceret rejse om alt fra livets trivielle sider, fyldt med humor og leg, til en kon frontation med de helt store og alvorlige spørgsmål, men alt er pakket ind i den for Storm P. så typiske, finurlige, uskyldige emballage af humor. Ligesom vores herlige digitale værktøjer med uendelig genialitet, som vi arbejder på, leger med, som holder styr på vores økonomi, og som vi kommunikerer med, og som naturligvis konstant opdateres og forfines. I dag kan vi ikke klare os uden vores digitale verden, og den er blevet til vores fuldtids @-relation, der overskygger alle andre relationer, inklusive kærlighedsrelationer. Den er pakket ind i en uskyldig, oftest personalized og smart emballage, sikret med personlige koder for at give os en tryghedsfornemmelse og et tilhørsforhold – som vores eget private univers. Vi har også mange andre koder gemt digi talt, fordi vores egen harddisk (hukommelse) ikke kan rumme dem alle længere. Og den umiddelbart sikre fornemmelse får os til at glemme, at den digitale genialitet, som vi bruger til at klare alverdens situationer med både på arbejde og i det private liv, nemt kan få vores verden til at falde helt sammen, da den uforudsigeligt, og når som helst, kan udsætte os alle for kritiske konsekvenser … Mit interview handler om den falske tryghed, som kan have kritiske konsekvenser, hvis vi ikke forbereder os godt nok på truslerne mod vores digitale net – og selvom vi gør det, kan vi nok ikke få nogen garanti for sikkerhed. Har du oplevet omstændigheder, med følelsen af falsk tryghed, hvor din personlige sikkerhed blev sat på spil? – I 2011 var jeg i en kort periode under oprøret mod oberst Gadaffi udsendt som den danske regerings repræsentant hos oprørsbevægelsen. Jeg arbejdede sammen med PET’s livvagter, der havde til opgave at stå for min fysiske sikker hed i Benghazi, hvor vi havde slået vores mission op. Vi var i ukendt terræn og havde intet særligt kendskab til sikkerhedssituationen, ud over at vi kunne se og høre en masse våben og skud. På trods af det følte vi os ganske sikre. Oprørerne tog meget pænt imod os og var taknem melige for den danske F-16-indsats på himlen over Libyen. Vi anså os for at være i trygge hænder. Som led i min mission havde jeg kontakt til en lang række spændende

personligheder, herunder ikke mindst den lokale italienske generalkonsul, der som eneste diplomat havde været i Benghazi lige fra oprørets begyndelse. Han var knivskarp i sin analyse, og han sagde, at vi ikke skulle lade os forlede. Godt nok havde vi fornemmelsen af, at vi var i sikkerhed, men det var en falsk tryghed, for skjult fra det åbenlyse var der store spændinger og en intern borgerkrig lurede under overfladen. Vi tvivlede lidt, men historien og det herskende kaos i dagens Libyen viser, han havde fat i noget. Det havde han også ikke mindst personligt, for kort tid efter blev han forsøgt snigmyrdet i Benghazi og blev kun reddet af en åben bildør – ganske vist pansret – den tog de kugler, som blev sendt i hans retning. Selvom det ikke er muligt præcist at spå om fremtiden, så prøv at skitsere dagens digitale landskab for os. – Når jeg fra min nuværende udsigtsposition som chef for Center for Cybersikkerhed kigger ud over det digitale land skab, kan jeg ikke lade være med at få samme fornemmelse, som min italienske kollega havde i Benghazi. Der foregår megen ondsindet aktivitet, som ikke er synlig for os. De digitale netværk, hvad enten der er tale om vores telein frastruktur, vores energiforsyning, eller snart sagt hvilken som helst kritisk og samfundsvigtig infrastruktur, er løben de udsat for aktivitet, der har til formål at stjæle vores vigtigste forretningshemmeligheder eller – worst case – at kunne afbryde vores infrastruktur. Det er trusler, som opstår og vokser sig større, i takt med at vi øger vores afhængighed af internettet og de digitale netværk. Vores moderne samfund er i stadig større grad baseret på fri, hurtig og allestedsnærværende adgang til internettet. Det er en udvikling, vi nyder utrolig godt af, og som især har styrket vores virksomheder i deres evne til at udvikle nye, smarte måder at producere og sælge på. I det offentlige har vi ifølge Finansministeriet høstet ganske betydelige fordele ved at benytte de digitale funktioner til at kommunikere med, og det er svært at forestille sig, hvordan man skal drive en moderne myndighed eller virksomhed uden at anvende internettet som en del af forretningen. For de fleste af os som borgere i Danmark er anvendelsen af internettet og digitale løsninger en uundværlig del af dagligdagen, og selvom vores private hjemmenetværk næppe kan betegnes som samfundsvigtig infrastruktur, mærker vi dagligt, hvor afhængige vi er af det. 9

Cybersikkerhed Hvornår kan internet være giftigt og bringe ondsindet aktivitet? – Der er forskellige grupperinger, eller aktører, der hver især har sin egen dagsorden. Dem, som vi hører mest om i medierne, er folk, der forsøger at øve hærværk eller kom me af med et politisk budskab, når de angriber et netværk. Det kan f.eks. handle om de fortrinsvis unge mennesker, der forsøger at hacke sig ind i skolers netværk for at afbryde forbindelsen til det system, der står for afvikling af terminsprøver og eksamener. Eller som forsøger at over belaste skolens internetforbindelse, så eleverne ikke kan aflevere deres opgaver til tiden. Et sådant angreb risikerer at spilde en masse skoleelevers og -læreres tid og kan forhindre en prøve i at blive afviklet i god ro og orden til gene for de elever, der var klar. Før i tiden så man opringninger med bombetrusler mod skoler for at hindre en prøve, men i takt med den øgede digitalisering er det naturligvis vores netværk, der rammes af forsøg på hærværk.

indsamle forretningshemmeligheder, der kan anvendes til at fremme deres eget lands virksomheder i den internatio nale konkurrence. Der er tale om meget flittige og snedige hackere, der har evnerne og ressourcerne, og som arbejder grundigt og målrettet og bruger den tid, der er nødvendig, for at trænge ind i et mål. Når de først er kommet ind, er de gode til at skjule deres spor og kan indsamle informationer i lange perioder. Herefter vil det være begrænset, hvad en virksomhed har tilbage af hemmeligheder, som den kan kalde sine egne. Et sådant cyberindbrud kan være meget skadeligt for virksomheden og dens ejere, men også i det større perspektiv kan samfundet lide skade. Danske virk somheder klarer sig især i den internationale konkurrence ved at være innovative og på forkant med udviklingen, og det er virksomhedernes indtægter, vi som samfund nyder godt af – direkte i form af skatter og afgifter og indirekte ved de jobs, som virksomheden skaber. Derfor er industrispionage, som denne form for cyberangreb kan kaldes, en alvorlig risiko for det dan ske samfund. Det er også derfor, at vi i Center for Cybersikkerhed har gjort det til vores prioritetsområde, og et område, hvor vi forsø ger at udnytte de særlige kapaciteter, vi har til vores rådighed, som en del af efterretningstjenesten.

”Det er svært at spå, især om @-fremtiden.”

Der er også grupper af politisk aktive, der via nettet forsøger at aflevere et politisk budskab. Det er selvfølgelig helt i orden og meget naturligt, at vi bruger nettet til at være politisk aktive – vi lever jo en stor del af vores liv på nettet, men der er enkelte, der bliver destruktive i deres anvendelse af internettet. Det har vi set eksempler på i forbindelse med arbejdsretlige konflikter som Vejlegårdssagen, hvor fagfor eningen 3F blev udsat for et overbelastningsangreb, der var stærkt generende for en del af fagforeningens medlemmer. Under forrige års lockout på skoleområdet blev Kommu nernes Landsforening som forhandlingspart ramt af et digitalt angreb. Disse angreb er skadelige og generende for dem, som rammes, men den samfundsmæssige skadeeffekt er begrænset. Det er til gengæld stærkt ulovligt at gennem føre sådanne angreb – der er en straframme på op til seks års fængsel – og politiet er ret gode til at få fat i gernings mændene og få dem dømt. Kan du give nogle eksempler på en decideret cyberkriminalitet? – Det er mere bekymrende, når fremmede stater eller kriminelle grupper forsøger at stjæle danske virksomheders forretningshemmeligheder. Det betragter Center for Cybersikkerhed og Forsvarets Efterretningstjeneste som den værste cybertrussel mod Danmark for tiden. Vi ser, at en række fremmede stater støtter hackere i at trænge ind i danske og europæiske højteknologiske virksomheder for at 10

Det mest alvorlige cyberangreb, vi har set i Danmark, var angrebet mod it-virksomheden CSC, der behandler en lang række vigtige data for danske myndigheder. Det lykkedes en meget erfaren hacker at trænge ind i systemet og forblive uopdaget i flere måneder. Han downloadede store mængder data, herunder kørekortregisteret, hvor alle danskere med kørekort står registreret. Sagen blev opdaget af svensk og dansk politi, og ganske usædvanligt ved sådanne angreb lykkedes det også at anholde den formodede gerningsmand og få ham dømt. Han har siden appelleret dommen. Det danske erhvervs- og vækstministerium blev udsat for et avanceret cyberangreb i 2012, og hackerne – der formentlig arbejdede for en anden stat – fik adgang til vigtige it-systemer. De blev hurtigt opdaget af en uden landsk sikkerhedsekspert, og det lykkedes de danske myndigheder at standse angrebet i den indledende fase. Der var formentlig tale om et forsøg på økonomisk spionage. I januar i år så vi et ret udspekuleret angreb mod en række kommuner. En kriminel udenlandsk organisation sendte et antal mails til nogle af kommunernes medarbejdere. Da de åbnede mailen, udløste de uden at vide det et ondsindet program, der begyndte at kryptere filerne på deres system.

Xxxxxxxxxxxx

Krypteringen betød, at kommunen ikke længere kunne få adgang til sine data. Formålet var, at kommunen skulle betale en løsesum for at få kodeordet til at åbne sine data igen. Altså ren pengeafpresning. Det er nok også den form for alvorlig cyberkriminalitet, der rammer fleste private borgere. Heldigvis havde kommunerne godt styr på deres data og havde en kopi af filerne liggende som backup. Det kostede noget tabt arbejdstid hos kommunerne og udgifter til sikkerhedsrådgivning, men skaden var til at overse. Igen vidner eksemplet om, at cyberangreb kan ramme overalt, og man skal have fokus på truslen for at kunne afhjælpe konsekvenserne af angrebet. Hvordan kan vores infrastruktur udsættes for cyberangreb? – Der er et tredje cyberområde, som påkalder sig stadig større opmærksomhed hos de danske sikkerhedsmyndig heder. Det handler om egentlige destruktive cyberangreb på vores infrastruktur, hvor en aktør – formodentligt en fremmed stat – vil forsøge at ødelægge samfundsvigtige funktioner, som elforsyning, transport eller vores evne til at kommunikere elektronisk. Vi kender scenarierne fra amerikanske blockbusterfilm som Die Hard 4.0, hvor en gruppe terrorister overtager kontrollen med energiforsy ningen og lysreguleringen. Selvom det i dag virker lidt urealistisk, så må man give Hollywood kredit for at kunne sætte fingeren på områder, hvor det i fremtiden kan komme til at gøre rigtig ondt. I takt med at vi forbinder flere og flere af vores vigtige elektroniske systemer til internettet,

åbner vi op for flere sårbarheder, som kan udnyttes, hvis man har viljen, evnen og motivet til at gøre det. Vi har end nu ikke set et stort, destruktivt cyberangreb mod vores infrastruktur, men der er i dag ingen, der kan garantere, at det ikke vil ske. Derfor er det af stor betydning, at de, der har ansvaret for de forskellige net, også fokuserer på at sikre dem bedst muligt. Ikke bare mod skybrud eller strøm svigt, men også mod ulovlig indtrængning gennem de digitale net. Det kommer vi som samfund til at bruge flere ressourcer på i fremtiden. Vil cyberangreb kunne ødelægge samfundets funktioner helt? – Vi har endnu ikke set et stort skadeligt cyberangreb ramme et land. Det tætteste, vi er kommet på en sådan situation, var for et års tid siden, hvor et antal store syd koreanske banker og tre TV-stationer fik ødelagt deres itsystemer ved et målrettet angreb – formentlig fra en anden stat. Det vil kræve betydelige ressourcer, lang for beredelse og meget stærke hackerevner at bringe et sam fund i knæ. Der er formentlig mindre end fem stater, der vil være i stand til at gennemføre et ødelæggende cyberangreb i dag, og selv med brug af alle deres ressourcer vil de have vanskeligt ved at ramme et helt samfund. Og hvorfor skulle de gøre det? Men risikoen eksisterer, og den vokser i takt med den digitale udvikling – medmindre vi bliver bedre i stand til at beskytte de kritiske dele af samfundets infra struktur. Det er der, hvor fokus vil være i fremtiden. 11

Xxxxxxxxxxxx

12 Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-SamsĂ¸e

Cybersikkerhed Hvilke andre cyberangreb kan vi rammes af? – Ud over de tre områder, som vi i Center for Cybersikkerhed har fokus på, rammes vi også af mange andre former for cyberangreb. Som private borgere er det efterhånden reglen, at vi modtager ondsindet eller irriterende mail på vores private PC’er. Ofte er det blot talentløs reklame, men stadig flere rammes af det, der kaldes ransomware, hvor en hacker kryp terer de informationer, vi har liggende på vores harddiske. Det er vigtige private dokumenter eller billeder, som der lige pludselig ikke længere er adgang til – medmindre der betales en ’løsesum’ for koden til at åbne computeren op med igen. Og selv hvis vi betaler, er der ingen garanti for, at vi får adgang til vores informationer igen, så det bør man undlade. Det er vigtigt at forstå, at det er kold og kynisk forretning for de kriminelle hackere. De føler absolut intet ansvar for at bringe data tilbage. De kriminelle er snedige til at lokke folk i fælden, så man åbner en mail, man ikke skulle åbne, eller besøger en hjemmeside, der er inficeret med skadelig virus. De er beregnende og skrupelløse. De har tid, penge og ressourcer til at bore sig ind og så bare vente. Når de først

’ejer’ et system, kan de komme og gå, som de vil, nøje udsøge sig vigtige data og stjæle små bidder her og der, som dog samlet set repræsenterer en meget stor værdi, for dem, der rammes. Hvad bør gøres for at beskytte sig mod cyberangreb, både som virksomhed og som privat person? – Det bedste forsvar er – som det i øvrigt også gælder for virksomhederne – at sørge for, at hjemmets elektroniske enheder altid er opdateret med den nyeste software og et godt antivirusabonnement. Hvis man endda kan indstille sin PC til ikke at tillade nye programmer at køre og begrænse rettighederne til rent faktisk at installere ny soft ware, så er man kommet meget langt i at sikre sit elektroni ske udstyr. Men det absolut vigtigste er og forbliver, at man som borger, virksomhedsleder og myndighedschef er klar over, at der er trusler mod de digitale net, og at man tager sine forholdsregler i forhold til den risiko, der er for rent faktisk at blive udsat for et cyberangreb. Og for virksom hederne gælder det også om at have en god og veløvet beredskabsplan for, hvordan man håndterer et cyberangreb, for vi lever med en forudsigelig uforudsigelighed.

n ting er imidlertid sikkert, nemlig at vi skal forberede os på at leve med en sikker risiko for cyberangreb, og det kan vi ligeså godt forberede os på nu… alt imens vi udnytter alle de gode muligheder, som de digitale netværk skaber, siger Thomas Lund-Sørensen afslutningsvis.

Gode råd, og flere informationer om cybersikkerhed 10 gode råd om it-sikkerhed – for private https://www.cert.dk/vejled/10raad.shtml Cyberforsvar der virker – for virksomheder http://fe-ddis.dk/cfcs/CFCSDocuments/Cyberforsvar%20der%20virker.pdf * “Det er svært at spå - især om fremtiden” - det er et af de citater, man ikke kender ophavsmanden til, men sætningen tillægges ofte multikunstneren Storm P

Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Magasinet Beredskab spørger, Christiansborg svarer

Beredskabsforbundet tæller i dag 7.500 medlemmer, alle frivillige, præget af meget forskellige politiske holdninger. Det, de har tilfælles, er ét og samme mål: en ubetinget, uselvisk vilje til at træde til, straks samfundet er i nød Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

I netop disse dage op til udskrivelsen af folketingsvalg, pulserer spørgsmålene om politik og Danmarks fremtid ekstra livligt. Og da magasinet præsenteres ved Beredskabets Telt under Folke mødet på Bornholm, hvor mange, traditionen tro, møder engage rede op for at deltage i den folkelige debat, præget af politisk kant, har jeg besluttet at krydre denne udgivelse med holdninger fra Christiansborg … holdninger om frivilligheden og frivillige.

for en sikkerheds skyld har haft andre options på standby for at sikre et godt indhold i magasinet. MEN jeg blev glædeligt overrasket over den respons, som prompte kom fra nogle af Danmarks mest markante politikere.

Da vi naturligvis forholder os upartisk her på redaktionen, har jeg netop derfor inviteret alle formænd for de partier, der er repræsenteret i Folketinget, til et interview for at fortælle os, hvad frivillige betyder for samfundet og beredskabet i deres optik.

Bl.a. et ydmygt svar fra Lars Løkke Rasmussen varmede om hjertet: ”Vi har travlt hos Venstre især nu, men jeg er beæret over at blive spurgt … og jeg finder altid tid til at sende mine tanker til frivillige. Vi bør alle fremhæve frivillige og deres værdier. De er det bedste eksempel på, hvordan vi sammen kan skabe et tryggere Danmark og en bedre verden at leve i!”

De fik alle min henvendelse samtidig, men i den travlest tænkelige periode for dem, mens hele Danmark ventede spændt på statsministerens udskrivning af folketingsvalg …

På de næste sider finder du således udtalelser fra Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Søren Pape Poulsen (K) og Anders Samuelsen (LA).

Ja … tidspunktet var selvsagt – ’a mission impossible’!

De fem politikeres ord dedikeres alle dem, som frivilligt stiller op for alle os andre, når truende situationer opstår både herhjemme og i udlandet.

Tanken om bidrag fra Christiansborg føltes så fjern, at jeg 14

Om frivillige

Desværre var det ikke muligt for lederne af de øvrige partier at nå at stille op til interview denne gang, men vi glæder os til at bringe deres udtalelser om frivillige, i vores næste udgivelse. 15

Xxxxxxxxxxxx

Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-SamsĂ¸e

Om frivillige

skaber tryghed sammen!

Beredskabsforbundets mål er at bidrage til et robust samfund og sikre, at borgere og beredskab er sammen om at skabe tryghed i Danmark og for Danmark. Når hjælp en æressag!

Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Frivillige i alle aldre har igennem 80 år været uundværlige i redningsarbejdet og har ydmygt ageret under forskellige beredskabsorganisationer. Det begyndte med krigstruslen og forberedelserne på et angreb fra luften med gas og brandbomber. I dag træder frivillige ind i redningsaktioner og med støtte ved både natur- og menneskeskabte hændelser.

Hvad synes du om projektet?

Lars Løkke Rasmussen, hvad betyder frivillige for samfundet?

Hvordan ser du på behovet for frivillige i de ’accelererende forandringers’ tid – hvor alt går hurtigere, forandringerne bliver større og naturkatastrofer, pandemier og cyberangreb på nationens vitale samfundssystemer samt de internationale politiske spændinger, som også involverer vores land, giver store udfordringer og nye risici for vores tryghed?

- Danmark er et godt og trygt land at leve i. Og det skal det blive ved med at være. Det arbejder jeg og Venstre for. Og det arbejder de mange aktive frivillige i Beredskabsforbundet for. De yder en indsats, som fortjener stor ros og anerkendelse fra resten af samfundet. De redder liv og værdier - og er med til at gøre samfundet mere robust. Jeg er fuld af respekt for de mange frivillige, der dag efter dag, år efter år står klar i sol, regn eller sne til at hjælpe og yde et aktivt og helt uselvisk bidrag til at skabe trygge rammer for andre borgere, hjælpe i nød- og katastrofe situationer og hjælpe Danmark som helhed. Frivillige er en grundsten i det danske samfund. I Bered skabforbundet repræsenterer de frivillige på flotteste vis den del af det medmenneskelige, som der er så hårdt brug for i en verden, hvor vandmasserne truer, stormen raser, og hvor vi de senere år har levet med risikoen for et t erroranslag mod vores land. I slutningen af 2014 igangsatte Beredskabsforbundet et ambitiøst projekt, ’Mindst én robust borger i hvert hjem’, for at uddanne befolkningen til at være mere selvhjulpen og forstå redningsberedskabets arbejdsvilkår og dermed sikre, at robuste borgere og robuste beredskaber går hånd i hånd for at øge trygheden i samfundet.

- Vi har brug for alle, som kan give et bidrag, når ulykken rammer. Og derfor kan jeg kun glæde mig over Bered skabsforbundets projekt. De vidner om, hvor seriøst man i Beredskabsforbundet tager de udfordringer, vi som borgere og samfund står overfor.

- At melde sig som frivillig kræver et særlig engagement, en god portion samfundssind og et virkeligt ønske om at gøre en forskel. Beredskabsforbundet har i dag ca 7.500 medlemmer. Og det er helt indiskutabelt, at hver eneste af dem repræsenterer stolte traditioner, høje menneskelige værdier og yder et væsent ligt bidrag til at gøre vort samfund mere robust. Behovet for frivillige vil altid være til stede, og med den udvikling vi ser i verden i dag, vil behovet ikke blive mindre – tværtimod. Derfor skal vi også huske at rose dem, som gør en indsats. Dem som stiller sig frem og leverer en ekstra indsats, fordi de brænder for en sag, og fordi der er brug for deres hjælp. Vi skylder dem alle en stor tak. Hvilke tanker giver Beredskabsforbundets motto dig: Når hjælp er en æressag? - Jeg er jo selv spejder, så jeg kan godt sætte mig ind i, hvad man vil sige med det motto. Jeg synes, det er et smukt, uselvisk og medmenneskeligt motto, der også vidner om sandt samfundssind. Jeg håber, at mange flere vil melde sig som frivillige under Beredskabsforbundets faner. Der er brug for hver og en. 17

Xxxxxxxxxxxx

Partiformand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl. Foto: Carsten Lundagar

Kristian Thulesen Dahl, hvad betyder frivillige for samfundet? - Den frivillige indsats – på mange forskellige plan – er helt afgørende for Danmark. Mange tusinde danskeres frivillige og ulønnede arbejde i alt lige fra den lokale fod boldklub eller spejderforening til det frivillige beredskab ved ulykker, stormflod osv. er med til at gøre Danmark til et godt samfund at leve i. Vi kan slet ikke klare os uden. Der er ingen tvivl om, at vi har behov for at opprioritere det danske beredskab. Det gælder både vores beredskab i forhold til terrortruslen, som jo desværre er højaktuel, og i forhold til ekstreme vejrsituationer, men også i forhold til mere fredelige dagligdags opgaver. Og her spiller de frivillige fortsat en stor og afgørende rolle. Vi skal stå sammen om at sikre det danske beredskab. Det skaber tryghed. I slutningen af 2014 igangsatte Beredskabsforbundet et ambitiøst projekt: ‘Mindst én robust borger i hvert hjem’. Hvad synes du om projektet? - Det er helt indlysende en fremragende ide. Jeg er stor

tilhænger af ideen om at gøre os danskere bedre i stand til at kunne tage hånd om os selv og andre, når og hvis ulykken rammer. Jeg er i det hele taget meget begejstret for den lokale forankring, som er central i Beredskabsforbundets arbejde. Hvad kan DU gøre for at hjælpe dine nærmeste og hjælpe i dit nærområde? Det er et spørgsmål, som vi alle bør forholde os til. Vil du selv uddanne dig til en Robust Borger? - Det vil jeg bestemt overveje positivt. Alle familier har stor gavn af at tænke over, hvordan man som familie kan og bør reagere i forskellige situationer. Det bør vi alle sammen bruge lidt tid til at reflektere over. Hvilke tanker giver Beredskabsforbundets motto dig: Når Hjælp Er en Æressag? - Jeg tænker først og fremmest, at mottoet er meget præcist. Det er jo lige præcis det, det handler om: At yde en indsats for at hjælpe andre og den tilfredsstil lelse det giver at vide, at man har gjort en forskel. Den tankegang, som ligger til grund for den frivillige indsats, er beundringsværdig – og er utrolig værdifuld for det danske samfund.

Xxxxxxxxxxxx

Pia Olsen Dyhr, Formand for SF’s organisation. Foto: Christoffer Voss

Pia Olsen Dyhr, hvad betyder frivillige for Danmark? - Frivillighed er afgørende for et samfund som Danmark. Både i forhold til foreningslivet, besøgsvenner til ældre borgere og lignende. Men også for beredskabet. Frivillig heden er ensbetydende med et større engagement og ansvarlighed omkring hele beredskabet, som den dag i dag spiller en vigtig rolle i at håndtere redningsarbejdet og stoppe ulykker, når krisesituationer opstår. Så frivillighed er vigtigt for samfundet. I takt med at klimaforandringerne tager til i vores del af verden bliver behovet for et bedre beredskab større, hvis vi vil undgå ødelæggelser og ulykker ved f.eks. oversvøm melser efter voldsomme skybrud. Vi kommer i dette århundrede til at opleve vandstandsstigninger i hele Danmark, og der er behov for, at vi tilpasser vores samfund og borgere til denne nye verden. Her kan frivillige også spille en rolle. Hvad synes du om Beredskabsforbundets borger uddannelse, Robust Borger? - Det lyder som et godt projekt. Mange mennesker kan i deres hverdag være med til at hjælpe i små og store krise

situationer. Det vil f.eks. være godt, hvis alle i samfundet havde et grundlæggende kendskab til, hvordan man giver hjertemassage og udøver førstehjælp. Det er med til at øge trygheden. Vil du selv uddanne dig til en Robust Borger? - Lige nu har jeg mere end travlt med valgkampen lige om hjørnet, men det vil jeg bestemt ikke afvise. Det lyder som et godt og vigtigt projekt. Hvilke tanker giver Beredskabsforbundets motto dig: Når Hjælp Er en Æressag? - Jeg kommer til at tænke på fællesskabet. Fællesskabet er helt afgørende for Danmark og handler i bund og grund om, at vi sammen skal hjælpe dem, som har brug for hjælp eller et ekstra rygstød. Det gælder både på arbejdsmarkedet og i velfærdssamfundet generelt, men også i forhold til at hjælpe hinanden i hverdagen. Det er ikke en byrde, men et privilegium, at vi lever i et samfund, hvor vi i fællesskab tager hånd om hinanden. Det skal vi værne om.

Xxxxxxxxxxxx

Partiformand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen. Foto: Rasmus Flindt

Søren Pape Poulsen, hvad synes du om frivilligheden? Har samfundet behov for frivillige? - Frivilligheden er uvurderlig. Ganske enkelt. Den velvilje, der ligger bag, er et udtryk for en kærlighed til sine medmennesker og sit samfund, og den kan vi ikke undvære. Vi kan alle være taknemmelige for, at så mange frivillige har brugt deres evner til at organisere en professionel indsats, der spænder så bredt som det er tilfældet i Bered skabet. Det er jo civilsamfundet i fuldt flor, og det varmer mit konservative hjerte. Behovet for frivillige er stort, og det siger jeg, selvom vi vil sætte flere penge af til forsvaret og politiet. Vi oplever ganske mange voldsomheder fra naturen, det har vi blandt andet set i Lemvig, Holbæk og Randers. Desværre kan vi heller ikke regne med, at den ekstremistiske terror går uden om Danmark, det ville være naivt at tro. Jeg vil ikke male fanden på v æggen, men jeg tør alligevel godt understrege, at behovet for frivillige og robuste borgere ikke ligefrem er på vej ned. Hvad synes du om Beredskabsforbundets projekt: ‘Mindst én robust borger i hvert hjem’? - Det er et klogt projekt, der rækker ud i fremtiden. Alle der deltager kan være stolte af, at de bliver mere selv hjulpne og bedre kan hjælpe andre i nød. Beredskabet har kun fordel af at fortælle om sine opgaver, så even 20

tuelle fordomme kan slås til jorden, og så de gode historier kan komme frem. Målet om én i hvert hjem er ambitiøst, men det er ikke for meget. Danmark ville være et bedre og mere sikkert sted, hvis hvert hjem var sådan. Jeg er også sikker på, at jo mere folk ved om Beredskabet, jo større er sandsynligheden for, at de melder sig somfrivillige. Vil du selv uddanne dig til en Robust Borger? - Selvom jeg som formand for Det Konservative Folkeparti mener, at jeg har været ude i både stormvejr og kriser, er det måske ikke en helt skidt idé, at jeg også bliver robust i den her sammenhæng. Hvilke tanker giver Beredskabsforbundets motto dig: Når Hjælp Er en Æressag? - Det er smukke ord, som indrammer den ånd, der ligger i frivilligheden. Man har stor ære af at hjælpe andre, og det håber jeg, at de frivillige husker på. Der skal i hvert fald lyde en varm tak fra mig.

Xxxxxxxxxxxx

Partileder for Liberal Alliance, Anders Samuelsen

Anders Samuelsen, vil vi kunne klare os uden frivillige? - Et samfund kan ikke eksistere og ikke hænge sammen, hvis der ikke er et frivilligt engagement. Frivillige er på en måde den ”lim”, der binder samfundet sammen. I det frivil lige arbejde leveres en indsats, som gøres alene for fædre landets og sammenholdets skyld. Ikke fordi, man får løn på normal vis. Men fordi det at give er en gave i sig selv. Det viser sig jo, at mange frivillige siger, at de får noget tilbage, som er af meget større værdi end kroner og ører. Nemlig følelsen af at være en del af fællesskabet og følelsen af at gøre en værdsat indsats af egen drift. Desuden er det sådan, at hvis alt beredskab skulle være ”på fast løn”, ville det blive rasende dyrt. Et frivilligt beredskab er fleksibelt og rummer både samfundsmæssige, i form af følelsen af at vi er fælles om at skabe, bevare og beskytte samfundet - og samtidig også de økonomiske fordele. - De frivillige får netop i en tid med store forandringer en stabiliserede og tryghedsskabende betydning. Vi ved, at lige meget, hvor meget det stormer, lige meget, hvordan vi eventuelt angribes og lige meget, hvilke katastrofer, der måtte ramme os, så er der mennesker, der står klar. Det vil ikke blive kaos. Der er nogle til at gribe og de ved, hvad de skal gøre i konkrete situationer, hvor panikken måske breder sig. Det gør mig taknemmelig, ikke mindst som politiker.

- Projekt ”Robust Borger” er et glimrende projekt. Lykkes det at gennemføre det, vil vi stå meget stærkt i krisesituationer. Det vil binde os tæt sammen om den fæl les opgave, det er at værne om vort land og om hinanden. Jeg har kolossalt stor respekt for initiativet og uddanner mig gerne selv, hvis jeg får muligheden. Jeg er ret sikker på, at mange vil blive glade for at blive spurgt. Det er et stort potentiale i befolkningen, som vi i årevis har tilsidesat. Liberal Alliance er af den klare overbevisning, at civilsam fundet skal styrkes og folde sig endnu mere ud. Det er faktisk den historie, vi har bygget vort land på. Det må vi aldrig glemme. - Beredskabsforbundets motto ”Når Hjælp Er en Æressag” fremkalder tanken om værdier, vi måske er ved at tabe. Men jeg tror, vi lever i en tid, hvor også unge mærker en sult efter at føle, at de har betydning. Det er en form for renaissance. Det frivillige hjælpearbejde er nemlig umiddelbart menings fuldt og kan samle høj og lav fra alle samfundslag. Vi skal ikke skrue tiden tilbage, men udvikle beredskabet til en ny tid. F.eks. med sådanne initiativer som projekt ”Robust Borger”. Vi mærker et fællesskab, og det er absolut ærefuldt at yde sit bidrag, uanset om indsatsen er stor eller lille. Hjælp ER bogstavelig talt en æressag og bygger på det bedste i mennesket.

Xxxxxxxxxxxx

Lessons Learned ? Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Vi skylder ofrene fra Krudttønden og den jødiske Synagoge, at vi som samfund evaluerer i dybden og anvender ”lessons learned” fremadrettet Af Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver

Grundlæggende værdier i samfundet blev antastet i dagene 14. og 15. februar 2015. Som mødedeltager i Krudttønden blev min grundlovssikrede ret til forsamlingsfrihed og ytringsfrihed krænket. Konkret hedder det, som en udbygning af Grundlovens §77 om ytringsfrihed, i §79: ”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede (…..)”. Den grad af sikkerhedsbeskyttelse, som myndighederne forud havde prioriteret for mødet, forhindrede ganske vist, at en 22-årig dansk gerningsmand fik ram på mødets hovedtaler, men han nedlagde en mødedeltager og sårede to betjente inden han forlod Østerbro og sidst på aftenen ombragte en dørvogter og sårede to betjente ved den jødi ske synagoge i indre by. Ytringsfrihed – en af den robuste borgers grundværdier! Jeg havde på nettet nogle uger i forvejen set et møde med Inna Shevchenko annonceret til at finde sted i Krudttøn den, lørdag den 14. februar 2015. Mødets overskrift var Kunst, blasfemi og ytringsfrihed. Ud over Inna Shev 22

chenko, leder af feministgruppen FEMEN, kendt for sine nøgenaktioner foran blandt andet kirker og moskeer, var også Agnieszka Kolek indlægsholder, billedkunstner og kurator for Passion for Freedom Arts Festival. Kolek er født i Polen og bor i dag i London. Endelig deltog også Lars Vilks, Muhammedtegner og kunsthistoriker, i hvis navn (Lars Vilks Kommiteen) mødet var arrangeret. Lars Vilks figurerer på Al Quedas dødsliste (dusør 150.000 dollars). I annonceringen bemærkede jeg disse linier, som jeg læste flere gange: “Der er altid skærpet sikkerhed, når Lars Vilks optræder ved et offentligt arrangement. Medbring ID. Ingen store tasker tilladt. Sikkerhedstjek før indgang til salen”. Jeg cyklede ud til Krudttønden lige ved Østerbro Stadion lidt i god tid før mødets start kl. 15. Ved ankomsten bemær kede jeg, at nogle af indlægsholderne blev interviewet ude foran glasfacaden. Jeg bemærkede ikke noget politi, før jeg kom indenfor i Krudttøndens entré med reception og bar, hvor jeg først identificerede mig med ID, dernæst blev

Krudttønden registreret som mødedeltager og endelig betalte for min deltagelse. Politiet visiterede mig, som det sker i lufthavne. Hilste på et par bekendte, da jeg bliver kontaktet af en civilbetjent, som ville forsikre sig om, at jeg nu også var blevet tjekket, hvad den uniformerede betjent kunne bekræfte jeg var. Bemærker i baggrunden nogle “høje flotte fyre” og ræsonnerer som noget betryggende, at det da måtte være PET-folk. Går så ind gennem mødelokalet med ca. 40 deltagere sid dende ved små borde og finder mig et ledigt sæde i lokalets fjerneste hjørne, hvorfra jeg kan se hele panelet på podiet med talerne. Efter nogle minutter tager arrangørerne ordet med velkomst og introduktion, herunder den franske ambassadør i Danmark, som i en varm henvendelse til forsamlingen takker for den danske støtte efter terrorhand lingen mod Charlie Hebdo den 7. januar. Mødeleder Helle Merete Brix giver ordet til Inna Shevchenko, som indleder med at fortælle om sit første besøg hos redaktio nen af Charlie Hebdo, da der lyder ca. 30 skud udenfor. Lokalet bliver med ét forvandlet. Væk er paneldeltagerne, borde og stole er faldet til jorden, nogle gemmer sig bag bordene og andre forsvinder ud i bagrummet eller løber helt ud af bagdøren og væk. Selv rejser jeg mig op fra stolen, ser ikke noget oplagt tilflugtssted og bliver stående og kan ikke andet og tænker iøvrigt, at naturligvis vil politiet imødegå, hvad jeg opfat tede som et angreb på mødet i almindelighed og på Lars Vilks i særdeleshed. Der er stille i lokalet. Alle lytter med “det store øre”. Hvad nu? Efter nogle minutter åbnes døren ud til entreen og en arm viser sig med en pistol, der rækker i vejret. Jeg konklu derer, at det må være “en ven”. Personen – en civilklædt betjent – løber humpende igen nem lokalet og ud til bagrummet, sandsynligvis for at for sikre sig om, at mødets hovedperson Lars Vilks var bragt i sikkerhed. Personen humper tilbage gennem lokalet. Efter nogle minutter gentager forløbet sig, stadig uden at vi som tilhørere er blevet orienteret om selve hændelsen. Først efter ca. 20 minutter kommer en fuldt udstyret politi betjent tilstede for at give en orientering. Betjenten beret ter, at politiet nu er massivt tilstede i området, at vi bør informere vor nærmeste familie og at vi må belave os på at skulle blive i lokalerne i et ukendt antal timer.

Lidt før kl. 18 bliver jeg sammen med de øvrige møde deltagere og implicerede kørt til politistation Bellahøj, hvor alle efter tur afgiver vidneforklaring. Omkring midnat bliver jeg kørt hjem af politiet. Et lovligt offentligt møde blev på brutal vis afbrudt uden, at jeg som “robust borger” (eller politiet) kunne forhindre det. Alle implicerede i mødet var i livsfare. Myndigheder nes indsats havde tilsyneladende alene til formål at beskyt te Lars Vilks. Det lykkedes, men gerningsmanden undslap efter at have ombragt en mødedeltager og såret to betjente. Politiets (PET’s) risikovurdering af mødet omfattede øjen synligt alene den indre sikkerhed i selve mødelokalet – hvor det handlede om sikkerheden for Lars Vilks. En medvirken de årsag til, at jeg blev stående var, at jeg på det tidspunkt var overbevist om, at politiet også havde haft fokus på mødets gennemførelse ved at placere politi rundt om bygningen. Deri tog jeg fejl. Konsekvensen af PET’s risikovurdering og politiets opfølgning blev, at gerningsmanden kunne forlade Krudttønden og fortsætte sin morderiske færd. Havde sikkerheden om mødet i Krudttønden været begrænset til den indre sikkerhed, så var myndighedernes samlede reaktion efter den kyniske voldshandling derimod omfattende. I første omgang operativt ved et forhøjet sik kerhedsniveau i byen. Dernæst ved regeringens udspil “Et stærkt værn mod terrorisme”, der var tiltænkt at være en politisk opfølgning på terroren i Paris den 7. januar og med knap 1 mia. kr. i halen. Den 19. marts redegjorde justitsministeriet på et pressemøde for yderligere 11 kon krete tiltag. Politiet skal her-og-nu tilføres 130 mill. Kr. En politirapport om hændelserne blev offentliggjort den 6. maj og det forhøjede terrorberedskab efter angrebene 14. og 15. februar 2015 skal fastholdes til 1. september 2015. Men fra hvilket udkigstårn skal hændelsen og den samlede indsats vurderes? Politiets? Justitsministeriets? Tilhørernes? Det jødiske samfund? Eller bør det først og fremmest være en helt uvildig og uafhængig nedsat kommission med fokus på samfundsbeskyttelse nu og i fremtiden, der bør vurdere hele forløbet? Den robuste borgers kultur Weekenden før hændelsen i Krudttønden havde jeg i regi af Beredskabsforbundet forberedt mig på at undervise i, hvad den robuste borger indebærer. Som robust borger står jeg inde for nogle kerneværdier med demokrati og ytringsfrihed som noget helt basalt. 23

Xxxxxxxxxxxx

På billedet Inna Shevchenko, leder af feministgruppen FEMEN. Foto leveret af Niels Johan Juhl-Nielsen

Men identifikationen af risici og sårbarhed vil altid udfor dre den robuste borger, hvor denne end måtte befinde sig. Ikke kun i form af enkeltstående fænomener (fare for faldulykker og brand i eget hjem, ulykker i trafik mv.), men også som noget, der har med en hel kultur at gøre, måske noget strukturelt, måske systemisk. Efter skyderiet i Krudttønden er det f.eks. vigtigt at forstå, hvordan en sådan hændelse kunne ske. Hvem var gernings manden og hvad var gerningsmandens baggrund? Forelig ger et motiv? Det er spørgsmål, der af den robuste borger må stilles og svar, der må gives for efterfølgende at kunne fore bygge på alle de niveauer, det måtte være nødvendigt. I dag ved vi, at gerningsmanden ikke var integreret i det omgivende samfund, at han levede sit liv i en ghettotilværelse, hvor bolig, kriminalitet og fundamentalistisk re På billedet den franske Ambassadør, Francois Zimeray. Foto:Niels Johan Juhl-Nielsen

ligiøsitet gik op i en højere helhed, og hvor gerningsmanden her var udsat for at blive opsuget af et ekstremistisk miljø. Analyser og problematikker, som naturligt optager den ro buste borger. Men optager det nødvendigvis den samfunds borger, som – under særlige omstændigheder - stiller sig friv illigt tilrådighed for en ren afhjælpende indsats? I gerningsmandens søgen efter identitet og ståsted i sam fundet, havde samfundet ikke tilstrækkelige ressourcer afsat til at favne dels gerningsmandens miljø i almindelighed, dels “den vrede unge mand” i særdeleshed. Ja, ved sit fængselsophold og ved en prøveløsladelse - udenom PET - bidrog samfundet på en vis måde indirekte ved at undlade at sikre gerningsmanden den generelle bi stand i forbindelse med udslusningen fra fængslet selv til udåden. Altsammen overvejelser den robuste borger gør sig.

Krudttønden Robust verdensborger i en sårbar verden I dag er det fortsat ikke muligt at sikre sig helt mod uønskede risici og hændelser. Skyderiet i “det lykkelige” og attraktive København var et godt eksempel på, hvad der kan ske. Også Danmark er under påvirkning af globalise ring på godt og ondt. Mere end nogensinde er samfunds borgere eller verdensborgere i dag pressede, hvad der iøv rigt også gælder samfundsinstitutionerne og demokratiet. I en sådan global foranderlig verden vil princippet om livs lang læring overalt have stor betydning. Ikke mindst ved det gode eksempel i forhold til vore børn og unge mennesker. Civilsamfundets livslange søgen efter kundskaber kan udgø re et bidrag til udviklingen af fremtidens globale samfund. Verden har idag et påtrængende behov for en ny kund skabsopbygning, ikke mindst den, der er udfoldet i det fri heds- eller ytringsrum, som kunstneren, modstandsman den/frihedskæmperen og videnskabsmanden er fortrolig med, og - på forskellig vis - finder næring i. Dette rum er forbundet med legen, med en fabuleren og kreativitet og er i princippet helt uden grænser. For den robuste samfundsborger er ytringsfriheden også af vital betydning. Det er den ikke kun under henvisning til menneskerettighederne, så mennesket frit kan bidrage til det fælles med en mangfoldighed, byggende på respekt og værdighed og naturligvis også under udøvelse af pli. Men også fordi den nuværende generation ikke på forhånd bør stille menneskeheden begrænsninger i vejen, når det gælder kommende generationers livsudfoldelse. Med de udfordringer civilisationen står overfor (klima udfordringer, knappe ressourcer, ulighed, folkevandrin ger, overvågning, vandmangel mv.), bliver der brug for alle gode initiativer, der kan bistå i de mange omstillings

processer, der i dag fremstår helt uomgængelige. Den fysiske infrastruktur (vand, energi, fødevarer, trans port mv.), men også den mentale infrastruktur må i frem tiden baseres på en tænkning og et design, hvor forebyg gelse er medtænkt. Derfor er Robust Borger uddannelsen vigtig, ikke kun for at udvikle en personlig risikokultur, men også for at beskytte og udvikle fællesskabet i samfundet. Fra det globale niveau og ned til det tætte, lokale community-netværk er udfordringerne fra fremtiden sat på dagsordenen, f.eks. i regi af FN. Men mens civilsamfundet og dets robuste borgere - ud fra et helhedssyn og på tværs af sektorer – kan bidrage forebyggende på omstillingen til et robust samfund, så kan en tilbundsgående, uvildig og uafhængig undersøgelse af hændelserne den 14.-15. februar alene gennemføres på grundlag af politikernes beslutning. Som et ikke ubetyde ligt bidrag til det robuste samfund. Afslutningsvis, med Václav Havels citat, peger Niels Johan Juhl-Nielsen på et mere generelt problem verden gennemlever i disse år. “Jeg tror, at hvis noget skal forandre sig til det bedre, så må noget forandre sig først og fremmest i den menneskelige bevidsthed, i selve det nutidige menneskes humanitet; mennesket må på en eller anden måde komme til sig selv; det må befri sig for den skrækkelige involvering i alle det totalitæres åbenbare og skjulte mekanismer, fra konsum over repression og reklame til tv-manipulation; det må gøre oprør mod rollen som magtesløs del af en gigantisk maskine, der styrer gud ved hvor hen; det må atter i sig selv finde en dybere ansvarlighed over for noget højere end det selv.” (Václav Havel, Fjernforhør, 1991: p. 21-22)

Niels Johan Juhl-Nielsen (f. 1949) Seniorrådgiver, Nordic Advisory Team, 2015- ; Seniorrådgiver, PRIMO Danmark, 2013-14; Seniorrådgiver, Københavns Brandvæsen, 20122013; Text writer, PMR-Brugergruppen, 2011; Special advisor, Nordic Advisory Team, 2007-2010; Sektionsleder, Københavns Brandvæsen, 1997-2007; Udviklingskonsulent, Overborgmesteren, Københavns Kommune, 1994-97; Økonomi- og planlægningsmedarbejder, Ballerup Kommune, 1991-1994; Fuldmægtig, Ribe Amtsråd, 1988-1991; Klasselærer, Michaelskolen, 1981-1988; Pædagogisk leder, Vidarskolen, 1978-79. Uddannelse: Master i Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitetscenter, 2010; Cand.scient.adm., Roskilde Universitetscenter, 1988; Højskolen for Opdragelseskunst, Audonicon, Skanderborg, 1981; Kultursociologi (bifag), Københavns Universitet, 1974. Frivillige civilsamfundsaktiviteter: Formand for PMR-Brugerne (PMR: Professionel Mobile Radio), 1997-2012; Mellemfolkeligt Samvirke, Rådet, 1999- ; Ingeniørforeningen (faggruppe RISK), 2001- ; FN forbundet, bestyrelse/repræsentantskab, 2010-;

Xxxxxxxxxxxx

Speget spil om beredskabet Af Thomas Larsen Foto: Linda Kastrup v/Berlingske

Xxxxxxxxxxxx

Politisk analyse

På Christiansborg stiger bekymringen over, om der er skåret for hårdt på beredskabet. Når en ny folketingssamling indledes til oktober, kan det føre til, at der justeres på sparerammen, skriver Berlingskes kommentator, Thomas Larsen Man har et standpunkt, til man tager et nyt

Da terroren ramte

Ordene fra den tidligere socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag er for længst gået over i historiebøgerne og røget ind på listen over de mest kendte politiske citater i Danmark.

Da det tidligere bandemedlem Omar El-Hussein i midten af februar transformerede sig til kynisk terrorist, blev det for alvor klart for alle, at en ny og farlig virkelighed var blevet en realitet herhjemme.

Nogle ser citatet som udtryk for rendyrket opportunisme. Andre fremhæver det vise og kloge i at erkende, at man kan blive nødt til at revurdere sine holdninger.

Først dræbte El-Hussein filminstruktøren Finn Nørgaard uden for kulturhuset Krudttønden på Østerbro, inden han senere dræbte den frivillige vagt Dan Uzan på klos hold foran den jødiske synagoge i det indre København. Under vejs fik han desuden såret flere betjente med sine skud, inden en politipatrulje fik ham elimineret tæt på hans hjem i Mjølnerparken.

Når citatet trækkes frem her, er det, fordi politikerne på Christiansborg måske vil nå frem til at justere på de store besparelser på beredskabet. Det vil i givet fald først ske efter et veloverstået folketingsvalg og i forbindelse med den folketingssamling, som lovgiverne vil tage hul på til oktober. Men allerede nu står det klart, at en del af de centrale aktører på Christiansborg ikke er videre stolte af det politiske forløb, som lagde skinnerne ud for store organisatoriske ændringer og resulterede i barske besparelser på det kommunale og statslige beredskab.

år flere politikere – i direkte udtalelser til medierne og i fortrolige samtaler på B orgen – giver udtryk for, at der bør ses på sparerammen, skyldes det flere forhold. Men den vigtigste årsag er, at nationen har mærket det hårde tryk fra de komplekse udfordringer, som et robust og professionelt beredskab skal kunne tackle. 28

Havde nogen naivt håbet, at trusselsvurderingerne fra efterretningstjenesterne ville forblive skrivebordsscenarier – eller havde de satset på, at tjenesterne ville kunne blive ved med at vinde ethvert opgør i en asymmetrisk krig, hvor myndig hederne skal vinde hver runde for at beskytte danskerne opti malt, mens terroristerne blot skal sætte et enkelt stød ind for at udløse deres ødelæggelse – ja, så blev de med ét slag klogere. Nu måtte de konstatere, at en enkelt ung mand – som havde levet stort set hele sit liv i Danmark – havde kunnet få fat i et automatvåben og havde formået at gennemføre sit attentat. Politisk efterspil Trods en udpræget mangel på detaljeret planlægning lykkedes det for Omar El-Hussein at ramme to markante og symbolske mål. Dels fik han sat et angreb ind mod et debatarrangement, hvor ytringsfriheden stod i centrum, og hvor den svenske Muhammed-tegner, Lars Vilks, var til stede.

Politisk analyse

Dels fik han rettet et anslag mod et jødisk mindretal, som i de senere år er kommet under pres overalt i Europa.

det til at opsige nationens ulykkesforsikring,ˮ lød det fra Preben Bonnén fra Forum for Samfundets Beredskab.

Hans udåd udløste allerede i dagene efter attentatet diskus sioner om, hvor godt myndighederne og regeringen havde håndteret situationen.

Debatten i kølvandet på Omar El-Husseins drab fik også flere af ordførerne i Folketinget til at tale om, at nogle af besparelserne burde rulles tilbage.

ritikken af regeringens kommunikation til befolkningen og politiets indsats fik ny næ ring, da der i begyndelsen af maj blev offentliggjort en rapport med en gennemgang af begivenhedsforløbet i den skæbnesvangre weekend, hvor El-Hussein begik sine drab. Rapporten indeholdt en række ʼlæringspunkterʼ, som af dækkede flere graverende fejl i myndighedernes respons på El-Husseins angreb. Nok så væsentligt udløste attentatet også en mere principiel debat om, hvor godt Danmarks beredskab er rustet til at kunne håndtere terrorattentater i større skala, og flere kritikere pegede på, at de planlagte besparelser på ca. 300 mio. kroner på beredskabet var det samme som at opsige ʼDanmarks ulykkesforsikringʼ. Klare advarsler I Berlingske kom en markant reprimande fra admini strerende direktør Leo Larsen fra Sund & Bælt. Han advarede om, at besparelserne ville kunne få den konsekvens, at Danmark ville få svært ved at håndtere følgerne af et stort angreb. ˮJeg er bekymret for, at den dag, der sker noget på Store bælt, så er beredskabet ikke længere tilstrækkeligt eller hurtigt nok, fordi det er beskåret så kraftigt,ˮ lød hans udsagn. Leo Larsen kaldte det ˮuforsvarligtˮ at skære i beredskabet i en tid, hvor terrortruslen helt åbenbart vokser. Andre kilder fremførte de samme bekymringer og henviste til, at hvis et fremtidigt terroranslag bliver gennemført med brug af bomber – som det har været tilfældet i byer som bl.a. Madrid, London og Oslo – er det ekstremt vigtigt, at Danmark råder over et beredskab, der kan afbøde konse kvenserne og håndtere udfordringen. ˮSkærer vi ned, svarer

Storm og stormflod Terrorattentatet i hjertet af København har imidlertid ikke været det eneste incident, som har fået kritikere til at melde sig med advarsler om at holde fast i de planlagte besparelser. Også de voldsomme storme – herunder flere situationer med stormflod – har skabt bekymring. Og alt tyder på, at vi kun har set begyndelsen. Alle eksperter siger med én stemme, at de voldsomme vejrforhold kun vil blive forstærket, i takt med at konsekvenserne af klimaforandringerne vil slå igennem med stadigt større styrke fremover. Efter stormen ʼEgonʼ i begyndelsen af januar gav det socialdemokratiske medlem af Forsvarsudvalget Bjarne Laustsen udtryk for, at de planlagte besparelser på Bered skabsstyrelsen burde genovervejes. Det skete kort efter, at 130 personer fra Beredskabsstyrelsen havde pumpet vand væk og bygget dæmninger i det vestlige Jylland og flere steder på Sjælland. Ved Jyllinge bristede en dæmning, men ved hjælp af nye mobile dæmninger – tykke gummislanger, som fyldes med vand – lykkedes det at begrænse skaderne. Risikoen forbundet med storm og stormflod var gået op for politikerne, og efter stormens hærgen udtalte Bjarne Laustsen: ˮDet er problematisk, at man skal spare så meget på det samlede beredskab. I min optik vil der være god grund til at kigge på det igen. Bare på det sidste halve år har der to gange været behov for indsatser jævnt fordelt over hele landet. Og så har vi endda ikke haft de store ting, som eksempelvis en fugleinfluenza, hvor beredskabet også skal indsættes.ˮ Venstres ordfører, Hans Christian Thoning, erklærede sig parat til at genoverveje besparelserne ved udgangen af 2015.

Politisk analyse

ˮIngen skal være i tvivl om, at beredskabet ligger os meget på sinde. Vi skal ikke have et dårligere beredskab, end vi har i dag, men kan vi udnytte ressourcerne bedre, skal vi gøre det,ˮ sagde han til Berlingske. Kritik fra eksperter Også flere eksperter har givet udtryk for deres bekymring. Lektor Peter Kjær Mackie Jensen, leder af Center for Katastrofeforskning på Københavns Universitet, a dvarede ganske vist mod at tro, at det danske beredskab til enhver tid ville kunne håndtere store terrorattentater, hvor terro rister eksempelvis får held til at udløse bomber mod et stort hotel, for det vil efter hans mening ikke i praksis kunne lade sig gøre at have et så stort beredskab på konstant standby. Men han kaldte besparelserne på beredskabet for ukloge. ˮHvis man sulter, kan det være rart at droppe betalingen af brandforsik ringen på sit hus. Men hvis huset brænder, så er det virkelig skidt prioriteret,ˮ lød det fra eksperten.

Flertallet af politikerne vil naturligvis fastholde, at der var og er vægtige grunde til at reorganisere og spare. Men det står også klart, at en del af baggrunden for de heftige besparelser på forsvaret har handlet om, at politikerne i de seneste år har skullet handle på baggrund af et af historiens største økonomiske tilbageslag, som blev indledt med finanskrisen i 2008.

”Man har et standpunkt til man tager et nyt”

Fra politisk hold gjorde Enhedsli stens ordfører, Nikolaj Villumsen, sig til talsmand for at rulle besparelserne tilbage, og den konservative leder, Søren Pape Poulsen, fulgte trop med disse ord: ˮDet er uansvarligt at lave b esparelser, der rammer et beredskab, der skal sikre og hjælpe os, når der har været storme og oversvømmelser, eller hvis det ulykkelige skulle ske, at vi bliver ramt af et terrorangreb med bomber.ˮ Også fra Dansk Folkeparti kom der meldinger om, at man ville genoverveje, hvorvidt det ville være rigtigt at gennemføre alle besparelser. Vil de justere? Ser vi på det samlede forløb, tyder en del på, at politikerne har været lige hurtige nok på aftrækkeren – og der kan i den henseende trækkes tråde til de store besparelser, som er blevet pålagt forsvaret i de seneste år.

I regnearket ser sparemålene måske fine nok ud og stemmer på sidste decimal, men pludselig viser konkrete begivenheder, at det i virkelighedens verden er svært og risikabelt at skære så hårdt, hvis man samtidig vil have evnen til at kunne håndtere så forskellige udfordringer som eksempelvis terrorattentater på hjemlig grund, vil kunne deltage i s karpe operationer i et Mellemøsten, der står i brand, eller vil k unne gardere sig over for en russisk bjørn, som til manges overraskelse igen er begyndt at vise tænder lang tid efter afslutningen på Den Kolde Krig.

Krisen har tvunget alle ansvarlige politikere til at have blikket stift rettet mod bundlinjen, og det kan de dårligt kritiseres for. Problemet opstår, hvis de alene kigger på et fastsat budgetmål og begynder at regne baglæns uden at have fornemmelse for, hvornår besparelserne begynder at underminere opgave løsningen. Med den generelle bedring af de økonomiske konjunkturer og en stigende politisk erkendelse af, at besparelserne på beredskabet kan vise sig at blive for snærende og destruk tive, kan der derfor være lagt op til en justering af spare rammen i den nye folketingssamling, som indledes ved Folketingets åbning til oktober. Efter valget. Som Jens Otto Krag formulerede det: Man har et stand punkt, til man tager et nyt.

Xxxxxxxxxxxx

Foto: Elsebeth Jensen

Robust fremskridt

Befolkningsuddannelsen Robust Borger har for alvor sat turbo på det ambitiøse projekt, der nu har muligheden for at nå ud til et langt større publikum end hidtil. Det sker takket være et samarbejde med et af landets store ejendomsselskaber, Domea Af Johannes Nord Jørgensen

Der er sagt og skrevet mangt og meget om Robust Borger. Beredskabsforbundets storstilede plan skal over de næste 30 år uddanne en million danskere, der qua et kort kursus vil være i stand til at imødegå en masse udfordringer og situationer. Robust Borger er allerede godt på skinner, men én million er et stort tal, som kræver adgang til mange mennesker. Et stort skridt på vejen blev taget i april, hvor startskuddet lød til et samarbejde med boligselskabet Domea.

”Det, der tiltaler mig ved Domea, er deres store bolig masse. Det er et godt skridt på vejen i forhold til at nå en million Robuste Borgere. Med Domea kan vi uddanne i ret store klumper, hvor vi målretter indsatsen mod en boligfor ening, hvor der måske er tusinde beboere. Så kan vi afholde kurser, hvor vi kan have 50 eller 60 kursister ad gangen. Ejendomsselskabet er med andre ord vores kontakt ind,” forklarer Steen Svanholmer, der er chefkonsulent ved Beredskabsforbundet. 31

Robust Borger

Mund til mund Domea administrerer 42.000 boliger over hele Danmark, og er dermed et af de større ejendomsselskaber i landet. De har boliger af forskellig type, og det nystartede samar bejde kan måske blive den lille hestesko, der kan løfte Robust Borger til nye højder. Folk taler med hinanden i boligforeninger. De kan godt lide at fortælle en historie om noget, de har lært. Det mener i hvert fald både Domea og Beredskabsforbundet, der håber, at projektet kan sprede sig som ringe i vandet, når først en del af beboerne har fået indblik i, hvad kurserne kan tilbyde. Robust Borger vil dermed vokse sig større ved hjælp af mund til mund metoden for nu at bruge et udtryk, der passer til lejligheden. ”Et ejendomsselskab kan give os større volumen og bredde end de almindelige kurser. Når Domeakonceptet kører strømlinet, så begynder vi at rulle det ud til de øvrige bolig selskaber. Lige nu har vi syv kurser alene i maj, og alle de tidligere boligforeninger er vendt tilbage og fortæller, at vi er meget velkomne til at afholde flere kurser,” siger Steen Svanholmer. Allerede nu er der afholdt kurser i Ballerup, Holbæk og Haderslev, mens Vejle står for tur næste gang. Tilbage meldingerne har udelukkende været positive, og kursisterne tager gladelig imod de mange brugbare informationer. En idé opstår Steen Svanholmer er manden, der har påtaget sig ansvaret for at få søsat Robust Borger. Domeas hovedmand bag samarbejdet med Beredskabsforbundet hedder Preben Christensen og er seniorkonsulent i selskabet. Han har i mange år arbejdet med blandt andet brandsikkerhed, og han var med det samme begejstret for tanken om at øge trygheden og paratheden hos Domeas mange tusinde beboere. ”Det er snart tre siden, jeg blev indkaldt til et møde på Københavns Brandstation, hvor der blev informeret om Robust Borger. Det var der, vi fik idéen. Jeg kontaktede Steen Svanholmer og spurgte, om vi ikke kunne få det her samarbejde op at stå. ”Domeas ledelse havde overhovedet ingen betænkeligheder. De er tværtimod mere end begejstrede for samarbejdet. 32

Som direktøren for Domea har sagt, så er det her også et sted, hvor Domea kan gøre opmærksom på de bløde værdier i selskabet. Vi fortæller beboerne, at det at bo trygt i et hjem er vigtigt,” tilføjer Preben Christensen. Et tilpasset format Oprindeligt var det fastlagt, at Robust Borgerkurset skulle bestå af to kurser af tre timer hver. Domeas egne erfaringer viste dog, at to kursusdage er én for meget, hvis man som arrangør ønsker stort fremmøde. Beredskabsforbundet fandt derfor frem til en løsning. ”Vi tilbød Preben, at vi kunne tilpasse kurset til den ejendomstype, som Domea repræsenterer. Det er blevet til fire timers ret hardcore formidling, dialog og aktivitet. Deltagerne bliver ikke officielt robuste borgere, men de får et Robust Borger og brandsikkerhedsdiplom. Det skyldes, at vi har tilpasset det lidt, så der kom lidt mere brandsikker hed på. Vi når hele pensum rundt, og vi står med et produkt, hvor vi på fire timer afleverer vigtig information, som beboerne virkelig føler, at de kan bruge,” fortæller Steen Svanholmer. Også Domea er meget begejstret for den modtagelse, som kurserne har fået i landets boligforeninger, og ligesom Steen Svanholmer har Preben Christensen det klare indtryk, at kursisterne får reel og brugbar information med hjem til deres nu lidt tryggere hverdag. ”Pludselig bliver beboerne opmærksomme på, at det altså er en god idé at have viden og en plan for, hvad der skal gøres, når der opstår problemer. Det er også et spørgsmål om at hjælpe dem, der har brug for det, eksempelvis de ældre beboere. Folk kommer hen til os og viser deres tak nemmelighed. De synes, at det er interessant, og de er glade for kurset,” fortæller Preben Christensen og tilføjer, at han ikke tidligere har oplevet den samme modtagelse, når han selv og Domea har haft fokus på brandsikkerhed. En dannelsesproces in spe Beredskabsforbundet vil komme til uddanne Robuste Borgere i mange år fremover. Samarbejdet med Domea er et trin på en ganske lang stige, men de første skridt er som bekendt de sværeste. Steen Svanholmer og Beredskabs forbundet er ikke i tvivl om Robust Borgers berettigelse,

Robust Borger

men gætter også på, at visionen vil udvikle og forandre sig med tiden. ”Vi siger, at vi gerne vil have en million robuste borgere over de næste 30 år. Det svarer til en generation. Jeg tror, at på et tidspunkt vil det blive en almindelig dannelsesproces, hvor man automatisk sørger for, at man selv og ens børn er bevidste om at kunne klare forskellige situationer. Så jeg tror, at Robust Borger vil ændre sig over de næste 78 år. Det vil blive noget andet, når vi får rigtigt fat,” siger Steen Svanholmer, der også ser frem til den dag, hvor Bered skabsforbundet vil kunne se en målbar forbedring:

På sigt kan man jo så gå ud og tale med beredskabscheferne og sige, at vi har mange Robuste Borgere i den og den boligforening, men knapt så mange i andre. Dermed kan vi få svar på, om det har en målbar effekt. Det vil komme på et tidspunkt,” afslutter Chefkonsulent i Beredskabsforbundet, Steen Svanholmer. Domea er så begejstret for kurserne, der nu planlægges over hele landet, at tanke om et udvidet samarbejde allere de er i støbeskeen.

”Beboere bliver simpelthen bedre rustet til at imødegå en masse situationer. Det kan være brand, storm eller andre ting. Vi tilpasser kurset til den enkelte boligforening og den enkelte situation.

om saften rmation tis info ig ra ol g b l ti er ing ndsikk Tilmeld og Bra Borger Robust

Bor du brandsi

22.00 . 18.00 . maj, kl e g den 21 00 Vard Torsda n 96, 68 ve ha nder huset, Sø der er et Beboer pet - da cip in le pr t til møl ter førs ing er ef r :-) Tilmeld l pladse set anta begræn : nd ta pr. huss ltagere Antal de Postnr.: Navn: Tlf.:  e: Adress

15 til maj 20 den 11. andag nest m bertsen, ndes se Holte Al ingen se ith eld rg lm Bi Ti rmand relses fo rde gsbesty Afdelin , 6800 Va haven 20 Sønder

Hyler røg alarme

1-1-2

n, når du trykker på testkn appen?

□

Står ste arinlys (bå sikkert, de fyrfads og i god lys, bloklys afstand og kronel fra noget, ys) der kan brænde ?

□

□ □

Stiller du nogensind som kan e ting på brænde dit kom ? fur,

□

Husker du altid at slukke lys, når de levende du forlade r et rum ?

Nej

□

Har du et nyt batteri udskifte liggend det gam le, når det e klar, så du stra ks kan er brugt op?

Tømmer du nogens skraldesp inde ask ebægre anden, lige efte r de er ble ud i vet anvend

7 8

□

Tester du jævnligt røgalarme vender hjem fra rne – og ferie? altid når du

5 6

Har du min dst én røg alarm i boligen?

Ved du hvilket num hvis det mer, du brænde skal ring r? er efter hjælp på,

Mail:

kkert ?

□

□ □ □

”De beboere, der ikke var der, er gået glip af noget. Det var en aften, der satte mange ting i perspektiv. Folk tog umådeligt godt i mod det, og jeg er sikker på, at de vil sprede budskabet. De fire timer er en investering i både dig selv og dine medborgere. Jeg har besluttet, at alle mine medarbejdere skal igennem kurset.”

“Kurset var en kæmpe succes for de fremmødte, som virkeligt sad og var medlevende. Steen Svanholmer gjorde det kanon, og hans formidling var både spændende og relevant. Vi vil meget gerne have et kursus mere til efteråret.”

Jan Bojsen, Kundechef i Servicecenter Haderslev, der stod for kurset

Sevda Cenikli, beboerrådgiver i Holbæk Beboerselskab

Xxxxxxxxxxxx

En kamp mod kemi

Af Johannes Nord JĂ¸rgensen Foto: Beredskabsstyrelsen

Xxxxxxxxxxxx

Kemisk Beredskab

Danmark tøvede ikke da 1.300 tons kemikalier og kemiske kampstoffer for halvandet år siden skulle transporteres ud af Syrien. Også på dansk jord er Beredskabsstyrelsen rustet til at håndtere farlig kemi De første rapporter begyndte at rulle ind i sensommeren 2013. Der havde formentlig været anvendt giftgas i Syrien, hvor borgerkrigen rasede. Verdenssamfundet reagerede skarpt, og FN sendte straks inspektører ind, der kort efter bekræftede de dystre forudanelser. Giftgas var blev brugt i militær sammenhæng, men ingen vidste endnu helt, hvem der var ansvarlig for angrebet. USA konfronterede Syriens præsident, Bashar al-Assad, og fra amerikansk side lød kravet, at Syrien måtte destruere alle kemiske kampstoffer. På dette tidspunkt var Danmark på ingen måde involveret i Syriens kemiske våben – men det blev vi. En dansk mission Kemikeren Bjørn Schmidt var blandt de danskere, der valgte at tage på mission i Syrien. Her ventede 1.300 tons kemikalier og kemiske kampstoffer på at blive skibet ud af det borgerkrigshærgede land. Forud for missionen gik dog komplicerede politiske forhandlinger. Syrien var for to år siden et af meget få lande, der endnu ikke havde underskrevet de internationale konventioner, der forbyder brug af kemiske våben. Syrien var dermed ikke med i The Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons (OPCW), som sammen med FN var to af hoved kræfterne bag destruktionen af Syriens kemiske våben. Normalt er det pågældende land selv ansvarlig for at destruere de kemiske materialer, men på grund af en verse rende borgerkrig var det ikke en mulighed i det mellem østlige land. Dermed kom Danmark ind i billedet. Kemisk Beredskab er en enhed i Beredskabsstyrelsen og består blandt andet af professionelle kemikere, der i deres daglige arbejde bistår med kemisk rådgivning, når en dansk ulykke eller forbrydelse involverer kemiske stoffer. Der med havde de netop de kompetencer, som FN og OPCW efterspurgte i Syrien. Det danske forsvarsministerium valgte derfor at hente den kemiske viden fra Beredskabsstyrelsen. ”Vi betragtede missionen som en opgave, hvor vi brugte vores viden og kapacitet, så den adskildte sig på den måde ikke fra det daglige arbejde. Vi havde lavet rigtigt gode 36

beredskabsplaner, og vi var sikre på, at vi havde kontrol over situationen. Fra dansk side kendte vi alle de kemiske stoffer, så det var vores viden i Beredskabsstyrelsen og vores kapacitet i HazMat, der endte med at blive brugt på et skib i Syrien, i stedet for på dansk grund,” uddyber Anette Espersen, kontorchef, Kemisk Bereskab, Bered skabsstyrelsen. En fantastisk mulighed Bjørn Schmidt er i dag 38 år. Han har arbejdet med analytisk kemi i 13 år og er ansat som Specialkonsulent i Beredskabs styrelsen. Den danske kemiker var ikke i tvivl om, at han havde mod på at være en del af den store opgave i S yrien. ”Sidst i november får vi en orientering herinde på Kemisk Beredskab, og efter mødet fortalte jeg Anette, at jeg gerne ville af sted. Det er ikke hver dag, man får mulighed for at deltage på sådan en mission,” fortæller Bjørn. Bare et par uger senere sætter Bjørn kursen mod Syrien. Turen er præget af uvished, og hverken Bjørn eller den beredskabsfaglige officer, som også skulle med på opgaven, vidste, hvornår de ville komme hjem igen. Opgavens omfang gik dog hurtigt op for den danske kemiker. Kemi ombord ”I lufthavnen blev vi hentet af Forsvaret og kørt direkte til krigsskibet Esbern Snarre. Vi fik at vide, at her skulle vi bo. Der gik det op for os, at det nok var en lidt større opgave, og at vi ikke ville være hjemme efter fem dage. Syrien havde forpligtet sig til, at alle materialer skulle være ude senest ved udgangen af 2013. Jeg kunne bare godt fornemme, at de 1.300 tons kemikalier i 2-300 containere ikke kunne nå at blive udskibet,” husker han. Bjørn stod over for en lang række udfordringer, da han den 10. december 2013 trak i arbejdstøjet. Det skete ombord på det danske skib Ark Futura, hvor de kemiske stoffer skulle lastes ombord. Kemikalierne skulle behandles på den rigtige måde, og sikkerheden skulle konstant være i top. I løbet af det næste halve år var Danmark involveret i tyve udskibninger af kemikalier fra Syrien.

Xxxxxxxxxxxx

Foto: Dennis Birkedal Larsen

En enestående mission I dag er Syriens deklarerede kemiske kampstoffer destrueret. Det danske forsvar og Beredskabsstyrelsen har dermed givet et markant bidrag til både det internationale samfund og den syriske befolkning. Både Anette Espersen og Bjørn Smidt ser da også tilbage på den succesfulde mission med ubetinget glæde. ”I dag er jeg stolt af at have været med på missionen, og jeg føler, at jeg har været med til at skrive en lille bid historie. Der sker mange andre forfærdelige ting i Syrien, men her har vi da afhjulpet en del af det, der kunne være sket. Vi har hjul pet den syriske befolkning og har taget vores lille bid af en store kage. Den påstand vil jeg godt vove,” fortæller Bjørn Smidt. Også kontorchef Anette Espersen er meget begejstret for det arbejde, som Kemisk Beredskab har været med til at udføre. ”Det er en enestående mission, og der har været et forbil ledligt samarbejde mellem det civile system og militæret. Vi supplerer hinanden, fordi vi kan forskellige ting. Det gik godt, og det var – så at sige – ’mission accomplished’. Opgaver som denne er sjældne, men vi vil gerne bruges både nationalt og internationalt – også fremadrettet,” forklarer Anette Espersen og påpeger, at langt størstedelen af Kemisk Beredskabs arbejde bliver udført på dansk jord.

Frivillige Eksperter Når ulykken sker, står frivillige overalt i Danmark parat til at hjælpe. Det gælder brand, oversvømmelse og et væld af andre ting. Således også på det kemiske område, som en del af Beredskabsstyrelsens Kemiske Beredskab, hvor frivillige kan opnå så store kompetencer, at de kan hjælpe til ved ulykker eller angreb, hvor kemiske stoffer er invol veret. Vi besøgte HazMat-beredskabet i Hedehusene, der udelukkende fungerer takket være frivillige. De er dygtige og træner flittigt. Det er også nødvendigt, for HazMat-beredskabet er et ekspertberedskab, hvor der ikke er plads til fejl. Thomas Sylvester har været frivillig i 14 år og er én af de mere erfarne af slagsen. Han er deltidsansat som vagt havende befalingsmand. Han har seks gange været udsendt internationalt med USAR-beredskabet. Han er indsatsleder i brandenheden og så er han en del af Hedehusenes HazMat-beredskab. Han er med andre ord en mand, der ved, hvad han taler om. ”Jeg synes helt klart, at det frivillige HazMat-beredskab er det mest kvalificerede. Det er min helt personlige holdning, men det er en rigtig god udnyttelse af frivillige. Vi mødes ofte og træner hver 14. dag i 4-5 timer. Vi skal være kniv skarpe, for der er ikke andre, der kan bemande HazMat- bilen. Det skruer også op for kravene til os. Det er ikke for sjov,” fortæller Thomas Sylvester og uddyber: 37

Kemisk Beredskab ”Hedehusene uddanner frivillige til et meget højt kompetence-niveau, da vi er her i mange år. Folk er meget engagerede og passionerede omkring opgaven. Det giver rigtig god mening at basere HazMat-beredskabet på frivil lighed,” forklarer Thomas Sylvester. Hurtigt og effektivt HazMat-beredskabet kan på meget kort tid rykke ud over alt i landet. De er trænet til at spore og identificere kemiske stoffer på stedet. Dermed undgår man ofte tidskrævende processer, hvor eksempelvis luft- eller jordprøver altid skal omkring et laboratorium for at blive undersøgt. Når den telefoniske kontakt med Kemisk Beredskab ikke er tilstrækkelig, kan HazMat-bilerne straks sendes ud, så man hurtigt og effektivt kan be- eller afkræfte mistanken om kemiske stoffer. ”Lad os sige, at der sker en ulykke, hvor der er kemikalier involveret. Indsatslederen kan så først ringe til Kemisk Beredskab, der kan være behjælpelig med rådgivning, men Kemisk Beredskab kan også vurdere, hvornår det vil give mening at sende HazMat-beredskabet ind. Vi kører så ud og mødes med en kemiker og kan så melde tilbage til indsatslederen, hvordan han med viden om det kemiske stof kan håndtere situationen,” fortæller Thomas Sylvester.

Anette Espersen, Kontorchef, Kemisk Beredskab, BRS

COP15 og Obama Det danske HazMat-beredskab blev født som en konse kvens af COP15. FN’s store klimakonference blev i 2009 afholdt i Bella Center i København, og mange af verdens politiske ledere var tilstede. Det indebar et enormt sikker hedsopbud, og for at imødegå truslen om kemiske angreb blev HazMat-beredskabet sat i verden. Thomas Sylvester var selv med i de begivenhedsrige dage for over fem år siden, hvor selveste den amerikanske præsident, Barack Obama, gæstede konferencen.

FAKTA

OM KEMISK BEREDSKAB Beredskabet hører under Beredskabsstyrelsen og har adresse på Østerbro i København.

Kan når som helst assistere på skades- eller gerningssteder. Tilbyder telefonisk rådgivning døgnet rundt.

Udfører kemiske analyser for politi og andre myndigheder.

Råder over en omfattende instrument-park, der kan identificere for eksempel ukendte kemiske kampstoffer.

brs.dk/beredskab/eksperter/kemisk_beredskab

Kemisk Beredskab ”Under Cop15 havde vi en del indsatser. Der var voldsomt mange danske betjente, og vi samarbejdede med FN’s eget vagtkorps. Det er klart, at når vi taler om potentielle angreb mod verdens topledere, så spidser det lidt til,” siger Thomas Sylvester med et smil. Det stærkeste ’drive’ I dag har HazMat-beredskabet til huse tre steder i Danmark – hos Beredskabsstyrelsen i Hedehusene, i Næstved og i Herning. Kun i Hedehusene er bilen dog bemandet med frivillige. Thomas Sylvester og resten af mandskabet på bilen har mellem 12 og 15 indsatser om året. Alle gange bliver bilen hurtigt sendt af sted – uanset dato og klokkeslæt. HazMat er i besiddelse af en stor mængde teknisk udstyr, der gør beredskabet i stand til at håndtere alle tænkelige og utænkelige situationer. De store karakteristiske dragter er som taget ud af en amerikansk film, og de mange apparater med blinkende lys kan måle og identificere selv meget små mængder kemisk materiale. ”Det ser voldsomt ud, når vi ankommer og har de store dragter på. Folk bliver måske lidt chokerede. Det er et stort ’setup’, og forbipasserende kan måske godt blive lidt ærefrygtige og meget nysgerrige, når de ser HazMat- beredskabet,” forklarer Thomas. Selv er han ikke i tvivl om, hvad der for efterhånden mange år siden tiltrak ham ved frivilligheden. ”Jeg kan få yderligere uddannelse og opbygge mine kom petencer, men det stærkeste ’drive’ er dog muligheden for at hjælpe andre. De frivillige er ikke i Hedehusene, fordi de skal, eller fordi de gerne vil tjene penge. De er her, fordi de har lyst. Det er en del af frivilligheden,” fortæller Thomas Sylvester.

FAKTA

OM HAZMAT-BEREDSKABET HazMat kommer af det engelske ’hazardous materials’, der kan oversættes til ’farlige stoffer’.

HazMat-beredskabet har til huse tre steder i Danmark – hos

Beredskabsstyrelsen i Hedehusene, i Næstved og i Herning.

En HazMat-bil er bemandet med fem mand – inklusiv en kemiker fra Kemisk Beredskab.

En fuldt udstyret HazMat-bil koster cirka to millioner kroner.

Xxxxxxxxxxxx

Nye veje i Nyborg Af Johannes Nord JĂ¸rgensen, Foto: Rune Johansen

Beredskabsforbundet Kreds Nyborg

En trussel om lukning forvandlede det frivillige beredskab i Nyborg. I dag er kredsen selvstændigt kørende, og idéer til nye projekter står i kø Mange danskere bemærker blot Nyborg, når de med 110 kilometer i timen passerer byen. Hvad, de færreste tænker på, er, at hvis katastrofen skulle indtræffe, så står en lille, stoisk skare parat til at komme og hjælpe tilskadekomne billister eller togpassagerer. Den lille gruppe består af 42 mennesker. De går under navnet Beredskabsforbundet Kreds Nyborg, og de er på vagt hver eneste dag, året rundt. Det frivillige beredskab i Nyborg har genopfundet sig selv. For tre år siden besluttede Nyborg Kommune, at der skulle spares på Beredskabet. De frivillige kunne desværre læse mellem linjerne, at det formentlig ville betyde et farvel til den frivillige indsats. Derfor igangsatte Kreds Nyborg det, de er bedst til. En redningsaktion. ”Vi blev enige om, at vi hellere måtte kæmpe for det, hvis vi skulle have nogen forhåbninger om at bevare det frivillige beredskab. Det er jo vores fritidsinteresse. Vi var ikke i tvivl om, at det ville komme til at koste en masse arbejde. Vi indgav et høringssvar, der endte med at blive godkendt. Efterfølgende blev der udformet en egentlig samarbejdsaftale,” fortæller Brian Vendelbo Andersen, der er kredsformand i Nyborg. Brian Vendelbo har været frivillig i mere end 10 år, og har været med til at udforme den plan, som endte med at redde det frivillige beredskab i Nyborg. I dag tæller kredsen 42 mænd og kvinder. ”Mig bekendt er vi den eneste kreds i Danmark, der har en aftale med kommunen, der betyder, at vi selv står for driften af det frivillige beredskab. Vi skal for eksempel selv sørge for, at alle køretøjer fungerer, og vi står selv for al uddannelse af de nye frivillige”, siger Brian Vendelbo. Kreativ kreds Nyborgs frivillige beredskab har mange jern i ilden. Rigtigt mange. Blandt opgaverne er først og fremmest det traditionelle beredskab, hvor brandmandskorpset og Storebælts beredskabet er de to store opgaver. De kræver, at flere frivillige hver dag skal være parate til at sætte ind, hvis behovet for hjælp skulle opstå.

Under overfladen har de østfynske frivillige dog mange andre spændende projekter, der skal implementeres de kom mende år. Kredsen har de sidste 11 år været tilknyttet Lange landsfestivalen, hvor 140 frivillige hvert år sørger for tryg hed og sikkerhed til de mange fadølsdrikkende gæster. Bag et af de mere innovative projekter står Nicolai Baassel Clausen. Han er 24 år, men har allerede været frivillig i mere end et årti. Han er i dag formand for Juniorbrandkorpset, og lige præcis den rolle spiller godt sammen med de frivilliges nye initiativ. Nicolai er manden bag en ny Politi- og Brand mands-linje på Midtfyns Efterskole. En spændende idé, der har lagt beslag på størstedelen af Nicolais fritid. ”Politi- og brandmandslinien var en idé, jeg fik for et lille års tid siden. Vi kommer så ind i en proces, hvor vi kigger på, om projektet er realistisk og hvordan vi eventuelt kan fylde et helt skoleår ud. Vi vil gerne give eleverne en rigtig brand mandsuddannelse, men det må vi ikke. Vi giver dem i stedet alt, hvad der kan lade sig gøre, og eleverne bliver selvfølgelig Robuste Borger,”, forklarer Nicolai, hvis idé allerede er kommet strålende fra start, selvom brandmands-linjen først skal implementeres efter skolernes sommerferie. ”Midtfyns Efterskole er vildt spændt på det, og de håber, at det giver skolen et friskt pust. Vi har faktisk haft så mange interesserede, at skolen har været nødt til at lukke for tilmel dingen, og der er unge på venteliste. Efterskolen fortæller, at det har de ikke oplevet i mange år. Nu må vi se, om det bliver en succes. Vi krydser fingre,” griner Nicolai, som i perioder har brugt op mod 20 timer om ugen på sit frivillige arbejde. Socialt beredskab Flere steder i Danmark er frivillige hver uge travlt optaget af at arbejde med de såkaldte brandkadetter. Det er grupper af unge mennesker, hvoraf en del har store udfordringer i hverdagen. Kreds Nyborg har valgt at gå ind i projektet og regner med at kunne søsætte de første brandkadetter allerede til årsskiftet.

Xxxxxxxxxxxx

Det kræver uddannelse og gå-på-mod, hvis man har lyst til at arbejde med brandkadetterne. Også i Nyborg har de frivillige, som lever op til den beskrivelse. Én af dem er 23-årige Anna, der netop har færdiggjort sin uddannelse som Brandkadet- instruktør. Hun har været frivillig i fire år og var ikke i tvivl om, at udfordringen med kadetterne var noget for hende. ”Jeg synes, at det lød rigtigt spændende. Hele projektet går ud på at hjælpe udsatte unge, så de eksempelvis ikke kom mer ind i det kriminelle miljø. Jeg vidste lige fra starten, at her skal man sørge for, at de unge har det godt med hinan den. Der skal noget humor med, og selv om man skal være autoritær og sætte nogle grænser, så er det også et projekt, hvor de unge skal have det sjovt og knytte nogle bånd,” fortæller Anna Skrydstrup Pedersen og tilføjer, at hun glæder sig meget til at komme i gang. Ændring til det bedre Det frivillige beredskab i den østfynske købstad har været under forandring. For tre år siden trak de mørke skyer stille og roligt ind over de frivillige, men et stykke målrettet arbejde har formået at vende de dystre udsigter til noget positivt. Nye projekter bliver hele tiden lanceret, og kredsleder Brian Vendelbo så da også gerne, at endnu flere fynboer tog hand sken op. ”Vi har mange jern i ilden, så vi skal bruge nogle flere frivillige. Der skal være lidt flere hænder at dele det ud på. Det frivillige beredskab er en billig forsikring at have, hvis der skulle ske noget. Det skyldes de mange ildsjæle, som er villige til at lægge timerne i det,” siger Brian Vendelbo. Den store samarbejdsaftale med Nyborg Kommune står også for Nicolai Clausen som en forandring, der har givet nye muligheder for de frivillige og i sidste ende har styrket hele kredsen. Han forklarer: ”Jeg kan kun sige, at det har været positivt. Vi var alle bange for, at det hele blev lukket ned, men jeg ville umiddelbart ikke bytte tilbage. Vi er blevet rigtigt glade for det. Sammenholdet er blevet meget stærkere, og jeg tror aldrig, at jeg slipper det.” De frivillige i Nyborg har travlt med at passe den store motorvej over bæltet. Det seneste år har de også vist viljen til at tage initiativ til flere nye projekter, der kan være med til at udvikle både Nyborg og dets beredskab. Hvor der er en vilje, er der også en vej. Det har de bevist i Nyborg. 43

Xxxxxxxxxxxx

Frivillig er jo ikke noget man går til, det er noget man er På besøg hos Sønderjyske Frivillige Brandværn

Frivillig for livet De sønderjyske brandmænd har kæmpet mod ilden i 125 år, og det er dem, der sætter sig ind i brandbilen, når en sønderjyde ringer 112. De får ikke en krone for det. Alligevel bliver de ved... Af Johannes Nord Jørgensen Foto: Finn Jonasson

Byen hedder Broager. Den er ikke ret stor, og den landlige idyl er tydelig, når man ankommer. Forårsblomsterne er sprunget ud, og en enlig svane plasker rundt i gadekæret. Broager ligger næsten så langt mod syd, som man kan komme i Danmark. Med sine 3.000 indbyggere må den si ges at være en del af det Danmark, som har fået det lidet flatterende navn, udkantsdanmark. Ikke alt er, som det var engang. Arbejdspladserne hænger ikke længere på træerne, og ude i de helt små byer er der ikke mange af de små butikker, som engang var en del af ethvert lokalsamfund. En enkelt ting lever dog i bedste velgående. Frivilligheden er intakt. Viljen og lysten til at hjælpe lokalsamfundet er der stadig, som den har været det i nu 125 år. Vi besøgte Sønderjyske Frivillige Brandværn i Broager, hvor frivillig brandmand ikke er noget, man går til. Det er noget, man er. Sønderjyske Frivillige Brandværn dækker over det begreb, som mange i andre dele af Danmark slet og ret ville kalde for brandvæsnet. I Sønderjylland fungerer stort set al brandslukning udelukkende ved hjælp af de frivillige. Som en enkelt fortæller, kan man sige, at de er professionelle frivillige. De får ikke en krone i løn, når klokken ringer midt i arbejdstiden og tvinger de frivillige brandmænd til at forlade deres civile job i nogle timer. Det er alt sammen baseret på frivillighed. Det fungerer og har gjort det længe. ”De brandmænd, vi har her, er jo ikke bare interesseret i at slukke brande. De vil gerne lave en masse andre ting. Vi laver aktiviteter og forsøger at forbedre udstyret. Eksempelvis kan det give energien, når man får lov at ligge og ’makke’ under en brandbil. Den dag bilerne skal på værksted, koster det jo spidsen af en jetjager, forklarer stationens kaptajn, Ole Nielsen, der ofte mødes med over raskede miner, når han fortæller, at brandvæsnet altså hverken får løn eller store midler til indkøb.

”Kommunen spurgte mig eksempelvis, om jeg selv har betalt min skjorte, og jeg svarede: Ja, hvem skulle ellers? Det samme gælder min rigtige uniform, der jo skal skiftes hvert tiende år, fordi den bliver mindre og mindre”, griner kaptajnen, mens hans kolleger griner og påstår, at den nuværende passer fint, bortset fra at den ikke kan knappes. Ole Nielsen har været aktiv i Sønderjyske Frivillige Brand værn i 30 år og er i dag kaptajn for stationen. Han kan godt lide livet som frivillig, hvilket han gerne forklarer på syngende sønderjysk. ”Jeg bruger al min fritid hernede. Bortset fra når jeg har rund fødselsdag, så er jeg hernede i fritiden. Andre kommer kun, når det brænder. Det er meget forskelligt, hvor meget tid folk kan afse. Det minder jo lidt om et forsamlingshus hernede. Der er nogle frivillige, der kun er med ved brand, mens andre er med til det hele,” forklarer kaptajn Ole. Lysten driver værket Ingen organisation kan undsige sig tidens tand, heller ikke de frivillige brandmænd, der netop i disse år er under påvirk ning fra den nationale strukturreform. Denne dag på Broager Brandstation er der dog fuld enighed om, at det skal gøres på en måde, så de frivillige fortsat vil havde den frihed og flek sibilitet, som er nødvendig for at bevare motivationen. Henrik Sohl har været frivillig i to årtier, og han er i dag formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Han er dermed repræsentant for de ca. 1.500 brandfolk i Sønderjylland, og han ser flere potentielle udfordringer de kommende år. ”Vi er nok blevet taget for givet. Vi har været her i mange år, og det fungerer. Og når det fungerer, så lægger man ikke mærke til det. Når du møder folk på gaden, så ved de, 45

Xxxxxxxxxxxx

46 Foto: Finn Jonasson og Per Franson

Frivillig for livet at når man ringer 112, så kommer brandvæsnet. Er du klar over, at det er frivilligt brandvæsen, spørger jeg så. Det ved de ikke, og de er overraskede over, at vi ikke får løn. Vi har forsøgt at sætte fokus på det, men det er også vigtigt, at vi løbende gør opmærksomme på os selv,” fortæller Henrik Sohl, der dog på ingen måde kategorisk afviser forandringer eller forbedringer.

”Ministeren vidste intet om, hvor meget af det vi selv laver, og hvor meget, vi selv betaler. Der kom i hvert fald nogle ting frem, som de var rimeligt overraskede over. Altså for eksempel det, at vi ikke gør det for festens skyld. Vores uddannelse er magen til alle andre brandmænds. Arbejdet er professionelt, men lønnen er det ikke,” forkla rer Kent, inden kaptajn Ole overtager.

”Vi vil gerne være med til at forandre. Vi vil gerne være med til at forbedre og blive dygtigere, men det skal være med frivilligheden som bærende element. Der skal være noget fleksibilitet og noget frihed for de frivillige. Jeg siger ikke, at de frivillige skal bestemme det hele, men de skal have lov at agere. Om ikke andet så giv dem i hvert fald muligheden, så de selv kan tage initiativ. Hvis du mister medindflydelsen eller det bliver for tungt og bøvlet, så kan glæden gå tabt. Vi er jo ikke motiveret af løn. Vi vil gerne gøre en forskel, og hvis vi ikke kan få lov til det, så er det, at vi dør på det,” forklarer Henrik med henvisning til den strukturreform, som flere sønderjyske brandmænd frygter konsekvenserne af.

”Vi skal spare ca. 20 %, hvis du kigger på tallene. Og vi kan jo ikke spare 20 % i løn, så hvor skal vi finde dem? Jeg prøvede at give forsvarsministeren et eksempel, hvor jeg sagde, at hvis hans søn, der spiller fodbold, kun skal stå og sparke bolden ind i banden hver weekend, så går der ikke længe, før han stopper med at gå til fodbold. Det er nøjagtigt det samme på brandstationerne. Hvis folk ikke bliver kaldt ind og bliver aktiveret, så forsvinder de. Det fattede han!” fortæller Ole med et smil.

Kent Stokholm Nielsen er frivillig brandmand, og da snakken falder på strukturreformen og de farer, som potentielt kan ligge og true i fremtiden, kan også han give eksempler på, hvad der binder fællesskabet blandt brandmændene sammen. ”Arbejdsglæden kommer fra holdånden og fællesskabet. Det dør, når vi skal sende tre stykker papir, hvis vi skal bruge en spand maling. Så skal det behandles på et udvalgsmøde, og jeg ved ikke hvad. Vi vil jo helst, at kom munen kan betale en pose græsfrø og en spand maling – så skal vi nok selv klare resten. Det fungerer også ok nu, og kommunen skal selvfølgelig kigge på, hvad vi vil have, så vi ikke lige pludselig har guldbelagte tage. Alle er enige om, at det sociale kammeratskab binder brandmændene sammen. Det er lysten, der driver værket – så enkelt er det. Besøg af forsvarsministeren På Broager Brandstation holder omkring 30 frivillige brand folk til. Langt de fleste af dem var at finde på stationen den 6. marts i år, hvor den lille by fik besøg af både forsvarsmi nister Nikolaj Vammen og skatteminister Benny Engel brecht. De to havde taget turen fra Christiansborg for at kigge nærmere på de frivillige brandværn, der i over 100 år har bekæmpet ilden i Sønderjylland. Brandfolkene var iført stiveste puds, og dem, der er i dag er samlet omkring kaffen på stationen, er enige om, at forsvarsministeren var imponeret over, hvad han fik at se. Kent Stokholm forklarer:

Politik kan sætte sindede i kog, og ikke alle er enige om, hvorvidt besøget rent faktisk vil komme til at gøre en forskel. Alle er dog enige om, at de to ministre fik gode og tilstrækkelige informationer omkring Sønderjyske Frivillige Brandværn. Forsvarsministerens besøg var blevet aflyst et par gange, men tredje gang var altså lykkens gang. H enrik Sohl, der som nævnt repræsenterer de 1.500 sønderjyske brandmænd, var også positiv efter besøget, men han har dog stadig sine bekymringer. ”De fire sønderjyske kommuner har heldigvis været ude og sige, at de er rigtigt glade for Sønderjyske Frivillige Brand værn, og at de rigtigt gerne vil fortsætte med have os. Det, vi er bange for, er, at vi mister medindflydelsen. At ledelsen kommer for langt væk fra os, der er på gulvet. Det kan godt lade sig gøre at strikke en struktur sammen, hvor der er plads til de frivillige. Det er selvfølgelig en balancegang, for hvor meget skal det koste? Timerne koster som udgangspunkt ikke noget, men det er klart at brandbiler og bygninger jo ikke er gratis,” fortæller Henrik Sohl og tilføjer: ”Omvendt kan du også sige, at vi jo er mange brandfolk i Sønderjylland, men det er jo også en fordel, da det giver et stort og robust beredskab. I løbet af 10 minutter kan bered skabschefen have 400 mand på hjul. Det kan du ikke i andre kommuner.” Tradition for opbakning På Broager Brandstation er man blevet vant til at rykke sammen i bussen – både åndeligt og bogstaveligt, for så mange pladser er der heller ikke i en brandbil. Når ilden 47

Xxxxxxxxxxxx

Ved Broager station, Sønderjyske Frivillige Brandværn, Emil, Kent og Ole. Foto: Johannes Nord Jørgensen

hærger er det en fælles opgave at bekæmpe den, og for år tilbage stod sønderjyske mænd i kø for at få lov til at være en del af korpset. Sådan er det ikke længere, men alligevel er der ikke mangel på brandmænd. På Broager station så man gerne, at lidt flere viste interesse, men skruen bliver holdt i vandet ikke desto mindre. De frivillige brandmænd nyder en enorm opbakning i de mange lokalsamfund. De lokale arbejdsgivere låner gerne deres medarbejdere ud, når alarmen går, og nogle sønder jyder er såkaldte passive medlemmer, så de på den måde kan yde både moralsk og økonomisk støtte til de frivillige brandværn. Stationen sender hvert år julekort til de virk somheder, der skal finde sig i, at én af deres medarbejdere adskillige gange om året forlader sin plads for at tage ud og hjælpe andre. Det nyeste medlem af Broager Brandstation er unge Emil Hansen, der færdiggjorde sin uddannelse som brandmand i slutningen af 2014. Han er et godt eksempel på, at brandstationerne har fungeret i Sønderjylland igen nem mange generationer.

lærere, sygeplejersker eller andre mennesker, der kunne tilbyde brandstationerne nogle andre kompetencer, end dem der er de fremherskende i dag. Det er stort set kun mænd, der er brandmænd i Sønderjylland, selvom statio nerne har glimrende erfaringer med de få kvinder, der har været aktive i brandværnet. Langt de fleste aktive i dag har også en uddannelsesmæssig baggrund, der ligger tæt op af hinanden. ”90 % af brandmændene er jo håndværkere. Fordelen ved det er jo, at de kalder en spade for en spade. Der er ikke den store politiske snik-snak. De er vant til at få tingene til at ske, uden at de skal igennem fire møder først,” forklarer Kent Stokholm, der også sætter ord på de faste procedurer, som er med til at gøre korpset til netop det – et korps. ”Vi bærer rundt på en hel sangbog, men vi synger kun nummer 15. Vi rejser os op, når Dronningens årlige telegram bliver læst op. Og så står vi ret, når vi er til øvelse. Både når vi træder an, og når vi træder af. Det er en tradition,

”Jeg er jo kommet hernede, siden jeg var helt lille – på grund af ’den gamle’, der også var frivillig brandmand. Det er en del spænding involveret i arbejdet. Opgaverne er jo forskellige, så da jeg blev gammel nok, ville jeg gerne være med,” fortæller Emil.

Brandfolkene i Sønderjylland har bekæmpet ild i 125 år, og det har de tænkt sig at blive ved med. Mange brandmænd når både 20 og 30 år som frivillig, mens en lille skare også når at fejre 50-års jubilæum. Sønderjyderne slipper ikke deres tag i frivilligheden, når de først har fået smag for det.

De sønderjyske brandmænd vil gerne forsøge at tiltrække flere forskellige typer til korpset. Det kunne være skole

Frivillig er jo ikke noget, man går til. Det er noget, man er.

Xxxxxxxxxxxx

Brandsikre bygninger er en vigtig forudsĂŚtning for et effektivt beredskab

annonce

Xxxxxxxxxxxx

Foto: Martin Munk

Klædt på til katastrofe Når jorden skælver kan bygninger styrte i grus. Det kan få enorme konsekvenser også for store millionbyer. Over hele verden står frivillige parate til at sætte ind med livsvigtig hjælp – også i Danmark Af Johannes Nord Jørgensen

Frivillig er et vidt begreb. Der er utallige måder, hvorpå man kan hjælpe til på alverdens områder. Én af måderne er, at være en del af det såkaldte USAR-hold. Det moderne udtryk dækker over begrebet Urban Search and Rescue, der løseligt kan oversættes til eftersøgning og redningsaktion i byområder. USAR-holdende kan potentielt redde liv. I april ramte et vold somt jordskælv landet Nepal, hvor både ødelæggelser og dødstallene desværre er enorme. Netop sådan en situation er det danske USAR-hold beredt på. Det kan på bare 48 timer være klar til at yde livsvigtig assistance hvor som helst i verden. ”Vi træner lige præcis til scenarier, som det vi lige har set i Nepal. Det vil sige katastrofer, hvor det kan betale sig at trække mandskab over store afstande. Vi har lige nu to mand i Nepal, men der er en del af mine kolleger, som faktisk er lidt ærgerlige over, at vi ikke kommer af sted,” fortæller Martin Munk Hansen, der er kredsleder ved Den frivillige Indsatsstyrke i Midtjylland.

Hvert femte år skal USAR-beredskabet certificeres, så FN-systemet kan være sikre på, at også det danske hold er beredt på de opgaver, der potentielt kan opstå når som helst. Kristoffer Sanden er netop blandt de frivillige, der kæmper på det danske USAR-hold. Han er både brand mand, sygeplejestuderende og meget begejstret for de udfordringer, han møder i beredskabet. “Jeg er frivillig ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland, og jeg har før været udsendt til Bosnien og Grønland. Bered skabet giver mig en masse faglige udfordringer, så ud over at være et kærkomment afbræk i mit studie, betyder det også, at jeg kan bruge mine evner som sygeplejestuderende på en helt anden måde,” fortæller Kristoffer Sanden. Forårsblomsterne var ikke mere end lige sprunget ud, da USAR-holdets årlige øvelse skulle afholdes. Øvelsen har deltagelse af frivillige fra centrene i både Herning og Hedehusene. Derudover en del stabsfolk, der kommer fra

Xxxxxxxxxxxx

flere forskellige steder i landet. Sidstnævnte er i følge Martin Munk Hansen nødvendige for, at en opgave kan løses tilfredsstillende. ”Der er naturligvis en hulens masse logistik forbundet med en udsendelse, og det er dér, hvor stabsfolkene er uundværlige. De er rigtig dygtige til den slags, og vi kommer jo heller ingen vegne, hvis alle bare står i lufthavnen og ikke aner, hvad de skal gøre,” forklarer Martin. Du kan her på siderne læse hele Martins fortælling fra den store øvelse i Sønderjylland. Det er en beretning om en lang og hård weekend, hvor over 50 frivillige knoklede med at redde ofre ud fra sammenstyrtede bygninger. Mennesker og murbrokker - beretning af Martin Munk Hansen ”Det er torsdag eftermiddag, da jeg får en melding om, at et kraftigt jordskælv har ramt landet Insaragistan. Det er ikke et land, du finder i et atlas. Jeg får ordre på at gøre mig parat, så aftenen går med at pakke og søge information. Jeg gennemgår mine vaccinationer og udfylder ’Min sidste vilje’. Det var en øjenåbner, da jeg første gang udfyldte den, men nu har jeg vænnet mig til det. Jeg tænker nogle gange på, at det bliver mærkeligt den dag, jeg skal ringe til min mor og sige, at nu tager jeg på opgave ude i verden, men min sidste vilje ligger på centret, hvis der skulle ske mig noget. Kalenderen viser 27. marts, da vi tidligt fredag morgen pakker det sidste og sætter kurs sydpå. For at komme ind i Insaragistan skal konvojen igennem en simuleret grænse

kontrol i Skrydstrup Lufthavn. Det er ikke nemt for staben at forhandle med de lokale myndigheder, hvilket resulterer i syv udmattende timer, hvor menige medlemmer af redningsholdet ikke aner, hvornår det er tid til afgang. Efter længere forhandlinger bliver en tredjedel af mad rationerne givet som betaling for at komme ind i det fiktive land. Selvom det er en øvelse, tager de involverede det ret alvorligt. Vi sætter kursen mod Tinglev – eller Insaragistan om man vil – der denne gang danner rammen om vores indsatssted. Øvelsescentret i Tinglev er stort, men ikke engang her kan vi simulere en hel by. Det er nu heller ikke så vigtigt. Et redningshold fokuserer på én opgave af gangen, og vi vil alligevel aldrig begynde at storme rundt i byen på må og få. Efter en kort situationsbedømmelse i Tinglev bliver to af de fire redningshold sendt ud på indsatsstedet. Med sig har de deres værktøj. De to resterende redningshold bliver tilbage for at hjælpe med at sætte lejr op. De basale fornødenheder i lejren kan vi få på plads på et par timer. Da lejren er klar, prøver de fleste at få lidt søvn, så de kan være klar til arbejdet. Vi er 78 mand på øvelsen, så lejren er ikke så lille endda. Vi skal kunne være selvforsynende i 10 dage, for i en katastrofesituation kan vi ikke stole på de bygninger, der måtte være i lokalområdet. Vi har derfor en hel lejr, der står pakket og klar til afgang. Det er telte til forskellige formål, toiletter og en masse praktisk udstyr. Vi har selvfølgelig også mad med. Den er magen til de feltrationer, som m ange

Xxxxxxxxxxxx

kender fra Forsvaret. Vi har computere med, og så selvfølgelig redningsudstyret, som fylder det meste.

Foto: Charlotte Overvad Schmidt

Foto: Rune Petersen

Når man første gang ser et USAR-hold i aktion, bliver man overrasket over, hvor stor en del af indsatsen, der går med at arbejde i beton, glas og murbrokker. Det er rigtigt tunge byrder. Det sviner, og det er bøvlet. Det er ikke noget, man ser ret tit herhjemme, når man går som frivillig brandmand. Hele fredag og lørdag kæmper vi konstant på to forskellige indsatssteder på øvelses området. Vi arbejder i skift på seks timer. Der er rigeligt at se til, og opgaverne er meget forskellige. Et parkeringshus er styrtet sammen, og mennesker er fastklemt i ødelagte biler. Der er flere halve og hele bygninger, hvor mennesker ligger i små og store hulrum. De er gemt, men ikke glemt. Det er meget fysisk anstrengende. Selvom vi har tungt værktøj, bruger vi måske to timer på at komme igennem de store betonelementer, der er 30 centimeter tykke. Derefter skal vi så have den til skadekomne ud. Det er ret hårdt at rode rundt i murbrokkerne, mens vi prøver at få de tilskadekomne ud af det hul, som vi lige har lavet.

Foto: Rune Petersen

På øvelsen er arbejdet så realistisk som muligt, og vi bliver givet stor frihed, så vi selv skal vælge, hvordan og hvorledes en person skal reddes ud af en bygning. De tilskadekomne spiller jo bare en rolle, men de er gode til at blive i rollen hele dagen. Det gør, at vi lever os mere ind i det. På øvelsen må vi acceptere, at vi ikke bare kan gå ind i og låne centerets egne toilet ter, og vi kan ikke bare trække strøm fra en stikkontakt.

52 Foto: Rune Petersen

Xxxxxxxxxxxx

Vi må klare os med det, vi selv har taget med, og hvis noget er glemt, må vi und være det. Der er selvfølgelig en hverdag udenfor øvelsen, så de frivillige kan godt ringe hjem til konen, når de er i lejren. Det ville måske have været svært fra for eksempel Nepal.

Foto:Beredskabsstyrelsen

Vi får heldigvis fundet de mennesker, vi skal, og de bliver alle reddet ud af murbrokkerne. Vi kan nok gøre det endnu bedre, når vi igen skal i aktion til efteråret, men øvelsen er trods alt vel overstået. Weekenden er en hård kamp, indtil vi får at vide, at nu kan vi godt begynde at p akke sammen. Vi øver ikke retræten fra en opgave så meget. Ved et virkeligt jordskælv ville vi lade en stor del af udstyret blive tilbage, så lokalbefolkningen ville kunne få glæde af det. Søndag er alligevel dagen, hvor vi ved, at øvelsen lakker mod enden.

Foto: Rune Petersen

Udstyret skal rengøres, teltene skal pak kes og en masse andre småting skal ordnes, før vi kan vende snuden hjemad. Vi drikker ikke øl på øvelsesområdet, men det er meget rart at vide, at der venter en kold pilsner, når vi kommer hjem til Herning.”

Foto: Martin Munk

53 Foto:Beredskabsstyrelsen

Foto: Søren Strandman-Møller

Frivilligprisen 2014

Forsvarsminister, Nicolai Wammen (S) uddelte Årets Frivilligpriser ved en ceremoni på Christiansborg, fredag den 17. april 2015 Af Redaktionen

Forsvarsministeren åbnede ceremonien med en rørende tale rettet ikke alene til årets prismodtagere, men også til ære for ALLE frivillige: “Jeg har sagt det mange gange før, men det kan ikke siges for ofte: Både som beredskabets og forsvarets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige yder hvert år til støtte for samfundets bered skab og Forsvaret. Når vi i dag har et robust og effektivt bered skab i Danmark, skyldes det i høj grad jeres indsats. Derfor er det et stort privilegium at være den, der på Danmarks og fælles skabets vegne får mulighed for at takke for denne indsats. Selv om takken i dag rettes til enkeltpersoner i Hjemmeværnet og redningsberedskabet, så synes jeg ikke, at vi skal glemme alle de andre frivillige i redningsberedskabet og Hjemmeværnet. Derfor vil jeg gerne i dag sende en dybfølt tak og anerkendelse til hver enkelt frivillig i redningsberedskabet og Hjemmevær net. Det er imponerende, hvor mange timer frivillige lægger hvert år for at støtte samfundet og Forsvaret. Der skal derfor lyde en stor tak til alle frivillige. Vi går en spændende tid i møde. En tid hvor vi skal beslutte, hvordan det fremtidige red ningsberedskab her i Danmark skal se ud, men uanset hvad løsning vi vælger, er der ingen tvivl om, at vi ikke kan undvære de frivillige i fremtidens beredskab.” Beredskabstyrelsen og Hjemmeværnet stillede med hver sin prismodtager: Vicekredsleder Per Højen og Kaptajn Per Asmussen. Prisen som årets frivillig 2014 i Redningsberedskabet gik til Per Højen fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland Per Højen startede som frivillig for ca. 40 år siden i Civil forsvarets redningstjeneste. I 1974 blev han frivillig ved Hjør ring Kommune og i dag er han aktiv i Beredskabsforbundet som vicekredsleder og som frivillig ved Beredskabsstyrelsen 54

Nordjylland. Per Højen har også været aktiv inden for andre gre ne af Redningsberedskabet, inden for det statslige redningsbered skab, og med støtteopgaver med lys og luftkapaciteter. Hans evne til at skabe gode relationer mellem sine frivilligkollegaer, sammen med hans beredskabsfaglige kvalifikationer, har muliggjort at rekruttere og fastholde mange frivillige i Nordjylland. Prisen som årets frivillig 2014 i Hjemmeværnet gik til kaptajn Per Asmussen som er chef for Politihjemmeværns-kompagni Århus. Per Asmussen, der i 27 år har været aktiv i Hjemmeværnet, har markeret sig med sine store ledelsesevner og engage ment. Per Asmussen var med at sammenlægge to kompagnier og stod for en række omlægninger til at optimere støtten til samfundet. Ud over at sørge for kompagniets opgaveløsning har Kaptajn Asmussen udvist en fremragende evne til at drage omsorg for sit personel ovenpå en tragisk ulykke i august 2013, hvor et medlem af kompagniet blev dræbt under udførelsen af færdselsregulering. Asmussens indsats som kompagnichef har opbygget et stærkt fælleskab til fordel for samfundet. Begge to prismodtagere var dybt bevægede over indstillingen, og de bekræftede begge at“det kom som en kæmpe overraskelse.”

FAKTA Formålet med uddelingen af Årets Frivilligpriser er at hædre de enkelte frivillige

og frivilligberedskaberne for et ihærdigt arbejde og en helt særlig indsats. Følgen

de organisationer kan indstille frivillige til at modtage Frivilligprisen: Beredskabs forbundet, frivillige i Redningsberedskabet og Hjemmeværnet, kommunalbesty relser, lønnet personel fra det kommunale eller statslige redningsberedskab,

myndigheder i beredskabet, politiet, Forsvaret og Hjemmeværnet samt virksom heder med tilknytning til Virksomhedshjemmeværnet. Frivilligkontaktudvalget, der består af en række medlemmer fra de forskellige organisationer, vurderer indstillingerne og fungerer som priskomité for Årets Frivilligpriser.

Xxxxxxxxxxxx

UDEN DIG VILLE DET IKKE VÆRE DET SAMME

Hos Falck sætter vi pris på alle de frivillige kræfter, der giver en hånd med, hver gang danskerne har brug for det. Ved pludselige ulykker og brand. Orkan og oversvømmelser. Og mange andre nødsituationer.

SAMMEN GØR VI DANMARK MERE TRYG

Xxxxxxxxxxxx

BEREDSKABSFORBUNDET