Beredskab 01, maj 2016

Beredskab MAJ 2016

Fælleskab & Frivillighed

Der er kun en vej – en ’FRIVILLIG’ vej: at stå sammen om opgaven med at skabe en tryggere fremtid Dét, at stå sammen, er et kendetegn især hos frivillige – alle dem af os, der både tænker og agerer ’frivilligt’ og gør en forskel, både når det gælder handling i kritiske situationer og proaktivt at forebygge dem Men hvem er en frivillig egentlig?

Redaktørens ord

Der er kun en vej – en ’FRIVILLIG’ vej: at stå sammen om opgaven med at skabe en tryggere fremtid 2015 bød på en række brutale terrorangreb, på en accelererende flygtningestrøm og udfordringer fra naturens side.

Vi blev udsat for uforudsigelige hændelser, som vi aldrig troede ville komme så tæt på os i Danmark. Mange af os har stillet os selv spørgsmålet, om de tragiske begivenheder kun var en begyndelse – en bitter appetizer på den nye virkelighed?

Og hvordan kunne vi klare os igennem konsekvenserne …?

Et spørgsmål kræver et svar. Der er kun ÉN vej, som leder os til en tryggere fremtid: Det handler om at gå i gang med at stå sammen om opgaven. Dét, at stå sammen, er et kendetegn især hos frivillige – alle dem af os, der både tænker og agerer ’frivilligt’ og gør en forskel, både når det gælder handling i kritiske situationer og proaktivt at forebygge dem.

Men hvem er en frivillig egentlig? Jeg har tidligere citeret frivillige ved Beredskabsforbundet for deres meningsfulde forklaring på, hvem en frivillig er: ”Frivillig er jo ikke noget, man går til. Det er noget, man er …,” har de ydmygt sagt til mig.

En meget præcis og kontant forklaring, som peger på en kerneværdi, vi mennesker alle har i os fra fødslen, men nogle skal motiveres til det mere end andre. Men svært er det jo ikke. Det kræver viljen til at se virkelighedens sande ansigt, at forstå, at vi skal være her for hinanden og flittigt gå i gang med at tage fat i udfordringerne både herhjemme og i Europa. ”Belgien blev ramt af et blindt, voldeligt og fejt angreb,” sagde Belgiens premierminister, Charles Michel, efter IS-angrebet i Bruxelles den 22. marts. Belgien og resten af den demokratiske verden, lammet af chok og forfærdelse, sørgede over 31 dræbte og over 300 sårede. I den forbindelse har jeg spurgt Naser Khader om hans syn på terrorhandlingerne i Belgien, og hvordan demokratiet bør respondere på IS’ brutale terrorhandlinger. Naser Khader, som er både kendt og respekteret for sine skarpe konklusioner i komplekse debatter med IS-terror som emne, deler sine holdninger med os på side otte.

Endvidere har jeg inviteret rigspolitichefen, Jens Henrik Højbjerg, til mit keynote-interview for at fortælle os om den nye virkelighed, og hvordan det danske politi bekæmper nye scenarier af udfordringer, som er under konstant og hurtig forandring, der bringer nye sikkerhedssituationer. For at vi som samfund kan håndtere de nye sikkerhedssituationer, kræves et godt, synkroniseret samarbejde mellem robuste borgere og de øvrige aktører inden for det danske redningsberedskab.

På side 51 bringer landschefen for Beredskabsforbundet, Carsten Iversen, gennem sine interviews med borgmesteren fra Roskilde Kommune, Joy Mogensen, og med formanden for Danske Beredskaber, Niels Christensen, svar på, hvordan man fremover vil bruge frivillige som en vigtig ressource.

Med udgangspunkt i denne udgivelses tema – nemlig frivilligheden – har jeg også talt med social- og indenrigsminister Karen Ellemann om, hvordan socialpolitiske initiativer kan reducere kriminalitet og udbedre de svages vilkår, og hvilken rolle frivillige også udfylder i denne sammenhæng.

Afslutningsvis vil jeg takke præsidenten for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen, for hans indledende bidrag til denne udgivelse, hvor han i forbindelse med sit farvel til forbundet takker de frivillige for de ti gode år sammen.

God læselyst og tryg sommer!

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør

Indhold

ARTIKLER:

5 10 år med Beredskabsforbundets frivillige Af Bjarne Laustsen

8 Det samme spørgsmål: Hvorfor?

Interview med Naser Khader Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

13 I lovens navn og i kamp for et tryggere samfund Interview med rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

13

20 Flammer over Fredericia Af Johannes Nord Jørgensen 25 ‘Nej tak’ til dødsbrande Af Torben Vesterskov Jensen 26 Højvande i Dannevang Af Johannes Nord Jørgensen

5

32

30 Fra modstander til underviser Af Johannes Nord Jørgensen

32 Frivillige – den bedste ressource til at støtte velfærdssamfundet Interview med Karen Ellemann Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe 36 Danmarks internationale redningshold Af Beredskabsstyrelsen 41 På besøg hos Region Syddanmark Af Johannes Nord Jørgensen 44

46

8

At gøre en forskel Af Redaktionen Vi skal spille hinanden stærke Af Bibi Kirkegaard

48 De frivillige er det ’ekstra’ i hverdagen Af Bibi Kirkegaard 51 App – Mobilvarsling Af Redaktionen 52 Landschefen interviewer Af Carsten Iversen

20

26

55 Den som ikke planlægger for fremtiden risikerer ikke at opleve den Af Carsten Iversen

3

3

Kolofon

Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Steen Svanholmer, chefkonsulent, Beredskabsforbundet

30

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen REDAKTIONEN: Chefredaktør & Kreativ Chef: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com DESIGN: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com

44

46

SKRIBENTER: Redaktionen v/CDS Art & Visibility Johannes Nord Jørgensen Bibi Kirkegaard, kommunikationskonsulent Beredskabsforbundet BIDRAGSYDERE: Jens Henrik Højbjerg, rigspolitichef, Karen Elleman, socialog indenrigsminister, Naser Khader, MF, Bjarne Laustsen, MF præsident, Beredskabsforbundet, Carsten Iversen, landschef Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Marianne Kjær regionsleder, Region Syddanmark, Beredskabsforbundet Torben Vesterskov Jensen, regional konsulent, Syddanmark Beredskabsforbundet FOTO:

41

Forside: Martin Meissner/Polfoto Bagside: William Perugini /Shutterstock Beredskabsstyrelsen, Leif Thomsen, Laurits Rauer Nielsen Marianne Kjær, Bjørn Nielsen, Steen Brogaard, Klaus Møller Social- og Indenrigsministeriet, Franne Voigt, Torben V. Jensen Jesper Marcussen, Lars Elmsted, Sissi Langfelt Michael Medgyesi, Sabine Christensen, Bax Lindhardt/Scanpix Skærmbilleder TV2, Kasper Rasmussen, Brian Brigsted Lars Nordahl Krogh, Rigspolitiet, Bibi Kirkegaard Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe PRODUKTION: CDS Art & Visibility

48 4

52

Oplag: 13.000 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1. juli 2014- 30. juni 2015 Nr. 01, Maj 2016, 36. årgang

Præsidentens ord

10 år med Beredskabsforbundets

FRIVILLIGE Af Bjarne Laustsen, MF, præsident, Beredskabsforbundet

I 2006 blev jeg opfordret til at opstille som præsident for Beredskabsforbundet.

Jeg vidste godt, hvad beredskab var – men ikke hvad jeg gik ind til.

Jeg vidste blot, at det var ulønnet, og det handlede om at repræsentere de frivillige i den offentlige debat.

Samt at være den øverste i organisationen med beføjelser, jeg ikke dengang kendte rækkevidden af.

Landsrådet tiltrådte indstillingen. Tankevækkende, at der tilbage i ansættelsesudvalget nu alene er Solveig Andersen, forbundets nuværende sekretariatschef.

Vi fandt ret hurtigt melodien, og jeg besøgte alle kredsene for at se de frivilliges arbejde. Det gav en strålende indsigt til at argumentere med forsvarsministeren og forligskredsen om bevillinger.

De første otte år gik med såvel at konsolidere Beredskabsforbundet som at sikre en ny udvikling, fordi hele beredskabsområdet blev samlet under forsvarsministeriet. Vi fik også taget nogle gode initiativer, så alle aktørerne kunne arbejde sammen om fælles mål.

Frem for alt må jeg nævne Den Danske Redningsberedskabspris, som hvert år uddeles til personer, der har gjort en ekstraordinær indsats. I dag er prisen slået sammen med Falcks fødselsdag den første fredag i oktober i Holmens Kirke med gudstjeneste og efterfølgende kransenedlæggelse ved mindestenen

for de faldne i redningsberedskabet. En anden ting er, at det er lykkedes at samle mange aktører i Folkemødet på Bornholm. Det er utroligt vigtigt, at alle med en opgave i beredskabet også kan fremstå sammen, uanset om hvorfra man kommer i beredskabet. Derfor er jeg glad for, at det i år er lykkedes til Folkemødet at kunne afholde en debat om klimaforandringer og udfordringerne for det samlede beredskab. Med stærke storme, monsterregn og oversvømmelser er det vigtigt, at befolkningen kan regne med hurtig og effektiv hjælp.

Jeg har især arbejdet med forholdene for deltidsbrandfolk og de frivillige, især når de er blevet arbejdsløse i deres hovederhverv og enten ikke kan fortsætte pga reglerne i dagpengesystemet, eller hvis de bliver udsat for modregning i deres dagpenge. Jeg synes det er utroligt at udsætte folk for sådanne småligheder.

I det politiske spil er det vigtigt med en præsident, der er medlem af Folketinget og forligskredsen for at have nogen med fingeren på pulsen, når beredskabet hele tiden bliver udfordret. Og der er jeg stolt over, at vi kan have en konsulent i hver region.

5

10 책r med Beredskabsforbundet

6

10 år med Beredskabsforbundet

Jeg har oplevet et fint samarbejde mellem de ansatte og de frivillige; de positive minder er langt i overskud og især vores landsråd har været fagligt på højeste niveau kombineret med sociale arrangementer.

Jeg har været stolt, hver eneste gang jeg har overrakt Beredskabsforbundets hæderstegn.

“Vi har slået fast, at de mange frivillige rundt omkring i landet udgør en uvurderlig ressource i det samlede beredskab”

Da jeg så blev kommitteret for Hjemmeværnet, meldte jeg min afgang som præsident, men omstændighederne ville, at jeg på ny blev vist den tillid at genindtræde. Med Hjemmeværnets general Finn Winklers fulde opbakning har jeg taget en opgave med at finde både en ny landschef – Carsten Iversen, en ny vicelandschef – Stine Arenshøj, en ny præsident og få en ny beredskabsaftale i hus.

Det er lykkedes, så nu vil jeg lade andre komme til.

Men mit bekendtskab og samarbejde med de frivillige vil altid stå som noget unikt i mit liv. Som noget nyt fandt jeg et ”føl”, som kan lære, hvad det vil sige at være præsident for BF, og derfor er vi nu i gang med en proces, hvor Jan Johanssen er i fuld gang med at møde organisationen.

Det har været en stor, tilfredsstillende oplevelse at have været med til at øge befolkningens beredskab i samarbejde med disse fortræffelige mennesker. Dem vil jeg gerne takke udtrykkeligt.

Her på falderebet kom et bredt forlig om beredskabet.

Baggrunden er, at den daværende SR-regering i 2014

sammen med Venstre og Dansk Folkeparti aftalte besparelser på Beredskabsstyrelsen på 125 mio. kroner inden 2017. Nu har vi så aftalt, at besparelserne på det statslige redningsberedskab ikke skal betyde lukning af landets statslige beredskabscentre.

I de sidste år har der været besparelser og trusler om reducering og lukning af beredskabscentre. Disse besparelser har været helt urimelige, når vi i forvejen er Europas billigste beredskab. Danmark har et stærkt behov for et robust, fleksibelt beredskab.

I beredskaberne kan man modstå fx storme, oversvømmelser, storbrande og epidemier som for eksempel fugleinfluenza. Vi skal sørge for alle muligheder for at rekruttere frivillige og deltidsbrandmænd.

Jeg er samtidig glad for, at Folketinget har tilrettelagt besparelserne, så vi kan undgå, at de frivillige mister deres faste ståsted, Beredskabsforbundet.

Besparelsen i 2016 reduceres fra 75 mio. kr. til 30 mio. kr. og i 2017 fra 125 mio. kr. til 45 mio. kr. Vi har slået fast, at de mange frivillige rundt omkring i landet udgør en uvurderlig ressource i det samlede beredskab, og det væsentlige nu bliver så at give beredskaberne ro.

Mange tak til jer alle. Og held og lykke fremover med jeres indsats som frivillige.

7

10 år med Beredskabsforbundet

Det samme spørgsmål:

HVORFOR?

”Belgien er blevet ramt af et blindt, voldeligt og fejt angreb”...

Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Endnu en gang blev verdens demokratier konfronteret med en brutal og ondsindet begivenhed, som kostede mange menneskers liv. Denne gang i hjertet af det europæiske samarbejde: Bruxelles. ”Belgien er blevet ramt af et blindt, voldeligt og fejt angreb,” udtalte Belgiens premierminister, Charles Michel, den 22. marts 2016 efter de frygtelige terrorangreb.

Terroranalytikere er enige om, at terrortruslen i stigende grad kommer indefra. I de seneste fem år har terrorangrebene i Europa været præget af dette gentagne mønster.

I forbindelse med angrebene i København og i Paris interviewede jeg terrorforsker ved DIIS Lars Erslev Andersen.

Lars Erslev Andersen konstaterede bekymret, at ’ondskabens netværk’ drager både hjemme og ude, og at det er en stærkt voksende tendens. ”Terrortruslen stammer i høj grad indefra, hvor den fostres af stigende polarisering 8

mellem socialt marginaliserede bandemiljøer i udsatte bydele med stor indvandrerkoncentration og det øvrige samfund,” udtalte Lars Erslev Andersen dengang til mig.

Alt peger på, at terrorister har slået rod i de europæiske landes indvandrermiljøer, hvor de som allierede med Islamisk Stat uforstyrret mobiliserer og begår brutale angreb mod vores demokrati og vores vestlige værdier.

Vi har altid i den demokratiske verden svaret på terror med demokratiets retsprincipper og ytringsfrihed, og vi bekæmper den stadig med vores demokratiske ideologi og rummelighed og med en generøs tolerance for medmennesker.

MEN så står vi her chokerede igen, med en stor sorg og vrede, og stiller os det samme spørgsmål om og om igen: HVORFOR? Og hvordan bør vi bekæmpe den voksende terror uden at gå på kompromis med vores demokratiske standarder, ytringsfrihed og humanisme?

10 år med Beredskabsforbundet

Foto: Martin Meissner/Polfoto

Vi er nødt til at anerkende, at terror har slået Europa ud af balance, og vi bør ruste os bedre i kampen mod terror, både med en relevant forebyggende politisk handling og med ressourcer til robust sikkerhed.

I forbindelse med de grufulde terrorangreb i Belgien har jeg inviteret integrations- og udenrigsordfører for De Konservative Naser Khader til et interview.

Naser Khader har tidligere været vært på DR-programmet ’Arabiske Stemmer’ og er anerkendt for sin store indsigt i den arabiske verden og konflikterne i islam.

I begyndelsen af december 2015 var Naser Khader med til at stifte en international muslimsk reformbevægelse i USA, Muslim Reform Movement, ved det islamiske center i Washington D.C. Med demokrati og frihed i højsædet proklamerer bevægelsen: ”Vi afviser voldelige fortolkninger af islam, social uretfærdighed og politiseret islam. Vi går ind for en sekulær regering, demokrati og frihed. Ethvert individ har ret til offentligt at udtrykke kritik af islam. Ideologier har ikke rettigheder. Mennesker har rettigheder.”

Og både med tanke på disse ords betydning og med tanken om terrortrusler møder jeg et menneske og en politiker, som brænder for at dele sin store viden om den

arabiske verden med danskerne, og som ikke holder sig tilbage fra at bringe skarpe konklusioner i komplekse debatter med terror som emnet.

Hvad var målet med at stifte Muslim Reform Movement, og hvorfor har I netop valgt Washington D.C. som hovedsæde for denne bevægelse?

Vi er en gruppe intellektuelle muslimer fra hele verden, som har holdt sammen siden muhammedkrisen, hvor vi har været optaget af, hvad der kan gøres for at bekæmpe islamisme. Vi har diskuteret, hvordan der kan komme gang i en sund revolution/reformation af islam. Efter Islamisk Stats opståen og de efterfølgende terroraktioner har vi talt om, hvorvidt det er muligt at gøre noget konkret. Det var her, vi fik idéen til at oprette et globalt netværk med det formål at bekæmpe den islamistiske ideologi. For nylig havde vi for eksempel en hel side i The New York Times, hvor vi kaldte islamisme for en taberideologi, der ikke kan levere det, som muslimerne hungrer efter – nemlig velfærdsgoder, uddannelse og arbejde. Samtidig vil Muslim Reform Movement gerne presse teologerne til at starte en revolution af islam. Grunden til, at vi holder til i Washington, er, at der er mange tænketanke i den by, og en del af medlemmerne arbejder der. Derfor blev det Washington.

9

Foto: Steen Brogaard

Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Hvilket budskab og hvilke refleksioner frembringer Belgiens premierministers ord hos dig – ”Belgien er blevet ramt af et blindt, voldeligt og fejt angreb”?

For mig er budskabet, at terror også kan ramme os.

Belgien er det land, som i forhold til dets størrelse har flest jihadister, og på den skala ligger Danmark nummer to. Vi har med andre ord rigtig mange indre fjender iblandt os, og dem skal vi være opmærksomme på, og vi skal forebygge, at de udfører deres ugerninger. Tænk på, at PET har lige anholdt fire, der er mistænkt for at være hvervet af Islamisk Stat.

Hvad er efter din mening årsagen til, at Frankrig og Belgien er blevet så oplagte targets for terrorhandlinger?

For det første har både Frankrig og Belgien rigtig mange, som er hjemvendt efter at have været i Syrien og kæmpe for Islamisk Stat. Det er personer, som har en direkte forbindelse til terrorgruppen, og som er stærkt påvirket af deres ideologi. For det andet har hverken Frankrig eller Belgien øjne og ører nok i de jihadistiske miljøer.

De har med andre ord ikke været gode nok til at infiltrere 10

de miljøer, så de har kunnet forbygge angrebene. Desuden har deres terrorindsats ikke været optimal, fordi de forskellige myndigheder ikke har kunnet kommunikere med hinanden. Det har vist sig, at tyrkerne faktisk advarede i god tid inden angrebene og pegede på de personer, der skulle holdes øje med. Det samme gjaldt for amerikanerne, som også gav informationer om forestående angreb, uden at det blev taget til efterretning. Derfor virker det, som om de belgiske og franske efterretningstjenester ikke er helt så effektive, som de burde være.

Du har tidligere sagt, at flere grupperinger som Islamisk Stat, al-Qaeda og jihadisterne har et inkarneret had mod Vesten, og at det ligger i deres DNA evigt at bekæmpe vores værdier og bruge deres fjendtlighed mod os på brutal vis. Er vores mangel på forståelse af deres kultur og mentalitet det, som gør os skrøbelige?

Ja, jeg mener, folk i Vesten ikke har sat sig ordentligt ind i de islamistiske og jihadistiske ideologier. Mange har travlt med hele tiden at sige, at det ikke har noget med religion at gøre. Men det har rigtig meget med religion at gøre! Derfor var det også helt hen i vejret, da en af landets store aviser for nylig sammenlignede den danske folke-

Skærmbilleder TV2

kirke med muslimske fundamentalister. Det viser, at man intet har forstået.

Det bekymrer mig, når nogen siger, at det ikke er så slemt, og at vi også i folkekirken har personer, som er imod kvindelige præster, og som går ind for stening.

Det er ubegavet relativisering, for hvor mange danskere bliver beskyttet af PET på grund af folkekirkelige fundamentalister? Og hvor mange danske præster har et visionssamfund, som går ud på at indføre stening af kvinder m.m.? Hvor mange af folkekirkens fundamentalister har sprængt sig selv i luften? Det, man ikke har forstået, er, at islamisme og salafisme er en antitese til Vesten, og de vil blive ved med at bekæmpe Vesten til verdens ende. Det er en del af deres DNA.

demokrat betyder ikke, at man er naiv. Det er vigtigt, at demokratiet viser tænder indimellem. Hvis nogen vil underminere demokratiet, er vi nødt til at forsvare os, også selvom det skulle betyde, at nogle personers frihedsrettigheder bliver indskrænket.

Ingen kan være i tvivl om, at jeg er tilhænger af ubegrænset ytringsfrihed, så længe man ikke opfordrer til vold, men hvis man for at beskytte demokratiet er nødt til at begrænse hadprædikanters mulighed for at udfolde sig, så er jeg parat til at gå på kompromis med ytringsfriheden.

“hvis nogen vil underminere demokratiet, er vi nødt til at forsvare os”

Kan du fortælle os, hvordan demokratier i din optik burde respondere på IS’ brutale terrorhandlinger?

Demokrati er ikke ensbetydende med naivitet, og at være

Siden 5. juni 1849 har Danmark kæmpet for demokratiets principper som vores grundværdier, og netop demokrati, humanisme og fred er kerneværdier, som vi altid vil kæmpe for.

Tror du, at terrorister udnytter vores demokratiske tolerance og rummelighed mod os selv? Og netop derfor bruger den groveste brutalitet mod os, som tager uskyldige civiles liv med sig?

11

Terrorangreb i Bruxelles

Skærmbillede TV2

Terroristers primære mål er at skabe frygt, og mange udnytter vores frihedsværdier lige til grænsen. For eksempel har jeg oplevet, at talsmanden for Grimhøj-moskéen engang grinede mig lige op i hovedet og sagde, at uanset hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke lukke munden på dem. Her refererede han til ytrings- og religionsfriheden – begreber, han i øvrigt ville afskaffe, hvis han fik magt.

Med tanke på vores tryghed, hvad ville du sige til danskerne ud fra denne tragedie, og hvilke risici skal vi forberede os på nu og fremover?

Beredskabsforbundet har påtaget sig opgaven ved frivilliges indsats at uddanne borgere til at være mere robuste og selvhjulpne for at kunne agere i kritiske situationer som ved for eksempel storm, skybrud, pandemi, terror, forsyningssvigt, brand og ved ulykker med børn og ældre.

Ser du frivillighed som et bæredygtigt koncept for et tryggere samfund?

“Terrorister skal stresses, og deres hadaktiviteter skal begrænses”

Mange har sagt, at terror skal bekæmpes med mere tolerance, mere frihed og mere åbenhed. Det er noget vrøvl og en meget stor kliche, som jeg er træt af at høre. Det er ganske enkelt for højttravende og fungerer ikke i virkeligheden. Terrorister skal stresses, og deres hadaktiviteter skal begrænses. Så enkelt kan det siges.

Hvordan kan vi proaktivt forhindre mobilisering af terror, som kommer indefra i Danmark, fra ’parallelsamfund’? Hvilke politiske handlinger ser du som nødvendige for at standse ondskabens netværk, og hvordan ville du prioritere, hvis det var op til dig?

12

Vi skal have flere civile agenter ind i de islamistiske miljøer og infiltrere, hvor end de kan. Vi skal retsforfølge dem, der har været i Syrien og kæmpe for Islamisk Stat, og vi skal holde øje med dem og deres sympatisører.

Da flygtninge strømmede over grænsen ind på de danske motorveje, sagde vi fra starten, at vi nu havde en krisesituation, og at politiet var for presset. Derfor ønskede vi også, at Beredskabsstyrelsen skulle gå ind og hjælpe politiet under myndighed. Frivilligt arbejde i Danmark er meget prisværdigt og uundværligt, og det er vigtigt, at vi har et civilsamfund, som kan træde i karakter, men det skal ske under ordnede forhold. Man skal ikke gå og lave selvtægt. Træder frivillige til, er det vigtigt, at det overordnet er de rette myndigheder, som har hovedansvaret.

Interwiev med Jens Henrik Højbjerg

I lovens navn og i kamp for et tryggere samfund Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

2015 bød på uforudsigelige grufulde terrorangreb i Europa, også i Danmark, som har kostet mange menneskers liv.

De tragiske begivenheder konfronterede os danskere med en helt ny virkelighed. En anden stor udfordring, der ramte os i 2015, var den massive og tiltagende flygtningestrøm.

Vi fik på en og samme tid en barsk lektie, som stillede spørgsmål ved vores robusthed og rummelighed.

Og situationen siden sidste år er i dag ikke så meget forandret, men alligevel dog. Regeringen har med flere ressourcer rettet sit fokus på danskernes tryghed. Omdrejningspunktet i vores liv blev nemlig tryghed, sikkerhed, og at stå sammen og prioritere rigtigt.

Til at tale om danskernes tryghed har jeg inviteret rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg, til interview, hvor jeg har bedt rigspolitichefen om uddybende svar på spørgsmål om politiets arbejde i forhold til vores tryghed.

Jens Henrik Højbjerg er en markant og synlig aktør i det offentlige rum, når det er nødvendigt, og rigspolitichefen beskrives som en mand, der kommunikerer klart med velvalgte ord. Men i rigspolitichefens verden handler det ikke kun om ord, men i endnu højere grad om performance.

Både politiets synlige og usynlige 24/7-job-agenda tager højde for nuet og for et proaktivt arbejde for at forhindre alt det, som vil os ondt. I lovens navn og med hands on kæmper Jens Henrik Højbjerg sammen med sine folk, Danmarks politi, for os – for et tryggere samfund.

Du har tidligere sagt, at ”2015 var et skelsættende år for dansk politi og for Danmark”.

Beskriv dine refleksioner over året, der er gået.

I begyndelsen af 2015 oplevede vi truslen om terror blive til virkelighed, og vi stod fra det tidlige efterår over for en historisk udfordring i form af tusindvis af flygtninge

og immigranter, der krydsede landets grænser fra Tyskland. For dansk politi var 2015 et år i forhøjet beredskab, og udviklingen gennem året har betydet, at vi på mange måder i dag står over for en ny virkelighed. Vores opgave er grundlæggende den samme – at sikre borgernes sikkerhed og tryghed. Men den opgave er blevet mere kompleks og foranderlig, og den sætter øget fokus på politiets evne til at håndtere store, uforudsete hændelser. Terrortruslen forsvinder ikke indenfor overskuelig fremtid. Derfor må vi forholde os til en permanent og forhøjet risiko, der blandt andet stiller store krav til, at politiet kan reagere hurtigt, effektivt, konsekvent og med tilpas styrke.

Efter terrorangrebene i København steg Christiansborgs bekymring for, om der var skåret for hårdt på det samlede beredskab. Og selvom regeringen siden da har bevilget flere ressourcer til sikkerhed, er de stadig ret begrænsede. Hvordan har du/I tilpasset jeres strategi i forhold til det aktuelle risikobillede?

Først og fremmest har det aktuelle risikobillede medført et forhøjet terrorberedskab, hvor vi bruger flere ressourcer på at bevogte mulige terrormål – det vil sige bygninger, personer og offentlige arrangementer.

Vi har set, hvordan terrorangreb kan gennemføres med begrænsede midler, begrænset organisering og begrænset forberedelse. Det har konkret betydning for politiets vurdering af, hvilke arrangementer og begivenheder der kræver politiets tilstedeværelse – og hvilket omfang denne tilstedeværelse skal have. Det vil sige synligt politi ved flere begivenheder og i et nødvendigt, slagkraftigt antal.

Samtidig anvender vi betydelige ressourcer på indsatsen ved grænsen, der blandt andet omfatter grænsekontrol, indsats mod menneskesmugling, håndtering af asylansøgere og patruljering i grænseområderne.

13

Foto: Klaus Møller

Det er klart, at det kan mærkes andre steder, når vi prioriterer særlige indsatser, der lægger beslag på betydelige dele af politiets mandskab. Vores klare målsætning i forbindelse med denne prioritering er at håndtere de nye udfordringer med så få negative konsekvenser for borgerne som muligt. Danskernes tryghed er i top – også efter sidste års terrorangreb i København – og tilliden til politiet i befolkningen er meget stor. Det skal vi holde fast i, og derfor skal vi gøre vores yderste for fortsat at løse de opgaver, som borgerne forventer af os som politi.

Hvad kan du konkludere udfra dine erfaringer omkring terrortrusler, som både kommer indefra i Danmark og udefra, og hvilke nye tiltag har været realistiske at gennemføre siden 2015 for at styrke politiets effektivitet?

Også i politiet er det nødvendigt, at vi hele tiden forholder os til, at verden omkring os forandrer sig på en måde, som skaber nye vilkår for udførelsen af vores arbejde. Et væsentligt nyt vilkår udspringer af det forgangne års terrorhandlinger i Danmark og andre europæiske lande, senest i Bruxelles den 22. marts 2016. Det kræver en effektiv efterretningstjeneste og et effektivt politi. Og samtidig kræver det et tæt, godt og 14

effektivt samspil mellem PET og det øvrige politi, blandt andet omkring et samlet og opdateret billede af terrortruslen for at forebygge og for effektivt at forhindre den.

Terrorangrebet i København i februar 2015 gav anledning til, at vi grundigt gennemgik vores koncepter og evaluerede hele vores indsats og beredskab. Jeg var tilfreds med den samlede indsats, men kunne også konstatere, at en ny type gerningsmand og en ny form for angreb også stiller nye krav til vores koncepter for håndtering af terrortrusler og terrorangreb.

Evalueringsrapporten pegede på 10 fokusområder, og vi er gået videre med de deraf følgende konkrete anbefalinger. Nogle af dem er allerede implementeret – fx indkøb af nyt materiel og etablering af ny skydeuddannelse – mens andre er undervejs, fordi de eksempelvis kræver udvikling af nye it-løsninger. Men der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at dansk politi er rustet til at håndtere, hvad der måtte komme.

Hvordan arbejder politiet med at forhindre eventuelle grupperinger herhjemme, som af religiøse eller sociale grunde viser interesse for at støtte terrororganisationer som Islamisk Stat?

Interwiev med Jens Henrik Højbjerg

Vi går i høj grad til denne opgave med fokus på partnerskaber – også mere utraditionelle samarbejder som f.eks. ”Århusmodellen”. Det drejer sig om lokale samarbejder, hvor politi og andre myndigheder skaber dialog og samarbejder med familier, forretningsdrivende, moskeer og andre, der er tættere på de potentielt radikaliserede, end vi normalt er. Men det er naturligvis et område, hvor vi både arbejder forebyggende og efterretningsbaseret.

Det seneste initiativ på området er etableringen af en Antiradikaliseringshotline, hvor et samarbejde mellem kommuner og politi i Aarhus og København er fundamentet i en ny national hotline, som skal rådgive om radikalisering. Både i Aarhus og i København har myndighederne registreret en opadgående kurve for antallet af såkaldte bekymringshenvendelser, hvor borgere er bekymrede for, at nogen i deres omgangskreds er ved at blive radikaliseret i en politisk eller religiøs retning. Begge steder har man stor erfaring med at rådgive bekymrede forældre og pårørende, men også eksempelvis socialrådgivere og lærere. Denne ekspertise bliver nu udnyttet fuldt ud ved at lade fagfolkene fra landets to største byer håndtere henvendelserne fra hele landet.

denne udvikling er, at antallet af bankrøverier er faldet til et absolut minimum – risikoen for at blive fanget er stor, og gevinsten er lille. Omvendt er der sket en voldsom stigning i antallet af sager inden for økonomisk kriminalitet – typisk med it som virkemiddel.

Endelig er der sket en professionalisering og globalisering af ”markedet for kriminalitet”. Det fører til, at kriminalitet i stigende grad bliver en service, hvor man eksempelvis kan bestille et hacker-angreb for få midler eller købe oplysninger om betalingskort. Kriminalitetsudviklingen gør, at vi hele tiden skal tilpasse os nye kriminalitetsformer og bekæmpe ny kriminalitet med moderne midler. Det handler både om at sikre de rette kompetencer, den rigtige digitale understøttelse, de rette politifaglige værktøjer og den rigtige organisering. Eksempelvis bør kriminalitet, der fortrinsvis sker på tværs af politikredsene, også løses på tværs af kredsene. Derfor etablerer vi også efterforskningsfællesskaber på tværs af politikredsene, der bygger videre på de gode erfaringer fra de eksisterende task forces, som har spillet en nøglerolle i politiets indsats mod organiseret kriminalitet – ikke mindst indsatsen mod rocker-bande kriminalitet, der også i de kommende år vil være højt prioriteret.

“Terrortruslen forsvinder ikke indenfor overskuelig fremtid. Derfor må vi forholde os til en permanent og forhøjet risiko”

Hvordan ser kriminalitetsbilledet i Danmark ud i dag? Hvilke former for kriminalitet er stigende? Hvad er tendenserne? Og hvilke udfordringer skaber det?

Vi har et historisk lavt kriminalitetsniveau i Danmark.

I 2015 optog vi omkring 320.000 straffelovsanmeldelser i politiet, hvilket er det laveste antal anmeldelser siden begyndelsen af 1980`erne. Samtidig er danskernes bekymring for kriminalitet også på det laveste niveau i 30 år.

Faldet gælder også den borgernære kriminalitet, eksempelvis indbrud og tyveri. Til gengæld bliver den kriminalitet, der bliver begået, mere internationaliseret, kompleks og organiseret. Samtidig opstår der løbende nye kriminalitetsformer, hvor blandt andet teknologien giver de kriminelle nye muligheder. Et eksempel på

Med frygt for, at et ondsindet cyberangreb vil kunne ødelægge vores infrastruktur og dermed ødelægge samfundets funktioner helt, er der behov for konstant at udvikle og opdatere vores sikkerhedskoncept.

Hvilken refleksion bringer kompleksiteten af de nye kriminalitetsformer hos dig, og hvordan kan vi forhindre eller minimere cyber-kriminalitet?

It-kriminalitet er et område, der i de seneste år har udviklet sig hastigt, og som både rammer borgerne i deres hverdag og kan udgøre en reel trussel mod væsentlige samfundsinteresser. It-kriminalitet består dels af den egentlige cybercrime og af mere traditionelle kriminalitetsformer, som nu i højere grad baserer sig på it-teknologier og internettet.

15

Foto: Rigspolitiet

Som borgere skal vi derfor vænne os til at være lige så kritiske og påpasselige, når vi begår os på internettet, som vi ville være i den fysiske verden. Når kriminaliteten forandrer sig, skal politiet selvfølgelig følge med. Og det gør vi blandt andet ved at styrke vores faglige kompetencer og efterforskningsværktøjer inden for it-området.

Dansk politi har håndtering af flygtningestrømmen på dagsordenen og arbejder med en omfattende grænseindsats. Hvordan er processen nu? Og hvordan samarbejder I med nabolandene herom?

“der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at dansk politi er rustet til at håndtere, hvad der måtte komme”

Siden efteråret 2015 har dansk politi iværksat en væsentligt forstærket indsats i Danmarks grænseområder med løbende kontrol af trafikken, anholdelser, efterforskning og retsforfølgning af menneskesmuglere samt modtagelse og registrering af asylansøgere.

Indsatsen ved grænserne sker i et tæt samarbejde med tysk og svensk politi, og der foregår naturligvis på europæisk plan, blandt andet gennem Europol og Frontex, 16

en udveksling af informationer om, hvordan situationen udvikler sig. Senest er der etableret midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse med virkning fra den 4. januar 2016.

I begyndelsen af 2016 aftog antallet af flygtninge og migranter i forhold til situationen i de sidste fire måneder af 2015, men der er på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at tilstrømningen mere permanent vil vende tilbage til niveauet før efteråret 2015.

Denne situation har naturligvis udfordret politiet som helhed, og landets politikredse har i 2015 og de første måneder af i år sendt betjente på tværs af landet og politikredsene for at løse opgaverne i de grænsenære områder og for samtidig at sikre et stærkt terrorberedskab i København.

Hver eneste af politiets medarbejdere har udvist stor beredvillighed og taget sin tørn og mere til. Indsatserne har lagt væsentlig beslag på politiets ressourcer, hvilket naturligvis har betydning for, hvorledes vi i politiet har været nødt til at prioritere løsningen af vores samlede mængde af opgaver.

Foto: Rigspolitiet

Hvor mange flygtninge er kommet til Danmark siden 2015? Hvor mange søgte asyl, og hvor mange er migranter?

Det er udlændingemyndighederne, der opgør antallet af asylansøgere. Ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet var der i 2015 21.225 asylansøgere.

I 2016 har de noteret 2747 asylansøgere til og med uge 11. Med hensyn til spørgsmålet vedrørende migranter har politiet siden primo september 2015 foretaget en skønsmæssig beregning af antallet af migranter, som har krydset grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Det skønsmæssige samlede antal fra primo september 2015 og indtil udgangen af marts 2016 er på ca. 100.000.

Langt de fleste indrejste i 2015 rejste videre til Sverige for at søge asyl der. Vi planlægger fortsat for at kunne håndtere store flygtningestrømme i Europa og til Danmark.

niveau indenfor rammerne af de lokale beredskabsstabe (LBS) på lokalt niveau i de 12 politikredse. På nationalt niveau foregår det koordinerende samarbejde inden for rammerne af den nationale operative stab (NOST).

I hver af landets 12 politikredse er der etableret en lokal beredskabsstab (LBS), som varetager den tværgående koordination og samarbejde på strategisk og operationelt niveau ved ekstraordinære hændelser inden for politikredsens område. De faste medlemmer i den lokale beredskabsstab er politiet, totalforsvarsregionen, Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter, kommunerne og regionens sundhedsberedskab.

Hvordan ser jeres samarbejde med de øvrige enheder indenfor det danske beredskab ud?

Politiet kan endvidere indkalde ad hoc-medlemmer fra andre relevante myndigheder samt private aktører til den lokale beredskabsstab. NOST varetager en national, koordinerende funktion og skal bl.a. sikre, at regeringens krisestyringsorganisation og de respektive sektorer løbende er i besiddelse af relevante, koordinerede og præcise oplysninger om den konkrete indsats.

Politiet har et særdeles velfungerende samarbejde med de øvrige myndigheder i det samlede danske beredskab.

Dette samarbejde foregår dels på det taktiske niveau på selve indsatsstedet og på det operationelle og strategiske

NOST skal derfor være opdateret om den operative indsats, herunder i de lokale beredskabsstabe og relevante sektorer, og sikre et samlet overblik i forbindelse med den konkrete indsats.

17

18 Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Interwiev med Jens Henrik Højbjerg

NOST skal endvidere løbende forsyne myndigheder, der deltager i NOST, og regeringens krisestyringsorganisation samt øvrige relevante centrale sektorer med de fornødne oplysninger (bl.a. information om situationsbilledet) med henblik på, at sektorerne hurtigt og effektivt kan træffe beslutninger. NOST skal desuden sikre koordinationen mellem myndigheder, som indgår i staben, og de lokale beredskabsstabe samt et overblik over de samlede ressourcer og anvendelsen af disse i den givne situation.

De faste medlemmer i NOST er Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Værnsfælles Forsvarskommando, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Sundhedsstyrelsen og Udenrigsministeriet. NOST kan endvidere indkalde ad hoc-medlemmer fra relevante myndigheder m.fl. Rigspolitiet har formandskabet for NOST. Gennem det tætte samarbejde, der foregår på indsatsstedet og i stabene – både i forbindelse med øvelser og skarpe hændelser – har aktørerne i det samlede beredskab fået et solidt kendskab til de enkelte myndigheders ansvarsområder samt hvordan, der samarbejdes i forbindelse med konkrete hændelser.

Borgerne er den største ressource til at skabe tryghed i Danmark. Hvordan kan borgere bedst muligt hjælpe politiet med jeres opgaver?

også videreformidle informationer fra andre beredskabsmyndigheder.

Vi ser i flere og flere tilfælde, at borgerne selv går ind og tilbyder hjælp, eksempelvis husly til folk, der er strandet under en orkan. Vi er naturligvis glade for, at folk på den måde tager ansvar for hinanden i en vanskelig situation.

I

det omfang borgerne ruster sig til selv at kunne håndtere vanskelige situationer, eksempelvis forhøjet vandstand, orkaner, strømsvigt etc., så er det også en stor hjælp. Under de store beredskabshændelser kan myndighedernes ressourcer være knappe, og så kan myndighederne ikke hjælpe alle så hurtigt, som man gerne vil. Jo bedre forberedte og robuste, borgerne selv er, jo bedre kommer alle igennem krisen.

I slutningen af 2014 igangsatte Beredskabsforbundet et projekt: Robust Borger-uddannelsen for at uddanne befolkningen til at være mere selvhjulpen og forstå redningsberedskabet og politiets anvisninger. Hvad synes du om Beredskabsforbundets initiativ? Vil projektet kunne understøtte politiets arbejde også?

Politiet modtager ofte en uvurderlig hjælp fra borgere i forbindelse med politimæssige opgaver. Et konkret eksempel er den hjælp, som Nordsjællands Politi modtager fra borgerne gennem sms-tjenesten ”Tryk Politi”, hvor borgere hjælper med eftersøgninger og observationer i forbindelse med konkrete lovovertrædelser.

Jeg synes, at projektet ”Robust Borger” er et særdeles godt initiativ, idet projektet er med til at forberede borgerne til at kunne forstå, hvad beredskab er, og hvordan man bedst muligt kan tage vare på sig selv og hjælpe andre i forbindelse med en beredskabsmæssig hændelse.

Det er vigtigt, at så mange som muligt kender til de basale mekanismer i beredskabet, herunder forståelse af hvad sirenerne betyder, samt hvordan man skal agere i forskellige beredskabsmæssige situationer.

Dansk politi i hele landet anvender i udstrakt grad de sociale medier, når der anmodes om hjælp fra borgerne, eller når politiet skal have vigtige oplysninger ud til borgerne. Det kan bl.a. være oplysninger om, hvordan man skal forholde sig i konkrete situationer, og her kan politiet

Det er også af stor betydning for beredskabsmyndighederne – og herunder også politiet – at så mange som muligt kender til beredskabets opbygning og forstår at understøtte beredskabet ved at kunne tage vare på sig selv og andre.

Jens Henrik Højbjerg (f. 1955)

1974 Student – Randers Statsskole, 1982 Cand. Jur. – Aarhus Universitet, 1982-84 Politifuldmægtig – Grønlands Politi, 1984-86 Advokatfuldmægtig/advokat – Advokatfirmaet Erik Lose,Viborg, 1986-87 Politifuldmægtig – Københavns Politi, 1987-88 Politifuldmægtig – Rigspolitiet, 1988-92 Vicepolitimester, Grønlands Politi, 1992-96 Vicepolitimester – Rigspolitiet, Udlændingeafdelingen, 1994 Nato Defence College, Rom 1996-2003 Politimester – Rigspolitiet, Politiafdelingen, 2003-2006 Vicedirektør – Europol, Haag, 2006-2008. Politidirektør – Nordjyllands politi, 2009- Rigspolitichef; Ordener: Kommandør af Dannebrogsordenen i 2014, Ht.C.F. (Redningsberedskabets Hæderstegn) 2014, H.T.P. (Hæderstegn for 25 års god tjeneste i politiet) 2008, Hjv. Ft. (Hæderstegn, Hjemmeværnet) 2002; Udenlandske ordener: Kommandør af 1. grad af Finlands Løves Orden, Storofficer af Den Græske Phønix Orden, Storofficer af Den Nederlandske Oranje-Nassau Orden.

20

10 år med Beredskabsforbundet

Flammer over Fredericia

40 frivillige kom på benhårdt arbejde, da en voldsom oliebrand opstod på havnen i Fredericia i starten af februar.

Samlet set kæmpede over 300 mennesker mod flammehavet.

På mirakuløs vis kom ingen alvorligt til skade.

Af Johannes Nord Jørgensen Foto: Kasper Rasmussen, Brian Brigsted, Lars Nordahl Krogh og BRS Midtjylland

21

D

et var en meget voldsom brand, der ramte Fredericia. Byens brandvæsen tilkaldte alt disponibelt mandskab fra nær og fjern, og i alt 300 mennesker endte med at assistere med slukningsarbejdet.

en stor bølge hen over den tilstødende vej. Tre biler var blevet skyllet i grøften, og der lå en enorm opgave og ventede på Trekantområdets Brandvæsen.

Fredericias brandvæsen ville have været mere end almindeligt presset, hvis det skulle have løst opgaven selv.

Det blev heldigvis langtfra tilfældet, da 18 kommuner, Beredskabsstyrelsen, et tysk beredskab og tre lufthavne velvilligt tilbød deres hjælp, da den gamle fæstningsby havde brug for allierede.

Mange af de lokale frivillige var tilfældigvis samlet, da alarmen gik. En af de frivilliges utallige øvelser var i gang, men øvelse blev lynhurtigt til virkelighed. Michael Køngerskov var blandt dem, der var i aktion på Fredericia Havn, og han kan levende genkalde sig dagens begivenheder. ”Alarmen gik i en industribygning kl. 21.13.

Inden jeg overhovedet nåede op i hallen, var der en inspektør på havnen, der over radioen råbte ’Alle-kald, alle-kald’, som betyder, at de skal bruge alt disponibelt mandskab. I Fredericia gælder det også de frivillige,” husker Michael Køngerskov, der i 16 år har været tilknyttet brandvæsenet som både deltidsansat og frivillig.

Alle-kald Alarmen lød onsdag d. 3. februar. En stor tank med flydende gødning var flækket, og indholdet havde skabt

Da Michael ankom til Fredericia Havn, fik han øje på den enorme tank, der lå på jorden. Ødelæggelserne var store, men selve branden var endnu ikke brudt ud.

Både landsdækkende og lokale medier rapporterede ivrigt om den voldsomme brand, der først blev slukket efter 24 timers intensiv kamp mod flammerne på havnen.

22

Flammer over Fredericia

”Jeg kan huske, at der var helt stille. Der var en enkelt sirene i baggrunden, men ellers kunne man høre en knappenål falde til jorden.

Jeg blev så kaldt op og flyve med dronen, som jeg er pilot på. Da dronen havde hængt i luften i tre minutter, kunne vi se, at det begyndte at brænde,” fortæller Michael Køngerskov.

Frivillige i ilden Branden eskalerede lynhurtigt, og i løbet af bare 15 minutter blev 500 kvadratmeter omdannet til et stort flammehav. Tusindvis af kubikmeter olie var brudt i brand, og en vanskelig slukningsopgave ventede derfor beredskabet. ”Efter nogen tid fandt vi ud af, at branden ikke bredte sig mere, og der blev derefter sat ind med vand og skum.

De frivillige havde først sat deres behandlingsplads op og derefter kørt slanger ud, så der kunne komme tilstrække-

lig meget vand til slukningsarbejdet,” forklarer Michael Køngerskov og tilføjer: ”Oliebrande kan ikke slukkes med vand alene, men vandet kan være med til at tage nogle kalorier ud af branden. Vandet kan simpelthen hjælpe med at få temperaturen ned.”

Natten lang og det meste af næste morgen kæmpede det samlede beredskab mod flammerne. Det lykkedes som altid at få slukket ilden, men det var en lang og sej kamp, der dog blev vundet uden en eneste alvorlig personskade.

Med andre ord en vellykket indsats.

Tak fra kommunen Hele beredskabet inklusive de frivillige fortjener stor ros for deres fantastiske og dedikerede indsats på havnen i Fredericia. Det mener i hvert fald byrådsmedlem og medlem af Beredskabskommissionen Jan Schrøder, der gerne letter på hatten over de frivilliges indsats – både generelt, men i særdeleshed i de voldsomme dage i starten af februar.

23

Flammer over Fredericia

”Det betyder utrolig meget, at de frivillige altid stiller op.

Både inden for brandvæsenet og hjemmeværnspolitiet.

De frivillige kan vi regne med praktisk talt hver gang, og det er ikke kun, når for eksempel en stor brand opstår.

De frivillige laver et kæmpe stykke arbejde for samfundet og stiller op hver eneste gang, der er noget,” fortæller Jan Schrøder, der selv har været brandmand i ni år.

S

om politiker anerkender Jan Schrøder, at det er en stor samfundsbesparelse, at kommunerne til hver en tid kan trække på frivilligheden, når behovet er størst. Han er glad for den måde, hvorpå Fredericia Kommune har arrangeret det, så de frivillige har arbejdsopgaver og bliver taget seriøst, uden at de samtidig tager arbejdet væk fra de lønnede medarbejdere i beredskabet. Han stiller sig dog også noget kritisk over for de besparelser, som allerede nu bliver pålagt beredskaber over hele Danmark.

Fra andre steder i landet troppede over 20 andre op, da behovet meldte sig. Michael er meget glad for den indsats, som alle de frivillige leverede under slukningsopgaven men formanden fremhæver også det lokale beredskabs organisation, som blandt andet betyder, at Fredericias frivillige kan besætte langt de fleste poster under slukningsarbejdet. De finder ud af, hvor der er behov for ekstra hænder, og der tilbyder de så deres hjælp. Det var lige præcis det, der skete, da de frivillige ankom til branden på havnen. ”Det var virkelig godt gået. Samlet set varede arbejdet næsten tre dage, så der er blevet lagt et stort antal timer af mange af de frivillige,” siger Michael Køngerskov.

Frivilligheden kan ikke stå alene Fra politisk side lyder det, at arbejdet i starten af februar er et godt eksempel på, at de frivillige fortsat er en meget stor ressource, som kommunerne skal være glade for at kunne benytte. Jan Schrøder understreger dog, at frivilligheden ikke længere kan stå alene i beredskabet. ”Samfundet kan ikke længere bygge på frivillighed alene.

Det kunne det engang. I dag er vi nødt til at have noget professionelt ind også. Det er for eksempel meget få virksomheder, der i dag kan undvære en mand på fabrikken, når alarmen lyder,” siger Jan Schrøder.

“De frivillige kan vi regne med praktisk talt hver gang”

”Jeg er ret sikker på, at havde vi gennemført de besparelser, der ligger i øjeblikket, så kunne beredskabet ikke have løst opgaven, som det endte med at gøre. Så skulle det statslige beredskab have stillet med meget mere. Problemet er bare, at det er dyrt, og der er uhyggelig langt til Fredericia fra Aalborg eller København,” udtaler Jan Schrøder.

Godt samarbejde Branden i Fredericia havde voldsomme temperaturer, og det var ikke ligefrem en rutinepræget opgave.

Hverken for de frivillige, brandinspektører eller politiet.

Det organisatoriske arbejde får dog stor ros af Michael Køngerskov, der er formand for de frivillige i Fredericia. ”Det er et under, at ingen kom til skade. Jeg vil gerne sige, at arbejdet var ekstremt godt styret af inspektøren, der var første mand på stedet. Han vidste, hvad der skulle gøres, og hvordan det skulle gøres. Det samme gælder politiets indsatsledelse,” fortæller Michael Køngerskov, som efterfølgende har været inde og fremlægge dronens optagelser for politiet. Formanden var blandt de 17 frivillige, som byen selv stillede med, da branden skulle bekæmpes.

24

Den mangeårige brandmand sidder i dag i kørestol, men kampgejsten for beredskabet har ikke forladt ham.

Jan Schrøder er valgt til Fredericia Kommunes byråd, hvor han repræsenterer Dansk Folkeparti. Han er ikke begejstret for de voldsomme besparelser, som beredskabet er blevet pålagt, og han er bange for, at konsekvenserne kan blive alvorlige. ”Vi skal behandle de frivillige godt, for ellers forsvinder de stille og roligt. Så har vi ikke den hjælp, vi kan trække på, men vi opdager det først, når det er for sent. Hvis katastrofen indtræffer, vil vi komme til at stå med håret i postkassen. Der er ikke nogen, der lægger mærke til beredskabet i dagligdagen, men vi kommer til at savne både frivillige og professionelle, hvis de forsvinder.”

10 år med Beredskabsforbundet

’Nej tak’ til dødsbrande Ældre beboere i Kerteminde kan nu kalde sig robuste borgere

For at undgå brand i hjemmet og kunne håndtere ulykker på den rigtige måde kom ældre beboere i Kerteminde til undervisning på Robust Borger-uddannelsen ved Beredskabsforbundet.

Af Torben Vesterskov Jensen / Redaktionen, Foto: Sabine Christensen Beboerne i Kerteminde Boligselskab ar længe haft et ønske om at sikre deres hjem, så dødsbrande undgås.

at noget er galt – specielt om natten, hvor risikoen for dødsbrande er størst, er det vigtigt.

I samarbejde med Beredskabsforbundet blev projektet ’Brandsikker Bolig’ en realitet, og beboere i ’Ved Fjorden’-lejeboligerne kom til undervisning i Robust Borger-uddannelsen.

Jane Holst, der er 76 år og har boet i ’Ved Fjorden’ i 15 år, deltog i uddannelsen, og hun føler, at uddannelsen har gjort hende mere tryg:

”Ud over at lære om risici og den mest elementære brandslukning samt den teori, der er omkring brandforebyggelse, er det vigtigt, at der samtidig tages fysiske hjælpemidler i brug. Derfor blev vi enige om, at der i forbindelse med uddannelsen i Robust Borger skulle følges op med montering af røgalarmer i alle lejligheder. Det er en udfordring for mange ældre at montere røgalarmen selv.

Derfor trådte frivillige medlemmer af Beredskabsforbundet til og hjalp med opsætningen. Ved samme lejlighed fik alle instruktioner omkring vedligeholdelsen af en røgalarm,” fortæller Torben Vesterskov Jensen, konsulent i Beredskabsforbundet.

Et trygt hjem Alle 22 lejeboliger i ’Ved Fjorden’ er nu udstyret med røgalarmer, som tidligt i et brandforløb giver besked om,

”Jeg er nu helt opdateret på, hvilke risici der er i min bolig, og hvad jeg skal gøre for at passe på mig selv. Jeg vil undgå at bruge levende lys og tænke meget over, hvilke elektriske apparater jeg har stående på standby. Jeg skal også anskaffe mig et brandtæppe,” fortæller Jane, der også er glad for de nyopsatte røgalarmer: ”Jeg ved nu, at røgalarmen vil vække mig, hvis der opstår brand om natten, og det giver mig lidt mere ro.”

Uddannelsen Robust Borger er gratis for alle borgere i Danmark, og uddannelserne afholdes af Beredskabsforbundets frivillige undervisere, som står klar til at undervise alle i, hvordan man forebygger, og hvordan man skal reagere hensigtsmæssigt i situationer som brand, oversvømmelse, orkan, terror og andre større ulykker. www.robustborger.dk 25

Højvande i Dannevang Grundvandet stiger i Danmark, og mængden af nedbør øges. De mange beredskabsfolk, der bekæmper vandmasserne, skal dermed ikke være bekymrede for at blive arbejdsløse de næste par år. Tværtimod.

Af Johannes Nord Jørgensen, Foto: Bjørn Nielsen

Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at klimaet ændrer sig. Stigende temperaturer, øget nedbør og generelt voldsommere vejr har givet mange arbejdstimer til det danske beredskab de seneste år. Den udvikling vil ikke vende lige foreløbig. Vi skal derimod forberede os på, at oversvømmelser vil blive en stadig oftere forekommende begivenhed.

Forberedelse og varsling Hans Jørgen Henriksen, der er hydrolog ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) konstaterer, at vi vil se flere oversvømmelser i Danmark blandt andet som en konsekvens af det stigende grundvandsniveau. Mængden af vand er det svært at gøre noget ved, men vi kan tage vores forholdsregler og lede vandet derhen, hvor det gør mindst skade. En del af løsningen er et system, der kan forudse, hvor oversvømmelserne rammer næste gang. Det er nødvendigt, for vi kan ikke undgå selve oversvømmelserne. ”Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil se hyppigere oversvømmelser. Det gælder både lokale skybrud, men også grundvandsoversvømmelser, som er det, vi har set her på det seneste. De har ikke samme intensitet som et skybrud, men de giver alligevel nogle store problemer, som vi så i Holstebro, hvor det var langvarig regn, der gav oversvømmelsen,” forklarer Hans Jørgen Henriksen.

26

27

Højvande i Dannevang

Hans Jørgen Henriksen er en del af det hold af forskere, der forsøger at udvikle et varslingssystem, der kan advare os, når vandmængderne risikerer at give problemer.

Han fortæller, at de mange oversvømmelser er en følge af en lang række faktorer: ”Vi får oversvømmelser hyppigere og voldsommere, end vi er vant til. Dels har vi set nogle stigninger i nedbøren.

Faktisk igennem en del år. Det vil smitte af på hyppigheden af oversvømmelser. Vi har også konstateret stigninger i temperaturen, som betyder, at atmosfæren indeholder mere vanddamp. Det giver mere nedbør, som for eksempel skybrud.”

de bedste betingelser i forhold til stigende vandstand.

Vandstanden i havene ventes at stige mellem en halv og en hel meter over de næste 100 år, men ifølge Hans Jørgen Henriksen er det hverken vandstanden i havet eller det voldsomme vejr, der i de kommende år vil give anledning til flest oversvømmelser. Det er snarere det høje grundvandsniveau. ”Jeg forventer, at vi skal kæmpe med et højt grundvandsniveau i årene fremover. De beregninger, vi har lavet, viser, at klimaforandringerne vil have en påvirkning på det øverste grundvandsniveau.

Typisk vil det stige med en halv meter eller mere. De steder, hvor grundvandet i forvejen står højt i forhold til terrænet, vil vi opleve yderligere problemer i årene fremover,” forklarer Hans Jørgen Henriksen.

Der er flere typer af forholdsregler og planlægning, som kan mindske skaderne fra grundvandsoversvømmelser. Der er flere metoder, der kan lede vandet hen på mere hensigtsmæssige steder, men det mest oplagte initiativ er den såkaldte arealplanlægning. Den går i al sin enkelhed ud på, at vi forsøger at undgå at bygge infrastruktur og bebyggelse i de lavtliggende områder, der har størst chance for at blive ramt af kraftige oversvømmelser.

“Vi får oversvømmelser hyppigere og voldsommere, end vi er vant til”

Et kompliceret emne En oversvømmelse er ikke bare en oversvømmelse. De kan opstå lynhurtigt eller over flere år. De kan have forskellig årsag og forskellige konsekvenser. Oversvømmelser og hydrologi er en videnskab, men Hans Jørgen Henriksen forsøger alligevel at give et indblik i de forskellige typer af oversvømmelser, når han siger: ”Oversvømmelser er meget komplicerede. Nogle af processerne er meget hurtige, eksempelvis skybrud, hvor intensiteten er meget høj i nogle timer eller minutter. Så er der oversvømmelser fra vandløb, som er en lidt længere proces.

Her er det typisk dage, der skal til, hvor regnen over en længere periode giver en vandmængde, som vandløbene ikke kan klare. Så har vi så grundvandsoversvømmelser, som er nogle langvarige processer.

Her tager det måneder eller år, og i øjeblikket har vi et relativt højt grundvandsniveau de fleste steder i landet.

Det mærker vi lynhurtigt, når der kommer noget nedbør.

Det høje grundvandsniveau betyder, at jorden simpelthen ikke kan optage mængden af nedbør, og det giver nogle oversvømmelser, som vi normalt ikke ville opleve.”

Behov for bedre prognoser Grundvandsoversvømmelser er en forholdsvis ny ting i Danmark, men Hans Jørgen Henriksen er ikke i tvivl om, at vi har behov for bedre prognoser, hvis skaderne fra vandet ikke skal blive alt for voldsomme.

Arealplanlægning Danmark er fra naturens hånd ikke specielt godt rustet til at tackle netop oversvømmelser. Vi er et meget kystnært land, og Danmark er generelt lavtliggende. Det er ikke

Hvis det bliver kombineret med at holde lidt øje med klimaprognoserne, så vil vi kunne give et langt mere kvalificeret bud på, hvor problemerne kan opstå næste gang,” siger Hans Jørgen Henriksen og fortsætter:

28

”En national model vil kunne give varsel om risici – i hvert fald to uger frem. Det vil give beredskabet mulighed for at vide, hvor de i den kommende tid kan forvente sig meget høj vandstand.

10 år med Beredskabsforbundet

”Hvis ikke vi får et system, der kan varsle om eventuelle problemer, så er vi ganske enkelt ikke rustet til at imødekomme og løse problemerne. Vi er nødt til at tage hensyn til, hvordan det her risikobillede ser ud over tid.”

Årligt budgetterer forsikringsselskaberne med udgifter for omkring to milliarder kroner som følge af oversvømmelser. Hans Jørgen Henriksen er sikker på, at varslingssystemet er en god investering:

Store skader, store regninger Hydrologen på GEUS kunne godt ønske sig lidt mere politisk fokus på den problemstilling, som vi i Danmark står overfor med hensyn til oversvømmelser.

Da et voldsomt skybrud i 2011 ramte København, endte den samlede regning på over seks milliarder kroner.

”Det er meget store beløb, som vi taler om, og i sammenligning vil udgifterne til eksempelvis varslingssystemet jo blot være en brøkdel. Uanset hvad, er jeg sikker på, at folkene i beredskabet ikke skal forvente at blive arbejdsløse de kommende år. Tværtimod.”

29

10 år med Beredskabsforbundet

Fra modstander til underviser Der er nok ikke mange i Beredskabsforbundet, der ville have gættet på, at en af Robust Borgers hårdeste kritikere en dag ville stå som underviser på selvsamme kursus.

Af Johannes Nord Jørgensen, Foto: Torben Vesterskov Jensen ”Jeg har været lodret imod den måde, hvorpå vi startede Robust Borger.” Det er de første ord, der flyver ud af Ove Olsens mund, da vi første gang bringer ordene ’Robust Borger’ ind i samtalen. Den snart 68-årige brandmand var blandt de frivillige, der ikke havde meget tilovers for 30

Beredskabsforbundets storstilede projekt, da det blev præsenteret for Ove på et seminar i Middelfart. ”Hvis der var nogen, der var oppe og markere dengang, så var det mig. Og er der nogen, der blev overbevist om, at det nok skal gå alligevel, så er det mig.

Fra modstander til underviser

Jeg syntes, at det var uoverskueligt og dårligt gennemtænkt,” griner Ove, der snart bliver tilknyttet som fast underviser på Robust Borger-kurserne.

Smertensbarnet Robust Borger har ikke kørt på skinner fra dag et, og projektets enorme størrelse taget i betragtning er det egentlig ikke så underligt. Robust Borger har mødt kritikere og deciderede modstandere både internt og eksternt. Én af kritikerne hed fra start Ove Olsen, der har været frivillig siden dengang, hvor en stor mur delte Berlin i to halvdele. Ove kunne godt se det smukke i grundidéen bag Robust Borger. Han kunne godt lide projektet, men måden, hvorpå det skulle rulles ud, havde han ikke meget tilovers for, som den daværende landschef efter sigende fik at vide i utvetydige vendinger den dag i Middelfart. ”Jeg kunne godt lide idéen, men ikke metoden.

Der var en konsulent i Middelfart, der skulle lære os, hvordan vi kunne promovere os, men han blandede hele tiden Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen sammen. Jeg kan huske, at jeg sad og tænkte, at hvis underviseren ikke kunne finde ud af det, hvordan i alverden skulle borgerne så nogensinde kunne,” fortæller Ove Olsen om sit første møde med sit smertensbarn, som han kalder det.

det, der stod i undervisningsmaterialet. Det er bare ikke sikkert, at borgerne har behov for den samme information.

I Roskilde vil det være meget relevant at undervise i oversvømmelser, men de der bor på femte sal på Gasværksvej i København, er da pisseligeglade med oversvømmelse.

De er mere interesserede i at vide, hvad de gør, når strømmen ryger, eller når tagstenene risikerer at ryge ned i hovedet på folk,” fortæller Ove Olsen.

I dag er Robust Borger ikke magen til det oplæg, som for år tilbage blev præsenteret for Ove og mange andre frivillige i Middelfart. Ove var dengang kritiker, men i dag er han flyttet over i den modsatte grøft. Han er glad for Robust Borger og begynder snart som underviser.

”Jeg har været lodret imod den måde, hvorpå vi startede Robust Borger”

”Robust Borger er et symbol på det, som min generations forældre gjorde, da vi var børn. De hjalp hinanden. Tiden har ændret sig. Jeg tror, at mange i dag tænker, at det offentlige klarer det hele. Jeg kan virkelig godt se idéen i at fortælle yngre generationer, at man selv kan gøre en hel masse, og at det dermed ikke altid er nødvendigt at råbe og skrige på andre,” forklarer Ove, der i dag er folkepensionist.

Mange ting omhandlende Robust Borger er blevet grundigt tilrettelagt og efterfølgende diskuteret. En af de største kilder til debat har været den fleksibilitet eller mangel på samme, som kurserne lagde op til. Det var også Ove Olsens springende punkt.

Netop alderen er også en medvirkende faktor til, at Ove har valgt at blive underviser. ”Jeg bliver ældre, og jeg kan ikke blive ved at fare rundt med en brandslange, så hvis jeg skal fortsætte med at yde en indsats, så er det her en af måderne. Efter 28 år kan jeg for eksempel godt forklare, hvad man skal og ikke skal gøre med en frituregryde,” smiler Ove Olsen og afslutter:

”Jeg kunne ikke forstå, hvorfor man ikke kunne tilrettelægge undervisningen til dem, der sad på stolene.

Der var lagt op til, at man skulle gå slavisk frem efter

”Robust Borger er en proces, og der bliver hele tiden lavet ændringer til det bedre. Der er stadig ting, som jeg gerne så ændret, men jeg skal være fair i min kritik.”

31

FRIVILLIGE Den bedste ressource til at støtte velfærdssamfundet Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Ifølge dansk statistik har flere end 40 % af danskerne udført frivilligt arbejde i det seneste år. Selvom frivilligt arbejde er et område i kraftig vækst, så behøver samfundet endnu flere frivillige i den aktuelle politiske og økonomiske situation.

Med tanke på frivillighed generelt og med tanke på frivillige i Beredskabsforbundet spørger jeg social- og indenrigsminister Karen Ellemann om hendes bud på, hvordan regeringen via socialpolitiske initiativer kan gøre samfundet mere robust og trygt.

Som udgangspunkt tænker mennesker nemlig på tryghed og sikkerhed først, inden deres fokus kan rettes mod den øvrige velfærd. Tryghed er altså en betingelse for, at vi som samfund kan fungere optimalt, og for at kunne skabe god økonomi og vækst.

Karen Ellemann er et menneske med hjertet på det rette sted – både som politiker og som menneske – og interesseret i at skabe frivillige fællesskaber med plads til alle.

Og her har den flittige minister lyst til blandt andet at arbejde med initiativer, hvor man engagerer socialt udsatte i at udføre frivilligt arbejde frem for kun at være modtagere.

32

Interview med Karen Ellemann

Foto: Franne Voight

33

Kan du fortælle os, om der findes et potentiale i de socialt udsatte til at være med om den fælles opgave, det er at skabe en tryggere fremtid? Og hvordan kan regeringen engagere dem i frivilligt arbejde?

– Jeg er af den overbevisning, at alle mennesker har ressourcer og potentialer, som de kan bidrage med.

Det gælder også udsatte borgere. Faktisk mener jeg, at frivillighed kan være en del af løsningen for at komme videre for udsatte borgere. Frivillighed giver netværk, fællesskab, mulighed for at sætte egne ressourcer i spil og bidrage aktivt til fællesskabet. Derfor mener jeg også, at vi skal blive bedre til at engagere udsatte borgere i de frivillige indsatser. Som regering vil vi gerne være med til at skabe rammerne for et mangfoldigt og inddragende civilsamfund, hvor der er plads til alle. Men det kan vi ikke gøre alene. Foreninger og organisationer har også et væsentligt ansvar for at åbne deres foreninger og organisationer og give plads til alle slags mennesker – også udsatte, som vi ikke automatisk tænker på som frivillige – i det frivillige fællesskab.

frivillige indsatser. Det er udtryk for den retning, regeringen ønsker at gå på frivilligområdet.

Derudover har vi også afsat penge i satspuljen for 2016 til at styrke infrastrukturen på frivilligområdet.

Konkret betyder det, at der fortsat er finansiering til lokale frivilligcentre, hvor de borgere, der gerne vil være frivillige, kan gå hen og få at vide, hvor de kan hjælpe i deres kommune. Det betyder også, at de foreninger, som har svært ved at fastholde frivillige eller få skrevet deres vedtægter og lagt budget, kan få hjælp hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Og det betyder, at den studerende, der får en idé til et projekt, kan få hjælp til at udvikle idéen fra Fonden for Socialt Ansvar.

“alle mennesker har ressourcer og potentialer, som de kan bidrage med, det gælder også udsatte borgere”

Er der nogle nye tiltag, I arbejder med/på, som involverer frivillige?

– For tiden er jeg i gang med et serviceeftersyn af den tidligere regerings sociale mål for 2020.

Med udgangspunkt i eftersynet regner jeg med inden længe at kunne præsentere de nye sociale mål, som skal inspirere til indsatser, der sikrer, at færre bliver socialt udsatte, og at flere uden arbejde kommer med i arbejdsfællesskabet. Her har vi fokus på, at mennesker uden for arbejdsmarkedet og uddannelse skal deltage i de 34

Kan socialpolitiske initiativer reducere kriminalitet og hermed have positiv indflydelse på danskernes tryghed?

– Vi ved, at der er en stærk overrepræsentation af børn og unge, der er vokset op i udsatte familier, der ender i kriminalitet. Derfor er der for mig heller ingen tvivl om, at tidlige sociale indsatser i familierne også vil have en positiv indflydelse i forhold til at reducere kriminalitet.

Derudover mangler mange af de unge, der begår kriminalitet, positive rollemodeller. Det er så vigtigt for alle børn og unge at have de rigtige forbilleder og et fællesskab, som kan være med til at hjælpe dem i den rigtige retning, og her spiller civilsamfundet en vigtig rolle.

Her er brandkadetinitiativet, som styrker unges deltagelse i lokalmiljøet og giver en meningsfuld tilgang til uddannelse og job, et glimrende eksempel.

Interview med Karen Ellemann

Beredskabsforbundet, med sine 7.500 medlemmer, repræsenterer en vigtig ressource, når det gælder civilbeskyttelse, med ansvar for at uddanne befolkningen til at være selvhjulpne, robuste borgere, ligesom Beredskabsforbundets medlemmer indgår som frivillige i det danske redningsberedskab, hvor frivillige træder til ved redningsarbejde, og når kritiske situationer indtræffer.

Hvilken rolle kan frivillige i Beredskabsforbundet udfylde i forbindelse med jeres projekter?

F

rivillige fra Beredskabsforbundet spiller en væsentlig rolle i det danske redningsarbejde og ved kritiske situationer. Det skal I have tak for.

De konkrete projekter, jeg har været med til at sætte i gang, handler især om at inkludere udsatte borgere i det frivillige fællesskab. Her kan Beredskabsforbundets frivillige for eksempel hjælpe med at inkludere alle typer af borgere som frivillige og være særligt opmærksomme på, hvordan der i Beredskabsforbundet også bliver plads til, at udsatte borgere kan deltage som frivillige.

Beredskabsforbundet arbejder også sammen med en række organisationer om ungdomsbrandkorps og med et brandkadetinitiativ, som etableres for de unge fra belastede boligkvarterer med problemer som høj kriminalitet. At være brandkadet giver de unge en meningsfuld tilgang til uddannelse og job samt inspirerer dem til at bidrage til samfundet ved at blive en del af redningsberedskabet.

Hvad synes du om projektet?

Vil det give mening for dig at udvide projektet til en større dimension som en langsigtet investering?

– Jeg synes, at brandkadetinitiativet er et spændende initia-tiv. Initiativet henvender sig til unge fra socialt udsatte boligområder og til unge med skolemæssige og sociale udfordringer, som jeg mener, det er enormt vigtigt at

få inkluderet i de lokale fællesskaber og støtte i at blive aktive og ansvarsbevidste medborgere. Det er brandkadet initiativet med til. Og derfor synes jeg også, at det giver god mening, at Beredskabsforbundet og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer er gået sammen med blandt andet TrygFonden om at udbrede de gode erfaringer med projektet til resten landet.

Kan du se det som en mulighed at engagere alle, der er uden beskæftigelse, til at tilmelde sig Beredskabsforbundet for at anskaffe sig en ekspertise til gavn for samfundet. Det kunne eksempelvis være kurser i Robust Borger, måske endda sådan, så de senere selv kunne undervise andre borgere i Robust Borgeruddannelsen? Giver det mening?

– Jeg synes, det er vigtigt, at mennesker uden beskæftigelse i højere grad bliver en del af den frivillige indsats.

Vi ved for eksempel fra Center for Frivilligt Socialt Arbejdes Frivilligrapport for 2014, at borgere på kontanthjælp er mindre frivillige end resten af danskerne.

Her kan Beredskabsforbundet være en god indgangsvinkel til den frivillige verden. Og jeg er sikker på, at man ved at være frivillig i for eksempel Beredskabsforbundet også får en række kompetencer, som man kan bruge i mange andre sammenhænge – for eksempel i et job.

Hvilke tanker giver Beredskabsforbundets motto dig: Når hjælp er en æressag?

– Min umiddelbare tanke i forhold til Beredskabsforbundets motto, ”Når hjælp er en æressag”, er, at man netop ved at være frivillig i Beredskabsforbundet tager et ansvar på sig i forhold til at hjælpe sine medmennesker, hvis der sker ulykker eller katastrofer. Et ansvar, som der er en ære i at have, og som derved bliver til en æressag. Mit ønske som minister er, at flere danskere ligesom de frivillige i Beredskabsforbundet tager et sådant ansvar på sig – ikke blot for sig selv, men for hinanden og for samfundet.

35

Danmarks

internationale redningshold Af Beredskabsstyrelsen, Foto: Leif Thomsen, Laurits Rauer Nielsen og Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen blev i november 2015 certificeret af FN for en ny femårig periode, som et tungt redningshold eller “Heavy USAR Team”. Hvad betyder det, er der behov for denne kapacitet og hvilke opgaver kan et certificeret redningshold løse?

Bygninger kollapser, og folk bliver fanget inde i de ødelagte bygninger. Det er det potentielle scenarie, når et jordskælv sker eller trykbølgen efter en bombesprængning rammer en bygning. Mange bliver reddet af andre overlevende eller det lokale brandvæsen, men ofte vil der være et antal indespærrede personer tilbage, som kun kan udfries af enheder med en særlig uddannelse og tungt redningsmateriel. Og når vi taler om jordskælv i byområder med store og omfattende ødelæggelser, er der tit behov for international assistance. Der er ganske simpelt langt flere indespærrede personer end de lokale redningsenheder har kapacitet til at redde.

Også jordskælv i Europa Nogle af verdens megabyer er på top 20 over jordskælvstruede byer og ligger mindre end 8 timers flyvning fra Danmark – eksempelvis Istanbul og Teheran. Fælles for disse byer er, at de ligger i aktive jordskælvsområder.

Men også tættere på Danmark sker der med mellemrum 36

jordskælv, tænk bare på jordskælvet i den Italienske

by L’Aquila, der i april 2009 kostede 300 mennesker livet og efterlod en hel by i ruiner. Skælvet krævede en omfattende redningsindsats, hvor der blev udfriet mere end 100 personer fra ruinerne efter de sammenstyrtede huse. Og det er ikke første gang middelhavsregionen er blevet ramt af jordskælv. Den 1. november 1755 mistede omkring 60.000 mennesker livet og store dele af Lisabon blev ødelagt.

Danske redningsenheder har tre gange været udsendt til Tyrkiet for at udføre redningsarbejde efter jordskælv.

Det var i 1992 og to gange i 1999. Indsatserne satte på hver deres måde gang i et udviklingsarbejde, men det var først efter endnu en international jordskælvsindsats – jordskælvet i Bam i Iran, december 2003 – at der for alvor kom fokus på den samlede løsning, inklusive uddannelse og procedurer. Og der skulle gå yderligere en årrække, før Danmark fik en enhed certificeret efter FNs

normer, der fastlægges i den såkaldte International Search and Rescue Advisory Group (INSARAG). Certificeringen skete første gang i efteråret 2010.

FN-resolution bag krav Den internationale indsats i forbindelse med jordskælvet i Mexico City i 1985 og Spitak i Armenien, 1988, var ikke tilstrækkelig koordineret. Det stod efterfølgende klart, at der var behov for minimumsstandarder og fælles procedurer. INSARAG samarbejdet blev derfor etableret for at effektivisere det internationale samarbejde og bygger på en FN-resolution fra 2002.

Efter 11. september 2001 attentatet i New York, bomberne i Madrid og London i 2004-2005, blev der på verdensplan fokuseret yderligere på behovet for en robust redningstjeneste. I England opbyggede man f.eks. en landsdækkende USAR beredskab på 18 enheder. Og ligesom det er tilfældet i Danmark, er de FN-certificerede USAR enheder i de fleste af verdens lande i dag en national kapacitet, der opfylder internationale standarder, og som derfor kan bruges både nationalt og internationalt.

Dette blev senest set i Bruxelles hvor det belgiske B-FAST USAR-hold blev indsat på metrostationen Maalbeek efter terrorbomben 22. marts i år.

Da værnepligten i Beredskabsstyrelsen blev forlænget fra 6 til 9 måneder i 2012 blev der plads til at lade USAR

uddannelsen indgå i et større omfang end tidligere.

På baggrund af det ændrede risikobillede og i lighed med mange andre europæiske lande blev det igen relevant at kunne udføre redningsarbejde i stor skala i hjemlandet. De værnepligtige indgår derfor nu sammen med de frivillige og de ansatte befalingsmænd i Beredskabsstyrelsen i det stående beredskab i tilfælde af indenlandske hændelser. Med FNs fornyede certificering af Beredskabsstyrelsens enhed råder Danmark tillige fortsat over en enhed, der opfylder internationale standarder, og som derfor også effektivt vil kunne løse opgaverne og samarbejde med andre landes enheder.

Hårdt arbejde Danmark blev som nævnt første gang certificeret af FN som et såkaldt Heavy USAR-team i 2010. I 2010 skete selve certificeringen i Belgien sammen med det Belgiske USAR-team (B-FAST). I november sidste år blev Beredskabsstyrelsen recertificeret i Tinglev, og igen sammen med B-FAST. – Det er ikke bare noget man gør, understreger sektionschef Thorbjørn Nesjan, Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse, der har indgået i projektgruppen. Det kræver opbakning og masser af arbejde at blive klar til en certificering. Der er sket en del udskiftning i styrkens mandskab på de fem år, ligesom der konstant udvikles nye metoder og sker tilpasninger i standarder og procedurer.

37

Danmarks internationale redningshold

38

Danmarks internationale redningshold

39

Danmarks internationale redningshold

Alt skal dokumenteres Det er et omfattende projekt at få sit redningshold FN certificeret og har krævet megen planlægning, dokumentation og endelig fremvisning i form af en 36 timer lang øvelse. Der skal være styr på processerne i organisationen og efterfølgende skal disse processer beskrives skriftligt i detaljer. Dokumentationen bliver efterfølgende fulgt op med møder med de internationale kontrollanter, supplerende dokumentation og ikke mindst efteruddannelse af eget personale. Hele processen varer godt et år og afsluttes med den omtalte fuldskalaøvelse under overværelse af et internationale hold af kontrollanter.

– En certificering er med til at skærpe organisationens parathed, siger brigadechef Flemming Andersen, der har været overordnet ansvarlig for projektet. Der er ingen tvivl om, at vi i dag er mere klar og har et højere fagligt niveau.

Vi er dermed bedre rustede i dag, end vi var for et år siden, understreger Flemming Andersen.

Både ansatte og frivillige USAR-enheden består både af frivillige og fastansatte.

Det fulde DEMA USAR team består af 81 personer, der kan øges efter behov og indsættes sammen med andre internationale redningsenheder eller løse opgaven alene.

Beredskabsstyrelsens beredskabscentre i Herning og Hedehusene er ansvarlige for at stille med to redningsgrupper á 12 mand hver til det internationale USAR-hold. Disse grupper består udelukkende af frivillige, der alle har en specialiseret redningsuddannelse.

Der indgår også frivillige hundeførere i grupperne, men hunde og førere kommer dog ikke udelukkende fra disse to afdelinger, men sammensættes af de bedste hunde på dagen på tværs af alle styrelsens afdelinger. I og med, at alle værnepligtige i dag gennemgår redningsspecialistuddannelsen, er det også muligt at supplere mandskabet med frivillige eller værnepligtige fra andre afdelinger, hvis behovet skulle opstå. Foruden de fire redningsgrupper består enheden af katastrofemedicinere fra den katastrofemedicinske enhed i Hedehusene, samt logistikere og en række stabsfunktioner. De to sidstnævnte funktioner er primært bemandet med fastansatte.

Som heavy USAR team opfylder DEMA USAR en række minimumkrav, der omfatter, at holdet: • Kan være operationelt i det katastroferamte land inden for 48 timer efter katastrofen er sket • Kan arbejde 24 timer i døgnet i mindst 10 dage • Kan arbejde på flere indsatssteder samtidig • Er selvforsynende/ logistisk uafhængigt i op til 10 dage.

Alle medlemmer på det danske USAR team er specialuddannede og forventes at være multifunktionelle, så de er i stand til at påtage sig andre opgaver på holdet, hvis det bliver nødvendigt. Evalueringen efter de seneste større jordskælv peger da også i retningen af, at USAR-holdets mandskab skal kunne mere end bare at skære i beton.

Det forventes, at man i fremtiden ikke kun skal kunne bidrage til redningsarbejdet, men også til den efterfølgende koordinering og de mere traditionelle humanitære opgaver.

– Redningsarbejdet har naturligvis prioritet de første 10 dage, men hvis vi også kan bidrage til at få styr på den humanitære situation, så er der dobbelt udbytte af vores bidrag. Og et Heavy-team kan netop gennem sin træning og meget robuste organisation hjælpe FN eller det berørte land med eksempelvis koordinering, fortæller Thorbjørn Nesjan.

“USAR-enheden består både af frivillige og fastansatte”

Skrappe krav Den såkaldte INSARAG-standard dikterer, hvad et certificeret hold skal være uddannet til at kunne klare, i nogen grad hvilket materiel teamet skal have med og ikke mindst, hvilke opgaver man som minimum skal kunne løse.

40

Internationalt samarbejde Danmark har gennem de sidste 6-7 år opbygget en stor viden omkring USAR. Beredskabsstyrelsen har to internationale “kontrollører”, som på vegne af INSARAG kvalitetskontrollerer internationale redningshold. Til april i år skal de to indgå i det hold af kontrollanter, som skal certificere USA’s internationale redningshold efter INSARAG standarden.

– Det internationale samarbejde er med til at kvalificere vores nationale kapacitet. Det er de internationale minimumsstandarder, der har været katalysator for moderniseringen af de nationale redningsenheder i Beredskabsstyrelsen. Ligesom vi gennem certificeringen er godt forberedt, hvis Danmark skulle komme i en situation, hvor det er os, der skal modtage international USARassistance. Så kender vi nemlig procedurerne for indsats og samarbejde med de internationale hold, slutter Thorbjørn Nesjan.

Region Syddanmark

På besøg hos Region Syddanmark

Få steder i Danmark er frivilligheden så indgroet og traditionsrig som i Region Syddanmark. Over hele regionen står 2.700 frivillige parat til at hjælpe og yde en indsats, når pligten kalder, eller en indsats er påkrævet.

Af Johannes Nord Jørgensen. Foto: Torben Vesterskov Jensen og Region Syddanmark

I Sønderjylland har de frivillige brandværn gennem generationer været en fast bestanddel af beredskabet, og i dag tæller de omkring 1.400 medlemmer, der også hører under Region Syddanmark.

De frivillige brandværn står dog langtfra alene i regionen.

Over hele den sydlige del af Danmark bliver der hver dag gjort en ekstra indsats for at hjælpe andre borgere.

Som det er tilfældet med alle fem regioner i Beredskabsforbundet, gennemgår også Region Syddanmark i disse tider store forandringer.

Kredssammenlægningerne var og er en stor opgave, ligesom Robust Borger-kurserne efterhånden er blevet en central del af arbejdet i de 18 kredse, som tilsammen danner Region Syddanmark.

En stolt tradition Der er gået 23 år, siden Marianne Kjær meldte sig som frivillig brandmand i Kolding. Igennem årene har hun været tilknyttet forskellige steder i det frivillige beredskab, og siden 2011 har hun været regionsleder i Region Syddanmark. Hun kan i dag konstatere, at kredssammenlægningerne fortsat er en stor opgave. De frivillige bliver dog værdsat i kommunerne, og det er en fordel. ”Den klart største opgave, vi har haft og stadig har, er sammenlægningerne. Vi er heldigvis meget privilegerede i Region Syddanmark, fordi samtlige beredskabschefer og beredskabsdirektører i de fem beredskaber allesammen synes, at det er en god idé at have frivillige. Dermed ikke sagt, at alt har været nemt, men det har på intet tidspunkt været sådan, at de frivillige ikke var velkomne,” forklarer Marianne Kjær.

41

De mange frivillige i Region Syddanmark er en del af en lang og stolt tradition, der er et billede på den sammenhængskraft, som frivilligheden kan være med til at skabe i lokalsamfundet. Det er ifølge Marianne Kjær en af årsagerne til, at de frivillige møder så meget velvilje hos beredskabschefer og politikere. ”De fleste sønderjyder er mere eller mindre født og opvokset med de frivillige brandværn. Igennem generationer har det været naturligt, at folk var frivillig brandmand for at støtte op om projektet og hjælpe byen. Det er en ganske naturlig ting, og det er det også for beredskabscheferne,” forklarer Marianne Kjær og tilføjer: ”Beredskabscheferne ved godt, at de frivillige tropper op, når der er brug for dem. Når de frivillige viser, at de kan løse de opgaver, som de har forpligtet sig til, så bliver tingene meget lettere.”

42

Fleksible løsninger Kredssammenlægninger har været et gennemgående tema for Beredskabsforbundet i hele Danmark. Der er dog nogle områder, hvor sammenlægningerne går mere glat end andre steder. I Esbjerg kan kredsleder Bent Kristensen med tilfredshed konstatere, at opgaven er fuldført, og at resultatet har bragt mange gode ting med sig: ”Vi startede med sammenlægningen et år før alle andre, og vi har sammen med kommuner og beredskabet kigget på de frivilliges fremtidige struktur og opgaver. I dag er det blevet sådan, at vi her i området er frivillige i Sydvestjysk Brandvæsen. De frivillige kan selv bestemme, hvor de vil være henne, men alt er samlet i et beredskab.

Vi har så fordelt opgaverne mellem de forskellige stationer,” forklarer Bent Kristensen, der ligesom sin regionsleder sætter stor pris på den velvilje, som de frivillige møder fra kommunalt hold.

Region Syddanmark

“Robust Borger har haft en svær fødsel, men det går den rigtige vej”

”Det er en meget enkel og fleksibel løsning. Der er jo ingen grund til at gøre det svært. Det vigtigste er, at vores beredskabschef virkelig vil de frivillige. Jeg vil ikke sige, at vi får lov til alt, men vi har en god dialog med både deltids- og fuldtidsansatte og med kommunen.

Vores beredskabschef har selv været frivillig, og han anerkender potentialet i det,” fortæller Bent Kristensen.

Reformerne af det danske beredskab har betydet, at antallet af beredskabskommissioner er nede på 20.

I Sydvestjylland har de tre kommuners frivillige dog alle fået hver deres plads i beredskabskommissionen. Det er meget usædvanligt, men det sikrer de frivillige en vigtig medindflydelse på den retning, der bliver udstukket for beredskabet. Det styrker de frivilliges muligheder, som også har været helt centrale under arbejdet med kredssammenlægningerne. ”Vi har fundet ud af, at vi ikke kan have alt alle steder.

Derfor har vi splittet det op, og det giver den enkelte frivillige nogle valgmuligheder. Vi håber, at den her løsning kan hjælpe os med at hverve nye frivillige, når vi til sommer starter på det projekt,” forklarer Bent Kristensen.

Svær fødsel for Robust Borger Der bliver holdt mange møder om Robust Borger i Region Syddanmark. De mange frivillige i kredsene og i regionsledelsen har været innovative i deres løsninger og idéer.

I dag går det støt og roligt fremad for det kæmpemæssige projekt, men det har ikke været lutter lagkage hele vejen. ”Jeg var en af dem, der var meget irriteret, da Robust Borger opstod, men efterhånden som vi har udviklet og lært projektet at kende, så må jeg jo sige, at det er fantastisk.

Jeg er heldigvis ikke den eneste, der har det sådan. Robust Borger har haft en svær fødsel, men det går den rigtige vej,” smiler Marianne Kjær, der også gerne forklarer om de mange projekter, som Region Syddanmark har sat i søen:

”Vi var den første region, der fik lavet gavekort. Jeg er med på, at kurset er gratis, men der står jo ikke nogen steder, at gavekort kun kan bruges til ting, der koster penge, så vi har afleveret gavekort til folk, og det har været en super succes. Gavekort er jo noget, der skal indløses, så det har været med til at lokke borgere til kurserne. Vi har mange initiativer, og det går helt sikkert den rigtige vej,” forklarer Marianne Kjær, der i den kommende tid vil forsøge at finde undervisere, der kan undervise i dagtimerne, hvor mange borgere ønsker kurserne tilgængelige.

Gerne flere opgaver Region Syddanmark har masser af stærke frivillige kræfter, der står parat til at løfte flere opgaver. Regionen efterspørger da også flere faste opgaver til de frivillige kredse, der gerne vil have endnu mere at lave.

Mange frivillige har allerede ugeprogrammet fuldt booket, men der er stadig plads til flere faste opgaver i kredsenes kalendere. Frivillige skal bruges, hvis kommunerne også fremover skal kunne trække på de ressourcer, og i den forbindelse er Region Syddanmark ingen undtagelse.

Marianne Kjær er meget bevidst om, at der i beredskabet skal være plads til både frivillige og deltids- og fuldtidsansatte. Regionslederen så dog gerne, at beredskabscheferne lægger hovederne i blød og i samarbejde med de frivillige finder nye opgaver, hvor de frivillige kan støde til og yde den hjælp, som det hele handler om: ”Vi vil gerne have flere faste opgaver til de frivillige, men vi skal passe meget på, at vi ikke bliver konkurrenceforvridende. Det er det rigtig nemt at blive, når man gør noget gratis. Jeg ser dog gerne, at beredskaberne tænker over, hvor de kan se de frivillige blive brugt fremover,” siger Marianne Kjær.

43

Foto: Region Syddanmark

At gøre en forskel …

Et helt års indsamling af blandt andet tøj, legetøj og dyner blev i oktober måned afleveret på polske børnehjem af frivillige fra Projekt Østbørn og Beredskabsforbundet.

Af Redaktionen, Foto: Marianne Kjær Hver sommer inviterer Projekt Østbørn børn fra polske børnehjem på sommerlejr rundt omkring i Danmark – og hvert efterår kører et team fra projektet afsted til Polen for at besøge nogle af børnene. Med sig har de en lastbil fyldt med ting, som mange af os i Danmark tager for givet, men som er en mangel på mange af de polske børnehjem – det kan være tøj, sko, legetøj, møbler, skolemøbler og dyner og puder.

En fredag i oktober tog seks frivillige afsted fra Kolding med kurs direkte mod Polen – en køretur på lige omkring 12 timer.

Efter en god nats søvn var holdet klar til at besøge det første børnehjem i Czechowice-Dziedzice.

44

– Da vi ankom til børnehjemmet, stod pædagoger, børn og direktøren klar til at tage imod os, og direktøren roste vores sommerlejre i Danmark.

Efter en hyggelig frokost fik vi læsset tingene af lastbilen og deltog i nogle af de aktiviteter, de havde planlagt for os, blandt andet havde de dagen efter arrangeret en gåtur i de omkringliggende bjerge, fortæller regionsleder i Region Syddanmark Marianne Kjær, som var med på turen.

Længe ventet …

De kommende dage lagde holdet vejen forbi en specialskole, hvor de fik lov til at overvære en undervisningstime, et fritidshjem, hvor de blev taget imod med sang, og en børnehave, der havde forberedt et teaterstykke.

At gøre en forskel

Sammen med endnu et børnehjem blev der også tid til at gå en tur i nærområdet sammen med børnene og deres pædagoger. På det sidste børnehjem, der fik besøg af den danske delegation på denne tur, bor syv af de børn, der var på sommerlejr i Kolding, og de havde ventet spændt hele dagen.

Det lokale beredskab I løbet af dagene blev der også tid til at kigge indenfor på den lokale brandstation, som kvitterede med en meget grundig rundvisning, og til et besøg på et brandbilmuseum. Og efter en lille uge med en masse gode oplevelser gik turen hjemad mod Danmark.

– Børnene havde stået i vinduerne, lige fra de kom hjem fra skole, og ventet på, vi kom. Da vi kørte ind til børnehjemmet, kom alle børn løbende ud og gav os en masse kram. Vi havde en rigtig hyggelig aften og efterfølgende dag sammen med både børn og voksne, fortæller Marianne Kjær.

– Vi havde igen en fantastisk tur. Det var dejligt at gense nogle af de børn, som havde været på Kolding-lejren i år, og det var også en fornøjelse at se, at de ting, vi havde med til Polen sidste år, bliver brugt. Det er dejligt, at vi på den måde er med til at gøre en forskel i deres hverdag, fastslår Marianne Kjær.

FAKTA Projekt Østbørn og de frivillige fra Beredskabsforbundet har taget turen til Polen siden midten af 1990’erne. Der bliver samlet effekter gennem hele året, som opmagasineres på et lager, ROCKWOOL har stillet gratis til rådighed. Hvert år når holdet at besøge seks-otte forskellige børnehjem og institutioner. Alle hjælpere på Projekt Østbørns sommerlejre kan komme med på turen. Hver deltager afholder selv alle udgifter.

45

Vi skal spille hinanden stærke

Vi skal spille hinanden stærke Hun er et kendt ansigt i det frivillige beredskab og kendt for at sige sin mening.

Hun tror på, at vi kan blive en stærk nation, hvis vi tør udnytte alle kompetencerne blandt de frivillige Af Bibi Kirkegaard, Foto: Jesper Marcussen

Hun er vokset op med en mor, der valgte at prioritere samværet med sin datter frem for fuldtidsarbejde og materielle goder. En mor, der lærte hende, at man bliver lige så glad for at gøre noget for andre, som for sig selv og lærte hende at se udfordringer frem for problemer.

Det er den lære, Helle Elisabeth Seifert har taget med ud i livet. Sidste år fejrede hun 20 år som frivillig i redningsberedskabet. Hun kalder det en livsstil – der startede med en biograftur.

– På vej ud af biografen faldt min veninde og jeg over en folder fra det tidligere Beredskab Storkøbenhavn.

Vi meldte os til en introweekend og fik indblik i frivilligt arbejde i bl.a. redning og brand. Det blev startskuddet til mit liv som frivillig, fortæller Helle.

I mange år fungerede hun som enhedsleder af den præhospitale enhed i Beredskabsstyrelsen. Senere blev headhuntet til at stå i spidsen for den frivillige del i Københavns Brandvæsen, i dag er hun leder af ”Personel og uddannelse” i Hovedstadens Beredskab.

– Det giver point på sjælen og ligevægt i min hverdag at få lov til at være noget for andre. Og så er det sjovt 46

og spændende. Jeg går til brandmand, mens andre går til fodbold.

Udnyt frivilligheden bedre Hun er kendt for at have sine meninger – og sige dem højt. Bl.a. at hun ærgrer sig over, at frivilligheden har tendens til at blive udvandet, fordi vi ikke tør spille hinanden stærke.

– Vi er så bange for, at der går noget fra os selv, hvis vi deler med andre. Men hvis vi udnytter de mange forskellige kompetencer blandt alle frivillige, bliver vi stærkere.

Det kunne Beredskabsforbundet med fordel have fokus på i dag. Så undgår vi, at frivilligheden bare er en politisk kartoffel, der bliver sat på bordet, når det lige passer ind, siger kredsformanden, der også undrer sig over, at man som frivillig først tegner kontrakt med sit beredskab og så bagefter med forbundet.

– Det ville jo være fantastisk, hvis ligegyldigt hvor man tegnede en frivilligkontrakt, så var man automatisk en del af den ”fagforening”, der kan gøre os stærke sammen.

I Hovestadens Bredskab har vi taget kampen. I dag ved de fastansatte, at vi ikke er ude efter deres job, vi brænder for

Helle Elisabeth Seifert

at være frivillige. Det gør os til en fuldendt enhed i stedet for ”dem og os”. Mens frivillige i USA og Sverige bliver brugt rigtig meget, oplever kredsformanden, at frivillige i Danmark nærmest kæmper for at blive respekteret.

– Det vil koste, at man politisk tør tage en beslutning på den lange bane, hvis det skal vende. Men det vil komme tifoldigt tilbage, fordi motivationen i at være frivillige er at blive brugt. Vi har i weekenden haft tre indsatser, og mine frivillige brænder mere end nogensinde. De er vildt motiverede for at uddanne sig og for at deltage, fordi de bliver brugt. Vi er frivillige af gavn, ikke kun af navn.

Mere synlige og attraktive Helle Seifert efterlyser et mere moderne Beredskabsforbund, der skaber mening for det at være frivillig.

– Forbundet kommer ikke ud over kanten med det i dag.

Nye frivillige kender dem ikke eller kender dem for at være en slags kaffeklub. Så hvorfor være en del af det? Det er ærgerligt, mener Helle og stiller spørgsmålet: Kunne vi tænke nyt og ændre vores mødestruktur?

Giver den mening, eller mødes vi bare, for ”det har vi altid gjort”?

– I stedet kunne vi bruge tiden på at gøre os attraktive over for nye, unge kræfter. Ikke at vi skal fravælge dem, der har været med i mange år. Alle frivillige har værdi.

Vi kan bare blive bedre til at italesætte, hvad det vil sige at være frivillig, og være mere klar på, hvordan vi bruger de kompetencer, der er. Hun erkender, at sådan en proces vil tage tid, men hun tror på, at vi kan blive en stærk nation, hvis vi tør se på hinandens forcer.

– Det kræver bare, at man også tør erkende, at man selv har mangler og svagheder. Det er vi ikke gode til.

Det er der Beredskabsforbundet og Danske Beredskaber skal sætte ind og turde være de første, der gør det.

Hvis forbundet fortsat er her om to år, så er det fordi, de har turdet, og så har vi vundet mange flere nye og vigtige frivillige, siger kredsformanden.

FAKTA Helle Elisabeth Seifert, 39 år Bor på Nørrebro sammen med sin kæreste, Dennis Afdelingsleder i Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter, Greve Kredsleder i Kreds København

47

De frivillige er det ’ekstra’ i hverdagen Der er ingen tvivl om, at det er en stærk og målrettet kvinde, der har sat sig i stolen som ny vicelandschef for Beredskabsforbundet. Og så brænder hun for frivillighed og for at skabe gode vilkår for den enkelte.

Af Bibi Kirkegaard, Foto: Sissi Langfelt Da 39-årige Stine Arenshøj i januar måned sagde ja til at blive vicelandschef var det særligt drevet af to ting: lysten til at være med til at gøre Beredskabsforbundet mere tydeligt og synligt, så ingen er i tvivl om, hvad 48

forbundet er for en størrelse og kender alle de frivillige kræfter og kompetencer, vi har at byde på. Og lysten til at være talerør for de frivillige, så de får nogle gode vilkår og bliver anerkendt for det store stykke arbejde, de laver.

De frivillige

”Vi skal ud og vise os frem og ikke være bange for at sige: Se, hvad vi kan!”

– Helt grundlæggende har vi jo som mennesker brug for at blive anerkendt, og ikke mindst de frivillige, der gang på gang møder op og udfører et stort stykke arbejde. Når man bruger sin fritid for at give noget til andre, så har man brug for, at det bliver lagt mærke til og anerkendt – om det så bare er en tak, et skulderklap eller en sommerfest. Det skal vi blive bedre til.

De frivillige knokler Beredskabsforbundet er ikke gode nok til at tale de frivilliges sag, mener Stine. Den respekt, de frivillige fortjener, vil hun være med til at bygge op, så de fortsat har lyst til at være med. For samfundet kan ikke undvære dem.

– Der er rigtig mange opgaver i samfundet i dag, der løses af frivillige, så det er rigtig vigtigt, at nogen taler deres sag ude i kommunerne. Det er vigtigt, at de har et forbund, der passer på dem. Vi ved jo alle sammen at dem, der har det godt, arbejder bedre end dem, der ikke har det godt.

Med mange års erfaring fra redningsberedskabet, bl.a. som beredskabsinspektør i Guldborgsund, har Stine ofte oplevet de frivillige som et folkefærd med meget stor entusiasme og et ønske om at være med til at gøre en forskel.

– Jeg var engang ude på en opgave på Falster, hvor hele syddelen var oversvømmet. De frivillige knoklede 24/7 en hel uge i træk. De tog fri fra deres arbejde for at gøre en ekstra indsats – vi kunne ikke have løst opgave, hvis vi ikke havde haft dem. Der var folk, der ville have mistet deres hjem eller deres sommerhus, hvis det ikke havde været for alle de frivillige kræfter.

Et velfærdssamfund De frivillige er det ’ekstra’ i hverdagen, der får det hele til at hænge sammen, mener Stine. I et samfund, hvor

strukturen har ændret sig kan vi ikke undvære den rummelighed og den vilje til frivillighed, der er i Danmark, hvis vi skal løse alle de opgaver, der er. Den skal vi tage hånd om, siger vicelandschefen.

– Hvis vi ikke havde frivilligheden ville Danmark nok ikke være det velfærdsamfund, vi i dag giver udtryk for at være. Ved for eksempel en gårdbrand vil det slet ikke være muligt uden frivillige hænder. Det vil være en meget voldsom belastning på de ansatte brandmænd, hvis der ikke er nogle, der kan tage over og afløse, slæbe slanger og sørge for, at der er vand. For ikke at tale om efterslukning og oprydningsarbejdet bagefter. Det er der, vi skal have fokus, så beredskaberne bliver styrket. Derfor er det vanvittig vigtigt, at der er frivillige at trække på.

Klar og synlig Noget af det første, Stine ser som sin opgave som repræsentant for de frivillige, er at komme ud og få lavet nogle ordenligt aftaler, så de får bedst mulige vilkår. Og så skal de til hver en tid trygt kunne komme til forbundet og sige, hvis de oplever, at der er noget, der ikke fungerer. Så skal de lyttes til og have hjælp til ændre på det, der ikke virker.

– Jeg vil gerne arbejde for, at vi går mere fra ord til handling, når det gælder vilkårene for frivillige. Men for at vi kan det, skal vi have strukturen i vores organisation på plads. Den skal være synlig og tydelig og vise, at vi arbejder sammen og vil det samme. At vi taler samme sprog.

Det giver jo ikke mening, at man i en organisation ubevidst kommer til at modarbejde hinanden i stedet for at arbejde sammen.

Lige som det heller ikke giver mening, at der beredskaberne og forbundet imellem kan være en konflikt om, hvem den frivillige tilhører. Vi arbejder jo for det samme, og det er at gøre en forskel og hjælpe andre. Det handler ikke om stjerner eller uniformer – det handler om at have sit hjerte med i det, man gør.

49

De frivillige

Et fælles ståsted Allerførst vil Stine ud at se, hvad de frivillige laver og høre, hvordan de ser på tingene – helt nede på jorden.

– Jeg har brug for at komme ud og fortælle dem, at hvis de har brug for noget, jeg kan bidrage med, kan de til hver en tid komme og sige til, så vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe dem eller det på vej. Samtidig har vi brug for som ny ledelse at blive helt konkret, så alle er klar over, hvilken position og rolle vi har. Vi skal finde et fælles ståsted i den nye struktur og det nye, vi gerne vil skabe – og vi skal formidle det, så alle ved, hvor vi skal hen.

D

erefter er der brug for, at vi begynder at arbejde målrettet efter den struktur, vi har fremlagt, så arbejdet bliver så nemt som muligt med bedst mulig resultat. Samtidig skal vi selvfølgelig have respekt for, at Beredskabsforbundet er en organisation med mange traditioner.

Vi skal have det hele til at spille sammen.

Se, hvad vi kan Den nye vicelandschef håber, at 2016 vil blive det år, hvor vi som forbund får en ledelsesmæssig struktur, som fungerer, til fordel for de frivillige. Så vi ikke bare taler om tingene men handler på dem. Så der er tillid til os som forbund og organisation – både blandt frivillige, samarbejdspartnere og beslutningstagere.

– Ingen skal være i tvivl om, hvem og hvad Beredskabsforbundet er. Vi skal være talerør alle steder.

På Christiansborg, i medierne, i styrelsen og hos beredskaberne. Ingen skal være i tvivl om, at Beredskabsforbundet eksisterer. Vi skal ud og vise os frem og ikke

Stine Arenshøj

2012 - nu 2009 - 14 2009 - 14 2005 - 09 2005 - 09 2000 - 05

50

Founder & CEO – Mind The Human Beredskabsinspektør – Guldborgsund Redningsberedskab Indsatsleder – Guldborgsund Redningsberedskab Holdleder – Guldborgsund Redningsberedskab Byggesagsbehandler – Guldborgsund Kommune Murer – J. P. Pedersen & Sønner, Eskilstrup

være bange for at sige: Se, hvad vi kan – og det giver vi jer gerne.

– Samtidig har vi en vigtig opgave i at gøre danskerne mere selvhjulpne. Robust Borger er et sindssygt godt tiltag. Hvis vi kan være med til at sikre at flere kan mere i forhold til at tage hånd om sig selv og hinanden, når der sker noget uventet, så bliver tingene bare lidt nemmere for alle.

Hvis vi ikke er sikre på det, vi skal, så kan vi have en tendens til at lade være. Derfor skal vi uddanne danskerne til at være sikre!

Vi skal lytte og forstå I sit professionelle liv i dag arbejder Stine med at udvikle og styrke mennesker i sin egen virksomhed, Mind The Human, og hun har udviklet en stor faglige tilgang til det at være menneske.

– I Beredskabsforbundet rummer vi jo alle lagene i samfundet blandt vores frivillige. Og lige præcis der tænker jeg, at jeg har en kæmpe ekspertise i både at lytte og forstå – og i at få andre til at lytte og forstå.

Jeg er mange gange bedre til at se tingene fra en anden vinkel end andre. Jeg synes, der er noget givende i det med at arbejde med frivillige.

Lige så mange konflikter, det kan give, lige så meget positiv energi kan det give, fordi det kommer fra hjertet.

Så jeg kommer ikke bare for at være en del af en ny ledelse, jeg kommer også for at gøre noget ekstra for de frivillige, som er i organisationen, og som er med til at holde velfærdssamfundet sammen.

Og jeg glæder mig til det hele!

Mobilvarsling.dk Mobilvarslings-app Onsdag den 24. februar 2016 lancerede Beredskabsstyrelsen app’en ’Mobilvarsling’ i samarbejde med Vejdirektoratet, Rigspolitiet og DMI Af Redaktionen Næste gang Danmark rammes af en større ulykke eller en katastrofe, vil titusindvis af mobiltelefoner larme med en karakteristisk lyd. Den 24. februar lancerede Beredskabsstyrelsen nemlig app’en ’Mobilvarsling’, så brugerne nu kan blive advaret akustisk og med tekstbesked direkte på mobilen. ”Med den nye app tager vi nu endnu et skridt mod at få vigtig – og i visse tilfælde livsvigtig – information direkte ud til borgerne i forbindelse med større ulykker og katastrofer herhjemme. Hurtig og relevant kriseinformation til borgerne højner vores allesammens sikkerhed og kan i sidste ende redde menneskeliv”, sagde forsvarsminister Peter Christensen i en pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen.

Myndighederne advarer og informerer i forvejen via bl.a. beredskabsmeddelelser, pressen, sociale medier og varslingssirener. App’en er altså ikke nødvendig for at blive opdateret under en krisesituation, men giver mulighed for at advare brugeren direkte.

Nemt at sprede budskabet – helt frivilligt App’en opfordrer brugeren til at dele relevante advarsler via fx sms eller sociale medier, så budskabet hurtigt kan spredes til familie, venner og bekendte.

Beredskabsstyrelsens kommunikationschef, Thomas Dybro Lundorf, fortæller: ”Mobiltelefonen har ændret vores måde at kommunikere på, og vi har alle meget nemmere ved at nå hurtigt ud til mange mennesker. Det giver nye muligheder for at gøre den enkelte borger til en aktiv del af beredskabet ved ulykker og katastrofer frem for blot en passiv modtager af hjælp og information fra myndighederne.”

God start med 40.000 downloads På den første uge var app’en allerede downloadet af 40.000 danskere, og i lanceringsugen lå app’en nr.

1 over mest downloadede app’s i både Google Play til Androidtelefoner og i App Store, der anvendes af iPhone-brugere. ’Mobilvarsling’ er udviklet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Vejdirektoratet, Danmarks Meteorologiske Institut og Rigspolitiet og udsender pt. beredskabsmeddelelser fra myndighederne, udvalgte varsler om farligt vejr og særmeldinger om akutte og længerevarende motorvejs- og brospærringer.

Mobilvarsling er gratis og fås til iOS og Androidtelefoner. *Læs mere på hjemmesiden mobilvarsling.dk.

51

INTERVIEW

Landschefen interviewer

Foto: Lars Elmsted

BEREDSKAB sætter fokus på frivillige. I dette nummer har landschefen været mikrofonholder og interviewet Roskildes borgmester, Joy Mogensen og formanden for Danske Beredskaber, Niels Christensen, for at høre om kommunernes og beredskabernes behov for frivillige, og hvordan de stiller sig til dedikeret frivillige som en del af beredskabet og kommunernes kulturliv.

Af Carsten Iversen, landschef, Beredskabsforbundet

Landschefens interview med Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Joy hvad kommer du i tanke om, når du hører ordet frivillige i dansk beredskab?

Det første jeg kommer i tanke om, er den meget store indsats i forbindelse med stormene Bodil og Egon som begge gav nogen bekymring i dele af Roskilde. Det er ikke kun de frivillige i vores beredskab, som gjorde en meget stor indsats, jeg kommer i tanke om. Det er også alle de 52

uorganiserede frivillige, som pludselig stod med trailere, skovle og håndkraft. Det var de mennesker, som havde overskud til at hjælpe andre mennesker. Jeg tror, at frivilligheden hænger sammen med, at vi faktisk er flokdyr, og at vores identitet bliver styrket når vi sammen med andre får bekræftet, at vi kan noget sammen, som vi ikke kan hver for sig.

Landschefen interviewer

”Frivillige er en enorm ressource og jeg tror, at værdien af frivilligt arbejde hurtigt ville kunne svare til en fordobling af bruttonationalproduktet”

Jeg har den opfattelse, at mange hurtigt kommer til kun at omgås dem, som har samme uddannelse og som vi mest identificerer os selv med. Ved at dyrke frivilligt arbejde eller frivilligheden får vi et meget mere nuanceret syn på samfundet og mennesket i det. Der er noget gemt i samfundet, som vi ikke ser, men som frivilligheden er med til at synliggøre. Jeg tror på, at vi skal være klar til at tage imod de uorganiserede frivillige, som når der er situationer dukker frem med en hjælpende hånd og forskellige evner. I hverveøjemed kunne de frivillige måske endda være vores fremtidige beredskab, når de oplever det fællesskab som binder frivilligheden sammen.

Er der andre opgaver, som de frivillige kan varetage?

Det er jo ikke alle, som nødvendigvis har fysikken til at være i egentlig indsats.

Når det hele vibrerer og ulykken lige har ramt os, så står vi alle og venter på at uddannede folk i uniformer kommer og tager sig af os.

Men min erfaring er, at vi ofte lader det offentlige tage sig af hele forløbet. Det betyder, at det er beredskabet der afværger de store skader, forsikringsselskaberne der betaler genopbygningen og det er sundhedsvæsenet der tager sig af sårede og dem som påvirkes psykisk.

Men vi skal ikke glemme de frivillige kræfter, som kan give så meget mening når nogen har overskud til at hjælpe dem, som er ramt. Folk som ikke er organiseret, men som tager sig tid til at tage sig af andre. Dem skal vi tage i mod, ved at sige ” ja, vi har så meget brug for dig”.

Beredskabsforbundet har blandt andet til opgave at uddanne befolkningen til at være mere robuste.

Det handler om, at vi skal forebygge ulykker og forberede os på udefrakommende ulykker. Er der noget perspektiv i en sådan uddannelse for dine borgere?

Ja det er der, men jeg tror ikke at det skal være lange uddannelsesforløb. Jeg tror meget på sidemandsoplæring. Der er ikke noget, der er mere motiverende end, hvis man sidder sammen med et andet menneske, som man gerne vil lærer noget af, og som er en del af et fællesskab, som man gerne vil være med i. Hvis terror en dag rammer, så vil rygter og historier ramme Facebook og andre medier.

Tusindvis af mennesker vil ikke vide, hvad de skulle gøre. Bare det, at nogen har overskud til at hjælpe andre vil skabe ro.

Vi skal derfor have mange, som ved hvad de skal, og som kan sende et signal om, at vi er her. Jeg tænker altid på modstandsbevægelsen. Under krigen var den skjult, men da det hele var overstået dukkede den pludselig op og tog sig af den befolkning, som ikke rigtig vidste, hvad de skulle gøre.

Er frivillige vigtige i vores samfund?

Ja frivillighed og frivillige er det som får dagligdagen til at fungere. Det er ikke kun katten som har ni liv.

Det har vi alle, et uddannelsesliv, et arbejdsliv, et hverdagsliv, et børneliv. De mange liv kan samfundet ikke tage sig af. Samfundet sikre os veje og huse, penge og vækst, men vores mange liv i fællesskabet, det er frivillighed og fællesskab, som binder det hele sammen.

Frivillige er en enorm ressource og jeg tror, at værdien af frivilligt arbejde hurtigt ville kunne svare til en fordobling af bruttonationalproduktet.

53

INTERVIEW

Landschefen interviewer

Landschefens interview med Niels Christensen, formand for Danske Beredskaber Hvad kommer du i tanke om, når du hører ordet frivillige i dansk beredskab?

Først og fremmest kommer jeg til at tænke på det store engagement og den ihærdighed som frivillige viser, uanset om det er udrykninger til brand, oversvømmelser eller madlavning til sportsstævner. Jeg er imponeret over, at frivillige står i vand til knæene, bliver våde og beskidte, og alligevel møder de op gang på gang for at hjælpe.

Det respekterer jeg dem meget for.

Er der andre opgaver, som de frivillige kan varetage?

Det er jo ikke alle, som nødvendigvis har fysikken til at være i egentlig indsats.

Der er rigtig mange ting som de frivillige kan gøre for at hjælpe med mange forskellige opgaver.

At man kan få frivillige til at starte klokken 5 om morgenen og fortsætte til klokken 20 om aftenen med at lave og servere mad for unge mennesker til sportsstævner er imponerende, og så gør de det alene for glæden ved at hjælpe.

Det vil vi kunne bruge i vores hvervning af frivillige og deltidsfolk til beredskaberne.

Beredskabsforbundet har blandt andet til opgave at uddanne befolkningen til at være mere robuste.

Det handler om, at vi skal forebygge ulykker og forberede os på udefrakommende ulykker. Er der noget perspektiv i en sådan uddannelse for dine borgere?

Jeg synes godt om konceptet, men desværre er der ikke den store tilslutning. Det er som om der er mere snak end handling. Jeg tror, at man skal være opmærksom på, at der skal være en lighed mellem dem som underviser, og dem som undervises. Den ældre del af befolkningen skal ikke undervises af en meget ung mand eller pige. Det er for svært for dem at identificere sig med underviseren, hvis der er for stor aldersforskel.

“Jeg kunne faktisk godt tænke mig, hvis vi kunne få lavet et forskningsprojekt, som kan klarlægge hvad der driver frivillige, og hvorfor de er så villige til at gøre så meget, uden selv at få noget for det”

I vores område har de frivillige også en integrationsopgave med unge flygtninge, som de frivillige træner efter samme koncept som brandkadetter. Det er kammeratskabet og viljen til at hjælpe andre, som vises disse unge flygtninge, og jeg tror, at den store indsats gengældes med stor glæde, hvilket for de frivillige er betaling nok i sig selv.

Jeg tror, at timerne med andre opgaver som madlavning og kulturarrangementer langt overstiger det antal timer, som frivillige bruger på eksempelvis brand og pumpning af vand, så der er helt sikkert mange opgaver, som kan løses af beredskabets frivillige.

Jeg kunne faktisk godt tænke mig, hvis vi kunne få lavet et forskningsprojekt, som kan klarlægge hvad der driver frivillige, og hvorfor de er så villige til at gøre så meget, uden selv at få noget for det.

54

Jeg tror også, at man skal have fokus på, at Robust Borger ikke i så høj grad skal forankres i beredskaberne. Det er andre steder i den offentlige sektor som socialforvaltningen eller beskæftigelsesområdet, der skal satses på. Samtidig skal man have fokus på foreningerne som eksempelvis Ældresagen, hvor mange kursister kan findes.

Er frivillige vigtige i vores samfund?

Efter at jeg er kommet med i frivilligkontaktudvalget er jeg er blevet meget opmærksom på frivilligheden i det danske samfund. Der er frivillige i redningstjenesterne, som tager ud på havet for at redde mennesker i nød.

Der er frivillige i Marine Hjemmeværnet, som indgår i SAR beredskabet, og der er frivillige, som medvirker til kontrol af miljøet fra luften. Alle er en del af det frivillige beredskab, og jeg er overbevist om, at fjerner man det frivillige element, så vil det danske beredskab blive svækket meget.

Den som ikke planlægger for fremtiden, risikerer ikke at opleve den Af Carsten Iversen, landschef, Beredskabsforbundet

Hvis vi tror på, at verden er forudsigelig, kan man godt sige, at man kender fremtiden og at man derfor kan planlægge for den. Men al erfaring viser, at samfundet bliver stadigt mere komplekst og at forandringer er et vilkår for mennesker, politik og erhvervsliv. Intet er længere fastlagt, alting ændres hele tiden i stadigt højere tempo.

For år tilbage blev krigen afskaffet, Sovjetunionen faldt, og verden fik en tro på, at man ikke længere skulle bekymre sig for krig og ufred. Som konsekvens af den nye verdensorden blev beredskabernes mange underjordiske kommandocentraler lukket op og nedlagt i deres fortidige funktion. Kommandocentralerne var tidligere kernen i et beredskab, som var bygget op for at beskytte civilbefolkningen. Meget af den beskyttelse var beskrevet i planer og forordninger for, hvordan samfundet skulle agere, hvis det utænkelige skulle ske.

Planerne blev taget ud af kommandocentralerne, og mange tons papirer blev med et lille skævt, overbærende smil sendt til destruktion på forbrændingsanstalterne. De planlæggere og andre i Civilforsvaret som formastede sig til at protestere over, at mange års planlægning blev destrueret havde ingen noget tilovers for, men hvad værre er, så blev der ikke sat noget i stedet for. Der er ikke længere planlæggere og andre, som med baggrund i forskning udtænker beskyttelse af vores civilbefolkning. Vi har beredskabsplaner og planer for fortsat drift, men de planer tager som udgangspunkt, at SAMFUNDET skal gå videre.

Samfundet forstået som infrastrukturen, administration og styring i stat og kommuner, der skal videreføres også under en krise. Oversvømmelser og voldsomt vejr fylder planerne, men der prioriteres ikke mange ressourcer til at analysere, hvor vores reelle sårbarhed som civilsamfund og borgere er. Men hvad med det utænkelige.

De hændelser, som ikke tidligere er set, og som end ikke naturen kan hamle op med. Hvad gør vi den dag, det utænkelige bliver tænkeligt. Den dag to passagerfly bevidst blev fløjet ind i World Trade Center 9/11 blev det utænkelige lige pludseligt tænkeligt. Intet er længe-

re umuligt, men vi forholder os ikke til hændelser af den karakter i Danmark, for vi har slet ikke fantasi til at tro, at det kommer til at ske hos os.

Et terroranslag i Bruxelles eller Paris er forfærdelige hændelser, men de er tænkelige og ikke særligt komplicerede.

De kan håndteres med beredskabsplaner, som vi kender dem i dag. En dag har de mennesker eller nationer, som ikke regner menneskeliv for noget, det ultimative våben i deres magt. Vi nægter at tro det, så man kommer ikke langt med at sige det højt. Men det er naivt! Desværre er der så lidt fokus på det, at vores beslutningstagere formodentligt ikke er helt klar over, at vi ikke har analyseret os frem til det utænkelige og forberedt os på det.

Umiddelbart efter 9/11 blev alle kommunerne bedt om at svare på et spørgeskema, hvor der blev spurgt til, om de nuværende beredskabsplaner var tilstrækkelige i den nye verdensorden? Som Beredskabschef i en større kommune svarede jeg ja. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg havde svaret nej, og der efterfølgende ville blive spurgt om, hvad jeg som leder af beredskabet ville gøre – og der står vi stadig den dag i dag.

Vi har masser af udstyr og mandskab i både kommuner og i staten. Røde og orange køretøjer med blå blink og horn, spækket med udstyr til håndtering af den tænkelige situation.

Det vi mangler er analyser af det utænkelige og planlægning af det nye tænkelige.

Men det måler vi ikke på i et samfund, der er styret af et måletyrani med fokus på produktivitet, responstider og evindelige besparelser. Man kan nemlig ikke putte samfundets sammenhængskraft og planlægning for fremtiden ind i et regneark.

Måske er det netop dét, som vi skal have fokus på i det samlede danske beredskab: At de mindre synlige dele af et robust beredskab, og dermed et robust samfund, skal have betydeligt mere fokus.

55

Vil du også være Robust Borger?

Beredskabsforbundets Robust Borger uddannelse er gratis.

Vi underviser i, hvordan du forbereder dig mod, og agerer i, kritiske situationer som storm, skybrud, pandemi, terror, forsynings-svigt, brand, og ved ulykker med børn og ældre.

Du er velkommen! www.robustborger.dk

BEREDSKABSFORBUNDET