FRIVILLIG februar 2015

FRIVILLIG Februar 2015

Politiassistent Søren Bjeverskov holder foredrag for frivillige i Næstved

Politihunden Yacob på besøg hos Næstveds frivillige

International tjeneste Frivillig i Sierra Leone, Vestafrika

1-1-2 Dagen afholdt for 7. gang på Christiansborg

FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle medlemmer i Beredskabsforbundet

Præsidenten og Beredskabsforbundets to vicelandschefer har trukket sig fra deres opgaver her i februar 2015 Baggrunden er sygemeldinger og andre omstændigheder, der har spillet sammen - som man også kan læse af pressemeddelelsen om Præsidentens fratræden på næste side.

Men heldigvis står vores organisation stærkt. Derfor kan vi slå fast, at Beredskabsforbundet også kan løse den slags uforudsigelige situationer.

Opgaverne for 2015 er fastlagt Vi har budget og resultatkontrakt. Og året 2015 er i forlængelse af det arbejde, der allerede er sat igang i 2014, og hvor vi gør organisationen klar til forandringerne i 2016 og frem.

Og dér hvor aktiviteterne sker i forbundet er i regioner og kredse. Præsidiets opgave er, sammen med Landsledelsen, at planlægge og skabe rammen - og de ting er på plads for 2015.

På den lange bane skal vi selvfølgelig på plads igen organisatorisk - for vi har behov for at såvel Præsidentens som de to vicelandschefers roller bliver fyldt godt ud igen.

Landschefen har iøvrigt lovet Landsledelsen, at han bliver på posten, om nødvendigt også efter Landsrådet i 2015, i en periode til vi har den øverste ledelse genetableret.

Derfor mødes Landsledelsen til ekstraordinært Landsledelsesmøde den 19. marts 2015 i Ringsted, for at drøfte de potentielle kandidater vi har i tankerne så vi sikrer en stærk organisation også i fremtiden.

Og allerede i april måned har vi forårsseminar, hvor organisationen - og udfordringen fra de nye store sammenlagte beredskaber - er i centrum.

Landsledelsen står sammen om at finde løsningen. Og vi tager opgaven med en professionel, positiv holdning - 'problemer' er altid til at løse...

Så en stor tak til jer alle for jeres ihærdige engagement og parathed til at tilpasse jer nye situationer.

Sammen gør vi en forskel.

Afslutningsvis vil jeg dedikere mine tanker til Ludvig Holländer Vi bringer i denne udgave to Mindeord om Ludvig fra hans frivillige kolleger i og omkring Barak H1.

Ludvig er allerede savnet - både som menneske og som den store arbejdskraft han var i arbejdet i Frøslevlejren.

Selv går mit venskab med Ludvig tilbage til starten af 1980’erne - og Ludvig har altid været en god kammerat og en solid støtte. Skulle noget gøres, så blev det gjort.

Også de svære opgaver.

Vi er mange, der vil huske Ludvig for sit utrættelige virke for at støtte civilforsvars- og beredskabs-sagen.

Ære være hans minde!

Per Junker Thiesgaard

Landschef

Fra dagen, hvor Tom Behnke blev konstitueret Præsident i 2014

Tom Behnke forlader præsidentpost København, 27. februar 2015, Folketingsmedlem Tom Behnke har besluttet at trække sig fra posten som præsident for Beredskabsforbundet. ”Jeg har været ramt af alvorlig sygdom, hvilket også har betydet, at jeg har måttet tage orlov fra Folketinget. Nu vil jeg samle kræfter til at forsøge at afslutte min tid som folkevalgt politiker på ordentlig vis, og derfor er jeg desværre nødt til at trække mig fra min post i Beredskabsforbundet,” siger Tom Behnke.

Det ærgrer Tom Behnke at skulle være nødt til at stoppe i utide. ”Jeg håber, de hurtigst muligt kan finde en afløser for mig og komme videre med de mange vigtige opgaver, som Beredskabsforbundet arbejder med,” siger han.

Landschefen i Beredskabsforbundet har fuld forståelse for Behnkes beslutning.

”Det er med beklagelse, at Beredskabsforbundet har modtaget meddelelsen fra Tom Behnke om hans øjeblikkelige fratrædelse fra posten som forbundets præsident. Men jeg forstår hans beslutning og håber, at han snart er helt frisk igen,” siger Per Junker Thiesgaard, der er landschef i Beredskabsforbundet.

Landsledelsen skal nu i gang med at indstille egnede kandidater til præsidentposten, men har ikke foreløbig en afløser klar for Tom Behnke.

Frivillige med 40 års jubilæum Skrevet af regionsledelsesmedlem i Region Sjælland Hanne Rasmussen og regional konsulent Mette Højgård Holm.

Næstved Brand og Redning har i år ekstraordinært kunnet fejre 40 års jubilæum for frivillige i Beredskabsforbundet, Preben Larsen og Holger Henrik Pedersen, der begge er en del af indkvartering og forplejningsgruppen i dag.

Preben Larsen fra Næstved blev indmeldt i det tidligere Civilforsvar og redningsberedskabet 3. april 1973 Han begyndte i forplejning og var desuden kredsformand for de frivillige i nogle år. Han har undervejs taget en række kurser i forskellige tjenestegrene. Længstvarende er dog et toårigt stabskursus. Han blev uddannet som førstehjælpsinstruktør i Beredskabsstyrelsen i 1997 med supplerende kurser og sluttede som instruktør i 2012 og vendte tilbage til forplejning/indkvartering.

Holger Henrik Pedersen fra Lundby har været frivillig siden 1974. De første mange år var han en del af brandtjenesten, og de sidste 8 år har han været med til forplejning og indkvartering.

Preben Larsen er ikke i tvivl om, hvorfor han stadig er frivillig. ”Når jeg stadig er med, skyldes det kollegaerne og atmosfæren, der er over det, når det hele pludseligt kan blive rigtigt alvor. Jeg ser derfor frem til endnu en række gode år med redningsberedskabet”.

Beredskabsforbundet kan som organisation være stolte over frivillige, der landet over har varetaget en pallette af opgaver gennem 40 år. En tid hvor behovet i beredskaberne har ændret sig og stadig gør det med de nye store beredskabsenheder, hvor nye opgaver kommer i spil – såsom Robust Borger og hvilken rolle den enkelte borger selv har i samfundet.

Travlt på vestegnen Af kommunikationsassistent Sune Schønnemann Vi er dårligt kommet i gang med 2015, men det har allerede været et begivenhedsrigt år for kreds Albertslund.

Det er nu ikke helt sandt, for den 31. december 2014 var den sidste dag Kreds Albertslund eksisterede. Fra 1. januar 2015 hedder kredsen ”Albertslund-Brøndby”. Beredskabschefen i Albertslund Peter Seloy havde gennem længere tid arbejdet på at udvide kredsen, og da beredskabschef Brian Eriksson fra Brøndby ønskede at starte et frivilligt beredskab, blev kredsledelsen kontaktet og forespurgt om vi ville være med til at oprette en fælles kreds for de to kommuner.

I forbundsregi bliver der ikke skelet til om de frivillige har kontrakt med Albertslund eller Brøndby kommune, da kredsen er en fælles kreds for begge kommuner og påtager sig opgaver så som førstehjælpsvagter mv. i begge kommuner. De frivillige får også samme uniform, med et nyt fælles logo, dog beholder Albertslund deres uniformer indtil de skal udskiftes pga. slidtage.

De frivillige i Albertslund og Brøndby kommuner har kontrakt med deres respektive kommuner, men har i deres kontrakt en klausul hvori de accepterer at hjælpe i den anden kommune. På den måde kan de frivillige fra Albertslund hjælpe til med opgaver for Brøndby kommune og omvendt. Der er allerede skrevet kontrakt

med 9 nye frivillige fra Brøndby og vi fortsætter vores rekrutteringsarbejde igennem foråret.

Det er jo ikke første gang vi er med til at starte noget nyt op, da Kreds Albertslund jo også er rimeligt ung (oprettet 2012), men det er altid en spændende opgave. Det er også en stor opgave pludseligt at dække et dobbelt så stort område og have dobbelt så mange frivillige, men alle i kredsledelsen er gået til opgaven med stor ildhu.

Den 3. februar blev der afholdt årsmøde i Albertslunds lokaler på Birkelundgård, hvor vores Kredsleder Sanne Seloy valgte at stoppe. Jeannette Nauta-Ridderstrøm, der har været infoassistent i regionen, blev udpeget som ny kredsleder.

Sanne har været kredsleder siden vores stiftende årsmøde i 2012 og har været en af de helt store drivkræfter i kredsen. Sanne bliver ofte kaldt ”Mor Sanne” i kredsen, da hun altid sørger for at alle har det godt, jeg er for eksempel selv en fattig studerende og det er sjældent jeg tager fra et møde uden et stykke kage til kaffen!

Der skal dog heller ikke være tvivl om at Sanne er en benhård forhandler og hun har skaffet mange gode opgaver til kredsen gennem tiden og vi ser frem til at hun vil fortsætte det gode arbejde i kredsledelsen som menigt medlem.

Mindeord - Ludvig Holländer

af H.A.J. Larsen, formand for bestyrelsen bag Barak H1 i Frøslevlejren Natten mellem den 11. og 12. februar 2015 mistede Barak H1 i Frøslevlejren sin trofaste støtte, Ludvig Hollænder.

Tilrettelæggelse af kustodernes tidsplaner, udlejning af lokaler i Barak H1 eller servicering af kustoder og gæster, man kontaktede ikke Ludvig Hollænder forgæves.

Ludvig Hollænder var efter mange års loyalt, trofast og pligtopfyldende arbejde for mange af Barak H1´s kontakter blevet synonym med H1. Dette var tydeligt ved bl.a. udstillinger uden for H1, fx. i forbindelse med en række af Beredskabsforbundets Landsrådsmøder på Nyborg Stand.

Barak H1 i Frøslevlejren var Ludvig Hollænders ”andet hjem”, hvor han i samarbejde med bestyrelsen havde mulighed for at udfolde sin praktiske kunnen samt afprøve mange ideer til bedste for H1´s gæster.

På det historiske område gik man aldrig forgæves til Ludvig – det var tydeligt, at CBU´s og Civilforsvarets samt besættelsestidens(1940 -45) historie havde hans store interesse og bevågenhed – en interesse og viden han altid var parat til at dele med såvel bestyrelsen som den

”lille arbejdsgruppe” på ”tirsdagsmøderne” i arbejdstøjet, når udstillingen skulle efterses og klargøres til næste sæson.

Vi – team ‘et i H1- mærkede naturligvis også, at Ludvig havde såvel accept som støtte til sit engagement hos hans hustru Ulla, til hvem der naturligvis skal lyde en stor tak for lån af Ludvig i forbindelse med de mange timers uegennyttig indsats, han gennem omkring 15 år har ydet for Barak H1 i Frøslevlejren – Beredskabsforbundets Informations- og Udstillingsbarak.

Lad mig slutte disse mindeord med mine sidste ord til Ludvig, da jeg sagde farvel til ham ved middagstid, onsdag den 11. februar: - ”TAK for indsatsen Ludvig” Æret være Ludvig Hollænders minde

Mindeord - Ludvig Holländer

Af Nina Lindhardt, formand for BF-Barakkens Venner Den 12. februar døde Ludvig Holländer 80 år gammel efter et strengt sygeleje. Han var engageret og aktiv i beredskabet i 60 år. Noget af en præstation.

Selv lærte jeg Ludvig at kende i 1991, da jeg blev regionsleder i Region III, som Region Syddanmark hed dengang, Vi har haft et nært samarbejde siden 2004, hvor jeg blev formand for BF- Barakkens Venner, hvor Ludvig var kasserer. Et job han- som alle andre opgaver han påtog sig - passede til perfektion.

Ikke bare passede han – som alle kasserere - godt på pengene. Han ringede også glædestrålende, når nogen havde givet en særlig pengegave til ” Vennerne”.

Udover kassererjobbet stod han for udsendelse af al post til foreningens medlemmer. ”Vennerne” havde også glæde af hans job som kustodekoordinator. Når man tiltrådte sin vagt, blev man altid modtaget af Ludvig, og vi kunne til enhver tid ringe til ham, hvis der opstod tvivl eller problemer under opholdet.

Ludvig efterlader sig et stort savn, og vore tanker går til Ulla og døtrene Anne-Mette og Karin. Æret være Ludvigs minde.

På ” BF-Barakkens vegne” Nina Lindhardt formand

Facebook - Veni, vidi, vici Jeg fandt det interessant at spørge Thomas Bigum, om den enkelte kreds skal have sin egen facebook side, eller om kredsenes kræfter skal koncentreres omkring Regionens offentlige side.

Af: Regional Konsulent, Torben Jensen, Syddanmark Veni, vidi, vici er en latinsk frase udtalt af Julius Cæsar i år 47 f.Kr. Oversat betyder det jeg kom, jeg så, jeg sejrede. Det må man sige at Facebook har præsteret. Det kan udnyttes når vi tænker synlighed, men hvordan kommer man i gang. For den lokale kreds kan det betyde en verden til forskel, at møde befolkningen hvor de færdes. De sociale medier skal tages seriøst.

Alle kredse har et budskab, og budskabet kan være kendskabet til frivillige, hvervning af frivillige, Robust Borger og generel information om beredskabet. Der er mange forskellige emner en kreds ønsker at informere om, og ikke mindst skabe synlighed omkring. Facebook er uden tvivl en kæmpe spiller, og udnytter man det sociale medie rigtigt, så kan man skabe god succes.

Thomas Bigum er partner og social adviser i virksomheden Bigum & Co.

Det kan være svært at komme i gang, og mange ved måske slet ikke hvordan, man succesfuldt kan bruge facebook. Derfor har jeg taget kontakt til en af tidens bedste Facebook eksperter, for at få lidt gode råd, så alle kredse kan få en god start eller mere medvind på facebook.

Hvorfor skal man bruge facebook til at skabe synlighed? ” Fordi det er her flest danskere opholder sig, når de benytter nettet og særligt sociale medier. Ikke alene opholder den enkelte borger sig på Facebook, men afgøre også, hvad der spredes af budskaber til atter flere mennesker i borgerens netværk. ”

” I de senere år har Facebook gjort det svært at være en lille facebookside. Det skyldes at indtægterne for Facebook består i at lade synlighed være afhængigt af om man vil betale. De store spillere har pengene, og går med til denne leg, mens de små spillere kvæles i støjen.

Det er i 2015 ikke længere givet, at man kan få gratis opmærksomhed, blot fordi man opretter en facebookside.

Facebookgrupper virker i dette tilfælde som en mulig løsning. Det er nemmere for fællesskabet at bevare kontakten med hinanden, hvis man benytter grupper på Facebook i stedet for sider. Der er ikke meget viral spredning, men da der heller ikke længere er det i gratisudgaven for en facebookside, så er det at grupper ser interessant ude som markedsføringsmodel. ” Der er ingen tvivl om at hvis man vil have synlighed, så koster det penge. Dog er der en anden mulighed, og det er at komme med et godt budskab. Sandsynligheden for

at der smides en kommentar, et like, eller at budskabet deles, afhænger helt og holdent af, om budskabet fanger den enkelte. Men er det mængden eller kvaliteten der skal være fokus på?

Thomas Bigum fortæller; ” Den amerikanske forfatter Brian Solis har indkapslet opgaven i ganske få ord. Engage or die!

De facebooksider som ikke aktiverer brugerne, de bliver druknet og holdt ude af opmærksomhedsbilledet hos andre brugerne.

De sider som aktiverer med deres historier kan fastholde, og gøre sig håb om at blive set, når de kommunikerer.

Straffen kommer hårdt. Når en opdatering ikke aktiverer andre brugere inden for de første minutter af dens levetid, så bremser Facebook den, så den er meget lidt synlig.

Omvendt gælder det også. Hvis en opdatering aktiverer brugere i de første minutter af dens levetid, så hjælper Facebook til, at den bliver set af atter flere. Indtil den ikke længere skaber aktivitet. ” Det hele kan godt blive lidt teknisk, og nogle af Jer forstår præcis hvad han siger, og andre er helt tabte. Men der er håb for alle, der gerne vil hjælpe. Helt lavpraktisk så kan den enkelte frivillige påvirke succesen, med ganske få midler. Jeg spurgte naturligvis Thomas Bigum, om han lige kunne komme med nogle ”easy to do” fif. ” Det vigtigste er at forstå det altoverskyggende råd.

Skab aktivitet. Den som administrerer siden skal skabe det, og dem der er med på siden, som også ønsker dens succes, skal være aktive. Indgå i debatter med kommentarer, dele og trykke synes godt om til det de har

lyst til at dele og synes godt om. Gør man det, så er det sundt for facebooksiden. ” Sidst men ikke mindst, så ville jeg gerne vide hvad en administrator kunne gøre for at skabe succes. Hans svar er ikke overraskende, men det kræver at man bruger lidt tid på statistik. ” Ud fra tallene som Facebook giver i "Indblik" kan administratoren se hvad der har performet godt i rækkevidde og aktivitet, og hvad der ikke har. Opgaven er simpel. Gør mere af det som skaber aktivitet og rækkevidde – og gør mindre af det som flopper. Gør det på de tidspunkter, der ser ud til at være optimale. For at regne noget ud om tidspunkter er opgaven at sætte sig i målgruppens sted. Er de på eller sover de? Spiser de eller arbejder de? Er de i haven eller indenfor? ” Jeg håber at du lærte en lille smule mere om hvor vigtigt et redskab Facebook kan være, og ikke mindst hvordan du kan hjælpe med at vise at, Beredskabsforbundet er tilstede og hvilke vigtige opgaver de har.

Sidder du som kredsleder og overvejer opstart af en lokal facebook side, så kontakt eventuelt Jeres regionale konsulent, eller mig, så skal jeg efter bedste evner hjælpe Jer i gang – eller finde en bedre måde at sprede Jeres budskab.

Sidst men ikke mindst, så husk Thomas Bigum´s ord; Aktivitet er vejen frem. Deltag i debatter, del og ikke mindst, så smid et like når i ser noget fra Beredskabsforbundet. I kan være med til at gøre en forskel. Hjælp er jo en æressag.

Frivillig i Sierra Leone Ved Frivillig ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Ejgil Boye Mortensen. Foto: Beredskabsstyrelsen.

Som frivillig i Redningsberedskabet er der mange muligheder for at få spændende udfordringer. En af dem er international tjeneste.

I forbindelse med bekæmpelse af Ebola-epidemien i Vestafrika var jeg i 2 måneder udsendt til Sierra Leone som Camp Manager for International Humanitarian Partnership (IHP).

IHP er en sammenslutning af 8 europæiske ”beredskabsstyrelser”, og IHP’s formål er at yde bistand til hjælpeorganisationer indenfor afgrænsede specialer i forbindelse med katastrofer af den ene eller anden art.

I praksis foregår iværksættelsen ved, at de enkelte landes beredskabsstyrelser byder ind med de specialer, de kan bidrag med i den konkrete situation, og de enkelte indsatser ledes efterfølgende af et af landene.

Danmark og Norge oprettede to Base Camps Et af Danmarks specialer er at oprette teltlejre, såkaldte Base Camps, hvor nødhjælpsarbejdere kan bo under deres udsendelse. Den oprindelige anmodning om støtte til indsatsen mod Ebola kom fra WHO, og Danmark og Norge indgik aftaler om at oprette hver en lejr.

Nordmændenes lejr lå i Muyamba ca. 120 km. øst for hovedstaden Freetown og danskernes lå i Port Loko ca.

120 km. nordøst for byen. Port Loko er landets næststørste by med ca. 40.000 indbyggere. De øvrige IHP-lande har også på forskellig vis bidraget til den

samlede indsat i landet. Luxemborg leverede for eksempel satellitudstyr, så der kunne oprettes internet og dermed Wi-Fi til alle gæsterne i lejrene. Lejrens administration var koblet til en dansk satellitforbindelse.

Oprindeligt blev der indgået aftale om, at lejrene skulle fungere i 6 måneder fra ca. 1. november 2014.

Lejren i Port Loko blev drevet af Beredskabsstyrelsen, men under IHP’s navn Begge lejre var indrettet efter samme koncept med store telte til indkvartering af 6 personer i hver med hver sin kabine, et køkken samt bade- og toiletfaciliteter. Den danske lejr var bygget til at kunne rumme 108 gæster og en stab på 10 medarbejdere. Udover nævnte faciliteter er der desuden en del nødvendig logistik så som vaskeri, værksted, vandrensningsanlæg, IT-systemer og Wi-Fi, skadestue og generatorer. Som en speciel enhed i denne lejr var der desuden opsat to Ebola Observation Units.

Disse var ment som en speciel sikkerhed, hvis en af lejrens beboere fik symptomer på Ebola, og de syge kunne i disse containere hurtigt blive isoleret og tilset i sikre omgivelser.

Formålet med lejren var at sørge for ordentlige indkvarterings-, spise- og hvileforhold for nødhjælpsarbejderne. Gæsterne var primært læger, sygeplejersker og laboranter, der arbejdede i de forskellige Ebola Treatment Centres, men også en del organisationsfolk fra bl.a. WHO. De fleste boede i lejren i en længere periode, men mange var også kun i lejren en enkelt nat.

Overvejelser før udsendelse.

Når der skal løses en opgave i udlandet, er det vigtigt at sammensætningen af teamet er rigtigt fra starten.

For det første skal det fastlægges, hvilke faglige funktioner, der skal dækkes. Der er således stor forskel på, om det drejer sig om en pumpeindsats, en transportopgave eller drift af en Base Camp.

Opgaven var her noget anderledes end normalt beredskabsarbejde, hvor der oftest skal løses en akut opgave. Her var det vores gæster, der skulle løse beredskabsopgaven med Ebola, og vi skulle servicere dem i en lang periode. Alene denne drejning fra operativ indsats til serviceorgan kræver overvejelser om teamets kunnen.

Teamets sammensætning Personalet kom primært fra Danmark, men Finland havde også hele tiden 2 med i staben. Når det er Beredskabsstyrelsen, der står for at løse opgaven, vil der nødvendigvis også være en del fastansatte folk med i staben. Der er dog tradition for, at der også anvendes frivillige og ligeledes civile. I den periode, jeg var i lejren, havde vi således en civil elektriker som var deltidsbrandmand, en civil mekaniker fra et beredskabscenter, en paramediciner fra Falck, som også er tilknyttet den Frivillige Indsatsstyrke i Herning, fire frivillige fra h.h.v. Ålborg og Hedehusene, en befalingsmand af reserven, 2 civile kokke med en fortid som cafeteriabestyrere i Beredskabsstyrelsen og endelig mig selv, som er frivillig ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland og med en fortid som fastansat i Beredskabsstyrelsen. Desuden var den ene finne frivillig redningshundefører.

I Base Camp Port Loko var de forskellige funktioner i store træk fordelt på følgende funktioner: Teamleder, leder af administrationen, IT, medic, kok, elektriker, tømrer, mekaniker og vandtekniker. Disse funktioner skal være dækket, for at den tekniske og administrative drift kan fungere. Herudover er det også meget vigtigt at se på de menneskelige egenskaber hos deltagerne, da man i udstrakt grad skal være indstillet på også at løse alle mulige andre opgaver på alle tider af døgnet. Man er på arbejde hele døgnet rundt alle ugens dage. Hvis strømmen svigter midt om natten, eller et telt er væltet på grund af regn, er der således kun et at gøre: Stå op og få det til at virke.

Som nævnt, er det således med meget forskellige baggrunde et sådant hold bliver sammensat. Og det er afgjort en af overvejelserne, man skal gøre sig inden man melder sig til den Internationale Pulje. Et sådant hold skal fungere fra første dag. Der er ikke tid til rystesammen-ture og gruppearbejde. Det er vigtigt, at den enkelte har et klart billede af, hvad der ligger i jobbet som speciale, og mindst lige så vigtigt at man er indstillet på at være en holdspiller, og at man kan leve tæt sammen med resten af teamet i en lang periode. Den normale udsendelsesperiode til dette projekt har været 4 – 8 uger.

Dagligdagen i lejren Teamets opgaver fordeles på to hovedområder: Servicering af gæsterne og drift samt vedligeholdelse af lejeren.

Når gæsterne ønskede at bo i lejren bookede de en indkvartering via e-mail eller ringede til receptionen. De store organisationer, der havde gæster boende i længere perioder, havde som regel en koordinator til at forestå

reservationerne. I Port Loko havde vi mange gæster fra den amerikanske organisation Partners in Health, men også fra Danmark var der en stor gruppe, idet Forsvarets Sundhedstjeneste til stadighed havde et hold på ca. 25 sundhedsmedarbejdere i lejren. Gæsterne kom fra mange forskellige lande, og havde derfor forskellige tilgange til indkvarteringen og spisevaner. I løbet af februar måned havde vi gæster fra 25 forskellige lande samt 15 amerikanske stater.

Til at holde styr på reservationer, værelsesfordeling og betaling var der udviklet et bookingsystem, som blev betjent af leder/administration og IT-medarbejderen og somme tider også af teamlederen og medic. I forbindelse med indtjekning fik gæsterne udleveret et adgangskort, og i vaskeriet blev udleveret sovepose, pude, madras og håndklæde samt en vaskepose. Gæsterne kunne i løbet af 1 til 2 dage få vasket tøj i lejrens vaskeri. Ved udtjekning afleverede gæsterne igen det udleverede i vaskeriet, og blev afregnet i receptionen.

Base Camp Port Loko havde ofte 100% belægning, og udover den daglige rengøring i teltene blev rummene gjort ekstra rent ved hver udtjekning. Det var derfor en stor fordel at have mange gæster, der blev boende i lang tid.

I administrationen foregik også al bestilling af varer til køkkenet og øvrige varer til lejren ligesom også økonomifunktionen lå her. Øvrige varer kunne for eksempel være et køleskab eller et par liggestole, levering af diesel, eller grus samt bestilling af en slamsuger, hvilket i Port Loko ikke altid er så nemt.

Udover selve indkvarteringen er forplejningen en vigtig del af serviceringen. Vi havde en eller to danske kokke samt 3 lokale køkkenhjælpere på h.h.v. morgen- og aftenhold.

Der skulle laves mad tre gange om dagen og desuden være mulighed for at smøre madpakker om morgenen.

Som et særligt indslag blev der afholdt grill-aftener hver anden lørdag aften for alle lejrens beboere.

Den anden del af opgaverne var det rent driftmæssige, for at få lejren til at fungere. Her var det først og fremmest vigtigt, at der altid var strøm og desuden vand. Uden strøm var det således ikke muligt at fremstille rent vand, sende vand rundt i lejren, tanke diesel, have internet eller lave mad, så de 4 generatorer skulle altid køre eller være serviceret og klar til at køre.

Den anden vigtige del af driften er vandrensningsanlæggene.

Vi havde fået lavet en boring på grunden, hvorfra vi hentede vandet op i 5 tanke a’ 10.000 liter. I lejren var der tre vandrensningsanlæg, der tilsammen producerede ca.

20.000 liter rent vand i døgnet.

Udover disse vigtige opgaver skulle der også gøres rent i alle telte, spisesal, køkken, toiletter og bad hver dag.

Desuden skulle vaskeriet være i funktion fra tidlig morgen til sen aften for at følge med til at vaske alt sengetøj og gæsternes tøj. Der skulle tømmes affaldsposer og samles affald op på området og alt affald blev brændt i afbrændingscykloner. Det lykkedes dog at finde en smed, som aftog alle vores aluminiumsdåser, og smeltede dem om til gryder. Vi fik 1 US dollar for en hel sækfuld sammenpressede dåser. Det var helt sikkert en dårlig forretning for os, når man ser på tidsforbruget, transport

med bil m.m. Men det var vigtigt for os, at dåserne ikke gik til spilde.

Til at hjælpe med at løse mange af de disse opgaver havde vi 27 lokale medarbejdere ansat. En ikke uvæsentlig opgave for teamet var således at være arbejdsleder for disse. Endelig var der ansat tre handymen til at hjælpe tømreren og elektrikeren.

De gjorde et godt job, men det krævede indlevelse og vejledning fra vores side, idet mange af dem ikke havde nogen indsigt i vestlige standarder og ingen træning havde i brug af f.eks. køkkenmaskiner og værktøj. Der havde således ikke været strøm i Port Loko de sidste 8 år, og der var ikke rindende vand eller kloak i byen, hvilket kan forklare noget af den manglende indsigt.

Stor opmærksomhed omkring lejren I forbindelse med statsminister Helle Thorning-Schmidts besøg i Sierra Leone den 19. januar besøgte hun også lejren i Port Loko. Det var en stor anerkendelse til de danske beredskabsfolk og det danske sundhedspersonale. Alle havde en god dag, hvor der blev informeret bredt om opgaverne, og både ansatte og frivillige samt hele beredskabet fik den opmærksomhed som det fortjente.

Når man ser på mulighederne for at finde et ordentligt sted at bo i og omkring Port Loko, er det nemt at blive populær. Og det var, hvad vi var. Campen havde et godt ry i alle organisationerne, i Port Loko og Freetown og langt udenfor Sierra Leones grænser, og der blev talt om den i flyene på vej frem og tilbage. Den eneste ulempe ved det var, at vi ofte måtte sige nej til gæster på grund af pladsmangel.

Se en overflyvning af lejren med drone: http://youtu.be/AijxnbNonzA

112-dag på Christiansborg Slotsplads Af chefkonsulent Benthe Petersen og kommunikationsassistent Sune Schønnemann

hvilket gør at der kommer flere mennesker forbi end der normalt ville gøre.

Onsdag den 11.2 2015 blev der for syvende gang afholdt 112-dag i og omkring Folketinget. I fællessalen blev der dagen igennem afholdt forskellige temaer, mens der på Christiansborg Slotsplads var udstillinger fra mange forskellige dele af beredskabet.

Hele slotspladsen var denne dag fyldt med køretøjer, små som store. Der var brandkøretøjer – ambulancer – redningsbåde og Beredskabsstyrelsen med deres store køretøjer med. Københavns Brandvæsen havde opsat et stort rødt telt med varme, som blev brugt til at indtage en stående frokost. Frokost var for udstillerne men også for deltagerne ved 1-1-2 arrangementet på Christiansborg.

Det er Forum for Samfundets Beredskab (FSB) der for syvende gang arrangerer den nationale 112-dag, hvor myndigheder og politikere fra hele landet sætter fokus på forskellige problemstillinger inden for samfundets samlede beredskab. I år var der fire temaer der blev diskuteret, nemlig ”Operative myndigheders brug af droner”, ”involvering og anvendelse af frivillige”, ”psykiske arbejdsskader hos ansatte i det civile samfunds beredskab” og ”integration af kystlivredningstjenesten i det præhospitale beredskab”.

På slotspladsen bliver der hvert år opsat en stor udstilling med materiel fra de forskellige dele af beredskabet, herunder Kystlivredningstjeneste, Beredskabsstyrelsen, Københavns Brandvæsen, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Falck, politiet samt Beredskabsforbundet.

Arrangementet var rimeligt velbesøgt, på trods af manglende omtale i dagspressen. Mange af de besøgende kom mere eller mindre tilfældigt forbi og var rigtigt glade over at opleve en så stor udstilling.

Heldigvis ligger arrangementet i børnenes vinterferie

Ved alle standene var der livlig aktivitet. Børnene kunne klappe en redningshund samt se hvordan den ved hjælp af sin lugtesans kunne spotte godbider der var gemt i spande/dåser rundt på pladsen. Ved en anden stand havde ungdomsbrandkorpsene fra Egedal opsat en mini røgdykkerbane som de mange børn prøvede at kravle igennem. Der blev også gennemført events med trafikuheld hvor en tilskadekommen skulle klippes fri af bilen. Ungdomsbrandkorpset fra Greve Brandvæsen gennemførte 2 seancer med slukning af brande.

Beredskabsforbundet og Bamsehospitalet Beredskabsforbundet blev placeret sammen med Bamsehospitalet hvilket tiltrak mange børn og deres forældre. Folderen om Robust Borger gav anledning til mange gode snakke med forældrene medens de ventede på, at børnene blev færdige på Bamsehospitalet. (fortsættes efter billederne)

Beredskabsforbundets havde opsat fjernsyn hvor filmene fra Robust Borgerkursus bliv vist.

frivillige kan bruges, hvilket allerede sker i Fredericia der har fået uddannet 23 frivillige ”dronepiloter”.

Ved middagstid ankom redningshelikopteren fra Region Sjælland og landede ca. 4 meter fra bagenden af BF’s telt. Heldigvis havde vi hyret mange frivillige samt alle deltagerne fra ungdomsbrandkorpsene til at være teltholdere, for ellers var vi fløjet væk. Det er et gevaldigt lufttryk der kommer når en helikopter lander. Det viste sig også, for da helikopteren i forbindelse med landingen fløj lavt hen over Beredskabsstyrelsens teltet, bukkede det totalt sammen. Heldigvis var der kun få personer i teltet og de slap uden de store skader.

Også området omkring psykiske arbejdsskader er et interessant område, da vi jo som frivillige ofte støtter brandvæsenet og derved kan blive udsat for traumatiserende hændelser. Som det er nu er det meget svært, at få anerkendt en psykisk arbejdsskade og den eneste anerkendte diagnose er PTSD. For Forsvaret gælder en særlov, der gør det nemmere for tidligere udsendte soldater at få anerkendt deres psykiske tilskadekomst, men bør det ikke også gælde de der bliver skadet herhjemme? Eksempelvis har politiforbundet 96 eksempler på politibetjente der ikke har kunnet få anerkendt PTSD som en arbejdsskade.

Et dejligt, stort men også koldt arrangement sluttede kl.

15.00 hvor alle glædede sig til at komme hjem og så varmen.

Selvom undertegnede ikke har fulgt debatten inde i Folketinget, er jeg sikker på at der har været meget fokus på de frivillige i hele beredskabet. Ud over det ene tema der direkte omhandlede frivillige, så er især brugen af droner ved længerevarende indsatser et område hvor de

Besøg af Politihunden Yacob - og dens hundefører De frivillige hos Næstved Brand & Redning havde tirsdag aften inviteret politiassistent Søren Bjeverskov til Manøvej for at holde et foredrag om politiets arbejde Søren Bjeverskov, der til dagligt er hundefører hos Københavns Politis hundesektion, havde til lejligheden skruet et meget interessant og godt foredrag sammen, hvor han blandt andet kom ind på nogle af de situationer hvor politiet og brandvæsnet har fællesnævnere på et skadested eller gerningssted.

Og om hvordan man ved simpel omtanke kan sporsikre en brandtomt, til fordel for politiets teknikkere, der senere skal undersøge årsagen til branden.

Derudover kom han selvfølgelig også ind på politiets arbejde med hunde og hvilke uddannelser og krav, der stilles til politihunden og hundeføreren, for at kunne arbejde som feks. narkohund, spængstof-hund eller patruljehund.

Aftenens foredrag fik ekstra krydderi, da Søren Bjeverskov også fortalte historier fra sit mangeårige arbejde i statens tjeneste - både som fængselsbetjent og som politimand, og om hvordan det var at blive fulgt af et kamerahold, da optagelserne til TV3´s kriminalmagasin "Politistationen" blev foretaget i 2010 / 2011. Her fulgte man blandt andet Søren og hans makker Kim i aktivt politiarbejde med hundevognen.

Afslutningsvis fik alle lov til at hilse på politihunden Yacob.

En 4-årig kælen og legesyg schæfer-han, der i aktiv polititjeneste er Søren Bjeverskovs tro følgesvend, når der skal arbejdes skarpt for at opretholde landets love.

Underviserkursus i Robust Borger giver smil på læben Skrevet af Thomas Dyhr, vicekredsleder i Kalundborg Jeg var på undervisningskursus i weekenden d.

8.-9. februar som underviser til Robust Borger og vil hermed gerne give en feedback på det, jeg oplevede.

Trods nogle lange dage kørte jeg smilende hjem. Udover forplejning, som jo altid er i top, havde jeg en super god og inspirerende weekend. Dejligt at møde ”kollegaer” fra nær og fjern.

Jeg har tidligere fået uddannelsen som forebyggelsesinstruktør men mener helt klart, at dette kursus var bedre. Og dette skal ikke opfattes, som at det tidligere kursus ikke var godt, eller at instruktører ikke var gode - på ingen måde. Jeg må blot indrømme, at den 1. halve dag omhandlende instruktør (facilisator) rollen / psykologi var helt i top for mange ”nye” undervisere. Selv har jeg undervisning i praksis og psykologien på plads som mellemleder i forsvaret.

Vil give en stor ros til Steen. Fantastisk underviser, 100 % ”klar i spyttet”. Ved hvad han snakker om og super god empati. Kunne jeg undervise halvt så godt som ham, ville jeg være glad.

Meget af det underviste i weekenden var gentagelse af det tidligere forebyggelseskursus, naturligvis. Men jeg har på ingen måde følt, at jeg har spildt min tid. Dette skal tillægges Steen som formidler, der formåede at præsentere pensum super godt.

Jeg er endvidere glad for måden, undervisningsmaterialet blev formidlet på (centralt styret). Folk kan naturligvis redigere i præsentationerne, men at kunne hente ”seneste” version savnede jeg fra tidligere virke.

Alt i alt, TAK for en god weekend.

Interesserer du dig for ledelse, koordina2on og eventsikkerhed? - Så er er jobbet som frivillig Crowd Safety Supervisor på årets Roskilde Fes+val måske noget for dig!

Roskilde Fes+val søger Supervisorer +l at varetage sikkerheden og beredskabet på campingområdet. Kan du tage ansvar når det virkelig gælder og kan du lide at hjælpe folk?

Så læs mere om jobbet, forventninger og hvad vi kan +lbyde dig på www.roskilde-fes+val.dk → More → Volunteers → RF Volunteers. Eller på følgende QR kode: Vi ser frem 2l at læse din ansøgning.

De bedste hilsener Kræn Falk, Filipe Monteiro og Kim Jensen

FRIVILLIG Her finder du Beredskabsforbundet på web: Region Nordjylland: www.bf-nordjylland.dk Region Midtjylland: www.bf-midtjylland.dk Region Syddanmark: www.bf-syddanmark.dk Region Sjælland: www.bf-sjaelland.dk Region Hovedstaden: www.bfrh.dk Landsforbundet: www.beredskab.dk

Bidrag til FRIVILLIG indsendes til: frivillig@beredskab.dk FRIVILLIG udkommer i slutningen af hver måned og har deadline en uges tid før.

Husk gode fotos til din historie. Og husk en god billedtekst.

Du kan også skrive til: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene - mrk. FRIVILLIG