BEREDSKAB 05, September, 2010

nummer 5 · September 2010

TEMA: r

Køretøjeiel og mater

Interview med forsvarsministeren, side 12-13 BF-Stævne og DM for Redningshunde, side 14-16

Skybrud kræver frivillige side 4

www.pro-safe.dk Eurovinil oppustelige telte Coltri Sub kompressorer Teltet som bruges af Beredskabet – kan andre have interesse?

Dansk importør i mere end 15 år med Nordens største reservedelslager

Pro-Safe RIB-gummibåde Mere end 10 års erfaring med salg/ service til stat/militær - kontakt os gerne for referencer/rådgivning.

Pro -Safe A/S :: Mølle Møllevangen va ngen 6 60 0 :: D K -42 20 Kor sør : : T l f : +45 3295 2878 emai l: in fo@ p ro- s a f e . dk

Leder

Naturkatastrofer kræver frivillige Regnen har væltet ned i august. Sneen har væltet ned tidligere på året. Det har mange steder sat samfundets beredskab på prøve. I forbindelse med sommerens regnskyl var redningsberedskabets frivillige en yderst vigtig faktor i arbejdet med at få pumpet de enorme vandmængder væk. Og det er højst sandsynligt scenarier, som vi i stigende grad skal vænne os til at se i fremtiden.

Der kan efter endnu et naturskabt vejrfænomen således ikke herske tvivl om, at frivillige i redningsberedskabet er en yderst vigtig ressource at have i baghånden. Regeringen gør selv i deres redegørelse om beredskabet for 2010 opmærksom på de stigende konsekvenser for redningsberedskabet som følge af de voldsommere vejrforhold. Men der er ikke en egentlig fokus på, hvordan redningsberedskabet skal imødegå problemerne. Det ligger selvfølgelig i kortene, at det er de enkelte kommuners ansvar at dimensionere ud fra dette. Her gælder et gammelt huskeråd, at det altid er bedre at være på forkant med situationen, blandt andet hvad angår materiel og mandskab/frivillige, end at halse bagefter, fordi man lige pludselig står i problemet og skal foretage panikløsninger. Der er ingen tvivl om, at kommunernes økonomi er presset, og at de derfor kigger hele vejen rundt for at finde besparelser. Herunder også på beredskabsområdet. Og netop i denne situation er det en meget stor fordel for beredskaberne at have frivillige tilknyttet.

Ja, det koster penge og administration at have frivillige. Men dette opvejet mod den

Nummer 5 - September 2010 - 30. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

Indhold

ressource, der står til rådighed, og det ulønnede arbejde, som de udfører til gavn for kommunen, så er det at have frivillige kun en gevinst. Under alle omstændigheder bør den aktuelle mangel på både deltidsbrandfolk og frivillige allerede nu få advarselslamperne til at lyse gule ved både lokal- og folketingspolitikerne. Man har dog fra politikernes side taget fat på problemet ved at afsætte midler for at hverve flere deltidsbrandfolk.

Men der mangler fortsat fokus på de frivillige i samme omfang. Skal vi have et beredskab i fremtiden, der kan håndtere de fleste situationer, og et frivilligberedskab, der altid kan træde til ved spidsbelastninger, så er vi nødt til at tage hånd om opgaven nu. En periode med økonomisk krise får tilgangen af frivillige til at falde, da folk forståeligt nok bliver nødt til at prioritere deres civile arbejde højere.

Derfor skal der arbejdes endnu hårdere og intenst med hvervekampagnerne. Det koster både mandskabskraft og økonomi at gøre dette. Selv om flere af forsvarsog beredskabsordførerne på forhånd har varslet besparelser for det kommende beredskabsforlig, så er frivilligområdet ikke det rette sted at spare. Tværtimod.

Området er nødt til at blive styrket, så Beredskabsforbundet i samarbejde med kommunerne kan sikre en fastholdelse og fortsat tilgang af frivillige til beredskaberne. Vi har brug for det – det står skrevet i regnen.

BEREDSKAB

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Adm. direktør Per Kjærholt

Oplag: 13.059 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2009 - 30/6-2010

Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab 3

Skybrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Pionerkranvogn . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Hurtig hjælp fra luften . . . . . . . . . . . . 8 Flyvende brandbiler i lufthavnen . . . . . 10 Minister for beredskabet . . . . . . . . . . 12

Et formidabelt stævne . . . . . . . . . . . 14 Forsvarsministerens tale på FKB årsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Beredskabsstyrelsens tale på FKB . . 19 Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Juniorer kom på arbejde til stævne . . 22 Et døgn med grin og strabadser . . . . . 24 Forebyggelsesuddannelserne er snart klar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Med snuden i sporet . . . . . . . . . . . . 28 Nyt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Rutinerede samaritter skabte tryghed 30 Beredskabsforbundets temadage . . . 31 Nijmegenmarch . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Uden ordentligt mad og drikke, du’r de frivillige ikke . . . . . . . . . . . . 33 DSRS Helsingør . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Brand på brandstationen . . . . . . . . . 36 Faner og brandfolk blev luftet . . . . . . 36 DFI Information . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Regioner og kredse . . . . . . . . . . . . . 38 Deadline til næste blad er mandag den 1. november – bladet udkommer torsdag den 26. november

Abonnement: 2010, seks udgivelser, pris 150 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto: Polfoto

Naturkatastrofer

Skybrud

August blev en regnfuld måned med oversvømmelser mange steder i landet. Det gav arbejde til de frivillige. Specielt tirsdag den 17. august blev en travl dag.

Af Mads Jakobsen På 24 timer faldt der over 130 mm regn i Billund. Flere biler blev fanget i vandmasserne i hovedstadsområdet. August viste sig at være en yderst regnfuld måned med masser af skybrud og efterfølgende oversvømmelser. Det gav stor travlhed for de frivillige i redningsberedskabet mange steder i landet.

Tirsdag den 17. august var 12 frivillige fra Redningsberedskab Furesø ude at pumpe ca. 300.000 liter vand væk fra stier og tunneller i kommunen. Der var indsat to pumper, og hele indsatsen varede fire timer.

I Skanderborg fik de frivillige, der er tilknyttet sms-grupperne pumpe- og lænseopgaver, en sms-alarm om aftenen. Det drejede sig om et kolonihaveområde, der var ved at blive oversvømmet af vandet fra en bæk. Kort tid efter indløb alarm nr. to, og dette var også en bæk med tilhørende regnvandsbassin, der var gået over sine breder. Her var det to huse, som var truet af vandet. Ved det ene hus var vandet nået ind i udestuen, og da de frivillige ankom, manglede vandet to cm i at løbe ind i selve huset. Ved denne opgave fik de

frivillige mulighed for at få afprøvet deres to nyindkøbte Grindex-pumper med en samlet pumpeevne på 3.240 liter i minuttet. Under denne opgave indløb alarm nr. tre. Denne gang var det et regnvandsbassin, hvor vandstanden var så høj, at der var risiko for, at vandet løb ind i en nærliggende virksomheds serverrum. For at klare denne opgave også sørgede de frivillige for, at der blev kørt to pumper ud til regnvandsbassinet, som så blev overtaget af to brandfolk fra Brand & Redning Hørning. De frivillige fra forplejningsenheden sørgede selvfølgelig også for dejlig suppe til de indsatte styrker. Ved alle disse opgaver blev anvendt seks frivillige i syv timer.

Beredskabsstyrelsen Hedehusene blev indsat på Østerbro samt i Vanløse, Kokkedal, Gentofte, Dragør, Helsingør og i Brøndby. I alt var ca. 50 personer indsat, og Beredskabsstyrelsen pumpede mere end 60 millioner liter vand væk fra gader, haver og huse.

Om eftermiddagen blev Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund alarmeret til pumpeopgave ved en fritliggende høj kælder på Københavnsvej i Slangerup.

Vandet stod over en meter op udvendig

Beredskab 4

på husmuren, og inde i kælderen var der omkring 30 cm vand – støt stigende. I kælderen stod to flotte veteran amerikanerbiler på parketgulvet. Det blev sprøjten fra Station Nord, som tog sig af denne opgave. Parketgulvet kunne ikke reddes, men de frivillige fik pumpet vandet væk uden for huset og kunne derefter åbne dørene og tømme vandet ud af kælderen også, så bilerne ikke blev vandets bytte denne gang.

THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkel Oplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store, tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugen under selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strøm nok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS’ omfattende produktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold.

NYHED! “Hvor-er-du?” funktion: Med EADS SINE terminal THR9 får du en unik funktion, som ingen andre SINE terminaler kan tilbyde. Du og dine kolleger kan se hvor mange meter I befinder jer fra hinanden og i hvilken retning!

For the Security of all.

Læs mere på www.zenitel.dk

www.eads.com/pmr

Autoriseret distributør

Tema: køretøjer og materiel

Pionerkranvogn Af Line Nielsen Hos Pionertjenesten i København har de en ordentlig krabat af en kranvogn. Fuldt pakket vejer den 28 tons. Pionererne fik pionerkranvognen i 2009. Den kranvogn, de havde før, var en Mercedes Benz 2226 fra 1976, så den gik på velfortjent pension. Den nye kranvogn er af mærket MAN TGA 35.440, årgang 2006. Pionererne bruger den bl.a. til at fjerne løse ting. Hvis en bygning er styrtet sammen, kan de fx bruge den til at fjerne murbrokker og andet nedfaldent materiale ved hjælp af en grab, som sættes på kranen. Da Dehns Palæ i Bredgade brændte i maj, brugte man bl.a. grabben fra kranvognen til at løfte og fjerne ventilations- og tagdele.

– Den ene side af bygningen, hvor vi tog vægt af på tagetagen med grab styrtede ikke sammen. Det fortæller vel et eller andet om, at det har haft en betydning, fortæller Bent Eriksen, der er pioner hos 4. rode i Københavns Brandvæsen.

Kranvognen har en MKG-kran på 38 tonsmeter mod 10 tonsmeter på den gamle kran. Derudover har den en redningskurv samt en krog, så pionererne kan løfte biler. Den kan løfte op til 8 tons, når den er i inderste position.

– Inderste position er løft i krog på hovedarm, og her kan den altså præstere 8 tons, forklarer Bent Eriksen.

Når kranen er fuldt udfoldet, kan den række ca. 19 meter op i luften og omkring 10 meter ind, da den har et knækkende led – et såkaldt fly jib. Kranen har en automatsikring, der gør, at den ikke bliver overbelastet – den slår simpelthen fra, hvis man forsøger at løfte noget, der er for tungt.

Der er to pionerer på kranvognen, og det er et krav, at alle faste pionerer kan betjene den.

Beredskab 6

Tema: køretøjer og materiel

Hurtig hjælp fra luften Danmarks første akutlægehelikopter har de første tre måneder fløjet 240 missioner.

Af Mads Jakobsen Akutlægehelikopteren dækker hele Sjælland og omliggende øer, og den har foreløbigt haft mellem 0-6 missioner dagligt – i gennemsnit 2,6.

– 212 af missionerne har været til akuthjælp på skadessteder.

Af dem har 124 været traumeskader, mens 85 har været til akutte alvorlige sygdomstilfælde. Sidstnævnte er typisk mennesker med blodpropper i hjertet og blodpropper i hjernen, som helikopterens læge og paramediciner har hjulpet, hvor det gælder om at få fløjet patienterne til Roskilde Sygehus eller Rigshospitalet. Ved traumeskaderne har vi set alt fra trafikulykker til arbejdsulykker og brandsårsofre. Derudover har 28 flyvninger været overflytning af patienter mellem sygehuse (HICAMS – Helicopter Intensive Care Medical Service). Sommerperioden, som har været en stille periode, er inkluderet i tallene. Jeg tror, at vi får mere travlt, når trafikken og arbejdsulykkerne stiger igen efter sommerferien, fortæller Annemarie Bondegaard Thomsen, der er overlæge ved Rigshospitalet og daglig, lægelig leder af projektet.

Helikopteren bliver primært rekvireret til alvorlige trafikuheld med formodning om svær tilskadekomst fx højhastigheds- og motorcykelulykker, alvorlige faldulykker og generelt til store ulykker, ofre med livstruende skud- eller stiksår, patienter med alvorlige brandsår samt svært syge småbørn. Helikopteren har tidligere været sendt til Bornholm ved en større busulykke i august, men Bornholm indgår i øvrigt ikke i akutlægehelikopterens dækningsområde.

Det afgørende for at bruge akutlægehelikopteren er, at der vil være en tidsmæssig gevinst ved det. Helikopteren flyver som udgangspunkt således ikke til missioner, hvor der er mindre end 30 minutters ambulancekørsel til Rigshospitalet.

• Vi sigter efter de lange ture, hvor der virkelig kan være en gevinst ved, at vi transporterer den tilskadekomne til Rigshospitalet med helikopteren i stedet for i en ambulance. For svært

Paramediciner Mark Harvey viser noget af udstyret frem

tilskadekomne traumepatienter er det afgørende, at de bringes direkte til traumecentret, hvor der kan tages hånd om alle skader. En opgørelse fra 2006 har vist, at der kan gå helt op til fire timer, før en traumepatient når Rigshospitalets traumecenter, hvis vedkommende primært er bragt ind til nærmeste sygehus.

• En netop offentliggjort undersøgelse fra Århus af patienter med blodprop i hjertet dokumenterer, at hurtig adgang til ballonbehandling er helt essentiel. Risikoen for at dø inden for det første år er 15 %, hvis patienten behandles inden for 1 time efter symptomdebut frem for 30 %, hvis der går 3 timer eller mere. På Sjælland bringer akutlægehelikopteren hjertepatienter direkte til Rigshospitalets kardiologiske afdeling.

• Akutlægehelikopteren kan være livreddende og bidrage til, at alle patienter får mulighed for at nå frem til den højt specialiserede behandling. Det understreges af, at vi allerede har været på adskillige missioner, som har været livreddende, siger Annemarie Bondegaard Thomsen.

Hun slår fast, at akutlægehelikopteren ikke er sat i verden for at nedlægge ambulancer, lægeambulancer eller lukke sygehuse. Helikopteren skal alene ses som et supplement til det eksisterende beredskab, hvor den kan redde liv med sin hurtige transporttid. En anden fordel er, at det lokale beredskab med ambulancer og lægeambulancer hurtigt er reetableret, når akutlægehelikopteren overtager patienten og den lange transport.

Den skal således skabe tryghed i de områder, hvor der kan være langt til den specialiserede behandling.

Besætning og helikopter Akutlægehelikopteren er en Eurocopter BK117B-2, der har to jetturbinemotorer med hver 750 HK. Det er den mest brugte lægehelikopter i Europa. Den har en aktionsradius på ca. 500 km og en tophastighed på 240 km/t. Operationstiden er i dagtimerne,

Pilot Michael Bech Jensen bag styrepennen

Beredskab 8

Tema: køretøjer og materiel

TrygFonden har doneret 50 millioner til forsøgsordningen med akutlægehelikopteren. Projektet skal vare i halvandet år

hvorfor evt. serviceeftersyn kan foregå om natten. På en mission består besætningen af: En pilot, en akutlæge og en paramediciner. I alt er der tilknyttet tre piloter, fem paramedicinere og ti akutlæger, som indgår i en turnusordning.

Pilot på helikopteren er denne augustdag Michael Bech Jensen.

Han har været helikopterpilot siden 1997 og blandt andet fløjet på Grønland, og for ham er det et drømmejob: – Det er et drømmejob for mig at være på akutlægehelikopteren.

Min opgave på vagten er hver morgen at tjekke vejrrapporterne samt kontrollere og klargøre helikopteren. Vejret har betydning for os, da vi flyver efter de visuelle flyveregler, og ikke efter instrumentflyveregler. Derfor skal vi have en vis sigtbarhed og højde til skyerne. Således kan vi i tåge have problemer med at flyve, men i regn og blæst kan vi uden problemer gå i luften.

Sammenlagt har helikopteren kun været grounded tre procent af beredskabstiden på grund af dårligt vejr, fortæller Michael Bech Jensen.

Helikopteren er i luften på tre minutter og kan fra Ringsted være fremme overalt på Sjælland inden for 20 minutter. En flyvetur fra Nakskov til Rigshospitalet tager cirka 25 minutter. En tilsvarende tur i ambulance vil tage fem kvarter.

Som hems (Helicopter Emergency Medical Service) crew member sidder paramedicineren ved siden af og hjælper piloten i cockpittet. Paramedicinerens opgave på turen ud er at tale med vagtcentralen samt følge med på kort. Paramedicineren fungerer derfor som et ekstra sæt øjne, hvilket specielt i dårligt vejr kan være en nødvendighed. På skadested og på turen ind til hospitalet er opgaven at assistere akutlægen.

Mark Harvey har været 21 år ved Falck og har både været ambulanceredder og paramediciner på akutlægebil.

– Overgangen fra akutlægebil til helikopter har været ganske ligetil. Der er ikke den store forskel, og det er de samme opgaver, som man kommer ud til. Som paramediciner på helikopteren har

jeg flere opgaver. Inden take off står jeg foran helikopteren og holder øje med motoren og rotorbladene samt kobler strømmen fra. Når vi kommer til skadestedet, er jeg den første, der hopper ud og sikrer området, så helikopteren kan lande forsvarligt, fortæller Mark Harvey. Helikopteren indeholder alt fra defibrillator, medicin og iltudstyr til spineboard og respirator. Det er tale om en flyvende akutmedicinsk skadestue, der kan håndtere alle traumer og akutte sygdomstilfælde.

Fup eller fakta Det er håbløst, at den ikke flyver om natten – Det er planlagt i projektforløbet, da det er mere kompliceret og mere omkostningstungt at flyve om natten. I fremtiden vil dette være en del af konceptet, hvis man politisk beslutter at videreføre projektet.

Den kan ikke flyve i regnvejr, eller hvis det blæser – Dette er ikke korrekt.

Den kan ikke flyve, hvis det sner eller er koldt – Dette er ikke korrekt. Det er et problem, hvis det er tåget eller meget lavt skydække. Helikopteren har været holdt på jorden ca.

3 % af den mulige flyvetid indtil nu.

Den kan ikke lande tæt nok på patienten – Ikke korrekt, den kan lande inden for ganske få meter fra et skadested på en landevej eller i en baghave.

Den spærrer for trafikken i en time – Dette er ikke korrekt. Helikopteren er typisk på et skadested ganske kortvarigt, og redningsmandskabet har indtil nu ikke kunnet frigive trafikken før længe efter, at helikopteren er fløjet.

Den er alt for dyr – Måske. Dette vil blive klarlagt, når forskningsprojektet er gennemført. Her vil man blandt andet kigge på det sundhedsøkonomiske og lave en cost/benefit analyse.

Beredskab 9

Tema: køretøjer og materiel

Flyvende brandbiler i lufthavnen På trods af størrelsen er Københavns Lufthavns Brand og Rednings store crash tendere både hurtige og ekstremt manøvredygtige.

Af Mads Jakobsen Københavns Lufthavn er en af Danmarks travleste arbejdspladser. Det er også en af de arbejdspladser med den højeste sikkerhed. Det skyldes ikke mindst risikoen for, at hvis noget går galt, så kan det gå rigtig galt. Samtidig er tiden en afgørende faktor, når man snakker flyulykker. Tingene kan hurtigt eskalere, og derfor skal man hurtigt kunne sætte ind. Og med det passagerantal, den last og brændstofmængde, som et fly kan medbringe, så kan tingene hurtigt eskalere. Det fordrer et hurtigt reagerende brandvæsen, og det findes i Københavns Lufthavn.

Crash tendere klarer opgaven Til at klare opgaven har Brand og Redning tre store Rosenbauer Panther C5 6x6 crash tendere, der er bygget i Østrig.

Det specielle ved disse store brandbiler er, at de foruden vandtanke på mellem 10.000-12.000 l. vand også er forsynet med skum, der i en blanding med vand via kanon har en kastelængde på op til 100 m. Crash tenderen er designet specielt til lufthavnsbrug og er teknologisk forbedret på en række områder. Under brandbilen sidder der fx dyser, der sikrer, at køretøjet kan køre i antændt flybrændstof uden at blive beskadiget, og dermed kan den komme tæt på det forulykkede fly.

– I Københavns Lufthavn har vi altid været på forkant med den teknologiske udvikling inden for specialudstyr til lufthavnsbrandvæsner, men en ny æra begyndte med leveringen af de tre Panthere, fortæller redningsleder Ole Carlsen, der har været ansat ved lufthavnsbrandvæsnet siden 1995. Ole Carlsen er ved siden af arbejdet som redningsleder i lufthavnen også viceberedskabschef i Dragør Kommune.

Men for ham er det en drengedrøm også at kunne være ved Brand og Redning i lufthavnen.

– De har formidable køreegenskaber og er specialbyggede til opgaverne i en lufthavn.

Den første blev leveret i efteråret 2007,

bom kan hæves eller sænkes ned foran køretøjet, skydes ud og drejes alt efter hvilken opgaven køretøjet tildeles, fortæller Ole Carlsen med stor entusiasme, og fortsætter: – For enden af bommen sidder et avan-

og de to næste fulgte så i efteråret 2008.

Den første er traditionelt opbygget med tagmonteret kanon, som har en kapacitet på 6.000 l/min. samt en frontmonteret monitor (kanon) med en ydelse på 1.200 l/min.

Desuden har køretøjet et Rosenbauer Flash-CAFS anlæg (Compressed Air Foam System), hvor komprimeret atmosfærisk luft gennem en tilblander blandes med vand og skumvæske. Dette giver en forbedret skumkvalitet, en bedre vedhæftningsevne og en længere koncentreret kastelængde. Køretøjet er også udstyret med termisk kamera.

De to næste Panthere er udstyret med HRET (High Reach Extenable Turret), også kaldet ”The Snozzle”, som er en bom monteret på toppen af køretøjet. Denne

ceret hoved med en kombinationsdysse (strålehoved), et spyd som kan trænge gennem en flykrop og slukke/køle indvendigt i et flys kabine eller lastrum.

Desuden er der videokamera og termisk kamera integreret i bommens hoved. De to Panthere er ligeledes opbygget med HydroChem-slukningsanlæg, hvor vand og/eller skum og pulver kombineres til ét slukningsmiddel. Pulver er et særdeles effektivt slukningsmiddel, men har en begrænset kastelængde, og hvor vinden kan have afgørende betydning for slukningsresultatet. HydroChem-systemet gør, at kombinationsdyssen skaber en tunnel af vand hvori pulveret frembringes.

Dette giver for pulveret en klart forbedret kastelængde, og påvirkningen af vind er minimeret. At kombinere vand, skum og

Beredskab 10

Tema: køretøjer og materiel de to stationer i lufthavnen 1.600 udrykninger i 2009.

– Vores first responders team har reddet mange liv i terminalerne ved at udøve livreddende førstehjælp. De er hurtigt fremme og kan derfor gøre en forskel.

Ud af 12 hjertestop, som passagerer har fået på lufthavnens område, blev ni af dem genoplivet, og af dem overlevede syv efterfølgende, siger Ole Carlsen.

Alligevel er de 68 mænd ansat i Brand og Redning i Københavns Lufthavne benhårdt trænet til at kunne rykke ud og effektivt slukke ilden. Døgnet rundt er der 14 mand på vagt – syv på hver af lufthavnens to brandstationer. Brandmændene arbejder 24 timer og har derefter tre dage fri.

– Det er utrolig eftertragtet at være brandmand hos os. Det er ikke usædvanligt, at vi til bare én stilling kan få op til 300 ansøgninger. Det er uden tvivl en stor drøm for mange at komme til arbejde som et lufthavnsbrandvæsen. For det er dét, vi er. Vi er et brandvæsen, som primært kun har den specialiserede kerneopgave at slukke brande i fly. Og samtidig så har vi en spændende og udfordrende arbejdsplads med en helt fantastisk atmosfære, fortæller Ole Carlsen.

pulver giver tilsammen et slukningsmiddel, som har en kølende, kvælende og antikatalytisk effekt, og som med stor fordel kan benyttes ved brand i udstrømmende gasarter, væsker og brandforløb i flere dimensioner, fx antændt brændstof fra en flyvinge, forklarer redningslederen ved Københavns Lufthavn Brand og Redning. Ole Carlsen betegner sig selv som lidt af en flynørd og kender forskel på stort set alle de fly, som letter og lander i lufthavnen. Gennem sin store interesse for fly kender han således også konstruktionerne på de enkelte fly, og det er en vigtig viden og erfaring at have, hvis noget en dag skulle gå galt.

To stationer til hurtig respons Senest tre minutter efter alarmering skal

crash tenderen yde indsats ved et flyhavari. For at dette kan lade sig gøre inden for lufthavnens område, er det nødvendigt med to brandstationer. Ellers kan responstiden ikke opfyldes.

– Luftfartsloven, der i nogen grad bygger på ICAO’s (International Civil Aviation Organisation) standarder og anbefalinger, fortæller os, hvordan vores beredskab skal være strikket sammen. Både hvad angår materiel, mandskab og responstid.

Derfor ligger de to stationer strategisk placeret, så dette kan lade sig gøre, fortæller Ole Carlsen Men brandvæsnet i lufthavnen har også mange andre opgaver at varetage og står derfor blandt andet for førstehjælp og defekte branddøre og for mindre brande i terminaler, biler og hangarer. I alt havde

Beredskab 11

En Rosenbauer Panther C5 6x6 kan accelerere fra 0-80 km/t på bare 26 sekunder. Den har en tophastighed på 115 km/t og vejer 34 ton. Panther-modellen har kun én motor, en Caterpillar 705 HK, og det betyder, at der er plads til mere vand og skum end på lufthavnens tidligere brandbiler. En ekstra finesse på crash tenderen er en buet forrude, der sikrer et synsfelt for chaufføren på 240 grader rundt. Det sikrer og gør det nemmere for chaufføren at overskue vejens forløb og det udstyr, der er i brug. Desuden er det teknologiske udstyr mere brugervenligt og nemmere at navigere, og det giver i sidste ende en bedre udnyttelse af slukningsvandet.

Interview

Minister for beredskabet Blå bog

Gitte Lillelund Bech er født den 21. januar 1969 i Århus.

Hun er gift med Thomas Egebo, departementschef i Klima- og Energiministeriet.

Parlamentarisk karriere

• Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn fra 2006 • Venstres indfødsretsordfører fra 2007 • Venstres udviklingsordfører fra 2010 • Medlem af Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget fra 2006 og medlem af Indfødsretsudvalget fra 2007 • Stedfortræder i Uddannelsesudvalget fra 2009 • Stedfortræder i Skatteudvalget fra 2007 • Medlem af regeringens Forsvarskommission 2008-2009. Næstformand for Folketingets Forsvarsudvalg 2005-2006. Venstres transportpolitiske ordfører 2005-2006 • Venstres uddannelsespolitiske ordfører 2001-2005 • Venstres kandidat i Gladsaxekredsen fra 1996

Uddannelse og erhverv

• Cand.merc.mat., Handelshøjskolen i København 1990-1992. HA.mat., Handelshøjskolen i København 1987-1990 • Økonom, Nykredit 1998-1999.

• Konsulent, Financial Specialist, COWI Rådgivende Ingeniører A/S 1994-1998 • Financial Analyst, Den Danske Bank 1991-1994

BEREDSKAB har mødt forsvarsminister Gitte Lillelund Bech til en snak om frivilligtanken i redningsberedskabet.

Af Mads Jakobsen Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech har netop været minister for forsvaret og beredskabet i et halvt år. Den første kvindelige minister på denne post. Erfaring med området har hun i forvejen fra sin tid som medlem af både Forsvarskommissionen og Forsvarsudvalget. Så for ministeren har den største udfordring foreløbigt været det at være minister: – Jeg har min basisviden om forsvaret og beredskabet på plads fra min tid som medlem af kommissionen og udvalget. Derfor handlede det for mig i starten om selve det at være minister. At sidde for enden af bordet med ansvaret for ressortområderne. Men med ministerposten har jeg ingen intention om at skulle sætte mit personlige fingeraftryk og foretage radikale omvæltninger, siger forsvarsministeren.

Frivillig en vigtig ressource Gitte Lillelund Bech har stor respekt for de frivillige, som står til rådighed for redningsberedskabet. Budskabet omkring det at være frivillig, ser hun gerne, kommer i fokus og bredt ud til befolkningen.

– Vi skal i den kommende tid have fokus på rekruttering. For det er vigtigt, at vi har frivillige at kunne trække på i spidsbelastningssituationer. Jeg kunne også godt tænke mig, at spektret af frivillige generelt kommer til at indeholde flere kvinder og personer med anden etnisk baggrund end dansk i redningsberedskabet. Det skal afspejle samfundet, som vi lever i. Men det er også en balancegang for beredskaberne at have frivillige. For de vil gerne bruges, og hvis de ikke gør det, falder de fra. Samtidig er det også væsentligt, at uddannelserne er målrettet de opgaver, som de frivillige kommer til at udføre. Der skal være sammenhæng mellem de ting, siger Gitte Lillelund Bech.

Beredskab 12

Ministeren ser et stort perspektiv i at have frivillige, der kan hjælpe til både nationalt og ikke mindst internationalt. For hende handler det om, at Danmark kan bidrage med den specialiserede ekspertise, som vi har på mange områder.

– Det er yderst positivt, at redningsberedskabet i store træk bygger på frivillighed.

Det er prisværdigt, at frivillige ønsker at løse opgaver til gavn for samfundet. I fremtiden vil der i højere grad også blive brug for flere frivillige, der ønsker at hjælpe til internationalt. Efterspørgslen stiger. Det kan både være udsendelse til den anden side af jorden og til vores europæiske nabolande, hvor vi blandt andet har hjulpet til ved oversvømmelserne i Polen. Men også på det nationale plan vil der blive brug for flere frivillige. Det er vigtigt, at befolkningen begynder at tænke forebyggelse, og her har jeg store forventninger til de frivilliges arbejde på dette område.

Vi skal se det hele i et større billede, og derfor kommer forebyggelse til at spille en stor rolle. Det er bedre at kunne undgå ulykker, så jo mere fokus vi får på området, jo færre skader vil skulle helbrede og udbedre. Samtidig ser jeg det også som et sundhedstegn, hvis vi bliver bedre til at forebygge, fortæller Gitte Lillelund Bech.

Fokus på frivilligområdet Frivilligtanken er ifølge forsvarsministeren en vigtig grundsten i det danske samfund.

Vi skal sørge for at bevare den. Det kan vi gøre ved at give de frivillige gode vilkår.

– Kommunerne skal være bevidste om at anvende de frivillige. De frivillige vil gerne bruges, og de har motivationen. Derfor har de meldt sig. For at få flere til at melde sig, så skal den gode historie fortælles.

Det gælder for deltidsbrandmændene og de frivillige. Og til dette er Beredskabsforbundet en vigtig aktør, som allerede gør et stort stykke arbejde. Men det er ikke kun

Interview

Forsvarsminister Gitte LIllelund Bech ser de frivillige som en vigtig del af det danske redningsberedskab

mig, som minister, der skal fortælle det.

Det skal de frivillige også selv. Det giver et mere nuanceret billede af, hvad de frivillige laver. Det skaber synlighed og fremhæver frivilligtanken at have fokus på den gode historie. Det kan siges ganske enkelt: Er man god til noget, så fortæl det. Det skal ikke forveksles med at prale, for det er noget helt andet, siger forsvarsministeren.

Beredskabsforbundet vil ifølge Gitte Lillelund Bech fortsat spille en central rolle på frivilligområdet i fremtiden.

– Beredskabsforbundet skal fortsat være talerør for de frivillige i redningsberedskabet. Det er forbundet, der skal være bindeleddet til kommunerne, staten, politikerne og Forsvarsministeriet. Desuden ser jeg Beredskabsforbundet som primus motor for at lancere kampagner både for forebyggelse og rekruttering. Desuden må forbundet meget gerne komme nye idéer. Det har vi brug for. Vi skal tænke ud af boksen og fokusere på, om der er noget, vi kan gøre anderledes. Den økonomiske situation

sætter sine begrænsninger, men det giver også mulighed for alternative tankegange, slutter Gitte Lillelund Bech med hentydning til det kommende beredskabsforlig. Hun opfordrer til, at så mange aktører og organisationer som muligt lægger deres forslag på bordet, så forligskredsen har noget at træffe valg ud fra.

ISS Damage Control Døgnvagt tlf. 70 100 888 STORSKADEBEREDSKAB Tlf. 70 10 08 88

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888 ... vi er der inden for 1 time!

Beredskab 13

GLOSTRUP Holbæk Hillerød

38 10 40 11 59 44 40 11 44 99 40 11

ODENSE

65 93 03 30

VEJLE Esbjerg - Haderslev

75 72 73 48

VORDINGBORG

55 37 19 83

AALBORG Frederikshavn/Værft

98 15 64 00 98 42 64 64

ÅRHUS Aulum - Randers

87 38 81 81

BORNHOLM

56 95 60 65

Landsstævne 2010 / dm for redningshunde

Et formidabelt stævne Randers Redningsberedskab var arrangør af Beredskabsforbundets Landsstævne 2010 og DM for Redningshunde. Et utrolig veltilrettelagt stævne, der forløb lige efter bogen.

Af Mads Jakobsen Lørdag morgen den 11. september stod over 400 frivillige fra redningsberedska-

bet klar på Tirsdalsskolen ved Randers.

Humøret var højt, og alle så frem til et par spændende dage med kammeratskabet i højsædet. Der var således lagt op til et

par dage, hvor de frivillige skulle dyste mod hinanden i en lang række discipliner.

Nyt for stævnet var, at det blev afholdt sammen med DM for Redningshunde. Til Kalundborg i gang på Handlebane

Djursland fik slukket ilden

Frederikssund yder førstehjælp i Brandkonkurrencen

Ringkøbing-Skjern puster ud efter konkurrence

Beredskab 14

Landsstævne 2010 / dm for redningshunde Herning går forrest med fanerne

Landschef Bent Mortensen åbner stævnet

Randers’ borgmester Henning Jensen Nyhuus byder velkommen til Danmarks 7. største by

Nordsjælland i gang med Håndtering Af Tilskadekomne

Næstved snitter til den store guldmedalje

åbningen af stævnet var der taget opstilling på pladsen, hvor musikken blev leveret af Beredskabsforbundets Musikkorps.

Borgmester Henning Jensen Nyhuus bød velkommen og sagde blandt andet: – Det er dejligt at se 24 byer og 413 deltagere i Danmarks syvende største by. I får en travl weekend, men hvor der også vil være tid til smil på læben. I skal huske på, at det ikke blot handler om at vinde, men at nyde hinandens samvær og stifte nye bekendtskaber på tværs af bygrænser.

Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen havde fået den ære at erklære stævnet for åbnet.

– Randers har en udvist en prisværdig velvilje i bestræbelserne på at skabe et rigtig godt stævne. Jeg tror helt bestemt, at det vil lykkes. Der er mange tilmeldte i år, og vi skal mange år tilbage for at finde et lignende deltagerantal. Det er også en styrke, at Beredskabsforbundets Landsstævne i år kan holdes sammen med DM for Redningshunde. Det er jeg glad for, og det vil være med til at styrke Beredskabsforbundet i fremtiden. Og hermed erklærer jeg stævnet for åbnet.

FAKTA Beredskabsforbundets Landsstævne har til formål at samle frivillige fra hele landet til deltagelse i redningsberedskabsrelevante discipliner under venskabelige former for herved at fremme interessen for og sammenholdet i redningsberedskabet i Danmark. BF-Stævnet afholdes i lige år og forsøges lagt skiftevis øst og vest for Storebælt. Frederikssund vil være vært for stævnet i 2012.

Bliv forsikret med din kollega

I gang med konkurrencerne Den første konkurrence var Indkvartering/Forplejning, og holdene skulle tilberede Provencalsk bondegryde med svinebryst, kartofler, løg, gulerødder og bønner, som desværre ikke kunne serveres for stævne-deltagerne som frokost. På parkeringspladsen foran skolen blev der således fyret op, snittet og tilberedt blandt de syv hold, som stillede op: Næstved, Ringsted, Horsens, Frederikssund, Herning, Kolding og Skanderborg. Der var en tidsramme på fire timer, som holdene frit kunne disponere over og lave en tidsplan inden for. Herefter ville dommerne blandt andet bedømme, om holdene havde udnyttet tiden optimalt, hygiejnen i og omkring madlavningen og selve madens konsistens og smag. Holdet fra Næstved løb med de fleste kokkehuer og vandt konkurrencen.

Ude på banerne var der også stor aktivitet, og der blev konkurreret på livet løs. I Redning Handlebane, hvor fem momenter skulle forceres, stillede Kalundborg, Randers og Vejle op til start. De fem momenter omhandlede gennembrydning af en murstensmur, en afstivningsopgave, en bjærgningsopgave, redning fra etage samt båretransport. En konkurrence, som havde mange tilskuere.

Venskabelige konkurrenter Overalt på banerne var der god stemning, og det gode kamme- »

GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2010 sendte vi 15% af bilpræmien retur.

*Det koster alm. sms-takst

Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*.

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk

Beredskab 15

Landsstævne 2010 / dm for redningshunde

Karina Pedersen med Salsa på rundering

Niels Olsen med Whiskey i gang med Færdighed

» ratskab var i top. Der blev grint med hinanden på en ellers grå septemberdag, der bød på lidt regn. Men det var heldigvis ikke nok til at vaske smilene af alle de frivilliges ansigter. Desuden var opbakningen fra alle tilskuerne helt i top. I brandkonkurrencen skulle deltagerne foretage en B-C-udlægning, indtrængning i bygning, personredning, slukningsopgave, flaskeskifte samt førstehjælp. Konkurrencen var bygget op som en ganske almindelig hverdagssituation. På trods af den lidt kolde dag var det dog ikke noget problem for deltagerne at holde varmen i indsatsdragterne. Der blev kæmpet med at få rullet slangerne sammen og rullet dem ud igen på de to baner.

Det samme gjaldt for Redning Stige, hvor der skulle rejses en stige og hæves en båre. Der skulle slås pløkker i jorden som ved rejsning af et cirkustelt for at holde stigen, og det gav sved på panden. Her havde fem holdt valgt at stille op: Holbæk 1 og 2, Kalundborg, Herning og Ringkøbing-Skjern.

Førstehjælp HAT (Håndtering Af Tilskadekomne) var bygget op omkring en trafikulykke. Deltagerne skulle således håndtere den tilskadekomne trafikant og finde ud af, hvilke skader den livlige figurant havde fået. Som tilskuer blev man helt i tvivl, om man var vidne til en virkelig ulykke, for figuranten var virkelig troværdig sminket.

Konkurrencen Kombi havde det største antal tilmeldte hold med 17 stk. Den var opbygget som en handlebane med følgende momenter: Starteftersyn – Stands ulykken – Hjulskifte – Livreddende førstehjælp samt en afsøgningsopgave.

I silende regn søndag blev også Goodwill-prisen overrakt. Den gik i år til Vejle, der udviste god kampånd, gejst og fightervilje.

Og dette til trods for, at vejlenserne var udsat for flere uheld. På turen mod Randers blev der fyldt benzin på en dieselbil, og en af deltagerne måtte en tur på skadestuen med en brækket finger, men vendte efterfølgende tilbage for at fortsætte sin deltagelse i konkurrencerne.

Pokalvinderne Indkvartering/Forplejning: Brandtjenesten: Redningstjenesten Stige: Redningstjenesten Handlebane:

Næstved Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Kalundborg

Udstyr til:

Også hundene var klar i Randers

Førstehjælp HAT: Frederikssund 1 Kombi-konkurrencen: Beredskabscenter Aalborg 5 5-kamp: Djursland Goodwill: Vejle DM for Redningshunde Sideløbende med BF-Stævnet blev DM for Redningshunde afholdt. 32 hunde fra ni byer stillede op til Danmarksmesterskabet. På sportspladsen blev der konkurreret i Eftersøgning, Lydighed og Færdighed/Forhindringsbane. Dette var en stor succes – ikke mindst for alle de tilskuere, som fulgte konkurrencerne og hundene tæt. Tre andre konkurrencer foregik i skov- og markområde uden for Randers: Sporsøg foregik således i et åbent areal med højt græs, Feltsøg i skov med kraftig vækst i skovbunden, og Rundering foregik i let skov med små træer.

Mange af tilskuerne var imponerede over de færdigheder, som hundene kunne udvise. I Feltsøg kunne hundeførerne med hurtige og præcise kommandoer inden for ti minutter få hundene til at finde tre små genstande, der var gemt i skovbunden på et område på 40 gange 40 meter. Og i Rundering kunne hundene på samme tid finde to personer, der lå gemt på 80 gange 200 meter. Imponerende.

Vindere af DM Feltsøg: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Sporsøg: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Rundering: Michael Thygesen m. Fanni (Randers) Færdighed: Søren Schou m. Dina (Frederikssund) Lydighed: Anja Kirkedal m. Teis (Aalborg) Ruinsøg: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Udvidet konkurrence: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Årets redningshund: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Samlet konkurrence: Kirsten Savnik m. Kelloggs (Roskilde) Årets redningshundeby: Roskilde 1 Samlet bykonkurrence: Roskilde 1 Alle resultaterne fra DM for Redningshunde og BF-Stævnet kan ses på www.beredskab.dk under BF-Stævne

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Beredskab 16

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

fkb Årsmøde

Forsvarsministerens tale på FKB årsmøde For første gang kunne forsvarsminister Gitte Lillelund Bech tale til det samlede danske redningsberedskab. Her kommer et uddrag fra talen, der blev holdt i Idrættens Hus i Brøndby i slutningen af august.

Af Mads Jakobsen Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech indledte sin tale med at fokusere på dialog og samarbejde på tværs af hele redningsberedskabet. Som eksempler brugte hun december 2009 med afholdelsen af IOC og COP 15.

– Sammenfattende synes jeg, alle kan være stolte af indsatsen, og der skal derfor lyde en stor tak til alle i det kommunale redningsberedskab, som arbejdede tæt sammen med Beredskabsstyrelsen om denne store opgave. Også forsvaret og hjemmeværnet leverede en stor og flot indsats, sagde forsvarsministeren på FKB (Foreningen af Kommunale Beredskabschefer) årsmøde.

Hvervning af deltidsansatte brandfolk Der kommer stor fokus på hvervning af deltidsansatte brandfolk og frivillige i den nærmeste fremtid. Kampagner skal skaffe brandfolk for de kommunale beredskaber.

– For mig er deltidsansatte brandfolk helt afgørende for de kommunale redningsberedskaber. Generelt er det min opfattelse, at anvendelsen af deltidsansatte brandmænd i det kommunale redningsberedskab giver det danske samfund – sammenlignet med andre lande – et effektivt, fleksibelt og økonomisk overkommeligt redningsberedskab. Ændringen af dagpengereglerne i 2008 havde blandt andet til formål at sikre, at der gælder samme regler for alle, uanset hvor eller hvordan man er ansat. I den sammenhæng er supplerende dagpenge tænkt som en midlertidig ydelse i forbindelse med delvis ledighed for at hjælpe den enkelte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet på

fuld tid. Regeringen finder derfor fortsat ikke, at en ændring af dagpengereglerne er vejen frem. Men dermed slutter dialogen jo ikke. Med finanslovsaftalen for i år sikrede regeringen, at der blev afsat to millioner kroner med henblik på at styrke rekrutteringen af deltidsansatte brandfolk.

Beredskabsstyrelsen har ansvaret for at udmønte disse yderligere ressourcer i en tæt dialog med de relevante parter.

Således er der nedsat en bredt sammensat styregruppe med repræsentanter fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Kommunernes Landsforening, Kommunaldirektørforeningen, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Falck og Beredskabsforbundet. Herudover har regeringen besluttet, at der skal være et yderligere fokus på rekrutteringen af deltidsansatte brandmænd. Derfor er der i 2011 og 2012 afsat ekstra 3 mio. kr. pr. år til fortsatte rekrutteringsinitiativer.

Beredskabsforbundet har ansvaret for at udmønte disse midler i en tæt dialog med de samme relevante parter, fortalte Gitte Lillelund Bech til forsamling af beredskabsaktører.

Beredskab 18

Frivillige – forebyggelse Der er nye opgaver i udsigt til de frivillige.

Forebyggelse er det nye kodeord, der skal lokke flere frivillige ind i redningsberedskabet.

– Som I ved, har antallet af frivillige i det kommunale redningsberedskab været faldende gennem de seneste år. Jeg er imidlertid overbevist om, at vi kan vende udviklingen – eller i det mindste stoppe den – hvis vi fokuserer på at uddanne de frivillige til opgaver, hvor der rent faktisk er efterspørgsel, eksempelvis inden for forebyggelsesområdet. Vi har nok fokuseret for meget på opgaver som eksempelvis brandslukning, hvor de frivillige kun er blevet brugt i begrænset omfang. Det er ikke motiverende for den frivillige at uddanne sig til løsning af opgaver, der ikke efterspørges. Det skal vi selvfølgelig tage højde for. De kommuner, som anvender frivillige til akutte opgaver – såsom udrykning til brand- og redningsopgaver – kan naturligvis forsætte med det. Men nye opgaver på forebyggelsesområdet vil betyde, at frivillige i højere grad vil blive efterspurgt og nyttiggjort som en del af det kommunale redningsberedskab. Inden de frivillige kan sendes ud for at løse disse opgaver på forebyggelsesområdet, skal der udvikles en række nye uddannelser. Beredskabsstyrelsen regner med, at disse uddannelser for frivillige i løbet af efteråret vil være udviklet, så frivillige bliver i stand til at bistå de kommunale beredskaber i forebyggelsesarbejdet. Det er et udviklingsarbejde, som ikke mindst Beredskabsforbundet og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har engageret sig i, og det vil jeg gerne kvittere og sige tak for i dag, sagde Gitte Lillelund Bech fra talerstolen.

fkb Årsmøde Frivillige – meld jer internationalt Forsvarsministeren kom med en opfordring til, at frivillige melder sig til internationale opgaver. Der vil blive større behov på dette område i fremtiden.

– For frivillige, der ønsker lidt mere action, kan jeg anbefale Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI’en). Danske frivillige har

således blandt andet gjort en forskel i Indonesien, på Haiti og i Chile – bare for at nævne nogle få indsatser, hvor frivillige har deltaget i den danske hjælpeindsats i udlandet i den seneste tid. Med baggrund i de senere års internationale katastrofeindsatser – med tanke på erfaringerne fra Haiti – vil der derfor også i nordisk regi

blive set nærmere på mulighederne for et fælles nordisk katastrofesamarbejde. Dette tema er blandt andet på dagsordenen ved det næste nordiske beredskabsministermøde, der afholdes her i København til november, sagde Gitte Lillelund Bech blandt andet på dette års møde i Brøndby.

Beredskabsstyrelsens tale på FKB Beredskabsstyrelsens tale blev holdt af den netop udpegede fungerende direktør Flemming Klokager.

Af Mads Jakobsen Indlægget fra Beredskabsstyrelsen berørte mange aktuelle emner og berøringsflader mellem det statslige og kommunale redningsberedskab. En central udfordring bliver det kommende beredskabsforlig: – Den politiske aftale om redningsberedskabet udløber med udgangen af i år. Hvad der så skal ske, er endnu ikke besluttet, men en ting er dog klart. Økonomien er en størrelse, der giver udfordringer – både nu og i tiden, der kommer.

Samtidig er der intet, der tyder på, at der vil være flere midler til det statslige redningsberedskab til næste år. Nok snarere tværtimod. Det kender I jo alt til i kommunerne, hvor økonomien også er presset.

En økonomi, der giver udfordringer, er derfor et fælles vilkår, fortalte Flemming Klokager på årsmødet.

Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne – En anden opgave, som har optaget os, er spørgsmålet om placeringen af ansvaret for redningsopgaver i det våde element. Det spørgsmål har vi nu fået afklaret. Det er nu fastlagt, at det entydigt er kommunerne, som skal varetage redningsopgaver i søer, moser, åer og havne inden for rammerne af den risikobaserede dimensionering. Politiet har ansvaret for den koordinerende ledelse af redningsindsatsen i disse områder. Redningsopgaver på havet, herunder fjorde mv., varetages af forsvaret i overensstemmelse med SAR-bestemmelserne. Hvis der derimod er tale om bjærgning af for eksempel druknede personer, er dette en politimæs-

sig opgave, hvor politiet skal rekvirere de fornødne kapaciteter, sagde Beredskabsstyrelsens fungerende direktør.

Risikobaseret dimensionering – Et væsentligt element i denne samlede planlægning er den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab. Denne plan skal revideres i løbet af indeværende valgperiode. I den anledning har Beredskabsstyrelsen udsendt en vejledning. Vejledningen er et hjælpeværktøj til kommunerne i forbindelse med den kommende revision. Vejledningen om revision af den risikobaserede dimensionering blev sendt ud til alle kommuner her i foråret. I den sammenhæng bad styrelsen jer om at oplyse, hvornår I forventer at indsende et revideret planforslag, og om I ønsker rådgivning fra Beredskabsstyrelsen om planrevisionen. Ikke alle har svaret endnu. Det ser dog ud som om, at planerne vil blive indsendt jævnt fordelt over årene i denne valgperiode – måske med en vis overvægt i 2011. Cirka halvdelen af de kommuner, der har svaret, ønsker en dialog med styrelsen om revision af planerne. Det er positivt. Vi rådgiver gerne kommunerne, så processen med revisionen kan blive så smidig som mulig, sagde Flemming Klokager fra talerstolen.

Personelpulje – tilmeld frivillige Ifølge Flemming Klokager bliver der i højere grad brug for frivillige til internationale opgaver. Frivillige opfordres til at melde sig.

– Aldrig har redningsberedskabet været indsat så meget internationalt. Som eksempler i år kan jeg nævne Haiti, Chile,

Beredskab 19

Polen, Grækenland og Pakistan. Det er en udvikling, der fylder stadig mere. Den vigtigste ressource ved disse missioner er – udover materiellet – velkvalificerede personer, der er i stand til at indgå i teams og løse opgaverne. Vi arbejder fortsat på at sikre, at der er tilstrækkeligt med personel til rådighed, som kan løse en bred vifte af opgaver. I den forbindelse vil vi blandt andet gennemføre temadage for en række kommuner rundt om i hele landet.

De udvalgte kommuner råder blandt andet over kvalificerede frivillige. Beredskabsstyrelsen ser gerne flere medlemmer af personelpuljen og meget gerne fra kommunerne. Så tænk over, om I råder over ansatte og frivillige, der kan – og vil – indgå i vores pulje. En af de opgaver, som i særlig grad kræver kvalificeret personel, er eftersøgnings- og redningsopgaver, opfordrede Flemming Klokager.

Hele talen kan læses på www.brs.dk under Nyheder.

Kort nyt

Kom til frivilligdag i Region Midtjylland Invitation til alle beredskabsaktører i Region Midtjylland lørdag den 25. september.

Kom og få inspiration til, hvordan frivillige kan gøre en forskel i din kommune. Der vil både være udstilling af materiel og indlæg ved forskellige aktører inden for frivilligområdet. Arrangementet foregår på Århus Brandskole, Kirstinemindesvej 14, 8200 Århus N. Få mere information ved Beredskabsforbundets regionsleder i Region Midtjylland Poul Erik Lassen på telefon 20 77 05 31.

Fungerende direktør Underdirektør Flemming Klokager er udpeget til fungerende direktør for Beredskabsstyrelsen fra den 1. september og indtil videre.

Med udgangen af august 2010 fratrådte direktøren for Beredskabsstyrelsen, Frederik Schydt, sin stilling. Forsvarsministeriet har derfor udpeget underdirektør Flemming Klokager til at fungere i stillingen som direktør for Beredskabsstyrelsen fra den 1. september 2010 og indtil videre. Flemming Klokager har som underdirektør ansvar for videreudvikling og koordinering af Beredskabsstyrelsens operative kerneområder inden for det nationale, det internationale, det nukleare og det kemiske beredskab samt for serviceområderne IT og interne servicefunktioner. Flemming Klokager har desuden i en årrække været chef for Beredskabsstyrelsens direktionssekretariat.

BRAND I BOLIGEN – BrandBevægelsens temadag En inspirerende temadag om bedre brandsikkerhed i boliger. Torsdag den 4. november 2010 kl. 10-16 i Videnpark Trekantområdet, Fredericia.

Med temadagen ’Brand i boligen’ sætter BrandBevægelsen fokus på mulighederne for at få nedbragt det alt for store antal dødsbrande og de mange materielle brandskader i danske boliger. Kom og bliv opdateret med ny viden, erfaringer fra ind- og udland og få inspiration til at gøre en indsats for bedre brandsikkerhed i boliger. Temadagen henvender sig til brand- og sikkerhedsinteresserede i blandt andet beredskaber, kommuner, institutioner samt boligforeninger og -organisationer.

Læs mere på www.beredskab.dk under Nyheder.

Du kan altid finde de sidste nyheder på www.beredskab.dk Ny formand for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) har på generalforsamlingen i august fået ny formand.

Beredskabschef Niels Mørup fra Helsingør og Fredensborg kommuner er valgt som ny formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, hvor han afløser Jesper Djurhuus, der er beredskabschef i Rudersdal og Hørsholm. Niels Mørup er 47 år og har en bred erfaring fra såvel Beredskabsstyrelsen som de kommunale beredskaber, hvor han i syv år var beredskabschef i Stevns Kommune, inden han i 2008 blev leder af det fælleskommunale Nordsjællands Brandvæsen. Formandsskiftet fandt sted den 27. august på beredskabschefernes årsmøde i Brøndby.

Beredskab 20

Kort nyt

Brandkampagne Uge 40

Brandmandskampagne

Årets brandkampagne, som er målrettet børn og unge og har til formål at forebygge brand blandt børn, løber vanen tro af stablen i uge 40.

Landsdækkende kampagne skal skaffe deltidsbrandmænd

Alle kommunale redningsberedskaber har modtaget Lær om brand et brev med en opfordring Futtemærker til at planlægge stort som småt i løbet af uge 40 for dermed at sætte temaet på dagsorden i deres kommune. Redningsberedskaberne opfordres til at bruge uge 40 til at kontakte skolerne i kommunen og etablere et samarbejde i denne anledning. En evakueringsøvelse på skolen eller et ’undervisningsbesøg’ af brandvæsnet i børnehaveklassen, eller klassen besøger brandstationen kan jo være en oplagt idé i løbet af temaugen. Alle landets skoler har ligeledes modtaget samme opfordring sammen med lærermaterialet, som består af:

Inden længe vil du kunne høre radiospots med Kenneth, der fortæller, hvordan han i sidste øjeblik reddede en kvinde ud af en røgfyldt lejlighed.

Du vil kunne se annoncer med René, der fortæller, at mens nogen vælger at bungy jumpe, vælger han at være brandmand.

– Mange redningsberedskaber har i de senere år haft vanskeligheder med at rekruttere tilstrækkeligt mange deltidsbrandfolk. Derfor gennemfører Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk og Falck nu en kampagne.

Formålet med kampagnen er først og fremmest at få flere til at melde sig som deltidsbrandfolk. Men kampagnen skal også være med til at fremme arbejdsgivernes forståelse for og accept af at have deltidsbrandfolk ansat i deres virksomhed. Og så skal kampagnen være med til at skabe stolthed i egne rækker – og fortælle danskerne om den store samfundsopgave, deltidsbrandfolkene er med til at løse døgnet rundt – over hele landet. For at kampagnen skal blive en succes, er det vigtigt, at de kommunale redningsberedska-

• Elevbogen ”Da legehuset brændte” • Ark med 10 ”Futtemærker” • Opgavebogen ”Leg og lær med Futte” • Kalenderplakat til klassen • Lærervejledning ”Lærerens bog” • En ”malerspand med underskål”: Forsøgssæt med materialer til et af forsøgene i lærervejledningen. Sættet kan bruges igen og igen.

• Et diplom, ”Børnebrandmand”, som kan downloades fra www.brs.dk/folder/laerombrand/Diplom.pdf Årets nyhed: Opgavebogen ”Leg og lær med Futte” ”Lær om brand” udsendes nu for tredje år i træk, og nyheden i år er opgavebogen ”Leg og lær med Futte”, som vi har udarbejdet, fordi nogle skoler savnede opgaver som dem, der var i det tidligere ”Dit brandblad” (det med Kaj og Andrea).

Sidste år sendte Beredskabsstyrelsen ”Da legehuset brændte” ud til ca. 900 af landets omkring 2.100 skoler, der tilsammen har bestilt ca. 35.000 eksemplarer af elevbogen. Derudover er der bestilt ca. 27.000 af ”Ild - en farlig ven”, der er en elevbog udviklet til de lidt større elever på 4.-5. klassetrin.

Fakta om brandforebyggelsesugen – uge 40 Skolerne gennemfører typisk undervisningen i elevbøgerne i uge 40. Det sker ofte i samarbejde med det lokale redningsberedskab (brandvæsen), ligesom mange skoler benytter lejligheden til at genopfriske deres beredskabsplan og gennemføre en evakueringsøvelse.

ber, beredskabscheferne og Falck over hele landet bakker op om kampagnen – uanset om man her og nu står med et aktuelt behov for flere deltidsbrandfolk, fortæller formand for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, Karsten Andersen.

Højdepunktet for kampagnen bliver eventen ”Bliv brandmand for en dag”, som finder sted på flest mulige brandstationer, øvelsesområder mv. over hele landet lørdag den 6. november.

Læs mere på www.blivbrandmandnu.dk

Beredskab 21

ungdomsbrandkorps

Juniorer kom på arbejde til stævne Fra 24. til 31. juli var over 400 juniorer samlet i Korsør til stævne for ungdomsbrandkorps. BEREDSKAB kiggede forbi på en overskyet torsdag, hvor juniorerne skulle på en lille uventet øvelse.

Af Line Nielsen På Korsør Ny Stadions kæmpe græsarealer ligger hvide telte side om side. Ved mange af dem står der flag fra de forskellige brandkorps, som er på besøg i disse dage. Ud af de ca. 400 deltagere er der omkring 300 tyske juniorer fordelt på 16 tyske korps. Der er også to danske korps fra hhv. Korsør og Greve. Derudover er der fire juniorer på besøg fra Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps.

Regn giver arbejde I løbet af ugen har der været masser af konkurrencer, underholdning, leg og musik. Faktisk har der været så meget gang i den, at omkring ti juniorer om dagen har været et smut forbi skadestuen.

Det har dog mest været småskader som forstuvninger og lignende, som er opstået under leg. Der er blevet dystet og trænet i mange forskellige ting, bl.a. B-C-udlægning, båretransport, førstehjælp, knob & stik, materialelære, pudekamp over vandkar, shuffle board (brætspil), høvdingbold, uniformspåklædning på tid og eftersøgning i røgdykkerhuset på Korsør Brand- & Redningsskole. Denne torsdag er det meste blevet indstillet på grund af regnvejr, dog dyster de unge i shuffle board under teltdugen. Faktisk har det regnet så meget de sidste par dage, at en

nærliggende hal er blevet oversvømmet.

– Det er held i uheld, at der er kommet så meget regn i løbet af natten, for vi får tilbud om at lave en pumpeøvelse. Vores kollegaer Lars og Jørgen fra Falck står i vand til knæerne, så det er en oplagt chance for de unge at prøve at etablere lys, slangeveje, brug af vandstøvsuger og ikke mindst at begrænse skaderne. Vi har fem timer til at få alle hold igennem, for vi vil jo gerne have, at alle skal have en mulighed for at prøve. Men man kan jo sige sig selv, at på 5 timer kan man ikke få så mange igennem sådan en øvelse. Det

Foto: Patrick Hilbert

skyldes, at man skal forklare alle hvad, hvor og hvordan, for sikkerheden er i højsæde, når man laver sådanne øvelser, fortæller René Carlsen, leder af Korsør Ungdomsbrandvæsen.

50 % uddannelse – 50 % sjov Under besøget i lejren får vi mulighed for at lave et interview med en af lederne fra Tyskland. Michael Baarth er vicekredsleder fra Rendsburg-Eckernförde, og han fortæller her lidt om kredsen, og om hvordan korpsene i Tyskland er opbygget: – Der er 1.000 juniorer i vores kreds, og det er den anden største i SchleswigHolstein. Juniorerne er mellem 10 og 16 år, og omkring en tredjedel er piger. Som 16-årig kan juniorerne blive brandfolk, men mens de er i ungdomskorpset kører de ikke med brandvæsnet. Her er det 50 procent regulær branduddannelse, førstehjælp og knob og 50 procent leg og sjov.

Juniorerne har også forskellige projekter, bl.a. bygger de fuglehuse og har oprettet en mindre skov. Det er også en måde

Beredskab 22

at tjene penge til korpset på, forklarer Michael Baarth.

Det sociale element er ligeledes vigtigt, og faktisk er det juniorerne selv, der anbefaler korpset til venner og bekendte, og på den måde sikrer en tilstrømning af nye unge til korpset.

Faste retningslinjer Korpsene i Tyskland hører under staten, og når man starter en brandstation op, får man en pose penge, og så er et af kravene, at der skal startes et ungdomsbrandkorps op. Der er helt faste retningslinjer for, hvordan man kører et ungdomsbrandkorps, men korpsene står selv for økonomien. Derfor søger de fonde og har brugerbetaling på nogle af tingene, ligesom i Danmark. Lederne arbejder frivilligt og får kun kilometerpenge, dog får kredslederen et mindre honorar, og går man et niveau op, så er der en konsulent for ungdomsbrandkorpsene, som er fastansat.

– At der er fælles retningslinjer betyder også, at hvis en junior flytter, så kan han eller hun rykke over i et andet korps. Der findes en slags logbog over, hvad junioren har lært. Desuden får juniorerne flammer på uniformen, når de har bestået bestemte prøver. Når de har fået tre flammer, er de færdiguddannede. Ved sidste hold var der 75, der gik over i brandvæsnet efter endt uddannelse, men normalt er der flere, fortæller Michael Baarth.

Til slut skal det lige nævnes, at tyskerne løb med alle sejrene, idet Rieseby fik førstepladsen, Kronshagen fik andenpladsen, og Mielkendorf fik tredjepladsen.

– Fairplaypokalen gik til Flintbek. Det skyldtes, at uanset hvilket tidspunkt af døgnet vi havde brug for hjælp, så havde de altid tid tilovers til os, slutter René Carlsen, som er meget tilfreds med afviklingen af stævnet.

Se mere på hjemmesiden: www.sommerlejr.gominisite.dk

The VIKING advantage

En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare.

VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af branddragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

Beredskab_H260x185_marts2010.indd 1

11/03/10 14.33

Juniorkorps

Et døgn med grin og strabadser Odense Brandvæsen Juniorkorps blev midt i juni indkaldt til døgnøvelse i brandbekæmpelse, redning og førstehjælp.

Af Birgitte Wadstrøm, formand for Odense Brandvæsen Juniorkorps Fra øvelse A(lpha) til øvelse I(ndia) er der med skematisk præcision lavet udførlige beskrivelser af de enkelte øvelser og deres placering via en koordinat fonetisk oversigt. Beskrivelsen for de enkelte er udførlig med figuranter, indsatshold, køretøj, materiale til markering, opgave, område og position. Efter øvelserne bliver der evalueret sammen med juniorerne.

Kompetencen er høj med instruktører og daglige ledere i hvert deres speciale, forplejning og sminkør. Mange mennesker er involveret for at give et så optimalt og realistisk scenarie som muligt. Hos juniorerne er der for denne døgnøvelse udpeget to holdledere: Andreas S. og Andreas D. Begge er erfarne og engagerede juniorer, der ligesom resten af holdet brænder for deres ”job”. Indlevelsen og forståelsen for opgaven er meget stor hos juniorerne.

Alarmen lyder. Der er opstået brand i flere olietønder, og en person er involveret.

Indsatslederen ankommer og briefer med holdlederen efter ankomst af udrykningshold. Straks går indsatsen i gang. Medens branden slukkes, ydes førstehjælp til den tilskadekomne. Med brandsår og pulsåreblødning bevæger personen sig besværet og meget omtåget rundt. Ambulance rekvireres, og indtil dennes ankomst arbejdes der ihærdigt for at redde liv. Den tilskadekomne lægges ned, og forbrændingerne afkøles. Ambulancerederne ankommer, bliver briefet og overtager den tilskadekomne. Der tjekkes op, materiel pakkes sammen, og juniorerne vender hjem til stationen. Men uden mad og drikke, du’r helten ikke! Det er blevet tid for indtagelse af aftenens måltid. De unge juniorer, nu til start kun lidt sorte i ansigterne, ryger på de velsmurte sandwich. Imens afholdes der instruktørmøde på centralen.

Alarm, alarm! En bygning er styrtet sammen. Der briefes og en eftersøgning i

I juniorernes ”grunduddannelse” er førstehjælp også en basal viden, som de trænes i. Ved øvelsens start gennemgås en times førstehjælp. Lejringer, HLR (HjerteLunge Redning), shock og forbrænding er de punkter, der repeteres. Juniorerne deles i mindre grupper og øver de forskellige lejringer som fx stabil sideleje, der sikrer frie luftveje. HLR repeteres på øvelsesdukkerne, og der pumpes, pustes og stønnes. Samarbejdet er i top, og der skiftes, når kræfterne slipper op. Forbrændinger og de enkelte grader (1., 2. og 3. grad) repeteres. De kan deres førstehjælp.

Med indsigt fra højere led vil denne times repetition indgå i nattens øvelser. Der trækkes i uniformerne, og starten går til slangeudlægning. Rollefordelingen er klar, og der øves en B-C-tørudlægning.

Beredskab 24

stadie 1-2-3 sættes i gang. Første person findes, og denne er ved at gå i shock.

Personen følger med redningspersonalet, men er rimelig omtåget og svarer i øst, når der spørges ind i vest. Efter en tilsyneladende god placering, dog uden kortere opsyn, forsøger personen at gå ind i bygningen igen. Heldigvis når denne handling at blive stoppet af en opmærksom brandmand. Der findes samtidig en person, der er besvimet som følge af røg i bygningen.

En findes dræbt i murbrokkerne.

Alarmen går på ny.

Hos Mama Rosa er der opstået brand.

Her handler det om at udfri personer.

Røgudviklingen er stor, og der indsættes røgdykkere. Der findes

Juniorkorps en person, som straks trækkes ud. Denne spørger efter sin familie, hvorved redningsmandskabet er klar over, at flere personer opholder sig i bygningen. En er gået i chok, en er besvimet, og en findes død. En emsig og påtrængende journalist forstyrrer redningsmandskabet. Der fornemmes en klar irritation over dennes optræden, men trods alt bevares fatning og overblik. En insisterende udmelding, om at flere opholder sig i bygningen, afvises dog. Senere findes en person afgået ved døden.

Foranstaltninger indsættes, og personerne skylles med vand. Ambulancen ankommer og overtager de tilskadekomne personer. Mærkværdigt er det, som ulykkerne falder sammen på dette ene døgn.

Nu er der sket en kollision mellem to biler. Med en reduceret udrykning rykkes ud til at assistere ved et trafikuheld. Området afspærres. Ambulanceredderne står klar.

En person er fastklemt med et åben benbrud, og i den anden bil sidder en person med et brækket ribben. I samarbejde med

al tilkaldt redningsmandskab lykkedes det at redde de forulykkede.

Der meldes nu om en stor forureningsulykke med udslip af fosforsyre (E338). Der er to personer, der har været i kontakt med stoffet. Der er samtidig fare for en kemisk reaktion i de tønder, der står opfyldt med basisk væske. Redningsmandskabet når frem, få minutter efter alarmen lyder. Området afspærres, og i mørket lokaliseres de to tilskadekomne. Den ene har indåndet store mængder af fordampet fosforsyre og oplever en forringet vejrtrækning.

Der er ætseskader på ben, arme og hals, hvilket udmunder i, at personen besvimer.

Juniorerne går midt på natten til køjs. Efter en times søvn, for nogen, lyder megafonen med en kraftig sirene. Som zombier styrer de unge mod garderoben og iklæder sig uniformer, som om de aldrig har beskæftiget sig med andet. Klar til afgang. Denne gang til en storbrand, hvor slanger, rør og haner kobles sammen i en ren drømmeagtig rutine. Indsatsen afsluttes, og der vendes kurs mod de savnede tegneserie-pyntede betræk. Næste dag indtager juniorerne morgenmåltidet totalt sorte i ansigterne, med øjne på kæberne og et par minutters tavshed. Oprydningen nærmer sig, og de sidste kræfter indsættes.

To juniorer, der vandt konkurrencen om at udtale sig til artiklen: Andreas S. og Stefan havde glædet sig meget til øvelsen, og forventningerne blev godt indfriet. At der blev startet op med førstehjælp, var en klar fordel. De fik brug for alt det gennemgåede stof. Selvom der ikke er så megen aktion i en B-C-udlægning, er det noget af det mest grundlæggende, man skal

Beredskab 25

kunne. Samarbejdet er vigtigt, hvilket alle lægger stor vægt på. Kemikalieulykken var ny og anderledes, men havde været meget spændende. Konklusionen er ikke til at tage fejl af. Yderst tilfredse juniorer.

Optimale forhold for juniorkorpset Beredskabschef i Odense, Mogens Bjerregaard, er ligeledes stolt og tilfreds med juniorbrandvæsnet: – Juniorernes kendskab til brandbekæmpelse, redning og førstehjælp er beundringsværdig. De har en tilgang til stoffet, som er helt unik. Det fremgår meget tydeligt, at de engagerer sig i opgaverne.

De brænder for det. Vores gode juniorer og deres interesse står ikke alene. Uden de inspirerende, kompetente idealer, som vores instruktører og ledelse viser i hverdagen, kunne alt dette ikke finde sted.

Samtidig er vi i Odense meget privilegerede ved at have optimale muligheder for korpset. Vi er glade og taknemmelige for at have et godt samarbejde med Odense Brandvæsen. Forholdene er i top – fysiske rammer, udstyr, biler og diverse materiel.

Alt dette tilsammen gør det hele meget sjovere og mere realistisk. Der støttes op om vores arrangementer, og vi mødes med gensidig glæde og respekt. Det gode venskab, der opstår; grænser der overskrides; tillid der skabes; evner der udvikles; sproget der dannes og fællesskabet med alle – gode og sunde værdier med relationer på tværs af alder og titler. Som en følge af disse oplevelser kan jeg kun føle glæde, tryghed og respekt.

Døgnøvelsen for juniorkorpset, som I har læst om, er én blandt mange meget spændende og livagtige aktiviteter, som juniorkorpsets dygtige vokseninstruktører flere gange årligt arrangerer for juniorkorpset.

Odense Brandvæsens Juniorkorps er et korps af frivillige glade unge mennesker i alderen 12-18 år, som samles om interessen omkring brand, redning og miljøbekæmpelse. Jeg er som beredskabschef meget tilfreds med at kunne tilbyde gode rammer for vores juniorkorps, som på deres facon aktivt bidrager til at tegne et positivt billede af Odense Brandvæsen og redningsberedskabet som helhed, slutter Mogens Bjerregaard.

Uddannelse

Forebyggelsesuddannelserne er snart klar En arbejdsgruppe under forsvarsministeriet har nu næsten udformet de nye uddannelser, der skal sætte frivillige i stand til at løse forebyggelsesopgaver. I denne artikel beskriver Beredskabsforbundets landschef, der er medlem af arbejdsgrupperne, hvad den nye befolkningsuddannelse går ud på.

Af Bent Mortensen, landschef Arbejdsgruppen AG FRIVUN foreslog for et par år siden nye uddannelser vedr. forebyggelse. Der er tale om to uddannelser. Den ene er en befolkningsuddannelse i forebyggelse, som skal være gratis for borgerne, og som skal understøtte deres selvhjulpenhed. Beredskabsforbundet skal administrere befolkningsuddannelsen.

Den anden uddannelse har arbejdstitlen ”formidlingsuddannelse” og skal være en lokalt tilpasset uddannelse, som sætter de frivillige i stand til at understøtte de forebyggelsestiltag, det kommunale redningsberedskab gennemfører. Denne uddannelse er ikke så langt fremme, at den kan omtales i Beredskab endnu.

Befolkningsuddannelse i forebyggelse Arbejdet med befolkningsuddannelsen er langt fremme, og der tegner sig et billede af en uddannelse, der varer tre eller fire timer. De tre timer er ens for alle kurser. Den sidste time skal tilpasses den specielle gruppe, der undervises, og kan eventuelt undlades.

De tre timer indeholder noget generel viden om beredskab og risici. Derefter deltager kursisterne i et gruppearbejde, hvor de kortlægger ”truslerne” mod dem (risici) og deres sårbarhed i forhold til truslerne. Som eksempler kan nævnes storm, brand og oversvømmelse. Derefter arbejdes med muligheder for at forebygge skader og medvirke til at afhjælpe dem.

Den valgfrie del kan være førstehjælp, brandslukning eller andre aktuelle emner.

Instruktøren skal klædes godt på. Der udarbejdes nogle små filmklip, så instruktøren ikke selv behøver ”holde foredrag” for kursisterne. Der udarbejdes også materiale til støtte for instruktøren, f.eks. til arbejdet med vurdering af risiko og sårbarhed.

Instruktører til befolkningsuddannelsen Der skal i december 2010 uddannes 15

instruktører til forebyggelsesuddannelsen.

Uddannelsen foregår ved Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekkersten og varer to dage. Derefter kan befolkningsuddannelsen starte i 2011.

Instruktørerne vælges blandt de nuværende frivillige og blandt deltidsansatte brandfolk. Der er tale om frivilligt arbejde, så der gives ikke løn. Til gengæld dækkes instruktørens udgifter i forbindelse med uddannelsen.

Hvad er forebyggelse Det har vist sig at være vanskeligt at definere, hvad der menes med ”forebyggelse”, og det har været vanskeligt at trække grænser. Beredskabsforbundet har ønsket vide rammer, så f.eks. ulykker med el og gas, lidt forebyggelse af kriminalitet, ældres ulykker i hjemmet og måske lidt færdselssikkerhed kunne indgå. Det ville for øvrigt passe godt med regeringens udmelding i den nylig udsendte beredskabsredegørelse, hvor der opfordres til helhedstænkning.

Men sådan blev det ikke. Den bevilling, der gives til forebyggelse, hører under Forsvarsministeriet, så den forebyggelse, der bliver tale om, skal høre under Forsvarsministeriets (og dermed Beredskabsstyrelsens) myndighedsområde. Dermed er ”forebyggelse” målrettet brand, storm, sne, oversvømmelser og lignende, der omfattes af beredskabsloven.

Uddannelsen er da også lavet i respekt for det synspunkt, og resultatet er ikke så ringe endda. Personligt føler jeg mig overbevist om, at de borgere, der sætter sig på skolebænken, vil få en god oplevelse og vil lære noget brugbart.

Starten går ”lige om lidt” Uddannelsen med tilhørende instruktørmateriale skal være færdig inden årets udgang, så der råder en vis travlhed.

Beredskabsforbundet har foreslået, at der udpeges et afgrænset geografisk område,

Beredskab 26

f.eks. 10 kommuner, hvor de første 15 instruktører hverves i år, og hvor befolkningsuddannelsen iværksættes primo 2011.

Instruktørerne skal på kursus først i december, så Beredskabsstyrelsen arbejder hårdt på at få lavet filmklip og undervisningsmateriale, sådan at instruktørerne kan klædes godt på. Derefter skal der skaffes kunder til kurserne. Det bliver formentlig nødvendigt at lave et egentligt salgsarbejde for at vække befolkningens interesse for kurset.

Beredskabsforbundets rolle Beredskabsforbundet vil arbejde helhjertet for at etablere den nye befolkningsuddannelse, og vi tager den nye opgave til os som noget, vi bare SKAL løse. Der er dog mange spørgsmål i det samlede projekt, og der er meget, der ikke er afprøvet.

For eksempel er vi ikke sikre på, at vi kan hverve instruktører blandt de frivillige, som tidligere fik løn for at være instruktører, eller blandt brandfolk, som er vant til at få løn for deres arbejde. Vi er heller ikke sikre på, at det er problemfrit at få befolkningen til at søge uddannelsen.

Derfor har vi bedt om, at den arbejdsgruppe, der har lavet uddannelsen, tager ansvar for uddannelsens opstart. Det kan ske ved, at arbejdsgruppen deltager i hvervning af instruktører, igangsættelse af befolkningsuddannelsen og administrationen af uddannelsen.

Og endnu vigtigere, at arbejdsgruppen evaluerer projektet løbende og medvirker til at tilrette uddannelser og procedurer, sådan at det ikke bliver Beredskabsforbundet, der til sidst vurderer projektets kvalitet og fremtid, men at det bliver arbejdsgruppen, der enten konstaterer, at idéen ikke er bæredygtig, eller at det blev en succes.

10405 · VISION MARKETING · 4036 0322

Practice makes perfect – and saves lives

Højderedning og faldsikring Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!

Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier?

Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og redningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien.

Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden.

Udover at være globalt førende i avanceret sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.

Yderligere information Læs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

redningshunde

Med snuden i sporet Som redningshundefører skal du og din hund være klar til at rykke ud inden for en time. Hos Roskilde Redningshunde har man allerede været sendt ud til flere eftersøgninger, både i ind- og udland.

Af Line Nielsen At hunde har en fantastisk næse er ikke noget nyt, men vidste du, at en sulten hunds lugtesans er 2.500.000 gange bedre end et menneskes! Og at en mæt hunds lugtesans er 800.000 gange bedre.

– Man kunne godt give en hund klapper for øjnene, det ville ikke være det værste for en hund. Det ville det derimod, hvis den mistede sin lugtesans, fortæller Jan Westhausen, der er leder af hundegruppen hos Roskilde Brandvæsen.

Uddannelse og krav

• Det tager ca. 2 år at uddanne fører og hund • Alle hunde kan i princippet bruges • Hunden skal være fyldt 1 år og være max 4 år, når den begynder uddannelse • Hunden skal som minimum kunne klare forhindringsbanen, og føreren skal kunne bære sin hund • Hunden skal være mærket og registreret i dansk hunderegister.

Derudover skal hunden være vaccineret og være dækket af en udvidet forsikring • Føreren skal have et godt helbred, skal man være fyldt 16 år og have en ren straffeattest. Det er ulønnet arbejde, så føreren skal selv afholde udgifter til: Hundemad, transport, dyrlæge og forsikringer

Intensiv træning Denne dag træner gruppen i et skovområde i Jægerspris, og hundenes næser er rettet mod skovbunden, mens de styrter hen mod de forskellige figuranter, som skjuler sig blandt træerne. Hundegruppen har p.t. 12 færdiguddannede hunde, og tre der er startet for et halvt år siden samt tre-fire hunde, der skal op til prøve i efteråret. Det tager ca. to år at uddanne en redningshund, og hunden skal være mellem et og fire år, når den starter.

– Hos os har de ofte lært meget, inden de starter. Vi træner fx ikke meget lydighed. Det skulle helst være på plads, inden hunden bliver meldt ind. Det har jo ikke rigtig noget med brandvæsnet at gøre, så det for venter vi lidt, at folk har styr på. Fra start af samler vi et hold på 3-5 nystartede, det giver sammenhold, og det er ikke så pinligt, hvis hunden ikke gør, som den skal, for det gør de andre hunde måske heller ikke – der er ikke det samme pres. Herefter tester vi hunden med skud i luften, kontakt med føreren og ser, om vi kan lokke hunden væk fra føreren. Så er der et tre måneders forløb, hvor de prøver om det er noget for dem. Og hvis det er det, så tager grunduddannelsen et års tid, og så skal de op til en lille prøve, hvor man tjekker samarbejdet mellem hund og fører. Grunduddannelsen er egentlig på 36 timer, men vi bruger den tid, der skal til. Man må vurdere det for den enkelte.

Så går der et år mere til funktionsuddannelsen, som egentlig er på 72 timer. De er farne hundeførere kan måske klare både grund- og funktionsuddannelsen på et år, for de har er faringen og en vis rutine. Hunden skal desuden op til mønstring hvert år. Derudover træner vi ca. 6 timer om ugen, og ofte træner folk også separat ved siden af.

Beredskab 28

Eftersøgning i indland og udland Hundegruppen hører under Roskilde Brandvæsen og har kontrakt med Roskilde Kommune. Hvis der er brug for hundene til eftersøgning i Danmark, så er det politiet, der søger Roskilde Brandvæsen, som så kontakter hundeførerne. Falck kan også tilkalde dem via brandvæsnet, men kun i samarbejde med politiet.

– Vi har som udgangspunkt en times alarmering, før vi skal være på ulykkestedet.

Vi får ingen penge for det, men vi gør det gerne, da vi ønsker at deltage med hundene i en skarp situation. Vi har bl.a. haft hunde med, da et hus i Greve blev lagt i ruiner ved en eksplosion, og ligeledes da taget på en hal i Rødovre styrtede ned sidste år. Hvis der er brug for hunde til eftersøgning i udlandet, så søger Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) hundene direkte – primært dem, der allerede har en kontrakt med DFI, forklarer Jan Westhausen.

Når hundeførerne skal til udlandet, skal de helst være ude inden for 48 for at finde nogen i live, og hvis man ikke når frem inden for 72 timer, så er chancerne for at finde overlevende ikke ret store.

Udover at være hundefører i DFI får de også en masse anden uddannelse, bl.a. førstehjælp og håndtering af tilskadekomne. To af pigerne fra gruppen har været med i Belgien, da hold fra DFI Herning og DFI Hedehusene skulle certificeres til USAR (Urban Search And Rescue). Det gik

Samarbejde

Nyt samarbejde som bekendt godt, og holdene bestod, så de nu er certificeret til ’tung udsendelse’, hvis der sker en katastrofe.

En livsstil Som man næsten kan fornemme, bruges der rigtig mange timer på hundene, så man skal virkelig brænde for det.

– Det er ikke bare en hobby, det er en livsstil. Vi mister mange folk på grund af de mange timer, der lægges i det.

Man skal også tænke på, at når man er færdig med sin uddannelse, så skal man være klar og forberedt på, at man kan blive ringet op midt om natten, og så har man en time til at være pakket og klar til en redningsopgave. Man ved ikke altid, hvor man skal hen, og man ved slet ikke, hvornår man er hjemme igen. Det er heller ikke uden risiko, da vi kan komme til nedstyrtningstruede bygninger og kriseramte områder.

Derudover kan det også være vanskeligt, hvis man lider af klaustrofobi eller højdeskræk, siger Jan Westhausen.

Af gode hunderacer til eftersøgning nævner han bl.a. labradorer og schæfere, men det kommer også an på føreren.

– En Sankt Bernhardshund kræver meget arbejde og træning, men det kan godt lade sig gøre. Vi har også haft en fører med en dansk-svensk gårdhund, men den ville hellere fange mus end finde mennesker. Der var også en fransk bulldog på et tidspunkt, og den var god til rør, men den kunne næsten ikke gø, så det var heller ikke helt optimalt. Det er bedst, hvis hunden går til ca. midt på låret, og det er et krav, at man skal kunne bære den, slutter Jan Westhausen.

Redningshundene fra Roskilde deltog med tre hold ved DM 2010, som blev afholdt i forbindelse med BF-Stævnet den 11.-12. september i Randers.

Resultaterne fra DM kan læses andetsteds i bladet.

Energi Danmark A/S er ny samarbejdspartner og ambassadør for de frivillige samaritter og for det frivillige redningsberedskab Beredskabsforbundet har med virkning fra 1. juli 2010 indgået en samarbejdsaftale gældende til 31. december 2012 med Energi Danmark A/S, som er markedsleder Inge-Louise i Danmark inden for Linderoth Lolck, handel med elektriciEnergi Danmark tet, og som desuden spiller en betydende rolle på markedet for CO2-kvoter, olie og gas. Energi Danmark A/S ejes af otte større energiselskaber i Danmark.

Selv om Energi Danmark og Beredskabsforbundet er to vidt forskellige virksomheder, så er der faktisk flere sammenfald mellem Beredskabsforbundets værdier og Energi Danmarks fem kerneværdier, som er at: • Skabe værditilvækst for kunder og aktionærer • Sætte høje standarder for faglighed og kvalitet • Være rettidige og omhyggelige • Være en vidensbaseret virksomhed • Være til rådighed HR- og kommunikationschef Inge-Louise Linderoth Lolck, Energi Danmark, har sammen med Torben Brødbæk fra Beredskabsforbundet forhandlet samarbejdsaftalen på plads.

– Vi er stolte over at være med til at bakke op om den vigtige indsats Beredskabsforbundets samaritter yder over hele landet. Tryghed, sikkerhed og omsorg for vore medmennesker er værdier, vi i Energi Danmark sætter stor pris på, og det har vi ønsket også at vise udadtil ved at indgå samarbejdet med Beredskabsforbundet, siger Inge-Louise Linderoth Lolck.

Aftalen indebærer, at Energi Danmark fremover har mulighed for at blive eksponeret og synliggjort som en socialt

Beredskab 29

engageret virksomhed over for kunder, samarbejdspartnere, investorer og medarbejdere og som værende bevidst om værdien af en øget tryghed i det samfund, som virksomheden selv er en del af. Synliggørelsen af Energi Danmark vil ske i forbindelse med en række større arrangementer, hvor de frivillige samaritter har vagter og skal løse en række opgaver.

Derudover vil Energi Danmarks logo blive vist på Beredskabsforbundets kommende samaritertrailer og på en række nye uniformer til de frivillige samaritter samt på salgsbrochurer for anvendelsen af de frivillige samaritter i forbindelse med større arrangementer. I forbindelse med samarbejdet vil Energi Danmark desuden blive præsenteret på Beredskabsforbundets hjemmeside og i medlemsbladet som ny samarbejdspartner og ambassadør.

– I Beredskabsforbundet ser vi frem til et spændende samarbejde med Energi Danmark. Det var helt naturligt for os at rette henvendelse til Energi Danmark omkring et muligt samarbejde, da Beredskabsforbundet søgte en virksomhed, der havde forståelse for værdien af at engagere sig i de samfundsgavnlige opgaver, der varetages af de frivillige samaritter i Danmark, siger Torben Brødbæk.

Energi Danmark har desuden givet tilsagn om at være sponsor for Den Danske Redningsberedskabspris i aftaleperioden, og derfor vil Energi Danmarks logo blive vist på www.redningsberedskabspris.dk.

– Aftalen er udformet som en rammeaftale, og begge parter føler en klar forpligtelse til gensidigt at sikre, at aftalen får den nytteværdi, der blev forventet ved indgåelsen. Derfor er Energi Danmark og Beredskabsforbundet åbne over for de muligheder, der viser sig i aftaleperioden for at drage yderligere nytte af hinandens kompetencer, slutter Torben Brødbæk.

Frivillige

Rutinerede samaritter skabte tryghed ved støttekoncert Traditionen tro tog BEREDSKAB ud i sommerlandet for at besøge de frivillige, der knokler til festivaler og koncerter. Den 23. juli gik turen til Bornholm, hvor der for sjette gang var Fairtrade Concert til støtte for udviklingsarbejde i Afrika og Asien.

Af Line Nielsen Med Hammershus i baggrunden åbnede Rune Klan dette års Hammershus Fairtrade Concert. Igen i år er det lykkedes at trække store navne til øen. Fra Danmark er der bl.a. Dizzy Mizz Lizzy, Sanne Salomonsen, Aura, Joey Moe og Burhan G, men det er også lykkedes at skaffe det skotske folk-rock band Runrig og amerikanske Beth Hart til øen. Første navn på scenen er dog Azagaia, en rapper fra Mozambique, som underholder, mens flere og flere mennesker stimler sammen foran scenen, og himlen bliver mere og mere blå. Arrangørerne kan ånde lettet op, for det kraftige regnvejr, der er blevet lovet, bliver væk, og det bliver en dejlig lun sommerdag med masser af sol og glade mennesker.

Behandlingsplads og campingvogne Der er mellem 10.000-11.000 gæster til koncerten, og som altid når mange mennesker er samlet, kan der opstå uheldige situationer, og derfor er samaritterne fra Det Frivillige Redningsberedskab Bornholm på pletten: – Vi stiller med 16 samaritter, en behandlingsplads, som ofte bliver kaldt en venteplads, og tre små campingvogne. Vi har placeret behandlingspladsen, så den nemt kan komme ud, da den faktisk er på udrykning – det vil sige, at den skal kunne pak0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1 står kes sammen og køres væk inden for 30 minutter.

Normalt

den på beredskabscenteret og betjenes af de værnepligtige, men de frivillige har også uddannelsen, så derfor er den med her. I behandlingspladsen findes udover en masse førstehjælpsudstyr også en båre med hjul på. Den har vi været så heldige at låne af Falck, og det gør det noget lettere, når folk skal transporteres ud til ambulancen, fortæller Carsten Wolf Larsen, der er frivilligkoordinator på Bornholm.

Solid mad til hjælperne Med til koncerten er også forplejningsenheden, som står for maden til alle hjælperne. Det er en del af kontrakten, at de frivillige skal stå for maden. I et aflukket hjørne af plænen står 11 fra forplejningsenheden derfor og sveder over feltkomfurerne, mens andre hakker hvidløg og åbner dåser med bønner. Her står den på lækker chili con carne og karrysuppe med kylling. Det er god solid mad, så hjælperne har noget at stå imod med på deres vagter. I alt bliver der lavet 2.000 portioner, 1.000 af hver ret.

Den nye vicelandschef Hanne Buchholdt har heller ikke ligget på den lade side, hun har også været i sving på beredskabscente-

Beredskab 30

Temadag ret, hvor hun har lavet 38 flæskestege, som bruges til flæskestegsburgere i en af boderne.

Styr på sikkerheden Også sikkerheden er i top. Politiet har bedt om et såkaldt KST (Kommandostade), hvorfra de kan overvåge og holde styr på sikkerheden. I KST-vognen er der folk fra Beredskabsstyrelsen, politiet og Politihjemmeværnet. Politihjemmeværnet står primært for trafikregulering, afspærring og at friholde redningsveje, mens politiet laver almindeligt politiarbejde. De har bl.a. haft alkoholtest, men der har sjældent været ret meget at komme efter. I KST rekvirerer de ligeledes ambulancer, og her kan de også følge ambulancen, så de hele tiden ved, hvor den er, og hvad der foregår. Derudover har de et såkaldt smart board, og det er faktisk smart, for her kan de ved hjælp af elektroniske tusser indsætte punkter over hændelser på et kort over koncertpladsen. De kan også gå ud med en GPS og plotte punktet ind, inden for 1-2 meter. Herefter kan de give punktet en masse informationer, fx hvad der er sket, på hvilket klokkeslæt, hvad politiet har gjort osv.

– Det er en god måde at skabe overblik på, og efterfølgende har man informationerne klar til afrapportering. Kortet ligger desuden på computeren og er således uafhængigt af internettet, fortæller Anders Lolk fra Beredskabsstyrelsen, som er superbruger på smart boardet.

Status I alt var 95 personer omkring samaritterne. Heldigvis var det mest småskader, såsom hudafskrabninger, små sår og vabler.

På et tidspunkt måtte en ung mand også hen og ligge i skyggen og sove den ud, da han havde fået lidt for meget at drikke. Her blev der taget godt hånd om ham med jævnlige kølige klude på panden og en lille brækpose, der lå klar ved munden. Af lidt større skader var der et brækket ben samt en person med akut sygdom. Der blev tilkaldt to ambulancer, og en person blev sendt på skadestuen. Alt i alt var det en forholdsvis fredelig og hyggelig dag, hvor folk så ud til at more sig og nyde såvel koncerten som vejret.

Beredskabsforbundets temadage Af Hanne Buchholdt, vicelandschef Beredskabsforbundet afholder to temadage i november 2010.

Temadagene indeholder information og debat.

De er planlagt for kreds- og regionsledelser, men er åbne for alle forbundets medlemmer.

På temadagene orienteres om det nye, der rører sig, og som får betydning for alle frivillige i redningsberedskabet.

Blandt andet om den befolkningsuddannelse i forebyggelse, som Beredskabsforbundet skal administrere fra 2011.

Når temadagene afholdes, vil der allerede være hvervet nogle nye instruktører, der skal på kursus i december, og derefter skal være Beredskabsforbundets ambassadører vedrørende forebyggelse over for befolkningen. Vi vil også kunne præsentere uddannelsens indhold og nogle af de hjælpemidler, som instruktørerne får, samt hvordan vi ser fremtiden for forebyggelse.

Vi lever i en sparetid. Der er allerede gennemført betydelige nedskæringer på landskontoret, og det kan ikke undgås, at besparelserne også når ud til kredsene. Kursusafdelingen fortsætter med

Beredskab 31

at sælge førstehjælpskurser på kommerciel basis, men også for dem er det trange tider. På temadagene orienterer vi om dette, og der bliver mulighed for debat om mulighederne.

Om eftermiddagen er der debat om Beredskabsforbundets fremtid. Her ser vi indad, ser på, hvordan vi kan blive bedre. Er strategiplanen for eksempel den rigtige løsning, eller efterlader den vores medlemmer et godt stykke bagude? Har Beredskabsforbundet de rigtige opgaver og den rigtige organisation, sådan at vi kan klare fremtiden?

Og er Beredskabsforbundet egentlig til for medlemmerne? Der bliver mulighed for at drøfte det og meget andet, og for at give et vigtigt bidrag til udviklingen af Beredskabsforbundet.

Temadagene holdes den 13. november i Næstved og den 27. november 2010 i Herning. Det er gratis at deltage i temadagene, men deltagerne skal selv afholde kørselsudgifter. Tilmelding til landskontoret.

Nijmegenmarch

21.600 kilometer på de hollandske veje 21.600 kilometer på de hollandske veje nær Nijmegen. Det er, hvad årets ni gængere fra beredskabet med en sammenlagt Nijmegen-anciennitet på 135 år tilsammen har tilbagelagt gennem årene.

Af Nina Villadsen, Informationsofficer Dansk Nijmegen Kontingent Det er garvede gængere beredskabet stiller med. Kun en enkelt har gået turen to gange resten er tæt på 10. eller 20. gang.

En enkelt nemlig Jette Dalby fra Herning Kommunale Beredskab har i år gået turen for 40. gang.

Der er gået lidt prestige i det Jette startede oprindeligt, fordi hendes mand havde gået og kom hjem og fortalte om alle de spændende oplevelser.

– Og så var det jo sådan, at vi i rigtig mange år havde venner hernede, som vi kun mødte her, og når vi sagde farvel, var det med ordene ”Vi ses til næste år”. I mellemtiden er der, uden at det skal lyde snobbet, gået lidt prestige i det. Andre siger ”40 gange, det er da flot”, men her i

lejren bliver der virkelig lagt mærke til det, siger Jette Dalby. Og så er der gennem mange år blevet lagt mærke til Jette, fordi hun stadig går i sin gamle kjoleuniform fra Danske Kvinders Beredskab.

– Det er jeg så glad for, at man accepterer, selvom den ikke længere findes i noget uniformsreglement, siger Jette, der ikke vil love, at hun kommer igen til næste år – men mon dog ikke…?

94. gang Den 94. internationale Nijmegenmarch er gået for i år med den største danske deltagelse fra forsvarsministeriets område i mange år. Dansk Nijmegen Kontingent havde i år 501 tilmeldte. 160 kilometer på fire dage i den smukke hollandske natur sammen med 45.000 andre civile og militære gængere fra hele verden, er en oplevelse for livet. Forud har ligget mange

Jette Dalby fra Herning Kommunale Beredskab på sidste marchdag med medalje anlagt efter sin 40. march i Nijmegen

timers træning på de danske landeveje og kontrolmarch, som er en forudsætning for at kunne deltage. Hvis der ikke er kilometer nok i benene, er det næsten umuligt, at gennemføre. Dette års march var en meget varm omgang. Allerede den første marchdag valgte arrangørerne at starte marchen en time før nemlig klokken 03.30, så de fleste gængere kunne være hjemme i lejren, inden solen for alvor slog til. Alle nåede hjem inden termometret viste 33 grader.

Beredskabsforbundets Marchforening Af Hanne Rasmussen, frivillig, Kreds Næstved Nijmegenmarchen er marchen over dem alle! Et sted, hvor man vender tilbage år efter år for at forny gamle venskaber og etablere nye. Denne overskrift kan Beredskabsforbundets marchforening nikke ja til. I år blev marchforeningen atter repræsenteret på bedste vis i Nijmegen med, at alle vore medlemmer gennemførte de fire dages vandring. Det er rigtig flot og godt gået.

Veteranen på dette års Nijmegenmarch er en af vores medlemmer, Jette Dalby fra Beredskab Herning, som har været deltager i marchen hvert år siden 1970, og med glæde og stolthed kan vi ønske Jette Dalby tillykke med 40 gange gennemført Nijmegenmarch. Egentlig er det 41 år i træk, at Jette har været deltager i marchen, men i 2006 var der ekstrem hedebølge, og marchen blev aflyst efter 1. dag. Dette år fik vi således ikke en medalje, men en rosét. I 1972 var der hedebølge med 34 graders varme, da blev ruterne nedsat med 10 km, og mændene måtte gå uden oppakning (10 kg).

40 gange gennemført: Jette Dalby (Beredskab Herning) 25 gange gennemført: Karen Marie Brøgger (Beredskab Næstved) 22 gange gennemført: Jørgen Skovgaard Meyer (Beredskab Region Syddanmark) 21 gange gennemført: Sven Frederik Christiansen (Beredskab Helsingør) 12 gange gennemført: Carsten Ellegaard (Beredskab Fredensborg) 11 gange gennemført: Jean Abecassis (Beredskab Sjælland) 10 gange gennemført: Thomas Thisted (Beredskab Kalundborg) 9 gange gennemført: Erik Pagaard (Beredskab Egedal) Øvrige fra beredskabet som gennemførte marchen var Bo Nielsen (Beredskab Helsingør) og Finn Ottesen (Beredskab Kalundborg).

Beredskab 32

Forplejning

Uden ordentligt mad og drikke, du’r de frivillige ikke

- Spis klogt, bliv lykkelig og få ny energi

Af Mathias Rassov, konceptudvikler og inspirator Ingen kan jo lave et stykke fornuftigt arbejde efter en halvkold pizza eller en slatten burger lavet af benmel og hvedeboller. Alle ved det, at det er både svært og farligt at lave noget fysisk krævende på en halvtom mave. Uden mad og drikke, du’r de frivillige ikke. Men inden jeg prædiker videre, har jeg en erfaring, jeg må dele med dig. Jeg har nemlig fået et nyt liv. Et liv, hvor jeg hver morgen vågner op med en følelse af at kunne udrette noget

der bliver serveret for dig, når du er ude.

Du vil kunne begynde at mærke din krop og den forandring, der langsomt sker med din krop. Sidegevinsten er, at du bliver verdensmester i at lave mad på ingen tid, uden brug af komfuret og samtidig smækfyldt med energi.

mørt i citron og olivenolie, hvorimod friske majs er fantastiske, som de er fra kolben.

For at man kan yde sit bedste og være mest klar i hovedet, er det derfor vigtigt,

Tænk let og bliv stærk Jeg har lavet nogle retter, som du kan servere til bøffen, kyllingen eller fisken, og du kan også vælge at spise raw-foodretter alene. Når du begynder at servere raw-food, vil du opdage, at mange men-

Rå mad (eller raw-food) er en livsstil, hvor man spiser ubehandlede, uforarbejdede og ofte økologiske fødevarer, som er fra planteriget Mathias Rassov har kastet sig over raw-food

stort. Mit syn er blevet klarere, ja, jeg ser simpelthen farver mere klart. Min årlige tilbagevendende græsallergi er stort set væk. Om det hele er selvindbildt, ved jeg ikke, men jeg har hørt det fra andre, der har spist det samme som mig.

Nyt liv med mere livsglæde Opskriften er raw-food. En måde at tilberede mad på, som jeg første gang stødte på i den engelske avis The Guardian på min første rejse til London. Midt i Hyde Park, en søndag, hvor jeg ikke kunne holde trafikken ud mere. Det underlige er, at jeg 15 år efter beslutter mig for at prøve at leve af raw-food for alvor på vej hjem efter et møde Stockholm. Mit budskab er at lade være med at vente 15 år, som jeg gjorde. Start nu. Du behøver ikke at spise 100 % raw-food i starten, men start langsomt op og start i det små. Spis det,

nesker går rundt og tror, at man skal have kød eller fisk hver dag. Selv lever jeg ikke som en 100 % raw-food-veganer, men spiser meget fisk, kød og æg. Dog har jeg fundet ud af, at min krop, mit sind og min tilstand får det meget bedre med raw-food.

Nemt og hurtigt Når man laver raw-food som tilbehør eller hovedret, er alle råvarer jo selvsagt rå, hvilket betyder, at plantefibre og træstof, som oftest bliver nedbrudt ved kogning eller stegning, skal blødgøres på andre måder. Man kan fx med fordel skære kartofler, selleri, pastinakker m.m. i papirstynde skiver og blødgøre dem ved at lægge dem i fx citronsaft eller lidt eddike i 2-6 timer. Linser, som man ofte koger, kan man i stedet lægge til at spire i lidt vand. Grønkål kan man faktisk massere

Beredskab 33

at man får alle vitaminer, mineraler, fibre, proteiner, kulhydrater, fedt og vand i sin mad. I forbindelse med min egen rawfood-rejse har jeg udviklet nogle retter, som er supernemme og giver meget energi hurtigt: Rå rødbedechips til 10 sultne frivillige 5 kg skrællede rødbeder snittet på det tynde jern på pålægsmaskinen eller med en god kniv. Marineres i saften fra fem økologiske citroner og pynt med fintrevet skal. Husk kun at rive det gule af citronen og ikke det hvide, der er bittert. Dryp evt. med pesto eller riv lidt parmesanost over.

Blomkåls cous cous til 10 sultne frivillige 5 sprøde blomkål rives på de grove jern og marineres i 2-5 dl koldpresset olivenolie, salt og hvid peber.

Dansk Søredningsselskab (DSRS)

Øvelser, øvelser, øvelser Af Ole Lyngenbo, formand, DSRS I julinummeret af BEREDSKAB blev bragt en præsentation af én af de fire nuværende redningsstationer under Dansk Søredningsselskab – nemlig stationen i Rudkøbing.

I dette nummer fortsætter vi med en præsentation af stationen i Helsingør. Også

i år har stationen medvirket til en række fællesøvelser med det svenske Søredningsselskab (SSRS) og beredskabet i Helsingør – og flere øvelser er planlagt.

Ikke mindst på kommunikationsområdet har vi brug for at blive bedre, så vi må bare klø på.

Du kan se mere om os på www.dsrs.dk og eventuelt klikke ind på de enkelte red-

ningsstationers præsentation af sig selv.

Klik også ind på menupunktet ”Logbog”, hvor du kan se de assistancer, redningsbådene fra de forskellige afdelinger har gennemført i 2010.

God fornøjelse.

DSRS Helsingør Af Ib Vagn Thomsen, stationsleder DSRS Helsingør Helsingør var den første redningsstation, der blev oprettet under Dansk Søredningsselskab. Stationen blev opstartet i foråret 2005, og det var faktisk det Svenske Søredningsselskab (SSRS), der via deres stationer på Øresundskysten skubbede initiativet i gang ved at forære de frivillige i Helsingør en RIB-båd, som vi skulle bemande. Svenskerne var simpelthen trætte af at assistere danske lystbåde, der var løbet på grund eller havde fået motorskade på den danske side af Øresundskysten.

Initiativet til etablering af DSRS Helsingør blev taget af havnechefen i Helsingør Havn, Benny Carlsen, som lige siden har støttet projektet og bl.a. sørget for, at vi gennem Helsingør Kommune har fået stillet land- og havnefaciliteter til vores rådighed. Vores svenske kollegaer på redningsstationerne i Høganæs og Rå har lige fra starten været en meget stor hjælp med uddannelse og øvelsessamarbejde – og er det stadig.

Vi er for tiden 32 mand på DSRS Helsingør. Vi er opdelt i fire vagthold, og tre mand passer vagttelefonen døgnets 24 timer i hele sejlsæsonen. På stationen er der også en materielmester/vicevært, der sørger for de praktiske ting omkring

bådene, og at båden er sejlklar, når mandskabet skal ud på en operation. Hermed spares der tid.

Vi har altid to RIB-både klar til udrykning.

Den største af dem (Rescue Kronborg) er en Zodiac RIB-båd på 7,5 meter udstyret med to stk. 90 HK. udenbords motorer, der giver båden en topfart på ca. 40 knob.

Båden blev i 2008 doneret af JL-Fonden, Nordeafonden og TrygFonden.

Den anden båd (Rescue Helsingør) er med

Beredskab 34

faste pontoner – 5,7 meter – og er doneret af Helsingør Kommune. Båden har været anvendt af Helsingør Brandvæsen frem til 2009, hvor den blev udfaset.

Vores operationsområde er defineret som ”Dansk farvand fra Hornbæk til Vedbæk”.

Ved behov for assistance til fritidssejlere i farvandet mellem Gilleleje og Hornbæk samt farvandet mellem Vedbæk og Stevns kan DSRS Helsingør imidlertid formidle kontakt til den relevante redningsstation under SSRS med henblik på, om der er

Dansk Søredningsselskab (DSRS) Øresund er et af verdens mest trafikerede farvande med et gennemløb af ca.

37.000 store skibe i den langsgående retning. Så det er ingen spøg at få motorstop i sejlrenden. Det er også grunden til, at vi kalder vores kerneydelse for ”forebyggende søredning”. Vi har i løbet af hele året ca. 40 assistancer til sejlbåde og motorbåde, heraf er de 30 typisk i højsæsonen.

Hver tirsdag har vi møde i vores hus, og her møder ca. 15-20 personer som regel op. Der bliver gennemgået forskellige strategier og manualer, og der gennemføres træning på vandet. Der bliver bl.a. trænet i bugsering, mand over bord (MOB), eftersøgning af genstande og personer samt natsejlads.

personaleressourcer, der kan træde til med assistance i disse områder. SSRS har ikke forpligtet sig til at assistere i den danske del af farvandet, men har de praktisk mulighed for det, gør de det.

På denne måde er DSRS Helsingør ind-

gangen til assistance for lystsejlere i hele Øresundsregionen. Vi er dermed også tilmeldt som ressource til både Marinedistrikt Kattegat og Marinedistrikt Bornholm, da skillelinjen går mellem Helsingør og Helsingborg.

Udover vores nære samarbejde med svenskerne har vi netop indledt et samarbejde med Nordsjællands Brandvæsen og Nordsjællands Politi. Der er planlagt fællesøvelse senere på efteråret ud for Kronborg. Lørdag den 21. august 2010 gennemførte vi MOB-øvelser i Helsingør Havn med deltagelse af SSRS og Nordsjællands Brandvæsen.

Vi GØR RØGDYKKERNES ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder: • Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken.

• Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skadsstedsradio med.

• Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

Vil du gerne høre mere?

Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på 70 13 52 00.

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

Beredskab 35

Æ’sprøjt

Brand på brandstationen Tre af de frivillige brandfolk i Skodborg måtte på skadestuen til observation for røgforgiftning.

Tekst og foto: Leif Christensen/LLN Press Det er ikke kun inde hos naboen, det brænder. Det må brandfolkene i Skodborg Frivillige Brandværn sande, efter de har haft brand på deres absolutte hjemmebane – brandstationen.

En forbipasserende opdagede røg fra den få år gamle brandstation, som brandfolkene selv opførte på frivillig basis. Vedkommende slog alarm via 1-1-2, og de fleste undrede sig over meldingen om brand på brandstationen – mon ikke der var tale om en øvelse? Det var der absolut ikke.

Røgen væltede ud, og tre brandfolk måtte

efter slukningen en tur fordi skadestuen til observation for røgforgiftning. Brandfolkene kunne ikke komme ind til røgdykkerudstyret uden at komme ind i den kraftige røg, så derfor indåndede de røg og fik ilt på stedet, inden de måtte med de to tilkaldte ambulancer. De kunne dog hurtigt udskrives igen.

Fra starten var det i det hele taget uvist, om brandfolkene i Skodborg kunne få brandbilerne ud og få ilden slukket, så derfor blev også kollegerne fra Rødding Frivillige Brandværn tilkaldt. De kunne dog hurtigt returnere igen, idet ilden var slukket.

Branden er ifølge politiet opstået i en kaf-

feautomat i køkkenet, og køkkenet blev slemt medtaget, og en del af taget måtte pilles ned for at få slukket de sidste gløder, og resten af brandstationen blev sodskadet.

Faner og brandfolk blev luftet

Brandværnene mødtes til det årlige stævne, hvor formanden, Arne Christensen, erkendte, at der havde været rigeligt med overskifter omkring de sønderjyske brandfolk. Han opfordrede kommuner til at kontakte værnene, inden tingene ender i avisen.

Tekst og foto: Leif Christensen/LLN Press Gennem mange årtier har brandværnene været et samlingspunkt for mange sønderjyske byer, og interessen for dem er stor.

Derfor er det også naturligt, at de omtales i medierne, hvis der sker noget omkring de frivillige brandfolk.

Formanden for de frivillige brandværn, Arne Christensen, ser dog gerne, at kommunerne vælger at gå direkte til de implicerede værn, inden det ender som overskrifter i aviserne: – Min største opfordring til cheferne og kommunerne er klar. Lad være med at trække noget ned over hovedet på folk og især gennem avisen. Folk, der i mange år har ydet et kæmpe stykke frivilligt arbejde, fortjener ikke sådan en behandling. Læg kortene på bordet fra første sekund og

søg så at finde en løsning i fællesskab.

Det tror jeg, alle får mest ud af i den sidste ende, lød det fra Arne Christensen ved stævnet – årsmødet – i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund.

Det forgangne år har også brandværnene været inde i billedet og en del af sparekatalogerne i især Sønderborg og Aabenraa kommuner. I Aabenraa har meldingerne været lidt frem og tilbage, men ønsket fra formanden lød: – Værnene skal i det mindste inddrages i beslutningen og dermed få mulighed for indflydelse.

Arne Christensen ser gerne flest mulige brandværn bevaret, men han slog samtidig fast, at værnene også skal vurdere sig selv objektivt.

– Husk, det er vores kunder/skadelidte, der bliver snydt, hvis ikke vi forholder os til de fakta, der er, lød det fra formanden,

Beredskab 36

der samtidig slog fast: – I det forløbne år er brandslukningen i det sønderjyske varetaget af frivillige brandværn. Det er foregået på en god og professionel måde, som jeg ikke tror, nogen kunder har andet end godt at sige om, vurderede Arne Christensen, der på mødet i Løjt Kirkeby blev genvalgt til formand.

På mødet blev det også besluttet, at næste års møde skal holdes i Gram.

DFI Information

DFI, Hedehusene Alle mand til pumperne…

Beredskabsstyrelsen Hedehusene pumpede millioner af liter vand i København.

København oplevede i weekenden den 13.-15. august 2010 et voldsomt regnvejr, der fik hovedfærdselsårer flere steder til at stå under vand, og dermed umuliggjorde al trafik.

Weekenden regnede bogstavelig talt væk i den østlige del af Danmark, hvilket betød oversvømmede kældre, veje og viadukter flere steder på Sjælland.

Regnvejret kom bag på DMI’s meteorologer, der havde beregnet, at den kraftige regn ville falde over Øresund og Sverige.

Men i stedet faldt det over København og Sjælland. Værst gik det ud over Vedbæk, der i løbet af 24 timer fik hele 98,6 millimeter, hvilket svarer til 1½ gange månedsnormalen i området.

Det voldsomme regnevejr medførte, at flere indfaldsveje til København stod under vand i hele vejens bredde og over en strækning på flere hundrede meter og umuliggjorde dermed al trafik.

Beredskabsstyrelsen Hedehusene blev indsat på Østerbro samt i Vanløse, Kokkedal, Gentofte, Dragør, Helsingør og i Brøndby. I alt var ca. 50 personer indsat, og Beredskabsstyrelsen pumpede mere

N

DFI, Herning Frivillig når det gælder Efter at have modtaget DMI’s varsel om kraftig regn/skybrud onsdag den 18. august 2010, og med tankerne om de store skader skybruddene havde forårsaget i det storkøbenhavnske område i frisk erindring, besluttede DFI, Herning at foretage en beredskabsundersøgelse blandt de frivillige for derved at have et overblik over hvor mange frivillige, der ville kunne møde i løbet af aftenen, såfremt dette blev nødvendigt. Undersøgelsen blev foretaget kl. 15.35, og resultatet viste, at hvis det blev aktuelt ville 12 frivillige kunne fremmøde inden for første time. Yderligere 19 frivillige ville kunne møde inden for den næste time. Undersøgelsen skulle hurtigt vise sig at være en god idé. Kort tid efter udsendelsen blev Beredskabscenteret alarmeret, og udrykningsvagten afgik mod Brande, hvor voldsomt og langvarigt nedbør havde forår-

end 60 millioner liter vand væk fra gader, haver og huse.

saget store oversvømmelser. For at øge beredskabet blev det besluttet at indkalde de 12 frivillige, der kunne møde inden for en time. De 12 blev ved ankomst til Beredskabscenteret opdelt i to indsatshold, der ville kunne indsætte selvstændigt, såfremt der indløb yderligere alarmer. Senere på aftenen blev det besluttet, at de to indsatshold skulle afløse den allerede indsatte styrke, der var indsat to steder i Brande. De to indsatshold var indsat indtil kl. 7 den følgende morgen, hvorefter de blev afløst af udrykningsvagten, der kunne afslutte den sidste af de i alt fem opgaver, Beredskabsstyrelsen løste i Brande.

V

S

Assistancen er interessant, det er den fordi, den er et godt eksempel på, hvorledes de frivillige medvirker til et robust og effektivt beredskab. Heldigvis var skaderne i forbindelse med skybruddet af moderat karakter, men som undersø-

Beredskab 37

gelsen viste, ville det have været muligt at indkalde et endnu større antal frivillige end de 12, såfremt situationen havde krævet dette. Faktisk ville det have været muligt at indkalde yderligere 51 frivillige inden for tre til seks timer.

Ø

I løbet af året har frivillige fra DFI, Herning deltaget i et stort antal assistancer, og trods opgavernes forskelligartethed har fællesnævneren i alle tilfælde været: En solid faglig baggrund, viljen til at træde til når det gælder, lyst og mod til specialisering. Kvaliteter som de frivillige ved DFI, Herning nu har vist i mere end 50 tilfælde dette år.

Henrik Jørgensen Den Frivillige Indsatsstyrke

regioner og kredse

Region Midtjylland

Region Sjælland

Skanderborg

En del arrangementer venter på at blive afholdt nu, hvor efteråret står for døren. Reserver disse dage!

Efter et kraftigt regnvejr var der løbet overfladevand i drikkevandet ved en spejderlejer i Skanderborg, og derved blev drikkevandet forurenet. Vi fik sms-alarmen den 14. juli kl. 9:00, at der var brug for de frivillige, der er tilknyttet nødvandforsyningsgruppen. Der blev kørt rent vand til lejren med det samme og efterfølgende ca. hver anden dag frem til den 24. juli. Der var fire personer, som i alt brugte 28 timer på denne opgave.

Michael Lassen Kredsleder

Region Syddanmark Efterårssæsonen er påbegyndt såvel i kredse som i region.

Det første regionsmøde er netop afholdt, hvor vi gennemgik de foreliggende opgaver.

Regionen afholder et temamøde for samtlige medlemmer i beredskabskommissionerne og beredskabschefer. Programmet indeholder forevisning af fire tjenesteområder, hvor kommunerne kan få stor nytte af at have frivillige.

Bjarne Laustsen har lovet at deltage. Han skal sætte ord på, hvorfor vi i Beredskabsforbundet anbefaler kommunerne at gøre brug af den store ressource, som de frivillige udgør.

Et andet større arrangement er regionsseminar den 6.-7. november. Hovedtemaet vil være informationsarbejdet både eksternt og internt.

Vi har lejet os ind på en spejderlejr i Gelsted på Fyn. Og naturligvis ser vi frem til, at vi bliver mange. Huset kan rumme 45 personer.

Kommunikationschef Mads Jakobsen deltager lørdag, mens konsulent Benthe Petersen og vicelandschef Hanne Buchholdt deltager søndag.

Lørdag aften skal vi ud i det ukendte – aftentur med indlagte opgaver.

Og endelig har førstehjælpsinstruktør og kasserer i Odense-kredsen Rudolf Scheller arrangeret et informationsmøde på Odense Universitets Hospital om behandling af røgforgiftning og kulilteforgiftning. Overlæge på Akut Modtage Afdeling, Michael Hansen-Nord, har påtaget sig at koordinere aftenens forskellige komponenter.

Regionen råder over 10 pladser, mens de øvrige 140 pladser er reserveret til AMA, Odense Brandvæsen og frivillige i Odense-kredsen.

Hvad stiller vi op med de fremtidige førstehjælpskurser for befolkningen? Sammen med kursuschef Steen Thomsen holder vi møde den 21. september. Her skal der gerne være repræsentation fra samtlige kredse.

Spændende arrangementer, som virkelig råber på deltagelse.

Else Højsager Regionsleder

6/10 kl. 18.00. Regionen starter med at invitere til Temaaften for kommisionsmedlemmer. Inviterede er kommisionsmedlemmer både de valgte og udpegede. Specielt indbudt er landschef Bent Mortensen, som vil fortælle om kommisionsarbejdet. Andre særligt indbudte er i skrivende stund endnu ikke på plads. Temaaftenen afholdes på Roskilde Brandstation.

23/10 Kl. 9.45. Det planlagte arrangement på Stevnsfortet med efterfølgende spisning er rykket frem til denne dato. Indbydelse er sendt til kredslederne, så spørg dem hvis I har lyst til at deltage. Mulighed for at deltage bliver efter først-til-mølle-princippet.

2/11 kl. 19.00. Vanen tro afholdes efterårsmøde med kreds og vicekredsledere eller deres stedfortrædere. Foruden vores vanlige program er der denne gang inviteret en hemmelig gæst.

Meld jer til og få et godt grin.

Regionens Samariteruddannelse starter op i september. 20 frivillige har meldt sig til denne uddannelse som består af psykisk førstehjælp og HAT. Herefter Behandlerplads samt Supplerende Behandlerplads. Det forventes, at kursisterne er færdige om ca. 1 år. Uddannelsen finder sted i Ringsted.

Nyt økonomikursus vil finde sted i foråret umiddelbart efter årsmøderne og inden ansøgning om midler. Dette skulle give de enkelte kredse optimal mulighed for at gøre dette korrekt.

Med ønsket om et godt og aktivt efterår i kredsene.

Dorthe Larsen Regional infoassistent

søer, og over hele regionen indsættes frivillige med pumpemateriel og sandsække til kamp mod vandet. Flere frivillige beredskaber blev varslet om mulige indsatser, og flere kredse har pumpet vand, ligesom Politiets Beredskabs Ordenskorps ved Nordsjællands Politi blev indkaldt til patruljekørsel for at få et overblik over omfanget.

Koldkrigsmuseet Stevnsfortet Som tidligere skrevet i BEREDSKAB har frivillige fra Region Hovedstaden besøgt Koldkrigsmuseet Stevnsfortet, som under den kolde krig udgjorde en del af forsvaret af Øresund, herunder overvågning af farvand og luftrum. Regnvandet var dårligt nok pumpet væk, før 23 frivillige vovede sig en tur i dybet. ”En fantastisk oplevelse, som alle bør unde sig selv”, var blot en af kommentarerne fra deltagerne.

Samarbejdsaftale med Albertslund Kommune Kreds København Vestegnen har sammen med regionen og Landskontoret forhandlet en samarbejdsaftale med Albertslund Kommune.

Aftalen er nu endelig godkendt, og en større opgave med at hverve frivillige til kommunen venter til efteråret.

60 års jubilæer I løbet af efteråret kan stort set alle københavnske kredse fejre 60 års jubilæum. Dette fejres lokalt med receptioner mm. Find datoerne på regiones hjemmeside www.bfrh.dk.

Kulturnat 2010 Mød os på Polititorvet i København i forbindelse med afholdelsen af Kulturnat 2010. Som tidligere omtalt udstiller Beredskabsforbundet, Region Hovedstaden sammen med de øvrige aktørere fra Totalforsvaret.

Regionen laver en handlebane med førstehjælpsopgaver, ligesom børn kan få sminket skader.

Jesper Marcussen Regional infoassistent

Frederiksberg

Region Hovedstaden Hovedstadens puls ligger højt!

Sommeren igennem har frivillige fra hele Region Hovedstaden svedt sig igennem den ene opgave efter den anden. Museumsvagt på Amalienborg, Østbørnlejr, Roskildefestival, Langelandsfestival samt støtte til akutberedskaberne. Men det er ikke kun det høje aktivitetsniveau, der frembringer fugtige perler på panden. Dansk Meteorologisk Institut har jævnligt udsendt varsel om kraftigt regnvejr. Et fåtal af gange blev det til noget, men ikke nok til at iværksætte beredskaberne rundt om i regionen. En enkelt weekend undlader man så varslingen, og pludselig er Lyngbyvejen omdannet til pool, biler forsvinder i hurtigt voksende

Beredskab Beredskab 38 38

Julemænd i juli Tirsdag den 20. juli dalede sneen ned over Frederiksberg Rådhusplads, og ca. 150 julemænd fra flere lande var igen i år mødt op for at gæste Frederiksberg i forbindelse med World Santa Claus Congress i Danmark. Der blev julet, sunget julesalmer m.m. Det var et festlig juleindslag her i sommer varmen.

Julemændene svedte bravt, så vi havde travlt med at udlevere isvand, i alt 180 liter. Til deres frokost på rådhuset blev der drukket 187 sodavand.

Ekskursion til Holmen Lørdag den 24. juli var vi på Holmen for at besigtige tre af flådens udrangerede skibe – Fregatten Peder Skram, Sehested og ubåden Sælen. Det var meget interessant at se de

regioner og kredse gamle flådefartøjer. I 1988 blev Kommandoen strøget på Peder Skram. Det er to år siden, ubåden Sælen blev hevet på land.

Boldklubben Ydons Midnatsløb Lørdag den 28. august afholdt boldklubben deres midnatsløb. Der var ca. 2.000 deltagere, der løb 10 km. Vi havde førstehjælpsvagten.

Ib Otte Kredsleder

Landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk.

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk

Virksomhedsberedskab Sommermøde med ledsagere 25 deltagere var mødt frem i Birkegårdens Haver på Sjælland, hvor vi indledte med kaffe og hjemmebagt ølkage de luxe.

Herefter tog landschef Bent Mortensen fra Beredskabsforbundet over for at give os det faglige indslag på dagen. Bent berettede om forbundets forberedelser til et nyt fremstød om ”forebyggelse af ulykker”, som desværre ikke er så let at få på banen. Der er bl.a. en række formelle regler som skal overholdes, og der er ikke de fornødne midler og undervisere til det nye område. Forbundet stiler efter en befolk-

ningsuddannelse på 6-8 timer, som skal gøre befolkningen mere selvhjulpen i en krisesituation. Et af problemerne er at skaffe instruktører, som skal være frivillige og ulønnede.

Bent skiftede herefter emne til Beredskabsforbundet og hjemmeværnet – ”2 gamle fjender” – som nu arbejder sammen. Han tog udgangspunkt i forskellen på de to organisationer såvel historisk, som i de finanisielle muligheder samfundet stiller til rådighed for dem. I dag har de en meget fin dialog og er enige om de grænseflader, der er mellem organisationernes opgaver. Efter det faglige indslag blev alle ”sluppet løs” i det imponerende have- og forlystelsesanlæg, der i dag dækker ca. 30.000 m2. Et vellykket arrangement, som også omfattede såvel middag som kaffe med lagkage, før dagen var omme.

25 år er gået Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab startede i august 1985 som Bedriftværnslederklubben og har sidenhen ændret såvel navn som formål.

I dag satser vi meget på det daglige, interne beredskab på virksomhederne, i modsætning til de oprindelige tanker om et bedriftværn, som kun skulle ”pakkes ud” i tilfælde af krigslignende tilstande. Bestyrelsen arbejder med planer om, at dette spand af år bør markeres i forbindelse med vores sædvanlige vintermøde med ledsagere. Datoen er fastlagt til lørdag den 27. november.

Denne gang har vi mulighed for at få meget mere at vide om, hvordan et moderne hotel håndterer det daglige beredskab, og så kan vi jo feste lidt bagefter!

Vore medlemmer vil få direkte besked, men alle andre kan også følge lidt med på hjemmesiden www.virk-bered.dk Niels Erik Bølling

Beredskab Beredskab 39 39

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Magasinpost UMM Id nr: 42102

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

I TIlFÆlDe AF...

Når uheldet er ude har du brug for udstyr der er pålideligt og holdbart, og nemt at vedligeholde. Det er også godt at vide at redningskøretøjet er

blevet

designet

og

fremstillet

ud fra de højeste sikkerhedskrav, der

giver

mandskabet

arbejdsforhold. kabinen

kan

forlænges

for

Selv ekstra

optimale

mandskabsplads

til

røgdykkerudstyr. Og når uheldet ikke er ude er Volvos omfattende forhandlernetværk klar til at holde køretøjet i topform til næste gang alarmen går.

VolVo Trucks. DrIVING ProGress www.volvotrucks.dk