BEREDSKAB 03, Maj, 2012

Page 1

Beredskab t

Fagmagasin2 fra Beredskabsforbunde Nummer 03 / maj 201

BF-Stævne 2012

Så er der 100 dage til Se mere på side 26-27

Fremtidens frivillige er specialister Se mere på side 18

Gennem ild og vand – brandkursus for unge Se mere på side 20

tema:

A TEM yggelse

Foreb Se mere på side xx

Forebyggelse til sommeren Sommeren står for døren, så BEREDSKAB bringer en lang række forebyggende råd til udendørslivet. Se mere på side 6-9


-EN DEL AF LS NORDIC ApS


Indhold 3

leder

Sparekniven svinges over beredskabet På flere områder har redningsberedskabet i Danmark udsigt til en slankekur, der skal skabe besparelser og effektiviseringer. Det store spørgsmål er, om det er et område, som vi kan blive ved at spare på? Som led i forberedelserne til en ny flerårig aftale gennemføres i øjeblikket en stor budgetanalyse. Det sker for at kortlægge beredskabets organisering, dimensionering og opgavefordeling mellem det statslige og kommunale beredskab. Analysen skal desuden omfatte beredskabets ressourceforbrug, omkostninger og sammenhængen mellem aktiviteter og ressourcer. Budgetanalysen skal finde besparelser på mindst 50 millioner kroner. Samtidig er tendensen også, at kommunerne selv er begyndt at skære kraftigt i beredskabernes budgetter. Der er to hovedområder, som kan blive berørt af budgetanalysens anbefalinger og kommunernes besparelser. Det ene er det daglige beredskab, der er forankret ved kommunerne. Det andet område er kommunernes frivilligberedskaber og det statslige beredskab, der begge kan træde til ved specielle opgaver og længerevarende indsatser. Men før man snakker effektiviseringer og besparelser inden for disse områder, er politikerne nødt til at gøre op med sig selv, hvad et robust redningsberedskab er. Skal vi være klar til at imødegå alle opgaver, eller skal vi affinde os med, at der kan være situationer, hvor vi kan komme til kort? Det sidste er ikke en ønskelig situation. Kigger man desuden på de seneste 10 års statistikker for de kommunale beredskabers udrykninger, har antallet ikke været faldende. Det samme gælder for støttepunkterne og Beredskabsstyrelsens centre. Der er således ikke belæg for at tale om besparelser ud fra antallet af udrykninger alene. Og til dette kan desuden tillægges udsigten til flere ekstreme vejrsituationer i fremtiden, der vil kræve flere frivillige ressourcer i det kommunale og statslige beredskab. Men effektiviseringer kan naturligvis være et redskab til at skabe et mere robust redningsberedskab. Og der kan muligvis være områder, hvor samtænkning af beredskaber og områder vil kunne have en udbytterig effekt. Beredskabsforbundet har i en analyse anvist muligheder for, at den samlede anvendelse af frivillige i redningsberedskabet efter best practice kan optimeres til en samfundsmæssig værdi 250 millioner kroner. Beredskabsforbundet er derfor spændte på at se budgetanalysens anbefalinger. Men at lave effektiviseringer alene for at opnå besparelser og dermed svække beredskabets robusthed kan ikke være det, som vi alle ønsker.

06

10

34 26

Indhold 04 Kredse skal udbrede forebyggelses uddannelsen 06 Forebyggelse til sommeren 10 Frivilliges samfundsmæssige sociale værdiskabelse 12 Deltidsbrandmænd klemt af dagpengeregler 13 Kampagne i det midtjyske 14 Brandmænd på venteliste i Favrskov 15 Fortjensttegn

03 maj 2012 32. årgang

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

16 17 18 20 22 23 24 26 28

Frivillige deltog i affaldsbrand i Kolding Kort Nyt Fremtidens frivillige er specialister Gennem ild og vand Gaven fra Beredskabsforbundet Kort Nyt Højrekørsel i Bangkok BF-Stævne: Så er der 100 dage til Beredskabsfolk deltog ved kæmperazzia

Ansvarshavende redaktør: Direktør Per Kjærholt Oplag: 13.193 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2010 – 30/6-2011 Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

30

32

33

34

36 38

Frivillige på vagt under Giro d’Italia For mange ringer forkert til politiet Hensigtserklæring om indsats ved brand- og redningsopgaver DSRS har åbnet ny redningsstation i Lynetten Landschefens Væg Nyt fra regioner og kredse

BeredskaB Fagmagasin Fra

Abonnement: Udkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Deadline for næste nummer er mandag den 25. juni 2012 Produktion og annoncer: Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net

nummer 03 / maj

BF-stævne

2012

BeredskaBsForBu

ndet

2012

så er de 100 dagertil

Se mere på

side 26-27

Fremtidens er special frivillige ister

Se mere på

side 18

Gennem ild – brandku og vand rsus for ung side 20 e

Se mere på

ForeByggel til sommer se en

tema:

TeMa

Forebyggelse Se mere på

side xx

Sommeren står en lang række for døren, så BEREDS KAB bringer forebyggende råd til udendør slivet. Se mere på side 6-9

Forsidefoto: Mads Jakobsen

03 Maj 2012

Beredskab


4 Forebyggelsesuddannelsen

A TEM yggelse

Foreb Af line nielsen

Kredse skal udbrede forebyggelsesuddannelsen Beredskabsforbundets konsulent har været ude i kredsene for at fortælle om forebyggelsesuddannelsen og få flere til at melde sig som instruktører. Kredsene skal nu i gang med at oprette kurser til befolkningen. Konsulent Benthe Petersen har snart været hele landet rundt for at informere om forebyggelsesuddannelsen. På sine besøg i kredsene har hun gjort sit for at inspirere og motivere kredsene til at tage teten og få uddannelsen bredt ud til hele landet.

– Men der vil jeg godt understrege, at man sagtens kan lave kurser alligevel, for der kan som regel lånes en instruktør fra en anden kreds i nærheden. Så jeg vil stadig gerne komme ud og tale med små og måske mindre aktive kredse – de kan stadig bidrage med at få kurset udbredt.

Positivt modtaget i kredsene

Kredse opretter kurser

– Jeg synes, at det har været lidt op ad bakke med at få aftalt møder med kredsene, ind imellem har det knebet med tilbagemeldingerne. Men når vi så har fået mødet på plads, og jeg står ude hos kredsen, så synes jeg, at det er blevet positivt modtaget. Det har været nogle gode møder, og de frivillige kan godt se det fornuftige i forebyggelseskurset, fortæller Benthe Petersen.

Ind til videre har omkring 60 nye instruktører gennemgået uddannelsen, som sluttede midt i maj. Der er endvidere to nye instruktørkurser i efteråret den 22.-23. september i vest og den 13.-14. oktober i øst. – Næste skridt er, at kredsene begynder at oprette kurser til befolkningen, så instruktørerne kan komme ud og få prøvet det af, de har lært. Her kræver det to kurser med sidemandsoplæring, før man som instruktør kan stå helt på egne ben, siger Benthe Petersen.

Lån instruktør fra nabokredsen Hun kan desuden berette, at nogle kredse har skrevet, at de ikke var interesseret i at høre om uddannelsen, fordi de ikke havde nogen emner til instruktører blandt kredsens medlemmer:

Beredskab

03 Maj 2012

Tal med beredskabschefen Hun understreger, at det nu er vigtigt, at kredsene tager kontakt til beredskabs-

chefen, beredskabskommissionen og politikerne i kommunen for at fortælle, at kredsen kan tilbyde forebyggelseskurset gratis til borgerne: – Det er vigtigt, at vi får spredt budskabet ud i kommunerne, så alle bliver klar over, at uddannelsen eksisterer, og så vi kan få så mange borgere igennem uddannelsen som muligt. Det vil jo komme samfundet til gode, hvis der er mange borgere, der kender til beredskab, sikkerhed og forebyggelse, siger Benthe Petersen.

Nye materialer Der er nye materialer på vej til undervisningen. Blandt andet er der kommet spillebrikker til det udleverede spil, som gør det lidt nemmere at spille. Der er ligeledes blevet rettet lidt i spørgsmålene, nogle er blevet slettet, andre er blevet tilføjet. Derudover er der en ny brochure under udarbejdelse, som skal bruges til information om uddannelsen.


10405 · VISION MARKETING · 4036 0322

Forebyggelsesuddannelsen Practice makes perfect – and saves lives

5

Højderedning og faldsikring Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov! Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier? Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og redningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien. Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter. Yderligere information Læs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314. Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk 03 Maj 2012

Beredskab


6 Forebyggelsesråd

Af Mads Jakobsen | Foto: colourbox.com

Forebyggelse til sommeren Hvert år besøger mere end 600.000 danskere skadestuerne. Et antal som nemt kan nedbringes, hvis man tager sine forholdsregler og fokuserer på sikkerhed. Sommeren står for døren, så BEREDSKAB bringer her en lang række forebyggende råd til udendørslivet.

GRILL – pas på pølserne, når du griller Brandsårsfolkene på Rigshospitalet har travlt i sommerperioden. På Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling foregår behandlingen af livstruende brandsår som det eneste sted i landet.

Grillulykker største årsag – Vi modtager de værste tilfælde af brandsårspatienter. Her snakker vi altså situationer, der handler om liv og død. Det handler om at få den rigtige behandling hurtigst muligt, og den kan vi give her på Rigshospitalet, fortæller overlæge Bjarne Alsbjørn, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Solen er så småt ved at varsle sommerens komme, og danskerne forvandles til et udendørsfolk. Tilbudsaviserne bugner af gode tilbud på grill og madvarer. Det betyder, at grillsæsonen for alvor er ved at komme i gang. Men vi skal være påpasselige, når vi tænder op og omgås grillen – det kan give alvorlige forbrændinger. Specielt børn er udsatte for at få forbrændinger. Tendensen er, at danskernes interesse for at grille desværre udmønter sig i alvorlige ulykker, der kræver behandling på Rigshospitalet. – Årligt modtager vi omkring 15-20 patienter, der har fået alvorlige forbrændinger i forbindelse med grill. Specielt ved optænding af grillen sker der mange skader, så her er der en speciel grund til at være yderst påpasselig. Alle tændvæsker agerer højeksplosivt, når de står i solen, og luften er varm. Sprit på en grill kan give en 3 meter lang stikflamme. En

Beredskab

03 Maj 2012

gylden regel er helt at undgå tændvæske og i stedet tænde grillen op i god tid med briketter. Og så er det obligatorisk tilbehør at have en spand med koldt vand stående ved siden af grillen, siger Bjarne Alsbjørn. Han tilføjer desuden, at man aldrig må hælde fx sprit på grillen, da det medfører en stor risiko for at antænde sig selv og folk omkring grillen. Samtidig fraråder Bjarne Alsbjørn på det kraftigste folk at nedgrave engangsgrill ude i naturen, specielt ikke på stranden, hvor folk kan gå med bare fødder. Andre personer og dyr kan nemlig træde ned i disse varmefælder, og dermed få alvorlige skader på fødderne.

Hvis ulykken sker Enhver varmepåvirkning, der ødelægger huden, betegnes som forbrænding. Det er ligegyldigt, om varmepåvirkningen skyldes skoldning, berøring af varme flader eller påvirkning af ild. Ethvert brandsår skal øjeblikkeligt behandles med koldt vand. Vandet skal have en temperatur, så det føles behageligt (omkring 15-20 grader). Kølingen må ikke afbrydes. Det forbrændte sted skal holdes i køligt vand, indtil smerterne ophører. Den kan vare mindst en halv time – men ofte 3-4 timer.

Forbrændinger opdeles i tre grader: 1. gradsforbrænding giver rød eller øm hud. 2. gradsforbrænding giver vabler. 3. gradsforbrænding har ødelagt huden helt, nervebaner og måske også vævet under huden.


Forebyggelsesråd 7

TEMA

Foreby

ggelse

Beredskabsforbundets Sikre Råd Der er mange muligheder for få tændt hurtigt op i grillen, men det skal gøres med omtanke. Beredskabsforbundet har følgende anbefalinger, når man skal tænde op i grillen: 1. Stil aldrig grillen på brændbart underlag. Stil grillen på hårdt og jævnt underlag. 2. Stil IKKE grillen indendørs. Det kan give kulilteforgiftning. Grillen skal placeres i det fri, så varmen og os frit kan stige op. 3. Masser af vand. Hav en spand vand stående eller haveslangen liggende inden for rækkevidde. 4. Undgå løsthængende tøj, som nemt kan antændes. 5. Anvend briketter eller sprittabletter til optænding. Brug ALDRIG sprit, benzin, dieselolie eller lignende til at tænde grillen med. Det kan give en eksplosionsagtig ild. 6. Brug en pejsetændstik og hold den hen til briketterne. Risikoen for at brænde fingrene øges ved brug af en lighter eller af en almindelig tændstik. 7. Hvis briketterne er ved at gå ud, så må der ikke hældes mere tændvæske på. Briketterne skal være kølet helt af, før der kan optændes på ny. 8. Den tændte grill skal være under konstant opsyn. Lad ikke børn nærme sig grillen. 9. Undgå at efterlade gløder eller varmt sand, hvis du griller eller anvender engangsgrill på stranden. Det kan give svære forbrændinger. (Kan også læses på www.beredskab.dk/brand)

Søg læge hvis forbrændingen af en: 1. gradsforbrænding har meget stor udstrækning. 2. gradsforbrænding er større end en håndflade, dækker et led (fx en finger), er tæt på et øje, er tæt på legemsåbninger

(mund, næse, øre m.v.), er cirkulær (hele vejen rundt om fx en finger), eller er i ansigtet. Ved en 3. gradsforbrænding skal søges læge med det samme.

STRAND OG VAND

– nemmere at finde rundt på stranden Når du denne sommer stikker tæerne i det kølige vand ved en række af landets strande, så kan du føle dig en lille smule mere tryg, hvis du får brug for hjælp. Et grønt skilt – med et bogstav og et tal – skal nemlig hjælpe politi og redning med at finde ud af, hvor du helt præcist er, hvis der sker en ulykke. Det er TrygFonden, der betaler skiltene med strandnumre. Kommunerne skal sørge for at sætte dem op. Rådet for Større Badesikkerhed vil sammen med politiet oplyse om strandnumrene i en kampagne til sommer. Målet er, at alle strande er forsynet med skiltene inden 1. juni 2013.

De 5 livsvigtige baderåd: • Lær at svømme • Gå aldrig alene i vandet • Læs vinden og vandet • Lær stranden at kende • Slip ikke børnene af syne Læs mere på www.respektforvand.dk

03 Maj 2012

Beredskab


8 Forebyggelsesråd

TRAMPOLIN – Hop med hovedet I de seneste år er over 8.000 børn årligt kommet så slemt til skade ved at hoppe på havetrampolin, at det har krævet en tur på skadestuen. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Men en stor del af skaderne kan undgås, hvis man følger en række simple regler for trampolinhop. Det er nemlig

ikke havetrampolinernes sikkerhed, det er galt med, men brugen af den. En opgørelse lavet af Ulykkes Analyse Gruppen over skader behandlet på Odense Universitets Hospital viser også, at det især er de helt små børn, som kommer alvorligt til skade, når de hopper i haven på trampolinen.

De 5 gode trampolinråd 1. Hop altid én ad gangen Er I flere, der hopper, kan I nemt støde sammen og komme til skade. Hvis du alligevel ikke kan lade være, så hop med en på nogenlunde samme højde og størrelse som dig selv. 2. Brug sikkerhedsnet Det er en rigtig god idé, at din trampolin har et sikkerhedsnet. Så falder du ikke ud over kanten, når du hopper, og dine små søskende kan ikke komme op på trampolinen og komme til skade. 3. Slå aldrig saltomortaler Det er sjovt at slå saltomortaler og kolbøtter på trampolinen, men det er også farligt. Du kan komme meget slemt til skade med nakke og ryg, hvis du lander forkert. 4. Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen Små børn kan ikke styre deres hop, og hvordan de lander. Samtidig er deres knogler mere sårbare over for brud, og det er den aldersgruppe, der er mest udsat for skader på hoved og nakke. 5. Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt Hop aldrig på en trampolin, der er gået i stykker. Der må fx ikke være huller eller revner, der hvor du hopper, og fjedrene skal være ordentlig dækkede. Læs mere på www.hopmedhovedet.dk

A TEM yggelse

Foreb Beredskab

03 Maj 2012

Husk sikkerhedsnettet I håb om at nedbringe antallet af børn, som kommer til skade ved hopperierne, har Børneulykkesfonden, Forbrugerrådet og Sikkerhedsstyrelsen iværksat en fælles kampagne – Hop med hovedet! – som skal få børn og deres forældre til at overholde fem simple sikkerhedsråd.


Forebyggelsesråd 9

Du kan selv gøre noget for at forebygge oversvømmelser med nogle simple tiltag:

SKYBRUD – Undgå vand i kælderen Skybrud er den kraftigste regn, som vi kan opleve i Danmark. Et skybrud defineres som en nedbørsmængde på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder. Det er ofte ledsaget af lyn og torden. I Danmark oplever vi normalt flere skybrud hver sommer. Senest i 2011, hvor de samlede omkostninger for skybruddet alene i København den 2. juli beløb sig til over 4 milliarder kroner. Skybrud betyder nedsat sigtbarhed og vand på vejbanen. Sigtbarheden nedsættes markant, fordi dråberne falder meget tæt. Du kan få svært ved at orientere dig, og det kan for eksempel være svært at se ud af forruden på en bil.

Skybrud indebærer vand på vejbanen, hvilket betyder risiko for akvaplaning. Det vil sige, at bilen mister vejgrebet, hvis den kører for hurtigt. Er du ude at køre, bør du: -P arkere bilen et sikkert sted, hvor der ikke samles store vandmængder. -P arkere bilen så andre trafikanter ikke kan påkøre dig eller bilen. Skybrud betyder fare for oversvømmelse af lavtliggende områder og kældre. Det er en god idé at vælge reoler og andre opbevaringsmøbler af stål eller andet uorganisk materiale, som skimmelsvamp og andre ubehagelige svampe ikke kan gro i.

• Tjek www.dmi.dk for lokale skybrudsvarsler • Tjek at udendørs afløbsriste, tagrender og tagnedløb ikke er tilstoppede • Luk vinduer og døre – specielt skal du være paåpasselig med tagvinduer • Du kan tætne vinduer og døre med sandsække og presenning • Undgå tæpper, trægulve eller træbeklædning på vægge i kælderen • Sørg for at dræn og kloakker er i orden • Installer en grundvandspumpe eller en ekstra pumpe i din pumpebrønd • Installer et tilbageløbsstop eller et højvandlukke

HEDESLAG – Solen stikker Sol og sommer rammer forhåbentligt Danmark. Og med temperaturer op mod de 30 grader, så vil danskerne få mulighed for at nyde vejret udendørs. Udover at beskytte sig med solcreme, så skal vi også passe på varmen. Ved hedeslag bliver kroppen i løbet af relativ kort tid overophedet (ofte over 41 grader). Det er en livsfarlig tilstand, som kræver hurtig lægehjælp. I alle tilfælde er det godt at kende symptomerne, og hvilken førstehjælp man kan yde for at hjælpe den tilskadekomne. Beredskabsforbundet har en række råd til at forebygge hedeslag, så det gode sommervejr kan nydes: - Anvend let og luftig påklædning på dage med høj luftfugtighed - Begræns den fysiske aktivitet - Bliver du utilpas og svimmel, søg da hurtigst muligt skygge for afkøling - Sørg for at drikke rigeligt med vand

-E fterlad aldrig børn eller dyr i en bil, der er parkeret i solen

Symptomer på hedeslag er: - Høj legemstemperatur - Tiltagende utilpashed, svimmelhed og hovedpine - Blussende rød, varm og tør hud eller rød, kold og svedende hud - Svingende bevidsthed, forvirring, besvimelser og bevidstløshed - Eventuelt kramper

komne bringes til skadestue hurtigst muligt - Bevidstløse med normal vejrtrækning trækkes i skygge og lægges i aflåst sideleje. Der køles så vidt muligt med våde omslag eller vand som tidligere nævnt. Der skal ringes 1-1-2 for tilkald af ambulance - Bevidstløse uden normal vejrtrækning skal gives hjerte-lunge-redning.

Førstehjælp til hedeslag Skulle ulykken alligevel ske, er her en række råd til, hvordan man skal handle: - Bring den tilskadekomne i skygge og helst ind i kølige omgivelser. Klæd den tilskadekomne af og køl vedkommende ved at lægge fx et vådt lagen eller håndklæde over kroppen - Er den tilskadekomne ved bevidsthed, gives rigeligt at drikke (ikke alkohol) - Hvis det er muligt, bør den tilskade-

03 Maj 2012

Beredskab


10 Bortfaldsanalyse

Af Line Nielsen | Foto: colourbox.com

Frivilliges samfundsmæssige sociale værdiskabelse

Ny bortfaldsanalyse fokuserer på de frivilliges samfundsmæssige sociale værdiskabelse. I 2009 publicerede Beredskabsforbundet en undersøgelse af de frivilliges værdi i en bortfaldsanalyse, der kortlagde de økonomiske samfundsmæssige omkostninger, såfremt alt frivilligt arbejde i redningsberedskabet bortfaldt. Analysen fastslog, at gennemsnitsværdien for de frivillige udgjorde en værdi for samfundet på 50 mio. kr., og at en opløftning til landsniveau, dvs. hvis alle kommuner havde frivillige tilknyttet, vil øge værdien til 102 mio. kr. I dag er der 72 kommuner ud af de i alt 98, der har en frivilligkreds i Beredskabsforbundet, og minimum 66 anvender frivillige i det kommunale redningsberedskab. Bortfaldsanalysen fastslog samtidig, at hvis alle kommuner potentielt anvender de frivillige efter Best Practices, så vil den samlede samfundsværdi kunne blive min. 250 mio. kr. Bort-

faldsanalysen påpegede desuden væsentlig social værdiskabelse, som ikke er medregnet, ligesom de medvirkende beredskabschefer også understregede en social værdiskabelse ud over de fremlagte tal. Den nye bortfaldsanalyse har derfor fokus på den sociale værdiskabelse.

Fem centrale værdier Analysen peger på fem centrale værdier, der hver bidrager til en social værdiskabelse blandt de frivillige i de kommunale redningsberedskaber. Samhørighed blandt de frivillige bidrager til at skabe sammenhængskraft i samfundet. Følelsen af at høre til bidrager samtidig til at skabe et godt arbejdsmiljø med færre konflikter, mindre mobning og heraf færre sygedage generelt.

Personligt plan

Kommunalt plan

Samfundsplan

Samhørighed

Samarbejdskompetencer Fællesskab

Kommunikation Konflikthåndtering

Sammenhængskraft, netværk for ældre og unge

Udvikling

Kreativitet Restitution/stresshåndtering Karriereudvikling

Organisatorisk fremdrift Ledelse

Forsikring Robusthed Tryghed

Kapital

Social kapital Sociale kompetencer Selvværdsopbygning

Intellektuel kapital Uddannelser Vidensdeling

Finansiel kapital CSR – virksomheders sociale ansvar

Gavn

Motivation/ildsjæl Selvrealisering Tolerance

Organisatorisk engagement Best Practices

Anerkendelse Ligeværdighed Konkret opgaveløsning

Glæde

Meningsfuldhed Humor

Godt arbejdsmiljø God energi

Synlighed Ambassadører/rollemodeller

Beredskab

03 Maj 2012


Bortfaldsanalyse 11

Samhørighed blandt de frivillige bidrager til at skabe sammenhængskraft i samfundet. Følelsen af at høre til bidrager samtidig til at skabe et godt arbejdsmiljø med færre konflikter, mindre mobning og heraf færre sygedage generelt.

De frivilliges faglige og personlige udvikling – gennem deres opgaveløsning i beredskabet – skaber en større forsikring i samfundet og en robusthed, fordi de hurtigt kan stå klar ved store nationale hændelser. Finansiel kapital skabes til fordel for samfundet, fordi kommunerne sparer væsentlige beløb ved at anvende frivillige i forhold til aflønnede medarbejdere. Samtidig bidrager de frivillige til deres egne arbejdspladsers sociale ansvar, hvad enten arbejdspladsen arbejder med det strategisk eller ej. De frivillige er generelt til stor gavn, hvor de anvendes kommunalt, og hvor der findes ungdomsbrandkorps, er de også i væsentlig grad til gavn, fordi de bidrager til den kommunale opgaveløsning med utilpassede unge. Når den sociale værdi glæde skabes, har det direkte værdi for samfundet, både fordi det skaber en positiv synlighed, når de frivillige varetager opgaver i samfundet, men også fordi de generelt virker som ambassadører og rollemodeller for en god sag, og samtidig udviser en humoristisk og tilfredsstillende adfærd, som nemt inviterer nye indenfor. Den sociale værdiskabelse sker på områder, som er svære at få øje på i det daglige, i mediebilledet og for mennesker, der ikke har tilknytning til beredskabsverdenen. Dette er områder, der er kraftig brug for at sætte lys på. Både således at værdierne kan udvides og udvikles, og så alle kommunale beredskaber har mulighed for at se, hvilken værdiskabelse der sker i det frivillige regi i de kommunale redningsberedskaber. Ligeledes for at sikre, at samfundet får øjnene op for, at mange af de ting, som vi går og sukker efter for at få vores samfund igennem finanskrisen, for at tune ind til et fremtidigt samfund med færre hænder og for at løfte opgaverne i fællesskab – allerede er til stede i det frivillige arbejde i redningsberedskabet. Og formentlig tilsvarende i mange af de andre frivillige organiseringer i samfundet. Udover den tidligere gennemførte bortfaldsanalyse har de frivilliges sociale samfundsøkonomiske værdi ikke kunnet defineres specifikt qua den gennemførte analyse. Resultaterne indikerer imidlertid en nævneværdig egenværdi ved de frivilliges engagement, hvortil kommer værdien af løste driftsopgaver samt den afledte betydelige værdi af mindskede skadesomkostninger, øget produktivitet, lavere kriminalitet, bedre befolkningssundhed og lavere sygefravær, betydningen for foreningslivet i Danmark m.v. Det har ikke været muligt at værdisætte de afledte værdier, men de vurderes til at være betydelige og potentielt højere end de frivilliges dokumenteret i bortfaldsanalysen. Beredskabsforbundet har fortsat den målsætning at søge den konkrete samfundsmæssige værdi af samme belyst. Dette fordrer imidlertid en egentlig socioøkonomisk analyse. En sådan analyse er desværre uden for Beredskabsforbundets bevillingsmæssige muligheder, og forbundet har derfor søgt alternative muligheder for finansiering af en sådan analyse, bl.a. ved henvendelse til Rockwool Fonden som et forskningsprojekt.

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE 2012

Kreds Frederikssund byder velkommen til Landsstævne 2012

ryds k e t t at sæ ren k s u H 2 nde i kale ember 201 sept . 9 . den 7

Du kan læse mere om stævnet på www.beredskab.dk og www.bf-frsund.dk

03 Maj 2012

Beredskab


12 Bliv Brandmand Nu

Af Mads Jakobsen | Foto: Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab

Deltidsbrandmænd klemt af dagpengeregler 30 ugers reglen kan stå i vejen for, at brandvæsnerne i de mindre byer ansætter de deltidsbrandmænd, som de mangler. Det kan få konsekvenser for beredskabet og for kommunernes økonomi. Der mangler 6-8 deltidsbrandmænd på de seks stationer, der hører under Frederikssund-Halsnæs Brand- og redningsberedskab. Stationsleder Thomas Danholm siger: – Det er klart, at man ikke kan opretholde et beredskab, hvis ikke vi har brandmænd til at betjene køretøjerne. Så må man skære ned på antallet af køretøjer eller måske tale om stationslukninger. Stationerne mangler især folk, der kan rykke ud i dagtimerne. Lige nu mangler der ca. 80 deltidsbrandmænd i hele landet. Færre og

30-ugers-reglen Du mister retten til supplerende dagpenge, når du har modtaget supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for 104 uger. I de 30 uger indgår alle uger, hvor du har arbejdet mindre end fuld tid og modtaget dagpenge.

Beredskab

03 Maj 2012

færre kan leve op til kravet om at bo eller arbejde tæt på brandstationen. Kravet om nærhed er nødvendigt for, at en brandmand kan nå frem til stationen og være klar til at køre inden for fem minutter. Arbejdspladserne er rykket ind til de store byer. De deltidsbrandmænd, der også har et fuldtidsjob, arbejder ofte for langt væk fra stationen til at kunne rykke ud til brand i dagtimerne. Der er altså nok brandmænd med bopæl tæt på stationen, der kan rykke ud i aftentimer og weekender. Men ikke ret mange, der kan rykke ud i dagtimerne.

Dagpengeregler er et problem Mister en person sin fuldtidsstilling i sit civile job og ønsker at fortsætte som deltidsbrandmand i sin ledighedsperiode, så kan han kun få supplerende dagpenge i 30 uger. Derefter kan det ikke betale sig at have deltidsjobbet, og så falder mange fra. Man mister en brandmand, der netop kan dække dagvagterne. Det koster omkring 100.000 kr. at uddanne en deltidsbrandmand, og så er den dyre uddannelse spildt. – Og det er helt skørt, mener Bjarne Lausten, forsvarsordfører for Socialdemo-


Bliv Brandmand Nu 13

kraterne og præsident for Beredskabsforbundet: – Folk, der kan deres kram med at slukke brande, må så stoppe med deres deltidsjob, også. Stationsleder Thomas Danholm fra Frederikssund-Halsnæs er derfor tilbageholdende med at tage ledige ind som nye deltidsbrandmænd: – Når folk har søgt og har fortalt, at de er arbejdsløse, så har vi været nødt til at fravælge dem. Vi ved, det vil give problemer, hvis vi har sat gang i dyre uddannelser, og de så må springe fra, fordi de rammes af 30 ugers reglen eller får nyt arbejde. De ledige kommer i stedet på en venteliste.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne Det kan få store økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis der bliver ved med at være for få deltidsbrandmænd. – Hvis folk er nødt til at vælge deltidsjobbet fra, så står brandvæsnerne med en kæmpe udfordring, siger Henrik Stage, konsulent ved Beredskabsforbundet. – Lige nu ser vores lokale kampagneaktiviteter ud til at have et ønsket resultat, men man kan nok ikke skære så meget mere ind til benet i bemandingen. De steder, hvor vi i samarbejdet med brandvæsnet kører kampagne, får vi lukket de huller, der er opstået i styrken, og der kommer endda folk i jobbanken. Men situationerne kan hurtigt vende, specielt i de mindre byer, hvor virksomhedslukninger nemt kan skabe problemer for brandvæsnet. For det kan være en virksomhed, hvor der har været ansat 3-4-5 deltidsbrandmænd, og de vil være nødsaget til at stoppe. Og kan der ikke skaffes nok deltidsbrandmænd i fremtiden, så skal kommunerne ansætte brandmænd i heltidsstillinger. Det koster lige pludselig fire til fem gange mere at have en heltidsbrandmand ansat, siger Henrik Stage.

30 ugers reglen skal ophæves for brandmændene Bjarne Lausten, MF (S), forsøgte med et beslutningsforslag i 2010 at få ophævet 30 ugers reglen specifikt for deltidsbrandmænd, men det blev stemt ned. Nu overvejer han at tage sagen op igen: – Det skal med under de kommende trepartsforhandlinger. Der må aldrig være rigide regler, der forhindrer, at vi kan hjælpe folk, der er i nød, og redde værdier i samfundet.

Af Mads Jakobsen Foto: Brand & Redning Herning

Kampagne i det midtjyske Brand & Redning Herning har netop gennemført en hvervekampagne for deltidsbrandfolk. Kampagnen blev gennemført med hjælp fra Beredskabsforbundet. Ved Herning Kommunes kommunale beredskab besluttede man sig sidste efterår for, at der var et behov for at få fyldt en række pladser ud på de forskellige vagthold. Der er brug for at få de nye deltidsbrandfolk ind for at udfylde huller ved orlov, sygdom og kursus. – Aktuelt har vi en deltidsbrandmand, der er kommet til skade, så det gælder hele tiden om at være på forkant med behovet og udviklingen. I efteråret stod vi og manglede 3-4 mand, og derfor tænkte vi, at nu var det på tide at gøre noget ved det. Hidtil har vi kunnet klare det uden de store problemer, men behovet var nu for stort. Og med mulighed for bistand og økonomi fra Beredskabsforbundet og Bliv Brandmand Nu-kampagnen var motivationsfaktoren høj for at få gennemført en hvervekampagne, fortæller Finn Lau Nielsen, viceberedskabsinspektør ved Brand & Redning Herning.

Godt resultat, fint samarbejde Til at gøre opmærksom på ønsket om nye deltidsbrandfolk blev der brugt en bred vifte af informationskanaler: Radiospots, plakater, foldere, presseartikler, bannere og kommunens webside. Målet for kampagnen var at tiltrække interesserede til informationsaften på brandstationen i starten af marts. – Omkring udarbejdelsen af kampagnen havde vi et nemt og konstruktivt forløb i samarbejde med Beredskabsforbundet. Kulminationen på hele kampagneindsatsen var vores informationsaften. Her mødte 14-15 personer frem, og det var lidt mere end forventet, så det må siges at være et godt resultat. Af dem var 7-8 egnede kandidater, hvoraf 3-4 var til samtale. Foreløbigt har det dog ikke ført til nogen ansættelse endnu, og foreløbigt ligger kandidaterne i vores jobbank. Der er nemlig i mellemtiden lykkedes os at lukke hullerne internt ved blandt andet at ansætte en af vores frivillige som deltidsbrandmand. Dermed holder vi således skindet på næsen. Men dermed har hvervekampagnen på ingen måde været spild. Synliggørelse er vigtig for ethvert brandvæsen, der har en deltidsstyrke, og man kan sagtens forestille sig, at nogen lige skal bruge lidt mere tid på at reflektere over muligheden for at blive deltidsbrandmand. Vores bud er kommet bredt ud, og det er rigtig godt. På den lange bane har hverveindsatsen derfor været et vigtigt redskab for Brand & Redning Herning til at gøre opmærksom på vores eksistens. For der skal ikke herske tvivl om, at det ikke bliver nemmere at hverve nye deltidsbrandfolk i fremtiden. Derfor er vi glade for al den bistand, som vi i dette tilfælde har fået fra Beredskabsforbundet til at gennemføre en kampagne, fortæller Finn Lau Nielsen.

03 Maj 2012

Beredskab


14 Bliv Brandmand Nu

Af Mads Jakobsen | Foto: Bliv Brandmand Nu

Brandmænd på venteliste i Favrskov Favrskov Brandvæsen oplever nu så stor interesse for at blive brandmand, at der er venteliste i Hammel, Hinnerup og Hadsten.

Steen Eilenberg, beredskabschef i Favrskov Brandvæsen, ser den store interesse fra potentielle brandmænd som en effekt af Beredskabsforbundets landsdækkende kampagne – Bliv Brandmand Nu – der blandt andet kørte med en landsdækkende radiospotkampagne i uge 3 og 4, og som også har givet god respons i resten af landet. – Kampagnen har sat fokus på at være deltidsbrandmand, så vi for tiden ikke har problemer med at få kvalificeret arbejdskraft til stationerne her i kommunen. Faktisk oplever vi så stor interesse, at vi lige nu kun optager personer på ventelisten, der har aftjent værnepligt hos Beredskabsstyrelsen, fortæller Steen Eilenberg.

Fortsat mangel i dagtimerne Et landsdækkende problem er manglen på deltidsbrandmænd, der kan møde i dagtimerne. Her går Favrskov desværre heller ikke ram forbi. – Det kan dog stadig være en udfordring for os at rekruttere deltidsbrandmænd, der kan være tilknyttet stationerne i dagtimerne, da mange arbejder uden for kommunen, fortæller Favrskov Kommunes beredskabschef. Ved Beredskabsforbundet kan man nikke genkendende til problematikken fra Favrskov. – Det store problem for deltidsbrandvæsnerne ligger i dagtimerne. Det bliver

– Det store problem for deltidsbrandvæsnerne ligger i dagtimerne. Det bliver sværere og sværere at få folk til at møde i dette tidsrum. Beredskab

03 Maj 2012

sværere og sværere at få folk til at møde i dette tidsrum. Derfor står mange brandvæsner over for en udfordring, og det er nødvendigt at kigge efter nye profiler til brandmandsdragten. Det kan for eksempel være kontorpersonale ved kommunens egne instanser og folk med afteneller natarbejde. Man kan også forestille sig, at en deltidsbrandmand er tilknyttet flere af kommunens brandstationer. Han er tilknyttet stationen i sin hjemby, hvor han kan rykke ud aften, nat og weekend. Men til daglig arbejder han i en anden by, hvor de har problemer i dagtimerne, og her kan han så træde til. Det gælder om at tænke alle muligheder igennem. For min vurdering er, at det ikke bliver nemmere i fremtiden at hverve nye deltidsbrandfolk, fortæller Jesper Koch, der er konsulent ved Beredskabsforbundet.


Fortjensttegn 15

Af Mads Jakobsen

Beredskabsforbundets præsident får hjemmeværnets fortjensttegn Finn Winkler, chef for hjemmeværnet, tildelte den 15. maj Bjarne Laustsen hjemmeværnets fortjensttegn. Beredskabsforbundets præsident kunne tidligere på måneden modtage fortjensttegnet ved en sammenkomst på Christiansborg. Her var Finn Winkler, chef for hjemmeværnet, og Jens Hald Madsen, kommitteret for hjemmeværnet, uanmeldt mødt op for at tildele Bjarne Laustsen det synlige bevis. Som begrundelse for at tildele Beredskabsforbundets præsident fortjensttegnet er blandt andet hans arbejde for frivillige i Totalforsvaret og samarbejdet mellem hjemmeværnet og Beredskabsforbundet. – Det er mig en ære at have modtaget hjemmeværnets fortjensttegn. Jeg synes

generelt, at frivilligtanken er værd at arbejde for, når det kan være til gavn for samfundet. Og så har hjemmeværnet og Beredskabsforbundet et godt samarbejde omkring opgaveløsning og indsatsområder, fortæller Bjarne Laustsen. Hjemmeværnets fortjensttegn kan tildeles personer, som har ydet en særlig fortjenstfuld og uselvisk indsats til gavn for det frivillige hjemmeværnsarbejde samt ved ulastelig vandel i sit private liv har gjort sig værdig til at bære et offentligt vidnesbyrd om denne indsats.

Kongelig hofleverendør

Danske og udenlandske

Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter

Bjarne Laustsen flankeret af Finn Winkler (t.v.) og Jens Hald Madsen, som lykønsker ham med fortjensttegnet.

Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk

03 Maj 2012

Beredskab


16 Brand i Kolding

Tekst & foto: Marianne Kjær, Regionsleder i Syddanmark og frivillig i Kolding

Frivillige deltog ved affaldsbrand i Kolding 20 frivillige knoklede ved brand på genbrugscentral i Kolding. Tirsdag den 17. april kl. 18.30 stod der Pionertjenesten på uddannelsesplanen i Kolding, men kl. 17.50 fik vi et udkald på sms til Pumpe/belysning, Bygningsbrand, Udlægning af slanger. Og da jeg jo faktisk var ved at skifte til uniform, så tog det ikke lang tid at komme ud af døren. Allerede på vej derind var der ingen tvivl om, at dette ikke var en øvelse, men at situationen var alvor, for der var en kæmpe, sort røgsky, som kunne ses mange kilometer væk. Da jeg landede i Smedegade (De frivilliges station), blev vi to mand hurtigt sendt af sted med kommandovognen. Det brændte på genbrugscentralen på

Beredskab

03 Maj 2012

Stålvej i Kolding. Her ligger miljøvirksomheden Uniscrap, der beskæftiger sig med affaldshåndtering og genvinding samt indsamling og oparbejdning af jernskrot, metalskrot og elektronikskrot. Desuden håndterer Uniscrap også affald til forbrænding, deponi eller destruktion. En gnist fra en vinkelsliber havde antændt noget genbrugsplastik, og det bredte sig. Da vi landede på brandstedet, blev vi af indsatslederen henvist til en plads, hvor vi fik sat køretøjet og startet det hele op. På stedet var sprøjten, slangetenderen og mandskabsvognen, alle med frivillige, ankommet. Falck var der med 1. og 2. sluknings-

tog, og Vamdrup Brand og Redning var der med en tankvogn. Støttepunkt Fredericia ankom til at fylde røgdykkerflasker. Vi fik kaldt logistiktjenesten ind også, så de kunne komme med forplejning, kaffe og vand til de i alt ca. 60 mand, der var indsat. Sidst på aftenen blev Beredskabsstyrelsen tilkaldt, og kl. ca. 23.30 returnerede vi alle til Smedegade og fik reetableret. Så vi var 20 frivillige, der fik brugt vores tirsdag aften på en lidt anderledes måde, end vi havde regnet med. Vi sluttede af med en debriefing, hvor vi kun kunne være enige om, at det havde været en rigtig god aften. Og at alt gik, som det skulle.


Kort Nyt 17

Kort Nyt BEREDSKABSFORBUNDETS APP ER KLAR - BRUG DEN FLITTIGT!

Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder “BF Reporter” og virker på både Android og iPhone er klar. Integrationen til www.beredskab.dk og Facebook er på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og uddannelse. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding bestående af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook (www.facebook.com/BFReporter) væg for Indberetninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet – og med et klik på kortet på www.beredskab.dk bliver informationerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue. Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberetningerne flittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats.

Omkring 200 brande om året skyldes ukrudtsbrændere Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen fortsætter kampagne. Fra 2007 til 2011 rykkede brandvæsnet ud til cirka 1.000 brande, som opstod på grund af ukrudtsbrændere. Det reelle antal brande er formentlig noget højere, fordi folk i en del tilfælde selv har fået slukket branden, inden det er blevet nødvendigt at tilkalde brandvæsnet. Antallet af brande søges nu nedbragt ved hjælp af en ny kampagnefilm, som sætter fokus på sikker brug af ukrudtsbrændere. Kampagnefilmen udgør sammen med temasider på de to styrelsers hjemmesider grundstenene i en samlet kampagne, som gennemføres i år. Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen giver her fem gode råd om sikker brug af ukrudtsbrændere: 1. Ukrudt skal koge – siger de kloge 2. Fugtig jord er bedst – det er skidt med blæst 3. Tag ikke chancen – hold distancen 4. Tjek for gløder – der kan vanke bøder 5. Tjek, at din ukrudtsbrænder er oppe på mærkerne (de skal være DG-godkendte)

Mød Beredskabsforbundet på Facebook

MØD BERE

Få nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet.

WWW.FAC

Klik ind på www.facebook.com/Beredskabsforbundet

Nye 40 og 50 års hæderstegn Forsvarsministeriet har den 30. april 2012 meddelt, at der er truffet afgørelse om at indføre nye hæderstegn for 40 og 50 års god tjeneste i redningsberedskabet. Frivillige vil således nu have mulighed for at modtage anciennitetstegn for 10 og 20 års tjeneste, samt et hæderstegn for 25, 40 og 50 års god tjeneste i redningsberedskabet. Indstilling om at modtage hæderstegn for både 25, 40 og 50 års god tjeneste i redningsberedskabet som frivillig skal fremsendes af den kommune eller Beredskabsforbundet, hvor den pågældende har forrettet god tjeneste i ovenstående antal år. Beredskabsstyrelsen varetager fortsat opgaven omkring hæderstegn og anciennitetstegn, jf. den gældende lovgivning. Det nye regelsæt vil snarest blive offentliggjort på www.retsinfo.dk. 03 Maj 2012

Beredskab


18 Interview

Peter Søe, beredskabschef i Guldborgsund Kommune,ser frivillige som en nødvendig og naturlig del af redningsberedskabet.

Af Mads Jakobsen

FREMTIDENS FRIVILLIGE ER SPECIALISTER BEREDSKAB har talt med beredskabschef Peter Søe, Guldborgsund Redningsberedskab, om anvendelsen af frivillige. Som alle kommuner i landet har Guldborgsund Kommune også en risikobaseret dimensionering, hvori beredskabets frivillige spiller en vigtig rolle. Det daglige operative basisberedskab indenfor almindelig brandslukning, visse redningsopgaver og mindre miljøuheld leveres af Falck under ledelse af de kommunale indsatsledere. Men uden de frivillige, der er tilknyttet Guldborgsund Redningsberedskab, vil kommunens beredskab kunne komme i alvorlige vanskeligheder under længerevarende indsatser. Kommunen har de seneste par år været hårdt ramt af ekstreme vejrsituationer med både snestorme og skybrud og har således haft stor gavn af den frivillige ressource. – Ved Guldborgsund Redningsberedskab har vi et frivilligberedskab, der er i stand til at imødegå en lang række

Beredskab

03 Maj 2012

hændelse og ulykker. Vores frivillige har blandt andet enheder inden for hundetjeneste, brandtjeneste, redningstjeneste, miljøberedskab, bådberedskab, forplejning og kommunikation samt en lang række mere specialistprægede opgavesæt. Men det er et frivilligberedskab, som for bare 15 år siden både var ikke-eksisterende og på det nærmeste utænkeligt. Som i mange andre kommuner blev det frivillige beredskab i Nykøbing F. i midten af 90’erne nedlagt samtidig med, at kommunerne ikke længere skulle ligge inde med et større krigsmæssigt beredskab, hvilket også betød, at størstedelen af materiellet til brug for det frivillige beredskab forsvandt. Med oprettelsen af støttepunktet i 2000 og ved min tiltræden i 2002 var beredskabskommissionen dog igen blevet lydhør over for argumenter om at oprette frivilligberedskabet på ny. Og

den i dag ser beredskabskommissionen endog meget positivt på brugen af frivillige, så det var bestemt en rigtig beslutning, som der blev truffet for 10 år siden, fortæller beredskabschef Peter Søe.

Gør brug af tilgængelige ressourcer I dag kan Guldborgsund Redningsberedskab mønstre ca. 50 frivillige. Men man vil gerne have flere kræfter, der frivilligt har lyst til at gøre en forskel. – Vi vil meget gerne have flere frivillige i Guldborgsund. Men vi er oppe imod hårde odds. Den potentielle gruppe af personer, som gerne vil være frivillige, og som vi gerne vil have i beredskabet, er den samme gruppe, som hjemmeværnet også søger efter. Og her må jeg konstatere, at hjemmeværnet har flere penge at bruge pr. frivillig og pr. øvelse. Forskellen er, at hjemmeværnet er på finansloven,


Interview 19

hvilket vi ikke er. Jeg skal derfor, på lige fod med alle andre kommunale redningsberedskaber, ”kæmpe” med kommunens øvrige forvaltninger om penge på det kommunale budget, for at få økonomi til at styrke den frivillige ressource, fortæller Peter Søe. Beredskabschefen må således fokusere på, hvordan de frivillige ressourcer kan anvendes bedre inden for rammerne. Her indtænkes både beredskabets egne frivillige og frivillige fra andre organisationer. Forskellen på de involverede grupper ligger i selve uddannelsen. Guldborgsunds egne frivillige har den beredskabsfaglige uddannelse, der gør dem til specialister inden for de områder, som beredskabet skal løse. – Ved fx oversvømmelse har vi brug for forskellige grupper, der kan varetage alt fra det manuelle arbejde med fyldning af sandsække til ledelse på de enkelte skadesteder. Vi har brug for mange hænder, og vi kan ikke altid selv mønstre det med vores egne frivillige. Derfor kan vi trække på ressourcer fra hjemmeværnet, der kan varetage det manuelle arbejde. Vores frivillige med den beredskabsfaglige uddannelse vil i funktionen som specialister og holdledere være dem, der leder indsatsen. Dermed opnås en god

effekt, hvor indsatsen blive koncentreret og effektiv, og hvor alle ressourcer bliver udnyttet bedst muligt.

Ønske: Flere frivillige Der er brug for folk med mange forskellige kompetencer. Og det behøver ikke kun være personer, der kan udføre fysisk krævende opgaver. Sådan forholder det sig også i Guldborgsund, hvor redningsberedskabet har brug for folk til at varetage en lang række forskellige funktioner. Her tænkes ikke kun på de unge. – Jeg kan sagtens forestille mig en gruppe af frivillige på 60-70 år, som er specialister inden for en række specifikke områder. Her tænker jeg på deres civile kompetencer, hvor det fx kan være en itkyndig, der sikrer vores driftssikkerhed og it-kommunikation. Eller det kan være en journalist, der står for intern og ekstern kommunikation under en indsats. Det gælder om at tænke bredt og overveje, hvad der skal indgå i en stab, og her er der mange pladser, der kan besættes. Alle har en central funktion og rolle at spille. Derfor vil de også blive indregnet i beredskabsplanlægningen. Også selvom de ikke bor i nærheden. Men for mig er det vigtigt at vide, at om to timer kommer en frivillig it-sagkyndig person og kan sikre driftssikkerheden, fortæller Peter Søe.

Udfordringen består i at få hvervet frivillige til de forskellige funktioner. Her gælder det ifølge beredskabschefen om at redesigne profilen for en frivillig i beredskabet. – Mange tænker stadig frivillige i sammenhæng med Civilforsvaret. Jeg så for kort tid siden et feltkomfur på et banner, men det er en reminiscens fra en svunden tid. Tiderne og samfundet har skiftet, og frivillige skal ikke sælges på gamle dyder. Det handler om nutidens temaer, der skal være i et moderne udtryk. Vi har et produkt at sælge. Og det skal vi være bevidste om. Kommunikationen skal således målrettes de specialister, som vi ønsker at få fat på. Det er on going proces, der styres af fremtidens struktureringer og udfordringer for redningsberedskabet. Men det er også vigtigt, at de frivillige, som allerede er tilknyttet, føler sig udfordret og anvendt. Samtidig er processen også afhængig af en aktiv kredsledelse, der skal være med til at skabe nytænkning og udvikling i kommunens frivilligberedskab, slutter Peter Søe. Guldborgsund Redningsberedskab kan bryste sig af at have Årets Frivillig 2011. Prisen gik til Frederick von Baden, der blandt også er vicekredsleder ved Beredskabsforbundets kreds i Guldborgsund.

BLIV NØDBEHANDLER SKADESERVICE Døgnvagt tlf. 70 100 888

 STORSKADEBEREDSKAB  SKADESERVICE  FUGTTEKNIK  INDUSTRISERVICE  LØSØRESERVICE  PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG ODENSE – VEJLE – ESJBERG RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

WWW.FRONTMED.DK

03 Maj 2012

Beredskab


20 Brandkursus for unge

Af line nielsen | Foto: Mads Jakobsen

Gennem Ild og Vand – brandkursus for unge i Albertslund Brandkursus skal lære udvalgte unge i Albertslund ansvarlighed, samarbejde og troen på sig selv. Gennem Ild og Vand-kurset er målrettet unge, der har brug for at udvikle deres sociale kompetencer, og som har svært ved at tage ansvar, har lavt selvværd, har brug for et løft i forhold til troen på egne evner, eller som viser (begyndende) skoletræthed. Holdet består af seks drenge, der er 13 og 14 år. De er alle udvalgt af deres klasselærer, ofte fordi de er urolige i klassen. Kurset er ledet af Vestegnens Brandvæsen og varer fem dage. I de fem dage lærer de unge blandt andet førstehjælp, frigørelse samt prøver brandslukning og røgdykkertjeneste i praksis. Gennem træningen lærer de unge vigtigheden af ansvarlighed, samarbejde samt erkendelse og udnyttelse af egne ressourcer. I løbet af ugen har de seks drenge blandt andet bygget tømmerflåder og sejlet om kap, de har haft elementær brandbekæmpelse og førstehjælp, ligesom de har prøvet frigørelse. En af nætterne har de tilbragt på brandstationen i Hvidovre, hvor de var kommet sent i seng. Så de var lidt brugte, da de besøgte brandtræningsbanerne i Hedehusene, men de

Beredskab

03 Maj 2012

fortalte, at de syntes, at det havde været sjovt og hårdt, og at de havde lært en masse. Ugen sluttede af med et åbent hus-arrangement, hvor drengene skulle vise klassekammerater, familie, lærere, pressen og folk fra kommunen, hvad de havde lært i ugens løb. Instruktørerne fortæller, at de unge typisk starter med at spille op og være smarte, men at det hele er facade: – Faktisk er de meget usikre og har ingen selvtillid. Hver gang der kommer en ny udfordring, siger de: ”Vi kan ikke.” Men de kan jo godt! Og det er det, vi forsøger at vise dem. De får prøvet deres grænser af og bliver udfordret. Det gode er, at vi ikke kender dem i forvejen, så vi er ikke forudindtagede, når vi møder dem, fortæller Said Koulij og Frank Petersen, der er instruktører på holdet. Brandfolkene lærer de unge disciplin og sammenhold. De gør en dyd ud af at fortælle drengene, at alle poster er vigtige, og at man ikke kan undvære nogen på holdet. De bruger tid til evaluere indsatserne og fortælle de unge, hvad de har gjort godt, og hvad de kunne have gjort

bedre. De repeterer igen og igen, hvilken rolle hver person på brandbilen har. Susanne Seloy, der er vicekredsleder i Beredskabsforbundets vestegnskreds har ligeledes talt med de unge om muligheden for at blive frivillig i redningsberedskabet: – Selvom de først kan blive frivillige som 16-årige, så kan de godt starte stille og roligt op hos os, vi skal nok finde noget til dem. Men ellers er de også velkomne til at vende tilbage, når de er blevet lidt ældre, fortæller Susanne Seloy, som også har inviteret drengene med til ’Grøn dag’, hvor de frivillige deltager. Gennem Ild og Vand er et samarbejde mellem Vestegnens Brandvæsen, Albertslund Boligsociale Center, Ungdomsskolen og SSP Albertslund. Projektet er støttet af Justitsministeriets kriminalpræventive pulje, og holdet er det andet hold, der gennemgår kurset. Første hold var i vinteren 2010. Sneen vanskeliggjorde brandslukningen udendørs, og man valgte derfor at lægge kurset i forårsmånederne fremover.


Brandkursus for unge 21

2

Hvilke ting kan redde dit liv

?

Den nøgne sandhed En redningsvest redder liv, når du er på vandet. I 2011 druknede 16 personer i de danske farvande, 15 af dem bar ikke redningsvest. Faktisk har de fleste lystsejlere og fritidsfiskere redningsveste om bord, men de har også en søforklaring på, hvorfor de ikke behøver at bruge den. En søforklaring kan man dø af. Derfor: Brug redningsvesten! Deltag i konkurrencen. SMS teksten RED mellemrum DIT SVAR til 1245 og skriv hvilke 2 ting, der kan redde dit liv og vind en af vores flotte præmier. Læs mere på www.facebook.com/brugvesten

Hvilke 2 ting kan redde dit liv til søs? SMS RED til 1245 eller scan med din smartphone og skriv dit svar. Præmier: Ipad 2 og rejsegavekort

Det koster 0 kr. + alm. takst. Udbydes af BEREDSKABSFORBUNDET Hedelykken 10 • 2640 Hedehusene • Tlf: +45 35 24 00 00

03 Maj 2012

Beredskab


22 Regentjubilæum

Af Per Junker Thiesgaard, Landschef

Gaven fra Beredskabsforbundet Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Beredskabsforbundets protektor, fejrede sit 40 års jubilæum som regent den 14. januar 2012, og jubilæet blev markeret med en række officielle arrangementer over tre dage. Beredskabsforbundet præsenterede i den anledning sin gave – en kalenderholder til Hendes Majestæts arbejdskalender udført i blå læder med indgraveringer i guld. Farven er nøje afstemt med Dronningens nye arbejdsværelse på Marselisborg Slot, og samtidig er blå jo beredskabets farve. Selve overrækkelsen skete ved Beredskabsforbundets ambassadør, Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, der udover at stå for valg og design af gaven på vore vegne, sikrede, at Dronningen fik en gave, der, som grevinden skriver: “ – dagligt vil minde Hendes Majestæt om Beredskabsforbundet og Beredskabsforbundets smukke budskab: Når hjælp er en æressag.” I forbindelse med gaven udtrykte vores ambassadør Beredskabsforbundets store tak for Dronningens mangeårige og fortsatte støtte som protektor for forbundet.

Beredskab

03 Maj 2012

Hendes Majestæt Dronningens Kabinetsekretær, Henning Fode, har på Dronningens vegne efterfølgende sendt tak til Beredskabsforbundet ’for den smukke kalenderholder’, som det har glædet Hendes Majestæt at modtage.

Parade for Dronningen En deling bestående af 21 værnepligtige og tre befalingsmænd fra Beredskabsstyrelsen deltog tirsdag i forsvarets parade i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 40 års jubilæum som Danmarks regent. Paraden fandt sted på pladsen ved Monumentet over Danmarks Internationale Indsats på Kastellet i København. Værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen deltog i paraden sammen med delinger fra Hærens Operative Kommando, Søværnets Operative Kommando, Flyvertaktisk Kommando og hjemmeværnet.

Gave fra Beredskabsstyrelsen Efter paraden overrakte Beredskabssty-

relsens direktør Henning Thiesen en gave til Hendes Majestæt Dronningen ved en reception i Kastellet. Gaven fra Beredskabsstyrelsen er en brevbakke af læder med majestætens monogram indgraveret. Også Forsvaret overrakte en gave – en brevmappe i læder. Den ses nedenfor sammen med Beredskabsstyrelsens gave.

Se mere... En video fra Paraden kan ses på Forsvarskanalen her: http:// forsvarskanalen.dk/Default. aspx?aid=7488&bhcp=1


Kort Nyt 23

Kort Nyt

Kommuner vil spare på beredskaberne

Årets Beredskabsbillede 2012 Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2012. Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab.

Præmier 1. præmie: Apple iPad 2 2. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-) 3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-) Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter Seneste frist for indsendelse af billeder er onsdag den 31. oktober. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2012.

Regler • Alle med tilknytning til redningsberedskabet kan deltage • Billederne skal være i JPEG/JPG format (høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk • Ved indsendelse af billede giver du Beredskabsforbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB og på www.beredskab.dk • Beskriv kort hvad billedet illustrerer • Husk at angive navn, adresse og telefonnummer • Billedet skal være taget i 2012

Hvert fjerde år skal kommunerne revidere sine beredskabsplaner. Ifølge Beredskabsstyrelsen er der en tendens til, at sparekniven nu også svinges over dette område. Det skriver Danske Kommuner. Halvandet år før fristen udløber, har en tredjedel af landets kommuner indsendt reviderede planer for den risikobaserede dimensionering til Beredskabsstyrelsen. Planerne skal dokumentere, at kommunerne har et forsvarligt beredskab i kritiske situationer. – Vi har modtaget 30 planer, der på grund af beredskabsfællesskaber dækker over 36 kommuner, fortæller overingeniør Jan Petersen fra Beredskabsstyrelsen. Kommunerne skal have indsendt de risikobaserede beredskabsplaner senest ved valgperiodens udløb i 2013. Derfor har de 62 kommuner, der resterer, stadig god tid til at få udarbejdet planerne. – Risikobaseret dimensionering blev introduceret i 2005, så det er anden gang, kommunerne skal indsende denne type planer. I planerne skal kommunerne beskrive sin risikoprofil – for eksempel om der er farlige virksomheder i området og graden af farlighed. Samtidig skal kommunen beskrive servicemål og valg af dimensionering – kort sagt om tingene hænger sammen, om der er et forsvarligt lokalt beredskab set i forhold til den risikoprofil, kommunen har, fortæller Jan Petersen ifølge Danske Kommuner. Og i Beredskabsstyrelsen kan man til

forskel fra første gang, der blev indsendt planer, mærke, at der er færre penge i kommunernes kasser. – Der har været flere planer denne gang, som vi har udtrykt betænkelighed ved. Langt de fleste lever dog op til de krav, der gælder. Vi ser imidlertid flere eksempler på, at økonomien strammer i kommunerne, og at de også gerne vil spare på beredskabsområdet. Kommunerne har ikke pligt til at rette ind, men i vid udstrækning oplever vi, at kommunerne tager vores beredskabsfaglige udtalelser til efterretning og indretter sig derefter, siger Jan Petersen.

Svært ved at trænge igennem Ifølge beredskabschef i Tønder Kommune Jacob Christensen, der også er bestyrelsesmedlem i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, bliver planlægningen af beredskabet grebet meget forskelligt an i kommunerne. Og han mener ifølge Danske Kommuner, at det kan være en udfordring visse steder for beredskabscheferne at trænge igennem til politikere og topchefer. – Der er ingen tvivl om, at den koordinerende beredskabsplanlægning er beredskabschefens ansvar. Men beredskabschefen er typisk kun på niveau tre eller fire i den kommunale ledelse. Derfor er det en stor opgave for beredskabschefen at trænge igennem med, at det er vigtigt at få beredskabsplanen på dagsordenen, sagde han for nylig på teknik- og miljøkonferencen Politisk Forum.

VIDSTE DU...

Seneste tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at danskerne langt hyppigere giver livreddende førstehjælp til folk, der falder om med hjertestop. I øjeblikket bliver 44 % forsøgt genoplivet, mens tallet for bare 10 år siden var nede på blot 20 %. Dermed er tallet af overlevende ved hjertestop på 10 år også steget fra 5 % til 10 %.

03 Maj 2012

Beredskab


24 Frivillig i Thailand

Tekst & foto: Lars Roed Jensen, vicekredsleder, Roskilde

Højrekørsel i Bangkok

Det var endnu en varm aften i Bangkok. Aftalen var på plads: Marko Cunningham havde indvilliget i et møde for at berette om betingelserne for frivillige i Thailand. Efter mere end 10 år i Beredskabsforbundet, samt samarbejdet med Sveriges Civilförsvarsförbundet, er det naturligt at spørge sig selv, hvordan forholdene er for frivillige andre steder i verden? Marko Cunningham er stifter af Bangkok Free Ambulance, som er en del af det frivillige beredskab, der mere end komplementerer det offentlige og private ambulanceberedskab. Der er ofte mangel på køretøjer, og pga. hans bemærkelsesværdige indsats har Marko tidligere været interviewet af CNN, Discovery Channel m.fl. Marko Cunningham viste sig som en yderst behagelig og imødekommende person. Kort efter vi mødtes spurgte han pludselig: ”Vil du med?” I løbet af sekunder var vi på farten! I høj fart igennem smalle gader og gyder, i inferno af blink, lys og støjende radioer ankom vi til skadestedet. Endnu en af de mange motorcykelulykker. Hurtig triage og herefter mod hospitalet; dog ikke det nærmeste, da vi på grund af patientens forsikringsbetingelser måtte

Beredskab

03 Maj 2012

køre en længere rute. Ad bredere veje og i myldretid kører vi mod færdselsretningen, som derved bliver samme retning som i Danmark. Der er dog ingen tvivl om, at chaufføren har prøvet dette mange gange før, og jeg føler mig i ganske trygge hænder. Efter turen drejer samtalen sig ind på arbejdet som frivillig i Thailand, og her får jeg også indsigt i ambulanceberedskabets struktur, som er ganske anderledes end i Danmark. Det statslige beredskab er langt fra tilstrækkeligt, og i stor udstrækning varetages ambulancekørslen af frivillige. Begrebet frivillig skal her forstås i sin ypperste position. Ikke alene bruger de en stor del af deres fritid, her betaler de også for det. Det er lige fra køretøjer over uniformer til gummihandsker – alt! Mødet med Marko blev til langt mere end at forstå forskellene på at være frivillig i Danmark og Thailand, det gjorde et reelt indtryk. Kan jeg hjælpe, bare en smule, de mennesker, som ofrer så mange timer og egne penge på at hjælpe andre i nød eller

sågar livsfare? Derfor har jeg i samarbejde med min kreds besluttet at gøre noget, der hvor selv meget små bidrag kan gøre en kæmpe forskel, igennem frivillige i redningsberedskabet. Den altoverskyggende udfordring for Marko for tiden er at indsamle midler til en ny ambulance. Skulle der være et beredskab, som har en brugt ambulance i ”overskud”, ved jeg, at den vil gøre store gavn i Bangkok. Men det kan sagtens være udstyr af helt andre dimissioner. Er der nogle, der har noget i overskud, som er egnet for ambulanceberedskab, hører jeg eller Kreds Roskilde meget gerne om det!

Læs mere Der er mere at læse om Markos arbejde på: www.bkkfreeambulance.com


Alarmering 25

Little Anne, 4 pak. - Dukkerne har kliksystem, der angiver den rigtige trygdybde. - Dukken er god og slidstærk. - Økonomisk i brug.

Resusci Anne - Rolls-Roycen indenfor HLR/AED træningsdukker. - Fås som helkrop og torso. - Kan monteres med Skill-Guide. - Kan monteres med traumesæt.

Lungesystem til alle HLR/AED dukker er med microfilter, som betyder at der kun skal anvendes een lunge pr. hold. Det spare på udgifterne til ”lunger”. Leveres med hygiejnesystem til rengøring af masker. Masker passer til både Little og Resuscie.

Kontakt os og få aftale om konsulentbesøg. Så kan du prøve hvor let det er at klargøre / udskifte dele på Laerdal-dukker til HLR/AED. Ingen ekstra udgifter til reperationer og vedligeholdelse, det kan instruktøren selv klare på få minutter.

Tlf.: 57 60 01 11 helpan@helpan.dk

HelpanSafety.dk

Choking Charlie - Til træning i Heimlichmetoden. - Kursisterne er vilde med Charlie, endelig kan de træne i det de så ofte ser på film. OBS: leveres muligvis med lyst ”hår/øjenbryn”

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.helpansafety.dk er du i blandt de første der får nyheder og gode tilbud. 03 Maj 2012

Beredskab


26 BF-Stævne 2012

af jesper Marcussen, Region Hovedstaden | Foto: Colourbox.com

bf-stævne 2012

Så er der

100 dage til I dagene 7. – 9. september 2012 afholdes Beredskabsforbundets landsstævne, BF-Stævne 2012 i Frederikssund. Gennem en serie på 5 artikler vil arrangørerne præsentere nogle af detaljerne for det kommende BF-Stævne. Om 100 dage åbner vi op for dette års store begivenhed. Årets fest: BF-Stævne 2012 i Slangerup. Vi har længe været klar, og nu går tiden kun for langsomt.

BF-Stævne 2012 – også for gæster Dette års stævne er også for dem, der ikke kommer og konkurrerer. Stævnepladsen indrettes med fokus på konkurrencerne. Af praktiske årsager ligger ”sne” lidt for sig selv, men resten af konkurrencerne ligger

på samme område. Pladsen indrettes også med udstillingsområde, hvor stævnets sponsorer vil være til stede. Derfor er det muligt at se på brand- og redningskøretøjer, ambulancer, entreprenørmateriel, skabe til brandstationen, personlig sikkerhedsudrustning, brandhaner, VVS-udstyr, redningsmateriel, høre om ferie på en sejlbåd i Middelhavet, affugtning, følgeskadebekæmpelse samt mulighederne om uddan-

Dommerholdet er sat Som det fremgår af seneste stævneavis (nr. 4), er alle dommerne på plads. Dommerholdet bærer præg af en bred sammensætning. Der er dommere fra Beredskabsforbundet, kommunale beredskaber samt Beredskabsstyrelsen. Stævnets overdommer bliver Brigadechef Tine Overby fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Tines hold består af:

Disciplindommer Tørke:

Disciplindommer Storm:

Viceberedskabschef Jess Andersen, Fredericia Brandvæsen

Brandinspektør Brian Eriksson, Frederiksberg Brandvæsen

Jess er for anden gang med som disciplindommer og er fortsat at finde på brandbanerne. Jess og hans banedommere får rigeligt at se til. I skrivende stund er der 15 forhåndstilmeldte hold til ”Tørke”.

Hvor der er BF-Stævne er Brian. Siden introduktionen af handlebanen til BF-Stævnet i Odense har Brian været fast disciplindommer på redningsbanerne. Selv om den fritstående stige er pillet af programmet, får Brian og banedommerne rigeligt at se til. På nuværende tidspunkt sætter tilmeldingerne rekord: 6 hold er klar til dyst på redningsbanen.

Beredskab

03 Maj 2012

Disciplindommer Beredskab – Når hjælp er en æressag. Kombi: Viceregionsleder Søren Brandt, Region Hovedstaden Udover at sidde med i stævnestyregruppen har Søren for anden gang i træk sagt ja til at være disciplindommer i Kombi. Søren har været på inventarlisten i Beredskabsforbundet i mange år og har specialiseret sig i ordenkorps og førstehjælp.


BF-Stævne 2012 27

nelse inden for førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Vi har også gjort plads til, at der kan lande en helikopter, hvis beredskaberne får en pause i dagens opgaver. Ved de enkelte konkurrencer opsættes plakater med en kort forklaring af, hvad det er, der foregår på banen. Samtidig er der mulighed for at hente yderligere oplysninger på din smartphone ved hjælp af QR-koder. Vi vil gerne opfordre til, at alle deltagende kredse og brandstationer inviterer deres beredskabschef, beredskabsinspektører og kommission med. Når de så er tilmeldt, håber vi at kunne se dem på ”kombi”banen. Kombi er en konkurrence, hvor de ikke vil udgøre et unødigt handicap.

Stævnecafé I bedste in-sted-stil vil fredagscaféen være fordelt på to etager. I kælderen har vi indrettet diskotek med alt i lys og lyd, som spiller til den lyse morgen. Vi har indrettet en bar og en masse hyggekroge, siddepladser, kyssebænke og ståpladser, og vores friske unge DJ’s sørger for, at der vil komme god musik ud af højtalerne. Det er Ungdomsskolens friske unge mennesker, som står for bemandingen af diskoteket. Til dem, der ikke er til diskokugler og hårdt pumpende bassrytmer, har vi indrettet et hyggeligt caféområde med bar, hvor

Disciplindommer Beredskab Håndtering af tilskadekomne: Viceberedskabschef Thomas Hammerum, Egedal Brandvæsen Thomas er den nye dreng i klassen, da det er hans første stævne. Thomas har været HAT- og førstehjælpeinstruktør i mange år, men har også været ambulancebehandler og lægeassistent i mange år. Thomas og hans stærke dommerteam glæder sig til at byde indenfor på skadestedet.

der vil være lidt mere dæmpet musik. Vi arbejder på at kunne ledsage fadøllet med livemusik og håber derved at kunne bringe stemningen i top. I barerne vil det være muligt at finde alt, hvad ganen begærer, lige fra det sure til det søde og over i det mere festlige. Der sælges fadøl og diverse små drinks, med og uden paraplyer, og der vil selvfølgelig også være noget mere hårdtslående i form af sodavand, vand, kaffe og te. Til de sultne er der mulighed for den velkendte ”Stævne-Toast”, ligesom vi har lavet en varm ret til dem, der har misset aftensmaden under den (for nogle) lange rejse til Slangerup. For dem, der blot skal pleje den søde tand, vil der også denne gang være rigeligt med slik i forskellige afskygninger. Som en ekstra service til stævnedeltagere vil der være linet en form for eventarrangør op, hvis job udelukkende vil bestå af humørspredning og fremvisning af indkvarteringssted, så vi alle kan få en helt igennem fantastisk god aften, inden morgendagens opgaver skal løses. På stævnepladsen vil der om lørdagen også blive indrettet et caféområde, hvor det ligeledes er muligt at handle ind til den søde tand, sultne tarm og tørstige

Disciplindommer Sne: Beredskabsmester Jørgen Kragh, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole

Jørgen bærer det overordnede ansvar, for at vi ikke får ondt i maven. Igen i år er Indkvarteringsog forplejningsopgaven lagt trygt i hænderne på Jørgen. Efter flere forsøg kan vi fra arrangørernes side slå fast, at Jørgen er meget ubestikkelig.

gane. Både gæster og deltagere er alle velkomne til at nyde en kold fadøl i caféområdet. På stævnepladsen indretter vi et stort legeland, hvor man kan møde Frederikssund-Halsnæs Juniorbrandkorps, som har tilrettelagt forskellige aktiviteter til børnene, ligesom der også er hoppeborge, køreskole m.m.

Stævnefesten er aflyst Konkurrencerne afsluttes om lørdagen, og det giver os mulighed for at hylde vinderne med præmier og pokaler. Derfor ruller vi den røde løber ud og inviterer til Gallafest lørdag aften, og vi lover, der bliver højt til loftet. Aftenen bliver en blanding af lotteri, livemusik, DJ’s og en enkelt tale eller to. For at det kan blive en ordentlig fest, mangler vi bare at se Aalborg og Skanderborg.

350 forhåndstilmeldte Så mange har givet udtryk, at de gerne vil med til stævnet, men vi har plads til mange flere. Savner du også din nabokreds, så udfordr dem til dyst. Hvem er de bedste? Fra arrangørernes side er vi af den opfattelse, at frivillige BF’ere er bedre til slangeudlægninger end frivillige fra de Sønderjyske Brandværn, og begge er bedre end statslige frivillige. Om det har hold i virkeligheden, håber vi at få at se til BFStævne 2012 i Slangerup.

Disciplindommer Beredskab – 5-kamp: Konsulent Benthe Petersen, Landskontoret Som en anden spændstig gladiator er Benthe tilbage i arenaen, og i år har Benthe sagt ja til at betræde jorden på 5-kampsbanerne. Som noget nyt holdes konkurrencerne om lørdagen, så Benthe har lovet at være frisk – som altid.

03 Maj 2012

Beredskab


28 Kæmperazzia

Beredskabsstyrelsen Hedehusene har indkøbt en brugt trailer og omdannet den til kommandostade. Traileren var med til razziaen, hvor den bl.a. blev brugt som lokalitet til at tage blodprøver af spritbilister.

Af line nielsen | Foto: Michael Rasmussen, Beredskabsstyrelsen Hedehusene

Beredskabsfolk deltog ved

kæmperazzia Ansatte og frivillige fra Beredskabsstyrelsen deltog i kæmperazzia på Helsingørmotorvejen. 2.231 køretøjer blev stoppet, og politiet har rejst 86 sigtelser.

Beredskab

03 Maj 2012


Kæmperazzia 29

10 spritbilister, to narkopåvirkede førere, 25 taxachauffører, der ikke havde orden i sagerne og 25 personer, der fuskede med firmabiler, var blot en del af fangsten, da Nordsjællands Politi og SKAT lukkede en del af Helsingørmotorvejen fredag den 20. april. Den storstilede aktion fandt sted fra fredag klokken 21.00 frem til lørdag klokken 02.00.

Motorvej spærret For første gang nogensinde blev Helsingørmotorvejen spærret fuldstændigt af, og alle bilister blev guidet ind på rasteplads Storkereden ved Lundtofte. Hver time kørte omkring 500 bilister gennem et fintmasket net, og her blev der tjekket for alkohol, narko, kørekort, manglende registreringsafgifter og meget andet. Der deltog omkring 34 politifolk, 18 fra SKAT, 14 fra Beredskabsstyrelsen, fem fra Politihjemmeværnet, en læge og en bilinspektør.

Faciliteter, lys og forplejning Folkene fra Beredskabsstyrelsen bestod både af ansatte og frivillige. Blandt andet deltog Troels Battrup, der også både er med i Benløse Frivillige Brandværn og hos forbundets kreds i Beredskabsstyrelsen Hedehusene: – Beredskabsstyrelsen stod for at sætte lys og telte op. Derudover udleverede vi sandwich, som SKAT havde medbragt, og så lavede vi omkring 75 liter kaffe til alle deltagerne, fortæller Troels Battrup, der var indsat fra omkring kl. 17 til 24. – Nogle af de andre var indsat i længere tid, idet de skulle pakke sammen, så de var først færdige omkring kl. 6. Det var en lang indsats, men det var spændende at se, hvad politiet laver, og det var en

vigtig indsats for samfundet, mener Troels Battrup, der fortæller, at det ikke er første gang, at frivillige deltager i sådanne aktioner, om end denne var af et noget større målestok end tidligere. Han er også sikker på, at der vil komme flere aktioner som denne i fremtiden, og på spørgsmålet om han så vil deltage, svarer han: – Det vil jeg helt sikkert gerne. Vi har et godt samarbejde med politiet, og vi hjælper dem også med andre sager, som fx opklaring af brandårsager, hvor vi graver efter bevismateriale mv. Politiet har jo ikke mandskab, der kan stå og grave i ruindele, så der kan vi træde til.

KST-trailer gør arbejdet nemmere Beredskabsstyrelsen Hedehusene har for nylig købt en brugt trailer og omdannet den til kommandostade (KST). Traileren blev under razziaen brugt som lokalitet til at tage blodprøver af spritbilister. Michael Rasmussen, vagthavende hos Beredskabsstyrelsen, fortæller, at traileren er god i mange situationer. – Det er meget hurtigere end at skulle stille et telt op, og der er slet ikke samme vedligeholdelse og retablering som på et telt. Der er et toilet, en vask med varmt vand, et operationsrum (O-rum til 4-5 personer) med bord og stole samt trådløst internet og whiteboards. Når vi ankommer til opgaven, så tager det under 10 minutter at få traileren gjort klar. Derudover er traileren også god, når det er en længere indsats. Så tager vi et par ekstra folk med, og så bliver der mulighed for, at de frivillige kan smide en madras ind og tage en lur, hvilket betyder, at de har nemmere ved at komme af sted på arbejde næste dag. KST-traileren indsættes sammen med vores kommunikationsvogn og er

til støtte for alle kommuner, politiet og andre, der har behov for et mobilt KST, som er let og hurtigt at sætte i drift. Kommunikationsvognen og traileren kan afgå fra Hedehusene på under 60 minutter.

Mange forseelser I alt rejste politiet 86 sigtelser. Ud over alkohol- og narkopåvirkede bilister kørte flere blandt andet i motorvejens nødspor, uden kørekort og med fejl og mangler på deres biler. En tilsyneladende meget tørstig mand røg også i nettet, da han blev stoppet med 232 tyske rammer øl og sodavand i sin overlæssede varevogn. – Med det udbytte kan jeg ikke forestille mig, at vi ikke gør noget lignende igen, siger Ole Hestbæk, vagthavende ved Nordsjællands Politi, til Ritzau.

Fokus på social snyd SKAT havde bl.a. fokus på firmabiler og social snyd. – Vi talte med 100 personer i forbindelse med vores fokus på firmabiler, og 25 af dem må nok imødese en regning fra os for manglende beskatning af fri bil. Samlet set beløber det sig sandsynligvis til regninger i millionklassen, oplyser Michael Christiansen fra Skattecenter Fredensborg, der var ansvarlig for SKATs indsats, til Ritzau.

Vi har et godt samarbejde med politiet, og vi hjælper dem også med andre sager, som fx opklaring af brandårsager, hvor vi graver efter bevismateriale mv.

03 Maj 2012

Beredskab


30 Giro d’Italia

Frivillige på vagt under Giro d’Italia

Herning

Via indberetninger fra BF Reporter App har vi samlet disse historier fra de frivilliges indsats under cykelløbet Giro d’Italia, der kom igennem en række jyske byer i starten af maj.

Herning Tekst: Peter Fjord Kristensen, beredskabsassistent, Brand og Redning Herning | Foto: Henning Skallebæk

Førstehjælpsvagt I dagene 5.-6. maj dannede Herning rammen om 1. og 2. etape af det store cykelløb, Giro d’Italia. Alle afdelinger i kommunen har haft nok at se til i forbindelse med afviklingen af så stort et cykelløb, ikke mindst beredskabet. Der har været afholdt mange møder for at finde ud af hvilke veje, der ville blive berørt af afspærringer, og hvilke muligheder for overkørsler på ruten der ville være. Kort og godt resulterede det i, at brandmandskabet var på vagt fast på stationen, samt på vagt med en autosprøjte inden for afspærringen. De frivillige ved Brand & Redning Herning fik til opgave at etablere en førstehjælpsvagt i målområdet, hvor man forventede 20-30.000 tilskuere. En rigtig god og spændende opgave for de frivillige, hvor det var svært på forhånd at spå om, hvor meget der ville være at lave. Idéen var at lave en simpel førstehjælpsvagt, hvor de folk, der måtte have behov for det, kunne få den hjælp, der var nødvendig. Opgaven skulle kunne løses med de kundskaber, man har, når man har et grundkursus i førstehjælp. Vi ville med andre ord oprette en vagt, hvor det var den basale førstehjælp, der var i højsædet, men hvor man naturligvis

Beredskab

03 Maj 2012

også kunne yde Hjerte-Lunge-Redning samt benytte hjertestarter efter retningslinjerne. På den måde skabte det ro hos den enkelte førstehjælper, at det mest af alt drejede sig om at hjælpe den enkelte med de kundskaber, man nu råder over og bruge de basale førstehjælpsmaterialer (isposer, forbindinger, plastre). Derudover skulle alle, der henvendte sig, mødes af den positive og servicemindede indstilling, de frivillige altid har. Alle frivillige havde mulighed for at deltage i opgaven, og vi endte med at være 10 personer på vagt begge dage. På den måde ville der altid være nogle til at tage imod folk på vores plads, samtidig med at andre kunne rundere i målområdet, holde pauser osv. Inden vagten afholdte vi en infoaften, hvor alt blev gennemgået. Vi kiggede bl.a. på de to veludrustede førstehjælpstasker, som de frivillige råder over og drøftede de praktiske forhold på dagen. Selve vagten forløb meget tilfredsstillende, og heldigvis blev det aldrig nødvendigt med førstehjælp til livstruende tilstande. Derimod var vi et stort serviceorgan, hvor rigtig mange henvendte sig, når de var i tvivl om ting vedrørende arrangementet, eller hvis de

på anden måde havde behov for at tale med en førstehjælper. Vi var udstyret med sikkerhedsveste med førstehjælpssymbol for og bag, og det signalerede ret godt, hvem vi var, for da en mindre dreng lørdag formiddag var blevet væk fra sin bedstemor, var det straks en af vagterne, han løb hen til. På den måde kunne vi hurtigt hjælpe med at finde bedstemoren, og alle var glade. 20 personer henvendte sig til vagten med skader, som de ønskede behandlet, og heldigvis drejede det sig alle om sår og hudafskrabninger, hovedpine, fibersprængninger osv. Det var en glimrende måde at få øvet den helt almindelige førstehjælp på. Alle, der henvendte sig, var imødekommende og i godt humør, trods deres skader, og førstehjælperne fik mange pæne ord med på vejen. Jeg synes, at de frivillige ved Brand & Redning Herning løste opgaven yderst tilfredsstillende, og vi er glade for at have folk i beredskabet, der kan løse den slags opgaver. Antal frivillige: 11 Antal timer: 194


Giro d’Italia 31

Holsterbro

Ringkøbing-Skjern

Holstebro Tekst: Jan Vestentoft, kredsleder, Holstebro

Forhøjet beredskab Holstebro Kommune, Brand og Redning og Ordenskorpset var lørdag den 5. maj 2012 i forhøjet beredskab. Beredskabsforhøjelsen skete på baggrund af Giro d’Italiatourstart i Herning. Der var øget trafik på de vestjyske landeveje, og Ordenskorpset stod klar til at yde bistand i Holstebro-området, hvis der blev behov for det. Antal frivillige: 11 Antal timer: 220

Trafikregulering Søndag den 6. maj bistod Ordenskorpset Politihjemmeværnet med løsning af opgaver i Holstebro By i forbindelse med Giro’ens rute igennem Holstebro Centrum. Ordenskorpset havde søndag 11 mand på ruten i Holstebro Centrum. Ruten gik fra Nr. Boulevard ned til Skjernvej. Ved mandagens rute i Horsens deltog endvidere fem fra Ordenskorpset i målområdet.

Tekst og foto: Kenneth Damholdt, viceberedskabsmester, Holstebro Kommune, Brand og Redning

Brandvagt På grund af vejspærringer i forbindelse med Giro d’Italia var en del af Holstebro afspærret fra hjælp fra brandstationen i Ulfborg. Frivillige fra Brand & Redning blev derfor sendt til vestkysten for at dække et område, der i dagens anledning blev afskåret fra hjælp fra beredskabsstationen i Ulfborg. Årsagen var en vejafspærring over adskillige kilometer, som lukkede området for færdsel fra Ulfborg og Holstebro. Området, der strækker sig fra Thorsminde i nord til Vestervig i syd, på vestsiden af Klitvejen, består af en masse skov, hede- og klitarealer og mange sommerhuse, og er derfor et meget følsomt område, hvis der bryder brand i naturarealerne. Der blev dog heldigvis ingen opgaver til os i den tid, vi var på stedet, til gengæld fik vi set hele Giro-karavanen, der rullede lige forbi. Seks frivillige deltog fra Station Særkjær sammen med to deltidsfolk fra station Ulfborg, så vi kunne finde vej gennem skovarealerne. Vagten og retablering blev afsluttet kl. 16.00 – og så kunne vi lige nå at se hele menageriet fare gennem Holstebro igen. Antal frivillige: 6 Antal timer: 36 Se mere på www.holstebroberedskab.dk

Antal frivillige: 11 Antal timer: 55

03 Maj 2012

Beredskab


32 Giro d’Italia

Ringkøbing-Skjern Tekst: Rune V. Madsen, kredsleder, Ringkøbing-Skjern | Foto: Niels Schmidt

Brandvagt Ruten på 2. etape gik lige midt gennem Ringkøbing-Skjern Kommune, og da man lukkede ruten en time, før rytterne kom, ville beredskabschefen ikke risikere, at brandvæsnet ikke kunne komme over ruten. Derfor blev brandvæsnet med de frivillige sat til at holde standby i den nordlige del af Ringkøbing. Men da der var spærret mange steder, skulle alle beredskaber i Ringkøbing-Skjern Kommune være på stedet og kunne køre på 1 minut. Antal frivillige: 9 Antal frivilligtimer: 45

Af Mads Jakobsen | Foto: politi.dk

For mange ringer forkert til politiet Politiet har to korte telefonnumre: 1-1-2 til det der haster og 1-1-4 til det der ikke haster. Men det er ikke alle, der har styr på de to numre, og derfor ringer de forkert: – Vi oplever dagligt, at folk der skulle have ringet 1-1-2 i stedet ringer 1-1-4. Selv om det ikke sker flere gange hver dag, så er det for udbredt, siger politikommissær Asbjørn Høy Larsen, som er leder af servicecenteret hos Fyns Politi til DR Nyheder.

Går glip af anholdelser Det kan være vigtige minutter, der går tabt, når folk ringer forkert, hvis de for eksempel har fanget en butiks- eller indbrudstyv: – Vi risikerer, og det har vi også oplevet, at vi går glip af en anholdelse af eksempelvis en indbrudstyv, der er taget på fersk gerning af husets beboer, fordi der bliver ringet til servicecentret på 1-14 i stedet for alarmcentralen på 1-1-2.

Beredskab

03 Maj 2012

Men også i forbindelse med trafikuheld på motorvejen kan nummerforvirringen få alvorlige konsekvenser: – I forbindelse med trafikuheld på motorvejen, sker der ofte følgeuheld, hvor bilister påkører de biler, der allerede er involveret i uheldet. Jo hurtigere vi kan være fremme og afspærre og markere på stedet, jo mindre er risikoen for det, siger Asbjørn Høy Larsen til DR Nyheder.

Vi skal have færre fejlopkald Mange borgere oplever kun en enkelt gang i deres liv at skulle ringe efter hjælp, og det kan være svært at vurdere, hvornår noget haster, erkender Asbjørn Høy Larsen: – Vi slipper aldrig helt for fejlopkaldene, men vi skal gerne have færre, end vi har nu. Politiets servicenummer 1-1-4 blev oprettet den 1. januar 2007.


Snitflade aftale 33

Af Britta Mortensen, formand for arbejdsgruppen | Foto: Colourbox.com

Hensigtserklæring om indsats ved brandog redningsopgaver I februar måned besluttede bl.a. repræsentanter for Landsforeningen af Deltidsansatte Brandfolk (LFDB) og Beredskabsforbundet at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at definere en skelsætning for anvendelse af hhv. frivillige og deltidsansatte brandfolk. Baggrunden var, at det er konstateret at der i enkelte kommunale redningsberedskaber er opstået interessekonflikter mellem anvendelse af deltidsansatte og frivillige. Arbejdsgruppen blev nedsat for at formulere et sæt principper i form af en hensigtserklæring fra LFDB og Beredskabsforbundet, som kan være vejledende for brug af de forskellige personalegrupper i de kommunale redningsberedskaber.

At det skulle være en hensigtserklæring og ikke en ”lov” skyldtes, at arbejdsgruppen godt var klar over, at vi ikke kunne pålægge landets 98 beredskabschefer at følge vores vejledende retningslinjer for brugen af de forskellige grupper af personel i redningsberedskabet. Det skulle således være frivilligt, om man som beredskabschef i en kommune ville gøre brug af hensigtserklæringen eller ej. Arbejdsgruppen udarbejdede en ganske kort hensigtserklæring lydende således: • Kommunale frivillige indgår som supplement og støtte til de øvrige personalegrupper. Frivillige er en ekstra mandskabsressource, som ikke er forudsat at skulle fungere til erstatning for et redningsberedskabs ansatte personel.

• Frivillige indgår som en støttende funktion for det eksisterende niveauopdelte beredskab. • Der tilstræbes samarbejde om øvelser og vedligeholdelsesuddannelse, således at de frivillige med fordel vil kunne anvendes på en meningsfyldt måde ved større indsatser. • Frivillige skal ikke indgå i slukningstogene i det daglige beredskab, men kan supplere det indsatte mandskab efter indsatslederens anvisninger og behov. På såvel LFDB’s som Beredskabsforbundets vegne vil vi appellere til at foranstående efterleves.

03 Maj 2012

Beredskab


34 Dansk SøRedningsSelskab

Af Mathias Rassov | Foto: Dansk SøRedningsSelskab

Dansk Søredningsselskab har åbnet redningsstation i Lynetten – Vi er stolte og glade for, at vi kan åbne vores redningsstation nummer 7 i Lynetten.

Med disse ord fra formanden Ole Lyngenbo fra Dansk Søredningsselskab (DSRS) blev redningsstationen erklæret for åben. Stationen er døgnbemandet med 16 mand, og stationsleder Kenneth Jacobsen viste stolt den nye båd frem, som blev doneret af Dampskibsselskabet Nordens A/S ved D/S Orient Fond. Kenneth oplyser, at de mange nye redningsdragter og det øvrige sikkerhedsudstyr er doneret af LauritzenFonden. – Ja, vi har faktisk allerede være ude og assistere en lystsejler ugen før åbningen, siger Kenneth – og smiler stolt.

Åbningsdagen var en succes Mere end 500 mennesker var mødt op

Beredskab

03 Maj 2012

for at være med til åbningen af stationen – den nye båd blev døbt på vegne af båddonoren af Lars Westenberg Bjørn fra Nordens bådklub med ordene: – For os som fond giver det mening at støtte Dansk Søredningsselskab – et frivilligt projekt, vi er stolte af og glade for at være en del af. Chef for operationscenteret ved SOK, Kommandørkaptajn Gustav Lang ønskede tillykke – og tilkendegav vilje om øget samarbejde med DSRS. Formanden for Dansk Sejlunion Hans Natorp hilste – som repræsentant for målgruppen af fritidssejlere – initiativet velkomment. I åbningen deltog en række andre beredskabsenheder. Fra det svenske søred-

ningsselskab mødte tre 12 meter Rescuebåde op, lufthavnens Rescue-båd var til stede, Københavns Pioneertjeneste kom med brandfolk og dykkere, og ”Rescue Kronborg” fra DSRS-stationen i Helsingør var taget en tur sydpå. Fra Beredskabsforbundet deltog endvidere vicelandschef Else Højsager og direktør Per Kjærholt. Til sommer åbner DSRS endnu en station – denne gang i Bregnør Havn i Odense Fjord – som bliver station nummer 8.


Dansk SøRedningsSelskab 35

Mere end 500 mennesker var mødt op for at være med til åbningen af redningsstation Lynetten. Den nye båd blev døbt på vegne af båddonoren af Lars Westenberg Bjørn fra Nordens bådklub.

FAKTA

Danmark

Assistance DSRS Helsingør DSRS Kerteminde DSRS Bregnør DSRS Lynæs DSRS Rudkøbing DSRS Spodsbjerg DSRS Lynetten DSRS Aarø Nødstilfælde Lyngby Radio Lyngby tlf./ vagth Alarmcentral SOK Sekreriat DSRS Kontor

Telefon nr. +45 27 601 101 +45 27 601 102 +45 27 601 102 +45 27 601 103 +45 27 601 104 +45 27 601 105 +45 27 601 106 +45 27 601 108 VHF kanal 16 +45 66 634 830 112 +45 89 433 099

DSRS er en almen nyttig forening drevet udelukkende af frivillige. Kerneydelsen er assistance til sejlere i indre danske farvande i alle ikke-livstruende situationer. Vi samarbejder med 150 norske og svenske redningstationer – så er du medlem af DSRS, kan du også få assistance i norske og svenske farvande. Har du båd – og vil du være med til at gøre os landsdækkende – så meld dig ind på www. dsrs.dk – det har ca. 1.000 andre sejlere gjort. Se logbog og stationer på hjemmesiden. Kontakt DSRS-sekretariatet på 27 60 11 00 eller e-mail: sekretariat@dsrs.dk

+45 27 601 100

03 Maj 2012

Beredskab


36 Landschefens Væg

Af Per Junker Thiesgaard, Landschef

Forebyggelse og Beredskab – to ligeværdige i det robuste beredskab Jeg taler ofte om den store værdi af det frivillige arbejde, og den store indsats og det store engagement, som frivillige lægger i arbejdet med at øge trygheden i samfundet. Alligevel kan jeg ikke undgå at blive både imponeret og taknemmelig, når jeg ser på de mange indberetninger af aktiviteter, som strømmer ind via vores BF Reporter App. Især gør de mange fotos, der sætter ansigter på det store arbejde, et stort indtryk. Når frivillige tager på opgave ligger der dels et stort arbejde med materiel og uddannelse, dels er det tydeligt, at opgaverne ikke kan løses uden en god forberedelse – som frivillige i redningsberedskabet ved vi, at det lønner sig at være godt forberedt. Om det så er gennem øvelser eller ved at fremstille og nedfryse god forplejning, så maden kan være klar på kort tid, uden at menuen skal stå på fast food – eller junk food, skulle jeg måske skrive, for man kan ikke byde hårdtarbejdende indsatsfolk at spise pizza under indsatsen. Det er en detalje. Men det er en vigtig detalje, der viser, at en omhyggelig og gennemtænkt forberedelse gør en forskel. Og når vi ser på de mange indberetninger er det også åbentlyst, at anstrengelserne ikke er forgæves – der leveres god støtte og supplement til beredskabet, og vi deltager i opgaveløsningen som kolleger med de faste og de deltidsansatte med bidrag, der direkte er en del af indsatsen – der sættes lys op, der genfyldes røgdykkerflasker, der serveres mad, der passes pumper, der efterslukkes og holdes brandvagt. Ja, listen er lang. Det kan enhver ved selvsyn gøre sig klart ved at læse indberetningerne på den særlige Facebook-side, der viser indberetningerne i “real time” – senere på året vil de også kunne ses på www.beredskab.dk. Det er med andre ord helt naturligt for os, at man skal møde det uventede med grundige forberedelser – og heldigvis har vi i beredskabet en lang tradition herfor og dermed en stor viden og erfaring om forberedelse – eller skal vi bruge et andet ord: Forebyggelse.

Beredskab

03 Maj 2012

For det er jo faktisk forebyggelse, vi beskæftiger os med, når vi gør os klar til at møde en udfordring – om det så er naturen, der raser eller menneskeskabte ulykker. Og opgaven med at forebygge – og derigennem øge samfundets robusthed – ligger lige til højrebenet for Beredskabsforbundet og de tusindvis af beredskabsfrivillige udover hele landet.

Det er bedre at forebygge end at helbrede Det er altid bedre at forebygge, at skader eller ulykker opstår end at skulle afhjælpe dem, når først de er indtruffet. Vi kan som frivillige hjælpe til med begge opgaver, og som I også vil se af indberetningerne, er vi i fuld gang med at styrke fokus på forebyggelse. Det er arbejdsgruppen bag forebyggelses-uddannelsen, der er ved at rulle handlingsplanen for 2012 ud – og det betyder en stor tilgang af nye instruktører, ligesom landskontorets konsulent Benthe Petersen er på “landsturné” for at forankre budskabet om forebyggelsesuddannelsernes vigtighed i kredse og regioner. Det er en opgave, vi skal tage fat på med samme energi, som vi har gjort det med de egentlige beredskabsopgaver.

Vi arbejder videre med planen for 2013-2017 Som et led i arbejdet med at styrke samfundsværdien af det frivillige arbejde vil landsledelsen fortsætte sit arbejde med projektet Synlighed og Samfundsværdi, og derudover arbejde med en tilpasning af organisation og opgavesæt. Vi ønsker at sikre, at Forebyggelse og Beredskab bliver to ligeværdige indsatsområder for det frivillige beredskab i Danmark, og som et led heri vil vi søge at lægge Beredskabsforbundets fokus lokalt og regionalt ,så videndeling understøttes bedst muligt. Et robust beredskab indeholder et stærkt frivilligt element – både til forebyggelses- og beredskabsindsatser. Beredskabsforbundet er klar til at løse sin del af opgaven.

Og samtidig en stor tak til alle, der hver dag bidrager som frivillige og er med til at øge trygheden i samfundet.

indsatsområder To ligeværdige indsatsområder for Beredskabsforbundet og det frivillige beredskab i Danmark – begge får øget fokus i 2012 og fremover: Forebyggelse “Forebyggelsesindsatsen er derfor et område, som jeg mener, vi fremover bliver nødt til at engagere os meget mere i. Her har redningsberedskabet særligt brug for de frivilliges lokale forankring og tilstedeværelse i de enkelte lokalsamfund. Det er jo her, at forebyggelsesindsatsen skal foregå, og det er samtidig her, at I selv bor og arbejder. Fokus på forebyggelse i det lokalområde, som I frivillige hver især kender ud og ind, vil derfor have en særlig beredskabsmæssig effekt”, sagde Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen i sin nytårstale i Holmens Kirke, januar 2012. Beredskab “Samtidig med et stort antal assistancer har Beredskabsstyrelsen fastholdt et øget fokus på anvendelsen af frivillige. Endvidere har typen af assistancer i 2011 været særligt egnede til anvendelse af frivillige, hvilket har bidraget til, at antallet af nationale assistancer med deltagelse af frivillige igen er steget. Beredskabsstyrelsen har således anvendt frivillige på næsten halvdelen af alle assistancer i 2011 svarende til omkring dobbelt så meget som forventet.” Beredskabsstyrelsens Årsberetning 2011


37

03 Maj 2012

Beredskab


38 Regioner og kredse

NYT FRA REGIONER OG KREDSE Region Syddanmark NORDFYN Mindeord Vi har mistet en god kammerat, Niels Bundgaard Nielsen, medlem af Beredskabsforbundet Nordfyn, der er afgået ved døden efter kort tids sygdom. Niels Bundgaard Nielsen har i over 30 år ydet en stor indsats for beredskabet. Han har som vicekredsleder i Beredskabsforbundet Nordfyn i årene fra 2005-2010 og som mening medlem af kredsledelsen efterfølgende været med til at danne og forme beredskabet med sine synspunkter og holdninger til beredskabet. Niels Bundgaard Nielsen var en omgængelig person, og han udstrålede altid et godt humør og var en respekteret kollega og samarbejdspartner. Han har været meget aktiv i de arbejdsopgaver, hvor beredskabet har haft brug for hans assistance. Han har deltaget og ydet en stor indsats ved stormflodberedskabet, hvor der har været behov for hans assistance ved de forhøjede vandstande, uanset hvilken tid på døgnet, der var behov for hans hjælp. Vore tanker i denne tid går til Vibeke. Ære være hans minde Niels Bundgaard Nielsen. Beredskabsforbundet Nordfyn

Region Sjælland RINGSTED Frivilligenheden ved Ringsted Brandvæsen stod for førstehjælpen ved Rasmus Seebach koncert Torsdag den 15. marts 2012 gæstede Rasmus Seebach Ringsted Kongrescenter. Frivilligenheden ved Ringsted Brandvæsen stod for førstehjælpen med udstyr fra deres samaritertrailer. Det blev heldigvis kun til to skader under koncerten, men så var det jo heldigt, at der var kvalificerede samaritter til stede, der tog sig kærligt af patienterne. Det er ikke første gang, at frivilligenheden ved Ringsted Brandvæsen bliver brugt i Ringsted Kongrescenter. Sidste gang, de var der, var i forbindelse med afholdelse af den årlige julefrokost i 2011, hvor det var Sweethearts, der var på programmet.

Beredskab

03 Maj 2012

Forhåbentlig bliver Frivilligenheden ved Ringsted Brandvæsen brugt igen i forbindelse med afholdelse af store arrangementer i Ringsted Kongrescenter.

Frivilligenheden stod for førstehjælpen ved floorball-stævne i Benløse Hallen Lørdag den 11. februar 2012 var der floorball-stævne i Benløse Hallen for handicappende, og i den forbindelse stod frivilligenheden ved Ringsted Brandvæsen for førstehjælpen med deres samaritertrailer. Det var ikke, fordi der var de store skader ved stævnet, men der blev da lagt et par isposer, kigget på et par mindre sår samt assisteret ved to epileptiske anfald. Der var dog stor interesse for traileren samt personalet fra stævnedeltagernes side, men sådan er det heldigvis tit, når frivilligenheden er ude. Det at den hører under Ringsted Brandvæsen gør, at en del børn samt unge har interesse for den. Ringsted Brandvæsen fik i sommeren 2011 uddannet 32 aktive og meget motiverede frivillige ved en lægeeksamineret eksamen. Det er dem, der bemander Beredskabsforbundets samaritertrailer. Traileren kan benyttes til alle former for arrangementer, hvor der er behov for førstehjælpsvagter. Traileren er udstyret med moderne udstyr og et hold dygtige samaritter. For mere information om Frivilligenheden ved Ringsted Brandvæsen samt samaritertraileren og prisen for leje af denne kan viceberedskabschef Jan Lynge Bærtelsen kontaktes på 5762 6501 eller på følgende e-mailadresse: jlg@ringsted.dk Tabita Hansen Medieansvarlig

Region Hovedstaden BORNHOLM

vise, hvad de frivillige på Bornholm laver. Der bliver vist seancer med førstehjælp, pumper fra Beredskabsstyrelsen bliver vist frem, og en indkvarteringsopgave bliver vist i praksis. Forebyggelse bliver hovedemnet fra Beredskabsforbundet til dette års folkemøde. Derfor vil der lørdag den 16. juni blive afholdt kursus for de fremmødte på Folkemødet, der skulle være interesseret. Vi ses til Folkemøde 2012. Mads Emil Pedersen Kredsleder

FREDERIKSBERG Nye borgere Tirsdag den 17. april afholdt kommunen på rådhuset sit halvårlige møde for nye borgere. Borgmesteren bød velkommen, der var forskellig underholdning. Flere af kommunens institutioner var repræsenteret med en stand. Vi havde også en stand, den var fint besøgt, og vi fik rig lejlighed til at vise flaget.

De frivillige i kommunen Vi er nu 55 frivillige, heraf har de 39 skrevet kontrakt med kommunen, og de er i gang med den lokale introuddannelse. Efter sommerferien starter de på grunduddannelsen. Alle, der har skrevet kontrakt, er ved at blive iklædt en hverdagsuniform. På brandstationen kommer der i depotet til at hænge et antal indsatsuniformer, til brug for indsats.

Kredsens kartotek Vi ønsker et kartotek, der altid er OK, som følge heraf bedes du sende en mail til kredslederen med følgende: tlf. nr. stationær/mobil, e-mailadresse, adresse, kørekort og påtegnelse herpå. Sker der ændringer fremover, bedes du venligst meddele det til kredslederen. På forhånd tak. Ib Otte Kredsleder

Folkemøde 2012 i juni Folkemødet 2012 bliver traditionen tro afholdt i Allinge på Bornholm fra torsdag den 14. til og med søndag den 17. juni. Beredskabsforbundets Kreds Bornholm vil i samarbejde med Beredskabsstyrelsen Bornholm og Bornholms Brandvæsen

Virksomhedsberedskab Aktiv plan eller pynt i reolen? En beredskabsplan er ikke meget værd, hvis den blot udfyldes med ”standardløs-


Regioner og kredse 39

ninger” og derpå sættes hen i reolen hos direktøren. Derfor skal der gøres meget ud af at inddrage virksomhedens medarbejdere i formuleringen af de enkelte afsnit i planen. Tag planen frem og se på den med kritiske øjne, især omkring hvad der er ændret, siden I sidst gennemgik planen. Hvornår har I sidst afprøvet, at planen ikke kun er teoretisk, men også realistisk? Der kan med stor fordel gennemføres afprøvninger af dele af planen, fx udrømning af en enkelt bygning. Det vil dels afsløre eventuelle svagheder og dels gøre, at medarbejderne bliver opmærksomme på planens eksistens. Det er væsentligt, at de forskellige personalegrupper trænes i at håndtere uønskede hændelser inden for deres del af virksomheden. Man skal ikke kun se på brandrisikoen, men i høj grad også på sikring mod røveri, plat, svindel og trusler. Planen bør primært udarbejdes og vedligeholdes af jer selv, men det kan være meget værdifuldt at få hjælp og rådgivning fra et professionelt firma. Derimod skal det aldrig være sådan, at man bare køber en færdig plan, som kan se flot ud på chefens bogreol. Sammenslutningen arbejder fortsat på at kunne tilbyde interessante medlemsmøder med aktuelle emner.

Følg vores aktiviteter på hjemmesiden www.virk-bered.dk Niels Erik Bølling

BF-Barakkens Venners Generalforsamling 2012 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i

Medlemmer, der bor langt fra Frøslevlejren, kan evt. overnatte i H1 natten mellem den 16. og 17. juni. Interesserede bedes rette henvendelse til Ludvig Hollænder på tlf. 74 47 40 79. Efter generalforsamlingen byder støtteforeningen på et beskedent traktement.

Støtteforeningen BF-Barakkens Venner Søndag den 17. juni 2012 kl. 13.00 i Barak H 1 i Frøslevlejren Dagsorden: a. Valg af dirigent b. Beretning for det forløbne år c. Forelæggelse af det reviderede regnskab d. Fastsættelse af kontingent for 2013 e. Indkomne forslag f. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer På valg er: Carsten Lind Olsen (modtager genvalg) Nina Lindhardt (modtager genvalg) g. Valg af 2 revisorer samt 1 revisor suppleant h. Eventuelt, herunder orientering om Fondens virksomhed ved formanden H.A.J. Larsen Venlig hilsen På bestyrelsens vegne Nina Lindhardt, formand

Lej en seng i FrøsLev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid. Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook. com/Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.net

03 Maj 2012

Beredskab


Magasinpost SMP ID-nr. 42102

BÅDE – DEn GloBAlE mARkEDSlEDER

DRAGTER

– vi hAR DRAGTER Til AllE foRmAl

REDninGSvESTE

UniSafe A/S dækker alle aspekter indenfor sikkerhed til søs.

Kontakt os for yderligere information eller bliv inspireret på vor hjemmeside: www.unisafe.dk

– TySk TopkvAliTET

Uni-Safe A/S Telefon 3258 1615 info@unisafe.dk www.unisafe.dk

Afsender: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene

Mangeårigt professionelt sømandsskab - men også købmandsskab.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.