BEREDSKAB 03, Maj, 2009

nummer 3 · Maj 2009

Tema: Kommunikation, side 4-8 Førstehjælp til søs, side 10 Årets frivilligpriser, side 13

Landsdækkende totalservice ved brandskade

Om SSG A/S SSG A/S er førende specia­ list inden for facility­ og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi­ nere menneskelige og hånd­ værksmæssige dyder med effektive processer og innova­ tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids­ og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel.

Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kunde­ service, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

75 år til gavn for samfundet Indhold Beredskabsforbundet kan den 6. juni fejre 75 års jubilæum. Vedlagt denne udgave af BEREDSKAB er jubilæumsskriftet, hvori en lang række af Beredskabsforbundets samarbejdspartnere giver deres opfattelse af det hidtidige samarbejde og synet på fremtiden. I 75 år har frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet arbejdet til gavn for samfundet.

Men hvor er Beredskabsforbundet på vej hen?

De frivillige og dermed Beredskabsforbundet befinder sig i øjeblikket i en situation, hvor tingenes tilstand kan ændres på kort tid. Men derfor skal vi ikke være bange for at kigge på langsigtede løsninger, selvom tiden på nogen områder er ved at rinde ud: Manglen på frivillige kan nemlig inden for kort tid vise sig at blive et betydeligt problem. Økonomi er naturligvis en vigtig faktor for overlevelse. Her er det i høj grad op til politikerne at vurdere, hvor meget sikkerhed og tryghed de vil have i samfundet. De ting følges proportionalt ad.

Politikerne har igennem en lang årrække påpeget vigtigheden af, at frivillige er en nødvendighed og skal nyttiggøres yderligere i redningsberedskabet. Men det økonomiske incitament mangler at følge i kølvandet på politikernes intentioner omkring de frivilliges anvendelse. Visionerne fra politikernes side er til stede, men er de visionære nok? Skal vi ikke begynde at tænke de frivillige ind i større perspektiver, der kan gøre dem til et endnu større aktiv for samfundet?

En af hjørnestenene i Beredskabsforbundets arbejde, befolkningskurserne i førstehjælp, står for fald efter næsten 50 år. En ny forebyggelsesuddannelse, som forbundet vil skulle administrere, skal nu udvikles. Forbundet afventer udspillet fra forligskredsen, men generelt er forebyg-

gelse et område, der i en eller anden form vil kunne gavne de frivilliges arbejde ude i forbundets kredse. Her er derfor et område, som der skal sættes fokus på i den kommende tid.

Antallet af frivillige sammenlignet med antallet for årtier siden vidner nemlig om, at frivilligtanken i det danske samfund er under pres. Hvis vi planlægger fortsat at skulle have frivillige i redningsberedskabet om 5-10 år, så er vi nødt til at fokusere på hvervning, kompetenceudviklingsmuligheder og information. Mange af forbundets kredse efterspørger nye frivillige, specielt unge, og vi er nødt til iværksætte initiativer, der skal få den unge del af befolkningen til at søge ind som frivillige i redningsberedskabet.

Anvendelsesmulighederne af frivillige skal ligeledes udvides, så der vil være langt flere tilbud og uddannelsesmuligheder for frivillige, og vi skal fundamentalt genoverveje de frivilliges og Beredskabsforbundets opgaver. Vi skal dog ikke glemme, at de frivilliges primære arbejdsområde er redningsberedskabets opgaver i den udstrækning, hvor frivillige kan indgå. Vi skal også være opmærksomme på, at frivillige fungerer som et naturligt hvervegrundlag til de faste stillinger i redningsberedskabet.

Beredskabsforbundet vil fortsat bære førertrøjen og gå forrest i arbejdet med at gøre frivillige til en endnu mere attraktiv ressource at trække på. Forbundet skal fortsætte arbejdet med at gøre vilkårene for de frivillige i redningsberedskabet bedre.

Fra Beredskabsforbundet skal lyde et hjerteligt tillykke til alle de frivillige, som har været og i dag er med i redningsberedskabet. I skaber større tryghed i det danske samfund.

BEREDSKAB

Nummer 3 - maj 2009 - 29. årgang

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 10.842 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2007 - 30/6-2008

Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab 3

Travl alarmcentral . . . . . . . . . . . . 4

Hvad nu SINE? . . . . . . . . . . . . . . . 7 Er du klar til at redde liv til søs? 10 75 års jubilæum . . . . . . . . . . . . 11 Hvad får de for det? . . . . . . . . . . 12 Årets Frivilligpriser uddelt . . . . . 13

Sikker i Haven . . . . . . . . . . . . . . 14 Sundhedspolitik . . . . . . . . . . . . . 15 Portræt af Sven Trautner . . . . . . 16 Brandkampagne på tysk . . . . . . 18 Kolding mangler frivillige . . . . . . 20 En fin næse er afgørende . . . . . . 21 Vind TomTom GPS . . . . . . . . . . . 22 Græsted Veterantræf 2009 . . . . 22 Æ’ Sprøjt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Lederuddannelse . . . . . . . . . . . . 24 Frivillige søges til DGI Landsstævne 2009 . . . . . . . 24 Deltag i debatten . . . . . . . . . . . . 24 DFI Information . . . . . . . . . . . . . 25 Regioner og Kredse . . . . . . . . . . 26 Deadline til næste nummer den 26. juni 2009 - bladet udkommer den 22. juli 2009

Abonnement: 2009, seks udgivelser, pris 150 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto: Istockphoto

Tema: kommunikation

Travl alarmcentral

med mange funktioner og opgaver BEREDSKAB har været på besøg hos Danmarks største alarmcentral.

Af Line Nielsen ”Alarmcentralen.” … ”Hun trækker ikke vejret, siger du?”

Den slags sætninger ville nok få de fleste mennesker til at spærre øjnene op og blive temmelig nervøse, men på Alarmcentralen for Storkøbenhavn er den slags hverdag, og man tager det ganske roligt.

– Det er man nødt til, ellers kan man ikke arbejde sådan et sted, siger Henning Harbo, som har været på centralen i over 30 år, de sidste 11 som vagtleder. Han fortæller, at der naturligvis er opgaver, man tænker over i længere tid end andre, for eksempel om et barn overlevede, men med tiden skal der mere og mere til.

Uddanner selv personalet Henning Harbo kom egentlig fra et job i brandvæsnet, ligesom mange af hans kollegaer på centralen, som også tæller ambulanceførere. Og det er bl.a. på dette punkt, at centralen skiller sig ud fra de syv andre alarmcentraler rundt om i landet. Der er det nemlig politiet, som driver centralerne. På spørgsmålet om det gør en forskel, siger Henning Harbo: – Hos os tænker vi mere i brand og redning; det faglige, som vi er uddannet i.

Det gælder personredning og det præhospitale. Ofte får vi folk på stedet til at starte på redningen, inden ambulancen når frem. Politiet kender til politiopgaver, men jeg synes, at de er blevet bedre. Vi uddanner selv vores folk, så de er rustet til jobbet. Vi træner ved at lave realistiske scenarier med telefonopkald, som bliver filmet og derefter evalueret. Og man lærer meget ved at se optagelserne igennem.

Blandt andet lærer man at blive virkelig specifik, når man taler med folk, da de ellers let kan misforstå, hvad man vil have dem til at gøre.

Betjener op mod en tredjedel af befolkningen Når man taler om Danmarks største alarmcentral, er det ikke selve lokalet, hvor personalet sidder, man taler om, for det er ikke specielt stort. Til gengæld er både opkaldsfrekvensen på 1-1-2, befolkningstætheden og arealet, som alarmcentralen dækker, med til at gøre den til landets ubetinget største. Personalet betjener lige under en fjerdedel af befolkningen, og medtager man pendlerne, er det op mod en tredjedel. Så der er nok at se til. Der er altid mindst fire mand på vagt på alarmcentralen. På en typisk dag-

Beredskab 4

vagt vil der være ni mand på vagt, hvoraf de seks er tilknyttet alarm/vagtcentralen, og tre er tilknyttet sygetransporttjenesten.

Nattevagten består typisk af fire mand.

I weekender og på helligdage er der ofte fem-seks mand på vagt. Vagterne kører efter et helt fast skema, hvor man arbejder enten fra kl. 8.00-19.00 eller fra kl.

19.00-8.00 tre gange om ugen. Ikke overraskende er nytårsaften den suverænt travleste aften på året, og der er omkring 11 mand på vagt denne aften.

– Men generelt er det meget afhængigt af vejret, hvor travlt der er. Er der for eksempel isslag en morgen, så kan vi godt mærke det herinde, fortæller Henning Harbo.

Touch Screen og Speed Dial På computerskærme og en stor projektor »

Brandsikkert kamera!

K1000 Elite termisk kamera benytter Megapictureteknologi og er udviklet specielt til brug i forbindelse med brand- og redningsindsats.

Teknologien sikrer Tekn krystalklare billeder og præcise målinger uanset hvilken temperatur, kameraet benyttes ved.

Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på 70 13 52 00 eller læs mere om K1000 Elite på www.lotek.dk.

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, www.lotek.dk Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, info@lotek.dk

Tema: kommunikation » følger personalet udviklingen af opkald og udrykninger. Meget foregår via touch screen, hvor personalet hurtigt kan trykke opkald og alarmering videre via speed dial. For eksempel er alle alarmcentraler og beredskabsaktører allerede lagt ind i systemet, så personalet ikke behøver at taste telefonnumrene. På en skærm finder man en oversigt over metroen, og også lufthavnen i Kastrup har sin egen skærm, hvorfra man kan overvåge den.

Man har på forhånd lagt en række scenarier og planer ind i systemet, så personalet lynhurtigt kan få formidlet, hvad der er på færde, og hvordan de relevante aktører skal forholde sig. I forhold til Øresundsbroen kan man alarmere på 1½ minut mod tidligere 12-13 minutter, så teknologien har virkelig optimeret alarmeringen på centralen. Der er i alt 14 1-1-2-linjer og seks linjer til politiet. Centralen i København er desuden ressourcestyrende og koordinerende, hvilket man ikke er på politiets centraler. Konkret vil det sige, at centralen foretager direkte disponering af brand- og redningskøretøjer og kommunikerer med disse samt oppebærer status over alle ressourcer til rådighed for akut indsats i Storkøbenhavn.

Mobiler uden simkort kan stadig ringe 1-1-2 Flere medier har inden for de sidste måneder bragt historier om de mange forstyrrende fejlopkald, som er alt lige fra teenagere, der bruger frikvarteret på at chikanere alarmcentralen, til ensomme eller psykisk syge, der egentlig bare vil have nogle at tale med.

– Disse opkald har altid været der, og vi kender efterhånden numrene på de folk, der bare har brug for, at der er nogen i den anden ende. Til gengæld er der et oplysningsproblem, når det handler om gamle, aflagte mobiler. Det er nemlig ikke nok bare at tage simkortet ud og så lade børnene lege med dem. Mobiler kan stadig ringe 1-1-2, selvom der ikke er simkort i. Man skal derfor huske at tage batteriet ud for at forhindre fejlopkald til alarmcentralen, forklarer Henning Harbo.

regionens egen lokalitet. Vagtcentralen skal også udbygges til at varetage dele af alarmcentralens nuværende kaldshåndteringsfunktion, idet regionen har et ønske om, at det fremover er sundhedsfagligt personale, der tager stilling til, om 1-1-2 anmeldelser er ambulancekrævende eller ej. Dette betyder, at en del af personalet på Alarmcentralen for Storkøbenhavn er blevet afskediget med udgangen af august 2009, hvor Region Hovedstaden forventer at have den kommende vagtcentral klar til operativ drift. På alarmcentralen er Henning Harbo ikke helt sikker på, hvordan fremtiden kommer til at se ud: – Jeg er lidt spændt på at se, hvordan det skal gå med kommunikationen mellem centralen og ambulancerne. Vi risikerer, at ambulancerne er nødt til at ringe ind til os for at blive koblet på en talegruppe, og det er jo ikke hensigtsmæssigt, slutter Henning Harbo.

Det forventes, at der i løbet af foråret 2009 bliver indgået aftale med Region Hovedstaden om, hvorledes samspillet og ansvarsfordelingen mellem centralerne og den kommende regionsvagtcentral skal være fra den 1. september 2009.

Usikker fremtid for alarmcentralen Som afslutning på ambulanceudbuddet i 2008 besluttede Region Hovedstaden, at etablering af en kommende ambulancevagtcentral – som skal varetage disponeringen og styringen af samtlige præhospitale ressourcer i Region Hovedstaden – skal finde sted på Herlev Hospital i

Beredskab 6

Fakta • Der er otte alarmcentraler fordelt over hele landet • Syv alarmcentraler ejes og betjenes af politiet og er beliggende i Esbjerg, Hillerød, Odense, Slagelse, Viborg, Aalborg og Århus • Alarmcentralen for Storkøbenhavn ejes af Københavns Kommune, mens staten ved Rigspolitiet er medfinansierende på opgaven. Centralen, der er placeret ved Københavns Hovedbrandstation, drives personalemæssigt og teknisk i tæt samspil med Københavns Brandvæsens vagtcentral • Alarmcentralen dækker i dag den sydlige del af Region Hovedstaden (Københavns og Frederiksberg kommuner, det gamle Københavns Amt samt Hørsholm Kommune) • I 2008 var det samlede antal 1-1-2 opkald på 626.593, hvilket svarer til et månedsgennemsnit på 52.216 opkald og et døgngennemsnit på 1.741 opkald. Dette er en stigning på 5 % i forhold til 2007. Udrykningsmeldingerne var på 85.575, som er lavere end i 2007, hvilket vil sige, at stigningen i opkald ikke gav anledning til iværksættelse af flere udrykninger i 2008 • Udover udrykningsmeldinger på baggrund af modtagne 1-1-2 opkald iværksætter alarmcentralen også udrykninger til brandalarmeringsanlæg, således at det samlede antal udrykninger, der iværksættes hvert døgn, er på omkring 250

Tema: kommunikation

Hvad nu SINE? Problemer forbundet med implementeringen af kontrolrumssoftwaren forsinker foreløbig SIkkerhedsNEttet med minimum et år.

Af Mads Jakobsen Et fælles radiosystem bliver et kvantespring for det samlede beredskab herhjemme. Det giver mulighed for et fælles samarbejdsforum for aktørerne både i hverdagen og ved store hændelser. Dermed sikrer man en bedre koordination og ressourceudnyttelse og dermed en mere effektiv indsats. Det er yderst vigtigt, at kommunikationen fungerer optimalt. De systemer politi, brandvæsen og ambulancetjeneste bruger i dag er i gennemsnit 15 år gamle. De ældste er 25 år gamle.

Med SINE får beredskabets radiokommunikation samlet set en tiltrængt teknologisk opdatering.

Status på udrulningen Chef for SINE-projektet Lars Bo Kjær ser optimistisk på implementeringen af SINE. I slutningen af 2008 blev netdelen af SINE godkendt, og det betyder, at nettet nu kan udrulles til resten af landet fra pilotområderne i Sydsjælland og øerne. I øjeblikket er der kun problemer med leveringen af softwaren til kontrolrummene: – SINE består grundlæggende af tre elementer: Nettet, terminaler (radioer) og kontrolrum. Nettet udrulles helt efter planen og er klar i hele landet i indeværende år. Og tilbagemeldingerne ude fra beredskaberne er gode. Der er god dækning og god lydkvalitet. Terminalerne er ligeledes klar, og der er flere modeller at vælge imellem. Flere beredskaber er i gang med at bruge terminalerne, og flere har besluttet at bestille. Blandt andet har beredskabschefen i Ikast-Brande, Niels Christensen, bestilt 70 nye SINE-radioer, opladere til bilerne, håndmikrofoner og røgdykkermasker. Men SINE-nettet er ikke rullet ud over Ikast-Brande endnu, så beredskabschefen vil bruge SINE-radioernes walkie talkie-funktion, DMO, indtil midtjyderne får net i slutningen af 2009, forklarer Lars Bo Kjær.

– Kontrolrummet er forsinket ca. 1 år. Der arbejdes positivt på en løsning sammen med kontrolrumsleverandøren Terma med henblik på at imødekomme de enkelte beredskabsmyndigheders behov – prioriteret i forhold til, hvor de er størst. Kommunikationsarkitekturen, radiosystemets ’færdselslov’ på nettet, har helt som forventet været svær at fastlægge i forhold til de enkelte beredskabers behov. En foreløbig arkitektur er vedtaget og afprøves lige nu af beredskaberne. Terma vandt udbuddet på kontrolrumssoftware i februar i fjor. Men i efteråret 2008 udskød Terma leverancen til den tidsplan, som nu har vist sig heller ikke at kunne holde. Terma har installeret første del af de nye kontrolrumsløsninger tre forskellige steder på Sjælland for at teste computerprogrammerne i forhold til forskellige typer beredskaber. Og der har vist sig en række problemer, fortæller Lars Bo Kjær. Han påpeger, at der i dag er fire store problemer med Termas software: 1) Visning og position på kort fungerer ikke 2) Der opstår uforklarlige fejlmeldinger 3) En del lyd på betjeningsfladen mangler, så man er ikke opmærksom på alarmopkald 4) Dele af 1-1-2-alarmsystemerne er ikke på plads Det er afgørende for SINE-projektet, at kontrolrummene fungerer sikkert, når der ringes 1-1-2, og det gør de foreløbigt ikke.

Der arbejdes således fra Termas side på at løse de tekniske problemer, men projektet er altså foreløbigt forsinket et års tid.

Kritik af systemets opbygning I starten af december 2008 sendte beredskabschef og formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Peter Staunstrup på foreningens vegne et åbent brev til forsvarsminister Søren Gade. Heri står blandt andet: »

Beredskab 7

Tema: kommunikation » ”I forbindelse med forarbejdet til etableringen af SINE, deltog FKB i en række forskellige arbejdsgrupper i regi af Økonomistyrelsen. I disse arbejdsgrupper understregede FKB vigtigheden af, at det nye kommunikationssystem skulle binde det samlede beredskab sammen – ikke blot ved muligheden for, at de forskellige aktører kunne tale sammen på skadestedet, men også på styrings- og koordinationsområdet, således at der et sted blev skabt overblik over samtlige disponerede og rådige ressourcer – inden for både politiet, ambulancetjenesten og brand- og redningsområdet.

FKB anbefalede, at politiets alarmcentraler blev dette omdrejningspunkt – helt i tråd med bestemmelserne i Beredskabsloven, hvor politiet har den koordinerende rolle for alle større indsatser. Imidlertid har udviklingen af SINE vist, at der udelukkende fokuseres på kommunikationsdelen, hvorimod ønsket om en samlet styring og overblik ikke imødekommes.

Både politiet, regionerne (ambulancetjenesten) og kommunerne (brand- og redningstjenesten) arbejder nu på at få etableret selvstændige kontrolcentraler for egne enheder – uden mulighed for at samle disponering af/overblik over de samlede ressourcer et sted. Koordination og ledelse af en større indsats skal således også fremover ske ”på jorden” på det aktuelle skadested, hvor et fælles overblik over de disponerede ressourcer skal indsamles

via de deltagende aktører – som det altid er sket, og uden at udnytte de muligheder, som teknologien i SINE-systemet tilbyder. Ikke alene medfører denne model ikke den ledelsesmæssige styrkelse af det samlede beredskab, som var ønsket, men den er også dyr, da antallet af kontrolcentraler i det samlede system vil blive stort.”

Projektchef Lars Bo Kjær påpeger, at med indførelsen af SINE tager Danmark et stort skridt fremad i forhold til de nuværende kommunikationsmuligheder for beredskaberne – især i forhold til tværgående kommunikation. SINE er et fleksibelt system, som også fremadrettet kan matche de enkelte beredskabsmyndigheders behov.

Fakta SINE består af tre dele: 1. Radionet (radioinfrastruktur) Radionettet er infrastrukturen i det nye radiosystem. Det består af radioantenner, der sikrer dækning i hele landet, og af digitale omstillingscentraler, så man altid kan nå dem, man har behov for. Nettet er baseret på Tetra-teknologi. Staten indgik i juni 2007 en kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation A/S om at levere adgang for hele beredskabet til nettet.

Kontraktsummen på i alt ca. 1,6 mia. kr. dækker mere end 10 års adgang for hele beredskabet til et samlet net, herunder vedligeholdelse, drift og support. I hele den periode er Dansk Beredskabskommunikation ansvarlig for at sikre, at systemet virker, og at dækning og kapacitet er som aftalt.

2. Terminaler (radioer) Den mest synlige konsekvens af SINE er, at beredskabet skal have nye terminaler. Fremover skal alle benytte Tetra-terminaler. De er normalt mindre end traditionelle analoge radioer og minder mere om mobiltelefoner i opbygning i forhold til display m.v. De er dog væsentlig større end moderne mobiltelefoner. Nogle terminaler er specialiseret til bestemte formål, fx til montering i køretøjer eller til anvendelse i eksplosionsfarlige områder. Terminalerne i det nye system vil både understøtte kommunikation via nettet fx mellem en terminal og et kontrolrum (i fagsprog kaldet TMO – Trunked Mode Operation) og kommunikation direkte mellem terminaler (’walkie-talkie-mode’, i fagsprog kaldet DMO – Direct Mode Operation).

3. Kontrolrumssoftware Radiosystemet består ud over selve nettet og terminalerne af software, som skal implementeres i kontrolrummene. Kontrolrum styrer udrykningen af mandskab til et konkret skadested og kaldes også vagtcentraler.

Kontrolrumssoftware er software, der anvendes til styring af kommunikationen og ressourcer mellem et beredskabs vagtcentral (kontrolrum), omverdenen og de personer eller enheder, der er på radionettet. Kontrolrumssoftware er således den løsning, der udgør bindeleddet mellem kontrolrummene og brugerne af terminalerne. Kontrolrumssoftwaren er derfor et vigtigt led i et samlet velfungerende radiosystem.

Beredskaberne har varierende behov, da de løser forskellige opgaver. Derfor kan de enkelte beredskabsmyndigheder vælge at supplere basisløsningen med tilvalgs-funktionalitet eller andre softwareløsninger, som understøtter netop deres særlige behov. For at ibrugtage kontrolrumssoftware i de enkelte kontrolrum skal beredskabsmyndighederne have etableret en linje (forbindelse) til SINE-nettet. Derudover skal kontrolrums-softwaren konfigureres, så den passer til det enkelte kontrolrum, og der skal evt. ske integration til andre softwareløsninger.

Formålet med at anskaffe en samlet løsning for kontrolrum til de danske beredskaber er: • at gøre beredskaberne i stand til at anvende det kommende fælles radionet, så der sikres den bedst mulige indsats og den kortest mulige responstid • at sikre beredskaberne et fælles værktøj til at styre ressourcer, så arbejdsgangene i forbindelse med indsatser og administrative opgaver forløber så effektivt som muligt, og samtidig så fleksibelt som muligt, så den kan tilpasses evt. fremtidige ændrede behov og nye organiseringer • at medvirke til at forbedre koordineringen af indsatser på tværs af beredskabet ved at dele data.

Beredskab 8

-EN DEL AF LS NORDIC ApS

Førstehjælp til søs

Er du klar til at redde liv til søs?

Nyt projekt fra Beredskabsforbundet skal få sejlerne på kurser i førstehjælp, der er målrettet søsporten.

Af Mads Jakobsen

FAKTA om kurset og tilmelding Varighed: 12 timer (undervisning kan ske alle ugens dage. Fx 2 x 6 timer afholdt lørdag og søndag, eller 4 x 3 timer afholdt på hverdagsaftener) Pris: 200,- pr. kursist Information: Læs mere om tilmelding og kurset på www.beredskab.dk/sos Kontakt: Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00 Beredskabsforbundet uddanner årligt mere end 25.000 mennesker i førstehjælp, hjertestart og brandbekæmpelse. Vores autoriserede instruktører har gennemgået myndighedsgodkendt uddannelse, der gør dem i stand til at gennemføre kurser med en høj faglig og pædagogisk standard. Beredskabsforbundet er desuden en landsdækkende organisation for knap 6.900 frivillige, som indgår i det danske redningsberedskab.

De frivillige har mange funktioner, fx brand- og katastrofeberedskab, samariter- og brandvagter samt transport, indkvartering og forplejning.

Med støtte fra Torm Fonden og i samarbejde med Dansk Sejlunion vil Beredskabsforbundet fra september tilbyde alle landets sejlere et førstehjælpskursus.

Kurset er målrettet fritidssejlere og bygger på de scenarier, som du kan komme ud for på søen. Ved planlægning af kursets indhold og produktion af førstehjælpsbogen har blandt andet SOK, Falck, Institut for Almen Medicin og Trygkammerenheden ved Rigshospitalet bidraget.

Hjælpen til søs kan være længe undervejs, og derfor er det vigtigt, at du kan yde førstehjælp, hvis ulykken sker. Ved livstruende ulykker er det afgørende, at hjælpen sættes ind inden for ganske få minutter. Det er i det tidsrum, at du kan gøre forskellen mellem liv og død.

Udover for eksempel at lære, hvordan helikopterassistance foregår samt yde basal genoplivning til druknede, så lærer du også mange ting, som du kan bruge i din hverdag. Det kan være alt fra behandling af generelle småskader til livreddende førstehjælp ved hjertestop. Du lærer blandt andet også at behandle forstuvninger, ætsninger, forgiftninger og forbrændinger.

Så kurset give dig kompetencer, som du kan bruge, hvad enten du er til lands eller vands.

Målrettet søsporten Pladsen i en båd er ofte trang. Så hvordan lægger du lige en person i aflåst sideleje?

Hvordan udfører du førstehjælp, når der er høj sø? Hvad skal du gøre ved en drukneulykke? Spørgsmålene er mange, og du vil kunne få svar på dem på førstehjælpskurset. For at kunne imødegå eventuelle spørgsmål fra kursusstarten i september, har Beredskabsforbundet med stor suc-

Beredskab 10

ces gennemført to testkurser i Århus og i Roskilde.

Steen R. Knudsen fra Århus Sejlklub er en af de personer, der har været på et testkursus i førstehjælp til søs for fritidssejlere. Et kursus, som han varmt anbefaler andre sejlere at deltage på: – Ved at have gennemgået testkurset er jeg helt klart blevet opmærksom på nogle ting, der kan forebygge, at en ulykke kan ske til søs. Men jeg har også lært livreddende førstehjælp, så jeg kan gribe ind, hvis uheldet sker. De målrettede øvelser under kurset gør, at jeg føler mig mere sikker i overvejelserne om, hvad man kan gøre, hvis en ulykke opstår. Jeg vil hurtigere kunne gå i gang med førstehjælpen, for jeg ved, hvad jeg skal gøre, fortæller han, og fortsætter: – Kurserne skal tilbydes til alle sejlere, og jeg vil gå så langt som til at sige, at det burde være obligatorisk. Man lærer nogle redskaber, som kan gøre en forskel, og som endda ikke kun er anvendelige til sejlads. Både nybegynderen og den erfarne kan komme ud for ulykker på båden, så det kan ramme os alle, forklarer Steen R. Knudsen.

Beredskabsforbundets førstehjælpskurser afholdes fra primo september 2009.

Få kurset til din klub I løbet af sommeren vil alle danske sejlklubber få tilsendt informationsmateriale og tilmeldingsskemaer – men du kan allerede nu melde dig til et kursus. Proceduren bliver, at der skal samles en gruppe på 10-14 personer for, at et kursus i førstehjælp kan afholdes. Herefter tages der kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling, som i dialog med dig vil stå for den videre planlægning af kurset. Der fremsendes en samlet faktura til sejlklubben.

Jubilæum

Beredskabsforbundet kan mandag den 8. juni fejre sit 75 års jubilæum.

Af Mads Jakobsen I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet. 75 år senere kan de frivillige og Beredskabsforbundet fejre stiftelsen af en organisation, der med udgangspunkt i frivilligtanken har ydet et stort stykke arbejde til gavn for samfundet.

Jubilæet fejres med en reception lørdag den 6. juni forud for Beredskabsforbundets Landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand. Under receptionen vil der være taler ved forsvarsminister Søren Gade og Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen. De efterfølges af overrækkelsen af hæderstegn, inden receptionen afsluttes med mad og drikke.

Efter receptionen afholdes en temadag under overskriften Anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet. Indledningsvis vil beredskabschef ved Nordsjællands Brandvæsen, Niels Mørup, holde et indlæg om selve anvendelsen af frivillige. Det bliver efterfulgt af tre folketingspolitikeres holdning til anvendelsen af frivillige. De tre politikere er: Line Barfod, Enhedslisten, Jens Christian Lund, Socialdemokraterne og Marion Pedersen, Venstre.

Med denne udgave af BEREDSKAB er der vedlagt et jubilæumsskift.

Vicelandschef Nina Lindhardt er formand for jubilæumsgruppen

Beredskab 11

frivilliges arbejde

Hvad får de for det?

Hvad får frivillige for deres arbejde? Det indlysende svar er: ”Ingenting, de er jo frivillige”. Men så enkelt er det slet ikke. Frivillige vælger selv deres frivillige arbejde, og de vælger det, fordi de får noget ud af det.

Af landschef Bent Mortensen De frivillige i redningsberedskabet skal have forebyggelse som ny opgave. To arbejdsgrupper under Forsvarsministeriet skal snart i arbejdstøjet for at give et bud på, hvad der gemmer sig under overskriften ”forebyggelse”.

Det bliver et grundlæggende vilkår for arbejdsgrupperne, at frivillige skal have noget ud af deres frivillige arbejde – ikke penge, men noget, der gør, at de bliver motiveret til at give deres arbejdskraft gratis bort – noget, der giver en god fornemmelse i maven. Det handler om bløde værdier, der vanskeligt kan sættes ord på, men nogle bud kunne være respekt (selvrespekt), anerkendelse og accept.

Empati og forebyggelse En frivillig i redningsberedskabet har empati, altså evnen til at føle med andre i nød, og de har villigheden til at gøre det for andre, som de selv ville have behov for i den givne situation. Det passer fint sammen med opgaver som at redde liv og værdier efter, at en skade eller ulykke er sket.

Forebyggelse er en god og nyttig opgave, men det er ikke evnen til at føle med andre i nød, der motiverer til arbejdet. Arbejdsgruppen kommer derfor til at sikre, at de frivilliges arbejde med forebyggelse omfatter opgaver og planlægges sådan, at de frivillige får respekt, selvrespekt, anerkendelse og accept som ”løn” for deres arbejde.

Fælles oplevelser Mange af de nuværende frivillige i redningsberedskabet fremhæver ”det sociale” som en medvirkende årsag til, at de er frivillige. Fest og farver, mad og vin, netværk og sammenkomster er udtryk for noget socialt. Men der er et andet og vigtigere socialt grundelement i det arbejde, de frivillige udfører. De udfører nemlig arbejdet sammen, f.eks. når de har samaritervagt, når de slukker brand, når de er på øvelse, og faktisk også i

frivillige kunne undervise, skal have rutine i at undervise, og skal have faglig viden om det, der undervises i.

I modsætning til de lønnede instruktører må den frivillige instruktør ikke have udgifter til undervisningen. Der må følgelig være PC’er og videoprojektorer og andet undervisningsmateriel til rådighed i nødvendigt antal.

Frivillige instruktører kan ikke forventes at påtage sig 100 – 850 undervisningstimer om året, som de aktive instruktører typisk

Mange af de nuværende frivillige i redningsberedskabet fremhæver ”det sociale” som en medvirkende årsag til, at de er frivillige næsten alle andre arbejdsopgaver. De er afhængige af hinanden, når de arbejder, og den enkeltes indsats er ikke i sig selv afgørende.

Den form for fællesskab er vigtig og må overføres til forebyggelsesopgaven. Det må kunne lade sig gøre, når det drejer sig om de frivillige, der skal lave forebyggelse i kommunerne, mens arbejdsgruppen vedr. befolkningsuddannelsen får en speciel opgave, når frivillige instruktører skal opleve fællesskab som en del af det, de får ud af deres frivillige arbejde.

Befolkningsuddannelse i forebyggelse Beredskabsforbundet skal forestå en ny befolkningsuddannelse i forebyggelse.

Beredskabsforbundet er organisation af og for frivillige, så man har fundet det indlysende, at den nye forebyggelsesuddannelse skal udføres af frivillige ulønnede medlemmer af Beredskabsforbundet.

Den frivillige instruktør skal også have ”en god fornemmelse i maven”. Det kræver, at undervisningen bliver en succesoplevelse. For at få succesen i hus skal den

Beredskab 12

har i dag. Derfor vil der opstå behov for et større antal instruktører.

En instruktør sagde til mig, at hun så noget samfundsgavnligt i forebyggelsesuddannelsen og ville undervise gratis. Men hun følte, at der var en balance mellem at blive brugt og at blive misbrugt, og at det var hendes forventning, at hun ”fik noget for det”, selv om der ikke udbetales løn.

Arbejdsgruppen, der skal skrue en befolkningsuddannelse i forebyggelse sammen, får en stor opgave. Undervisningen skal gives et indhold og planlægges, så den giver den frivillige instruktør ”en god fornemmelse i maven”, de frivillige instruktører skal være flere, end det er tilfældet nu, de skal uddannes, de skal have undervisningsmateriel til rådighed, og der skal være et fællesskab forbundet med undervisningen.

Når de krav er opfyldt, så vil vi have en befolkningsuddannelse i forebyggelse, som vi i Beredskabsforbundet glæder os til at varetage, og som vi tror på, at vi kan skaffe frivillige instruktører til.

frivilligpriser

Årets Frivilligpriser uddelt For første gang blev Årets Frivilligpriser overrakt til frivillige inden for både redningsberedskabet og hjemmeværnet.

Af Mads Jakobsen Den 26. marts blev Årets Frivilligpriser uddelt på Kastellet i København. Forsvarsministeren var desværre forhindret i at kunne overrække beviserne til heltene i redningsberedskabet og hjemmeværnet.

Dette blev i stedet varetaget af kontorchef ved Forsvarsministeriet Susan Nissen. På vegne af Søren Gade kunne hun fortælle, at hans hjerte banker for frivilligtanken, at han værdsætter og sætter stor pris på indsatsen som frivillige i både redningsberedskabet og hjemmeværnet yder til gavn for samfundets samlede beredskab.

Regionsleder Else Højsager

Årets Frivillig Årets Frivillig 2008 blev Else Højsager, Beredskabsforbundet. Hun er regionsleder i Region Syddanmark og er tilknyttet en lang række opgaver inden for redningsberedskabet. En ildsjæl og en foregangskvinde, der har betydet meget for de frivillige i det sydvestlige hjørne af Danmark.

– Du er med i dag, hvor frivillige i kommunerne og Beredskabsforbundet står over for at skulle løse nye beredskabsopgaver på det forebyggende område. I alt har du været frivillig inden for beredskabet i 32 år, dels som deltager i forskellige

tjenestegrene, dels som kredsleder og regionsleder i Beredskabsforbundet. Som frivillig gennem 32 år kan det næsten lyde som en kulmination, når du nu bliver hyldet som årets frivillig. Det håber jeg ikke, at det er! Jeg tvivler på, at Beredskabsforbundet kan undvære dig. Således kan jeg forstå, at din frivilligindsats som leder for tusind medlemmer i Region Syddanmark i de senere år har haft et omfang svarende til et almindeligt fuldtidsarbejde. Det hænger naturligvis sammen med alle de opgaver, som du har påtaget dig, kunne kontorchef Susan Nissen fortælle til Else Højsager.

Fra venstre: Beredskabschef Tim Juel Jensen, borgmester Poul Arne Nielsen, kredsleder Helene Brusch Pedersen, kommissionsmedlem Lars Asserhøj og frivillig Claus Mikkelsen

Årets Frivilligberedskab Årets Frivilligberedskab 2008 blev Stevns Brandvæsen. Et beredskab, hvor de frivillige indgår i en bred vifte af opgaver – også indsatser.

– At det bliver jer, der får prisen i år, kan ikke komme bag på nogen i redningsberedskabet. Gennem flere år har I haft et stort operativt frivilligberedskab, der har indgået i det daglige udrykningsberedskab. I 2008 brugte jeres frivillige vagthold 887 timer på 141 indsatser. Det er

Beredskab 13

i sig selv en væsentlig grund til at tildele jer prisen som årets frivilligberedskab.

Men faktisk er der en million gode grunde til, at det er Stevns Brandvæsen, der står her i dag. En million kroner – så stor er gevinsten nemlig for Stevns Kommune ved at anvende frivillige. Det er godt gået.

Det understreger, at frivillige er en god forretning for samfundet. Her er Stevns Brandvæsen et godt bevis på, at det kan lade sig gøre at anvende frivillige til gavn for samfundet – og til glæde for den enkelte frivillige. Jeg har noteret mig, at 21 af jeres 41 frivillige indgår på det frivillige vagthold, der bliver tilkaldt samtidig med deltidsbrandmændene. Desuden kan jeg forstå, at der hver torsdag er fælles spisning på stationen – og at vagtholdet af frivillige bliver og overnatter, så der er minutudrykning fra torsdag eftermiddag til fredag morgen med ikke under fem mand. Et så stærkt og engageret frivilligmiljø så vi gerne i flere af landets kommuner. Jeg håber, at denne pris kan være med til at inspirere andre beredskaber til at kopiere Stevns Brandvæsen, sagde Susan Nissen blandt andet i talen til Årets Frivilligberedskab.

Hjemmeværnets priser Årets Frivillig i hjemmeværnet: fire frivillige (Pernille Camilla Jørgensen, Thomas Dahl, Niels Christian Schmidt og Frank Larsen) fra Motoriseret Infanterihjemmeværnskompagni, Jonstrup, modtog prisen for deres indsats ved et helikopterstyrt den 27. september 2008 ved Kirke Såby. Årets Hjemmeværnsenhed: Hjemmeværnsflotille 471, Bornholm, for deres daglige engagement og samarbejde med beredskabet på øen.

Beredskabsforbundet ønsker alle prismodtagerne tillykke.

Sikkerhed

Sikker i Haven Blå blink og sirener er ikke et særsyn i Tivoli. Men nu sidder de også på Havens nye brandbil, og det er et specielt syn.

Af Mads Jakobsen Tivoli kunne i starten af april præsentere Havens egen brandbil. Med en ny specialdesignet brandbil kan Havens egne brandmænd være fremme på få minutter i tilfælde af en brand, hvilket er en yderligere forbedring af det nuværende brandberedskab.

Brandbilen er bygget i samme stil som de andre køretøjer og forlystelser, der er at finde. 30 mand er funktionsuddannet til at kunne betjene brandbilen samt har udvidet slangevendekursus. Desuden fungerer alle som hjælperøgdykkere.

Leder af Tivolis beredskab er Stig Nordmark, der har været ansat 10 år i Haven.

Han ser det nye tiltag som en væsentlig sikkerhedsforanstaltning.

– Vores primære opgave i Havens brandberedskab er at forhindre, at branden spreder sig. Vi er alle uddannet som hjælperøgdykkere og vil derfor kunne hjælpe Københavns Brandvæsen, når de når frem. Når 1. melding lyder, er det vores eget beredskab, der rykker ud, mens 2. melding går til Københavns Brandvæsen.

Vi har altid minimum to personer på vagt.

Den ene er fast på brandbilen, mens den anden med det samme kan løses fra den opgave, han måtte være på andet sted i Haven, hvis alarmen skulle gå, forklarer Stig Nordmark. Desuden bruges de uddannede brandfolk også til en lang række andre forebyggende opgaver.

– Vi prioriterer indsatsen på forebyggelsesområdet rigtig højt. Med brandbilen har vi naturligvis fået et redskab, der er

synligt, og som har stor signalværdi i forbindelse med vores patruljeringer. Derudover giver vi rådgivning, afholder brandog evakueringsøvelser samt foretager brandsyn, hvor vi efter gentagne påtaler kan udstede påbud og bøder. Vi har alle et ansvar for at leve op til myndighedernes krav, og derfor foretager vi selv de forebyggende foranstaltninger, fortæller Stig Nordmark.

Høj sikkerhed Sikkerheden i Tivoli bliver prioriteret højt.

Med fire millioner gæster om året og op mod 60.000 gæster bare på enkelt dag er det en nødvendig med et reaktionshurtigt beredskab. Haven har således altid minimum en uddannet skadestuesygeplejerske eller ambulancebehandler på arbejde.

Desuden er der placeret tre hjertestartere rundt omkring i Haven. Thomas Rydahl, der er sikkerhedschef, lægger stor vægt på, at gæsterne føler sig trygge.

– Vi har en høj sikkerhedsstandard i Haven, men det er selvfølgelig ikke noget, som der skal overskygge Havens forlystelser og gæsternes indtryk. Det er derfor en balancegang at skabe et samspil mellem arkitektur, sikkerhed og oplevelse.

Alle har mere eller mindre en mening om Tivoli, og derfor er vi nødt til at sætte en høj sikkerhedsstandard. Da Lisebergulykken sidste år kvæstede 36 personer, blev fokus med det samme rettet mod sikkerheden i Tivoli. Der må ikke være en finger at sætte på sikkerheden, og det var der heller ikke i dette tilfælde, pointerer Thomas Rydahl. Ifølge ham spiller kontrol-

Beredskab 14

Stig Nordmark viser Tivolis nye brandbil frem

lørerne en væsentlig rolle.

– En undersøgelse viser, at 90 % af gæsterne ville søge hjælp ved en kontrollør, hvis noget var galt. Derfor er vi nødt til at have et veluddannet og serviceminded kontrollørstab. Hvert år træner vi forskellige katastrofescenarier, så vi er klædt på til at kunne håndtere stort set alle former for hændelser. Vores kontrollørstab, der er uddannet i blandt andet konflikthåndtering, udvidet førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, er rustet til opgaven, og vi har lagt stor vægt på, at tingene skal glide, og der skal skabes en god dialog, hvis noget er ved at spidse til. Hvis en ulykke alligevel sker, så er staben yderst veluddannet i at håndtere situationen.

Der bliver skabt overblik, og ulykkesstedet bliver sikret. Samtidig bliver akutbehandlingen startet, og ved myndighedernes ankomst sker der en klar overlevering, så de kan fortsætte redningsarbejdet. Det er procedurer, som vi løbende træner, så generelt set er sikkerheden i Tivoli rigtig, rigtig høj, fortæller Thomas Rydahl.

politik

Sundhedspolitik og det præhospitale beredskab Af Poul Dahl, regionsrådsmedlem, Region Midtjylland, kandidat til Europa Parlamentet Når det gælder det præhospitale beredskab skal betydningen af den enkelte medborgers personlige ansvar og personlige aktive indsats fremmes mest muligt.

Det gælder ikke bare den præventive

indsats, som skal reducere vores risiko for at blive ramt af sygdom og ulykker. Vi råder ikke over ubegrænsede ressourcer, derfor vil det personlige ansvar og den personlige aktive indsats være helt afgørende for vores fælles muligheder for at yde en indsats netop der, hvor behovet er størst og mest akut.

Derfor skal de politiske rammer, inklusiv

AACOMPANY COMPANYIN INTHE THEVHF VHF GROUP GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

Beredskab 15

de nødvendige økonomiske ressourcer for udviklingen af det præhospitale beredskab, også tilsikre, at der gives optimale muligheder for at fremme oplevelsen af et personligt ansvar og mulighederne for at yde en personlig indsats.

Portræt

At kunne stor men Af Line Nielsen Sven Trautner er en mand med en passion. Han lever og ånder for førstehjælp og bedre patientbehandling. At han skulle ende i Falck stod ikke ligefrem i kortene, da han i 1979 blev færdig som læge fra Århus Universitet. Under studiet havde han undertiden kørt med ambulancetjenesten, og han var desuden samarit.

Efter endt uddannelse arbejdede han på Aalborg Sygehus med bl.a. hjerte- og lungesygdomme. Han drømte om at blive narkoselæge, men Falck kom med et tilbud om at blive tilknyttet et nyt projekt fra Sundhedsstyrelsen omkring defibrillering, og det vækkede hans nysgerrighed.

Han valgte at tage orlov for at blive en del af projektet.

– Men da vi kom i gang med projektet, kunne jeg se, at der var brug for meget mere viden og et system. Jeg følte egentlig bare, at jeg havde taget en chance, men venner og familie synes, at det var et helt naturligt skridt for mig, fortæller Sven Trautner, der ikke har fortrudt sin beslutning.

Lægelig direktør i Falck Sven Trautner har siden 2007 været Beredskabsforbundets lægefaglige konsulent. Han sagde ja til opgaven, fordi han kender til forbundets arbejde, og fordi han kan identificere sig med forbundets motto ’Når hjælp er en æresag’.

Beredskab 16

Kendt inden for sit felt I 1985 blev han korpslæge for Falck, og i dag er Sven Trautner 54 år og lægelig direktør i koncernen. Den 1. maj i år fejrede han 25 års jubilæum i Falck, hvor der kom adskillige venner, bekendte og kollegaer for at fejre ham. Sven Trautner er kendt inden for sit område, og han bliver ofte bedt om at kommentere på emner inden for førstehjælp, det medicinske og præhospitale område samt sikkerhed. Han er desuden med i Dansk Råd for Genoplivning og har diverse andre tillidsposter. Hans job indebærer, at han er medicinsk ansvarlig for Falcks ambulance- og patienttransport i Danmark for ca. 4.000 mand, 450 køretøjer, 350.000 akutte opgaver og 400.000 ikke-akutte opgaver. Jobbet handler om at kvalitetssikre og udvikle ambulancetjene-

portræt

hjælpe andre er en meget neskelig følelse sten bl.a. igennem nye medicinske tilbud og uddannelser.

– Jeg synes, at vi er nået rigtig langt i Falck. Vi har været igennem et langt uddannelsesforløb og har uddannet 120-140 paramedicinere. Vi er afgjort blevet bedre, og jeg synes, at de gør det godt derude på gader og veje, siger Sven Trautner om arbejdet.

Debriefing er blevet en del af jobbet På spørgsmålet om det er et job, som er svært at lægge fra sig, når man kommer hjem, siger Sven Trautner, at alle, der arbejder med det, er nødt til at lære at håndtere det.

– Man må aldrig blive følelseskold. Hvis det slet ikke går en på, så er det nok på tide at stoppe. Men man finder en mekanisme og lærer at håndtere det. Jeg synes også, at vi er blevet bedre til at bruge venner og familie til at tale med om tingene og få støtte. Men det er også blevet indarbejdet i uddannelsen, så man er blevet bedre til at bede om hjælp og tale om det med kollegaerne. Jeg tror, at vendepunktet kom efter togulykken i Sorø i 1988, hvor otte mennesker blev dræbt. Det var den alvorligste togulykke i mange år – ikke i international målestok, men med danske øjne var det meget alvorligt. Her måtte man debriefe værnepligtige og ambulancefolk. Efter det fik man psykologer på banen, og debriefing er nu blevet en del af jobbet, fortæller Sven Trautner.

Frivillige skal have flere opgaver og bedre uddannelse Da han i 2007 blev spurgt, om han ville være Beredskabsforbundets lægefaglige konsulent, var han ikke i tvivl: – Jeg kender det gamle civilforsvar fra min tid som sektionschef i uddannelsessektionen i Beredskabsstyrelsen, og jeg har mødt mange frivillige gennem årene, bl.a. på skadesteder. Jeg synes, at frivilligområdet er vigtigt, og heldigvis har det også fået mere opmærksomhed med årene, og myndighederne har indset, at det er vigtigt. Vi står over for nye trusler, og vi skal være klar, også selvom det måske ikke rammer os. Vi har brug for enhver ressource. Jeg oplever, at de frivillige er blevet professionaliserede, og det skal man fortsætte med. De frivillige skal gøres dygtigere på nicheområder, så de kan understøtte det fastansatte mandskab. De skal have flere opgaver og bedre uddannelse, men det kræver, at de er aktive. De sidste ti år, synes jeg, at man har set en kerne af frivillige, der er aktive. De møder op og tager uddannelserne, og det er helt essentielt, mener Sven Trautner.

Samme værdier som Beredskabsforbundet En anden grund til, at han valgte at sige ja til forbundet, er, at han kan identificere sig med forbundets motto ’Når hjælp er en æresag’.

Sven Trautner ankom på ambulancebåre til receptionen ved sit 25 års jubilæum

– Mottoet afspejler meget dybt det, jeg selv står for. Det er en meget stor menneskelig følelse at kunne hjælpe andre. Jeg kan godt lide de stærke værdier og principper, der ligger til grund for forbundet. Jeg har haft mange gode faglige diskussioner med flere fra forbundet, og jeg er glad for at kunne understøtte det arbejde, forbundet laver, siger Sven Trautner.

Opgaverne, som Sven Trautner har været involveret i sammen med Beredskabsforbundet, har primært drejet sig om udvikling af førstehjælp. Sidst var han inde over Fritidssejler-projektet.

– Det er et vigtigt område at tage fat på. Jeg oplever ofte nødstedte eller druknede, når jeg flyver med Flyvevåbnets Redningshelikoptere, og der er meget brug for vejledning til sejlere.

Hvis man hverken har nødblus eller radio, måske end ikke en redningsvest om bord, så er man ilde stedt. Jeg mener helt klart, at projektet kan være med til at redde menneskeliv, slutter Sven Trautner, som mener, at Beredskabsforbundet gør en stor indsats, og at hele samfundets beredskab generelt er blevet meget bedre de sidste ti år.

Beredskab 17

kampagne

Brandkampagne – nu En enkelt tændstik kan være nok til, at dit sommerhus brænder ned til grunden. Beredskabsforbundet fortsætter kampagne, der skal nedbringe antallet af brande i sommerhuse. Nu skal de tyske turister også lære brandforebyggelse.

Af Mads Jakobsen Brochuren Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus udkommer nu også på tysk, så alle de tyske turister, der lejer danske sommerhuse, også kan få de brandgode råd.

Feriesæsonen er så småt ved at begynde, og folk vil inden længe valfarte til sommerhusområderne. Tørke og uforsigtighed kan være en farlig sammenblanding i den danske sommer. Der

er derfor grund til at være opmærksom på brandfarerne, som findes både indendørs og udendørs ved et sommerhus.

Kampagne – nu også på tysk Hvert år er der omkring 200 brande i fritidshuse. I mange tilfælde skyldes brandene uforsigtighed. Målet med Beredskabsforbundets kampagne er derfor at nedbringe antallet af brande.

Grundejerforeninger over hele landet kan rekvirere brochuren på både dansk og tysk ved Beredskabsforbundet. Brochuren giver forebyggende råd til, hvordan man kan minimere risikoen for brand, og hvad man skal gøre, hvis der udbryder brand. Forventningen er, at mange vil benytte sig af muligheden for at få tilsendt materialet. Der kan læses mere om brandforebyggelse på www.beredskab.dk/brand.

Beredskabsforbundet ønsker at nå ud til sommerhusejeren, men bestemt også til dem, der lejer sommerhusene. Brochuren skal give gode råd til, hvordan man kan mindske risikoen for, at der skal udbryde brand. At omgås ild handler om sund fornuft, og det skal ske med respekt. Det kan lynhurtigt gå galt. Opsætning af røgalarmer er en nem og billig investering, der kan være med til at forhindre, at personer omkommer i brande.

THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkel Oplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store, tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugen under selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strøm nok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS’ omfattende produktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold.

For the Security of all. www.zenitel.dk

www.eads.com/pmr

Beredskab 18

kampagne

også på tysk

Uforsigtighed og gør-det-selv Tal fra de kommunale redningsberedskabers indberetninger viser, at de hyppigste årsager til brande i sommerhuse er skorstensbrande som følge af, at der er fyret forkert op i brændeovnen. Derudover fejl i el-installationer og uforsigtighed i forbindelse med brug af åben ild. Kampagnen skal få folk til at være opmærksomme, når de anvender ild eller varmekilder. En enkelt fejltagelse eller uforsigtighed kan få alvorlige konsekvenser. En del af brandene sker ikke så meget i selve fritidshuset, men via de aktiviteter, der foregår i området omkring huset. Det sker blandt andet, at gæsterne tømmer deres grill eller aske fra brændeovnen i læhegn eller beplantning, som ligger op ad huset.

Der findes omkring 300.000 sommerhuse i Danmark, så der er god grund til at sætte fokus på dette område.

Autoriseret distributør

Beredskab 19

Hvervning

Også Kolding mangler frivillige En lang række kommuner har netop kørt hvervekampagner for at få flere frivillige. Kolding er en af dem. Flere kommuner følger trop efter sommerferien.

Af Jens Anker Boje, Kolding Kommune Redningsberedskab Kolding indledte i starten af maj en storstilet hvervekampagne for at få flere frivillige.

– De frivillige har altid spillet en meget stor rolle her i området. Uden dem ville beredskabet ikke kunne hænge sammen.

Derfor indleder vi nu en hvervekampagne for at få udbygget vores nuværende korps af frivillige. I øjeblikket har vi 45, men vi skulle gerne op på mindst det dobbelte, fortæller beredskabsinspektør Finn Hansen fra Redningsberedskab Kolding.

I løbet af maj måned kan koldingenserne således møde ledere og frivillige fra Redningsberedskab Kolding ved en række arrangementer forskellige steder i kommunen. Her bliver der oplyst om ’jobbet’ som frivillig og fremvist et bredt udsnit af beredskabets udstyr. Hvervekampagnen afsluttes med en øvelse mandag den 8. juni klokken 19.00-22.00 på Beredskabscenter Gudsø, Birkemosevej 204, 7000 Fredericia. Her er det muligt overvære og prøve forskellige beredskabsaktiviteter.

og det er ikke noget krav, at man skal møde op hver gang, der sker noget, siger Finn Hansen.

Tjansen som frivillig er ulønnet, men man får en god grunduddannelse, mulighed for løbende at dygtiggøre sig, uniform og andet udstyr – samt en masse gode kammerater.

– Kammeratskabet bliver også dyrket i Beredskabsforbundet, som man automatisk bliver medlem af som frivillig. Forbundet arrangerer stævner og masser af forskellige aktiviteter over hele landet, oplyser Finn Hansen.

Kvinderne nu også aktive Mens det i gamle dage var lutter mænd, der udgjorde det frivillige beredskab, så har kvinderne i dag for alvor holdt deres indtog.

– Vi nærmer os en fifty-fifty fordeling, og det er virkelig positivt. En ligelig kønsfordeling skaber en hel anden ånd og et bedre sammenhold. Selvfølgelig er der enkelte opgaver, som kvinderne rent

Livet som frivillig De frivillige varetager en række vigtige støttefunktioner, som er afgørende for en effektiv beredskabsindsats.

– De frivillige er for eksempel med til at sikre kommunikation, sørge for indkvartering og forplejning, yde psykisk førstehjælp og rydde op efter forurening, forklarer Finn Hansen.

Hvor tit man bliver kaldt ud som frivillig afhænger af, hvad der sker af store og små ulykker. Men i gennemsnit modtager en frivillig en sms en-to gange om måneden med anmodning om assistance.

– Nogle frivillige laver en aftale med deres arbejdsgiver, så de kan rykke ud i arbejdstiden. I de tilfælde dækker vi tabt arbejdsfortjeneste. Men det er ikke noget krav. Mange står kun til rådighed i fritiden,

Beredskab 20

fysisk har svært ved at klare, men til gengæld er der også områder, hvor de ofte er dygtigere end mændende – for eksempel når det gælder om at yde samariterhjælp og psykisk førstehjælp, forklarer Finn Hansen.

Lyst til engagement Selv om foreningslivet ofte har problemer med at skaffe frivillige, frygter Finn Hansen ikke tilsvarende besvær, når redningsberedskabet nu indleder en hvervekampagne.

– Tidligere snakkede man så meget om nå-generationen, men de unge i dag er helt anderledes. De vil gerne tage ansvar og yde en meningsfuld samfundsindsats.

Derfor er jeg sikker på, at vi nok skal få hvervet nogle gode, nye frivillige. Og det er vigtigt for det lokale redningsberedskab. Uden nye frivillige ville vi blive tvunget til at skære ned i vores aktiviteter eller købe os til assistance hos entreprenører, osv., slutter Finn Hansen.

Danex 2009

Nøje planlægning er en vigtig del af alle redningsopgaver

Hun ligger helt krummet sammen i det lille mørke hul – fuldstændig, som hvis hun lå under et sammenstyrtet hus efter brand eller lignende. Det tager ikke Whisky, en af Danmarks bedste redningshunde, mange minutter at finde hende og give hals, så hundeføreren kan komme den ”forulykkede” til undsætning.

En fin næse er afgørende Stedet er Novenco på Ydernæs, som er blandt flere Næstved-virksomheder, der har lagt bygninger og område til den nationale redningshundeøvelse DANEX 2009, som blev gennemført i weekenden. Det er det forholdsvis nyoprettede redningshundeteam hos Næstved Brand & Redning, der har tilrettelagt øvelsen.

Omkring 20 af landets i alt 50 uddannede redningshunde deltog. Øvelsen holdes, så både hunde og førere kan skærpe og vedligeholde deres meget specielle færdigheder, deres selvstændighed og samarbejdsevne. Flere af de deltagende hunde har været sat ind ved nationale ulykker – den sammenstyrtede skøjtehal i Rødovre for eksempel. Og flere af hundeførerne har med andre hunde deltaget i redningsarbejdet i områder i Tyrkiet og Iran, som er blevet ramt af jordskælv.

Hund og fører arbejder tæt sammen, Whisky følger opmærksomt sin fører

Hårde og krævende opgaver, som blev løst på bedste vis.

Med som gæster ved øvelsen var repræsentanter for politi og Beredskabsstyrelsen Sjælland. For ved store katastrofer af alle arter har samarbejde og kendskab til hinanden afgørende betydning.

Politiet benytter også hunde, men forskellen på dem og redningshundene er, at de sidstnævnte er specielt trænede til at finde levende mennesker under alle forhold.

De er derfor også særdeles velegnede til eftersøgning af bortkomne personer.

Og selv om vi i Danmark ikke er plaget af de store naturkatastrofer, er hundene trænede til også at fungere ved den slags

Beredskab 21

hændelser. Man kan sige, at hundenes ekstremt fine næse her kommer til sin ret, men hunden skal også kunne fungere trods kaos, støj, ild og andre ekstreme forhold.

Under øvelsen i Næstved fingerede man uheld ikke kun på Novenco, men også på fabriksområdet ved Dalum Papir på Maglemølle og i BonBon-land.

nyheder

Græsted Veterantræf 2009 I pinsen sker der noget helt specielt i den ”nye” statsministers by Græsted i Nordsjælland. Her sætter tusinder af mennesker hinanden stævne for at nyde lyd og lugt fra unik mekanik – alverdens tekniske frembringelser fra de sidste 100 år.

Bliv klar til ferien - Vind TomTom GPS TomTom har valgt at sætte en TomTom XL Europe 31 GPS på højkant til læserne af BEREDSKAB. For at vinde præmien skal du klikke ind på www. beredskab.dk/tomtom og svare på fire spørgsmål inden mandag den 22. juni 2009.

GPS’en har blandt andet følgende funktioner: EasyPort-holder: EasyPort™-holderen kan nemt foldes sammen bag på enheden, så begge dele kan opbevares i lommen, tasken eller handskerummet.

Høje og tydelig stemmeinstruktioner: En stor højttaler giver dig den bedste lydkvalitet uden forvrængninger, så instruktionerne kan høres højt og tydeligt.

Map Share teknologi: Foretag rettelser i dine egne kort og nyd godt af de mange tusinde rettelser, der hver dag indsendes af andre TomTombrugere – helt gratis.

Nye tiltag – træffets kendemærke Træffet har i år 14 års jubilæum og kan igen byde på nye tiltag, hvis man kan kalde 100-årige veteraner for fornyende. En af nyhederne i år er fremvisningen af én af de største såkaldte Tivoli damptraktorer, der nogensinde er bygget. I Græsted skal denne 21 tons tunge skønhed i skinnende messing og maling stå og tage sig ud, samtidig med at den producerer strøm til det unikke og gamle omrejsende tivoli, det er lykkedes at samle i Græsted.

En anden nyhed vil være den helt unikke dampdrevne Omnibus fra 1918, som det er lykkes at få til træffet fra England. Den er i køreklar stand og vil naturligvis blive fremvist i ”levende live”. Der vil desuden være indtil flere kørende veterantog, både på smalspor og normal spor.

Levendegjorte opvisninger I lighed med andre år vil der være opvisning af brandslukning med gamle udrykningskøretøjer, og det er et must, at der er fremvisning af arbejdende traktorer, tærskeværker, motorer og andet landbrugsmæssigt mekanik, der hører fortidens liv på landet til. Der er også en samling aldrende militærkøretøjer fra de sidste 60 år, og i år kan vi præsentere en nyrestaureret kampvogn fra 1943, der har gjort anden verdenskrig med og på finurlig vis er endt i Danmark og har overlevet til i dag. I år dykker træffet i dybden – rent bogstaveligt og sender en rigtig gammeldags dykker ned i et dertil gravet bassin. Dykkeren er iført kobberhjelm af dansk opfindelse fra 1907 og får luft fra en hånddrevet kompressor – som børn gerne må hjælpe til med at dreje rundt. Også over hovederne sker der noget, idet vi i år kan præsentere hele to flyvende unikke veteraner. I 2009 er det 100 år siden, at franskmanden Bleriot foretog en historisk overflyvning af den Engelske kanal – og den selvsamme model flyvemaskine vil være udstillet på træffet – og tilmed også gå i luften for at vise flyvning anno 1909. Det samme vil være tilfældet for en kopi af Ellehammers første rigtig flyvedygtige maskine fra samme år.

Altså er der dømt ”én på opleveren” i pinsedagene i det nordsjællandske. Åbningstider Søndag den 31. maj: 11-17 (Kræmmermarkedet holder åbent til kl. 18.00 ) Mandag den 1. juni: 10-16 (Kræmmermarkedet holder åbent til kl. 17.00 ) Entrépriser for publikum Voksne kr. 60, Børn kr. 20. Udstillere med ting fra før 1970 kommer naturligvis gratis ind ved to dages forudtilmelding, ellers kr. 30 for køretøj og to personer.

Se mere på www. veterantraef.dk

TomTom Home: Alt hvad du behøver for at holde din TomTom-enhed opdateret – hent ny software, download nye kort, få gratis adgang til indhold fra TomTom-brugergruppen og tilmeld dig vores tjenester.

QuickGPSfix: QuickGPSfix™ gør det hurtigere at finde din GPS-position, så du kan komme af sted med det samme.

Udstyr til:

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Beredskab 22

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

æ’ sprøjt

Bevågenhed Pressens bevågenhed for katastrofer og ulykker kan gå ud over redningsberedskabets mandskab.

Af formand Arne Christensen, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Indlæggets overskrift må vel siges at være meget neutral. Men ellers er overskrifter sådan noget, som de fleste vel har et lidt ambivalent forhold til – også inden for beredskabet. Af den simple grund, at en positiv hændelse/indsats sjældent trækker de store af slagsen. De sælger jo ikke rigtig noget. Til gengæld kan man være nogenlunde sikker på, at når det modsatte sker, får vi den – og er den tilpas stor, kan vi endda være ”heldige”, at det er på forsiden.

Vi har her i Sønderjylland lige oplevet en af slagsen. Hvor der sker det, at en tankvogn ikke kommer med i udrykningen i første hug af den grund, at der ikke møder tilstrækkelig mandskab op – og især med de nødvendige kørekort. Da det bliver klart for indsatsleder og holdleder, bliver der selvfølgelig rekvireret assistance fra nabostationen, som for øvrigt ankommer lige efter, at den pågældende tankvogn er nået frem. I dette ligger der selvfølgelig en uheldig tidsmæssig faktor. Men som i dette tilfælde heldigvis ikke fik nogen afgørende betydning for resultatet af indsatsen.

Her var overskriften: Brandvæsen glemte tankvogn. Som i henhold til ovenstående ikke er sandt – der var som sagt ikke en til at køre den. Men det er for journalisten selvfølgelig mindre væsentlig. Han fik formodentlig solgt det, han skulle.

I alt dette har jeg to vigtige faktorer, jeg gerne vil have fremhævet. Den første er selve hændelsen. Den er ikke heldig. Den er heller ikke helt i overensstemmelse med kontrakten med kommunen. Men når det er sagt, er jeg nødt til at sige, at den

ikke er enestående. Noget lignende er sket før, og noget lignende vil ske igen. Og det er for øvrigt ligegyldigt, om vi taler om et frivilligt brandværn i Sønderjylland, et entreprise beredskab eller et kommunalt brandvæsen. Som beredskabet er struktureret her i landet med tilkaldemandskab, vil der være en risiko for hændelser, som er uforudsigelige. Og som resulterer i, at noget mandskab ikke dukker op som forventet. Med de konsekvenser der er i kølvandet på dette. Det er til gengæld i så få tilfælde, at man efter min bedste overbevisning nok kan leve med det.

Men vil man have en 100 % garanti for det modsatte, må vi over til bemandede stationer med øjeblikkelig udrykning. Og så selvfølgelig betale for det.

Det næste jeg gerne vil have fremhævet er den forholdsvis nye arbejdssituation, som vi arbejder under inden for beredskabet. Nemlig den, at der i efterhånden mange tilfælde sker det, at allerede når vi lander på et skadested, står den første journalist der udstyret med et kamera, klar til at filme hele indsatsen fra start til slut. Det er der da bestemt mange positive ting i. Vi kan efterfølgende bruge filmen internt til evaluering af indsatsen.

Samtidig får folk en mulighed for at se, at vores mandskab med deres kæmpestore indsats gør en meget stor forskel i form af redning af både mennesker, dyr og store værdier.

Men det har til gengæld også den effekt, at hvert ord og hvert eneste skridt på dette til tider kaotiske skadested ligger til offentligt skue. Skal vi ikke ligge det naive væk og konstatere, at det ikke er foreneligt med, at det ikke efterfølgende er muligt at finde mindre heldige forhold, man

Beredskab 23

Arne Christensen, formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

kan påpege, såfremt det er, hvad man ønsker. Og især af folk uden konkret viden om en sådan indsats. Jeg vil da gerne se et hvert andet arbejdsforhold blive filmet over længere tid, uden at noget lignende vil være tilfældet. Tænk tanken, at hver eneste operation i Danmark blev filmet og kom ud på internettet og ligge. Uden, at jeg med dette vil være konkret efter vore læger, tror jeg ikke, at dette vil være gavnligt for ret mange. Så da det nu engang er noget vi med indsatslederens kompetence, selv kan være med til at regulere, kan vi eventuelt gøre os overvejelser i den retning.

nyheder

Lederuddannelse Som bekendt har kurserne for Beredskabsforbundets ledere tidligere været afholdt på Bernstorff Slot. Da slottet i 2008 stoppede som uddannelsescenter, var det nødvendigt for Beredskabsstyrelsen og forbundet at finde et alternativ. Indtil videre afholder forbundet selv kurset Beredskabsforbundets Faglige Lederkursus.

Grundlæggende Ledelse samt Ledelsesudvikling– og problembehandling afholdes fremover ved Hjemmeværnsskolen i Nymindegab under nye navne: Ledelseskursus 1 (Grundlæggende ledelse) – Ledelseskursus 2 (Ledelsesudvikling- og problembehandling). En nærmere beskrivelse af kurserne kan ses på www.hvs-info.dk.

I 2009 afholdes kurser i følgende perioder: Beredskabsforbundets Faglige Lederkursus: 18. - 20. september samt 16. - 18. oktober, BRS Højskole i Snekkersten Ledelseskursus 1: 6. - 11. september 2009, Hjemmeværnsskolen i Nymindegab Ledelseskursus 2: 22. - 27. november 2009, Hjemmeværnsskolen i Nymindegab Tilmeldingen til kurserne foregår på den velkendte kursustilmeldingsblanket, som kan hentes via medlemshjemmesiden eller evt. rekvireres via regionslederen. Blanketten udfyldes og sendes til regionslederen. Samtlige kursustilmeldinger skal attesteres af regionslederen samt Landskontoret, før en tilmelding kan foregå. Dette gælder kun, hvis man ønsker kurset via Beredskabsforbundet.

Deltag i debatten På www.beredskab.dk er der oprettet et debatforum. Har du idéer eller problemstillinger, som du ønsker debatteret, eller ønsker du at få inspiration og input til nye opgaver og tiltag, så kan du benytte forummet.

Der vil løbende blive lagt nyheder og emner om de frivillige og Beredskabsforbundet ud til diskussion på forummet.

Frivillige søges til DGI Landsstævne 2009 Frivillige fra Beredskabsforbundet kan ligesom i 2006 hjælpe til ved DGI Landsstævnet til sommer, der foregår i Holbæk fra den 2. - 5. juli.

Opgaven, som de frivillige fra Beredskabsforbundet kan varetage, er vagttjeneste på campingområdet. Ønsker du som frivillig i Beredskabsforbundet at deltage alle eller nogle dage under Landsstævnet, kan du kontakte Søren Leth ved stævnets hovedkontor på soeren.leth@dgi.dk eller på telefon 79 40 49 51.

Læs mere på den medlemsvendte hjemmeside om, hvad du og din kreds får ud af at hjælpe til ved stævnet.

Beredskab 24

Klik dig ind på www.beredskab.dk/forum, hvis du har noget på hjertet.

DFI Information

DFI, Hedehusene Af sektionsleder Lars Isbye, Beredskabsstyrelsen Hedehusene DFI Øst indsat ved storbrand i Albertslund

Den 1. april løb en alarm ind hos vagthavende ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Der var udbrudt en voldsom tagbrand på Kongsholmcenteret, der huser flere uddannelsesinstitutioner.

Branden var så kraftig, at røgen kunne ses flere kilometer væk, og indsatslederen indså hurtigt, at det ville blive en længerevarende indsats, derfor blev DFI Øst fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene tilkaldt med forplejning og kolde drikkevarer til indsatsstyrkerne.

DFI Øst sendte fire personer af sted til Kongsholmcenteret med varm mad, kage, kaffe, te, vand mv. samt service til de mange indsatte brandfolk fra Vestegnen, Roskilde, Ballerup, Gladsaxe og Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Da forplejningsfolkene ankom, var mange af brandfolkene allerede godt i gang med slukningsarbejdet. DFI Øst oprettede derfor et lille ”spisested” i sikker afstand fra røg og andre gener.

Spisestedet blev hurtigt et populært tilløbsstykke for de hårdtarbejdende indsatsfolk, der endnu ikke havde fået frokost.

I begyndelsen af eftermiddagen kom branden under kontrol, men da der lå et langt efterslukningsarbejde foran de indsatte styrker, og det daglige beredskab stadig skulle dækkes, fik DFI Øst opgaven at efterslukke samt sørge for den videre forplejning.

Mandskab fra DFI Øst kom hurtigt til stedet med en autosprøjte, og efterslukningen kunne fortsætte frem til morgenstunden, hvor branden endelig var helt slukket.

Da indsatsen var afsluttet havde alene Beredskabsstyrelsen Hedehusene haft over 40 personer, i tilsammen næsten 360 timer, i løbet af et døgn på Kongsholmcenteret

N

DFI, Herning V Af korpsmester af reserven Niels Høck Andersen USAR-afstivning Som beskrevet i Beredskab 2008 nr. 3 er et af de helt store fokusområder ved DFI, Herning USAR-uddannelsen (Urban Search And Rescue); en redningsuddannelse, der tager udgangspunkt i dels de internationale krav, der stilles til et redningshold, og dels de arbejdsforhold, som man kan møde i et nutidigt urbant miljø.

I marts måned startede vi hold nr. tre, og i begyndelsen af april stod opgaven på en weekend med 18 timers uddannelse inden for afstivninger på grundniveau (USAR Technician).

Lørdag formiddag var afsat til teori og behandlede adskillige aspekter vedrørende afstivninger startende med planlægning af opgave, indretning af arbejdsområdet, vurdering af bygninger/skader, sikkerhed, struktur af hold, vurdering/udvælgelse af tømmer osv. Herefter ændrede fokus sig mere mod afstivningerne med gennemgang af typer, egenskaber, metoder,

Ø betegnelser, sikkerhed mv.

Over middag var turen kommet til den praktiske del af kurset. Som det første blev arbejdsområdet indrettet med tømmerlager, skæreplads med skærebord samt område til samling af afstivninger inden opstillingen. Under en virkelig assistance vil disse opgaver foregå, mens holdlederen, opmåleren og beregneren beslutter og beskriver de enkelte løsninger. Af pædagogiske årsager blev de enkelte opgaver mere eller mindre udført i en overskuelig rækkefølge.

Eftermiddagens opgaver bestod i konstruktion og opstilling af diverse enkelt, dobbelt og tredobbelt søjleafstivninger, som derefter blev samlet til mere solide tredimensionelle konstruktioner. Undervejs blev de enkelte konstruktioner gennemgået og forklaret vedr. styrker, svagheder mv. i forhold til taktik, sikkerhed og ressourcer.

Efterfølgende skulle der konstrueres en dobbelt skråafstivning; først vha. Paratech Gold udstyr til hurtig og midlertidig sikring af muren. Efterfølgende blev denne kon-

S

Beredskab 25

struktion trinvist udskiftet med dobbelt skråafstivning af træ. Også her blev der fokuseret på egenskaber, metoder og strukturering af arbejdet.

Søndagens opgaver var i større grad tilrettelagt som en realistisk situation, hvor kursisterne skulle arbejde selvstændigt.

Der blev etableret og struktureret et hold, hvorefter holdleder fik to klasse-3 opgaver (tredimensionel) – en søjleafstivning samt afstivning af en trappe, som begge blev løst tilfredsstillende.

Ved dagens slutning var kursisterne godt trætte, og de kunne efter et godt gennemført kursus tage trætte hjem med en stor portion nye færdigheder og ny viden. .

regioner og kredse

Region Syddanmark Regionens nyeste kreds, Billund-kredsen, har på en forårsmesse gjort så meget opmærksom på sig selv, at de sandsynligvis kan fordoble medlemstallet. En meget synlig og positiv stand kunne indfange rigtig mange. En lille konkurrence gør sig altid, så også her. Et førstehjælpskursus er allerede sat i gang, og der arbejdes nu på at få fastlagt en introduktionsaften. Flot gået i Billund!

Lige som vi mente, at kredsårsmøderne var overståede for i år, så er der indkaldt til ekstraordinært årsmøde i Middelfart. Vicekredslederen har valgt at stoppe. Årsmødet afholdtes den 28. april.

at få børn fra på dette års lejr. Det er altid dejligt at besøge de forskellige børnehjem og at gense nogle af børnene og de pædagoger, der har været hos os. Desuden føler vi, at det er vigtigt, at vi kan fortælle vore sponsorer, at behovet for hjælp stadig er aktuelt på trods af den udvikling, som Polen er inde i.

Else Højsager Regionsleder

Region Hovedstaden Frederiksberg Kreds

Foredrag Den 16. marts afholdte kredsen et foredrag over emnet Nødhjælp til Skt. Petersborg i 1992. Brandinspektør Brian Eriksson var foredragsholder. I efteråret 1991 blev nødhjælpen startet op, og personellet var værnepligtige i Selvforsvarskurset i Frøslev kan i år afholdes civilforsvaret. Som ung delingsfører med tjemed 14 deltagere. Heldigvis har nogle helt neste ved Nordsjællands CF-kolonne i Hillerød nye tilmeldt sig. Kurset kan så resultere i, blev Brian Eriksson spurgt, om han ville deltaat I ude i de respektive kredse kan tilbyde ge. Mandskabet, der skulle af sted fik 1½ dag kurser i selvforsvar. Instruktørerne vil fremover til at bestemme sig i. Ved afrejsen vidste man blive registreret på Landskontoret på samme ikke, hvor lang tid hjælpeaktionen varede. Den måde som instruktørerne i førstehjælp. Fra 27. februar 1992 fandt afrejsen sted med årsskiftet skulle 9-timers kurser i selvforsvar hjemkomst den 11. april. 10.000 spædbørn kunne afholdes over hele landet. Det første og deres mødre manglede mad, idet mødrene skridt er taget, idet vi har afholdt et opgradeikke havde næring nok til at amme børnene. ringskursus for syv instruktører, som nu skal Nødhjælpen blev til 27.000 tons om ugen, og afprøve det nyreviderede koncept i Region den bestod af boghvedegryn, NAVN-mælkepulSyddanmark. ver og Skælskør frugtgrød. Arbejdstiden var fra 6.00-21.00 hver dag. Under opholdet derovre Ti af hjælperne ved Projekt Østbørn har i ugen fik Brian som tak to revernåle: Æresgæst i inden påske været på besøg i Polen. NærPetershof og Æresgæst i Puskin. Ligeledes 0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1 mere betegnet byerne Klobuck og Jaworzno, kom der under opholdet flere spontane tak for hvorfra vi havde børn sidste år og også håber hjælpen til mandskabet. Ved hjemkomsten Der arbejdes flere steder på at få en samarbejdsaftale på plads. Ligeledes er flere kredse ved at planlægge hvervning dels her i foråret, men også umiddelbart efter sommerferien.

fik mandskabet tildelt Redningsberedskabets medalje for hjælpen til Skt. Petersborg i 1992.

Turen var en stor oplevelse for det mandskab, der var af sted. En stor tak til Brian for det gode foredrag.

Besøg i kommandocentralen På initiativ af viceborgmester Margit Ørsted og med venlig deltagelse af kredsleder Ib Otte var lærer Rikke Pedersen med sin klasse 7 A fra Ny Hollænderskolen på besøg i kommandocentralen under Frederiksberg Rådhus.

Arrangementet havde det formål at vurdere, om Kommandocentralen kan indgå i et undervisningstilbud til elever på Frederiksberg.

Eleverne fik en rundvisning, herunder var der mulighed for at stille spørgsmål. Efter rundvisningen fik de et lille foredrag om, hvordan kommandocentralen fungerede, da den var i funktion.

Velkomstmøde Tirsdag den 21. april havde Frederiksberg Kommune arrangeret et velkomstmøde for nye borgere i Rådhushallen og den tilstødende festsal. Her var flere institutioner og foreninger repræsenteret. Vi havde en stand ved siden af politiet. Standen var godt besøgt, og der var rig lejlighed til at fortælle om Beredskabsforbundet og vores virke. Aftenen blev indledt af borgmester Jørgen Glinthøj, herefter sang Frederiksberg Gymnasiums kor. Aftenen sluttede med, at der var mulighed for at besøge rådhustårnet og hermed mulighed for at se ud over byen fra 60 meters højde.

Ib Otte Kredsleder

Landsplan Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Debatforum Deltag i debatten om de frivillige og Beredskabsforbundet på www.beredskab.dk.

Støttemedlem Gratis førstehjælpskursus Der vil i løbet af foråret være mulighed for at komme på gratis repetitionskurser i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og

Beredskab Beredskab 26 26

regioner og kredse København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagen Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varighed: 2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år.

For booking af en førstehjælpsinstruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab Foråret har været meget aktivt med tre gode medlemsmøder, der samlede mange deltagere.

I marts afholdt vi generalforsamlingen ved DBI, efter at vi havde hørt, at sikkerhed er mange ting, som ikke nødvendigvis trækker i samme retning. Ved brand skal det være nemt at slippe ud af bygningen og væk fra flammerne. Samtidig skal redningsmandskabet have en hurtig indsatsvej.

Er man ikke medlem, vil det være muligt at tegne medlemskab ved indgangen (75 kr. årligt for enlige, 100 kr. for par og 275 kr. for kredse/regioner).

Der vil bl.a. blive orienteret om arbejdet med at skaffe midler til driften af barakken, ligesom fondsbestyrelsens formand H.A.J. Larsen vil orientere om Fondens virksomhed.

Efter generalforsamlingen byder vi på et lille traktement.

Da generalforsamlingen sidste år var ved at være et tilløbsstykke, er tilmelding ønskelig.

Den kan ske til følgende mail-adresse: nina. lindhardt@mail.dk eller tlf. 75 14 46 23.

Nina Lindhardt Formand

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk Kommende arrangementer: • Fugleskydning, Uldum, 23. maj, kl. 13.00 • Landsrådsmøde, Nyborg, 6. juni • Hærvejsmarch, Viborg, 27. - 28. juni

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

I april åbnede Det Kgl. Teater, Operaen en række døre for os, som normalt er lukkede for offentligheden. Vi så imponerende teknik og hørte om deres veludbyggede interne beredskab.

I maj var det ”sprængfarlige” emner som pulverbreve, bombepakker og andre trusler, der blev behandlet på mødet, som var henlagt til Jægerspris øvelsesterræn. Det var ret skræmmende at se skaderne efter blot et tilsyneladende uskyldigt lille brev.

Nu holder vi lidt sommerferie, før vi mødes til årets sommermøde med ledsagere den 15. august. Denne gang går turen til BRSS, Næstved, hvor vi fagligt bliver informeret om meget af det nyeste udstyr, korpset råder over.

Efterfølgende har vi det sociale islæt i form af et besøg på Gavnø Slot og slotshaven.

Vore aktiviteter kan altid følges på hjemmesiden www.virk-bered.dk God sommer Niels Erik Bølling

Støtteforeningen ”BF-Barakkens Venner” Generalforsamling Søndag den 14. juni 2009 kl. 13.00 i Barak H1 i Frøslevlejren Dagsorden i.h.t. vedtægterne Bestyrelsen opfordrer alle, der har mulighed for det, til at møde op.

xxxxx_BF_ann_sikkerhed_A4_050908.indd 1

Beredskab Beredskab 27 27

04/09/08 11:35:37

PP

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

UMM Id nr: 42102

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Målrettet sikkerhedstræning Falck Nutec er i dag et internationalt anerkendt uddannelsescenter. Vores kompetence er opbygget gennem mere end 30 års udvikling.

Vi tilbyder og udfører godkendt og målrettet sikkehedstræning inden for bl.a. brand og redning, skibsfart, vindmøller, industri og service, maritim sikring, kemikalietræning, krisestyring og beredskabsledelse samt sikkerhedsrådgivning.

Vi skræddersyer omkostningseffektive og proffesionelle løsninger.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk