BEREDSKAB 04, Juli, 2009

nummer 4 ¡ juli 2009

Landsrüdsmøde 2009, side 6-12 Tema: Sikkerhed ved store arrangementer, side 14-17 Beredskab i ekstremt vejr, side 18

Når skaden er sket... er SSG på pletten

Om SSG A/S SSG A/S er førende specia­ list inden for facility­ og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi­ nere menneskelige og hånd­ værksmæssige dyder med effektive processer og innova­ tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids­ og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel.

Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kunde­ service, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Leder

Vil og skal bruges Igen har frivillige i redningsberedskabet vist deres store betydning for samfundet, når uheld og katastrofer rammer landet. I midten af juni medførte store regnmængder oversvømmelser mange steder i landet. Specielt i Nordsjælland hvor et stort antal frivillige kæmpede mod vandmasserne. I over et døgn blev der arbejdet på at få pumpet vandet væk fra huse og gader. En indsats, der krævede mange kræfter af de frivillige, men som blev løst med et smil på læben. For det er sådan, at vi skal opleve de frivillige, og netop sådan at de frivillige vil opleves: Ude til opgaver og indsatser, hvor de kan gøre gavn for samfundet.

En ny forebyggelsesuddannelse ligger forude og venter på de frivillige, og det har Beredskabsforbundets fulde opbakning.

Ude i kommunerne skal der sættes langt større fokus på forebyggelse, men vi skal passe på, at vi ikke fjerner fokus fra det område, hvor de frivillige er et centralt element: Indsatsområdet. Det er i situationer som i midten af juni måned, at de frivillige viser sig som den værdifulde og uundværlige ressource, som de er for samfundet.

Det er i de skarpe indsatser, at de frivillige for alvor kan vise deres styrke, deres alsidighed og deres robusthed. Specielt i indsatser forårsaget af naturfænomener, som vi ifølge forskerne vil se flere af i de kommende år. Da vil det ganske enkelt blive nødvendigt med en endnu større ressource inden for redningsberedskabet, der skal kunne træde til, end den, som vi har i dag.

Indhold

yderst vigtig ressource at have i baghånden. Regeringen gør selv i deres redegørelse om beredskabet for 2008-2009 opmærksomme på de stigende konsekvenser for redningsberedskabet som følge af de voldsommere vejrforhold. Men der er ikke en egentlig fokus på, hvordan redningsberedskabet skal imødegå problemerne. Det ligger selvfølgelig i kortene, at det er de enkelte kommuners ansvar at dimensionere ud fra dette. Her er det vigtigt at fastslå, at det er bedre at være på forkant med situationen, blandt andet hvad angår materiel og mandskab/frivillige, end at halse bagefter, fordi man lige pludselig står i problemet og skal foretage panikløsninger. Under alle omstændigheder bør den aktuelle mangel på både deltidsbrandfolk og frivillige allerede nu få advarselslamperne til at lyse gule ved både lokal- og folketingspolitikerne.

Landsrådsmøde 2009 . . . . . . . . . . . . 4

Temadag 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 75 års jubilæum fejret . . . . . . . . . . . 10 Modtagere af hæderstegn 2009 . . . . 12 Sikkerhed ved Fredagsrock i Tivoli . . . 14 Samaritter på Roskilde Festival . . . . . 16

BEREDSKAB

Ekstremt vejr i fremtiden – men også nu . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Brandmandskonkurrencer i Tjekkiet . . 20 Museum for beredskabets historie . . 22 Nordisk samarbejde . . . . . . . . . . . . . 24 2011 – året for de frivillige . . . . . . . . 25 Frivillige står vagt ved udstilling . . . . . 25 Husk vesten! . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 DFI Information . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Der kan efter endnu et naturskabt vejrfænomen således ikke herske tvivl om, at frivillige i redningsberedskabet er en

Regioner og kredse . . . . . . . . . . . . . 29

Deadline til næste nummer den 31. august 2009 - bladet udkommer den 24. september 2009

Nummer 4 - juli 2009 - 29. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 10.842 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2007 - 30/6-2008

Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab 3

Abonnement: 2009, seks udgivelser, pris 150 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto: Johnny Anthon Wichmann

Landsrådsmøde

Landsrådsmøde 2009 Den 6. og 7. juni afholdt Beredskabsforbundet landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand. Lørdag var der jubilæumsreception og temadag, og søndag var selve landsrådsmødet.

Af Line Nielsen Foto: Johnny Anthon Wichmann Søndagen startede traditionen tro med, at præsident Bjarne Laustsen overbragte sin beretning for året, der er gået. Han talte bl.a. om, at det er vigtigt, at forbundet fortsat kæmper for, at frivilligtanken kan bestå i fremtiden: – Vi skal alle kommunikere til omverdenen, hvad det er, vi laver, og hvad det er, vi kan. Alle i forbundet har en forpligtigelse til det. Det er nu, vi skal cementere vores position som frivillige i redningsberedskabet, sagde Bjarne Laustsen.

Han talte desuden om, at forbundet har et ønske om at samle de frivillige i redningsberedskabet: – Og heldigvis har de frivillige i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund (SFB) haft samme tanke, og med indgåelse af aftalen med SFB har vi fået skabt en fælles grobund for at styrke det frivillige beredskab. Dermed er der nu 6.900 medlemmer i Beredskabsforbundet, som således tegner omkring halvdelen af personellet i det danske redningsberedskab, sagde præsidenten.

Som afslutning kunne han fortælle, at landschef Bent Mortensen har indvilliget i at fortsætte som landschef, og at han derfor var blevet udpeget for en ny toårig periode. På genvalg var ligeledes vicepræsident Anders Samuelsen, og der blev klappet samtykkende fra salen, hvorved også Anders Samuelsen kunne fortsætte to år endnu.

Herefter fremlagde vicedirektør Solveig Andersen det reviderede regnskab, som blev godkendt uden bemærkninger. Næste punkt på dagsordnen var et forslag

Beredskab 4

om at dispensere for uddannelseskravet til Beredskabsforbundets ledere frem til landsrådsmødet i 2011. Forslaget bundede i, at uddannelsessituationen har været lidt speciel bl.a. på grund af omlægning i Beredskabsstyrelsen, og at nogle af kurserne ikke har været udbudt. Samtidig blev det dog gjort klart, at det var sidste gang, der kunne gives dispensation.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget, hvorefter der traditionen tro blev afsluttet med sangen ’Skuld gammel venskab rejn forgo’.

Red menneskeliv!

Køb hjertestarterpakken til kampagnepris: • Hjertestarter komplet med taske og ekstraudstyr • Inkl. 2 sæt elektroder/batterier til personer >25 kg • Maske til brug ved kunstigt åndedræt • Saks for f hurtigt afklipning af tøj • Skraber til evt. behåring • Kursus i genoplivning med hjertestarter (max. 16 personer)

Komplet pakke:

Dkr. 12.800,-

Pakken kan også leveres uden kursus i genoplivning med hjertestarter for Dkr. 9.800,(Priserne er ekskl. moms og inklusiv levering i Danmark)

Tilbuddet gælder vved bestilling til og med 31. august 2009

FAKTA OM HJERTESTOP • 4.500 mennesker rammes hvert år af hjertestop uden for hospitalet i Danmark Kun ca. 100 overlever!

• Næsten halvdelen af de mennesker, der rammes af hjertestop har ikke tidligere haft symptomer på hjertesygdom • Chancen for at overleve et hjertestop falder med ca. 10% for hvert minut uden behandling • Den gennemsnitlige responstid for ambulancer er i Danmark ca. 8 minutter • Undersøgelser viser, at behandles der med hjertestarter, inden 3 minutter, er der over 70% chance for at overleve.

Lotek A/S tilbyder en lang række totalløsninger inden for førstehjælp, brand, redning og sikkerhed til både professionelle beredskaber, specialbrancher og erhvervsvirksomheder. Vore produkter favner bredt fra beredskabsplaner, førstehjælpsudstyr, beredskabskurser, brandmateriel, ABA-anlæg, Rum- og punktslukningsanlæg, gnistslukningsanlæg og brandventilation til dykkerudstyr, brandbeklædning, kemikaliedragter og termiske kameraer.

Se det hele på brandpunkt 44+46+48 på FKBs Årsmøde i Aalborg 26.-28. august, 2009.

Hør mere på 70 13 52 00 eller besøg www.lotek.dk

Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05, www.lotek.dk, info@lotek.dk

Temadag

Temadag 2009 Af Line Nielsen Foto: Johnny Anthon Wichmann Selv om temaet denne lørdag var anvendelse af frivillige i redningsberedskabet, kom flere af indlæggene hurtigt til at handle om førstehjælp. Emnet er nemlig meget relevant lige nu, da forligspartierne i den nærmeste fremtid skal tage stilling til, om man skal nedlægge befolkningsuddannelsen i førstehjælp.

Den første taler var beredskabschef ved Nordsjællands Brandvæsen Niels Mørup, og han holdt sig til det oprindelige emne og talte om sin erfaring med anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet.

Stor benefit ved at bruge frivillige i redningsberedskabet Niels Mørup ved om nogen, at det kan betale sig at bruge frivillige i det daglige beredskab. Ved temadagen redegjorde han for en cost-benefit-analyse, som var blevet lavet for at synliggøre fordelen ved at have frivillige i redningsberedskabet.

Niels Mørup startede med at belyse de mange opgaver, som de frivillige varetager, nemlig: Pumpeopgaver, forplejning, belysning, større miljøopgaver, assistance til politiet med diverse opgaver, førstehjælpsvagter, højderedning og tunnel/

Niels Mørup, beredskabschef

skaktredning, brandvagter, efterslukning, nødstrøm, indkvartering, afstivningsopgaver, afløsning af brandfolk ved ferier, kurser mv., instruktørvirke, storm, oversvømmelse, orkan og træfældning, forebyggelse, Bedre Ældresikkerhed, sneberedskab og stabsstøtte. Så det er ikke så lidt de frivillige har kompetencer til.

Beredskabschefen gik derefter igennem analysen, som bl.a. viste, at de frivillige i Nordsjællands Brandvæsen havde et ressourceforbrug på i alt 1.309 uddannelsestimer fordelt på 26 deltagere, 1.210 arbejdstimer mht. assistance, lænseopgaver, førstehjælpsvagter, forplejning, brandslukning, personeftersøgning, støttepunktsopgaver osv. Der er naturligvis også nogle udgifter, bl.a. til uniformer og administration, men skulle man have betalt sig fra ydelserne, ville det hurtigt have løbet op, og den samlede benefit for Nordsjællands Brandvæsen var således på 145.000 kr.

– Jo mere man bruger de frivillige, jo større benefit får man, og derfor er der også en større benefit hos Årets Frivillige Beredskab Stevns Brandvæsen, som bl.a. har bippere og bliver kaldt ud via 1-1-2-listen. Her løber det således op i en samlet benefit på 1,1 mio. kr., kunne Niels Mørup berette.

Førstehjælp skaber fællesskab Den næste taler var Line Barfod fra Enhedslisten, som også er ambassadør for Beredskabsforbundet. Hun talte bl.a. om, at hun slet ikke kunne forestille sig et samfund uden frivillige: – Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan samfundet skulle hænge sammen, hvis ikke der var så mange frivillige. Jeg oplever, at vi har fået opbygget et samfund, hvor der er masser af funktioner, som samfundet tager sig af. Folk forventer, at systemet tager sig af tingene; at nogle andre tager sig af det. Og jeg tror, at vi

Beredskab 6

Jens Christian Lund, MF, Socialdemokraterne

er kommet for langt. Jeg tror, at vi skal sige, at vi også har et ansvar for at gøre noget hver især, for ellers kan man nemt komme til at føle, at man ikke er en del af samfundet eller fællesskabet. Og det, tror jeg, er afgørende for mennesket – at man oplever, at man er en del af et fællesskab, at man ikke står alene, og at man – når man er sammen med andre – har en mulighed for at gøre en indsats og være med til at forandre tingene. Derfor tror jeg, at det er så afgørende, at man også som frivillig kan være sammen med andre og være med til at gøre en forskel og forandre, sagde Line Barfod.

Af samme grund synes hun også, at det er meget ærgerligt, hvis befolkningskurserne i førstehjælp bliver nedlagt: – Derfor er det også vigtigt, at vi satser langt mere på førstehjælp. Det er en af de vigtige opgaver – også for Beredskabsforbundet – at gå ud og agitere for, hvorfor førstehjælp er så vigtigt, så vi i det kommende beredskabsforlig kan få en langt større vægt på førstehjælp, fordi jeg tror, at det er vigtigt, at hvert eneste menneske oplever, at man rent faktisk kan gøre en forskel, at man kan være med til at

Temadag

I forbindelse med landrådsmødet var der temadag om lørdagen, hvor der var fokus på anvendelsen af frivillige. Talerne var en beredskabschef og tre politikere fra Folketinget.

Line Barfod, MF, Enhedslisten

redde liv, og at man forstår, hvor vigtigt det er, mente politikeren.

Line Barfod så også gerne, at børn lærer førstehjælp: – Hvis børnene lærer førstehjælp, så oplever de, at de selv kan være med til at passe på hinanden. Det kan være med til at skabe nogle fællesskaber mellem børnene. Jeg mener, at vi skal i gang med førstehjælp allerede, mens børnene er små. Forsøg viser, at førstehjælp lærer børn at vise omsorg for andre, og det

er en egenskab, der er afgørende for, at vores samfund kan hænge sammen.

Selvfølgelig er dét, at man kan redde liv, det allervigtigste i forhold til førstehjælpskurser, men at man lærer at tage sig af andre og vise omsorg for andre, mener jeg også er et vigtigt argument, sagde Line Barfod og fortsatte: – Førstehjælp til voksne er naturligvis også vigtigt, og jeg synes, at det, at man har satset så meget på virksomhedskurser, er en rigtig god ting. Jeg har selv været med til at sikre, at Folketingsmedlemmerne og

Beredskab 7

ansatte fik et førstehjælpskursus, og det er min oplevelse, at det også betyder noget, at vi selv har prøvet det på egen krop.

Line Barfod mente ligeledes, at frivillige kunne være med til at fortælle unge om, hvorfor beredskabet er vigtigt og lære dem, hvordan man skal opføre sig, når beredskabet rykker ud.

Hun talte ligeledes om klimaforandringer og pandemier. Her kunne de frivillige tage ud med mad.

– Man skal have diskuteret og lagt planer for, hvordan man skal handle. Også hackere udgør en trussel i en tid, hvor alt bliver styret via computere. Her kunne frivillige også være en hjælp, indtil man får systemerne op at køre igen, mente Line Barfod.

Hun sluttede af med at sige, at hun mente, at Beredskabsforbundet har en stærk fremtid.

– Klima- og finanskrisen er forfærdelig, men får forhåbentlig folk til at tænke over, hvilke værdier de har; hvad der er vigtigt for os som mennesker og som samfund.

Vi skal stå fast på, at vi skal stå sammen og gøre en forskel, og der har Beredskabsforbundet en vigtig rolle at spille, sluttede Line Barfod. »

Temadag » Vi skal have så mange frivillige som muligt i Totalberedskabet Næste person på talerstolen var Jens Christian Lund fra Socialdemokraterne – og det var man ikke i tvivl om! Han behøvede egentlig ikke en mikrofon, da han kunne råbe hele salen op. Han mente, at verden havde ændret sig, og at vi derfor måtte handle ud fra helt nye forudsætninger: – Verden har ændret sig, som den aldrig har ændret sig før. Derfor er vi nødt til at vurdere, hvad vi vil med den nye verden.

Jeg er ikke altid dybt imponeret over det system, jeg kommer fra, det vil sige Forsvaret. De har en tendens til at sige, at det vi har gjort i mange år, det skal vi blive ved med. Og hvis der er nogen, der siger: ’Jamen, verden har ændret sig.’ Så siger Forsvaret: ’Nej, det kan gå tilbage igen og blive ligesom i gamle dage.’

Nej, det kan ikke, verden har ændret sig sådan, at det er nogle helt andre opgaver.

Selv i vores mest syge fantasi kan vi jo ikke vide, hvad vi vil blive udsat for. Vi ved, at der er stor risiko for terror; vi ved, at der er stor risiko for miljømæssige problemer. Og derfor skal vi vurdere, om vi i den verden har brug for frivillige. Og mit svar er JA!, buldrede Jens Christian Lund fra talerstolen.

Herefter talte han om, at han synes, at der skal samarbejdes på tværs i beredskabet. Han går ind for, at der er værnepligtige, og han ser gerne, at de værnepligtige bliver delt op i nogle enheder inden for Totalberedskabet.

– Der burde være en international kommando til dem, der skal sendes ud, og en national kommando, hvor både hæren, flyvevåbnet, søværnet og redningsbered-

Marion Pedersen, MF, Venstre

skabet er samlet. Det ville gøre det lettere at koordinere indsatserne. Hvis vi fik lavet det system med de værnepligtige, så ville der også være mange værnepligtige, når de røg ud af systemet, der ville sige: ’Det her, det har været spændende, jeg vil fortsætte som frivillig.’ Så ville vi også få mange flere frivillige i beredskabet. Så der er ingen tvivl om, at vi skal arbejde på at få så mange frivillige i hele Totalberedskabet som muligt, der vil nemlig være så mange opgaver for dem, mente Jens Christian Lund.

dybt imponeret. Jeg er imponeret over den alsidige uddannelse, I får, og den entusiasme, de unge mennesker går til arbejdsopgaverne med. Det er helt unikt med den store frivillige indsats, vi har i Danmark. Da I startede, var I omkring 600.000 medlemmer, og i dag er der omkring 7.000. Det skyldes mange ting, men tiderne har ændret sig meget. I dag er der mere mig først end første maj.

Til gengæld bør vi andre være så meget mere taknemmelige for jer, der stiller op, mente Marion Pedersen.

Med hensyn til førstehjælp mente Jens Christian Lund, at det er genialt at lave førstehjælpskurser for befolkningen.

– Det med forebyggelse, det er også genialt ud over alle grænser. Det med stabsstøtte til de store, det er jo noget, der skal øves. Men det hjælper ikke at sidde i en stab og øve sig, hvis ikke der er nogle enheder, der kan virke ude i samfundet.

Så vi burde sørge for, at de her ting virker, og vi burde ændre strukturen, for at det kommer til at virke både i dagligdagen og specielt i funktioner og i de situationer, som vi ikke engang drømmer om, når vi har mareridt. De frivillige skal have øvelser i de ting, og vi skal sørge for, at der er noget materiel til dem, så vil fremtiden være bedre for Danmark, sluttede Jens Christian Lund.

Hun gik derefter videre med at tale om førstehjælp, som hun også ser som et meget vigtigt emne: – Jeg har ikke tjekket den her holdning i mit bagland, men det er min holdning, og den vil jeg i hvert fald kæmpe for, så længe jeg er beredskabsordfører. Jeg synes, at I i højere grad skal bruges til at uddanne hele den danske befolkning i førstehjælp. Jeg synes, at der skal være et obligatorisk kursus til alle, fordi hvis man bare en gang i sit liv har siddet med et andet menneske, som livet ebber ud af, og ikke turdet gøre noget, fordi man var bange for at gøre det forkerte, så ved man, hvor meget det betyder at have det førstehjælpskursus. Det fik i hvert fald mig hen på et førstehjælpskursus. Jeg forestiller mig, at man kunne indføre det i skolerne i 2. eller 3. klasse. Jeg så en udsendelse, hvor det var børnehavebørn, der fik et hjertestarterkursus, og de kunne huske det og kunne gå hjem og fortælle mor og far nøjagtig, hvordan man gjorde.

Det er ligesom at lære at køre på cykel.

Selvom man ikke kan huske det hele, så har man det på rygraden, og det tror jeg er utroligt vigtigt, når man bliver voksen, sagde Marion Pedersen og fortsatte: – Jeg er godt klar over, at der allerede er puttet meget ind i folkeskolen, og det er, fordi vi ikke stoler på, at forældrene selv klarer det, men det er ikke lærerne, der skal undervise i førstehjælp, det ville være jer for eksempel. Og som jeg opfatter det, så falder det også godt i tråd med jeres ungdomsarbejde, og hvis man så afsluttede det sidste år, de går i skole – 9. eller 10. klasse – med en genopfriskning, så ville det også gøre, at de stiftede bekendtskab med jer en gang til, lige inden de blev voksne, og det ville måske også kunne understøtte jeres rekrutteringsgrundlag, sluttede Marion Pedersen.

Mere ”mig først end første maj” Dagens sidste taler var Marion Pedersen fra Venstre. Hun startede med at rose Beredskabsforbundets motto ’Når hjælp er en æresag’, idet hun synes, at det er et fantastisk flot motto: – Efter min mening siger det en masse om medlemmerne, der er i Beredskabsforbundet, og den indstilling I har til jeres medmennesker. Min holdning til anvendelsen af frivillige kunne jeg sige meget kort: Jeg synes, at det er godt, at I bliver brugt.

Jeg synes, at I skal bruges meget mere.

Jeg synes, at I skal bruges til alle de ting, som I har kompetencer til, og jeg synes, at I skal bruges lige så meget, som I orker, mente Marion Pedersen.

Hun fortalte endvidere, at hun var meget imponeret over de frivilliges indsats: – Ud over de mere almindelige opgaver, så stiller I også op til de svære opgaver.

I yder det optimale, også selvom I bliver nødt til at ofre det ultimative – nemlig jeres eget liv. Det, synes jeg, er utrolig flot. Jeg har været ude hos flere af jer og se, hvad I kan, og jeg må sige, at jeg er

Beredskab 8

Jubilæum

75 års jubilæum fejret Beredskabsforbundet kunne mandag den 8. juni fejre sit 75 års jubilæum. Det blev festligholdt to dage før med en reception i forbindelse med landsrådsmødet på Hotel Nyborg Strand.

en afgørende forudsætning for, at vi er i stand til at fastholde og rekruttere frivillige, sagde Søren Gade til gæsterne ved receptionen.

Af Mads Jakobsen Foto: Johnny Anthon Wichmann Høj sol og udsigt til Storebælt. Rammerne kunne ikke være bedre til at fejre Beredskabsforbundets jubilæum. Udover en lang række af frivillige, repræsentanter fra redningsberedskabets aktører og organisationer, forbundets delegerede samt samarbejdspartnere var også forsvarsminister Søren Gade fremmødt. I sin tale kom ministeren ind på vigtigheden af at have frivillige tilknyttet som en ressource: – Der er også i dag brug for frivillige, der kan supplere og støtte redningsberedska-

bet både i Danmark og uden for landets grænser. Når vi i dag har et robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet – men ikke mindst – de frivilliges store indsats. Derfor skal vi værne om de frivillige. Beredskabsforbundet er et organisatorisk ståsted for de frivillige, og i kraft af forbundet har frivillige i redningsberedskabet mulighed for at mødes med andre frivillige på tværs af enhed, region og landsdel. Beredskabsforbundet sikrer, at der blandt landets frivillige er et fællesskab og et kammeratskab, som gør det spændende og sjovere at være frivillig. Fællesskabet er efter min mening

Beredskab 10

Nye opgaver til frivillige Det skinnede igennem i forsvarsministerens tale, at frivillige altid vil være en fast bestanddel af redningsberedskabet. Men tingenes tilstand ændrer sig, og det skal de frivillige være indstillet på.

Behovet for frivillige vil dog altid være til stede, og Beredskabsforbundet har dermed en opgave med at sikre tilgangen af frivillige.

– Mit budskab er, at vi efter min mening kan nyttiggøre de frivilliges store engagement på forebyggelsesområdet. Der er tale om nye opgaver, som vil have mindre med egentlig brandslukning at gøre, men som til gengæld vil være medvirkende til, at frivillige i højere grad efterspørges og nyttiggøres som en del af det kommunale redningsberedskab. Inden de frivillige kan sendes ud for at løse disse opgaver på forebyggelsesområdet, skal der dog udvikles en række nye uddannelser.

Beredskabsforbundet deltager naturligvis og selvsagt i dette udviklingsarbejde, og det er jeg glad for. På den måde er Beredskabsforbundet med til at sikre, at de frivillige fortsat kan yde et væsentligt bidrag til beredskabets robusthed til gavn for danskernes sikkerhed og tryghed. I er med jeres indsats og store engagement med til at sikre, at vi har et robust og sammenhængende beredskab i Danmark.

Der skal således lyde en stor tak for den frivillige indsats, som I – der er til stede her i salen – yder som frivillige i Beredskabsforbundet og i redningsberedskabet.

Det er en tak, som jeg håber, at I vil tage med tilbage til jeres kammerater hjemme i kredsene, på den kommunale brandstation eller ved det statslige beredskabscenter, sluttede Søren Gade af.

Jubilæum borgerne både nu og i fremtiden tager medansvar for hinanden og dermed for samfundet, kunne Bent Mortensen fortælle.

Borgerne har et medansvar Også Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen var på talerstolen i anledning af jubilæet. Han ser frivillige som et stort aktiv for samfundet, hvilket de også fortsat skal være i fremtiden: – Der har altid været frivillige her i landet, og de har altid været nødvendige. Beredskabsforbundet er den organisation, der i 75 år har arbejdet for, at civile borgere tager del i civilbeskyttelsen, tager medansvar for det samfund, de er en del af, og viser det ved at yde en frivillig indsats.

Dermed arbejder vi også for et godt beredskab, der skaber tryghed i samfundet.

Det er en tendens i dagens Danmark, at borgerne ser det som en selvfølge, at samfundet løser ethvert problem, som måtte opstå, uanset hvor stort eller småt det måtte være, og uden selv at være indstillet på at yde sin del. Det er et problem, som vi ser komme til udtryk på forskellig måde, blandt andet ved at hverken frivillige eller deltidsansatte brandfolk hænger på træerne. Det kan vi græde over, men vi har valgt noget andet. Vi tager det som en vigtig opgave, vi skal løse, sådan at

Forebyggelse et nøgleord I lighed med forsvarsministeren ser Bent Mortensen også forebyggelse som et spændende arbejdsområde for de frivillige i fremtiden.

– Uddannelse af og information til befolkningen er så vigtigt som altid, men det, der skal undervises i og informeres om, skifter i takt med udviklingen i samfundet.

Vi ser for eksempel, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp er i fare for at blive nedlagt. Det er selvfølgelig ikke så godt, og vi kan ikke gå ind for det, men der er noget andet, som er godt. Der kommer nemlig en ny befolkningsuddannelse i stedet. Den skal handle om forebyggelse og skal forestås af Beredskabsforbundet.

Vi står lige i vadestedet, der er ikke truffet endelig beslutning om at nedlægge befolkningsuddannelsen i førstehjælp, og arbejdet med at planlægge den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse er ikke påbegyndt. Men forebyggelse kan blive en ny stor opgave for de frivillige i redningsberedskabet, og vi glæder os til at komme i gang. Det passer i øvrigt godt med vores vision, som i al sin enkelhed er: At skabe øget tryghed i samfundet. Med den vision er vi klar til at tage den nye forebyggelsesopgave på os, og vi er klar til at arbejde for, at opgaven bliver formet sådan, at den bliver attraktiv for de frivillige, og sådan at den nye opgave kommer til at betyde flere frivillige i redningsberedskabet. For frivillige – og navnlig frivillige i redningsberedskabet – betyder nemlig meget for Beredskabsforbundet. Som i de forgangne 75 år mener vi, det er vigtigt, at samfundet har et beredskab, der er så

Zodiac SRR er en ny RHIB serie udviklet til militære og professionelle opgaver. De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog, aftagelig ponton og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRR leveres fra 4,20 – 8,78 meter.

Få flere oplysninger her:

stort og så stærkt, at det kan håndtere enhver ulykke eller katastrofe, vi kan forudse. Om vi har et tilstrækkeligt stort beredskab til at afbøde virkningerne af en katastrofe er svært at vurdere, for vi har i mange år været forskånet for katastrofer i Danmark og mangler derfor erfaring. Hvis katastrofen en dag sker, så tror jeg, at alle her i landet er klar til at hjælpe – klar til at tage medansvar. Men de vil gøre det bedre, hvis de på forhånd er uddannede.

Vores opgave er at sikre, at de frivillige er der, inden katastrofen sker – at bufferen i det daglige beredskab er stor nok – at vi har tegnet en forsikring, der dækker i tilstrækkeligt omfang. Netop dét arbejder Beredskabsforbundet for, og netop dét er udtrykt i vores vision: At have så

mange frivillige i reserve i beredskabet, at borgere i Danmark kan være trygge, når ulykken sker. Det har vi arbejdet på i 75 år, og det fortsætter vi med. Vi er, og vi vil stadig være organisationen, der arbejder for et trygt samfund, et godt beredskab og borgere, der tager medansvar ved at være frivillige i redningsberedskabet, sluttede landschefen sin tale af til receptionen.

Vi ønsker

Næstved Brand- & Redning tillykke med deres nye Zodiac RHIB.

Se den på årsmødet i Ålborg 26-28 August Beredskabsbåd – Zodiac SRR 650 monteret med 2x75 HK Evinrude E-TEC.

www.unisafe.dk - info@unisafe.dk Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615

Beredskab 11

Hæderstegn

Modtagere af hæderstegn 2009 På Beredskabsforbundet landsrådsmøde i starten af juni blev 22 hæderstegn uddelt til en række personer, der har ydet et stort stykke arbejde for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. På billedet ses modtagerne, som fik overrakt hæderstegnet af forbundets præsident Bjarne Laustsen.

Af Mads Jakobsen Foto: Johnny Anthon Wichmann Stående fra venstre: • Formand for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, Karsten Andersen • Kommitteret for hjemmeværnet, Ulrik Kragh • Sektionschef ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Claes Frank Mørch • Sektionschef ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Jan Larsen • Frivillig og regionskasserer i Region Syddanmark, Esbjerg, Kristian Baggesgaard • Beredskabschef ved Aalborg Kommune, Jørgen Pedersen • Forsvarsminister, Søren Gade (ikke hæderstegnmodtager) • Beredskabsforbundets præsident, Bjarne Laustsen (ikke hæderstegnmodtager) • Advokat, Frederiksberg, Frants Hagen Hagensen • Beredskabschef ved Allerød Kommune, Thøger Refshauge • Beredskabschef ved Skanderborg Kommune, Bjarne Vinther • Kredsleder i Kreds København Vestegnen, Brian Jørgensen • Beredskabsforbundets landschef, Bent Mortensen (ikke hæderstegnmodtager) • Beredskabsforbundets vicelandschef, Nina Lindhardt (ikke hæderstegnmodtager)

Siddende fra venstre: • Frivillig i Kreds Greve, Joan Semberg • Frivillig i Kreds Frederiksberg, Bodil Schou • 2. viceregionsleder i Region Hovedstaden, Kirsten Nielsen • 2. vicekredsleder i Kreds Lolland, Bodil Ane Kathrine Mortensen • Kontorfuldmægtig ved Beredskabsforbundets Landskontor, Ulla Hansen • Direktør for Civilförsvarsförbundet, Sverige, Anders M. Johansson • Kontorchef i Forsvarsministeriets 5. kontor, Susan Nissen • Beredskabsinspektør ved Kolding Kommune, Finn Hansen • Frivillig i Kreds Aalborg, Frits Stevns Sørensen • Inspektør ved Folketinget, Christiansborg, Elton Seierø Ikke til stede (har fået overrakt hæderstegnene ved en senere lejlighed): • Beredskabschef ved Bornholms Regionskommune, Bo Kristensen • Tidligere borgmester på Frederiksberg, direktør i IRF Fonden, Mads Lebech Beredskabsforbundet ønsker alle prismodtagere hjertelig tillykke med hæderstegnet.

Beredskab 12

The VIKING advantage

Mød os på Beredskabchefernes Årsmøde.

Vi er på stand nr. 22

Når hvert liv tæller...

VIKINGs branddragter bruges af brandmænd i hele verden. Vi kan leverer alt fra nyudviklede dragter med specialfunktioner til standardmodeller i forskellige materialer. Alle vores branddragter opfylder naturligvis de internationale krav til varme- og flammebeskyttelse som f.eks.

EN469 og NFPA. Vores omfattende servicepakke og internationale erfaring sikrer det størst mulige udbytte af dit brandudstyr. Kontakt os for yderligere information eller se vores sortiment på www.VIKINGsafetyshop.com.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

Beredskab_H260x185.indd 1

25/06/09 9:47:28

Tema: Sikkerhed ved store arrangementer

Sikkerhed ved Fredagsrock i Tivoli Hvordan sikrer man over 30.000 personer på samme tid – og sted? Sikkerhedschefen i Tivoli står over for denne udfordring hver fredag i sommerperioden, når der er Fredagsrock i Tivoli. BEREDSKAB kiggede forbi og fik et indblik i de omfattende sikkerhedsplaner.

Af Line Nielsen Sikkerhedschef Thomas Rydahl kravler op ad en stige og endnu en og befinder sig nu på taget af restaurationen Valhal.

Han går hen over taget og åbner døren til, hvad der ligner en lille skurvogn.

– Her har vi vores KST, altså vores Kommandostade, siger han og træder indenfor. Fra det lille skur er der udsigt over hele plænen, som er det primære

samlingssted for publikum til Fredagsrock.

Thomas Rydahl sidder, så han har udsigt til plænen, og på en computerskærm kan han ligeledes følge med på diverse kameraer, som er placeret over hele haven. Ved en anden computer sidder en KST-operatør, som står for logbog og radiokommunikation. Ser man bort fra personale ved indgange og andre kontrollører, så er der omkring 85 personer tilknyttet koncertafviklingen i Tivoli.

Beredskab 14

Egen sikkerhedsuddannelse Thomas Rydahl kommer oprindeligt fra et job i Flyvevåbnet, og han har en bred sikkerhedsmæssig uddannelse bag sig. Inden han startede i Tivoli, var han sikkerhedschef i Fields under afslutningen af byggeprojektet og ved åbningen.

Derudover har han en uddannelse i Crowd Safety Management fra Bucks New University i England. På baggrund af denne uddannelse har han sammen med en

Tema: Sikkerhed ved store arrangementer

Sikkerhedschef Thomas Rydahl

tidligere sikkerhedschef i Muskelsvindsfonden udviklet et dansk sikkerhedskoncept, som alle i Tivolis kontrollørkorps har været igennem. Det drejer sig om en uges uddannelse, og tre dage om året bliver det repeteret. Uddannelsen kommer omkring lov og ret, herunder nødværge, udvidet førstehjælp, så kontrollørerne kan samarbejde med havens sygeplejersker og behandlere; der er ligeledes konflikthåndtering, traumeskader, transport over hegn og naturligvis evakuering.

– Under uddannelsen arbejder deltagerne sammen i grupper på fire: En er ’pædagog’, en er fører, og to er flyttere, det er også dem, der står for førstehjælpen.

Derudover leger vi hvert år sammen med Københavns Brandvæsen, at der er brand i Glassalen under en koncert. Alle kan være på alle poster, og det er en stor fordel. Jeg kan med sikkerhed sige, at vi er de bedst uddannede crowd safety-folk i Danmark, siger Thomas Rydahl.

Risikovurderinger Inden hver koncert laver sikkerhedsfolkene en risikovurdering, hvor de bl.a. placerer koncerten inden for sikkerhedskategori A, B eller C, hvor C er høj risiko.

I 2009 er der fire C-koncerter: Thomas Helmig, Aqua, Nik & Jay og L.O.C. – Vi skal bl.a. vurdere hvilken type mennesker, der forventes at komme, der er nemlig stor forskel på publikum. Vi har fx nogle, vi kalder ’Venterne’. Det er sådan nogle, der kommer tidligt og sidder nede foran scenen og venter. Dem går vi forbi flere gange i løbet af dagen for at se, om de har det godt. De har måske ikke fået nok væske eller mad, og når de så psyker

sig selv helt op, så kan de begynde at hyperventilere. Jo mere vi kan klare, inden koncerten går i gang, jo bedre er det, siger Thomas Rydahl, der har været sikkerhedschef i Tivoli i fire år. Han skal selv være til stede ved alle C-koncerter, samtidig er der også en indsatsleder fra politiet og fra brandvæsnet. Der er ligeledes en gruppe fra politiet, der holder øje med indog udgange, cykelstier og fortovet omkring haven.

Sluser og flow Der er også meget planlægning omkring, hvordan man får gæsterne ind i haven.

Det er nemlig bedst, hvis de kommer ind bagfra, så ved at spærre af på strategiske steder forsøger kontrollørerne at få sluset publikum ind på plads på plænen.

For eksempel henvises der til alternative indgange, hvis der er for stort pres på hovedindgangen.

– Vi forsøger at forebygge propdannelser, og der skal hele tiden være flow, så der ikke bliver for meget masen. Vi vil helst have, at der kun er tre personer per kvadratmeter og max fem. Der må max være 33.000 personer i haven på samme tid, så ved 30.000 lukkes hovedindgangen, ved 31.000 lukkes banegårdsindgangen og ved 33.000 lukkes Glyptotekindgangen, beretter sikkerhedschefen.

På spørgsmålet om hvornår der er mest travlt, svarer Thomas Rydahl, at det er omkring 20 minutter inden koncerten og til omkring den tredje sang: – Efter tredje sang har folk endelig accepteret den plads, de har fået, og beslutter sig for at blive stående og høre resten af koncerten derfra.

Beredskab 15

Evakueringszoner, scenespeak og bombetrussel Der er seks evakueringszoner i haven, som brandvæsnet har lavet. Hvis der sker noget, er der endda på forhånd lavet tre forskellige scenespeak, så man ikke først skal til at finde ud af, hvordan man skal informere publikum. Den første drejer sig om mindre begivenheder, fx at der bliver skubbet for meget, og at folk skal tage den med ro. Nummer to kan være, hvis der er sket en teknisk fejl, eller en er faldet om. Den sidste er, hvis der sker en større ulykke, og man er nødt til at bede folk om at forlade haven.

– Vi hiver altså ikke bare stikket ud. Hvis situationen ikke er akut, forsøger vi så vidt muligt at informere mellem numrene, så det ikke virker for voldsomt. Det handler om at holde vores arbejde inden for crowd management, så det ikke går hen og bliver crowd control, hvilket er, når tingene er ved at løbe løbsk. Heldigvis er det sjældent, at der er slagsmål, og vi har kun måttet aflyse én Fredagsrock. Det var lige efter 11. september 2001, hvor der indløb en bombetrussel om eftermiddagen. Koncerten, som var med Outlandish, blev derefter aflyst, trods det, at man ikke fandt nogen bombe ved eftersøgningerne med bombehunde, fortæller Thomas Rydahl.

Evaluering Kunstnerne får også sikkerhedsinformationer, inden de går på scenen. For eksempel får de at vide, at de ikke må kaste ting ud til publikum: – Det skyldes, at der let opstår tumult, fordi alle forsøger at få fat på det, der kastes ud. Det vil sige, at en stor gruppe pludselig bevæger sig mod samme sted på samme tid, og det kan skabe farlige situationer, siger Thomas Rydahl.

Efter en koncert laves der altid en skriftlig tilbagemelding eller en evaluering, hvor man bl.a. ser på en række faktorer, fx hvordan var publikum, kunstneren, vejret, var der nogle episoder osv. Man ser på alt, der kunne have indflydelse på forløbet af koncerten og dermed sikkerheden.

At dømme efter besøget i Tivoli er intet overladt til tilfældighederne, og koncertgængere er i trygge hænder i den gamle have.

Tema: Sikkerhed ved store arrangementer

I starten af juli henholdsvis festede og arbejdede omkring 79.000 festivalgæster og 25.000 frivillige på en stor mark uden for Roskilde. Frivillige fra beredskabet var på femte år samaritervagter på festivalen.

Samaritter på Roskilde Festival Af Line Nielsen Foto: Erling Møller Jensen På Roskilde Festival 2009 blev fire ud af 12 servicetårne på campingområdet bemandet af 32 frivillige samaritter. De fire tårne var placeret ved skateområdet, ved badesøen, ved det sydlige camping vest og ved indgang øst. De frivillige kommer primært fra Roskilde Brandvæsen, derudover var der et par eksterne ambulancereddere og elever samt nogle lægestuderende.

På de tre af tårnene var der kun én samarit, men skateområdets tårn har altid to samaritter, så der kan lægges halskrave på, hvis skaterne kommer til skade.

Tårnledere I tårnene er der ligeledes en tårnleder. Det er frivillige fra Beredskabsstyrelsen og værnepligtige, som kommer fra hele landet.

Det er Beredskabscenter Hedehusene, der koordinerer indsatsen, og i alt er der omkring 75 frivillige med.

– Opgaven i tårnene er at observere og rapportere. Vi fungerer som brand- og sikkerhedsvagter. Vi sidder oppe i tårnet og ob-

Fakta om Roskilde Festival 2009 • 67.000 ugebilletter blev solgt • Mere end 12.000 publikummer købte derudover dagsbilletter • Der er ca. 25.000 frivillige tilknyttet festivalen

serverer, hvad der sker, og tilkalder den nødvendige hjælp, siger Tine Overby fra Beredskabscenter Hedehusene.

Vagterne i tårnene er fra 08-20 og 20-08, og de frivillige skal have tre vagter hver. Derudover står frivillige også for forplejning og indkvartering af mandskabet i centret i Hedehusene.

Da det var en meget varm festival i år, opstod der akut mangel

– Jo bedre bands, der spiller, jo mindre er der at lave på vand. Her var centret også involveret, og der blev kørt tanke fra Hedehusene og Næstved, så de tørstige festivalgæster kunne få noget at drikke – udover øl.

Frivillige får erfaring med tilskadekomne Som nævnt var der meget varmt på festivalen, og 2009 blev det næstvarmeste år i festivalens historie. Samaritterne svedte sig igennem 96 vagter á otte timer. Vagterne er fra klokken 10-18 og fra 18-02. Ved skateområdet er der desuden vagt om natten fra klokken 02-10.

– Der er dog altid hjælp at hente på området, da Røde Kors er der døgnet rundt, fortæller Søren Stagelund, der er koordinator for de 32 frivillige. Han er uddannet læge og har været teamleder for nødbehandler og venteplads hos Roskilde Brandvæsen siden 2003. Han ser det som en god muliglighed for de frivillige at prøve at håndtere tilskadekomne:

Beredskab 16

Tema: Sikkerhed ved store arrangementer

kø ved tårnet, når det åbner om morgenen. Til gengæld er der ro på, når de største navne spiller: – Jo bedre bands, der spiller, jo mindre er der at lave. Så når hovednavnene går på, får vi ofte en lille pause, siger Søren Stagelund.

Han glæder sig over, at publikum nu ved, at samaritterne er til stede på campingområdet: – Da vi startede i 2004, vidste publikum ikke, at vi var der, men det ved de nu, og det er godt. Det giver dem tryghed, og de fortæller os, at de er glade for, at vi er der, siger Søren Stagelund.

– Det er en rigtig god mulighed for de frivillige at få noget erfaring med at håndtere tilskadekomne. Og der er mange forskellige skader, så de får erfaring med flere forskellige områder. Det ruster dem, oplever Søren Stagelund.

Lille, men vigtig opgave Siden 2004 har de frivillige hjulpet på tårnene, og Søren Stagelund fortæller, at Røde Kors, som har været med i flere år og har en koordinerede funktion, tydeligt mærker, at de er kommet med.

– Det er en lille, men vigtig opgave, vi løser. Sidste år havde vi 2.100 henvendelser – af dem var 300 service, det vil sige spørgsmål om diverse ting og sager, mens 1.800 var deciderede førstehjælpsopgaver. Af de 1.800 var 80-100 alvorlige og kunne ikke vente, derfor var det godt, at vi var der til at yde den indledende førstehjælp. Vi tager os af småskaderne som fx vabler, sår, solskoldninger, forbrændinger, forstuvninger, benbrud, psykisk førstehjælp eller folk med sukkersyge. Hvis der er mistanke om en bevidstløs person, kan vi også blive sendt ud for at vurdere situationen. Vi må således beslutte, om det er nødvendigt at sende et bårehold, for vi kan ikke have bevidstløse liggende i tårnet. Hvis det er akutte livstruende tilfælde, sender vi altid bud efter en ambulance. Der er radioer i hvert tårn, så vi hurtigt kan komme i kontakt med beredskabskontoret og andet relevant mandskab. Vi har heller ingen hjertestarter i tårnet. Der er for beskidt til at have en masse udstyr stående der, fortæller lægen.

Mange frivillige vender tilbage til festivalen For Søren Stagelund starter forberedelserne til festivalen allerede i februar, hvor han sender mails ud til samaritterne og samarbejdspartnere: – Når de samaritter, der har lyst til at være med, har meldt sig, er der et forberedende møde på 4-5 timer, hvor opgavedirektivet bliver gennemgået, og der bliver repeteret og øvet. Hvis nogen føler sig lidt rustne på et område, så repeterer vi det, siger Søren Stagelund.

Med hensyn til uddannelse så har de frivillige fra brandstationen en udvidet nødbehandleruddannelse og HAT (Håndtering Af Tilskadekomne) plus ti timers specialuddannelse, som Søren Stagelund har stykket sammen. Han har personligt godkendt hver enkel samarit, inden de kommer med på festivalen.

– De frivillige er godt rustet til festivalen, og jeg synes, at alle har klaret det rigtig godt i år. Jeg er også meget tilfreds med samarbejdet med Røde Kors. Engang var det svært at skaffe folk, men nu hvor vi har hentet ekstern hjælp, er det blevet lettere. Det handler om, at der også er andre arrangementer i gang på samme tid, så der er simpelthen ikke nok frivillige på brandstationen. Derfor er det godt, at vi kan få ekstern hjælp, siger Søren Stagelund.

Han vurderer, at 60-70 procent af de frivillige kommer igen: – Det er dem, der synes, at det er sjovt. Det er en god ting, at der er en vis erfaring, men det er også godt, at der kommer nye til, for de kan se på tingene med friske øjne, så vi kan få evalueret vores indsats.

Optag telefonsamtaler nemt og effektivt !

Jo bedre bands, jo mindre at lave De mest travle tidspunkter for samaritterne er om aftenen, før musikken starter, og igen når musikken slutter. Der er også ofte

Beredskab 17

• Dine samtaler optages og gemmes elektronisk, helt automatisk • Du kan altid bekræfte hvem sagde hvad og hvornår • Meget let og enkel betjening til at finde og aflytte gemte samtaler • Vi har udstyr til samtaleoptagelser på alle typer telefonanlæg • Absolut meget konkurrencedygtige priser

Kontakt HABIMAT.DK ApS Tlf. +45 7022 3638 - Fax +45 7585 4531 E-mail: salg@habimat.dk www.habimat.dk ALDRIG HAR KOMMUNIKATION VÆRET SÅ LET, ENKELT OG EFFEKTIVT

ekstremt vejr

Ekstremt vejr i fremtiden – men også nu Med baggrund i de seneste års mere voldsomme vejrfænomener herhjemme er det nødvendigt at sætte fokus på området inden for redningsberedskabet.

Af Mads Jakobsen På blot få år er klimaet blevet et dominerende punkt på den internationale og nationale politiske dagsorden. Tilpasning til klimaændringer er blevet en opgave, som de fleste aktører må forholde sig til. Klimaforandringerne vil sætte krav til en lang række sektorer i det danske samfund om at kunne imødegå følgerne af ekstremt vejr. Det gælder både på forebyggelsesområdet, herunder blandt andet infrastruktur, og på skadesbekæmpelse, herunder redningsberedskabet.

Vi har i de seneste år været vidne til en lang række oversvømmelser over hele

landet, hvor det har virket som om, at nogle kommuner ikke helt har været forberedte på omfanget og følgerne af de nye risici. Det gjaldt for eksempel Gribskov Kommune, der i sommeren 2007 og så sent som i juni 2009 måtte sande, at det kommunale beredskab alene ikke kunne klare oversvømmelserne. Specielt fordi Gribskov ikke har frivillige i det kommunale redningsberedskab, og derfor måtte rette henvendelse til nabokommunerne om hjælp.

10 millioner liter vand pumpet væk Midt i juni måned oplevede vi flere kraftige regnvejr, der især ramte Nordsjælland.

Indsatsen fra redningsberedskabets frivil-

Beredskab 18

lige er gjort op, og mere end 10 millioner liter vand blev pumpet væk i løbet af et par dage. 130 frivillige fra hele Nordsjælland brugte 1.350 ulønnede timer på at få bugt med vandmasserne. Indsatsen var primært koncentreret i området omkring Hillerød, men også Frederikssund, Helsingør, Allerød, Egedal og Gribskov kommuner havde stor glæde af de frivilliges indsats. Der var også frivillige indsat i Brøndby og Vallensbæk kommuner.

Indsatsen skete på tværs af kommunegrænserne. Der blev således anvendt frivillige fra Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø, Halsnæs, Hillerød, Helsingør, Fredensborg, Rudersdal, Hørsholm samt fra Beredskabscenter Hedehusene.

Selv Gribskov Kommune, som har fravalgt et frivilligt beredskab, havde stor glæde af den indsats, som frivillige fra de øvrige kommuner ydede. Opgaverne bestod primært af pumpeopgaver, men også inddæmning med sandsække og forplejning af indsatspersonel fra hjemmeværnet, Falck, brandvæsener, politi m.v. indgik.

ekstremt vejr

Frivillige spiller en central rolle I fremtiden vil frivillige i redningsberedskabet uden tvivl komme til at spille en central rolle. De er netop den ressource, der kan trækkes på, når det ekstreme vejr rammer landet. Ifølge Regeringens redegørelse for beredskabet 2008/2009, der udkom i juni, så er udviklingen i risikobilledet for redningsberedskabet, at der i fremtiden skal forventes højere risici end tidligere. Frekvensen af alvorlige hændelser forårsaget af vejrfænomener og behovet for mandskab er dog nærmest umuligt at forudsige fra gang til gang. Men der vil være langt flere følgevirkninger, der skal kunne imødegås end tidligere. Derfor er frivillige en fantastisk styrke at have til rådighed. De kan træde til i stort antal, når behovet er til stede. Det kommunale beredskab skal selvfølgelig have sikret sig, at det har de nødvendige ressourcer. I perioder, hvor der ikke er behov for at indsætte de frivillige i skarpe situationer, vil de ikke være en økonomisk byrde for kommunen, så på alle punkter er brugen af frivillige i redningsberedskabet en optimal løsning. Som regeringens strategi lægger op til, så skal der på en lang række punkter træffes de forholdsregler, der skal til for at kunne imødegå det ekstreme vejr. Allerede nu bør de ansvarlige politikere sikre, at der bliver afsat de midler til store årlige landsdækkende hvervekampagner, der skal sikre en stadig tilgang af frivillige til redningsberedskabet. Det er en ressource, som det danske samfund ikke har råd eller lyst til at undvære.

Fakta Uddrag fra regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, side 33-34: Hyppigere og alvorligere storme, stormfloder, kraftige regnskyl, tørkeperioder mv. kan medføre behov for flere og mere ressourcekrævende indsatser og assistancer fra redningsberedskabet. Redningsberedskabet kan indsættes ved sådanne hændelser for at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. Redningsberedskabet kan endvidere assistere i spidsbelastningssituationer, hvor andre aktører med beredskabsansvar ikke fuldt ud er i stand til at håndtere konsekvenserne.

Øget nedbør

Stigningen i vinternedbøren forventes at fortsætte, mens der forventes mindre regn om sommeren, som i scenarierne er karakteriseret ved såvel tørke som kraftigere regnskyl.

Mildere vintre

Vintrene forventes at blive mildere og dermed fugtigere.

På lang sigt forventes vintertemperaturen at stige 2-3 °C, og planternes vækstsæson at blive forlænget 1-2 måneder i gennemsnit. De stigende vintertemperaturer er af betydning for forholdet mellem mængden af regn og sne og dermed snelasten på bygninger.

Varmere somre

På lang sigt forventes sommertemperaturen at stige yderligere 1-3 °C. Denne opvarmning vil føre til større fordampning, ligesom temperaturen i havet vil stige.

Højere vandstand

Der imødeses en generel havniveaustigning på 0,15-0,75 m både ved Vestkysten og i de indre danske farvande.

Mere vind

Der er en tendens til flere kraftige storme i Danmark. Således har der siden 1971 været 14 orkaner og orkanagtige storme, og det er lige så mange som i de foregående 80 år.

Mere ekstremt vejr

Beregninger med klimamodeller viser, at øget drivhuseffekt fører til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. DMI’s beregninger viser fx flere og længerevarende hedebølger og øget vindstyrke for de kraftigste storme. Det er bemærkelsesværdigt, at alle tre scenarier fører til omtrent samme udvikling i ekstreme regnskyl, som forventes at blive ca. 20 % kraftigere end i dag.

Beredskab 19

brandmandskonkurrencer

Brandmandskonkurrencer i Tjekkiet 2009 i CTIF-regi Nu nærmer tiden sig, hvor de internationale brandmandskonkurrencer – brandmandsolympiade – skal afvikles, hvilket sker fra den 19.-26. juli 2009 i den tjekkiske

by Ostrava, ikke langt fra den polske og tjekkiske grænse. Ostrava ligger i Morava (Mæhren) og er den tredje største by i Tjekkiet.

Både træning og konkurrencerne skal foregå på byens store stadion Vikovice.

Konkurrencernes officielle navne er: • XIV International Fire Brigade Com petitions • XVII International Competitions for Cadet-Corps of Fire Brigades Arrangørerne forventer omkring 3.500 deltagere – aktører, dommere, officials og vipper foruden et stort antal tilskuere.

Arrangementet er i grove træk struktureret således: • Modtagelse og indkvartering • 3 dages træning • 3 dages konkurrencer • Åbnings- og afslutningsceremoni Konkurrencerne er opdelt i følgende discipliner: • Sportskonkurrencer (brandmandssport) • Traditionelle internationale brandmandskonkurrencer • Konkurrencer for ungdomsbrandværn Disciplinerne er igen opdelt i flere klasser fx: • Erhvervsbrandvæsener (heltidsansatte) • Frivillige brandværn • Kvindelige brandværn Alt sammen med og uden alderspoint.

Kort og godt, der er mulighed for, at alle grene af brandværn kan deltage.

Det er et stort arbejde at planlægge og tilrettelægge konkurrencerne med indkvartering og forplejning, hvilket også er sket over et par år både nationalt (Tjekkiet) og internationalt.

Lokalt har vi også haft travlt med at oversætte og indskrive diverse fortolkninger i den danske udgave af konkurrencereglementet og tilmelde hold og dommere til konkurrenceledelsen i Østrig.

De enkelte hold har haft travlt med at forberede sig og arrangerer transport.

Det bliver bestemt en stor oplevelse (som altid) at deltage i et stort internationalt arrangement og hilse på venner fra tidligere konkurrencer og knytte nye venskaber. I det hele taget skal det sociale element ikke undervurderes.

Almindeligvis er der også udstillinger og demonstrationer af forskelligt sluknings-

Beredskab 20

og redningsmateriel/køretøjer fra de store centraleuropæiske fabrikanter/leverandører – så fagligt er der også noget at hente, om ikke andet så inspiration.

Det er ikke usædvanligt, at der om aftenen også er indslag i form af folklore fra deltagernes side.

Tjekkerne har oprettet en hjemmeside http://www.ctif2009-ostrava.cz (Sprog: Tjekkisk, engelsk og tysk), hvor yderligere oplysninger kan hentes.

Du er også velkommen til at rette henvendelse til: Poul Laustsen Tlf.: 75 33 17 72 eller e-mail: hplaustsen@stofanet.dk.

Mød os på FKB’s Årsmøde stand 68-70...

Hvor vi demonstrerer: • Termiske kameraer Evolution 5000 serien • MSA AUER trykflaskeapparater • Gallet brandhjelme F1SF EN443:2008 • Faldsikringssæt til arbejde på skrå tage – især beregnet til brandfolk

epris

Kampagn

00 6 5 n o i t u Evol 00,Kr. 57.0 57,-

s kr. 80.2

Normalpri

Kampagneprisen indeholder: • Evolution 5600 med Video output, Heat Seeker Plus og Quick-Temp • Opløsning 160x120 pixel • Synsvinkel 55º/41º • 2 stk. batterier • 1 stk. 230V bordlader til batteri • 1 stk. transportkuffert med skum

Prisen er gældende til og med 30/9-2009 og er ekskl. moms

museum

Museum for beredskabets historie Den 15. maj åbnede et beredskabsmuseum, som viser redningsberedskabets historie gennem mere end 70 år.

Af Line Nielsen Museet, som har til huse i den gamle mobiliseringsstation i Esbønderup i Nordsjælland, indeholder en lang række effekter, bl.a. brand- og redningskøretøjer, motorcykler, indsatsmateriel, uniformer, radioer, varslingsudstyr samt diverse reglementer, bestemmelser og love. Der findes endvidere utallige billeder, film, bånd, fagtidsskrifter og personlige beretninger på hylderne.

Hver genstand i udstillingshallen har sin helt egen fortælling, og museet råder over eksemplarer af så godt som alt, hvad der har været anvendt gennem tiderne, ikke

mindst fra daværende CBU- og CF-korps.

Der findes desuden en række genstande fra gamle kommunale og frivillige civilforsvarsorganisationer. Historien går hele vejen fra statens civile luftværn og frem til krigen i Jugoslavien.

frivillige årligt i 10-15 arrangementer lige fra åbent hus-arrangementer til temadage og rally. Således var der også en gammel brandbil med fra museet til Beredskabsforbundets 75 år jubilæum i Nyborg den 6. og 7. juni i år.

Opgaverne med at opbygge og registrere samlingen varetages af 12-15 frivillige (ulønnede) fra forskellige tjenestesteder under ledelse af tidligere sektionschef Erik Molin og tidligere brigadechef Flemming Arpe.

Interesserede kan aftale tid for besøg på museet, der ligger på Frederiksværksvej 12, Esbønderup. Der er bemanding på museet hver tirsdag, dog ikke i sommerperioden. Henvendelse kan rettes til Erik Molin 39 67 33 90 eller 20 81 63 82.

De forskellige effekter står ikke bare og samler støv på hylderne, men bliver brugt ved forskellige lejligheder, fx deltager de

Beredskab 22

Den lille revolution . . . . . nu for alvor i både Danmark og Norge.

0,3% klasse A-skumvæske 5-dobler vandets slukningsvirkning

Vore A-sprøjter er normalt enten med 3.400 L eller 4.000 L vandtanke, svarende til 17.000 – 20.000 L slukningsvand, virkelig tankevækkende!

Der slukkes med 5 gange mindre vand til stor gavn for skadelidte, forsikringsselskaber og miljøet, som derfor belastes med tilsvarende mindre mængde brandforurenet vand!

Kan det nu også passe?

Ja, spørg Brandskolen i Korsør, hvor vi har kørt lutter succesfulde demonstrationer.

Ja, spørg Aurskog-Høland brandvæsen i Norge.

Succesfuld allerede første dag. . . . .

Spørg Århus Brandvæsen, når de har gennemført deres ’altid-skum’-metode på station Lystrup.

(Lystrup har hele 25.000 L slukningsvand til rådighed på deres nye tanksprøjte!)

Spørg Nuuk Brandvæsen, der har benyttet systemet siden 2003 eller spørg Københavns Brandvæsen, der benytter vor skumvæske til de helt store brande. . . . .

Effekten opnås med: • ROBWEN specialskumtilblander til B-C-udlægning (efter pumpen), automatisk regulerende i området 50 – 2.000 l/min, trinløs justerebar 0,1 – 1% afhængig af opgave med brug af normale strålerør, skumrør (tung/mellem/kombi) eller letskumsaggregat.

PS: fås også som bærbar til eksisterende køretøjer / stationær placering / til halmkraftvarmeværker m.m. (til højtryk tilbyder vi nu en speciel 40 bars-tilblander som et alternativ til vor efterhånden velkendte og udbredte ’klik-on’ FOSCAR HT-skumsklukker) • BIO FOR C klasse A og klasse B – skumvæsken er biologisk nedbrydelig og uden miljøfarligt indhold. Den er tilsat additiver mod korrosion (hvilket er vigtigt) Bio For C kan således bruges til brande i alle faste materialer, til brande i benzin og olie, til stråtag, til spuling af veje efter olieforurening osv.

• Uddannelse af brandmandskabet i brugen af systemet (i grunden nogle enkle slukningsteknikker, der er lette at lære og huske !)

• øget plads på A-sprøjten.

25 L BIO FOR C-skumvæske (0,3%) modsvarer 250 L alm. 3% syntetisk skumvæske (mere eller mindre afhængig af opgave)!

Pris. Vor påstand er, at klasse-A+B-systemet, der er en lille investering på enhver ny automobilsprøjte, hurtigt tjener sig selv ind grundet langt effektivere og hurtigere slukning. Skumvæsken er tilmed billig at anvende i kraft af den beskedne mængde (lille skumprocent). PS: Samme skumvæske til både klasse A- og B-brande!

Samarbejde

Nordisk samarbejde I februar måned blev Stoltenberg-rapporten fremlagt for de nordiske ministre. Rapporten kommer med forslag til at styrke det nordiske samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Af Mads Jakobsen Et af forslagene går på, at der skal skabes en katastrofe-enhed, hvis hovedopgave bliver at samordne den nordiske indsats, hvis der er behov for dette. Løbende bliver enhedens opgave at skabe overblik over materiel og personel samt etablere netværk mellem de mange offentlige og private organisationer, som er aktive på dette felt.

Efterfølgende har et nordisk ministermøde med fokus på kriseberedskab fundet sted i slutningen af april i Stockholm.

Forsvarsminister Søren Gade er sammen med de øvrige nordiske ministre med ansvar for beredskabet blevet enige om en fælles erklæring om at styrke det nordiske samarbejde på beredskabsområdet. I den vedtagne erklæring, Haga-erklæringen, giver de

nordiske lande støtte til at udvikle det eksisterende samarbejde på beredskabsområdet. Erklæringen angiver en række samarbejdsområder, hvor man er blevet enige om i fællesskab at undersøge mulighederne for et udvidet samarbejde, herunder blandt andet inden for øvelser, uddannelse, CBRN-beredskab, kriseportaler samt anvendelse af frivillige i beredskabet. Det styrkede samarbejde vil kunne bidrage til opfølgning af regeringens arbejde med undersøgelse af anvendelse af frivillige.

Blandt andet planlægges der afholdt en workshop med deltagelse af beredskabsmyndigheder og frivilligorganisationer med henblik på erfaringsudveksling omkring rekruttering, fastholdelse og anvendelse af frivillige inden for redningsberedskabet. Beredskabsforbundet vil allerede nu gerne give en forhåndstilkendegivelse om, at vi ser frem til arbejdet omkring en styrkelse af frivilligområdet.

Beredskab 24

Frivillige

2011 – året for de frivillige EU vil kalde 2011 for ”Frivillighedens år”.

Af Mads Jakobsen Året vil blive tilegnet frivilligorganisationerne og frivillige i Europa. Over hele kontinentet yder millioner af mennesker i alle aldre et stort stykke frivilligt arbejde til gavn for samfundet. Europa-Kommissionen har derfor besluttet at sætte fokus

på området. At være frivillig kan på mange områder være med til at forbedre den frivilliges kompetencer og sociale adfærd samt jobmuligheder, og dette finder kommissionen som et interessant område, der bør styrkes. Desuden skal de offentlige myndigheder få mulighed for at lære mere om frivillige og gøre hvervning af

dem lettere. Arbejdet med frivilligåret startes op allerede i 2010. Beredskabsforbundet ser med spænding frem til det og muligheden for at engagere sig yderligere i en videreførelse af den europæiske konference, VACPE, der blev afholdt sidste år i Roskilde.

Frivillige står vagt ved udstilling i Fredensborg Frivillige fra Beredskabsforbundet står endnu engang vagt ved udstilling i Fredensborg.

Af Line Nielsen Fredag den 29. maj åbnede en udstilling om billedhuggeren Johann Christoph Petzoldt i Havremagasinet i Fredensborg.

Hendes Majestæt Dronningen deltog ved åbningen, hvor hun bl.a. blev budt velkommen af direktør i Slots- og Ejendomsstyrelsen, Carsten Jarlov. Senere blev hun vist rundt i udstillingen af kuratorerne Hanne Erlandsen og Karin Kryger, som ligeledes har lavet kataloget om Petzoldts værker. De to damer var også kuratorer ved udstillingen ’Kongen og Hofbilledhuggeren’ i Havremagasinet i 2007 og har et stort kendskab til skulpturer og billedhuggerkunst.

Beredskabsforbundets frivillige er endnu engang blevet bedt om at stå vagt i Havremagasinet, idet Slots- og Ejendomsstyrelsen har været meget glade for samarbejdet i forbindelse med tidligere udstillinger.

Frivillige har de seneste år stået vagt ved udstillinger i Havremagasinet, på Amalienborg og på Christiansborg Slot. Fra den 30. maj til 2. august 2009 er de frivillige således igen på plads i Havremagasinet

fredag til søndag kl. 11-15. Der er gratis adgang til udstillingen, mens de frivillige står for salget af kataloger og plakater.

Der er to frivillige pr. vagt, og tidsforbruget for de frivillige løber op i 348 timer i alt.

Som tak for hjælpen får de hver et katalog, en plakat og en flaske god rødvin.

Transportudgifter samt diæter dækkes af Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Med til åbningen den 29. maj var bl.a. landschef Bent Mortensen, regionsleder for Region Hovedstaden Carsten Lind Olsen og chef for Beredskabsstyrelsen Hedehusene Tine Overby. Laurids Pedersen fra Beredskabsforbundet, som er kontaktperson og står for koordineringen af de frivillige, var naturligvis også til stede ved åbningen og havde første vagt, da udstillingen åbnede for publikum dagen efter.

Beredskab 25

Johann Christoph Petzoldt Johann Christoph Petzoldt blev født i Sachsen i 1708 og kom til Danmark omkring 1739. Han står bag en række skulpturarbejder bl.a. figurerne på Marmorbroens Pavilloner, de store gavlfrontoner på Kunstindustrimuseet (Frederiks Hospital), Børsrampens Neptun og Merkur samt den skulpturelle udsmykning på Christian 7.s Palæ (Moltkes Palæ) på Amalienborg. Petzoldt døde under et familiebesøg i Schönfeld tæt på Dresden i 1762.

Førstehjælp til søs

Husk vesten!

Nyt projekt fra Beredskabsforbundet skal få sejlerne på kurser i førstehjælp, der er målrettet søsporten.

Af Mads Jakobsen Tal fra Søværnets Operative Kommando viser, at der i 2007 omkom 28 personer under udøvelse af deres fritidsinteresse på vandet. I 2008 var tallet 20 personer.

Analyser af ulykkerne viser ifølge Søsportens Sikkerhedsråd, at 80 % eller derover af de omkomne ikke bar redningsvest.

– Husk vesten! Så enkelt kan det siges ifølge major Per Horsholm, leder af Joint Rescue Coordination Centre.

– Overordnet set er det et spørgsmål om at bryde gamle vaner. I forbindelse med trafiksikkerhed er vi også trætte af at høre, at vi skal huske selen, men det kan bare ikke siges nok. Folk skal huske redningsvesten. Falder en person uden vest i vandet, og der går lidt tid med at få

vendt sejlbåden, jamen, så har vi allerede en farlig situation, der kan udvikle sig.

Desuden er der også en udbredt tendens til, at fritidssejlerne lader modefarven diktere deres sejlertøj og ikke køber det ud fra et praktisk anvendelsesformål.

Havet er mørkt, og derfor skal tøjet have kraftige farver, som gør det nemt for os at spotte dem og komme til undsætning, forklarer major Per Horsholm. Han påpeger desuden vigtigheden af, at man fortæller familie og venner om turens destinationer og forventede ankomsttidspunkter.

– Det handler om sikkerhed, og om at omverdenen kender til planen for sejlturen, så nogen kan råbe op, hvis ikke de hører fra de sejlende. Specielt på denne årstid, der kommer nu her, hvor antallet af fritidssejlere er på sit højeste. Det samme er nemlig antallet af søredningsoperationer.

De stiger i maj, topper i juli og flader ud igen i oktober, forklarer Per Horsholm.

I 2008 havde SOK 158 redningsoperationer i kategorien for fritidsulykker.

Sejlbåd/motorsejler: 60 Jolle: 29 Speedbåd/motorbåd: 11 Er du klar til at redde liv til søs?

Med støtte fra Torm Fonden og i samarbejde med Dansk Sejlunion vil Beredskabsforbundet fra september tilbyde alle landets sejlere et førstehjælpskursus.

Kurset er målrettet fritidssejlere og bygger på de scenarier, som du kan komme ud for på søen. Ved planlægning af kursets indhold og produktion af førstehjælpsbogen har blandt andet SOK, Falck, Institut for Almen Medicin og Trykkammerenheden ved Rigshospitalet bidraget.

Hjælpen til søs kan være længe undervejs, og derfor er det vigtigt, at du kan yde førstehjælp, hvis ulykken sker. Ved

Beredskab 26

livstruende ulykker er det afgørende, at hjælpen sættes ind inden for ganske få minutter. Det er i det tidsrum, at du kan gøre forskellen mellem liv og død.

Udover for eksempel at lære, hvordan helikopterassistance foregår samt yde basal genoplivning til druknede, så lærer du også mange ting, som du kan bruge i din hverdag. Det kan være alt fra behandling af generelle småskader til livreddende førstehjælp ved hjertestop. Du lærer blandt andet også at behandle forstuvninger, ætsninger, forgiftninger og forbrændinger.

Så kurset giver dig kompetencer, som du kan bruge, hvad enten du er til lands eller vands.

Målrettet søsporten Pladsen i en båd er ofte trang. Så hvordan lægger du lige en person i aflåst sideleje?

Hvordan udfører du førstehjælp, når der er høj sø? Hvad skal du gøre ved en drukneulykke? Spørgsmålene er mange, og du vil kunne få svar på dem på førstehjælpskurset. For at kunne imødegå eventuelle

Førstehjælp til søs som endda ikke kun er anvendelige til sejlads. Både nybegynderen og den erfarne kan komme ud for ulykker på båden, så det kan ramme os alle, forklarer Steen Randers Knudsen.

for den videre planlægning af kurset. Der fremsendes en samlet faktura til sejlklubben.

Få kurset til din klub Beredskabsforbundets førstehjælpskurser afholdes fra primo september 2009.

I løbet af sommeren vil alle danske sejlklubber få tilsendt informationsmateriale og tilmeldingsskemaer – men du kan allerede nu melde dig til et kursus. Proceduren bliver, at der skal samles en gruppe på 10-14 personer for, at et kursus i førstehjælp kan afholdes. Herefter tages der kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling, som i dialog med dig vil stå

FAKTA om kurset og tilmelding Varighed: 12 timer (undervisning kan ske alle ugens dage. Fx 2 x 6 timer afholdt lørdag og søndag, eller 4 x 3 timer afholdt på hverdagsaftener) Pris: 200,- pr. kursist Information: Læs mere om tilmelding og kurset på www.beredskab.dk/sos Kontakt: Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00

spørgsmål fra kursusstarten i september, har Beredskabsforbundet med stor succes gennemført to testkurser i Århus og i Roskilde.

Steen Randers Knudsen fra Århus Sejlklub er en af de personer, der har været på et testkursus i førstehjælp til søs for fritidssejlere. Et kursus, som han varmt anbefaler andre sejlere at deltage på: – Ved at have gennemgået testkurset er jeg helt klart blevet opmærksom på nogle ting, der kan forebygge, at en ulykke kan ske til søs. Men jeg har også lært livreddende førstehjælp, så jeg kan gribe ind, hvis uheldet sker. De målrettede øvelser under kurset gør, at jeg føler mig mere sikker i overvejelserne om, hvad man kan gøre, hvis en ulykke opstår. Jeg vil hurtigere kunne gå i gang med førstehjælpen, for jeg ved, hvad jeg skal gøre, fortæller han, og fortsætter: – Kurserne skal tilbydes til alle sejlere, og jeg vil gå så langt som til at sige, at det burde være obligatorisk. Man lærer nogle redskaber, som kan gøre en forskel, og

LÆR FØRSTEHJÆLP MÅLRETTET SØSPORTEN FÅ KURSET TIL DIN KLUB!

SAML 10-14 PERSONER OG KONTAKT BEREDSKABSFORBUNDET.

KLIK IND PÅ WWW.BEREDSKAB.DK/SOS

Med støtte fra Torm Fonden og i samarbejde med Dansk Sejlunion

BF_A4_sos.indd 1

04/06/09 10:52:45

Beredskab 27

DFI Information

DFI, Hedehusene Af sektionsleder Lars Isbye, Beredskabsstyrelsen Hedehusene Beredskabsstyrelsen Hedehusene i aktion Flystyrt, kemisk angreb på S-tog og bombeeksplosion på Carlsberg… heldigvis var det blot en øvelse.

Beredskabsstyrelsen Hedehusene gennemførte i weekenden den 13. og 14. juni en større døgnøvelse i hovedstadsregionen. Øvelsen skulle træne mandskab og ledelse i det indbyrdes samarbejde samt træne større og mere komplicerede indsatser, så vi er klar til årets kommende beredskabsmæssige opgaver.

De enkelte indsatsmomenter var derfor ikke nødvendigvis opstillet ud fra et sandsynlighedsscenarie, men mere opstillet ud fra oplægget om, at de forskellige enheder skulle bruges og samarbejde for at løse opgaven.

Indsatserne var flystyrt i Roskilde Lufthavn, farlige kemikalier i et S-tog på Taastrup station samt eksplosion og giftige dampe på Carlsberg.

Samtlige steder blev vi mødt af en utrolig imødekommenhed fra professionelle virksomheder, der prioriterer samarbejdet med beredskabet højt. Ligesom Beredskabsstyrelsens kemikalieberedskabsvagt og Jernbanehjemmeværnet begge bidrog med assi-

stance og indspil på et højt professionelt plan.

Beredskabsstyrelsen Hedehusenes folk viste på øvelsen, at selv under komplicerede og krævende indsatser kan vi gøre en forskel og hjælpe andre, både civile og redningsberedskaber.

Vi kan altid blive bedre, og vi søger aktivt udviklingen, så disse øvelser er uvurderlige, når det kommer til at afprøve os selv og vores formåen.

N

DFI, Herning V Af korpsmester af reserven Niels Høck Andersen Et aktivt forår for DFI, Herning Første halvdel af 2009 har budt på en del assistancer, som varierede fra teknisk støtte til politiet over miljøindsats og personredning til brand i bygninger og natur.

I alt har DFI, Herning i skrivende stund deltaget ved 11 assistancer.

Lørdag den 28. februar kom årets første assistance, hvor DFI deltog. Dels med slukning ved industribrand og dels assistance til politiet fem dage senere, samme sted, i forbindelse med sporbevaring.

De efterfølgende måneder bød på assistancer af næsten enhver art, herunder lysopgave for politiet, olieforurening i Aulum, diverse transportopgaver samt brande ved Varde og i Sdr. Felding. Endelig deltog DFI, Herning også ved slukningen af en brand i et større lager af bildæk ved Viborg. Af disse assistancer er der særligt to, som skiller sig ud: Fredag den 17. april udbrød der brand i Varde, hvorefter Beredskabsstyrelsen

Ø Midtjylland og DFI’en blev tilkaldt. Der blev længe kæmpet hårdt mod branden i den kraftige blæst, og styrken kunne meget trætte vende hjem igen næste dag efter mere end 24 timers hård indsats.

Samtidig med indsatsen blev der i Region Midtjylland afviklet to store øvelser, Øvelse Øst og Øvelse Vest, med deltagelse af bl.a. flere kommunale beredskaber, sygehusberedskab, politi og hjemmeværnet. Den planlagte deltagelse af Beredskabsstyrelsen Midtjylland og DFI’en og den samtidige slukningsopgave i Varde kunne kun lade sig gøre takket være de mange frivillige, som beredvilligt stillede op. Tak for det!

Søndag den 31. maj bød på årets hidtil mest spektakulære opgave. I forbindelse med en tagdækningsopgave i Sdr. Felding på flere lagerhaller med et samlet areal på mere end 20.000 kvadratmeter var der gået ild i taget på en af hallerne, og inden for få timer havde ilden bredt sig så meget, at det var nødvendigt at indsætte kommunale styrker fra to stationer, statslige styrker fra centrene i Thisted, Herning samt Haderslev, og endelig var DFI, Her-

S

Beredskab 28

ning også tilkaldt. De frivilliges opgaver bestod i dels bemanding af Beredskabsstyrelsen Midtjyllands operationsrum og dels direkte i brandslukningen. Efter to døgn var branden endelig slukket, og det var lykkedes at begrænse branden til den ældre del af det store lager- og fabrikskompleks.

Under indsatsen indløb en melding til brandvæsenet om en drukneulykke i en nærliggende sø. I løbet af få sekunder var DFI’en rekvireret til denne opgave også, og en frivillige samt en af centerets befalingsmænd afgik med udrykning efter et øjeblik – med genoplivningskuffert og hjertestarter. I alt deltog 18 frivillige, som ydede mere end 250 mandtimer ved både brand og genoplivning.

Samlet set har DFI, Herning deltaget ved 11 assistancer i årets første seks måneder, og hertil skal lægges de mere end tusind mandtimer, som de frivillige har brugt på dels at være i vagt ved brandstationen i Sdr. Felding og dels at være i bagvagt ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

regioner og kredse

Region Syddanmark Selvforsvarskurset i Frøslev blev afholdt med 15 deltagere. Det var et meget blandet hold, idet nogle først skulle erhverve sig bronzemærke, mens andre skulle op til guldinstruktørprøve.

Alt forløb godt og planmæssigt, så en stor tak til Instruktør Marianne Gandrup.

Kurset i 2010 er fastlagt til perioden 1. - 8. maj. Er du interesseret i at deltage, så reserver allerede nu dagene.

Vi har også fået uddannet otte instruktører til at kunne afholde 9-timers kursus i selvforsvar.

Kurset administreres af Region Syddanmark i indeværende år, da det er pilotprojekt for at få sat gang i kurset igen. Men tænk dog – på kun 9 timer kan deltagerne få lært mange gode afværgemanøvrer, hvis en person kommer for tæt på og virker truende.

Projekt Østbørn bliver igen i år et tilløbsstykke.

Vi oplever rigtig meget opmærksomhed omkring dette projekt. Vi skal i år indrette os på en ny adresse i forhold til tidligere, men det er fortsat Sct. Georgsgildernes Hjælpekomité, der sikrer os faciliteterne.

På forhånd tak til alle vore sponsorer, som sikrer, at vi kan give børnene fra Polen en fantastisk ferieoplevelse i Kolding.

Et veloverstået landsrådsmøde ligger nu bag os. Vi kunne ved en lille reception hylde tre hæderstegnsmodtagere fra vort område.

Endnu et stort TILLYKKE til jer alle tre.

Regionsledelsen arbejder fremadrettet med indgåelse af de lokale samarbejdsaftaler.

Flere steder kan vi tydeligt se, hvad en indgået aftale kan betyde, når samarbejdet måske ikke forløber, som vi gerne ser det for frivillige.

Og så er året 2009 et jubilæumsår – ikke blot for Beredskabsforbundet på landsplan, men nu melder kredse sig også banen. Således kan Middelfart afholde 75 års jubilæum i oktober måned. Vi har også en stribe jubilæer ved de sønderjyske frivillige brandværn. Her er der tale om endnu flere år.

Alle jubilarer ønskes tillykke!

Sommerferien lægger en dæmper på mange aktiviteter rundt om i kredsene. Men alligevel er der gang i meget. Der er Langelandsfestival, der er Musik ved Søen, der er forskellige samaritervagter og brandvagter, som en del er involveret i.

Den 12. september har Region Syddanmark arrangeret en BF-dag i Esbjerg. Her håber vi på rigtig stor opbakning fra de forskellige kredse.

Se mere nedenfor.

Alle ønskes en god sommerferie.

Else Højsager Regionsleder Beredskabets dag Lørdag den 12. september afholder Beredskabsforbundets kredse i Region Syddanmark Beredskabets dag. Her vil frivillige vise nogle af de mange spændende opgaver, som de løser for redningsberedskabet. Dagen igennem vil der være arrangementer for hele familien.

Beredskabsdagen afholdes i gryden på Gl. Vardevej i Esbjerg. Dagen starter kl. 10.30 med velkomst af borgmester Johnny Søtrup.

De sidste aktiviteter er færdige kl. 16.00.

Mens børnene kan få lavet drabelige sminkninger, er der smagsprøver fra feltkomfuret.

Selvfølgelig vil der også blive demonstreret slukning af forskellige brande, ligesom alle har mulighed for at prøve røgdykkernes udstyr.

Der vil være meget materiel at se på, for hele Støttepunkt Esbjerg har forladt garagen og vil være på pladsen (medmindre de er på en skarp indsats).

Kom og få en god dag, mød andre frivillige og bliv inspireret af Beredskabsforbundet.

Programmet vil blive opdateret på www.syddanmark.dk Anders Rousing Bent Kristensen 2. viceregionsleder kredsleder i Esbjerg

Region Hovedstaden Det har været en meget travl periode i Region Hovedstaden.

Mange af vores frivillige har været travlt optaget med at pumpe vand efter de massive regnskyl, som ramte Region Hovedstaden i juni måned. Faktisk er der pumpet mere end 10 millioner liter vand væk. Mere end 130 frivillige har været i aktion, og der er brugt mere end 1.350 mandetimer! En rigtig flot præstation. Region Hovedstaden udsendte i

Udstyr til:

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Beredskab Beredskab 29 29

den forbindelse en pressemeddelelse, som blandt andet blev udsendt af Ritzau og omtalt i nogle af de landsdækkende aviser. Også TV2 Lorry – TV2’s regionale Tv-kanal for Region Hovedstaden – lavede et indslag i deres formiddagsprogram Brunch. Indslaget kan ses på TV2 Lorrys hjemmeside. Der står meget mere om de frivilliges kamp mod vandmasserne inde i bladet.

Den 13. maj havde Region Hovedstaden inviteret alle frivillige i regionens område til besøg på Christiansborg. Her stod Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, MF klar til at vise rundt på både kendte og ukendte steder på Christiansborg. Christiansborg er meget mere end Folketinget, som naturligvis er den vigtigste del af det store bygningskompleks. Hvis nogen tror, at politikere er kedelige – ja, så gjorde Bjarne Laustsen alt for at modbevise dette! Det jyske lune fornægter sig ikke, og Bjarne Laustsen lavede en flot rundvisning med masser af sjove anekdoter undervejs. Når man sådan går rundt inde i de store sale, kan man ikke undgå at få en smule ærefrygt for det pompøse og alt det, som er foregået gennem tiderne. Det hele sluttede med lidt at drikke på Bjarne Laustsens kontor – som bliver brugt til ”Dronningeværelse”, når Dronningen møder op i Folketinget. Selv her var der en spændende historie. Alt i alt en særdeles spændende rundvisning.

Kort før landsrådsmødet afholdt Region Hovedstaden et regionsmøde, hvor regionens kredse mødtes og diskuterede dagsorden for landsrådsmødet. Der blev også tid til en snak kredsene imellem, om hvad der foregår i kredsene, og hvordan vi bedst kan støtte op om de forskellige aktiviteter i kredsene.

Egentlig utroligt hvor meget man når at snakke sammen på så få timer!

Selve landsrådsmødet deltog Region Hovedstaden naturligvis også i. Regionen havde syv hæderstegnsmodtagere ud af de 22 hæderstegn, der blev uddelt. Region Hovedstaden ønsker endnu engang tillykke til alle hæderstegnsmodtagerne. I forbindelse med selve landsrådsmødet var der en meget spændende politisk debat, som gav stof til eftertanke – både for os, men sikkert også for politikerne.

I skrivende stund er der fuld gang i forberedelserne til Østbørn-lejren, som afholdes i Ishøj. Det bliver 14 spændende dage, hvor de ca. 30 polske børnehjemsbørn får et vigtigt

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

»

regioner og kredse »

afbræk i deres normale hverdag. I løbet af de 14 dage skal børnene en tur i Zoologisk Have, de skal ud at sejle i Københavns Havn, de skal en tur i Hedeland, de skal i Tivoli, de skal sejle i kano på Mølleåen og meget andet.

Rigtig mange spændende aktiviteter, som gerne skulle give børnene nogle spændende oplevelser og ny energi, inden de igen vender tilbage til Polen.

Region Hovedstaden afholder et kredslederseminar i weekenden 19. - 20. september.

Invitationen er sendt ud til samtlige kreds- og vicekredsledere i Region Hovedstaden. På seminaret vil der være tre hovedtemaer: • Eksterne samarbejdspartnere • Hvilke rettigheder har vi som kreds • Hvervning Til hvert af emnerne er der inviteret nogle oplægsholdere – både fra Beredskabsforbundet, men også udefra. Der er lagt op til en rigtig spændende weekend, hvor regionsledelsen håber, at alle kredse vil være repræsenterede.

Region Hovedstaden opdaterer løbende vores hjemmeside, hvor du hele tiden kan følge med i, hvad der sker i regionen. Du finder hjemmesiden på adressen: www.bfrh.dk Søren Brandt Informationsassistent

Frederiksberg Natløb Den 12. juni afholdt Boldklubben Ydon natløb på 5 & 10 km med start/mål på Solbjerg Plads. Der var godt 3.000 deltagere.

Vi havde FHJ-vagt ved start/mål, til trods for den silende regn, var der kun et par små uheld.

Jesper Elleby Holm repræsenterede Beredskabsforbundet ved Copenhagen Marathon den 24. maj 2009. På t-shirten står der ’Lær førstehjælp – fordi liv reddes i nuet’

Frederiksberg dagene Dagene blev afviklet den 13. og 14. juni på Solbjerg Plads.

Der var stor aktivitet begge dage med flere tusinde deltagere, også her var vores opgave FHJ-vagt.

Sankthans-fest For 16. gang havde foreningen Norden bedt os om at hjælpe med afviklingen af Sankthansfesten i Frederiksberg have.

Vi havde FHJ-vagten og stod også for udlevering af aftenens program til de mange tusinde deltagere. Borgmester Jørgen Glenthøj holdt årets båltale.

Sankthans-fest i Frederiksberg have

Trods de ca. 40.000 gæster var vi forskånet for uheld (2 stk. plaster + 2 stk. hovedpinepiller). I vagten deltog ni frivillige fra kredsen.

På grund af, at vi i den aktive styrke ikke har branduddannede, var frivillige fra beredskabscentret inde og tænde og slukke bålet og holde brandvagt, tak til dem for deres indsats.

25 års medalje Frivillig Bente Blumensaat har været frivillig i 25 år. Hun har i alle årene været tilknyttet redningshundetjenesten. Her har Bente udført et stort stykke frivilligt arbejde og bestridt flere lederposter.

Den 30. juni fik Bente overrakt 25 års medaljen af borgmester Jørgen Glenthøj ved en lille højtidelighed på hans kontor.

Ib Otte kredsleder

Landsplan Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Debatforum Deltag i debatten om de frivillige og Beredskabsforbundet på www.beredskab.dk.

Beredskab Beredskab 30 30

regioner og kredse bliver informeret om meget af det nyeste udstyr, korpset råder over.

Efter en frokost i Karetmagerens Hus følger det sociale islæt i form af et besøg på Gavnø Slot og slotshave. Husk at overholde tilmeldingsfristen.

Vi ønsker tillykke Vort bestyrelsesmedlem gennem mange år, Elton Sejerø, var blandt modtagerne af Beredskabsforbundets hæderstegn 2009, der uddeles til en række personer, som har ydet et stort stykke arbejde for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet.

Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med forbundets landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand den 6. juni 2009.

Sammenslutningen ønsker Elton hjertelig tillykke med endnu et hæderstegn.

Beredskabsforbundets nye uniformsmærke

Nyt uniformsmærke Beredskabsforbundet har fået sit eget uniformsmærke. Mærkets motiv er Beredskabsforbundets logo. Mærket kan rekvireres ved at kontakte din regionale uniformsansvarlige.

Denne finder du under Kontakt på www.beredskab.dk.

Støttemedlem Gratis førstehjælpskursus Der vil i løbet af efteråret være mulighed for at komme på gratis repetitionskurser i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagen Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varighed: 2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år.

For booking af en førstehjælpsinstruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab Sommermøde Der er netop udsendt indbydelse til vores traditionelle sommermøde med ledsagere, som denne gang afholdes lørdag den 15. august.

Vi mødes ved BRSS, Næstved, hvor vi fagligt

og forbedringer i H1. Der er bl.a. opstillet en vitrine i caféen med udstilling af sikkerhedsudstyr, ligesom belysningen er blevet erstattet af energibesparende og miljøvenlige pærer. Og det er dyrt at være miljøbevidst!

Nina Lindhardt Formand

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk

Velkommen til nye medlemmer Inden for det sidste kvartal har vi kunnet byde endnu ni personer velkommen som medlemmer af sammenslutningen, der lige nu tæller 108 personer. Det vidner om, at interessen for at styrke det interne beredskab på vores arbejdspladser er stadigt voksende.

Efterårets aktiviteter Der er nu lagt op til endnu tre spændende medlemsmøder i efterårets løb.

Følg med på Sammenslutningens hjemmeside: www.virk-bered.dk Niels Erik Bølling

Nyt fra støtteforeningen ”BF-Barakkens Venner” Støtteforeningen ”BF-Barakkens Venner” afholdt generalforsamling den 14. juni i Barak H1 i Frøslevlejren. Her kunne en tilfreds formand bl.a. oplyse, at der i forbindelse med det netop afholdte jubilæumslandsrådsmøde var kommet 2.770,50 kr. i den medbragte mælkejunge. Det var lige knapt 1.000 kr. mere end sidste år. Så man kan da godt ærgre sig lidt over, at der er så langt mellem jubilæerne! På samme landsrådsmøde donerede Lolland Kreds, der vist har en sjælden god samarbejdsaftale med kommunen 2.000 kr. til barakken. Støtteforeningen vil gerne hermed sige hjertelig tak for donationerne til driften af Barak H1.

Efter generalforsamlingen er ”Barakkens Venner” blevet bevilget 6.571 kr. af Tips- og Lottomidlerne til hjælp til indkøb af enten lærred til fremvisning, projektor til fremvisning eller fladskærm til kursusafdelingen.

Hvad bliver støtteforeningens indsamlede midler så brugt til? I 2008 har de 15.000 kr., som vi kunne overdrage til formanden for Fondsbestyrelsen H.A.J. Larsen i efteråret været med til at finansiere vedligeholdelse

Beredskab Beredskab 31 31

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

PP

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

UMM Id nr: 42102

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Målrettet sikkerhedstræning Falck Nutec er i dag et internationalt anerkendt uddannelsescenter. Vores kompetence er opbygget gennem mere end 30 års udvikling.

Vi tilbyder og udfører godkendt og målrettet sikkehedstræning inden for bl.a. brand og redning, skibsfart, vindmøller, industri og service, maritim sikring, kemikalietræning, krisestyring og beredskabsledelse samt sikkerhedsrådgivning.

Vi skræddersyer omkostningseffektive og proffesionelle løsninger.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk