BEREDSKAB 02, Marts, 2011 by Beredskabsforbundet

Beredskab t

a Beredskabsforbunde Fagmagasin fr 1 Nummer 02 / marts 201

TEMA

Brand og forebygge lse

tema:

Frivillige skal være synlige

færre branddøde i 2011

Se mere på side 6

Se mere på side 22-23

Forebyggelse for befolkningen Se mere på side 24

Brandfolk skal hverves lokalt Kampagnen for rekruttering og fastholdelse af brandfolk fortsætter foreløbigt frem til 2013. Beredskabsforbundet har ansat to konsulenter til at varetage og hjælpe med denne opgave. Se mere på side 17

Se mere på side xx

Indhold 3

leder

Samfundet øger fokus på forebyggelse Befolkningen kunne pr. 1. marts siger goddag til en ny befolkningsuddannelse: Forebyggelse af ulykker. Tidligere på måneden begyndte Beredskabsforbundet nemlig arbejdet med markedsføringen af et gratis tilbud til befolkningen. Forebyggelsesuddannelsen afløser for befolkningskurserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Forebyggelse er i de senere år blevet et stadigt øget fokusområde i redningsberedskabet, og det er en opgave, som yderligere kan være med til at styrke de frivillige i beredskaberne rundt omkring i landet. I første omgang bliver forebyggelsesuddannelsen udbudt i 10 udvalgte kommuner, og 2011 bruges derfor som en forsøgsperiode med efterfølgende evaluering. Forhåbningen går på, at Beredskabsforbundet kan rulle kampagnen ud til hele landet til næste år. For der er et stort behov for at være i kontakt med befolkningen omkring tiltag, som de selv kan gøre i hverdagen for at undgå eller i hvert fald formindske omfanget af ulykker. Skadestuerne bliver årligt besøgt af over 600.000 danskere, så der er bestemt god grund til at få danskerne til at tænke forebyggelse. Men det er bemærkelsesværdigt, at der i materialet, som bliver udleveret til kursisterne på forebyggelseskurset, og som i øvrigt er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen, bliver anbefalet, at kursisterne også bør uddanne sig i førstehjælp. Bemærkelsesværdigt når nu førstehjælpskurserne er nedlagt. Det understreger blot, at den politiske beslutning har været forkert. At et førstehjælpskursus er et godt led i at forebygge, er der ingen tvivl om. For på et førstehjælpskursus lærer man netop både at forebygge og agere ved en ulykke gennem praktiske øvelser. For ulykker vil ske. Hver dag. Hele året rundt. Beredskabsforbundet kan kun anbefale, at befolkningskurserne i førstehjælp og brandbekæmpelse igen bliver et tilbud til danskerne. Spørgsmålet er derfor, hvorfor der ikke kan gives plads til begge uddannelser?

Indhold 04 Kan din virksomhed overleve en brand? 06 Færre branddøde i 2010 08 Kort Nyt 10 Elektronik i branddragten 12 Brand på Herningværket 15 Brandmanden skal hverves lokalt 16 Fokus på næste forlig

02 Marts 2011 31. årgang

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 Fax: 3524 0001 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk

17 18

20 21 22 23

Kort Nyt Kan du forebygge ulykker og sikre dit hjem? Tryghed til danskerne Husk vesten Frivillige skal være synlige Stædighed og vilje gør synligheden hot

Ansvarshavende redaktør: Direktør Per Kjærholt Oplag 13.059 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2009 - 30/6-2010 Redaktion Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. Abonnement Udkommer 6 gange i 2011, pris kr. 200,-

25 26 27 28 29

Pas på øjnene De frivillige må blive i garagen Brandmand i 50 år DFI Information Nyt fra regioner og kredse

Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

BErEdskAB Fagmagasin Fra

nummer 02 / marts

2011

BeredskaBsForBu

ndet

TEMA

Bran foreb d og yggelse

tema:

Fæ e Branddørr de i 2011

Frivillige ska være synlige l

Se mere på

side 22-23

Se mere på

Forebyggels befolkninge e for n

Se mere på

side 6

side 24

BrandFolk skal hver ves lokalt

Deadline for næste nummer er den 2. maj 2011

Kampagnen

Se mere på

Produktion og annoncer Mediegruppen as Porschevej 12 7100 Vejle Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net

side xx

for rekrutte ring og foreløbigt frem til 2013.fastholdelse af brandfol k fortsætt Beredskabsforbu konsulenter til at varetage ndet har ansat er og hjælpe to med denne opgave. Se mere på

side 17

Forsidefoto: Colourbox

02 Marts 2011

Beredskab

4 Virksomhed og brand

TEMA

Brand og forebygge lse

Af Mads Jakobsen | Foto: colourbox.com

Kan din virksomhed overleve en brand? Forsikring & Pension har lavet en brandtabsberegner, der kan estimere, hvor store skader en virksomhed vil opleve ved en brand. Tænk sikring af din virksomheds værdier ind i byggeriets første faser – og undgå store økonomiske tab og truslen om lukning af virksomheden som konsekvens af en brand. Virksomheden skal indtaste oplysninger om sig selv på: www.brandtabsberegner.dk. Programmet udregner så på baggrund af

Beredskab

02 Marts 2011

oplysningerne, hvor meget løsøre (dine varer, maskiner, inventar) skades, hvor meget bygningen skades, og hvor meget virksomheden vil tabe på driften som følge af brandskaden. Endelig beregnes hvor lang tid, der vil gå, før virksomheden atter er i fuld drift igen. Der beregnes på et bygningsafsnit ad gangen, dvs. en afgrænset del af hele bygningen.

Der regnes ikke på sandsynligheder, hvorfor virksomheden ikke kan få oplyst sandsynligheden for, at skaden vil ske for virksomheden. Programmet kan ikke oplyse om præmier og rabatter på forsikringer.

Trafikssikkerhed 5

The VIKING advantage

En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare. VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af branddragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com 02 Marts 2011

Beredskab

6 Branddøde

A TEraM nd og

B e forebyggels

Af Mads Jakobsen | Foto: colourbox.com

Færre branddøde i 2010 Af xxx I Foto: xxxxx

Foreløbig opgørelse fra Beredskabsstyrelsen viser et fald i antallet af branddøde sidste år.

I 2010 omkom 67 mennesker ved brand, mod 71 året før. Begge år er antallet lavere end gennemsnittet på 80 branddøde de seneste 20 år. Tallet for 2010 kan stige lidt, når den endelige opgørelse ligger klar. Erfaringen viser dog, at det typisk kun drejer sig om få personer, oplyser fuldmægtig Berit Lumbye Siemer fra Beredskabsstyrelsen: – I fire ud af de fem seneste år har antallet af omkomne ligget under gennemsnittet på 80 branddøde om året. Så det er glædeligt, siger hun. Overingeniør Peter Hofman-Bang fra Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse følger op: – Hvis jeg skal pege på den vigtigste årsag til de gode tal, så er det, at sta-

Beredskab

02 Marts 2011

digt flere får en røgalarm i deres hjem. Røgalarmer redder liv, fortæller han.

Halvt så mange branddøde i julen Med et gennemsnit på 10 omkomne er december typisk måneden med flest branddøde. Opgørelsen for 2010 viser et væsentligt fald i antallet af omkomne i forhold til samme måned året før: I december 2010 omkom syv mennesker ved brand. Året før drejede det sig om 13. I de sidste to uger af december 2010 mistede fem personer livet ved brand. I 2009 lød det tal på 10. Når man ser på tallene fra Beredskabsstyrelsens Statistikbank over aldersgrupper af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. Ældre bliver

ofte fanget i flammerne på grund af deres nedsatte reaktionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre. De er desværre den aldersgruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for 45 % af de omkomne i dødsbrande i 2009, og det tal arbejdes der på at få nedbragt. BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, har i de senere år med støtte fra TrygFonden kørt en kampagne under sloganet ’Farmor ønsker sig en røgalarm!’ for at få sat fokus på opsætningen af røgalarmer ved ældre borgere. Beredskabsforbundet har lanceret Bedre Ældresikkerhed, der skal være med til at forbedre sikkerheden blandt ældre i eget

Branddøde 7

En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter.

hjem. Desuden er den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse lanceret tidligere i marts, og her bliver kursisterne også gjort opmærksom på eventuelle brandfarer i netop deres hjem. Der er flere faktorer, der danner grundlag for, at ældre er overrepræsenterede i dødsbrandsstatistikken. For det første er ældre, som nævnt, den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat i deres boliger. En undersøgelse foretaget af Beredskabsforbundet i slutningen af 2008 viser, at personer over 56 år er den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat. Det understøttes desuden af en undersøgelse fra 2005, der tegner det samme billede af manglende røgalarmer hos den ældre del af befolkningen. For det andet spiller de ældres fysiske og psykiske styrke også en relevant rolle. Med alderen bliver reaktionsevnen nedsat, og hukommelsen bliver svagere, hvilket har betydning i forbindelse med brugen af åben ild og madlavning, hvor chancen for, at der kan udbryde brand, vokser. Derfor er det i høj grad livsvigtigt, at de ældre og andre bliver alarmeret i tide, inden en brand udvikler sig. Som det tredje kan nævnes, at ældre borgere er en målgruppe, der kræver specifikke målsætninger for at komme igennem med budskabet. Ældre er som udgangspunkt påpasselige og bevidste om sikkerhed. Men det kan være en uoverkommelig opgave for dem at omsætte viden til handling. Derfor er det også vigtigt, at de nære omgivelser hjælper, og grupper med forebyggelse som arbejdsområde bidrager med at udbrede budskabet omkring opsætningen af røgalarmer.

Røgalarm en livsvigtig investering Sund fornuft og opsætning af røgalarmer er en kombination, der kan være med til at redde liv. Man skal behandle ild med respekt og være sikker på, at fx gløderne

i asken fra brændeovnen er helt slukket, inden man tager den ud. Eller at stearinlysene er placerede på brandfaste materialer, og at de bliver slukket, inden man går i seng. Der kan findes flere gode råd på www.beredskab.dk/brand. En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter. Ofte er det ikke ilden, men røgen, der dræber. Tiden er i dette tilfælde en altafgørende faktor, da man har 1-2 minutter til at komme ud. Derfor er det livsvigtigt, at man bliver alarmeret så hurtigt som muligt, hvilket røgalarmen kan være garant for. Den er en billig investering, som der i endnu højere grad bør arbejdes for at få danskerne til at indkøbe.

Tobaksrygning største synder Tobaksrygningen udgør klart den største

enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gennemgang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i. Uforsigtighed i forbindelse med rygning er således langt den største årsag til dødsbrande i Danmark. Det gjaldt også i 2009, hvor 27 ud af de 48 kendte årsager til dødsbrande skyldtes rygning. Året før var rygning også årsag til over halvdelen af dødsbrandene, og der er derfor i høj grad grund til at sætte fokus på dette område. Mulighederne for at nedbringe brandofrene er til stede og vil eksempelvis kunne ske ved at anvende selvslukkende cigaretter samt brug af brandhæmmende forklæder specielt målrettet rygere, der bor på plejehjem.

Ældre specielt udsatte Ældre omkommet i brande i perioden 1999 – 2009 År 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999

Samlet antal omkomne 71 90 71 69 87 86 92 76 74 83 80

Antal omkomne ældre (67 år og opefter) 32 38 32 25 36 30 26 32 30 28 28

(45 (42 (45 (36 (41 (35 (28 (42 (41 (33 (35

%) %) %) %) %) %) %) %) %) %) %)

Kilde: Beredskabsstyrelsens Statistikbank

02 Marts 2011

Beredskab

8 Kort Nyt

Kort Nyt

Snekaos på Bornholm Julen 2010 blev ikke som forventet på Bornholm. Et historisk snevejr ramte Bornholm og blev hængende. Det skabte en hel del arbejde til beredskabet på øen. Hundredvis af julestemte passagerer fra færge og fly skulle indlogeres. Politiet skulle have hjælp til oprettelsen af kommandostation med hotline til indesneede bornholmere. Beredskabsstyrelsen selv fik også en hel del at se til, da livsnødvendig medicin og brændsel skulle ud til de indesneede. De værnepligtige var taget på juleferie, så de frivillige på øen trådte talstærkt til. Dag og nat i en uge kæmpede de frivillige med snemasserne. 240 mandtimer blev brugt samt et tålmodigt og stærkt team til at gøre julen for de strandede passagerer til en uforglemmelig jul. Julen er igennem mange år blevet til et gaveræs, og spørger du børnene i dag, hvad julen handler om, ville de svare ”gaver”. Bornholmerne har kun et ønske til næste år: At være sammen med familien.

Ny direktør for Beredskabsstyrelsen

Viborg søger instruktør Det frivillige beredskab i Viborg ønsker at opstarte grunduddannelse i Indkvartering/Forplejning. Der er brug for en ekstern instruktør til dette. Er du interesseret, kan du kontakte kredsleder Lars Erik Leth på tlf. 6133 0567 for mere information.

Beredskab

02 Marts 2011

Politidirektør Hans Henning Thiesen er blevet udnævnt til direktør for Beredskabsstyrelsen med virkning fra 1. april. Han afløser direktør Frederik Christian Schydt, som blev pensioneret i august 2010. Hans Henning Thiesen er 57 år og har gennem sin karriere opbygget en bred ledelsesmæssig erfaring, blandt andet fra stillinger som vicepolitimester i Politiets Efterretningstjeneste, politimester i Rigspolitiets Politiafdeling, vicepolitidirektør hos politidirektøren i København og senest politidirektør i Københavns Vestegns Politi. Derudover har Hans Henning Thiesen været konstitueret som vicestatsadvokat i Direktoratet for Udlændinge og statsadvokat hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

10405 · VISION MARKETING · 4036 0322

Practice makes perfect – and saves lives

Højderedning og faldsikring Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov! Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier? Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og redningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien. Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter. Yderligere information Læs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314. Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

10 VIKING Branddragt

Af Mads Jakobsen

Elektronik i branddragten

TEMA

Brand og forebygge lse

At udvikle branddragter er hele tiden en balanceakt mellem beskyttelse og komfort: Mellem at lave dragten så åndbar og let i vægt, at den giver optimale bevægelsesmuligheder, samtidig med at den er så tæt, at den kan modsvare de enorme varmegrader, en brandmand risikerer at blive udsat for. Hos VIKING er innovation sammen med brugerne derfor hele tiden i fokus. I Esbjerg er VIKING Life Saving Equipments seneste innovation det lille intelligente kredsløb TST, der kan redde brandmænd fra forbrændinger og varmestress. I udviklingsprocessen har det revolutioneret udviklingen af elektronik, der kan modstå vand og varme. VIKING har siden midten af 1970’erne produceret branddragter og har over de sidste 30 år været med til at udvikle mere og mere sofistikerede måder at sammensætte de komplekse lag, en branddragt består af. Trenden til både det danske og internationale marked har over de sidste år flyttet sig fra primært at forholde sig til termik til i lige så høj grad at se på ergonomi. Alt fra udvikling af fibre til placering af lommer foregår i et dynamisk samarbejde med dragtens brugere – om det så er folk fra Beredskabsstyrelsen i Danmark, det lokale brandværn eller brandfolk i Boston eller Singapore. I dag er VIKING førende i Danmark, blandt andet fordi de kan tilbyde dragter med markedets laveste vægt og samtidig den bedste beskyttelse. Faktisk tilbyder deres dragter markedets højeste tilbagetrækningstid: Udsættes man for ca. 800 grader, tager det op til 14 sekunder, inden man oplever smerte, og derefter har man 10 sekunder til at trække sig ud af rummet. – Det lyder måske ikke af så meget, men så skal man lige tænke på, hvor langt Carl Lewis kunne løbe på 10 sekunder”, siger Jens Peter Kruse, der er Vice President i VIKINGs Global Fire Segment, og fortsætter:

Beredskab

02 Marts 2011

– Det ændrer dog ikke på det faktum, at det hidtil har været brandmandens personlige termostat, der har skullet fortælle, hvornår han skulle tage benene på nakken. Og selv om vi heldigvis meget sjældent oplever hændelige uheld med vores dragter, så sker det, at en brandmand er kommet for sent ud, og derfor har fået 2. grads forbrændinger eller er blevet ramt af varmestress. Den slags gør, at vi hos VIKING hele tiden fokuserer på at udvikle vores produkter, så de bliver endnu mere komfortable og sikre.

Visuel information TST, Thermal Sensor Technology, er intelligent udstyr, der bliver syet ind i branddragten. Sensorer, der måler varmen både uden på og inde i dragten, og et LED-display fortæller brandmanden og ankermanden, at tiden er inde til at trække sig tilbage. En batteriboks er placeret i inderlommen på dragten. – Det er fuldstændig banebrydende, at brandmanden ikke længere alene skal stole på sin intuitive fornemmelse af varmen uden på og inde i dragten. TST kommer til at give markedets absolut bedste beskyttelse mod varmestress og forbrændinger, ligesom den selvfølgelig også vil komme til at give en langt større tryghed for både brandmand og ankermand, når de ikke skal forhandle om risikoen, men kan overlade det til TST at sige stop, siger Jens Peter Kruse, der ikke uden grund er stolt af sit værk. Et værk, der har været mange år undervejs.

Elektronik, der kan tåle vand og varme Princippet i TST er egentlig ganske simpelt: På ærme og ryg sidder sensorer, der med henholdsvis en grøn og en rød advarselslampe fortæller, hvornår det er tid til at trække sig tilbage. Placeringen af batteri og LED-display er nøje valgt til at passe præcis til, hvor brandmændene selv gerne vil kunne orientere sig. Det er blevet til venstre arm, for brandmandens vedkommende, og et display i nakken, der hjælper ankermanden med at vurdere de temperaturer, der omgiver hans makker. Ved 250 grader lyser den ydre cirkel på displayet langsomt grønt, og ved 350 grader blinker lyset i den indre cirkel hurtigt rødt. Det kan undre, at et så oplagt produkt ikke for længe siden har set dagens lys, men det er der en logisk forklaring på: – Der bliver forsket meget i mikroteknologi til tekstiler, men til dato er der intet af det, der er blevet udviklet hverken på universiteter eller i private virksomheder, der kan modstå de varmegrader, vores branddragter bliver udsat for. Eller de kemikalier og vandpåvirkninger, de skal kunne tåle under vask, siger Jens Peter Kruse, og forklarer yderligere: – Også af den grund har TST været længe undervejs. Det er efterhånden en del år, siden Christian Dalsgaard fra Ohmatex og jeg i en stille stund sad og funderede over, hvordan man ville kunne løse udfordringen med indbygget advarselselektronik, der kunne modstå de ydre påvirkninger. Christian havde i forvejen arbejdet med at udvikle tekstiler med ind-

VIKING Branddragt 11

bygget radiokontakt til politiet, så han var den rigtige mand at bruge som sparringspartner. Hos VIKING ved vi alt, der er værd at vide om brandhæmmende materialer, men dengang vidste vi ikke ret meget om mikroteknologi. Derfor lod vi Christian og Ohmatex udarbejde en kravspecifikation, som BB Electronics i Horsens fik lov at produktmodne. Det har faktisk taget to år, fra de fik kravene, til produktet har kunnet leve op til dem. Især det med at få elektronikken til at overleve vand ved høje grader med de skrappeste kemikalier har været en udfordring for de her ellers så sarte kredsløb. Men nu kan vi med ro i sindet sige, at de kan tåle det hele. Der er kørt ikke færre end 25 officielle tests med vask ved 60 grader. Og TST holder til det. I sig selv noget af en bedrift for et stykke elektronik. TST er naturligvis udviklet til at leve fuldt op til EN469-standarder (Den europæiske standard for beskyttelse af brandfolk, red.), og VIKING samarbejder med UL, det amerikanske institut for godkendelse af branddragter, om at få produktet godkendt til det amerikanske marked. – Det siger lidt om VIKINGs betydning på det internationale marked, at vi bliver dem, der kommer først på det amerikanske marked. UL har udarbejdet deres krav til vores dragt, og dem regner vi selvfølgelig med at honorere med TST. Og når vi gør det, har vi her fra Danmark faktisk sat standarden.

Der bliver forsket meget i mikroteknologi til tekstiler, men til dato er der intet af det, der er blevet udviklet hverken på universiteter eller i private virksomheder, der kan modstå de varmegrader, vores branddragter bliver udsat for.

TST har allerede været indstillet til og vundet en række priser, ligesom DR og TV2 har bragt nyheden. I første del af 2011 skal TST undergå den sidste brugerafprøvning med Københavns Brandvæsen, samt af brand-, rednings- og beredsskabstjenester i Boston, Lübeck, Helsinki og Singapore. Jens Peter Kruse forventer derfor, at TST kommer i handlen fra omkring august 2011.

02 Marts 2011

Beredskab

12 Brandindsats

A TEraM nd og

B e forebyggels Af Line Nielsen | Foto: Thomas Engholm

Brand på Herningværket Søndag den 23. januar udbrød der brand på Herningværket i Herning. Frivillige stod for kommandostade samt forplejning af de travle brandfolk. Det blev en kamp mod uret, da der udbrød brand i et transportbånd ved Herningværket sidst i januar. Brandfolk fra Herning Kommunale Beredskab måtte kæmpe i flere timer, før de fik flammerne under kontrol. Frivillige fra det kommunale beredskab var ligeledes til stede og hjalp brandfolkene: – Vi lavede varm aftensmad på Beredskabsgården til hele styrken og havde kommandostade ude på skadestedet, hvor vi stod for log og kommunikation, fortæller Henning Skallebæk, der er kredsleder i Beredskabsforbundets Herning-kreds.

Beredskab

02 Marts 2011

Beredskabschefen i Herning, Mette Bøgvad, var indsatsleder på opgaven og fortæller, at det formentlig var et leje i det 150 meter lange transportbånd, der startede branden. Transportbåndet bruges til at transportere træflis fra opbevaringspladsen ved værket til to store siloer, hvorfra træflisen fortsætter ind i brændkammeret. Transportbåndet hænger i 25 til 45 meters højde, og ilden bredte sig op ad transportbåndet. Derfor blev al disponibelt mandskab indkaldt, og der var ligeledes assistance fra Beredskabsstyrelsen Herning. Der blev kæmpet hårdt, og der var brug for alle hænder:

– Vi angreb transportbåndet alle steder, det var muligt. De tre stigevogne, vi brugte, kunne kun nå en højde på 30 meter, så vi måtte sende brandfolk op i et trappetårn ved siloen, hvor de smadrede nogle ruder, så de kunne sprøjte vand ned gennem transportbåndet, fortæller Mette Bøgvad. Først fem meter fra de to siloer blev flammerne stoppet, og det var meget heldigt, da det ville have været noget nær umuligt at slukke branden fra oven, hvis der var gået ild i siloerne. I alt blev der brugt omkring 300 mandetimer på opgaven.

REDINK.DK

Nytårshilsen 13

Brug Plum, fordi hurtig hjælp er dobbelthjælp

Gør vejen til førstehjælp let, hurtig og effektiv

Træk et plaster med den ene hånd, sæt det på den anden. Og hurtigt tilbage til arbejdet

Indret skyllestationen efter behov – og skyl gerne nedefra

Med Plum får du altid gennemtænkte løsninger til førstehjælp. Hovedprincippet er, at førstehjælpen skal tilbydes så tæt som muligt på det sted, hvor der kan blive brug for den. Vores dispensere kan sættes op overalt. Brugervenlighed og høj hygiejne er bygget ind i dem fra starten. Vores plasterdispenser kan eksempelvis betjenes med én hånd. Hvert plaster er pakket ind for sig. På med det. Og hurtigt tilbage til arbejdet.

Der kan være sekunder mellem en alvorlig forskrækkelse og et mistet syn. Derfor skal øjenskyller være inden for rækkevidde. Vores skyllestation rummer to flasker. Derfor kan vi tilbyde både neutraliserende øjenskyl til uheld med kemikalier og almindelig 0,9% natriumklorid til skylning ved alle andre typer af uheld. Og du kan kombinere dem, som du vil.

Forhandler:

www.sikkerhedsbutikken.dk Tlf.: 70 202 201 E-mail: bfuc@bfuc.dk

Kontakt os for mere information: Tlf. 6471 2112 · www.plum.dk

Rekruttering 15

Jesper Koch (t.v.) og Henrik Stage er klar til at hjælpe brandvæsnerne og de frivillige brandværn med rekruttering af nye brandfolk.

Af Mads Jakobsen

Brandmanden skal hverves lokalt

Kampagnen for rekruttering og fastholdelse af brandfolk fortsætter foreløbigt frem til 2013. Beredskabsforbundet har ansat to konsulenter til at varetage og hjælpe med denne opgave. Forsvarsministeriet har med en årlig pulje på 3 millioner kroner for 2011 og 2012 givet grobund for en styrkelse af hverveindsatsen og fastholdelsen af frivillige og deltidsansatte brandfolk til det danske redningsberedskab. Beredskabsforbundet har fået til opgave at stå for udmøntningen af puljen. Derfor er Henrik Stage og Jesper Koch blevet ansat som konsulenter. De skal hjælpe de kommunale brandvæsner, Falck og de sønderjyske frivillige brandværn med at rekruttere og fastholde brandfolk. Og der er brug for fokus på området: – Brandvæsnerne og kommunerne kan ikke ”bare” fuldtidsansætte sig ud af problemerne, da det vil være en økonomisk bombe under budgetterne. Derfor er det vigtigt, at der fortsat kan tiltrækkes og fastholdes deltidsansatte og frivillige brandmænd, siger Jesper Koch, der er deltidsansat brandmand (har været ansat både ved Falck og kommunalt brandvæsen) og uddannet beredskabsinspektør. I øjeblikket har han orlov fra sit job som

udrykningsleder ved Falck i Ballerup. Jesper Koch, der bor i Odsherred, har til opgave at fokusere på området øst for Lillebælt. Vest for Lillebælt er opgaven tildelt Henrik Stage. – I første omgang handler det for os om at skabe et overblik over den aktuelle mangel på deltidsansatte og frivillige brandfolk. Vi skal finde ud af, hvor det akutte behov er og sætte ind med hvervekampagne. I Jylland skal der også rekrutteres frivillige brandfolk til brandværnene i Sønderjylland, så det er en spændende udfordring udover at skulle hverve de deltidsansatte brandfolk, fortæller Henrik Stage. Han har tidligere været frivillig, er uddannet deltidsbrandmand og fungerer som frivillig holdleder i Frederikshavn Brandvæsen, hvor han også er instruktør på grund-, funktions- og vedligeholdsuddannelsen for brandmandskabet. Inden tiltrædelsen ved Beredskabsforbundet var Henrik Stage ansat som viceberedskabsinspektør ved Beredskabscenter Aalborg.

Puljen på 2 x 3 mio. kroner er en fortsættelse af den hvervekampagne, der kører på www.blivbrandmandnu.dk, og som blev lanceret i 2010. Men hvor kampagnen tidligere kun fokuserede på deltidsansatte brandfolk, så omfatter den nu også frivillige brandfolk i Sønderjylland. Og det glæder formanden for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Arne Christensen: – Det glæder mig, at frivilligelementet også bliver styrket i denne omgang. Tilgangen af nye frivillige til brandværnene i Sønderjylland er stagneret, og derfor ser jeg frem til en lokal fokusering på hvervning i løbet af de to næste år, forklarer Arne Christensen. I Sønderjylland mangler der i øjeblikket 179 frivillige brandfolk i en række af brandværnene. På landsplan viser seneste tal for 4. kvartal 2010, at der mangler omkring 120 deltidsansatte brandfolk på landsplan. Se mere på www.blivbrandmandnu.dk

02 Marts 2011

Beredskab

16 Beredskabsforlig

Beredskabsforbundets individuelle forligsoplæg går derfor på, at frivilligelementet og forbundet bør styrkes i fremtiden.

Af Mads Jakobsen

Fokus på næste forlig Forhandlingerne om det kommende beredskabsforlig går formentlig ind i sin afsluttende fase i løbet af foråret/sommeren 2011. Beredskabsforbundet og de frivillige i redningsberedskabet er afhængige af de forhold, der besluttes via forliget. Danmark råder over et redningsberedskab, hvor ca. 45 % af personellet er frivillige. De frivillige spiller derfor en stor rolle i arbejdet for at gøre Danmark til at sikkert sted at være. Vores overordnede mål er at styrke samfundets beredskab og robusthed qua en styrkelse af de frivillige i redningsberedskabet. Helt i overensstemmelse med regeringens officielle politik om samme.

Fælles oplæg Beredskabsforbundet har sammen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk udarbejdet et fælles oplæg, som er tilsendt Forsvarsministeriet og de politiske partier. Desuden indeholder oplægget også egne ønsker fra Beredskabsforbundet. Af fælles forligspunkter kan blandt andet nævnes følgende: • Nuværende støttepunktsstruktur fastholdes • Rekruttering af deltidsansatte og frivillige brandfolk samt frivillige generelt skal styrkes markant

Beredskab

02 Marts 2011

• B efolkningsoplysning om forebyggende forhold skal styrkes markant • Befolkningsuddannelse i forebyggelse skal videreudvikles • Udviklingen af ungdomsbrandkorps skal fremmes

Brug for styrkelse af frivillige og deltidsansatte Undermineres de frivilliges indsats, må vi se i øjnene, at staten må tilføre meget betydelige midler til egentlig ansættelse af nyt personel i redningsberedskabet, eller at redningsberedskabet og dermed vores tryghed i samfundet svækkes. Ingen af alternativerne er acceptable, når man med forholdsvis beskedne midler kan fastholde og optimere det frivillige element i redningsberedskabet. Beredskabsforbundets individuelle forligsoplæg går derfor på, at frivilligelementet og forbundet bør styrkes i fremtiden. Anvendelsen af frivillige skal fremmes, da de er en yderst vigtig ressource at have til rådighed. Det har vi set det seneste år, hvor de har hjulpet til med både oversvømmelser og snekaos.

Imødekommes vores ønsker, er det initiativer, der klart vil være med til at styrke indsatsen over for befolkningen samt frivilligelementet i redningsberedskabet nu – og også i fremtiden. Der vil være et fortsat behov for frivillige, og derfor er det vigtigt, at der allerede på nuværende tidspunkt tages ansvar for at sikre, at redningsberedskabet også kan trække på frivillige i fremtiden!

Kongelig hoﬂeverendør

Danske og udenlandske

Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk

Kort Nyt 17

Kort Nyt Den Danske Redningsberedskabspris 2010 – Indstilling

Opstart med frivillige i Albertslund Beredskabschef i Albertslund, Peter Seloy, udtrykte på Beredskabsforbundets landsrådsmøde i 2010 et ønske om at få knyttet frivillige til sit beredskab. Det er nu blevet en realitet. I løbet af 2010 har Beredskabsforbundet arbejdet sammen med Albertslund Kommune om at definere opgaver, som frivillige fra Beredskabsforbundet kan løse for kommunen. Via artikler og uddeling af flyers har forbundet hvervet det antal frivillige, der skal indgå til løsning af de definerede opgaver. Forbundet skal i samarbejde med kommunen sikre uddannelse af de frivillige samt sørge for fastholdelse.

Bemanding af krisestyringscenter Blandt de opgaver, som kommunen forestiller sig, de frivillige kan løse, er bl.a. kommunens krisestyringscenter, som åbnes efter behov og bemandes med personale fra krisestyringsstaben. Her vil opgaverne primært være forplejning og logistik. De frivillige kan bestille, håndtere og servere mad samt bemande radioer og telefoner. De frivillige vil ligeledes kunne bruges til at oprette, drive og nedtage humanitære støttecentre, hvis man på et tidspunkt får brug for sådanne centre.

Depot, brand og førstehjælp Af mere dagligdagsopgaver kan nævnes brand- og førstehjælpsvagter, hvis der fx er kræmmermarkeder og koncerter eller arrangementer med overnatning på skoler eller lignende. Frivillige vil også være en stor hjælp ved depotvedligeholdelse. Albertslund Kommune råder over et krisedepot, og her vil frivillige kunne stå for almindelig depotpasning, registrering, vedligeholdelse og udskiftning af materiel. Ligeledes vil indsatser med pumpeopgaver være relevante for frivillige, og generelt kan de frivillige agere nødbrandvæsen, når der er brug for en ekstra hånd til brandslukning. – Derudover har vi besluttet, at de frivillige skal inddrages i hjælp til hjemmeplejen ved telefonnedbrud og snestorm, fortæller Peter Seloy, som i øvrigt kan berette, at de frivillige er gået i gang med uddannelse i førstehjælp og elementær brandslukning, og at Susanne Seloy er blevet udnævnt til leder af beredskabet. Frivillige i Albertslund hører under Kreds Vestegnen og tæller i skrivende stund 14 personer.

Prisen kan tildeles det danske redningsberedskabs personale/ medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Den Danske Redningsberedskabspris kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold. Prisen uddeles af forsvarsministeren den 7. oktober 2011 ved en ceremoni i Holmens Kirke. Som et led i prisen følger en honorering på 50.000 kroner. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab, der ønsker at støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af priskomiteen på et møde senere på året. Sidste frist for indstilling er mandag den 18. april 2011, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 3524 0023, E-mail: lin@beredskab.dk Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

02 Marts 2011

Beredskab

18 Forebyggelse Emne for befolkningen

Af Line Nielsen

Kan du forebygge ulykker og sikre dit hjem? Beredskabsforbundet har arbejdet på højtryk for at få den nye forebyggelsesuddannelse op at stå, og man er nu klar til at undervise befolkningen i at forebygge ulykker og sikre deres hjem og værdier. Som beskrevet tidligere i BEREDSKAB har en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen udarbejdet forslag til uddannelsen, som sætter fokus på den enkelte borgers selvhjulpenhed og sætter borgeren i stand til at afhjælpe og forebygge ulykker i dagligdagen. I december 2010 blev der uddannet 12 forebyggelsesinstruktører, som frivilligt

Beredskab

02 Marts 2011

– og dermed ulønnet – skal uddanne befolkningen i forebyggelse. Der er udvalgt ti kommuner som pilotkommuner i 2011: Nordfyn, Svendborg, Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lejre, Roskilde, Frederikssund og Halsnæs (samordnet beredskab) samt Hillerød. På den måde søger man at afdække, om kurset fungerer optimalt,

og ikke mindst om det har befolkningens interesse.

Filmklip og beredskabsspil For at undgå for meget ’foredragsundervisning’ er der blevet lavet særligt informationsmateriale. Blandt andet er der lavet korte filmklip, som hver især har fokus på forskellige emner såsom brand,

Forebyggelse for befolkningen 19

evakuering, sikring af hjemmet, gode råd omkring udstyr til bilen og hjemmet osv. Der er også blevet udviklet et beredskabsspil, som deltagerne får med hjem, så de kan spille det hjemme sammen med familien. På den måde får familien en sjov og lærerig aften, hvor de tester deres viden om beredskab og sikkerhed, og samtidig kan de blive klogere på, hvad de skal stille op, hvis uheldet er ude.

Evalueringsskema For at kunne evaluere på uddannelsen er der blevet udarbejdet et evalueringsskema, som kursusdeltagerne bliver bedt om at udfylde efter endt kursus. Skemaet indeholder spørgsmål, om hvorvidt de fik et godt udbytte af kurset, om de vil anbefale det til andre, og om hvad der var godt og skidt. På den måde får Beredskabsforbundet borgernes egne meninger og erfaringer med kurset og dermed noget at arbejde videre med, når der skal laves en endelig evaluering af kurset.

Første kursus afholdt Det første kursus blev afholdt i februar med positiv feedback. Deltagerne for-

talte, at de havde fået rigtig meget med hjem, for som de sagde, ’så var de ikke vant til at tænke beredskabstanker’, så det var ny og nyttig viden for dem. Især evakuering ved brand og redning ud af bygning havde fanget deltagernes opmærksomhed og givet dem noget at tænke over. Deltagerne var ligeledes glade for filmene, som var gode appetitvækkere og gav konkrete eksempler på, hvordan man kan sikre og redde familien samt egne værdier.

• B orgerens ansvar i forbindelse med forebyggelse, forberedelse og afhjælpning af ulykker og beredskabsfaglige hændelser • Information om hvor borgeren kan få råd og vejledning om forebyggelse, forberedelse og afhjælpning af ulykker og beredskabsfaglige hændelser. Læs mere på beredskab.dk/forebyggelse

Fakta om uddannelsen Formålet med uddannelsen er at uddanne borgerne i ulykkesforebyggelse og beredskab, således at de er bevidste om risici, samfundets beredskab og borgerens egne muligheder for at forebygge og afhjælpe ulykker og hændelser, herunder at forberede og styrke eget og husstandens beredskab.

Vil du på kursus i forebyggelse? Tilmelding til kurset kan ske via den lokale kredsleder, som du finder på www.beredskab.dk under Kontakt. Du kan også sende en mail til: bf@beredskab.dk.

Uddannelsen varer tre timer og omfatter følgende emner: • Introduktion • Samfundets beredskab • Borgerens personlige risiko- og sårbarhedsvurdering

VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder: • Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken. • Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skadsstedsradio med. • Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

Vil du gerne høre mere? Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på 70 13 52 00.

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

02 Marts 2011

Beredskab

20 Interview

TrygFondens mission er at bidrage til, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed.

Af Mads Jakobsen | Foto: TrygFonden

tryghed til danskerne

TrygFonden støtter Beredskabsforbundets kampagne for brug af redningsveste. Men hvem er TrygFonden? Hvis jeg siger ”tryghed”, hvad tænker du så på som det første? – Umiddelbart tænker jeg på at turde gøre noget. Det er kernen i at være aktiv i forhold til det omgivende samfund i fx krisesituationer, der kan gøre en forskel. Men også at være aktiv i overskudssituationer, hvor man kan tage hånd om andre. Tryghed er at kunne tage ansvar for sig selv og andre, fortæller Gurli Martinussen, der har været direktør i TrygFonden siden 2003. TrygFonden vil i 2011 uddele 500 millioner kroner til projekter, der skal øge trygheden nationalt, regionalt og lokalt. Fondens aktiviteter er almennyttige og skal bidrage til at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel i Danmark. – TrygFondens mission er at bidrage til, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed. Det handler derfor blandt andet om at skabe aktiv sikkerhed. Målgruppen skal så vidt muligt involveres gennem aktiviteten for derved at kunne påvirke deres adfærd. Vi støtter projekter, der øger trygheden for danskerne. Nogle projekter er vi selv aktive i

Beredskab

02 Marts 2011

udviklingen af. Andre støtter vi blot med donationer. Vores mål er altid at redde liv, at mindske lidelse og at påvirke adfærd. Og det er grunden til, at vi har støttet Beredskabsforbundets kampagne for brug af redningsveste. Her gælder det både om at redde liv og at ændre adfærd, fortæller Gurli Martinussen.

Udvalgte strategiområder TrygFonden arbejder for at øge danskernes tryghed på tre områder: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Og inden for disse tre områder involverer de sig i aktiviteter på følgende felter: Sikkerhed: Badesikkerhed, trafiksikkerhed, brandsikkerhed. Sundhed: Akutindsatser, patientsikkerhed, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, indsats for mennesker med kronisk sygdom. Trivsel: Forebyggelse af vold og mobning, muligheder for alle, en værdig afslutning på livet. – Dette er områder, som vi i vores strategiplan har valgt at arbejde med i perioden for 2009-2013. Ikke at vi så om to år skal finde nye fokusområder, men så

er der mulighed for eventuelle justeringer, hvis der er behov for dette. Og når man kigger på områderne, så er det faktisk tankevækkende, at alkohol spiller en central rolle og er genstanden for problemerne i mange af fokusområderne, siger Gurli Martinussen. Er TrygFonden stødt på lukkede døre, eller har I været udsat for negativ kritik, fordi I er synlige med jeres aktiviteter? – Det altdominerende billede, der tegnes af os, og de tilbagemeldinger, som vi løbende får, er yderst positive. Vores aktiviteter bliver gennemført sammen med kompetente samarbejdspartnere, og det kan være af både privat og offentlig karakter. Desuden er vores hensigt heller ikke at vælte nogen af pinden eller tage æren for noget. Vi kommer med ydmyghed og mulighed for at støtte aktiviteter, der skal øge trygheden for danskerne, fortæller Gurli Martinussen. TrygFonden har tidligere støttet Beredskabsforbundet med en landsdækkende kampagne for uddannelse i brug af hjertestartere.

Husk vesten 21

Af Mads Jakobsen | Foto: Colourbox.com

Husk vesten Undersøgelse på www.minbaad.dk viser, at hele 39 % af 338 adspurgte fritidssejlere ikke bruger redningsvest. Det tal skal bringes ned. Beredskabsforbundet vil derfor med støtte fra TrygFonden køre en kampagne i april og maj under navnet: Husk vesten! Målet er at få flere fritidssejlere og lystfiskere til at bruge redningsvest. – At skabe sikkerhed er en naturlig aktivitet for Beredskabsforbundet. Vi er ved at afslutte en kampagne, hvor alle fritidssejlere har fået tilbudt et førstehjælpskursus målrettet søsporten. Generelt har vi stor ekspertise i forebyggende kampagner, og med midlerne fra TrygFonden kan vi nu sætte fokus på et område, hvor der er stort behov for dette. Vi skal gerne have ændret adfærden blandt fritidssejlerne og lystfiskerne, så antallet, der bruger redningsveste, stiger. Når man er til søs, må man ikke

gå på kompromis med sikkerheden, fortæller Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, MF (S).

bruger redningsvest, fortæller daglig leder ved Søsportens Sikkerhedsråd specialkonsulent Sten Emborg.

Ifølge statistik fra Søsportens Sikkerhedsråd er der i perioden 2008-2010 omkommet 42 fritidssejlere og lystfiskere til søs. I næsten alle tilfælde bar ingen af de omkomne redningsveste. – I Søsportens Sikkerhedsråd ser vi positivt på kampagnen fra Beredskabsforbundet, der skal få flere fritidssejlere og lystfiskere til at bære redningsvest. Sikkerhed til søs skal altid prioriteres. Brug af redningsvest er det enkeltmiddel, der kan forebygge flest dødsfald inden for fritidssejladsen. Vi håber derfor, at kampagnen vil have effekt blandt de sejlere, som ikke

Af gode råd til sejlerne kan Beredskabsforbundet blandt andet nævne altid at bruge redningsvest, og at der er veste nok til alle om bord på båden. Sørg for at redningsvesten er i synlig neonfarve (fx gul, orange og rød – selvlysende eller med kraftige reflekser), så du ikke går i ét med havets mørke farver. Fortæl familie/venner hvor længe du planlægger at være ude at fiske eller sejle, og hav altid en opladet mobiltelefon med. Bliv medlem af gruppen "Husk Vesten" på Facebook og besøg kampagnesitet på www.beredskab.dk/redmorfar

Husk vesten – det gjorde morfar ikke… Red morfar og vind en redningsvest. Spil på www.beredskab.dk

02 Marts 2011

Beredskab

22 Frivillige skal være synlige

Beredskabsforbundets logo skal være synligt på køretøjer, på uniformer osv. Og det er ikke kun ved indsatser, at det skal være synligt, men også i dagligdagen.

Af Mads Jakobsen

frivillige

skal være synlige BEREDSKAB har mødt Kaj Olsen til en snak om frivilliges vigtighed i redningsberedskabet. Kaj Olsen har gennem mange år været frivillig i Ringsted. Samtidig er han også politisk aktiv og medlem af beredskabskommissionen i Næstved. Resultatet er, en god kontakt og indflydelse på det kommunalpolitiske liv, hvor beslutningerne bliver taget. Efter hans mening skal de frivillige og Beredskabsforbundet være synlige over for borgerne i kommunen. – Beredskabsforbundet og de frivillige har mange facetter at spille på, og det er deres force. I Næstved markerer de frivillige sig blandt andet med opsætning af røgalarmer og hjælp til hjemmeplejen med omdeling af mad og medicin, når snestorme har lammet landet. I 2010 brugte de således mere end 450 timer på dette i kommunen, fortæller Kaj Olsen.

Synlighed er vigtig For fremtidens frivilligberedskab er synlighed vigtig. Både for at kunne gøre opmærksom på den vigtige ressource, som den er, og for fortsat at kunne tiltrække nye frivillige. – Beredskabsforbundets logo skal være synligt på køretøjer, på uniformer osv. Og det er ikke kun ved indsatser, at det skal være synligt, men også i dagligdagen. Borgerne skal tænke godt om forbundet, da frivillige er en vigtig del af beredskabet. Derfor er de frivillige også nødt

Beredskab

02 Marts 2011

til at komme mere ud på gaden og være synlige. Den direkte kontakt og dialog med borgeren kan flytte bjerge. Specielt hvis man mangler frivillige. Hav derfor 3-5 klare positive budskaber på, hvorfor netop vedkommende skal blive frivillig, hav den fornødne viden om beredskabet, uddel informationsmateriale og vær klædt ordentlig på i bogstavelig forstand, fortæller Kaj Olsen, der drager en parallel til samme måde, som politikerne henvender sig direkte til folk på gaden op mod et valg. Det er ikke sikkert, at de stemmer på personen, men de kan huske navnet. Det samme med beredskabet. Det er ikke sikkert, at folk lige med det samme melder sig som frivillige, men de kender nu Beredskabsforbundet og de frivillige samt ved, hvad de står for.

Have noget at tilbyde Det er dog vigtigt, at et frivilligberedskab også har et tilbud til de personer, som gerne vil være frivillige. Ifølge Kaj Olsen skal der fokuseres på de unge, da gennemsnitsalderen i frivilligressourcen desværre er stigende: – Der skal være tilbud, som kan få de unge til at melde sig som frivillige. Det kan være diverse kurser, større brug af IT, som har de unges interesse, lederuddannelser og opgaver. Man melder sig for

at blive brugt til opgaver, så derfor er det nødvendigt, at frivilligberedskabet begynder at tænke alternativt og får udvidet paletten af opgaver. Det vil kunne trække flere til. Samtidig er det også vigtigt, at uniformer og materiel er i orden. Det viser, at der bliver sat pris på den indsats, som de frivillige lægger i redningsberedskabet til gavn for samfundet, siger Kaj Olsen.

Godt lokalkendskab Kaj Olsen peger desuden på, at frivillige ER uundværlige for lokalsamfundet. De har et godt lokalkendskab, hvilket kan være vigtigt under indsatser. Det kan også være et godt skridt at tage en dialog med det lokale erhvervsliv for at forklare gevinsten ved at have frivillige som medarbejdere. Virksomheden vil kunne få et godt internt beredskab, men arbejdsgiveren vil også forstå betydningen af at kunne afgive brandfolk og frivillige til indsatser. Det kunne jo være arbejdsgiverens egen virksomhed, der blev ramt. Under alle omstændigheder er det Kaj Olsens vurdering, at frivillige også i fremtiden vil være en nødvendig ressource i redningsberedskabet – og synlighed skal være med til at styrke det.

Stædighed og vilje gør synligheden hot 23

Af Mogens Greve, mogens@djursk.dk

Stædighed og vilje gør synligheden hot Synlighed er ikke en selvfølge og kræver både stædighed og vilje. Hvis man virkelig ønsker synligheden, kræver det først og fremmest en beslutning om at ville det. En beslutning som skal følges op med stædighed i vilje, da det ikke kommer af sig selv. Faktisk er der en temmelig udbredt accept af at lade synligheden sejle sin egen sø.

Du finder intet Et godt eksempel på det sidste er lokalpolitikerne. Mit bud er, at mere end 95 procent af lokalpolitikerne lige nu har deres tanker helt andre steder end ved information til deres vælgere. Tjek det selv i din kommune – besøg lokalpolitikernes og/eller de lokale partiforeningers hjemmesider. Du finder stort set intet om, hvad de enkelte byrådsmedlemmer har som mærkesager lige nu, og hvad deres holdninger er til tidens aktuelle emner i lokalområdet. Usynligheden smitter – der

er mange i lokalområderne, som lader synligheden sejle sin egen sø – og blot lader den følge strømmen i de øvriges kølvand.

sin egen beslutning om at gøre synligheden hot. Og det er vigtigt, at alle kender beslutningen, og at der løbende følges op på at leve op til den.

Gør det rigtigt

Frivillige som reportere

Min nye bog, Nøglen til succes, er en vejledning i, hvad man rent praktisk gør for at øge synligheden i lokal- og nærområdet, og hvad man skal være særlig opmærksom på. Set fra journalistens side er det vigtigste at skrive det, som læserne gerne vil læse – og ikke hvad kilden helst vil fortælle. Derfor skal man lære at tænke avisen som læsernes informationsmedie – ikke som kildens talerør. Gøres det rigtigt, kan man sagtens fortælle sine historier, så de både er interessante for læserne og gode budbringere for kilden. Beredskabet skal mobilisere viljen og stædigheden til at gå mod strømmen og følge

Søg også et antal frivillige brandreportere. Uddan dem og klæd dem på til deres opgave og udstyr dem med kamera, mobil og computer i stedet for røgdykkerudstyr og brandøkser. Lad dem tage med på kurser, øvelser og møder som fluen på væggen for at fotografere og skrive. Lad dem skrive om det sjove og spændende ved at være frivillig i redningsberedskabet. Tag dem med i fællesskabet – alarmér dem og tag dem med, når det brænder løs i lokalområdet. Deres frivillige mission er at fortælle historierne til lokalområdet.

Nøglen til succes er en vejledning i, hvad man rent praktisk gør for at øge synligheden i lokal- og nærområdet, og hvad man skal være særlig opmærksom på.

02 Marts 2011

Beredskab

En af verdens bedste brandhjelme

t. n d t ih

Godke 8 3:200 EN 44 ligvis! Natur

02 Marts 2011

Beredskab

Pas på øjnene 25

Af Steen Thomsen, Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S | Foto: Plum

pas på øjnene BFUC har indgået forhandleraftale med PLUM om forhandling af øjenskylleprodukter m.m. Dagligt rammes mange mennesker af ”noget i øjet”. Ofte små ting, der har stor effekt. Vi kender alle det, at verden går i stå, intet andet kan få vores opmærksomhed, end det der sidder i øjet: Det skal ud. Og det skal være nu! Den mest effektive måde at komme af med dette fremmedlegeme er straks at skylde øjet med anerkendt øjenskyllemiddel.

Men tiden er også vigtig ved mekaniske skader fra fx metal- og træsplinter, støv og andet snavs. Her kan øjeblikkelig skylning forebygge, at disse fremmedlegemer sætter sig så fast, at der opstår alvorlige skader på øjet. Ved at indsætte en tilpasset øjenskylleløsning på arbejdspladsen kan du gøre en afgørende indsats for at forebygge alvorlige øjenskader.

Synet er en af vores vigtigste sanser, og du har kun to øjne

Alle arbejdspladser bør have adgang til øjenskyl – investeringen er lille – effekten er stor.

Er uheldet ude, kan få sekunder være forskellen på, om du mister synet eller ej. Derfor er hurtig adgang til øjenskylning altafgørende ved alle arbejdspladser, hvor der er risiko for øjenskader. Det gælder ikke mindst ved syre- og alkaliske skader, hvor ætsningen begynder, så snart skadestoffet kommer i kontakt med øjet.

Hvis uheldet er sket, er der tre faktorer at optimere på: 1. Øjenskylleløsningen skal være lettilgængelig 2. Øjenskylleløsningen skal være hurtig at betjene

3. Øjenskyllemidlet skal være effektivt uden at skade yderligere Ved Beredskabsforbundet Uddannelsescenter tilbyder vi et bredt udvalg af øjenskylleløsninger. Små og store stationer til vægmontering direkte ved arbejdsstedet. Eller små mobile løsninger til at have med sig i varebilen, i værktøjs- og førstehjælpskassen eller i den specielle bæltetaske. Det vil altid være muligt at finde en løsning, der giver dig let adgang til øjenskylning.

Køb dine produkter i www.sikkerhedsbutikken.dk

02 Marts 2011

Beredskab

26 Æ’ Sprøjt

Af Leif Christensen/LLN Press | Foto: LLN Press

de frivillige må blive i garagen

25 frivillige er klar til at rykke ud med akut førstehjælp i området omkring sønderjyske Fjelstrup, men Region Syddanmark spænder ben for den hurtige førstehjælp – nødhjælperne i Sommersted risikerer at lide samme skæbne. Bagerst i garagen bag den lukkede port hos Fjelstrup Frivillige Brandværn holder den »akutbil«, som er blevet købt via lokal støtte for at kunne gøre en forskel ved sygdom og ulykker i lokalområdet. Og alt tyder på, at den får lov at blive holdende der, og indsamlingen af de omkring 150.000 kroner til projektet er mere eller mindre spildt. – Vi har ikke opgivet håbet, men vi undrer os. Sådan lyder det fra formanden for foreningen »Fjelstrup Nødbehandler«, Finn Schmidt, der ikke forstår, at de 25 frivillige nødbehandlere ikke må rykke ud og yde førstehjælp i den periode, hvor der ventes på ambulancen. En ordning, der gennem nogle år har kørt i Sommersted i en anden del af Haderslev Kommune. – Vi vil i langt de fleste tilfælde være fremme på stedet adskillige minutter før ambulancen, og vi er virkelig skuffet over, at Region Syddanmark ikke giver os lov til at hjælpe folk i området. Og vel at mærke en hjælp, der ikke koster

Beredskab

02 Marts 2011

regionen en krone, fortsætter Finn Schmidt.

Nej til hurtig hjælp Ved hjælp af fonde, støttebeviser og lokale firmaer og borgere er der samlet 150.000 kroner ind til projektet, der skulle sikre hurtigere hjælp i Fjelstrupområdet. En hjælp, de uddannede nødbehandlere skulle yde. – Vi havde ikke forventet, at det skulle blive et problem, erkender Finn Schmidt. De frivillige nødbehandlere har siden årsskiftet været parate til at rykke ud, når alarmen lyder. Det er imidlertid netop her, problemet er. Behandlerne får ingen alarmer og ved derfor ikke, hvor eller hvornår der er brug for hjælp. Og intet tyder på, at de har mulighed for at få alarmerne. – Det er mærkeligt, hvis regionen siger nej til et frivilligt arbejde, der sikrer hurtigere hjælp, og er der specielle ønsker til os, kan de blot melde det ud – vi er klar til også at tage den nødvendige ekstrauddannelse, der måtte kræves, fastslår Finn Schmidt over for BEREDSKAB.

Region og kommune siger nej Foreløbig holder bilen stille, og det bliver den tilsyneladende ved med: – Vi har en overordnet plan omkring det præhospitale arbejde og har vores egen dækning og har lavet aftale med andre aktører, så Fjelstrup bliver ikke koblet på vores system. Vi vil ikke lægge navn til noget, vi ikke har med at gøre. Vi tager ikke imod gratis frivilligt arbejde på den måde, fastslår formanden for regionens præhospitale udvalg, Thyge Nielsen (V). Dermed vil der ikke sendes alarmer, når det gælder sygdom. Ifølge Beredskabslovens paragraf 12 stk. 1 »skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger«. Dermed er det Haderslev Kommune, der har ansvaret ved fx færdselsuheld, men heller ikke fra kommunalt hold er der hjælp at hente for de frivillige i Fjelstrup. – Det er da en kanonordning, men den hører hjemme i regionens regi, og den vil ikke blive en del af vores beredskab, lyder det fra den kommunale beredskabschef, Claus Andersen, selvom han spørges omkring punktet i beredskabsloven. Dermed er der ikke umiddelbart noget håb om, at de frivillige i Fjelstrup kan få alarmerne sendt ud – en manøvre, der sker automatisk og ikke koster noget. »Akutbilen« i Sommersted får alarmerne via regionen i øjeblikket, men de risikerer at miste dem i løbet af en måneds tid, og dermed må de også blive holdende i garagen. – Sommersted Frivillige Brandværn har bedt om et møde med os, og det får de da, lover Thyge Nielsen, men hans udmelding er klar – der vil ikke i fremtiden blive sendt alarmer ud til hverken Fjelstrup eller Sommersted.

Æ’ Sprøjt 27

Af Leif Christensen/LLN Press | Foto: LLN Press

Brandmand i 50 år Da nytårsraketterne fløj ved årsskiftet, kunne den 72-årige Harald Ebsen fra Skodborg fejre et helt specielt jubilæum. Han havde været frivillig brandmand i ikke mindre end 50 år i Skodborg Frivillige Brandværn.

Han blev i sin tid opfordret til at blive brandmand og tog mod opfordringen og har ikke fortrudt det. – Det skyldes ikke mindst det gode kammeratskab, vi har, men også at være med, når der sker noget og være med til at hjælpe, lyder det fra Harald Ebsen, der skønsmæssigt har deltaget i omkring 1000 udrykninger.

Efter at have rundet de 50 år som brandmand har han valgt at drosle ned, men han forlader ikke »hvervet« helt. Den tidligere vognmand vil fortsat være klar til at rykke ud i »sin« tankvogn – især i dagtimerne, hvor der ofte er brug for nogle ekstra hænder.

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888  SKADESERVICE

CONTROL ThoraxDAMAGE Thermal Blanket Til forebyggelse og behandling af hypotermi Døgnvagt tlf. 70 100 888 patienter. En ny generation af folietæpper, der er hurtige og effektive at arbejde med.

 FUGTTEKNIK  PCB- og SKIMMELSANERING  INDUSTRISERVICE  LØSØRESERVICE  STORSKADEBEREDSKAB

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG – ODENSE – VEJLE – ESJBERG

Finn Jensen Sundsholmen 29 SCAN-MED A/SHADERSLEV DISU – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM Managing Director DK-9400 Nørresundby GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG Dalgårdsvej 17 Rugvænget 21A info@therm-aid.com ODENSE – VEJLE – ESJBERG Tel: + 45 4062 9440 8220 Brabrand 8500 Grenå HADERSLEV – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN Thorax Thermal Blanket™ scan-med@scan-med.dk disu@disu.com Lifesaving thermal protection for hypothermic patients MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM Telefon: +45 86 10 61 66 Telefon: + 45 56 28 70 70

02 Marts 2011

Beredskab

28 DFI Information

DFI Information Af Lars M. Isbye

Beredskabets Dag Frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene deltog i årets 1-1-2-dag.

Den 11. februar er, traditionen tro, beredskabets dag i Danmark. Datoen er valgt, som det er de fleste i redningsberedskabet bekendt, ud fra sit sammenfald mellem dato og telefonnummeret til alarm 1-1-2. I København blev dagen blandt andet markeret ved et stort arrangement på Christiansborg og den årlige udstilling udenfor. I år var udstillingen dog rykket over på

Højbro Plads, hvilket også gjorde, at man kom meget tættere på Strøget og dermed borgeren. Beredskabsstyrelsen Hedehusene deltog også i år med mange frivillige. Og på dagen blev der vist materiel og personel fra USAR (Urban Search And Rescue), som Beredskabsstyrelsen fik FN-certificeret i 2010. Udstillingen omhandlede både

Udstyr til:

Beredskab

02 Marts 2011

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

gruppens materiel, søgekamera, afstivninger og redningshunde. Specielt redningshundene var en stor succes blandt de mange besøgende børnehaver. Hundene demonstrerede deres evner til at finde folk, og bagefter var der mulighed for at klappe de meget omgængelige hunde, hvilket var meget populært blandt børnene.

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

Regioner og kredse 29

NYT FRA REGIONER OG KREDSE Region Hovedstaden

Virksomhedsberedskab Af Niels Erik Bølling, formand

Kreds Frederiksberg Årsmøde Den 17. februar holdt Kreds Frederiksberg årsmøde. På valg var kredsleder Ib Otte, som blev genudpeget for to år. Torben Svane var ligeledes på valg, han modtog ikke genvalg, og i stedet blev Per Nielsen valgt. Mogens Thomsen var også på valg, og han havde skriftligt tilkendegivet, at han modtog genvalg, så han blev valgt for endnu to år. Mogens Thiim var på valg og modtog ikke genvalg. Preben ”Piv” Sørensen blev valgt i stedet. Årets frivillig blev Bodil Schou, som fik overrakt en brandøkse med inskriptionen Årets frivillig 2010. Brandchefen, som var til stede ved årsmødet, udtrykte glæde over forbundets høje aktivitetsniveau. Kredsen er synlig i kommunen og giver hjælpende hænder alle mulige steder i frivillighedens tegn. Det er også en glæde, at kredsen er i stand til at tjene lidt penge til sociale arrangementer og nyt udstyr. Han rettede en speciel tak til Ib Otte og Eva Holskov for det store arbejde, de gør, og ønskede held og lykke med 2011. Herefter tog kredsleder Ib Otte ordet og sagde: – 2010 har været et travlt år med mange aktiviteter. Vi har 15 årlige tilbagevendende arrangementer, hvoraf hovedparten ligger i det kommunale regi. Flere af medlemmerne har deltaget i udstillingen på Amalienborg. I alt har kredsen brugt 3.610 timer i 2010. Vi har nogle frivillige, der trofast møder op hver gang, der bliver kaldt. Uden jeres hjælp ville det jo være umuligt at klare opgaverne. Jeg mener, at vi er en kreds med fremgang, og jeg vil se lidt frem i tiden. Brandvæsnet har i øjeblikket travlt med bl.a. beredskabsplaner, men omkring 1. maj bliver der taget fat på finpudsning af den gamle børneordning, og vi bliver også involveret i indretningen af Frederiksberg Hallerne til indkvartering i en katastrofesituation, sagde Ib Otte, som sluttede med ønsket om fortsat godt samarbejde og fremgang for kredsen og forbundet.

Møde og generalforsamling Sammenslutningen havde den 8.marts et velbesøgt medlemsmøde ved Frederiksberg Brandvæsen, hvor brandchef Tommy Sillemann fortalte om kommunens håndtering af beredskabsplanlægningen. Især fik vi et indblik i den hjælp kommunens virksomheder kan hente hos brandvæsnet, og det samarbejde man har med virksomhederne i øvrigt. Efter mødet havde vi den årlige generalforsamling, der ikke bød på større overraskelser. Elton Seierø havde ønsket at trække sig til fordel for et erhvervsaktivt medlem, og Ib Hansen, DONG Energy, rykkede derfor op fra en post som suppleant, til egentligt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen fik bemyndigelse til at finde en ny suppleant, da vi ikke havde fået svar fra den kandidat, der var forespurgt, og ingen i forsamlingen følte sig kaldet til jobbet.

Æresmedlemmer I forlængelse af generalforsamlingen havde bestyrelsen valgt at hædre to mangeårige medlemmer ved at udnævne dem til æresmedlemmer. Hans D. Mikkelsen Har i tiden 1971 til 2005 været ansat i Sadolin-koncernen og blev tidligt udnævnt til sikkerhedsleder og indgik i virksomhedens brandkorps. Han blev snart hjælperøgdykker og senere leder af det 12 mand store industribrandvæsen. Nu er han gået på efterløn, men nåede lige 25 år i beredskabet. Dette blev markeret med hæderstegnet for 25 års god tjeneste i civilforsvaret i 2006. Lige fra det stiftende møde den 27. august 1985 har han været medlem af

Sammenslutningen og er nu den ene af kun to, som var med fra starten. I samtlige næsten 26 år har han været med i bestyrelsen. Til så godt som alle møder og arrangementer er han mødt frem og har, med sin rolige fremtræden, sat præg på såvel vores aktiviteter som på bestyrelsesarbejdet. Elton Seierø Som bedriftværnschef i Folketinget har han været den drivende kraft i opbygningen af deres interne hjælperøgdykkerkorps og har ligeledes forestået meget af den interne beredskabsundervisning af ansatte på "Borgen". Han er i efteråret 2010 gået på efterløn. I 2009 var Elton Seierø blandt modtagerne af Beredskabsforbundets hæderstegn i forbindelse med forbundets landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand. Det uddeles til en række personer, som har ydet et stort stykke arbejde for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. Han har lige siden sin indtræden i Sammenslutningen den 10. november 1986 været et særdeles aktivt medlem. Som repræsentant for Sammenslutningen har han deltaget i en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen. Han har også formidlet kontakter og sikret lokaliteter og emner til en række af vores medlemsmøder. Også i bestyrelsen har han været aktiv: Som suppleant fra 1999 og som formand i tiden 20012007 samt de seneste år, indtil denne generalforsamling, stadig bestyrelsesmedlem. Følg Sammenslutningen på www.virk-bered.dk

Barak H1 Af H.A.J. Larsen, formand for fondet bag Barak H1

Året 2010 – en interessant sæson for Barak H1 Mere end 13.000 gæster benyttede i løbet af året muligheden for at foretage ”en vandring gennem Redningsberedskabets Historie” med informationer om redningsberedskabets virke fra tiden før 1930 og frem til i dag. Gennem den historiske vandring i H1 opleves, som i de foregående år, udviklingen

02 Marts 2011

Beredskab

30 Regioner og kredse

NYT FRA REGIONER OG KREDSE fra den gamle vægter over branden på Christiansborg Slot via Statens Civile Luftværn, de ”Blå piger”, CBU-korpset, perioden med kommunalt brandvæsen og civilforsvar, Danske Kvinders Beredskab, CF-korpset og frem til nutidens redningsberedskab. Dette er suppleret med en række samtidige informationer om, hvilke opgaver brandvæsen og civilforsvar m.fl. løste såvel nationalt som internationalt. I center-udstillingen informeres om, hvorledes det danske redningsberedskab i dag er struktureret for at kunne løse de krævende opgaver, som et moderne samfund og omverdenen fordrer. ”Caféen” Opstod der behov for en pause i ”vandringen” for at sortere oplysninger og indtryk, sørgede H1’s kustoder for, at den kunne nydes over en kop friskbrygget kaffe i ”Caféen”, hvor der som i de tidligere år findes to pladser med fri internetadgang. Her kan der bl.a. søges oplysninger om redningsberedskabets forskellige organisationer. Havde gæsterne lyst til at se en film om dele af redningsberedskabets virke, kunne disse lånes hos kustoderne og afspilles på fjernsynet i ”Caféen”. I H1’s butik kunne man betragte kunstneren Ruth Fiskers flotte, håndfremstillede smykker i bl.a. horn, ben og sølv. Barakkens jubilæum, 4. maj og Grundlovsdag I 2010 var det 20 år siden Barak H1 begyndte udstillingsvirksomheden efter branden i 1989. Dette blev markeret ved et vellykket og velbesøgt arrangement ”Åben Barak H1”, lørdag den 24. april 2010. I tilslutning hertil var der med stor hjælp fra Beredskabsstyrelsens museum i Esbønderup, med to gamle redningskøretøjer og velvillig bistand fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland, med et moderne redningskøretøj, udstillet på pladsen ved siden af Barak H1. Denne kontrast viste tydeligt redningsberedskabets materielle udvikling gennem årene. Den 4. maj var Barak H1 traditionen tro repræsenteret ved aftenens arrangement i Frøslevlejren til minde om befrielsen efter 2. Verdenskrig – et arrangement med over 400 deltagere. Grundlovsdag den 5. juni kl. 14 kunne besøgende i Frøslevlejren i pragtfuldt vejr opleve en utrolig flot ”Open air” korkoncert med tekster af Kaj Munk. Koncerten, der blev fremført af

Beredskab

02 Marts 2011

Filharmonisk Kor fra Aalborg, var en korcyklus med tekster, der beskrev Danmark måned for måned i 1940. Koncerten var arrangeret af Frøslevlejrens Efterskole og D.s.i. (Den selvejende institution) Frøslevlejren i samarbejde med museerne i Frøslevlejren. Arbejdsgruppen bag arrangementet bestod af overinspektør Henrik Skov Kristensen, Frøslevlejrens Museum, forstander Jens Boddum, Frøslevlejrens Efterskole, konsulent Malene Sørensen, kultur- og fritidsforvaltningen, Aabenraa Kommune (D.s.i. Frøslevlejren) og H.A.J. Larsen, Barak H1. Mulighed for fordybelse Der var naturligvis også i 2010 mulighed for at fordybe sig i historien enten i biblioteket eller via særudstillingerne ”Danske Kvinders Beredskab” og ”Tyske Flygtninge i Danmark 1945-1949”. Biblioteket har i årets løb, med fondsbestyrelsens mellemkomst, ydet kilde- og dokumentationsmæssig bistand. Dr. Ingrids DKB-uniformer I sommerens løb har Barak H1 udlånt den ene af Dronning Ingrids DKBuniformer samt informationsplancher til Humlemagasinet i Harndrup på Fyn, hvor man havde indrettet en mindeudstilling med fokus på Bernadotterne i anledning af 100 året for Dr. Ingrid. Den anden af Dr. Ingrids DKB-uniformer, tilhørende Barak H1, er fra den 1. oktober 2010 udstillet på Amalienborg museet, Chr. VIII Palæ, Amalienborg, hvor der er indrettet en mindeudstilling om Dr. Ingrid. Denne udstilling vises til og med Dr. Ingrids 101 års fødselsdag den 28. marts 2011. Tak for bistand i 2010 En stor tak skal lyde til H1’s mange frivillige kustoder og hjælpere, der gennem sæson 2010 har ydet en stor, uegennyttig indsats for, at Redningsberedskabet fortsat kan fastholde et godt udstillingsvindue om ”Redningsberedskab in natura” i Frøslevlejren. Den store frivillige og ulønnede opgave, der er gennemført i 2010, var kun mulig med baggrund i det gode samarbejde, der har været mellem alle grene af redningsberedskabet omkring udstillingen i H1, hvor der på det praktiske område fortsat er ydet velvillig bistand fra Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Det er en fornøjelse at kunne fremhæve det inspirerende

og idérige samarbejde med ”backinggruppens medlemmer” også kaldet ”den store arbejdsgruppe”, der repræsenterer fondsbestyrelsens kontakt til redningsberedskabets forskellige grene. Gruppen holder traditionen tro møde i forbindelse med såvel åbning som lukning af udstillingen. Der skal ligeledes lyde en tak til de mange sponsorer, der via deres støtte gør det muligt løbende at forbedre H1’s faciliteter, udstyr og muligheder – uden sponsorernes aktive økonomiske støtte er det svært at løfte denne store opgave. En stor tak skal især lyde til medlemmer og bestyrelse i støtteforeningen ”BF-Barakkens Venner” – jeres medlemsbidrag, interesse, idéer og opbakning er af meget stor betydning for dem, der arbejder med at vedligeholde og udbygge udstillingen i H1. En stor tak for godt samarbejde i 2010 skal naturligvis også lyde til samtlige samarbejdspartnere i Frøslevlejren. Bestyrelsen bag Barak H1 Efter at have været medlem af Fondsbestyrelsen siden den 1. september 1999 samt formand for Museumsudvalget og næstformand i Fondsbestyrelsen siden 1. november 1999 ønskede Ragnhild Munk, Aabenraa, efter udstillingssæson 2010 at træde ud af Fondsbestyrelsen og dermed også museumsudvalget. Ragnhild Munk har gennem alle årene udført et stort uegennyttigt, frivilligt arbejde for Barak H1. I perioden indtil 2008 blev hun aktivt støttet af sin mand Søren P. Munk, ved hvis hjælp der blev oprettet et fint elektronisk arkiv over de arkivalier og dokumenter, der findes i Barak H1. Derfor skal der specielt lyde en stor tak til Ragnhild og Søren Munk for det store arbejde, de har udført til bedste for Barak H1. Ved årets udgang indtrådte Laila Sølvhøj, Bylderup Bov, på den vakante plads i Fondsbestyrelsen, der herefter har følgende sammensætning: Formand: H.A.J. Larsen, Bredebro, næstformand: Knud Hebsgaard, Vejle, kasserer: Vibeke Kingo Pedersen, Frederiksberg, bestyrelsesmedlem: Laila Sølvhøj, Bylderup Bov, og Nina Lindhardt, Esbjerg (formand for støtteforeningen ”Barakkens Venner”). Som værdifuld støtte til Fondsbestyrelsen fortsætter Ludvig Hollænder, Helved, arbejdet som barakkens praktiske ”koordinator”.

Regioner og kredse 31

Sæson 2011 Vinteren bruges som de tidligere år til at reparere og vedligeholde i H1, ligesom udstilling mv. ajourføres, så alt kan være klart til den nye sæson, der begynder fredag, den 1. april 2011.

RedningshundenDanmark Af Bestyrelsen

Prøver og kurser Redningshunden-Danmark, RDA, afholdte IRO-prøver i Frederikssund. Der afholdtes en national prøve i spor, rundering og ruinsøg i weekenden 19.20. marts, hvor dommerne var Poul Erik Lange og Lars Jensen. Den anden prøve ligger i weekenden 9.-10. april og er en international prøve med dommerne Alfons Fieseler (D) og Jarosav Sedlàk (CZ). Prøven afholdes i rundering og ruinsøg. Igen i år sponsorerer Royal Canin foderpræmier til den Internationale prøve. RDA tilbyder kursus i ruinsøg, hvor vi har delt det op i to afdelinger. En

for instruktører hvor temaet er: ”Bedre halsgivning for dybtliggende figuranter”. På denne del af kurset er der både teori og praktik. Kurset er for instruktører, der er aktivt fungerende i en redningshundeby. Instruktør er Rolf Häusermann fra Schweiz. Rolf Häusermann er en erfaren herre, som har afholdt flere kurser for den Internationale Redningshunde Organisation IRO. Han arbejder til dagligt med hunde hjemme i Schweiz og har deltaget i både nationale og internationale mesterskaber. Rolf Häusermann var med til at vinde 2. pladsen for hold ved VM i Zartec i 2010. Den anden del af kurset er for hundeførere, og her er temaet: "Motivation i ruinsøget". Det vil hovedsagelig være praktiske øvelser. Kurset er for alle RDA’s aktive medlemmer. Instruktør på denne del er Isabella Kuehn fra Tyskland. Isabella Kuehn har tidligere været i Aalborg, så en del af jer vil nok have stiftet bekendtskab med hende. Det er en stor tilfredsstillelse for RDA at kunne tilbyde vores medlemmer kurser af denne art, hvor vi håber at kunne medvirke til at højne standarden af de danske redningshunde. I forbindelse med ovennævnte kursus den 20.-21. maj afholder RDA genrealforsamling fredag den 20. maj kl. 19.30. Tilmelding på bestyrelsen@redningshunden-danmark.dk senest den 7. maj. Indkaldelsen vil komme på vores hjemmeside: www.redningshunden-danmark.dk

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid. Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 7447 4079 e-mail: l.u.nording@mail.dk

landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk

02 Marts 2011

Beredskab

Magasinpost MMP ID-nr. 42102

HJERTESTARTER -Danmarks billigste Cardiocare - hjertestarter for livet

iPAD er kendt for:

• • • •

Fem års fabriksgaranti (ombytning) Slagfast og stødsikkert ABS kabinet Godkendt i både EU, USA og Japan IP54 godkendt for vand- og støvtæthed Klare verbale og visuelle instruktioner guider brugeren på dansk Mulighed for softwareopdatering Bifasisk trapezoid bølgeform Energi: 200J

• • • •

iPAD NF 1200 hjertestarter

Hvidt iPAD vægskab

Grønt AV100 vægskab

iPAD NF 1200 hjertestarter:

En semi-automatisk ekstern defibrillator, også kendt som AED. Hjertestarteren er designet til at kunne bruges af enkeltpersoner uden førstehjælpsviden. NF-1200 iPAD giver enkle og direkte stemmemeddelelser og instruktioner på dansk igennem hele redningsaktionen. Den er let og batteridrevet for maksimal bevægelighed og ydelse.

TILBUDSPAKKE 1: 1 Hjertestarter iPAD NF 1200

Incl. batteri (5 års stand-by) og elektroder til voksne. Evt. med vægophæng til iPAD

TILBUDSPAKKE 2: 1 Hjertestarter iPAD NF 1200 1 Hvidt iPAD skab 1 Rød iPAD taske

SERVICEPAKKE:

Vi har Danmarks billigste tilbud på vedligeholdelse. Fast abonnement på elektroder og batteri:

-Uden Besvær! TILBUDSPAKKE 3: 1 Hjertestarter iPAD NF 1200 1 Grønt AV100 skab 1 Rød iPAD taske

TILBUD PÅ KURSER I HJERTE-LUNGE-REDNING: 4 timers hjertestarterkursus med instruktør og hjertestarter for op til 16 personer - Ring på tlf. 8734 7772 og få et konkret tilbud! Cardiocare produkter, serviceaftaler og førstehjælpskurser:

Kasper Nissen Salgschef

tlf.: +45 8734 7772 mob.: +45 2948 3522

email: kn@cardiocare.dk web: www.cardiocare.dk

Cardiocare

Fabrikvej 11A 8260 Viby J tlf.: +45 8628 4900

Afsender: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene

Rød iPAD transporttaske

Ring 72 8734 77 r e for pris