BEREDSKAB T
A BEREDSKABSFORBUNDE FAGMAGASIN FR 2 NUMMER 02 / MARTS 201
ÅRETS FRIVILLIGPRISER 2011 – forsvarsministeren overrakte på Kastellet Se mere på side 18-19
Ringsted Brandvæsen har fået nye brandfolk Se mere på side 14
Hvordan kan man inddrage borgeren i beredskabet? Se mere på side 22-23
TEMA
Brand & sikkerhed
TEMA:
DØDSBRANDE ER FOR ENLIGE Se mere på side 4-6
Se mere på side xx
-EN DEL AF LS NORDIC ApS
Indhold 3
LEDER
Vi må ikke glemme det robuste beredskab – det skaber tryghed i samfundet Når man, som jeg, bor i midten af København, oplever man ofte et slukningstog på vej på opgave, eller ser lægeambulancen for fuld udrykning gennem gaderne eller hører helikopteren, der gør klar til landing på Rigshospitalet med en patient. I sommer så vi udover vores brandvæsen også Beredskabsstyrelsen og frivillige i aktion, da store, langvarige og mandskabskrævende opgaver blev løst midt i byen i forbindelse med skybruddet. Og hver gang ønsker jeg først og fremmest alt godt fremover for dem, ulykken har ramt, men takker også i mit stille sind det mandskab, der stiller op og løser opgaven. Og takker for, at vi i Danmark har et robust beredskab parat døgnet rundt. Jeg er sikker på, at jeg ikke er alene med den refleksion. Det giver stor tryghed i samfundet at vide og opleve, at vi har et robust beredskab. Det var i forbindelse med mit arbejde med det amerikanske forsvar i halvfemserne, at jeg første gang mødte begrebet “robust,” og her betød det, at man var i stand til at levere et svar på enhver udfordring, uden at der skulle være tvivl om resultatet, nemlig en succes. Og det er vel også sådan, det er tænkt, når vi taler om det robuste beredskab i Danmark – et velfungerende og velgennemtænkt niveaudelt beredskab, der løser sine opgaver, store som små, med succes. Og et beredskab der kan løse sine opgaver – og lidt til. I forbindelse med oplægget til en kommende flerårig aftale om redningsberedskabet, skal hele beredskabet analyseres. Der skal ses på såvel det kommunale, som det statslige beredskab, og på om beredskabet kan optimeres på den ene eller den anden måde. I sommer så vi, hvordan beredskabet lige netop slog til, men heller ikke mere, da skybruddet skulle håndteres. Og alligevel blev Beredskabsstyrelsen ramt af kraftige besparelser mindre end et halvt år senere. Samtidig oplever vi de kommunale beredskaber under pres – fx har vi mødt planer om at anvende frivillige, hvor man før ville anvende deltidsbrandmænd. Ikke fordi man var utilfredse med de deltidsansatte, men fordi de frivillige er billigere. Deltidsansatte brandmænd er imidlertid i forvejen en meget billig og effektiv ressource, og er det her, man leder efter penge i budgettet, tyder det på, at man er under kraftigt pres. I arbejdet med analysen og den flerårige aftale om redningsberedskabet i Danmark, må det robuste beredskab derfor ikke glemmes. Et robust beredskab er ikke det samme som et minimumsberedskab. Et robust beredskab skaber tryghed i samfundet.
08
16
34
Per Junker Thiesgaard Landschef
24
INDHOLD 04 08
Dødsbrande er for enlige Blinde alarmer skaber unødige udrykninger
10 12
Førstehjælp for brandfolk Beredskabsordførernes syn på frivillige Ringsted Brandvæsen har fyldt hullerne Bruger du vesten?
14 16
02 MARTS 2012 32. ÅRGANG
Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen
18 20 22
Årets Frivilligpriser 2011 Alle ansøgere blev optaget Hvordan kan man inddrage borgeren i beredskabet?
24 25 26
Kort Nyt Hvad er den nøjagtige adresse? Få inspiration til hvervning, uddannelse og fastholdelse
Ansvarshavende redaktør: Direktør Per Kjærholt Oplag: 13.193 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2010 – 30/6-2011 Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.
28 30 31 32 34
Havnens dag Kort Nyt Besøg af forsvarsministeren Landschefens Væg BF-Stævne 2012: Frederikssund byder indenfor
37
Nyt fra regioner og kredse
BEREDSKAB FAGMAGASIN FRA
Abonnement: Udkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Deadline for næste nummer er mandag den 30. april 2012 Produktion og annoncer: Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net
NUMMER 02 / MARTS
2012
BEREDSKABSFORBU
NDET
ÅRETS FR LLIGPRISER 20IVI 11 –
forsvarsm overrakte påinisteren Kastellet
Se mere på
side 18-19
Ringsted Bra har fået nye ndvæsen brandfolk
Se mere på
side 14
Hvordan kan borgeren i man inddrage beredskabe side 22-23 t?
Se mere på
TEMA
Bran sikke d & rhed
DØDSBR DE ER FOR ENAN LIGE
TEMA:
Se mere på
side xx
Se mere på
side 4-6
Forsidefoto: POLFOTO
02 Marts 2012
BEREDSKAB
4 Dødsbrande
A TEM nd &
Bra sikkerhed
AF MADS JAKOBSEN | FOTO: COLOURBOX.COM
DØDSBRANDE ER FOR
ENLIGE Beredskabsstyrelsens statistik over dødsbrande for 2011 tegner et lyst billede i forhold til tidligere år. Foreløbige tal viser, at der i 2011 omkom 64 personer i brande, og det er laveste antal siden 1990, hvor der omkom 61 personer. Kigger man på omkomne gennem de seneste år, så ligger det under gennemsnittet på ca. 79 personer. Udviklingen går derfor den rigtige vej, og det kan skyldes flere faktorer: Mere fokus på forebyggende aktiviteter, opsætning af røgalarmer og indførelse af selvslukkende cigaretter. Men der er et iøjnefaldende faktum med dødsbrandene herhjemme gennem de senere år. Ved stort set alle dødsbrande omkommer der kun én person. Og man kan se, at ofrene ofte er enlige eller socialt udsatte og marginaliserede mennesker. Specielt ældre er overrepræsenteret i statistikken. De falder for eksempel i søvn med en cigaret i hånden eller glemmer at slukke komfuret.
Ældre specielt udsatte Når man ser på tallene over aldersgrupper af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. De er desværre den aldersgruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for lidt under halvdelen af de omkomne i dødsbrande, og det tal arbejdes der på at få nedbragt. BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, har i de senere år med støtte fra TrygFonden
BEREDSKAB
02 Marts 2012
kørt en kampagne under sloganet ”Farmor ønsker sig en røgalarm!” for at få sat fokus på opsætningen af røgalarmer ved ældre borgere. Her er kommunerne også en vigtig brik i det forebyggende arbejde, og mange beredskaber arbejder med opsætningen af røgalarmer, hvor de bl.a. også kan være med til at sikre, at ældre og ikke mindst deres pårørende bliver opfordret til at opsætte røgalarmer i de ældres bolig. Ældre bliver ofte fanget i flammerne på grund af deres nedsatte reaktionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre. Der er flere faktorer, der danner grundlag for, at ældre er overrepræsenterede i dødsbrandsstatistikken. For det første er ældre, som nævnt, den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat i deres boliger. En undersøgelse foretaget af BrandBevægelsen i slutningen af 2011 viser, at ældre over 56 år er den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat. Det understøttes desuden af en undersøgelse fra 2005 og 2008, der tegner det samme billede af manglende røgalarmer hos den ældre del af befolkningen. For det andet spiller de ældres fysiske og psykiske styrke også en relevant rolle. Med alderen bliver reaktionsevnen nedsat, og hukommelsen
Dødsbrande 5
En undersøgelse foretaget af BrandBevægelsen i slutningen af 2011 viser, at ældre over 56 år er den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat.
bliver svagere, hvilket har betydning i forbindelse med brugen af åben ild og madlavning, hvor chancen for, at der kan udbryde brand, vokser. Derfor er det i høj grad livsvigtigt, at de ældre og andre bliver alarmeret i tide, inden en brand udvikler sig. Som det tredje kan nævnes, at ældre borgere er en målgruppe, der kræver specifikke målsætninger for at komme igennem med budskabet. Ældre er som udgangspunkt påpasselige og bevidste om sikkerhed. Men det kan være en uoverkommelig opgave for dem at omsætte viden til handling. Derfor er det også vigtigt, at de nære omgivelser
hjælper, og grupper med forebyggelse som arbejdsområde bidrager med at udbrede budskabet omkring opsætningen af røgalarmer.
Tobaksrygning største synder Tobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gennemgang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i.
Ældre omkommet i brande i perioden 2000-2010 År
Samlet antal omkomne
Antal omkomne ældre (67 år og opefter)
2010
74
37 (50 %)
2009
71
33 (46 %)
2008
90
38 (42 %)
2007
71
32 (45 %)
2006
69
25 (36 %)
2005
87
36 (41 %)
2004
86
30 (35 %)
2003
92
26 (28 %)
2002
76
32 (42 %)
2001
74
30 (41 %)
2000
83
28 (33 %)
Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank
Rygning som dødsbrandårsag 2006-2010 År
Samlet antal omkomne
Antal omkomne pga. rygning
2010
74
37 (50 %)
2009
71
27 (38 %)
2008
90
40 (44 %)
2007
71
28 (39 %)
2006
69
28 (41 %)
Tallene for omkomne pga. tobaksrygning kan være højere, da ikke alle årsager til dødsbrande kan klarlægges. Kilde: Dødsbrande i Danmark 2000-2005 + Beredskabsforbundets Røgalarmundersøgelse 2008.
02 Marts 2012
BEREDSKAB
6 Dødsbrande
Uforsigtighed i forbindelse med rygning skyldes årligt mellem 40-50 % af årsagerne til dødsbrande i Danmark. Mulighederne for at nedbringe brandofrene er til stede. Et af midlerne kan være brug af brandhæmmende forklæder og sengetøj målrettet rygere, der bor på plejehjem samt opstilling af mobile sprinkleranlæg. Et stort initiativ trådte i kraft i november, hvor alle cigaretter, som produceres, importeres eller sælges i EU, skal have særlige selvslukkende egenskaber. Formålet er at mindske antallet af brande, der er forårsaget af rygning. Beredskabsstyrelsen forventer baseret på erfaringer fra udlandet, at der vil ske 5-10 færre dødsfald årligt som følge af brand, nu hvor de selvslukkende cigaretter er blevet indført.
Tobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv.
Normalt sæsonbestemt Statistikken taler sit tydelige sprog: Dødsbrande er mest hyppige i vintermånederne og i det tidligere forår. En naturlig årsag til dette er, at årstiden på disse tidspunkter sender danskerne inden døre, hvor brugen af stearinlys, adventskranse, madlavning og brændeovn skal skabe hygge i den mørke tid. Normalt plejer måneder fra december til februar at kræve flest ofre.
Røgalarm en livsvigtig investering Sund fornuft og opsætning af røgalarmer er en kombination, der kan være med til at redde liv. Man skal behandle ild med
respekt og være sikker på, at fx gløderne i asken fra brændeovnen er helt slukket, inden man tager den ud. Eller at stearinlysene er placerede på brandfaste materialer, og at de bliver slukket, inden man går i seng. Der kan findes flere gode råd på www.beredskab.dk/brand.
til at komme ud. Derfor er det livsvigtigt, at man bliver alarmeret så hurtigt som muligt, hvilket røgalarmen kan være garant for. Den er en billig investering, som der i endnu højere grad bør arbejdes for at få danskerne til at indkøbe.
En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter. Ofte er det ikke ilden, men røgen, der dræber. Tiden er i dette tilfælde en altafgørende faktor, da man har 1-2 minutter
RØGALARMER BrandBevægelsen foretog i oktober og november via WebPol to undersøgelser, hvor samlet 2.053 personer blev adspurgt omkring røgalarmer i deres boliger. I gennemsnit har 76 % af danskerne mindst en røgalarm installeret i deres bolig. I 2008 var tallet 73 % (Beredskabsforbundets Røgalarmundersøgelse, 2008), og i 2005 havde 67 % (Beredskabsstyrelsen, 2005) en røgalarm opsat. Kigger man på procentfordelingen af opsatte røgalarmer for de fem regioner, fordeler det sig således:
Regionsfordeling af opsatte røgalarmer i 2011 Region Region Region Region Region
BEREDSKAB
Nordjylland ..............................................76,9 Midtjylland ...............................................81,0 Syddanmark .............................................78,6 Sjælland .................................................71,1 Hovedstaden ............................................67,1
02 Marts 2012
% % % % %
I 2007 var der ved 67 procent af dødsbrandene ingen røgalarmer installeret. 15 procent af de omkomne havde røgalarmer. Ved de sidste 18 procent kunne politiets teknikere ikke afgøre, om en røgalarm havde været installeret. Man kan ud fra undersøgelserne desuden pege på, at personer, der bor i etageejendomme/lejligheder er dårligere til at opsætte røgalarmer i forhold til resten af befolkningen. Hele 43 % af de adspurgte, som bor i etageejendom/lejlighed har ikke en røgalarm opsat. Anderledes forholder det sig med de interviewede, der bor i villa/parcelhus: Her har 83 % røgalarm opsat. De tre hyppigste begrundelser for, at danskerne ikke har en røgalarm installeret: • Forglemmelse (41 %) • Har aldrig overvejet det (30 %) • Ryger ikke (7 %)
xxxxxx 7
D E H NY FRx hjertestarter ... hjertestarteren, der er designet til at blive brugt - der hvor behovet er. Kan lidt mere end andre hjertestartere på markedet.
• Tåler vandstråler. • Tåler belastning på op til 250 kg. • Må anvendes, hvis personen ligger på metal, vådt underlag eller anti-shocktæppe. • Er støvtæt. • Passer ind alle steder, eksempelvis i industrien, våde områder, håndværker biler, byggepladser, boligforeninger, ect. • Tåler 1 meter fald til betongulv. Kontakt os for uforpligtende tilbud.
Helpan & HelpanSafety Skeevej 107 4370 St. Merløse tlf.: 57 60 01 11 www.helpan.dk www.helpansafety.dk
Modtag vores nyhedsbrev og vær blandt de første til at se tilbud og nyheder Scan og kom direkte til tilmeldingssiden 02 Marts 2012
BEREDSKAB
8 Blinde alarmer
TEMA
Brand sikkerh & ed AF MADS JAKOBSEN | FOTO: COLOURBOX.COM
BLINDE ALARMER SKABER UNØDIGE UDRYKNINGER En gennemgang af en række af brandvæsnernes nytårsparoler viser, at der fortsat blev kørt forgæves til mange blinde alarmer i 2011. Kommunernes brandvæsner rykkede i 2010 ud til 11.417 blinde alarmer fra ABA-anlæg (automatiske brandalarmanlæg). Det er det højeste antal nogensinde. Tallene for 2011, der samlet registreres ved Beredskabsstyrelsen, er endnu ikke offentliggjort. Men uddrag fra en række af brandvæsnernes nytårsparoler viser, at brandvæsnerne stadig har mange forgæves udrykninger. Brandvæsenets mange udrykninger til blinde alarmer fra ABA-anlæg koster kommuner og virksomheder tid og ressourcer. Men anlæggene forhindrer også, at større værdier går op i røg. Kun 1,3 procent af de brande, der bliver detekteret af et ABA-anlæg, når at udvikle sig til store brande. For brande, hvor alarmeringen sker telefonisk til 1-1-2, er det tilsvarende tal 15 procent.
Her følger uddrag fra nytårsparoler:
VARDE Antallet af blinde alarmer i Varde var det laveste nogensinde i 2011. 56 gange kørte brandvæsnet forgæves med udrykning i det forløbne år. Det var 56 gange for ofte, men det lokale beredskab havde ikke desto mindre så få blinde alarmer, at netop Varde af Beredskabsstyrelsen tidligere i 2011 blev fremhævet for sin indsats på området. En rapport fra Beredskabsstyrelsen peger på, at det lykkedes at bringe antallet af blinde alarmer ned fra 92 i 2007 til 61 i 2009, altså med en tredjedel. De flotte tal bragte Varde i top ti over kommuner, der reducerede antallet af blinde alarmer mest, men i 2010 steg tallet atter. Denne gang til 91 blinde alarmer, altså tilbage til niveauet fra 2007. – Det viser, at udviklingen hurtigt kan vende, så vi får mange blinde alarmer, siger beredskabschef Vagn Lund.
BEREDSKAB
02 Marts 2012
BRØRUP Ved nytårsparolen fremlagde stationsleder Henning Holm og beredskabschef Ole Nøhr Christensen friske tal, som viser, hvor mange udrykninger, der blev kørt sidste år. Ambulancerne kørte i alt til 458 akutopgaver og 618 sygeture. Brandbilerne blev kaldt ud 93 gange. Det er lidt færre end året før. Brandvæsnet er glad for at hjælpe, men kommunens beredskabschef Ole Nøhr Christensen er mindre glad for, at antallet af blinde alarmer er mere end fordoblet. I 2010 var der 10 blinde alarmer, og i 2011 var der 23. – Det skal der gøres noget ved, fortæller Ole Nøhr Christensen.
Blinde alarmer 9
ODSHERRED Odsherred Brandvæsen har gjort regnskabet op for 2011, hvor der var i alt 372 udrykninger. Hver tredje – i alt 132 – har være til blinde alarmer. 128 gange måtte Odsherred Brandvæsen rykke ud til blinde alarmer i 2010, det er 25 mere end i 2009 og hele 58 flere end tilbage i 2007. Antallet er helt uacceptabelt, og brandvæsnet følger nu nøje op med blandt andet kontakt til anlægsejeren. Antallet af blinde alarmer har ifølge beredskabschef Jens Larsen været støt stigende gennem de seneste fem år, hvor der er opsat flere og flere automatiske brandmeldere. – En tredjedel er uacceptabelt højt, og i år bliver der sat ekstra fokus på problemet. Vi følger op på hver enkelt blinde alarm og vil koncentrere os om de anlæg, som har flest blinde alarmer, sagde Jens Larsen.
FAXE Faxe Brand & Redning måtte i 2011 rykke ud 242 gange til brande på gårde, i bygninger, i biler, skorstensbrande og desværre også mange containerbrande. Men blinde alarmer fra automatiske alarmanlæg har også kostet mange unødige kørsler. 75 udrykninger og kun et par skyldtes reelle problemer. – Faktisk 30 procent af alle udkald var forårsaget af de automatiske anlæg, og det antal er for højt, selv om der var 25 færre blinde alarmer end i 2010. Det er et indsatsområde, vi i de kommende år skal få bragt så langt ned som muligt, sagde kommunens borgmester Knud Erik Hansen.
FREDERICIA
SORØ
For første gang i flere år fik Fredericia Brandvæsen sidste år færre blinde alarmer. I 2011 rykkede brandvæsnet ud til 185 blinde alarmer mod 217 året før. Nedgangen blev også noteret, da beredskabschef Kaj Petersen holdt tale ved brandvæsnets nytårsparole. – Vi har haft 571 udrykninger i 2011. Det er en tilbagegang på 30, som stort set kun indeholder blinde alarmer, sagde han.
– Vi har i nogen grad fået styr på de automatiske alarmeringsanlæg, men det kan fortsat blive bedre, og det er et problem, vi vil gøre meget for at få gjort endnu mindre. I 2011 oplevede vi et fald i antallet af blinde alarmer på 37 procent i forhold til 2012, men vi har i Sorø Kommune haft i alt 54 udrykninger til blinde alarmer, og det svarer til 25,5 procent af alle udrykninger, sagde beredskabschef Sven Urban Hansen til Sorø Brandvæsens nytårsparade på brandstationen på Kongebrovej. Hver fjerde gang, de blå blink og hornene sættes i gang, sker det uden et reelt formål. Derfor har brandvæsnet fortsat fokus på at få gjort anlæggene endnu bedre.
02 Marts 2012
BEREDSKAB
10 Førstehjælp
A TEM nd &
Bra sikkerhed
AF LINE NIELSEN | FOTO: EYEAID
Førstehjælp for brandfolk
- LIGE I
JET!
Nyt innovativt førstehjælpsprodukt gør det nemt at skylle øjet med én hånd, og uden at snavsede fingre kommer i kontakt med øjet. Eyeaid er som skabt til brandfolk, da de ikke engang behøver at tage handsken af. Eyeaid er så nem at betjene, at du kan skylle øjet med én hånd og helt uden at tage handsken af. Det kan være en fordel for brand- og redningsfolk, der måske står midt i en indsats og hurtigt skal have skyllet øjet for kemikalier eller snavs. Teknologisk Institut har hjulpet med at konstruere og udforme selve sprayenheden på det nye produkt. For at finde frem til en optimal løsning har Teknologisk Institut udviklet prototyper på sprayenheden og testet dem. – Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Teknologisk Institut, da vi er endt op med en unik og brugervenlig løsning, der gør det muligt, inden for ganske få sekunder, at skylle øjet effektivt og
BEREDSKAB
02 Marts 2012
præcist, fortæller udviklingsdirektør Steen Pedersen fra udviklingshuset Innovaider, der står bag Eyeaid. Hver enkelt beholder indeholder 250 ml skyllevæske, der rækker til femten minutters skyl, og det er tilstrækkeligt til at kunne behandle selv de alvorligste uheld med farlige kemikalier. Sprøjteteknologien sikrer, at øjet tilføres den rette mængde skyllevæske i form af en tåge af fine dråber saltvand i et konstant og langvarigt flow uden unødige stop. Den innovative og patenterede mekaniske øjenåbner er lille, let og handy, og den er i stand til at tvinge det skadede øje åbent
uden fysisk berøring med urene fingre. Skadelige væsker og stoffer fra urene hænder og fingre overføres derfor ikke til det skadede øje. Produktet er tillige den eneste øjenskyller, der kan betjenes med én hånd og med handske på. Produktet er udviklet til laboratoriemedarbejdere, skovarbejdere, håndværkere, svømmehalspersonale og medarbejdere i restauranter, kantiner og inden for landbruget og fødevareindustrien. Ligeledes er produktet oplagt til brand- og redningsfolk, der ofte befinder sig i situationer, hvor de kan få kemikalier eller snavs i øjet.
Førstehjælp 11
2
Hvilke ting kan redde dit liv
?
Den nøgne sandhed En redningsvest redder liv, når du er på vandet. I 2011 druknede 16 personer i de danske farvande, 15 af dem bar ikke redningsvest. Faktisk har de fleste lystsejlere og fritidsfiskere redningsveste om bord, men de har også en søforklaring på, hvorfor de ikke behøver at bruge den. En søforklaring kan man dø af. Derfor: Brug redningsvesten! Deltag i konkurrencen. SMS teksten RED mellemrum DIT SVAR til 1245 og skriv hvilke 2 ting, der kan redde dit liv og vind en af vores flotte præmier. Læs mere på www.facebook.com/brugvesten
Hvilke 2 ting kan redde dit liv til søs? SMS RED til 1245 eller scan med din smartphone og skriv dit svar. Præmier: Ipad 2 og rejsegavekort
Det koster 0 kr. + alm. takst. Udbydes af BEREDSKABSFORBUNDET Hedelykken 10 • 2640 Hedehusene • Tlf: +45 35 24 00 00
12 Interview
AF MADS JAKOBSEN
Beredskabsordførernes
SYN PÅ FRIVILLIGE Efter folketingsvalget fik en række af partierne nye ansigter som beredskabsordførere. BEREDSKAB bringer i denne udgave interview med et par af dem. Du vil både kunne læse interview med nye politikere og gengangere på posten. I denne udgave er det ordførerne fra Enhedslisten og Venstre. I forrige udgave af BEREDSKAB kunne du læse interview med beredskabsordførerne fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Konservative.
BEREDSKAB
02 Marts 2012
Nikolaj Villumsen, Enhedslisten 1. Hvordan er dit overordnede syn på frivillige i redningsberedskabet? Hvor vigtig en ressource er de for det danske samfund? – Det frivillige beredskab er en helt afgørende del af det samlede danske beredskab. Jeg mener, at det frivillige beredskab i modsætning til hjemmeværnet har en vigtig rolle at spille, og derfor bør prioriteres langt højere politisk.
3. Kan du se nye opgaver til frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet inden for de næste par år? – Klimaforandringerne begynder desværre allerede at vise sig med et mere voldsomt vejr. Derfor vil der være en vigtig opgave her, som vi må og skal løfte. Her er de frivillige i beredskabet et vigtigt supplement, der kan anvendes, når vi oplever skybrud og snestorme.
2. Fremtidens redningsberedskab – vil det fortsat indeholde frivillige? I større eller mindre grad? Og hvad vil du gøre for at sikre en fortsat tilgang af frivillige? – Jeg mener, at den frivillige dimension er vigtig, og derfor skal og må vi også prioritere at bruge midler på at køre hvervekampagner og tiltrække nye frivillige. Det er desværre underprioriteret i dag fra politisk side, så her ser jeg et nødvendigt behov for styrkelse af hverveindsatsen. Vi skal fortsat kunne tiltrække frivillige i fremtiden, og det gør vi bedst ved at fortælle danskerne om den frivillige indsats, som beredskabets frivillige yder til gavn for samfundet.
4. Hvor vigtig ser du Beredskabsforbundets rolle med at være omdrejningspunkt for de frivillige? Ser du et behov for at styrke Beredskabsforbundets organisatoriske arbejde? – Ja, det er oplagt, at Beredskabsforbundet har brug for flere ressourcer. Jeg er overbevist om, at en opprioritering vil vise sig at være givet godt ud, da indsatsen vil tiltrække langt flere frivillige. Og det har vi behov for i fremtidens beredskab. Samtidig kan Beredskabsforbundet også være den organisation, som er synonym med forebyggelse, hvor der kan sættes ind med informationskampagner og kursusafholdelse.
Interview 13
Hans Christian Thoning, Venstre 1. Hvordan er dit overordnede syn på frivillige i redningsberedskabet? Hvor vigtig en ressource er de for det danske samfund? – Beredskabets frivillige er vigtige for det danske samfund. De er en vigtig ressource, som der kan trækkes på, når behovet er til stede ved større og længerevarende indsatser. 2. Fremtidens redningsberedskab – vil det fortsat indeholde frivillige? I større eller mindre grad? Og hvad vil du gøre for at sikre en fortsat tilgang af frivillige? – De frivillige lægger mange kræfter i det arbejde, som de laver til gavn for samfundet. Det er vigtigt, at vi giver dem faste holdepunkter, og at der er mulighed for, at de kan blive uddannet til de opgaver og indsatser, som der er behov for, at frivillige i beredskabet skal kunne udføre. Det vil også kunne tiltrække flere frivillige, at der er mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling inden for rammerne. De ekstreme vejrsituationer viser med al tydelighed, at frivillige er en nødvendighed. De er den ressource, som kan løse indsatsen på dette område. Men de frivillige skal ikke kun bruges til de skarpe indsatser. Der er også behov for dem til de ”bløde” opgaver, som i høj grad kan handle om forebyggelse, herunder for eksempel opsætning af røgalarmer.
3. Kan du se nye opgaver til frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet inden for de næste par år? – Jeg ser for mig et samarbejde mellem det statslige, det kommunale og Beredskabsforbundet, hvor det handler om at finde fælles fokuspunkter. Fordelen skal være, at ressourcerne bliver udnyttet optimalt. For fremtiden vil det være vigtigt, at der bliver lavet så meget samarbejde som muligt, og at den enkelte myndighed eller organisation ikke holder på sit eget. Jeg er derfor lutter øren for gode forslag, der kan styrke vores redningsberedskab. 4. Hvor vigtig ser du Beredskabsforbundets rolle med at være omdrejningspunkt for de frivillige? Ser du et behov for at styrke Beredskabsforbundets organisatoriske arbejde? – Der er til stadighed brug for rekruttering af frivillige til beredskabet. Det skal der være råderum til. Også i fremtiden. Som nævnt tidligere så giver de ekstreme vejrsituationer udfordringer, og de frivillige er vigtige i denne forbindelse. Vi må på længere sigt ikke miste tilgangen af nye frivillige, og derfor skal Beredskabsforbundet være omdrejningspunktet for frivilligheden herhjemme.
Eyeaid - førstehjælp lige i øjet! Får du noget i øjet, er det om at handle hurtigt. På Sikkerhedsbutikken.dk finder du den bedste og nemmeste løsning. Vi er netop blevet forhandlere af EYEAID - et nyt øjenskylprodukt, der har et unikt sprøjtesystem udviklet af Teknologisk Institut, som sikrer, at øjet tilføres den rette mængde skyllevæske i et fint flow. Produktet kan betjenes med én hånd og sågar med handske på.
Find dine førstehjælpsprodukter på: WWW.SIKKERHEDSBUTIKKEN.DK 02 Marts 2012
BEREDSKAB
14 Bliv Brandmand Nu
AF MADS JAKOBSEN
RINGSTED BRANDVÆSEN HAR FYLDT HULLERNE I Ringsted har man gennem en aktiv indsats fået nye deltidsbrandfolk i dragten. Ringsted har med hjælp fra Bliv Brandmand Nu-kampagnen fået ansat seks nye folk siden sidste sommer. Kommunens nye beredskabschef Henrik Nilsson er glad for, at holdene nu er fyldt ud. – Vores hverveaktiviteter har båret frugt og resulteret i, at vi nu er 21 deltidsansatte brandfolk og tre indsatsledere. Men nu skal vi ikke forvente, at vi bare kan læne os tilbage og hvile på laurbærrene. Situationen kan hurtig ændre sig i et deltidsbrandvæsen, så vi skal hurtig kunne trække i arbejdstøjet igen, hvis vi er nødt til at skulle hverve nye folk, fortæller Henrik Nilsson.
Folk kommer ikke længere af sig selv De seks nye folk ville ifølge beredskabschefen ikke være kommet af sig selv, hvis ikke det havde været for kampagnerne både nationalt og lokalt, der har været med til at vække nysgerrigheden i dem. Og så er det ofte nødvendigt at høre budskabet flere gange, og det har den landsdækkende radiokampagne, der kørte i januar, i høj grad været med til. Her kan de stadig mærke efterdønningerne af radiospottet i Ringsted. – Generelt har samarbejdet med Beredskabsforbundet om kampagnen og
BEREDSKAB
02 Marts 2012
udarbejdelsen af vores lokale hvervemateriale været rigtig godt og af høj kvalitet. Vores plakater hænger rundt omkring på centrale steder i byen, hvilket er med til at gøre os synlige i hverdagen. Samtidig har lokalpressens bevågenhed og vores informationsmateriale gjort, at rygtet har spredt sig. Overordnet set er det fint, at Bliv Brandmand Nu-kampagnen er centralt placeret ved Beredskabsforbundet, så der om en række år kan gøres brug af erfaringerne og materialerne, hvis vi igen skal ud og hverve her i Ringsted, fortæller beredskabschef Henrik Nilsson. Ved Beredskabsforbundet ser konsulent Jesper Koch, der har bistået Ringsted Brandvæsen som sparringspartner, kampagnen i Ringsted som et skoleeksempel på en vellykket hvervekampagne. – Når kampagnen i Ringsted har været en succes skyldes det blandt andet, at man har spillet på mange strenge for at gøre omverdenen opmærksom på problematikken med at rekruttere deltidsbrandmænd til byens brandvæsen. Åbent hus-arrangement på stationen, deltagelse i lokale arrangementer, ophængning af plakater og bannere samt ikke mindst artikler i den lokale presse om manglen på brandmænd, der kan møde i dagti-
merne, har givet resultater, så man i dag har fået ansat det nødvendige antal nye brandmænd, forklarer Jesper Koch.
Tyndtbefolkede områder hårdest ramt I forbindelse med konsulenternes arbejde med at hjælpe landets deltidsberedskaber med at rekruttere brandfolk til de ledige stillinger kan det konstateres, at beredskaberne har et stærkt stigende problem med at rekruttere brandmænd, som har mulighed for at møde i dagtimerne på hverdage. – Specielt i de mindre lokalsamfund er antallet af arbejdspladser i nærheden af brandstationer for nedadgående, og mange arbejdspladser vil ikke lade deres medarbejdere forlade arbejdspladsen, når alarmen lyder. Dermed er der store vanskeligheder med at sikre, at der kan møde nok brandfolk til at bemande slukningstoget i dagtimerne på hverdage. Derfor forestår der for de enkelte brandvæsner et stort opsøgende arbejde over for virksomheder samt information og oplysning om de fordele, disse har ved at have veluddannede brandfolk ansat. Ligeledes er det vigtigt at få lokalområdet til at støtte op omkring sit lokale brandvæsen, hvis man vil sikre, at hjælpen fremover er tæt på, fortæller Jesper Koch.
DELKON 15
ALLE FORMER
FOR STATIONÆRE SKUMANLÆG Tungskum / Mellemskum / Letskum
Re-Healing skumvæsker fra Solberg Foams • • • •
Re-Healing skumvæsker er en type skumvæske som er 100% miljøvenlig Re-Healing er uden perfluorerede kemikalier Er hurtig biologisk nedbrydelig, så miljøet skånes Skum klæber til de fleste overflader og beskytter længere tid end vand
Dansale FireFighting ApS
Distributør for Solberg Foams
Roskildevej 382 4390 Vipperød T: +45 59 44 16 73 E-mail: info@dansale.dk www.dansale.dk 02 Marts 2012
BEREDSKAB
16 Brug vesten
AF MADS JAKOBSEN
BRUGER DU VESTEN?
– den kan redde dit liv til søs Fritidsfiskerne og lystsejlerne glemmer at bruge vesten. Søsportens Sikkerhedsråd, Beredskabsforbundet og TrygFonden samarbejder om at skabe større sikkerhed til søs. Tal fra Søsportens Sikkerhedsråd for 2011 viser, at 16 personer druknede. Af dem bar de 15 ikke redningsvest. Statistikken er et klart udtryk for, at en redningsvest er med til at redde liv. Det er lovpligtigt at have redningsvest med i båden, men ikke at have den på. – Vi ser flest ulykker med fritidsfiskere, der sejler ud i joller. Mange har også vesten med, men har ikke fået taget den på. Så bliver de overrasket over pludseligt dårligt vejr eller en stor bølge efter en færge. Ofte går det nemlig rigtig stærkt, og så hjælper det ikke, at redningsvesten ligger nede i båden, fortæller Sten Emborg, daglig leder ved Søsportens Sikkerhedsråd. Hos Beredskabsforbundet er det ikke kun hensynet til at redde sit eget liv, der skal få fiskerne og sejlerne til at bruge vesten. Der er også et hensyn at tage til redningsindsatsen og de pårørende. – Det handler om at skabe tryghed og sikkerhed til søs. Vi håber gennem kampagnen at kunne være med til at skabe en adfærdsændring blandt fritidsfiskerne og lystsejlerne, så det bliver naturligt for dem at bære vesten, når de færdes på havet. Ligesom det er naturligt at tage cykelhjelmen eller sikkerhedsselen på, når vi færdes i trafikken. For søredningen og beredskabet er chancerne for, at de får øje på dig, hvis du ryger i vandet ekstremt gode, når du bærer en farvestrålende redningsvest. På det følelsesmæssige plan er der samtidig også hensynet til de pårørende at tage i visheden om, at man bliver fundet til søs, fortæller Mads Jakobsen, kommunikationschef ved Beredskabsforbundet.
BEREDSKAB
02 Marts 2012
Ældre mænd topper statistikken Statistikken er overrepræsenteret af mænd i alderen over 50 år, og den risikovillighed, som denne gruppe udviser ved at være på havet uden brug af redningsvest, kræver en adfærdsændring. Dagens redningsveste er selvoppustelige, giver rigtig god bevægelsesfrihed og vejer ikke meget, så der er ingen undskyldning for ikke at bære dem, når man er til søs. Skulle uheldet være ude, så er overlevelseschancerne langt større, hvis man bærer vest. I TrygFonden er man glad for, at der bliver sat fokus på området. – Drukning er den tredje største dødsårsag herhjemme, når vi taler ulykker – og vi vil derfor gerne gøre bade- og vandsikkerhed tydelig i danskernes bevidsthed. At bruge redningsvest, når man er på vandet, kan redde liv, fortæller projektleder i TrygFonden, Christina Lopes.
Undersøgelse forud for kampagne Forud for kampagnelanceringen blev der gennemført et feltstudie, hvor en række fritidsfiskere og lystsejlere rundt omkring i landet blev interviewet om deres brug af redningsvest. Stort set alle de interviwede personer erkender, at der er en risiko forbundet med deres hobby, og for hovedparten af dem gælder, at de har gjort op med sig selv, at denne risiko er værd at løbe i relation til det, de får ud af at dyrke deres hobby. Alle informanter, uanset om de bruger redningsvest eller ej, opstiller forskellige forklaringsmodeller, foranstaltninger og forholdsregler for, hvordan de forebygger ulykker til havs.
Brug vesten 17
På baggrund af risikoaspektet vælger nogle af informanterne i undersøgelsen konsekvent at bruge redningsvest, dog udgør denne gruppe kun 1/5 af del af den samlede gruppe af informanter.Alle informanter, uanset om de bruger redningsvest eller ej, opstiller forskellige forklaringsmodeller, foranstaltninger og forholdsregler for, hvordan de forebygger ulykker til havs. For fritidsfiskernes vedkommende anvendes forklaringer af praktisk karakter, fx bådens/jollens størrelse, vægt og højde på ræling, ekstra søgelænder samt specifikke forholdsregler for, hvordan garn sættes og tages op af vandet, som foranstaltninger der forhindrer, at der sker en ulykke for dem. Dertil legitimerer fritidsfiskerne deres egen praksis gennem fortæl-
linger om andres ulykker og påvisning af, hvilke forholdsregler de forulykkede havde glemt at tage. En stor del af fritidsfiskerne betragter dog ulykkerne som uheldige hændelser og som noget, der også kunne ske for dem selv, selvom de forsøger at forebygge lignende situationer. Fritidsfiskerne kan betragtes som en risikovillig gruppe, og i deres selvforståelse er risiko en del af deres liv, en faktor, som de har valgt at leve med, og som giver dem mulighed for at foretage sig ting, der giver mening og indhold i deres liv. I gruppen af lystsejlere er der en udtalt forståelse af, at de besidder særlige kundskaber, der gør dem i stand til at vurdere situationen, og nogle lystsejlere giver udtryk for, at de nærmest betragter sig som ufejlbarlige.
Dette kommer til udtryk i deres fortællinger om andre lystsejlere og deres ugennemtænkte og måske klodsede adfærd, når de eksempelvis anløber en havn. Flertallet af lystsejlerne ser begrænsninger i deres kundskaber og vælger derfor at bære redningsvest i situationer, som de betragter som risikofyldte.
Kontakt for mere information om kampagnen Brug vesten: • Sten Emborg, Søsportens Sikkerhedsråd • Mads Jakobsen, Beredskabsforbundet
Drukning er den tredje største dødsårsag herhjemme, når vi taler ulykker – og vi vil derfor gerne gøre badeog vandsikkerhed tydelig i danskernes bevidsthed.
• Christina Lopes, TrygFonden • Læs mere på, www.facebook.com/Brugvesten
02 Marts 2012
BEREDSKAB
18 Årets Frivilligpriser 2011
Fanø Redningsberedskab modtog prisen som Årets Frivilligberedskab.
AF MADS JAKOBSEN
Årets Frivilligpriser 2011 uddelt af forsvarsminister Nick Hækkerup Forsvarsministeren overrakte den 16. marts Årets Frivilligpriser 2011 til frivillige fra redningsberedskabet og hjemmeværnet. Forsvarsminister Nick Hækkerup udtrykte sin store taknemmelighed, da han uddelte Årets Frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet ved en ceremoni på Kastellet: – Man skal kende et samfund på dets helte. Hvem vi gør til vore helte, siger en hel del om, hvem vi er. Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige i samfundets beredskab yder hvert år. De er de sande helte. Når vi i dag har et robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet – men ikke mindst – de frivilliges indsats i redningsberedskabet og hjemmeværnet, sagde Nick Hækkerup.
BEREDSKAB
02 Marts 2012
Frivilligpriserne gives til en person og en enhed, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, eller som har skabt opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige.
Årets Frivilligberedskab Prisen som Årets Frivilligberedskab inden for redningsberedskabet gik til de frivillige fra Fanø Redningsberedskab. Nick Hækkerup sagde i sin tale, at Fanø Redningsberedskab er et særligt ø-beredskab, som skal kunne håndtere, at befolkningstallet på øen svinger med flere tusinde mennesker mellem sommer og vinter. Samtidig skal det kunne klare sig selv, hvis hjælp fra fastlandet ikke kan lade sig gøre på grund af stormflod og højvande. De fremstår som
et eksempel på, hvordan lokalt samarbejde og engagement kan bidrage til at sikre et godt frivilligberedskab og dermed et samlet set mere robust lokalt beredskab. – Det kræver stort engagement og fleksibilitet – og ikke mindst god koordination og godt samarbejde. Dette er netop kendetegnende for jer frivillige på Fanø. Som frivillige har I udvist imponerende ildhu i forbindelse med både aktiviteter og øvelser, sagde Nick Hækkerup. De rosende ord til hele det frivillige beredskab på Fanø fra forsvarsministeren ser Beredskabsforbundets kredsleder på øen, Ingrid Pedersen, som et fortjent skulderklap, der er med til at give endnu mere gejst til at gøre en forskel.
Årets Frivilligpriser 2011 19
– Ved at modtage prisen som Årets Frivilligberedskab giver det bare så meget mere energi til at udføre opgaverne, og også selvom det kan se mørkt ud ind imellem. Men med denne pris fortæller det blot, at ens fritid bliver anvendt korrekt, og at det er dét værd at være der for hinanden, fortæller Ingrid Pedersen.
Frivilligpriser til hjemmeværnet Prisen som Årets Frivillig inden for hjemmeværnet gik til Bjarne Nielsen fra det Bornholmske Hjemmeværn.
hjemmeværnet gik til Hjemmeværnskompagni Vestlolland. Beredskabsforbundet ønsker alle prismodtagerne et stort tillykke med priserne.
Prisen som Årets Frivilligenhed inden for
Årets Frivillig Prisen som Årets Frivillig inden for redningsberedskabet gik til 24-årige Frederick von Baden fra Beredskabsstyrelsen Sjælland. I sin tale fokuserede Nick Hækkerup især på Frederick von Badens unge alder. – Du er et godt eksempel på de mange tidligere værnepligtige, der efter endt værnepligt stiller deres brede beredskabsfaglige kompetencer til rådighed for samfundet som frivillig i Beredskabsstyrelsen. Dit stærke engagement er grundlaget for, at du også stiller dine beredskabsfaglige kompetencer og velvilje til rådighed som frivillig i Guldborgsund Kommune. Det har selv sagt stor betydning. Frivilligberedskabet har derfor brug for personer som dig. Du er et eksempel til efterfølgelse, sagde Nick Hækkerup. Forsvarsminister Nick Hækkerup overrakte prisen som Årets Frivillig til Frederick von Baden.
02 Marts 2012
BEREDSKAB
20 International Personelpulje
AF LINE NIELSEN | FOTO: BEREDSKABSSTYRELSEN
ALLE ANSØGERE BLEV OPTAGET
I 2011 fik Beredskabsforbundet et nyt resultatkrav om at skaffe nye frivillige til Den Internationale Personelpulje hos Beredskabsstyrelsen. Det blev en succes, idet alle ansøgerne blev optaget i puljen. Fra starten af 2011 blev der arbejdet med at lave materiale, som kunne bruges til at finde emner til Den Internationale Personelpulje. Der blev blandt andet lavet et diasshow til brug ved regionernes årsmøder, hvor der blev holdt indlæg om det internationale arbejde og puljen. På Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni holdt chef for Internationalt Beredskab, Stig Hammerhøj, og frivillig Helle Seifert indlæg. Forinden da var der blevet udarbejdet en informationsfolder, som kredslederne kunne tage med hjem til kredsen og på den måde sprede budskabet. Der blev efterfølgende afholdt regionale temadage for frivillige, og der blev sat fokus på puljen og de internationale indsatser i en række artikler her i bladet, hvor der var interview med tidligere udsendte. På den baggrund blev der indsendt 23 ansøgninger til puljen, hvor bl.a. Odense og Ringsted kan fremhæves for at have indsendt mange ansøgninger. Efterfølgende blev alle 23 optaget, så det var en stor succes, da målet blot var fem optagne.
Nye medlemmer kan anvendes bredt Stig Hammerhøj er glad for de nye medlemmer, og han har store forventninger til dem: – Beredskabsstyrelsen har i forhold til de internationale udsendelser et mål om at sikre sig et robust beredskab. Et robust beredskab bygges ikke kun på udstyr, men i særdeleshed også
BEREDSKAB
02 Marts 2012
på et kompetent mandskab. Det har derfor afgørende betydning, at mange kompetente personer bliver medlem af Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje – så vi er bedst muligt rustet, når Danmarks hjælp efterspørges internationalt. Til robustheden hører også en bred rekruttering inden for det samlede redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen er derfor glad for at byde velkommen til de nye medlemmer, som er blevet medlem via Beredskabsforbundet. De nye medlemmer har bidraget til beredskabets robusthed med deres gode, faglige kompetencer, både inden for det beredskabsfaglige område og det mere civile som fx sygeplejersker og håndværkere. Beredskabsstyrelsen har en forventning om, at disse vil kunne anvendes bredt inden for modulberedskabet, hvis behovet skulle opstå.
Hvad kræves der? Puljen består af fastansatte, værnepligtige, frivillige fra kommunerne, folk fra Falck og civile eksperter, såsom læger og sygeplejersker. For at komme i betragtning til puljen skal man søge ad kommandovejen. Det betyder i kommunerne, at Beredskabsstyrelsen gerne vil have beredskabschefen til at give et stempel for, at ansøgeren er egnet til international udsendelse. Der er en del krav for at komme i betragtning til puljen, blandt andet skal man have gennemført funktionsuddannelsen, man skal have et godt kendskab til det internationale materiel, en stor social egnethed
International Personelpulje 21
Et robust beredskab bygges ikke kun på udstyr, men i særdeleshed også på et kompetent mandskab. Det har derfor afgørende betydning, at mange kompetente personer bliver medlem af Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje – så vi er bedst muligt rustet, når Danmarks hjælp efterspørges internationalt. og samarbejdsvilje, og man skal kunne være under kommando. Sidst, men ikke mindst skal ansøgeren være fysisk og psykisk robust.
BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE 2012
Kreds Frederikssund byder velkommen til Landsstævne 2012
Beredskabsstyrelsen er kontaktpunkt Beredskabsstyrelsen er Danmarks kontaktpunkt, når der kommer anmodninger om hjælp til katastrofer og kriser i udlandet. Det kan fx være akut katastrofebistand ved jordskælv, oversvømmelser, orkaner eller andre natur- eller menneskeskabte katastrofer. Med et døgnbemandet vagtberedskab kan Beredskabsstyrelsen modtage anmodninger 24 timer i døgnet og sende hjælp inden for kort tid. Styrelsen skal have modtaget en officiel anmodning, før Danmark via Beredskabsstyrelsen sender hjælp til udlandet. Oftest modtager man anmodninger via EU, FN og NATO. Dansk hjælp er normalt koordineret med andre bidrag gennem EU, FN, NATO, internationale organisationer eller andre lande. Siden alfaline@mail.dk ● www.alfainstruments.dk 2000 har Beredskabsstyrelsen 80 missioner. I tlf. 7025 1720 ●haft Fax mere 7025end 1730 2011 har der blandt andet været folk udsendt til Libyen/TuneALFA INSTRUMENTS sien, Japan, Afrikas Horn, Libanon, Pakistan og Tyrkiet. alfaline@mail.dk www.alfainstruments.dk ● tlf. 7025 1720 ● Fax 7025 1730 ALFA INSTRUMENTS
alfaline@mail.dk ● www.alfainstruments.dk tlf. 7025 1720 ● Fax 7025 1730 ALFA INSTRUMENTS
FJERNER LUGT OG BAKTERIER
LUFTRENSNING MED OZON-GENERATOR AirClino ACP 100 og ACP 200 er robuste ozongeneratorer som effektivt og miljørigtigt fjerner luft og bakterier, uønskede odorer fra fugt, mug, røg, brand, diesel, afløb, sved og meget andet. Udstyret er mest beregnet til biler, fritidsbåde, campingvogne, små lagerrum, hotelværelser, mandskabsvogne og lignende. Miljøvenlig, da ozonen efter endt behandling igen bliver til ilt. Flere størrelser, ring og hør nærmere.
ryds k e t t at sæ ren k s u H 2 nde i kale ember 201 sept . 9 . den 7
Du kan læse mere om stævnet på www.beredskab.dk og www.bf-frsund.dk
ALFA INSTRUMENTS tlf. 7025 1720 ● Fax 7025 1730 alfaline@mail.dk ● www.alfainstruments.dk
02 Marts 2012
BEREDSKAB
22 Beredskab og borgerinddragelse
AF LINE NIELSEN
Hvordan kan man inddrage borgeren i beredskabet? Seminar satte fokus på de nye udfordringer i det lokale beredskab. Hvordan aktiverer og inddrager man borgerne, og hvordan kan man bedst drage fordel af frivillige kræfter? Den 1. marts afholdt Public Risk Management Organisation (PRIMO) og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) et seminar om kommunernes lokal resiliens eller modstandsdygtighed. På seminaret deltog en række personer fra beredskabet og kommunen. Blandt talerne var Pernille Langeberg, kontorchef for Forsvarsministeriets Beredskabskontor; Annika Carlsson-Kanyama, forskningschef på Totalförsvarets Forskningsinstitut i Sverige og Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved Kommune. Derudover blev der holdt oplæg om fire cases, her talte Palle
K. Tourell, vicebredskabschef på Bornholm, om det voldsomme snevejr, der ramte Bornholm i vinteren 2010; Niels Sørensen, afdelingsleder i BL – Danmarks Almene Boliger i Højbjerg, talte om beredskab i større boligområder; Peter Søe, beredskabschef i Guldborgsund Kommune, fortalte om oversvømmelser, og Jakob V. Andersen, beredskabschef i Københavns Brandvæsen, fortalte om Københavns beredskabspolitik.
Mere for færre ressourcer Et overordnet tema i disse tider er økonomi, og Pernille Langeberg fra Forsvars-
ministeriet mente således heller ikke, at der samlet set ville komme flere penge til beredskabet. – Vi er nødt til at gøre tingene smartere og billigere, der skal foretages prioriteringer. Og her rammer PRIMO jo plet med dette seminar. Der er brug for nye initiativer, der ikke koster spidsen af en jetjager. Samfundsøkonomisk giver det mening at kigge på borgernes hjælp. Det vil sige borgernes evne til at kunne hjælpe sig selv. Jens Christian Birch talte ligeledes om, at der er færre ressourcer til alt, og at borgerne derfor er nødt til at tage et større
Jakob V. Andersen fra Københavns Brandvæsen fortæller om beredskabspolitikken i København, hvor kommunen i stedet for en beredskabsplan arbejder med en såkaldt Plan for Fortsat Drift.
BEREDSKAB
02 Marts 2012
Beredskab og borgerinddragelse 23
ansvar. Han mente, at der er nødt til at ske en holdningsændring, så borgeren ikke længere betragtes som kunde, men som medborger. – 35 procent af danskerne laver i dag frivilligt arbejde, og det er det laveste i norden, men det vil vokse. De unge er mere optaget af frivilligt arbejde, blandt andet fordi det er godt at have på CV’et. Man vil også se, at de gamle klassebestemte fællesskaber eller naboskaber erstattes af sociale netværk. De sociale medier kan blandt andet hjælpe i forhold til egetansvar og civilsamfundets nye roller, hvor frivillige fx er natteravne, nabohjælp eller sætter røgalarmer op hos ældre, eller de bemander frivillige telefonlinjer eller hjælper på lektiecaféer mv. Frivillige skal fungere som ressourcepersoner og aktive medspillere, mente kommunaldirektøren.
Organiserede eller uorganiserede frivillige? Efter talerne og de fire cases var der paneldiskussion blandt de fire oplægsholdere, hvor et af punkterne blandt andet var problemstillingen omkring organiserede og uorganiserede frivillige. I forhold til beredskab kan det at benytte frivillige, som ikke er i et eller andet organiseret forhold, nemlig være et problem. Der er blandt andet spørgsmålet omkring forsikring. Peter Søe fortalte, at man i Guldborgsund havde været nødt til at afvise en svensker, der var troppet op for at hjælpe under en indsats. – Enkeltpersoner, der møder op, er svære at bruge, for hvad sker der, hvis de kommer til skade under indsatsen, og hvor skal de indkvarteres, og hvad med udstyr og forplejning? Der er nødt til at være noget struktur, og der er ligeledes brug for nogle, der er vant til at håndtere disse hændelser. Der skal desuden være en leder, som de frivillige kan referere til, mente Peter Søe. Han kunne i øvrigt fortælle, at man i Guldborgsund er meget bevidst om, hvilke ressourcer man benytter hvornår. For eksempel valgte man at tilkalde hjemmeværnet i stedet for beredskabsfolk til at lave sandsække, da det ikke kræver nogen uddannelse at fylde sandsække. I stedet sørger kommunen for at uddanne de frivillige i redningsberedskabet til specialfunk-
Vicegeneralsekretær i Røde Kors, Preben Søegaard Hansen (t.v.), ledede paneldiskussionen. Panelet bestod af (fra venstre): Niels Sørensen, afdelingsleder i BL – Danmarks Almene Boliger i Højbjerg; Palle K. Tourell, vicebredskabschef på Bornholm; Jakob V. Andersen, beredskabschef i Københavns Brandvæsen og Peter Søe, beredskabschef i Guldborgsund Kommune.
tioner, og på den måde kan man friholde de frivillige til fagligt relevante opgaver. Beredskabschefen i Københavns Brandvæsen, Jakob V. Andersen, oplevede også, at der er forskel på organiserede og uorganiserede frivillige. Han fortalte, at København for første gang nogensinde skal have frivillige tilknyttet beredskabet, og at man her vil læne sig op ad Beredskabsforbundet. Han understregede ligeledes vigtigheden af at sikre, at borgerne generelt får mere uddannelse, så de vil være bedre i stand til at hjælpe sig selv.
Fokus på forebyggelse I tilknytning til debatten om vigtigheden af at uddanne borgerne, så indgik forebyggelse i flere af indlæggene, ligesom det figurer i flere myndigheders planer, blandt andet i Københavns beredskabspolitik. Beredskabsforbundet har som bekendt kørt gratis forebyggelseskurser for befolkningen siden 2011. På kurset lærer deltagerne blandt andet om hjemmets beredskab, herunder hvordan man slukker en mindre brand, hvad man stiller op i tilfælde af kraftig sne eller oversvømmelse, hvordan man bedst alarmerer, og hvordan man laver en beredskabsplan for
hjemmet mv. Planen er, at man i løbet af 2012 vil få bredt kurset ud til hele landet, så mange flere borgere kan lære at blive mere selvhjulpne.
FORSLAG TIL ET BEDRE BEREDSKAB? Arrangørerne af konferencen arbejder fortsat på at videreudvikle beredskabet og modtager derfor gerne kommentarer, forslag og idéer, som kan sendes til projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen pr. e-mail: njohan@juhl-nielsen.dk
Kongelig hofleverendør
Danske og udenlandske
Ordensbaand
Der er brug for nye initiativer, der ikke koster spidsen af en jetjager. Samfundsøkonomisk giver det mening at kigge på borgernes hjælp. Det vil sige borgernes evne til at kunne hjælpe sig selv.
Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk
02 Marts 2012
BEREDSKAB
24 Kort Nyt
KORT NYT BEREDSKABSFORBUNDETS APP ER KLAR – BRUG DEN FLITTIGT! Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder “BF Reporter” og virker på både Android og iPhone er klar. Integrationen til www.beredskab.dk og Facebook er også (stort set) på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og nyheder – og under Nyheder forventer vi, at I vil indberette alle aktiviteter lige fra møder og uddannelse til sociale arrangementer og ture. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding bestående
af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook-væg for Indberetninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet – og med et klik på kortet på www.beredskab.dk bliver informationerne om indberetningen synlige i et pop-op vindue. Regionerne får i marts 2012 sine logininformationer, og da alle kredse skal deltage
med indberetninger “ruller systemet ud” her i foråret via regionerne, hvor I kan få assistance fra jeres “superbruger”. Det bliver frivilligkonsulent Peter Lange, der tager sig af det praktiske omkring udrulningen. Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberetningerne flittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats.
Instruktører søges til forebyggelse Den nye forebyggelsesuddannelse skal implementeres i Beredskabsforbundets kredse. Kravet er, at hver kreds skal sikre, at der blandt samtlige frivillige i kredsen bliver fundet mindst to personer, der vil være forebyggelsesinstruktører. Der bliver afholdt fem instruktørkurser i april samt maj 2012. Kursustilmeldingen kan du finde på den medlemsvendte sektion på www.beredskab.dk under Blanketter. Her kan du også se, hvor kurserne finder sted. Senest 1. april skal tilmeldingsblanketten være indsendt til landskontoret.
MØD BERED
WWW.FACEB
MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK Få nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet. Klik ind på www.facebook.com/ Beredskabsforbundet
BEREDSKAB
02 Marts 2012
Alarmering 25
AF LINE NIELSEN
”HVAD ER DEN NØJAGTIGE ADRESSE?” De seneste uger har medierne omtalt flere tilfælde, hvor politiets alarmcentraler angiveligt har afvist at sende en ambulance, fordi anmelderen ikke kunne opgive en præcis adresse. Men der er hjælp på vej i form af en ny app til din smartphone. Medieomtalen af konkrete tilfælde, hvor manglende adresseoplysninger har gjort det svært for borgere at få en ambulance, har fået Region Nordjylland til at kræve, at politiet straks viderestiller sundhedsfaglige samtaler til regionens vagtcentral, så vagtcentralen kan sende ambulancen af sted. Politiet skal i dag koble regionernes vagtcentraler på, når der er tale om en sundhedsfaglig opringning. Hos Rigspolitiet kan man imidlertid ikke genkende beskrivelsen af, at alarmcentralerne kræver nøjagtige adresseoplysninger. Når en borger ringer 1-1-2, er det ifølge politiet ikke nødvendigt at kunne opgive den nøjagtige adresse for at få hjælp. Medarbejderne på alarmcentralerne har mange forskellige søgemuligheder og kan derfor godt finde frem til eksempelvis ”Shelltanken på Kalundborgvej”, hvis man ikke har den nøjagtige adresse. De mange søgemuligheder betyder også, at lokalkendskabet ikke har den store betydning. I dag har politiet to alarmcentraler i henholdsvis Slagelse og Aarhus, der sammen med Københavns Brandvæsens alarmcentral i København dækker hele landet. Centraliseringen af alarmcentraler skete pr. 1. november 2011, og Rigspoli-
tiet understreger, at langt de fleste af de knap en million årlige opkald bliver løst på fornuftig vis, men at alarmcentralerne hele tiden evaluerer arbejdet, så fejl i videst muligt omfang undgås.
Hurtigere hjælp med ny 112-app Heldigvis er der hjælp på vej i form af en ny app til smartphonen. Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen, Kort & Matrikelstyrelsen og Intergraph har indgået et offentligt-privat samarbejde om udvikling af en 112-app, der skal sikre hurtigere hjælp. Udgifterne til udvikling og markedsføring af app’en finansieres af TrygFonden. – Ved brand står folk ofte i en stresset situation, når de ringer efter hjælp. 112-app’en skal derfor være nem at bruge. Det nemmeste for folk er, at app’en aktiveres, og der så ringes 1-1-2, app’en vil så klare resten. Hermed skal folk blot, som almindelig forebyggelse downloade app’en til deres smartphone, fortæller vagtcentralchef Kim Jakobsen fra Københavns Brandvæsen. 90 procent af alle opkald til 1-1-2 sker i dag fra en mobiltelefon, og over halvdelen af alle solgte mobiler, der sælges i dag, er smartphones med en indbygget GPS, der
kan oplyse, hvor du står. Det er disse nye teknologiske muligheder, der tages i brug i 112-app’en, som ikke er en erstatning for det normale opkald til 1-1-2, men et supplement. – Det vil være en meget stor hjælp for 112-alarmcentralen at få en næsten præcis stedangivelse overført samtidig med samtalen. Vi håber derfor, at alle vil downloade 112-app’en til deres smartphone, når app’en bliver klar til december, siger Steen Herlev Larsen, leder af 112-sekretariatet.
Fokus på alarmering Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen glæder sig over, at der nu bliver kigget på alarmeringen: – Jeg er glad for, at der nu kommer fokus på dette område. Jeg modtager jævnligt henvendelser fra bekymrede borgere i Nordjylland og andre steder i landet, der har oplevet problemer i forhold til alarmering. Det er meget vigtigt, at folk får den hjælp, de har brug for – og når de har brug for den. Derfor synes jeg, at det er godt, at man både kigger på praksis på alarmcentralerne og på, hvordan man kan gøre det nemmere for borgerne at alarmere.
KANTPÆLE KAN VISE VEJ De danske veje er afmærket med kantpæle, og pælene er forsynet med tal, der refererer til kilometerangivelser. Det øverste tal angiver kilometer, mens det nederste tal angiver antal 100 meter. Kantpælen på billedet viser således 24, 8 kilometer. Pilen i nederste højre hjørne angiver kilometreringen. På figuren peger den opad, hvilket betyder, at man kører med kilometreringen, således at der på næste pæl vil stå 24,9 kilometer. Havde pilen peget nedad ville der på næste pæl stå 24,7 kilometer. Nederst står et tal, som er vejens nummer i dette tilfælde vejnr. M11. Dette tal er ikke det samme, som de rutenumre man kender fra vejskiltene, men derimod Vejdirektoratets administrationsnummer. På alarmcentralen kan alarmoperatøren ud fra tallene finde ud af, hvor kantpælen står. På den side af kantpælen, der vender mod kørebanen, kan der på nogle motorveje være en pil, der viser retningen til nærmeste nødtelefon.
02 Marts 2012
BEREDSKAB
26 Hvervning
AF MADS JAKOBSEN
FÅ INSPIRATION TIL HVERVNING, UDDANNELSE OG FASTHOLDELSE Hvordan starter man egentlig en hvervekampagne? Hvilke kommunikationskanaler kan man gøre brug af? Og vigtigst af alt: Hvad kan man anvende frivillige til? Spørgsmålene er mange omkring hvervning og brugen af frivillige i redningsberedskabet. Derfor har Rådet for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning (FFIH) opdateret websiden www.hvervfrivillige.dk med nyt layout og nye funktioner. FFIH består af medlemmer fra Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Beredskabsforbundet. På websiden er det muligt at hente inspiration til hverveprocessen. Men det er også muligt at få gode råd til, hvordan uddannelsen planlægges, og hvordan frivillige kan fastholdes. En række beredskabschefer fra en række kommuner giver i flere videoklip deres bud på, hvordan man får en succesfuld kampagne gennemført. – Der er mange aspekter, der skal tages stilling til, hvis man vil gennemføre en hvervning. Det kræver planlægning og
økonomi samt en køreplan, der skitserer før, under og efter rekrutteringsindsatsen. Desuden er det også vigtigt, at man fra beredskabets side nøje overvejer, hvad det er, som man ud fra den risikobaserede dimensionering mangler frivillige til. Og ikke mindst, at der bliver afsat de ressourcer, der er behov for, fortæller beredskabschef Søren Ipsen, Kolding.
Efterbehandling vigtig Det er mindst lige så vigtigt efter hvervekampagnen at have fokus på uddannelsesfasen og fastholdelsesinitiativer. Frivillige melder sig for at blive brugt, og de kan derfor være utålmodige for at komme i gang. Derfor skal der allerede på den første informationsaften skrives kontrakt med dem samt informeres om, hvordan hele uddannelsesforløbet er planlagt. Dermed får man fastholdt de nye interes-
serede samtidig med, at det giver dem færre argumenter for at springe fra. – Med en struktureret planlægning, hvor man kan holde snor i rekrutteringen fra start til slut, er der store chancer for, at man i sidste ende står med en gruppe frivillige, der er blevet uddannet, og som brænder for at gøre en forskel. Men det sætter krav til, at man fra beredskabets side afsætter den fornødne tid og kapacitet til at tage hånd om processen. Har man allerede et velfungerende frivilligberedskab, så er det formentlig ikke den store sag at hverve nye frivillige via mund-til-mund-metoden. Men skal man derimod starte noget op fra bunden eller puste liv i et inaktivt beredskab, så er man nødt til at bruge den nødvendige energi. Man skal derfor fra beredskabets side ville de frivillige. Og vil man det, så er der ingen tvivl om, at beredskabet på lidt længere sigt nok skal få tilbagebetalt den indsats, som man har investeret i starten, fortæller Beredskabsforbundets vicedirektør Solveig Andersen.
FAKTA Medlemmerne af FFIH tæller beredskabschef Søren Ipsen, Kolding; beredskabschef Jacob Christensen, Tønder; sektionschef Hans Bruhn, Beredskabsstyrelsen; fuldmægtig Susanne Behrendt, Beredskabsstyrelsen; landschef Per Junker Thiesgaard, Beredskabsforbundet og fung. vicelandschef Else Højsager, Beredskabsforbundet. Sekretær for FFIH er vicedirektør Solveig Andersen, Beredskabsforbundet.
BEREDSKAB
02 Marts 2012
Skulle dit beredskab ligge inde med gode idéer, informationsmaterialer eller uddannelsesmuligheder, som du mener bør komme andre beredskaber til gode på www.hvervfrivillige.dk, så ret henvendelse til Beredskabsforbundets kommunikationschef, Mads Jakobsen, på mjb@beredskab.dk.
Stillingsopslag 27
Vicelandschef i Beredskabsforbundet Da vores vicelandschef Hanne Buchholdt fratræder sin stilling i forbindelse med Beredskabsforbundets Landsrådsmøde i juni 2012, søger vi en engageret person med lyst og energi til opgaven fra samme tidspunkt. Vicelandschefen udpeges for en toårig periode ad gangen.
PROFIL Vi forventer af dig, at du er: Samarbejdsorienteret – et afgørende krav, da vi er en frivillig organisation Udviklingsorienteret og visionær Resultatsøgende og præstationsorienteret Robust med en høj personlig integritet Forhandlingsvant med en nobel og tillidsvækkende personlig fremtræden.
KVALIFIKATIONER Vi ser gerne, at du har en beredskabsfaglig indsigt. Endvidere vil det være ønskværdigt, såfremt du har en bredere ledelsesmæssig baggrund/erfaring.
OPGAVER Du vil indgå i forbundets topledelse og skal sammen med landschefen varetage de overordnede relationer til Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, væsentlige samarbejdspartnere og organisationer samt forbundets regioner.
holds- og telefongodtgørelse efter SKATs takster. Der er fri uniform, og Beredskabsforbundet betaler naturligvis dine befordringsudgifter i forbindelse med varetagelse af stillingen. Du skal påregne en del mødeaktivitet, også i dagtimerne. Ansøgning sendes til: Beredskabsforbundet, Att.: Direktør Per Kjærholt Hedelykken 10 2640 Hedehusene eller pr. mail til pkh@beredskab.dk mrk. ”Vicelandschef, Ansøgning”. Der afholdes ansættelsessamtale tirsdag den 22. maj. Ansøgningsfrist er mandag den 30. april 2012. Øvrig information om stillingen, herunder en mere detaljeret funktionsbeskrivelse, kan fås ved henvendelse til: Landschef Per Junker Thiesgaard Telefon 28 91 91 96 eller E-mail: thiesgaard@mac.com
Udover foranstående er vicelandschefen stedfortræder for landschefen i dennes fravær, og du vil som særskilte fagområder skulle deltage aktivt i forbundets informations- og uddannelsesarbejder.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER Vicelandschefen er ulønnet, dog ydes der kontor-
02 Marts 2012
BEREDSKAB
28 Dansk SøRedningsSelskab
‘Havnens dag’ den 14. april 2012 i Lynetten Standerophaling sæson 2012 og åbning af ny DSRS-redningsstation Arrangør: Margretheholm Havn (Lynetten) og Dansk Søredningsselskab (DSRS)
PROGRAM: 15.00 – 15.20 Standerophaling
16.30 – 18.00 Båddemonstration
Havnens bestyrelsesformand Georg Niemann byder velkommen til standerophaling og åbning af DSRS Lynetten – standeren ophales.
Kenneth Jacobsen – Stationsleder i DSRS Lynetten – byder velkommen til stationen og den nye båd, og byder samtidigt velkommen til det svenske søredningsselskab (SSRS), og kollegaerne fra de øvrige redningsstationer under DSRS.
15.20 – 15.50 Åbning af DSRS Lynetten – 7. redningsstation under DSRS • Formand Ole Lyngenbo, Dansk Søredningsselskab (DSRS) • Formand Hans Natorp, Dansk Sejlunion • Kommandørkaptajn Gustav Lang, chef for operationscenteret ved SOK • Formand Lars Westenberg Bjørn, ”Nordens bådklub” døber – på vegne af Rederiet Norden/ Orients Fond – den donerede redningsbåd til DSRS Lynetten
15.50 – 16.30 Servering af ”et sæt” i teltet Havnen er vært ved et ”sæt” i teltet (1 kaffe/øl og 1 glas gl. dansk samt 3 småkager)
BEREDSKAB
02 Marts 2012
Demonstration af både og materiel i havnebassinet – samt demonstration ved teltet af biler og materiel fra de lokale beredskabsinstitutioner (politi, brandvæsen, dykkertjenesten, lufthavnens redningsbåd mv.)
18.00 – 20.00 Spisning i teltet 20.00 – 22.00 Fest i teltet med levende musik
KOM OG FÅ EN FESTLIG DAG UD AF DET – ALLE ER VELKOMNE
DSRS - Havnens dag 29
The VIKING advantage
En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare. VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af branddragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.
VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com 02 Marts 2012
BEREDSKAB
30 Kort Nyt
KORT NYT ÅRETS BEREDSKABSBILLEDE 2012 Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2012. Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab.
Præmier 1. præmie: Apple iPad 2 2. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-) 3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-) Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter Seneste frist for indsendelse af billeder er onsdag den 31. oktober. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2012.
Regler • Alle med tilknytning til redningsberedskabet kan deltage • Billederne skal være i JPEG/JPG format (høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk • Ved indsendelse af billede giver du Beredskabsforbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB og på www.beredskab.dk • Beskriv kort hvad billedet illustrerer • Husk at angive navn, adresse og telefonnummer • Billedet skal være taget i 2012 Vi vil løbende i BEREDSKAB bringe billeder, der er indsendt til konkurrencen.
BESTILLING AF NAVNESKILTE Så er det blevet tid til bestilling af messing navneskilte til jeres uniformer. Bestillingsblanketten findes på den medlemsvendte side på www.beredskab. dk under Blanketter. Bestillingen skal være forbundet i hænde senest mandag den 30. april 2012.
BEREDSKAB
02 Marts 2012
Den Danske Redningsberedskabspris 2011 – Indstilling Prisen kan tildeles det danske redningsberedskabs personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Den Danske Redningsberedskabspris kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats i 2011, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/ tilhørsforhold. Som et led i prisen følger en honorering på 50.000 kroner. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab, der ønsker at støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af priskomitéen på et møde senere på året. Sidste frist for indstilling er mandag den 16. april 2012, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 3524 0023, E-mail: lin@beredskab.dk Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk
Ministerbesøg 31
AF LANDSCHEF PER JUNKER THIESGAARD | FOTO: MADS JAKOBSEN OG OVE HANSEN
Forsvarsministeren besøgte landskontoret Det var med stor glæde, at vi modtog meldingen om, at forsvarsminister Nick Hækkerup gerne ville aflægge Beredskabsforbundet et besøg og høre mere om forbundets arbejde. Forsvarsministerens besøg fandt sted mandag den 30. januar 2012, og her gav Beredskabsforbundets direktør, Per Kjærholt, en briefing om landskontorets arbejde, ligesom landschef Per Junker Thiesgaard og vicelandschef Else Højsager fik lejlighed til at berette om det frivillige arbejde og de opgaver og udfordringer, vi ser for forbundet. Efter præsentationen fortsatte besøget hos Beredskabsstyrelsen Hedehusene, hvor chefen, brigadechef Tine Overby, tog imod sammen med Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen og underdirek-
tør Flemming Klokager. Herefter begav man sig over til garageanlægget, hvor et hold frivillige fra Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) viste garager, køretøjer og materiel og også fik lejlighed til at tale med ministeren om det frivillige arbejde. Forsvarsministeren fik på denne måde på bedste vis en introduktion både til forbundsarbejdet og til frivilligt arbejde i praksis. Vi kan i øvrigt glæde os til at gense forsvarsministeren til Beredskabsforbundets landsrådsmøde i Nyborg i juni 2012, hvor ministeren har sagt ja til at
komme og tale. En af landsforbundets vigtige opgaver er netop at synliggøre det frivillige arbejde for landspolitikerne, og i et år hvor der skal indgås et nyt forlig om forsvaret, og en ny flerårig aftale om redningsberedskabet, er disse besøg ekstra vigtige – der er stor forskel på at læse om frivillige og så se en enhed, som fx DFI i Hedehusene, i praksis og møde de frivillige. Vi har derfor også glædet os over, at der i januar har været flere besøg, bl.a. fra Socialdemokraternes folketingsgruppe, og det forlyder, at forligskredsen også vil besøge os i Hedehusene her i foråret. Det ser vi frem til.
02 Marts 2012
BEREDSKAB
32 Landschefens Væg
AF PER JUNKER THIESGAARD, LANDSCHEF
FORÅR I SIGTE Foråret er på vej, og vi kan vel melde, at vi overordnet slap for de helt store snemasser i denne vinter – og dermed har der ikke været brug for store sneindsatser som i de senere år. Men beredskabet var på plads, og frivillige stod klar, og vi fik derved på fornem vis vist en af de andre helt afgørende fordele ved et frivilligt, supplerende beredskab, nemlig at kapaciteten er til stede over en lang periode, klar til effektiv indsats med kort varsel og døgnet rundt, uden at det koster en krone ekstra. Så selvom vi ikke kom ud at køre i den anledning, er der alligevel grund til at rette en tak til alle frivillige, der indgik – og indgår – i beredskabet rundt om i landet. Men vi bliver også indsat uden sne – siden årsskiftet har der således været frivillige indsat til en lang række skarpe indsatser, fx: • Eftersøgning, søredningstjenesten i Sønderborg • Vandforsyning til sommerhusbrand, Ringkøbing-Skjern • Lænsning efter oversvømmelse, Vejen • Indkvartering af 50 unge efter brand på kollegium, Kolding • Opsætning af lys i forbindelse med brand, Kolding • Højtrykskompressor til fyldning af røgdykkerflasker, Støttepunkt Esbjerg • Kommandopost og forplejning i forbindelse med olieforurening, Sønderborg • Efterslukning efter gårdbrand, Herning
BEREDSKAB
02 Marts 2012
• F yldning af luftflasker samt afløsning af deltidsbrandmænd og efterslukning, Frederikssund • Opsamling af spild med madolie, Frederikshavn • Genhusningstrailer til Brande, Støttepunkt Esbjerg • Forplejning af 20 brandfolk, Esbjerg • Lænsning og redning, oversvømmelse, Faxe • Redningsvogn til trafikuheld på Lillebæltsbro, Fredericia • Opstilling af telt over gerningssted, for politiet, Kolding • Kommandostation i forbindelse med bombetrussel mod børnehave i Hillerød, Frederikssund Som det ses af listen, er opgaverne mange og mangfoldige, og årets første indsatser giver et godt billede af det frivillige beredskabs formåen – og behovet er der jo ingen tvivl om. Der er ydet gode assistancer og god hjælp.
Kom til Beredskabsforbundets Stævne 2012 Ovenstående liste er et godt udtryk for det fokus, det frivillige beredskab har – og hvorfor vi til september skal dyste kredsene imellem i discipliner som bl.a. Sne, Tørke, Storm og Håndtering Af Tilskadekomne (HAT). For det er netop disse opgaver, vi løser til daglig, når der bliver kaldt på os. I skrivende stund er fristen for forhåndstilmeldinger til stævnet i 2012 netop ved at udløbe, og det forlyder fra arrangørerne i Frederikssund, at der er plads til mange flere deltagere. Så en fornyet opfordring vil tilgå alle kredse: Kom til
Beredskabsforbundets Stævne 2012. Jeg håber, I alle vil overveje deltagelse positivt – og plejer I ikke at være med, så gør 2012 til første gang. Min personlige opfordring til jer alle er: Bak op om stævnet! – Tag med! – Mød jeres kammerater og kolleger fra hele landet og få en uforglemmelig oplevelse. Jo flere vi er til at vise flaget i de dage, jo stærkere står vi som forbund i fremtiden, og jo sjovere får vi det under stævnet. Lad os slå rekord i antal deltagere i år! Kredsledelserne har en vigtig opgave med at sikre størst mulig deltagelse.
Året startede med nytårsgudstjeneste og forsvarsministeren på besøg Året startede for Region Hovedstadens vedkommende med en meget smuk nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke, og vi havde i januar også besøg af forsvarsminister Nick Hækkerup, der både besøgte Beredskabsforbundets Landskontor og Beredskabsstyrelsen Hedehusene – så der var lejlighed til at præsentere den frivillige indsats både fra forbundet og i praksis i garagerne. I kan se fotos fra besøget i FRIVILLIG marts 2012.
Beredskabsforbundets App til Indberetning er klar – brug den flittigt Vores App til smartphone er klar og integrationen til www.beredskab. dk og Facebook er også på plads, så alle kredse og regioner kan indberette skarpe indsatser, vagter og nyheder – og under Nyheder forventer vi, at I vil indberette alle aktiviteter lige fra
Landschefens Væg 33
Giv det en ekstra indsats og hjælp Beredskabsforbundet og Frederikssund med at gøre BF-Stævnet 2012 til en kæmpe succes!
møder og uddannelse til sociale arrangementer og ture. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding, foto og tekst, synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook-væg for Indberetninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet. Med et klik på kortet bliver informationerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue. Regionerne har i marts 2012 fået sine login-informationer, og da alle kredse skal deltage med indberetninger, “ruller systemet ud” her i foråret via regionerne, hvor I kan få assistance fra jeres “superbruger” i, hvordan man bruger App’en. Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberetningerne flittigt – og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats – ja, man kan sågar også uploade videoer som en del af indberetningerne.
Årsmøderne er i fuld gang – og forbundets udvikling fortsætter Beredskabsforbundet holder årsmøder i kredse og regioner i disse uger, og ved hvert møde sætter en ledelse sig i spidsen for kreds- eller regionsarbejdet for en 2-årig periode. Samtidig arbejder vi i landsledelsen med forbundets udvikling – et arbejde, der er foregået igennem mange år, men hvor vi i 2011 satte en ny tre-trins proces i gang frem mod en Strategiplan 2013-2017. Tanken er, at strategiplanen kan følge en ny flerårig aftale om beredskabets rammer.
På landsrådsmødet i juni 2011 fortalte jeg om planerne for det første trin i arbejdet, nemlig “Synlighed og Samfundsværdi”. I efteråret 2011 tiltrådte landsledelsen en plan for virkeliggørelse af dette trin i hele 13 delprojekter, som ledes af medlemmer af landsledelsen. Dette arbejde er i fuld gang, og man vil kunne læse mere om delprojekternes fremskridt i forårets udgaver af FRIVILLIG, der månedligt udkommer elektronisk på www.beredskab.dk Men samtidig er vi i gang med andet trin af strategiarbejdet, der handler om vores forbund og organisation. Landsledelsen skal i de kommende måneder arbejde med et forslag til dette andet trin, der kort fortalt vil bringe forbundet tættere på kredse og regioner, styrke ledelsesarbejdet lokalt og regionalt og understøtte forebyggelsesindsatsen og “best practice”, altså videndeling mellem kredse og regioner landet over. Dette arbejde vil jeg fortælle mere om, når rammerne er blevet lidt mere konkrete, og jeg håber at kunne give en god status og introduktion på landsrådsmødet i juni.
fundet på nettet – og hjælper til med at brede ud til så stor en læserskare som muligt. Og så er alle meget velkomne til at bidrage med tekst og foto – det er bare at sende en mail (se på sidste side af hvert FRIVILLIG).
Forebyggelse – den nye befolkningsuddannelse bliver landsdækkende Vi har, som vi så fra beretningen om indsatser i årets første måneder, en vigtig opgave at løse, når der er behov for beredskabet i skarpe situationer. Men vi har også en vigtig rolle med at sikre, at vi er mange frivillige, der er klar til at løse opgaver såvel med forebyggelse som “blå blink”. Vi har et spændende år foran os med mange nye tiltag netop i den retning, hvor befolkningsuddannelsen i forebyggelse bliver landsdækkende. Tag godt imod den nye befolkningsuddannelse: Vi skal styrke forebyggelsesarbejdet i år og i de kommende år. Jeg glæder mig til at se jer til årsmøder rundt om i landet, og ikke mindst til landsrådsmødet i juni og BF-Stævnet i september – meld jer til nu!
Men der vil også komme løbende nyt i FRIVILLIG, som jeg håber, I alle har
MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET
02 Marts 2012
BEREDSKAB
34 BF-Stævne 2012 Fælles kultur, der fremmer organisationens ambitioner om at blive landsdækkende. AF JESPER MARCUSSEN, REGION HOVEDSTADEN
FREDERIKSSUND BYDER INDENFOR I dagene 7. – 9. september 2012 afholdes Beredskabsforbundets Landsstævne ’BF-Stævne 2012’ i Frederikssund. Gennem en serie på fem artikler vil arrangørerne præsentere nogle af detaljerne for det kommende BF-Stævne, Velkommen til Frederikssund. Frederikssund er en kommune med godt 44.000 indbyggere sammenlagt af de tidligere kommuner Slangerup, Skibby, Jægerspris og Frederikssund. Frederikssund ligger midt i naturen ved Roskilde Fjord og Isefjorden og har status som regionalt center. Der er S-togsforbindelse til København og busforbindelse til bl.a. Holbæk, Roskilde, Frederiksværk og Hillerød. I 1809 fik Frederikssund by købstadsrettigheder, og den ny købstads opland svarede i grove træk til størrelsen på den storkommune som i 2007 blev dannet ved en sammenlægning af Frederikssund og Slangerup kommuner og Hornsherredkommunerne Jægerspris og Skibby. Tilbage omkring år 1300 var der på egnen en efter datidige forhold stor kirke-, kloster- og købstadsby ved navn Slangerup. Byen lå inde i landet med et stort opland. Nærmeste købstæder var havnebyerne Helsingør og Roskilde. Meget senere kommer Hillerød til. Ude ved Roskilde Fjord var der nord for landsbyen Ude Sundby et færgested til Hornsherred. I 1500-tallet blev der i forbindelse med bygningen af Frederiksborg Slot anlagt en kongelig ladeplads ved Ude Sundby landsby. Christian IV byggede senere en egentlig skibsbro. Den driftige købstad Slangerup får et knæk, da klosteret lukker. Købmændene og håndværkerne mister en god del af deres næringsgrundlag, og mod slutningen af 1500-tallet sygner byen noget hen. I 1600-tallet når globaliseringen den danske provins. Landbrug, økonomi og handel udvikler sig. Der udveksles flere og flere varer mellem landsdelene, landbrugsprodukterne eksporteres fx til Norge, andre varer importeres fx fra Holland. Udveks-
BEREDSKAB
02 Marts 2012
lingen af varer foregår hovedsagelig ad søvejen. Slangerup-købmændene flytter efterhånden deres forretninger til ladepladsen og skibsbroen ved Roskilde Fjord. Først kommer der boder, så huse, så hele købmandsgårde. Selv borgmesteren flytter sin gård til fjordbyen. Frederikssund opstår, men består bare af en enkelt gade. Byen bliver omkring 1650 opkaldt efter Frederik 3. (1648-1670), som giver købmændene fra Slangerup nogle af de tilladelser, der skulle til for at bruge det kongelige anløbssted til handel på købstadslignende vilkår. I 1665 får købmændene endnu en autorisation (til skatteopkrævning på havnen), og netop dette årstal har i mange år været anset som købstadsdateringen. I 1965 bliver der således afholdt 300-års købstadsjubilæum med udgivelse af festskrift og afsløring af mindesten på Kalvøen. Frederikssund og Slangerup fungerer i 1700-tallet som en slags tvillinge-købstad, men de kommunale, retslige og kirkelige institutioner ligger i Slangerup. Med globaliseringen flytter handlen til havnen, og købmændene flytter med for at overleve. Den formelle status som købstad flytter – skulle det senere vise sig – samme vej. Slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet er en urolig tid i Europa og Danmark med krige, fattigdom og statsbankerot. De dårlige tider går hårdt ud over Slangerup, mens Frederikssund klarer sig bedre. Natten til den 1. maj 1808 opstår der en brand i Slangerup, som på få timer lægger den halve by (fire gårde og 18 huse) i ruiner. Allerede dengang var der centrale forordninger for byggeri, og der var stor forskel på, hvad man tillod i købstæder og
i landsbyer. Da det fattige Slangerup søger om tilladelse til at genopføre den brændte del af byen, søger man om dispensation for købstadsreglerne og tilladelse til at opføre billige, stråtækte bindingsværkshuse. Derved var Slangerups skæbne beseglet. Vil man bygge efter landsbyskik, er man ikke længere en købstad. Det var de statslige myndigheders ræsonnement, og den 12. maj 1809 bliver Slangerup frataget sin status som købstad. Den overgår i stedet til Frederikssund. Tiden som tvillingebyer er slut. Men helt grundlæggende er det købmændene med deres stigende eksport- og importvirksomhed, der selv flytter tyngdepunktet – og dermed også købstadens funktioner og livsgrundlag – fra indlandsbyen til havnebyen. Den statslige bypolitik gik ud på at beskytte købstadserhvervene med et monopol, som forbød finere håndværk og handel i en vis omkreds. Staten sikrede også købstæderne et opland med minimumsafstande mellem nabokøbstæder. Frederikssund lå mellem Hillerød og Roskilde med det mindst mulige opland – som tilmed bestod af store områder med fjord og skov. Dengang forholdsvis uproduktive områder, nu et af vor egns store attraktioner.
Frederikssund-Halsnæs Brand & Redningsberedskab Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab er til for dig, som er blandt de 76.000 borgere, de mange virksomheder samt alle de gæster, der hvert år bor, arbejder eller besøger vores to kommuner. Området er på 382 km2, og vores hjælp til dig kommer fra vores seks brandstationer i henholdsvis Frederikssund, Frederiksværk, Hundested, Jægerspris, Skibby og Slange-
BF-Stævne 2012 35
Vores forebyggende arbejde med fx brandtilsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, vandforsyning til brandslukning, undervisning i elementær brandbekæmpelse osv. sker i overensstemmelse med beredskabsforliget fra år 2002.
rup. Vi er ca. 20 fuldtidsansatte, ca. 90 deltidsansatte og ca. 100 frivillige, hvoraf nogle er hundeførere. Vi er et kommunalt ejet §60 selskab, der blev etableret 1. januar 2009 som et partnerskab mellem tidligere Frederikssund Kommunes og Halsnæs Kommunes Redningsberedskaber. Som nævnt er vores primære opgave under Beredskabsloven at stille med en hurtig udrykning til de akut opstående nødsituationer. Vi vil dog hellere gøre det unødvendigt for dig at ringe os op! Vores forebyggende arbejde med fx brandtilsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, vandforsyning til brandslukning, undervisning i elementær brandbekæmpelse osv. sker i overensstemmelse med beredskabsforliget fra år 2002. Vi løser også en række sekundære opgaver bestemt af de rammer, lovgivningen og kommunalfuldmagtsreglerne sætter. Vi bemander og betjener eksempelvis vagtcentralen, vi tilser sikringsrum og beskyttelsesrum, tekniske alarmer samt sørger for materiel og mundering. Vi sørger også for indkvartering og forplejning ved naturkatastrofer og andre ulykkeshændelser, indgår i vagtordninger, yder støtte til ældrerådet samt står for nødbehandlerordningen i Hundested-området. Det er vores ambitiøse mål at forblive det bedste brand- og redningsberedskab i Danmark. Vi har derfor langsigtede strategiske visioner, som handler om at forbedre den sociale, økonomiske og miljømæssige velfærd for indbyggerne i Frederikssund og Halsnæs kommuner. Naturligvis er fokus at forebygge brande, og at andre ulykker opstår, og dermed undgå dødsfald, lemlæstelse og beskadigelse af ejendom – men vi ønsker også at udbygge og benytte vores kompetencer til at kunne yde en afgørende indsats ved færdselsulykker, oversvømmelser, brandulykker til søs, kemikalieudslip og endnu alvorligere hændelser som terroristangreb. I sådanne forbindelser vil vi redde ofre
02 Marts 2012
BEREDSKAB
36 BF-Stævne 2012
og nødstedte samt yde humanitær hjælp. Vi indgår derfor i et interessant og produktivt internationalt samarbejde.
Alt på et bræt Konkurrencepladsen, Indkvarteringsområderne, campingpladsen og festsalen er alle placeret i den samme geografiske firkant tæt på hovedvej A6. Konkurrencerne og festen afholdes hos Slangerup Idrætsog Kulturcenter, og indkvarteringen sker på Kingoskolen og Byvangskolen. Kingoskolen i Slangerup er et fremragende eksempel på æstetisk undervisningsmiljø. Her er et godt indeklima sammentænkt med hensynet til bæredygtighed og en fin rumlig bearbejdning. Duften af træ byder velkommen, når man træder indenfor på Kingoskolen. Alle gulve er beklædt med hvidpigmenterede planker i træsorten Kerving Yang. Langs den ene gang hænger der små altaner ud over gangen i 1. sals højde. Her kan eleverne sidde og fordybe sig med en bog eller i en samtale blandt toppen af de store palmer, der når op til altanen. Kingoskolen stod færdig i 2001. Den er blevet til i tæt samarbejde mellem kommunen, skolens ledelse og personale og arkitektgruppen Nielsen og Rubow A/S. Den arkitektoniske idé har været at
skabe en skole, hvor der er en funktionel klarhed i hoveddispositionen. Det skulle med andre ord være nemt at aflæse de forskellige dele skolen består af, fordi det giver genkendelighed og tryghed og samtidig et rumforløb og rumbearbejdning, som er oplevelsesrigt for elever og lærere. Skolen er planlagt omkring en kunstig sø fyldt med karper. Søen er placeret midt i skolen, og den er et fint arkitektonisk element, der giver stemning og påvirker sanserne. Når man begiver sig rundt på skolen, kan man se ud på vandet fra de fleste af skolens centrale gangarealer. Herfra er der adgang ud til terrasser ved søen, hvor man kan opholde sig med sin frokost på en lun sommerdag. Hele haveanlægget giver inspiration og behag for alle på skolen. Lige meget hvor man er, kan man lade øjnene hvile på haveanlægget. Haven er et rigtigt godt eksempel på, at eleverne sætter pris på de fysiske rammer. Byvangskolen er en af Slangerup by’s to miljøskoler. Skolen er beliggende i umiddelbar nærhed af Kultur- og Idrætscenteret og nabo til Kingoskolen. At være miljøskole betyder i dag, at vi har elever fra børnehaveklassen til og med 6. klasse. Skolen består af ca. 310 elever fordelt på to spor.
Skolen består af tre klynger, blomsterklyngen, pattedyrsklyngen og frugtklyngen. Klasselokalerne er beliggende alle med udgang til fælles klyngerum. Skolen er bygget sammen med SFO’en og deler deres lokaler i det omfang, det kan lade sig gøre. Legepladserne er jævnt fordelt mellem klyngerne, SFO’ens store græsareal benyttes dog fortrinsvis af de mindre klasser. Her forventes det at kunne placere campingområde i forbindelse med stævnet.
KOMMUNEN I TAL Indbyggertal: ................. 44.307 Arbejdsstyrken: .............. 23.029 Antal km2: ..................... 248,63 Kirkeskat: ..................... 0,96 % Kommunal skatteprocent: 25,9 % Sundhedsbidrag: ............ 8,00% Kommunal dækningsafgift: ..............7,45 ‰ Kommunal grundskyld:....32,5 ‰
HJERTESTOP KRÆVER HJERTESTART Hvert år falder 3.500 danskere om med hjertestop. Du kan redde liv med en Cardiac Science Powerheart AED G3 Plus. Fordi liv reddes i nuet!
Forhandles af:
Powerheart AED G3 Plus ®
BEREDSKAB
02 Marts 2012
Hedelykken 10, 2640 Hedehusene Telefon: 70 202 201 E-mail: bfuc@bfuc.dk • Web: www.bfuc.dk Shop: www.sikkerhedsbutikken.dk
Regioner og kredse 37
NYT FRA REGIONER OG KREDSE REGION SYDDANMARK Vi er også i Region Syddanmark kommet godt i gang med 2012. Og har været på rundtur til alle vores kredsårsmøder. De er nu alle godt overstået, og der er blevet udpeget 13 nye vicekredsledere. Det er rigtig mange, men vi glæder os meget til samarbejdet og vil her også gerne sige tak for samarbejdet til dem, der har valgt at gå af. Heldigvis er de fleste blevet almindelige kredsledelsesmedlemmer, så de forlader os ikke. Den 3. marts afholdte vi regionens årsmøde i Svendborg. Ifølge den nye resultatkontrakt med Beredskabsstyrelsen skal Benthe på rundtur til alle kredsene for at fortælle om forebyggelsesuddannelsen. Der har vi i regionen valgt at samle så mange som muligt til tre infoaftener, og det er i henholdsvis Tønder, Odense og Kolding. Den 15. marts afholdes der møde i Kolding for alle vicekredsledere og infoassistenter, hvor de vil kigge på al vores nyindkøbte infohvervemateriale og finde ud af at få ’fælles fodslaw’. Den 28. april afholdes der kredsledelseskursus og økonomikursus for alle nye og gamle kredsledelsesmedlemmer. Og samme dag afholdes der instruktørkursus i forebyggelse i Kolding. Det kører rigtig godt med vores nye Facebook-gruppe, hvor vi nu har over 100 medlemmer. En super god måde at ’høre’ fra de andre kredse, om hvad de laver. Siden hedder ”Beredskabsforbundet Region Syddanmark”. Vi arbejder på ”BF historie online”. Det er rigtig spændende, men også et stort arbejde, da det jo gælder om at finde de helt rigtige ting at få med. Vi er nu også færdige med projektet Fra A4 til Web. Dette er en hjælpende hånd til alle kredsene, der gerne vil have en
hjemmeside, men måske ikke lige helt ved hvordan eller har tiden til at lave det hele selv. Vores hjemmeside kører også bare fint med rigtig mange, der er inde og kigge: www.bf-syddanmark.dk Så arbejder vi meget på at få en hel masse med til stævnet. Jeg kan kun sige… KOM FRISK… Det er en super måde at møde alle de andre frivillige og have nogle rigtig gode dage sammen.
vores lokale medier, landsdækkende medier, hjemmesider, Facebook og lign. Er du interesseret, så mail på infoassistent@bfrh.dk
KREDSÅRSMØDER: Der har i løbet af februar været afholdt kredsårsmøder, og der er bl.a. blevet udpeget fem nye vicekredsledere og en ny kredsleder. Ny vicekredsleder i Kreds Hillerød er Finn Hansen.
Rigtig godt forår til jer alle. Marianne Kjær Regioneleder
REGION HOVEDSTADEN INFOASSISTENTEN SØGER HÅNDLANGERE, MEDDELERE OG HEMMELIGE AGENTER... – samt frivillige, der gerne vil være med til at fortælle alle danskere de gode historier, vi gang på gang oplever blandt frivillige. Vi er jo ikke helte, men et ydmygt folkefærd, der passer vores arbejde, og egentlig ikke bryder os om den store omtale. Alligevel bliver vi tit skuffede ved informations- og/eller hvervearrangementer, når der ikke kommer nye og friske kræfter ud af det. Men det tror da pokker. Vi kan jo ikke stå på byens torv fire timer hvert andet år og tro, at vi kan få folk i tale, fortælle dem, hvem vi er og samtidig overbevise dem om, at de skal være frivillige i vores kreds. Det er i øvrigt kun to timer om ugen. Skal vi have flere frivillige i kredsene, skal vi ud og fortælle, hvad vi laver, og at vi er gode til det. Der er mange kredsledere rundt omkring, der ønsker generationsskifte, men der kommer ikke rigtigt nogen. Da jeg ikke kan vide eller opsnuse alt, skal jeg have hjælp. Gode historier og billeder, ting der kan bruges i lokale medier, på hjemmesider osv. Vi bruger
Ny vicekredsleder i København Nordvest er Lene Hansen. I Kreds København Vestegnen blev vicekredsleder Edward W. Hansen genudpeget for en ny toårig periode, samtidig med at landsledelsen har besluttet, at kredsen kan have to vicekredsledere, hvorfor Susanne Seloy blev udpeget som vicekredsleder. Kreds Rudersdal Hørsholm har også fået ny vicekredsleder, da Tina Jepsen Bennedsgaard blev udpeget som ny vicekredsleder. Ny kredsleder i Kreds Bornholm: Mads Emil Pedersen blev udpeget som ny kredsleder. Stort tillykke med udpegningen. Kreds København Syd: Pernille Frydendal blev udpeget som ny vicekredsleder. Tillykke med udpegningen til alle! Vi glæder os til samarbejdet med jer i de kommende år. Ligeledes tak til dem, der er blevet afløst, og dem der bliver.
FACEBOOK Vi er stadig på Facebook. Her ser du nyhederne først. Siden sidste udgave af BEREDSKAB er vi gået fra 42 til 48, der ”synes godt om”. Det må være et udtryk for, at folk ikke læser denne del af BEREDSKAB, eller også er vores frivillige meget erfarne, dvs. har været med i rigtig, rigtig mange år, og som derfor mener, at elektroniske medier er spild af tid og kun for de unge!
02 Marts 2012
BEREDSKAB
38 Regioner og kredse
HJEMMESIDEN Efter et halvt års stilstand på regionens hjemmeside, er vi oppe at køre igen. Du finder altid aktuelle oplysninger på kredsene og regionen, blanketter samt seneste nyt. I øjeblikket kan du bl.a. læse om ”Årets beredskabsbillede 2012” og BF-Stævne 2012, som afvikles i Slangerup v. Frederikssund. Jesper Marcussen Infoassistent
VIRKSOMHEDSBEREDSKAB FORSIKRING ELLER LADEN-STÅ-TIL? Når et af vore medlemmer, der er ansat hos landets største teleudbydere, melder sig ud, fordi hans virksomhed nu nedlægger det interne beredskab, sættes mange tanker i gang. Hvordan kan en stor virksomhed med samfundsvigtige opgaver skrotte et hidtil velfungerende beredskab helt? Overvejer man mon også at opsige andre forsikringstiltag? Et internt beredskab er at sammenligne med en forsikring. Man håber aldrig at få brug for den, men hvis den ikke er der, kan det blive dyrt. Hvis man ikke stiller noget i stedet for det, man nu
skrotter, må man være indstillet på, at store samfundsmæssige systemer kan svigte i kortere eller længere tid. Er det acceptabelt og godkendt på højeste plan, at samfundet kan blive delvist lammet af et nedbrud i en virksomhed, der har ansvaret for at opretholde kommunikationssystemer over hele landet? Ja, det kan jo være, at de opgaver, som hidtil blev løst af egne ansatte, nu bliver løst af andre. Er det billigere, og har de den fornødne uddannelse samt et lokalkendskab, så de kan være hurtigt til stede og iværksætte en skadebegrænsning? Ifølge bekendtgørelsen om bedriftværn – der mig bekendt stadig er gældende – skal samfundsvigtige virksomheder, som har afdelinger i flere kommuner, ”etablere sådanne beredskabsforanstaltninger, at de ved egne hjælpemidler umiddelbart kan beskytte organisatoriske eller fysisk sammenhængende systemer mod virkningerne af begrænsede skader”. Nok er der hverken krise eller krig, men hvor hurtigt regner man med at kunne være beredt, hvis der sker en uønsket hændelse, og hjælp udefra ikke kommer straks eller ikke er tilstrækkelig? Hvordan kan det være, at offentlige og halv-offentlige myndigheder og institutioner vælger at spare på det interne
beredskab, når flere og flere private virksomheder af sig selv vælger at etablere eller opretholde deres beredskab? Alle skal jo se på bundlinjen om en investering kan betale sig. Forklaringen er måske, at de offentlige langt hen ad vejen er sikret overlevelse, selvom de bliver hårdt ramt. I sidste ende vil regningen for at sikre den offentlige virksomheds overlevelse havne hos alle skatteborgere. De private virksomheder har ikke meget sikkerhedsnet, men ryger let ud af markedet, hvis skaden sker, for konkurrenterne fra ind- og udland står på spring i kulissen. Interne beredskaber rundt i landet er med til at sikre virksomhederne efter uønskede hændelser, men vi hører måske for lidt om det. Hører du om en indsats, vil vi meget gerne kunne bringe erfaringerne videre. Jeg har netop læst om en evakueringsøvelse, hvor et storcenter blev tømt for 3-5.000 gæster på ca. 5 minutter. Gæsterne kunne komme ind igen ca. 10 minutter senere. Det er et godt eksempel på et internt beredskab, der virker i praksis. Følg med på vores hjemmeside www.virk-bered.dk Niels Erik Bølling
LANDSPLAN FACEBOOK Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook. com/beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.
AFTALE MED FITNESS WORLD Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk
BEREDSKAB
02 Marts 2012
ADRESSEÆNDRING Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.
NYHEDSBREV Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.
MUSIKKORPS Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk
Regioner og kredse 39
SKADESERVICE
LEJ EN SENG I FRØSLEV I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid. Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk
Døgnvagt tlf. 70 100 888
STORSKADEBEREDSKAB SKADESERVICE FUGTTEKNIK INDUSTRISERVICE LØSØRESERVICE PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG ODENSE – VEJLE – ESJBERG RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM
Det er nu Der skal trænes ... til sommer, er det måske for sent. Laerdals HLR/AED træningsdukker, uanset model, skal ikke serviceres. Så let at opgradere og udskifte dele, at instruktøren selv kan gøre det på et par minutter.
Resusci Junior Standard - kan monteres med vandredningssæt. Sættet kan justeres, så dukken enten flyder i overfladen eller synker til bunds. En unik mulighed for at træne hele proceduren med bjergning af druknet til igangsættelse af genoplivning. Du kan også vælge at montere dukken med et chokingsæt. Med chokingsættet, kan der trænes fjernelse af fremmedlegeme i luftvejene hos børn.
Kontakt os og få aftale om konsulentbesøg - så kan du prøve hvor let det er at klargøre dukken til HLR, Bjergning eller Heimlich. Tlf.: 57 60 01 11 helpan@helpan.dk
Helpansafety.dk
02 Marts 2012
BEREDSKAB
Magasinpost SMP ID-nr. 42102
I TILFÆLDE AF... Når uheldet er ude har du brug for udstyr der er pålideligt
at vide at redningskøretøjet er blevet designet og fremstillet ud fra de højeste sikkerhedskrav, der giver mandskabet
optimale
arbejdsforhold.
Selv
mandskabs-
kabinen kan forlænges for ekstra plads til røgdykkerudstyr. Og når uheldet ikke er ude, er Volvos omfattende forhandlernetværk klar til at holde køretøjet i topform til næste gang alarmen går.
Volvo Trucks. Driving Progress
Afsender: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene
og holdbart, og nemt at vedligeholde. Det er også godt