FRIVILLIG september 2015

FRIVILLIG

SEPTEMBER 2015

Carsten Iversen: Vi skal være stolte af vores navn Flygtninge i Rødbyhavn: En lærerig proces Forplejning i top: Pasta, kødsauce og kagekone i Grenaa FLAGDAG 2015

Vi skal være stolte af vores navn Ambitiøs, idérig og rummelig, det er de tre ord Beredskabsforbundets nye landschef beskriver sig selv med. Vi har besøgt ham på hans arbejdsplads i Aalborg til en snak om frivillighed, integritet og hans tanker om Beredskabforbundets fremtidige rolle i samfundet

Tekst og foto: Bibi Kirkegaard, kommunika6onskonsulent

Carsten Iversen er et kendt navn i beredskabskredse. Kendt som beredskabschefen, der i 1997 blev ansat ;l at afvikle Roskilde Brandvæsen, men som i stedet lavede en handlingsplan, der over en årrække skabte et brandvæsen med succes. I august ;ltrådte han som landschef for Beredskabsforbundet En vig;g del af handlingsplanen dengang var også de mange frivillige med ;lknytning ;l brandvæsnet, og Carsten har al;d været mo;veret af de frivillige, siger han.

– Der er et stort poten;ale i frivillig-­‐aspektet, hvis man ellers vil noget med det. Det ville vi i Roskilde, for enten har man noget, som virker, eller også har man det ikke. Vi lavede simpelthen opslag i medierne, hvor vi beskrev egentlige s;llinger, men hvor vi ansaIe folk som frivillige – gennem optagelsesprøver og al;ng. Og så gjorde vi et stort stykke arbejde for, at de skulle føle sig værdsat. Nogle steder har de frivillige nogle aflagte biler fra brandvæsnet. Her blev de fuldstændig integreret på holdet. Det vil sige, at de frivillige kørte med de samme brandbiler og brugte det samme udstyr, som de fastansaIe gjorde. Der var ikke noget, der hed ’jeres udstyr’ og ’vores udstyr’. Vi fik også lavet aRaler så, hvis en fast mand skulle på kursus, så blev en frivillig hentet ind i stedet for en anden fastansat, der skulle betales på overarbejdsbetaling – og de penge, vi sparede på overarbejde, røg direkte ;lbage på de fasteansaIes uddannelseskonto. Det

betød, at de kunne få dobbelt så meget uddannelse og de frivillige kom oRere ud på opgave og fik en oplevelse. På den måde blev de frivillige værdsat og fik lov ;l at udvikle sig ;l det, de gerne ville.

Det er nogle af de tanker Beredskabsforbundet nye landschef tager med ind i organisa;onen. De første skridt vil han dog tage et helt andet sted.

– Jeg ser det som en af min første opgaver at skabe klarhed over, hvad Beredskabsforbundet er.

Fordi jeg har en oplevelse af, at det er uklart for nogle, hvad Beredskabsforbundets rolle i samfundet egentlig er. Hvad er det, vi kan bidrage med, og hvad forventer vores samarbejdspartnere af os? Netop, fordi jeg har siddet på den anden stol, ved jeg, hvad beredskabschefer tænker om forbundet… og der kan være nogle, som oplever os som en konkurrent ;l noget, uden at vi er det.

Det konkurrenceelement kunne jeg godt tænke mig at sæIe ud af spil og i stedet sige: Hvad er det, Beredskabsforbundet skal? Hvad skal vores integritet være i det samfund og det beredskab, som vi gerne vil være og er en del af. Skal vi holde fast i, at vi som forbund slukker ildebrande og pumper vand, hvis det netop er det, der er ;l hinder for, at vi kan få en bedre integritet i andre sammenhænge?

Det civile beredskab er vig0gt

Derfor mener Carsten Iversen, at det bliver vig;gt for ham at komme ud og høre vores samarbejdspartnere, hvad de fores;ller sig, at en organisa;on som Bered-­‐ skabsforbundet kan bidrage med? Han tror på, at vi har en vig;g rolle at spille, når vi taler civilbeskyIelse.

Og han ser den strategi, der er lagt for Robust Borger–uddannelsen som en stærk vej ;l at komme videre som et forbund, der vil kunne lykkes med noget.

– Hele tanken om det civile beredskab, tror jeg, er rig;g set. De nye beredskabsenheder vil forvente, at de har styringen af det opera;ve beredskab, og hvis vi går ind og laver forstyrrelser der, så tror jeg, vi bliver hægtet af. Så bliver det for vanskeligt at finde støIer i det, som kunne være vores rolle i det civile beredskab.

ERer i mange år at have haR frivillige kræRer som en del af dagligdagen, ved Carsten Iversen godt, at det for en del af de frivillige i beredskabet netop handler om at være med ;l det opera;ve.

– Deres rolle skal bare være i kommunerne og de nye enheder. Det er kommunen, der har forplig;gelsen ;l at slukke ildebrande, og der vil de frivillige helt klart have en rolle – men inde i det kommunale beredskab. De frivillige skal i høj grad – og jeg tænker endda i højere grad end ;dligere – være en del af det opera;ve beredskab.

Det, som jeg tænker bliver forbundets rolle i den henseende, er at sørge for, at der er ordentlige vilkår for de frivillige i kommunerne.

Dermed kan vi også sikre, at beredskabsenhederne og kommunerne er opmærksomme på, at her er der en ressource, som både økonomisk og socialt er en kæmpe fordel – både i den civile beskyIelse, i indkvartering og forplejningstjenesten og i et opera;vt beredskab.

Indsatser har det jo med at ændre sig. Et hus brænder enten, ;l der ikke er mere at brænde, eller der er kommet vand nok på, så det er slukket. Det regner vi i ;mer. Men f.eks. stormskader og oversvømmelser kan være meget mere langvarige indsatser, hvor vi virkelig kan vise vores værd. Hvor de frivillige virkelig kan vise, hvad de dur ;l, når det gælder om, at der er folk nok ;l at få alle enderne ;l at nå sammen over lang ;d. Netop, fordi det handler meget om hænder og ikke mindst om omsorg, kommer det sociale gen ind, som mange frivillige har udviklet igennem mange år.

Talent skal udvikles Landschefen mener også at, når man er en organisa;on med 7.500 medlemmer, som frivilligt ønsker at gøre en samfundsmæssig indsats, så har samfundet pligt ;l at lyIe ;l dem og ;l at være med ;l at sikre, at de frivillige har nogle ordentlige vilkår i deres virke i samfundets tjeneste. Som landsledelse skal vi så sørge for, at de frivillige ved, hvad deres rolle er og samfundet skal vide, hvad vi kan.

– Én ;ng er samspillet mellem den frivillige del af organisa;onen og den ansaIe del af organisa;onen.

Det andet, vi skal være helt klar på, er vores organisa;ons struktur og virke måde. Hvad er en landschef i forhold ;l et landssekretariat, og hvad er en sekretariatsleder i forhold ;l en landschef osv. Det er afgørende vig;gt for en organisa;on, at der hele vejen er en klarhed over, hvem gør hvad, og hvem har ansvaret. Jeg har undervist i ledelse i mange år, og en af de ;ng, jeg siger, er, at hvis ikke man kan tegne en forståelig organisa;onsplan, så virker den ikke. Noget af det, som jeg kan, er at skabe organisa;oner, der virker, og det kunne jeg godt tænke mig med den her også.

Ikke sådan at forstå, at den ikke virker, men min erfaring er, at når der kommer nye ledere i toppen, så sker der mange nye ;ltag. Det gælder også, selvom man ikke har planer for at lave al;ng om.

Der er i dag en gensidig a_ængighed i, at rykker man A, så bliver både B, C og D også påvirket, og pludselig er hele organisa;onen under forandring. Noget af det første, jeg gør som chef, når jeg kommer ud i en ny virksomhed, er at starte med at lave et kæmpe kompetenceudviklingsprojekt, hvor man kan uddanne sig ;l det, som der forventes af en. Alt for mange medarbejdere og ledere får stress eller føler sig alt for sårbare, fordi kravene ;l dem er større end de kompetencer, som virksomheden har givet dem.

Der kommer ;l at ligge et fokus på, at ansaIe, frivillige og ledere skal være trygge ved det, de laver, fordi de ved, at de har kompetencerne og færdighederne ;l det, de bliver sat ;l.

Jeg ved at der i Beredskabsforbundet er en fantas;sk vilje, og den skal vi benyIe os af, i vores rolle i denne

nye komplekse virkelighed, som verden har udviklet dem, hvorfor det er noget skidt, og hvad der kan sig ;l. Jeg tænker, at en af de mo;verende faktorer ændre det ;l noget bedre eller ligefrem godt. Jeg for dyg;ge folk, som f.eks. har talent for ledelse, sæIer pris på, at folk laver fejl, hvis det er fordi, de kunne være, at de får mulighed for at uddanne sig på gået langt i deres stræben eRer det bedre. Men jeg et niveau, som også i deres civile liv kan bruges ;l forventer selvfølgelig, at vi lærer af fejl, og ikke noget. gentager dem. Jeg bruger meget energi på at Det kan jo også være talenter imellem de frivillige, anerkende folk, og en af mine forcer er, at jeg ikke som vi pludselig får øje på og tænker: Hov, der er da tager ret mange beslutninger på andres lederes et poten;ale her. Det er ikke sikkert, at du vil være vegne, jeg mo;verer dem ;l selv at træffe leder, men dine talenter skal vi udvikle, så det, vi har beslutninger. Det er det, de lærer noget af. Men det brug for dig ;l, har vi også sørget for, at du har er oRe svært af få ledere under sig ;l at tage en kompetencerne ;l. Jeg tror, der er en udfordring i, at beslutning, det er skønnere hvis chefen har taget der er rig;g mange, der gerne vil, men ikke har den. Noget af det, der mo;verer mig mest, er at få kompetencerne ;l det, de har fået som opgave. Det andre mennesker ;l at tage kloge beslutninger. Man vil jeg gerne skabe mulighederne for, at de får. skal tænke sig om, og man skal gøre sit bedste.

Den er på den måde, vi kan sæIe et stærkt hold. Når vi vil noget, så er der et stærkt hold, der har Den overordnede drøm kompetencer ;l at være ambassadører for det, vi vil Carsten Iversen glæder sig ;l for alvor at komme i – så de andre også vil være med på det. Mit moIo er gang med sit nye hverv som landschef. Glæder sig ;l det skal give mening, det skal forhindre, at der sidder at skulle være med ;l at gøre en forskel med den nogle stopklodser, som egentlig viden, han har – både inden for har alt for mange muligheder for beredskab og inden for “Jeg ser som min at lukke ;ng ned, som ikke skal organisatorisk ledelse. lukkes ned, men hvis det ikke fornemmeste opgave – Jeg ser som min fornemmeste giver mening, så giver det opgave at være en landschef, at være en landschef, som bliver respekteret de steder, modstand. de frivillige har brug for at som bliver respekteret hvor En indre krystalkugle blive lyIet ;l. Jeg skal sørge for, Carsten Iversen er – ifølge ham at der er ressourcer ;l det, vi de steder, hvor de selv – en ambi;øs mand, som gerne vil og som samfundet frivillige har brug for forventer. Jeg skal også vise mig oRe tænker anderledes, og er på baggrund af det kendt for både ude ved personalet for at at blive lyttet til.” noget godt og noget skidt. anerkende deres opgave og det – Når man al;d tænker de laver, men min primære rolle anderledes, så er der al;d nogle, der ikke synes, det tror jeg bliver at søge for at hente de ressourcer, der er sjovt. En af mine ;dligere leder, har engang sagt, er brug for, for at kunne eksistere. Hvis ikke man har at jeg har en indre krystalkugle, hvor jeg kan se, om ressourcer, og hvis ikke man har integritet, så ;ng går godt eller skidt. På en måde har han ret, for eksisterer man ikke. Den største udfordring med det når jeg kaster mig ud i noget, så ved jeg, at den her hverv er at komme hele vejen ud og at fortælle retning tør jeg godt løbe i. Krystalkuglen er i stand ;l folk, at den vig;gste dis;nk;on man kan have på er at fortælle mig, om ;ng kan ende i en katastrofe eller sit navneskilt. Det er ikke store messingknapper på fiasko. Hvis det ikke er ;lfældet, så giver vi den gas skuldrene der er vig;ge, det er den respekt, man har og kommer ud over stepperne. Til gengæld er jeg ret fået af andre, fordi man er, den man er som person. hur;g ;l at lukke ;ng ned, hvis jeg konstaterer, at det Knapper er noget man fandt på, den gang en leder bliver ikke en succes, for så skal vi gå i gang med kommanderede med folk, den ;d er forbi nu er det noget andet. Der er ingen grund ;l at bruge en evner som leder i bred forstand der er eRerspurgt. masse energi på noget, som hur;gt ser ud ;l ikke at Dem, der får noget ;l at ske, dem der rykker, det er blive den succes, man havde regnet med. Det er ikke dem, jeg har størst respekt for. Vi er et uniformeret noget, jeg ærgrer mig over, for der kommer al;d en korps, derfor hører messingknapperne ;l, men vi skal ny mulighed. Intet er ;lfældigt, det er en mulighed have folk ;l at forstå, at det er deres navn og deres man har udnyIet. gerning, de skal være stolte af.

Noget af det, der er særlig vig;gt for Carsten Iversen, Den overordnede drøm om, hvad han kan bidrage er, at folk ved, hvem han er. Lige som han bruger med som landschef er også klar. meget ;d på at anerkende sine medarbejdere i – Min drøm og vision er, at jeg kan være med ;l at få hverdagen. det gjort klart, hvem vi er og hvad vores opgave er. Så – Jeg er et ret rummeligt menneske, og folk ved, hvor de frivillige, som er i organisa;onen nu, og vores de har mig. Det er vig;gt, at mine medarbejdere ved, samarbejdspartnere siger: Nu er vi ikke længere så at når de har gjort noget godt, så kommer jeg og utrygge ved, om vi skal være her eller ikke skal være roser dem, og det gør jeg fak;sk rig;g ;t. Når de har her. Nu er det klart for os og for samfundet, hvorfor lavet noget skidt, så kommer jeg og drøRer med vi er her. Og det var en god rejse!

CV – den korte udgave 2014-­‐: Renova;onschef, Aalborg Renova;on 1997-­‐2014: Roskilde Brandvæsen, Beredskabschef 1995-­‐1997: Roskilde Brandvæsen, kons;tueret Beredskabschef 1992-­‐1993: Korsør Kommune Vicebrandinspektør / kursusleder Carsten Iversen har ud over sin beredskabsuddannelse læst ledelse gennem flere år og afsluIer i foråret 2016 en MGP. Master in Public Governance. Hans afsluIende opgave vil komme ;l at omhandle Beredskabsforbundet som organisa;on.

Gør dine venner robuste - og vind en gave til 4.000 kr.

Frivillige i Region Syddanmark kan nu deltage i konkurrencen om en valgfri gave til 4000 kr.

Det eneste DU skal gøre, er at få to af dine venner eller familiemedlemmer på Robust Borger kursus og efterfølgende sende et billede af deres kursusbevis.

Du deltager med 1 lod til lodtrækningen, for hver 2 kursusbeviser du sender et billede af.

Læs konkurrencebetingelserne på www.bf-syddanmark.dk Konkurrencen kører fra 1. juli 2015 til og med 1. december 2015 Undervisere i Robust Borger kan ikke deltage i konkurrencen.

Billederne sendes til RobustBorger@gmail.com med tydelig angivelse af, hvem du er og hvilken kreds du tilhører. www.bf-syddanmark.dk

FLAGDAG 2015 Tekst og foto: Bibi Kirkegaard, kommunika6onskonsulent

Karen Ellemann samt Folke;ngets formand Pia Kjærsgaard.

Vejrguderne spillede voldsomt med musklerne på årets Flagdag for Danmarks Udsendte, den 5. september 2015. På Kastellet blev regnbygerne mere og mere insisterende, ikke mindst da daværende forsvarsminister Carl Holst, forsvarschef general Peter Bartram og viceforsvarschef generalløjtnant Per Ludvigsen for første gang skulle overrække Forsvarets Medalje for Interna;onal Tjeneste 1948-­‐2009.

Da den floIe parade nåede Chris;ansborg Slotsplads tog regnen for alvor ;l, og som en af dagens talere sagde ;l stor fornøjelse for de ;lstedeværende: Man siger, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Det er godt nok løgn!”

Til selv kransenedlæggelsen fik et par solstråler dog lov ;l at bryde igennem.

HKH prins Joakim og HKH prinsesse Marie deltog også i dagens høj;delighed sammen med flere af folke;ngets medlemmer, heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen, social og indenrigsminister

Trods vejret blev Flagdag for Danmarks Udsendte 2015 gennemført og taget i s;v arm af de mange, der stod parade i silende regn . Men der var riR om den varme kaffe ;l den eRerfølgende recep;on.

Beredskabsforbundet var repræsenteret med fane og ved deltagelse af vores ambassadør Cath Alexandrine Daneskiold-­‐Samsoe som forestod kransenedlæggelsen på vegne af forbundet.

Til stede var også Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen.

Stemningsbilleder fra flagdagen

Stemningsbilleder fra flagdagen

Stemningsbilleder fra flagdagen

Flygtningene i Rødbyhavn Af Bri9a Mortensen, vicelandschef og Finn Antonisen, brandchef ved Lolland-­‐Falster Brandvæsen Foto: Knud Jørgensen, viceregionsleder i RGN Sjælland Mandag den 7. september blev Lolland-­‐Falster Brandvæsen bedt om at gøre klar ;l modtagelse af flygtninge. I første omgang skulle der gøres klar ;l 150 personer, en umiddelbart overkommelig opgave.

Havneskolen i Rødby Havn blev åbnet, og klargøringen blev påbegyndt.

I løbet af dagen steg meldingerne om, hvor mange flygtninge der skulle gøres klar ;l. Inden dagen var omme blev det besluIet, at der skulle gøres klar ;l at modtagelse og forplejning af 1.000 personer.

Meldingen, om at vi skulle etablere indkvartering og forplejning, gav i sagens natur hek;sk ak;vitet i Brandvæsnet. Vores frivillige styrke blev sammen med Brandvæsnets faste stab ak;veret og gik i gang med at opreIe stab, indreIe indkvarteringsstedet og gøre klar ;l at kunne forpleje de mange mennesker.

Beredskabsstyrelsen var ligeledes ;lkaldt med oIe-­‐ ni værneplig;ge og en befalingsmand.

Beredskabsstyrelsen havde ekstra senge og madrasser med, da Lolland-­‐Falster Brandvæsen ikke råder over ;lstrækkeligt med madrasser. I løbet af kort ;d blev Havneskolen i Rødbyhavn omdannet ;l indkvarteringssted i et godt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, frivillige og faste medarbejdere ved Lolland-­‐Falsters Brandvæsen.

På indkvarteringsstedet var der i hele perioden værneplig;ge fra Beredskabsstyrelsen og frivillige fra Brandvæsnet, der under ledelse af en indsatsleder fra Brandvæsnet sørgede for at alle opgaver omkring indkvarteringsstedet kunne løses hur;gt og smidigt.

Med hjælp fra gode leverandører, som er parat ;l at hjælpe med at fremskaffe de fornødne råvarer kunne forplejningsmandskabet ;lberede både noget frokost og senere et mål;d varm mad ;l 1.000 personer. Sidstnævnte blev frems;llet på det gode, gamle feltkomfur.

De frivillige i Lolland-­‐Falsters Brandvæsen blev derudover bedt om at gøre klar ;l at håndtere morgenmad ;l de mange flygtninge ;rsdag morgen.

Set i lyset af, at indsatsen kunne trække ud, valgte vi at gøre brug af Dansk Røde Kors’ ;lbud om at s;lle med et mobilt køkken, som kan håndtere 300-­‐400

personer. Ud over mobilkøkkenet blev fælleskøkkenet i Sakskøbing også bedt om at deltage. Det ville have blevet en meget stor opgave for vores forplejningsmandskab, hvis det alene skulle producere mad ;l 1.000 personer eller måske flere i en længere periode. Det var derfor vig;gt hur;gt at få andre på banen. ERer det første døgn var Fælleskøkkenet og Dansk Røde Kors klar ;l at forpleje de mange mennesker, og vi kunne trække vores forplejningsenhed ;lbage eRer vel udført opgave.

ASF-­‐Dansk Folkehjælp var klar med yderligere indkvarteringsmateriel og mandskab, hvis situa;onen skulle udvikle sig.

Det viste sig, at der hur;gt kom civile personer ;l stedet med masser af tøj og mad. Der var mad i alle afskygninger, og det var svært at styre. De mennesker, der kom med mad, afleverede det oRe ;l den første og bedste person, de stødte på.

Noget blev bare sat på græsplænen uden for indkvarteringsstedet, og det var svært at vide, hvor længe den ferske mad havde stået på græsset. Det er meget vig;gt i en sådan situa;on, at der er styr på, hvad der bliver udleveret, da et udbrud af dårlig mave kan være katastrofalt. De madvarer der, blev leveret af civile borgere, omfaIede alt muligt forskelligt såsom pizza, konserves, frugt, drikkevarer, slik, ferskt pålæg m.m.

En af de ;ng, vi kan lære af deIe, er, at de sociale medier lynhur;gt generer diverse indsamlinger, som i praksis er meget svære at styre, særligt i den første fase hvor fokus er reIet imod at får en driRsfase i gang.

Vi oplevede også i hele perioden, at der kom henvendelser fra rig;g mange enkeltstående borgerer, der gerne ville hjælpe. Her takkede vi pænt nej, da det er meget svært at håndtere medhjælpere som ikke kender de forskellige organisa;oners arbejdsmåder. Der er i øvrigt også en forsikringsmæssig problems;lling i at tage hjælpere ind, der ikke er en del af vores organisa;on. Hvem har ansvaret hvis en sådan hjælper kommer ;l skade. Hvem skal sikre at hjælperne eksempelvis bære sikkerhedsfodtøj, eller andet sikkerhedsudstyr hvor deIe er påkrævet?

Administra;onen på Skibevejen var kommandopost, og de havde rig;g travlt med al logis;k. Det var vig;gt, at der blev ført en udførlig log for senere at kunne få et samlet overblik over omfanget af opgaven. Og for at ingen opgaver blev glemt undervejs.

Kommandoposten blev bemandet med frivillige og faste medarbejdere i døgndriR fra mandag formiddag ;l torsdag aRen.

Det tager ca. et døgns ;d at få driRen ;l at køre, når man skal indkvartere og forpleje ca. 1.000 personer og i den akuIe fase kan ;ngene virke uoverskuelige.

ERer tre hek;ske døgn blev det besluIet at indkvarteringsstedet skulle nedlægges, da det fra centralt hold var besluIet, at strømmen at flygtninge og migranter skulle håndteres anderledes. Der var derfor ikke længere behov for vores indsats.

Torsdag aRen var Havneskolen ryddet, og alt materiel pakket ned og returneret. Røde Kors tog sig af de meget store mængder af tøj, sko og andre gaver, som var blevet indleveret i ugens løb.

På de forholdsvis få dage var der indleveret så store mængder, at det skulle flere lastbiler ;l for at transporter det videre. Røde Kors vil eRerfølgende sørge for at alt det indleverede bliver sorteret og viderebragt der hvor det gør mest nyIe. Der er brugt mellem 700-­‐800 mande;mer af frivillige på de fire dage, det varede, plus et endnu ikke opgjort antal mande;mer af fastansaIe. Samarbejdet imellem de involverede organisa;oner har fungeret fantas;sk, og alle har budt ind med det, de havde mulighed for. Der er ingen grund ;l at frygte konkurrence, for der er rigeligt at lave ;l os alle, når ’ballonen går op’.

Løsningen af en opgave i denne størrelsesorden kræver rig;g mange ressourcer, og den ville være en svær at gennemføre, hvis vi ikke kunne trække på vores frivillige styrke. Vores frivillige har i hele forløbet ydet en formidabel indsats på alle niveauer, uanset om det har været forplejning, stabsarbejde eller prak;sk arbejde på indkvarteringsstedet.

Rekordbesøg på Robust Borger-stand i Helsingør Tekst og foto: Informa6onsassistent Flemming H. Ohm, Region Hovedstaden Rig;g mange børn og voksne havde fundet vej ;l brandsta;onen på Klostermosevej i Helsingør, hvor Nordsjællands Brandvæsen, Brandmandsforeningen, BrandkadeIerne og Beredskabsforbundet holdt Åbent Hus for borgere og andet godpolk i anledning af den årlige Kulturnat i Helsingør.

Vicekredsformand Søren Simonsen have påtaget sig opgaven at opbygge en stand med fokus på ’Robust Borger’, og ved hjælp af materialer – hentet fra det regionale depot – var der masser af blikfang. Og standen havde stor succes med rig;g mange

besøgende, der prøvede deres viden af på ”robust borger-­‐området” ved hjælp af en række spørgsmål og en konkurrence.

Godt 12 frivillige fra kredsene Helsingør og Allerød medvirkede, fortæller kredsleder Lars Kirchhoff, der sammen med de øvrige havde travlt med at besvare spørgsmål fra alle de forventningsfulde og interesserede børn og voksne, der ville vide mere om ”Robust borger”.

De mange henvendelser skal nu være med ;l at få gang i uddannelsesak;viteterne i kredsen.

Der var under arrangementet flere af de besøgene, der også ønskede at melde sig som frivillige.

Musik, stegt flæsk og højt humør Tekst og foto: Margit Svangaard, kommunika6onsassistent En lidt grå lørdag formiddag mødte 14 musikere op i Horsens, klar ;l afgang med bussen ;l det sønderjyske. Som al;d i højt humør – for hverken silende regn eller blæst kan stoppe vores velspillende musikkorps.

Denne lørdag, den 12. september, skulle Beredskabsforbundets Musikkorps spille ;l det Sønderjyske Frivillige Brandværns stævne i Chris;ansfeld, så sidst på formiddagen kørte bussen fra Horsens godt pakket med instrumenter og uniformer.

Vi blev, sammen med korpsmedlemmer fra resten af landet, modtaget i Chris;ansfeld med stegt flæsk, persillesovs og kartofler, vel;lberedt af et lokalt forplejningshold. Det herlige mål;d mad blev indtaget, og så blev der s;llet op ;l fælles march gennem byen med alle fanerne og musikkorpset i front.

Det var noget, der virkelig fik byens borgere ud på gaden, og der blev ivrigt taget billeder og optaget videoer af det floIe optog.

Solen havde nu valgt at bryde igennem det grå tæppe og sprede sine skønne sensommerstråler ned over Chris;ansfeld, så eRer den musikalske tur gennem Chris;ansfeld blev der hygget med grillpølser, øl og vand, mens der blev snakket på kryds af og tværs af korpset.

Sidst på eRermiddagen var det ;d ;l at vende næsen hjemad. Der var meget s;lle i bussen eRer en hyggelig, lille march og dejlig forplejning. Da vi landede i Horsens, var lørdagen ved at gå på hæld, og Musikkorpset kunne igen sæIe et flueben på listen over et vellykket og velspillet arrangement.

Militærmand og frivillig Flyvevåbenets garagemester er vicekredsleder i Billund Tekst og foto: Torben Jensen, regional konsulent, Region Syddanmark Til daglig er Klaus Simoni garagemester på Fighter Wing Skrydstrup, hvor han assisterer piloter og flymekanikere. I fri;den er han vicekredsleder i Billund-­‐kredsen, og det er noget han brænder for.

– I stedet for at sidde og falde hen i sofaen, syntes jeg, det er sjovere at bruge ;den på gøre noget for andre, siger Klaus.

I gamle dage var Klaus ’Gullaschsbaron’, men i dag bruger han primært ;den på førstehjælpsvagter, som han finder meget interessant. Senest var han ak;v som førstehjælper ved Vorbasse Marked. I sit daglige arbejde på flyvesta;onen er Klaus dis;nk;oneret som konstabel af reserven, og han har utallige ;llidskrævende opgaver. En af de opgaver, Klaus nyder mest, er når han kører ”TOPGUN”-­‐piloterne ud ;l deres fly.

– Det er altså lidt specielt at sidde sammen med verdens eliten inden for kampflyvning, som på ydersiden er helt almindelige mennesker, men inderst er toptrænerede jægerpiloter, som stort set hele verden er misundelige på – og Danmark har nogle af verdens bedste jægerpiloter, fortæller Klaus.

Klaus sørger bl.a. for, at flyet har nok ilt med ;l flyvningen, og at flyets reservesystem er klar med hydrazin.

– Jeg elsker mit job og er meget stolt, også selvom jeg eRer missionerne skal indsamle piloternes ;sseposer – det høre med ;l jobbet, griner Klaus.

Forbundsmæssigt har Klaus en klar idé om, hvad der skal ske med Billund-­‐kredsen. Den skal udvikles, og frivilligtanken skal udbredes. Især hvervning af nye frivillige ;l kredsen og oplysning ;l befolkningen om samfundets begrænsede ressourcer samt vig;gheden af borgerens selvhjulpenhed i ;lfælde af kriser ligger ham meget på sinde.

Om Klaus Simoni: Vicekredsleder siden 2010 Menig medlem fra 1998 Uddannelser i beredskab Beredskabsfaglig leder HAT RLU (Uddannelse i brand, miljø, Redning) Civil karriere Maskinarbejder Social-­‐ og sundhedshjælper Våbenmester Privat Klaus er 49 år, bor i Billund og har tre ikke hjemmeboende børn.

90 timer, 3 personer og 2 ½ dag Af Margit Svangaard, kommunika6onsassistent Selv om sommerferien var godt i gang, pakkede tre frivillige fra Horsens straks en lille kuffert, da Beredskabscenter Aalborg havde brug for ekstra hænder ved Tall Ship Race Det stod hur;gt klart, da vi ankom ;l Aalborg, at det her var en kæmpe opgave, hvor der skulle laves mad ;l forplejning af ca. 3-­‐400 personer pr. mål;d.

Der blev arbejdet i vagthold, og der var flere byer involveret med frivillige.

Horsens var ikke meldt på fast vagthold, men i løbet af en halv dags ;d var vi på sporet og tog alle dagene som en udfordring fra ;dlig morgen ;l sen aRen. Maden blev lavet i Universitetets storkøkken, der lå helt ned ;l havnen, og vi havde en smuk udsigt over havnen og skibene under forplejningen.

Der blev ;lberedt morgenmadsbuffet, som skulle afvikles fra kl. 7.00-­‐9.30, og så blev der smurt sandwich med pålæg og hjemmelavede salater, som skulle leveres ud af huset ;l frokost. Frokostbuffet stod klar kl. 12.00-­‐13.30, og aRensmad med salatbar, en varm ret og dessert fra kl. 18.00.

Der var også aRensmad ud af huset, så der var en del udpor;onering, pakning og klargøring ligesom natmaden blev forberedt, sat på køl og var klar ;l a_entning senere.

Maden blev ;lberedt dels i storkøkkenet og ;l dels på feltkomfur.

ERer endt køkkentjans var det så ;d ;l at kigge lidt på de mange floIe skibe, der lå i havnen. Danmarks stolthed, Georg Stage, var selvfølgelig også repræsenteret, og hvor var det smukt.

Dagene blev afsluIet med en godnat-­‐øl i en af de mange barer langs havnen, og der blev da også ;d ;l en ;mes koncert med Dodo and the Dodo´s, inden vi gik ;l køjs på Brandskolens fine værelser.

Mandag morgen tog vi den sidste tørn med morgenbuffet og sandwich ;l frokost, og så kunne vi vende næsen hjem mod Horsens. TræIe og glade eRer nogle hårde, men sjove dage med mange oplevelser i bagagen. Vi havde lært en masse ved at arbejde i et storkøkken sammen med professionelle kokke.

Kokkene havde intet med vores arrangement at gøre, de havde andre de skulle servere ;l, men de delte gerne ud af gode råd, ;ps og tricks. En af kokkene fik lyst ;l at komme og give et par hjælpende kokkehænder med, og han var meget imponeret over vores kunnen i et storkøkken.

Vi kunne altså se ;lbage på nogle lange, hårde men dejlige dage. Kun awrudt af korte pauser stod vi op i køkkenet fra kl. 6 om morgenen ;l kl. 21.00 hvor vi så havde fået gjort rent og klar ;l næste dags forplejning.

FAKTA: The Tall Ships Races er en interna;onal langdistancekapsejlads for skole-­‐ og øvelsesskibe for sejl. Den har været arrangeret siden 1956 og holdes hvert år i europæisk farvand. Den består typisk af to etaper på flere hundrede sømil samt en mellemliggende venskabssejlads.

Danmark har som søfartsna;on tradi;on for at lægge havne ;l anløb af kapsejladsens skibskaravane, og det var xerde gang Aalborg havde den ære at være værtshavn for de knap 80 imponerende sejlbåde.

Mere fokus på formidling af frivilliges arbejde Tekst og foto: Charlo9e Lund, regionsleder, Region Midtjylland Vi har mange ambi;oner i Region Midtjylland, og vi stræber ;l stadighed eRer at nå dem.

Vi synes, at en af vores fornemmeste opgaver er at fortælle om alle de opgaver, som frivillige rundt omkring i regionen løser for samfundet, de kommunale beredskaber og for den enkelte borger.

Både i hverdagen og i ekstreme situa;oner står Beredskabsforbundets frivillge klar ;l at hjælpe.

Som f.eks. ved den seneste uges vedvarende regn, som i vores region blev en enorm opgave i blandt andet Skanderborg, eller ved den store opgave, som vores kolleger i Region Syddanmark har mødt i den seneste ;d ved grænsen mellem Tyskland og Danmark. Med god og kompetent hånd har de hjulper hundredevis af mennesker, som er kommet ;l vores land på deres vej væk fra et hjemland, hvor de ikke længe var trygge og frygtede for deres liv.

Det er de historier vi gerne vil fortælle.

Udfordringen er, at frivillige i Beredskabet er ydmyge mennesker, som tænker: ”Jamen, vi gør jo bare det, som nogle har brug for”, og det er oRe vanskeligt at få dem ;l at stå frem og fortælle om den store indsats, de yder.

Derfor har vi indgået aRale med endnu en ildsjæl i Beredskabet. En ildsjæl som, vi ved, vil gå ;l opgaven med krum hals, ikke tage et nej for et nej eller bare acceptere indvendingen om ”at vi gør jo ikke noget særligt – det er der ikke nogen grund ;l at skrive om”. Og som ikke gå af vejen for gå tæt på og søge helt ind under historien.

Vi i Region Midtjylland er både glade for og stolte af, at Margit Svangaard har sagt ja ;l at påtage sig hvervet som kommunika;onsassistent og supplere vores allerede etablerede kommunika;onsgruppe bestående af kommunika;onsassistent Johnny Leth-­‐Andersen og regionsledelsesmedlemmerne Michael Lassen og Jan VestentoR.

Om Kommunika0onsgruppen: • Opsøger og videreformidler nyheder fra regionen • Vedligeholder og opdaterer regionens hjemmeside • Vedligeholder og opdaterer regionens Facebook-­‐side og Facebook-­‐gruppe • Er regionsledelsens sparringspartner i kommunika;ve udfordringer Om kommunika0onsgruppens nye ressource: • Navn: Margit Svangaard • Alder: 53 år • Frivillig siden 2005 • Civilt job: Kunderådgiver TDC • Beredskabsfaglig uddannelse: Hjælpeinstruktør, Faginstruktør, HAT-­‐ instruktør, Førstehjælpsinstruktør, Behandlerpladsassistent, Grunduddannelse og i gangværende funk;onsuddannelse i den nye IKV/FPL-­‐ uddannelse • Robust Borger-­‐underviser • Øvrigt i Beredskabet: Fanebærer i Musikkorpset Regionsledelsen ønsker Margit hjertelig velkommen. Vi glæder os ;l det frem;dige samarbejde.

STAFET FOR LIVET i storm og regn Tekst og foto: Lars Gyldenkrone Ni dage før Stafet for Livet skulle løbe af stablen i Billund kontaktede formand Niels Pedersen kreds Billund for at høre, om vi kunne s;lle med et førstehjælpshold ;l et 24 ;mers arrangement, da den ;dligere udbyder var sprunget fra. Og selvfølgelig kunne vi det.

Vi mødte op lørdag klokken 12 og skulle så arbejde det kommende døgn. Og sikken et døgn. Det er den vådeste og mest blæsende opgave, vi har haR i lang ;d. Blandt andet fløj vores egen pavillon sin vej, men det lykkedes os at finde en anden løsning 15 min. før arrangementet startede.

Der var på trods af vejret 1.050 deltagere, så der var rig;g mange vabler, der skulle håndteres, på grund af vådt fodtøj. Ellers var det primært snavs i øjnene, der skulle skylles ud og nogle snitsår på hænderne hos med hjælpere, der stod for et telt, hvor man kunne smadre tallerkner og ikke havde handsker på.

Så det var koldt, vådt og blæsende – men også en spændende opgave, som vi ser frem ;l at varetage igen ;l næste år. Det er vi nemlig allerede blevet booket ;l. Så håber vi bare på bedre vejr næste gang.

Historien om Stafet for Livet Den amerikanske kræRlæge Gordy KlaI lånte i 1985 det lokale atle;kstadion i Tacoma, fordi han ville gøre en forskel for de pa;enter og pårørende, han mødte i sit job. KlaI løb selv i 24 ;mer på banen, og undervejs donerede hans venner, pa;enter og samarbejdspartnere penge for at løbe med ham. I alt indsamlede de fremmødte cirka 150.000 kr.

Stafet for Livet arrangeres i dag rundt i hele verden.

Knap 50 danske byer deltog i år, og Billund var med for anden gang. www.stafeporlivet.dk

Pasta, kødsauce og kagekone i Grenaa 22 frivillige fra Randers, Vesthimmerland, Skanderborg, Grenaa, Frederikshavn og Horsens, der er godt i gang med den nye uddannelse i ’Indkvartering og forplejning’, fik hårdt brug for deres færdigheder en weekend i september.

Tekst og foto:Margit Svangaard, kommunika6onsassistent På Ka9egatskolen i Grenaa skulle der aQoldt stævne for juniorbrandkorps fra hele landet, og det betød, at 160 personer skulle indkvarteres og forplejes.

Planlægningen begyndte allerede to måneder ;dligere, hvor der på to kursusweekender blev udfærdiget madplaner, indkøbslister, klargjort skilte ;l brug for indkvarteringen og forberedt indkvartering ned ;l mindste detalje eRer en plantegning af skolen.

Fredag d. 18 september kl. 15.00 stod de frivillige klar ;l at tage imod.

Der begyndte straks at komme liv på skolen, da alle juniorerne og ledere mødte op, og så var

det ;d ;l fordeling af lokaler ;l indkvartering.

Hur;gt blev alle fordelt på skolen, der blev skrevet lister med navne og telefonnumre på alle, som blev lagt frem i modtagelsen.

Med fuldstændig styr på første del af opgaven, indkvartering, startede en ny opgave: forplejning.

Fredag aRen blev der smurt sandwich, og de unge hyggede sig og fik hilst på hinanden.

ARenen bød på en tur på brandsta;onen i Grenaa, hvor der blev udført små opgaver og serveret kage, inden de vendte ;lbage ;l skolen.

Lørdag morgen startede med morgenmadsbuffet kl. 8.00, og allerede kl. 8.30 lød den første alarm: ’Brand villa/rækkehus’.

Fulde af iver løb de unge brandmænd ud ;l deres tøj og samledes ved deres køretøjer, og så var weekenden ellers skudt i gang.

Der blev lavet pålægsbuffet ;l frokost.

ARensmaden, som bestod af pasta med kødsauce, skulle ;lberedt på feltkomfur, så en kogeplads blev indreIes eRer de gældende forskriRer. Det summede af liv, og der blev brunet kød,

stegt løg, kogt vand ;l pasta sam;dig med at termospande blev gjort klar. ARensmaden skulle være klar ;l udlevering kl. 18.00, men, men, men… pludselig blev forplejningstjenesten kaldt via Sine-­‐terminalen, om ikke vi kunne udsæIe spisningen ;l kl. 18.30.

Så skulle der lægges nye planer, men ingen udfordring er selvfølgelig for stor ;l forplejningstjenesten.

Der var en enkelt person med glutenallergi, så det skulle der tages højde for i madlavningen. Der blev kogt glutenfri pasta og en por;on kødsauce blev taget fra inden jævning og pølser kom i.

Klokken 18.30 myldrede det ind med sultne og udmaIede unge brandmænd. Der blev s;lle i spisesalen og trætheden overmandede mange af de unge mennesker. Det varede dog ikke længe før alarmen lød igen, og nye brande skulle slukkes.

Kogepladsen blev ryddet, pakket sammen og der blev vasket op, og forplejningsholdet fik ;d ;l fejre en 30 års fødselsdag, hvor fødselaren blev overrasket med en kagekone og lagkage.

Dagen sluIede med pølsehorn, og det var noget, der var populært hos de unge eRer en lang dag, aRen og nat med brandslukning.

Med røglugt på gangene, dybe suk, og træIe og ømme kroppe var det ;d ;l at sige godnat.

Søndag morgen igen lød alarmen kort ;d eRer, at morgenmaden var sat på bordet. ”Neeeeej, ikke igen…” lød det opgivende fra mange, men vi siger bare: ”Velkommen ;l hverdagen på en brandsta;on”.

Humøret fejlede nu heller ikke noget, selvom benene var meget tunge fra dagen før.

Forplejningsholdet gik i gang med at lave madpakker ;l hjemtransporten, og weekenden var ved at nå sin afslutning. Der kan nu sæIes et stort flueben for veludført indkvartering og forplejningstjeneste.

Klokken 12.00 var der fælles afslutning på pladsen foran skolen. Alle enheder fik tak for indsatsen hen over weekenden, og der blev sagt farvel og på gensyn.

De 22 frivillige afsluIer deres uddannelse d. 10.-­‐11. oktober 2016 med eksamen i Randers.

De bedste sandwich Tekst:Margit Svangaard, kommunika6onsassistent Foto: Vejle Fjordsvøm 335 personer havde afsat søndag den 16. august ;l en svømmetur over Vejle Fjord ;l det årlige Vejle Fjordsvøm.

Det betød endnu en opgave for de frivillige i Horsens.

Vejle Fjordsvøm havde spurgt, om vi kunne s;lle med et team ;l at lave lækre sandwich ;l alle hjælperne ved arrangementet.

Vi samlede et hold på ; personer (á 5 ;mer = 50 mand;mer), der ;dligt søndag morgen gik i gang med at lave tunsalat og æggesalat, og der blev ;d ;l fælles morgenmad og kaffe, inden selve produk;onen gik i gang.

Det tog ’ingen ;d’ at få smurt og pakket de i alt 200 sandwich. Tre af os var jo i træning eRer Tall Ship Race i Aalborg, hvor vi var med ;l at servicere cirka dobbelt så mange.

Tre slags sandwich: tunsalat, æggesalat og skinke/ost blev leveret i Vejle sharp kl. 10.30, som arrangøren havde bes;lt.

Tilbagemeldingerne var, at vores sandwich er de bedste, de har fået, og vi er derfor allerede booket ;l

at levere ;l Vejle Fjordsvøm igen ;l næste år. Og vi står klar igen, ingen tvivl om det.

FAKTA: Turen over Vejle Fjord er på 1.400 meter, og den hur;gste ;lbagelagde turen på 18 minuIer og 9 sekunder.

Vi er klar, hvis flygtningestrømmen kommer Tekst: Flemming H. Ohm, informationsassistent og Lars Kirchhoff, kredsleder Foto: Flemming H. Ohm og Helsingør kommune Godt en uge inde i september var flygtningesituationen hverken let at overskue eller vurdere udviklingen af. F.eks. var der mulighed for at flygtningestrømmen kunne gå via Helsingør mod Sverige.

Efter beredskabsloven er det kommunen, der er forpligtet til at yde humanitær indkvartering og forplejning. Kommunens borgmester, Benedikte Kiær, udtrykte i en pressemeddelelse, at Helsingør Kommune naturligvis var klar til at modtage de flygtninge, der måtte komme og give dem mad og husly, så de kunne komme til kræfter.

Nordsjællands Politi bad derfor Nordsjællands Brandvæsen om at være klar til at deltage i indkvartering og forplejning, og en del af opgaven tilfaldt de frivillige.

Nordsjællands Brandvæsen er sammenlagt af tre brandvæsner pr. 1. januar 2015.

Frivilligorganisationen er ikke faldet helt på plads endnu, så der er stadig tre forskellige grupper af frivillige i hver sin kreds.

Opgaven gik i første omgang til kreds Rudersdal Hørsholm, hvor Tina Jepsen Bennedsgaard gik i gang med at planlægge. Hun kontaktede de to andre kredse i Nordsjællands Brandvæsen, og Lars Kirchhoff fra kreds Nordsjælland blev ’næstkommanderende’. Tina fik via de frivilliges netværk lagt en plan for bemanding og indsats for den første uge, så der var overblik over, hvorfra madrasser og andet indkvarteringsudstyr skulle skaffes, hvilke køretøjer der skulle anvendes osv.

Indkvartering er en kendt opgave for vores frivillige beredskab. Indkvartering af flygtninge har dog nogle udfordringer, som vi ikke tidligere har stået over for – men som ægte frivillige er det en spændende udfordring at løse den type opgaver. Tina, Lars og den daglige leder af de frivillige havde derfor et møde, hvor der blev talt

om forhold som: sprog, uniformering, vaccine etc., som denne opgave pludselig havde bragt for dagen.

Ved fælles hjælp kan vi meget mere, end vi selv er klar over. Dette viste sig også ved, at en enkel opfordring på Facebook, beregnet for kredsens egne frivillige, spredte sig vidt omkring og fik frivillige fra andre dele af landet til også at melde sig.

Det, der startede som en ’Nu skal I være klar’, endte med at blive en meget lærerig øvelse. 15 frivillige fra de tre kredse meldte sig til vagter og flere meldte tilbage, at vi bare skulle ringe. Så vi ved, at vi sagtens kan løfte nye og store opgaver.

Lars Kirchhoff har sammendraget de erfaringer, man høstede i kredsene til fire nøglepunkter: •

Samarbejdet mellem kredsene giver ekstra styrke

•

Vi kan løfte ’ny’ opgave

•

Vi kan optimere muligheder for samarbejde på tværs af landet ved hjælp af sociale medier

•

Internt blandt frivillige og brandvæsen lærte vi en hel del mere om hinanden

FRIVILLIG Her finder du Beredskabsforbundet på web: Region Nordjylland: www.bf-nordjylland.dk Region Midtjylland: www.bf-midtjylland.dk Region Syddanmark: www.bf-syddanmark.dk Region Sjælland: www.bf-sjaelland.dk Region Hovedstaden: www.bfrh.dk Landsforbundet: www.beredskab.dk

Bidrag til FRIVILLIG indsendes til: frivillig@beredskab.dk FRIVILLIG udkommer i slutningen af hver måned og har deadline en uges tid før.

Husk gode fotos til din historie. Og husk en god billedtekst.

Du kan også skrive til: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene - mrk. FRIVILLIG