FRIVILLIG april 2015
Forsvarsminister Nikolai Wammen uddelte Frivilligprisen - Per Højen modtog prisen som årets frivillige i Redningsberedskabet
Frivilligprisen uddelt på Christiansborg til Per Højen, Nordjylland.
Øvelse på tværs af kredse - grobund for venskaber og gode ideer
Kreds AlbertslundBrøndby indsat ved brand på det internationale kollegie i Albertslund
FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle medlemmer i Beredskabsforbundet
Et spændende år er godt igang - det frivillige arbejde går ikke i stå under forandringerne Af Landschef Per J Thiesgaard Frivillige landet over fortsætter deres gode arbejde, uddanner sig og har en lang række store og små aktiviteter planlagt for forår og sommer. På mange måder er alt, som det plejer, men som det også fremgår af flere af historierne i denne udgave af FRIVILLIG, har de fleste svært ved at slippe tankerne om, hvad de nye sammenlagte beredskaber mon får af betydning for frivillige? - det hele er jo lige om hjørnet. Beredskabsforbundets Landsledelse afholdt fornylig Forårsseminar med temaet om struktur og opgaver i forhold til de store beredskaber.
En forundersøgelse, foretaget af regionerne, viser heldigvis, at der er stor velvilje til også at anvende frivillige i fremtiden.
Samtidig er det blevet klart, at vi skal længere i sammenlægningerne før vi kan konkludere helt, hvordan hverdagen og mulighederne bliver for frivillige i redningsberedskabet. Blandt andet skal opgavefordelingen mellem det statslige og de fælleskommunale beredskaber afklares.
Men der er opbakning til frivillige hele vejen rundt!
Så lad os fortsætte vores gode arbejde med at støtte og supplere det operative beredskab, mens de ting falder på plads. Det skal nok lande godt.
I den ånd fejrede vi også uddelingen af årets Frivilligpris på Christiansborg - en festlig dag, med hæder til én på vegne af os alle! Stort tillykke til Per Højen!
Arbejdet med Robust Borger fortsætter - der uddannes flere undervisere, der afholdes mange befolkningskurser, og der arbejdes løbende på at forbedre undervisnings-materialerne ud fra den feedback, der modtages. Blandt andet kommer der løbende ajourførte videoer til - videoer med bedre lyd og lidt mere “action” end dem vi hidtil har brugt.
Det er utrolig positivt, for Robust Borger er en central opgave for Beredskabsforbundet. Og opgaven er vigtig, for ligesom de øvrige forebyggelses-kampagner, er arbejdet både med til at gøre Danmark tryggere, og til at hjælpe beredskabet. Og frivillige er de helt rigtige til at løse opgaven - det har vi allerede bevist.
Så har du lyst at være med til at gøre en forskel, så bidrag til arbejdet. Måske har du lyst at være underviser? Måske er det dig, der finder et hold på 12-15 borgere gennem din familie og dit netværk? Måske er du den, der får gjort de lokale sportsklubber interesserede i at tage på Robust Borger?
Eller måske er det dig, der, sammen med en frivillig kollega, påtager sig at gå på hjemmebesøg hos ældre borgere for dit beredskab i Brandsikker Bolig kampagnen?
Tal med din kredsleder, eller regionens forebyggelseskoordinator, om mulighederne!
Per Junker Thiesgaard
Landschef
Forsvarsminister Nikolai Wammen sammen med de to stolte prismodtagere, Per Asmussen og Per Højen
De fik årets Frivilligprisen - Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen stillede med to stolte prisvindere Tekst og fotos: Søren Strandman-Møller, Kommunikations- og Kampagnechef, Beredskabsforbundet
til sine medlemmer i forbindelse med en dødsulykke sidste år, hvor en person fra hans stab omkom under DHL-stafetten på grund af en påkørsel.
Per Højen fra Beredskabsstyrelsen i Nordjylland og Per Asmussen fra Hjemmeværnet kunne fredag den 17. april lade sig hædre af en begejstret forsvarsminister Nicolai Wammen (S) under en velbesøgt reception i Fællessalen på Christiansborg.
Det var en bevæget, men samtidig klippefast Per
De to frivillige har gjort sig fortjent til at være modtager af Frivilligprisen 2015 på grund af deres ihærdige og ukuelige arbejde i deres respektive organisationer.
”Jeg fik det at vide for en måned siden. Der kom et brev fra Forsvarsministeriet, og jeg anede ikke, hvad der var i konvolutten,” forklarer han og tilføjer, at ”han er både overrasket og stolt over at have fået Frivilligprisen.”
Per Asmussen har været medlem af Hjemmeværnet i 27 år og er kompagnichef i Politihjemmeværnet i Århus. Her har han blandt stået for sammenlægning af flere enheder, ligesom han også har ydet uvurderlig bistand og omsorg
Asmussen, der modtog prisen. ”Det havde jeg ikke regnet med. Bare det at blive indstillet var en kæmpeoverraskelse,” sagde han kort efter, at forsvarsminister Nicolai Wammen (S) havde overrakt ham prisen.
Per Højen har været frivillig i 40 år og begyndte sin karriere med at hjælpe Danmarks beredskab som frivillig i det daværende Civilforsvaret.
I midten ses Forsvarsminister Nicolai Wammen, Prismodtager Per Højen, Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen. Medlemmer af Beredskabsforbundets Landsledelse flankerede, og var repræsenteret ved, fra venstre, Regionsleder Marianne Kjær, BF Region Syddanmark - der også sidder i Frivilligkontaktudvalget, Landschef Per J. Thiesgaard og Regionsleder Hardy J. Wounlund, BF Region Nordjylland. Højen har været en drivkraft i sit område i forbindelse med omlægninger af beredskabet. Og den garvede frivillige beskrev meget præcist, hvordan han følte det, da han åbnede kuverten fra Forsvarsministeriet.
hver en eneste af vores frivillige i beredskabet og Hjemmeværnet. Det er ganske enkelt imponerende, hvad de udretter; det er jeg stolt af.” Ministeren takkede også begge de tos familie.
”Jeg havde det lidt, som når man tager en mundfuld softice. Så skal man lige have vejret igen; det risler lidt af kulde i hele munden” forklarede han.
”Hvis de ikke havde bakket om jeres indsats, havde det ikke været muligt for jer at tjene Danmark på så fornem vis,” lød det fra Wammen.
Og bare det at få et brev fra Forsvarsministeriet var en oplevelse i sig selv.
Følgende organisationer kan indstille frivillige til at
”Det er aldrig sket før, at der er kommet en kuvert fra Forsvarsministeriet. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle opleve det her,” slår han fast. I forbindelse med prisoverrækkelsen udtalte forsvarsminister Nicolai Wammen om grunden til priserne følgende: ”At vi har et robust og effektiv indsats i Danmark, skyldes i høj grad de frivillige. Jeg vil gerne sende en dybfølt tak til
modtage Frivilligprisen: Beredskabsforbundet, frivillige i Redningsberedskabet og Hjemmeværnet, kommunalbestyrelser, lønnet personel fra det kommunale eller statslige redningsberedskab, myndigheder i beredskabet, politiet, Forsvaret og Hjemmeværnet samt virksomheder med tilknytning til Virksomhedshjemmeværnet. Frivilligkontaktudvalget, der består af en række medlemmer fra de forskellige organisationer, vurderer indstillingerne og fungerer som priskomité for Årets Frivilligpriser.
Bjarne Laustsen, MF, tidligere Præsident i Beredskabsforbundet og nuværende Kommitteret for Hjemmeværnet var lige stolt af begge prismodtagerne. Der var også stor opbakning på dagen fra Beredskabsforbundet, hvor Per Højen er vicekredsleder, og fra frivillige ved Per Højens afdeling i Nordjylland og Beredskabsstyrelsens direktion.
Beredskabsforbundet forbereder sig på fremtiden - Landsledelsens forårsseminar netop afholdt Af Landschef Per Junker Thiesgaard Beredskabsforbundets Landsledelse har i weekenden 24. - 26. april holdt Forårs-seminar på Beredskabsstyrelsen Midtjylland - formålet var at drøfte, hvordan Beredskabsforbundet bedst løser sine opgaver i samarbejdet med de 20 nye store Beredskaber, der er på vej. Gode løsninger blev foreslået. Beredskabsforbundet er klar til dialogen og godt på vej. Store geografiske beredskabsområder - og større opgaver Danmarks Redningsberedskab er ved at blive omlagt fra kommunale brandvæsner til større fælleskommunale beredskaber - nogle steder endda geografisk rigtig store, som i tilfældet med Nordjylland, der bliver til ét stort beredskab. Andre steder har man valgt mindre enheder, men under alle omstændigheder er der tale om store
områder. Men også store beredskaber, der udover at skulle løse de traditionelle brand- og redningsopgaver effektivt, også skal overtage en del af det statslige overbygningsberedskabs opgaver. Opgaver, som Beredskabsstyrelsen løser i dag. Hvilke opgaver, der helt konkret er tale om, er endnu ikke aftalt. Og hvorfor er det vigtigt for frivillige? - Lad os tage geografien først: De nye store områder kan være en udfordring fordi frivillige som udgangspunkt ønsker at være frivillige i eget lokalområde. For lange afstande gør det sværere at være frivillig - og ved tidligere sammenlægninger er det set, at selvom der oprettes rigtig gode frivillig-faciliteter centralt, så falder mange gode folk fra. Der bliver ganske enkelt for langt at rejse, og fællesskabet bliver for fjernt, selvom der tilbydes gode faciliteter og uddannelser. En eller anden form for kombination af de centrale fordele og den lokale forankring er nødvendig.
Oversigt over sammenlagte kommunale beredskaber pr. 27. april 2015
Kilde: Beredskabsstyrelsen, www.brs.dk hvor kortet bliver løbende ajourført
På Forårsseminaret gennemgik Landsledelsen den viden, forbundet har indsamlet om tanker og planer i de nye beredskaber. Og heldigvis er der godt nyt: beredskaberne ønsker fortsat at anvende frivillige, og man er klar over, at der er et behov for at fastholde den lokale forankring, men samtidig siger man, at det er nødvendigt med ét centralt kontaktpunkt til Beredskabsforbundet. Beredskabsforbundets Landsledelse bekræftede på Forårs-seminaret, at forbundet vil fastholde en forbundskreds i hver kommune. Og, at vi vil arbejde for at oprette kredse, hvor der i dag ikke er nogen, eller hvor de nye beredskaber måtte mene, at der ikke er et egentligt behov ud fra deres risiko-baserede dimensionering. Det skal fortsat være muligt at være frivillig lokalt. Og Beredskabsforbundets egne opgaver skal fortsat løses i hver kommune - som vi har sagt det mange gange i vores strategi:
•
Når solen skinner uddanner vi borgerne til robuste borgere!
•
Når det stormer står vi til rådighed for samfundet og beredskabet.
Samtidig vil vi lokalt naturligvis også finde en struktur, der tilgodeser beredskabets ønske om ét kontaktpunkt. Netop denne drøftelse viste, at der vil blive flere forskellige løsninger landet over. Men regionerne er klar til at tage dialogen og drøftelserne sammen med kredsene drøftelser, der stort set er påbegyndt over hele landet. Og dernæst de nye opgaver fra overbygningsberedskabet: Når overbygningsberedskabets opgaver fordeles til kommunerne, må man forvente, at det internationale beredskab og specialberedskaberne (nukleart og kemisk) forbliver i statsligt regi. Så de opgaver, der kan være tale om, er nogle af de øvrige operative opgaver, som Beredskabsstyrelsen i dag løser fra sine seks operative centre, når særlige eller særligt store hændelser indtræffer. Men, hvilke opgaver, der konkret er tale om, må vi alle vente med at vide, til aftalerne er faldet på plads. Vi kan dog forvente, at kommunerne ikke vil have nok ansat mandskab til at løse dem alle, og det kunne betyde, at der oprettes nogle frivillig-enheder, der kan støtte og supplere ved løsningen af opgaverne.
Beredskabsforbundet vil følge arbejdet med aftalerne nøje gennem en fortsat god dialog med beredskaberne og Beredskabsstyrelsen, ligesom vi vil gøre vores bedste for at sikre det bedst mulige udgangspunkt for, at frivillige kan bidrage mest muligt og mest effektivt til de nye opgaver både i det kommunale og det statslige regi.
Også FKB (Foreningen af Kommunale Beredskabschefer) må arbejde med mange ubekendte, - også organisatorisk. Således var foreningens bestyrelse og repræsentanter fra dens kredse indkaldt til et “kickstart” møde om fremtiden for FKB den 23. april 2015.
Samarbejdsaftaler - hvordan skal de se ud? Igen et vigtigt spørgsmål - for uden aftaler er det svært at arbejde. Landsledelsen drøftede dette - og blev enige om, at der bliver brug for et udvidet aftalesæt. Dels er der nemlig de kendte aftaler med beredskabet, men i de nye samarbejder, kan der også blive brug for lokale aftaler med kommunen og endelig aftaler mellem kredsene, der indgå i et samlet beredskab - f.eks. om, hvordan økonomien fordeles og hvordan et centralt kontaktpunkt sættes op og fungerer. Landssekretariatet arbejder nu videre med skabeloner til aftalerne.
Vi ser frem til den kommende tid - og håber også at vi alle bliver klogere på opgavesættet på årets Landsråd i slutningen af juni måned. Her vil formanden for FKB, Beredskabschef Niels Christensen, løfte sløret for de tanker, der er gjort. Det ser vi frem til.
Det er altid vanskeligt at arbejde med så store ubekendte, som Landsledelsen måtte på dette års Forårs-seminar. Men med baggrund i den dialog, der er igang, og de signaler, vi modtager, tør vi godt konkludere, at vi er godt rustet, parate og klar til at møde fremtiden.
Nye Robust Borger roll-ups præsenteret Som det ses af fotoet ovenfor, så blev Landsledelsen også præsenteret for de nye roll-ups, som regioner og kredse kan anvende, når kurset i befolkningsuddannelsen Robust Borger gennemføres, eller i forbindelse med info- hverve-arrangementer. De nye budskaber blev godt modtaget, og Landssekretariatet har fordelt et sæt til hver region.
Robuste Borgere efterlyses i kommuner med risiko for oversvømmelse af kystzone Skrevet at Mette Højgård Holm, regional konsulent Sjælland. Greve Brandvæsen og Beredskabsforbundet Kreds Greve har indgået et samarbejde om gøre kommunens indbyggere til Robuste Borgere med udgangspunkt i undervisning om forebyggende tiltag før og under en oversvømmelse. Verden er uregelmæssig og uforudsigelig. Dette udtaler beredskabsinspektør Torben Østergaard med ansvar for forebyggende beredskab. Beredskabet har i kritiske situationer brug for, at du som borger kan vurdere din egen situation og ved, hvordan du skal forholde dig. Dette er nemlig med til at sikre, at Redningsberedskabets ressourcer bliver brugt dér, hvor det giver mest mening, og dér hvor menneskers liv kan være i fare. Hvis du som borgere kan hjælpe dig selv og dine nærmeste, vil beredskabet sørge for at der tages hånd om de områder eller borgere, som kræver akut hjælp. Ved de udfordringer, som samfundet står over for i dag, er det vigtig, at alle kan tage ansvar for egen sikkerhed. Robust Borger-uddannelsens har til formål at gøre dig robust, både i din hverdag og når der sker noget ekstraordinært. Det er vigtigt, at vi alle i Danmark ved, hvordan vi skal forholde os, hvis vi er ude for en ulykke, eller der varsles storm eller store mængder regn.
Danmarks samlede Redningsberedskab arbejder hver dag på at opretholde deres robusthed for dermed til enhver tid at kunne hjælpe borgerne i Danmark. Men for at vi i sandhed kan skabe et robust samfund, kræver det Robuste Borgere. Det er vigtigt, at vi alle arbejder sammen og agerer så hensigtsmæssigt som muligt i de kritiske situationer, vi må stå over for. Greve Brandvæsen vil gerne opfordre alle borger i Greve kommune og omkringliggende kommuner med kystzone til at uddanne sig til ”Robuste Borgere” i Beredskabsforbundet. Der er planlagt yderligere to borgermøder om risikostyringsplan for stormflod på kysten i henholdsvis Solrød Kommune den 12. maj 2015 og en gentagelse i Greve den 28. maj 2015, hvor det vil være muligt at tilmelde sig Robust Borger kurser via www.bfsjaelland.nemtilmeld.dk
Vinderen fundet i Beredskabsforbundet Syddanmarks fotokonkurrence Af Torben Jensen, Regional Konsulent, BF Region Syddanmark Frivillig Rune Johansen fra Brand- & Redningscenter Nyborg vandt Region Syddanmarks fotokonkurrence som kørte i 2014. I forbindelse med Regionens årsmøde i Varde, tilbage i marts måned 2015, blev der stemt på de bedste billeder. Rune´s billede fik flest stemmer. Regionsledelsen udskrev konkurrencen ”Stil Skarpt” tilbage i 2014, og alle medlemmer af Beredskabsforbundet, der havde tilknytning til Region Syddanmark, kunne deltage i konkurrencen ved at indsende deres bedste beredskabsbillede. Der var i alt indsendt 45 gode billeder.
Han fik overrakt sin velfortjente vinderpræmie, en iPhone 5s, på Regionsmødet i Middelfart den 27. april, af Viceregionsleder Kristian Baggesgaard . Vinderfotoet ses på næste side!
Vinderfotoet fra BF Region Syddanmarks Fotokonkurrence 2014
Fotograf: Frivillig Rune Johansen fra Brand- & Redningscenter Nyborg Overnatning i Frøslevlejren
Barak Hl rummer foruden udstillingen ”En vandring gennem Redningsberedskabets Historie” også en kursusafdeling med 24 gode senge fordelt på 4 værelser, gode køkken og badefaciliteter og et møde-/ selskabslokale til 40 personer. Her er der mulighed for personer med tilknytning til Redningsberedskabet samt Barak H1(fx medlemmer af støtteforeningen ”BF-Barakkens Venner”) at leje i kortere eller længere tid til en pris af kr. 75,00 pr. seng pr. nat og kr. 300,00 for mødelokalet pr. døgn ekskl. forbrug af el, der afregnes efter forbrugte Kwh. En enkelt overnatning afregnes dog med kr. 100,- inkl. el. Henvendelse: Laila Sølvhøj, tlf. 20 10 41 19, e-post: la.pe@mail.dk
Foto: www.bpln.dk
Øvelse på tværs af kredse Af Helle Jensen, Vicekredsleder, Kreds Djursland I flere år har Djursland, Randers, Mariagerfjord, Vesthimmerland og Jammerbugten afholdt fælles øvelse for de frivillige. Øvelserne afholdes i de forskellige kredse og ca. hvert andet år har vi været i Tinglev, og det er altid fra fredag til søndag. På øvelserne bliver de frivillige udsat for lidt af hvert. Der er bl.a. murgennembrydning, røgdykning, redning fra højder, brønde eller til vands, brande i bygninger og redning af fastklemte. Der er også mulighed for at opsætte behandlerplads. Om lørdagen er det tit ringøvelser, hvor nogle af momenter kan være sjove, som at bygge en tømmerflåde og afprøve den eller sejle i kajak hvor en ting skal bjærges. Andre momenter kan være kemikalieuheld. For at gøre momenter mere realistiske bliver frivillige fra junior brandkorps brugt som figuranter og de bliver også sminket, set i forhold til de skader de har pådraget sig. Indkvartering på skoler og forplejningen - det står de frivillige også for Vi bliver indkvarteret på diverse skoler og her er det også frivillige som står for indkvartering og forplejning.
I år har øvelsen foregået i henholdsvis Randers og Djursland og vi har været omkring 75 frivillige incl. Junior brandkorps og 2 fotografer fra Greve. Fælles øvelser - en rigtig god ide Det er en rigtig god idé med fælles øvelserne, de frivillige samarbejder på tværs af beredskaberne og de udveksler deres erfaringer – det kan da heller ikke undgås, at man tager derfra med flere idéer til eget beredskab. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om vi kan afholde øvelsen til næste år grundet sammenlægningerne, men vi håber da på, at de nye beredskabschefer er med på idéen. Se de flotte fotos fra øvelsen på de følgende sider!
Vi er også til Folkemøde på Bornholm i 2015 Af konsulent Benthe Petersen, region Hovedstaden I år er det 5. gang der afholdes Folkemøde. Vi i Beredskabsforbundet, Region Hovedstaden har igen i år valgt at bruge tid og kræfter på at være med i dette forløb i Allinge på Bornholm i juni måned. Sammen med de politiske partier, græsrodsbevægelser, faglige organisationer og interesseorganisationer er vi igen i år gået sammen med Foreningen af beredskabschefer i Danmark, Falck, Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet i en fælles stand med information, indlæg og debat om beredskabsmæssige forhold i Danmark. Flere og flere danskere, der interesserer sig for politik, samfundsforhold eller andre forhold lægger vejen forbi Folkemødet. Det gør også mange politikere og andre beslutningstagere. Beredskabsforbundet i Hovedstaden, der også tæller den Bornholmske kreds, ser det derfor som en særlig god mulighed for og anledning til sammen med beredskabets øvrige aktører at få kontakt med en masse danskere for der igennem at styrke kendskabet til dansk beredskab og den frivillige del i særdeleshed. Sidste år besøgte op mod 90.000 folkemødet fordelt på de fire dage, hvor de mere end 600 arrangører afholdt
mere end 2000 events. Vi var sammen med øvrige aktører i beredskabet og havde særlig fokus på det ekstreme vejrs indflydelse og konsekvenser på samfundet og borgerne. I år vil vi fokusere på den enkelte borgers muligheder for at sikre sig selv og sin familie i boligen ved at styrke det forebyggende handlinger f.eks. hvor der er risiko for brand, vandskade eller andre alvorlige, større, langvarende hændelser – det kalder vi ”Robust borger”. Vi vil rigtig gerne tage en snak med alle, der kommer forbi standen, og på den måde bidrage til en større beredskabsmæssig bevidsthed og gerne også parathed. Ud over vor stand sammen med øvrige beredskabsaktører er de bornholmske frivillige også aktive ved at have førstehjælpsberedskabet parat skulle der være behov for hjælp eller støtte.
Foto: Mathias Øgendal - Albertslundposten
Kreds Albertslund-Brøndby indsat ved brand på det internationale kollegie i Albertslund Af: Kommunikationsassistent Jeannette NautaRidderstrøm Kl. 19.49 kommer der melding om ildløs i kælder på vestegnens kollegie med kraftig røgspredning til de øvrige bygninger til vestegnens brandvæsen. Der indsættes 3 røgdykkerhold med ht til brandslukning og der opsættes 3 overtryksventilatorer. Flere blokke evakueres, der oprettes KST og rekvireres bus. Stabsoperatør fra Kbh. og skadesservicefirma tilkaldes. Der kommer to slukningstog fra Glostrup og Hvidovre. Og så skal de frivillige tilkaldes. Kl. 21.30 kontaktes jeg af vagten på rådhuset, meldingen lød: Det brænder på kollegiet, vi skal bruge de frivillige. Mød ind i kantinen til registrering og forplejning. Beredskabet i Albertslund har tidligere været i skarp indsats, senest da der var brand i et elektronikrum under badesøen i kommunen. Der var opgaven at være hjælpebrandvæsen og med egne midler hjælpe til med at fjerne vandet fra kælderen og sikre de elektriske installationer. Vores procedure for tilkald af de frivillige ved større hændelser i kommunen, viste sig at virke som det er hensigten.
Jeg startede proceduren ved at ringe til første mand på listen og bede ham ringe til den næste. Med det ene ben i bukserne ringede jeg videre og fik hurtig lavet en plan med at hente den der boede nærmest og som sjovt nok lige havde en frivillig på besøg. Så afsted det gik og vel ankommet til vores rådhus, hvor første mand på stedet allerede var informeret om opgaven, kunne vi gå i gang. 7 mand fremme på kun 20 minutter, se det imponerede vores vagt. Vi var alle enige om at 7 var rigeligt til opgaven som den så ud lige nu og flere kunne jo ringes ind ved behov. For hvad laver de frivillige på en fredag aften andet end at vente på at alarmen går ☺ Leder af opgaven – første mand på stedet, der lige havde været ved at gå i bad og derfor var køreklar i fuld uniform på få sekunder - blev udstyret med en radio for at have kontakt med brandstedet der ligger på den anden side af den kanal, vi har der omslutter vores rådhus og adskiller det fra den brændende boligblok. Vi posterede en m/k med radio i hver ende af rådhuset for at modtage de studerende der skulle evakueres. Samtidig var to mand i fuld gang med at lave kaffe og te til alle der måtte komme. Vi lavede en liste over det brugte til den der har ansvaret for køkkenet i det daglige, så de kan se hvad vi har brugt til opgaven.
“Lille Peter” som første mand på stedet (th.) og (ovenfor) Alfred i færd med registrering.
Politiet sendte de studerende fra kollegiet ned i kantinen, hvor vi havde to mand siddende klar til at få dem alle registreret med navn, tlf, adresse og forsikringsforhold. Der blev i et godt samarbejde med en af vagterne sendt opdaterede lister til politiet med jævne mellemrum. Dette fik vi stor ros for da indsatsen var slut. Af de to mand vi havde sat til opgaven med at registrere, kunne den ene 3 sprog, hvilket viste sig at være en rigtig god ressource, da det jo er et internationalt kollegie og der mødte hele 9 nationaliteter op, ud af de 32 studenter og en kat, som vi tog os af i nogle timer. Vi holdt dem løbende informeret om, hvad der skete. Mens de hyggede med en kop kaffe og de alle så ud til at slå tiden ihjel med at få slået op på div. Medier, hvad der lige skete i deres liv lige nu. Synd vi ikke kunne få rapporter app`en til at virke her. Omkring kl 23.30 var der så meget styr på branden, at vi kunne fortælle dem, at de kunne komme hjem igen, med lugt af røg i deres lejlighed, dog uden el. Det der bekymrede dem mest var sjovt nok, at de ikke kunne få opladt deres telefoner og ipads. Samtidig fik besked om at da der ikke var strøm, så var der altså heller ikke nogen røgalarmer der virkede, hvorfor åben ild ikke var tilladt. Skadesservice kunne ikke fortælle hvornår de fik det. De blev af beredskabet, tilbudt at de kunne få en seng og et
sted at være (det var en oplagt mulighed for også at prøve indkvartering -, hvis de, når de så deres lejlighed synes, det var for svært at være der. Det er jo kommunens ansvar at indkvartere dem der ikke har en forsikring. Der var kun en og en anden havde for et år siden opsagt sin, det var han ked af nu. Alle gik dog hjem, for kammeratskabet mellem de studerende viste sig at være godt trods de mange nationaliteter. I disse tider, hvor der sker så meget med sammenlægning, er det nu rart at vi kan bevise vores berettigelse og vores styrker. Samtidig er det rart for os at få besked om at vi arbejdede professionelt og lavede en vel udført opgave fra både politi, borgmester og redningsberedskabets indsatte.
Jeg har en drøm...
Af: Kommunikationsassistent Jeannette NautaRidderstrøm Når det bliver 2017 er roen faldet over hele redningsberedskabet i Danmark. Jeg ser masse aktive frivillige der løser alle mulige slags opgaver sammen eller hver for sig, på tværs af lande- og kommunegrænser eller helt lokalt i egne kommune.
Jo, der arbejdes på højtryk i alle grene af vores organisation. Beredskabschefen i Albertslund kommune er blevet formand for en af deres nedsatte arbejdsgrupper, der har de frivilliges fremtid som deres opgave. Se det er noget jeg er helt tryg ved, for om nogen så vil Peter Seloy de frivillige, de er jo hans familie i familien.
Vi har i region hovedstaden holdt et par visionsmøder om fremtidens forbund. Regionen inviterede alle de 5 berørte kredse med kredsleder og vicekredsledere til et opstarts møde, hvor vi alle byder ind med hvor og ikke mindst hvordan vi ønsker forbundet og de frivillige placeret i fremtiden. Vi fandt tre modeller og var alle rørende enige om, hvilken model vi troede på kunne blive den aktuelle, når nu ingen kender det endelige udgangspunkt. Derefter gik vi hjem og vendte modellen i egen kreds måske lidt unødvendigt, da vi følte os ret sikre på, at alle kun vil det bedste for de frivillige og for forbundet. Derefter samles vi i vort forum igen. Denne gang med alle medlemmer af kredsledelserne. Der var lidt snak om, hvordan man tænkte, og hvad man foretog sig i de øvrige regioner. Det kunne da være spændende at høre fra andre, om de tænker i samme retning som Hovedstaden. Vi har et par kreative kvinder i gruppen der får vores ideer sat ned på papir som en flot paraply, der kan tåle både regn og storm og som ser de fremtidige opgaver som udfordringer, vi gerne vil være mere fælles om. Samtidig er vi enige om, at det der er de bløde og sociale opgaver, fortsat skal ligge lokalt. Trygheden og nærheden ved at kende sin egen baggård holder stadig. Se figuren på næste side Vi laver et oplæg til regionsledelsen med alle de opgaver de aktive kredse i dag løser for kommunerne og hvilke de løser i kommunen. Samtidig nedsætter vi en gruppe der kigger på hvordan en fremtidig samarbejdsaftale kan komme til at se ud.
… Jeg vågner af min drøm og ser, at jeg er på vej til en uddannelsesdag sammen med de andre frivillige et centralt sted i omegnen af de ni kommuner, så vi dækker stort. Jeg glæder mig fantastisk, fordi jeg ved, at det jeg gør med de andre i dag er med til at forbedre mine evner til det jeg skal med mine kammerater i min egen kommune i morgen. Vi er nu fælles om uddannelser, udstyr, store opgaver og fremtiden er tryg. For alle vil os, og til sommer står jeg med et nyt stort lokalt arrangement, som har eksisteret i mange år og vil fortsætte sådan i mange år ud i fremtiden.
FRIVILLIG Her finder du Beredskabsforbundet på web: Region Nordjylland: www.bf-nordjylland.dk Region Midtjylland: www.bf-midtjylland.dk Region Syddanmark: www.bf-syddanmark.dk Region Sjælland: www.bf-sjaelland.dk Region Hovedstaden: www.bfrh.dk Landsforbundet: www.beredskab.dk
Bidrag til FRIVILLIG indsendes til: frivillig@beredskab.dk FRIVILLIG udkommer i slutningen af hver måned og har deadline en uges tid før. Husk gode fotos til din historie. Og husk en god billedtekst. Du kan også skrive til: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene - mrk. FRIVILLIG