BEREDSKAB 06, November, 2011

Beredskab t

a Beredskabsforbunde Fagmagasinerfr 2011 Nummer 06 / novemb

TEMA

Trafik s

ikkerh

ed

Bred aftale om beredskabet i 2012 Se mere på side 6-7

Kampagne skaffer nye brandfolk Se mere på side 12-14

tema:

Uopmærksomhed koster liv i trafikken Se mere på side 8

Københavns første brandkadetter Se mere på side 22-23

Se mere på side xx

Indhold 3

leder

Den politiske aftale om redningsberedskabet for 2012 er indgået Den 16. november indgik partierne bag det hidtidige forlig om redningsberedskabet samt Socialistisk Folkeparti en ny etårig aftale for 2010 om en teknisk forlængelse af den gældende aftale med visse økonomiske justeringer.

08

Aftalen medfører en række reduktioner og tilpasninger for Beredskabsstyrelsen, herunder bl.a. en midlertidig reduktion af antallet af værnepligtige, en organisatorisk integration af CBRN-instituttet, nedlæggelse af www.kriseinfo.dk samt yderligere en række effektiviseringer til i alt ca. 20 mio. kroner. Helt generelt vil vi tillade os at rejse det spørgsmål, om tiden ikke er ved at være kommet til at ophøre med yderligere reduktioner af redningsberedskabet, i hvert fald hvis vi her i landet fortsat vil have det velfungerede sikkerhedsnet under samfundet, som et godt redningsberedskab er udtryk for.

For Beredskabsforbundet og de frivillige blev der ikke gennemført yderligere reduktioner. Det er vi glade for, ikke mindst fordi reduktioner ud over det forhold at befolkningsuddannelserne i førstehjælp blev nedlagt den 1.1.2011, stort set ville have reduceret Beredskabsforbundets funktionsduelighed til et administrativt/økonomisk sekretariat.

Og det efter vores opfattelse med betydelige samfundsmæssige konsekvenser. Vi skal heller ikke lægge skjul på glæden over den brede politiske opbakning, vi under aftaleforløbet har registreret fra politikerne, og den accept der fra politisk hold er udvist for nødvendigheden og nytteværdien af de frivillige i redningsberedskabet.

22

Derudover er der lagt op til et omfattende nyt analysearbejde af det samlede danske redningsberedskab hen imod et flerårigt forlig efter 2012. Vi er principielt ikke imod, at tingene kan gøres bedre og billigere. Hvad vi derimod vil advare imod er, at vi analyserer os selv ihjel. Tidligere forløb – også i 2011 – har vist, at disse analysearbejder er uhyre ressourcekrævende og at anvendelsen af materialet ikke altid står mål med anstrengelserne. Vort råd er derfor, at de respektive opdragsgivere skal tænke sig godt om, inden der sættes nye og tidskrævende undersøgelser i værk.

26 36

Indhold 04 Præsident genvalgt 06 Politisk aftale om

redningsberedskabet 2012 08 Uopmærksomhed koster liv i trafikken 10 Færre trafikdræbte 12 Kampagne giver nye brandmænd

15

Internationalt samarbejde mellem frivillige

06 november 2011 31. årgang

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 Fax: 3524 0001 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk

17 Novo Nordisk har fingeren på pulsen 20 Kulturnatten 2011 22 Københavns første brandkadetter 24 Årsdag for mindehøjtidelighed 26 Ikke kun for andres skyld 28 BF-dag i Region Syddanmark 30 Øvelse FLYOUT

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Ansvarshavende redaktør: Direktør Per Kjærholt Oplag 13.193 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2010 - 30/6-2011 Redaktion Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

32 33 36 42

Kort Nyt

44 46

Landschefens Væg

Frederikssund tager handsken op Æ’ Sprøjt Sæsonrapport fra DSRS-stationen i Spodsbjerg Nyt for regioner og kredse

Abonnement Udkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

BeredskaB Fagmagasin Fra

nummer 06 / novemBer

Produktion og annoncer Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net

BeredskaBsForBu

ndet

TeM

Trafik

a

sikke

rhed

Bred aFtale om BeredskaB et i 2012

Se mere på

side 8-9

kampagne nye brandfolskaffer k

Se mere på

side 10-12

københavn brandkade s første tter

Se mere på

Deadline for næste nummer er den 03. januar 2012

2011

Se mere på

side 22-23

uopmærkso mhed koster liv i traFikke n

tema:

Se mere på

side 4

side xx

Forsidefoto: Colourbox

06 November 2011

Beredskab

4 Politik

Beredskabsforbundets

præsident genvalgt

Bjarne Laustsen ønskes tillykke med genvalget.

Ved folketingsvalget den 15. september fik Beredskabsforbundets præsident et meget flot valg. Hele 18.733 personlige stemmer blev det til, og dermed den 10. mest stemmeslugende politiker på landsplan.

– Det er utrolig godt for Beredskabsforbundets fremtidige arbejde, at Bjarne Laustsen fik et flot valg. Det vil vi gerne lykønske ham for. Bjarne gør et stort stykke arbejde for de frivillige i redningsberedskabet og er uden tvivl et vigtigt aktiv for Beredskabsforbundet. Vi håber bestemt, at han vil fortsætte i den position en række år endnu, siger Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard. Bjarne Laustsen har været præsident for Beredskabsforbundet siden 2006.

Nick Hækkerup

ny forsvarsminister Mandag den 3. oktober 2011 blev Nick Hækkerup udnævnt til forsvarsminister.

Nick Hækkerup er den nye forsvarsminister i Regeringen Helle Thorning Schmidt. I starten af oktober fik Nick Hækkerup overdraget forsvarsministeriet af den afgående forsvarsminister Gitte Lillelund Bech.

Nick Hækkerup har siddet i Folketinget for Socialdemokraterne siden 2007.

• Medlem af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, 20092010 • Stedfortræder i Folketingets Retsudvalg, 2007-2008 • Stedfortræder i Folketingets Kommunaludvalg, 2007-2011 • Borgmester i Hillerød Kommune, 2000-2007 • Medlem af byrådet i Hillerød Kommune for Socialdemokraterne, 1994-2007

Curriculum Vitae for forsvarsminister Nick Hækkerup

Uddannelse og erhverv

Nick Hækkerup er født 3. april 1968 i Fredensborg. Han er gift med Petra Freisleben Hækkerup, der er landskabsarkitekt, og har fire børn; Fie (1994), Mille (1998), Emil (2003) og Malthe (2006).

Adjunkt ved Københavns Universitet, 1998-2000 Ph.d. i jura med en afhandling om kontrol og sanktioner i EF retten, 1994-1998 Fuldmægtig ved Landsskatteretten, 1994 Cand.jur. fra Københavns Universitet, 1988-1994

Politisk karriere • Nick Hækkerup har været medlem af Folketinget siden 13. november 2007 som kandidat for Socialdemokraterne i Egedalskredsen.

• Socialdemokraternes skatteordfører, 2007-2011 • Medlem af Folketingets Finansudvalg, 2007-2011 • Medlem af Folketingets Skatteudvalg, 2007-2011 • Medlem af Skatterådet, 2007-2009

Beredskab

06 November 2011

Tillidshverv Næstformand for Socialdemokraterne, 2005Formand for Atlantsammenslutningens bestyrelse, 2004-2009 I næste nummer af BEREDSKAB bringer vi et længere interview med forsvarsministreren.

Tema 5

Stress rammer individuelt men

skal løses i fællesskab Tag snakken på arbejdspladsen og kom videre sammen på:

Scan koden

og se tv-spottet med Jacob der møder chefen i elevatoren.

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

06 November 2011

Beredskab

6 Redningsberedskabsforlig 2012

POLITISK AFTALE OM

REDNINGSBEREDSKABET FOR 2012 Den 16. november blev der mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti opnået enighed om en ny etårig aftale for 2012 om redningsberedskabet i form af en teknisk forlængelse af den gældende aftale. Efterfølgende har forligspartierne tilbudt også Liberal Alliance og Enhedslisten at tilslutte sig aftalen.

Af Mads Jakobsen og Line Nielsen

BEREDSKAB bringer her hovedpunkterne i aftalen samt enkelte citater fra ordførere for redningsberedskabet. I næste nummer af BEREDSKAB vil aftalen blive kommenteret mere detaljeret, ligesom det nye hold af beredskabspolitiske ordførere samlet vil blive præsenteret.

For 2012 medfører aftalen følgende større tilpasninger for Beredskabsstyrelsen: CBRN-instituttet integreres organisatorisk i Beredskabsstyrelsen Der sker en justering af indtaget af værnepligtige, der medfører at antallet af værnepligtige midlertidigt reduceres med 60, og herunder en omlægning af udrykningsvagten www.kriseinfo.dk nedlægges, idet det er vurderingen, at behovet for krisekommunikation til befolkningen kan varetages

Beredskab

06 November 2011

gennem de relevante myndigheders hjemmesider og gennem medierne generelt Endvidere gennemføres der – som følge af en budgetanalyse i Beredskabsstyrelsens regi i 2011 – en række effektiviseringer.

skabets samlede ressourcer. Analysen skal afsluttes senest i august 2012 med henblik på at kunne indgå i grundlaget for en ny flerårig politisk aftale om redningsberedskabet.

Samlet set medfører tilpasninger og effektiviseringer et provenu på ca. 20 mio. kroner i Beredskabsstyrelsen, sådan at Beredskabsstyrelsens samlede ramme vil udgøre 507,3 mio. kroner i 2012.

Beredskabsforbundet og de frivillige er ikke blevet reduceret ud over bortfaldet af befolkningsuddannelsen i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse per 1.1.2011, hvorfor forbundets ramme udgør 13,9 mio. kroner, hvoraf 3 mio. kroner vedrører en ekstraordinær bevilling til rekruttering af deltidsansatte.

Endvidere er der enighed om, at der under den tekniske forlængelse skal gennemføres en samlet analyse af det, der i dag er det samlede redningsberedskab, med det formål at belyse mulighederne for generelle effektiviseringer og tilpasninger, en mere effektiv opgaveløsning samt en optimal udnyttelse af redningsbered-

I forbindelse med aftalens indgåelse har BEREDSKAB indhentet et par korte kommentarer fra et udsnit af de politiske beredskabsordførere vedrørende resultatet for Beredskabsforbundet og de frivillige.

Redningsbereskabsforlig 2012 7

Hans Christian Thoning, MF og beredskabsordfører for Venstre – Det har været vigtigt for os, at de frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet kom godt igennem forliget. Selvom det ikke så sådan ud i første omgang, endte det med, at bevillingen til Beredskabsforbundet blev fastholdt, og dermed undgik de frivillige også at blive berørt af besparelsesrunden. Beredskabsforbundets udadvendthed omkring hvervning og information er vigtig for samfundet, og det var vigtigt, at de frivillige undgik reduktioner.

Tom Behnke, MF og beredskabsordfører for Konservative – Vi er meget tilfredse med forliget, og det er blevet langt mere spiseligt, end udgangspunktet var. Beredskabsforbundet og de frivillige i redningsberedskabet er vores mærkesager, og derfor er vi glade for, at reduktioner på disse områder blev pillet ud af forliget. Beredskabsforbundet har en god forankring i befolkningen, når det gælder hvervning af både frivillige og deltidsansatte. Her er værnepligten også et vigtigt element. Det er rigtig tilfredsstillende, at vi fik begrænset reduktionerne på værnepligtsområdet, så de ikke blev så voldsomme, som man kunne forvente. Vi havde helst set, at der ingen reduktion i antallet af værnepligtige ville blive.

Marie Krarup, MF og beredskabsordfører for Dansk Folkeparti – Det er aldrig rart at skulle skære, men det var præmissen for forliget, så det blev et spørgsmål om hvordan. Heldigvis blev Beredskabsforbundet friholdt. Og samtidig blev nedskæringerne i værnepligten ikke så drastiske, som forventet. Værnepligten er på længere sigt et vigtigt rekrutteringsgrundlag for redningsberedskaberne. Det var vigtigt for os, at forliget ikke skulle bruges til strukturændringer, så derfor sker der en jævn fordeling af reduktionerne for at undgå mærkbare ændringer. Vi er glade for, at der ikke skete en besparelse på frivilligområdet, da det er en vigtig ressource at have til rådighed.

Annette Lind, MF og beredskabsordfører for Socialdemokraterne – Som situationen er i øjeblikket, er vi desværre nødt til at spare, men ved at lave en række effektiviseringer og tilpasninger lykkedes det os at undgå yderligere nedskæringer for de frivillige i redningsberedskabet.

De frivillige er en vigtig og samfundsnyttig ressource, som vi skal værne om, og derfor synes jeg, at det blev et godt resultat.

Bjarne Laustsen, MF og præsident for Beredskabsforbundet – Selvom der var lagt op til besparelser, lykkedes det os at friholde Beredskabsforbundet for de forringelser, som nedskæringerne ville have medbragt. Dermed har vi sikret et stærkere og mere robust beredskab og et tryggere samfund. Jeg er meget tilfreds med resultatet og den brede politiske opbakning, der kendetegner forliget. Det viser, at man har forstået nødvendigheden og nytteværdien af de frivillige i redningsberedskabet.

06 November 2011

Beredskab

8 Tema Politik

TEMA

erhed

k Trafiksik

Uopmærksomhed koster liv i trafikken

For mange bilister udsætter andre for fare ved at foretage sig andre ting, når de kører bil.

Af Mads Jakobsen. Foto: Colourbox

Bare et par sekunders uopmærksomhed – og det kan gå galt. 46 procent af bilisterne i en spørgeundersøgelse har været tæt på at havne i en trafikulykke, fordi de har været optaget for eksempel af at stille på bilradioen, skrive sms eller lede efter noget i handskerummet.

23 % læser sms, mens de kører 22 % flytter rundt på ting/leder efter

noget i bilen, mens de kører 17 % skriver sms, mens de kører bil (Kilde: ”Undersøgelse af uopmærksomhed i trafikken”, Rådet for Sikker Trafik, TDC og De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg).

Det er konklusionen i en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, TDC og De Regionale Færdselsikkerhedsudvalg, som også står bag den aktuelle kampagne ”Kør bil, når du kører bil”. Kampagnens formål er at minde bilisterne om, at de bør koncentrere sig, når de sidder bag rattet. I undersøgelsen er 1.038 mænd og kvinder, der dagligt eller flere gange om ugen kører bil, blevet spurgt, hvad de laver, når de kører bil for at belyse, hvor opmærksomme de er på trafikken omkring dem. Resultatet viser, at folk laver alt muligt andet end at køre bil, når de sidder bag rattet, hvilket øger deres risiko for at køre galt:

– Der er virkelig uholdbart, at så mange bilister udsætter sig selv og andre trafikanter for at komme til skade og i værste fald blive dræbt i trafikken. Det er meget vigtigt, at folk forstår, hvor farligt det er, hvis man ikke er fuld opmærksom på trafikken, når man sidder bag rattet. Det er et fuldtidsjob at køre bil, og hvis man koncentrerer sig om andre ting i bilen, så er der stor risiko for at køre galt. Når man kigger væk fra vejen i bare få sekunder, så svarer det til at køre med en pose over hovedet, siger Råd for Sikker Trafiks direktør Anders Rosbo.

Hvis man kører 80 kilometer i timen og kigger på sin mobil i fire sekunder, så har man kørt 89 meter i blinde.

46 % siger, at de drikker og spiser,

mens de kører bil 29 % roder med deres GPS, mens

de kører

Mange mister livet på grund af uopmærksomhed

Beredskab

06 November 2011

Det er ekstremt farligt ikke at være

opmærksom på trafikken, når man sidder bag rattet. Det er et fuldtidsjob at køre bil. For nylig slog Haverikommissionen for Vejtrafik Ulykker fast, at 98 ud af 231 dødsulykker på de danske veje i 2010 skyldtes uopmærksomhed. Tidligere undersøgelser fra DTU Transport og TrygFonden har vist, at hver tredje ulykke i trafikken skyldes uopmærksomhed.

Fra mandag den 24. oktober til og med søndag den 30. oktober 2011 afholdt politiet en landsdækkende målrettet indsats rettet mod uopmærksomhed i trafikken.

Ved de landsdækkende kontroller blev der standset 3.709 køretøjer, og der blev konstateret 2.083 forseelser.

Af forseelser kan nævnes: • 863 førere blev sigtet for anvendelse af håndholdt mobil • 46 førere blev sigtet for at køre frem mod rødt/gult lys • 26 førere blev sigtet for øvrige manøvreforseelser

Samarbejde 9

Lyst...?

Lyst bliver selv det dybeste mørke, når Søster Lystig ”tænder”.

Lyst bliver det også med pandelamperne fra LED LENSER, så har du ikke haft held med at overtale chefen til en model som frøkenen her, så prøv H14. Med den får du et klart bedre lys og fantastisk pasform.

Pandelamperne fra LED LENSER er solidt og driftsikkert værktøj, der er specielt udviklet til at optimere betingelserne for dig og dit øvrige værktøj, hvor andet lys ikke når frem.

LED LENSER har udviklet pandelamper til ethvert formål, så der er også en løsning, der gør det lyst, hvor du har lyst.

LED LENSER forhandles af førende grossister og byggemarkeder i Danmark.

Nærmeste forhandler henvises af Scanlico Denmark A/S på telefon 38 71 69 59 og info@scanlico.dk.

10 Tema

Færre trafikdræbte Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det skete færre ulykker på de danske veje i 2010 end året før. Dermed er det andet år i træk, hvor antallet af dræbte og kvæstede falder.

Af Line Nielsen. Foto: Colourbox

I 2010 mistede 255 mennesker livet i trafikken. Det er et fald på 16 % fra 303 personer i 2009. Også når man ser på antallet af kvæstede, er der sket et fald på 16 % til 4.153 tilskadekomne personer i 2010.

Mange forklaringer på fald Der er ikke en enkelt årsag til, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken falder. Hos Rådet for Sikker Trafik peger man på flere forskellige forklaringer: • Vi har haft et par lange vintre med meget sne. Det får bilisterne til at sætte farten ned, så skaderne bliver mindre. Desuden er der færre fodgængere og cyklister på vejene, som kan blive ramt.

• Der har de seneste par år været mindre trafik på vejene formentlig på grund af finanskrisen. I Sverige er

Beredskab

06 November 2011

man ved at undersøge, om der er en sammenhæng mellem finanskrisen og adfærden i trafikken.

• Politiet er effektive i deres kontroller på vejene. Det er også blevet nemmere for politiet at kontrollere og konfiskere ulovlige og farlige knallerter, der betyder et fald i antallet af ulykker.

• Flere kommuner har forbedret flere af deres vejkryds, så lastbilchaufførerne nemmere kan se cyklisterne og ikke rammer dem så ofte, når lastbilerne skal svinge til højre.

• Intensive og landsdækkende kampagner, der involverer befolkningen er med til at ændre befolkningens holdning til trafiksikkerhed.

Årsager til dødsulykker En ny undersøgelse fra Vejdirektoratet viser, hvorfor 255 mennesker mistede livet i trafikken i 2010. For høj fart på især

landevejene, spritkørsel, uopmærksomhed, kørsel uden sikkerhedssele og unge mænds risikofyldte opførsel i trafikken er blandt forklaringerne på dødsulykkerne.

For høj fart

For høj fart var en af de væsentligste forklaringer på 99 ud af 231 dødsulykker sidste år.

Uopmærksomhed I 98 af de 231 dødsulykker har bilisten ikke været opmærksom nok, vurderer undersøgelsen.

Spritkørsel Spritkørsel er stadig et stort problem.

Spritbilister er nemlig skyld i 25 % af dødsulykkerne.

Ingen sele Halvdelen af dem, der ikke brugte sik-

Tema 11

TEMA

Trafiksi k

kerhed

Gode råd om vinterkørsel • Tjek vejrudsigten • Læg mærke til tegn på rimfrost og kør forsigtigt • Kør hjemmefra i god tid • Brug solbriller, når solen står lavt og kan blænde • Husk, der kan være ekstra glat ved viadukter, på broer, i kurver og for foden af bakker.

Der kan også være glat på de dele af vejen, som ligger lavt eller i skygge • Sørg for at have gode vinduesviskere, en ordentlig isskraber og rigeligt med sprinklervæske • Sørg for korrekt lufttryk i dækkene • Er der udsigt til sne og frost, kan det være en god idé at medbringe en sneskovl, et par varme tæpper og en termokande med noget varmt at drikke Kilde: Sikkertrafik.dk

Skift til vinterdæk

kerhedssele (24 ud af 47 dræbte) kunne have reddet livet, hvis de havde brugt et sekund på at spænde sikkerhedsselen, inden de kørte af sted.

Unge mænd Ifølge undersøgelsen er 2/3 af de trafikdræbte mænd – især unge mænd fylder forholdsvist meget i dødsstatistikken.

For høj fart var en af de væsentligste forklaringer på 99 ud af 231 dødsulykker sidste år.

I takt med, at nye biler både kan køre hurtigere og bremse bedre, er kravene til moderne dæk øget.

Dækfabrikanterne har derfor udviklet sommerdæk med fremragende egenskaber på tør og våd vej i sommervejr. Men ulempen er, at de gode sommerdæk klarer sig dårligt om vinteren. Det er altså blevet endnu mere nødvendigt at skifte bilens dæk ud end tidligere, så de passer til den årstid, vi har. Et moderne sommerdæk, der anvendes om vinteren, har store problemer med at stå fast i vinterføre, og det er derfor, det er så vigtigt, at man vælger at køre på de dæk, der er udviklet til den aktuelle årstid.

Har man en mindre eller ældre bil, der ikke nødvendigvis stiller store krav til dækkenes egenskaber, kan det være et alternativ at køre på helårsdæk.

Kilde: FDM

06 November 2011

Beredskab

12 DELKON: Kampagne

Kampagner giver nye brandmænd Rundt omkring i landet har flere kampagner skaffet nye brandfolk til brandvæsnerne. Senest har en kampagne kørt i hele Sønderjylland.

Af Mads Jakobsen

I ugerne 43-45 kørte en stor kampagne i Sønderjylland, der kulminerede med Åbent Hus lørdag den 12. november.

– Vi mangler i øjeblikket omkring 100 frivillige brandfolk i værnene. Derfor satte vi fokus på det at være frivillig brandmand. For at være frivillig brandmand skal man have lysten til at gøre en forskel i sit lokalområde. Samtidig skal man også have lysten til at være med i et unikt kammeratskab, for det er dét, som driver de enkelte brandværn, fortæller Henrik Sohl, der er næstformand i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, og selv frivillig brandmand i Broager Frivillige Brandværn.

Beredskab

06 November 2011

Han pointerer, at selv om der er mangel på brandfolk, så er der fortsat nok brandmænd til at slukke brandene i Sønderjylland. Det handler mere om at være på forkant med udviklingen og sørge for nye kræfter, der kan tilgå brandværnene.

– Kampagnen skal have den effekt, at vi får gjort opmærksom på, at man ikke behøver at være supermand for at være brandmand. Derfor er andre grupper, som fx sygeplejersken, folk med skiftende arbejdstider, it-medarbejderen og rengøringsassistenten også oplagte emner til at være brandfolk. Har man hjemmearbejdsplads, hvor man arbejder hjemme to-tre gange om ugen, så er man også et

oplagt emne. Det er specielt i dagtimerne, at vi oplever, at det kan være svært at få brandfolk til at møde, fordi flere er nødt til at pendle længere væk. Og det kan være et problem, når man skal være på brandstationen senest fem minutter efter, at alarmen er gået, fortæller Henrik Sohl.

De frivillige brandværn består af over 1.600 brandfolk. Men der er brug for flere, som på alle tider af døgnet kan rykke ud til brande, hjælpe mennesker i nød og afhjælpe miljøkatastrofer.

– Vi havde sat alle sejl ind med brochurer, plakater, busreklamer, bannere og radiospots, og de engagerede frivillige

DELKON: Kampagne 13

Rekrutteringskampagnen har foreløbigt bevirket, at vi har haft fem personer til samtale omkring de ledige pladser som deltidsbrandmand.

brandmænd i Sønderjylland gjorde en stor indsats for at finde nye kammerater. Det er nemlig ikke kun brandstationen, der har et problem, hvis det kniber med at have nok brandfolk. Det er bestemt også et problem for hele lokalsamfundet, siger Henrik Stage, konsulent ved Beredskabsforbundet, der har hjulpet brandværnene med udformningen af kampagnen.

Ringsted får udfyldt hullerne I Ringsted mistede brandvæsnet før sommer tre brandfolk, der tilsammen havde over 60 års erfaring. Men stort arbejde har gjort, at hullerne snart er fyldt ud.

– Det er blevet væsentlig sværere at finde nye brandfolk til vores styrke, end det tidligere har været. Men gennem sommeren og efteråret har vi sat fokus på hvervningen af nye brandfolk. Der har således været afholdt tre forskellige tiltag.

Vi var med til Ringsted Byfest i starten af juni, Ringsted Natten i august, og så sluttede vi i september af med en decideret kampagne med støtte fra puljen under kampagnen Bliv Brandmand Nu. Samtidig har god omtale i lokalpressen også været med til at give fokus på manglen, fortæller beredskabschef Søren Hansen.

Problemet ligger i dagtimerne Som mange andre steder i landet, så ligger det primære problem i Ringsted omkring fremmødet i dagtimerne.

– Kun en tredjedel af vores nuværende 17 deltidsbrandfolk har mulighed for at møde i dagtimerne, så det er i underkanten. Med de fire fastansatte, som vi er, så er antallet oppe på 21 brandfolk. Det

optimale vil være, at vi ligger på omkring 24-27. Jeg håber, at vi med kampagnen kan nå op på dette tal inden for kort tid, når alle har været til samtale. Vi står formentlig også over for en række udskiftninger i styrken i løbet af de næste par år, så derfor er det bydende nødvendigt, at vi får nye folk i branddragten.

Derfor er vi glade for, at vi har kunnet få økonomiske midler og faglig støtte fra Beredskabsforbundet til at køre en rekrutteringskampagne, fortæller Søren Hansen.

om de efterfølgende kan indgå fuldt ud i det daglige beredskab rundt omkring i det nordjyske.

– Rekrutteringskampagnen har foreløbigt bevirket, at vi har haft fem personer til samtale omkring de ledige pladser som deltidsbrandmand. Og i øjeblikket er der skrevet kontrakt med to af de fem personer, men jeg regner med, at flere skriver under inden for den nærmeste fremtid, slutter Søren Hansen.

Mogens Lennert er en af de 15, og han har meget på spil. Han er netop blevet ansat som deltidsbrandmand ved Falck i Skagen, og hans fremtid afhænger af, om han består sin eksamen i dag. Mogens Lennert blev opmærksom på brandmandsgerningen dels gennem annoncering i lokalpressen dels gennem hjemmesiden www.blivbrandmandnu.dk. Han udtaler, at han finder hjemmesiden meget oplysende, og man finder nogle rigtig gode informationer om uddannelsen til og tjenesten som deltidsbrandmand på hjemmesiden.

– Siden er meget brugervenlig, og den indeholder desuden nogle gode kontaktoplysninger, så man er aldrig i tvivl om, hvor man skal henvende sig, hvis man vil have mere at vide om brandmandsjobbet.

Ringsted Brandvæsen havde i 2009 224 udrykninger. Tallet for 2010 var 159.

Heraf var cirka en tredjedel af udrykningerne i dagtimerne.

Bjarne Nielsen er ligeledes blevet opmærksom på gerningen som deltidsbrandmand dels gennem hjemmesiden og dels gennem venner og bekendte.

Nordjyder har fået deres funktionsuddannelse

– Jeg synes, at hjemmesiden er meget overskuelig og meget brugervenlig, siger Bjarne, der til daglig arbejder med IT. Han skal efter endt eksamen anvende funktionsuddannelsen til at indgå i brandgruppen blandt de frivillige i Frederikshavn Kommune, der i alt tæller ca.

80 mand m/k, som bliver aktiveret ved større eller længerevarende indsatser i området.

Eksamen er gået i gang, og de første kandidater trækker deres eksamens-

Også i Nordjylland har kampagnen www. blivbrandmandnu.dk fået nye brandfolk til brandvæsnerne.

Det er en solbeskinnet, men kølig eftermiddag i oktober måned. Stemningen på Nordjysk Brand- og Redningsskole i Hvims oser af spænding og intensitet. 15 håbefulde brandmandsaspiranter venter på den forestående eksamen, som skal afgøre,

06 November 2011

Beredskab

14 DELKON: Kampagne

spørgsmål: En indsats ved et miljøuheld eller en frigørelse af en fastklemt fra en personbil. Mogens trækker spørgsmål 1 og efter en veloverstået ”indsats” med at lukke hullet på en tønde med udstrømmende kemikalier, består han sin eksamen med glans, og dermed er hans fremtid sikret i det daglige beredskab hos Falck i Skagen. Også Bjarne bestod sin eksamen efter en vellykket frigørelse af en fastklemt person fra en personbil. Han er nu klar til at indgå i det supplerende beredskab blandt de frivillige i brandtjenesten.

Denne gang består alle 15 deres funktionsuddannelse, og de er nu alle klar til at kunne yde en indsats i beredskabet – en indsats der gør en forskel.

Succes i Stubbekøbing Tidligere på året kørte Falck Stubbekøbing en kampagne for at finde nye deltidsbrandfolk til stationen på Hans

Egedes Vej. Det kneb med fremmødet i dagtimerne, og brandstationsleder Søren Lund manglede tre mand til styrken. Men kampagnen har ændret på dette.

– Specielt i dagtimerne havde vi problemer med fremmøde, når alarmen gik. Arbejdsforholdene ændrer sig hele tiden, og arbejdspladserne flytter længere og længere væk. Derfor forlader en række af brandmændene også lokalområdet i dagtimerne, fortæller Søren Lund.

I samarbejde med Beredskabsforbundets konsulent, der hjælper brandvæsnerne med strategi og planlægning af hvervekampagner øst for Lillebælt, blev der hurtigt lagt en strategi for konceptet i Stubbekøbing. Med bannere, radiospots, plakater og foldere som udgangspunkt blev kampagnen lanceret lige før sommeren.

– Samarbejdet med Beredskabsforbundet er forløbet ganske godt. Ved brandstationen har vi fået dækket de behov, der har været, og fra første møde var det

afklaret, hvordan køreplanen skulle være.

Det meste af kampagnen er forløbet meget fornuftigt. Dog overraskede det mig, at vores fysiske tilstedeværelse i forbindelse med en butiks jubilæum i midtbyen ikke gav den forventede respons. Den er derimod kommet fra plakaterne, bannerne og lokalpressen.

Samlet har jeg haft 10 personer til samtale, hvoraf tre af dem er blevet ansat, og yderligere to er meget potentielle til også at kunne blive det. Fordelen er, at de alle har rigtig gode muligheder for at kunne møde i dagtimerne. En er ansat som pedel ved en skole lige i nærheden, en anden har aften- og natarbejde, en tredje har hjemmearbejdsplads, så alt i alt har vi fået tilført en sammensætning, som vil kunne sikre et solidt fremmøde i dagtimerne, slutter Søren Lund.

Denne gang består alle 15 deres funktionsuddannelse, og de er nu alle klar til at kunne yde en indsats i beredskabet – en indsats der gør en forskel.

Beredskab

06 November 2011

Samarbejde 15

Internationalt samarbejde mellem frivillige Af Mads Jakobsen

Videndeling mellem frivillige spiller en central rolle i Beredskabsforbundets projekt “Synlighed og Samfundsværdi” –hvor vi vil udarbejde et idékatalog over såkaldte ’best practices’, sådan som de anvendes rundt om i kredse, kommuner og statsligt regi.

Men det behøver jo ikke være en aktivitet, der er begrænset til udveksling af idéer inden for Danmarks grænser – der findes meget aktive, frivillige i redningsberedskaber i mange lande.

Beredskabsforbundet er i gang med at undersøge, hvordan vi bedst muligt kan støtte op om videndeling på tværs af grænserne. Dels har der længe været en aktivitet mellem Danmark og Tyskland om grænsenært samarbejde, dels har vi jo tradition for at mødes med vore svenske, norske og finske kolleger.

– Vi har stor værdi af inspirationen fra vore udenlandske kolleger i arbejdet med Beredskabsforbundets udvikling, men der er også helt klare muligheder ved at lade de frivillige møde hinanden – man kunne forestille sig, at den danske USAR-enhed (Urban Search And Rescue) fik mulighed for at øve sammen med svenske eller måske franske frivillige. Det er klart, at det vil være Beredskabsstyrelsen, der i sidste ende skal arrangere og udsende til en sådan øvelse, men vi kan måske være med til at bane vejen, siger landschef Per Junker Thiesgaard, der i oktober besøgte netop Sverige og Frankrig for at styrke de internationale kontakter.

– Jeg finder den svenske model med Frivillige Ressource Grupper, der organiseres og drives af det, der svarer til en af Beredskabsforbundets kredse, i vor svenske søsterorganisation, meget inspirerende. Jeg tror, vi kunne få stor gavn af et møde mellem en sådan svensk gruppe og en dansk kreds i Beredskabsforbundet. Faktisk har vi allerede en invitation fra Ystad, og det håber jeg bliver virkelighed – også med et besøg den anden vej, fortæller Per Junker Thiesgaard.

Landschefens besøg i Frankrig skete i anledning af Beredskabsforbundets deltagelse i en parade på Champs Elysée i Paris til ære for det Europæiske Beredskab – Civil Protection. Den franske pendant til Beredskabsforbundet, Fédération Nationale de Protection Civile, søger i disse år at etablere et samarbejde mellem de europæiske organisationer. Tidligere på året deltog Beredskabsforbundets vicelandschef Hanne Buchholdt og konsulent Erik Petersen i den første indkaldte kongres. Og deltagelsen i paraden var en udløber heraf.

Frederikssund Kreds havde velvilligt udlånt deres forbundsfane til paraden, og en fransk æresvagt sørgede for, at Dannebrog blev båret op ad Champs Elysée til Triumfbuen i paraden, hvor ca.

400 frivillige fra Frankrig, Belgien, Italien, Tyskland og Danmark deltog. Under Triumfbuen blev der lagt kranse ved den ukendte soldats grav, og der blev holdt et minuts stilhed for beredskabets mandskab.

Den franske æresvagt med Frederikssunds fane får en personlig hilsen af Præsidenten for Fédération Nationale de Protection Civile, Yannick Chenevard.

06 November 2011

Beredskab

16 Emne 10405 · VISION MARKETING · 4036 0322

Practice makes perfect – and saves lives

Højderedning og faldsikring Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!

Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier?

Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og redningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien.

Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden.

Udover at være globalt førende i avanceret sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.

Yderligere information Læs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

Beredskab

06 November 2011

Hjertestarter 17

Novo Nordisk har

fingeren på pulsen Opsætning af hjertestartere i hele koncernen har krævet planlægning og information til medarbejderne.

Af Mads Jakobsen

Novo Nordisk er en af landets største virksomheder med 13.000 medarbejdere og 233 bygningerne. At sætte sig for at sætte hjertestartere op, så alle medarbejdere kan nå frem til en hjertestarter hurtigt, er derfor en stor opgave, der kræver god planlægning. Ansvaret for denne opgave har ligget hos Keld Johnsen, der er bedriftslæge, og hos Eva Vesterdal Jørgensen, der er arbejdsmiljøsygeplejerske, ved COHS (Corporate Occupational Health Service) i Novo Nordisk.

– I 2006 bliver der fremsat et ønske om, at hjertestartere skal opsættes i koncernen. I første omgang bliver sagen vurderet af Arbejdsmiljørådet i Novo Nordisk, der mener, at det i første omgang bør være førstehjælpsberedskabet, der skal opgraderes, før hjertestartere kan opsættes. Tre år senere fremsættes ønsket igen om opsætning af hjertestartere, og denne gang bliver vi i COHS bedt om at undersøge mulighederne. Vores undersøgelse af

koncernen viser, at mange afdelinger på eget initiativ er begyndt at indkøbe hjertestartere. Men der er ingen koordination over opsætningen, og den enkelte afdeling ser det som deres ejendom. Dermed flytter hjertestarteren, når afdelingen flytter, fortæller Keld Johnsen. Det er derfor vigtigt, at der kommer fokus på fælles indkøb, adgang for alle til hjertestarterne og en koordineret opsætning.

Krav til opsætning For at kunne lave en plan for opsætningen i Novo Nordisk sættes der en række krav til placeringerne af hjertestarterne.

– Vi sætter en række krav op for at kunne bedømme, hvor der skal sidde hjertestartere. Der skal sidde hjertestartere i alle områder, så det maksimum vil tage fem minutter at bringe den i brug. Hjertestarteren skal desuden betragtes som et bygningsinventar. Dermed bliver hjertestarteren siddende, når en afdeling flytter.

Vores Facility management er ansvarlig for drift og service. Corporate Risk Management er ansvarlig for registrering af alle hjertestarterne. Og så er vi ved COHS det koordinerende element på hele processen.

Men hvordan skulle vi gribe denne proces an? Med hjælp fra Steen Thomsen fra Beredskabsforbundet Uddannelsescenter tog vi fat på at undersøge alle bygningerne i Novo Nordisk. Vi har både mødefaciliteter, administration og produktion, så det er vidt forskellige miljøer, som skal undersøges. Og der kan være adgangshindringer såsom låste døre, som kræver speciel adgang, og omklædningssluser.

For medarbejdere, som ikke har den fornødne adgang til områder, bliver dette betragtet som mure, og de skal medregnes i den tid, som skal bruges på at nå frem til hjertestarteren på to og et halvt minut.

Rent praktisk går vi således rundt med et stopur og tager tid på, hvor lang tid det vil tage at komme fra den fjerneste del af en bygning frem til en central placering. Med

06 November 2011

Beredskab

18 Hjertestarter

på disse ture har vi altid den bygningsansvarlige, som også står for drift og service af hjertestarteren. Ved at gøre dette er det muligt for at udpege de bygninger og de placeringer, som skal have opsat hjertestartere. En proces, der tager cirka to uger at komme igennem, fortæller Keld Johnsen.

nikationen. Derfor har Novo Nordisk gjort meget ud af at udbrede budskabet.

Undersøgelsen viser, at der er behov for at opsætte 107 hjertestartere. Efter udbudsrunde beslutter Novo Nordisk at købe hjertestartere af mærket Cardiac Science, der opfylder krav til blandt andet vægophæng, halvautomatisk og enkel betjening, dansk stemmevejledning, enkel vedligeholdelse samt synlig driftsstatus.

– Det er naturligvis essentielt, at medarbejderne ved, hvor de kan finde hjertestarterne. Derfor ligger der informationer på vores intranet, hvor vi har et interaktivt kort med de nøjagtige placeringer. Vores brandevakueringsoversigter, der hænger i hver bygning, viser også, hvor hjertestarteren hænger. Der er blevet afholdt informationsmøder med afdelingerne, og så anbefaler vi, at det jævnligt bliver nævnt på afdelingsmøder. Vi har desuden gjort meget ud af den fysiske skiltning, så hjertestarterne ikke er til at overse, fortæller bedriftslægen ved Novo Nordisk.

Synliggørelse og kommunikation

Førstehjælpen følger også med

Et yderst centralt element i processen er at gøre alle medarbejderne opmærksomme på placeringerne af de 107 hjertestartere.

Det er således vigtigt, at en virksomhed, og specielt en virksomhed af Novo Nordisks størrelse, gør meget ud af kommu-

Ét er at have opsat hjertestartere. Noget andet er at kunne betjene dem og udføre den livreddende førstehjælp. Derfor har man ved Novo Nordisk kigget på medarbejdernes førstehjælpskunnen.

Bedriftslæge ved Novo Nordisk Keld Johnsen viser en af de 107 hjertestartere frem.

Ét er at have opsat hjertestartere. Noget andet er at kunne betjene dem og udføre den livreddende førstehjælp. Derfor har man ved Novo Nordisk kigget på medarbejdernes førstehjælpskunnen.

Beredskab

06 November 2011

– Det viste sig tidligere, at kvaliteten af undervisningen var meget svingende. Det har vi rettet op på. Der findes ingen lovgivning på området, men vi anbefaler, at minimum to personer i hver afdeling eller vagthold er uddannede førstehjælpere.

Selvfølgelig under forudsætning af, at man stadigvæk vil være dækket ind under ferie, sygdom, orlov og kursusaktiviteter.

Samtidig skal det også skiltes i afdelingen, hvem der er uddannet i førstehjælp samt registreres, hvem der har hvilke uddannelser og hvornår, så medarbejderne kan komme på repetitionskurser. Kigger man på det hele i det store perspektiv, så er opstillingen af hjertestartere og uddannelsen i førstehjælp en signalværdi, der udstråler, at virksomheden gerne vil skabe tryghed og udvise omsorg for sine medarbejdere. Det er et element, der er svært at gøre op i penge, men jeg er glad for, at det er en proces, der klart har været med til at forbedre sikkerheden ved Novo Nordisk, slutter Keld Johnsen.

Ungdomsbrandkorps 19

Powerheart

®

AED G3 Plus

Han fik pludseligt hjertestop. Vil du redde ham?

Han faldt pludseligt om med hjertestop. Og hans chancer for at overleve falder med 7-10 % for hvert minut, der går, uden at han får hjælp fra en hjertestarter. Vil du kunne redde ham?

Uden en hjertestarter er det sandsynlige svar “nej”. Du skal derfor træffe en beslutning: Vil du gerne have flere oplysninger om at gøre din arbejdsplads mere sikker, eller vil du bladre videre?

Kontakt os i dag for at høre nærmere om mulighederne for netop din virksomhed. Det vil dine medarbejdere og kunder føle sig trygge ved!

AT THE HEART OF SAVING

LIVES™

Forhandles af:

Hedelykken 10 2640 Hedehusene Telefon: 70 202 201 E-mail: bfuc@bfuc.dk Web: www.bfuc.dk Shop: www.sikkerhedsbutikken.dk 06 November 2011

Beredskab

20 Kulturnatten 2011

Beredskabet viste, hvad det kunne på Kulturnatten Fredag den 14. oktober deltog frivillige fra Beredskabsforbundet ved Kulturnatten i København.

Af Line Nielsen. Foto: Lars Fruergaard

Beredskabsforbundet holdt til på Vester Voldgade sammen med Hovedstadens samlede 1-1-2-beredskab repræsenteret ved Falck, hjemmeværnet, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Københavns Brandvæsen, Københavns Politi, Beredskabsstyrelsen og Region Hovedstaden. Her demonstrerede aktørerne den fælles indsats ved en ulykke med brand og kemikalier.

Brand, førstehjælp og redning Der var mange sjove aktiviteter hos aktørerne, bl.a. kunne man prøve at slukke en brand, opleve en XL-ambulance for personer på op til 200 kg, lære at give hjertemassage og kunstigt åndedræt, prøve at klippe en bil i stykker, besøge Københavns Hovedbrandstation og få mere at vide om politiets efterforskningsarbejde. På Beredskabsforbundets stand var der sminkning af diverse skader og sår samt en handlebane om førstehjælp. Alle børn, der gennemførte handlebanen, fik en badge.

8.000 besøgende Ifølge Københavns Brandvæsen var der omkring 8.000 mennesker forbi Hovedbrandstationen og aktiviteterne på Vester Voldgade i løbet af Kulturnatten.

– Vi er rigtig glade for, at så mange mennesker valgte at bruge deres kulturnat hos redningsberedskabet, og at samarbejdet mellem de forskellige deltagende aktører fungerede så godt. Ved at stå samlet om et arrangement som Kulturnatten viser vi, at vi passer på byen og dens borgere, siger beredskabschef i Københavns Brandvæsen Jakob Vedsted Andersen.

Vi er rigtig glade for, at så mange mennesker valgte at bruge deres kulturnat hos redningsberedskabet, og at samarbejdet mellem de forskellige deltagende aktører fungerede så godt.

Beredskab

06 November 2011

Red farmor 21

Ældre skal høre røgen i tide Ældre er i risikogruppen, når det handler om brand i hjemmet. Unge skal derfor sætte røgalarmer op hos deres bedsteforældre.

Af Mads Jakobsen

På under 5 minutter satte Sofie Strangholt, håndboldspiller i Randers HK, en røgalarm op i sine bedsteforældres hus. Det var den første ud af de 100 røgalarmer, som Randers Brandvæsen har fået tildelt af BrandBevægelsen.

– Jeg gør det jo, fordi jeg er meget glad for mine bedsteforældre, og jeg vil gerne beholde dem længe endnu, siger Sofie Strangholt og fortsætter: – Selvom man er ung, kan man sagtens gøre en indsats og hjælpe sine bedsteforældre, hvis de ikke selv kan hænge en røgalarm op. Denne tid synes jeg også lægger op til at undersøge, om ens bedsteforældre har en røgalarm – hvis de ikke har en, så er det da en oplagt julegaveidé til personen, der ellers har alt.

Sofies morfar, Uffe Strangholt, fortæller, at han faktisk allerede havde en røgalarm installeret på første sal i hans hus.

– Dét, at der i denne uge er sat fokus på røgalarmer og brandulykker med død til følge, har da gjort mig eftertænksom.

Pludselig finder man ud af, at man jo faktisk ikke er dækket ind, bare fordi man har én røgalarm. Ikke i vores tilfælde i hvert fald. Vi har et stort hus med flere etager, siger Uffe Strangholt og fortsætter: – Jeg har undersøgt markedet lidt og har set, at man kan få røgalarmer, der kommunikerer med hinanden. Det er jo smart, når man bor på flere etager.

Derudover er det da en ekstra tryghed, at vi nu har to alarmer, hvis nu den ene skulle vise sig ikke at virke. Så jeg synes helt sikkert en kampagne som ”Red Farmor” får en til at reflektere over ens egen situation og sårbarhed.

Unge skal sætte røgalarmer op I starten af november skænkede BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, med støtte fra TrygFonden 1.500 røgalarmer til opsætning i private hjem i otte kommuner. Målet med røgalarmkampagnen er at nå ud til de ældre og deres netværk, specielt børnebørnene. De involverede kommuner i dette års kampagne er: Thisted, Morsø, Jammerbugt, Randers, Skanderborg, Vejle, Kerteminde og København. Hver kommune har fået udleveret 100-150 røgalarmer til opsætning hos ældre borgere.

– Hvem vil ikke gerne passe ekstra godt på sine bedsteforældre og samtidig blive lidt af en helt i familien? Det tror jeg, de fleste gerne vil, og det er tanken bag kampagnen fra BrandBevægelsen dette efterår. Det kræver kun et besøg i byggemarkedet, en hundredkroneseddel og en tur op på trappestigen. Så kan man med rette kalde sig en helt, siger beredskabsinspektør Anders Dahl Jensen, Randers Brandvæsen.

Vi kan alle gøre noget Røg kaldes også for ”den tavse død”. Den dræber i løbet af få minutter, og røgen vækker ikke en sovende beboer. Men det gør en velfungerende røgalarm. Og den koster under kr. 100. Budskabet er, at vi alle for få midler kan gøre en aktiv indsats imod brand i hjemmet. Kampagnen skal skabe opmærksomhed om projektet i medierne og dermed få budskabet ud til endnu flere yngre borgere og ikke mindst deres netværk. Hvis de bliver klar over, at opsætningen af en røgalarm

kan bidrage til en højere sikkerhed i hjemmet hos bedstemor eller naboen, vil BrandBevægelsen være nået langt i det forebyggende arbejde.

Ældre en risikogruppe De ældre er særligt udsatte for at dø i brand i hjemmet. I 2010 var der i alt 74 omkomne i dødsbrande, hvoraf 36 af de omkomne var over 66 år. Samtidig viser undersøgelser, at der er færre røgalarmer i de ældres boliger end i resten af landets boliger til trods for, at de ældre borgere altså er i risikogruppen.

Røgalarmkampagnens formål BrandBevægelsens mål er at nedbringe antallet af omkomne og tilskadekomne ved brand. Ud over det allervigtigste – at redde menneskeliv – er de økonomiske, sociale og psykologiske besparelser for såvel enkeltpersoner som samfund betydelige ved en nedbringelse af antallet af døde og tilskadekomne ved brand.

06 November 2011

Beredskab

22 Brandkadetter

De nyuddannede brandkadetter ved deres egen brandbil sammen med overborgmester Frank Jensen, beredskabschef Jacob V. Andersen og et par af mentorerne.

Sumaya Ali Jodi Husain (t.v.) og Diana Dawoud viser, hvordan man giver hjertemassage.

Overborgmester Frank Jensen holder tale for de nye brandkadetter.

Københavns første Det første hold brandkadetter fra Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps er færdiguddannede og klar til at gå brandfolkene til hånde i deres fritid.

Af Line Nielsen

Den 10. oktober var der dimission for tolv brandkadetter fra Københavns Brandvæsen. Overborgmester Frank Jensen uddelte uddannelsesdiplomer på Dæmningens Brandstation i Valby. Overborgmesteren mener, at brandkadetterne kan være rollemodeller for andre unge: – Det er en stor dag for de tolv unge brandkadetter og historisk for København at få et ungdomsbrandkorps. Mit håb er, at der vil komme endnu flere brandkadetter igennem Københavns Brandvæsen.

Og at de unge fremadrettet vil virke som rollemodeller for andre unge. Ungdomsbrandkorpset er med til at skabe anerkendelse og respekt om brandvæsnet og gøre opmærksom på, at de er der for at hjælpe, sagde overborgmester Frank Jensen.

Sammen med Københavns beredskabschef Jakob Vedsted Andersen var overborgmesteren til stede for at overvære en opvisning, som brandkadetterne lavede for gæsterne, som bestod af forældre, venner, pressen og diverse brandfolk.

at slukke brande, give førstehjælp og betjene brandslanger, branddragter og frigørelsesudstyr. Der er flere mål med ungdomsbrandkorpset. Et af disse mål er at skabe gode og respektfulde relationer mellem brandfolk og unge rundt omkring i forskellige københavnske bydele. Mens et andet mål med projektet er at støtte de unge brandkadetter til at holde ved i skolen, gennemføre en uddannelse, sige fra over for gruppepres og stole på sig selv og egen dømmekraft.

– Vi er glade og stolte over, at vi kan være med til at gøre en forskel for unge, der har brug for en anderledes type fritidsinteresse, hvor de får et indblik i en hverdag, der handler om at beskytte og redde mennesker og værdier, sagde beredskabschef Jakob Vedsted Andersen fra Københavns Brandvæsen.

Ved dimissionen overrakte han nøglen til brandkadetternes egen brandbil – en reservesprøjte fra Københavns Brandvæsen, som nu har fået nyt liv i Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps.

Skaber gode relationer og selvtillid

Nu ved jeg, at jeg kan hjælpe

Ungdomsbrandkorpset er et initiativ målrettet unge fra meget forskellige etniske og sociale baggrunde. Og i alt har tolv drenge og piger i alderen 13 til 17 år brugt et par timer om ugen efter skole i de sidste seks måneder på at lære

14-årige Sumaya Ali Jodi Husain er en af de to piger, som er med i ungdomsbrandkorpset. Hun fortæller, at hun har lært en masse ved at være brandkadet: – Det har været rigtig spændende at være brandkadet. Og jeg har både været med

Beredskab

06 November 2011

på udrykninger, lært at slukke brand, give førstehjælp og har fået indblik i, hvordan det er at være brandmand. Jeg håber ikke, jeg kommer til at bruge førstehjælp i virkeligheden, men skulle jeg stå i det en dag, hvor der ikke er andre, der kan hjælpe, så ved jeg, jeg kan hjælpe, fortæller Sumaya.

Sumayas mor fortæller, at Sumaya er blevet mere ansvarlig, og at hun har lært familien, hvordan de skal agere ved en brand: – Jeg er så stolt af hende, og det glæder mig at se, hvor glad hun er. På intet tidspunkt undervejs har vi haft betænkninger om hendes deltagelse. Det er en virkelig god mulighed, hun har fået i ungdomsbrandkorpset, og vi har været meget med i det fra start af, fortæller Mayada Salim Fadak og fortsætter: – Siden hun kom med i ungdomsbrandkorpset, er hun blevet mere ansvarlig, og hun fortæller mig, hvad jeg skal gøre for at undgå brand i køkkenet, og hvordan jeg skal slukke forskellige små brande. Hun lærer også sine to små brødre om brand og førstehjælp, når hun kommer hjem fra brandvæsnet. Det er jeg glad for at se.

Vil være brandmand Diana Dawoud på 14 år er ligeledes

Brandkadetter 23

Brandkadetterne viser, hvordan man slukker en brand.

brandkadetter FAKTA • Der optages to hold i 2011 og tre hold i 2012. Målet er at uddanne i alt 68 unge, fordelt på fem hold med hver 12-16 unge.

• Københavns Brandvæsen arbejder sammen med skoler, UU-vejledere, ungdomsklubber og gadeplansmedarbejdere om projektet. Optagelse i Ungdomsbrandkorpset sker kun gennem de unges skoler.

• Det første hold brandkadetter er fra skolerne Amager Fælled, Hillerødgade og Rådmandsgade.

Mens det andet hold er fra Korsager Skole, Tingbjerg Skole og Vesterbro Ny Skole.

• Det seks måneder lange uddannelsesforløb er fordelt med tre måneder på skolebænken og tre måneder i praktik. Begge forløb finder sted efter normal skoletid med mødepligt to timer om ugen.

• Brandvæsnet overholder gældende arbejdsmiljøregler, og de unge udfører derfor ikke arbejde, der kan skade dem.

begejstret for ungdomsbrandkorpset og drømmer om at blive brandmand: – Det har været en utrolig fed oplevelse.

At være brandkadet er nu en stor del af mit liv, og det er jeg meget glad for – det skaber en masse spænding i mit liv. Jeg har lært en masse forskellige ting om førstehjælp, hvordan man redder liv, og hvad man skal gøre i en uventet situation.

Udover førstehjælp har jeg også lært meget om, hvad en brandmand laver, som fx hvordan man laver en BC-udlægning, hvad forskellige redskaber hedder, og hvordan det er at være på en arbejdsplads.

På spørgsmålet om hun vil være brandmand i fremtiden, svarer Diana Dawoud: – Ja! Fordi det er et meget spændende job. Man har det både sjovt, mens man udfører sit arbejde, og man hjælper Danmarks befolkning, og det er jo en god gerning.

For Diana Dawoud har det været en rigtig god oplevelse at være brandkadet: – Alt har været godt. Al den opmærksomhed og følelsen af at være vigtig for samfundet. Det bliver man meget stolt over. Så det har styrket min selvtillid. Jeg har også lært nogle meget dejlige mennesker at kende, som altid har været til hjælp og lært mig masser af nye ting. Jeg har længe haft højdeskræk, men efter jeg har prøvet at være oppe i stigen, er

det blevet helt normalt for mig at være højt oppe i luften. Jeg har prøvet en masse ting som brandkadet, og det gør en meget stor forskel – nu tør jeg meget mere end før.

Praktik og mentorordning Initiativet til ungdomsbrandkorpset er blevet til efter en række tæt-på-hændelser og episoder med unge under brandslukning i forskellige bydele rundt omkring i København. Og med ungdomsbrandkorpset ønsker Københavns Brandvæsen at komme forskellige typer af unge i møde og lære dem om brandmandsfaget. Under uddannelsen har de unge været igennem 37 timers grunduddannelse og 3 måneders praktik på deres lokale brandstation med en garvet brandmand som mentor og supervisor. Brandkadetterne er blevet rekrutteret gennem skoler, UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning), klubber og gadeplansmedarbejdere. Og efter bestået uddannelse får de unge seks måneders fritidsjob på den brandstation, de har været i praktik på. Københavns Kommune har afsat kr. 900.000 i 2011 og 1,8 mio. i 2012 til Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps.

Besøg brandkadetternes egen hjemmeside brandkadet.dk

06 November 2011

Beredskab

24 Mindehøjtidelighed

Årsdag for

mindehøjtidelighed Fredag den 7. oktober blev den årlige mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolk afholdt i Holmens Kirke. Dagen bød på solskin, fortællingen om Den barmhjertige samaritaner, salmer fremført af kirkens dygtige sangere og en lækker buffet.

Af Line Nielsen

Den første fredag i oktober er årsdag for Mindehøjtideligheden for Brand- og Redningsfolk samt uddeling af Den Danske Redningsberedskabspris. I år var der dog ingen prisuddeling, idet man ikke havde modtaget indstillinger, der gav anledning til en prisoverrækkelse.

Tid til at mindes Formand for priskomitéen Bjarne Laustsen, som også er Beredskabsforbundets præsident, sagde således i sin tale: – Hver dag yder mange brand- og redningsfolk et fantastisk stykke arbejde, men i priskomitéen lægger man stor vægt på, at prisen gives for en helt ekstraordinær indsats i en skarp situation. Selvom prisen ikke uddeles i år, mødes vi stadig til den årlige mindehøjtidelighed for brand- og redningsfolk, der har mistet livet under tjeneste. Jeg finder det særdeles positivt, at så mange interessenter inden for det danske redningsberedskab har fundet sammen om at markere denne dag. I dag er det tid til refleksion. I dag mindes vi de brandog redningsfolk, som betalte den højeste pris og gav deres liv i kampen for at redde andre. Heldigvis er der – så vidt jeg er orienteret – ingen brand- eller redningsfolk, der har mistet livet under tjeneste i år.

Beredskab

06 November 2011

Formanden overbragte ligeledes en hilsen fra den nye forsvarsminister, Nick Hækkerup, der desværre var forhindret i at deltage i mindehøjtideligheden.

Mindesten fra Falck Baggrunden for mindehøjtideligheden er, at Falck i anledningen af sit 100-års jubilæum i 2006 donerede en mindesten for omkomne brand- og redningsfolk. Mindestenen er anlagt ved Holmens Kirke, og Falcks koncerndirektør Allan Søgaard Larsen lagde i forbindelse med mindehøjtideligheden en krans ved mindestenen bistået af formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup. Dagen blev sluttet af med en stående buffet i kirkeskibet.

Beredskabsforbundet vil gerne sige tak til Falck og personalet i Holmens Kirke for et godt arrangement.

Indstilling til Redningsberedskabspris for 2011 Deadline for indstilling af en person eller et hold til Den Danske Redningsberedskabspris, der har udført en ekstraordinær indsats i 2011, er mandag den 16. april 2012. Læs mere om kriterierne på www.redningsberedskabspris.dk

Den Internationale Personelpulje 25

The VIKING advantage

En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare.

VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af branddragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com 06 November 2011

Beredskab

26 Den Internationale Personelpulje

Ikke kun for andres skyld Flemming Christensen, der er frivillig hos Sønderborg Brand & Redning, fortæller, hvad der driver ham til at tage på internationale missioner – og det handler ikke kun om at hjælpe andre.

Af Line Nielsen

Når man spørger frivillige, hvorfor de har meldt sig til redningsberedskabet, fortæller de alle, at de ønsker at kunne træde til og hjælpe andre i nød. Men der er også noget andet, der driver en frivillig, hvis man skal tro Flemming Christensen, nemlig den personlige udfordring: – Det er vigtigt at hjælpe andre, men det er ligeså vigtigt, at man oplever, at det er en personlig udfordring. Det er samme fornemmelse, som en brandmand får, når han er på udrykning – det giver et kick, og man er sådan lidt oppe på dupperne, fortæller Flemming Christensen.

Nødhjælpstransport og vandrensning Flemming Christensen meldte sig som frivillig ved Varde Redningsberedskab i 1994, efter at han havde aftjent sin værnepligt hos Beredskabsstyrelsen i Haderslev. I foråret 2011 flyttede han til Sønderborg, hvor han i dag er frivillig hos Sønderborg Brand & Redning. Udover at være frivillig i det kommunale beredskab har han været medlem af DFI Vest, siden den startede. Flemming Christensen har indtil videre været udsendt på seks missioner. Han har bl.a. været i Bosnien, Polen og Hviderusland med nødhjælp. Han har også været i Rumænien med sandsække, og så har han været i Myanmar og Pakistan i forbindelse med vandrensningsopgaver.

Han er uddannet vandrensningstekniker og er ligeledes uddannet i international logistik og international nødhjælp. Derudover er han uddannet i international redning, og han var med, da USAR-holdet (Urban Search And Rescue) blev certificeret.

Må improvisere og skaffe grej lokalt Af de missioner Flemming Christensen har været på, er de mest spændende dem, der omhandler vandrensning: – Lande og missioner er jo meget forskellige. Der er forskellige måder at gøre tingene på, og i Myanmar kom vi fx ikke

Beredskab

06 November 2011

med ud, hvor vi i Pakistan var med ude, hvor vandrensningen skulle bruges. Personligt synes jeg, at det har været mest spændende på vandrensningsmissionerne, men det er nok også fordi, de andre missioner primært har været transporter, og jeg lever jo af at være chauffør, så der er ikke på samme måde de helt store udfordringer i det for mig, siger Flemming Christensen, der fortæller, at man ofte ankommer med noget vandrensningsudstyr, og så må man opfinde resten: – Det er dyrt at flyve ting ud, og småting kan man købe billigere, når man kommer frem. Anlæg og tanke flyves således derned, og så tilpasser vi resten ved at købe nødvendigt grej lokalt.

Man lærer tolerance og tålmodighed Flemming Christensen synes, at det er interessant at komme ud og opleve andre samfund og kulturer og se, hvordan folk lever andre steder: – Ofte er det jo lande, man ikke selv ville have besøgt som turist, og man lærer rigtig meget om at samarbejde med forskellige mennesker. Man er også nødt til at være mere tålmodig, fordi folk i østen har et andet tempo, end vi er vant til. Jeg har oplevet at sidde på hotellet og vente på at kunne komme i gang, men sådan er det, og man lærer at være mere tolerant og acceptere, at andre har en anderledes arbejdskultur. Der kan også være langt fra hotellet til det sted, man skal arbejde, og nogle gange bruger man således mange timer på transport. I Pakistan var det endvidere nødvendigt at køre med politieskorte. Det var et krav fra regeringen i Pakistan, som var bange for, at vi ville tage hjem, hvis der skete noget.

Vil gerne af sted igen Flemming Christensen drømmer om at komme af sted med USAR-holdet på et tidspunkt:

MELD DIG TIL DEN INTERNATIONALE PERSONELPULJE Kontakt Beredskabsstyrelsen for at få en optagelsesplanket tilsendt. Din beredskabschef skal godkende din ansøgning. Send den til Beredskabsforbundets landskontor, Att.: Benthe Petersen (bpt@beredskab.dk), så hun kan registrere den og sende den videre til Beredskabsstyrelsen.

– Ikke, at jeg glæder mig, men det vil være et højdepunkt og en stor udfordring for mig. Man skal jo være ude af landet inden for 12 timer. Vaccinationer og tøj til flere dage skal ordnes, og man skal arbejde ti dage i træk uden ret meget søvn.

Om forløbet op til sådan en udsendelse fortæller Flemming Christensen: – Man holder øje med TV2 News.

Man er lidt oppe at køre i de dage. Det er igen lidt ligesom brandmanden, der forbereder sig på det værste og tænker over, hvordan han skal gribe det an, når

Den Internationale Personelpulje 27

han kommer frem. Man forbereder sig simpelthen mentalt på den her udsendelse og forbereder at kunne rykke ud med kort varsel.

Bruger civile kompetencer Hvis Flemming Christensens nye arbejdsgiver tillader det, er han bestemt klar til at tage af sted igen. Og han opfordrer alle, der har mulighed og lyst, til at springe ud i det. Også selvom man måske ikke har alle kompetencerne: – Beredskabsstyrelsen er begyndt at lave kurser for fx vandrensnings- og base camp-teknikere, så man har mulighed for at få noget specifik uddannelse, inden man bliver udsendt. Men det er også vigtigt, at man ikke er bange for at tage initiativ, og at man kan fungere blandt mange forskellige mennesker. Mange af os er nogle nørder med forskellige kompetencer fra det civile liv. Jeg har arbejdet med kran i mange år, og derfor er jeg en af dem på USAR-holdet, der arbejder med såkaldt Lift and Moving, hvilket vil sige, at vi arbejder med tungt redningsmateriel og løfter tunge bygningsdele, evt. med lokal kran. Hvis man er vild med at rappelle, så er det naturligt, at man deltager i line/reb-gruppen osv.

Fakta Redningsberedskabets medalje blev indstiftet og tildelt første gang i 1994. Kriterierne for tildelingen er, at den pågældende har udført en fortjenstfuld indsats uden for Danmarks grænser under usædvanlige betingelser. Indsatsen skal normalt have strakt sig over en længere periode og skal være udført som humanitært arbejde.

Modtog Redningsberedskabets medalje

Flemming Christensen med medaljen og et våbenskjold fra Varde Redningsberedskab, hvor han var frivillig i 16 år.

Den 31. august i år modtog Flemming Christensen Redningsberedskabets medalje for sit internationale arbejde. Han har været på seks missioner indtil videre og håber at kunne komme på flere i fremtiden. Den 6. oktober afholdte Beredskabsforbundets kreds i Sønderborg en reception for Flemming Christensen. Her deltog bl.a. kollegaer fra Sønderborg og Varde Beredskab samt landschef Per Junker Thiesgaard.

06 November 2011

Beredskab

28 BF-Dag

BF-dag i Region Syddanmark

Af Marianne Kjær, Regionsleder, Region Syddanmark

være tovholdere på opgaven, så vi var med til møder med de andre udstillere, som jo også skulle være på Stige Ø. Og vi var en blandet skare, kaninavl, blomsterbinding, kanosejlads, træarbejde, biavler, dragebygning, bueskydning, glaskunst, Sct. Georgs Gilderne, falkeflyvning, veteranbiler, Aloe Vera og så Beredskabsforbundet. Så der ville blive rigtig meget og forskelligt at kigge på. Vi havde et par møder, hvor vi fik tingene sat på plads, ang. hvor man skulle stå, og hvem der skulle gør hvad.

Region Syddanmark startede med at arrangere BF-dagen i marts måned og fandt der ud af, at vi ville undersøge, om vi kunne holde det sammen med Fjordens Dag på Nordfyn. Vi kunne se det smarte i, at der var flere ting, der trak tilskuere.

Så vi kontaktede først Klintebjerg, for der havde Nordfyn-kredsen været med i flere år. Der kunne vi godt være med det hele, men undergrunden var ikke helt så stabil til vores store køretøjer, så vi blev nødt til at dele os op. Vi kontaktede Odensekredsen, om vi kunne være på Stige Ø, og det kunne vi. Stige Ø er en gammel losseplads, der er lavet om til naturreservat, og vi blev enige om, at der ville vi så arrangere BF-dagen 2011.

Datoen var jo sat, og det var den 11. september.

Vi blev enige om i regionsledelsen, at Bent Kristensen og undertegnede skulle

Alle kredsene i Region Syddanmark blev bedt om at sætte kryds i kalenderen den 11. september, og det var der heldigvis rigtig mange, der gjorde. Vi var ca. 65 frivillige fra Region Syddanmark, der gerne ville bruge en søndag sammen, så det kunne jo kun blive godt.

Vi fik tilbagemeldinger fra byerne om, hvad de ville komme med af køretøjer eller andet udstillingsmateriel. Vi kunne således fremvise en sprøjte, en pionervogn, en kommandovogn, vores infotelt, svær redning, rensetelt, pumpe/belysningstrailer, klip i bil, førstehjælp, hjertestarter, feltkomfur, røgdykkerbane, sminkning af skader, flødebolle-kastemaskine og Projekt Østbørn.

Vi var ca. 30 personer, der kørte derover lørdag og satte telte op og fik stillet de første køretøjer, hvor de skulle stå. Da det var gjort, blev der tændt op i grillen, og der var dømt hygge. Kl. 07.00 var der

Region Syddanmark hørte om udlandet Den 24. oktober var ca. 55 frivillige fra Region Syddanmark samlet i Kolding til foredrag om Den Internationale Personelpulje.

Stig Hammerhøj fra Beredskabsstyrelsen brugte et par timer på at fortælle om det internationale beredskab og fremtiden for det. Der var efterfølgende en god spørgelyst fra de fremmødte. På regionens vegne skal der lyde en tak til alle de fremmødte for en rigtig god aften. Det var dejligt at se så mange.

Beredskab

06 November 2011

fællesvækning, og de resterende byer begyndte at komme. Kl. 08.30 fik vi fælles morgenmad og briefing af, hvad der skulle ske, og hvem der gjorde hvad. Kl. 10.00 holdt borgmester Anker Boye åbningstale.

Og så kørte det hele ellers. Og alle var i gang på tværs af byer og faggrænser. Det var super at se en klippeopgave, som fem byer samarbejdede om. Eller feltkomfuret, som fire byer samarbejdede om. Alle hjalp alle.

Vores feltkomfur skulle bruges til at lave mad til cafételtet, så der blev slået to fluer med et smæk: Vi fik vist, at vi stadigvæk kan lave mad på feltkomfuret, og cafételtet fik penge ind til deres forening.

Vi havde også en udstilling for Projekt Østbørn, som vi jo også har i Region Syddanmark. Der var også en udstilling på Klintebjerg, som Nordfyn-kredsen havde lavet. De havde et telt slået op, hvor de orienterede om/viste førstehjælp, hjertestarter, forebyggelsesuddannelse og digeberedskab. Der var rigtig mange mennesker for at kigge og vise interesse for vores arbejde og rigtig mange børn inde og sidde i brandbilerne. Vi vil her gerne sig en stor tak til dem, der kom udenbys fra for at se vores udstilling.

Hvis du vil se mere om vores BF-dag, så klik ind på vores hjemmeside www.bfsyddamark.dk

At kæmpe For livet ...

Køb bøgerne i din lokale boghandel eller køb dem på nettet www.fadl.dk/forlag

Legend Solaris LED lysbro, lav-profil ECE R65 godkendt LED lavprofils-lysbro Kan anvendes på alle typer køretøjer.

Egenskaber • Mål: 1130/1340 x 284 x 64mm (LxBxH) • 12V • CAN-BUS styring • Eksternt kontrolpanel skal anvendes

Se vores store udvalg af lysbroer på www.ketner.dk Glostrup 7080 7345 · Holstebro 7080 7351 · Aalborg 7080 7359 · Århus 7080 7361

06 November 2011

Beredskab

30 Øvelse

Øvelse Flyout – en fuldskala-øvelse ved Billund Lufthavn Den 22. september var en dag med stor aktivitet for alle dele af det samlede beredskab i Region Syddanmark, da øvelsesudvalget under den lokale beredskabsstab i Sydøstjyllands Politikreds sammen med Billund Lufthavn havde planlagt en øvelse med henblik på at afprøve møde- og alarmeringsplanen for Billund Lufthavn.

Af Line Nielsen. Foto: Michael Thy

Øvelsen blev afholdt som en fuldskalaøvelse med navnet Flyout. Der deltog øvelsesstyrker fra alle dele af beredskabet – brandvæsen, Beredskabsstyrelsen inkl.

Støttepunkt, forsvaret, hjemmeværnet, sundhedsberedskabet og politiet samt diverse ekspertberedskaber. Op mod 400 deltog i øvelsen, enten indsat som øvelsesledelse eller figuranter.

Fra Beredskabsforbundet deltog landschef Per Junker Thiesgaard som observatør, og han kunne med glæde konstatere, at også de frivillige, der indgik både i indsatsstyrkerne og øvelsesledelsen, gjorde et godt og stort stykke arbejde.

– Det var en fornøjelse at se de frivillige i samarbejde med de fastansatte. Frivillige indgår jo i dag i operative enheder som supplement og støtte, men i mange sammenhænge er det vanskeligt at se forskel på frivillige og fastansatte, når de er indsat. Der er tale om kompetente og engagerede frivillige, der på lige fod med ansatte giver alt, hvad de har for at løse opgaven bedst muligt. På øvelsespladsen ved Billund lufthavn var det ofte kun et lille DFI-mærke (Den Frivillige Indsatsstyrke) på hjelmen, der afslørede, at her var en frivillig. Og så var der kommandovognen fra beredskabet i Kolding, der også var bemandet med frivillige. Det er vigtigt,

at de frivillige får mulighed for at deltage i disse store øvelser. Vi ved jo, at frivillige ikke er frivillige blot af lyst, men fordi de bliver brugt. Det var også godt at se det gode samarbejde mellem de mange dele af beredskabet. Selvom opgaverne selvfølgelig var afhængige af, om man er en del af det lokale brandvæsen eller politi, kører Falck-ambulance, eller er med i Niveau 3-beredskabet fra Beredskabsstyrelsen, så arbejdede alle godt sammen om at løse opgaven – her var uniformsfarven slet ikke afgørende. Og sådan skal det selvfølgelig også være, slutter landschef Per Junker Thiesgaard.

På øvelsespladsen ved Billund Lufthavn.

Fra venstre Beredskabsforbundets landschef, Per Junker Thiesgaard, og Falck Ambulancechef i Syddanmark, Niels Thorup.

Beredskab

06 November 2011

VM i cykling 31

VM i cykling med

hjælp fra frivillige Frivillige fra beredskabet hjalp til ved danmarkshistoriens største sportsbegivenhed i slutningen af september.

Af Mads Jakobsen

Uden mad og drikke dur helten ikke. Så enkelt kan det siges. Derfor var et par håndfulde frivillige fra Rudersdal Hørsholm-kredsen i gang med forplejningen af det samlede beredskab, der havde til huse på Ny Holte Skole. Sammen med Nordsjællands Politis Logistikafdeling og køkkenet på Politigården i Helsingør blev der produceret og serveret mad til blandt andet brandvæsnet, politiet, ambulancereddere og frivillige.

På skolen i Holte pakkede og uddelte de frivillige frokostposer og sørgede for, at der i løbet af dagen hele tiden var forplejning til de personer, som enten var fast i kommandocentralen eller havde haft vagt langs ruten. I alt var 10 frivillige fra Rudersdal Hørsholm-kredsen med til at sikre, at ingen gik sultne i seng i de fire dage, som VM i cykling varede nord for København.

I alt var 10 frivillige fra Rudersdal Hørsholm-kredsen med til at sikre, at ingen gik sultne i seng i de fire dage

VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder: • Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken.

• Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skadsstedsradio med.

• Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

Vil du gerne høre mere?

Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på 70 13 52 00.

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

06 November 2011

Beredskab

32 Kort Nyt

Kort Nyt Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke Onsdag 11. januar kl. 19.00 afholder Beredskabsforbundet Region Hovedstaden nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke Præst: Københavns Biskop Hovedtaler: Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen Gudstjenesten efterfølges af en lettere anretning. Alle er velkomne. Uniformeret personel møder i uniform. Der anlægges dekorationer.

Indstillinger til Frivilligpriserne 2011 Så er tiden kommet til, at priser til redningsberedskabets frivillige personel skal uddeles for 2011. Hvem synes du, der skal modtage priserne?

Prisen som Årets Frivillig tildeles en (gruppe af) frivillig(e), der i 2011 har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Prisen som Årets Frivilligberedskab tildeles et kommunalt eller statsligt redningsberedskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, enten i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Hvis du vil indstille en person eller et redningsberedskab skal du benytte en blanket til at begrunde din indstilling. Du finder denne på Beredskabsforbundets hjemmeside www.beredskab.dk.

Beredskabsforbundets Landskontor skal have modtaget indstillingen til Frivilligprisen (-erne) senest mandag den 12. december 2011. Selve priserne uddeles af forsvarsministeren ved et arrangement på Kastellet i marts-april måned.

Beredskab

06 November 2011

50 år i beredskabet Regionsleder i Region Hovedstaden, Carsten Lind Olsen, kunne i år fejre 50 år i beredskabet. Det blev festligholdt ved en reception på højskolen i Snekkersten den 28. oktober.

Foto: Erling Møller Jensen

Carsten Lind Olsen har gennem tiden gjort meget for frivilligheden og har blandt andet været med til at starte og afholde det første landsstævne, som blev afholdt i Helsingør. Langt størstedelen af hans tid som frivillig i redningsberedskabet og som ansat i politiet er brugt i Helsingør og Nordsjælland. Han har desuden været meget engageret som frivillig i politiets ordenskorps. Det har også betydet, at han har bestridt en række lederposter, blandt andet i Helsingørs Kommunes kommandocentral og i forbundsregi.

Ved receptionen i Snekkersten deltog venner, familie, samarbejdspartnere, frivillige og medarbejdere fra landskontoret. Præsident for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen, deltog også og sagde i den forbindelse: – Som regionsleder for Region Hovedstaden var du personen, der gik forrest med taktstokken i sammensmeltningen af Region 6 og Region 7.

Jeg kan konstatere, at sammenlægningen har været succesfyldt trods de forskelligheder, som enhver region indeholder. Du er dermed leder for en yderst aktiv region med progressive kredse, der ønsker at blive brugt, og hvor der sker nytænkning, og det er prisværdigt. Det har du blandt andet skabt ved at sætte fællesskabet og det sociale i centrum. Det er med til at få frivilligheden til at blomstre, når de gode rammer er til stede. Det er en meget vigtig del af det at være frivillig, og det forstår du at få det bedste ud af. På Beredskabsforbundets vegne vil jeg gerne takke dig mange, mange gange for det store engagement og de kræfter, som du har lagt i redningsberedskabet til stor gavn for forbundet – og ikke mindst de frivillige.

Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen (t.v.) takker Carsten Lind Olsen for hans store engagement og 50 år i redningsberedskabet.

BF-Stævne 2012 33

Frederikssund tager

handsken op

I dagene 7. - 9. september 2012 afholdes Beredskabsforbundets landsstævne, BF-Stævne 2012, i Frederikssund. Handsken blev kastet i Randers, som var værter for et fantastisk stævne.

Af Jesper Marcussen, Infoassistent Region Hovedstaden

Det har længe trukket i cirkushestene for at komme tilbage i manegen og dufte til savsmuldet, og nu er der under et år til.

– Det var super tilrettelagt. Faciliteter og rammerne m.m. var bare perfekte, hvis man lige ser bort fra en enkel aftale omkring vejret, der glippede under præmieoverrækkelsen, men det var da vist det eneste. Det er derfor med stor respekt, at Frederikssund-kredsen nu har taget fat på at tilrettelægge stævnet for 2012, siger kredsleder Ronald Graabæk.

Bussen havde dårlig forladt Randers, før end at planlægningen var i gang. Alle kredsens frivillige udviser en fantastisk gejst og et kæmpe engagement i forbindelse med planlægningen. Der er dannet 12 grupper, som hver især har et ansvarsområde. Dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi der er lavet en ny aftale med landsledelsen omkring fordeling af opgaver og ansvar.

Nye tanker omkring struktur og organisation Der er aftalt en ny model med landsledelsen om ansvarsfordelingen omkring afviklingen af stævnet.

Kredsen har forpligtiget sig til følgende opgaver og ansvar: - at træffe aftaler om lokaler og lokaliteter til afvikling af stævnet - at tilrettelægge indkvartering og forplejning af deltagerne - at forestå praktik omkring baner og konkurrencer - at sørge for materiel efter anvisning fra styregruppen - at tilrettelægge og afvikle stævnefesten - at være redaktør på stævneaviser - at forestå PR-arbejde - at sørge for stævnecafé - at stå som garant for økonomien

Mens styregruppens opgaver og ansvar er: - at få revideret konkurrencebestemmelserne - at lave aftale med dommere - at administrere tilmeldinger - at redigere stævnets hjemmeside - at publicere stævneaviser - at deltage i afviklingen af stævnet Frederikssund Kreds har kort fortalt accepteret at være økonomisk og praktisk ansvarlig for afviklingen af stævnet i 2012. Styregruppen sikrer blandt andet, at der indgås de nødvendige aftaler med dommere om afvikling af konkurrencerne.

Derudover er der iværksat en revidering af konkurrencebestemmelserne, som i skrivende stund ligger til godkendelse.

Stævnehjemmeside Styregruppen har i september relanceret www.beredskabsforbundet.dk/

Beredskabsforbundets landsstævne har til formål, at frivillige fra hele landet afvikler konkurrencer i redningsberedskabsdiscipliner for herved at fremme interessen for og sammenholdet om redningsberedskabet i Danmark.

06 November 2011

Beredskab

34 BF-Stævne 2012

staevne/2012 hvor du finder gældende konkurrencebestemmelse, stævneaviser, oplysninger om stævneledelse og meget mere. Derudover kan du følge med i stævnets tilrettelæggelse på kredsens egen hjemmeside www.bf-frsund.dk, hvor der er et afsnit specielt dedikeret til stævnet: www.bf-frsund.dk/BF_Staevne/index.htm.

Hjemmesiderne opdateres løbende med nyheder, herunder stævneaviserne.

Gode fysiske rammer og lokalt nærvær De fysiske rammer for afviklingen af stævnet skal findes i Slangerup. Her ligger to skoler samt et kultur- og idrætscenter lige ved siden af hinanden.

– Over de sidste 20 år er deltagerantallet faldet markant, hvilket er ærgerligt, men nu er vi nede på en størrelse, hvor det er muligt at afvikle hele arrangementet inden for samme matrikel, hvilket er

en af de ting, vi har vægtet meget højt, da vi skulle finde en placering, siger kredsleder Ronald Graabæk.

– Derudover satser vi på lokalt engagement fra byens borgere og erhvervsdrivende, hvilket vi finder lettere i et lidt mindre bysamfund.

Frederikssund-kredsen er i forvejen meget synlig i bybilledet i Slangerup, da de bor lige i udkanten af byen.

BF-Stævnet skal være en fest for alle beredskabets frivillige, men byens borgere og andre interesserede er også hjertelig velkomne på pladsen. Mens konkurrencerne foregår, vil der være demonstration af forskelligt brand- og redningsmateriel, ligesom målet er at få skabt aktiviteter for vores besøgende og deres børn.

Nye konkurrencebestemmelser Henover sommerferien har der været

Landsledelsen har udpeget en styregruppe som ser således ud: Formand

Landschef Per J. Thiesgaard, Præsidiet

Næstformand

Regionsleder Carsten Lind Olsen, Region Hovedstaden

Kasserer

Vicekredsleder Peter Agerholm, Frederikssund Kreds

Information

Viceregionsleder Søren Brandt, Region Hovedstaden

Sekretær

Konsulent Benthe Petersen, Landskontoret

Beredskab

06 November 2011

en gennemført proces med henblik på at få revideret de eksisterende konkurrencebestemmelser. Fokus har ligget på at få opgraderet disciplinerne til aktuel tidsalder, men med det formål at vise, hvilke opgaver vi som frivillige i beredskabet løser, med vægt på at udførelsen af konkurrencerne er publikumsvenlige.

Udkastet til de reviderede retningslinjer og konkurrencebestemmelser ligger nu til godkendelse i landsledelsen.

Markedsplads og udstillinger På stævnepladsen er der afsat 4.000 m2 til salgsboder og udstilling.

– Vi er gået i dialog med de fleste forhandlere og leverandører af materiel og køretøjer til beredskabet og er ved at lave aftaler med dem. Det er ikke, fordi vi skal lave et loppemarked eller en ny byfest, men vi vil gerne give leverandø-

BF-Stævne 2012 35

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE 2012

Kreds Frederikssund byder velkommen til Landsstævne 2012 rerne mulighed for at vise deres produkter frem. Der er jo noget at leve op til efter sidste år i Randers, men vi glæder os til dagen, hvor vi kan byde jer velkommen til BF-Stævne 2012. Vores mål er naturligvis at gøre det lige så godt som i 2010 og selvfølgelig med en ambition om, at vi også gerne må gøre det bedre. Om det lykkes, skal I vurdere i 2012, siger Ronald Graabæk.

På hjemmesiden www.bf-frsund.dk/BF_Staevne vil arrangørerne løbende præsentere udstillerne i takt med, at aftalerne kommer på plads.

Fakta En sponsoraftale med Beredskabsforbundet og Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund om at støtte BF-Stævnet 2012 giver din virksomhed gode muligheder for at opnå eksponering og er samtidig en unik mulighed for at styrke sit image, udbygge relationer til kunder samt pleje de ansatte.

Et samarbejde bygger på en gensidig forventning om et gensidigt udbytte.

Hos beredskabet kan du og din virksomhed både få forretningsmæssige fordele og samtidig støtte redningsberedskabet.

I Beredskabet har vi gode erfaringer med at samarbejde med sponsorer om udvikling af projekter.

ryds k e t t at sæ ren k s u H 2 nde i kale ember 201 sept .

9 . den 7

Du kan læse mere om stævnet på www.beredskab.dk og www.bf-frsund.dk

Ønsker Du at bidrage med et sponsorat og dermed tage et samfundsmæssigt ansvar, der er med til at skabe tryghed i samfundet og befolkningen og blandt dine nærmeste?

Kontakt Frederiksund-kredsen på bf@bf-frsund.dk

06 November 2011

Beredskab

36 Æ’ Sprøjt

Unge vil være brandmænd Tønder Brandvæsen og Tønder Ungdomsskole håbede på 10 deltagere til et nyt brandmandskursus for unge – 70 piger og drenge meldte sig.

Tekst og foto: Leif Christensen/LLN Press

I Tønder Kommune bliver der næppe problemer med at rekruttere fremtidens brandmænd og -kvinder. De unge står parat til at tage tjansen.

I samarbejde med Tønder Ungdomsskole har Tønder Brandvæsen fået aktiviteten »Bliv Brandmand« sat på skemaet i ungdomsskolen, og interessen for at lære om brandslukning og andre beredskabsopgaver er betydeligt større end ventet.

– Vi havde håbet på en halv snes deltagere. Det ville have været nok til, at vi gik i gang. Men faktisk har 70 unge mellem 13 og 17 år meldt sig, fortæller beredskabschef Jacob Christensen fra Tønder Brandvæsen med tilfredshed.

Den store interesse betyder, at der bliver oprettet to hold – et i nord (Skærbæk) og et i syd (Tønder). I løbet af efteråret og vinteren mødes deltagerne på de to hold ca. 10 gange til undervisning og ikke mindst spændende og realistiske øvelser.

Derudover vil der sandsynligvis også blive oprettet et hold i foråret.

Både piger og drenge har lyst til at lære om brandslukning.

44 af de tilmeldte deltagere er piger.

– Vi håber som punkt et, I vil fortsætte i beredskabet enten i de frivillige brandværn eller måske som Falckredder, og som punkt to vil I blive klædt på til bedre at kunne tackle de uheld og krisesituationer, I kommer ud for senere, lød det fra Laurids Rudebeck, der glæder sig over, at så mange piger har meldt sig – der er brug for flere piger i den mandeverden, som brandmandsjobbet er.

Helt aktuelt har Tønder også et ungdomsbrandværn på tegnebrættet, og et af kravene for at komme med her kunne være deltagelse i det kursus, der nu kører med bl.a. besøg på Flyvestation Skrydstrup.

Et godt initiativ Med det nye kursustilbud får de unge en viden og nogle erfaringer, som de kan drage fordel af i hverdagen, bl.a. førstehjælp og brandbekæmpelse. Samtidig kan kurset sandsynligvis inspirere de unge til gå ind i beredskabsarbejdet senere i livet.

Som formand for beredskabskommissionen i Tønder Kommune glæder borgmester Laurids Rudebeck (V) sig derfor over ungdommens interesse for det nye tilbud.

– Vores brandmænd og beredskab er med til at skabe sikkerhed og tryghed i hverdagen for os alle, og det er selvfølgelig vigtigt, at vi også i fremtiden kan rekruttere folk til beredskabet. Derfor er det et rigtig godt initiativ, brandvæsnet og ungdomsskolen har taget, for jeg er sikker på, at det kan skabe motivation og interesse blandt de unge for beredskabsarbejdet, siger borgmesteren.

Med bagtanker Han var til stede, da de unge mødtes første gang. Det skete på brandstationen i Løgumkloster, hvor han ikke lagde skjul på, at der var to bagtanker med kurset:

Beredskab

06 November 2011

ob Christensen Beredskabschef Jac d en række af me n me sam (t.h.) på kurset i rten sta underviserne ved kloster. brandgaragen i Løgum

Lige fra første dag fik de unge lejlighed til at opleve ilden på nærmeste hold.

Æ’ Sprøjt 37

Mange

udfordringer forude Henrik Sohl overtager ved årsskiftet posten som formand for de 1.600 frivillige brandfolk i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, og der bliver nok at se til.

Tekst og foto: Leif Christensen/LLN Press

– Jeg havde faktisk ikke selv overvejet at blive brandmand, men der var andre i byen, der syntes, det lige var noget for mig.

Sådan lyder det fra den kommende formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Henrik Sohl, om sin start som brandmand efter at være flyttet til Broager. Han startede i Broager Frivillige Brandværn i 1994, og det viste sig, at ’de andre’ havde ret. Livet som brandmand var virkelig noget for Henrik Sohl, og det er ikke alene i branddragten.

Gennem årene har han haft adskillige tillidsposter, og ved årsskiftet overtager

han posten som formand for de 56 sønderjyske værn med omkring 1.600 aktive brandfolk. Og meldingen er meget klar: – Der er opgaver nok at tage fat på.

Kommer ikke af sig selv En af de opgaver, der hele tiden er aktuel i de frivillige brandværn, er mønstring af nye brandfolk. Og vel at mærke også brandfolk, der har mulighed for at rykke ud i dagtimerne på hverdage, hvor de fleste er på arbejde og ofte for langt væk.

– Jeg er spændt på at se resultatet af efterårets hvervekampagne. Det er helt klart, at der er nogle værn, der har akut

brug for folk, der kan være på stationen og rykke ud inden for kravet på fem minutter, noterer Henrik Sohl.

Omvendt er han også optimistisk og tror på, at det lykkes at få fat i de folk, der er brug for – brandfolk af begge køn: – For et års tid siden lavede vi en hvervekampagne lokalt i Broager, og det gav os syv nye brandfolk. Det viser for mig, at det er muligt at få fat i folk, men i modsætning til tidligere skal vi ikke forvente, at de kommer af sig selv. Det kræver et arbejde at få fat på dem, og jeg håber, alle værn med behov får suppleret op med nye kammerater, der skal

SKADESERVICE Døgnvagt tlf. 70 100 888

 STORSKADEBEREDSKAB  SKADESERVICE

Kan du holde fanen højt?

Og har du lyst til at være med i en nyoprettet fanekommando?

Så kom til informationsmøde tirsdag den 6. december kl. 19-21 på Landskontoret, Hedelykken 10, 1. sal, 2640 Hedehusene.

Kontakt Preben Vrøj Sørensen for information og tilmelding på piv372@dbmail.dk eller tlf.: 61 27 10 77 efter kl. 18.

 FUGTTEKNIK  INDUSTRISERVICE  LØSØRESERVICE  PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG ODENSE – VEJLE – ESJBERG RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

06 November 2011

Beredskab

38 Æ’ sprøjt

være med til at holde gang i og sætte liv i foreningen og holde de allerede aktive brandfolk endnu mere aktive og energiske, så vi fortsat kan blive ved med at yde den gode service, som de frivillige brandværn er for kommunens borgere og virksomheder, som trygt kan forlade sig på de frivillige, påpeger Henrik Sohl.

Brandgode kammerater Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund tæller som nævnt 1.600 aktive medlemmer, og hvervet som frivillig brandmand beskriver Henrik Sohl på denne måde: – Det er en speciel type mennesker, der gerne vil gøre noget for andre uden at få noget igen.

En udmelding, der dog skal suppleres. Økonomisk og materielt giver det rigtig nok ikke noget, men der er også andre ting, der gør livet noget værd: – Som brandmand får du en masse brandgode kammerater, som du pludselig støder på 24 timer i døgnet. Skal vi pludselig af sted midt om natten er det sjovt at se, hvordan folk kommer. Nogle har glemt at få strømper på, og andre har knap fået åbnet øjnene, inden vi skal af sted, mens andre med det samme er friske.

– Det er virkelig det sociale, der binder os sammen, og når du en gang er blevet brandmand, er du brandmand for altid, fortsætter Henrik Sohl, der ved årsskiftet afløser Arne Christensen på formandsposten.

Ungdomsbrandværn Den nye formand vil gerne være med til at forny forbundet. Være med til at slå et slag for det frivillige arbejde, og løbende skal der også sørges for tilgang, så der hele tiden er brandfolk nok til de forskellige opgaver.

Henrik Sohl vil også gerne have flere af brandfolkene til at gøre en indsats i forbundet. Det gælder både deltagelse i årsmødet, der næste år afvikles i Rødekro, og hele arbejdet omkring forbundet.

– En forening er ikke bedre, end det dets medlemmer gør den til. Bestyrelsen er som sådan jo bare administrationen ligesom i de lokale frivillige brandværn, hvor medlemmerne også må yde en indsat for at få tingene til at virke – der er ingen bestyrelser, der kan klare det hele selv, påpeger Henrik Sohl.

– Vi har store udfordringer med at finde nye folk til bestyrelsen, og vi står konkret og mangler en kasserer og en

næstformand, lyder det fra Henrik Sohl, der har varetaget forbundets ’pengekasse’ som kasserer siden februar 2007, men nu bliver formand.

Netop økonomi er også inddraget, når det gælder fremtiden for brandværnsmuseet i Gram. Kommunerne har droppet at støtte det, så derfor er det en årlig udgift for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund bare at have det stående.

Det koster penge til varme, forsikring og lignende.

– Det er et problem, vi meget snart skal have løst, og lykkes det ikke at finde en ordning med de sønderjyske kommuner, kan jeg godt frygte, at der kun er en mulighed, og det er at lukke det, beklager Henrik Sohl, der mener, at fremtiden for museet er en af mest presserende ting at få afklaret.

Ligeledes skal der satses på at få etableret flere ungdomsbrandværn, som på sigt kan sikre nye energiske brandfolk af begge køn, og omkring de frivillige brandfolk og Sønderjysk Frivillige Brandværnforbund gælder tre ting: – Synlighed, synlighed og synlighed – det er utroligt vigtigt at vise, vi er her på alle niveauer både for politikere, borgere, virksomhedsejere m.fl.

Som brandmand får du en masse brandgode kammerater, som du pludselig støder på 24 timer i døgnet

Henrik Sohl, der er aktiv brandmand i Broager, overtager ved årsskiftet formandsposten for de 1.600 aktive brandfolk i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund.

Beredskab

06 November 2011

Æ’ sprøjt 39

Forskellen ligger i det træningsudstyr du anvender - Udstyr til førstehjælps- og AED-træning, der holder til at blive brugt igen og igen og igen ...

- Alle træningsdukker leveres med hygiejneløsning, ekstra masker, ekstra luftveje og i bæretaske eller kuffert.

- OBS: Så let at vedligeholde og opgradere,

at du kan se bort fra udgifter til serviceeftersyn.

Laerdal, Resuscie Anne - Helkrop kan anvendes til træning i blandt andet: - HLR med og uden AED - Forflytningsteknik - Nødflytning - Frigørelse - Stabilt sideleje - Fås med og uden SkillGuide - Traumelemmer kan tilkøbes

Flere modeller i AED-trænere og træningsdukker.

Førstehjælpsbøger, undervisningsmaterialer, øvelsesforbindinger og meget andet.

www. helpansafety.dk | telefon: 57 600 111 06 November 2011

Beredskab

40 Redningshunden Danmark / DFI Information

Spændende tiltag forude Af Ida Bårris, Redningshunden Danmark

Redningshunden Danmark har haft flere aktiviteter i løbet af 2011, bl.a. International prøve, kursus og i efteråret en national prøve. Men det er ikke slut endnu. I november afholder vi dommerkursus, hvor RDA’s dommere bliver opdateret, og vi får to ny aspiranter, så vi med tiden også har dommere bosat i Jylland.

Aktiviteterne for næste år er allerede ved at blive planlagt. Den 24.-25. marts 2012 er der international prøve i Frederikssund med hjælp fra Roskilde Redningshunde.

Næste års kursusweekend bliver den 12.-13. maj 2012. Det bliver en spændende weekend. Til instruktørerne bliver emnet Mission Readiness.

Det bliver Ruud Haag og Rolf Häusermann (de har begge været her før), som kommer og fortæller om, hvad der skal til, og hvordan hunden bliver klar. Og det er jo i god tråd med det, der lægges op til, de danske redningshunde skal kunne ifølge den nye uddannelse/redningshundeprøve.

RDA har heller ikke glemt hundeførerne. Katja Skulj fra Slovenien kommer og giver gode fif til træningen.

Redningshunden Danmark ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Beredskabsstyrelsen Hedehusene indsat ved branden i K.B. hallen Branden i K.B. Hallen i september var en af de mere voldsomme i København. Ikke blot gik værdier for millioner op i en kraftig brand, men også et stykke kulturhistorie forsvandt som flammernes bytte. Naturligvis forsøgte Københavns og Frederiksberg brandvæsner, i samarbejde med Gladsaxe, at bekæmpe branden hurtigst muligt. Men da det hurtigt stod klart, at indsatsen kunne blive meget tids- og mandskabskrævende valgte man at tilkalde Beredskabsstyrelsen fra både Næstved og Hedehusene.

Frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene blev rekvireret med en sprøjte og forplejning til hele indsatsstyrken. Begge enheder var hurtigt fremme, og sprøjten blev indsat til at holde branden fra at sprede sig til den tilstødende bygning, en opgave de klarede med succes, og branden kom aldrig til at sprede sig videre.

Beredskab

06 November 2011

I løbet af eftermiddagen stod det klart, at branden var under kontrol, og man gjorde klar til at rydde ud inde i hallen og jagte små ’brandlommer’, der måtte have gemt sig i små hulrum eller under sammenstyrtede genstande. Til den opgave bad indsatslederen Beredskabsstyrelsen Hedehusenes frivillige om at oplyse hallen indvendigt samt etablere en oplyst perimeter omkring hallen, således hjemmeværnet kunne bevogte hallen om natten.

De frivillige viste endnu engang, at de med deres professionelle og dedikerede tilgang og opgaveløsning, er en værdifuld ressource i beredskabet.

I løbet af eftermiddagen stod det klart, at branden var under kontrol.

06 November 2011

Beredskab

42 Dansk SøRedningsSelskab

Sæsonrapport

fra DSRS-stationen i Spodsbjerg Af Jørgen Høgh, Frivillig i DSRS Rudkøbing/Spodsbjerg

Baggrunden for oprettelsen af Spodsbjerg Oprettelsen af stationen i Spodsbjerg foregik på en lidt anden måde, end det plejer at foregå på, når DSRS (Dansk SøRedningsSelskab) opretter nye stationer. Det var et sammenfald af tre omstændigheder, der førte til oprettelsen i foråret 2011.

Den første omstændighed var naturligvis, at DSRS havde interesse i at oprette en station, som dækker Langelandsbæltet (Storebælt), der er et af de mest trafikerede havområder i Danmark og naturligt grænser op til dækningsområdet for DSRS-stationen i Kerteminde.

Den anden omstændighed var, at DSRS allerede havde en station i Rudkøbing, og at de frivillige på denne station tilbød at bemande og drive en ny station i Spodsbjerg. Langelands geografi gjorde denne opgave overkommelig, da der kun er ca. 6 km mellem Rudkøbing og Spodsbjerg.

Den tredje omstændighed var, at DSRS året før havde fået en større brugt båd foræret af vore svenske venner i det svenske søredningsselskab (SSRS).

Denne båd, en Nimbus 1000, havde den fornødne størrelse og power til at operere i Langelandsbæltet. Det eneste problem i denne forbindelse var, at båden trængte til en større renovering for at blive operationsklar, men på det tidspunkt havde de frivillige i Rudkøbing allerede påtaget sig denne renoveringsopgave, så båden var allerede i området, og de frivillige i Rudkøbing kendte efterhånden båden ud og ind.

Båden Nimbus 1000 er en 10 m lang powerbåd med 2 stk. 6-cylindrede Volvo Penta dieselmotorer på tilsammen 460 Hk. Det

Beredskab

06 November 2011

giver båden en topfart på knap 40 knob.

Båden er bl.a. udstyret med en 48 sømils radar, 2 søkortplottere og 2 stk. VHF-radioer. I løbet af kort tid bliver båden endvidere forsynet med en AIS transponder, som gør båden elektronisk synlig for andre skibe og for bl.a. SOK, hvilket er særdeles nyttigt under koordinerede operationer.

Båden har i øvrigt en lidt speciel forhistorie. Den blev i 1994 specialfremstillet af Nimbus-værftet til to eventyrlystne svenskere, som ville krydse Atlanterhavet i den! Det gjorde det ikke mindre interessant, at båden blev bygget som en åben båd, dvs. uden styrehus! Det meste af pladsen i båden blev brugt til dieseltanke. Det lykkedes faktisk for dem, trods besværligheder undervejs, at krydse Atlanterhavet i båden. Den blev så sat på land i Sydamerika, hvor det svenske søredningsselskab fik tilbudt at overtage båden. Det gjorde de, og båden indgik efter ombygning i de svenske operationer, næsten indtil vi i Danmark fik den foræret i 2010.

Behovet for assistancer i Langelandsbæltet I Langelandsbæltet er der to primære grupper af lystsejlere, som typisk kan få brug for vor assistance.

Den ene gruppe er lystbåde på gennemfart til eller fra Østersøen. Det er både af mange forskellige nationaliteter, og det er typisk både i størrelsen fra 10 m og opefter.

Den anden gruppe er lystfiskere i joller.

Langelandsbæltet er et meget eftertragtet område for lystfiskere. Specielt tyske lystfiskere kommer her ofte. Bådene er enten lystfiskernes egne trailerbåde eller udlejningsbåde fra Spodsbjerg, hvor der

stationeret langt over 50 udlejningsbåde.

Denne gruppe lystfiskere er et dødsforagtende folkefærd, som gerne sejler ud i for små både i dårligt vejr i de kolde perioder af året og ofte uden redningsveste på og ofte uden andet kommunikationsudstyr end en mobiltelefon, som skal fungere i et område med dårlig signaldækning.

Dertil kommer, at alle udlejningsbådene er motoriseret præcist så lavt, at de må sejles af lystfiskere uden andre kvalifikationer end lysten til at sætte livet på spil i et område, hvor de typisk end ikke har lokalkendskab. Desværre bekræfter statistikken, at disse lystfiskere lever livet farligt. Der er alt for mange meningsløse drukneulykker i Langelandsbæltet.

Åbning af stationen Officielt åbnede stationen i Spodsbjerg den 1. maj 2011, og vi har indtil nu (ultimo oktober 2011) haft ni operationer, hvor vi har assisteret nødstedte både.

Operationerne fra Spodsbjerg adskiller sig på nogle områder fra operationerne på de andre DSRS-stationer. De både, vi assisterer fra Spodsbjerg, er større end gennemsnittet, og assistancerne foregår i mere voldsomme og mere trafikerede havområder end normalt. Som bekendt foregår al trafik med større skibe til og fra Østersøen gennem Langelandsbæltet, og da mange af de nødstedte af en eller anden uforklarlig grund befinder sig i eller

Dansk SøRedningsSelskab 43

Operation En beskrivelse af en af vore mere specielle operationer illustrerer tydeligt, hvordan en forholdsvis ufarlig situation kan udvikle sig faretruende.

tæt på trafikruterne, gør det operationerne mere krævende end normalt, og den kraftige strøm i Langelandsbæltet gør heller ikke arbejdet lettere.

De typiske årsager til, at DSRS bliver kaldt ud til assistancer, er grundstødning eller motorstop. Normalt er disse

hændelser jo ikke livstruende, men når motorstop sker i tæt trafikerede områder, eller grundstødning sker i voldsomt vejr, kan situationen hurtigt ændre sig til at være livstruende. Det er sandsynligvis også forklaringen på, at over halvdelen af assistancerne fra Spodsbjerg er sket på anmodning fra SOK.

Assistance oktober 2011 Den 3. oktober 2011 kl. 03:30 bliver vi af SOK (Maritimt overvågningscenter Syd) anmodet om assistance til en grundstødt 18 m ”sejlbåd” ved sydenden af Langeland, formodentlig ved Bagenkop.

Vejret er blæsende. SOK oplyser, at nødstedte ikke har VHF eller GPS ombord, ingen lanternelys, og at det eneste kommunikationsmiddel er en mobiltelefon, som kun kan ringe ud på 1-1-2! Så hverken SOK eller vi har nogen mulighed for at kontakte nødstedte, og vi må derfor forlade os på vores radar og dårlige muligheder for visuelle observationer(natten var kulsort).

Da vi ankommer til Bagenkop-området, er der ikke spor af havaristen.

Vores landkoordinator foreslår en afsøgning af området syd for Ærø, og ved daggry finder vi visuelt havaristen grundstødt syd for Marstal.

Det viser sig, at ”sejlbåden” i virkeligheden er en over 100 år gammel 40 tons 2-mastet skonnert! Deres batteri er eksploderet, så de er uden lænsekapacitet og motorkraft, og skibet tager faretruende meget vand ind. Vi får slæbt skibet fri af grunden og bugseret det til Marstal Havn, hvor de får lænsepumper ombord. Under eftersøgningen kunne vi ikke se skibet på vores radar, fordi skibet er et træskib og ikke havde monteret en radarreflektor! Skibet var i øvrigt på vej til Holland, og besætningen troede, de var på vej til at passere op gennem Storebælt, så det var ikke deres navigationsevner, der imponerede mest den nat. Det var mere imponerende, at nogen kunne være så uansvarlige, at de uden navigationsudstyr eller VHF ombord ville sejle op gennem et tæt trafikeret Storebælt midt om natten i dårligt vejr og pga. manglende radarreflektor være usynlige for andre skibe i området.

06 November 2011

Beredskab

44 Landschefens Væg

Frivilliges opgaver og indsatser Af Per Junker Thiesgaard, Landschef

Efteråret har bragt fortsat stor aktivitet for de frivillige, og ser man på det udpluk af opgaver, som jeg har valgt at nævne herunder, får man et godt indtryk af de opgaver, som frivillige i det kommunale og statslige redningsberedskab bruges til nu om dage. Det er vigtige opgaver. Vi ser på nogle hovedpunkter, denne gang i Region Syddanmark: Vand, Forplejning: I Sønderborg blev der brug for de frivillige i starten af september, hvor man støttede op om Beredskabsstyrelsens store pumpeindsats i Skovby på Als. Næsten 200 frivillig-timer blev registreret i assistanceydelsessystemet.

Brand, Lys, Luft: Esbjerg har meldt ind, at opgaverne har været som del af Niveau 2-beredskabet, idet Støttepunkt Esbjerg havde brug for frivillige til at fylde flasker til røgdykkere og flytte store mængder halm ved en gårdbrand. Esbjerg har også leveret lys i forbindelse med støttepunktets indsats ved brand i en industribygning.

Forplejning, Evakuering, Luft, Indkvartering: I Vejen var de frivillige involverede i forbindelse med den store fyrværkeriulykke i Andst. Som vi så på landsdækkende TV var omkring 300 beboere evakueret til en sportshal, og her skulle

der selvfølgelig bespises – en opgave som også Billund-kredsen sendte frivillige til.

Esbjerg var også involveret, igen med at fylde flasker.

I alle disse indsatser har frivillige deltaget som en del af de kommunale og statslige enheder, der har løst opgaverne.

Faktisk er ca. 50 % af redningsberedskabets mandskab baseret på frivillige. Vi løser dagligt opgaver med stor samfundsværdi. Og jeg vil igen gerne takke jer for den store og engagerede indsats, I alle yder som frivillige rundt om i landet.

Beredskabsforbundet er stolt af dygtige frivillige, der bliver brugt til at støtte op om redningsberedskabets fælles mission: At øge trygheden i samfundet.

Samtidig vil jeg også benytte lejligheden til at ønske alle frivillige, jeres familier og vores samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår!

BF-Stævne 2012 Landsstævnet i Frederikssund i 2012 får temaet: “Vi hjælper beredskabet og Danmark i ekstreme vejrsituationer”.

I forlængelse af vores projekt “Synlighed og Samfundsværdi”, som jeg kort omtalte i sidste udgave af BEREDSKAB, har vi valgt at give landsstævnet i 2012 ovenstående tema. Det falder helt i tråd med de opgaver, vi løser til dagligt –

Vi håber på stor opbakning til BF-Stævne 2012, og vi opfordrer alle til allerede nu at planlægge deltagelsen. Flere informationer kan findes på stævnets website, som let findes via forsiden på www.beredskab.dk.

Beredskab

06 November 2011

som netop beskrevet med de frivilliges indsatser i efteråret i Region Syddanmark som eksempel. Derfor vil vi på det kommende stævne afholde konkurrencer i Skybrud, Storm, Sne, Forurening og Beredskab. Nogle konkurrencer vil være kendte (brandkonkurrencen er fx fortsat en disciplin, men nu under Beredskab), og nogle vil være helt nye, fx motorsavsopgave og lyssætning under konkurrencen Storm. Stævnet er i gode hænder i Frederikssund-kredsen, og man er meget langt i planlægningen. Der arbejdes samtidig på højtryk med de nye konkurrencer og beskrivelserne af dem, så træningen snart kan gå i gang.

Vi håber på stor opbakning til BFStævne 2012, og vi opfordrer alle til allerede nu at planlægge deltagelsen. Flere informationer kan findes på stævnets website, som let findes via forsiden på www.beredskab.dk.

Beredskab Reporter App Synliggørelse af de frivillige indsatser via Beredskab Reporter App er nu i pilotfasen. De frivillige indsatser skal gøres synlige. I løbet af foråret 2012 vil alle Beredskabsforbundets kredse have deres eget login til den nye Smartphone App “Beredskab Reporter”, og alle vil kunne følge med i indsatserne, når de sker, via www.beredskab.dk – men allerede nu er dele af systemet i pilot-brug flere steder,

Landschefens Væg 45

Beredskabsforbundets fejring af Flemming René Baun Christensen i Sønderborg den 6. oktober 2011.

Fra højre: Flemming René Baun Christensen, landschef Per Junker Thiesgaard, kredsleder Helle Vibeke Johannsen, der stod for at arrangere fejringen, og Ludvig Hollænder – kendt fra Barak H1.

og vi er via vores regioner i gang med at få så mange kredse med i pilotfasen som muligt. Interesserede kredse skal blot henvende sig til regionen.

nyligt. Vi har haft gode og positive møder og er glade for den positive indstilling til et godt samarbejde, der hersker fra alle parter.

Møder og forlig

Internationale frivillige

Organisatorisk har vi også haft travlt – mange besøg og mange møder. Den nye aftale om beredskabet har naturligvis ligget os på sinde, men grundet folketingsvalget er det først nu, der kommer rigtig skred i sagerne. Vi kan i samme forbindelse i Beredskabsforbundet glæde os over, at vores præsident, MF Bjarne Laustsen, er blevet forsvarsordfører for Socialdemokraterne.

Vi har i perioden også haft besøg på landskontoret af den nye chef for Beredskabskontoret i Forsvarsministeriet, Pernille Vedsgaard Langeberg, og af Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen, der også besøgte landsledelsen på weekendseminaret i Snekkersten for

Beredskabsforbundet hverver i samarbejde med Beredskabsstyrelsen frivillige til Den Internationale Personelpulje i dette efterår. Vær opmærksom på de datoer, hvor der holdes informationsmøder i regionerne. Jeg kan kun opfordre til deltagelse i møderne og til at stille op. Jeg var den 6. oktober på besøg i Sønderborg, hvor Flemming René Baun Christensen blev behørigt fejret af sine kolleger fra Beredskabsforbundets kredse i Sønderborg og Varde, i anledning af, at Flemming tidligere på året var tildelt Redningsberedskabets medalje for sin fortjenstfulde indsats med humanitært arbejde i udlandet, senest med vandrensning i Pakistan i

2010. Og Flemmings beretning gjorde indtryk. Flemming har været “ude” hele seks gange og er parat igen. Når man hører Flemming og andre, der har været udsendt, berette om deres oplevelser, forstår man godt, at de fortsat er klar til udsendelse. Det er en stor personlig oplevelse at være med til at gøre en forskel, der virkelig nytter.

Vinteren står for døren – er det frivillige beredskab klar?

Nu står vi så over for vinteren med, hvad det kan bringe af ekstremt vejr.

Mere regn, sne, storm og væltede træer kan let gå hen at blive store udfordringer i de kommende måneder. Er I klar til opgaven? Er den frivillige støtte på plads? Jeg er helt sikker på, at der bliver brug for de frivillige. Jeg vil opfordre alle Beredskabsforbundets kredse til en god dialog om dette emne med de lokale beredskabschefer.

MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET

06 November 2011

Beredskab

46 Regioner og kredse

NYT FRA REGIONER OG KREDSE Region Hovedstaden Regionens frivillige har været i arbejde Skarpe indsatser (fra www.beredskab.dk):

Nordsjælland – Forstærket brandberedskab Under Post Danmark Rundt 2011 blev dele af Helsingør by, herunder Kronborg, afskåret i forbindelse med enkeltstarten, og der blev etableret ekstra brandberedskab med 1 A-sprøjte bemandet med bl.a. 5 frivillige.

Frederikssund – Beredskabsvagt ved Post Danmark Rundt 2011 Opløbet til dagens etape i cykelløbet var henlagt til Frederiksværk, og i den forbindelse blev Frederiksværk by afspærret på en måde, så byen rent trafikalt var delt i to. Det Supplerende Frivillige Beredskab var derfor blevet bedt om at holde standby med vores autosprøjte i tidsrummet 11:30 til ca. 14:00 og dække den sydlige del af Frederiksværk i tilfælde af en alarm. Heldigvis blev der ikke brug for os. Se fotos på www. bf-frsund.dk

Nordsjælland – Lynbrand Stråtækt landejendom ved Fredensborg brandramt, formentlig efter lynnedslag.

Syv frivillige indsat fra kl. 10 til efterslukning og redning af indbo, og et hold på fire indsat fra kl. 13 til redning af indbo og retablering. 52 timer.

50 år jubilæum Regionsleder i Region Hovedstaden Carsten Lind Olsen kunne den 28. oktober fejre sit 50 års jubilæum som aktiv i Civilforsvaret/Redningsberedskabet.

Jubilæet blev fejret med en reception på Beredskabsstyrelsens Kursuscenter i Snekkersten. Stort tillykke til Carsten.

HovedBRUD Lørdag den 5. november blev der afviklet Beredskabets Regionale UddannelsesDage i Region HOVEDstaden. 20 kursister havde sagt ja tak til en spændende dag med bredt indhold og frivillige fra de øvrige kredse i regionen. Dagen var modulopdelt, og den enkelte skulle vælge to ud af 12 moduler, som spændte bredt, lige fra økonomikursus, vedligeholdelse af førstehjælp til et oplæg ved beredskabschef Kim Lintrup, FrederikssundHalsnæs Brand- og Redningsberedskab, og landschef Per Junker Thiesgaard om de frivilliges placering i kommuner-

nes risikobaserede dimensionering af beredskabet. Samlet set en god dag med spændende og relevant indlæring.

Kulturnat 2011 Fredag den 14. oktober deltog frivillige fra Beredskabsforbundet, Region Hovedstaden ved Kulturnatten i København.

Beredskabsforbundet holdt til på Vester Voldgade sammen med Hovedstadens samlede 1-1-2-beredskab repræsenteret ved Falck, hjemmeværnet, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Københavns Brandvæsen, Københavns Politi, Beredskabsstyrelsen og Region Hovedstaden. Her demonstrerede aktørerne den fælles indsats ved en ulykke med brand og kemikalier. Hos os var der sminkning af diverse skader og sår samt en handlebane om førstehjælp. Alle børn, der gennemførte handlebanen, fik en badge.

Facebook Region Hovedstaden er gået på Facebook. Her kommer nyhederne hurtigt og ud til alle. Søg på Beredskabsforbundet, Region Hovedstaden (officiel side) og bliv ven. Lige nu har vi 42 venner. Det lyder ikke af meget, men hvis blot halvdelen trykker ”synes om” til en nyhed, gøres nyheden tilgængelig til alle deres

landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook. com/Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at forbundets medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med rabat.

Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

Beredskab

06 November 2011

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk

Regioner og kredse 47

Et velforsynet beredskabsdepot med vandstøvsugere, sandsække, plast til afdækning, dykpumper, slanger osv.

venner, og så er vi hurtigt ude til flere tusinde. Lad os prøve at se, om vi ikke kan nå 100 venner inden årsskiftet.

Jesper Marcussen Informationsassistent

13. oktober blev der afholdt et informationsmøde på brandstationen for de personer, der havde vist interesse for beredskabet. Vi har fået 23 nye frivillige.

Ib Otte Kredsleder

Kreds Frederiksberg Åbent hus Lørdag den 11. september var der åbent hus på brandstationen. Der var flere aktiviteter, diverse redningsopgaver, labyrint for børnene, og brandfolkene havde en stand med øl/vand/kaffe/pølser/brød.

Kredsen havde en PR-stand og førstehjælp. Der var også besøg af frivillige med køretøjer fra Hedehusene, og Beredskabsforbundets Musikkorps leverede musikken. Der var ca. 2.000 tilskuere.

Psykiatriens dag Lørdag den 2. oktober afholdt kommunen Psykiatriens dag. Her var vores opgave at fremstille og udlevere kaffe/the til de besøgende.

Velkomstmøde Tirsdag den 11. oktober afholdt kommunen deres halvårlige velkomstmøde for nye borgere, vi havde en PR-bod. Den var flittigt besøgt, og vi fik vist flaget.

Nye frivillige De frivillige tilknyttet Frederiksberg skal aktivt og synligt indgå i Frederiksberg Kommunes Beredskab. Der er fra Frederiksberg Brandvæsen og kommunen lagt op til et endnu større samarbejde og flere opgaver end hidtil. Vi har uddelt flyers, og der har været indlæg i lokalpressen. Den

Virksomhedsberedskab Internt beredskab over for vandskader Såvel sidste vinters skader som følge af stort snetryk på avlsbygninger, sportshaller og fabriksbygninger, som sommerens meget kraftige skybrud, understreger betydningen af, at man har et godt internt beredskab, der kan forebygge eller begrænse de skader, der kan opstå.

Forebyg skaderne Såvel i forbindelse med ombygninger som ved projektering af nybyggeri, skal der tages hensyn til de mulige skader, indtrængende vand kan forårsage.

Enhver skade bør registreres og analyseres, så man kan undgå tilsvarende uheld i fremtiden. I lagerlokaler, hvor der er risiko for indtrængende vand, skal varerne altid placeres, så vandskade kan minimeres. Når varerne fx står på paller, kan de hurtigt flyttes. Det er vigtigt, at man har en plan for hurtig indsats, hvis skaden skulle ske, men det er også vigtigt at have det rette materiel og uddannet personale til indsatsen.

Følg med på vores hjemmeside: www. virk-bered.dk Niels Erik Bølling

Truslen kommer fra flere sider: Regn, skybrud og snetryk Afvanding af terræn Rør og instellationer Grundvand og overløb af brønde Husk: • Ikke “hvis”, men “når” skaden sker • Man kan ikke stoppe vandet, men kan styre retningen • “Vandtætte” løsninger holder ikke (sørg for afløb) • Bygningers placering bliver vigtigere (terrænregulering) • Opdatering af risikovurdering på objekter i kælderetager • Vejret kan vi ikke styre (vi får mere regn) • Udgifter til beredskab og forsikringer vil stige

Lej en seng i FrøsLev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

06 November 2011

Beredskab

Magasinpost SMP ID-nr. 42102

48 Emne

Hver dråbe tæller. Spar op til 25 % diesel med vores nye Metandiesel lastbil. Læs mere på: volvotrucks.com/everydropcounts Volvo Trucks. Driving Progress

Afsender: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene

VORES FILOSOFI: