FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABSFORBUNDET
Vi ses til Nytårsgudstjenesten! Sæt datoen i kalenderen, og kom og vær med: Region Hovedstadens højtidelige Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke: 9. januar 2013 kl. 19.00 Per Junker Thiesgaard Landschef
Forplejningstjenesten skal løbende øves - her er det Skive, der står for risengrøden i Rødding i forbindelse med juleoptog for byens borgere.
Taktisk Forebyggelse bliver et nøgleord i 2013 Som vi løbende kan se af de mange indberetninger om frivillig aktivitet i Redningsberedskabet via BF Reporter App, så skorter det ikke på indsats og vilje i det frivillige supplerende beredskab. Forliget om Redningsberedskabet for 2013-2014 er indgået og der er ønske om at det frivillige arbejde styrkes. Desværre ser vi så samtidig Støttepunkterne blive nedlagt, og vi har straks sammenkaldt de berørte kredse for at se på, hvad der kan gøres.
Vi vil begynde at bruge begrebet “Taktisk Forebyggelse” for at markere, at vi taler om noget andet end “Teknisk Forebyggelse” der f.eks. er brandsyn.
Husk Region Hovedstadens Nytårsgudstjeneste den 9. januar 2013
Vi har hele tiden ment, at Støttepunkterne er vigtige, og udgør en vigtig ramme for et aktivt frivillig-arbejde. Lad os håbe det lykkes at finde nogle gode løsninger - arbejdet hermed fortsætter.
Vi har arbejdet for, at Befolkningskurset bliver udvidet med praktiske øvelser. Vi så gerne både førstehjælp og brandbekæmpelse indgik i befolkningskurset. Nu der det ud til, at vi får en del af ønsket opfyldt, idet der er arbejde igang med at udvide kurset med praktik i at slukke mindre brande - og det er glædeligt.
Beredskabsforbundet har fået en nøgleposition i arbejdet med taktisk forebyggelse lokalt, og over hele landet. Den opgave må vi tage fat på og løse med succes. Per Junker Thiesgaard, Landschef
I 2013 bliver Taktisk Forebyggelse et af nøgle-ordene.
KORT NYT
HOLMENS KIRKE
FOREBYGGELSE
STØTTEPUNKTER RAMMEAFTALE
9. januar 2013 kl. 19.00 inviteres alle til Region Hovedstadens Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke.
Forebyggelse eller Taktisk Forebyggelse udvides med praktik i brandslukning. Vi kender endnu ikke detaljerne.
Beredskabsforbundet har indkaldt til møder om de frivilliges fremtidige muligheder nu, hvor støttepunkterne nedlægges.
FRIVILLIG - December 2012 - Side 2 / 14
Beredskabsforb undet har fået sin nye rammeaftale. Opgavesættet er godt og tidssvarende. Læs mere i denne udgave af FRIVILLIG.
BRANDKADETTERNE I KØBENHAVN FORTSÆTTER
Vi fortsætter til næste år. Nu med endnu flere brandopvisninger og hjertelungerednings (HLR) undervisning.
Helle Aagot, Projektleder for Ungdomsbrandkorps i Københavns Brandvæsen skriver i sin julehilsen: “Det er en fornøjelse at kunne vise jer denne lille film om Brandkadetterne. De gør det simpelthen så godt. Selve filmen viser jer lidt af deres dagligdag i brandvæsenet. Den kan give jer et glimt af, hvad det er, de unge oplever. Den kan slet ikke vise jer, hvor stor betydning, brandkadetlivet har for de unge i deres liv i øvrigt.
Brandkadetterne afslutter deres HLR instruktør kandidat kursus i februar, og de glæder sig til at komme ud i deres lokale miljø og vise, hvad de har lært.”
Københavns Brandvæsen har haft et aktivt Ungdomsbrandkorps i 2 år og projektet fortsætter i 2013.
Du kan søge ind som brandkadet, når du er fyldt 13 år. Du lærer en masse spændende og nyttige ting om at slukke brande, forhindre brande og redde liv. Læs mere: http://www.brandkadet.dk
Filmproduktion: Elizabeth Thomsen, www.ravenseyemedia.com
Link til film på Youtube: Det er vi i Ungdomsbrandkorpset så heldige at få lov at følge med i.
http://youtu.be/tVnprxmKZ7s
FRIVILLIG - December 2012 - Side 3 / 14
REGI ON H OVEDSTADEN
Dato: 26. oktober 2012 Det vil glæde Beredskabsforbundet Region Hovedstaden at se dig og din ledsager til
NYTÅRSGUDSTJENESTE ONSDAG DEN 9. JANUAR 2013 KL. 19.00 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 2, 1160 København K. Holmens Kirkes Kor medvirker ved gudstjenesten, der forrettes af præst ved Flintholm Kirke, Peter Skov Friis. Efter nytårsgudstjenesten vil der være forfriskninger i kirkens sideskib inden aftenens hovedtaler: Formand for Kommunale Beredskabschefer Niels Mørup Forud for nytårsgudstjenesten vil der være fakkelvagt ved mindestenen for de brand-og redningsfolk, som er omkommet under udførelsen af deres tjeneste. Uniformeret personel anlægger store dekorationer. Vi håber at se dig! Med venlig hilsen
Kontakt info findes via www.beredskab.dk
Carsten Lind Olsen Regionsleder Regionsleder Carsten Lind Olsen -mail: regionsleder@bfrh.dk
Husk at give Region Hovedstaden besked om jeres deltagelse.
0 Helsingør www.bfrh.dk
FRIVILLIG - December 2012 - Side 4 / 14
DEN NY RAMMEAFTALE ER PÅ PLADS
Vi har fået en god og tidssvarende rammeaftale, der falder godt i tråd med Beredskabsforbundets tanker om fremtiden Aftalen er længere end den ene paragraf, som vi har valgt at bringe her på siden. Men Paragraf 1 beskriver de opgaver, som Forsvarsministeriet forventer, at Beredskabsforbundet løser for de midler, der stilles til rådighed for os på Finansloven. Rammeaftalen er derfor den vigtigste rettesnor vi har for, hvordan vi skal tilrettelægge vores aktiviteter i Beredskabsforbundet.
Rammeaftalen matcher godt de opgaver vi arbejder med at konkretisere i vores strategi-arbejde for perioden 2013-1014. Et eksempel herpå er fokus på forebyggelse og de kommunale beredskaber og en lokal forankring af forbundets arbejde (i den gamle aftale kunne man finde rester af den gamle struktur med de mange statslige frivillige). Vi glæder os over Rammeaftalen, der giver os et godt grundlag for det videre arbejde. I praksis betyder det, at vi nu hvor vi både har Rammeaftalen og Forliget om Redningsberedskabet 2013-2014, kan indgå en Resultatkontrakt med Beredskabsstyrelsen om arbejdet i 2013.
Vi har forberedt et oplæg til aftalen, og Landsledelsen har haft oplægget til godkendelse her i efteråret 2012. Vi har også haft de første drøftelser med Beredskabsstyrelsen. Og som et godt nyt tiltag var FKB og KL også indbudt til at drøfte kontrakten. Vi regner med både at fastlægge Strategi 2013-2014 og indgå Resultatkontrakten i januar 2013. Og så er vi godt igang. De kommende to år bliver en afgørende periode for Redningsberedskabet. Her skal et udvalg se på, hvordan fremtidens beredskab skal dimensioneres og organiseres. Vi vil følge arbejdet tæt, da det uden tvivl vil få betydning for vores organisation også. Per Junker Thiesgaard
FRIVILLIG - December 2012 - Side 5 / 14
KOLDING ØVER SIG PÅ “STORM”
Frank M. Poulsen Leder Pionertjenesten Kolding, skriver: De frivillige i Pionertjenesten ved Kolding Brandvæsen løser mange forskellige opgaver. Bla. Vandforsyning og ass. ved større brande, belysning, forureningsbekæmpelse, pumpeopgaver ved oversvømmelser mv. Nødstrømsforsyning, nød-drikkevand, stormskader herunder fjerne væltede træer og meget mere. Hen over året har vi haft 3 mand på et 24 timers specialkursus i brug af motorsav og diverse tilhørende udstyr, og ikke mindst
sikkerhed omkring mortorsavsarbejde. De 3 "specialister" har nu til opgave at formidle deres viden videre til de resterende 25 frivillige i Pionertjenesten. Lørdag d 1 dec var vi så i Beredskabscenter Gudsø der ejes i fællesskab af Vejle Fredericia og Kolding Kommuner. På centerets område står en del gamle poppeltræer der efterhånden har set bedre dage. Nogle er rådne inden i , og står tilmed så nær hovedbygningen at der ved kraftig storm er fare for at de vælter ned over bygningen.
Udfordringen denne lørdag bestod i at lægge træerne ned under hensyntagen til at de ikke skadede bygningen. Det lykkedes, men det var ikke uden en vis portion spænding. Efterfølgende blev træerne afgrenet og skåret op, og alle fik lov at arbejde sig til varmen. Vi havde dagsfrost, men vi var heldige , for den efterfølgende nat fik vi tildelt ca 10-15 cm sne i Koldingområdet Alle havde som sædvanlig en god og hyggelig dag, Logistiktjenesten stod for forplejningen, og dagen sluttede med retablering og æbleskiver hjemme på stationen.
FRIVILLIG - December 2012 - Side 6 / 14
KOLDING ØVER SIG PÅ “STORM”
FRIVILLIG - December 2012 - Side 7 / 14
BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGE November 2012 - Udvalgt af frivillig konsulent Peter B. Lange 01.11.2012 - Frederikssund – Skarp indsats Pga nedbrud på Nøddebo vandværk med risiko for forurening af drikkevandet blev det frivillige beredskab fra Frederikssund alarmeret torsdag eftermiddag for at etablere udlevering af nødvandforsyning til borgerne i Nøddebo. Frederikssunds frivillige har en samarbejdsaftale med Hillerød Kommune og vi etablerede udlevering af drikkevand ved Nøddebo Kro. Kl. 22:30 var der igen tryk på vandhanerne igen og vi kunne returnere til Slangerup. 8 frivillige,i alt 70 frivilligtimer 03.11.2012 – Kolding – Uddannelse Uddannelse i indsatstjeneste 2 frivillige, i alt 16 frivilligtimer
03.11.2012 – Region Midtjylland – Uddannelse Regionalt Økonomikursus for kredsledelser 10 frivillige, i alt 65 frivilligtimer
04.11.2012 - Region Syddanmark – Uddannelse Kursus i Handlekraftig Ledelse for regionens kredse afholdt i Sønderborg 12 frivillige, i alt 84 frivilligtimer (anslået)
[1]
FRIVILLIG - December 2012 - Side 8 / 14
BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGE November 2012 - Udvalgt af frivillig konsulent Peter B. Lange 05.11.2012 – Esbjerg – Øvelse Esbjerg Brand og Redning afholdte en stor fællesøvelse i Esbjerg. Øvelsen startede med en brøndulykke, hvortil et minuts beredskabet blev kaldt. Mens de var i gang med personredning, udbrød der også brand på samme virksomhed. 2. og 3. udrykning blev kaldt for at slukke denne brand. Men inden de nåede frem, skete der en kraftig eksplosion i den anden ende af virksomheden, hvorved der var en person, der blev fastklemt. Støttepunktet blev derfor kaldt med redningsvognen for at løse denne opgave. De frivillige pionerer blev også kaldt for at etablere lys på skadestedet. Støttepunkts højtrykskompressor blev også kaldt for at fylde luftflasker. 17 frivillige, i alt 51 frivilligtimer 05.11.2012 – Frederikssund – Skarp indsats Kl. 16:32 alarmeres Det Supplerende Frivillige Beredskab af ISL-RB og ISL-PO med ønske om assistance med lysmateriel til belysning af skadested ved et stort færselsuheld i Store Havelse på Frederikssundsvej mellem Frederikssund og Frederiksværk. Vi sender M4-ASP med Lysgiraf (K1) og umiddelbart efter også T3-Tender med 3 ekstra generatorer, stativer og lamper. Frederikssundsvejen er lukket i omkring 4 timer før uheldsstedet frigives af Politiet og de totalskadede biler kan fjernes, hvorefter vi kan pakke sammen og returnere til St. Højager. 6 frivillig, i alt 30 frivilligtimer 07.11.2012 – Esbjerg – Skarp indsats Støttepunkt Esbjerg blev kaldt til assistance af Agerbæk Brandvæsen, som var kaldt ud til bygningsbrand. Det viste sig dog at være et mindre autoværksted. Støttepunkt blev kaldt med højtrykskompressor for at fylde luftflasker. Der blev fyldt 17 flasker. Foruden Agerbæk Brandvæsen var Brørup Brandvæsen også indsat med et slukningstog + en ekstra tankvogn. 3 frivillige, i alt 15 frivilligtimer
08.11.2012 – Horsens – Skarp indsats Forplejning af indsatsstyrke på 80 personer ved storbrand i Horsens. 4 frivillige, i alt 20 frivilligtimer
Der er i november konstateret nogle periodiske problemer med overførslen til FaceBook. FaceBook har ændret i det grænsesnit vi anvender som gør at vi må lave nogle tekniske ændringer. Disse tekniske ændringer er ved at blive udarbejdet. /PBL
[2]
FRIVILLIG - December 2012 - Side 9 / 14
BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGE November 2012 - Udvalgt af frivillig konsulent Peter B. Lange 10.11.2012 – Holsterbro – Nattevagt ved julemesse 5 frivillige, i alt 60 frivilligtimer
19.11.2012 – Frederikssund – Afstivning efter uheld kl. 07,30 tilkalder ISL.BR. Det supplerende frivillige beredskab til assistance med afstivning af påkørt villa i Hundested. Den første morgen frost havde lagt sig i Hundested og føreren af en privat minibus mistede i en blød kurve herredømmet over køretøjet der endte frontalt i gavlen på en villa. Hverken føre passagerer eller beboere i huset fik fysiske skader men var alle dybt chokerede. Indsatsen bestod i at afstive huset indvendig hvor der var risiko for sammenstyrtning. To dobbelte søjleafstivninger blev monteret og køretøjet fjernet uden yderlige skader på huset. Kl.10:00 kunne fem frivillige forlade skadestedet. 5 frivillige, i alt 15 frivilligtimer 21.11.2012 – Frederikssund – Brand i big baller Kl.21:31 rekvirere ISL via service vagt, Det Supplerende Frivillige Beredskab til assistance med højtryks kompressor til fyldning af røgdykker flasker i forbindelse med en større halm brand i Skibby. Inden første hold er fremme, rekvirerer ISL yderlige mandskab til overtagelse af skadestedet, således at Station Skibby kan frigives og returnere til beredskab. Det Supplerende Frivillige Beredskab overtager skadestedet fra omkring midnat og er på skadestedet til omkring middagstid onsdag. Frederikssund-Halsnæs Brand og Redningsberedskab afløser 4 af de frivillige tidlig onsdag morgen og beredskabet kan afslutte indsatsen sidst på onsdag eftermiddag, altså ca. 20 timer efter alarmeringen. 7 frivillige, i alt 70 frivilligtimer 27.11.2012 – Billund – Kursus for egne frivillige Forbyggelseskursus afholdt for egne frivillige så de kan være gode ambassadører for dette kursus. 13 frivillige, i alt 39 frivilligtimer
[3]
FRIVILLIG - December 2012 - Side 10 / 14
REGION SYDDANMARK: FEM MINUTTER MERE
Regionsledelsen besøger Christiansborg og Præsident Bjarne Laustsen
v/ Frank Kristiansen, 1. viceregionsleder, Region Syddanmark
Fredag morgen klokken var 5.40 og 5 minutter mere ville have dejligt, og det er tidligt når man har fri, men det var der ikke tid til når turen skulle gå til Hovedstaden Det var en dag med besøg på landskontoret, Folketinget og Københavns brandvæsen, men først skulle jeg lige være færdig med at få pakket mine ting og så op og aflevere hunden. Alt dette blev klaret inden jeg stillede mig op ventede ved motorvej broen ved Langeskov ca. kl. 8.15 - bussen fra Kolding, med regionslederen som chauffør, skulle komme kort tid efter, men der skulle så gå en halv times tid med venten på dem. Vi kom afsted og med et lille pitstop ved Nyborg til en tår kaffe blev turen henover Sjælland overstået og vi var vel ankommet til Hedelykken i Hedehusene for at se Landskontorets lokaliteter. Selvom man havde set det før var det lidt andet, for denne gang havde vi tid til at
kigge ordentligt efter, det var spændende at se og efter lidt god mad og en god snak, skulle vi ind på Christiansborg hvor vi havde lavet en aftale med vores Præsident Bjarne Lausten. Vi fik en lille rundvisning på Borgen. Jeg vil i øvrigt opfordre alle som ikke har set Christiansborg til at tage derover, det er meget imponerende, vi så bla. snapstinget, landstingssalen og ikke mindst folketingssalen og Bjarne var som altid parat med en god historie og faktiske oplysninger. Derefter gik turen til Københavns Brandvæsen, hvor vores køretøj skulle overnatte og hvor vi, efter at vi var blevet indkvarteret på Cabinn, skulle se og høre hvad de laver på brandstationen. Københavns brandvæsen er også begyndt at bruge frivillige og det kunne vi forstå var en radikal ændring af deres kultur og nok en kamel der skulle sluges af de fastansatte på stationen. Derefter kom vi rundt så lidt at stationen heriblandt deres alarmcentral og vi fik set noget af deres materiel. Deres førsteudrykning har i øvrigt ikke meget plads at komme ud på, bygningerne er jo ikke just bygget til de
køretøjer vi har i dag, men det var rigtig spændene at se og høre lidt om hvordan Københavns brandvæsen fungerer. Derefter var det tid til aftensmaden som blev indtaget med god appetit og godt humør, vi blev derefter enige om at gå ind og se Tivoli som var startet på julemåneden, rigtig hyggeligt og masser at kigge på. Så var det vi kom forbi rutchebanen med 2 loop den skulle prøves og de mest modige var Elsebeth og jeg (se billedet) men det var lige så sjovt som det var hurtigt og det er jo lidt tankevækkende at der ikke var nogen af de andre som turde komme med, hmm...
Lørdag morgen tog Lis og Ib hjem, derefter var vi kun 4 tilbage og efter at have spist morgenmad, gik vi en tur op og ned af
FRIVILLIG - December 2012 - Side 11 / 14
Strøget (der var ikke så mange af butikkerne der havde åbne) surt for pigerne :o)
På besøg på Landskontoret
Vi skulle derefter have hentet bussen og have tjekket ud af hotellet, derefter gik turen til Nordsjælland for at se Beredskabsstyrelsens Museumsdepot i Græsted. Her blev vi modtaget af Erik Molin. Det var rigtig spændende at se de mange ting, som de havde samlet sammen og med stor ildhu restaurerer og bevarer for eftertiden: køretøjer, motorcykler, bøger, billeder, møbler, gamle pumper, telefoner, uniformer, ja der var ikke den ting som de ikke havde. Til sidst havde vi medbragt en pose kaffe og kage med og det blev indtaget med porcelæn bestik (hvidt med blå kant og CF-mærket). Derefter var det tid at komme hjem over, mange tak til jer Lis, Elsebeth,
Marianne, Ib og Kristian for et par hyggelige dage og til dig Bent, det var ærgerligt at du ikke havde muligheden for at deltage.
http://brs.dk/omstyrelsen/ historie/museumsdepotet/
På besøg hos Københavns Brandvæsen
På besøg hos Københavns Brandvæsen
FRIVILLIG - December 2012 - Side 12 / 14
Efterlysning. Vi er jo, som I ved, ved at lave vores BF historie.. Og vi har rigtig mange film, som vi har kikket igennem og mange af dem er rigtig gamle… Men vi mangler film og evt. lysbilleder, fra 1970 til nu.. Gerne noget med brand, redning og forplejning… Men alt har interesse.. Bare det er fra Civilforsvaret eller Redningsberedskabet… Det er fint hvis vi bare må låne, det du har, så vi kan få det spillet over… Vi vil meget gerne have vores historie bevaret, så vi håber du kan hjælpe os.. Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.. Kærlig hilsen Marianne Kjær Regionsleder Region Syddanmark 21435040
Regionsleder • Marianne Kjær • Ingridsvej 3 • Vester Nebel • 6040 Egtved • Telefon: +45 2143 5040 Web: www.bf-syddanmark.dk • E-mail: mksyddanmark@gmail.com
FRIVILLIG - December 2012 - Side 13 / 14
HER FINDER DU BEREDSKABSFORBUNDET På landsplan: www.beredskab.dk
Region Nordjylland www.bfregion1.dk
Region Sjælland http://www.bfrsj.dk/ (Ingen web-site aktiv p.t.)
Region Hovedstaden http://bfrh.dk/
Region Midtjylland http://www.bf-region2.dk/
Region Syddanmark http://bf-syddanmark.dk
Brug Beredskabsforbundet
Brug din kreds og region aktivt spørg om aktiviteter og uddannelse
Vi vil gerne have, at du som frivillig i det danske redningsberedskab, aktivt bruger Beredskabsforbundet og de muligheder vi stiller til rådighed for dig - vi er dit organisatoriske ståsted. Du er altid velkommen til at kontakte os.
Har du et eksempel på best Practice fra jeres kreds eller beredskab? - så del den med alle de andre tusinde frivillige i Beredskabsforbundet. Skriv en kort mail om emnet til e-mail-adressen angivet nedenfor. Så koordinerer vi i delprojektet “Best Practice” og bringer en omtale af de bedste forslag.
Vi ses til Nytårsgudstjenesten! Sæt datoen i kalenderen, og kom og vær med. Der er plads til frivillige fra hele landet: Region Hovedstadens højtidelige Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke: 9. januar 2013 kl. 19.00
Du kan også bruge Smartphone App’en BF Reporter, eller få din kreds info-assistent til at gøre det, når den i løbet af foråret 2012 bliver udbredt til alle kredsene. Husk: Et foto med frivillige igang med best practice aktiviteten, eller f.eks. et link til en web-site med jeres medlemsblad etc. 2. Viceregionsleder Flemming Elniff, Region Midtjylland, direkte: elniff@webspeed.dk
Send dit bidrag FRIVILLIG udkommer månedligt for at støtte dialog og videndeling mellem Beredskabsforbundets ledelse og den enkelte frivillige og mellem de frivillige. Landschefen er redaktør - og vil hver måned udvælge beretninger fra de frivilliges virke landet over. Du kan selv bidrage - enten direkte eller via din kreds - Brug den nye BF
Reporter App eller send en email med ord og foto direkte til Landschefen: pjt@beredskab.dk
Videndeling og best practice Hjælp os med at videndele på tværs af landets mange kredse. Fortæl om jeres initiativer som frivillige og aktiviteter andre
FRIVILLIG Redaktør og udgiver: Landschef i Beredskabsforbundet Per Junker Thiesgaard Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene
kan lære af.
FRIVILLIG - December 2012 - Side 14 / 14